Forslag til RÅDETS HENSTILLING om udvikling af rammebetingelser for den sociale økonomi

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 13.6.2023
COM(2023) 316 final
2023/0179 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om udvikling af rammebetingelser for den sociale økonomi
{SWD(2023) 208 final}
Offentligt
KOM (2023) 0316 - Henstilling
Europaudvalget 2023
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Den europæiske søjle for sociale rettigheder fungerer som et kompas, der udstikker kursen
for at opnå et stærkt socialt Europa, der er retfærdigt, inkluderende, og hvor alle har
mulighed for at trives. Fuldførelsen af de specifikke foranstaltninger, der er fastsat i
handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, kræver en fælles indsats fra
EU-institutionerne, nationale, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og
civilsamfundet.
Udfordringer såsom klimaændringer, digitalisering, voksende uligheder og demografiske
forandringer har foranlediget Den Europæiske Union (EU) til at udvikle politikker, der har til
formål at bane vejen for en retfærdig, bæredygtig og inkluderende omstilling med den
europæiske grønne pagt1
i centrum. De vidtrækkende konsekvenser af covid-19-pandemien
og Ruslands angrebskrig mod Ukraine har understreget det presserende behov for denne
omstilling.
Socialøkonomiske enheder, som beskæftiger omkring 13,6 millioner mennesker i EU2
, står i
spidsen for denne omstilling. De har vist en bemærkelsesværdig evne til at fremme
modstandsdygtige og inkluderende samfund og forretningsmodeller, demokratisk
deltagelse og en økonomi, der tjener alle. De yder også et vigtigt bidrag til BNP i lande med
de mest udviklede socialøkonomiske strukturer3
.
Socialøkonomien er et paraplybegreb, der dækker en bred vifte af private enheder, der
prioriterer mennesker, sociale og miljømæssige årsager frem for fortjeneste. Selv om
anvendelsesområdet og de termer, der anvendes til at beskrive begrebet socialøkonomi, kan
variere afhængigt af nationale traditioner, omfatter det typisk kooperativer, gensidige
selskaber, foreninger (herunder velgørende organisationer), fonde og sociale foretagender.
Ud over at sætte mennesker og planeten i første række deler disse enheder andre centrale
principper, herunder geninvestering af overskud i aktiviteter, der tjener den kollektive
interesse eller samfundet, og demokratisk og/eller deltagerorienteret forvaltning.
Forslaget til Rådets henstilling om udvikling af rammebetingelser for den sociale økonomi
blev bebudet i Kommissionens handlingsplan for den sociale økonomi4
i 2021. I
handlingsplanen foreslog Kommissionen specifikke skridt, der skal tages inden 2030 for at
sætte skub i social innovation, fremme den sociale økonomi og dens forretnings- og
organisationsmodeller og øge dens forandringskraft for økonomien og samfundet. Der
fokuseres på at sætte den sociale økonomi i stand til at vokse ved at skabe gunstige
betingelser, lette opstart og skalering og øge bevidstheden om dens potentiale.
1
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019) 640 final).
2
Tal for EU-28. Jf. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, J. L. Monzon, R. Chaves, Recent
evolutions of the Social Economy in the European Union, 2017, s. 66.
3
F.eks. 10 % af BNP i Frankrig, https://www.economie.gouv.fr/leconomie-sociale-et-solidaire.
4
Meddelelse fra Kommissionen, "Opbygning af en økonomi, der tjener alle: en handlingsplan for den
sociale økonomi" (COM(2021) 778 final).
DA 2 DA
Handlingsplanen er blevet hilst velkommen af Europa-Parlamentet i en beslutning5
. Den er i
overensstemmelse med Rådets konklusioner fra 2015 om fremme af den sociale økonomi som
en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa6
, hvori der blev opnået
enighed om betydningen af at fremme den sociale økonomi, og Kommissionen blev opfordret
til at træffe foranstaltninger til at sætte skub i udviklingen af sektoren.
Den sociale økonomis merværdi
Socialøkonomien kan spille en vigtig rolle i håndteringen af en lang række samfundsmæssige
udfordringer. Ved at udnytte sine stærke sider, såsom at skabe kvalitetsjob, fremme social
inklusion og inklusion på arbejdsmarkedet og fremme bæredygtig udvikling, har den
sociale økonomi potentiale til at bidrage til at realisere den europæiske søjle for sociale
rettigheder og dens centrale principper om lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet,
rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion. Den sociale økonomi kan navnlig
spille en vigtig rolle med hensyn til at nå de ambitiøse overordnede EU-mål for 2030 i
handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder om at have mindst 78 % af
befolkningen i alderen 20-64 år i beskæftigelse og mindst 60 % af alle voksne i uddannelse
hvert år samt at reducere antallet af personer, der er i risiko for fattigdom eller social
udstødelse, med mindst 15 millioner, hvilket bidrager til de nationale forpligtelser, som
medlemsstaterne har indgået for at nå disse mål7
.
Det gør den ved at skabe job og økonomiske muligheder, der hjælper unge og ældre og
dårligt stillede grupper (såsom langtidsledige, personer med psykisk eller fysisk dårligt
helbred, inaktive, lavtuddannede, personer med handicap og personer med
indvandrerbaggrund eller racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund, herunder romaer) med
at blive integreret på arbejdsmarkedet og i samfundet. Samtidig fremmer den rimelige
arbejdsvilkår ved at inddrage medarbejderne i ledelse og beslutningstagning. Dette er særlig
vigtigt, da disse grupper ofte står over for en særlig høj risiko for fattigdom eller social
udstødelse. De muligheder, som socialøkonomien tilbyder, især i samarbejde med almindelige
virksomheder, kan også være et springbræt til andre sektorer på arbejdsmarkedet.
Socialøkonomien beskæftiger også en stor andel af kvinder8
og leverer tjenester, der hjælper
kvinder med at komme ind på arbejdsmarkedet, f.eks. børnepasning. Forslaget bidrager derfor
til strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-20259, som har til formål at fjerne
kønsskævhederne på arbejdsmarkedet og opnå ligestilling på tværs af forskellige økonomiske
sektorer.
Ved at skabe beskæftigelsesmuligheder, der er skræddersyet til den enkeltes og den lokale
økonomis behov, og ved at tilbyde uddannelses- og omskolingsmuligheder kan
5
Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2022 om EU's handlingsplan for den sociale økonomi
(2021/2179 (INI)).
6
Rådets konklusioner om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for økonomisk og
social udvikling (15071/15).
7
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget "Handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder"
(COM(2021) 102 final).
8
I nogle lande er procentdelen betydeligt højere end i den almindelige private sektor eller endda i den
offentlige sektor. I Frankrig f.eks. udgør andelen af kvinder 40 % af de personer, der arbejder i den
private sektor (ekskl. socialøkonomien), og 63 % af personerne i den offentlige sektor, hvorimod
andelen af kvinder i socialøkonomien er 68 %. CNCRESS, État des lieux de l’égalité femmes-hommes
dans l’Économie Sociale et Solidaire, 2019, s. 6.
9
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder
2020-2025" (COM(2020) 152 final).
DA 3 DA
socialøkonomiske enheder hjælpe arbejdstagerne med at udvikle de færdigheder og den
viden, der er nødvendig for at reagere på ændringerne på arbejdsmarkedet. Dette er
særlig relevant i forbindelse med den dobbelte omstilling. Kompetenceudvikling kan
potentielt afhjælpe manglen på arbejdskraft og bidrage til den samlede økonomiske vækst.
F.eks. tilbyder socialøkonomiske enheder ofte oplæring på arbejdspladsen og arbejdsbaserede
læringsprogrammer, som drager fordel af den videndelingskultur, der stammer fra den
kollektive og kollaborative etik i sektoren. Nogle socialøkonomiske enheder tilbyder kurser i
digitale og grønne færdigheder, som er tilgængelige for dårligt stillede grupper, og bidrager
derved til en mere retfærdig omstilling.
Takket være socialøkonomiske enheders bottom-up-tilgang, hvor de er tæt på lokalsamfund,
borgere og de problemer, de står over for, har enhederne et stort potentiale til at fungere som
sociale innovatorer og finde løsninger, der kan opskaleres og/eller kopieres og bidrage til
systemiske sociale forandringer. Den sociale økonomi kan finde innovative måder at levere
væsentlige sociale tjenester på som supplement til de offentlige tjenester, der tilbydes på
nationalt plan, ved at stræbe efter at levere personorienterede sociale tjenesteydelser af høj
kvalitet på en sammenhængende og omkostningseffektiv måde. Socialøkonomiske
enheder kan f.eks. være vigtige partnere for offentlige myndigheder med hensyn til at levere
plejetjenester af høj kvalitet som anerkendt i den europæiske plejestrategi10
.
Socialøkonomien kan også støtte EU's industristrategi11
. Strategien beskriver de udfordringer,
som de 14 industrielle økosystemer står over for, herunder økosystemet "nærøkonomi og
social økonomi", med henblik på at opnå den dobbelte omstilling og øge
modstandsdygtigheden. Socialøkonomiske enheder har et stort potentiale til at udvikle
bæredygtige produkter og tjenester og benytte inkluderende forretningsmodeller.
Pionereksempler omfatter energifællesskaber og -kooperativer, økologisk landbrug,
bæredygtig turisme og cirkulære produkter og tjenesteydelser. Socialøkonomiske enheder og
innovatorer betragtes ofte som frontløbere i den grønne omstilling og bidrager til at gøre den
mere retfærdig og inkluderende ved at forankre den i solidaritetsværdier.
Socialøkonomiske forretningsmodeller skaber værdi for lokale økonomier og samfund ved
at fremme inklusion, modstandsdygtighed og bæredygtighed. De er stærkt rodfæstede i den
lokale økonomi og har til formål at tjene det samfund, hvor de er baseret, ved at anvende
begrebet stedbaseret innovation, som både udnytter de lokale ressourcer og aktiver bedst
muligt og bidrager med økonomiske gevinster og indtægter til den lokale økonomi. Dette
bidrager til at stimulere den lokale økonomi og genopretning ved at skabe nye forretnings- og
jobmuligheder i sektorer, der er særligt relevante for disse områder. Dette omfatter landbrug
og økologisk fødevareproduktion i landdistrikter og fjerntliggende områder, i regionerne i
EU's yderste periferi12
, i områder med behov for økonomisk genopretning og i den blå
økonomi. Socialøkonomiske enheder kan også gavne den cirkulære økonomi ved at sætte
skub i indsatsen inden for bæredygtigt produktdesign, opskalere reparation og genbrug og øge
indsamlingen og genanvendelsen af affald og dermed fremme et velfungerende marked for
sekundære råstoffer. Da de bidrager til at puste nyt liv i landdistrikter og fjerntliggende
10
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske plejestrategi (COM(2022) 440 final).
11
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget "Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere
indre marked til fremme af Europas genopretning" (COM(2021) 350 final).
12
EU omfatter ni regioner i den yderste periferi — Fransk Guyana, Guadeloupe, Martinique, Mayotte,
Réunion og Saint-Martin (Frankrig), Azorerne og Madeira (Portugal) og De Kanariske Øer (Spanien)
— i det vestlige Atlanterhav, Caribien, Amazonskoven og Det Indiske Ocean. Der bor 4,8 mio. borgere
i disse regioner.
DA 4 DA
områder, har socialøkonomiske enheder desuden potentiale til at bidrage til at afbøde de
demografiske tendenser i disse regioner.
Udfordringer
Socialøkonomiens synlighed og anerkendelse på nationalt og regionalt plan er blevet
forbedret i de senere år13
. Over halvdelen af medlemsstaterne har indført målrettede retlige
rammer og politikker for sociale virksomheder og/eller den sociale økonomi. Der er dog
dokumentation for, at de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, ikke altid har
ført til effektive resultater. Dette kan tilskrives:
– manglende klarhed om og forståelse af socialøkonomiens principper og
anvendelsesområde
– en utilstrækkelig anerkendelse af socialøkonomiens merværdi for samfundet og
økonomien, navnlig som reaktion på nye tendenser
– støtteforanstaltninger, der mangler konsekvens over tid og/eller unødigt begrænser
socialøkonomiske enheder til specifikke aktiviteter eller typer af
forretningsmodeller14
– fragmenteringen af de retlige rammer
– medlemsstaternes begrænsede administrative og politiske kapacitet
– manglen på nøjagtige data og statistikker om sektoren, hvilket begrænser forståelsen
af sektorens størrelse og virkning
– mangel på skræddersyet finansiering til de forskellige faser af livscyklussen for
socialøkonomiske enheder15
.
Disse mangler fører til et uudnyttet potentiale i sektoren i mange EU-lande. F.eks. lå andelen
af lønnet beskæftigelse i sektoren i 2017 på mellem 0,6 % og 9,9 % på tværs af
medlemsstaterne med et EU-gennemsnit på 6,3 %16
. Dette illustrerer de forskellige
udviklingsniveauer i sektoren i EU.
Det er en kompleks opgave at tilpasse politikker og love til behovene i den sociale økonomi
på grund af de mange forskellige enheder og alternative forretningsmodeller, som den består
af, og de forskellige sektorer, de opererer i. Sociale enheder opererer f.eks. inden for
landbrug, byggeri, genbrug og reparation, affaldshåndtering, energi og klima, finans- og
forsikringsvirksomhed, fast ejendom, uddannelse, pleje, kunst osv.
13
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender,
Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, Carini, C., Borzaga, C., Chiomento, S., et al., Social enterprises
and their ecosystems in Europe – Comparative synthesis report, Publikationskontoret, 2019.
14
F.eks. kan den retlige status, der egner sig til visse kategorier af sociale virksomheder, f.eks.
arbejdsintegrationssociale virksomheder, i nogle lande være for restriktiv i forhold til de sociale behov,
som disse organisationer skal opfylde. Desuden kan en alt for restriktiv gennemførelse af EU-regler
såsom reglerne for offentlige udbud ende med at straffe socialøkonomiske enheder.
15
Finansieringsunderskuddet for sociale virksomheder i Europa blev anslået til næsten 1 mia. EUR om
året, mens manglen på mikrofinansiering blev anslået til 12,9 mia. EUR om året i hele EU. Det anslås,
at der blev mobiliseret mindst 2,5 mia. EUR fra EU-budgettet i programmeringsperioden 2014-2020 for
at støtte den sociale økonomi, og at Kommissionens ambition er at øge støtteniveauet for perioden
2021-2027.
16
Tal for EU-28. Jf. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, J. L. Monzon, R. Chaves, Recent
evolutions of the Social Economy in the European Union, 2017, s. 69.
DA 5 DA
Socialøkonomien påvirkes derfor af flere horisontale og sektorspecifikke politikker og
bestemmelser såsom bestemmelserne om arbejdsmarkedspolitik, sundheds- og plejetjenester,
uddannelse, erhvervsuddannelse, beskatning, offentligt udbud, konkurrence, industri, lokal og
regional udvikling og territorialt samarbejde. Som følge heraf kræver en effektiv støtte til den
sociale økonomi en vidtfavnende tilgang, der tager hensyn til alle de indbyrdes forbundne
aspekter, der har indvirkning på sektoren.
Formålet med forslaget
For at udnytte socialøkonomiens potentiale effektivt kræver det både tilpasning af de retlige
rammer og målrettede politikker fra de offentlige myndigheders side17
. Desuden er en
effektiv organisation af administrative og institutionelle strukturer afgørende for at forstå
sektorens specifikke behov og lette kommunikationen med dens interessenter.
For at tackle kompleksiteten af denne opgave har Kommissionen i årenes løb udviklet
retningslinjer og ressourcer til offentlige myndigheder om en række emner. Eksempler herpå
er vejledningen Sociale hensyn ved indkøb, rapporten Making socially responsible public
procurement work, vejledningen manual for legal frameworks for social enterprises, politiske
oplæg om måling af social indvirkning og cirkulær økonomi, undersøgelser af digitalisering
og samarbejde mellem socialøkonomien og traditionelle virksomheder og en rapport om
klynger af social og økologisk innovation.
Vi kan derfor trække på disse ressourcer og værktøjer og på medlemsstaternes og ikke-EU-
partnerlandenes omfattende erfaringer til at udarbejde omfattende, sammenhængende og
ajourførte anbefalinger til, hvordan socialøkonomien kan fremmes på tværs af
politikområder og retlige rammer.
Det foreslåede initiativ har til formål at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet og den
sociale inklusion ved at støtte medlemsstaterne i at integrere den sociale økonomi i deres
socioøkonomiske politikker og skabe støtteforanstaltninger og et gunstigt miljø for
sektoren. Ved at støtte den sociale økonomi sigter forslaget også mod at stimulere en
bæredygtig økonomisk og industriel udvikling, bidrage til territorial samhørighed i
medlemsstaterne og støtte social innovation. Dette opnås ved at trække på forskning,
erfaringer og feedback fra interessenter med henblik på at formulere anbefalinger til, hvordan
offentlige politikker og retlige rammer kan skræddersys til støtte for den sociale økonomi,
navnlig på områder, hvor den er mindre udviklet. Forslaget indeholder også anbefalinger til,
hvordan de administrative og institutionelle strukturer kan tilpasses for at støtte disse
enheder og samarbejde med interessenter i sektoren.
Det foreslåede initiativ har synergier med andre foranstaltninger, der er bebudet i
handlingsplanen for den sociale økonomi. Frem for alt er den tæt forbundet med den
socialøkonomiske portal, der blev lanceret sideløbende med dette forslag, og som har til
formål at øge bevidstheden og lette adgangen til oplysninger og ressourcer til støtte for den
sociale økonomi. Portalen vil indeholde oplysninger om EU's politikker og
finansieringsprogrammer, vejledning, fakta og tal samt eksempler på bedste praksis.
To arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene om beskatningsspørgsmål ledsager
denne henstilling med faktuelle oplysninger om status for de retlige rammer for beskatning i
medlemsstaterne og retspraksis på disse områder:
17
F.eks. fremhæves det i rapporten om projektet "Buying for social impact", at socialt ansvarlige
offentlige indkøb er lettere at gennemføre i lande, hvor der findes retlige rammer eller retlige former for
sociale virksomheder.
DA 6 DA
– [SWD(2023) xyzx] om "Relevante beskatningsrammer for socialøkonomiske
enheder", som er baseret på analyser og input fra medlemsstaternes myndigheder og
socialøkonomiske interessenter, og
– [SWD(2023) xyzx] om "Ikkediskriminerende beskatning af velgørende
organisationer og deres donorer: principper udledt af EU-retspraksis", som
giver en beskrivelse af dette centrale princip som fortolket af Den Europæiske
Unions Domstol.
Som bebudet i Kommissionens arbejdsprogram for 202318
vil Kommissionen også
fremlægge et initiativ om sammenslutningers grænseoverskridende aktiviteter i det indre
marked, som har til formål at fjerne lovgivningsmæssige og administrative hindringer på det
indre marked for sammenslutninger, der opererer i mere end én medlemsstat. Initiativet vil
bidrage til at styrke de økonomiske og samfundsmæssige virkninger af sammenslutninger i
EU. Formålet med lovgivningsinitiativet er i tråd med målet med Rådets henstilling om at
fremme social inklusion og adgang til arbejdsmarkedet ved at fremme et gunstigt miljø for
den sociale økonomi, der forbedrer de lovgivningsmæssige og administrative betingelser for
socialøkonomiske enheder.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Handlingsplanen for den sociale økonomi følger initiativet for socialt iværksætteri19
(2011),
som er en kortsigtet handlingsplan, der har til formål at støtte væksten i sociale virksomheder
og anspore til drøftelser om mellem- og langsigtede strategier for sektoren. Den bygger på
opstarts- og opskaleringsinitiativet20
(2016), som havde til formål at give innovative
nystartede virksomheder mulighed for at blive førende på verdensplan ved at forbedre
partnerskaber, udvikle færdigheder, få adgang til finansiering og fjerne hindringer for
nystartede iværksættere (herunder socialøkonomiske enheder) for at opskalere deres
virksomhed på det indre marked.
Sammen med handlingsplanen for den sociale økonomi fremmer dette forslag yderligere
gennemførelsen af henstillingerne i Rådets konklusioner fra 2015 om fremme af den sociale
økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa.
Ud over at bidrage til de mål, der er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder og
handlingsplanen herfor, er dette forslag som nævnt ovenfor knyttet til andre initiativer på
politikområder for beskæftigelse og social inklusion.
For at gennemføre den europæiske plejestrategi og forbedre situationen for både
plejemodtagere og omsorgspersoner i hele EU er det afgørende at sikre, at alle interessenter
engagerer sig i fællesskab. Socialøkonomiske enheder tilfører merværdi til leveringen af
plejetjenester af høj kvalitet, da de har en menneskecentreret tilgang og geninvesterer deres
overskud i deres opgaver og lokalsamfundene. Skabelse af et gunstigt miljø for den sociale
18
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "Kommissionens arbejdsprogram for 2023: En beslutsom og forenet
Union" (COM(2022) 548 final).
19
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "Initiativ for socialt iværksætteri: At skabe et gunstigt klima for sociale
virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation" (KOM(2011) 682
endelig).
20
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget "Europas kommende ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet"
(COM(2016) 0733 final).
DA 7 DA
økonomi, herunder bedre adgang til finansiering, kan bidrage til at nå målet om at levere
økonomisk overkommelige og tilgængelige plejetjenester af høj kvalitet i hele EU. Det kan
også føre til mere retfærdige arbejdsvilkår for arbejdstagerne, navnlig ved at fremme den
sociale dialog i overensstemmelse med forslaget til Rådets henstilling om styrkelse af den
sociale dialog i Den Europæiske Union21
. Dette gælder også for de mål, der er fastsat under
den europæiske børnegaranti22
, da socialøkonomiske enheder kan spille en rolle med
hensyn til at udforme og levere kvalitetstjenester til børn, navnlig børn i nød, såsom
inkluderende uddannelse, skolefritidsordninger, fritidsaktiviteter og kulturelle aktiviteter. EU-
strategien for børns rettigheder23
styrker navnlig EU's engagement i bekæmpelse af
børnefattigdom og beskyttelse af børn og unge mod vold. Fremme af foranstaltninger til
bekæmpelse af vold og forskelsbehandling, navnlig mod sårbare børn, vil nyde støtte fra alle
dele af samfundet, herunder socialøkonomiske enheder.
Forslaget har også forbindelser til Et EU med ligestilling og dertil knyttede strategier,
herunder strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, strategien for rettigheder
for personer med handicap 2021-203024
, strategien for ligestilling af LGBTIQ-
personer25
, EU's handlingsplan mod racisme26
og EU's strategiske ramme for romaer
2020-203027
. Ved at tackle de udfordringer, som dårligt stillede og underrepræsenterede
grupper står over for, kan den sociale økonomi hjælpe folk med at blive integreret på
arbejdsmarkedet og bekæmpe social udstødelse.
Forslaget bidrager også til handlingsplanen for integration og inklusion for 2021-202728
,
der har til formål at støtte en vellykket integration og inklusion af migranter og EU-borgere
med migrantbaggrund i EU's samfund. Den sociale økonomi integrerer migranter, f.eks. ved
at tilbyde muligheder for job i sociale virksomheder, der er tilpasset deres behov.
Ved at støtte den sociale økonomi i integrationen af unge på arbejdsmarkedet gennem
uddannelse, lærlingeuddannelser og job (herunder fremme af socialt iværksætteri) kan
medlemsstaterne øge antallet af kvalitetsmuligheder, der er til rådighed for unge, og bane
vejen for gennemførelsen af den styrkede ungdomsgaranti29.
21
Forslag til Rådets henstilling om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union (COM(2023)
38 final).
22
Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti.
23
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "EU-strategi om barnets rettigheder" (COM(2021) 142 final).
24
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "Et EU med ligestilling: Strategi for rettigheder for personer med handicap
2021-2030" (COM(2021) 101 final).
25
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "Et EU med ligestilling: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer
2020-2025" (COM(2020) 698 final).
26
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "Et EU med ligestilling: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025"
(COM(2020) 565 final).
27
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "Et EU med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling,
integration og deltagelse" (COM(2020) 620 final).
28
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "Handlingsplan for integration og inklusion 2021-2027" (COM(2020) 758
final).
29
Rådets henstilling af 30. oktober 2020 om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning
af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti 2020/C 372/01 (EUT C 372
af 4.11.2020, s. 1).
DA 8 DA
Den sociale økonomi kan også bidrage til at mindske kvalifikationsunderskuddet gennem
omskoling og opkvalificering af enkeltpersoner gennem uddannelse på arbejdspladsen og
andre former for uddannelse. Dette forslag hænger derfor sammen med den europæiske
dagsorden for færdigheder30 og dens mål om at styrke bæredygtig konkurrenceevne, sikre
social retfærdighed og opbygge modstandsdygtighed. I maj 2022 lancerede Kommissionen et
partnerskab om en pagt for færdigheder for at styrke færdighederne hos personer, der arbejder
i sektoren for nærøkonomi og socialøkonomi. En alliance er i færd med at gennemføre planen
for sektorsamarbejde om færdigheder med fokus på sociale virksomheder, der beskæftiger sig
med integration på arbejdsmarkedet31
.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget supplerer og er i overensstemmelse med en række andre EU-initiativer.
Det er i overensstemmelse med Kommissionens europæiske grønne pagt, en plan om at gøre
EU klimaneutralt og ressourceeffektivt senest i 2050, og politikprogrammet for det digitale
årti32, en vision for digital suverænitet i Europa baseret på klare mål og principper. Den
sociale økonomi kan navnlig bidrage til og drage fordel af den igangværende indsats inden for
rammerne af den langsigtede strategi for konkurrenceevne33, industriplanen for den
grønne pagt34, forordningen om nettonulindustri35
og REPowerEU36 for at styrke
konkurrenceevnen i Europas nulemissionsindustri og støtte den hurtige omstilling til
klimaneutralitet. For at fremhæve og styrke denne rolle offentliggjorde Kommissionen i
november 2022 en rapport om omstillingsforløb for det industrielle økosystem
"nærøkonomi og social økonomi"37
, der er udarbejdet i fællesskab med interessenter, og
som udpeger fjorten indsatsområder under EU's industristrategi. I Rådets henstilling af 16.
juni 2022 om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet38
anerkendes det også, at
socialøkonomiske enheder kan bidrage til at sikre, at denne omstilling er socialt rimelig og
retfærdig.
Kommissionen har udsendt retningslinjer til medlemsstaterne39
, som tilskynder dem til at
tackle manglen på arbejdskraft og kvalifikationer i forbindelse med ajourføringen af deres
30
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig
konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020) 274 final).
31
B-WISE er et projekt, der finansieres af Erasmus+-programmet, og som har til formål at udvikle en
europæisk strategi for at imødekomme færdighedsbehovene, navnlig digitale færdigheder, i sektoren for
sociale virksomheder, der beskæftiger sig med integration på arbejdsmarkedet.
32
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af
politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).
33
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" (COM(2023) 168 final).
34
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "En industriplan for den grønne pagt til den CO2-
neutrale tidsalder" (COM(2023) 62 final).
35
COM(2023) 161 — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for
foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af nettonulteknologier ("forordningen
om nettonulindustri").
36
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "REpowerEU-planen" (COM(2022) 230 final).
37
Rapport, Omstillingsforløb for nærøkonomi og social økonomi.
38
I overensstemmelse med Rådets henstilling af 16. juni 2022 om sikring af en retfærdig omstilling til
klimaneutralitet (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 35).
39
Meddelelse fra Kommissionen, "Vejledning til medlemsstaterne om ajourføring af de nationale energi-
og klimaplaner for 2021-2030" (EUT C 495 af 29.12.2022, s. 24).
DA 9 DA
nationale energi- og klimaplaner for at sikre forsyningen af en kvalificeret arbejdsstyrke til
omstillingen til ren energi. Socialøkonomiske enheder kan indgå i disse strategiske
planlægningsinstrumenter.
Forslaget støtter gennemførelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi40, der blev
vedtaget i marts 2020. For at imødegå den tredobbelte krise, klima, tab af biodiversitet og
forurening, har handlingsplanen til formål at integrere tiltag vedrørende den cirkulære
økonomi for at opnå en klimaneutral, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi.
Socialøkonomiens tværsektorielle karakter og dens banebrydende rolle med hensyn til at
skabe arbejdspladser i forbindelse med den cirkulære økonomi kan bidrage til udviklingen af
sektoren. Den kan navnlig bidrage til Kommissionens indsats for at fremme bæredygtige
produkter som følge af forslaget om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt
design for bæredygtige produkter41
og fremme reparation og genbrug af varer som anført i
handlingsplanen for den cirkulære økonomi. Forslaget er også relevant for SMV-strategien42,
som støtter små og mellemstore virksomheder i alle sektorer ved at mindske regelbyrden og
forbedre adgangen til markeder og finansiering.
Endelig bidrager forslaget til at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG), der
blev vedtaget i 2015 inden for rammerne af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.
Den sociale økonomi bidrager til de fleste mål for bæredygtig udvikling i en eller anden form,
navnlig til målet om at afskaffe fattigdom (SDG 1) og sikre anstændige job og økonomisk
vækst (SDG 8). Det internationale politiske momentum for socialøkonomien har taget fart
efter vedtagelsen af resolutionen om anstændigt arbejde og den sociale og solidariske
økonomi på Den Internationale Arbejdsorganisations 110. internationale arbejdskonference
den 10. juni 202243
, OECD's henstilling om den sociale og solidariske økonomi og social
innovation, også den 10. juni 202244
, og vedtagelsen af FN's resolution om fremme af den
sociale og solidariske økonomi med henblik på bæredygtig udvikling45
den 18. april 2023.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Forslaget vil være baseret på artikel 292 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde sammenholdt med artikel 149 i TEUF og artikel 153, litra h) og j), i TEUF.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Forslaget indeholder henstillinger til medlemsstaterne om strategier og politikker, der
anerkender, støtter og bygger videre på de bidrag, som socialøkonomien yder for at hjælpe
folk med at få adgang til arbejdsmarkedet og social inklusion. Det indeholder anbefalinger om
foranstaltninger til støtte for en jævn udvikling af socialøkonomien i hele EU og om fremme
40
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — for et renere og mere
konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020) 98 final).
41
Forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige
produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (2022/0095 (COD).
42
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" (COM(2020) 103
final).
43
https://www.ilo.org/ilc/ILCSessions/110/reports/texts-adopted/WCMS_848633/lang--en/index.htm.
44
https://www.oecd.org/cfe/leed/social-economy/social-economy-recommendation/.
45
https://unsse.org/wp-content/uploads/2023/04/A-77-L60.pdf.
DA 10 DA
af innovative tilgange til beskæftigelse i samarbejde med sektoren. Det er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, da det fastsætter centrale principper, som er særligt nyttige for
medlemsstater, hvor sektoren er mindre udviklet, samtidig med at medlemsstaterne får
fleksibilitet med hensyn til, hvordan de vil gennemføre henstillingerne.
Forslaget tager navnlig hensyn til den brede vifte af traditioner, anvendelsesområder og
begreber, der anvendes i den sociale økonomi i medlemsstaterne. Det påvirker ikke i
væsentlig grad medlemsstaternes finansielle ligevægt eller deres evne til at opretholde eller
indføre mere ambitiøse politikker.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget støtter og supplerer medlemsstaternes indsats for at forbedre adgangen til
arbejdsmarkedet og den sociale inklusion gennem foranstaltninger, der bidrager til at skabe et
gunstigt miljø for den sociale økonomi. Det tager højde for den brede vifte af nationale
praksisser og systemer og anerkender, at forskellige nationale, regionale eller lokale forhold
kan føre til forskelle i, hvordan anbefalingerne gennemføres. Som følge heraf har
medlemsstaterne fleksibilitet til at skræddersy gennemførelsen af forslaget til deres egne
særlige omstændigheder.
Proportionalitetsprincippet var afgørende for valget af den rette retsakt til forslaget.
• Valg af retsakt
Retsakten er et forslag til Rådets henstilling. Det bygger på den eksisterende EU-lovgivning
og -politik og er i overensstemmelse med den type retsakter, der er til rådighed for EU's
indsats inden for beskæftigelse og socialpolitik. Som et ikkebindende retligt instrument
afspejler en henstilling den forudsætning, at medlemsstaterne har retlig kompetence på det
socialpolitiske område. Det afspejler også den sociale økonomis mangfoldighed med hensyn
til traditioner, anvendelsesområde, vilkår og udviklingsniveauer i hele EU. En henstilling
signalerer medlemsstaternes engagement i målene og foranstaltningerne i teksten og udgør et
stærkt grundlag for samarbejde på EU-plan på dette område.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant.
• Høringer af interessenter
Kommissionen har gennemført en omfattende høringsproces med deltagelse af den brede
offentlighed og en bred vifte af interessenter om dette initiativ. Processen omfattede
offentliggørelse af en "indkaldelse af feedback", en perspektivudtalelse fra Det Europæiske
Regionsudvalg og møder med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer,
Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse samt ekspertgruppen om
social økonomi og sociale virksomheder. Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om
socialøkonomi og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (gennem kategorien
socialøkonomi) gav også input til forslagets forventede anvendelsesområde.
Formålet med disse høringer var at opnå et afbalanceret overblik over alle typer af berørte
interessenter — medlemsstater, socialøkonomiske enheder, finansieringsformidlere og
akademikere. Høringsprocessen gav indsigt, der bidrog til det forberedende arbejde og gav
yderligere perspektiver på forslaget. Nærmere oplysninger om høringsprocessen analyseres i
det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager dette forslag.
DA 11 DA
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Ud over de input, der blev modtaget under høringen af interessenter, understøttes forslaget af
omfattende dokumentation, der er indsamlet i løbet af de seneste år, om politiske og retlige
rammer for den sociale økonomi. De vigtigste kilder til dokumentation var:
– kortlægningen i 2020 af økosystemer for sociale virksomheder i alle EU-lande, hvor
forskere hørte over 750 interessenter, herunder politiske beslutningstagere,
repræsentanter for sociale virksomheder, netværk af sociale virksomheder og andre
støtteorganisationer, akademikere og eksperter fra alle medlemsstater og andre lande
– redskabet for bedre iværksætterpolitik, de dybdegående undersøgelser af politikken
for socialt iværksætteri i flere medlemsstater og de internationale vejledninger om
måling af sociale virkninger for den sociale og solidariske økonomi og om retlige
rammer for den sociale og solidariske økonomi, der er udviklet i samarbejde med
OECD
– OECD's henstilling om den sociale og solidariske økonomi og sociale innovation, der
blev vedtaget den 10. juni 2022, og den politiske vejledning om måling af sociale
virkninger af den sociale og solidariske økonomi
– undersøgelsen fra 2017 Recent evolutions of the social economy in the European
Union udarbejdet af det internationale center for forskning og information om den
offentlige, sociale og kooperative økonomi for Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg
– 2020-undersøgelsen af virkningen af Kommissionens initiativ for socialt iværksætteri
fra 2011 og dens opfølgende foranstaltninger, baseret på mere end 300 interviews
med en lang række interessenter fra alle EU's medlemsstater
– Omstillingsforløb for nærøkonomi og social økonomi og de input, der er modtaget i
løbet af den fælles skabelsesproces.
• Konsekvensanalyse
Det foreslåede instrument — en henstilling fra Rådet — giver vejledning i, hvordan politiske
og retlige rammer kan tilpasses for at støtte socialøkonomiske enheder, og giver
medlemsstaterne fleksibilitet til at udforme og gennemføre foranstaltninger i
overensstemmelse med deres nationale praksis og afhængigt af arten af deres
socialøkonomiske økosystemer. Der er således ikke behov for en konsekvensanalyse.
Forslaget har potentiale til at gøre miljøet for den sociale økonomi mere gunstigt, navnlig i
medlemsstater, hvor socialøkonomien er mindre udviklet. Dette vil bidrage til at opnå en mere
jævn udvikling af sektoren i hele EU.
• Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
• Grundlæggende rettigheder
Denne henstilling respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som
anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den sociale
økonomi prioriterer socialt og miljømæssigt ansvar, deltagelse og demokratisk
regeringsførelse, hvilket er i overensstemmelse med chartrets fokus på fremme af lighed og
solidaritet.
DA 12 DA
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette forslag har ingen finansielle virkninger for Unionens budget.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
I punkt 23 anbefales det, at medlemsstaterne vedtager eller ajourfører deres socialøkonomiske
strategier senest 18 måneder efter forslagets vedtagelse.
I punkt 24 anbefales det, at medlemsstaterne reviderer og forbedrer deres administrative og
institutionelle strukturer på alle forvaltningsniveauer.
I punkt 25 anbefales det, at medlemsstaterne overvåger og evaluerer deres gennemførelse af
Rådets henstilling på nationalt plan og inddrager regionale og lokale myndigheder og
interessenter i processen. Kommissionen vil følge gennemførelsen gennem regelmæssige
høringer af medlemsstaterne via Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse.
I henhold til punkt 26 skal medlemsstaterne formelt aflægge rapport om deres fremskridt med
gennemførelsen af henstillingen senest fire år efter dens vedtagelse og igen fem år derefter.
For at minimere rapporteringsbyrden for EU's regeringer bør det nøjagtige tidspunkt for den
første rapport falde sammen med den rapporteringsramme, der er omhandlet i OECD's
henstilling om den sociale og solidariske økonomi og social innovation. På dette grundlag vil
Kommissionen udarbejde en rapport om gennemførelsen af denne henstilling og forelægge
den for Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse til drøftelse.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I punkt 1-3 angives målene for og anvendelsesområdet for denne henstilling.
Punkt 4 indeholder definitioner af social økonomi og social virksomhed.
I punkt 5-8 anbefales det, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der fremmer adgangen
til arbejdsmarkedet og social inklusion gennem den sociale økonomi. Nærmere bestemt
gælder følgende:
I punkt 5 anbefales det, at medlemsstaterne indfører arbejdsmarkedspolitikker med henblik
på at støtte arbejdstagere i sociale virksomheder og deres reintegration på arbejdsmarkedet,
støtte samarbejdet mellem offentlige arbejdsformidlinger, socialøkonomiske enheder og
almindelige virksomheder for bedre at nå ud til unge, der ikke er under uddannelse eller i
beskæftigelse, fremme socialt iværksætteri som et middel til at skabe selvstændig virksomhed
og beskæftigelse generelt, gøre det muligt for flere personer med handicap at komme ind på
arbejdsmarkedet og fremme social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger for at
sikre rimelige arbejdsvilkår.
I punkt 6 anbefales det, at medlemsstaterne anerkender og støtter socialøkonomiske enheders
bidrag til social inklusion og inddrager dem i udformningen og leveringen af sociale tjenester
og plejetjenester, boliger samt uddannelse og aktiviteter for børn og unge.
DA 13 DA
I punkt 7 anbefales det, at medlemsstaterne støtter uddannelse og udvikling af færdigheder
til den sociale økonomi ved at opbygge viden om færdigheder i relation til markedsbehovene,
samarbejde med den sociale økonomi om at fremme uddannelse af arbejdstagere med henblik
på at slå bro over kvalifikationskløften og lette deres overgang til arbejdsmarkedet og oprette
nationale eller tværnationale kompetencecentre i den sociale økonomi i samarbejde med
udbydere af erhvervsuddannelse.
I punkt 8 anbefales det, at medlemsstaterne styrker socialøkonomiske enheders rolle med
hensyn til at støtte social innovation og i centrale sektorer inden for lokal udvikling og
beskæftigelse og bygger videre på socialøkonomiens bidrag til en retfærdig dobbelt
omstilling, samtidig med at bæredygtig økonomisk og industriel udvikling og territorial
samhørighed fremmes.
I punkt 9-21 anbefales det, at medlemsstaterne udvikler gunstige rammer for den sociale
økonomi ved at udforme og gennemføre omfattende strategier for sektoren. Nærmere bestemt
gælder følgende:
I punkt 13 anbefales det, at medlemsstaterne forbedrer adgangen til offentlig og privat
finansiering for den sociale økonomi ved at muliggøre økosystemer for social finansiering og
anvende de disponible midler såsom EU-midler.
I punkt 14-16 anbefales det, at medlemsstaterne forbedrer socialøkonomiske enheders
adgang til markederne ved at fremme anvendelsen af socialt ansvarlige offentlige udbud i
overensstemmelse med de muligheder, der ligger i den nuværende europæiske retlige ramme
for offentlige udbud, og støtte samarbejdet mellem socialøkonomiske enheder og almindelige
virksomheder.
I punkt 17 anbefales det, at medlemsstaterne får mest muligt ud af det nuværende
anvendelsesområde for EU's statsstøtteregler til støtte for den sociale økonomi.
I stk. 18 anbefales det, at medlemsstaterne sikrer, at skattesystemerne ikke hindrer
udviklingen af den sociale økonomi, vurderer, om skattesystemerne i tilstrækkelig grad
tilskynder til dens udvikling, og styrker filantropi på tværs af grænserne.
I punkt 19 anbefales det, at medlemsstaterne støtter socialøkonomiske enheders anvendelse af
de processer til måling og forvaltning af sociale virkninger, der anvendes til at måle og
vurdere de sociale virkninger af et bestemt projekt eller en bestemt organisation.
I punkt 20-21 anbefales det, at medlemsstaterne øger bevidstheden om socialøkonomien og
dens bidrag, bl.a. ved at overvåge socialøkonomiens udvikling og resultater gennem
forskning, data og statistikker.
Punkt 22 hilser velkommen, at Kommissionen har til hensigt at støtte gennemførelsen af
Rådets henstilling, herunder gennem opfølgende foranstaltninger.
Punkt 23-26 henviser til gennemførelses-, overvågnings- og evalueringsprocessen.
DA 14 DA
2023/0179 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om udvikling af rammebetingelser for den sociale økonomi
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292
sammenholdt med artikel 149 og artikel 153, litra h) og j),
som henviser til forslag fra Kommissionen,
som henviser til udtalelse fra Regionsudvalget46
, og
som tager følgende i betragtning:
(1) Den europæiske søjle for sociale rettigheder47
, der blev proklameret den 17. november
2017, indeholder en række principper til støtte for retfærdige og velfungerende
arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. De omfatter princip 1 om retten til
inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet, princip 2 om ligestilling
mellem kønnene, princip 3 om lige muligheder, princip 4 om aktiv støtte til
beskæftigelse, princip 5 om sikker og fleksibel beskæftigelse og princip 11 og 16-20
om social beskyttelse og inklusion af børn, personer med handicap og hjemløse samt
adgang til basale tjenester, sundhedspleje og langtidspleje.
(2) I juni 2021 gav Det Europæiske Råd i overensstemmelse med Portoerklæringen48
udtryk for sin tilfredshed med Unionens overordnede mål for 2030, der er fastsat i
handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder49
. Disse mål sigter
mod at opnå en beskæftigelsesfrekvens på mindst 78 %, en årlig voksendeltagelse i
uddannelse på mindst 60 % og mindst 15 mio. færre mennesker i risiko for fattigdom
eller social udstødelse (heraf mindst 5 mio. børn). Medlemsstaterne fastsætter derefter
nationale mål på alle tre områder for at bidrage til at nå disse fælles mål.
(3) På trods af de fremskridt, der er gjort i løbet af det seneste årti med hensyn til at
mindske fattigdom og social udstødelse, var 95,4 millioner mennesker fortsat i
risikozonen i 2021. Fattigdomsrisikoen er steget for personer, der lever i (næsten)
arbejdsløse husstande, og graden og varigheden af fattigdommen er blevet forværret i
mange medlemsstater. Bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet er afgørende for at
46
Regionsudvalgets udtalelse om "Skabelse af et gunstigt miljø for den sociale økonomi — det lokale og
regionale perspektiv" (CDR 5492/2022).
47
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, Handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder
(COM(2021) 102 final).
48
https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2021/05/08/the-porto-declaration/.
49
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget "Handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder"
(COM(2021) 102 final).
DA 15 DA
afhjælpe dette problem. Takket være den måde, hvorpå den sociale økonomi fungerer,
dens tiltag og de mål, den forfølger, spiller den sociale økonomi en central rolle med
hensyn til at forbedre den sociale inklusion og lige adgang til arbejdsmarkedet. Den
bidrager derfor til en vellykket gennemførelse af den europæiske søjle for sociale
rettigheder.
(4) Socialøkonomiske enheder kan skabe og bevare kvalitetsjob; de bidrager til social og
arbejdsmarkedsmæssig inklusion af dårligt stillede grupper og til lige muligheder for
alle. Dette er i overensstemmelse med rammen for en inkluderende genopretning, som
fremhævet i retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, der er
fastsat i Rådets afgørelse (EU) 2022/229650
. De kan stimulere en bæredygtig
økonomisk og industriel udvikling og fremme borgernes aktive deltagelse i samfundet.
Socialøkonomiske enheder yder også et væsentligt bidrag til Europas
velfærdssystemer ved at supplere de offentlige tjenester, genoplive Europas
landdistrikter og affolkede områder og spille en vigtig rolle i den internationale
udviklingspolitik.
(5) Den 9. december 2021 vedtog Kommissionen en handlingsplan for den sociale
økonomi51
. Handlingsplanen bidrager til Kommissionens prioritet om at opbygge "en
økonomi, der tjener alle" og er i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra 2015
om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for økonomisk og social
udvikling i Europa52
. I handlingsplanen foreslår Kommissionen konkrete
foranstaltninger, der skal gennemføres både på EU-plan og på nationalt plan.
Foranstaltningerne har til formål at fremme social innovation, støtte udviklingen af
den sociale økonomi og frigøre dens sociale og økonomiske forandringskraft.
Foranstaltningerne fokuserer på at skabe de rette betingelser for, at den sociale
økonomi kan trives, skabe muligheder for, at socialøkonomiske enheder kan starte op
og opskalere, samt at gøre den sociale økonomi og dens potentiale mere synlig.
Europa-Parlamentet hilste handlingsplanen velkommen i sin beslutning af 6. juli
202253
.
(6) Den sociale økonomi, der i nogle medlemsstater også omtales som den solidariske
økonomi og/eller den sociale og solidariske økonomi, omfatter en bred vifte af
enheder med forskellige forretnings- og organisationsmodeller, der prioriterer sociale
og/eller miljømæssige formål frem for fortjeneste. Disse enheder kan antage
forskellige retlige former såsom kooperativer, gensidige selskaber, foreninger og
fonde, og de kan også omfatte sociale virksomheder, der er anerkendt som en særlig
retlig form i nogle medlemsstater. De deler de fælles principper om at geninvestere
størstedelen af deres overskud for at forfølge deres sociale og/eller miljømæssige
formål og praktisere demokratisk og/eller deltagerorienteret ledelse. Den specifikke
ledelsesform, der anvendes af socialøkonomiske enheder, varierer alt efter deres art,
omfang og kontekst. Princippet om demokratisk eller deltagerorienteret ledelse antager
således forskellige former, lige fra medlemmernes direkte inddragelse i
50
Rådets afgørelse (EU) 2022/2296 af 21. november 2022 om retningslinjer for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker (EUT L 304 af 24.11.2022, s. 67).
51
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "Opbygning af en økonomi, der tjener alle: en handlingsplan for den
sociale økonomi" (COM(2021) 778 final).
52
Rådets konklusioner om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for økonomisk og
social udvikling (15071/15).
53
Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2022 om EU's handlingsplan for den sociale økonomi
(2021/2179 (INI)).
DA 16 DA
ledelsesprocesserne til den repræsentative inddragelse af medlemmer eller partnere i
særskilte styrings- og ledelsesfunktioner. I kooperativer, gensidige selskaber og
foreninger har dette princip f.eks. ofte form af "én person, én stemme".
Beslutningsprocesserne i socialøkonomiske enheder er kendetegnet ved en række
kontrolsystemer og relationer mellem de forskellige aktører, der deltager i enheden,
herunder ledere, partnere, ansatte og støttemodtagere. Ved at samle disse forskellige
aktører fremmer socialøkonomiske enheder en multiinteressentindsats, der er centreret
omkring en kultur med deltagelse, ansvarlighed og gennemsigtighed, og som sigter
mod at nå et fælles mål.
(7) Socialøkonomiske enheder bestræber sig ofte på at skabe økonomiske muligheder, der
fremmer social inklusion og integration af dårligt stillede grupper, herunder personer
med handicap og personer med mentale sundhedsproblemer, på arbejdsmarkedet.
Sociale virksomheder, der arbejder for integration på arbejdsmarkedet, er en form for
social virksomhed, der fokuserer på at hjælpe disse grupper af mennesker med at blive
integreret i samfundet og på arbejdsmarkedet ved at tilbyde job på forskellige
kvalifikationsniveauer med inkluderende og fleksible arbejdsvilkår. F.eks. kan
sproglig støtte til vandrende arbejdstagere og tilpassede opgaver og arbejdsmiljøer for
personer med handicap give dem en vej ud af fattigdom og social udstødelse. Disse
jobmuligheder kan tjene som springbræt til andre sektorer på arbejdsmarkedet og
bidrage til at overvinde hindringer for beskæftigelse for langtidsledige og andre, der
har vanskeligt ved at få adgang til arbejdsmarkedet.
(8) Nye sociale virksomheder kan være et effektivt middel til jobskabelse og positive
sociale forandringer. Den sociale økonomi kan give visse underrepræsenterede
grupper såsom kvinder og unge mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet eller
starte sociale virksomheder op. Ifølge Global Entrepreneurship Monitor anslås det, at
55 % af verdens sociale iværksættere er mænd, og 45 % er kvinder, mens antallet af
kvinder i selvstændige erhverv generelt overgås af antallet af mænd med forholdet to
til en. Ifølge en nylig Eurobarometerundersøgelse om unges holdning til socialt
iværksætteri værdsætter de unge betydningen af sociale og miljømæssige mål og
deltagelsesbaseret lederskab. Medlemsstaterne kan overveje, hvordan man kan
minimere de negative incitamenter for potentielle iværksættere, f.eks. ved at sikre, at
de fortsat har adgang til passende social beskyttelse. Nogle medlemsstater har
reduceret socialsikringsbidragene som et incitament for socialøkonomiske enheder til
at ansætte personale. Sikring af en gunstig ramme for virksomhedsoverdragelser til
ansatte med henblik på at danne arbejdstagerkooperativer kan også være en måde til at
sikre videreførelse af små virksomheder og familievirksomheder og undgå tab af
arbejdspladser, f.eks. i tilfælde af omstrukturering.
(9) Socialøkonomiske enheder fremmer også inklusion af unge, navnlig unge, der ikke er i
beskæftigelse eller under uddannelse. De tilbyder uddannelses- og
kompetenceudviklingsprogrammer og lærlingeuddannelser som omhandlet i Rådets
henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive
lærlingeuddannelser af høj kvalitet54
og beskæftigelsesmuligheder. De bidrager derfor
til de mål, der er fastsat i ungdomsgarantien, jf. Rådets henstilling af 30. oktober 2020
54
Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj
kvalitet (EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1).
DA 17 DA
om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien55
og Rådets henstilling af 16. juni
2022 om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og
beskæftigelsesegnethed56
. EU-finansiering såsom Den Europæiske Socialfond Plus,
der er oprettet ved forordning (EU) 2021/105757
, kan støtte socialøkonomiske enheder
i denne rolle. Med henblik herpå har der fundet vellykkede samarbejdsinitiativer
mellem offentlige arbejdsformidlinger og socialøkonomiske enheder sted i
medlemsstaterne58
. Inden for rammerne af disse initiativer spiller socialøkonomiske
enheder en vigtig rolle med hensyn til at identificere personer med behov for bistand
og udvikle skræddersyede planer for at hjælpe dem med at opnå social og
erhvervsmæssig integration, herunder uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
(10) Socialøkonomiske enheder kan fremme rimelige arbejdsvilkår ved at inddrage
medarbejderne i deres ledelse og beslutningstagning. Fremme af social dialog og
kollektive overenskomstforhandlinger i den sociale økonomi kan forbedre
arbejdstagernes arbejdsvilkår. Medlemsstaterne kan fremme og bygge videre på dette
aspekt af den sociale økonomi og udnytte dens knowhow ved at inddrage
socialøkonomiske enheder i udformningen og gennemførelsen af aktive
arbejdsmarkedspolitikker59
.
(11) Den sociale økonomi bidrager til en Union med ligestilling ved at fremme social
inklusion af dårligt stillede og underrepræsenterede grupper gennem levering af
sociale tjenester og plejetjenester (herunder børnepasning, sundhedspleje og
langtidspleje), socialt boligbyggeri og støtte til børn og unge med særlige behov. De
bidrager til at mindske uligheder såsom den kønsbestemte forskel i
beskæftigelsesfrekvensen, både ved direkte at beskæftige en stor del af kvinderne og
ved at tilbyde plejeydelser, der gør det muligt for omsorgspersoner, hvoraf de fleste er
kvinder, at komme ind på arbejdsmarkedet. Som en vigtig partner for den offentlige
sektor kan socialøkonomien yde et værdifuldt bidrag til udformningen og leveringen
af plejeydelser i hjemmet og i nærmiljøet. Gennem partnerskabsinitiativer kan
offentlige myndigheder og socialøkonomiske enheder levere tilgængelige og
økonomisk overkommelige pasningsordninger af høj kvalitet.
(12) Erhvervsuddannelsessystemerne spiller en afgørende rolle med hensyn til at udstyre
folk med de færdigheder, der er nødvendige for arbejdspladsen, personlig udvikling og
medborgerskab. De bidrager også til at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke, der kan
bidrage til en retfærdig grøn og digital omstilling. Socialøkonomiske enheder tilbyder
jobmuligheder, oplæring på arbejdspladsen og arbejdsbaserede læringsprogrammer,
der er skræddersyet til den enkeltes og den lokale økonomis behov. De har potentiale
55
Rådets henstilling af 30. oktober 2020, "En bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning af
Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti" (EUT C 372 af 4.11.2020, s.
1).
56
Rådets henstilling af 16. juni 2022 om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang
læring og beskæftigelsesegnethed (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 10).
57
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den
Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 231 af
30.6.2021, s. 21).
58
Et eksempel herpå er den belgiske støtte til "collectief maatwerk", som omfatter finansiel støtte til
sociale virksomheder med henblik på integration på arbejdsmarkedet.
59
Et eksempel herpå er det franske initiativ Territoires Zéro Chômeurs de Longue Durée, der har til
formål at bekæmpe langtidsledighed ved at oprette nonprofitorganisationer i områder med høj
langtidsledighed til at ansætte lokale indbyggere på tidsubegrænsede kontrakter til at udføre aktiviteter,
der er nyttige for samfundet såsom genanvendelse, børnepasning og kommunalt havearbejde. Lignende
initiativer er blevet iværksat i Groningen i Nederlandene og Mariental i Østrig.
DA 18 DA
til at bidrage til indførelsen af individuelle læringskonti som omhandlet i Rådets
henstilling af 16. juni 2022 om individuelle læringskonti60
. De kan derfor bidrage til
en velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke, der er i stand til at reagere på ændringer på
arbejdsmarkedet, og som potentielt kan lette overgangen til ny beskæftigelse og
afhjælpe manglen på arbejdskraft og dermed bidrage til den samlede økonomiske
vækst. Medlemsstaterne kan udnytte dette potentiale i forbindelse med opbygning af
viden om færdigheder, fremme af uddannelse og udformning af læseplaner.
(13) Udfordringerne i forbindelse med den dobbelte omstilling og de demografiske
forandringer skal tackles på regionalt og lokalt plan for at opnå økonomisk, social og
territorial samhørighed. Socialøkonomiske enheder opererer generelt med en bottom-
up-tilgang, tæt på lokalsamfund, borgerne og de problemer, de står over for, idet de
ofte fungerer som sociale innovatorer og finder løsninger, der kan opskaleres og/eller
kopieres, og som bidrager til systemiske sociale forandringer. Den sociale økonomi
kan f.eks. tilbyde muligheder for opkvalificering af lavtuddannede arbejdstagere fra
sektorer, der gennemgår store forandringer, og som leverer basale varer til
overkommelige priser til lavindkomstgrupper. I fjerntliggende områder og
landdistrikter med færre beskæftigelses- og uddannelsestilbud kan socialøkonomiske
enheder skabe hårdt tiltrængte muligheder og gøre disse regioner mere attraktive.
Udviklingen af EU's socialøkonomiske økosystemer bidrager derfor til at afbøde
konsekvenserne af aldring, affolkning og andre demografiske tendenser og til at
fremme lokal økonomisk og industriel udvikling, navnlig i landdistrikter og
fjerntliggende områder og i EU's regioner i den yderste periferi, f.eks. inden for
landbrug, økologisk fødevareproduktion og i den blå økonomi.
(14) Fremme af lokal udvikling styret af lokalsamfundet og gunstige økosystemer for social
innovation styrker den sociale økonomi og fremmer omstillingen til en klimaneutral
økonomi i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt61
og industriplanen for
den grønne pagt62
. I betragtning af den sociale økonomis vigtige rolle i udviklingen af
den cirkulære økonomi kan udformningen af tværgående og sammenhængende
industripolitiske foranstaltninger vedrørende genbrug, reparation og genanvendelse
fremme et velfungerende marked for sekundære råstoffer, optimere den sociale
økonomis bidrag til de mål, der er fastsat i handlingsplanen for den cirkulære
økonomi63
, og styrke konkurrenceevnen for Europas nulemissionsindustri.
Socialøkonomiske enheder, der opererer på det digitale område, har demonstreret
potentialet til at sætte borgere og virksomheder i stand til at deltage i en inkluderende
og menneskecentreret digital omstilling og spille en aktiv rolle med hensyn til at nå
målsætningerne og målene i politikprogrammet for det digitale årti 2030, der blev
oprettet ved afgørelse (EU) 2022/248164
og den europæiske erklæring om digitale
60
Rådets henstilling af 16. juni 2022 om individuelle læringskonti 2022/C 243/03 (EUT C 243 af
27.6.2022, s. 26).
61
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019) 640
final).
62
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "En industriplan for den grønne pagt til den CO2-
neutrale tidsalder" (COM(2023) 62 final).
63
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — for et renere og mere
konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020) 98 final).
64
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af
politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).
DA 19 DA
rettigheder og principper for det digitale årti65
. For at styrke modstandsdygtigheden i
denne dobbelte omstilling til et grønt og digitalt samfund ajourførte Kommissionen sin
industristrategi for Unionen i maj 2021. Strategien beskriver de udfordringer, som de
14 industrielle økosystemer står over for, herunder økosystemet "nærøkonomi og
social økonomi".
(15) For at den sociale økonomi kan udnytte sit potentiale med hensyn til at støtte adgangen
til arbejdsmarkedet, social inklusion, kompetenceudvikling, territorial samhørighed og
bæredygtig økonomisk udvikling har den brug for en befordrende ramme. Eftersom
socialøkonomien påvirkes af horisontale og sektorspecifikke politikker og
bestemmelser, er det nødvendigt med en befordrende ramme, der tager hensyn til
socialøkonomiens særlige karakteristika og de yderligere hindringer, som
socialøkonomiske enheder står over for i deres udvikling, og som begrænser deres
muligheder for at operere på lige fod med almindelige virksomheder.
Socialøkonomiske enheder søger ikke at maksimere effektivitetsgevinster og
overskud, men at skabe positive samfundsmæssige resultater. De har brug for
støtteforanstaltninger og gunstige finansielle, administrative og retlige rammer, der
tager hensyn til deres forretningsmodellers særlige karakteristika med hensyn til
ledelse, overskudsfordeling, arbejdsvilkår og påvirkning. Disse foranstaltninger gør
det f.eks. muligt for dem at ansætte arbejdstagere, der er mindre produktive, eller
levere sociale tjenesteydelser til tilgængelige priser. Der er behov for omfattende
strategier for at fastlægge gunstige rammer. Dette kan omfatte vedtagelse af
lovgivningsmæssige foranstaltninger eller gennemførelse eller tilpasning af politikker
og initiativer til støtte for socialøkonomiens bidrag til sociale og miljømæssige mål og
til at øge deres økonomiske og industrielle værdi. Disse strategier bør registrere
fremskridt og måle initiativernes effektivitet, foretage de nødvendige tilpasninger og
forbedringer og i sidste ende resultere i mere effektive og virkningsfulde resultater fra
sektoren. Det kan være nødvendigt at vedtage strategier på forskellige
forvaltningsniveauer (nationalt, regionalt og lokalt) afhængigt af den institutionelle
organisation og kontekst i de enkelte medlemsstater. Regioner og andre subnationale
niveauer kan vedtage socialøkonomiske strategier, der har en klar tilknytning til
regionale udviklingsmål og -prioriteter, og som maksimerer de gensidige fordele.
(16) Det er afgørende at inddrage aktørerne i den sociale økonomi for at sikre en vellykket
udvikling og gennemførelse af socialøkonomiske strategier. Flere medlemsstater har
allerede nedsat grupper på højt plan, der fremmer dialogen mellem offentlige
myndigheder og socialøkonomiske enheder66
. Repræsentative netværk for
socialøkonomien kan også være en platform for kollektive tiltag; de kan fremme
samarbejde og informationsudveksling og skabe muligheder for kapacitetsopbygning
og peerlæring.
(17) Offentlig finansiel støtte spiller en vigtig rolle med hensyn til at muliggøre opstart og
udvikling af socialøkonomiske enheder. Generelt har socialøkonomiske enheder
vanskeligere ved at få adgang til finansielle ressourcer end andre virksomheder. På
trods af visse forbedringer har en analyse af finansmarkederne for sociale
virksomheder f.eks. afsløret et vedvarende misforhold mellem udbud af og
efterspørgsel efter finansiering for sociale virksomheder i Europa med hensyn til
adgang til fremmedkapital og egenkapital. Eftersom socialøkonomiske enheder har til
65
Europæisk erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti (COM(2022) 28 final).
66
F.eks. det franske øverste råd for social og solidarisk økonomi, det spanske råd for udvikling af
socialøkonomien og det portugisiske nationale råd for socialøkonomi.
DA 20 DA
formål at skabe positive sociale og/eller miljømæssige virkninger og kun i begrænset
omfang kan udlodde overskud til deres finansieringsydere og ejere, er de generelt ikke
velegnede til investorer, der søger et betydeligt økonomisk afkast. De
støtteforanstaltninger, der er til rådighed til at løse dette problem er typisk spredte og
meget forskellige med hensyn til effektivitet. Foranstaltningerne varierer fra
gavebidrag og tilskud til konsulent- og kapacitetsopbygningstjenester og ydes ofte af
væksthuse. Der er derfor stadig rigelig plads til forbedringer med hensyn til at yde
skræddersyet finansiering til forskellige faser af en socialøkonomisk enheds
livscyklus, og yderligere støtte til mobilisering af privat finansiering og andre
supplerende foranstaltninger for at forbedre adgangen til finansiering for
socialøkonomiske enheder kunne være nyttig. En sådan tilgang består i at give de
enkelte sparere eller ansatte, der deltager i arbejdsgiverfinansierede pensions- eller
opsparingsordninger, mulighed for at vælge en opsparingsplan, der investerer en del af
deres opsparing i en social virksomhed67
.
(18) Unionen tilbyder mange finansieringsmuligheder til støtte for den sociale økonomi.
Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
oprettet ved forordning (EU) 2021/105868
, Fonden for Retfærdig Omstilling oprettet
ved forordning (EU) 2021/105669
, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne oprettet ved forordning (EU) nr. 1305/201370
, programmet for det
indre marked oprettet ved forordning (EU) 2021/69071
, InvestEU-programmet oprettet
ved forordning (EU) 2021/52372
og, hvor det er relevant, genopretnings- og
resiliensfaciliteten, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/24173
, yder alle
finansiering. Unionen yder også rådgivningsstøtte gennem fi-compass-platformen til
udformning af finansielle instrumenter under samhørighedspolitikkens fonde.
Medlemsstaterne, herunder de regionale og lokale myndigheder, kunne gøre bedre
brug af disse muligheder ved at vedtage specifikke foranstaltninger for den sociale
økonomi. Teknisk støtte74
er et andet EU-instrument, der skal forbedre
medlemsstaternes kapacitet til at udforme og gennemføre politikker til styrkelse af den
sociale økonomi.
(19) Levering af varer og tjenesteydelser og samarbejde med både offentlige myndigheder
og almindelige virksomheder er afgørende for udviklingen af den sociale økonomi, for
67
F.eks. "Les Fonds Communs de Placement d'Entreprise solidaires" i Frankrig.
68
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60).
69
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden
for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).
70
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til
udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.
487).
71
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program
for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne,
plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked)
og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr.
652/2014 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1).
72
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-
programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).
73
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af
genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
74
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et
instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).
DA 21 DA
at generere indtægter og for at hjælpe socialøkonomiske enheder med at blive
økonomisk selvforsynende. Takket være fleksibiliteten i EU's regler for offentlige
indkøb kan ordregivende myndigheder anvende offentlige udbud på en mere strategisk
måde ved at fastsætte innovative, grønne og sociale kriterier og i sidste ende bidrage
til en mere bæredygtig, inkluderende og konkurrencedygtig økonomi. De fleste udbud
tildeles dog stadig udelukkende på grundlag af prisen. Eftersom socialøkonomiske
enheder sigter mod at levere samfundsmæssige og kollektive fordele frem for at levere
tjenesteydelser til den laveste pris, kæmper de for at konkurrere i almindelige
offentlige indkøbsprocesser, selv om de kan tilføre en bredere merværdi til
indkøbsprocessen. Der er også plads til at øge socialøkonomiske enheders kapacitet til
at drive forretning, herunder gennem en mere systematisk integration i almindelige
erhvervsværdikæder og partnerskaber med dem med henblik på i fællesskab at byde på
offentlige udbud og skabe nye markedsmuligheder.
(20) De offentlige myndigheder udnytter ofte ikke statsstøttereglernes fulde
anvendelsesområde til støtte for den sociale økonomi, hvor markedet alene ikke er i
stand til at opnå tilfredsstillende adgang til arbejdsmarkedet og social inklusion, idet
de begrænser sig til foranstaltninger under den generelle de minimis-tærskel og ikke
gør brug af muligheden for at indføre foranstaltninger i henhold til Kommissionens
forordning (EU) nr. 651/201475
(den generelle gruppefritagelsesforordning) såsom
regionalstøtte, risikofinansieringsstøtte og støtte til ansættelse af dårligt stillede
arbejdstagere. Med hensyn til de minimis-støtte er den i øjeblikket begrænset til
200 000 EUR over tre år, men de nuværende regler udløber den 31. december 2023 og
er ved at blive revideret. EU-reglerne om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse
giver også mulighed for at godkende statsstøtte, men de offentlige myndigheder gør
ofte ikke fuld brug af disse muligheder, navnlig ikke til sociale tjenesteydelser i
forbindelse med integration af sårbare personer på arbejdsmarkedet.
(21) Skattepolitikken kan også spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme den sociale
økonomi og sikre, at socialøkonomiske enheder har råd til at operere på lige fod med
almindelige virksomheder, idet der skabes et mere retfærdigt erhvervsklima, samtidig
med at der bidrages til social inklusion og bedre adgang til beskæftigelse. Kun få
medlemsstater har indført en sammenhængende beskatningsramme, der tilskynder til
udvikling af sektoren, herunder skatteincitamenter, der er skræddersyet til den sociale
økonomis behov, samtidig med at dens mangfoldighed anerkendes, og fragmentering
undgås. Veludformede skatteincitamenter for donationer til almennyttige
socialøkonomiske enheder kan stimulere deres finansiering, også på tværs af Unionens
grænser, i overensstemmelse med traktatens princip om ikkeforskelsbehandling. Der
er fortsat administrative hindringer i flere medlemsstater med hensyn til donationer til
almennyttige formål på tværs af medlemsstaternes grænser og manglende
gennemsigtighed med hensyn til de dokumenter, der er nødvendige for at opnå status
som almennyttig virksomhed. Udstedelse af standardiserede formularer for den
modtagende enhed, der er etableret i en anden medlemsstat, kan mindske de
administrative hindringer. Som et første skridt kunne medlemsstaterne levere
oversættelser af deres nationale formularer til de sprog, der anvendes af andre
medlemsstater. Dernæst kunne medlemsstaterne undersøge mulighederne for at
udvikle standardformularer for direkte beskatning af grænseoverskridende donationer.
75
Kommissionens forordning 651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).
DA 22 DA
(22) Processer for måling og forvaltning af sociale virkninger er særlig vigtige for
socialøkonomiske enheder, da de sætter dem i stand til at forstå og formidle deres
virkning og få adgang til virkningsbaseret finansiering. Måling af social virkning
indebærer, at der anvendes parametre og værktøjer til at måle de sociale virkninger af
en bestemt intervention eller et bestemt initiativ. Forvaltning af sociale virkninger
omfatter opbygning af de systemer, processer og kapaciteter, som en organisation har
brug for til proaktivt at forvalte og øge dens virkning. Men den brede vifte af rammer
og værktøjer, der er til rådighed, kan være en udfordring, navnlig for enheder med
færre ressourcer. Overvågning af de sociale resultater af offentlige investeringer giver
mulighed for offentlig kontrol, kan understøtte begrundelsen for at anvende
skatteydernes penge til at støtte socialøkonomiske enheder eller aktiviteter og kan
bidrage til at forhindre "effektvask" (overdreven eller falsk påstand om effekt).
Tilgange til måling og styring af sociale virkninger, der er velovervejede,
forholdsmæssige og tilpasset de enkelte enheders behov, kan være nyttige i denne
henseende. De bør baseres på standardmetoder og -indikatorer samt på faktorer såsom
størrelse, udviklingstrin og mangfoldigheden af enhederne.
(23) Den sociale økonomis synlighed og anerkendelse på nationalt og regionalt plan i
Unionen er blevet forbedret i løbet af det seneste årti. Sektorens potentiale er
imidlertid stadig uudnyttet i mange EU-lande. Manglende koordinering og udveksling
mellem landene fastholder forskellene i udviklingen af den sociale økonomi, og der er
derfor en klar mulighed for, at medlemsstaterne kan vinde ved at lære og udveksle
bedste praksis. Der er også begrænset bevidsthed i den brede offentlighed om den
sociale økonomi og de positive bidrag, den yder. Dette kan hindre udviklingen af
støttepolitikker og markedsmuligheder for den sociale økonomi. Regulering, samtidig
med at det sikres, at ny lovgivning opfylder behovene hos socialøkonomiske enheder,
kan øge bevidstheden og give dem større legitimitet og lette adgangen til finansiering
og markeder. Nationale offentlige myndigheder og interessenter har iværksat en række
initiativer såsom specifikke retlige former, mærker og statusser76
for den sociale
økonomi og storstilede kommunikationskampagner for at øge forståelsen og
synligheden af den sociale økonomi. Andre vellykkede reformer omfatter oprettelse af
særlige ministerielle enheder for den sociale økonomi og øget dialog mellem
interessenter og offentlige myndigheder. Det er afgørende at øge den sociale økonomis
synlighed for at dens positive indvirkning på samfundet kan blive anerkendt fuldt ud,
som det understreges i handlingsplanen for den sociale økonomi med lanceringen af en
socialøkonomisk portal.
(24) Nøjagtige data og statistikker er afgørende for at forbedre forståelsen af
socialøkonomiske forretningsmodeller og træffe evidensbaserede politiske
beslutninger. Der er imidlertid mangel på pålidelige data om den sociale økonomi,
herunder data om dens økonomiske merværdi og resultater. De eksisterende data er
ofte ufuldstændige og vanskelige at sammenligne. For eksempel har kun nogle få
medlemsstater udvidet deres nationale regnskabssystemer med henblik på at indsamle
supplerende data (f.eks. i satellitregnskaber) om den sociale økonomi til trods for den
finansielle støtte, der er til rådighed under EU-budgettet. Socialøkonomien indgår
normalt ikke i strukturerede erhvervsstatistikker, f.eks. når statistikkerne bygger på
økonomiske data genereret af profitorienterede virksomheder, og traditionelle
76
Juridiske statusser/kvalifikationer, undertiden også kaldet mærker, adskiller sig fra juridiske
selskabsformer, da de kan anvendes af forskellige juridiske selskabsformer, herunder profitorienterede
organisationer og nonprofitorganisationer.
DA 23 DA
socialøkonomiske enheder kun indgår i restkategorier. Ved at stille vigtige statistikker
om socialøkonomiens størrelse, arbejdsstyrke, udvikling og udfordringer til rådighed
vil de strategier og foranstaltninger, der indføres, være mere effektive og tilpasset de
forskellige situationer i sektoren.
HAR VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
FORMÅL
1. I overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder
er formålet med denne henstilling at fremme adgangen til arbejdsmarkedet og social
inklusion ved at vejlede medlemsstaterne i at fremme politiske og
lovgivningsmæssige rammer for den sociale økonomi og/eller foranstaltninger, der
letter dens udvikling.
For at nå disse mål henstilles det til medlemsstaterne at samarbejde med interessenter
om at anerkende, støtte og bygge videre på bidragene fra den sociale økonomi.
2. Denne henstilling har til formål at støtte gennemførelsen af handlingsplanen for den
europæiske søjle for sociale rettigheder og bidrage til at nå Unionens tre overordnede
mål for beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse senest i 2030.
3. Ved at fremme den sociale økonomi søger denne henstilling også at stimulere en
retfærdig og bæredygtig økonomisk og industriel udvikling og bidrage til territorial
samhørighed i alle medlemsstaterne.
DEFINITIONER
4. I denne henstilling forstås ved:
a) "social økonomi/socialøkonomi": private enheder, der er uafhængige af
offentlige myndigheder, og som leverer varer og tjenesteydelser til deres
medlemmer eller til samfundet, herunder kooperativer, gensidige selskaber,
foreninger (herunder velgørende organisationer), fonde og sociale
virksomheder, der opererer i overensstemmelse med følgende centrale
principper og kendetegn:
 prioritering af mennesker samt sociale og/eller miljømæssige formål frem
for fortjeneste
 geninvestering af størstedelen af overskuddet for yderligere at forfølge
deres sociale og/eller miljømæssige formål og udføre aktiviteter i
medlemmernes/brugernes interesse ("kollektiv interesse") og/eller
samfundet som helhed ("almen interesse")
 demokratisk og/eller deltagerorienteret ledelse
b) "social virksomhed": en enhed, der leverer varer og tjenesteydelser til markedet
på en iværksætterorienteret måde og i overensstemmelse med principperne og
kendetegnene ved den sociale økonomi, og som har sociale og/eller
miljømæssige mål som begrundelse for sin kommercielle aktivitet.
DA 24 DA
FREMME AF ADGANGEN TIL ARBEJDSMARKEDET OG SOCIAL INKLUSION
GENNEM DEN SOCIALE ØKONOMI
Adgang til arbejdsmarkedet
5. Det henstilles til medlemsstaterne at anerkende og støtte socialøkonomiens
specifikke merværdi ved at lette adgangen til arbejdsmarkedet og fremme
kvalitetsjob for alle og samtidig forbedre arbejdsvilkårene. Dette bør ske inden for
rammerne af inklusiv vækst, som fremhævet i retningslinjerne for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker, navnlig ved at:
a) iværksætte eller tilskynde til partnerskabsinitiativer, der inddrager
socialøkonomiske enheder i udformningen og gennemførelsen af aktive
arbejdsmarkedspolitikker
b) sikre, at offentlige myndigheder yder tilstrækkelig støtte til socialøkonomiske
enheder med henblik på bedre integration på arbejdsmarkedet af kvinder,
dårligt stillede og underrepræsenterede grupper (såsom langtidsledige, personer
med psykisk dårligt helbred, inaktive, lavtuddannede, personer med handicap,
personer med indvandrerbaggrund eller racemæssig eller etnisk
minoritetsbaggrund (herunder romaer), unge og ældre) gennem:
i. sociale virksomheder, der arbejder med integration, og som leverer
beskæftigelse og skræddersyet støtte til sådanne grupper
ii. foranstaltninger, der skal hjælpe disse grupper af mennesker med at
forberede sig på beskæftigelse gennem erhvervserfaring i sociale
virksomheder med henblik på deres integration i det åbne arbejdsmarked
c) støtte samarbejdsprojekter mellem offentlige arbejdsformidlinger, lokale
myndigheder, socialøkonomiske enheder og almindelige virksomheder med
henblik på at tilbyde skræddersyet erhvervsvejledning og lærings- og
uddannelsesmuligheder til unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse (NEET'er). Disse muligheder kan omfatte lærlingeuddannelser,
faglige fordybelsesprogrammer, personlig coaching og møder med
rollemodeller og sigte mod at lette integrationen på arbejdsmarkedet i
overensstemmelse med den styrkede ungdomsgaranti
d) fremme socialt iværksætteri som et middel til at fremme selvstændig
virksomhed og andre former for beskæftigelse, udvikle økonomisk aktivitet
lokalt og tackle sociale og miljømæssige udfordringer gennem innovative og
inkluderende forretningsmodeller. For at opnå dette f.eks. kan medlemsstaterne
f.eks.:
i. sikre, at sociale iværksættere har adgang til social beskyttelse
ii. overveje at reducere socialsikringsbidragene med henblik på ansættelse
af nye medarbejdere
iii. identificere, vurdere og imødegå potentielle administrative ulemper eller
hindringer for at starte en social virksomhed
e) udforme politikker og vedtage foranstaltninger, der fremmer og integrerer
ligestilling mellem kønnene i den sociale økonomi, f.eks. ved at:
i. udfordre diskriminerende sociale normer og stereotyper om kvinders og
mænds færdigheder og undervurdering af kvinders arbejde
DA 25 DA
ii. yde skræddersyet støtte til styrkelse af kvinders indflydelse og status ved
at mindske kønsbestemte forskelle i beskæftigelse og løn og sikre lige
lederskab
iii. give kvinder, der ønsker at blive sociale iværksættere og ledere, adgang
til coaching- og mentorordninger
f) sikre en befordrende ramme for virksomhedsoverdragelser til ansatte med
henblik på at danne arbejdstagerkooperativer for at undgå tab af arbejdspladser
og beskytte den økonomiske aktivitet
g) samarbejde med socialøkonomiske enheder for at gøre det muligt for flere
personer med handicap at komme ind på arbejdsmarkedet, f.eks. ved at udvikle
kompenserende teknologier
h) fremme social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger i den sociale
økonomi for at sikre, at arbejdstagerne har rimelige arbejdsvilkår, herunder
rimelige lønninger, med respekt for arbejdsmarkedsparternes autonomi.
Social inklusion
6. Det henstilles til medlemsstaterne, at de anerkender og støtter den sociale økonomis
rolle med hensyn til at tilvejebringe tilgængelige sociale tjenester og plejetjenester
samt boliger af høj kvalitet, navnlig for dårligt stillede grupper, sideløbende med de
offentligt tilgængelige sociale tjenester. Dette kunne f.eks. omfatte:
a) samarbejde med socialøkonomiske enheder inden for deres respektive
indsatsområder, når de etablerer og leverer tjenesteydelser af almen interesse
b) inddragelse af socialøkonomiske enheder i udformningen og leveringen af
personcentrerede sociale tjenester og plejetjenester som understreget i den
europæiske plejestrategi
c) samarbejde med socialøkonomiske enheder om at udforme og levere omsorg
og støtte til børn og unge, herunder børn fra dårligt stillede grupper, i
overensstemmelse med den europæiske børnegaranti, der er oprettet ved Rådets
henstilling (EU) 2021/100477
, og EU-strategien om barnets rettigheder78
.
Færdigheder
7. Det henstilles til medlemsstaterne at støtte uddannelse og kompetenceudvikling i den
sociale økonomi, navnlig ved:
a) på grundlag af eksisterende viden om færdigheder at følge økonomiens og det
almindelige arbejdsmarkeds behov for at forstå, hvordan den sociale økonomi
kan bidrage til udbuddet af en kvalificeret arbejdsstyrke og afbøde manglen på
arbejdskraft
b) at fremme uddannelse og færdigheder i den sociale økonomi gennem:
i. iværksættelse af læringsudvekslinger mellem socialøkonomiske enheder,
uddannelsesorganisationer og almindelige virksomheder med henblik på
at forbedre de ledelsesmæssige, iværksætterorienterede og jobrelaterede
77
Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (EUT L
223 af 22.6.2021).
78
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget "EU-strategi om barnets rettigheder" (COM(2021) 142 final).
DA 26 DA
færdigheder, der er nødvendige for den digitale og grønne omstilling
(herunder cirkulære færdigheder, reparationsfærdigheder og digitale
færdigheder)
ii. omskoling og opkvalificering af personer i livslang læring, herunder
dårligt stillede grupper af mennesker, og hjælp til deres overgang til det
åbne arbejdsmarked i overensstemmelse med den europæiske tilgang til
mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed
iii. medtagelse af uddannelse inden for eller leveret af socialøkonomien på
listen over uddannelser, der kan dækkes af de enkelte læringskonti79
c) at etablere specifikke lærlingeordninger i den sociale økonomi, der støtter
unge, navnlig personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, med
at opkvalificere og forberede dem på arbejdsmarkedet og sætter den sociale
økonomi i stand til at udvikle talenter i sektoren i overensstemmelse med den
europæiske ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet
d) at fremme inddragelsen af den sociale økonomi og sociale
iværksætterfærdigheder i uddannelse og erhvervsuddannelse på alle
uddannelsesniveauer, navnlig inden for iværksætteri og virksomhedskurser, og
give adgang til coaching- og mentorordninger for socialøkonomiske enheder
og sociale iværksættere
e) at oprette nationale kompetencecentre for uddannelse i den sociale økonomi og
deltage i tværnationale initiativer, der letter adgangen til
specialuddannelsesprogrammer for den sociale økonomi, f.eks. gennem
samarbejde med udbydere af erhvervsuddannelse, der arbejder inden for
rammerne af etablerede organer såsom de erhvervsekspertisecentre, der er
omhandlet i Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet
uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed
og modstandsdygtighed80
.
Social innovation, bæredygtig økonomisk udvikling og territorial samhørighed
8. Det henstilles til medlemsstaterne at styrke den støtterolle, som socialøkonomiske
enheder spiller med hensyn til at fremme social innovation og nøglesektorer inden
for lokal udvikling og beskæftigelse. Dette kan opnås ved at:
a) fremme et gunstigt økosystem for social og stedbaseret innovation ved at lette
samarbejds- og partnerskabsinitiativer mellem enheder inden for den sociale og
cirkulære økonomi, almindelige virksomheder, finansieringsudbydere, lokale
myndigheder og andre interessenter. Dette kan f.eks. gøres ved at:
i. oprette eller fremme sociale innovationsknudepunkter eller klynger af
social og økologisk innovation med henblik på at opfylde lokale behov
og afprøve fælles løsninger
79
Rådets henstilling af 16. juni 2022 om individuelle læringskonti 2022/C 243/03 (EUT C 243 af
27.6.2022, s. 26).
80
Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig
konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed 2020/C 417/01 (EUT C 417 af
2.12.2020, s. 1).
DA 27 DA
ii. inddrage socialøkonomiske enheder i lokaludvikling styret af
lokalsamfundet, herunder ved at gøre brug af de tilgængelige EU-
finansieringsinstrumenter
iii. samarbejde med nationale og regionale kompetencecentre for social
innovation for at opbygge netværk, styrke kapacitet og synergier,
fremhæve effektivitet og udvikle vigtige værktøjer og metoder til at
stimulere social innovation
b) sikre, at politikken for den sociale økonomi har forbindelse til
industripolitikken og omstillingen til en digital og cirkulær økonomi
c) tilpasse de lovgivningsmæssige rammer med henblik på at støtte
socialøkonomiske enheder i den cirkulære økonomi, f.eks. sikre, at der findes
de rette incitamenter for virksomheder til at donere usolgte og returnerede
varer til socialøkonomiske enheder med henblik på reparation og genbrug i
stedet for at destruere varerne og for enkeltpersoner til at donere brugte varer,
sikre, at socialøkonomiske enheder har adgang til affaldsstrømmen, inddrage
dem i affaldsforebyggelsesstrategier og give fødevarebanker tilladelse til at
indsamle fødevareoverskud
d) fremme udviklingen af samfundsbaserede initiativer og økosystemer i den
sociale økonomi, f.eks. energifællesskaber, fælles mobilitetsløsninger,
kooperativer af digitale platforme, plejetjenester, landbrugskooperativer og
lokale korte fødevarekæder og -markeder, så borgerne kan få adgang til lokalt
baserede produkter og tjenester
e) fremme socialøkonomiske enheders adgang til digitale værktøjer og nye
teknologier såsom open source, big data og kunstig intelligens.
UDVIKLING AF GUNSTIGE RAMMER FOR DEN SOCIALE ØKONOMI
9. Det henstilles til medlemsstaterne at udvikle politiske og lovgivningsmæssige
rammer, der muliggør og støtter den sociale økonomi. Med henblik herpå opfordres
de til at udforme og gennemføre omfattende strategier, der anerkender og stimulerer
den sociale økonomi i overensstemmelse med Unionens handlingsplan for den
sociale økonomi og andre EU-politiske retningslinjer. Medlemsstaterne bør følge
anbefalingerne i punkt 13-21, når de udformer disse strategier.
10. Det henstilles til medlemsstaterne at indføre mekanismer for høring og dialog
mellem de offentlige myndigheder og organisationer, der repræsenterer den sociale
økonomi. Dette kan omfatte nedsættelse af grupper på højt plan og støtte til
fremkomsten og udviklingen af repræsentative netværk for socialøkonomien.
11. I de strategier, der er omhandlet i punkt 9, bør medlemsstaterne anerkende
socialøkonomiens centrale principper, karakteristika og omfang og anerkende, at de
kan antage en række forskellige retlige former og statusser og er specifikke for
forskellige nationale, regionale og lokale love og praksisser.
12. Det henstilles til medlemsstaterne at investere i udviklingen af deres embedsmænds
og myndigheders forståelse af socialøkonomien gennem uddannelsesprogrammer og
tværnationale og/eller interregionale kapacitetsopbygningsinitiativer, herunder
initiativer under Interreg Europa-programmet som fastsat i Europa-Parlamentets og
DA 28 DA
Rådets forordning (EU) 2021/105981
. Initiativerne bør fokusere på peerlæring og
udveksling af bedste praksis med særlig vægt på at fremme samarbejdet mellem
regionale og lokale myndigheder samt interessenter i den sociale økonomi.
Kommissionen vil støtte dette arbejde som beskrevet i punkt 22, litra a), nr. iii).
Adgang til offentlig og privat finansiering
13. Det henstilles til medlemsstaterne at skabe et gunstigt miljø for social finansiering på
nationalt, regionalt og lokalt plan, navnlig gennem:
a) kortlægning af finansieringsstrukturerne for socialøkonomiske enheder,
finansielle formidlere og støtteorganisationer og vurdering af deres behov og
effektiviteten af eksisterende støtteordninger
b) sikring af, at socialøkonomiske enheder har adgang til finansiering på det rette
trin i deres udvikling, som er skræddersyet til deres behov, herunder tilskud og
andre subsidier, egenkapital- eller kvasiegenkapitalfinansiering til opstartsfasen
eller fremmedkapital-, egenkapital-, kvasiegenkapital- eller
mezzaninfinansiering i opskaleringsfasen, og innovative finansieringsordninger
såsom offentlig-private partnerskaber, crowdfundingplatforme og
kombinationer af forskellige typer finansielle instrumenter eller tilskud og
finansielle instrumenter
c) fremme af detailinvestorers adgang til bæredygtige forretningsmodeller,
sektorer, produkter og tjenesteydelser, der drives af eller støttes af den sociale
økonomi
d) evaluering af kriterierne for adgang til offentlige finansieringsprogrammer,
herunder programmer rettet mod almindelige virksomheder, for at sikre, at de
ikke skaber unødige hindringer for socialøkonomiske enheder
e) mobilisering af privat finansiering ved at stille offentlige garantiordninger til
rådighed, hvor det er nødvendigt, for at tilskynde specialiserede og almindelige
bidragydere til at finansiere socialøkonomiske enheder
f) øget bevidsthed om socialøkonomiske enheders særlige karakteristika og behov
for at forbedre almindelige private finansieringsyderes kapacitet til at tilbyde
skræddersyet finansiel støtte
g) lettere adgang til virksomhedsudvikling og støtte til investeringsparathed for
socialøkonomiske enheder i hele deres livscyklus, f.eks. gennem
oplysningsstøtteordninger for væksthuse rettet mod almindelige virksomheder,
acceleratorer og andre støtteorganisationer med henblik på at udvide deres
støtte til socialøkonomiske enheder, herunder kapacitetsopbygningsmuligheder
for ledere af socialøkonomiske enheder
h) målrettet finansiel støtte og kapacitetsopbygning for at lette
virksomhedsoverdragelser til arbejdstagerkooperativer
i) tilbud om ordninger, der øger tilgængeligheden af finansiering for
socialøkonomiske enheder, f.eks. ved at give individuelle sparere eller ansatte,
der deltager i arbejdsgiverfinansierede pensionsordninger eller
81
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser
for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94).
DA 29 DA
opsparingsordninger, mulighed for at vælge en plan, der investerer en del i en
social virksomhed
j) bedst mulig udnyttelse af de midler, der er til rådighed via fondene under
samhørighedspolitikken, InvestEU-programmets medlemsstatsdel,
genopretnings- og resiliensfaciliteten, lignende programmer og andre nationale
og regionale ressourcer, ved at gennemføre foranstaltninger og initiativer, der
er specifikt udformet til socialøkonomiske enheder
k) anvendelse af fi-compass-rådgivningstjenester om finansielle instrumenter
under Unionens delte forvaltning til at udvikle tilbagebetalingspligtige
finansieringsinstrumenter gennem fondene under samhørighedspolitikken.
Adgang til markeder og offentlige indkøb
14. Det henstilles til medlemsstaterne at tilskynde deres ordregivende myndigheder til at
købe varer og tjenesteydelser strategisk og til at opnå sociale virkninger og støtte
social innovation. Med henblik herpå bør de gøre fuld brug af de værktøjer, der er til
rådighed i henhold til Unionens regler for offentlige udbud. Fremme af udbredelsen
af socialt ansvarlige og innovative løsninger i forbindelse med offentlige udbud kan
omfatte forskellige typer politiske værktøjer, herunder:
a) vedtagelse af politiske retningslinjer og indkøbsstrategier, herunder eventuelle
officielle mål, støttet af ledelsen og med et engagement hele vejen fra det
politiske niveau til centrale beslutningstagere og budgetforvaltere
b) vejledning på det eller de relevante administrative niveauer
c) øget bevidsthed om merværdien af socialt ansvarlige offentlige udbud blandt
ordregivende myndigheder og virksomheder og adgang til ekspertise for
ordregivende myndigheder og socialøkonomiske enheder
d) tilskyndelse af de ordregivende myndigheder til i udbudsdokumenterne at
henvise til specifikke forpligtelser i henhold til social- og
arbejdsmarkedslovgivningen og kollektive overenskomster, der gælder for
udbuddet82
, anmode budgiverne om at bekræfte overholdelsen heraf og indføre
overvågningsforanstaltninger
e) tilskyndelse til en struktureret, gennemsigtig og ikkediskriminerende dialog
med socialøkonomien og andre interessenter med henblik på at udforme en
socialt ansvarlig strategi for offentlige udbud.
15. I det væsentlige bør de ordregivende myndigheder gøre bedre brug af de fleksible
bestemmelser i EU's eksisterende retlige rammer for at hjælpe socialøkonomiske
enheder med at få adgang til markedet, f.eks. ved at:
a) fremme markedsdialogen, navnlig ved at gennemføre gennemsigtige og
inkluderende indledende markedsundersøgelser med et målrettet udvalg af
potentielle leverandører
82
Artikel 30, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om
tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 094 094 af 28.3.2014, s. 1), artikel 18, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 og om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65) og artikel 36, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse
af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af
direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
DA 30 DA
b) reservere kontrakter til virksomheder, der arbejder for integration på
arbejdsmarkedet, eller til operatører, der beskæftiger en andel af personer med
handicap eller dårligt stillede arbejdstagere på mindst 30 %, i
overensstemmelse med artikel 24 i direktiv 2014/23/EU, artikel 20 og 77 i
direktiv 2014/24/EU og artikel 38 og 94 i direktiv 2014/25/EU
c) fastsætte forholdsmæssige og inkluderende udvælgelseskriterier for at gøre det
muligt for små og innovative sociale virksomheder at byde på kontrakter
d) bevæge sig væk fra logikken om den laveste pris ved at anvende sociale
tildelingskriterier i overensstemmelse med reglen om "det økonomisk mest
fordelagtige tilbud" og sociale kontraktbestemmelser og fastsætte krav til
ydeevne eller funktion på forskellige stadier af udbudsprocedurerne, herunder i
tekniske specifikationer
e) opdele kontrakter i delkontrakter i overensstemmelse med artikel 46 i direktiv
2014/24/EU og artikel 65 i direktiv 2014/25/EU, også med henblik på at lette
samarbejdet mellem almindelige virksomheder og socialøkonomiske enheder,
og anvende enkle ordninger, navnlig for sociale og andre specifikke
tjenesteydelser, for at gøre processen mere tilgængelig for socialøkonomiske
enheder
f) kræve specifikke mærker i de tekniske specifikationer, tildelingskriterierne
eller vilkårene for kontraktens udførelse, når de har til hensigt at købe bygge-
og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med specifikke sociale eller
miljømæssige karakteristika, i overensstemmelse med artikel 43 i direktiv
2014/24/EU og artikel 61 i direktiv 2014/25/EU.
16. For at hjælpe socialøkonomiske enheder med at udvide deres rækkevidde henstilles
det til medlemsstaterne at fremme samarbejdet mellem socialøkonomiske enheder og
almindelige virksomheder, navnlig ved at:
a) øge bevidstheden om social merværdi ved at fremme bedste praksis, der
tilskynder almindelige virksomheder til at inddrage sociale virksomheder i
deres langsigtede forsynings- og værdikæder og forbrugerne til at købe varer
og/eller tjenesteydelser produceret af socialøkonomiske enheder, også kendt
som "køb socialt"-bevægelsen
b) øge udbuddet af mentorordninger, matchmaking og hjælpeydelser for at hjælpe
socialøkonomiske enheder med at udvikle langsigtede partnerskaber med
erhvervslivet som helhed
c) fremme og støtte arbejdstagere fra sociale virksomheder, som arbejder med
integration på arbejdsmarkedet, i at samarbejde med almindelige virksomheder
for at få erfaring på det åbne arbejdsmarked
d) hjælpe socialøkonomiske enheder og iværksættere med at gøre bedst mulig
brug af nye teknologier til at få adgang til private markeder gennem
socialøkonomiske onlineplatforme, kollaborative rum og digitale fællesskaber.
Statsstøtte
17. Når en påtænkt støtteforanstaltning til fordel for socialøkonomien udgør statsstøtte,
og uden at det berører de gældende regler, henstilles det til medlemsstaterne at gøre
fuld brug af statsstøttereglernes anvendelsesområde til støtte for den sociale økonomi
som fastsat i forordning (EU) nr. 651/2014, reglerne om tjenesteydelser af almen
økonomisk interesse og de minimis-reglen ved at:
DA 31 DA
a) anvende bestemmelserne i forordning (EU) nr. 651/2014, navnlig:
i. overveje investeringsstøtte til små og mellemstore virksomheder
(SMV'er), f.eks. til køb af aktiver i social infrastruktur i
overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 651/2014
ii. gøre bedst mulig brug af de bestemmelser, der tillader
risikofinansieringsstøtte til SMV'er i overensstemmelse med artikel 21 og
21a i forordning (EU) nr. 651/2014, f.eks. ved at oprette
investeringsfonde med deltagelse af private investorer til specifikt at
støtte sociale virksomheder og give skatteincitamenter til uafhængige
private investorer, som er fysiske personer, der yder risikofinansiering
direkte eller indirekte til de støtteberettigede virksomheder
iii. overveje etableringsstøtte, der gør det muligt for små, unoterede, unge
virksomheder at modtage en række støtteinstrumenter såsom lån på
lempelige vilkår, forsikringer med lave præmier eller tilskud i
overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EU) nr. 651/2014
iv. investere i mennesker ved at vedtage støtteordninger til reintegration på
arbejdsmarkedet af dårligt stillede eller meget dårligt stillede
arbejdstagere i overensstemmelse med artikel 32 og 35 i forordning (EU)
nr. 651/2014
v. fremme af fuld inklusion af handicappede arbejdstagere i alle typer
virksomheder med støtte fra specifikke tilskud, herunder løntilskud, til
virksomheder i overensstemmelse med artikel 33 og 34 i forordning (EU)
nr. 651/2014
vi. støtte til opførelse eller opgradering af lokal infrastruktur, som kan
omfatte lokal social infrastruktur, ved at yde støtte til dækning af
forskellen mellem investeringsomkostningerne og driftsoverskuddet ved
investeringen i overensstemmelse med artikel 56 i forordning (EU)
nr. 651/2014
b) i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler undersøge, hvilke
tjenester, der leveres af socialøkonomiske enheder, der kan defineres og
finansieres som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, f.eks. inden for
integration af sårbare personer på arbejdsmarkedet, i socialt boligbyggeri eller
inden for sundheds- og socialtjenester såsom børnepasning, ældrepleje eller
handicappede. Kompensation for tjenester, der opfylder sociale behov, kan
endda på visse betingelser fritages for anmeldelsespligten, uanset størrelsen af
den modtagne kompensation, i henhold til Kommissionens beslutning af
20.12.2011 (2012/21/EU)83
c) udnytte mulighederne for at yde gennemsigtige de minimis-støttebeløb.
Beskatning
18. Uden at det berører statsstøttereglerne, henstilles det til medlemsstaterne at:
83
Kommissionens afgørelse 2012/21/EU af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel
106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation
for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af
almindelig økonomisk interesse EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3).
DA 32 DA
a) sikre, at skattesystemerne ikke hindrer udviklingen af den sociale økonomi, og
vurdere, om skattesystemerne i tilstrækkelig grad fremmer dens udvikling
b) overveje skatteincitamenter for sektoren, hvis de ikke allerede findes, i
overensstemmelse med deres socialpolitiske mål og den nuværende praksis i
medlemsstaterne og i overensstemmelse med EU-retten, som kan omfatte:
i. fritagelse for selskabsskat på overskud, der tilbageholdes af
socialøkonomiske enheder
ii. indkomstskatteincitamenter i form af fradrag eller skattenedsættelse til
private og/eller institutionelle donorer eller en udpegelsesordning, i
henhold til hvilken skatteyderne over for deres skattemyndigheder kan
angive, hvor stor en procentdel af deres indkomstskattetilsvar der skal
henføres til almennyttige enheder
iii. skattefritagelser for arbejdsløshedsunderstøttelse modtaget som et
engangsbeløb for at lette virksomhedsoverdragelser til
arbejdstagerkooperativer
c) gennemgå efterlevelsesbyrden for socialøkonomiske enheder og, hvor det er
muligt, reducere den
d) lette overholdelsen på et praktisk plan af almennyttige grænseoverskridende
donationer til skattemæssige formål, f.eks. ved at udstede en standardformular
for den modtagende enhed, der er etableret i en anden medlemsstat, om
donationens størrelse, hvori både modtageren og donoren identificeres
e) sikre, at socialøkonomiske enheder ikke anvendes til skatteunddragelse,
skatteundgåelse, aggressiv skatteplanlægning eller hvidvaskning af penge,
samtidig med at det sikres, at de dermed forbundne administrative procedurer
er effektive og forholdsmæssige.
Måling og forvaltning af sociale virkninger
19. I overensstemmelse med Kommissionens foranstaltninger, der er omhandlet i punkt
22, litra a), nr. v, henstilles det til medlemsstaterne at støtte udbredelsen af metoder
til måling og styring af virkninger, navnlig ved at:
a) indarbejde praksis og metoder til måling og forvaltning af sociale virkninger i
de nationale politikrammer og programmer, der er knyttet til den sociale
økonomi
b) yde skræddersyet støtte baseret på god praksis for at hjælpe socialøkonomiske
enheder med at indføre enkle og praktiske metoder til måling og forvaltning af
virkninger, der forbedrer deres resultater, demonstrerer deres sociale
indvirkning og letter adgangen til virkningsdrevet finansiering
c) tilskynde socialøkonomiske enheder til at måle deres virkning ved at opbygge
kapacitet gennem målrettet finansiering og til at anvende en del af de offentlige
midler, de modtager (tilskud eller kontrakter), til at måle deres sociale
virkninger.
Synlighed og anerkendelse
20. Medlemsstaterne henstilles til at øge bevidstheden om den sociale økonomi og om,
hvordan den bidrager til at nå sociale og miljømæssige mål, navnlig gennem:
DA 33 DA
a) indførelse eller tilpasning af specifikke retlige former, retlige statusser, mærker
og/eller certificeringsordninger for den sociale økonomi på grundlag af
vurderinger af deres potentielle merværdi og overveje en potentiel frivillig
gensidig anerkendelse af mærker og certificeringer, der anvendes i andre
medlemsstater. Sådanne vurderinger bør se på, i hvilket omfang de kan
forbedre forståelsen af sektoren og støtte dens udvikling ved at give adgang til
specifikke fordele (såsom skatteincitamenter eller fleksibilitet i specifikke
udbud/udbudsprocedurer). Kommissionen vil støtte dette arbejde som
beskrevet i punkt 22, litra a), nr. vi)
b) tilrettelæggelse og finansiering af kommunikationskampagner og
oplysningsarrangementer om den sociale økonomi, herunder for de yngre
generationer, i samarbejde med de relevante forvaltningsniveauer og andre
institutioner (f.eks. universiteter)
c) udbredelse af vellykkede pilotinitiativer og god praksis under ledelse af
socialøkonomiske enheder, fremme af foranstaltninger til at kopiere og
opskalere denne gode praksis gennem socialøkonomiske netværk og offentlig
kommunikation.
21. Det henstilles til medlemsstaterne at overvåge socialøkonomiens udvikling og
resultater ved at stimulere forskning og indsamle statistikker og kvantitative og
kvalitative data, navnlig gennem:
a) optimal udnyttelse af den tilgængelige støtte fra Kommissionen til at udvide
deres nationale regnskabssystemer med henblik på at indsamle supplerende og
sammenlignelige data (satellitregnskaber) og centrale husstandsundersøgelser
(såsom arbejdsstyrkeundersøgelsen og de undersøgelser, der indgår i EU-
SILC) med henblik på at indsamle oplysninger om deltagelse i den sociale
økonomi, herunder opdelte data om køn og alder (og om muligt andre
opdelinger) for at forstå indvirkningen på jobskabelsen
b) tilskyndelse til samarbejde om udvikling af statistikker mellem offentlige
myndigheder, forskningsorganisationer og den sociale økonomi og samtidig
udvide viften af informationskilder såsom registre, administrative data,
undersøgelser og folketællinger med henblik på at indsamle nøjagtige data
c) støtte til akademisk og uafhængig forskning i socialøkonomiske emner.
EU-STØTTE
22. Rådet hilser det velkommen, at Kommissionen agter at støtte gennemførelsen af
denne henstilling ved at samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle befordrende
politiske og lovgivningsmæssige rammer for den sociale økonomi. Dette omfatter
bl.a.
a) gennemførelse af de initiativer, der er bebudet i handlingsplanen for den
sociale økonomi, herunder:
i. lancering og vedligeholdelse af EU's socialøkonomiske portal, et klart
kontaktpunkt for socialøkonomiske interessenter, hvor de kan finde
oplysninger om EU-finansiering, politikker, netværk/platforme og
initiativer, herunder kapacitetsopbygning
ii. offentliggørelse af analyser af de eksisterende beskatningsrammer for
socialøkonomien og af den skattemæssige behandling af
DA 34 DA
grænseoverskridende almennyttige donationer og af princippet om
ikkeforskelsbehandling
iii. fremme af peerlæringsmuligheder for offentligt ansatte om emner
vedrørende den sociale økonomi ved at arrangere webinarer og
workshopper. Disse arrangementer kan baseres på kortlægning og
indsamling og udveksling af god praksis inden for en række
politikområder, der er relevante for sektoren, så deltagerne kan dele
viden og udpege vellykkede strategier. Arrangementerne kan også tjene
som en mulighed for regelmæssig udveksling af bedste praksis og
peerlæring mellem socialøkonomiske koordinatorer fra medlemsstaterne
iv. indsamling af kvalitativ og kvantitativ dokumentation for, hvordan
socialøkonomien fungerer i medlemsstaterne, herunder ved at støtte
forskning under Horisont Europas arbejdsprogram for 2023-202484
v. støtte til udviklingen af måling og forvaltning af sociale virkninger ved at
kortlægge og gennemgå eksisterende praksis, herunder hvordan de
opfylder socialøkonomiske enheders behov og kapacitet, for at forbedre
forståelsen og lette udbredelsen heraf85
. Dette arbejde vil blive udført i
tæt samråd med interessenterne og vil sigte mod at udvikle enkle
standardmetoder for socialøkonomiske enheder til at vurdere og påvise
deres sociale virkninger
vi. iværksættelse af en undersøgelse af nationale socialøkonomiske mærker
og certificeringsordninger, der kortlægger aktuelle initiativer,
identificerer god praksis, fælles træk og kriterier og giver
medlemsstaterne en fælles tilgang og vejledning med henblik på frivillig
gensidig anerkendelse
vii. tilbud til medlemsstaterne om teknisk støtte til reformer, der har til
formål at sætte skub i den sociale økonomi både bilateralt og mellem
flere lande
viii. fremme af tværnationalt samarbejde inden for social innovation gennem
det europæiske kompetencecenter for social innovation, den europæiske
konkurrence om social innovation og det fremtidige netværk af sociale
iværksættere og innovatorer, der støttes under programmet for det indre
marked
ix. støtte til den fælles gennemførelse af omstillingsforløbet for det
industrielle økosystem for "nærøkonomi og social økonomi"86
ved at
indsamle interessenternes tilsagn og lette samarbejdet mellem
økosysteminteressenter om den grønne og den digitale omstilling
84
Kommissionens gennemførelsesafgørelse om vedtagelse af arbejdsprogrammet for 2023-2024 inden for
rammerne af særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning
og innovation og om finansieringen heraf (COM(2022) 7550).
85
Kommissionen offentliggør sammen med OECD en rapport, der identificerer og udformer
skræddersyede tilgange, som allerede er gennemprøvet af socialøkonomiske enheder i Europa, og som
ser på deres formål, omfang og hovedtræk og illustrerer god praksis.
86
Rapport "Omstillingsforløb for nærøkonomi og social økonomi".
DA 35 DA
x. fortsat forbedring af adgangen til finansiering for sociale virksomheder
og andre socialøkonomiske enheder, f.eks. gennem de finansielle
produkter under InvestEU-programmet
xi. anvendelse af socialt ansvarlige indkøbspraksisser i Kommissionens
udbudsprocedurer
xii. opgørelse af status over gennemførelsen af planen
b) overvågning og vurdering af gennemførelsen af denne henstilling
c) på grundlag af medlemsstaternes rapporter, jf. punkt 26, udarbejdelse af en
rapport, om evalueringen af de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på
denne henstilling, og som skal forelægges Beskæftigelsesudvalget og Udvalget
for Social Beskyttelse til drøftelse.
GENNEMFØRELSE, KONTROL OG EVALUERING
23. Det henstilles til medlemsstaterne, at de vedtager eller ajourfører deres
socialøkonomiske strategier senest 18 måneder efter vedtagelsen af denne
henstilling.
24. For at sikre en vellykket gennemførelse af denne henstilling henstilles det til
medlemsstaterne at revidere og forbedre deres administrative og institutionelle
strukturer på alle forvaltningsniveauer, f.eks. ved at:
a) oprette en "one-stop-shop" for at kunne yde nem og gnidningsløs støtte til
socialøkonomiske enheder på områder såsom adgang til finansiering og anden
støtte
b) oprette lokale og/eller regionale socialøkonomiske kontaktpunkter, der
fungerer som ambassadører for den sociale økonomi og fremmer sektoren, yde
peer-to-peer-støtte, lette adgangen til EU-finansiering og national finansiering
og samarbejde med nationale og regionale myndigheder, der forvalter EU-
midler
c) udpege socialøkonomiske koordinatorer i nationale offentlige institutioner.
Disse koordinatorer bør have et klart mandat, et klart ansvar og tilstrækkelige
ressourcer til at muliggøre en effektiv koordinering og overvågning af
henstillingen og til at sikre konsekvens i den politiske beslutningstagning på
tværs af ministerier og med EU-institutionerne.
25. Det henstilles til medlemsstaterne at overvåge og evaluere deres gennemførelse af
denne henstilling på nationalt plan, herunder gennem regelmæssig dialog med
regionale og lokale myndigheder og socialøkonomiske enheder for at informere,
rådgive og ledsage evalueringen, overvågningen og gennemførelsen af deres
socialøkonomiske strategier.
DA 36 DA
26. Det henstilles til medlemsstaterne, at de aflægger rapport til Kommissionen om deres
fremskridt med gennemførelsen af henstillingen senest fire år efter dens vedtagelse
og igen fem år derefter.
Udfærdiget i Strasbourg, den […].
På Rådets vegne
Formand