Svar på spm. nr. S 1727: Hvad mener ministeren om, at kun 23 pct. af opkaldene til akuttelefonen i Region Hovedstaden i juli blev besvaret på under tre minutter, selv om målet er 90 pct.?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1727

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1727/svar/1150678/1392319.pdf

Medlem af Folketinget Sophie Løhde (V) har den 11. august 2014 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 1727 til ministeren for sundhed og forebyggelse, som
hermed besvares.
Spørgsmål S 1727:
”Hvad mener ministeren om, at kun 23 pct. af opkaldene til akuttelefonen i
Region Hovedstaden i juli blev besvaret på under tre minutter, selv om målet
er 90 pct.?”
Svar:
Den konkrete organisering af det akutte beredskab, og herunder den akutte
lægebetjening i vagttiden, er en regional opgave.
Det afgørende for mig som sundhedsminister er, at borgerne – uanset hvor de
bor i landet – kan føle sig trygge ved, at de har adgang til kompetent sund-
hedsfaglig hjælp, hvis de kommer til skade eller bliver akut syge.
Derfor er det naturligvis ikke tilfredsstillende, hvis ventetiden til akuttelefonen
er langt fra at leve op til de regionalt fastsatte servicemål. Det har jeg også
noteret mig, at den ansvarlige regionsrådsformand er enig med mig i.
Det er derfor også min klare forventning, at den ansvarlige region igangsætter
initiativer, der bidrager til at løse problemerne med at efterleve ventetiden til
akuttelefonen.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup / Peter Ravn Riis
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 19. august 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPPRR
Sags nr.: 1404548
Dok nr.: 1509821
Folketingets Lovsekretariat
2013-14
S 1727 endeligt svar
Offentligt