Rigsombudsmandens beretning nr. 08/2023

Tilhører sager:

Aktører:


    orientering-nr-08-2023-fra-rigsombudsmanden-paa-faeroeerne

    https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/fæu/bilag/33/2703142.pdf

    Amtmansbrekkan 6 www.rigsombudsmanden.fo Telefon: +298 201 200
    FO-100 Tórshavn E-mail: ro@fo.stm.dk
    Tórshavn, den 8. maj 2023
    Orientering nr. 08/2023
    Udlandsudvalg ønsker farvandsafmærkning og fyrvæsen overtaget
    Lagtingets Udlandsudvalg har den 4. maj 2023 afgivet sin betænkning i sagen om overtagelse af sags-
    området farvandsafmærkning og fyrvæsen. Heraf fremgår det, at det er et enigt udvalg, der indstiller til
    Lagtinget at stemme for landsstyrets lovforslag om overtagelse af sagsområdet pr. 1. juni 2024. Sagsom-
    rådet, der bl.a. tæller 24 fyr og tilhørende bygninger, varetages i dag af Søfartsstyrelsen under Erhvervs-
    ministeriet. De årlige udgifter for den færøske landskasse ifm. overtagelsen er vurderet til 5 mio. kr.
    Landsstyremedlem Høgni Hoydal besøger fregatten Niels Juel
    I forbindelse med øvelsen Dynamic Mongoose (se Orientering nr. 07/2023), som foregik i havområdet
    mellem Norge, Island og Færøerne, besøgte landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender,
    Høgni Hoydal, sammen med andre indbudte gæster og medier fra ind- og udland, den danske fregat Niels
    Juel. Høgni Hoydal udtalte efterfølgende til KVF, at ingen ønsker en øget militarisering af området
    omkring Færøerne, men pga. den anspændte situation i verdenen, vil militærfartøjer oftere befinde sig i
    området. Landsstyrets opgave er ikke at skabe unødvendig frygt, men at sikre, at det, der foregår ved
    Færøerne, er forankret i det færøske demokrati. Færøerne samarbejder direkte med NATO og deltager
    også i øvelsen med patruljefartøjet Brimil. Det vigtigste er, at alt går gennem de færøske myndigheder,
    landsstyre og Lagtinget, påpeger Høgni Hoydal.
    Fortsat stor debat i medierne om Færøernes fiskeriaftale med Rusland
    Tirsdag den 2. maj 2023 holdt Javnaðarflokkurin i Folketinget ved MF Sjúrður Skaale en konference på
    Færøerne med titlen ”Exit Russland”, hvis hovedformål var at belyse Færøernes fiskerisamarbejde med
    Rusland. I forbindelse med konferencen havde Sjúrður Skaale fået udarbejdet en rapport, som bl.a.
    beskriver historien bag fiskeriaftalen med Rusland, som oprindelig er fra 1977, samt en gennemgang af
    den politiske debat der har været gennem tiden. Rapporten kommer ligeledes med en vurdering af,
    hvorvidt Færøerne har økonomisk fordel af aftalen, ligesom der foretages en beregning af, hvad en mulig
    værdiforøgelse af særlig blåhvilling ville betyde. Rapporten bygger på tal fra 2021 og når frem til, at
    Færøerne havde haft knap 400 mio. kr. mere i indtægt, hvis færinger selv fiskede de kvoter, som gives til
    Rusland og Norge.
    Rapporten har efterfølgende fået megen kritik. Ifølge Hanus Hansen, direktør for JFK, som er et af de
    rederier, som er i gang med at få bygget nyt skib til fiskeri i Barentshavet, er grundtallene i rapporten
    forkerte og vildledende. Hanus Hansen påpeger bl.a., at afhændelsesværdien af fisk fanget af færøske
    skibe i Barentshavet er omkring 200 mio. kr. højere i 2021 end fisk, som russere og nordmænd kan fiske
    Offentligt
    FÆU Alm.del - Bilag 33
    Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
    Amtmansbrekkan 6 www.rigsombudsmanden.fo Telefon: +298 201 200
    FO-100 Tórshavn E-mail: ro@fo.stm.dk
    i færøsk farvand. Og forskellen var større i 2022. Derudover regner Hanus Hansen med en værdiforøgelse
    på 15 pct. af fangsten i Barentshavet med de nye skibe. Økonom Hans Ellefsen fra Færøernes Universitet,
    som var med til at udarbejde udregningen til det tidligere landsstyre, som nåede frem til, at fiskeriaftalen
    med Rusland går i nul, sætter særlig spørgsmålstegn ved udregningen af værdiforøgelsen i Sjúrður Skaale’
    rapport.
    Sjúrður Skaale oplyser, at kritikkerne er velkomne til at komme med forslag og rettelser til tallene. Han
    pointerede allerede ved fremlæggelsen, at rapporten ikke tager højde for alt, og at der er mange andre
    faktorer, som ikke handler om økonomi, som også skal tages med i en vurdering af, hvorvidt aftalen med
    Rusland skal forsætte.
    Lagmand Aksel V. Johannesen har til KVF (Færøernes Radio og TV) udtalt, at ”landsstyret skal tale med
    en stemme i denne sag” og helst med så bred politisk tilslutning som muligt, og derfor vil lagmanden ikke
    kommentere på aftalen med Rusland, før der er opnået enighed i landsstyret. Den ventede redegørelse
    fra embedsmændene modtog landsstyret i forrige uge. Lagmanden mener ikke, at rapporten ”Exit
    Rusland” er med til at forstyrre landsstyrets arbejde, og lagmanden ser ikke noget forkert i, at Sjúrður
    Skaale lægger tal frem til diskussion i offentligheden.
    Den russiske ambassadør henvender sig til de færøske medier
    Den 1. maj 2023 fremgår det af flere færøske medier, at den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir
    Barbin, har sendt sine bemærkninger til tv-dokumentaren ”Skyggekrigen” til de færøske medier.
    Ambassadøren bemærker bl.a., at der er fremsat ubegrundede påstande om, at de russiske fiskeskibe
    udøver spionage, at fiskeriet foregår så gennemskueligt som muligt, og at fiskeriet er underlagt kontrol
    fra myndighederne i de lande, hvor fiskeriet foregår. Ambassadøren påpeger, at skibene jævnligt bliver
    undersøgt både på åbent hav, og når skibene er i havn. Spørgsmål om kontrol, brug af
    satellitsporingssystemer, og ombytning af informationer om fiskeskibe bliver prioriteret og bliver årlig
    præciseret inden for rammerne af møderne i Joint Faroese – Russian Fisheries Commission og Joint
    Norwegian – Russian Fisheries Commission. Det russiske fiskerisamarbejde med Færøerne og Norge er
    i fuld overensstemmelse med folkeretten.
    Danske politikere og mediers forsøg på at belyse forholdene mellem Færøerne og den Euroasiatiske
    Økonomiske Union, som et forsøg fra Rusland på at skabe splid mellem Færøerne og Danmark, betegner
    ambassadøren som fuldstændig ansvarsløst og provokerende. Ambassadøren fremhæver, at der aldrig har
    været et politisk grundlag for aftalen mellem Færøerne og den Euroasiatiske Økonomiske Union.
    Ambassadøren mener, at det kun er dem, der ikke har kendskab til emnet, eller dem som har onde
    hensigter om at ødelægge samarbejdet mellem Færøerne og Rusland på fiskeriområdet, som for alvor har
    mulighed for at udbrede misinformationen, som bliver spredt i de danske medier.
    PET’s vurdering af spionagetruslen mod rigsfællesskabet
    Tirsdag den 2. maj 2023 udkom PET’s vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og
    Grønland, som beskriver fremmede staters efterretningsvirksomhed mod rigsfællesskabet. Det fremgår
    bl.a., det er PET’s vurdering, at der er en trussel fra russisk og kinesisk efterretningsvirksomhed mod
    rigsdelene i Arktis og Nordatlanten. Truslen retter sig særligt mod danske, færøske og grønlandske
    myndigheder og beslutningstagere, herunder politikere og embedsmænd i landsstyret og Lagtinget på
    Færøerne og i Naalakkersuisut og Inatsisartut i Grønland. Hele PET’s vurdering kan læses her.
    Amtmansbrekkan 6 www.rigsombudsmanden.fo Telefon: +298 201 200
    FO-100 Tórshavn E-mail: ro@fo.stm.dk
    Vækst i indlån og udlån i de færøske pengeinstitutter
    Indlånsoverskuddet i de færøske pengeinstitutter var på 1,8 mia. kr. i februar 2023. De samlede indlån
    var på næsten 20,3 mia. kr. og de samlede udlån på 19,1 mia. kr. Indlånsoverskuddet faldt i 2021, hvor
    den danske del af BankNordik blev solgt, men siden har særlig fiskeri- og opdrætserhvervet øget sine
    indlån. Udlånene er ligeledes steget siden midt i 2022. Landsbanken mener ikke, at udlånene stiger for
    hurtigt i forhold til økonomien. Væksten kommer fra lån til private virksomheder og til husholdninger.
    Samtidig er lån fra danske realkreditinstitutioner til færøske husholdninger reducerede, og det kan ifølge
    Landsbanken skyldes, at husholdningerne, på grund af høje rentestigninger på fastforrentede
    realkreditlån, vælger at låne i færøske banker. Landsbanken oplyser, i en pressemeddelelse den 28. april
    2023, at de færøske banker har likviditet nok. Kravet til bankerne er, at nøgletallet for likviditet, LCR,
    skal være mere end 100 pct., hvilket alle banker opfyldte ved årsskiftet.
    Betri koncernen har fremlagt sit regnskab for 2022
    Betri koncernen, som omfatter bank-, forsikrings-, pensions- og ejendomsvirksomhed, opnåede i 2022
    et overskud på 27,8 mio. kr. efter skat, som, set i forhold til 2021, hvor resultatet var 276,8 mio. kr., må
    betegnes som et dårligt resultat. Bestyrelsesformanden Aslaug Gisladóttir begrunder resultatet med det
    usikre investeringsmarked, men påpeger samtidig, at Betri koncernen er en stærk og veldrevet koncern,
    og resultatet har ikke påvirket koncernens strategiske mål om at give medlemmerne mest muligt tilbage.
    I år uddeles 42 mio. kr. til kunderne i Betri Trygging (forsikringsdelen), ligesom der er afsat 30 mio. kr.
    til støtte af samfundsgavnlige formål.
    BankNordik har fået ny direktør
    BankNordik offentliggjorde den 27. april 2023 regnskabstallene for årets første kvartal, som viser et
    overskud på 75 mio. kr. før skat. Ledelsen forventer et nettoresultat på 210-240 mio. kr. i 2023. Samme
    dag fratrådte bankens direktør Árni Ellefsen, som har været en del af koncernledelsen i 11 år, og Turið
    F. Arge tiltrådte som ny direktør. Turið F. Arge er den første kvindelige bankdirektør i færøsk
    bankhistorie, og hun har arbejdet i banken siden 2007 og været del af ledelsen siden 2015.
    For første gang i historien kvalificerede Færøerne sig til EM i håndbold
    Færøernes håndboldherrer, med den danske landstræner Peter Bredsdorff-Larsen, har for første gang i
    historien kvalificeret sig til en håndboldslutrunde. Det skete, selv om Færøerne tabte 33-38 til Østrig i
    den sidste EM-kvalifikationskamp, da nederlaget var smalt nok til, at Færøerne sluttede blandt de fire
    bedste treere på tværs af kvalifikationsgrupperne. Færøerne sikrede sig dermed en plads til EM-
    slutrunden, som spilles i Tyskland den 10.-28. januar 2024.