ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN […] Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af EU-toldkodeksen og Den Europæiske Unions toldmyndighed og om ophævelse af forordning (EU) nr. 952/2013

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.5.2023
SWD(2023) 141 final
Toldreform
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN
[…]
Ledsagedokument til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af EU-toldkodeksen og Den Europæiske Unions toldmyndighed og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 952/2013
{COM(2023) 258 final} - {SEC(2023) 198 final} - {SWD(2023) 140 final}
Offentligt
KOM (2023) 0258 - SWD-dokument
Europaudvalget 2023
1
Resumé
Konsekvensanalyse af revisionen af EU's toldlovgivning
A. Behov for handling
Hvad er problemet, og hvorfor er det et problem på EU-plan?
Det nuværende system er ikke tilfredsstillende. EU mister indtægter. Ulovlige produkter, der ikke
opfylder kravene, kommer ind i EU og bringer EU-borgernes sikkerhed og tryghed i fare.
1. Toldmyndighederne kæmper med deres opgave med at beskytte Unionens finansielle interesser og de
stadigt stigende ikkefinansielle krav i sektorpolitikkerne (produktsikkerhed, sikkerhed, beskyttelse af
menneskers, dyrs og planters sundhed, miljøet osv.). Samarbejdet mellem toldmyndighederne og andre
kompetente myndigheder er ikke tilstrækkeligt.
2. De nuværende toldprocedurer kræver, at de erhvervsdrivende giver de forskellige myndigheder
ensartede oplysninger om varer flere gange i forsyningskæden via flere forskellige og ikke altid
interoperable IT-systemer. Dette skaber en administrativ byrde for lovlige operatører.
3. Toldmodellen er ikke egnet til e-handel — den enorme stigning i e-handel har ændret handelens
karakter fra varer, der traditionelt indføres i EU i store mængder via fragt, til millioner af små
forsendelser, der sendes direkte til individuelle forbrugere. Toldmyndighederne er ikke forberedt på at
håndtere stigningen i varemængder og angivelser.
4. Datakvaliteten, -adgangen og -analysen er begrænset — Selv om toldprocesserne digitaliseres, er de
data, der er nødvendige for at udføre toldtilsyn, risikoanalyse og kontroller, fragmenterede og
overlappende på tværs af flere systemer i en decentraliseret IT-infrastruktur på toldområdet. Dette er
dyrt for toldmyndighederne, og det er ufleksibelt og hæmmer en effektiv anvendelse af data.
5. Den operationelle gennemførelse i medlemsstaterne varierer betydeligt med hensyn til kontrolpraksis
og -metoder. Der findes ingen passende EU-risikoanalyse til at overvåge handelsstrømmene korrekt og
opdage handel, der ikke overholder reglerne.
Hvilke resultater skal der opnås?
Kommissionen ønsker at bringe toldunionen til det næste niveau. Det overordnede mål er, at
toldmyndighederne i EU handler som én enhed for at stoppe varer, der ikke overholder reglerne,
opkræve flere toldafgifter og foretage passende kontrol uden at pålægge myndigheder og
erhvervsdrivende en uforholdsmæssig stor byrde.
De specifikke mål er:
- At styrke EU's toldrisikostyring for finansielle og ikke-finansielle risici ved at have et EU-overblik
over og en analyse af hele forsyningskæden i realtid.
- At mindske den administrative byrde og forenkle procedurerne for erhvervsdrivende, forbrugere
og toldmyndigheder uden at bringe et effektivt toldtilsyn i fare.
- At sikre lige konkurrencevilkår mellem e-handel og traditionel handel for så vidt angår told i
overensstemmelse med momsreglerne.
- At forbedre adgangen til og anvendelsen af tolddata med henblik på strategiske foranstaltninger for
at forbedre toldtilsynet og sikre en integreret tilgang til risikostyring.
- At gøre det muligt for toldunionen at fungere som en helhed ved at sikre effektiv beskyttelse i hele
EU, uanset hvor varen passerer den ydre grænse.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan (nærhedsprincippet)?
2
Der skal gøres en indsats på EU-plan. Toldunionen er en enekompetence og et væsentligt element for et
velfungerende indre marked. Nationale foranstaltninger vil ikke effektivt løse problemet.
B. Løsninger
Hvilke løsninger er der overvejet for at nå målene? Foretrækkes en bestemt løsning frem for
andre? Hvis ikke, hvorfor?
Der overvejes fire løsningsmodeller for at løse det konstaterede problem:
1. En pakke af enklere processer: præcisering af aktørernes ansvar, fjernelse af unødvendige skridt i
importprocedurer, indførelse af foranstaltninger for e-handel og yderligere fordele for gennemsigtige
erhvervsdrivende under den nuværende digitaliseringsmodel og den eksisterende
toldforvaltningsstruktur. Forenkling af processer med fokuseret ansvar vil øge effektiviteten.
2. En EU-toldmyndighed for koordinering: ud over første skridt ovenfor oprettelse af en ny EU-
toldmyndighed med henblik på at koordinere samarbejdet mellem medlemsstaterne om
risikostyring, fastlægge en ensartet gennemførelse af reglerne og forvalte toldprogrammer.
3. Et centralt EU-tolddatacenter, der forvaltes af Kommissionen: Enklere toldprocesser og fokuseret
ansvar for aktører, der skal implementeres i en centraliseret IT-model. Datacentret vil gøre det
lettere at indsamle oplysninger fra forskellige aktører, behandle dem til EU's toldrisikostyring og
udveksle dem med andre kompetente myndigheder.
4. En EU-toldmyndighed for koordinering og operationer, der forvalter et EU-tolddatacenter: Enklere
toldprocesser, der gennemføres via EU's tolddatacenter, som forvaltes af en EU-toldmyndighed med
ansvar for (ud over løsningsmodel 2) operationel risikostyring, dataforvaltning og levering af
forenklede processer.
Den foretrukne løsningsmodel er 4. Dens tre elementer (reformerede toldprocesser, der gennemføres i
et centralt EU-tolddatacenter, der forvaltes af en EU-toldmyndighed) styrker hinanden for at opnå bedre
resultater og skabe synergier i hele EU. Dette er den mest effektive løsning, da investeringen i centrale
strukturer i betydelig grad reducerer omkostningerne for medlemsstaterne og virksomhederne.
Hvad er de forskellige interessenters synspunkter? Hvem støtter hvilken løsning?
Interessenterne er i vid udstrækning enige om, at toldmyndighederne skal fungere som én enhed, og om
enklere toldprocedurer med klare ansvarsområder på hvert trin, et mere effektivt samarbejde mellem
toldmyndighederne og andre myndigheder og forenklet levering af data i et IT-toldmiljø på EU-plan.
Der er ingen væsentlig modstand mod nogen af de potentielle elementer i en toldreform.
Toldmyndighederne er for det meste positive over for at etablere et fornyet partnerskab med
erhvervsdrivende til gengæld for bedre adgang til data, men har forskellige holdninger til yderligere
udgifter til IT-udvikling og forvaltningsreformen.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved de foretrukne løsninger (hvis en bestemt løsning foretrækkes — ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
- Toldtilsynet styrkes. Forbedret adgang til og behandling af data via EU's tolddatacenter vil gøre
EU's risikostyring mere effektiv og øge toldmyndighedernes kapacitet til at afsløre svig ved at
profilere risikable operatører, der handler på EU-plan. Det vil generere yderligere indtægter for
Unionen og dens medlemsstater. Forbedret adgang til data og bedre koordinering mellem
myndighederne vil øge toldmyndighedernes kapacitet til at opdage og standse varer, der ikke
opfylder Unionens krav, til gavn for borgere og forbrugere.
- Den administrative byrde og overholdelsesomkostningerne for lovlig handel reduceres. De
reviderede processer er enklere, og oplysningerne indsamles én gang fra den rette kilde via en enkelt
3
grænseflade i EU's tolddatacenter.
- Centraliseringen af funktioner (IT, data og risikostyring) i EU-toldmyndigheden medfører
betydelige besparelser med hensyn til medlemsstaternes IT-udgifter på toldområdet. EU-
toldmyndigheden sikrer koordinering mellem de nationale toldadministrationer og andre
myndigheder.
- Der etableres lige konkurrencevilkår mellem e-handel og traditionel handel. De reviderede
processer gør det muligt for e-handelsaktører at levere finansielle og ikkefinansielle oplysninger på
en enklere måde og holde dem ansvarlige for disse oplysninger. Forbrugerne vil nyde godt af større
gennemsigtighed i priser og gebyrer, færre afbrydelser af forsyningskæderne på grund af
skattemæssige formaliteter og bedre beskyttelse mod skadelige varer.
- Toldunionen fungerer som én enhed. De reviderede processer leveres i et centralt EU-
tolddatacenter af en central EU-toldmyndighed for at fremme en ensartet gennemførelse i alle
medlemsstater og undgå forskelle.
Hvilke omkostninger er der ved de foretrukne løsninger (hvis en bestemt løsning foretrækkes —
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Omkostningerne ved den foretrukne løsningsmodel for Unionens budget skyldes:
- Den centrale udvikling af EU's tolddatacenter. Over 15 år vil EU-tjenesterne investere 559
mio. EUR mere end referencescenariet (større engangsinvesteringer i de første 7 år) og 2 mia.
EUR til at drive datacentret. En centralisering af omkostningerne vil medføre betydelige
økonomiske besparelser med hensyn til medlemsstaternes IT-udgifter.
- Oprettelsen af en EU-toldmyndighed vil i løbet af den 15-årige periode kræve yderligere 230
mio. EUR i nettoomkostninger i fuldtidsækvivalenter på EU-plan. Myndigheden oprettes gradvist
over 8 år og stabiliserer sig i år 9 med et samlet anslået personale på ca. 250 fuldtidsækvivalenter.
Omkostningerne anslås i løbende priser på grundlag af tidspunktet, overgangen og andre antagelser.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning SMV'er og konkurrenceevnen?
Initiativet forventes ikke at få negative virkninger for SMV'er. Dens centrale elementer er i
overensstemmelse med SMV'ernes forventninger og prioriteter og vil gøre det lettere for SMV'er at
deltage i udenrigshandelen. Den største indvirkning på SMV'erne vil komme fra reformen af
toldprocesserne, som vil medføre forenklingsfordele for alle erhvervsdrivende. SMV-producenter vil
drage fordel af de foranstaltninger, der har til formål at mindske illoyal konkurrence fra importerede
produkter, der ikke overholder EU's regler og standarder.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Centraliseringen i løsningsmodel 4 vil mindske de administrative omkostninger for medlemsstaterne,
både til IT og personale.
Over 15 år anslås det, at medlemsstaterne i alt vil spare omkring 21 mia. EUR til IT og yderligere 1 mia.
EUR i personaletid, der bliver frigjort fra nuværende opgaver. Disse fordele anslås i løbende priser på
grundlag af tidspunktet, overgangen og andre antagelser.
Proportionalitetsprincippet?
Den foretrukne løsning går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for fuldt ud at løse problemerne i
betragtning af omfanget og alvoren af de udfordringer, som toldunionen står over for.
D. Opfølgning
Overvågningen og evalueringen lettes af EU's tolddatacenter og gennemføres ved hjælp af en styrket
resultatmåling af toldunionen.