L 115 - svar på spm. 107 om konkretisering af diverse spørgsmål stillet på lovforslaget

Side 1/1
Ministeren
Dato
17. maj 2023
J nr. 2023-2654
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 4. maj 2023 stillet mig følgende
spørgsmål 3 til L 115, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 3
Hvornår orienterede ministeren første gang ordførerne om den økonomiske risiko,
som staten løber ved, at et eller flere selskaber kan anlægge sag mod staten med
krav om erstatning, jf. bemærkningerne i lovforslaget (side 39), hvor der står: ”Det
kan næppe på forhånd helt udelukkes, at konkurrenceudsættelsen under særlige
omstændigheder kan ramme enkelte ejere af anlæg med en intensitet, så det kan
få karakter af ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i de en-
kelte tilfælde foreligger ekspropriation. Hvis der foreligger ekspropriation, vil den
pågældende anlægsejer have krav på erstatning, jf. grundlovens § 73. Kan der ikke
opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene”.
Svar
Jeg henviser til svar på L 115 – spm. 8, 81 og 86.
Med den politiske aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-
nomi fra 2020 blev der afsat en pulje på 200 mio. kr. til at kompensere kommu-
nerne for strandede omkostninger. Det fremgår af aftalen, at viser det sig, at puljen
ikke er tilstrækkelig, indkaldes aftalekredsen til at drøfte en forøgelse af puljen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
L 115 - endeligt svar på spørgsmål 3
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
L 115 - endeligt svar på spørgsmål 107
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)


Side 1/2
Ministeren
Dato
17. maj 2023
J nr. 2023 - 2654
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 10. maj stillet mig følgende
spørgsmål KEF L 115 spm. 12, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 12
På side 14 i ministeriets dokumentationsnotat fra 2. maj 2023, jf. L 115 – bilag 2, er
det uklart beskrevet, om og hvordan selskabernes ekstraomkostninger til garanti-
provisioner indgår i de enkelte selskabers reservationspriser. Vil ministeren på den
baggrund redegøre for følgende:
 Indgår ekstraomkostninger til garantiprovisioner i selskabernes reservations-
priser?
 Hvor høje garantiprovisioner er det antaget, at selskaberne vil skulle betale?
Dette bedes opgjort årligt i pct. af restgælden og samlet for alle anlæg.
Svar
Det er i beregningerne lagt til grund, at anlæg vil blive på markedet, såfremt deres
løbende indtægter overstiger deres løbende omkostninger. Dvs, de ikke har under-
skud på marginalen. Det svarer til, at deres reservationspris, som er den pris, de
som minimum skal have, for at deres løbende indtægter overstiger deres løbende
omkostninger (samlede omkostninger ekskl. finansielle omkostninger), er lavere
end markedsprisen.
Anlæggene forudsættes ikke at medtage deres finansielle omkostninger, herunder
den markedskonforme garatiprovision, i beslutningen om, hvorvidt de vil blive på
markedet eller ej, jf. L115 bilag 2 afsnit 1.2 og 2.6. Disse omkostninger kan betrag-
tes som ”sunk cost”, dvs. de omkostninger, der allerede er afholdt og ikke kan und-
gås i fremtiden. Begrebet stammer fra økonomisk teori, og henviser til en investe-
ringsregel om, at omkostningerne er sunkne, og derfor ikke skal tages i betragtning
ift. økonomiske investeringsbeslutninger. Det, der er relevant, er de fremtidige pro-
fitmuligheder.
Det betyder, at nogle anlæg skønnes at fortsætte i drift med et løbende underskud,
idet deres samlede omkostninger (inkl. finansielle omkostninger) overstiger deres
indtægter. Andre anlæg skønnes derimod at opnå netto-overskud.
Offentligt
L 115 - endeligt svar på spørgsmål 12
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
L 115 - endeligt svar på spørgsmål 107
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Det forudsættes i beregningerne, at garantiprovisionen betales til den kommunale
ejerkreds, hvorfor garantiprovisionen i det økonomiske regnestykke vil være en
overførsel fra kommunalt ejet anlæg til ejer-kommune. Dermed er der i beregnin-
gerne lagt til grund, at der alene vil ske en ændring i, hvem der bærer omkostnin-
gen, men ikke en stigning i kommunes samlede omkostninger som følge af kravet
om opkrævning af en garantiprovision på markedsmæssige vilkår.
I opgørelsen af økonomiske effekter for kommunerne skelnes der ligeledes ikke
mellem kommunen som anlægsejer og kommunen som forvaltningsenhed, hvorfor
ændringer i den markedskonforme garantiprovision ikke kan aflæses i de økonomi-
ske konsekvenser for kommunerne.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Side 1/7
Ministeren
Dato
17. maj 2023
J nr. 2023 - 2654
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. maj stillet mig følgende
spørgsmål L 115 spørgsmål 64, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål 64
Vil ministeren redegøre for usikkerheden i beregningerne af de skønnede CO2-
reduktioner som følge af lovforslaget?
Svar
Udbudsmodellen er et centralt element i implementeringen af Klimaplanen. En kon-
kurrenceudsættelse vil medføre, at anlæg, der ikke er konkurrencedygtige og der-
med rentable, vil lukke. Det kan ske umiddelbart i forlængelse af konkurrenceud-
sættelsen eller løbende, hvis det er muligt for anlægget at reducere det samlede
tab ved at opretholde driften.
For at skønne over effekterne af konkurrenceudsættelsen har det været nødven-
digt, at foretage en række antagelser om udviklingen i bl.a. de danske markedsfor-
hold, udenlandske priser, effektiviseringsmuligheder og fremtidige investeringer, jf.
L115 bilag 2. Hertil skønnes datagrundlaget for de nuværende affaldsanlæg man-
gelfuld, hvorfor beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Endelig er
der besluttet en række gennemgribende ændringer af affaldssektoren, der ligger
uden for erfaringsområde, ligesom konkurrenceudsættelsen i sig selv er en gen-
nemgribende ændring.
Det skønnes pba. skøn for fremtidige omkostninger og markedsforhold, at en del af
den danske kapacitet i de nye rammebetingelser ikke vil være konkurrencedygtig
med udlandet. Dermed skønnes en del af den danske kapacitet at lukke, og den
samlede danske kapacitet at blive reduceret som følge af lovforslaget, jf. figur 1.
Samlet set skønnes det med betydelig usikkerhed, at reduktion i den danske kapa-
citet til affaldsforbrænding vil reducere mængden af affaldsforbrænding fra ca. 3,4
mio. ton til ca. 2,8 mio. ton i 2030, jf. tabel 1.
Det skønnes, at en del af kapaciteten i 2025 vil have løbende omkostninger, der
overstiger deres løbende indtægter. På den baggrund skønnes det med betydelig
usikkerhed en initial reduktion i den samlede affaldsforbrænding på ca. 0,2 mio. ton
i 2025, jf. figur 1. Herefter skønnes en gradvis reduktion i affaldsforbrænding i takt
med at ikke-konkurrencedygtige anlæg nedslides, og står over for reinvesteringer. I
Offentligt
L 115 - endeligt svar på spørgsmål 64
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
L 115 - endeligt svar på spørgsmål 107
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/7
2034 skønnes den samlede forbrændingskapacitet at svare til de danske affalds-
mængder i KF22, jf. figur 1 og tabel 1.
Figur 1 Affald til forbrænding (inkl. import)
Kilde: Klima- Energi og Forsyningsministeriet
Den reducerede affaldsforbrændingskapacitet vil medføre lavere affaldsforbræn-
ding, der skønnes at medføre mindre import af affald grundet højere transportom-
kostninger for udenlandsk affald, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.4.
Det skønnes, at den reducerede kapacitet medfører, at import af affald falder fra
godt 0,7 mio. ton til knap 0,2 mio. ton i 2030. Dermed skønnes ca. 0,6 mio. ton
mindre affaldsimport i 2030, svarende til ca. 80 pct. af importen i 2030, jf. tabel 1.
Desuden skønnes import reduceret fra knap 0,7 mio. ton til knap 0,5 mio. ton i
2025.
Tabel 1 Konsekvenser af konkurrenceudsættelsen ift. grundforløb med nuværende
regulering
2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035
Afbrændt affald
(1.000 ton)
3.300 3.200 3.200 3.050 2.950 2.800 2.800 2.700 2.700 2.700 2.700
- Heraf import
(1.000 ton)
450 450 450 300 300 150 150 50 50 0 0
Ændret mæng-
de afbrændt
affald (pct.)
-5 -10 -10 -15 -15 -15 -15 -20 -20 -20 -20
- Ændret
mængde import
(pct.)
-30 -40 -40 -60 -65 -80 -80 -95 -95 -100 -100
CO2-effekt
(mio. ton)
-0,2 -0,3 -0,3 -0,5 -0,6 -0,6 -0,6 -0,7 -0,7 -0,7 -0,7
Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.
Anm.: Afrundet til nærmeste halvtredstusinde. Pct. afrundet til nærmeste fem pct. Ændret mængde afbrændt
affald/import opgøres som relativ reduktion ift. udvikling uden konkurrenceudsættelse. Det antages, at
tiltaget er før Grøn Skattereform og opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirku-
lær økonomi 2022, hvorfor effekterne heraf ikke er medregnet.
0
1
2
3
4
2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035
KF22 (Klimaplanen)
Effektvurdering uden konkurrenceudsættelse
Effektvurdering med konkurrenceudsættelse
Danske mængder til forbrænding
mio. tons
Side 3/7
Reduktion i affaldsforbrænding antages at blive erstattet af andre vedvarende
energikilder, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 3. Det skønnes således på den baggrund
, at den lavere importerede affald vil medføre en reduktion på ca. 0,6 mio. ton CO2 i
2030, jf. tabel 1. Der forventes desuden med betydelig usikkerhed en reduktion på
ca. 0,2 mio. ton CO2 i 2025, jf. tabel 1.
Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner
Konkurrenceudsættelsen skønnes at medføre et mindreprovenu for staten på 150
mio. kr. i 2025 stigende til 450 mio. kr. i 2030, jf. tabel 2. Det skyldes lavere energi-
og CO2-afgifter grundet lavere varme- og elproduktion fra affaldsforbrænding, der
antages erstattet af vedvarende energi. Herudover skønnes konkurrenceudsættel-
se på sigt at medføre et øget selskabsskatteprovenu. Det er dog ikke muligt at
kvantificere denne effekt.
Tabel 2
Økonomiske konsekvenser af konkurrenceudsættelsen i 2030
Mio. kr. (2023-priser) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035
Provenu efter tilbageløb og adfærd -150 -200 -200 -350 -400 -450 -450 -500 -500 -500 -500
- heraf afgiftstab fra energi- og CO2-afgifter -150 -250 -250 -400 -450 -450 -500 -550 -550 -550 -550
- heraf tilbageløb 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50
Konsekvenser for kommuner -750 -450 -450 -550 -350 -300 -350 -350 -350 -350 -300
- heraf løbende netto-underskud fra affaldsforbræn-
dingsanlæg
-400 -350 -400 -350 -300 -250 -350 -300 -350 -300 -300
- heraf strandede omkostninger -350 -100 -50 -200 -50 -50 0 -50 0 0 0
Konsekvenser for husholdninger 650 650 700 750 700 700 800 800 850 850 900
Konsekvenser for erhverv 350 350 350 350 350 350 400 400 450 450 450
Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet.
Anm.: Afrundet til nærmeste 50 mio.
Kommunerne skønnes at stå over for strandede omkostninger på godt 350 mio. kr.
i 2025 faldende til 50 mio. kr. i 2030 som følge af kapacitetstilpasningen, jf. tabel 2.
Strandede omkostninger dækker over eventuel restgæld, som anlæg ikke kan til-
bagebetale ved konkurs, og er skønnet pba. af den skønnede kapacitetstilpasning
og den relative andel af den samlede restgæld i sektoren. Det bemærkes, at de
strandede omkostninger i høj grad vil afhænge af, hvilke konkrete anlæg der lukker,
hvorfor de strandede omkostninger er forbundet med særlig usikkerhed. Der er
foretaget en følsomhedsvurdering heraf, jf. nedenfor.
Såfremt anlægs løbende indtægter overstiger løbende omkostninger, vil anlæg
kunne reducere strandede omkostninger ved at fortsætte i drift frem til, at de står
over for en større reinvestering. På den baggrund skønnes et løbende netto-
underskud på 400 mio. kr. i 2025 faldende til 250 mio. i 2030.
Økonomiske konsekvenser for husholdninger og erhverv
Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem det
kommunale affaldsgebyr. Dertil vil konkurrenceudsættelsen påvirke husholdninger
Side 4/7
og erhverv gennem ændrede varmepriser, som ved konkurrenceudsættelse skøn-
nes fastsat pba. af VE-prisloftet, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2.
Ikke-konkurrencedygtige anlæg skønnes under nuværende hvile-i-sig-selv princip
at overvælte en del af deres omkostninger til affalds- og varmekunderne. Efter kon-
kurrenceudsættelsen antages varmeprisen givet ved VE-prisloftet, og affaldsgeby-
ret givet af markedsprisen for affaldstaksten, jf. L115 bilag 2 afsnit 2.2 og 2.4. Det
betyder, at konkurrenceudsættelsen vil medføre, at ikke-konkurrencedygtige anlæg
vil sænke deres varmepris og/eller affaldsgebyret.
Dertil betyder en højere kapacitetsudnyttelse, at en større del af det danske affald
kan behandles på de mest effektive anlæg. Samtidig vil de mest effektive anlæg
kunne opnå overskud ved at øge deres affaldstakst til markedsprisen, jf. L115 bilag
2 afsnit 1.2.
Overgangen til grønnere fjernvarmekilder og faldende fossilandel i affaldet grundet
mindre import betyder desuden, at der skønnes samlet set at blive betalt mindre i
afgifter og kvoter efter konkurrenceudsættelsen.
Samlet set skønnes husholdninger og erhverv at opnå en betydelig reduktion i de-
res udgifter til affaldshåndtering og varme som følge af kapacitetstilpasningen, hvor
ikke-konkurrencedygtige anlæg udkonkurreres, jf. tabel 2. Der kan dog være regio-
nale forskelle.
Følsomheder
Der er foretaget følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for VE-prisloft,
effektivisering og strandede omkostninger, da beregningerne er særligt følsomme
over for disse antagelser, og antagelserne er behæftet med betydelig usikkerhed,
jf. tabel 3.
Side 5/7
Tabel 3
Konsekvenser for kapacitet, statsfinanser og CO2-udledning ved konkurrenceudsættelsen i 2030
(2023-priser)
Reduktion i affald
til forbrænding
(Pct.)
CO2-effekt
(mio. ton)
Økonomiske konsekvenser
(mio. kr.)
Skyggepris
(kr. pr. ton)
Samlet / Importeret Stat* Kommune Husholdninger Erhverv
Effekt af konkurrence-
udsættelse
-15 / -80 -0,6 -450 -300 700 350 Negativ
Importtakst,
330 kr.
-20 / -100 -0,8 -550 -400 950 500 Negativ
Importtakst,
620 kr.
-5 / -15 -0,1 -50 -50 400 200 Negativ
VE-prisloft,
60 kr.
-20 / -90 -0,7 -500 -350 900 450 Negativ
VE-prisloft,
80 kr.
-10 / -40 -0,3 -150 -200 550 300 Negativ
Lavt skøn for
effektivitetsforbedring
-20 / -100 -0,8 -550 -200 600 300 Negativ
Højt skøn for
effektivitetsforbedring
-5 / -35 -0,3 -200 -500 700 350 Negativ
Lavt skøn for restgæld ved
konkurs
-15 / -80 -0,6 -450 -250 700 350 Negativ
Højt skøn for restgæld ved
konkurs
-15 / -80 -0,6 -450 -450 700 350 0
Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.
Anm.: Afrundet til nærmeste 50 mio. Pct. afrundet til nærmeste fem pct. Ændret mængde afbrændt
affald/import opgøres som relativ reduktion ift. udvikling uden konkurrenceudsættelse. Det antages, at
tiltaget er før Grøn Skattereform og opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirku-
lær økonomi 2022, hvorfor effekterne heraf ikke er medregnet.
Importpris
Importprisen skal forstås som udlandets betalingsvillighed. En lavere importpris
betyder, at danske anlæg kan få mindre for at forbrænde udenlandsk affald, og gør
derfor, at en mindre del af den danske kapacitet er konkurrencedygtig internatio-
nalt.
Det er særligt usikkert at skønne over udviklingen i udlandets betalingsvillighed.
Det skyldes bl.a. usikkerhed om udviklingen i udlandets kapacitet og mængder
forbrændingsegnet affald, fx som følge af evt. fremtidig kvoteomfatning i øvrige EU-
lande. EU-kommissionen forventes i 2026 at fremlægge en rapport om mulighed for
at kvoteomfatte affaldsforbrænding i alle EU-lande, herunder undtagelsesmulighe-
der for medlemsstater. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne for
den konkrete effekt på importprisen af evt. kvoteomfatning.
Det antages pba. nuværende skøn for priser, at importprisen vil være mellem 330
og 620 kr. Der er umiddelbart i effektvurderingen antaget en importpris på 480 kr.
Det er ikke muligt, at skønne over sandsynligheden for, at importprisen fremover vil
være mellem 330 og 620 kr.
Hvis importpris i stedet er 330 kr., skønnes det umiddelbart, at der ikke vil blive
importeret affald i 2030, jf. tabel 3. Ved en importpris på 620 kr. skønnes kapaci-
Side 6/7
tetstilpasning at være mere begrænset, og importen skønnes kun reduceret med
15 pct. i 2030.
Selv ved en importpris på 620 kr. skønnes husholdninger og erhverv at opnå en
positiv gevinst som følge af konkurrenceudsættelsen, jf. tabel 3.
VE-prisloft
VE-prisloftet har betydning for, hvor meget forbrændingsanlæggene kan få for de-
res affaldsvarme, og dermed hvor profitabelt det er at forbrænde affald. Ved et
lavere VE-prisloft vil forbrændingsanlæggene kunne overvælte færre omkostninger
til fjernvarmekunderne, således at færre anlæg vil kunne konkurrere med udlandet.
Niveauet for prisloftet fastsættes efter det billigste VE-alternativ, hvilket der endnu
ikke er foretaget en endelig vurdering af. Der er antaget et VE-prisloft på godt 70
kr./GJ inkl. afgifter pba. en foreløbig vurdering fra Energistyrelsen.
Ved et VE-prisloft på 60 kr. skønnes den danske kapacitet reduceret yderligere,
hvilket medfører at 90 pct. af import skønnes reduceret i 2030. Ved et VE-prisloft
på 80 kr. skønnes importen reduceret med 40 pct. i 2030, jf. tabel 3.
Effektivitetsforbedring
Effektiviseringspotentialet har betydning for, hvor stor en del af den danske kapaci-
tet, der skønnes at være konkurrencedygtig. Et højere effektiviseringspotentiale vil
medføre, at flere anlæg er mere konkurrencedygtige, og dermed vil forventes en
lavere kapacitetstilpasning som følge af konkurrenceudsættelsen. Effektiviserings-
potentialet dækker over bl.a. muligheden for etablering af røggaskondensatorer og
øget anvendelse af uudnyttet kapacitet.
I effektvurderingen antages det, at anlæg uden røggaskondensering kan øge deres
varmeproduktion ved at installere røggaskondensering. Dertil antages det, at anlæg
kan hæve deres udnyttelsesgrad fra 90 til 99 pct. Der er dog betydelig usikkerhed
forbundet ved at skønne over, hvor meget anlæggene kan effektivisere.
Såfremt anlæg ikke kan øge deres udnyttelsesgrad, vil konkurrenceudsættelsen
ikke medføre, at det enkelte anlæg kan forbrænde mere affald, og dermed er den
effektive danske kapacitet i udgangspunktet lavere. Hvis udnyttelsesgraden ikke
kan øges, skønnes det, at Danmark ikke vil importere affald i 2030, jf. tabel 3.
Såfremt de mindst effektive anlæg i tillæg til at øge deres udnyttelsesgrad og instal-
lere røggaskondensering kan reducere deres løbende driftsomkostninger til 600 kr.
per ton affald, skønnes der en mindre kapacitetstilpasning, hvilket medfører, at
import kun reduceres med 35 pct. i 2030.
Side 7/7
Restgæld ved konkurs (strandede omkostninger)
Der er er stor forskel på, hvor gældsatte de enkelte anlæg er, og deraf hvor meget
restgæld, der ikke vil kunne tilbagebetales ved en potentiel konkurs.
I effektvurderingen er det antaget, af nedlukningerne sker blandt anlæg med rest-
gæld svarende til det gennemsnitlige anlægs restgæld. Det er dog særligt usikkert
at skønne over anlæggenes restgæld ved konkurs, da det i praksis vil afhænge af,
hvilke konkrete anlæg der lukker.
Såfremt nedlukningerne antages at ske blandt de 25 pct. mindst gældsatte anlæg,
skønnes de kommunale udgifter 50 mio. kr. lavere i 2030. Tilsvarende vil nedluk-
ninger blandt de 25 pct. mest gældsatte anlæg resulterer i en merudgift hos kom-
munerne på ca. 150 mio. kr. i 2030, jf. tabel 3.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard