Tidligere fortroligt aktstykke U af 3. juni 2021 vedr. mobilbaseret varsling.

Tilhører sager:

Aktører:


AG001082 Ophævet fortrolighed på akt. U om mobilbaseret varsling.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/aktstykke/aktstk.101/aktstykke/1955538/2703317.pdf

Tidligere fortroligt aktstykke U af 3. juni 2021 vedr. mobilbaseret varsling. Fortroligheden er ophævet ved
ministerens skrivelse af 21. marts 2023.
Forsvarsministeriet. København, den 26. maj 2021.
a. Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at anvende op til 161,2 mio. kr. i
perioden 2021-2022 til etablering af et mobilbaseret varslingssystem. Etableringen er nødvendig i
kraft af EU-direktiv (2018/1972), artikel 110, som pålægger medlemsstaterne at indføre offentlig
varsling af borgere via mobile enheder.
Udgiften i 2021 på 66,1 mio. kr. afholdes af de på finansloven for 2021 opførte bevillinger med
følgende fordeling:
- 7,7 mio. kr. afholdes på § 12.13.01. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
- 57,7 mio. kr. afholdes på § 12.13.03. Kapacitetsplan it
- 0,7 mio. kr. afholdes på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen
Eksistensen af nærværende aktstykke er offentlig, mens indholdet er fortroligt af hensyn til statens
forhandlingsposition ved udbud og kontrahering af projektet. Fortroligheden vil blive ophævet, når
alle væsentlige kontrakter er indgået.
b. Etableringen af et mobilbaseret varslingssystem følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv
2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommuni-
kation. Varslingssystemet skal ikke dække Færøerne og Grønland.
Projektet er forankret i Forsvarsministeriet og finansiering tilvejebringes på Forsvarsministeriets
bevilling. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er overordnet ansvarlig for implementering af
direktivet og ressortmyndighed for telesektoren, som etablering af varslingssystemet forudsætter
inddragelse af. Systemet skal opereres af Rigspolitiet under Justitsministeriet.
Projektets formål
Det mobilbaserede varslingssystem har til formål at varsle borgerne om alvorlige situationer via
mobile enheder. Ibrugtagning af varslingssystemet skal ske senest den 21. juni 2022.
Der findes ikke en eksisterende løsning i Danmark, der kan imødekomme direktivet. Derfor er
der indhentet løsningsforslag fra andre leverandører i EU. Løsningen består i, at mobiloperatørerne
på det danske marked etablerer deres respektive Cell Broadcast Centre (CBC), og Forsvarsministe-
riets Materiel- og Indkøbsstyrelse etablerer en Cell Broadcast Entity (CBE). Tilsammen udgør de
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
Forsvarsmin., j.nr. 2021/002874
AG001082
Offentligt
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Danmarks mobilbaserede varslingssystem. Varslingssystemet vil kunne udsende handlingsanvisende
advarsler til berørte borgere i geografisk afgrænsede områder.
Projektet følger retningslinjerne i den statslige it-projektmodel.
Udgifter ved projektet
De samlede projektomkostninger forventes at udgøre op til 161,2 mio. kr. i perioden
2021-2022. Det bemærkes, at bevillingen til projektet er udgiftsbaseret, jf. den særlige bevillings-
bestemmelse til budgetvejledningens pkt. 2.2.4 på § 12. Forsvarsministeriet på finansloven for
2021. Udgifterne til projektet fremgår af tabel 1.
Tabel 1: Samlede projektomkostninger 2021-2022 (mio. kr., 2021-pl)
2021 2022 Total
Anskaffelse af CBE-system - 30,5 30,5
Etablering af CBC-systemer hos mobil- operatørerne 43,2 40,0 83,2
Konsulentudgifter 8,0 13,4 21,4
Interne lønomkostninger 8,4 4,7 13,1
Risikopulje 6,5 6,5 13,0
Total 66,1 95,1 161,2
De endelige udgifter til etablering af CBE og CBC afhænger af udbud og indkøb i forventeligt 3.
kvartal 2021. I denne periode vil tildeling af udbuddet vedr. CBE finde sted, og mobiloperatørerne
vil indkøbe deres CBC løsninger.
Projektet har i analysefasen indhentet estimater på omkostningerne ved etableringen af et varslings-
system i Danmark. Disse ligger til grund for den beskrevne økonomi. Estimaterne kommer fra
mobiloperatørerne på det danske marked og fra fem internationale leverandører.
Driftsomkostningerne til projektet forventes årligt at udgøre 16 mio. kr. (2021-pl.) efter ibrugtag-
ning medio 2022. Projektet har ikke en fastsat levetid. Udgifterne afholdes inden for Forsvarsmini-
steriets økonomiske ramme.
Gevinster ved projektet
Der er overordnet to gevinster ved projektet:
i. Offentlig varsling af borgere
ii. Danmark får indført et tidssvarende mobilbaseret varslingssystem, der kan varsle borgerne via
mobile enheder i tilfælde af overhængende eller truende alvorlige nødsituationer og katastrofer. Var-
slingssystemet vil betyde en bedre og mere udbredt, målrettet, effektiv og fremtidssikret varsling end
i dag.
iii. Efterlevelse af EU-direktiv
Som medlem af EU er Danmark forpligtet til at indføre et mobilbaseret varslingssystem jf. artikel
110 i EU-direktiv (2018/1972) af 11. december 2018. Projektet sikrer, at Danmark lever op til
forpligtelsen om at implementere en løsning senest den 21. juni 2022.
Risikoprofil
2
Projektets økonomiske risikopulje er på ca. 13,0 mio. kr. Den er beregnet på baggrund af en
risikoprofil, hvor blandt andet sandsynlighed og konsekvens ved særligt relevante risici anføres og
vægtes. Hovedparten af risikopuljen hidrører risici relateret til et muligt behov for systemrettelser.
Projektets væsentligste risici er uddybet nedenfor.
i. Tidsplanen er komprimeret
Som følge af en komprimeret tidsplan er den største risiko, at Danmark ikke kan overholde den
direktivfastsatte frist om at indføre offentlig varsling af borgere via mobile enheder senest den 21.
juni 2022. For at kompensere for dette, har projektet fokus på at optimere leverancer i projektet og
centrale aktiviteter påbegyndes så snart, det er muligt.
ii. Risiko for at mobiloperatørerne ikke har ressourcer nok
Der er risiko for, at mobiloperatørerne ikke har tilstrækkelige ressourcer til at foretage installation
og test af deres del af varslingssystemet, da selskabernes implementering af 5G forventeligt vil træk-
ke på de samme ressourcer. Derfor udarbejder projektet en samarbejdsaftale med mobiloperatørerne,
hvor der aftales faste rammer for de ressourcer, der skal stilles til rådighed både tidsmæssigt og i
forhold til kvalifikationer.
Behandling i Statens It-råd
I marts 2021 blev projektet risikovurderet af Statens It-råd. Projektet blev kategoriseret som et
”højrisikoprojekt” primært på grund af den komprimerede tidsplan.
Det er It-rådets vurdering, at projektet for nuværende agerer hensigtsmæssigt inden for tidsrammen,
hvorfor It-rådet ikke har konkrete anbefalinger eller anser det nødvendigt med et eksternt review.
Der vil efter It-rådets ønske blive aftalt et udvidet opfølgningsforløb for projektet med henblik på,
at It-rådet kan komme med anbefalinger undervejs.
Tidsplan for fremtidige orienteringer
Forsvarsministeriet agter at orientere Finansudvalget efter tidsplanen i tabel 2.
Tabel 2: Tidsplan for orientering af Finansudvalget
Tidspunkt Orientering
4. kvartal 2021 Orientering i forbindelse med afsluttet udbud.
3. kvartal 2022 Orientering om idriftsættelse og generel projektstatus
i forbindelse med nedlukning af projektorganisation.
3. kvartal 2023 Orientering om projektets drift ét år efter nedlukning af projektorganisati-
on.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på, at udbud kan offentliggøres med henvisning
til budgetvejledningens pkt. 2.2.18.1.2.
d. Projektet har været forelagt Statens It-råd, hvis udtalelse vedlægges som bilag til dette aktstykke.
3
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at anvende op til 161,2
mio. kr. i perioden 2021-2022 til at offentliggøre udbud og gennemføre projekt om etablering af et
mobilbaseret varslingssystem.
Udgiften i 2021 på 66,1 mio. kr. afholdes af de på finansloven for 2021 opførte bevillinger med
følgende fordeling:
- 7,7 mio. kr. afholdes på § 12.13.01. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (Driftsbev.)
- 57,7 mio. kr. afholdes på § 12.13.03. Kapacitetsplan it (Driftsbev.)
- 0,7 mio. kr. afholdes på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen (Driftsbev.)
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 26. maj 2021
Trine Bramsen
/ Peter Thiesen
Til Finansudvalget.
4