Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 9. maj 2023

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 9. maj 2023
Forslag
til
Lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Lovens område og kriminalforsorgens organisation m.v.
Lovens område
§ 1. Efter reglerne i denne lov fuldbyrdes
1) fængselsstraffe,
2) bødestraffe,
3) betingede domme,
4) samfundstjeneste og
5) forvaring.
Kriminalforsorgens organisation m.v.
§ 2. Justitsministeriet er den øverste administrative myn-
dighed for kriminalforsorgen.
Stk. 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen under Justitsmi-
nisteriet varetager den centrale ledelse og administration af
fuldbyrdelsen af de i § 1 nævnte straffe m.v.
Stk. 3. Under Direktoratet for Kriminalforsorgen skal der
være et antal kriminalforsorgsområder.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter antallet af kriminalfor-
sorgsområder, områdernes geografiske afgrænsning og for-
delingen af lokale kriminalforsorgsinstitutioner imellem om-
råderne.
Stk. 5. Justitsministeren kan i sager af større eller princi-
piel betydning beslutte at overtage Direktoratet for Krimi-
nalforsorgens eller et kriminalforsorgsområdes beføjelser ef-
ter loven. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan tilsvarende
i sager af større eller principiel betydning beslutte at overta-
ge et kriminalforsorgsområdes beføjelser efter loven.
Stk. 6. I ansættelses- og personalesager kan Direktoratet
for Kriminalforsorgens afgørelser ikke påklages til justitsmi-
nisteren. Det gælder dog ikke, hvor Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen i første instans har truffet afgørelse i discipli-
nærsager, og i andre sager, hvor der er truffet afgørelse om
afsked.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf
§ 3. Fuldbyrdelse af en straf skal ske med fornøden hen-
syntagen såvel til straffens gennemførelse som til behovet
for at hjælpe eller påvirke den dømte til at leve en kriminali-
tetsfri tilværelse.
§ 4. Der må ikke under fuldbyrdelsen af straf pålægges en
person andre begrænsninger i tilværelsen end sådanne, der
er fastsat ved lov eller er en følge af selve straffen.
Afsnit II
Fængselsstraffe
Kapitel 3
Almindelige bestemmelser
§ 5. Justitsministeren fastsætter regler om indretningen
af institutioner under kriminalforsorgen til fuldbyrdelse af
fængselsstraf.
§ 6. Justitsministeren fastsætter regler om erstatning til
indsatte i kriminalforsorgens institutioner for følger af ulyk-
kestilfælde m.v.
§ 7. En person, der er idømt fængselsstraf, har også
før straffuldbyrdelsens iværksættelse ret til at få nærmere
rådgivning hos kriminalforsorgen om sine arbejdsmæssige,
uddannelsesmæssige, sociale og personlige forhold i forbin-
delse med fuldbyrdelsen.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførel-
sen af den i stk. 1 nævnte rådgivning.
Kapitel 4
Straffuldbyrdelsens iværksættelse
§ 8. Fuldbyrdelsen af en fængselsstraf skal iværksættes
snarest muligt.
Til lovforslag nr. L 29 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Justitsmin., j.nr. 2020-491-0081
AX028678
Stk. 2. For dømte, der er på fri fod efter dommen, iværk-
sættes fuldbyrdelsen, når den dømte modtages i en institu-
tion under kriminalforsorgen.
Stk. 3. For dømte, der er varetægtsfængslet efter dommen
eller allerede udstår frihedsstraf, iværksættes fuldbyrdelsen,
når kriminalforsorgen giver meddelelse til den pågældende
herom.
§ 9. Er den dømte ikke varetægtsfængslet efter endelig
dom, indkaldes den pågældende til fuldbyrdelse af fængsels-
straffen. Indkaldelse sker efter regler fastsat af justitsmini-
steren.
Stk. 2. Søger den dømte om særlig hurtig påbegyndelse
af straffuldbyrdelsen, skal ansøgningen så vidt muligt imø-
dekommes.
Kapitel 5
Udsættelse og benådning
§ 10. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,
kan bestemme, at fuldbyrdelsen af en fængselsstraf eller en
del af denne skal udsættes, når
1) hensynet til den dømte, herunder dennes arbejds-, ud-
dannelses-, familie- eller helbredsmæssige forhold, ta-
ler herfor og
2) hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod udsættel-
se af straffuldbyrdelsen.
§ 11. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen
af sager om udsættelse af straffuldbyrdelsen og om den
administrative behandling af sager om benådning. Justitsmi-
nisteren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun
tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte
frister opsættende virkning efter § 12.
§ 12. Søger en dømt på fri fod rettidigt om udsættelse af
straffuldbyrdelsen eller om benådning, skal straffuldbyrdel-
sen udsættes, indtil der er truffet afgørelse i sagen.
Stk. 2. Hvis den dømte tidligere har fået straffuldbyrdel-
sen udsat eller har fået afslag på en ansøgning om udsættelse
eller benådning, skal straffuldbyrdelsen kun udsættes under
behandlingen af den nye ansøgning, når denne indeholder
nye væsentlige oplysninger, hvis rigtighed så vidt muligt er
godtgjort, eller der i øvrigt er særlig grund til at afvente
afgørelsen af den nye ansøgning.
§ 13. Udsættelse af straffuldbyrdelsen betinges af, at den
dømte ikke begår strafbart forhold. Udsættelse kan endvide-
re betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte
vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.
Stk. 2. Hvis den dømte ikke overholder de vilkår, der
er fastsat for tilladelsen til udsættelse af straffuldbyrdelsen,
eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den dømte,
før tilladelsen blev givet, havde begået strafbart forhold, kan
tilladelsen tilbagekaldes, således at fuldbyrdelsen af fæng-
selsstraffen herefter påbegyndes snarest muligt.
Kapitel 6
Beregning af straffetiden
§ 14. Kriminalforsorgen skal ved en beregning af straffe-
tiden fastlægge
1) tidspunktet for løsladelse efter udståelse af hele straf-
fen,
2) tidspunktet for eventuel prøveløsladelse efter udståelse
af 2/3 af en tidsbestemt straf, jf. § 79 a, stk. 1, og
3) tidspunktet for eventuel prøveløsladelse efter udståelse
af 12 år af en straf af fængsel på livstid, jf. § 79 e, stk.
1.
Stk. 2. Er den dømte varetægtsfængslet efter endelig dom,
anses fuldbyrdelsen af fængselsstraffen for påbegyndt den
dag, dommen er afsagt.
Stk. 3. Er den dømte på fri fod efter endelig dom, anses
fuldbyrdelsen af fængselsstraffen for påbegyndt, når den
dømte modtages eller anholdes med henblik på straffuldbyr-
delsens iværksættelse.
§ 15. Den dømte skal gøres bekendt med straffetidsbereg-
ningen, snarest muligt efter at fuldbyrdelsen af frihedsstraf-
fen er iværksat.
§ 16. Hvis straffuldbyrdelsen afbrydes eller forudsætnin-
gerne for straffetidsberegningen i øvrigt ændres, foretager
kriminalforsorgen en omberegning af straffetiden. Den døm-
te skal snarest muligt gøres bekendt med den ændrede straf-
fetidsberegning.
§ 17. Skal den dømte afsone flere fængselsstraffe i for-
længelse af hinanden, foretages straffetidsberegningen som
en samlet beregning, der omfatter alle de pågældende straf-
fe.
§ 18. Ved beregningen af straffetiden foretages fradrag
efter reglerne i straffelovens § 86 for anholdelse, varetægts-
fængsling og indlæggelse til mentalundersøgelse.
Stk. 2. Ved beregningen af straffetiden foretages endvide-
re fradrag for anholdelse, varetægtsfængsling og indlæggel-
se til mentalundersøgelse i en anden sag under straffuldbyr-
delsen, hvis påtale opgives eller tiltalte frifindes. Fradrag
foretages med et antal dage svarende til det antal påbegyndte
døgn, som frihedsberøvelsen har varet, med tillæg af 50 pct.
og oprundet til nærmeste hele antal dage. Fradrag foretages
dog kun i de tilfælde, hvor fuldbyrdelsen af fængselsstraffen
afbrydes, jf. § 75.
Stk. 3. Ved beregningen af straffetiden foretages desuden
fradrag, når den indsatte uforskyldt har været anbragt i for-
hørscelle, strafcelle eller sikringscelle eller udelukket fra
fællesskab, jf. § 106, stk. 1, nr. 2 og 3. Fradrag foretages
med et antal dage svarende til 50 pct. af det antal påbegynd-
te døgn, indgrebet har varet, og oprundet til nærmeste hele
antal dage.
Stk. 4. I det omfang der foretages fradrag efter stk. 2,
ydes der ikke erstatning for frihedsberøvelsen efter retsple-
jelovens kapitel 106. I det omfang der foretages fradrag efter
stk. 3, ydes der endvidere ikke erstatning for indgreb efter §
106, stk. 1, nr. 2 og 3.
2
§ 19. Justitsministeren fastsætter regler om straffetidsbe-
regningen.
Kapitel 7
Valg af afsoningsinstitution og senere overførsel mellem
afsoningsinstitutioner
Institutioner m.v.
§ 20. Fængselsstraf fuldbyrdes i fængsel eller i arresthus.
Stk. 2. Fængselsstraf kan dog efter reglerne i § 78 om
anbringelse i og overførsel til særlig institution m.v. i særli-
ge tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner og i
institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen.
Stk. 3. Fængselsstraf kan endvidere som led i forsøgsord-
ninger efter § 50 a fuldbyrdes i institutioner m.v. på Færøer-
ne uden for kriminalforsorgen.
Valg af afsoningsinstitution
§ 21. Fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder fuldbyr-
des i arresthus på Færøerne.
Stk. 2. Fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder kan
dog fuldbyrdes i fængsel eller arresthus i Danmark, hvis
1) det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb
på medindsatte, personale eller andre i institutionen
eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikali-
sering og ekstremisme,
2) der er bestemte grunde til at antage, at den dømtes
farlighed eller kriminalitet gør det nødvendigt for at
forebygge, at den dømte undviger eller begår farlig
kriminalitet,
3) det må anses for nødvendigt for at beskytte den dømte
mod overgreb,
4) den dømte efter de lægelige oplysninger bør anbringes i
Vestre Hospital eller Herstedvester Fængsel,
5) den dømte ønsker at udstå straffen i fængsel eller ar-
resthus i Danmark og særlige familiemæssige eller an-
dre personlige forhold taler for det,
6) den idømte fængselsstraf er højere end 6 måneder og
den dømte ønsker at udstå straffen i et åbent fængsel i
Danmark og findes egnet hertil eller
7) andre særlige omstændigheder afgørende taler herfor.
§ 22. Fængselsstraf over 1 år og 6 måneder fuldbyrdes
i fængsel eller arresthus i Danmark, medmindre den dømte
ønsker at udstå straffen på Færøerne og særlige personlige
forhold afgørende taler herfor, jf. dog § 23. Det er dog ikke
muligt at udstå straffen på Færøerne, hvis der foreligger
sådanne omstændigheder som nævnt i § 21, stk. 2.
§ 23. Hvis den dømtes opholdstid i arresthus eller fængsel
i Danmark forventes at være mindre end 1 år og der ikke
foreligger sådanne omstændigheder som nævnt i § 21, stk. 2,
kan der træffes bestemmelse om, at straffen udstås i arrest-
hus på Færøerne.
Overførsel af indsatte fra arresthus på Færøerne til fængsel
eller arresthus i Danmark
§ 24. En indsat i arresthus på Færøerne kan overføres til
fængsel eller arresthus i Danmark, hvis
1) det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb
på medindsatte, personale eller andre i institutionen
eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikali-
sering og ekstremisme,
2) den pågældende er undveget eller har gjort forsøg her-
på eller der efter de foreliggende oplysninger er en
særlig bestyrket mistanke om, at den indsatte ved fort-
sat ophold i arresthuset vil undvige eller begå farlig
kriminalitet,
3) det må anses for nødvendigt for at beskytte den dømte
mod overgreb,
4) den pågældende efter de lægelige oplysninger bør over-
føres til Vestre Hospital eller Herstedvester Fængsel,
5) den dømte ønsker at udstå straffen i fængsel eller ar-
resthus i Danmark og særlige familiemæssige eller an-
dre personlige forhold taler for det,
6) den idømte fængselsstraf er højere end 6 måneder og
den dømte ønsker at udstå straffen i et åbent fængsel i
Danmark og findes egnet hertil eller
7) andre særlige omstændigheder afgørende taler herfor.
Overførsel af indsatte fra fængsel eller arresthus i Danmark
til arresthus på Færøerne
§ 25. En indsat, der er anbragt i et fængsel eller arresthus
i Danmark i medfør af § 21, stk. 2, eller overført til fængsel
eller arresthus i Danmark i medfør af § 24, skal overføres
til arresthus på Færøerne, når betingelserne i § 21, stk. 2, og
§ 24 ikke længere er opfyldt. Overførsel kan dog undlades,
hvis reststraffen er ganske kortvarig.
Stk. 2. En indsat, der er anbragt i fængsel eller arresthus
i Danmark i medfør af § 22, kan overføres til arresthus på
Færøerne, når der resterer mindre end 1 år af den forventede
opholdstid. Dette gælder dog ikke, hvis der som følge af
sådanne hensyn, som er nævnt i § 21, stk. 2, er grundlag
for fortsat at fuldbyrde straffen i fængsel eller arresthus i
Danmark.
§ 26. Justitsministeren fastsætter regler om, at kriminal-
forsorgen i de i § 21, stk. 2, nr. 1-4 og 7, og § 24, nr.
1-4 og 7, nævnte situationer jævnligt skal tage spørgsmålet
om den indsattes overførsel til arresthus på Færøerne op til
overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om
den administrative behandling af sager, hvor en indsat, der
efter eget ønske i medfør af § 21, stk. 2, nr. 5 eller 6, er
anbragt i fængsel eller arresthus i Danmark til udståelse
af straf, eller som i medfør af § 24, nr. 5 eller 6, efter
eget ønske er overført til fængsel eller arresthus i Danmark,
tilbagekalder sit ønske herom. Justitsministeren kan herun-
der fastsætte regler om, at den dømte efter tilbageførsel til
Færøerne ikke senere under straffuldbyrdelsen vil kunne an-
bringes i arresthus eller fængsel i Danmark i medfør af den
samme bestemmelse, medmindre der foreligger væsentligt
ændrede forhold.
3
Fælles regler for anbringelse og overførsel
§ 27. Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse og
overførsel efter §§ 21-25.
§ 28. Ved anbringelse i eller overførsel til en institution i
Danmark placeres den indsatte i fængsel eller arresthus efter
reglerne i den danske straffuldbyrdelseslov.
§ 29. Under anbringelsen i en institution i Danmark be-
handles den dømte efter reglerne i den danske straffuldbyr-
delseslov, jf. dog § 30.
§ 30. Afgørelse om prøveløsladelse eller nægtelse heraf af
dømte, som i medfør af reglerne i dette kapitel er anbragt el-
ler overført til afsoning i fængsel eller arresthus i Danmark,
træffes efter reglerne i denne lovs kapitel 14.
Kapitel 8
Indsattes rettigheder og pligter under opholdet i
afsoningsinstitutionen
Vejledning og planlægning
§ 31. En indsat skal snarest efter at være anbragt i institu-
tionen vejledes om sine rettigheder, pligter og øvrige forhold
under straffuldbyrdelsen.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal endvidere i samar-
bejde med den indsatte snarest efter indsættelsen udarbejde
en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Denne
plan skal jævnligt sammenholdes med den indsattes forhold
under strafudståelsen og om nødvendigt søges tilpasset æn-
dringer i disse forhold. For indsatte, der er udvist af landet
ved dom, skal planen ikke omfatte tiden efter løsladelsen.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorved be-
stemmelsen i stk. 2 kan begrænses i forhold til indsatte, der
alene skal udstå en kortvarig straf.
Anvisninger
§ 32. En indsat skal efterkomme de anvisninger, som gi-
ves af institutionens personale i forbindelse med varetagel-
sen af institutionens opgaver.
Fællesskab
§ 33. En indsat skal så vidt muligt have adgang til fælles-
skab med andre indsatte.
Stk. 2. Hvis den indsatte selv ønsker det og forholdene til-
lader det, fuldbyrdes fængselsstraf uden eller med begrænset
fællesskab.
Stk. 3. Hvis den indsatte selv ønsker det og forholdene
tillader det, fuldbyrdes fængselsstraf uden fællesskab med
indsatte af modsat køn, bortset fra fællesskab i arbejdstiden.
Stk. 4. I øvrigt kan fængselsstraf kun fuldbyrdes uden
fællesskab efter reglerne i §§ 63 og 64.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførel-
se af fællesskab efter stk. 1, herunder om adgangen til at
låse de indsatte inde, og om de indsattes adgang til at kunne
aflåse eget opholdsrum.
§ 33 a. Kriminalforsorgsområdet kan midlertidigt begræn-
se eller ophæve fællesskabet i institutionen eller dele af den-
ne, når helt ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn, herunder sundhedsmæssige hensyn, gør det påkræ-
vet, herunder når det under hensyn til en generelt truende
stemning i institutionen er nødvendigt af hensyn til medind-
sattes eller personalets sikkerhed.
Stk. 2. En afgørelse om midlertidig begrænsning eller op-
hævelse af fællesskabet efter stk. 1 må ikke have et omfang
eller en udstrækning, der er mere vidtgående, end de ekstra-
ordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder
sundhedsmæssige hensyn, nødvendiggør. Foranstaltningen
skal ophæves, når det ordens- og sikkerhedsmæssigt, herun-
der sundhedsmæssigt, er forsvarligt at genetablere alminde-
ligt fællesskab.
Stk. 3. Begrænsningen eller ophævelsen af fællesskabet
skal gennemføres så skånsomt, som omstændighederne tilla-
der det.
Stk. 4. Kriminalforsorgsområdet skal dagligt overveje,
om en foranstaltning efter stk. 1 kan ophæves eller begræn-
ses. Kriminalforsorgsområdet skal løbende være opmærk-
som på, om der er indsatte, som f.eks. på baggrund af perso-
nalets observationer i forbindelse med den daglige kontakt
med de indsatte bør udtages af foranstaltningen, f.eks. ved
overførsel til anden institution.
Stk. 5. Kriminalforsorgsområdet skal så hurtigt som mu-
ligt underrette Direktoratet for Kriminalforsorgen om en af-
gørelse efter stk. 1. Kriminalforsorgsområdet skal endvidere
dagligt underrette direktoratet, så længe en sådan afgørelse
efter stk. 1 opretholdes.
Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
gennemførelse af midlertidig begrænsning og ophævelse af
fællesskabet efter stk. 1.
Medindflydelse
§ 34. De indsatte skal have mulighed for at øve indfly-
delse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte tals-
mænd.
Stk. 2. På hver afdeling eller for bestemte grupper af
indsatte vælges en talsmand. Alle indsatte kan vælges som
talsmand. Alle de indsatte eller talsmændene har ret til at
vælge en fælles talsmand. Valg af talsmænd og fælles tals-
mand foregår ved skriftlig, hemmelig afstemning, der kon-
trolleres af institutionen og repræsentanter for de indsatte i
fællesskab.
Stk. 3. De indsatte har ikke ret til at deltage i drøftelser
vedrørende sager om enkeltpersoner eller sager, der vedrører
institutionens sikkerhed.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførel-
sen af de indsattes medindflydelse.
Deltagelse i gudstjenester m.v.
§ 35. En indsat har ret til at deltage i gudstjenester, der af-
holdes i institutionen. Hvis ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn gør det påkrævet, kan kriminalforsorgsområdet dog
nægte en indsat adgang til at deltage i gudstjenester.
Stk. 2. En indsat har ret til samtale med en præst
el.lign. fra sit trossamfund.
4
Egne penge og genstande
§ 36. En indsat har ret til at medtage, besidde og råde
over egne genstande i institutionen, medmindre dette er
uforeneligt med hensynet til orden, sikkerhed eller andres
rettigheder, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En indsat har ikke ret til at medtage, besidde eller
råde over mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i
institutionen, medmindre det er foreneligt med hensynet til
orden og sikkerhed.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om indsattes ad-
gang og begrænsninger i indsattes adgang til at medtage,
besidde og råde over egne genstande i institutionen, jf. stk. 1
og 2.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om
indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne
penge i institutionen.
Udgivelse af blad
§ 37. De indsatte i institutionen har ret til at udgive blade.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet har adgang til på forhånd
at gennemlæse de indsattes blade. Kriminalforsorgsområdet
kan forbyde offentliggørelsen af bestemte artikler, hvis sik-
kerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet eller indholdet
groft forulemper enkeltpersoner.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler til gennemførelse
af bestemmelsen i stk. 2.
Arbejde og uddannelse m.v.
§ 38. En indsat har ret til at være beskæftiget ved delta-
gelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet.
Stk. 2. En indsat, der er udvist af landet ved dom, kan ik-
ke være beskæftiget ved uddannelse, undervisning eller pro-
gramvirksomhed, medmindre særlige forhold taler herfor.
§ 39. Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfæl-
de på grundlag af en samlet vurdering af den indsattes for-
hold.
Stk. 2. Ved afgørelser efter stk. 1 skal der så vidt muligt
tages hensyn til den indsattes eget ønske og til den indsattes
muligheder for at opnå arbejde eller uddannelse uden for in-
stitutionen. Den indsatte skal vejledes om mulighederne for
ved undervisning eller anden uddannelse at afhjælpe mang-
lende skolekundskaber eller mangel på erhvervsmæssig eller
anden uddannelse.
§ 40. Institutionens arbejdspladser skal være indrettet så-
ledes, at arbejdsforholdene for de indsatte er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
§ 41. Justitsministeren fastsætter regler om de indsattes
beskæftigelse, herunder om, at beskæftigelsen skal tilrette-
lægges under hensyn til de indsattes religiøse tilhørsforhold.
§ 42. En indsat skal have udbetalt vederlag for sin be-
skæftigelse. Vederlag skal også udbetales til indsatte, der
ikke kan tilbydes beskæftigelse. Det samme gælder indsatte,
der på grund af sygdom er fraværende fra beskæftigelse.
Stk. 2. Andre indsatte skal alene have dækket deres per-
sonlige fornødenheder, jf. dog stk. 5 og § 110, stk. 1.
Stk. 3. En indsat, der fremsætter ønske om beskæftigelse
på et tidspunkt, hvor institutionen ikke kan tilbyde beskæf-
tigelse, skal i en kortere periode alene have dækket sine
personlige fornødenheder, hvis den pågældende indsatte tid-
ligere under strafudståelsen har afvist tilbud om beskæftigel-
se.
Stk. 4. Kriminalforsorgsområdet opsparer en andel af ve-
derlaget efter stk. 1, der udbetales til den indsatte senest på
tidspunktet for løsladelsen, for udvisningsdømte dog senest
på tidspunktet for hjemrejsen. Udgifter, som den indsatte
skal afholde i forbindelse med udgang og løsladelse, her-
under efterfølgende hjemrejse, modregnes i det opsparede
beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder udgifterne.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om ydelser efter
stk. 1 og 2 og kan i den forbindelse fastsætte regler om,
at andre indsatte, der er fraværende fra beskæftigelse, skal
have udbetalt vederlag for beskæftigelse. Der kan endvidere
fastsættes regler om ordningerne nævnt i stk. 3 og 4.
Fritiden
§ 43. En indsat skal i videst muligt omfang selv varetage
praktiske opgaver vedrørende sine personlige forhold, her-
under madlavning og rengøring.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal tilbyde de indsatte
aktiviteter i fritiden.
Stk. 3. En indsat har ret til dagligt at tilbringe mindst 1
time i fri luft, medmindre dette vil være uforeneligt med
institutionens varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn eller
den indsatte er anbragt i sikringscelle i medfør af § 66.
Forsorgsmæssig bistand
§ 44. Kriminalforsorgsområdet skal vejlede og bistå en
indsat med hensyn til den pågældendes arbejdsmæssige, ud-
dannelsesmæssige, sociale og personlige forhold med hen-
blik på
1) at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en
kriminalitetsfri tilværelse og
2) at begrænse de ulemper, som følger af frihedsberøvel-
sen.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal i forbindelse med
sin virksomhed efter stk. 1 formidle kontakt til personer,
institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan
yde bistand.
Sundhedsmæssig bistand
§ 45. En indsat har ret til lægebehandling og anden sund-
hedsmæssig bistand.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
Færøernes Landsstyre regler om sundhedsmæssig bistand til
indsatte.
Behandling
§ 45 a. En indsat har ret til vederlagsfri behandling mod
stofmisbrug, medmindre vedkommende ikke skønnes egnet
og motiveret til behandling, jf. dog stk. 2.
5
Stk. 2. En indsat, der er udvist af landet ved dom, har ikke
ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre
særlige forhold taler herfor.
Stk. 3. Behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt
iværksættes, senest 14 dage efter at den indsatte har fremsat
begæring herom over for kriminalforsorgen.
Kapitel 9
Indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen
Udgang
§ 46. En indsat kan få tilladelse til udgang, når
1) udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelses-
mæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, fami-
liemæssige eller andre personlige hensyn,
2) der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte
i forbindelse med udgang vil begå ny kriminalitet, und-
drage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde
misbruge udgangstilladelsen, og
3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod
udgangstilladelsen.
Stk. 2. Ved vurderingen af risikoen for misbrug af ud-
gangstilladelsen skal det tillægges særlig vægt, hvis den
indsatte
1) er dømt for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt
i tiden mellem dom og strafudståelse,
2) under strafudståelsen er undveget eller har gjort forsøg
herpå,
3) under strafudståelsen har begået strafbart forhold,
4) under strafudståelsen er udeblevet fra en tidligere ud-
gang eller i øvrigt har misbrugt en tilladelse til udgang,
5) under en tidligere strafudståelse har foretaget handlin-
ger som nævnt i nr. 2-4, uden at betingelserne for uled-
saget udgang senere blev fundet opfyldt, eller
6) ikke er mødt til afsoning i overensstemmelse med tilsi-
gelsen.
Stk. 3. Udgang kan ikke finde sted, hvis den dømte inden
for de seneste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for over-
trædelse af § 36, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af § 36,
stk. 3, jf. stk. 2. Dog kan der undtagelsesvis gives tilladelse
til udgang, hvis helt særlige omstændigheder taler derfor.
§ 47. Tilladelse til udgang gives for et bestemt tidsrum,
der medregnes til straffetiden.
§ 48. Tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte
under udgangen ikke begår strafbart forhold eller i øvrigt
misbruger udgangstilladelsen.
Stk. 2. Tilladelsen kan endvidere betinges af andre vilkår,
som findes formålstjenlige for at undgå misbrug, herunder at
den indsatte under udgangen
1) ledsages af personale fra kriminalforsorgsområdet,
2) overnatter i arresthus, fængsel eller en af kriminalfor-
sorgens pensioner,
3) med mellemrum giver møde hos kriminalforsorgen el-
ler hos politiet eller undergiver sig lignende kontrolfor-
anstaltninger og
4) undergiver sig vilkår som nævnt i straffelovens § 57.
§ 49. En tilladelse til udgang kan tilbagekaldes, eller vil-
kårene for tilladelsen ændres, hvis
1) den indsatte udebliver fra udgang eller i øvrigt ikke
overholder de vilkår, der er fastsat for udgangstilladel-
sen i medfør af § 48, eller
2) nye oplysninger om den indsattes forhold giver bestem-
te grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den
meddelte udgangstilladelse.
§ 50. Justitsministeren fastsætter regler om tilladelse til
udgang. Det kan i forbindelse med sådanne regler bestem-
mes, at tilladelse til udgang først kan gives efter ophold i
et bestemt tidsrum i institutionen og efter udståelse af en
bestemt del af straffen, og at tilladelse til udgang ikke kan
gives i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, hvis den
indsatte er udeblevet efter tilsigelse til afsoning. Det kan
endvidere bestemmes, at den indsatte, hvis tilladelse til ud-
gang afslås på grund af fare for misbrug, jf. § 46, stk. 1, nr.
2, eller hvis tilladelse til udgang tilbagekaldes på grund af
misbrug eller fare herfor, jf. § 49, nr. 1 og 2, er afskåret fra
i et bestemt tidsrum at forlange en afgørelse af spørgsmålet
om tilladelse til udgang.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler
om begrænsninger i retten til udgang som følge af sundheds-
mæssige hensyn.
§ 50 a. Justitsministeren kan iværksætte forsøgsordninger
med udgang i form af frigang eller udstationering til institu-
tioner m.v. på Færøerne uden for kriminalforsorgen.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om for-
søg efter stk. 1, herunder om, at de tidsmæssige betingelser,
der kan fastsættes i henhold til § 50, stk. 1, ikke skal være
opfyldt.
Besøg m.v.
§ 51. En indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg af
mindst 1 times varighed og så vidt muligt af 2 timers varig-
hed. Der kan gives tilladelse til besøg i videre omfang end
nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. En indsat har uden de i stk. 1 nævnte begrænsnin-
ger ret til at modtage besøg af den advokat, der er beskik-
ket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den
straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i
en verserende straffesag. Det samme gælder besøg i øvrigt
af advokater, der efter retsplejelovens § 741 er antaget af
justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.
Stk. 3. En udenlandsk indsat har uden de i stk. 1 nævnte
begrænsninger ret til samtale med hjemlandets diplomatiske
eller konsulære repræsentanter.
§ 52. Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at de besø-
gende skal indhente forudgående tilladelse til at besøge den
indsatte. Det kan gøres til et vilkår for en besøgstilladelse,
at den besøgende lader sig undersøge. Undersøgelsen kan
bestå i visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved
fremmødet, og nærmere undersøgelse af den besøgendes
yderbeklædning og medbragte effekter. Undersøgelse af den
besøgende kan ligeledes finde sted efter reglerne i kapitel 10
a.
6
§ 53. Besøg til en indsat, som er dømt for overtrædelse
af en af de forbrydelser, som er nævnt i straffelovens 12.
eller 13. kapitel, eller som kriminalforsorgen skønner at væ-
re radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det,
skal overværes af personalet i institutionen, hvis dette skøn-
nes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af
hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og
ekstremisme eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførel-
sen af de indsattes ret til besøg. Justitsministeren fastsætter
endvidere regler om begrænsninger i denne ret ud fra or-
dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder sundheds-
mæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats
mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at
forebygge kriminalitet, herunder om adgang for kriminal-
forsorgsområdet til at træffe bestemmelse om forbud mod
besøg af bestemte personer og om gennemførelse af besøg
under overværelse af personale i institutionen. Besøg af ad-
vokat, jf. § 51, stk. 2, skal dog altid være uoverværet.
Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet fastsætter i øvrigt regler
om besøgenes afvikling.
§ 54. En indsat har ret til at have sit barn under 1 år hos
sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at
passe barnet.
Stk. 2. En indsat har ret til at have sit barn, der er fyldt 1
år, men ikke 3 år, hos sig i institutionen, hvis den indsatte
selv er i stand til at passe barnet og kriminalforsorgsområdet
og de sociale myndigheder finder, at forholdene i institutio-
nen er forenelige med hensynet til barnet.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførel-
se af denne ret.
Brevveksling
§ 55. En indsat har ret til brevveksling.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan uden retskendelse
åbne og lukke breve til og fra den indsatte. Det sker i den
indsattes påsyn bortset fra de tilfælde, der er omfattet af stk.
3 eller 4.
Stk. 3. Gennemlæsning af breve til og fra den indsatte
kan alene ske, hvis dette af kriminalforsorgsområdet skøn-
nes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af
hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og
ekstremisme, af hensyn til at forebygge kriminalitet eller for
at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen.
Stk. 4. Breve til og fra en indsat, som er dømt for overtræ-
delse af en af de forbrydelser, der er nævnt i straffelovens
12. eller 13. kapitel, eller som kriminalforsorgen skønner
at være radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at bli-
ve det, skal gennemlæses, hvis dette skønnes påkrævet af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kri-
minalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme
eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Stk. 5. I tilfælde, hvor gennemlæsning har fundet sted,
kan et brev efter bestemmelse af kriminalforsorgsområdet
tilbageholdes, hvis det af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radika-
lisering og ekstremisme, af hensyn til at forebygge krimina-
litet eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved
lovovertrædelsen ikke bør afsendes.
Stk. 6. Et tilsendt brev, der af grunde som nævnt i stk. 5
ikke bør udleveres, skal tilbagesendes. Et tilsendt brev kan
dog tilbageholdes, hvis det af sikkerhedsmæssige hensyn
anses for påkrævet.
Stk. 7. Afsenderen skal gøres bekendt med tilbageholdel-
sen af brevet. Orientering af afsenderen kan dog undlades
i indtil 4 uger, i det omfang formålet med tilbageholdelsen
ellers ville forspildes.
Stk. 8. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførel-
sen af de indsattes ret til brevveksling.
§ 56. En indsat har ret til ukontrolleret brevveksling med
justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen, domsto-
lene, herunder Den Særlige Klageret, Procesbevillingsnæv-
net, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets Ombuds-
mand, Lagtingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget,
medlemmer af Lagtinget, Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN᾽s Menne-
skerettighedskommission, FN᾽s Torturkomité og den advo-
kat, der har været beskikket for eller valgt af den pågælden-
de som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse
i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme
gælder brevveksling i øvrigt med advokater, der i medfør
af retsplejelovens § 741 er antaget af justitsministeren til at
beskikkes som offentlige forsvarere.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om ukontrolle-
ret brevveksling, herunder om kontrol af afsenderens identi-
tet. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om ad-
gang til ukontrolleret brevveksling med andre enkeltperso-
ner eller danske, udenlandske eller internationale offentlige
myndigheder.
Telefonsamtaler
§ 57. En indsat har, i det omfang det er praktisk muligt,
ret til at føre telefonsamtaler.
Stk. 2. Adgangen til at føre telefonsamtaler kan nægtes,
hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæs-
sige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod
radikalisering og ekstremisme, af hensyn til at forebygge
kriminalitet eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede
ved lovovertrædelsen.
Stk. 3. Telefonsamtalen optages, påhøres eller aflyttes
uden retskendelse, medmindre dette ikke findes nødvendigt
af de i stk. 2 nævnte hensyn. Hvis samtalen optages, påhøres
eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt
hermed. Optagelser af telefonsamtaler slettes, senest 6 må-
neder efter at de er foretaget.
Stk. 4. Telefonsamtaler til og fra en indsat, som er dømt
for overtrædelse af en af de forbrydelser, der er nævnt i
straffelovens 12. eller 13. kapitel, eller som kriminalforsor-
gen skønner at være radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko
for at blive det, skal optages, påhøres eller aflyttes, hvis
dette skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radi-
kalisering og ekstremisme eller af hensyn til at forebygge
kriminalitet.
7
Stk. 5. Telefonsamtaler med de i § 56, stk. 1, nævnte
personer og myndigheder m.v. optages, påhøres eller aflyttes
ikke.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennem-
førelsen af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler. Der
kan endvidere fastsættes regler om optagelse af telefonsam-
taler efter stk. 3 og 4 og om kontrol af optagelserne.
Aviser, bøger m.v.
§ 58. En indsat skal have mulighed for at holde sig orien-
teret ved avislæsning og gennem radio- og fjernsynsudsen-
delser m.v.
Stk. 2. En indsat har ret til at låne bøger og tidsskrifter
gennem det offentlige biblioteksvæsen.
Stk. 3. Udenlandske indsatte bør så vidt muligt have ad-
gang til aviser, tidsskrifter, bøger m.v. på deres eget sprog.
Kontakt til medierne
§ 59. En indsat har ret til i institutionen at udtale sig og i
den forbindelse at lade sig fotografere til medierne.
Stk. 2. Denne ret kan dog begrænses af ordens- eller sik-
kerhedsmæssige hensyn, for at beskytte den forurettede ved
lovovertrædelsen eller for i øvrigt at modvirke en åbenbar
krænkelse af retsfølelsen.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennem-
førelsen af de indsattes ret efter stk. 1.
Kapitel 10
Indgreb over for den indsatte
Undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum
§ 60. Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalfor-
sorgsområdet kan uden retskendelse undersøge, hvilke ef-
fekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller
på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for
at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerheds-
hensyn iagttages, herunder
1) når den indsatte indsættes i institutionen,
2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse
af effekter,
3) før og efter besøg eller
4) før og efter fravær fra institutionen eller opholdsafde-
lingen.
Stk. 2. Undersøgelse af den indsatte kan ligeledes finde
sted efter reglerne i kapitel 10 a.
Stk. 3. Endvidere kan kriminalforsorgsområdet af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn træffe bestemmelse om en
nærmere undersøgelse af den indsattes person, hvis der er
bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretmæssig
besiddelse af effekter.
Stk. 4. Undersøgelse må dog ikke gennemføres, hvis det
efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag,
som indgrebet må antages at forvolde, ville være et ufor-
holdsmæssigt indgreb.
Stk. 5. Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som om-
stændighederne tillader.
Stk. 6. Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun
foretages og overværes af personer af samme køn som den
indsatte. Dette gælder dog ikke for sundhedspersonale.
Stk. 7. En undersøgelse som nævnt i stk. 3 må kun fore-
tages under medvirken af en læge. Lægen tager stilling til,
om indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed
forbundne smerte og risiko samt den indsattes tilstand er
lægeligt forsvarligt.
Stk. 8. Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse
om tilbageholdelse af effekter, der findes i den indsattes
besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sik-
kerhedsmæssige hensyn.
Stk. 9. Endvidere kan kriminalforsorgsområdet uden rets-
kendelse gennemlæse og træffe bestemmelse om tilbagehol-
delse af breve og andre optegnelser, som findes i den indsat-
tes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn. § 56 finder tilsvarende anven-
delse.
Stk. 10. Kriminalforsorgsområdet kan uden retskendelse
gøre sig bekendt med indholdet af elektroniske effekter, som
en indsat har i sin besiddelse, eller som i øvrigt forefindes
i kriminalforsorgens institutioner, og som indsatte efter lov-
givningen ikke må besidde.
Stk. 11. Justitsministeren fastsætter regler om gennemfø-
relsen af undersøgelser af den indsattes person og opholds-
rum.
§ 60 a. Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse
om, at en indsat skal afgive udåndingsprøve eller urinprøve
med henblik på at undersøge for eventuel indtagelse af alko-
hol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt
efter den almindelige lovgivning.
Stk. 2. § 60, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførel-
sen af udåndingsprøvekontrol og urinprøvekontrol.
Fotografering og optagelse af fingeraftryk
§ 61. Kriminalforsorgsområdet har ret til at fotografere og
optage fingeraftryk af den indsatte med henblik på senere
identifikation.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennem-
førelsen af fotografering og optagelse af fingeraftryk efter
stk. 1, herunder om opbevaring og destruktion.
Magtanvendelse
§ 62. Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalfor-
sorgsområdet kan anvende magt over for en indsat, hvis det
er nødvendigt
1) for at afværge truende vold, overvinde voldsom mod-
stand eller for at hindre selvmord eller anden selvbe-
skadigelse,
2) for at hindre undvigelse eller standse undvegne eller
3) for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når øje-
blikkelig gennemførelse af denne er nødvendig og den
indsatte afviser eller undlader at følge personalets an-
visninger herom.
Stk. 2. Magtanvendelse kan ske ved greb, skjold, stav,
peberspray og tåregas.
8
Stk. 3. Magtanvendelse må ikke gennemføres, hvis det
efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag,
som indgrebet må antages at forvolde, ville være et ufor-
holdsmæssigt indgreb.
Stk. 4. Magtanvendelse skal foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader. Der skal gennemføres lægetilsyn
efter magtanvendelse, hvis der er mistanke om sygdom, her-
under om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med
anvendelsen af magt, eller hvis den indsatte selv anmoder
om lægehjælp.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om bæring af
magtmidler og anvendelse af magt over for indsatte.
Udelukkelse fra fællesskab
§ 63. Kriminalforsorgsområdet kan udelukke en indsat fra
fællesskab med andre indsatte, hvis det er nødvendigt
1) for at forebygge undvigelse, strafbar virksomhed eller
voldsom adfærd,
2) for at gennemføre foranstaltninger, der er nødvendige
af sikkerhedshensyn eller for at forebygge smittefare,
eller
3) fordi den indsatte udviser en grov eller oftere gentagen
utilladelig adfærd, som er åbenbart uforenelig med fort-
sat ophold i fællesskab med andre indsatte.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan undtagelsesvis ude-
lukke en indsat fra fællesskab med andre indsatte i op til
5 dage, hvis det er nødvendigt for at beskytte den indsatte
mod overgreb.
Stk. 3. Hvis der er grund til at antage, at betingelserne
i stk. 1 for udelukkelse fra fællesskab er opfyldt, kan krimi-
nalforsorgsområdet midlertidigt udelukke den indsatte fra
fællesskab med andre indsatte, mens spørgsmålet om ude-
lukkelse behandles. Er der grund til at antage, at betingelser-
ne i § 24 for overførsel til strafudståelse i fængsel eller ar-
resthus i Danmark er opfyldt, kan kriminalforsorgsområdet
også midlertidigt udelukke den indsatte fra fællesskab med
andre indsatte, mens spørgsmålet om overførsel behandles.
Stk. 4. En indsat, der udelukkes fra fællesskab, isoleres i
opholdsrum på anden afdeling eller i eget opholdsrum.
Stk. 5. Udelukkelse fra fællesskab må ikke foretages, hvis
udelukkelsen efter indgrebets formål og den krænkelse og
det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville
være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 6. Udelukkelse fra fællesskab skal gennemføres så
skånsomt, som omstændighederne tillader.
Stk. 7. Udelukkelse fra fællesskab skal straks bringes til
ophør, når betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Kri-
minalforsorgsområdet skal mindst en gang om ugen overve-
je spørgsmålet om helt eller delvis at bringe udelukkelsen
fra fællesskab til ophør.
Stk. 8. Udelukkelse fra fællesskab må ikke overstige 3
måneder. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan dog træffe
afgørelse om udelukkelse fra fællesskab i mere end 3 måne-
der, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder. I givet
fald finder stk. 7, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 9. Justitsministeren fastsætter regler om udelukkelse
af indsatte fra fællesskab med andre indsatte.
§ 64. Bestemmelserne i § 63 omfatter ikke kriminalfor-
sorgsområdets afgørelse om, at
1) en indsat kortvarigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige
grunde skal opholde sig i eget opholdsrum eller i særlig
observationscelle eller
2) en indsat, der ikke ønsker at være beskæftiget med en
aktivitet, som er godkendt af kriminalforsorgsområdet,
skal opholde sig i eget opholdsrum eller på andet anvist
opholdssted i arbejdstiden.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om indsattes op-
hold efter stk. 1, herunder om godkendelse og anvendelse af
observationsceller.
Sikringsmidler
Håndjern
§ 65. Håndjern kan anvendes, hvis det er nødvendigt
1) for at afværge truende vold eller overvinde voldsom
modstand,
2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse el-
ler
3) for at hindre undvigelse.
Stk. 2. Håndjern må dog ikke anvendes, hvis det efter ind-
grebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgre-
bet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 3. Håndjern skal anvendes så skånsomt, som omstæn-
dighederne tillader. Der skal gennemføres lægetilsyn, hvis
der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst,
hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af håndjern,
eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om anvendelsen
af håndjern, herunder om lægetilsyn og andet tilsyn.
Sikringscelle
§ 66. Efter bestemmelse af kriminalforsorgsområdet kan
en indsat anbringes i sikringscelle og herunder tvangsfikse-
res ved anvendelse af bælte, hånd- og fodremme samt hand-
sker, hvis det er nødvendigt
1) for at afværge truende vold eller overvinde voldsom
modstand eller
2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse.
Stk. 2. Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering må
dog ikke foretages, hvis det efter indgrebets formål og den
krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at for-
volde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering skal
foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.
Stk. 4. En indsat, der er tvangsfikseret, skal have fast vagt.
Stk. 5. Ved tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle skal
institutionen straks anmode en læge om at foretage tilsyn
med den indsatte. Lægen skal tilse den pågældende, med-
mindre lægen skønner sådant tilsyn åbenbart unødvendigt.
Stk. 6. Ved anbringelse i sikringscelle uden tvangsfikse-
ring skal der tilkaldes læge, hvis der er mistanke om syg-
dom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte, eller hvis
den indsatte selv anmoder om lægehjælp.
9
Stk. 7. Justitsministeren fastsætter regler om godkendel-
se af sikringsceller og om anvendelsen af sikringsceller og
tvangsfiksering, herunder om lægetilsyn og andet tilsyn.
Kapitel 10 a
Anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens
institutioner
§ 66 a. Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminal-
forsorgsområdet kan i de situationer, der er omfattet af §
60, stk. 1, anvende kropsscanner ved undersøgelse af en ind-
sat. Kropsscanner kan ligeledes anvendes ved undersøgelse
af andre, der søger adgang til kriminalforsorgens institutio-
ner.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af kropsscannere, herunder om udbredelsen af
ordningen, kontrollens omfang, udstyrets art og behandlin-
gen af de indsamlede oplysninger.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at kon-
trol ved anvendelse af kropsscannere skal omfatte en nær-
mere afgrænset personkreds. Der kan i den forbindelse
fastsættes regler om, i hvilken udstrækning kontrollen skal
omfatte personer, som søger adgang til kriminalforsorgens
institutioner i medfør af deres erhverv.
Kapitel 10 b
Kriminalforsorgens behandling af oplysninger om indsatte
m.v.
§ 66 b. Kriminalforsorgen kan indsamle, behandle og
videregive oplysninger om indsatte og personer, som ind-
satte har kontakt til, til andre myndigheder, hvis ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til kriminalforsor-
gens eller andre myndigheders indsats mod radikalisering
og ekstremisme eller hensyn til at bekæmpe og forebygge
kriminalitet taler herfor.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
kriminalforsorgens virksomhed efter stk. 1.
Kapitel 11
Disciplinærstraf, konfiskation og modregning af
erstatningsbeløb
Disciplinærstraf
§ 67. En indsat skal af kriminalforsorgsområdet ikendes
disciplinærstraf
1) ved overtrædelse af § 32,
2) ved udeblivelse,
3) ved undvigelse eller forsøg herpå,
4) ved nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urin-
prøve efter § 60 a,
5) ved indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lov-
givning,
6) ved overtrædelse af de regler eller anvisninger, der gæl-
der for rygning i institutionen,
7) ved overtrædelse af straffelovgivningen, når overtræ-
delsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af
orden eller sikkerhed i institutionen,
8) ved overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren,
når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan med-
føre disciplinærstraf, og
9) ved overtrædelse af regler fastsat af kriminalforsorgs-
området, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse
kan medføre disciplinærstraf.
§ 68. Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde
og strafcelle.
Stk. 2. Strafcelle kan dog kun anvendes for følgende for-
hold eller forsøg herpå:
1) Udeblivelse eller undvigelse.
2) Indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol,
euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt
efter den almindelige lovgivning.
3) Nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urinprø-
ve efter § 60 a.
4) Indsmugling eller besiddelse af våben og andre person-
farlige genstande.
5) Vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale
eller andre i institutionen.
6) Groft hærværk.
7) Andre grove eller oftere gentagne forseelser.
Stk. 3. Disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle kan
ikendes i forening.
Stk. 4. Fuldbyrdelsen af disciplinærstraf kan helt eller
delvis undlades, på betingelse af at den indsatte i en bestemt
periode ikke begår strafbart forhold eller en ny disciplinær-
forseelse.
§ 69. Ved ikendelse af bøde som disciplinærstraf fastsæt-
tes bødens størrelse under hensyn til overtrædelsens art og
omfang. Bøden kan dog højst udgøre et beløb svarende til
det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges
beskæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er
beregnet til dækning af personlige fornødenheder.
Stk. 2. En ikendt bøde kan modregnes i den indsattes ve-
derlag for beskæftigelse efter § 42, stk. 1. Den indsatte skal
dog mindst have udbetalt en ydelse til dækning af personlige
fornødenheder.
§ 70. Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fast-
sættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og
omfang til et tidsrum af højst 4 uger. For unge under 18 år
fastsættes tidsrummet dog til højst 7 dage, medmindre sagen
angår vold mod personale i institutionen.
Stk. 2. En indsat, der er ikendt strafcelle, anbringes i en
anden afdeling eller i eget opholdsrum. Under anbringelsen
er den indsatte udelukket fra fællesskab i institutionen. Unge
under 18 år kan dog deltage i beskæftigelse i institutionen,
medmindre konkrete grunde taler herimod.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om udståelse af
strafcelle.
Forhørscelle
§ 71. Hvis der er begrundet mistanke om, at en indsat har
overtrådt bestemmelser, der må antages at medføre strafcelle
som disciplinærstraf, kan den indsatte anbringes i forhørs-
10
celle, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af
undersøgelser i disciplinærsagen.
Stk. 2. Anbringelse i forhørscelle må ikke udstrækkes i
længere tid, end undersøgelsen nødvendiggør, og kan højst
vare i 5 dage.
Stk. 3. Den tid, som en indsat har været anbragt i forhørs-
celle, fradrages i udståelsen af strafcelle.
Stk. 4. Anbringelse i forhørscelle sker efter samme regler
som udståelse af strafcelle.
Behandling af disciplinærsager
§ 72. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen
af disciplinærsager.
Konfiskation
§ 73. Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse
om konfiskation, når genstande og penge er ulovligt indført,
erhvervet eller tilvirket i institutionen. Det samme gælder
for genstande og penge, der i øvrigt er medtaget, besiddet el-
ler rådet over i strid med regler eller anvisninger for ophold
i institutionen. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på
genstande og penge, der tilhører nogen, der ikke er ansvarlig
for det ulovlige forhold.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan endvidere træffe be-
stemmelse om konfiskation, når genstande og penge søges
indsmuglet til indsatte. Det gælder dog ikke, hvis de tilhø-
rer tredjemand, der ikke er ansvarlig for det ulovlige for-
hold. Det gælder heller ikke, hvis de tilhører den indsatte
og den indsatte godtgør ikke at have haft kendskab til det
ulovlige forhold.
Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet kan desuden træffe be-
stemmelse om konfiskation, når genstande og penge som
nævnt i stk. 1 findes på institutionens område, hvis det ikke
kan fastslås, hvem de tilhører.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen
af sager om konfiskation.
Modregning af erstatningsbeløb
§ 74. Hvis den indsatte under fuldbyrdelsen ved ansvars-
pådragende adfærd har forvoldt skade på ting, der tilhører en
af kriminalforsorgens institutioner, kan kriminalforsorgsom-
rådet bestemme, at erstatningsbeløbet skal modregnes i den
indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 42, stk. 1. Den
indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til dækning
af personlige fornødenheder.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen
af sager om modregning af erstatningsbeløb.
Kapitel 12
Strafafbrydelse
Strafafbrydelse ved undvigelse, udeblivelse,
varetægtsfængsling m.v.
§ 75. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, hvis den
dømte
1) udebliver, undviger eller i øvrigt selvforskyldt unddra-
ger sig straffuldbyrdelsen eller
2) anholdes eller varetægtsfængsles i mindst 24 timer.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om strafafbrydel-
se efter stk. 1.
Tilladelse til strafafbrydelse
§ 76. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,
kan tillade, at en straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes, når
1) ganske særlige omstændigheder af f.eks. arbejds-, ud-
dannelses-, familie- eller helbredsmæssig karakter taler
imod en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen,
2) fare for misbrug ikke antages at foreligge og
3) hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod strafaf-
brydelse.
Stk. 2. Tilladelse til strafafbrydelse betinges af, at den
pågældende ikke begår strafbart forhold. Tilladelse kan end-
videre betinges af, at den pågældende i øvrigt overholder
fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminal-
forsorgen.
Stk. 3. Hvis den pågældende ikke overholder de vilkår,
der er fastsat for tilladelsen til strafafbrydelse, eller nye op-
lysninger tilvejebringes, hvorefter den dømte, før tilladelsen
blev givet, havde begået strafbart forhold, kan tilladelsen
tilbagekaldes, således at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen
herefter genoptages snarest muligt.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om strafafbrydel-
se efter stk. 1.
Genoptagelse af straffuldbyrdelsen
§ 77. Straffuldbyrdelsen genoptages, når den indsatte på
ny giver møde eller pågribes med henblik på fortsat straf-
fuldbyrdelse, eller når kriminalforsorgen giver meddelelse
herom til den pågældende.
Kapitel 13
Fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens
pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen
§ 78. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,
kan bestemme, at den dømte midlertidigt eller for hele eller
resten af straffetiden anbringes på hospital, i familiepleje, i
egnet hjem eller i institution på Færøerne eller i Danmark,
når
1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje,
som i væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende
institution m.v.,
2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller
andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ik-
ke at anbringe eller beholde den dømte i arresthus eller
fængsel og
3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod
anbringelse uden for arresthus eller fængsel.
Stk. 2. Dømte, der er under 18 år, anbringes i institution
m.v. på Færøerne eller i Danmark som omhandlet i stk. 1,
medmindre
1) det skønnes at være bedst for den unge at udstå straffen
på Færøerne og der ikke kan findes en egnet institution
m.v. på Færøerne eller
11
2) afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod an-
bringelse uden for arresthus eller fængsel.
Stk. 3. Anbringelse betinges af, at den dømte ikke begår
strafbart forhold. Anbringelse kan endvidere betinges af,
at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder
undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.
Stk. 4. Hvis den dømte ikke overholder de vilkår, der er
fastsat for anbringelsen, eller nye oplysninger tilvejebringes,
hvorefter den dømte, før tilladelsen blev givet, havde begå-
et strafbart forhold, kan den pågældende tilbageføres eller
overføres til arresthus eller fængsel.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse
af dømte i institution m.v. uden for arresthus eller fængsel.
Kapitel 14
Løsladelse
Tidspunkt for løsladelsen
§ 79. Løsladelse sker efter endt strafudståelse eller i for-
bindelse med prøveløsladelse, strafafbrydelse eller benåd-
ning.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om tidspunktet
for løsladelsen samt om adgang til en kortere fremrykning
af dette tidspunkt, herunder i tilfælde, hvor en fremrykning
er begrundet i væsentlige beskæftigelsesmæssige eller andre
særlige hensyn.
Prøveløsladelse
§ 79 a. Når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2
måneder, er udstået, afgør justitsministeren eller den, mini-
steren bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades på
prøve.
Stk. 2. Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige
omstændigheder taler derfor og den dømte har udstået halv-
delen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse
herom træffes af justitsministeren eller den, som ministeren
bemyndiger dertil.
Stk. 3. Prøveløsladelse kan ikke ske med hensyn til den
ubetingede del af en dom efter straffelovens § 58, stk. 1.
Stk. 4. Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes
forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sikret den
pågældende passende ophold og arbejde eller andet under-
hold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de
vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter § 79 b, stk. 2.
§ 79 b. Løsladelse betinges af, at den pågældende ikke
i prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke
overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år,
kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.
Stk. 2. Det kan fastsættes som vilkår for løsladelsen, at
den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne
undergives tilsyn. Yderligere vilkår kan fastsættes efter reg-
lerne i straffelovens § 57. Vilkår om ophold i hjem, hospital
eller anden institution har ikke gyldighed for længere tids-
rum end den resterende straffetid.
§ 79 c. Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i
prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangs-
skridt, hvorved den pågældende sigtes for forholdet, træffer
retten afgørelse om reststraffen efter straffelovens § 40.
Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt de fastsatte
vilkår, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndi-
ger dertil,
1) tildele advarsel,
2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i
§ 79 b fastsatte længstetid eller
3) under særlige omstændigheder bestemme, at den på-
gældende skal indsættes til udståelse af reststraffen.
Stk. 3. Begår den prøveløsladte strafbart forhold i prøveti-
den, uden at der rejses tiltale herfor, finder reglerne i stk.
2 tilsvarende anvendelse. Det samme gælder, hvis den prø-
veløsladte i udlandet dømmes for strafbart forhold begået i
prøvetiden, uden at der i forbindelse med dommen er taget
stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen.
Stk. 4. Afgørelse efter stk. 2, jf. stk. 3, kan kun træffes
inden prøvetidens udløb.
Stk. 5. Træffes der ikke bestemmelse om fuldbyrdelse af
reststraffen efter stk. 1, jf. straffelovens § 40, eller stk. 2,
jf. stk. 3, anses straffen for udstået på det tidspunkt, da
prøveløsladelse fandt sted.
Stk. 6. Hvis genindsættelse er bestemt i medfør af stk.
2, jf. stk. 3, kan fornyet prøveløsladelse ske, selv om de
tidsmæssige betingelser i § 79 a, stk. 1 og 2, eller § 79
d, stk. 1, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Ved
afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til omfanget af
samfundstjeneste, som den pågældende har udført i medfør
af § 79 d, stk. 3 eller 4. Med hensyn til prøvetid efter
sådan prøveløsladelse gælder de i § 79 b fastsatte tider med
fradrag af den tid, i hvilken den pågældende tidligere har
været prøveløsladt.
§ 79 d. Når halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måne-
der, er udstået, kan justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, ud over de i § 79 a, stk. 2, nævnte til-
fælde beslutte, at den dømte skal løslades på prøve, hvis
hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det
og
1) den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny
at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behand-
lingsforløb, uddannelsesforløb, arbejdstræning eller ar-
bejde, eller
2) den dømtes forhold taler derfor.
Stk. 2. Det fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter
stk. 1, at den dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt,
hvor der er forløbet to tredjedele af straffetiden. Efter dette
tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den pågældende
fortsat undergives tilsyn.
Stk. 3. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1,
kan fastsættes et eller flere yderligere vilkår efter reglerne i
straffelovens § 57 og vilkår om, at den dømte skal udføre
ulønnet samfundstjeneste.
Stk. 4. Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr.
2, fastsættes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstje-
neste. Der kan fastsættes yderligere vilkår efter reglerne i
straffelovens § 57.
12
Stk. 5. Vilkår om samfundstjeneste kan ikke udstrækkes
ud over to tredjedele af straffetiden. Tilsynsmyndigheden
kan dog træffe afgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste
skal have en varighed ud over dette tidspunkt, hvis særlige
grunde taler derfor, dog ikke ud over den samlede straffetid.
Stk. 6. Prøveløsladelse i medfør af stk. 1-5 forudsætter,
at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der
er sikret den dømte passende ophold og arbejde eller andet
underhold, og at den dømte er egnet til og erklærer sig villig
til at overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter
stk. 3 og 4.
Stk. 7. Bestemmelserne i § 79 a, stk. 3, § 79 b, stk. 1 og
stk. 2, 3. pkt., og § 79 c samt straffelovens § 40 og § 63, stk.
1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 79 e. Når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstå-
et, afgør justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, om den dømte skal løslades på prøve.
Stk. 2. Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes
forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den
pågældende passende ophold og arbejde eller andet under-
hold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de
vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter stk. 3, 3. pkt.
Stk. 3. Løsladelse betinges af, at den dømte ikke i prøve-
tiden begår strafbart forhold, og at den pågældende overhol-
der de vilkår, som måtte være fastsat. Prøvetiden kan ikke
overstige 5 år. Straffelovens § 57 finder tilsvarende anven-
delse.
§ 79 f. Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i
prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangs-
skridt, hvorved den pågældende sigtes for forholdet, træffer
retten afgørelse om reststraffen efter straffelovens § 42.
Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt de fastsatte
vilkår, finder § 79 c, stk. 2-5, jf. § 79 e, stk. 3, tilsvarende
anvendelse.
§ 79 g. Ved hel eller delvis eftergivelse af en straf ved
betinget benådning kan det fastsættes som vilkår for benåd-
ningen, at bestemmelserne i § 79 c, stk. 2-5, og § 79 f,
stk. 2, samt straffelovens § 40 og § 42 finder tilsvarende
anvendelse.
Beslutning om prøveløsladelse
§ 80. Hvis den straf, der fuldbyrdes, giver mulighed for
prøveløsladelse efter § 79 a, stk. 1, skal afgørelsen om prø-
veløsladelse træffes på et sådant tidspunkt, at en eventuel
prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af to tredjedele
af straffen. Ved spørgsmål om prøveløsladelse efter § 79
e skal afgørelsen om prøveløsladelse træffes på et sådant
tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks efter
udståelse af 12 år af straffen af fængsel på livstid.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen
af sager om prøveløsladelse, herunder om pligt til fornyet
afgørelse af spørgsmålet om prøveløsladelse fra straf af
fængsel på livstid senest 1 år efter en afgørelse om nægtelse
af prøveløsladelse eller genindsættelse til udståelse af sådan
straf.
Gennemførelse af tilsyn og eventuelle særvilkår ved
prøveløsladelse
Almindelige bestemmelser om gennemførelse af tilsyn m.v.
§ 81. Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat
efter § 79 b, stk. 2, § 79 d, stk. 2-4, eller § 79 e, stk. 3, gen-
nemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt
i afgørelsen. Vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat efter
§ 79 d, stk. 3 eller 4, gennemføres af kriminalforsorgen. For
gennemførelse af vilkår om samfundstjeneste finder reglerne
i § 101, stk. 3, § 102 og § 103, stk. 1, i øvrigt tilsvarende
anvendelse.
§ 82. Kriminalforsorgsområdet skal vejlede den prø-
veløsladte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og
eventuelle særvilkår indebærer, herunder om virkninger af
vilkårsovertrædelse.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal endvidere i samar-
bejde med den prøveløsladte og senest i forbindelse med
tilsynets iværksættelse udarbejde en plan for tilsynsperioden
og tiden derefter. Denne plan skal jævnligt sammenholdes
med forholdene i tilsynsperioden og om nødvendigt søges
tilpasset ændringer i disse forhold.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorved be-
stemmelsen i stk. 2 kan begrænses i forhold til prøveløslad-
te, der ikke skønnes at have behov for bistand med hensyn
til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale og per-
sonlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes
muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
Tilsyn m.v. af kriminalforsorgen
§ 83. Vilkår om tilsyn indebærer, at den prøveløsladte
skal holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter dennes
nærmere bestemmelse, herunder møde hos kriminalforsor-
gen og modtage dennes besøg. Den prøveløsladte skal give
kriminalforsorgen oplysning om bopæl og beskæftigelse.
Stk. 2. Den prøveløsladte skal overholde særvilkår og
give kriminalforsorgen sådanne oplysninger, som gennemfø-
relsen af særvilkåret nødvendiggør.
Stk. 3. Den prøveløsladte skal på begæring dokumentere
afgivne oplysninger.
Stk. 4. Den prøveløsladte skal i øvrigt overholde de for-
skrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen
af tilsynet og eventuelle særvilkår.
§ 84. Kriminalforsorgen skal tilbyde den prøveløsladte
vejledning og bistand med hensyn til den pågældendes
beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold med
henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at
leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i
den forbindelse formidle kontakt til personer, institutioner
og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.
§ 85. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførel-
se af tilsyn og eventuelle særvilkår, herunder om tilsynets
iværksættelse, om kontakthyppighed og om samarbejde med
andre myndigheder m.v.
13
Vilkårsovertrædelse
§ 86. Kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med
henblik på at genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af
særvilkår, hvis den prøveløsladte unddrager sig tilsynet eller
gennemførelsen af særvilkår.
Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte forskrifter eller vil-
kår, kan kriminalforsorgen give et pålæg om at overholde
forskrifterne og vilkårene.
Stk. 3. Kriminalforsorgen skal snarest træffe afgørelse om
eventuel reaktion som følge af vilkårsovertrædelsen, jf. § 79
c, stk. 2 og 3, og § 79 f, stk. 2.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen
af sager om vilkårsovertrædelse, herunder om foranstaltnin-
ger efter stk. 1 og om meddelelse af pålæg efter stk. 2.
Tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen
§ 87. Justitsministeren kan efter forhandling med Færøer-
nes Landsstyre fastsætte regler om gennemførelse af tilsyn
m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen.
Gennemførelse af tilsyn m.v. ved betinget benådning og ved
strafafbrydelse m.v.
§ 88. Bestemmelserne i §§ 81-87 finder tilsvarende an-
vendelse ved tilsyn og særvilkår, der er fastsat ved benåd-
ning i de tilfælde, der er omfattet af § 79 g, ved strafafbry-
delse eller i øvrigt i medfør af bestemmelser i denne lov.
Kapitel 15
Særlige spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen ved
fuldbyrdelse af fængselsstraf m.v.
§ 89. Spørgsmålene om tilladelse til udgang, løsladelse
på prøve og andre væsentlige spørgsmål vedrørende den
indsatte skal af kriminalforsorgsområdet jævnligt tages op til
overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om kriminalfor-
sorgsområdets pligt til sagsbehandling som nævnt i stk. 1.
§ 89 a. Anvendelse af digital kommunikation kan ske,
hvis der er tale om en påmindelse til den, der er tilsagt til
afsoning eller møde m.v. hos kriminalforsorgen, om tid og
sted for fremmøde m.v.
Afsnit III
Bødestraffe
Kapitel 16
Fuldbyrdelse af bødestraffe
§ 90. En bøde skal betales til politiet, medmindre andet er
bestemt i afgørelsen.
Stk. 2. Politiet kan tillade henstand med eller afdragsvis
betaling af bøden.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om op-
krævning af bøder, herunder om den administrative behand-
ling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af
bøder, og om den administrative behandling af sager om
eftergivelse af bøder.
§ 91. Betales en bøde ikke, inddrives den, medmindre
politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt
vil forringe den pågældendes levevilkår.
Stk. 2. Politiet kan inddrive bøder ved udpantning og ved
indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne om
inddrivelse af skatter og afgifter til det offentlige m.m. og
reglerne om landsskat og kommuneskat. Pålæg om indehol-
delse gives af politiet. Politiet kan endvidere anmode TAKS
om at inddrive bøder ved udpantning og ved indeholdelse i
den pågældendes indtægter. 1. pkt. finder tilsvarende anven-
delse for inddrivelse ved TAKS.
Stk. 3. Politiet kan hos andre offentlige myndigheder ind-
hente de oplysninger, der er nødvendige for at varetage inde-
holdelsen. Endvidere kan politiet fra registre, der føres af
offentlige myndigheder, herunder domstolene, kræve de op-
lysninger om skyldnerens forhold, som findes af betydning
for tvangsfuldbyrdelsen. Oplysningerne meddeles skriftligt
eller ved direkte dataoverførsel.
Stk. 4. Bøder, der er idømt eller vedtaget på Færøerne,
kan inddrives i den øvrige del af riget i overensstemmelse
med de regler, der gælder dér. De danske og grønlandske
regler om fastsættelse af forvandlingsstraf finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. Bøder, der er idømt eller vedtaget i den øvrige
del af riget, kan inddrives på Færøerne i overensstemmelse
med de regler, der gælder her. Straffelovens § 55 finder til-
svarende anvendelse med hensyn til fastsættelse af forvand-
lingsstraf.
§ 92. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
Færøernes Landsstyre regler om udpantning og indeholdelse
af indtægter efter § 91, stk. 2, herunder om politiets og
TAKS’ kontrol med indeholdelsen, om skyldnerens pligt til
at give oplysninger til brug ved indeholdelsen, om pligter og
erstatningsansvar for den indeholdelsespligtige og om ud-
pantningsret for beløb, som den indeholdelsespligtige hæfter
for.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om inddrivelse efter § 91, stk. 4 og 5. Regler om
inddrivelse efter § 91, stk. 5, fastsættes efter forhandling
med Færøernes Landsstyre.
Stk. 3. For forsætlig eller uagtsom overtrædelse af be-
stemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 1, kan fastsættes
bødestraf. Der kan tillige fastsættes bestemmelser om straf-
ansvar for selskaber m.v. (juridiske personer) efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 93. Fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for en bøde sker
efter kapitel 2 om almindelige bestemmelser for fuldbyrdel-
se af straf og afsnit II om fuldbyrdelse af fængselsstraffe, jf.
straffelovens §§ 53-55.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om fuld-
byrdelse af forvandlingsstraf for bøde, herunder om den
administrative behandling af sager om fritagelse for eller
udsættelse med fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for bøde.
14
Afsnit IV
Betingede domme og domme med vilkår om
samfundstjeneste
Kapitel 17
Gennemførelse af betingede domme
Almindelige bestemmelser om gennemførelse af tilsyn m.v.
§ 94. Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat
efter straffelovens § 57, gennemføres af kriminalforsorgen,
medmindre andet er bestemt i afgørelsen.
§ 95. Kriminalforsorgsområdet skal vejlede den betinget
dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og even-
tuelle særvilkår indebærer, herunder om virkninger af vil-
kårsovertrædelse.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal endvidere i samar-
bejde med den dømte og snarest efter tilsynets iværksættelse
udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Den-
ne plan skal jævnligt sammenholdes med forholdene i til-
synsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i
disse forhold.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorved be-
stemmelsen i stk. 2 kan begrænses i forhold til betinget
dømte, der ikke skønnes at have behov for bistand med
hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale
og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågæl-
dendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
Tilsyn m.v. af kriminalforsorgen
§ 96. Vilkår om tilsyn indebærer, at den betinget dømte
skal holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter dennes
nærmere bestemmelse, herunder møde hos kriminalforsor-
gen og modtage dennes besøg. Den betinget dømte skal give
kriminalforsorgen oplysning om bopæl og beskæftigelse.
Stk. 2. Den betinget dømte skal overholde særvilkår og
give kriminalforsorgen sådanne oplysninger, som gennemfø-
relsen af særvilkåret nødvendiggør.
Stk. 3. Den betinget dømte skal på begæring dokumentere
afgivne oplysninger.
Stk. 4. Den betinget dømte skal i øvrigt overholde de for-
skrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen
af tilsynet og eventuelle særvilkår.
§ 97. Kriminalforsorgen skal tilbyde den betinget døm-
te vejledning og bistand med hensyn til den pågældendes
beskæftigelsesmæssige, sociale og personlige forhold med
henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at
leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i
den forbindelse formidle kontakt til personer, institutioner
og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.
§ 98. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførel-
se af tilsyn og eventuelle særvilkår, herunder om tilsynets
iværksættelse, om kontakthyppighed og om samarbejde med
andre myndigheder m.v.
Vilkårsovertrædelse
§ 99. Kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med
henblik på at genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af
særvilkår, hvis den betinget dømte unddrager sig tilsynet
eller gennemførelsen af særvilkår.
Stk. 2. Overtræder den betinget dømte vilkår for den
betingede dom, skal kriminalforsorgen afgive indberetning
herom til anklagemyndigheden, hvis vilkårsovertrædelsen
må antages at medføre en nærliggende risiko for kriminali-
tet.
Stk. 3. Overtræder den betinget dømte i øvrigt forskrifter
eller vilkår, kan kriminalforsorgen give et pålæg om at over-
holde forskrifterne og vilkårene. Er der tidligere givet pålæg
i anledning af tilsvarende overtrædelse, afgives indberetning
til anklagemyndigheden.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen
af sager om vilkårsovertrædelse, herunder om foranstaltnin-
ger efter stk. 1, om afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og
3 og om meddelelse af pålæg efter stk. 3.
Tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen
§ 100. Justitsministeren kan efter forhandling med Fæ-
røernes Landsstyre fastsætte regler om gennemførelse af
tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen.
Kapitel 18
Gennemførelse af domme med vilkår om samfundstjeneste
Bestemmelser om gennemførelse af vilkår om
samfundstjeneste
§ 101. Vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat efter
straffelovens § 63, gennemføres af kriminalforsorgen.
Stk. 2. Vilkår om samfundstjeneste indebærer, at den
dømte skal opfylde den fastsatte arbejdspligt inden for den
udmålte længstetid. Samfundstjenesten skal afvikles løbende
over den udmålte længstetid og må tidligst være afviklet, når
der er forløbet to tredjedele af afviklingsperioden, medmin-
dre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet træffer bestemmelse om
arbejdsstedet, hvor samfundstjenesten skal udføres. Den
dømte skal i øvrigt overholde de forskrifter, som kriminal-
forsorgen fastsætter om gennemførelsen af samfundstjene-
sten.
§ 102. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførel-
se af vilkår om samfundstjeneste, herunder om erstatning for
følger af ulykkestilfælde m.v. under udførelse af samfunds-
tjeneste.
Vilkårsovertrædelse
§ 103. Kriminalforsorgen skal føre kontrol med, at den
dømte opfylder den fastsatte arbejdspligt.
Stk. 2. Overtræder den dømte vilkåret om samfundstje-
neste eller de forskrifter, som kriminalforsorgen har givet
om udførelsen af samfundstjenesten, skal kriminalforsorgen
give den pågældende pålæg om at overholde vilkåret og
15
forskrifterne. Er der tidligere givet pålæg herom, afgives
indberetning til anklagemyndigheden.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen
af sager om overtrædelse af vilkår om samfundstjeneste.
Bestemmelser om gennemførelse af andre vilkår
§ 104. §§ 94-100 finder tilsvarende anvendelse på gen-
nemførelse af vilkår, der er fastsat efter straffelovens § 57.
Afsnit V
Forvaring
Kapitel 19
Fuldbyrdelse af forvaring
§ 105. Forvaring fuldbyrdes efter kapitel 2 om almindeli-
ge bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og afsnit II om
fuldbyrdelse af fængselsstraffe med den undtagelse, at for-
varing normalt fuldbyrdes i Herstedvester Fængsel i Dan-
mark.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om fuldbyrdelse
af forvaring, herunder om behandlingen af sager vedrørende
tilladelse til udgang, overførsel til anden institution og prø-
veudskrivning.
Afsnit VI
Fællesregler for fuldbyrdelse af straffe m.v.
Kapitel 20
Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf
m.v.
§ 106. En indsat har ret til erstatning efter reglerne i
retsplejelovens § 1049, hvis den indsatte uforskyldt, jf. dog
stk. 2, har
1) udstået fængselsstraf i for lang tid,
2) været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller sikringscel-
le eller
3) været udelukket fra fællesskab.
Stk. 2. Er anbringelse i forhørscelle eller udelukkelse fra
fællesskabet sket med henblik på at undersøge, om den ind-
satte har begået et strafbart forhold eller en disciplinærforse-
else, eller at forebygge, at den indsatte vil begå et strafbart
forhold eller en disciplinærforseelse, kan den indsatte ikke
tilkendes erstatning, hvis indgrebet ikke anses for uberetti-
get ud fra omstændighederne på tidspunktet for indgrebets
iværksættelse, medmindre der foreligger særlige omstændig-
heder.
Stk. 3. En dømt, der uforskyldt har afviklet for meget
samfundstjeneste, har ret til erstatning efter reglerne i rets-
plejelovens § 1049.
§ 107. Der kan tillægges den, der under fuldbyrdelse af
straf m.v. har været udsat for andre uforskyldte indgreb end
de i § 106 nævnte, erstatning efter reglerne i retsplejelovens
§ 1049, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er et indgreb sket med henblik på at undersøge,
om den indsatte har begået et strafbart forhold eller en disci-
plinærforseelse, eller at forebygge, at den indsatte vil begå
et strafbart forhold eller en disciplinærforseelse, kan den
indsatte ikke tilkendes erstatning, hvis indgrebet ikke anses
for uberettiget ud fra omstændighederne på tidspunktet for
indgrebets iværksættelse, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder.
§ 108. Krav om erstatning i medfør af § 106 eller § 107
skal fremsættes over for kriminalforsorgen, inden 2 måneder
efter at indgrebet er ophørt. Fremsættes kravet efter udløbet
af denne frist, kan det dog behandles, hvis overskridelsen
findes undskyldelig.
§ 109. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen
af krav om erstatning i anledning af indgreb under fuldbyr-
delse af straf m.v.
Kapitel 21
Betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner
§ 110. Indsatte, der har indtægtsgivende arbejde i eller
uden for arresthus, betaler for opholdet. Tilsvarende gælder
indsatte, der under afsoning har indtægt i form af offentlige
ydelser.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om betalingen.
Kapitel 22
Klageregler m.v.
Administrativ klageadgang
§ 111. Afgørelser, der træffes af en myndighed inden for
kriminalforsorgen, kan ikke påklages til højere administrativ
myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Afgørelser, der træffes i henhold til denne lov
af andre myndigheder end kriminalforsorgens myndigheder,
kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at afgø-
relser, der er truffet af kriminalforsorgsområdet, jf. stk. 1,
eller af andre myndigheder end kriminalforsorgens myndig-
heder, jf. stk. 2, kan påklages til Direktoratet for Kriminal-
forsorgen. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte
regler om klagefrist, behandling af klagesager og opsætten-
de virkning af klager.
Domstolsprøvelse
§ 112. Endelige administrative afgørelser kan, inden 4
uger efter at afgørelsen er meddelt den dømte, af denne
kræves indbragt til prøvelse for retten, hvis der er tale om
1) en afgørelse efter § 14 eller § 16 om straffetidsbe-
regning, medmindre klagen er begrundet i uenighed
om straffedommens fortolkning, jf. retsplejelovens §
1025,
2) en afgørelse efter § 55, stk. 5, om tilbageholdelse
af brev, hvis afgørelsen er begrundet i hensynet til
beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen,
3) en afgørelse efter § 70, stk. 1, jf. § 67, om disciplinær-
straf i form af strafcelle i mere end 7 dage,
4) en afgørelse efter § 73 om konfiskation af genstande
eller penge, hvis værdi overstiger det almindelige ve-
16
derlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigel-
se,
5) en afgørelse efter § 74 om modregning af erstatnings-
beløb, der overstiger størrelsen af det i nr. 4 nævnte
ugentlige vederlag,
6) en afgørelse efter § 80 om nægtelse af prøveløsladelse
i henhold til § 79 a, stk. 1, eller om nægtelse af prøve-
løsladelse efter § 79 e, når 14 år af straffen af fængsel
på livstid er udstået,
7) en afgørelse efter § 86, stk. 3, om genindsættelse af en
prøveløsladt til udståelse af reststraf i henhold til § 79
c, stk. 2 eller 3, eller til udståelse af straf af fængsel på
livstid i henhold til § 79 f, stk. 2,
8) en afgørelse efter § 88, jf. § 86, stk. 3, om indsættelse
af en betinget benådet til udståelse af straf eller rest-
straf i henhold til § 79 g,
9) en afgørelse om nægtelse af erstatning efter § 106
i anledning af uforskyldt udståelse af fængselsstraf i
for lang tid eller anbringelse i strafcelle i mere end 7
dage, jf. nr. 3, eller
10) en afgørelse efter § 21, stk. 2, nr. 1-4 og 7, og § 24,
nr. 1-4 og 7, om anbringelse i eller overførsel til en af-
soningsinstitution under kriminalforsorgen i Danmark
eller en afgørelse om, at den dømte fortsat skal afsone
i et fængsel eller et arresthus i Danmark.
§ 113. Indbringelse af sagen sker for Retten på Færøerne.
§ 114. Sagen indbringes for retten uden unødigt ophold af
Direktoratet for Kriminalforsorgen, der fremsender sagens
akter med oplysning om den påklagede afgørelse og en rede-
gørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt for de
beviser, der kan have betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om sagernes ind-
bringelse for retten.
§ 115. Som sagens parter anses den dømte, tredjemand,
hvis genstande eller penge konfiskeres, jf. §§ 73 og 123, og
justitsministeren.
Stk. 2. Hvis retten finder det fornødent, beskikker den en
advokat for den dømte, medmindre denne selv har antaget
en sådan.
§ 116. Sagen behandles på skriftligt grundlag, medmindre
retten bestemmer andet. Retten kan stille krav om tilveje-
bringelse af yderligere oplysninger.
Stk. 2. Behandles sagen mundtligt, træffer retten bestem-
melse om afhøring af den dømte og andre og om tilvejebrin-
gelse af beviser i øvrigt. Retten indkalder selv parter og
vidner.
§ 117. Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende
virkning, medmindre Direktoratet for Kriminalforsorgen el-
ler retten bestemmer andet.
§ 118. Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises,
eller om afgørelsen skal stadfæstes, ændres eller ophæves.
§ 119. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskik-
kede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der
er meddelt fri proces. Retten kan, når der er særlig anledning
til det, pålægge den dømte helt eller delvis at betale sagens
omkostninger.
Stk. 2. Om sagsomkostninger i de tilfælde, hvor der ikke
er beskikket advokat, gælder reglerne i retsplejelovens kapi-
tel 40.
§ 120. Kendelser, der er afsagt af Retten på Færøerne, kan
kæres til Østre Landsret af dem, der efter § 115, stk. 1, er
parter i sagen.
Stk. 2. Kære til Østre Landsret sker ved meddelelse til
Retten på Færøerne. Meddelelse kan ske mundtligt til rets-
bogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til Østre
Landsret.
Stk. 3. Under kære behandles sagen efter samme regler,
som er fastsat for behandlingen ved Retten på Færøerne. I
øvrigt gælder reglerne i retsplejelovens kapitel 47 om kæ-
re. Bestemmelsen i retsplejelovens § 436, stk. 2, 4. pkt.,
finder dog kun anvendelse, når den dømte ikke er frihedsbe-
røvet.
§ 121. Kendelser, der er afsagt af Østre Landsret, kan
ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse
til kære, hvis sagen er af principiel karakter. Retsplejelovens
§ 429, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ved kære til Højesteret finder § 120 tilsvarende
anvendelse.
§ 122. Hvis en afgørelse efter § 112, nr. 2, nr. 6, 1. led,
eller nr. 10, opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes
for retten, når der er forløbet 6 måneder fra kendelsens
afsigelse. Hvis en afgørelse efter § 112, nr. 6, 2. led, opret-
holdes, kan spørgsmålet først på ny indbringes for retten, når
der er forløbet 1 år fra kendelsens afsigelse. Afgørelser efter
§ 112, nr. 1, 3-5 og 7-9, kan ikke på ny indbringes for retten.
Stk. 2. Er der efter § 79 c sket genindsættelse til udståelse
af reststraf, kan afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse
først indbringes for retten, når der er forløbet 6 måneder
fra afgørelsen om genindsættelse. Er der efter § 79 f sket
genindsættelse til udståelse af straf af fængsel på livstid, kan
afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse først indbringes
for retten, når der er forløbet 1 år fra afgørelsen om genind-
sættelse.
§ 123. Bestemmelserne i §§ 112-121 finder tilsvarende
anvendelse ved klage fra andre end indsatte over en afgø-
relse efter § 73 om konfiskation hos den pågældende af
genstande eller penge, hvis værdi overstiger det almindelige
vederlag, der udbetales til indsatte for en uges beskæftigelse.
Afsnit VII
Slutnings- og overgangsbestemmelser
Kapitel 22 a
Kundgørelse
§ 123 a. Regler for indsatte i kriminalforsorgens institu-
tioner, som fastsættes af kriminalforsorgsområdet, indføres
ikke i Lovtidende eller i Kunngerðablaðið.
Stk. 2. Oplysning om indholdet af reglerne fås ved hen-
vendelse til vedkommende institution. Indsatte i kriminal-
17
forsorgens institutioner skal have adgang til at låne eller
gennemse et eksemplar af reglerne.
Kapitel 23
Ikrafttræden m.v.
§ 124. Loven træder i kraft den 1. juli 2023
Stk. 2. §§ 112 og 123 finder anvendelse på endelige admi-
nistrative afgørelser, der er truffet efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Sager, hvori der er truffet afgørelse af institutionen
inden lovens ikrafttræden, kan påklages til Direktoratet for
Kriminalforsorgen efter de hidtil gældende regler. Direktora-
tet for Kriminalforsorgens afgørelse i sager, der er påklaget
efter 1. pkt., kan ikke påklages til Justitsministeriet.
Stk. 4. Lov nr. 188 af 7. juni 1958 om arrestvæsenets
ordning på Færøerne ophæves.
18