Svar på spm. nr. S 1084: Ministeren giver i artiklen "Energiminister er klar til at skrotte dyre havmøller" i Jyllands-Posten den 3. marts 2014 udtryk for, at ministeren er parat til at droppe havmølleparkerne Horns Rev 3 og Krigers Flak som aftalt i energiaftalen af marts 2012, fordi støtten til havmølleparkerne kan blive for dyr, og i samme artikel siger ministeren, at gevinster ved at være ambitiøse på det grønne område (som teknologiudvikling) i ministerens optik fås for "en overskuelig udgift", hvis udgifterne til havmølleparkerne Horns Rev 3 og Krigers Flak er "overskuelige", hvorfor vil ministeren så droppe dem?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1084

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1084/svar/1119030/1344895.pdf

Ministeren
12. marts 2014
J nr. 2014-700
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Lars Christian Lilleholt (V) har den 4. marts 2014 stillet mig
følgende spørgsmål S1084, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål S 1084
”Ministeren giver i artiklen "Energiminister er klar til at skrotte dyre havmøller" i
Jyllands-Posten den 3. marts 2014 udtryk for, at ministeren er parat til at droppe
havmølleparkerne Horns Rev 3 og Krigers Flak som aftalt i energiaftalen af marts
2012, fordi støtten til havmølleparkerne kan blive for dyr, og i samme artikel siger
ministeren, at gevinster ved at være ambitiøse på det grønne område (som
teknologiudvikling) i ministerens optik fås for "en overskuelig udgift", hvis udgifterne
til havmølleparkerne Horns Rev 3 og Krigers Flak er "overskuelige", hvorfor vil
ministeren så droppe dem?”
Svar
Jeg har ingen planer om at skrotte havmølleparker.
Parkerne vil blive bygget, hvis prisen er fornuftig. Energiaftalen har netop sikret os
rammerne for, at vi kan gennemføre udbud, som vil føre til priser, som ligger under
prisen for Anholt. Derfor forventer jeg også, at priserne vil ligge under prisen for
Anholt.
Med den massive udbygning af kapaciteten i EU i disse år er jeg overbevist om, at
det faktisk er muligt at sænke omkostningerne markant og vedvarende for havvind
over de kommende år. Udbygningen giver os den nødvendige volumen, så vi kan
begynde at høste frugterne af en ægte storskala-produktion af havvindmølleparker.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen
2013-14
S 1084 endeligt svar , S 1084 endeligt svar
Offentligt