Henvendelse af 10. maj 2023 fra Blue Nord og TotalEnergies

Mette Bak, Head of Danish Tax Nete Bennike, Head of Tax
mette.bak@totalenergies.com nete.bennike@bluenord.com
L73: Redegørelser for udfordringer i nuværende lovforslag
TotalEnergies og BlueNord appellerer til en ændring af lovforslag L73 stykke 4 til kulbrinteskattelovens §20E
for at imødekomme væsentlige udfordringer som konsekvens af lovforslagets nuværende udformning.
Dette understøttes af de følgende to ekspertredegørelser samt tidligere afviklingsplan for offshore gas- og
olieinstallationer fra Energistyrelsen.
I det følgende kan konkluderes:
• Punkt 1: Juridisk redegørelse om tidspunkt for tilbagebetaling af kulbrinteskat efter
gældende regler
Skatteministeriet argumenterer for, at det også efter de gældende regler er tilfældet, at der først vil
kunne ske tilbagebetaling af kulbrinteskat, når alle anlæg er fjernet.
I den vedhæftede juridiske redegørelse fra Corit Advisory konkluderer Niels Winther-Sørensen,
professor og dr.jur., og Katja Dyppel Weber, Ph.d. i skatteret, at der ikke er belæg for at fortolke de
gældende bestemmelser i kulbrinteskatteloven således, at tilbagebetaling (refusion) af kulbrinteskat
først kan ske, når alle anlæg er fjernet.
Det understreger, at spørgsmålet om indretning af carry back-ordningen ikke er et spørgsmål om
juridisk fortolkning. Det er et spørgsmål om, at man politisk med det nye stk. 4 risikerer utilsigtet at
gennemføre lovning, der vil udfordre fremmelsen af CCS-teknologien og dansk og europæisk
energiuafhængighed betragteligt.
• Punkt 2: De skattemæssige forhold i Norge og Storbritannien
I Norge og Storbritannien har man stået overfor samme udfordringer, som L73 har til formål at
adressere.
I den vedhæftede redegørelse fra PwC, demonstreres det, at Norge og Storbritannien har løst
udfordringen ved, at carry back-fradraget sikres med årlig tilbagebetaling af kulbrinteskat i takt
med, at overflødige anlæg fjernes. Vores appel er dermed, at lovtekstens formulering justeres efter
norsk og britisk forbillede.
• Punkt 3: Forældet afviklingsplan for offshore gas- og olieinstallationer
I Energistyrelsens afviklingsplan (2018) antages det, at dekommissionering af anlæg vil tage tre til
fem år. Men at fjerne samtlige anlæg på en hensigtsmæssig måde kan jf. erfaringer fra andre lande
tage op mod 20 år. Der bør derfor tages hensyn til en revideret afviklingsplan, der afspejler det
reelle tidsperspektiv.
Offentligt
L 73 - Bilag 9
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
1
TotalEnergies
BlueNord
Kongens Lyngby, d. 2. maj 2023
Resume af notat om tidspunkt for tilbagebetaling af kulbrinteskat efter
gældende regler
Der er ikke belæg for at fortolke de gældende bestemmelser om fjernelsesomkostninger sådan, at
tilbagebetaling (refusion) af kulbrinteskat først kan ske, når alle anlæg er fjernet.
Den 29. september 2003 blev der indgået en aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og
rettighedshaverne om forlængelse af eneretsbevillingen (”2003-Aftalen”).
Det fremgår af 2003-Aftalen, at refusion af kulbrinteskat skal ske ”når produktion i henhold til
bevillingen er ophørt”.
Det følger af formulering ”minus beløb tidligere refunderet vedrørende fjernelser under samme
ordning” i 2003-Aftalen, at parterne har forudsat, at der kan ske refusion mere end én gang.
Denne formulering vil være meningsløs, hvis refusion først kan ske, når alle anlæg er fjernet.
Økonomi- og erhvervsministerens Redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen fra d. 7.
oktober 2003 om 2003-Aftalen nævner intet om, at refusion først kan ske, når alle anlæg er
fjernet.
Ved fortolkning af gældende regler om fjernelsesomkostninger, skal 2003-Aftalen tillægges en
særlig vægt. Det følger både af lovens undertitel og bemærkningerne til lovforslaget.
Ordlyden af KUL §§ 10 A og 20 E, stk. 3, fastslår, at fjernelsesomkostninger kan fradrages løbende i
takt med afholdelsen, og at refusion skal ske, ”hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt
ophør af virksomhed”, dvs. ved ophør af produktion i henhold til bevillingen.
Havde lovgiver tilsigtet udskydelse af refusion til et senere tidspunkt end til ophør af
produktion i henhold til bevillingen, ville lovgiver have anført dette.
Formålet med bestemmelserne er i henhold til bemærkningerne, at selskaberne ved refusion af
fjernelsesomkostninger skal stilles ”tilnærmelsesvis som om, udgifterne var afholdt, mens
virksomheden kastede indtægter af sig”. Fjernelsesomkostninger kan fradrages i takt med, at de
afholdes. Det vil derfor være i strid med bestemmelsernes formål, hvis fjernelsesomkostninger først
kan refunderes, når alle anlæg er fjernet.
Der er kun ét udsagn i bemærkningerne til L 62 fra 2003, som – læst løsrevet fra sammenhængen –
muligvis kunne fremføres til støtte for ministeriets nye fortolkning. Læst i sin sammenhæng giver
udsagnet imidlertid ikke mening, når anlæg først kan fjernes efter ophør af produktionen, hvilket
er den praktiske situation. Dette udsagn kan derfor ikke tillægges nogen betydning.
***
1
TotalEnergies
BlueNord
Kongens Lyngby, d. 2. maj 2023
Tidspunkt for tilbagebetaling af kulbrinteskat efter gældende regler
Skatteministeren har fremsat et lovforslag (L 73), som bl.a. indeholder et nyt stykke 4 til
kulbrinteskattelovens § 20 E. I dette nye stykke 4 og i de bemærkninger og kommentarer til høringssvar,
der knytter sig hertil, er det forudsat, at der efter de gældende regler først vil kunne ske tilbagebetaling
af kulbrinteskat, når alle anlæg er fjernet.
Vi er blevet anmodet om at vurdere, om denne forudsætning er korrekt.
Vores vurdering
Omkostninger til fjernelse af anlæg fradrages i medfør af kulbrinteskattelovens § 10 A i takt med, at
omkostningerne afholdes. Omkostninger til fjernelse af anlæg, som ikke fuldt ud kan udnyttes til fradrag
i positiv kulbrinteindkomst, kan udløse refusion (tilbagebetaling) af kulbrinteskat, jf.
kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3.
Der er efter vores vurdering ikke belæg for at fortolke de gældende bestemmelser i
kulbrinteskatteloven således, at tilbagebetaling (refusion) af kulbrinteskat først kan ske, når
alle anlæg er fjernet.
Begrundelsen for vores konklusion er følgende:
Det følger af aftalen af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og
rettighedshaverne om forlængelse af eneretsbevillingen (”2003-Aftalen”), at fjernelsesomkostninger
skal fradrages i det indkomstår, hvor omkostningerne afholdes. Det følger endvidere af 2003-Aftalen, at
hvis der ikke er tilstrækkelig positiv kulbrinteindkomst at fradrage omkostningerne i, skal
skatteværdien af disse fradrag refunderes ved ophør af produktion i henhold til eneretsbevillingen og
derefter løbende i takt med afholdelse af fjernelsesomkostningerne.
Hvornår præcis, refusionen skal udbetales, fremgår ikke af 2003-Aftalen. Men baseret på formuleringen
”minus beløb tidligere refunderet vedrørende fjernelser under samme ordning”, i 2003-Aftalen kan det
udledes, at parterne har forudsat, at staten ikke kan udskyde den samlede refusion til det tidspunkt,
hvor alle anlæg er fjernet.
2
I Økonomi- og erhvervsministerens Redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen fra d. 7. oktober
2003, er indholdet af 2003-Aftalen vedrørende fjernelsesomkostninger, herunder refusion, gengivet på
side 6 og side 8. Ministeren har heller ikke her angivet, at 2003-Aftalen skal forstås sådan, at refusion
først kan ske, når alle anlæg er fjernet.
Kulbrinteskattelovens §§ 10 A og 20 E blev indført ved lov nr. 1216 fra 2003. Det er både i lovens
undertitel ”(Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem
økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til
efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)” og i bemærkningerne til lovforslaget
(L 62 fra 2003) understreget, at formålet med lovforslaget var at gennemføre de ændringer af
skattelovgivningen, som fremgik af 2003-Aftalen.
2003-Aftalen må derfor tillægges en særlig vægt ved fortolkningen af de bestemmelser, der blev indført
ved lovændringen, herunder kulbrinteskattelovens §§ 10 A og 20 E om fjernelsesomkostninger.
Ordlyden af kulbrinteskattelovens §§ 10 A og 20 E, stk. 3, fastslår i overensstemmelse med 2003-Aftalen,
at fjernelsesomkostninger kan fradrages løbende i takt med afholdelsen, men at refusion først kan ske
ved ophør af produktionen. Konkret anføres der ”endeligt ophør af virksomhed omfattet af dette kapitel”,
dvs. virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 3 A. Denne formulering må i lyset af 2003-
Aftalen forstås som ophør af produktion i henhold til bevillingen.
Når der i bestemmelsen er angivet et tidspunkt (ophør af virksomhed omfattet af kapitel 3 A), som
udskyder tidspunktet for refusion af kulbrinteskat, taler ordlyden imod at indfortolke en yderligere
udskydelse, f.eks. til det tidspunkt, hvor alle anlæg er fjernet. Hvis lovgiver havde tilsigtet, at dette skulle
være tilfældet, ville lovgiver have anført dette i bestemmelsens ordlyd i stedet for ”endeligt ophør af
virksomhed omfattet af dette kapitel”.
Heller ikke det tilkendegivne formål i pkt. 3.1.3 i bemærkningerne til L 62 fra 2003 om, at selskaberne
ved refusion af fjernelsesomkostninger skal stilles ”tilnærmelsesvis som om, udgifterne var afholdt, mens
virksomheden kastede indtægter af sig”, støtter ministeriets nye fortolkning. Tværtimod vil en
udskydelse af refusion, indtil alle anlæg er fjernet, føre til, at selskaberne netop ikke stilles som om,
udgifterne var afholdt, mens virksomheden kastede indtægter af sig. Dette gælder naturligvis især, hvis
fjernelsesomkostningerne afholdes over en lang årrække.
Det i bemærkningerne angivne formål støtter således ikke en fortolkning, hvorefter der først kan ske
refusion, når alle anlæg er fjernet. Tværtimod.
Der er alene ét udsagn i bemærkningerne til L 62 fra 2003, som – læst isoleret og løsrevet fra
sammenhængen – muligvis kunne fremføres til støtte for, at alle fjernelsesomkostninger skal være
afholdt, før der kan udbetales refusion. Men læst i sammenhæng må det imidlertid konstateres, at en
sådan fortolkning ikke kan have været lovgivers hensigt. Udsagnet: ”Det vil sige, når alle
fjernelsesomkostninger er afholdt og dermed kendt” henviser nemlig til den forudgående sætning, om, at
der først udbetales refusion, når al produktion i henhold til koncessionerne er ophørt. Kun i den
3
situation, hvor fjernelse af alle anlæg kan ske samtidigt med ophør af produktionen, giver udsagnet
mening. Det kan imidlertid nu med sikkerhed fastslås, at denne samtidighed ikke er mulig i praksis.
Navnlig kan det ikke udledes af udsagnet, at lovgiver skulle have tilsigtet, at der efter ophøret af
produktionen skal ske en yderligere udskydelse af tidspunktet for refusion af kulbrinteskat.
Ved fortolkningen af lovbestemmelser er det almindeligt anerkendt, at skatteministerens
bemærkninger til lovforslaget kan inddrages som et fortolkningselement ved fastlæggelsen af, hvad der
har været lovgivers hensigt. Man kan imidlertid ikke ved ”cherry picking” tage en del af en sætning ud
af sin sammenhæng og så hævde, at dette er udtryk for lovgivers hensigt. Dette gælder i særlig grad,
hvor en sætning, som her, både er i strid med den bagved liggende aftale mellem økonomi- og
erhvervsministeren og bevillingshaverne (som lovændringen havde til hensigt at gennemføre) og i strid
med en naturlig ordlydsfortolkning af bestemmelsens formulering samt øvrige udsagn i
bemærkningerne til bestemmelsen.
Det er vanskeligt at gisne om, hvad den person, der har affattet udsagnet i den ovenfor fremhævede
sætning, har gjort sig af overvejelser ved formuleringen heraf. Som nævnt giver sætningen i
sammenhæng med den sætning, som den henviser til, ikke nogen mening. Det er efter vores opfattelse
mindst lige så sandsynligt, at forfatteren blot har ønsket at tilkendegive, at der ikke kan udbetales
refusion for fjernelsesomkostninger, før omkostningerne er afholdt. Sætningen er imidlertid, læst i sin
sammenhæng, af en sådan karakter, at man ikke kan tillægge den nogen betydning ved fastlæggelsen af,
hvad lovgiver har tilsigtet.
Endelig fremgår det af de specielle bemærkninger til kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, at refusion så
vidt muligt skal ske i indkomståret efter ophør og endelig ligning. Heller ikke dette udsagn giver støtte
for, at udbetaling først kan ske, når alle anlæg er fjernet.
Kgs. Lyngby, d. 2. maj 2023
Niels Winther-Sørensen Katja Dyppel Weber
Partner, professor, dr.jur. Partner, Ph.d.
1
TotalEnergies
BlueNord
Kongens Lyngby, d. 2. maj 2023
Bilag – Uddybende notat om tidspunkt for tilbagebetaling af kulbrinteskat efter
gældende regler
I dette bilag uddybes den argumentation, der er fremført i notat om tidspunkt for tilbagebetaling af
kulbrinteskat.
Konklusion
Omkostninger til fjernelse af anlæg fradrages i medfør af kulbrinteskattelovens § 10 A i takt med, at
omkostningerne afholdes. Omkostninger til fjernelse af anlæg, som ikke fuldt ud kan udnyttes til fradrag
i positiv kulbrinteindkomst, kan udløse refusion (tilbagebetaling) af kulbrinteskat, jf.
kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3.
Der er efter vores vurdering ikke belæg for at fortolke de gældende bestemmelser i
kulbrinteskatteloven således, at tilbagebetaling (refusion) af kulbrinteskat først kan ske, når
alle anlæg er fjernet.
Begrundelsen for vores konklusion er følgende:
Det følger af aftalen af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og
rettighedshaverne om forlængelse af eneretsbevillingen (”2003-Aftalen”), at fjernelsesomkostninger
skal fradrages i det indkomstår, hvor omkostningerne afholdes. Det følger endvidere af aftalen, at
refusion af skatteværdien af disse fradrag, hvis der ikke er tilstrækkelig positiv kulbrinteindkomst at
fradrage omkostningerne i, skal refunderes ved ophør af produktion i henhold til eneretsbevillingen og
derefter løbende i takt med afholdelsen af fjernelsesomkostningerne.
Hvornår præcis, refusionen skal udbetales, fremgår ikke af 2003-Aftalen. Men baseret på formuleringen
”minus beløb tidligere refunderet vedrørende fjernelser under samme ordning”, i 2003-Aftalen kan det
udledes, at parterne har forudsat, at staten ikke kan udskyde den samlede refusion til det tidspunkt,
hvor alle anlæg er fjernet.
2003-Aftalen må tillægges en særlig vægt ved fortolkningen af de bestemmelser, der blev indført ved
lovændringen, herunder kulbrinteskattelovens §§ 10 A og 20 E om fjernelsesomkostninger.
2
Ordlyden af kulbrinteskattelovens §§ 10 A og 20 E, stk. 3, fastslår i overensstemmelse med 2003-Aftalen,
at fjernelsesomkostninger kan fradrages løbende i takt med afholdelsen, men at refusion først kan ske
ved ophør af produktionen.
Når der i bestemmelsen er angivet et tidspunkt (ophør af virksomheden omfattet af kapitel 3 A), som
udskyder tidspunktet for refusion af kulbrinteskat, taler ordlyden imod at indfortolke en yderligere
udskydelse, f.eks. til det tidspunkt, hvor alle anlæg er fjernet.
Heller ikke det tilkendegivne formål i pkt. 3.1.3 i bemærkningerne til L 62 fra 2003 om, at selskaberne
ved refusion af fjernelsesomkostninger skal stilles ”tilnærmelsesvis som om, udgifterne var afholdt, mens
virksomheden kastede indtægter af sig”, støtter ministeriets nye fortolkning. Tværtimod vil en
udskydelse af refusion, indtil alle anlæg er fjernet, føre til, at selskaberne netop ikke stilles som om,
udgifterne var afholdt, mens virksomheden kastede indtægter af sig.
Der er alene ét udsagn i bemærkningerne til L 62, som – læst isoleret og løsrevet fra sammenhængen –
muligvis kunne fremføres til støtte for, at alle fjernelsesomkostninger skal være afholdt, før der kan
udbetales kulbrinteskat. Læst i sammenhæng må det imidlertid konstateres, at dette ikke kan have
været lovgivers mening. Udsagnet: ”Det vil sige, når alle fjernelsesomkostninger afholdt og dermed kendt”
henviser nemlig til den forudgående sætning, om, at der først kompenseres, når al produktion i henhold
til koncessionerne er ophørt. Kun i den situation, hvor fjernelse af alle anlæg kan ske samtidigt med
ophøret af produktionen, giver denne sætning mening. Det kan imidlertid nu med sikkerhed fastslås, at
denne samtidighed ikke er muligt i praksis. Navnlig kan det ikke udledes heraf, at lovgiver skulle have
tilsigtet, at der efter ophøret af produktionen skal ske en yderligere udskydelse af tidspunktet for
refusion af kulbrinteskat.
Endelig fremgår det af de specielle bemærkninger til kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, at udbetaling
så vidt muligt skal ske i indkomståret efter ophør og endelig ligning. Heller ikke dette udsagn giver støtte
for, at udbetaling først kan ske, når alle anlæg er fjernet.
1. Skatteministeriets begrundelse for forudsætningen om, at alle anlæg skal
være fjernet
I bemærkningerne til lovforslag L 73 fra 2023 er det forudsat, at der efter den gældende regel i
kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, ikke kan ske tilbagebetaling af kulbrinteskat før alle anlæg er fjernet,
men der er ikke givet nogen begrundelse for, hvorfor dette skulle være tilfældet.
Skatteministeriet har i høringssvar til Dansk Offshore i forbindelse med lovforslag L 73 fra 2023 udtalt
følgende (høringsskema, bilag 1 til lovforslag L 73 fra 2023, svar til Dansk Offshore):
”Derudover bemærkes vedrørende tidspunktet for tilbagebetaling af kulbrinteskat af underskud som
følge af fjernelsesomkostninger, at den gældende regel i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3,
indebærer, at carry back-ordningen først kan anvendes, når alle anlæg af fjernet og de samlede
fjernelsesomkostninger er kendte. Det er også udtrykkeligt anført i bemærkningerne til den
3
gældende bestemmelse, jf. pkt. 3.1.3. i de almindelige bemærkningerne til L 62 i folketingsåret
2003/04.”
Citatet angiver i 1. sætning ministerens opfattelse af gældende ret uden nogen nærmere begrundelse. I
citatets 2. sætning henvises der så til, at dette ”også” er ”udtrykkeligt anført” i bemærkningerne til den
gældende bestemmelse, jf. punkt 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag L 62 fra 2003.
Vi har ikke kunnet finde andre begrundelser end denne henvisning til bemærkningerne, og vi antager
derfor, at ministeriets forudsætning om, at alle anlæg skal være fjernet, først og fremmest bygger på
disse bemærkninger.
Vi undersøger indholdet af bemærkningerne i punkt 3.1.3 til lovforslag L 62 fra 2003 nedenfor i afsnit
3.3 og afsnit 3.4.
2. Baggrunden for reglen om tilbagebetaling af kulbrinteskat
Ved indførelsen af kulbrinteskatteloven fra 1982 blev der ikke fastsat særregler om
fjernelsesomkostninger, men regeringen tilkendegav, at man i lighed med regeringerne i Norge og
Storbritannien ville overveje og analysere mulige løsninger på bl.a. det problem, at rettighedshaveren
ved ophør af produktionen kan stå tilbage med skattemæssige underskud m.v.
Forud for indgåelse af aftalen om forlængelse af eneretsbevillingen og indførelsen af de særlige regler
om fjernelsesomkostninger i kulbrinteskatteloven i 2003 havde Skatteretsrådet i en redegørelse fra juni
1999 analyseret problemet om fjernelsesomkostninger. Skatteretsrådet konkluderede, at der i praksis
var åbnet op for, at udgifter, der først afholdes efter virksomhedens ophør, kan fradrages, når udgifterne
har driftsmæssig forbindelse med den nu ophørte virksomhed.
2003-Aftalen må tillægges en særlig vægt ved fortolkningen af de bestemmelser, der blev indført ved
lov nr. 1216 fra 2003, herunder kulbrinteskattelovens bestemmelser om fjernelsesomkostninger, jf.
nærmere nedenfor i afsnit 3.1. Aftalen indeholdt følgende passus om fjernelsesomkostninger (afsnit V
”Andre økonomiske vilkår”):
”I kulbrinteskatteloven indsættes endvidere bestemmelser om en carry back-ordning.
Fjernelsesomkostninger fradrages i det år, de afholdes. Såfremt der ikke er tilstrækkelig positiv
kulbrinteindkomst til fuld udnyttelse af fradraget, når produktion i henhold til bevillingen er
ophørt, refunderer staten skatteværdien af det uudnyttede fradrag. Det refunderede beløb kan dog
ikke overstige den akkumulerede kulbrinteskattebetaling minus beløb tidligere refunderet
vedrørende fjernelser under samme ordning.” (Vores fremhævelser)
Den 1. sætning i den citerede passus medfører, at fjernelsesomkostningerne skal fradrages i takt med,
at de afholdes. Dette medfører, at omkostninger, der afholdes i 2035, skal medtages i
indkomstopgørelsen for 2035, som endeligt kan opgøres efter indkomstårets udløb, så
restskat/overskydende skat kan betales/tilbagebetales i 2036.
En tilsvarende formulering er ikke benyttet i den 2. sætning i den citerede passus for så vidt angår
tidspunktet for statens refusion af skatteværdien af uudnyttede fradrag. Dette er helt naturligt, da det
jo først er på det tidspunkt, hvor produktion i henhold til bevillingen er ophørt, at det kan fastslås, om
4
der var tilstrækkelig positiv kulbrinteindkomst til fuld udnyttelse af fradragene. Refusion af
fjernelsesomkostninger kan derfor først ske, når produktion i henhold til bevillingen er ophørt.
Den 3. sætning i den citerede passus fastlægger det maksimale beløb, der kan kræves udbetalt. Af 3.
sætning kan imidlertid også udledes, at parterne ved formuleringen af aftalen har forudsat, at
tidspunktet for refusion ikke kan udskydes til det tidspunkt, hvor alle anlæg er fjernet. I modsat fald ville
formuleringen: ”minus beløb tidligere refunderet vedrørende fjernelser under samme ordning” nemlig
ikke give mening. Hvis produktion i henhold til bevillingen ophører i 2041, og der fx afholdes
fjernelsesomkostninger i alle årene fra 2035 til og med 2050, vil en udskydelse af refusionen af
kulbrinteskat til efter 2050 jo betyde, at der ikke kan være ”beløb tidligere refunderet vedrørende
fjernelser under samme ordning”.
Den citerede passus må derfor forstås sådan, at fjernelsesomkostninger skal fradrages i det indkomstår,
omkostningerne afholdes, og at refusion af skatteværdien af disse fradrag, hvis der ikke er tilstrækkelig
positiv kulbrinteindkomst at fradrage omkostningerne i, skal refunderes ved ophør af produktion i
henhold til eneretsbevillingen og derefter løbende i takt med afholdelsen af fjernelsesomkostningerne.
Hvornår præcis, refusionen skal udbetales, fremgår ikke af 2003-Aftalen, men det kan af aftalen udledes,
at parterne har forudsat, at staten ikke kan udskyde hele refusionen til det tidspunkt, alle anlæg er
fjernet.
I Økonomi- og erhvervsministerens Redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen fra den 7. oktober
2003, er indholdet af 2003-Aftalen og den ovenfor citerede passus fra aftalens afsnit V gengivet i
redegørelsen side 6 og side 8. Ministeren har heller ikke her angivet, at passussen skal forstås sådan, at
refusion først kan ske, når alle anlæg er fjernet.
3. Kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3
3.1 Betydningen af aftalen om forlængelse af eneretsbevillingen
Kulbrinteskattelovens § 10 A og § 20 E blev indført ved lov nr. 1216 fra 2003. Der er både i lovens
undertitel ”(Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem
økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til
efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund)” og i bemærkningerne til lovforslaget
(Almindelige bemærkninger, punkt 1, L 62 fra 2003) understreget, at formålet med lovforslaget var at
gennemføre de ændringer af skattelovgivningen, som fremgik af 2003-Aftalen.
2003-Aftalen må derfor tillægges en særlig vægt ved fortolkningen af de bestemmelser, der blev indført
ved lovændringen, herunder kulbrinteskattelovens §§ 10 A og § 20 E om fjernelsesomkostninger.
3.2 Formuleringen af kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3 om refusion af kulbrinteskat
Ordlyden af kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, jf. § 10 A, blev formuleret i overensstemmelse med det,
der var aftalt i 2003-Aftalen:
”§ 10 A. Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som den
skattepligtige afholder til fjernelse af anlæg også efter, at virksomhed med indvinding af kulbrinter
er ophørt.”
5
”§ 20 E. …
Stk. 3. Hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed omfattet af dette
kapitel, kan skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører fradrag efter § 10 A, udbetales
til den skattepligtige. Skatteværdien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede
kulbrinteskatter. Udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige har
betalt i henhold til reglerne i dette kapitel, med tillæg af den kulbrinteskat, som den skattepligtige
har betalt vedrørende indkomstår forud for indkomståret 2004. Kulbrinteskat vedrørende
kulbrinteindkomst hos selskaber, der er eller har været sambeskattet med den skattepligtige,
medregnes ikke efter 3. pkt. Udbetalingen medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i 1.
pkt.”
Kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, må efter sin ordlyd forstås sådan, at fradrag for
fjernelsesomkostninger vil kunne udbetales (refunderes) til den skattepligtige, uanset
fjernelsesomkostningerne er afholdt før ophør af virksomheden, men således at udbetalingen tidligst
kan udbetales ved ”endeligt ophør af virksomhed omfattet af dette kapitel”. Dette er naturligt, idet det
først er på dette tidspunkt, det kan fastslås, at de fremførte underskud ikke kan fradrages i positiv
kulbrinteindkomst. Formuleringen ”virksomhed omfattet af dette kapitel”, dvs. virksomhed omfattet af
kulbrinteskattelovens kapitel 3 A, må i lyset af den ovenfor citerede passus fra afsnit V i 2003-Aftalen
forstås som ophør af produktion i henhold til bevillingen.
Der er intet i ordlyden af kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, som støtter en fortolkning, hvorefter
refusion af kulbrinteskat skal udskydes yderligere til det tidspunkt, hvor alle anlæg er fjernet. Hvis
lovgiver havde tilsigtet, at dette skulle være tilfældet, ville lovgiver have anført dette i bestemmelsens
ordlyd i stedet for ”endeligt ophør af virksomhed omfattet af dette kapitel”.
3.3 Skatteministerens bemærkninger til punkt 3.1.3 om formålet med refusion af kulbrinteskat
I skatteministerens bemærkninger til lovforslaget er med henvisning til Skatteretsrådets rapport anført,
at det allerede efter de dagældende regler måtte anses for overvejende sandsynligt, at selskaberne ville
kunne opfylde kriterierne for fradrag i forbindelse med oprydningen i Nordsøen. Bestemmelsen med
den udtrykkelige hjemmel blev derfor foreslået for at undgå tvivl herom (lovforslag L 62 fra 2003, Alm.
bemærkninger afsnit 3.1.3). Videre er om formålet med at fastsætte særlige regler for
fjernelsesomkostninger anført:
”Formålet med at fastsætte særlige regler for fjernelsesomkostninger er således – i højere grad end
at sikre fradrag – at kompensere selskaberne for det »tab«, som skyldes, at der ved denne type
virksomhed skal afholdes betydelige udgifter, efter at virksomheden er afsluttet. Disse udgifter har
nær tilknytning til driften af virksomheden og vil alt andet lige være fradragsberettigede, i det
omfang de afholdes, mens virksomheden er i drift og har en indtjening. På den baggrund virker det
rimeligt at søge en løsning, hvor selskaberne stilles tilnærmelsesvis som om, udgifterne var
afholdt, mens virksomheden kastede indtægter af sig.” (Vores fremhævelse)
6
Fradrag for fjernelsesomkostninger kan som nævnt ske i samme indkomstår og får derfor, hvis der er
positiv kulbrinteindkomst at fradrage omkostningerne i, straks fuld effekt i form af en reduktion af den
skat, der skal betales. Hvis selskaberne ved refusion af fjernelsesomkostninger skal stilles
”tilnærmelsesvis som om, udgifterne var afholdt, mens virksomheden kastede indtægter af sig”, indebærer
dette, at der løbende skal ske tilbagebetaling af kulbrinteskat og ikke først, når alle
fjernelsesomkostninger er afholdt. Dette gælder naturligvis i særlig grad, hvis
fjernelsesomkostningerne afholdes over en lang årrække.
Det i bemærkningerne angivne formål støtter således ikke en fortolkning, hvorefter der først kan ske
refusion, når alle anlæg er fjernet. Tværtimod.
3.4 Skatteministerens bemærkninger i punkt 3.1.3 om sammenhængen mellem ophør af
produktion i henhold til koncessioner og tidspunktet for afholdelse af alle
fjernelsesomkostninger
Som anført ovenfor i afsnit 1 er der i kommentarerne til Dansk Offshore’s høringssvar i høringsskemaet
(bilag 1 til lovforslag L 72 fra 2023) henvist til punkt 3.1.3 i bemærkningerne til lovforslag L 62 fra 2003,
og det anføres, at carry back-ordningen først kan anvendes, når alle anlæg af fjernet, og de samlede
fjernelsesomkostninger er kendte.
Da det næppe kan være den ovenfor (i afsnit 3.3) beskrevne formålsbeskrivelse i punkt 3.1.3, der er
tænkt på (formålet fører jo til den modsatte konklusion), formoder vi, at det er følgende udtalelse fra
punkt 3.1.3, som vi har fremhævet med fed, der er henvist til:
”Det foreslås, at der først kompenseres, når al produktion i henhold til koncessioner, der
omfattes af kapitel 3 A, endeligt er ophørt. Det vil sige, når alle fjernelsesomkostninger er
afholdt og dermed kendt. Det foreslås derfor, at der indføres en carry back -ordning, hvor staten
betaler en andel af fjernelsesomkostningerne, der opgøres under hensyn til selskabets tidligere
skattebetaling. Der skal tages hensyn til selskabets tidligere skattebetaling for at undgå, at selskabet
stilles bedre end den situation, hvor omkostningerne løbende havde kunnet fradrages.” (vores
fremhævelse)
Det må medgives, at udsagnet ”når alle fjernelsesomkostninger afholdt og dermed kendt”- læst isoleret
og løsrevet fra sammenhængen – muligvis kunne fremføres til støtte for, at der først kan ske
kompensation, når alle fjernelsesomkostninger er afholdt.
Læst i sammenhæng må det imidlertid konstateres, at dette ikke kan have været lovgivers mening.
Udsagnet ”når alle fjernelsesomkostninger afholdt og dermed kendt” i 2. sætning knytter sig nemlig til
udsagnet i 1. sætning, jf. referencen i 2. sætnings indledning: ”Det vil sige…”. Og i 1. sætning refereres
der til det tidspunkt, hvor al produktion i henhold til koncessioner omfattet af kapitel 3 A er endeligt
ophørt. Dette tidspunkt for endeligt ophør af produktion vil imidlertid altid ligge før det tidspunkt, hvor
alle fjernelsesomkostninger er afholdt.
7
Den 2. sætning fra citatet ovenfor giver kun mening, hvis det forudsættes, at fjernelse af anlæg kan ske
samtidigt med ophøret af produktionen. Men dette er i praksis umuligt. Vi har således til illustration fået
oplyst, at afviklingen af Gorm feltet forventes at vare mindst 10 år efter ophør af produktionen.
Ved fortolkningen af lovbestemmelser er det almindeligt anerkendt, at skatteministerens
bemærkninger til lovforslaget kan inddrages som et fortolkningselement ved fastlæggelsen af, hvad der
har været lovgivers hensigt. Man kan imidlertid ikke ved ”cherry picking” tage en del af en sætning ud
af sin sammenhæng og så hævde, at dette er udtryk for lovgivers hensigt. Dette gælder i særlig grad,
hvor en sætning, som her, både er i strid med den bagved liggende aftale mellem økonomi- og
erhvervsministeren og bevillingshaverne (som lovændringen havde til hensigt at gennemføre) og i strid
med en naturlig ordlydsfortolkning af bestemmelsens formulering samt øvrige udsagn i
bemærkningerne til bestemmelsen.
Det er vanskeligt at gisne om, hvad den person, der har affattet udsagnet i den fremhævede 2. sætning i
citatet, har gjort sig af overvejelser ved formuleringen af sætningen. Sætningen giver i sammenhæng
med den 1. sætning, som den henviser til, ikke nogen mening. Det er efter vores opfattelse mindst lige
så sandsynligt, at forfatteren blot har ønsket at tilkendegive, at der ikke kan udbetales refusion for
fjernelsesomkostninger, før omkostningerne er afholdt (hvilket følger af sammenhængen med
fradragsbestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 10 A). Den fremhævede 2. sætning i citatet er
imidlertid, læst i sin sammenhæng, af en sådan karakter, at man ikke kan tillægge sætningen nogen
betydning ved fastlæggelsen af, hvad lovgiver har tilsigtet.
3.5 Skatteministerens specielle bemærkninger til kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3
Skatteministerens specielle bemærkninger til kulbrinteskattelovens § 20 E indeholder bl.a. følgende
udsagn om stk. 3:
”20 E, stk. 3, indeholder den foreslåede carry back -regel vedrørende fjernelsesomkostninger. Det
foreslås således, at hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed
omfattet af kapitel 3 A, udbetales skatteværdien af den del af underskuddet, som udgøres af
fjernelsesomkostninger. … Udbetalingen sker så vidt muligt i indkomståret efter ophør og
endelig ligning.”
Udsagnet giver ikke støtte for, at udbetaling først kan ske, når alle anlæg er fjernet.
Om bemyndigelsen i sidste punktum i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, til skatteministeren om at
fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af udbetalingerne er anført:
”Bemyndigelsen tænkes ikke udnyttet med det samme, men skal give mulighed for at fastsætte nogle
praktiske regler, der kan lette udbetalingen, når reglen bliver aktuel. Det sker formodentlig først om
mange år.”
Bemyndigelsen til skatteministeren omhandler således praktiske regler og giver ikke i sig selv
skatteministeren mulighed for at udskyde tidspunktet for tilbagebetaling af kulbrinteskat.
8
***
Kgs. Lyngby, den 2. maj 2023
Niels Winther-Sørensen Katja Dyppel Weber
Partner, professor, dr.jur. Partner, Ph.D.
L73 - KULBR § 20 E, stk. 4
Skattemæssige
nedlukningsbestemmelser i
udlandet
Maj 2023
PwC
April 2023
Oversigt over skattemæssige nedlukningsbestemmelser i
forskellige lande
2
Løbende modregning i
positiv indkomst
Refusion/carry back årligt
efter ophør af salg af olie og
gas (ophør af virksomhed)
Norge Ja Ja, 71,8%
Storbritannien Ja Ja, i selskabsskatten og i
Petroleum Revenue Tax
Danmark Ja Ja, 52% iflg. Nordsøaftalen
og KULBR §20E, stk.3’s
tekst på trods af lapsus i
alm. bmrk.
PwC
April 2023
Decommissioning cost is deductible when actually incurred, in principle against the 78%
marginal tax rate (corporate + special tax) for the upstream industry. In general, this applies
when platforms/fields have ceased production but also includes e.g. plugging of wells.
Prior to a change in the Petroleum Taxation Act for 2022, any decommissioning cost after loss of
income resulted in a payout of this loss at the 78% tax rate by the state when discontinuing
business on the Norwegian Shelf, due to our refund regime.
Since 2022, the tax value of any losses in the special tax base is paid out the year after the income
year. Any losses in the corporate tax base will have to be carried forward. Due to a technical
sequential calculation this ultimately results in a 6.2% (78 vs 71.8%) residual decommissioning
cost which cannot be recovered by the taxpayer.
Skattemæssige nedlukningsbestemmelser i Norge
3
PwC
April 2023
The basic rule around decommissioning is that it attracts 100% tax relief at the point of cash
expenditure (i.e. no relief is available when an accounting provision is made). To the extent this
expenditure exceeds other taxable income, then the loss may be carried back for corporate
income tax purposes until March 2002 on a LIFO basis; for Petroleum Revenue Tax purposes it
can be carried back against life of field profits (again LIFO basis). Any Petroleum Revenue tax
refund is taxable for corporate income tax purposes. If decommissioning does not create an
overall tax loss, then it is simply deductible against other taxable income in the year.
In the event a company is decommissioning its remaining or only asset, then it is treated as
ceasing to trade on the date of cessation of production, which creates the end of an accounting
period for tax purposes. Decommissioning expenditure is still available for tax relief as described
above, and is treated as incurred on the date of cessation of production - hence the final tax
return is amended each year to account for spend in post-cessation of production periods.
In the UK system, it becomes an annual process - so long as there is an overall loss from
decommissioning the extended loss carry-back applies.
As an example, a company exited the UK some time ago, with trade ceasing in 2014. They
continue the decommissioning of the assets until this day, and they file annually to claim the
refunds - essentially a current year return with very little info, plus a revision of the 2014 return
which contains the decommissioning claim for expenses incurred in the year.
In addition to the above, companies are also liable to decommissioning costs of their field
partners in the event of default. There are specific rules to allow tax relief where companies pay
such costs.
Finally, there are 2 additional taxes for which no decommissioning relief is available -
supplementary charge (10%) and the energy profits levy or windfall tax (35%).
The UK also has companies here who are looking to repurpose assets, such as pipelines, into
Carbon Capture, Utilization and Storage projects. Currently this would move the assets out of the
oil & gas tax regime, and the decommissioning loss extended carry back would not be available;
instead, there would be a loss when the project ceased, and a 3 year potential carry back only.
There has been some discussion with government on improving this position, but no change yet.
Skattemæssige nedlukningsbestemmelser i Storbritannien
4
Side 1/12
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
§ 32 a: Vejledning om afviklingsplaner for offshore olie-
og gasinstallationer
Indholdsfortegnelse
1 Indledning...........................................................................................................1
2 Regelgrundlag og myndighedsroller ..................................................................2
3 Generelle rammer for afviklingsplaner ...............................................................3
4 Økonomiske forhold i afviklingsplanerne............................................................5
5 Krav til indhold i afviklingsplaner ........................................................................6
6 Energistyrelsens brug af afviklingsdata............................................................11
7 Definitioner .......................................................................................................12
1 Indledning
Undergrundslovens § 32 a angiver, at enhver ansøgning om godkendelse efter
lovens §§ 10, 17, 23 eller 28, skal ledsages af en plan for afvikling af de anlæg,
som er omfattet af ansøgningen. For udbygninger som allerede er godkendte og i
drift, skal tilsvarende planer indsendes senest den 19. juli 2018.
Afviklingsplaner skal indsendes til og godkendes af Energistyrelsen (ENS), som
konsulterer de relevante danske myndigheder i løbet af godkendelsesprocessen.
Formålet med denne vejledning er at beskrive for rettighedshavere, hvilke krav
ENS stiller til indholdet i afviklingsplaner samt de rammer der gælder for planernes
indsendelse og godkendelse. Vejledning er dog ikke udtømmende og skal benyttes
i samspil med øvrige vejledninger, f.eks. Borevejledningen (ENS 2018), Vejledning
om finansiel kapacitet (ENS 2018) og Vejledning om teknisk kapacitet (ENS 2018).
§ 32 a omfatter alle anlæg, hvis formål er udnyttelse af undergrundens ressourcer
og gælder for udbygninger både on- og offshore. Den foreliggende udgave af
vejledningen er dog rettet mod afvikling af offshore olie- og gasanlæg. En
tilsvarende vejledning tilpasset til onshore-udbygninger (gaslagring, geotermi og
anden udnyttelse af undergrunden) er under udarbejdelse.
Kontor/afdeling
Center for Energiressourcer
Dato
11. juni 2018
J nr. 2018-14124
ajro/jbr/mib
Side 2/12
2 Regelgrundlag og myndighedsroller
Afvikling af offshore-anlæg er underlagt IMO’s resolution A.672 samt OSPAR
Decision 98/3. I den danske del af Nordsøen og for de eksisterende danske
offshore-anlæg, vil en opfyldelse af OSPAR-konventionen også medføre at kravene
i IMO-resolutionen er opfyldt.
§ 32 a blev tilføjet til undergrundsloven i forbindelse med Offshore Sikkerheds-
direktivet (lovændring af nr. 535 af 29. april 2015). Ud over at beskrive hvilke anlæg
der skal afvikles, samt hvordan afviklingen vil foregå, skal afviklingsplaner også
indeholde en opgørelse af de forventede udgifter til gennemførelse af
afviklingsplanen, samt beskrive hvordan og hvornår der etableres sikkerhed for, at
midlerne til gennemførelse af afviklingsplanen er til rådighed.
Det er rettighedshaverens pligt at sikre, at afviklingens udførelse er i
overensstemmelse med de JOA’er, dansk lovgivning og internationale forpligtelser,
der er gældende for de pågældende aktiviteter i det pågældende område, herunder
international, national og regional lovgivning vedrørende miljøbeskyttelse,
affaldshåndtering, arbejdsmiljø, transport i danske farvande eller over
landegrænser m.v. Denne vejledning udgør ikke en udtømmende eller dækkende
beskrivelse af lovgrundlaget for afviklingsaktiviteter.
Tabel 1 viser et eksempel på hovedaktiviteterne i løbet af et afviklingsprojekt, med
undtagelse af de aktiviteter der berører onshore materiale- og affaldshåndtering.
ENS godkender de samlede afviklingsplaner under inddragelse af (konsultation
hos) de relevante håndhævende og/eller regulerende myndigheder. Tabel 1 giver
forenklede og ikke fyldestgørende eksempler på de myndigheder der inddrages,
inden en godkendelse af afviklingsplaner gives.
Side 3/12
Tabel 1: Eksempel på aktiviteter forbundet med planlægning, forberedelse og udførelse af et
afviklingsprojekt (onshore affaldshåndtering undtaget), samt de myndigheder der involveres i
godkendelsesprocessen for afviklingsplaner.
3 Generelle rammer for afviklingsplaner
Det følgende gælder for alle udbygninger som relaterer til udnyttelse af den danske
undergrund og som er godkendt efter §§10, 17, 23 eller 28 i undergrundsloven:
Aktivitet
(offshore-aktivitet)
Organisation og planlægning etablering af organisation og teknisk kapacitet
opgørelse af anlæg til afvikling
inspektioner og forstudier
valg af afviklingsmetoder
arbejds- og tidsplan
udbud/licitation
omkostningsestimater
metode for sikkerhedsstillelse
VVM-redegørelse for afvikling
Comparative Assessments
strategi for affaldshåndtering
nedlukning, isolering
propning, integritetstest
afskæring af forerør/brøndstyr
genetablering af boreplads MST
nedlukning, trykaflastning
isolation og sikring
oprensning MST
oprensning AT
demontering/nedrivning og fjernelse AT
transport SØF
oprensning MST
demontering/skæring og fjernelse AT
transport SØF
oprensning og lukning/propning
fjernelse af samlinger / ventilstationer
tildækning/opfyldning
transport SØF
oprydning
tildækning/opfyldning
affaldshåndtering
Miljømonitering af anlægsområder moniteringsprogram
opgørelse af efterladte anlæg
opgørelse af forbrug og affaldsmængder
opgørelse af totalomkostninger
økonomisk redegørelse for afvikling
ENS = Energistyrelsen MST = Miljøstyrelsen
AT = Arbejdstilsynet SØF = Søfartsstyrelsen
Konsulteret
myndighed
<-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Afviklingsprojekt
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
->
ENS
Omkostninger
Miljø
MST
<-
-
-
-
-
-
-
-
Afvikling
-
-
-
-
-
-
-
->
Brøndlukning
AT
Driftsophør
AT
Afvikling af anlæg over vand/jord
Afvikling af anlæg under vand
Afvikling af rørledninger
MST
Genetablering af anlægsområder
MST
Afslutning af afviklingsprojekt
ENS
Side 4/12
a) Afviklingsplaner skal til enhver tid være i overensstemmelse med gældende
dansk lovgivning og internationale forpligtelser, samt opfylde retningslinjerne i
gældende vejledninger fra ENS.
b) Energistyrelsen kan i godkendelser af afviklingsplaner stille vilkår om, at
afviklingsplanerne skal opdateres minimum hvert 5 år for at afspejle eventuelle
ændringer i afviklingsmåder, f.eks. som følge af ændrede tekniske, juridiske
eller økonomiske forhold.
c) Økonomiske forhold i relation til afviklingsplaner skal opdateres og indsendes til
ENS årligt, jf. afsnit 4 nedenfor.
d) Energistyrelsen kan i godkendelser af afviklingsplaner stille vilkår om, at der
senest 2 år før tidspunktet for den påtænkte gennemførelse af afviklingen skal
indsendes en ansøgning om § 28-godkendelse af det endelige
afviklingsprojekt, herunder beskrivelser af de valgte afviklingsmetoder og
tilhørende miljøvurderinger (miljøkonsekvensrapport), således at
Energistyrelsen kan nå at færdigbehandle (konsultationer og høringer)
ansøgningen, inden afviklingen påtænkes indledt. Energistyrelsen gør
opmærksom på, at afvikling skal påbegyndes senest tre år fra tidspunktet for
Energistyrelsens afgørelse om tilladelse til afviklingsprojektet, jf. 39 i
Miljøvurderingsloven (LBK nr. 448 af 10. maj 2017).
e) Dispensationer fra lovgivning og internationale forpligtelser (f.eks. OSPAR
Decision 98/3) behandles tidligst fra 5 år før afviklingen forventes indledt,
svarende til det tidsrum hvor afviklingsplanerne færdiggøres og vedtages af
rettighedshaverne. Indtil dette tidspunkt kan afviklingsplaner ikke antage eller
være baseret på dispensationer fra OSPAR-konventionens § 3 c, men kan dog
baseres på en kommende dispensationsbehandling for anlæg listet i OSPAR-
konventionens Annex 1.
f) Brønde skal som udgangspunkt afvikles indenfor 3 år fra driftsophør (jfr.
Borevejledningen). Tilsvarende tager ENS udgangspunkt i, at rørledninger og
overfladeanlæg afvikles indenfor 3 år fra driftsophør, samt anlæg under vand
indenfor 5 år fra driftsophør. Såfremt afviklingsplanerne præsenterer andre
tidshorisonter for afviklingen, f.eks. som følge af en kampagne-baseret afvikling
brønde, rørledninger og anlæg, skal planen redegøre for og sagligt begrunde
denne strategi.
g) Hvis enkelte brønde, rørledninger eller dele af procesanlæg tages ud af drift og
afvikles, men den primære funktion ved den resterende del af udbygningen
fortsættes, indsendes et program for den pågældende, delvise afvikling. Den
delvise afvikling skal være i overensstemmelse med den overordnede
afviklingsplan, der foreligger for hele udbygningen.
h) Et afviklingsprojekt betragtes som afsluttet, når alle afviklingsaktiviteter samt
efterfølgende moniteringsprogrammer er gennemført, og når en samlet
økonomisk redegørelse for afviklingsprojektets omkostninger foreligger.
i) Et afviklingsprojekt skal altid gennemføres inden for rammerne af en tilladelse
og skal almindeligvis afsluttes inden 50 år efter meddelelse af tilladelsen, jf.
undergrundslovens § 5, med mindre særlige omstændigheder taler herfor.
Side 5/12
j) Som udgangspunkt kan ENS pålægge rettighedshaveren eller en
bevillingshaver at træffe fornødne foranstaltninger, som tilsigter at hindre, at
anlæg m.v. frembyder risiko eller ulempe, jf. § 37 i modeltilladelsen. Udløb,
opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse af tilladelsen fritager ikke
rettighedshaveren for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler ham i medfør
af lovgivningen, denne tilladelse eller andre fastsatte bestemmelser, vilkår eller
påbud, jf. § 36 i modeltilladelsen. Et sådant pålæg vil skulle overholde de
forvaltningsmæssige principper om rimelighed og proportionalitet mv.
4 Økonomiske forhold i afviklingsplanerne
Afviklingsplanerne skal indeholde en række oplysninger om økonomiske forhold,
herunder
• estimater for afviklingsomkostninger,
• opgørelsen af værdien af den tilbageblivende produktion i tilladelsen,
• trigger-mekanismen som angiver, hvordan tidspunktet for påbegyndelse af
sikkerhedsstillelse skal beregnes,
• typer af sikkerhedsstillelse, samt
• relationen til tidligere deltagere i tilladelserne.
Afviklingsomkostninger: Rettighedshaveren skal én gang årligt opgøre de
seneste estimater for afviklingsomkostningerne for anlæg, som er omfattet
tilladelsen. De samlede estimerede omkostninger skal (jf. afsnit nedenfor) fordeles
på relevante omkostningskategorier, som muliggør benchmarking af omkostninger
på tværs af tilladelser. Rettighedshaveren skal redegøre for forudsætningerne for
beregningerne.
Værdien af tilbageværende produktion i tilladelsen: Rettighedshaveren skal én
gang årligt indberette den forventede værdi af en forventet tilbageblivende
produktion. Rettighedshaveren skal redegøre for forudsætningerne for
beregningerne, herunder eksempelvis angive hvilken kilde, som indgår i
olieprisforudsætningerne og andre forudsætninger, som er relevante for
beregningen af værdien af den tilbageblivende produktion.
Trigger-mekanismen: Rettighedshaveren skal i afviklingsplanen redegøre for
triggermekanismen, og de antagelser og forudsætninger som indgår i mekanismen.
Beregning af triggertidspunkt: Rettighedshaveren skal på grundlag af estimerede
afviklingsomkostninger og estimaterne for værdien af den tilbageblivende
produktion og trigger-mekanismen, foretage en årlig beregning af det estimerede
triggertidspunkt.
Side 6/12
Sikkerhedsstillelse: Afviklingsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan
deltagerne i en tilladelse kan stille sikkerhed. Såfremt triggertidspunktet er nået,
skal rettighedshaveren en gang årligt over for Energistyrelsen redegøre for, hvilken
type sikkerhedsstillelse den enkelte deltager stiller med i partnerskabet samt
opgøre størrelsen på sikkerhedsstillelsen fra den enkelte deltager. Desuden skal
der redegøres for den akkumulerede sikkerhedsstillelse i tilladelsen sammen med
en opgørelse over de afviklingsomkostninger, som deltagerne endnu ikke har stillet
sikkerhed for.
Beregningseksempler: For at skabe gennemsigtighed om rettighedshaverens
praktiske udmøntning i forhold til etablering af sikkerhedsstillelse, skal der i
afviklingsplanen indgå en beskrivelse af, hvordan sikkerhedsstillelsen vil kunne
forløbe, hvis beregningsforudsætningerne ændrer sig væsentligt efter at
triggertidspunktet er nået, f.eks ved op- eller nedskrivninger af den tilbageblivende
produktion, ændringer i de estimerede afviklingsomkostninger,oliepris m.v.
Relationen til Energistyrelsen og til tidligere deltagere i tilladelsen:
Energistyrelsen skal en gang årligt modtage alle oplysninger om beregninger og
deres forudsætninger, jf. ovenfor. Ændringer i beregningsforudsætninger skal
almindeligvis godkendes af Energistyrelsen, jfr. § 32 a, stk. 7.
Rettighedshaveren skal stille opdaterede oplysninger om afviklingsomkostninger og
estimeret triggertidspunkt til rådighed for tidligere deltagere i tilladelsen umiddelbart
efter, at oplysningerne foreligger. Oplysningerne skal have en detaljeringsgrad,
som gør det muligt for tidligere deltagere at opgøre deres potentielle forpligtelse i
tilladelsen og vurdere hvornår forpligtelsen potentielt kan indtræde.
5 Krav til indhold i afviklingsplaner
Afviklingsplaner skal til enhver tid beskrive afviklingsmåder ud fra en ’best practise’-
betragtning med udgangspunkt i de på tidspunktet eksisterende (og eventuelle
planlagte) anlæg, de tilgængelige teknologier, rådende markedsforhold samt den
gældende lovgivning. Planerne skal beskrive hovedprincipper og koncept for
afviklingen samt afgrænse metodevalget i videst mulig omfang, og vurdere
omkostningerne ud fra denne øjebliksvurdering. Ændringer i afviklingsplanerne skal
afspejles i opdateringer minimum hvert 5. år.
§ 32 a medfører dog, at rettighedshavere i nogle tilfælde skal indsende
afviklingsplaner mange år før den egentlige afvikling forventes gennemført. I disse
tilfælde kan afviklingsplaner være afhængige af yderligere vurderinger, som skal
foretages nærmere afviklingstidspunktet, eller under selve afviklingsfasen. Der
Side 7/12
skelnes derfor mellem tidlige afviklingsplaner, hvor afviklingsmåder beskrives i
videst muligt omfang, og de endelige afviklingsplaner hvor afviklingsmetoder
vælges på baggrund af afsluttede teknologi- og omkostningsvurderinger,
miljøvurderinger og sanktionering fra rettighedshaverne (partnerskabet).
ENS vil dermed forvente, at detaljeringsgraden i afviklingsplanerne stiger igennem
licensperioden, og vil vurdere indsendte afviklingsplaner i forhold til den aktuelle
fase i udbygningens samlede levetid.
Tabel 2 viser et eksempel på indholdet i en afviklingsplan. Eksemplet er
vejledende, men illustrerer de beskrivelser som skal indgå i henholdsvis tidlige
afviklingsplaner med beskrivelse af afviklingsmåder, og de endelig afviklingsplaner
der beskriver valgte afviklingsmetoder.
Tabel 2: Eksempel på indholdet i en afviklingsplaner/-programmer der kræves for at understøtte
godkendelse.
Afsnit Afviklings-
plan
Endelig
afviklings-
plan
1 - introduktion og grundlag for afvikling - x
- oversigt over afviklingsplan/-program x x
- afviklingens indvirkning på andre anlæg - x
- licens-specifikke forhold (i hht. JOA) x x
2 - procesanlæg (topsides/overfladeanlæg) x x
- bærende konstruktioner (jackets/fundamenter) x x
- rørledninger, kabler, samlinger/manifolder x x
- brønde x x
- kortlægning af anlæg, rørledninger m.v. x x
3 - brønde x x
- overfladeanlæg (topsides) x x
- bærende konstruktioner (jackets, fundamenter, forankringer) x x
- rørledninger/kabler x x
- øvrige undersøiske anlæg/elementer x x
4 - VVM - x
- Comparative Assessments - x
- opgørelse over anlæg der ikke fjernes (in-situ afvikling) x x
5 - samlede afviklingsomkostninger efter UK-model x x
- årlige operationelle omkostninger i afviklingsperioden - x
- beregning af tidspunkt for sikkerhedsstillelse x -
- metode for sikkerhedstillelse x* x
6 - projektorganisation og projektstyringsmodel - x
- tidsplan for afviklingen x x
- grænseflader med andre afviklingsprojekter - x
7 Godkendelser - partnere, øvrige myndigheder, meddelelser - x
8 Bilag - x
* beskrivelse af metode og beregningsmodel indtil triggertidspunktet; herefter årlige opdateringer af sikkerhedsstillelsen
Miljøvurderinger
Omkostninger for
afvikling
Planlægning og
organisation
Kapitel
Anlæg der afvikles
Sammenfatning
Afviklingsmåder/-
metoder
Side 8/12
Ad 1 – Sammenfatning:
Endelige afviklingsplaner skal beskrive grundlaget for det enten forventede eller
vedtagne tidspunkt for afvikling. Tidspunktet kan afgøres af f.eks. licensperiodens
udløb, mangel på potentiale for yderligere indvinding eller udnyttelse,
begrænsninger i anlæggenes strukturelle levetid, ændringer i indtjeningsgrundlaget
m.v.
Planerne skal også beskrive de grænseflader der eksisterer, eller har eksistereret,
mellem de berørte anlæg og anden relevant udbygning. Grænsefladerne kan f.eks.
være proces-kapacitet som udnyttes af nabo-anlæg (eksempelvis eksport/import af
injektionsvand, løftegas, strøm m.v.) m.v. Beskrivelsen af grænseflader skal gives i
forhold til både historik og den nuværende status.
Afviklingsplanen skal desuden redegøre for rettighedshavernes forpligtelser i
forhold til JOA’er, dansk lovgivning og internationale forpligtelser.
Ad 2 - Anlæg der afvikles:
Oversigter over brønde, rørledninger og anlæg som afvikles
Opgørelser af de anlæg der afvikles skal inkludere alle anlæg der er, eller har
været, en del af den pågældende udbygning, dvs. tidligere afviklede anlæg skal
også medtages i den samlede afviklingsplan. Opgørelser skal tydeliggøre hvilke
(dele af) anlæg der fjernes, og hvilke (dele af) anlæg som overgår til anden
anvendelse eller fortsætter driften som del af en anden udbygning, samt hvilke
(dele af) anlæg der afvikles in-situ (efterlades).
Alle opgørelser skal ud over anlægstype, materialetype og overfladebehandlinger,
vægt, dimensioner og position også angive installations-tidspunktet, driftsstatus
indtil afviklingstidspunktet og eventuel tidligere afviklingsmetode. Afviklingsplanen
skal indeholde oversigtskort over alle anlægspositioner.
Materiale- og kemikalieoversigter
Opgørelser af materialer til genbrug, genanvendelse, deponi m.v. skal kvantificeres
og kategoriseres i henhold til Miljøstyrelsens anvisninger for affaldshåndtering.
Endvidere skal der redegøres for den strategi for affaldshåndteringen der vil blive
fulgt gennem afviklingsprojektet.
Ad 3 – Afviklingsmåder/-metoder:
ENS stiller krav om, at al in-situ afvikling offshore, dvs. hvor hele eller dele af anlæg
efterlades på havbunden, retfærdiggøres med en Comparative Assessment af den
valgte og af alternative afviklingsmetoder. Dette krav stilles for både rørledninger
og for den type anlæg som angives i OSPAR-konventionens Annex 1. Metodik og
Side 9/12
vurderingskriterier for en Comparative Assessment er beskrevet i OSPAR-
konventionens Annex 2.
Vedrørende brøndlukninger
Metoder for afvikling af brønde er beskrevet i styrelsens Borevejledning. Det er et
krav ifølge Borevejledningen, at brønde der lukkes permanent, skal afvikles
indenfor tre år fra lukningen. Såfremt dette ikke er tilfældet, f.eks. hvis en
kampagnebaseret lukning af flere brønde er mere hensigtsmæssig, skal en
begrundelse for udskydelsen fremsendes til ENS.
Skæredybder for anlæg under havbund
ENS stiller krav om at fundamenter, rammepæle eller brønde fjernes til og/eller
skæres i et niveau under havbunden. Der foreligger ikke specifikke krav til den
dybde hvortil anlæg skal fjernes. Afviklingsplaner skal dog angive den dybde hvortil
anlæg fjernes, og disse dybder skal tage højde for specifikke forhold i det
pågældende havbundsområde (såsom strøm-forhold, risiko for erosion og frie
spænd m.v.) samt for anden anvendelse af havområdet (fiskeri, anden udbygning
m.v.).
Afvikling af rørledninger
Rørledninger er ikke omfattet af OSPAR-konventionen og der foretages derfor en
konkret vurdering af afviklingsplanen for den pågældende rørledning samt den
indvirkning en eventuel efterladelse (in-situ afvikling) vil have på miljø og/eller
anden anvendelse af området. ENS stiller krav om, at en eventuel in-situ afvikling
af rørledninger retfærdiggøres ved en Comparative Assessment. ENS kan
efterfølgende kræve at rørledninger fjernes, hvis samfundsmæssige, miljømæssige
eller økonomiske hensyn giver belæg herfor.
Ad 4 – Miljøvurderinger:
Vurdering af miljøpåvirkninger
En miljøkonsekvensrapport skal godkendes sammen med den endelige og
detaljerede afviklingsplan. Indtil dette tidspunkt kan afviklingsplaner tage
udgangspunkt i en screening af miljøpåvirkninger af de afviklingsmåder som
vurderes mulige eller hensigtsmæssige, eller i den miljøkonsekvensrapport som
foreligger for produktions- eller driftstilladelsen, hvis denne også omfatter
afviklingsmetoderne.
Kravene til miljøkonsekvensrapporter er beskrevet i Miljøvurderingsloven.
Comparative Assessments
Al in-situ afvikling af anlæg offshore (anlæg under vand og rørledninger) skal
retfærdiggøres på baggrund af en Comparative Assessment der sammenholder
alle tilgængelige afviklingsmetoder med den valgte. OSPAR-konventionens Annex
Side 10/12
2 beskriver de kriterier der skal indgå i denne vurdering, baseret på men ikke
begrænset til de følgende fem hovedkriterier:
• Teknisk kompleksitet
• Sikkerhedshensyn
• Miljøhensyn
• Samfundsinteresser
• Økonomi
For yderligere information om Comparative Assessments henvises til OSPAR-
konventionen.
Moniteringsprogrammer efter afvikling
Et afviklingsprojekt betragtes som afsluttet når efterfølgende
moniteringsprogrammer er gennemført. Behov for og omfang af miljømonitering
vurderes i forbindelse med den miljøkonsekvensrappport der foreligger for
afviklingen.
Ad 5 - Omkostninger for afvikling:
For at kunne vurdere afviklingsomkostninger for afviklingsprojekter på et rimeligt og
ensartet grundlag, skal omkostninger opgøres i kategorier svarende til den
omkostningsmodel som benyttes i Storbrittanen (se Decommissioning Cost Basis
template, se https://www.ogauthority.co.uk/decommissioning/cost-estimate), og
som er sammenfattet i Tabel 3. Afviklingsplaner skal som udgangspunkt angive
kapitalomkostningerne fordelt på disse kategorier. Endelige og detaljerede
afviklingsplaner skal desuden angive omkostningerne på årsbasis fordelt over hele
afviklingsperioden.
Side 11/12
Tabel 1: Omkostningskategorier for afvikling.
Ad 6 - Projekstyring og –ressourcer:
Afviklingsplanens afsnit om organisation og styring skal redegøre for, hvordan den
fornødne tekniske kapacitet til gennemførelse af afviklingsprojektet etableres og
organiseres (jfr. Vejledning om teknisk kapacitet). Afsnittet skal ligeledes
fremlægge en tidsplan for projektet med beskrivelse af, hvordan tidsplanen for
afviklingen af brønde, rørledninger og overfladeanlæg/topsides vil forløbe.
6 Energistyrelsens brug af afviklingsdata
ENS vil samle de estimerede (forventede) og realiserede (opgjorte) omkostninger
for afvikling i en national database. Denne database vil på sigt give mulighed for at
sammenligne omkostninger for afvikling og hjælpe styrelsen med at foretage den
nødvendige vurdering af, om estimater – og dermed også den tilhørende til
sikkerhedsstillelse – er rimeligt ansatte.
Adgangen til databasen vil være begrænset til ENS og vil ikke kunne bruges af
eksterne eller internationale parter.
OGA: Decom basis of estimate template, June 2017
https://www.ogauthority.co.uk/decommissioning/cost-estimate/
Project Management
Facilities Costs (Post CoP OPEX)
Facilities Making Safe
Wells Abandonment
Topsides Preparation
Topsides Removal
Substructure Removal
Subsea Infrastructure
Onshore Recycling
Site Remediation
Monitoring
Side 12/12
7 Definitioner
Anlæg (eller udbygning)
Ved anlæg forstås installationer og indretninger m.v., herunder boringer,
som er placeret på stedet for deres anvendelse.
Anlæg omfatter også påbegyndte anlæg, herunder boringer, som er
under udførelse inden for Tilladelsens område, og rørledninger, som er
under anbringelse i den godkendte tracé.
Herved forstås anlæg til indvinding og transport af olie og gas, dvs.
boringer, brøndplatforme, undersøiske brøndinstallationer, procesanlæg
og anlæg til beboelse i forbindelse med disse anlæg samt rørledninger
internt på felter, mellem flere felter og til land og rørledninger til brug for
indvinding af kulbrinter fra dansk område samt rørledninger og
behandlingsanlæg på dansk kontinentalsokkel til brug for indvinding af
udenlandske felter.
Anlæg omfatter rørledninger til transport af olie og gas til land indtil den
første terminal i Danmark eller til grænsen mellem dansk
kontinentalsokkel og en udenlandsk.
Transitrørledninger for transport af gas over dansk sokkel er dog ikke
omfattet af denne anlægsdefinition.
Levetid
Det tidsrum hvori en udbygning forventes at være i drift eller operationel.
Levetiden begrænses af produktionslicensens udløb, men kan yderligere
begrænses af mangel på tilbageværende ressourcer, af ændringer i
indtjeningsgrundlaget eller af, at anlæggenes strukturelle stand ikke
tillader fortsat drift.
Afvikling
Konkrete aktiviteter i forbindelse med afvikling omfattende
driftsophør/nedlukning, oprensning af anlæg og anlægsområder, fjernelse
af anlæg, transport af anlæg/materialer/affald til behandlingsanlæg på
land, genetablering af anlægsområder m.v. Afvikling inkluderer i denne
definition ikke planlægning, studier eller analyser som foretages før eller
efter den konkrete afvikling.
In-situ afvikling
Driftsophør af en rørledning eller et anlæg hvor installationen tømmes,
renses, isoleres og efterlades til forvitring. OSPAR-konventionen sætter
begrænsninger for hvilke anlæg der kan efterlades offshore.
Afviklingsprojekt
Alle aktiviteter forbundet med afvikling inklusive planlægning, forstudier,
VVM-redegørelser, den fysiske afvikling af anlæg, afslutning af
afviklingen og efterfølgende monitering af anlægsområder.