Svar på spm. nr. S 1086: Ministeren giver i artiklen "Energiminister er klar til at skrotte dyre havmøller" i Jyllands-Posten den 3. marts 2014 udtryk for, at ministeren er parat til at droppe havmølleparkerne Horns Rev 3 og Krigers Flak som aftalt i energiaftalen af marts 2012, fordi støtten til havmølleparkerne kan blive for dyr, og i samme artikel siger ministeren, at gevinster ved at være ambitiøse på det grønne område (som teknologiudvikling) i ministerens optik fås for "en overskuelig udgift", mener ministeren så, at støtteudgifterne til dansk klima- og energipolitik generelt er "en overskuelig udgift"?

Ministeren
12. marts 2014
J nr. 2014-700
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Lars Christian Lilleholt (V) har den 4. marts 2014 stillet mig
følgende spørgsmål S1086, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål S 1086
Ministeren giver i artiklen "Energiminister er klar til at skrotte dyre havmøller" i
Jyllands-Posten den 3. marts 2014 udtryk for, at ministeren er parat til at droppe
havmølleparkerne Horns Rev 3 og Krigers Flak som aftalt i energiaftalen af marts
2012, fordi støtten til havmølleparkerne kan blive for dyr, og i samme artikel siger
ministeren, at gevinster ved at være ambitiøse på det grønne område (som
teknologiudvikling) i ministerens optik fås for "en overskuelig udgift", mener
ministeren så, at støtteudgifterne til dansk klima- og energipolitik generelt er "en
overskuelig udgift"?
Svar
Dansk klima- og energipolitik er mere ambitiøs end i mange andre lande, og dermed
vurderes den af nogle til at være dyrere. Erfaringerne viser, at nye teknologier ikke
modnes, med mindre der samtidig investeres i implementering af dem. Klima- og
energipolitikken understøtter på samme tid udvikling af nye teknologier og forbedrer
danske virksomheders position på det globale marked for grønne teknologier.
Både den nuværende og den tidligere regering har fremsat målsætninger om
langsigtet omstilling til vedvarende energi og reduktion af udledningen af klimagasser
i 2050. Disse mål kan kun nås ved en gennemgående omlægning af energisystemet.
Det er således regeringens primære klima- og energimålsætning, at hele Danmarks
energiforsyning skal være baseret på vedvarende energi i 2050 - et mål der er i god
overensstemmelse med EU's mål om 80-95 pct. CO2-reduktion i 2050.
Det er vigtigt at notere sig, at regeringens begrundelse for det langsigtede mål om et
samfund baseret 100 pct. på vedvarende energi bunder dels i klimahensyn, dels i
energipolitiske hensyn, herunder hensyn til forsyningssikkerhed og til at understøtte
grøn vækst. Den danske målsætning og de energimæssige løsninger og erfaringer,
den afføder, vil samtidig bidrage til at vise omverdenen, at omstillingen faktisk kan
lade sig gøre.
Selve vejen frem mod det langsigtede mål om et samfund baseret på 100 pct.
vedvarende energi er central for at sikre en omkostningseffektiv omstilling. Det er
2013-14
S 1086 endeligt svar , S 1086 endeligt svar
Offentligt
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
bl.a. vigtigt at understøtte markedet ved at have troværdige mellemmål og evt.
sektormål, så der ikke udestår en uoverstigelig opgave om 20-30 år. Dette mindsker
risikoen for lock-in effekter i energisystemet, hvilket de lange levetider for
anlægsinvesteringer i energisystemet giver stor risiko for. Klare mål giver også bedre
mulighed for koordinering mellem aktørerne og for at høste skalafordele.
Regeringen mener, at energi- og klimapolitikken fungerer rimelig
omkostningseffektivt. Jeg er dog opmærksom på, at den stigende PSO kan være en
udfordring, og derfor indgår PSO bl.a. også i afgifts- og tilskudsanalysen, som er
aftalt i energiaftalen fra 2012.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen