B 10 - svar på spm. 25, om det vil være muligt at momsfritage aktiviteter, der har et sundhedsmæssigt formål
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på undervisning (borgerforslag). (Spørgsmål 25)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på undervisning (borgerforslag). (Spørgsmål 25)
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Besvaret af: skatteministeren
- Relevant for: Europaudvalget
SAU B 10 - svar på spm. 25.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/b10/bilag/0/2703403.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes svar på SAU B 10 spørgsmål nr. 25 af 2. maj 2023 (alm. del). Jeppe Bruus / Jeanette Rose Hansen 9. maj 2023 J.nr. 2023 - 227 Offentligt B 10 - endeligt svar på spørgsmål 25 Skatteudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, om det vil være muligt at momsfritage aktiviteter, der har et sundhedsmæssigt formål, herunder også i de tilfælde hvor der ikke ydes tilskud til en akti- vitet? Svar Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndar- bejde, madlavning m.m. Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal om momsfritagelsen for undervisning. Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis- ning. Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU- domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio- nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse. Jeg har til brug for besvarelsen indhentet nedenstående bidrag fra Skattestyrelsen, som jeg kan henholde mig til: ”Momsloven fritager lægevirksomhed og anden egentlig sundhedspleje. Det er dog en be- tingelse herfor, at leverandøren har de nødvendige faglige kvalifikationer, ligesom ydel- serne skal have til formål at forebygge, diagnosticere, behandle eller så vidt muligt hel- brede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder. Det er ikke afgørende i denne forbindelse, hvorvidt der ydes tilskud til aktiviteten. Landsskatteretten har dog i en sag vedrørende et fitnesscenter udtalt, at momsfritagelsen ikke omfatter klienternes brug af maskiner alene for at få motion eller almindeligt velvære. Derimod anerkendte Landsskatteretten, at adgang til og instruktion i at bruge specialud- viklede træningsbrikse kunne momsfritages, når det kunne dokumenteres, at klienten led af en sygdom, at klienten konstant var under vejledning, og at klientens tilstand løbende blev forbedret, og at dette blev afspejlet i træningsprogrammet. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at det på visse betingelser er muligt at momsfritage aktiviteter, der har et sundhedsmæssigt formål, herunder også i de tilfælde, hvor der ikke ydes tilskud til aktiviteten.”