Svar på spørgsmål vedr. håndteringen af det danske atomaffald
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UPN alm. del (Bilag 236)
Aktører:
Følgeskrivelse URU 169.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/UPN/bilag/236/1383423.pdf
Udenrigsministeriet Udenrigsudvalget Bilag Journalnummer Kontor Dato 3 400.V.3-1-0-12. GRV 26 maj 2014 Vedlagt fremsendes svar på URU alm. del spørgsmål 169 af 5. maj 2014 til udenrigsministeren stillet af Inger Støjberg (V). Martin Lidegaard Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://um.dk Girokonto 3 00 18 06 Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14 UPN Alm.del Bilag 236 Offentligt
svar bidrag 169.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/UPN/bilag/236/1383424.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Dato 22. maj 2014 Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til udenrigsministeren af 5. maj 2014. URU alm. del – spørgsmål 169. URU alm. del spørgsmål 169 ”Vil ministeren redegøre for, hvilke henvendelser Udenrigsministeriet har modtaget fra Sundhedsministeriet vedr. håndteringen af det danske atomaffald, og hvilke initiativer disse henvendelser fra Sundhedsministeriet har givet anledning til i Udenrigsministeriet?” Svar: ”Sundhedsministeriet anmodede i maj 2013 Udenrigsministeriet om at samarbejde med Dansk Dekommissionering, om at kontakte og formidle kontakt til potentielle aftagerlande for alt radioaktivt affald. På den baggrund mødtes embedsmænd fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed, Dansk Dekommissionering og Udenrigsministeriet i juni 2013 for at drøfte det videre forløb. I lyset af den hidtidige proces var vurderingen, at en international løsning for alt radioaktivt affald ville have endnu længere udsigter end en løsning udelukkende for det langlivede affald. Det blev besluttet, at etablere et overblik over det hidtidige arbejde og etablere en oversigt med det eksisterende kendskab blandt de danske myndigheder om bl.a. opbevaringskapaciteter og lovgivningsmæssige rammer i potentielle modtagerlande. Dermed kunne der dannes et solidt grundlag for de videre kontakter i potentielle modtagerlande. Der blev afholdt endnu et møde i begyndelsen af september 2013, hvor de udarbejdede oversigter blev gennemgået. Der var konklusionen, at der var behov for at arbejde videre med oversigten, før der kunne rettes henvendelse til potentielle modtagerlande. Sundhedsministeriet rettede efterfølgende henvendelse til Udenrigsministeriet i november 2013 og spurgte til status i sagen. I december 2013 og januar 2014 sonderede danske ambassader i udvalgte OECD-lande mulighederne for en deponeringsløsning for alt affaldet. I slutningen af januar 2014 blev der ved endnu et møde i embedsmandsgruppen gjort en foreløbig status for indberetningerne om mulighederne for at finde en deponeringsløsning for alt affaldet. Efterfølgende har der været drøftelser og overvejelser mellem de berørte ministerier og myndigheder om de mest hensigtsmæssige næste skridt i sagen.” Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14 UPN Alm.del Bilag 236 Offentligt