EU-note om valget af en ny formand for Europa-Kommissionen

Tilhører sager:

Aktører:


    EU-note om valget af ny Kommissionsformand 2014.docx

    https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/UPN/bilag/233/1382573.pdf

    1/8
    Europaudvalget
    EU-konsulenten
    EU-note
    Til:
    Dato:
    Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
    20. juni 2014
    Vanskeligt valg af ny formand for Europa-Kommissionen
    Europa-Parlamentet skal ifølge planen vælge Europa-Kommissionens næste
    formand på sin session den 14.-17. juli, så en ny Kommission kan tiltræde
    senest den 1. november 2014. For at dette kan ske, skal EU-landenes stats-
    og regeringschefer dog først nå at blive enige om en kandidat til posten på
    Det Europæiske Råds møde den 26.-27. juni.
    Det komplicerede magtspil om, hvem der skal stå i spidsen for den nye Kom-
    mission er dog for længst i fuld gang mellem EU-landene og Europa-
    Parlamentet. Det vigtigste stridspunkt handler om, hvem, der har retten til at
    indstille kandidaten til Kommissionsformandsposten.
    Ifølge traktaten ligger denne opgave hos stats- og regeringscheferne i Det
    Europæiske Råd. Men Europa-Parlamentet mener, at det bør have afgørende
    indflydelse på Det Europæiske Råds nominering, når det nu i sidste ende er
    Europa-Parlamentet, som vil skulle godkende kommissionsformanden.
    Spidskandidatproceduren
    Europa-Parlamentet iværksatte allerede forud for europaparlamentsvalget i
    maj en særlig udvælgelsesproces - den såkaldte ”spidskandidatprocedure”,
    som indebærer at Kommissionens formand skal vælges blandt særligt ud-
    nævnte spidskandidater fra de europæiske politiske partier 1. Ifølge Parlamen-
    1
    Allerede den 18. september 2012 foreslog den tidligere tyske udenrigsminister Guido Wester-
    welle sammen med 10 andre EU-landes udenrigsministre en tilsvarende procedure. Guido We-
    Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14
    UPN Alm.del Bilag 233
    Offentligt
    2/8
    tet består første skridt af denne procedure i, at Det Europæiske Råd til posten
    som kommissionsformand skal nominere spidskandidaten fra det af de euro-
    pæiske politiske partier, som er i stand til at skaffe opbakning fra et flertal i
    Parlamentet. Europa-Parlamentet vælger derefter selv spidskandidaten til
    posten som kommissionsformand, når denne har forhandlet et politisk pro-
    gram på plads med Parlamentets politiske grupper for de kommende fem år,
    som bakkes op af et flertal.
    De europæiske politiske partiers kandidater til posten som Kommissionsformand:
    Det Europæiske Folkeparti (EPP): Jean-Claude Juncker (Luxembourg)
    Europæiske Socialdemokrater: Martin Schulz (Tyskland)
    Liberale ALDE: Guy Verhofstadt (Belgien)
    De Grønne: José Bové (Frankrig) og Ska Keller (Tyskland)
    Europæiske Venstrefløj: Alexis Tsipras (Grækenland - SYRIZA)
    Når Europa-Parlamentet modsat tidligere blander sig så direkte i, hvem Det
    Europæiske Råd skal nominere til Kommissionsformandsposten, skyldes det
    en ny bestemmelse i Lissabontraktaten, som pålægger Det Europæiske Råd
    at indstille sin kandidat ”under hensyntagen til resultatet af europaparlaments-
    valget”.
    Europa-Parlamentet fortolker denne bestemmelse derhen, at den sigter mod
    at styrke Europa-Kommissionens demokratiske legitimitet, hvilket ifølge Par-
    lamentet bedst gøres ved at styrke Parlamentets og de europæiske politiske
    partiers rolle i forbindelse med nomineringen af en kommissionsformands-
    kandidat2.
    Juncker er favorit
    Europa-Parlamentets Formandskonference opfordrede på denne baggrund
    den 27. maj ”Det Europæiske Folkepartis” (PPE) spidskandidat Jean Claude
    Juncker til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentets politiske grup-
    per om et politisk program for Kommissionen for de kommende fem år, som
    kan støttes af et flertal, da PPE-gruppen trods tilbagegang i forhold til valget i
    2009 stadig er Parlamentets største3.
    sterwelle præsenterede anbefalingerne sammen med den polske udenrigsminister Radek
    Sikorski i en fælles kronik i New York Times fra den 17. september 2012.
    2
    Europa-Parlamentet opfordrede den 22. november 2012 de europæiske politiske partier til at
    nominere hver deres spidskandidater til posten som kommissionsformand, så de europæiske
    vælgere på denne måde indirekte kunne stemme på en kommissionsformand ved europapar-
    lamentsvalget i maj
    3
    PPE-gruppen konstituerede sig den 4. juni med 222 medlemmer, hvilket gør den til største
    politiske gruppe i Europa-Parlamentet. Ny formand for gruppen bliver den tyske CSU’er Man-
    fred Weber, som var næstformand i gruppen fra 2004-2014. PSE-gruppen valgte den 18. juni
    Martin Schultz som ny formand.
    3/8
    Heroverfor står en gruppe EU-lande, som mener, at det er stats- og rege-
    ringschefernes prærogativ at foreslå en ny kommissionsformand. Navnlig har
    den britiske premierminister David Cameron meldt ud, at den britiske regering
    ikke kan støtte den af Europa-Parlamentet tilrettelagte udvælgelsesproces og
    dermed heller ikke den af Europa-Parlamentet foreslåede spidskandidat, Jean
    Claude Juncker. Modviljen mod spidskandidatproceduren støttes af Sverige,
    Holland og Ungarn.
    Bortset fra disse lande og Tyskland har de fleste regeringer dog endnu ikke
    offentligt tilkendegivet, hvor de står. Den tyske kansler Angela Merkel gav sin
    støtte til Jean Claude Juncker den 4. juni i en tale i Forbundsdagen. Regerin-
    gerne i Østrig, Luxembourg og Malta har siden fulgt trop og udtrykt deres
    støtte til Juncker.
    Helt afgørende for om der blandt EU-landene kan skabes opbakning fra et
    kvalificeret flertal af lande til Jean Claude Juncker, vil dog formentligt være,
    hvad de socialdemokratisk ledede regeringer i Italien og Frankrig, melder ud1
    .
    Et blokerende mindretal af lande kræver opbakning fra EU-lande repræsente-
    rende 93 stemmer i Det Europæiske Råd. Et sådant blokerende mindretal
    kunne f.eks. udgøres af UK(29), Italiens (29), Nederlandene (13), Ungarn (12)
    og Sverige (10).
    Hvad siger traktaten?
    Det Europæiske Råd træffer beslutning om, hvem det vil foreslå som kommissionsformand
    med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at et enkelt EU-land ikke kan blokere for en kandi-
    dat. Når det Europæiske Råd har nomineret en kandidat, skal kandidaten efterfølgende
    vælges af Europa-Parlamentet, hvilket sker med et absolut flertal af Parlamentets 751
    medlemmer (376). Hvis Europa-Parlamentet forkaster kandidaten, har Det Europæiske
    Råd ifølge traktaten én måned til at foreslå en ny kandidat.
    Det Europæiske Råd skal desuden ifølge erklæring nr. 11 til Lissabontraktaten, foretage
    de nødvendige høringer af Europa-Parlamentet vedrørende ”profilen for kandidaterne til
    posten som Kommissionsformand” forud for Det Europæiske Råds afgørelse om, hvem
    man vil indstille som ny kommissionsformand.
    Spidskandidatproceduren omtales ingen steder direkte i traktaten, men bygger på TEU art.
    17, stk. 7 EU-traktaten, som pålægger Det Europæiske Råd at indstille sin kandidat ”under
    hensyntagen til resultatet af europaparlamentsvalget”.
    4/8
    Hvilke kriterier?
    Som vi har set lægger Europa-Parlamentet stor vægt på, at formanden for
    Kommissionen nyder støtte fra et flertal blandt de politiske grupper i Europa-
    Parlamentet. Men også en række andre kriterier kan komme i spil, når Det
    Europæiske Råd skal forsøge at blive enige om en kandidat.
    Et kriterium som ved tidligere valg af kommissionsformænd har vist sig afgø-
    rende, er kandidatens politiske tilhørsforhold set i forhold til den politiske
    sammensætning af gruppen af stats- og regeringschefer i Det Europæiske
    Råd.
    Tabel 2: Partitilhørsforhold for tidligere formænd for Europa-Kommissionen i perioden
    1979 til 2009
    Udpeget i år Navn Europæisk parti
    2009 José Manuel Barroso EPP
    2004 José Manuel Barroso EPP
    1999 Romano Prodi S&D
    1994 Jacques Santer EPP
    1989 Jacques Delors S&D
    1984 Jacques Delors S&D
    1981 Gaston Thorn ALDE
    1977 Roy Jenkins PES
    Ifølge et papir fra Jacques Delors instituttet ”Notre Europe” fra 2. juni 2014 er
    Kommissionsformanden de sidste 20 år kommet fra den europæiske politiske
    familie, som har været den dominerende i Det Europæiske Råd. Dette vil dog
    ikke være til megen hjælp denne gang, idet der er næsten dødt løb mellem
    PPE og S&D. 12 af de nuværende stats- og regeringschefer kommer fra PPE
    mod 11 fra S&D, mens tre er fra ALDE.
    Tabel 1: EU-landenes regeringschefer fordelt efter europæisk partitilhørsforhold i 2014:
    EU-landenes regeringschefer EU-land Europæisk parti
    Xavier Bettel Luxembourg ALDE
    Donald Tusk Polen EPP
    Taavi Rõivas Estland ALDE
    Laimdota Straujuma Letland PPE
    Dalia Grybauskaitė (præsident) Litauen PPE
    Angela Merkel Tyskland PPE/S&D
    Di Rupo Belgien S&D
    Mark Rutte Holland ALDE/S&D
    Francois Hollande (præsident) Frankrig S&D
    5/8
    David Cameron Storbritannien AECR
    Frederik Reinfeld Sverige PPE
    Helle Thorning-Schmidt Danmark S&D
    Sauli Niinistö (præsident) Finland PPE
    Enda Kenny Irland PPE
    Pedro Passos Coelho Portugal S&D
    Mariano Rajoybrey Spanien PPE
    Matteo Renzi Italien S&D
    Antonis Samaras Grækenland PPE
    Plamen Oresharski Bulgarien S&D
    Traian Basescu (præsident) Rumænien PPE
    Victor Orban Ungarn PPE
    Joseph Muscat Malta S&D
    Nicos Anastasiades (præsident) Cypern PPE
    Bohuslav Sobotka Tjekkiet S&D
    Robert Fico Slovakiet S&D
    Werner Fayman Østrig S&D
    Zoran Milanovic Kroatien S&D
    Alenka Bratušek Slovenien Har søgt men opgi-
    vet ALDE
    Jacques Delors instituttets papir viser desuden, at også andre kriterier som
    nationalitet/regionalitet, køn og personlig profil kan spille ind. Eksempelvis har
    EU aldrig haft en kommissionsformand fra Nordeuropa eller Østeuropa eller
    en kvinde, men til gengæld er alle kommissionsformænd bortset fra to kom-
    met fra et af EU’s seks stiftende medlemslande. Alle kommissionsformænd
    siden Jacques Santer har været tidligere regeringschefer. Dette kunne hjælpe
    Juncker, som var statsminister i Luxembourg i perioden 1995 til 2013.
    Endelig er valget af formand til Kommissionen traditionelt tæt kædet sammen
    med udnævnelserne til en række andre vigtige topposter såsom formanden
    for Det Europæiske Råd, Formanden for Europa-Parlamentet, EU’s Højtstå-
    ende Udenrigsrepræsentant og formanden for Eurogruppen.
    Det er her normalt, at man enes om en balanceret pakke, hvor flere af de
    ovenfor nævnte hensyn kan tilgodeses samtidig.
    Lykkes det at finde en Kommissionsformand?
    Om det lykkes Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet at blive enige om
    en kandidat inden Europa-Parlamentets session den 14.-17. juli, er svært at
    spå om. Herman Van Rompuy fører bilaterale samtaler med de 28 EU-landes
    stats- og regeringschefer frem til Det Europæiske Råds møde den 26. juni.
    6/8
    Men hvis Juncker, som spidskandidat for PPE, kan samle støtte fra et bredt
    flertal i Europa-Parlamentet, vil han formentligt have gode chancer for at blive
    nomineret af Det Europæiske Råd og dermed blive ny kommissionsformand.
    Det Europæiske Råds formand, Herman Van Rompuy har konsulteret Euro-
    pa-Parlamentets politiske grupper. De første meldinger herfra er ifølge det
    europæiske nyhedsbrev Agence Europe, at der er fuld støtte til Junckers kan-
    didatur fra PPE, PSE og ALDE.
    Men hvis det ikke lykkes Juncker, synes bl.a. De Europæiske Socialdemokra-
    ters spidskandidat tyskeren Martin Schultz klar til at prøve at finde flertal for,
    at han selv kan blive kommissionsformand. Schultz understregede således i
    en pressemeddelelse den 18. juni, at S&D kun vil støtte en kommissionsfor-
    mand, som er klar til at varetage EU's store udfordringer med bekæmpelsen
    af arbejdsløshed og skatteunddragelse4.
    Andre kandidater eller udsættelse?
    Ifølge presseforlydende har Van Rompuy dog ikke andre kandidater end
    Juncker på tegnebrættet forud for topmødet den 26.-27. juni, ligesom den
    tyske kansler Merkel ifølge pressen støtter, at Juncker nomineres på Det Eu-
    ropæiske Råds møde den 26.-27. Juni.
    Alligevel kan man ikke helt udelukke, at det Europæiske Råd kommer op med
    en helt tredje kandidat til posten som Kommissionsformand eller at beslutnin-
    gen udsættes.
    Navnlig Storbritannien er imod Juncker som ny kommissionsformand, da man
    ikke anser Juncker for at være den rette mand til at stå i spidsen for de nød-
    vendige reformer af EU, som skal overbevise de EU-skeptiske briter om, at
    landet har en fremtid i EU. Spørgsmålet er dog, hvor mange EU-lande, der
    når det kommer til stykket, er villige til at bakke op om Camerons nej til spids-
    kandidatproceduren og Juncker?
    Det synes således usikkert, om det vil lykkes EU-landene at nå til enighed om
    en kandidat til kommissionsformandsposten allerede på Det Europæiske
    Råds møde den 26-27. juni, eller om nomineringen vil trække ud. Lykkes det
    ikke, er der ifølge den franske avis Le Monde planlagt en uformel middag
    mellem stats- og regeringscheferne medio juli. Stats- og regeringscheferne
    4 Martin Schultz trådte den 18. juni 2014 tilbage som formand for Europa-Parlamentet for at
    overtage posten som formand for S&D-gruppen for helt at kunne hellige sig forhandlingerne om
    en ny kommissionsformand og et program for Kommissionens arbejde de kommende fem år.
    7/8
    skal dog huske på, at den nye kommissionsformand i sidste ende skal vælges
    af Europa-Parlamentet.
    Mvh
    Morten Knudsen
    (3695)
    8/8
    BILAG 1:
    11. Erklæring ad artikel 17, stk. 6 og 7, i traktaten om Den Europæiske Union
    Efter konferencens opfattelse har Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd i over-
    ensstemmelse med traktaternes bestemmelser et fælles ansvar for, at den proces, der
    fører til valg af formanden for Europa-Kommissionen, forløber hensigtsmæssigt.
    Forud for afgørelsen i Det Europæiske Råd foretager repræsentanter for Europa-
    Parlamentet og Det Europæiske Råd derfor de nødvendige høringer inden for de ram-
    mer, der anses for mest velegnede. I overensstemmelse med artikel 17, stk. 7, første
    afsnit, skal disse høringer vedrøre profilen for kandidaterne til posten som formand for