L 85 - svar på spm. 3, om ministeren vil sikre, at undersøgelsen bliver uvildig, uafhængig og i regi af Folketinget
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. (Spørgsmål 3)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
Besvarelse af spørgsmål 3 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen vedrørende forslag til lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste ( L 85).pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l85/spm/3/svar/1955427/2703120.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Udvalg for Forretnings- ordenen vedrørende forslag til lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjene- ste (L 85) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (L 85), som Folketingets Udvalg for Forret- ningsordenen har stillet til justitsministeren den 11. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Peter Hummelgaard / Christian Fuglsang Folketinget Udvalget for forretningsordenen Christiansborg 1240 København K Dato: 8. maj 2023 Kontor: Stats- og Menneskerets- kontoret Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras- mussen Sagsnr.: 2023-0037-0173 Dok.: 2803059 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 85 - endeligt svar på spørgsmål 3 Udvalget for Forretningsordenen 2022-23 (2. samling) Side 2/3 Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen ved- rørende forslag til lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsen- delse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (L 85): ”Vil ministeren redegøre for, om han vil sikre, at undersøgelsen bliver uvildig og uafhængig og i regi af Folketinget?” Svar: 1. Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 1, at der nedsættes en undersøgel- seskommission bestående af tre medlemmer, der udpeges af justitsministe- ren. Formanden og de øvrige medlemmer udpeges blandt dommerne i Ve- stre Landsret efter indstilling fra præsidenten for denne ret. Som det fremgår af lovforslagets § 2, skal undersøgelseskommissionens medlemmer og den person, der udpeges efter § 1, stk. 2, være uvildige og uafhængige af de myndigheder, personer mv., hvis forhold undersøges. Det samme gælder for undersøgelseskommissionens medhjælpere i øvrigt. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, opstiller den fo- reslåede bestemmelse de habilitetskrav, der gælder for medlemmerne af kommissionen, udspørgeren, sekretariatet samt eventuel anden bistand. Den foreslåede bestemmelse skal – i lighed med § 3 i lov om undersøgel- seskommissioner og granskningskommissioner, som bestemmelsen i det væsentlige svarer til – fortolkes i overensstemmelse med retsplejelovens § 61, hvorefter ingen må handle som dommer, hvis der foreligger omstændig- heder, som er egnede til at rejse tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed. Ved vurderingen af en persons habilitet skal der desuden lægges vægt på den funktion, som den pågældende skal udføre for kommissionen. Det påhviler justitsministeren ved udpegningen af kommissionsmedlem- merne mv. at sikre, at habilitetskravene er opfyldt. Som det fremgår ovenfor, udpeges formanden og de øvrige medlemmer blandt dommerne i Vestre Landsret efter indstilling fra præsidenten for denne ret. Side 3/3 2. Uafhængighed og uvildighed er naturligvis af afgørende betydning, når der gennemføres en kommissionsundersøgelse. Det er regeringens opfat- telse, at det fremsatte lovforslag sikrer dette. Lovforslaget sikrer således, at undersøgelseskommissionens medlemmer – der som nævnt vil skulle bestå af tre landsdommere fra Vestre Landsret – samt kommissionens udspørger og øvrige medhjælpere skal være uvildige og uafhængige af de myndigheder, personer mv., hvis forhold undersøges. Desuden vil undersøgelseskommissionen selv skulle tilrettelægge sin under- søgelse. Undersøgelseskommissionen vil med andre ord skulle gennemføre undersø- gelsen i fuldstændig uafhængighed, og regeringen vil ikke have mulighed for at påvirke undersøgelseskommissionens konklusioner. Det ændrer ikke herpå, at undersøgelseskommissionen formelt bliver nedsat af justitsmini- steren. Det kan endelig bemærkes, at det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om undersø- gelseskommissioner og granskningskommissioner, at justitsministeren kan nedsætte en kommission til at gennemføre en undersøgelse af nærmere be- stemte forhold af almenvigtig betydning. En sådan kommission skal ned- sættes, hvis Folketinget vedtager beslutning herom. Der er således helt sæd- vanligt og i overensstemmelse med det almindelige udgangspunkt i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, at det er justits- ministeren, der nedsætter undersøgelseskommissioner.