Henvendelse af 9/5-23 fra Landbrug & Fødevarer om lovforslagets punkt 2.1.2 og 2.2.2.5
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte. (Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af regler med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.). (Bilag 4)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte. (Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af regler med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.). (Bilag 4)
Aktører:
- Afsender: Ida Holmgaard
- Afsender: Signe Draabe Bruunsgaard
- Afsender: Bjarne Laustsen
- Afsender: Signe Draabe Bruunsgaard
- Afsender: Ida Holmgaard
- Afsender: Bjarne Laustsen
Bemærkninger til L117 L&F_9. maj 2023.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l117/bilag/4/2703460.pdf
Dato 9. maj 2023 Side 1 af 2 Beskæftigelsesudvalget Formand Bjarne Laustsen Landbrug & Fødevarers bemærkninger til lovforslag L 117 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte. Landbrug & Fødevarer er ikke blevet bedt om at afgive høringssvar vedr. lovforslag L 117 om forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte, som har været i høring mellem den 27. februar til 30. marts 2023. Vi har dog et par bemærkninger til forslagets punkt 2.1.2. og 2.2.2.5, som vi gerne vil gøre opmærksom på. På den baggrund henvender vi os til Beskæftigelsesudvalget med ønske om, at nedenstående bemærkninger bliver behandlet i udvalget som en del af lovprocessen og, at udvalget anmoder beskæftigelsesministeren om at forholde sig til bemærkningerne. Vedr. lovforslagets punkt 2.1.2 om afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg Det fremgår af lovforslaget, at grundbeløb og pensionstillæg ikke skal påvirkes af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. På den baggrund foreslås det at ændre reglerne, så netop grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt af egen indtægt. Ændringen skal gælde fra 1. januar 2023, men pensionisterne vil i forbindelse med efterreguleringen, som finder sted i 2024 få efterbetalt den del af pensionen, der er blevet nedsat i 2023 som følge af indtægt ved personligt arbejde. Nogle pensionister har i 2023 opsat deres pension, og har ikke kendskab til, at de nye regler har tilbagevirkende kraft. Hvis de overgår til folkepension i 2024, vil der være tilfælde, hvor det vil være en fordel, at få udbetalt grundbeløb og pensionstillæg frem for engangssum og ventetillæg fra den opsatte pension. Landbrug & Fødevarer henstiller derfor til, at det bliver muligt for pensionister at vælge, at få udbetalt grundbeløb og pensionstillæg ved efterreguleringen frem for at få ydelser fra den opsatte pension. Vedr. lovforslagets punkt 2.2.2.5 om fradrag for eller bortseelse af visse indtægter Det fremgår af lovforslaget, at efter tidligere praksis, før 2018, blev den sociale pension fradraget i pensionsberegningen således, at indkomstgrundlaget inklusive social pension m.v. først blev opgjort, for dernæst at foretage fradrag for samme pensioner og indkomster i opgørelsen af indkomstgrundlaget. Endvidere fremgår det af lovforslaget, at denne administration var kompliceret at forklare for borgerne. Offentligt L 117 - Bilag 4 Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 af 2 Der blev i 2018 indført en ny praksis, som i dag betyder, at man skal se bort fra sociale pensioner i indtægtsgrundlaget for beregning af pension. Det fremgår af det fremsatte lovforslag, at man nu vil kodificere den allerede gældende praksis. Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse har der ikke været lovhjemmel til praksisændringen, som har været gældende siden 2018, da loven først ændres i forbindelse med nærværende lovforslag. Vi er på den baggrund enige i Ældre Sagens bemærkninger i det fremsendte høringsnotat pkt. 1.8. Vi finder den manglende lovhjemmel problematisk, da praksisændringen har haft økonomiske konsekvenser for flere landmænd. Kravet om tilbagebetaling har først været tydeligt i slutningen af 2021/2022, hvor Landbrug & Fødevarer har modtaget henvendelse om en række sager, hvor begge ægtefæller/samlevende skal tilbagebetale hele pensionstillægget, fordi der er foretaget indskud på en ophørspension. Det er således i sager, hvor der er en negativ indkomst, at folkepensionen indirekte kan komme til at indgå som indtægt ved beregningen af pensionstillægget. Mange af sagerne er påklaget til Ankestyrelsen, men med negativ afgørelse. Landbrug & Fødevarer mener ikke, at praksisændringen fra 2018 har været præciseret og oplyst til borgerne, herunder de økonomiske konsekvenser, ændringen medfører. Det har således ikke været muligt at oplyse vores medlemmer om pensionsberegningen, idet ændringen er sket med tilbagevirkende kraft i forbindelse med efterreguleringen. Det fremgår af lovforslaget, at reglerne har været komplicerede af forklare borgerne. Det har ej heller været muligt for Landbrug & Fødevarer, efter henvendelser til Udbetaling Danmark, at få en forståelig redegørelse for baggrunden for ændringen, og hvordan den nye praksis skal anvendes. Landbrug & Fødevarer mener på baggrund af ovenstående, at en praksisændring bør varsles og alene ske fremadrettet. Samtidig opfordrer vi til, at de borgere, som er blevet mødt med et tilbagebetalingskrav i forbindelse med den nye praksis, får deres pension tilbagebetalt. Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Morten Holm Østergaard Erhvervspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer