Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

4. maj 2023
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 16. maj 2023
1) Revision af forordning om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR)
KOM (2022) 697, KOM (2022) 698 2
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet
2) Implementering af genopretningsfaciliteten
KOM(2020)408, KOM(2022)231 15
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Finansministeriet
3) Indberetningspligt for oplysninger vedr. kryptoaktiver og e-penge (DAC8)
KOM 2022 (707) 29
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet
4) Revision af rammer for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og
nationale indskydergarantiordninger (CMDI)
KOM (2023) 225, KOM (2023) 226, KOM (2023) 227, KOM (2023)228,
KOM (2023)229
43
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet
5) Økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke 57
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Skatteministeriet og
Udenrigsministeriet
6) Internationale møder: Opfølgning på G20- og IMF-møder, 12.-14. april
2023
KOM-dokument foreligger ikke 64
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
7) Kommissionens forslag til makrofinansiel assistance til Nordmakedonien
2023-2024
KOM (2023) 74 69
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
8) Kommissionens forslag til makrofinansiel assistance til Moldova 2023-2024
KOM (2023) 53 75
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
Offentligt
Rådsmøde 16/5-23 - økofin - Bilag 1
Europaudvalget 2023
Side 2 af 81
Dagsordenspunkt 1: Revision af forordningen om europæisk
markedsinfrastruktur (EMIR)
KOM(2022)697, KOM(2022)698
1. Resume
Rådet forhandler aktuelt om en pakke af forslag fremsat af Kommissionen 7. december 2022
vedr. europæisk markedsinfrastruktur (EMIR), der fastlægger rammer i EU for clearing af han-
del med afledte finansielle instrumenter (derivater), dvs. instrumenter hvis værdi afhænger af ud-
viklingen i et underliggende aktiv fx aktier, obligationer, valutaer mv.
Sagen er ikke på ECOFIN 16. maj 2023, men der sigtes muligvis efter enighed i 1. halvår eller
2. halvår 2023. Der er endnu ikke fremlagt et kompromisforslag. Efter enighed i Rådet skal
forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.
Formålet med forslagene er at styrke EU’s interne system for udførelse (clearing) af handel med
derivater. Forslaget fastlægger regler mhp. at reducere europæiske selskabers handel med derivater,
som cleares igennem såkaldte centrale modparter (CCP’er) fra tredjelande. Centrale modparter er
en finansiel virksomhed, der understøtter clearing af finansielle transaktioner mellem to handels-
parter og påtager sig modpartsrisikoen i tilfælde af, at en af handelsparterne i en kontrakt ikke
kan betale i henhold til aftalen.
Kommissionen foreslår dels at introducere krav til virksomheder om clearing af en andel af syste-
misk vigtige derivater i EU-CCP’er, dels at lempe ansøgningsprocedurer for at udvide EU-
CCP’ers forretning mhp. at tiltrække mere clearing af derivater til EU. Kommissionen foreslår
desuden at styrke det fælleseuropæiske tilsyn med EU-CCP’er og at øge tilsynet med ikke-finan-
sielle virksomheders brug af derivater.
Der er ingen CCP’er i Danmark, og danske virksomheder bruger i stedet udenlandske CCP’er,
herunder særligt dem i Storbritannien. Derivater anvendes bl.a. af ikke-finansielle virksomheder
til at afdække risici ved valutakursudsving i forbindelse med grænseoverskridende handel. Energi-
producenter anvender ofte en bestemt type af derivater, såkaldte futurekontrakter, der indebærer,
at producenten skal sælge en enhed energi, fx 1 Megawatt time (MWh), på et fremtidigt tidspunkt
og til en forudbestemt pris. Derudover anvender pensionsselskaber derivater til at afdække risici
ved renteudsving over for de pensionskunder, som modtager en garanteret fast renteudbetaling.
Forslagene ventes at have positive og negative samfundsøkonomiske konsekvenser og negative er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. Der ventes ikke at være direkte statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter formålet om på længere sigt at tiltrække mere aktivitet til EU og reducere
overdreven afhængighed af tredjelands CCP’er, og er åben for at drøfte, hvilke tiltag, der bedst
muligt kan opnå dette formål. Regeringen støtter intentionen om at gøre EU-CCP’er mere kon-
kurrencedygtige ved at skabe mere lempelige procedurer i EU mhp. at tiltrække mere clearingak-
tivitet til EU.
Regeringen finder det samtidig vigtigt, at udformningen af sådanne tiltag til at opnå formålet er
foreneligt med, at selskaber i EU fortsat har adgang til clearing på de globale finansielle markeder
for at understøtte omkostningseffektiv eksekvering af derivater og for ikke at give såkaldte clea-
ringmedlemmer/brokers i EU, som på vegne af deres kunder formidler clearing til CCP’er, en
Side 3 af 81
konkurrencemæssig ulempe. Regeringen understreger, at eventuelle krav om obligatorisk clearing
af en vis andel af derivater i EU skal vurderes på basis af en afvejning af potentielle konsekvenser
for den finansielle stabilitet i EU-landene, konkurrencesituationen og de samlede omkostninger
for EU’s selskaber og forbrugere. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt at minimere de
samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske omkostninger. Clearingmedlemmer i EU, primært
større EU-banker, kan risikere at miste kunder, som vil søge til banker uden for EU for at opnå
bedre handelspriser og undgå kravet om obligatorisk clearing i EU-CCP’er.
Regeringen finder, at det eksisterende tilsynssamarbejde for EU-CCP’er generelt har været velfun-
gerende og sikret en klar og velprioriteret ansvarsfordeling. Regeringen finder, at ændringer til det
eksisterende nationale tilsynsansvar for EU-CCP’er vil skulle adressere udfordringer med den
nuværende struktur og samtidig fastholde en klar fordeling af ansvar og beføjelser.
Der tages stilling til et kommende kompromisforslag på baggrund af danske prioriteter.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 7. december 2022 en lovgivningspakke med det
formål at styrke EU’s interne system for udførelse (clearing) af handel med afledte
finansielle instrumenter (såkaldte derivater). Pakken indeholder primært ændringer
af forordningen om over-the counter (OTC)-derivater, centrale modparter og trans-
aktionsregistre (European Market Infrastructure Regulation – EMIR). Derudover fore-
tages der mindre ændringer til kapitalkravsforordningen, pengemarkedsforenings-
forordningen, kapitalkravsdirektivet, fondsmæglerdirektivet og direktivet om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS).
Et derivat er et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af udviklingen i et under-
liggende aktiv, eksempelvis aktier, obligationer, valuta eller lignende. Derivater an-
vendes af finansielle og ikke-finansielle virksomheder til eksempelvis at afdække
risici ved renteudsving og valutakursudsving mv. Pensionsselskaber anvender bl.a.
derivater til at afdække deres risiko over for (”forsikre sig imod”) renteudsving og
hermed afdække risikoen over for de pensionskunder, som modtager en pension
med en garanteret fast månedlig renteudbetaling. Energiproducenter anvender ofte
en bestemt type af derivater, såkaldte futurekontrakter, der indebærer, at producen-
ten skal sælge en enhed energi, fx 1 Megawatt time (MWh), på et fremtidigt tids-
punkt og til en forudbestemt pris. Kontrakten bidrager bl.a. til, at energiproducen-
terne kan sikre deres driftsindtægter, idet kontrakten er en slags forsikring mod at
markedsprisen falder. Derivater anvendes af ikke-finansielle virksomheder til at af-
dække risici ved valuta-kursudsving i forbindelse med grænseoverskridende handel.
En derivataftales værdi ændrer sig løbende baseret på udviklingen i markedspriser
og indebærer dermed en ”modpartsrisiko”, idet den ene part til derivataftalen kan
lide tab, hvis den anden part ikke opfylder sin del af derivataftalen. Derivataftaler
kan derfor udføres (cleares) igennem en såkaldt central modpart (”Central Counter
Party” - CCP), som er en finansiel virksomhed, der garanterer derivataftalers over-
holdelse ved at indtræde i handlen som køber for sælger og sælger for køber.
CCP’en påtager sig samtidig modpartsrisikoen i tilfælde af, at en af handelsparterne
i en kontrakt går konkurs og ikke kan betale i henhold til aftalen. Denne proces
omtales som central clearing, jf. figur 1.
Side 4 af 81
For at beskytte CCP’en mod økonomiske tab, indsamler CCP’er sikkerhedsstillelse
i form af kontanter og værdipapirer fra deres kunder. Sikkerhedsstillelsen er pro-
portional med den risiko, som kundens eventuelle konkurs vil udgøre for CCP’en.
Der er ingen CCP’er i Danmark, og danske virksomheder bruger i stedet udenland-
ske CCP’er, herunder særligt dem i Storbritannien, hvor en stor andel af clearingen
af derivater i dag foregår. Der er flere EU-CCP’er, men disse har begrænsede mar-
kedsandele.
I kølvandet på finanskrisen i 2008, hvor flere større finansielle virksomheder var i
økonomiske vanskeligheder, blev der rettet fokus på at styrke den finansielle stabi-
litet, herunder øge gennemsigtigheden med handel med de såkaldte OTC derivater,
som ikke handles på et egentligt marked, men direkte mellem to parter, fx to banker.
G20-landene blev i september 2009 enige om, at alle standardiserede OTC-derivat-
kontrakter, dvs. kategorier af derivater og som handles i et stort omfang, skulle
cleares via en CCP senest ved udgangen af 2012.
EU vedtog derfor i 2012 EMIR, som bl.a. fastsætter krav om hvilke typer af deri-
vater, som skal cleares gennem en CCP, og at alle derivataftaler skal rapporteres til
myndighederne. EMIR fastsætter derudover grænseværdier for hvornår virksomhe-
der (baseret på deres handlede omfang i OTC-derivater) er omfattet af kravet om
økonomisk sikkerhedsstillelse og central clearing i en CCP, når de handler OTC-
derivater. Hvis omfanget af handel er under grænseværdierne skal OTC-derivater
således ikke cleares i CCP’er.
EMIR har været revideret to gange siden 2012. Dels for at reducere uforholdsmæs-
sigt store byrder og omkostninger ved reglernes efterlevelse, og dels for at styrke
Figur 1
Central clearing af derivater
Anm.: Clearingmedlemmer og/eller Clearingbrokers er virksomheder, primært pengeinstitutter, som på vegne af de-
res kunder formidler adgang til clearing i en CCP. Det bemærkes, at visse kunder også kan være et clearing-
medlem og cleare direkte hos CCP’en, fx Ørsted.
Kilde: Egen tilvirkning.
Side 5 af 81
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMA) tilsynsbefø-
jelser, herunder over for tredjelands-CCP’er, særligt i lyset af Brexit.
Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53 stk.
1 i TEUF. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning
med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formålet med forslagene er at styrke EU’s interne system for clearing af derivater
ved at mindske europæiske selskabers eksponeringer mod centrale modparter fra
tredjelande og derved sikre, at en større andel foretages igennem EU-CCP’er.
3.1 Forslag til revision af EMIR
De væsentligste elementer af forslaget til ændring af EMIR gennemgås nedenfor.
Derudover henvises til Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om sagen
oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. februar 2023.
Obligatorisk brug af EU-CCP
Forslaget stiller krav om, at større selskaber skal cleare en andel af deres derivater,
som er systemisk vigtige for den finansielle stabilitet i EU, igennem konti oprettet
hos CCP’er hjemmehørende i EU (EU-CCP’er) (et såkaldt ”aktive konti” krav).
Hvilke derivater, som er systemisk vigtige derivater, er baseret på en vurdering fra
ESMA og består af udvalgte derivater, bl.a. såkaldte rentederivater, hvis værdi afhæn-
ger af udviklingen i en underliggende rente. Rentederivater anvendes bl.a. af selska-
ber til afdække risici vedr. renteudsving, og en stor andel af særligt rentederivater
cleares i dag i CCP’er i Storbritannien.
Kommissionen kan gennem delegerede retsakter og på baggrund af en vurdering
fra ESMA udvide hvilke typer af derivater, der betragtes som systemisk vigtige for
EU.
ESMA skal endvidere lede udarbejdelsen af en regulatorisk teknisk standard, som
skal fastsætte den præcise andel af systemisk vigtige derivater, som skal cleares i EU-
CCP’er. Formålet er at clearing af derivater i tredjelands-CCP’er reduceres til et
punkt, hvor denne ikke har et betydeligt systemisk vigtigt omfang for EU.
Kommissionen foreslår, at selskaber, der er omfattet af kravet om obligatorisk clea-
ring i EU-CCP’er, årligt skal dokumentere, at de overholder kravet ved at rapportere
omfanget af deres clearing af derivater til EU-CCP’ens nationale tilsynsmyndighed.
Endvidere skal alle selskaber, der foretager clearing i tredjelands-CCP’er, indberette
omfanget til deres nationale tilsynsmyndigheder.
Side 6 af 81
Den fælles overvågningsmekanisme
Forslaget etablerer en såkaldt ”fælles overvågningsmekanisme”, som ledes af ESMA
og inkluderer repræsentanter fra flere andre EU-myndigheder1
. Den fælles overvåg-
ningsmekanisme skal bl.a. overvåge implementeringen af de nye krav om obligato-
risk clearing i EU-CCP’er og gives brede beføjelser til via ESMA at indhente oplys-
ninger direkte hos EU-CCP’er samt deres kunder.
Hurtigere ansøgningsprocesser for EU-CCP’er
Med forslaget lempes de nuværende procedurer for EU-CCP’ers ansøgning om til-
ladelser under EMIR, herunder en lempelse for oprettelsen af en CCP, lancering af
nye produkter mv. Kommissionen foreslår særligt at reducere behandlingsfrister på
CCP’ens ansøgninger hos tilsynsmyndigheder.
Forslaget indebærer derudover, at ansøgninger frem over ikke skal sendes direkte
til de nationale tilsynsmyndigheder. Ansøgninger skal i stedet sendes til en central
database vedligeholdt af ESMA, hvorfra ansøgningerne vil blive viderekommuni-
keret til CCP’ens nationale myndighed og tilsynskollegiet. Tilsynskollegiet er et fo-
rum af tilsynsmyndigheder og centralbanker i de EU-lande, hvor CCP’en udøver
virksomhed. Kollegiet koordinerer tilsyn og udveksler information. ESMA gives
hertil mandat til at udarbejde nye tekniske standarder, der fastsætter de dokumen-
tationskrav, som en CCP skal opfylde, når den sender en ansøgning.
Tilsynsansvar for EU-CCP’er
Forslaget giver ESMA en række yderligere beføjelser i tilsynet med EU-CCP’er, som
i dag varetages af den nationale tilsynsmyndighed i det land, hvor CCP’en er etab-
leret, herunder bl.a.:
• ESMA overtager formandskabet i tilsynskollegierne og tildeles samtidig stem-
meret på lige fod med andre medlemmer i kollegiet.
• ESMA og medlemmer af tilsynskollegierne får beføjelser til at stille spørgsmål
direkte til CCP’en ifm. behandlingen af ansøgninger.
• ESMA får en styrket koordinationsrolle i nødsituationer, hvor en CCP’s leve-
dygtighed er påvirket fx pga. store markedsbevægelser eller et stort medlem i
CCP’en går konkurs.
Derudover etableres der et ”fælles tilsynshold”, som består af ESMA, udvalgte cen-
tralbanker, EU CCP’ens og de største kunders nationale tilsynsmyndigheder. Det
fælles tilsynshold får bl.a. til opgave at deltage i inspektioner af de enkelte CCP’er.
Skærpede krav til og tilsynet med ikke-finansielle virksomheder
Forslaget indebærer, at CCP’er skal stille skærpede deltagerkrav til ikke-finansielle
virksomheder for, at de kan blive kunder, herunder krav mhp. at sikre at de har
tilstrækkelig med finansielle resurser. Derudover indføres der større rapporterings-
1 Repræsentanter fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), Kommissionen, Det Europæiske Udvalg for Sy-
stemiske Risici (ESRB) og Den Europæiske Centralbank (ECB).
Side 7 af 81
krav vedr. ikke-finansielle virksomheders transaktioner med derivater, samt de na-
tionale myndigheders overvågning af disse selskabers handelsaktivitet med OTC-
derivater.
Derudover får ESMA et mandat til at revidere grænseværdierne i EMIR for hvornår
ikke-finansielle virksomheder (baseret på deres handlede omfang af derivater, som
ikke cleares i en CCP) er undtaget:
• krav om rapportering af deres handelsaktivitet,
• krav om hvornår derivaterne skal cleares centralt hos en CCP,
• kravet om at skulle stille penge eller værdipapirer som bilateral økonomisk sik-
kerhed, når de handler med derivater, som ikke cleares i en CCP.
Øget gennemsigtighed om sikkerhedsstillelse i en CCP
Selskaber, hovedsageligt pengeinstitutter, som på vegne af deres kunder formidler
adgang til clearing i en CCP (såkaldte clearingmedlemmer), pålægges at sikre større
gennemsigtighed for deres kunder, som handler med derivater. Kravet indebærer
bl.a. at kunderne skal have et større indblik i og bedre mulighed for at planlægge
hvad de må forventes at skulle betale som økonomisk sikkerhed afhængig af hvor-
dan markedspriser udvikler sig. Ændringen skal ses i lyset af de nylige likviditetsud-
fordringer, der har ramt visse energiselskaber i forbindelse med, at de stigende gas-
og elpriser medførte, at energiselskaber skulle stille meget store beløb som økono-
misk sikkerhed.
Proportionalitet og effektivisering af tilsynet med tredjelands-CCP’er
Forslaget indeholder en række ændringer for at effektivisere ESMAs tilsyn med
tredjelands-CCP’er, herunder at skabe mere proportionalitet i kravene til samarbej-
det med tilsynsmyndigheder vedr. tilsyn af tredjelands-CCP’er, som er vurderet
mindre vigtige for EU. Dertil gives ESMA bedre mulighed for at give offentlige
påtaler til CCP’er.
Garantier som kollateral
Forslaget indfører en mulighed for, at finansielle selskaber kan benytte bankgaran-
tier som sikkerhedsstillelse i CCP’er. Kommissionen foreslår endvidere, at alle typer
selskaber kan benytte offentlige garantier, hvis de er tilgængelige, som sikkerheds-
stillelse i CCP’er, dvs. at offentlig myndigheder garanterer for, at de vil betale, hvis
modparten ikke kan.
Simplificering af betingelserne for koncerninterne transaktioner
EMIR indebærer, at visse koncerninterne transaktioner med OTC-derivater kan
undtages krav om rapportering, udveksling af bilateral sikkerhedsstillelse og central
clearing. Transaktioner med modparter, der er etableret i et tredjeland, kan kun be-
tragtes som koncerninterne, hvis Kommissionen bl.a. har vurderet at det pågæl-
dende tredjeland har tilsvarende tilsynsrammer som i EU (såkaldte ækvivalensvur-
deringer). Disse ækvivalensvurderinger er ressourcekrævende at udføre i praksis, og
forslaget fjerner derfor kravet om ækvivalensvurdering.
Side 8 af 81
Kommissionen bemyndiges i stedet til at kunne vedtage delegerede retsakter, der
ekskluderer transaktioner med modparter fra specifikke tredjelande fra at blive be-
tragtet som koncerninterne og dermed ikke kan undtages krav fastsat i EMIR.
3.2 Forslag til ændring af kapitalkravsforordning, kapitalkravsdirektiv,
pengemarkedsforeningsforordning
Forslagene indeholder også mindre ændringer af en række EU-retsakter. De væ-
sentligste ændringer gennemgås nedenfor.
Kapitalkravsforordning
En derivathandel med en modpart er forbundet med en kreditrisiko for modpartens
misligholdelse af den indgået kontrakt, herunder risici forbundet med forringelser
af kreditværdigheden af modparter i en derivathandel (kreditværdijusteringsrisiko).
Kapitalkravsforordningen indebærer, at kreditinstitutter skal holde kapital til at
dække denne kreditværdijusteringsrisiko, dvs. opgøres i kapitalgrundlaget2
. Kon-
cerninterne transaktioner med modparter, herunder koncerninterne modparter fra
tredjelande, kan undtages dette krav vedr. kreditværdijusteringsrisiko.
Kommissionen foreslår, at ændre i hvilke transaktioner med modparter fra tredje-
lande, som kan betragtes som koncerninterne og dermed kan undtages kapital-
grundlagskravet. Forslaget skal bringe bestemmelserne i overensstemmelse med
ændringerne i EMIR vedr. hvordan transaktioner med modparter fra tredjelande
kan ekskluderes fra at blive betragtet som koncerninterne, jf. forrige afsnit.
Pengemarkedsforeningsforordning
Forslaget medfører, at derivater, som er clearet af centrale modparter, ikke længere
vil være underlagt kravet om modpartsgrænser, dvs. en grænse for, hvor meget et
investeringsinstitut højst må investere af sine aktiver i andre værdipapirer og pen-
gemarkedsinstrumenter fra en bestemt udsteder, for at undgå en for høj koncentra-
tionsrisiko. Modpartsgrænsen er til for at minimere risici for et finansielt tab som
følge af en modparts misligholdelse af sine betalingsforpligtelser.
Centrale modparter er en del af markedsinfrastrukturen og er særligt indrettet til at
kunne håndtere koncentrationen af risici. Forslaget indebærer, derfor at CCP’er ikke
skal sidestilles med andre typer af modparter fsva. krav om modpartsgrænser.
Kapitalkravsdirektivet
Kommissionen foreslår krav om, at kreditinstitutter skal identificere og overvåge
risici forbundet med koncentrationen af clearing af derivater i få eller samme
CCP’er (koncentrationsrisiko), herunder hvor stor en andel af deres aktiviteter som
fremadrettet skal cleares igennem EU-CCP’er. Herudover giver forslaget også den
nationale myndighed mulighed for at kræve, at et kreditinstitut nedbringer ekspo-
neringen imod tredjelands-CCP’er.
2 Kapitalgrundlagskravet er kravet til det minimum niveau af kapital, som et kreditinstitut skal holde på bag-
grund af deres aktiviteter, hvor opgørelsen af dette krav er specificeret i kapitalkravsforordningen.
Side 9 af 81
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu
ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.
Europa-Parlamentet har i 2020 vedtaget en rapport om den videre udvikling af ka-
pitalmarkedsunionen. I rapporten henleder parlamentet opmærksomheden på, at
det bør overvejes, om EMIR kan forenkles med respekt for de mål, der er fastsat i
forordningen, og uden at hæmme reglerne om markedsintegritet, gennemsigtighed,
forbrugerbeskyttelse og finansiel stabilitet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen foreslår alene ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-regule-
ring. Kommissionen anfører, at EU-landene og de nationale tilsynsmyndigheder
ikke alene kan løse de systemiske risici hos grænseoverskridende centrale modpar-
ter. EU-landene kan ikke alene forbedre EU’s centrale modparters konkurrence-
dygtighed ift. centrale modparter fra tredjelande og adressere manglerne i det nu-
værende tilsynsrammeværk mellem nationale og europæiske tilsynsmyndigheder.
Regeringen vurderer, at det er væsentligt at sikre et effektivt og velfungerende clea-
ringsystem for derivathandler gennem EU-lovgivning, idet det ikke i tilstrækkelig
grad kan håndteres i EU-landene alene, da derivathandler og CCP’er meget ofte har
en grænseoverskridende karakter. Regeringen vurderer på den baggrund, at forsla-
gene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen finder samtidig, at
det er vigtigt, at de af Kommissionen foreslåede øgede tilsynsbeføjelser til ESMA
er nødvendige for at opfylde forslagets formål om at styrke clearingsystemet i EU.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
EMIR, kapitalkravsforordningen og pengemarkedsforeningsforordningen er di-
rekte anvendelige i dansk ret. Finanstilsynet påser overholdelsen af de nævnte for-
ordninger og regler udstedt i medfør heraf, hvilket følger af bekendtgørelse af lov
om kapitalmarkeder, bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed og lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Kapitalkravsdirektivet, fondsmæglerdirektivet og UCITS-direktivet er implemente-
ret i dansk lov via hhv. bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
og bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet påser overholdelsen af bekendtgørelse om ledelse og styring af pen-
geinstitutter, jf. af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og - aktiviteter, og bekendtgørelse af lov om investeringsfor-
eninger mv.
Kommissionens forslag til revision af EMIR samt ændringerne til kapitalkravsforord-
ning og pengemarkedsforeningsforordning vil være direkte gældende i Danmark.
Side 10 af 81
Kommissionens forslag om, at de nationale tilsynsmyndigheder skal kunne dele til-
synsinformation med Kommissionen, jf. deres rolle i den fælles overvågningsmeka-
nisme, forventes at kræve en udvidelse af lov om kapitalmarkeder.
Ændringerne til kapitalkravsdirektivet omkring kreditinstitutternes styring af koncen-
trationsrisiko imod CCP’er forventes at skulle implementeres i bekendtgørelse om le-
delse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynets beføjelse til at kræve, at insti-
tutterne skal nedbringe eller tilpasse eksponeringen imod CCP’er forventes implemen-
teret i bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed.
Forslaget til ændringer af UCITS-direktivet og fondsmæglerdirektivet forventes at
medføre ændringer af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -ak-
tiviteter og bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)
Forslagene kan indebære behov for øgede ressourcer til Finanstilsynet, der skal føre
yderligere tilsyn med ikke-finansielle virksomheders derivatpositioner, og om virksom-
heder overholder kravet om obligatorisk clearing i EU-CCP’er. Det bemærkes, at Fi-
nanstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksomhederne under tilsyn. Forslaget har
derfor ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.
Kommissionen vurderer, at forslagene ikke kræver en yderligere tilførsel af ressourcer
til ESMA. Det på trods af, at ESMA tilføres nye opgaver, herunder at udvikle den nye
centrale database for CCP-relaterede ansøgninger. Kommissionen begrunder sin vur-
dering med, at det forventes, at ESMA vil frigøre tilsvarende ressourcer pga. de nye
mere strømlinede ansøgningsprocedurer for CCP’er og de effektiviseringer, den nye
centrale database vil bringe. ESMA finansieres delvist via bidrag fra nationale tilsyns-
myndigheder i EU-landene og delvist via EU-budgettet. Bidrag fra nationale tilsyns-
myndigheder kan finansieres via afgifter på virksomheder under tilsyn, hvilket fx er
tilfældet i Danmark.
Væsentlige ændringer til tilsynsstrukturen med nye beføjelser og it-systemet i ESMA
vil kunne medføre øgede udgifter. Henset til Kommissionens vurdering er det ikke
muligt at estimere omfanget på nuværende tidspunkt.
Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden
for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.
Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende
bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.
Forslaget kan i et vist omfang potentielt have indirekte statsfinansielle konsekven-
ser. Omkostningerne ved clearing er således et vilkår for selskaberne, herunder pen-
sionsselskaber som afdækker risiko. Omkostningerne ventes at stige i det omfang
at EU-CCP’er ikke kan tilbyde de samme handelspriser som CCP’er i tredjelande,
herunder primært Storbritannien, jf. afsnit nedenfor. Evt. stigende omkostninger
Side 11 af 81
kan påvirke selskabernes investeringer og afkast og statens indtægter fra pensions-
afkastbeskatning. Det er generelt forbundet med stor usikkerhed at vurdere sådanne
sammenhænge, særligt fordi andelen af systemisk vigtige derivater, som skal cleares
i en EU-CCP, skal fastsættes i en kommende regulatorisk teknisk standard, og idet
det vil afhænge af konkurrencesituationen mellem CCP’er.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslagene kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet forslagene
kan bidrage positivt til den finansielle stabilitet. Forslagene kan skabe bedre forud-
sætninger for, at den nye fælles overvågningsmekanisme kan identificere og derved
håndtere risici, der stammer fra fælles forbundetheder i det bredere clearingsystem
for derivater. Sådanne risici kunne bl.a. være koncentrationsrisici forbundet med
konkurser af en vigtig clearingmedlem som er kunde i flere CCP’er. Samtidig vil
forslaget kunne medføre negative samfundsøkonomiske konsekvenser for pensi-
onskunderne i form af lavere pensionsopsparingerne, fordi dyrere clearing vil på-
virke pensionsafkastet negativt.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagene vil både have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Introduktionen af obligatorisk clearing af systemisk vigtige derivater i EU vil kunne
øge omkostningerne for derivathandel for selskaber i EU, herunder danske selska-
ber fx pensionsselskaberne. CCP’er etableret i Storbritannien anvendes af flere glo-
bale aktører i derivatmarkederne og er således indgangen til de mest likvide derivat-
markeder. Markedsaktører har derfor generelt mulighed for at opnå en bedre han-
delspris igennem CCP’er lokaliseret i Storbritannien. De øgede omkostninger ud-
springer af, at selskaber kan opnå besparelser ved at samle deres clearing af derivater
hos én CCP (pga. såkaldte stordriftsfordele), hvilket ikke længere vil være muligt i
de foretrukne CCP’er fra Storbritannien. Derudover kan større EU-banker få en
konkurrencemæssig ulempe i deres rolle som clearingmedlem, fordi deres kunder
vil søge til banker uden for EU for at undgå reglerne om obligatorisk clearing i EU.
Omfanget af disse omkostninger vil bl.a. afhænge af hvor stor en andel af derivater,
som skal cleares i EU-CCP’er, som vil skulle fastsættes i en regulatorisk teknisk
standard. Derudover kan forslaget medføre, at derivatmarkeder i EU på længere
sigt bliver mere likvide og CCP’er i EU opnår større markedsandele.
De skærpede krav for direkte deltagelse i CCP’er for ikke-finansielle virksomheder
vil forventeligt lede til øgede omkostninger ved central clearing for disse.
De administrative konsekvenser består blandt andet af yderligere rapporteringskrav
til de finansielle og ikke-finansielle virksomheder. Virksomhederne skal indberette
og bekræfte deres overholdelse af obligatorisk clearing samt omfanget af clearing
foretaget hos tredjelands-CCP’er til den kompetente myndighed. Derudover fjerner
forslaget undtagelsen for rapporteringskravene for visse koncerninterne transaktio-
ner, hvilket også medfører administrative konsekvenser.
Side 12 af 81
Forslaget forventes også at have administrative konsekvenser for investeringssel-
skaber, idet deres processer og planer for måling, styring og overvågning af risici
fremover skal inkludere risici som følge af eksponeringer fra CCP'er. Investerings-
selskaber skal derudover udarbejde planer og kvantificerbare mål ift. at overvåge og
adressere risici fra CCP'er.
8. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor
med frist for bemærkninger 10. januar 2023. Der er modtaget høringssvar fra Finans
Danmark og Forsikring & Pension. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om
forslagene oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. februar 2023 for en gen-
nemgang af høringssvarerne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget drøftes på teknisk niveau i rådsarbejdsgruppen. EU-landene kan overord-
net støtte formålet med forslaget, herunder at sikre EU’s strategiske autonomi ved
at en større andel af systemisk vigtige derivater cleares af EU-CCP’er. Flere lande
har dog udtrykt betænkeligheder ved, om kravet om aktiv konto er det rette redskab
til at opnå formålet, herunder henset til mulige konsekvenser i form af højere om-
kostninger og forværret konkurrencesituation for EU’s markedsdeltagere.
En række lande har udtrykt betænkeligheder ved hvordan andelen af derivater, som
skal cleares i EU-CCP’er, kan fastsættes hensigtsmæssigt, herunder aht. konkurren-
cesituationen, og om det skal ske i EMIR eller i en regulatorisk teknisk standard.
En række lande har givet udtrykt for, at øgede tilsynsbeføjelser til ESMA skal ske
efter en påvist merværdi i forhold til nuværende tilsynsstruktur, og at de ikke finder
dette er tilfældet med forslaget. Flertallet af lande er derfor imod, at ESMA tildeles
stemmeret i tilsynskollegierne, mens enkelte lande støtter. Flertallet af lande er
imod oprettelse af fælles tilsynshold.
Endeligt har nogle lande stillet spørgsmålstegn ved om de ny rapporteringskrav er
proportionelle i forhold til de administrative byrder der medfølger, herunder om
ESMAs styrkede tilsynsrolle kan medføre dobbeltrapporteringskrav for CCP’er.
Dertil har enkelte lande givet udtryk for, at eksisterende data skal anvendes bedre
først.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt forslag, der fremmer den finansielle stabilitet og styrker
kapitalmarkedsunionen. Regeringen støtter intentionen om at gøre EU-CCP’er
mere konkurrencedygtige ved at skabe mere lempelige procedurer i EU mhp. at
tiltrække mere clearingaktivitet til EU. Kommissionens forslag imødekommer i no-
gen grad danske prioriter.
Regeringen støtter derudover formålet om på længere sigt at tiltrække mere clea-
ringaktivitet til EU og reducere overdreven afhængighed af tredjelands CCP’er, og
Side 13 af 81
er åben for at drøfte, hvilke tiltag, der bedst muligt kan opnå dette formål. Regerin-
gen finder det vigtigt, at udformningen af sådanne tiltag er foreneligt med EU sel-
skabers fortsatte adgang til clearing på de globale finansielle markeder. Målet er at
opnå en omkostningseffektiv eksekvering af derivater og undgå at give clearingbro-
kers fra EU en konkurrencemæssig ulempe. Eventuelle krav om obligatorisk clea-
ring af en vis andel af derivater i EU skal vurderes på basis af en afvejning af po-
tentielle konsekvenser for finansiel stabilitet i EU-landene, konkurrencesituationen
og de samlede omkostninger for EU’s selskaber og forbrugere. Regeringen lægger i
den forbindelse vægt på at minimere de samfundsøkonomiske og erhvervsøkono-
miske omkostninger.
Regeringen støtter forslaget om at minimere systemiske risici i EU, som udspringer
af brugen af CCP’er lokaliseret i tredjelande, herunder Storbritannien, bl.a. ved at
styrke ESMA’s tilsynskompetencer over for tredjelands-CCP’er. Regeringen er des-
uden positiv over for Kommissionens ændringsforslag til rammeværket for tilsynet
med tredjelands-CCP’er, herunder at ESMA opnår større råderum til at indgå pro-
portionale samarbejdsaftaler med udenlandske tilsynsmyndigheder.
Regeringen understreger, at væsentlige elementer af forslaget bør fastlægges i den
primære retsakt frem for i efterfølgende delegerede retsakter. I Kommissionens for-
slag lægges der bl.a. op til, at grænsen for hvor stor en andel af selskabers systemisk
vigtige derivater, der eventuelt skal cleares i en EU-CCP, fastsættes i en regulatorisk
teknisk standard. Regeringen vil arbejde for, at dette i stedet fastlægges i EMIR.
Regeringen finder, at det eksisterende europæiske tilsynssamarbejde for EU-CCP’er
generelt har været velfungerende og sikret en klar og velprioriteret ansvarsfordeling.
Regeringen finder derfor, at ændringer til det eksisterende nationale tilsynsansvar
for EU-CCP’er og evt. styrkede kompetencer til ESMA vil skulle adressere udfor-
dringer med den nuværende struktur og samtidig fastholde en klar fordeling af an-
svar og beføjelser. ESMA’s beføjelser vil generelt skulle ligge inden for, hvad der er
nødvendigt for at skabe tilsynsmæssig konvergens på tværs af EU-landene. Kom-
missionens forslag imødekommer i mindre grad danske prioriter.
Regeringen finder det vigtigt, at ikke-finansielle virksomheders incitament til at fo-
retage afdækning med derivater af deres forretningsrisici bibeholdes. Regeringen vil
derfor arbejde for, at det begrundes, om Kommissionens forslag om særligt høje
deltagerkrav til ikke-finansielle virksomheder reelt afspejler de risici, som ikke-fi-
nansielle virksomheder har for clearingsystemet og den finansielle stabilitet.
Regeringen vil arbejde for, at formålet med forslaget opvejer de administrative byr-
der, som pålægges finansielle og ikke-finansielle virksomheder, navnlig i form af
disproportionale eller dobbelte rapporteringskrav.
Regeringen vil endvidere arbejde for, at Kommissionens forslag om skærpet tilsyn
med ikke-finansielle virksomheder er velprioriteret og afspejler de underliggende
risicis natur. Kommissionens forslag imødekommer i nogen grad danske prioriteter.
Side 14 af 81
Regeringen støtter Kommissionens intention om at optimere ansøgningsprocedu-
rer for EU-CCP’er, fx for godkendelse af nye produkter og tjenester. Regeringen
støtter bl.a. at differentiere imellem, hvilke ansøgninger der fordrer en grundig be-
handling.
Regeringen er positiv over, at forslaget ikke kræver yderligere tilførsel af ressourcer
til ESMA. Det er samtidig centralt, som Kommissionen vurderer, at de mere strøm-
linede ansøgningsprocedurer samt effektivisinger fra den nye centrale database fri-
gør tilstrækkelige ressourcer til at dække ESMAs nye opgaver herunder at udvikle
en ny central database for CCP-relaterede ansøgninger.
Regeringen vil arbejde på baggrund af de skitserede danske prioriteter og forventer
at kunne tiltræde et kompromisforslag, som kan samle generel opbakning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.
Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til tidlig orientering 13. januar
2023 ifm. præsentationen af det svenske formandskabsprogram forud for ECOFIN
17. januar 2023. Derudover henvises til Erhvervsministeriets grund- og nærheds-
notat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. februar 2023.
Side 15 af 81
Dagsordenspunkt 2: Implementering af genopretningsfaciliteten
(RRF)
KOM(2020)408, KOM(2022)231
1. Resume
ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretningsplaner og for enkelte
lande også for opdaterede planer. Processen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle
og mål er ligeledes i gang.
ECOFIN ventes 16. maj 2023 generelt at gøre status for arbejdet med implementering af landenes
respektive genopretningsplaner, herunder at have en horisontal drøftelse af EU-landenes anvendelse
af lånemidler under genopretningsfaciliteten samt facilitetens performance-baserede tilgang, dvs. at
genopretningsmidlerne udbetales gradvis i takt med, at landene opnår de aftalte milepæle og mål
for reformer og investeringer, som fastlagt ifm. godkendelsen af deres respektive genopretningsplaner.
ECOFIN vil muligvis også komme ind på arbejdet med udvidelse af EU-landenes genopretnings-
planer med tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætningerne om uafhængighed af russiske
fossile brændstoffer. Med aftalen om finansiering af REPowerEU af 21. februar 2023 er afsat
ny direkte støtte fra EU på 20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg
hertil er åbnet op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan tages i anvendelse,
samt at EU-landene kan overføre midler fra deres landekonvolutter under EU’s Brexit-tilpas-
ningsreserve.
For at kunne modtage disse midler skal EU-landene tilføje et såkaldt REPowerEU-kapitel til
deres eksisterende genopretningsplaner. Kommissionen skal herefter vurdere de udvidede genopret-
ningsplaner efter de forordningsbestemte kriterier og fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de
udvidede planer med henblik på godkendelse i Rådet. Der er som følge af REPowerEU foretaget
enkelte justeringer af de forordningsbestemte kriterier, herunder tilføjet et nyt vurderingskriterium
om, at tiltag i REPowerEU-kapitlet skal bidrage effektivt til REPowerEU-målsætninger.
ECOFIN vil muligvis skulle behandle en revideret rådsbeslutning vedr. Estlands genopretnings-
plan udvidet med et REPowerEU-kapitel af 9. marts 2023.
Fra dansk side kan drøftelsen vedr. implementeringen af genopretningsfaciliteten tages til efterret-
ning. Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfacilite-
ten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle
ramme og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretnings-
faciliteten, og således bidrager til en grøn genopretning. Regeringen støtter overordnet ambitionen i
REPowerEU om en hurtig udfasning af russisk fossil energi. Regeringen vil forholde sig til beslut-
ninger om tilføjelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med, at
der foreligger konkrete forslag. Fra dansk side er man generelt positiv over for udmøntning af EU-
midler på landespecifikke planer, hvor landene fastlægger deres tiltag for at opnå formålene med
assistancen, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og investeringer i grøn omstilling m.v.
Regeringen finder dertil, at resultatorientering af EU-midler (performancebaseret udmøntning) kan
bidrage til at minimere fejludbetalinger. Det er samtidig regeringens generelle holdning, at rammerne
Side 16 af 81
for overvågning og håndhævelse af en performance-baseret tilgang skal stå mål med de administra-
tive byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet i de enkelte EU-lande. Regeringen finder,
at anvendelse af EU-lån fremfor gældsfinansieret direkte støtte kan bidrage til at styrke incita-
mentet til, at EU-landene fører sund national økonomisk politik, idet EU-lån skal tilbagebetales.
Regeringen støtter Rådets vedtagelse af rådsbeslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner,
herunder planer udvidet med et REPowerEU-kapitel, ifm. ECOFIN 16. maj og kommende
møder på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af nedenstående principper svarende til
kravene i forordningen, der i høj grad er en fortsættelse af de principper, som i 2021 blev forelagt
Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, men som
på enkelte punkter er opdateret (markeret med understregning nedenfor) for at tage højde for, at
forordningen om genopretningsfaciliteten er revideret i lyset af REPowerEU:
1) At Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, her-
under at karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen
2) At Kommissionen vurderer, at planerne styrker vækst og beskæftigelse og investeringer i
grøn og digital omstilling mv.
3) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af klimatiltag med en andel på
minimum 37 pct. er opfyldt
4) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af digitalisering med en andel på
minimum 20 pct. er opfyldt (REPowerEU-kapitlet i udgangspunktet undtaget)
5) At Kommissionen vurderer, at planen effektivt adresserer alle eller størstedelen af landets
anbefalinger i det europæiske semester fra 2019 og frem
6) At Kommissionen vurderer, at planerne lever op til kravet om, at tiltagene ikke må være
i strid med EU’s miljø- og klimamål (“do-no-significant-harm) (Tiltag til energiinfra-
strukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden
relateret til gas og olie kan i særlige tilfælde undtages fra princippet. Negative klima- og
miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-
klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undtages.),
7) At Kommissionen vurderer, at kravet om at sikre effektive kontrol- og revisionssystemer
er opfyldt,
8) At Kommissionen vurderer, at REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager ef-
fektivt til REPowerEU-målsætninger samt
9) At Kommissionen vurderer, at REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede
grænseoverskridende effekter, der bidrager positiv til energisikkerheden i EU, mindsker
afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder
og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-
menter til at sikre overholdelse heraf.
2. Baggrund
EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument
(”Next Generation EU”), der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-
gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,
særligt en genopretningsfacilitet (”Recovery and Resilience Facility”) på 672,5 mia. euro,
Side 17 af 81
heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-
lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser).
Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft
19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage højde for
REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af fossile
brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. jf. nedenfor. Den reviderede for-
ordning trådte i kraft 1. marts 2023.
For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har alle 27 EU-lande udarbejdet
nationale genopretningsplaner (”Recovery and Resilience Plans”), hvor landene beskri-
ver konkrete tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra
genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.
Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til
en række forordningsbestemte kriterier3
, herunder om planen kan forventes effek-
tivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at
fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bi-
drage til grøn og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer
identificeret som led i det europæiske semester, jf. bilag 1 og boks 1.
Genopretningsplanernes konkrete reformer og investeringer er formuleret som
konkrete milepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbeta-
linger af genopretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbeta-
linger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af Kom-
missionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at lan-
dene opnår de aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt
ifm. godkendelsen af deres respektive genopretningsplaner.4
På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen har Rådet siden juli 2021
behandlet og godkendt5
alle EU-landenes genopretningsplaner. Processen med ud-
betaling af midler fra genopretningsfaciliteten har været i gang siden ultimo 2021.
Enkelte lande har også i foråret 2023 fået godkendt opdaterede genopretningspla-
ner i Rådet, jf. bilag 2.
Mulig revision af genopretningsplanerne og de rådsimplementerende beslutninger
EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretningsplan
til Kommissionen og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revideret eller
ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det tilfælde redegøre for årsagerne til, at den
3 Anneks V i Forordningen om en genopretningsfacilitet, KOM(2020)408.
4 Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslutning4
om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle Udvalg (EFC). Hvis et eller flere
EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante
milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-
iske Råd.
5 Rådsbeslutningerne godkendes med kvalificeret flertal.
Side 18 af 81
oprindelige plan, herunder konkrete milepæle og mål, ikke er opnåelige. Kommis-
sionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er berettiget, herunder
om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective circumstances”). Det kunne fx
handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en konkret investering i genopretnings-
planen ikke længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investe-
ring derfor ikke længere er realiserbar.
EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretnings-
plan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretnings-
faciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen offentliggjorde 30. juni 2022, og
som generelt indebærer mere eller mindre støtte til de enkelte lande end oprindeligt
skønnet, afhængig af landenes respektive økonomiske udviklinger.
Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne fulgte en fordelingsnøgle, hvor 70 pct.
af den direkte støtte blev tildelt EU-landene efter deres økonomiske situation før
COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. var baseret på udviklingen i EU-
landenes BNP i 2020 (15 pct.) og 2021 (15 pct.) mhp. at målrette midler til lande,
der var økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af alle EU-
landes genopretningsplaner var derfor baseret på skøn. I opgørelsen af den endelige
maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til hvert enkelt
EU-land erstattede Kommissionen skøn fra Kommissionens efterårsprognose i
2020 med faktiske BNP-tal fsva. ændringen i real BNP for 2020 og den samlede
ændring i real BNP for 2020-2021.
Finansiering af REPowerEU-planen via genopretningsfaciliteten
Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfa-
ciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-
hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt.6
Det tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til enighed med Europa-
Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der efterføl-
gende blev godkendt i Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedtaget
21. februar 2023.
Med aftalen om finansiering af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU på
20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg hertil blev åb-
net op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan tages i anven-
delse samt at EU-landene kan overføre midler fra deres landekonvolutter under
EU’s Brexit-tilpasningsreserve.
For at udmønte midlerne, skal EU-landene tilføje et REPowerEU-kapitel til deres
eksisterende genopretningsplaner med reformer og investeringer igangsat efter 1.
februar 2022 inden for bl.a. følgende områder:
6 Der henvises generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i Folketingets Europaudvalg, se-
nest 30. september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.
Side 19 af 81
a) Forbedre energiinfrastruktur og -faciliteter, herunder infrastruktur til
håndtering af flydende gas
b) Fremme energieffektiviteten i bygninger, dekarbonisere industrien, øge
produktionen og udbredelsen af bæredygtig og vedvarende energi
c) Bekæmpe energifattigdom
d) Tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen
e) Afhjælpe flaskehalse ift. energitransmissionen og –distributionen samt
bedre lagring af elektricitet og integrationen af vedvarende energikilder
f) Styrke arbejdsstyrkens grønne færdigheder
De nye kapitler skal indsendes af de enkelte EU-lande til Kommissionen. Herefter
skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de udvidede planer
med henblik på godkendelse i Rådet. Kommissionen opfordrede til, at EU-landene
udarbejder REPowerEU-kapitler hurtigst muligt og inden udgangen af april 2023.
De justerede forordningsbestemte kriterier
Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye genopretnings-
planer fortsat tage hensyn til de forordningsbestemte kriterier for godkendelse af
genopretningsplaner, herunder at de pågældende planer fortsat bidrager til at adres-
sere landespecifikke anbefalinger som led i det økonomiske samarbejde i EU (det
europæiske semester) samt grøn omstilling mv. Der er dog med den reviderede forord-
ning om genopretningsfaciliteten foretaget enkelte justeringer af kriterierne for at
tage højde for REPowerEU, jf. boks 1 og bilag 1:
• En undtagelse fra kravet om, at digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct.
for nye tiltag i REPowerEU-kapitlet.
• En særlig undtagelse fra do-no-significant-harm-princippet ifm. energiinfrastruk-
turtiltag, der understøtter aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden
relateret til gas og olie. Samtidig pålægges krav om, at tiltag undtaget fra do-
no-significant-harm-princippet er afstemt med 2050-klimamål, og at negative
klima- og miljømæssige konsekvenser begrænses. Hertil kan højest 30 pct. af
et REPowerEU-kapitel undtages.
• Et nyt vurderingskriterium om, at tiltag i REPowerEU-kapitlet bidrager ef-
fektivt til REPowerEU-målsætninger.
• Et nyt vurderingskriterium om, at REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag,
hvor det er relevant, hvor mindst 30 pct. har grænseoverskridende effekter,
der bidrager positiv til energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af
fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen.
Boks 1
Forordningsbestemte vurderingskriterier for genopretningsplaner efter REPowerEU (tilføjelser
sammenlignet med de oprindelige vurderingskriterier er markeret med understregning)
1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii) digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed,
v) Sundhedsmæssig robusthed, vi) børn og unge
2. Adresserer anbefalinger i det europæiske semester
3. Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.
Side 20 af 81
For hvert af de 13 kriterier gives enten vurderingen A (høj grad af opfyldelse), B (middel
grad af opfyldelse) eller C (lav grad af opfyldelse). En samlet positiv vurdering af en genop-
retningsplan tildeles under flg. betingelser:
• kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A8
, og
• for de øvrige kriterier skal der tildeles mindst to A’er og ingen C’er.
Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af den opdaterede eller
nye genopretningsplan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsbeslutning.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes 16. maj 2023 generelt at gøre status for arbejdet med implemen-
tering af landenes respektive genopretningsplaner, herunder at have en horisontal
drøftelse af EU-landenes anvendelse af lånemidler under genopretningsfaciliteten
samt facilitetens performance-baserede tilgang, dvs. at genopretningsmidlerne ud-
betales gradvis i takt med, at landene opnår de aftalte milepæle og mål for reformer
og investeringer, som er fastlagt ifm. godkendelsen af deres respektive genopret-
ningsplaner.
Ifølge Kommissionen har 10 lande ved udgangen af marts 2023 indtil videre oplyst,
at de påtænker at anmode om (supplerende) lån fra genopretningsfaciliteten mhp.
7 ”Do-No-Significant-Harm”-princippet bør fortsat finde anvendelse på de reformer og investeringer, med én
særlig undtagelse, når det gælder energisikkerhed i EU. I betragtning af målsætningen om at diversificere ener-
giforsyningen væk fra russiske leverandører bør de reformer og investeringer, der er fastsat i REPowerEU-
kapitlerne, og som er nødvendige for at forbedre energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umid-
delbare behov for gas, være berettigede til finansiel støtte fra faciliteten, selv om de ikke overholder ”Do-No-
Significant-Harm”-princippet. Olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare
forsyningssikkerhedsbehov, bør undtagelsesvis kunne medtages i REPowerEU-kapitlet for et EU-land, der på
grund af dens særlige afhængighed af råolie og dens geografiske beliggenhed har været omfattet af den ekstra-
ordinære midlertidige undtagelse i Rådets forordning (833/2014) om restriktive foranstaltninger på baggrund
af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.
8 Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om
genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,
KOM(2018)354, og finansforordningen.
4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter
aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde
undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være
afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undtages.7)
5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.
6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel i udgangspunktet undtaget)
7. Genopretningsplanen har varig virkning
8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen
9. Rimelige og plausible omkostningsskøn
10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer
11. Indeholder reformer og investeringer
12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger
13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til
energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen
Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten: EUR-Lex - 32023R0435 - EN -
EUR-Lex (europa.eu)
Side 21 af 81
at finansiere REPowerEU-tiltag i deres opdaterede genopretningsplaner.9
EU-lan-
dene har ifølge forordningen om genopretningsfaciliteten formelt indtil 31. august
2023 til at beslutte, om de vil anmode om lån fra faciliteten.
ECOFIN vil muligvis også komme ind på arbejdet med udvidelse af EU-landenes
genopretningsplaner med tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætningerne om
uafhængighed af russiske fossile brændstoffer.
ECOFIN vil muligvis skulle behandle en revideret rådsbeslutning vedr. Estlands
genopretningsplan udvidet med et REPowerEU-kapitel af 9. marts 2023.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-
mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens
evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner, herunder
med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande
som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamen-
tale rettigheder og retsstatsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a.
grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-
delse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopret-
ningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for gældende dansk
ret.
7. Konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-
finansielle konsekvenser.
Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle
konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-
opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som
Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPowerEU.
9 Det drejer sig om Belgien, Grækenland, Italien, Kroatien, Litauen, Polen, Portugal, Spanien, Tjekkiet og Un-
garn. I de oprindelige genopretningsplaner ansøgte Cypern, Grækenland, Italien, Polen, Portugal, Rumænien
og Slovenien om lån fra genopretningsfaciliteten.
Side 22 af 81
Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i
det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk
genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-
fundsøkonomiske konsekvenser.
Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten
og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere og effektiv udfasning af rus-
sisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopret-
ningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstil-
ling i Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-
nomiske konsekvenser.
Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-
nomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets rammevil-
kår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implementering. Der vurde-
res at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i forbindelse med
udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-lande.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes at tage drøftelsen om status for implementeringen samt even-
tuel information om tilføjelse af REPowerEU-kapitler til genopretningsplanerne til
efterretning. Der er endnu ikke klarhed over EU-landenes syn på anvendelsen af
lånemidlerne under genopretningsfaciliteten. EU-landene ventes generelt at være
positive over for facilitetens performance-baserede tilgang, men samtidigt også at
pege på, at udarbejdelse af planer og implementering heraf er administrativt tungt.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side kan drøftelsen vedr. implementeringen af genopretningsfaciliteten
tages til efterretning.
Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-
ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om
EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation
EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager til en grøn
genopretning.
Side 23 af 81
Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfasning
af russisk fossil energi. Regeringen vil forholde sig til beslutninger om tilføjelse af
REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med, at der fore-
ligger konkrete forslag.
Fra dansk side er man generelt positiv over for udmøntning af EU-midler på lan-
despecifikke planer, hvor landene fastlægger deres tiltag for at opnå formålene med
assistancen, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og investeringer i grøn
omstilling m.v. Regeringen finder dertil, at resultatorientering af EU-midler (per-
formancebaseret udmøntning) kan bidrage til at minimere fejludbetalinger. Det er
samtidig regeringens generelle holdning, at rammerne for overvågning og håndhæ-
velse af en performance-baseret tilgang skal stå mål med de administrative byrder
og den finansielle risiko for EU-budgettet i de enkelte EU-lande. Regeringen finder,
at anvendelse af EU-lån fremfor gældsfinansieret direkte støtte kan bidrage til at
styrke incitamentet til, at EU-landene fører sund national økonomisk politik, idet
EU-lån skal tilbagebetales.
Regeringen har jf. forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021 støttet
Rådets vedtagelse af rådsbeslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner på
baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en rækker principper, herunder
at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne.
Regeringen støtter Rådets vedtagelse af rådsbeslutninger vedr. EU-landenes genop-
retningsplaner, herunder planer udvidet med et REPowerEU-kapitel, ifm. ECO-
FIN 16. maj og kommende møder på baggrund af Kommissionens forslag og på
basis af nedenstående principper svarende til kravene i forordningen, der i høj grad
er en fortsættelse af de principper, som i 2021 blev forelagt Folketingets Europaud-
valg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, men som på enkelte
punkter er opdateret (markeret med understregning nedenfor) for at tage højde for,
at forordningen om genopretningsfaciliteten er revideret i lyset af REPowerEU:
1) At Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretnings-
planerne, herunder at karaktererne opfylder minimumskravene i forordnin-
gen
2) At Kommissionen vurderer, at planerne styrker vækst og beskæftigelse og
investeringer i grøn og digital omstilling mv.
3) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af klimatiltag med en
andel på minimum 37 pct. er opfyldt
4) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af digitalisering med
en andel på minimum 20 pct. er opfyldt (REPowerEU-kapitlet i udgangs-
punktet undtaget)
5) At Kommissionen vurderer, at planen effektivt adresserer alle eller største-
delen af landets anbefalinger i det europæiske semester fra 2019 og frem
6) At Kommissionen vurderer, at planerne lever op til kravet om, at tiltagene
ikke må være i strid med EU’s miljø- og klimamål (“do-no-significant-harm)
(Tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov
Side 24 af 81
vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan i særlige til-
fælde undtages fra princippet. Negative klima- og miljømæssige konsekven-
ser af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-klimamål.
Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undtages.),
7) At Kommissionen vurderer, at kravet om at sikre effektive kontrol- og re-
visionssystemer er opfyldt,
8) At Kommissionen vurderer, at REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der
bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger samt
9) At Kommissionen vurderer, at REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med
forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positiv til energisik-
kerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller redu-
cerer energiefterspørgslen.
Der er primært i lyset af REPowerEU inkluderet to supplerende principper (8 og
9) og justeret i tre af de oprindelige principper (4, 5 og 6). De øvrige principper er
uændret ift. forhandlingsoplægget forelagt 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-
mentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kommissionen
anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutninger
vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til oriente-
ring 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november og 2.
december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober,
9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Folketingets Eu-
ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar 2022, ECOFIN 2. maj
2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli 2022, ECOFIN 4. oktober
2022, ECOFIN 8. november 2022 og ECOFIN 6. december 2022. I 2023 er sagen
forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 17. januar,
14. februar og 14. marts 2023. Samlenotat om implementering af genopretningsfa-
ciliteten blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN
15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af
dagsordenen for begge ECOFIN).
Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Euro-
paudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlings-
oplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar,
16. marts, 16. april og 18. juni 2021.
Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-
valget 25. juni 2020.
Side 25 af 81
Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Europaud-
valg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til oriente-
ring 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nærhedsnotat
om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22. juni 2022.
Side 26 af 81
Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for
EU's genopretningsfacilitet (før REPowerEU)
Bilagboks 1
Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet (før
RepowerEU)
1. Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-
ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-
stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-
vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke
SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-
busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den
næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte
EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende
EU-land.
2. Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret
i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.
3. Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,
økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for
sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-
ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-
gens.
4. Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø
og klimamål (“do-no-harm”-princip).
5. Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-
ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med
genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-
rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.
6. Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer
forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet
med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-
ring og udvikling af offentlig administration.
7. Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.
8. De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-
opretningsplanen, herunder milepæle og mål.
9. Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er
rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede
nationale økonomiske og sociale effekt.
10. De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og
udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-
beltfinansiering fra andre EU-programmer.
11. Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-
hørighedsfremmende tiltag.
Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408
Side 27 af 81
Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner– primo maj 2023
Finansiel assistance
(mia. euro)
Forudbetalinger
(mia. euro)
Udbetalinger5
(mia. euro)
Land Plan afleveret Beslutningsforslag1 Evt. revideret
beslutningsforslag2
Direkte
støtte3 Lån4 Direkte
støtte
Lån
Direkte
støtte
Lån
BE 30. april 2021 23. juni 2021 4,5 0,0 0,8 -
BG 15. oktober 2021 7. april 2022 5,7 0,0 1,4
CY 17. maj 2021 8. juli 2021 0,9 0,2 0,1 0,03 0,1
DK 30. april 2021 17. juni 2021 1,4 0,0 0,26 - 0,3
EE 18. juni 2021 5. oktober 2021 0,9 0,0 0,1 -
FI 27. maj 2021 4. oktober 2021 28. februar 2023 1,8 0,0 0,3 -
FR 29. april 2021 23. juni 2021 37,5 0,0 5,1 - 7,4
EL 28. april 2021 17. juni 2021 17,4 12,7 2,3 1,7 3,4 3,6
IE 28. maj 2021 16. juli 2021 0,9 0,0
IT 30. april 2021 22. juni 2021 69,0 122,6 9,0 16,0 20,0 22,0
HR 15. maj 2021 8. juli 2021 5,5 0,0 0,8 - 1,4
LV 30. april 2021 22. juni 2021 1,8 0,0 0,2 - 0,2
LT 15. maj 2021 2. juli 2021 2,1 0,0 0,3 -
LU 30. april 2021 18. juni 2021 9. december 2022 0,1 0,0 0,01 -
MT 13. juli 2021 16. september 2021 0,3 0,0 0,04 0 0,1
NL 8. juli 2022 8. september 2022 4,7 0,0
PL 3. maj 2021 1. juni 2022 22,5 11,5
PT 22. april 2021 16. juni 2021 15,5 2,7 1,8 0,4 2,3 0,7
RO 31. maj 2021 27. september 2021 12,1 15,0 1,9 0 1,8 0,8
SK 29. april 2021 21. juni 2021 6,0 0,0 0,8 - 1,1
SI 30. april 2021 2. juli 2021 1,5 0,7 0,2 0 0,05
ES 30. april 2021 16. juni 2021 77,2 0,0 9,0 - 28,0
SE 28. maj 2021 29. marts 2022 3,2 0,0
CZ 2. juni 2021 19. juli 2021 7,7 0,0 0,9 - 0,9
DE 28. april 2021 22. juni 2021 19. januar 2023 28,0 0,0 2,3 -
HU 12. maj 2021 30. november 2022 5,8 0,0
AT 30. april 2021 21. juni 2021 3,8 0,0 0,5 - 0,7
Beløb
i alt
- - - 338,0 165,4 36,6 19,9 69,2 27,1
Lande
i alt
27 27 3 - 7 21 4 16 4
Anm.: Beløb i løbende priser. 1Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i
kursiv, er rådsgodkendt. 2Dato for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse
er i kursiv, er rådsgodkendt. 3Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30. juni 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes
BNP fra 2020-21. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-
eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en. EU-landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel
assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige
tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte
betingelser ved justeringer af landenes genopretningsplaner.4 Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et
land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019. 5Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbeta-
linger). 6Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2/9/21. 7I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån
til EU-landene.
Kilde: Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:
http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.
Side 28 af 81
Dagsordenspunkt 3: Indberetningspligt for skatteoplysninger vedr.
kryptoaktiver og elektronisk valuta
KOM(2022)707
1. Resume
Kommissionen har 8. december 2022 fremsat forslag til ændring af direktiv 2011/16/EU om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC). Direktivet indeholder overordnet regler
om bekæmpelse af skatteunddragelse og -undgåelse, og er ændret og udbygget et antal gange i for-
bindelse med EU’s styrkede indsats på området i de senere år.
Kommissionens nye forslag indebærer, at EU-landene skal indføre regler, der forpligter udbydere
og formidlere af kryptoaktiver og e-penge til at indberette oplysninger om de enkelte kunders trans-
aktioner til de nationale skattemyndigheder. Udbyderne og formidlerne skal endvidere identificere
de enkelte kunder og de lande, hvori de er hjemmehørende. Oplysningerne skal efterfølgende auto-
matisk udveksles mellem EU-landenes skattemyndigheder.
Kommissionen foreslår endvidere, at EU-landene skal indføre sanktioner ved manglende eller
mangelfuld indberetning af oplysninger, som er omfattet af indberetningspligten, herunder foreslås
det, at der skal fastsættes minimumsstraffe i form af bøder for visse overtrædelser.
Kommissionens forslag indeholder desuden en række ændringer af de eksisterende regler, som skal
styrke det administrative samarbejde mellem EU-landene. Det svenske formandskab har 14.
april 2023 fremsat et kompromisforslag, og der lægges op til enighed i ECOFIN 16. maj 2023.
Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget indebærer, at Skattestyrelsen
vil få forbedrede kontrolmuligheder, hvilket kan bidrage til øget efterlevelse af reglerne om beskat-
ning af fx afkast fra kryptoaktiver, og dermed øges muligheden for at sikre korrekt beskatning.
Det vil trække i retning af et merprovenu for det offentlige, som dog ikke kan kvantificeres nær-
mere. Samtidig forventes implementeringen af forslaget, baseret på den information, der er til rå-
dighed, at medføre betydelige engangsomkostninger og løbende omkostninger for Skatteforvaltningen
til udvikling og drift af it-systemer. Dertil kan der komme udgifter til sagsbehandling mv.
Regeringen ser positivt på forslaget, som giver EU-landenes nationale skattemyndigheder endnu et
instrument mod grænseoverskridende skatteundgåelse og -unddragelse. Regeringen finder det dog
vigtigt, at fastsættelsen og niveau af sanktioner forbliver et nationalt anliggende. Regeringen vil
desuden arbejde for, at de valgte løsninger bliver effektive og mindst muligt omkostningstunge og it-
udviklingskrævende for Danmark.
2. Baggrund
ECOFIN vedtog 15. februar 2011 direktivet om administrativt samarbejde på be-
skatningsområdet. Direktivet indeholder en rækker regler og procedurer for (auto-
matisk) udveksling af information mellem EU-landenes skattemyndigheder. Direk-
tivet er revideret og styrket flere gange – første gang 9. december 2014 med DAC2,
som ophæver bankhemmeligheden i EU, og senest 22. marts 2021 med DAC7, som
Side 29 af 81
pålægger digitale platforme at indberette oplysninger om de enkelte sælgeres ind-
tægter opnået via platformene til de nationale skattemyndigheder, jf. bilag 1.
Det foreliggende forslag til revision af DAC (DAC8) skal ses i lyset af, at kryptoak-
tiver og e-penge i stigende grad udbredes og anvendes som betalingsmidler og in-
vesteringsobjekter. Et kryptoaktiv (fx Bitcoin) er en digital repræsentation af en
værdi (fx aktiv eller valuta) eller en rettighed (fx en forkøbsret til en vare eller tjene-
ste). Kryptoaktiver er kendetegnet ved, at de opbevares og handles digitalt ved brug
af en såkaldt distribueret hovedbog (”Distributed Ledger Technology” – DLT), fx
en såkaldt Blockchain. DLT er en teknologi, der understøtter at oplysninger om
ejerskabet af og transaktioner med kryptoaktiver lagres og dokumenteres på et
spredt netværk af databaser, frem for at være samlet i en enkelt central database, en
såkaldt centraliseret hovedbog (fx en centralbank).
Rådet har i en rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål, som blev
godkendt 1. december 2021 fastslået, at Kommissionen i 2022 forventes at frem-
sætte et forslag til revision af DAC til at omfatte udveksling af oplysninger om kryp-
toaktiver og skatteafgørelser, der vedrører velhavende personer.
Definitionen af såvel kryptoaktiver som de omfattede tjenesteudbydere af krypto-
aktivtjenester lægger sig op ad forordningen om markeder for kryptoaktiver (”Mar-
kets in Crypto Assets” - MiCA). Rådet og Europa-Parlamentet indgik 30. juni 2022
en politisk aftale om MiCA-forordningen, som overordnet vil regulere handel og
udstedelsen af en række kryptoaktiver, der ikke allerede er berørt af øvrig EU-lov-
givning. For uddybning af MiCA henvises der til samlenotat af 8. juni 2021 samt
forelæggelse af sagen til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 16. juni
2021.
MiCA-forordningen vil dog ikke omfatte indberetning og udveksling af oplysninger
til EU-landenes skattemyndigheder om transaktioner med kryptoaktiver. Der er så-
ledes ikke inden for EU fælles regler, der sikrer skattemyndighederne adgang til
oplysninger om transaktioner med kryptoaktiver. Udbredelsen af kryptoaktiver og
e-penge kan herved underminere de seneste års styrkede indsat, som EU har gen-
nemført mhp. at modvirke skatteundgåelse og -unddragelse gennem forøget
gennemsigtighed på skatteområdet.
OECD har 26. august 2022 offentliggjort rapporten “Crypto-Asset Reporting
Framework and Amendments to the Common Reporting Standard”. Rapporten
indeholder dels OECD’s modelregler for indberetning af kryptoaktiver (CARF),
som skal styrke det internationale samarbejde mellem skattemyndighederne, og dels
ændringer af OECD's fælles indberetningsstandard (”Common Reporting Stan-
dard” - CRS), som blev implementeret ved DAC2. Ved ændringerne af CRS indfø-
res der bl.a. indberetningspligt vedrørende e-penge (dvs. en digital lagret penge-
værdi, som kan anvendes til betalingstransaktioner).
Side 30 af 81
Kommissionens forslag tager udgangspunkt i OECD’s modelregler med henblik på
at indføre tilsvarende regler om indberetning og udveksling af oplysninger om kryp-
toaktiver inden for EU. Derudover ændres DAC2, så disse regler bringes i overens-
stemmelse med den ændrede OECD-standard – CRS.
Formandskabet har senest 14. april 2023 fremlagt et samlet kompromisforslag og
lægger op til at behandle forslaget i ECOFIN 16. maj 2023 mhp. at opnå enighed.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og 115 og skal behandles
efter den særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og hø-
ring af Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget til revision af direktivet for administrativt skattesamarbejde
(DAC8) er at styrke de eksisterende regler om automatisk udveksling af oplysninger
på skatteområdet og sikre, at der sker korrekt beskatning af personer og selskaber
mv., som bruger kryptoaktiver og e-penge til betalings- og/eller investeringsformål.
Derudover skal forslaget sikre ensartede retningslinjer for udbydernes indberetning
af oplysninger til skattemyndighederne, samt at udbyderne ikke skal indberette de
samme oplysninger til flere EU-landes skattemyndigheder.
Kommissionens forslag indebærer derfor, at EU-landene skal indføre regler, der
forpligter udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver og e-penge til at ind-
berette oplysninger om deres kunders transaktioner. Oplysningerne skal efterføl-
gende automatisk udveksles mellem EU-landene. Kommissionens forslag indehol-
der desuden en række ændringer af de eksisterende bestemmelser om udveksling af
oplysninger og administrativt samarbejde, herunder en udvidelse af anvendelsesom-
rådet for automatisk udveksling af oplysninger. De foreslåede ændringer skal adres-
sere svagheder i det gældende direktiv, som bl.a. den Europæiske Revisionsret har
påpeget i en rapport fra 2021, og dermed styrke det administrative samarbejde mel-
lem EU-landene.
Indberetning vedrørende kryptoaktiver
Forslaget indebærer, at udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver (fx en
handelsplatform/kryptobørser) pålægges at indsamle, kontrollere og indberette op-
lysninger mhp. at identificere kunder, som handler med kryptoaktiver. Identifikati-
onen foregår som udgangspunkt ved, at tjenesteudbyderen indhenter en egenerklæ-
ring hos kunden, som bl.a. skal fastslå, hvilket land kunden er hjemmehørende i.
Oplysningerne skal kontrolleres efter nogle fastlagte procedurer om passende omhu
(”due diligence”).
Kommissionen foreslår hertil, at udbyderen skal forhindre kunden i at foretage
transaktioner med kryptoaktiver, hvis kunden ikke fremlægger de påkrævede oplys-
ninger efter den første anmodning og to efterfølgende påmindelser. Der skal dog
Side 31 af 81
mindst være gået 60 dage fra den første anmodning. Derudover foreslås det, at ud-
byderne skal indberette oplysningerne senest 31. januar året efter, de indberetnings-
pligtige transaktioner er gennemført.
Kommissionen foreslår, at indberetningspligten skal omfatte transaktioner i form
af udveksling af penge med kryptoaktiver eller omvendt, udveksling mellem for-
skellige kryptoaktiver og overførsler af kryptoaktiver fra en konto til en anden. Både
indenlandske og grænseoverskridende transaktioner er omfattet. Indberetningen
skal foretages for hver kundes samlede transaktioner i året fordelt på transaktions-
type og efter type af kryptoaktiv. Fx skal den samlede værdi af salg af bitcoins mod
betaling i penge indberettes, ligesom den samlede værdi af køb af bitcoins for penge
skal indberettes. Begge med angivelse af det samlede antal bitcoins, der hhv. er købt
eller solgt i året.
Indberetningspligten omfatter brugere af kryptoaktiver, som er etableret i et EU-
land. Børsnoterede selskaber og tilknyttede selskaber, offentlige enheder, internati-
onale organisationer, centralbanker og finansielle institutter med undtagelse af visse
investeringsenheder, er undtaget indberetningspligten.
Derudover indebærer Kommissionens forslag, at de enkelte landes skattemyndig-
heder pålægges automatisk at udveksle de indberettede oplysninger med skattemyn-
dighederne i de andre EU-lande, hvor brugerne, der har handlet med kryptoaktiver
hos tjenesteudbyderen, er hjemmehørende. Udvekslingen skal ske senest to måne-
der efter udgangen af indberetningsåret.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indeholder
en række mindre ændringer, herunder med henblik på at sikre overensstemmelse
med OECD’s modelregler. Kompromisforslaget indebærer, at udbydere af krypto-
aktivtjenester ikke er påkrævet at indberette visse oplysninger, som bruges til at
identificere deres kunder, hvis identifikationen i stedet bliver bekræftet via en iden-
tifikationstjeneste, som er stillet til rådighed af et EU-land og/eller EU for at be-
kræfte identiteten på kunderne.
Kompromisforslaget indebærer desuden, at fristen for udveksling af oplysninger
mellem skattemyndighederne i EU-landene ændres til udgangen af september i året
efter det år, oplysningerne vedrører. Derudover vil de enkelte EU-lande selv kunne
fastsætte en indberetningsfrist for udbyderne, idet det dog skal sikres, at skattemyn-
dighederne skal være i stand til at udveksle informationerne inden udgangen af sep-
tember året efter indberetningsåret.
Sammenhæng med anden EU-lovgivning
De foreslåede regler for kontrol af oplysninger og indberetningskrav vedr. krypto-
aktiver er baseret på OECD's modelregler for indberetning af kryptoaktiver
(CARF). Inden for rammerne af OECD’s modelregler skal bestemmelserne i for-
slaget i så vid udstrækning som muligt hænge sammen med den kommende forord-
ning om markeder for kryptoaktiver (MiCA).
Side 32 af 81
Kommissionen foreslår således, at indberetningspligtige udbydere af tjenesteydelser
relateret til kryptoaktiver omfatter de udbydere, som er omfattet af MiCA. Det dre-
jer sig bl.a. om udbydere af kryptoaktivtjenester hjemmehørende i EU. Visse udby-
dere er dog ikke omfattet af MiCA, men foreslås omfattet af indberetningspligten i
forslaget mhp. at opfylde OECD’s modelregler. Det gælder udbydere, som ikke skal
godkendes i henhold til MiCA, fx fordi de leverer tjenester til brugere bosiddende i
EU på brugernes eget initiativ, eller fordi de handler med såkaldte ”non-fungible
tokens” (dvs. en type kryptoaktiver, der ikke har et finansielt sigte og repræsenterer
et unikt aktiv, som fx et kunstværk).
I henhold til MiCA skal udbydere af kryptoaktivtjenester godkendes i det EU-land,
hvor udbyderen er etableret. Kommissionens forslag indebærer, at disse udbydere
skal foretage sine indberetninger til det EU-land, hvor de er godkendt. Der kræves
ingen yderligere registrering af godkendte udbydere. De udbydere, der ikke er god-
kendt i henhold til MiCA, skal registreres i ét EU-land efter eget valg. Indberetnin-
gen finder sted i det valgte EU-land.
Kommissionens forslag indeholder en undtagelse fra forpligtelserne til registrering
og indberetning for visse udbydere, der er etableret uden for EU. Undtagelsen gæl-
der for de udbydere, hvor det fastslås, at der findes aftaler om udveksling af tilsva-
rende oplysninger mellem det tredjeland, udbyderen er hjemmehørende i, og EU-
landene. Udbyderen skal således indberette oplysningerne til tredjelandet, som her-
efter udveksler oplysningerne med EU-landene.
Det bemærkes, at dette indberetningssystem ligner det, der er i det eksisterende
direktiv (DAC7). Formålet er at sikre lige vilkår for udbyderne og samtidig undgå,
at udbydere kan undslippe at indberette ved at etablere sig uden for EU.
Derudover indebærer Kommissionens forslag, at udbydere af kryptoaktivtjeneste-
ydelser skal oplyse de berørte personer om, at deres personoplysninger vil blive
indsamlet og indberettet til skattemyndighederne. Den indberetningspligtige skal
ligeledes opfylde sin underretningspligt til de berørte personer i henhold til GDPR-
regler, som har til formål at styrke beskyttelsen af personoplysninger.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Kompromisfor-
slaget lægger dog op til, at indberetningspligtige udbydere, der ikke er registreret
efter MiCA, skal registreres i og dermed indberette oplysninger til det EU-land,
hvor tilknytningen er stærkest (i modsætning til Kommissionens forslag om valgfri-
hed).
Ændring af de eksisterende bestemmelser
Kommissionens forslag indeholder en række ændringer af det eksisterende direktiv
for administrativt skattesamarbejde, som har til hensigt at præcisere regler om in-
formationsudveksling. Her gennemgås alene de ændringer, som har været centrale
i forhandlingerne eller kræver lovgivningsændringer i Danmark. For en mere ud-
tømmende gennemgang af ændringerne henvises der til Skatteministeriets grund-
og nærhedsnotat, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg 24. februar 2023.
Side 33 af 81
Revision af DAC2
DAC2 implementerer minimumsstandarderne for udveksling af oplysninger om fi-
nansielle konti og renteindtægter på basis af OECD's fælles indberetningsstandard
(CRS) i EU. Der er i OECD i august 2022 vedtaget en ændring af CRS. Med disse
ændringer udvides anvendelsesområdet for den fælles indberetningsstandard til at
omfatte e-penge og digitale centralbankvalutaer. Desuden er der foretaget en række
ændringer for at forbedre due diligence-procedurerne og indberetningerne med
henblik på at øge brugbarheden af de oplysninger, der indhentes efter CRS og be-
grænse byrden på de finansielle institutter.
Kommissionen foreslår, at disse ændringer også indarbejdes i de eksisterende regler,
der blev indført ved DAC2. Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissio-
nens forslag.
Yderligere automatisk udveksling
Ud over minimumsstandarderne for udveksling af oplysninger om finansielle konti
og renteindtægter indført ved DAC2 fremgår der af det gældende direktiv, hvilke
typer af indkomster, herunder erhvervsmæssige indtægter, bestyrelseshonorarer,
pensioner, livsforsikringer, indtægter fra fast ejendom og royalties (dvs. en betaling
for rettigheden til at anvende et patent el. lign.), der er omfattet af automatisk ud-
veksling mellem EU-landene. Hvert enkelt EU-land skal udveksle oplysninger om
mindst fire af disse kategorier. Kommissionen foreslår, at udbytter, som ikke udbe-
tales gennem banker og lignende, føjes til listen af indkomsttyper, der er omfattet
af automatisk udveksling af oplysninger. Oplysninger om udbytter udbetalt gennem
banker udveksles allerede mellem EU-landene. Endvidere foreslås det, at EU-lan-
dene skal udveksle oplysninger om samtlige indkomstkategorier.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indebærer
den ændring, at EU-landene skal udveksle oplysninger om mindst fem indkomst-
kategorier (i modsætning til alle typer af indkomster, som Kommissionen foreslår).
Udveksling af grænseoverskridende skatteafgørelser for velhavende personer
Det gældende direktiv indeholder bl.a. regler om automatisk udveksling af grænse-
overskridende skatteafgørelser. Reglerne gælder i dag ikke for afgørelser vedrørende
fysiske personer. Kommissionen foreslår at udvide denne bestemmelse til at om-
fatte afgørelser vedrørende personer med en stor nettoformue, dvs. som har mindst
1 mio. euro i formue fraregnet værdien af personens primære private bolig. Æn-
dringen skal virke med tilbagevirkende kraft, da afgørelser fra og med 1. januar 2020
omfattes – for afgørelser frem til 31. december 2025 dog kun, hvis de stadig er
gyldige den 1. januar 2026.
Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om automatisk udveksling
af grænseoverskridende skatteafgørelser for velhavende personer, men indeholder
en ændring om, at de omfattede afgørelser ikke skal identificeres ud fra personens
formue, men i stedet ud fra skatteafgørelsens transaktionsværdi. Således omfattes
Side 34 af 81
skatteafgørelser med en transaktionsværdi på over 1,5 mio. euro. Derudover om-
fattes afgørelser, som alene vedrører, om en person er skattemæssigt hjemmehø-
rende i det EU-land, der har truffet afgørelsen.
Sanktioner mv.
Efter det gældende direktiv skal EU-landene indføre sanktioner for overtrædelse af
de indberetningsregler, der er implementeret med DAC. Disse sanktioner skal være
effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Kommissionen foreslår, at der skal pålægges en minimumsbøde, hvis udbyderne af
kryptoaktivtjenester ikke indberetter de anviste oplysninger efter to gyldige påmin-
delser, eller hvis mere end 25 pct. af de oplysninger, der skal indberettes, er ufuld-
stændige, ukorrekte eller indeholder forkerte data.
I kompromisforslaget udgår Kommissionens forslag om indførelsen af minimums-
bøder.
Anvendelse af indberettede og udvekslede oplysninger
Kommissionen foreslår, at EU-landene skal indføre en effektiv mekanisme for at
sikre, at de indberettede og udvekslede oplysninger, faktisk bliver brugt. Derudover
foreslås det, at oplysningerne skal kunne anvendes til andre formål end beskatning,
fx i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering eller i forbindelse
med gennemførelse af sanktioner i international sammenhæng. Hvert EU-land skal
udarbejde en liste over de formål, som oplysningerne kan anvendes til.
Kommissionen foreslår desuden at fjerne kravet for EU-landene om at anmode det
afsendende EU-land om tilladelse til at bruge de udvekslede oplysninger til andre
formål end skatteformål, hvis formålet er anført på det afsendende EU-lands liste
over formål, som oplysningerne må anvendes til.
Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om, at de udvekslede op-
lysninger skal kunne anvendes til andre formål end beskatning, fx i forbindelse med
bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering eller i forbindelse med gennemførelse
af sanktioner i international sammenhæng. Kompromisforslaget indfører dog ikke
et krav om, at EU-landene skal udarbejde lister over formål, de udvekslet oplysnin-
ger må anvendes til. Listerne vil således blive gjort frivillige.
Indberetning af oplysninger om skatteregistreringsnumre (TIN-numre)
Kommissionen foreslår, at skatteregistreringsnumre (TIN) udstedt af bopælslandet
på de personer eller enheder, der indberettes om, skal omfattes af reglerne for au-
tomatisk informationsudveksling. EU-landene skal derudover sikre, at de indberet-
ningspligtige har mulighed for at indhente en elektronisk bekræftelse af gyldigheden
af TIN på de skatteydere, der er omfattet af reglerne om automatisk udveksling af
oplysninger.
Kompromisforslaget fastholder overordnet Kommissionens forslag, men indebæ-
rer dog, at EU-landene skal indføre pligt for de indberetningspligtige til at indbe-
Side 35 af 81
rette TIN, der understøtter udveksling af oplysninger efter direktivet, og at oplys-
ningerne om TIN skal inkluderes i udvekslingen mellem EU-landene, hvis de er
tilgængelige. Derudover giver kompromisforslaget EU-landene større fleksibilitet
ift. udarbejdelsen af det indberetningssystem, der skal anvendes til bekræftelse af
TIN.
Gennemførelsesfrister
Kommissionen foreslår, at direktivet skal være implementeret i EU-landene senest
31. december 2025, og reglerne skal træde i kraft 1. januar 2026. Bestemmelserne,
der gennemfører forslaget om bekræftelse af TIN, skal dog første træde i kraft fra
1. januar 2028. Kompromisforslaget fastholder overordnet Kommissionens forslag.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF art. 113 og 115.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af EU-landene alene. Kommissionen anfører, at selvom markedet for
kryptoaktiver har fået større betydning i de senere år og har en udbredt grænseover-
skridende dimension, har EU-landene ikke de fornødne oplysninger til at overvåge
indtægter fra kryptoaktiver og de potentielle skattemæssige konsekvenser heraf.
Grænseoverskridende skatteunddragelse- og undgåelse bekæmpes bedst på EU-ni-
veau og internationalt. Gennem fælles regler, om fx indberetningspligt og udveks-
ling af oplysninger mellem landene, vil man kunne undgå smuthuller for skatteund-
dragelse og -undgåelse. Regler om automatisk udveksling af indberettede oplysnin-
ger mellem EU-landene bidrager til et større vidensniveau om indtægter fra krypto-
aktiver og e-penge i de enkelte EU-lande, end der kan opnås gennem nationale reg-
ler. Et fælles regelsæt om indberetningspligt vedrørende kryptoaktiver og e-penge
vil derfor være mere effektivt til at bekæmpe skatteunddragelse og -undgåelse end
nationale regelsæt. Regeringen vurderer på den baggrund, at forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
For så vidt angår de foreslåede ændringer af det eksisterende direktiv for skattesam-
arbejde, er der tale om justeringer af de nuværende regler, som er baseret på EU-
lovgivning. Ændringer heraf vil følgeligt skulle gennemføres ved EU-lovgivning
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er i dag ingen indberetningspligter for udbydere af tjenester relateret til kryp-
toaktiver i dansk ret.
Skatteindberetningslovens §§ 22 og §§ 23 indeholder de regler om indberetnings-
pligter, der er indført for at gennemfører DAC2 i dansk ret. Kommissionen foreslår
Side 36 af 81
at ændre DAC2 ved, at oplysninger om e-penge og digitale centralbankvalutaer om-
fattes af indberetningspligten. Disse ændringer af DAC2 til at omfatte indberetning
af oplysninger om e-penge vil skulle indarbejdes i skatteindberetningsloven og til-
hørende bekendtgørelse, der gennemfører DAC2.
Udveksling af oplysninger med de øvrige EU-landes skattemyndigheder er imple-
menteret i dansk ret ved en henvisning i skattekontrolloven § 66.
Skatteindberetningsloven indeholder derudover nærmere regler for straf ved over-
trædelse af bestemmelserne om indberetningspligter, som bl.a. skal afhænge af over-
trædelsens karakter, fx om der forsætligt eller groft uagtsomt afgives urigtige, vild-
ledende eller ufuldstændige oplysninger. Det bemærkes, at ingen af disse straffebe-
stemmelser indeholder regler om minimumsstraffe.
Det fremgår af forslaget, at DAC8 – med to undtagelser – skal være implementeret
i dansk ret således, at de nye bestemmelser kan træde i kraft den 1. januar 2026.
Det gældende direktivs artikel 8 indeholder regler for udveksling af oplysninger om
seks kategorier at indkomster. Denne regel er gennemført i dansk ret ved, at ud-
veksling af oplysninger er indsamlet gennem nationale indberetningsordninger.
Danmark udveksler i dag oplysninger om fire af de seks kategorier, hvilket er i over-
ensstemmelse med de nuværende krav. Der er således ikke etableret en særlig ind-
beretningsordning, som understøtter udveksling af oplysninger om seks kategorier
ud af syv, jf. kompromisforslaget. Det skyldes bl.a., at der ikke eksisterer nogen
indberetningsordning vedrørende livsforsikringer, som er en af kategorierne, og at
indberetningerne vedrørende royalties vil skulle styrkes, idet skattemyndigheder i
dag ikke nødvendigvis ligger inde med alle oplysningerne.
En gennemførelse af DAC8 vil efter kompromisforslaget indebære, at der skal
kunne udveksles oplysninger om seks indkomstkategorier fastlagt i direktivet. Der
skal derfor evt. etableres en ny indberetningsordning for at kunne udveksle oplys-
ninger om livsforsikringer eller sikre, at indberetningerne vedrørende royalties for-
bedres for, at de kan udveksles.
En gennemførelse af DAC8 vil indebære ændringer af skatteindberetningsloven, så
den nye indberetningspligt for udbydere af tjenester relateret til kryptoaktiver af-
spejles i loven. De nærmere regler vil herefter skulle fastsættes i en bekendtgørelse.
Der vil skulle indføres sanktioner, som skal anvendes i tilfælde, hvor forpligtelserne
efter DAC8 ikke overholdes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have en afskrækkende effekt.
For en mere udførlig beskrivelse af de gældende regler og de nødvendige ændringer
af regelsættet henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til
Folketingets Europaudvalg 27. februar 2022.
Side 37 af 81
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)
Forslaget udvider anvendelsesområdet for DAC til at omfatte kryptoaktiver mv. og
styrker det administrative samarbejde mellem EU-landene på andre områder, her-
under fx ift. udveksling af grænseoverskridende skatteafgørelser vedrørende velha-
vende fysiske personer. Forslagets elementer vurderes at styrke Skattestyrelsens
kontrolmuligheder, idet myndighederne bl.a. vil modtage indberetninger om dan-
skeres transaktioner med kryptoaktiver (fx Bitcoin) via tjenesteudbydere i udlandet
(dvs. handelsplatforme/”kryptobørser”). De forbedrede kontrolmuligheder kan bi-
drage til øget efterlevelse af regler om beskatning af fx afkast fra kryptoaktiver. Det
vil trække i retning af et merprovenu for det offentlige, som dog ikke kan kvantifi-
ceres nærmere.
Baseret på den information, der er til rådighed, ventes implementeringen af forsla-
get at medføre betydelige engangsomkostninger og løbende omkostninger for Skat-
teforvaltningen til udvikling og drift af it-systemer, herunder i forbindelse med gen-
nemførelsen af den automatiske indberetning vedrørende kryptoaktiver. Dertil kan
komme administrative udgifter til sagsbehandling og kontrol mv. Et foreløbigt skøn
viser, at forslaget kan indebære administrative omkostninger for skatteforvaltningen
mellem 110, 3 og 175,3 mio. kr. i perioden 2023-2027 og 8,4 mio. kr. varigt.
Det bemærkes, at skønnet over forslagets administrative omkostninger er behæftet
med betydelig usikkerhed. Det skyldes dels, at skønnet er baseret på Kommissio-
nens forslag. Der er dog i forhandlingerne foretaget ændringer, som fx reducerer
antallet af kategorier af indkomst, der skal udveksles oplysninger om. Dette vil
kunne reducere implementeringsomkostningerne.
Det vurderes ydermere, at der er en række forventede omkostninger, som i det ak-
tuelle skøn ikke har kunnet estimeres, men som kan forventes at medføre væsentlige
administrative udgifter, herunder bl.a. it-driftsudgifter og systemudvikling. Dette
kan trække i retning af markant højere udgifter, efterhånden som skønnet konsoli-
deres, og tvivlsspørgsmål afklares.
It-udviklingskonsekvenserne skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen i
øjeblikket gennemfører en række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som i en
årrække lægger beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. Implemente-
ring af forslaget inden for den nærmeste årrække vurderes derfor at være vanskeligt,
og vil indebære prioritering sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopga-
ver i Skatteforvaltningen.
Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige mer-
udgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.
2.4.1.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Side 38 af 81
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre administrative byrder for dele af erhvervslivet, som
vil skulle indberette oplysninger relateret til handel med kryptoaktiver og e-penge.
Det har ikke været muligt at kvantificere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet
der er usikkerhed ift. direktivets endelige udformning. Det forventes dog, at relativt
få virksomheder vil være omfattet. Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regule-
ring (OBR) har vurderet, at erhvervsøkonomiske konsekvenser primært ventes i
form af engangsudgifter til administrativ tilpasning af systemer for efterlevelse af
nye krav, herunder etableringen af ny indberetningsordning for livsforsikringer og
reglerne om obligatorisk indberetning af TIN. Varige udgifter forventes at være
begrænsede.
OBR vil foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser i forbin-
delse med implementering af direktivet i Danmark.
8. Høring
Forslaget er sendt i ekstern høring den 19. januar 2023 med høringsfrist den 23.
februar 2023. For høringssvar henvises der til Skatteministeriets reviderede grund-
og nærhedsnotat af 20. april 2023.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene har i de indledende drøftelser af forslaget generelt udtrykt bred opbak-
ning til de foreslåede regler om indberetning af oplysninger vedr. kryptoaktiver,
samt ændringer af DAC2. En række EU-lande har lagt vægt på, at reglerne i så vid
udstrækning som muligt bør afspejle OECD’s regler på områderne.
Nogle EU-lande har udtrykt betænkelighed ved at lade obligatorisk udveksling af
oplysninger gælde for alle kategorier af indkomster bestemt i direktivet, idet skatte-
myndighederne har vurderet, at det vil være uforholdsmæssigt omkostningstungt at
fremskaffe de relevante oplysninger. Derudover har en række lande udtrykt skepsis
over for indførelsen af minimumsstraffe.
Flere lande har endvidere sat spørgsmålstegn ved udveksling af grænseoverskri-
dende skatteafgørelser vedrørende velhavende personer. Der har været tvivl om,
hvordan en opgørelse af formuen skal foretages med henblik på at identificere de
afgørelser, som skal udveksles, herunder om skattemyndighederne ligger inde med
de relevante oplysninger. Dette gør sig særligt gældende i forhold til afgørelser
truffet tilbage i tiden, som skal udveksles, idet forslaget har tilbagevirkende kraft
på dette punkt. Udveksling af afgørelser truffet tilbage i tiden er dog udgået i det
seneste kompromisforslag. Derudover har flere lande udtrykt betænkelighed ved
kravet om obligatorisk indberetning af TIN, idet det er uklart, om de indberet-
ningspligtige i praksis vil have mulighed for altid at indsamle TIN.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har en ambitiøs tilgang til bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddra-
gelse og er positiv over for direktivforslaget, som vil betyde, at EU-landene kan
Side 39 af 81
opnå et højere vidensniveau om grænseoverskridende brug af kryptoaktiver og e-
penge, end der kan opnås ved nationale regler på området. Regeringen vurderer
således, at et fælles regelsæt vil være mere effektivt til at bekæmpe skatteundgåelse
end et nationalt baseret regelsæt.
Forslaget kan medvirke til at øge gennemsigtigheden i forhold til nye betalings- og
investeringsmetoder, herunder grænseoverskridende transaktioner med kryptoakti-
ver. Med forslaget øges EU-landenes muligheder for at opdage skatteundgående
adfærd og i højere grad sikre, at der sker korrekt beskatning af afkast opnået ved
investering i kryptoaktiver via såvel indenlandske som udenlandske udbydere.
Forslaget kan i øvrigt have en præventiv effekt, idet den foreslåede indberetnings-
pligt og efterfølgende udveksling af oplysninger landene imellem vil kunne afholde
såvel juridiske som fysiske personer fra at unddrage beskatning, da opdagelsesrisi-
koen alt andet lige vil stige.
Regeringen støtter generelt, at overtrædelse af reglerne om indberetning og registre-
ring i DAC skal medføre sanktioner, som er effektive, stå i rimeligt forhold til over-
trædelsen og har afskrækkende virkning. Dette fremgår allerede af det gældende
direktiv. For så vidt angår forslaget om indførelse af minimumsstraffe, er det rege-
ringens vurdering, at udformningen af sanktioner bør forblive et nationalt anlig-
gende. Hvis sanktionerne i nogle EU-lande ikke allerede er tilstrækkeligt afskræk-
kende, er regeringen åben over for at indgå i drøftelser af mulige løsninger, men
regeringen vurderer, at fælles minimumsstraffe ikke er løsningen. Minimumsstraffe
vil stride imod den sædvanlige danske praksis på sanktionsområdet og vil dermed
skabe en risiko for, at der etableres et parallelt straffesystem i forhold til visse over-
trædelser af regler, der gennemfører DAC i dansk ret. Regeringen støtter derfor, at
minimumsstraffe udgår på linje med det aktuelle kompromisforslag.
Regeringen ønsker generelt et bredt anvendelsesområde, der medtager de oplysnin-
ger, der genererer reel forretningsværdi ift. de forbundne merudgifter, med henblik
på at sikre korrekt beskatning. Med Kommissionens forslag gøres det obligatorisk
at udveksle oplysninger om alle kategorier af indkomster defineret i DAC. Skatte-
styrelsen har i denne forbindelse gennemført en undersøgelse af anvendelsen af
oplysninger om livsforsikringer, der er modtaget fra andre EU-lande i 2022. Skatte-
styrelsen har på baggrund af undersøgelsen vurderet, at ingen af de modtagne op-
lysninger om livsforsikringer har kunnet anvendes til beskatning. Herudover vil en
udveksling af oplysninger om alle kategorier kræve, at indberetningsløsningen ved-
rørende royalties vil skulle styrkes, hvilket vil medføre betydelige merudgifter ift.
ovennævnte udgiftsestimat. For at lette byrder for skattemyndighederne foretræk-
ker regeringen derfor på linje med kompromisforslaget, at disse oplysninger ikke
udveksles, alene udveksles på frivillig basis eller alene udveksles, hvis oplysningerne
er tilgængelige for skattemyndighederne.
Regeringen støtter formålet om, at de udvekslede oplysninger mellem skattemyn-
digheder udnyttes bedre, og at de udvekslede oplysninger skal kunne anvendes til
Side 40 af 81
andre formål end skatteformål. Regeringen støtter derfor en løsning på linje med
det aktuelle kompromisforslag.
I forhold til forslagets økonomiske konsekvenser og it-udviklingsbehov vil regerin-
gen arbejde for, at de valgte løsninger skal være effektive og mindst muligt omkost-
ningstunge og it-udviklingskrævende for Danmark.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 28. april 2023
af Skatteministeren. Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til tidlig
orientering den 13. januar 2023 i forbindelse med præsentationen af det svenske
formandsskabsprogram forud for ECOFIN 17. januar 2023. Derudover henvises
til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg 20. april 2023.
Side 41 af 81
Bilag 1: Revisioner af direktivet om administrativt skattesamarbejde
Siden vedtagelse af direktivet om administrativt samarbejde i 2011, har EU-landene
i perioden 2014-2021 mhp. at styrke samarbejdet og øge udvekslingen af informa-
tioner vedtaget en række revisioner af direktivet:
- DAC2 implementerer minimumsstandarderne for spontan udveksling af
oplysninger om finansielle konti og renteindtægter (afskaffelse af
bankhemmelighed i EU på basis af en OECD-standard).
- DAC3 indebærer automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgø-
relser mellem EU-landenes skattemyndigheder.
- DAC4 implementerer såkaldt land-for-land-rapportering, hvor virksom-
heder pålægges at indberette oplysning om aktiviteter og selskabsskattebe-
talinger opdelt på de lande, hvor virksomheden er aktiv (BEPS-punkt 13).
- DAC5 giver skattemyndighederne systematisk adgang til den information,
som jf. Hvidvaskdirektivet skal opbevares eller indberettes til hvidvask-
myndighederne.
- DAC6 pålægger skatterådgivere indberetningspligt, når der anvendes
skattekonstruktioner med særlige kendetegn, som kan være udtryk for
skatteundgåelse. De indberettede oplysninger udveksles automatisk mel-
lem skattemyndighederne (BEPS-punkt 12).
- DAC7 indebærer automatisk udveksling af information mellem EU-lan-
dene vedrørende indtægter fra udlejning af fast ejendom og transportmid-
ler, salg af varer og ydelser på digitale platforme, virtuelle markedspladser
mv.
Side 42 af 81
Dagsordenspunkt 4: Revision af rammer for krisehåndtering af
nødlidende kreditinstitutter og nationale
indskydergarantiordninger (CMDI)
KOM 2023(225), KOM 2023(226), KOM 2023(227), KOM 2023(228), KOM
2023(229)
1. Resume
Kommissionen ventes på ECOFIN 16. maj 2023 at præsentere et forslag af 18. april 2023 til
revision af EU-rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i form af en revision
af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og en revision af direktiv om
nationale indskydergarantiordninger (DGSD). BRRD og DGSD omfatter alle EU-lande.
Der vil på ECOFIN være en indledende præsentation og drøftelse af forslaget. Herefter skal
forslaget forhandles i Rådet og derefter med Europa-Parlamentet. Forslaget forelægges for Folke-
tingets Europaudvalg forud for enighed i Rådet efter de sædvanlige EU-procedurer. Der udarbejdes
grund- og nærhedsnotat om forslaget til Europaudvalget.
Der foreslås bl.a. ændringer af anvendelsesområdet for BRRD, så reglerne på tværs af EU skal
omfatte flere mindre og mellemstore kreditinstitutter, når dette kan opnå afviklingsmålene i samme
grad sammenlignet med nationale insolvensprocedurer (konkursregler). BRRD’s afviklingsmål er
bl.a. at videreføre et instituts kritiske funktioner, undgå finansiel ustabilitet samt beskytte offent-
lige finanser og indskydere. Et større anvendelsesområde kan indebære, at flere nødlidende insti-
tutter krisehåndteres ved, at aktionærer og kreditorer i institutterne bærer tab (bail-in).
Forslaget giver indskydergarantiordninger flere muligheder for at bidrage med finansiering ifm.
håndtering af nødlidende institutter under BRRD. Forslaget fjerner indskydergarantiordningernes
nuværende supersærstilling i tabshierarkiet, hvor de står sidst til at dække tab, så indskyderga-
rantiordninger sidestilles med andre ikke-dækkede indskud (dvs. andre indlån end almindelige
indlån under indskydergarantigrænsen på 750.000 kr.). Det øger alt andet lige muligheden for at
bruge sektorfinansierede indskydergarantimidler i afviklingssituationer. Instituttets aktionærer og
dernæst kreditorer vil fortsat skulle stå først til at bære tab.
Regeringen støtter generelt en revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinsti-
tutter og nationale indskydergarantiordninger, som styrker afviklingsformålene, herunder beskytter
de offentlige finanser mod finansielle kriser. Regeringen arbejder for, at den danske model for
håndtering af nødlidende kreditinstitutter er bedst muligt afspejlet i EU-reglerne og kan videreføres
i Danmark. Den danske model indebærer bl.a., at tab i afviklingssituationer bæres af aktionærer
og kreditorer frem for de offentlige finanser, ligesom både store og små institutter håndteres inden
for rammerne af BRRD.
2. Baggrund
Kommissionen har 18. april 2023 fremsat forslag til revision af EU-rammerne for
krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i form af en revision af direktiv om
genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (”Bank Recovery and Re-
Side 43 af 81
solution Directive” – BRRD) og en revision af direktiv om nationale indskyderga-
rantiordninger (”Deposit Guarantee Schemes Directive” – DGSD). BRRD og
DGSD vedrører EU’s indre marked og omfatter alle EU-lande.
Kommissionen har desuden foreslået en ændring af forordningen om en fælles af-
viklingsmekanisme (”Single Resolution Mechanism Regulation” – SRMR), som
fastlægger en fælles ramme for håndtering af nødlidende institutter i bankunionen,
herunder en fælles sektorfinansieret afviklingsfond (”Single Resolution Fund” –
SRF). SRM-forordningen bygger på BRRD og omfatter alene bankunionens delta-
gerlande.10
BRRD og SRMR samt DGSD benævnes også ”Crisis Management and Deposit
Insurance” – CMDI.
CMDI-forslagene skal styrke det finansielle indre marked i EU og indgår også i
styrkelsen af bankunionen. Kommissionen har i en meddelelse af 18. april 2023
redegjort for CMDI-forslaget og dets sammenhæng med arbejdet med at styrke
bankunionen. Kommissionen peger på, at det er centralt, at arbejdet med at styrke
bankunionen fortsætter, herunder arbejdet på en fælles indskydergarantiordning for
bankunionens deltagerlande. Kommissionen opfordrer til, at Rådet og Europa-Par-
lamentet når til enighed om CMDI-forslaget senest i 2024. EU-landene er i drøftel-
serne om styrkelse af bankunionen enige om på kort sigt, dvs. i denne Kommissions
periode til 2024, at fokusere på CMDI-forslaget, jf. erklæring fra udvidet euro-
gruppe 16. juni 2022. Landene er enige om efterfølgende og med konsensus at iden-
tificere mulige yderligere skridt til at styrke bankunionen.11
Kommissionen ventes at præsentere forslaget på ECOFIN 16. maj 2023. Det sven-
ske EU-formandskab ventes derefter at indlede tekniske forhandlinger om forslaget
i rådsarbejdsgruppen. Der ventes tidligst at kunne opnås enighed i Rådet i 2. halvår
2023. Herefter skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.
BRRD blev vedtaget i 2014 på baggrund af den finansielle krise 2008-10 og har
været i anvendelse siden 1. januar 2016. Krisen understregede, at der var behov for
et fælleseuropæisk alternativ til almindelig national konkursbehandling af nødli-
dende kreditinstitutter og til at redde institutter med offentlige midler (”bail-out”).
Et institut er nødlidende, når tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet ikke læn-
gere efterlever eller forventes at efterleve lovgivningsmæssige krav for at udøve kre-
ditvirksomhed, herunder kapitalkrav.
10 Eurolandene deltager automatisk i bankunionen. Ikke-eurolande har mulighed for at deltage på ligeværdige
vilkår. Bulgarien uden for euroen har besluttet at deltage.
11 Link til erklæring fra udvidet eurogruppe 16. juni 2022: Eurogroup statement on the future of the Banking
Union of 16 June 2022 - Consilium (europa.eu)Eurogroup statement on the future of the Banking Union of 16
June 2022 - Consilium (europa.eu). Link til erklæring fra udvidet eurogruppe 16. juni 2022: Eurogroup state-
ment on the future of the Banking Union of 16 June 2022 - Consilium (europa.eu)Eurogroup statement on the
future of the Banking Union of 16 June 2022 - Consilium (europa.eu).
Side 44 af 81
BRRD fastlægger en fælle ramme i EU for genopretning og afvikling af nødlidende
kreditinstitutter. Genopretning indebærer, at instituttet restruktureres og derefter
fortsætter som kreditinstitut på normale markedsvilkår. Afvikling indebærer, at in-
stituttet ophører (markedsexit), og dets kritiske funktioner videreføres i et andet
levedygtigt institut.
Et institut håndteres inden for BRRD, hvis den relevante afviklingsmyndighed vur-
derer, at det er nødvendigt for at opnå fastlagte afviklingsmål. Der foretages i den
forbindelse en vurdering af, om afvikling iht. BRRD er i offentlighedens interesse
(”Public Interest Assessment” – PIA). BRRD’s afviklingsmål er bl.a. at videreføre
et instituts kritiske funktioner, undgå finansiel ustabilitet, samt beskytte offentlige
finanser og indskydere. Alternativet til BRRD er, at institutter håndteres iht. EU-
landenes respektive nationale insolvensprocedurer.
For kreditinstitutter hjemmehørende i et deltagerland i bankunionen, er det en fæl-
les afviklingsmyndighed (SRB), som foretager vurderingen af, om et institut skal
håndteres iht. BRRD eller ej, mens det for ikke-deltagerlande er den nationale af-
viklingsmyndighed i det pågældende land, hvor et institut er hjemmehørende.12
BRRD indeholder bl.a. en række afviklingsværktøjer, som en afviklingsmyndighed
kan benytte til at håndtere et nødlidende institut, herunder krav om nedskrivning af
aktionærer og kreditorer i nødlidende institutter (”bail-in”), jf. bilag 1. Bail-in inde-
bærer, at et nødlidende instituttets kapitalgrundlag nedskrives, og forpligtigelser
nedskrives eller konverteres (fra gæld til egenkapital), så dets tab absorberes og in-
stituttet rekapitaliseres. BRRD indebærer krav til institutterne om at opbygge ned-
skrivningsegnede forpligtigelser, dvs. kapitalgrundlag og gældsinstrumenter (NEP-
krav), som skal sikre, at der i en krisesituation kan gennemføres bail-in i praksis.
BRRD stiller også krav om opbygning af nationale sektorfinansierede afviklings-
fonde på mindst 1 pct. af samlede dækkede indskud i det enkelte EU-land. Inden
for bankunionen er der i stedet for nationale fonde en fælles sektorfinansieret af-
viklingsfond på mindst 1 pct. af dækkede indskud i de deltagende lande (SRM-for-
ordningen).
BRRD kræver bail-in af 8 pct. af det nødlidende kreditinstituts kapitalgrundlag og
forpligtelser (dvs. af et instituts samlede passiver), før en sektorfinansieret afvik-
lingsfond kan bruges til at dække tab og rekapitalisere et nødlidende institut.13
Hvis
bail-in og afviklingsfond ikke er tilstrækkelig, kan landene derefter benytte egne of-
fentlige midler i form af statslige stabiliseringsinstrumenter, dvs. tilførsel af offentlig
12 I praksis har der siden BRRD’s ikrafttræden kun været et begrænset antal eksempler på, at nødlidende insti-
tutter i EU håndteres under BRRD, hvor institutterne i stedet er håndteret under nationale insolvensprocedurer.
13 Inden for bankunionen etableres en fælles offentlig bagstopper (”Common Backstop”), som kan yde midler-
tidige offentlige lån til den fælles afviklingsfond (SRF). Bagstopperen skal være finanspolitisk neutral på mel-
lemlang sigt, dvs. lånene skal altid tilbagebetales.
Side 45 af 81
egenkapital til et nødlidende institut. Instrumenterne vil skulle være finanspolitisk
neutrale på mellemlang sigt.
Nedskrivning og konvertering af et nødlidende instituts forpligtigelser (bail-in) sker
iht. BRRD i en bestemt rækkefølge (et kreditorhierarki). Kreditorhierarkiet indebæ-
rer, at det først er ejerne af den mest risikofyldte kapital, dvs. egentlig kernekapital
(aktiekapital mv.), som får nedskrevet deres tilgodehavende, dernæst i nævnte ræk-
kefølge ejerne af andre kapitalinstrumenter (hybrid kernekapital og supplerende ka-
pital), efterstillet gæld (juniorgæld mv.), simple krav (seniorgæld mv.), ikke-dækkede
indskud, fx store virksomheders indskud, indskud med præferencestilling og bidrag
fra indskydergarantiordninger, hvis behov.
BRRD indebærer krav om, at alle institutter skal udarbejde en genopretningsplan,
der skal indeholde nærmere retningslinjer for, hvordan instituttet vil kunne rette op
på sin økonomiske situation i det tilfælde, at den skulle blive væsentligt forværret,
men endnu ikke er konstateret nødlidende af afviklingsmyndigheden.
Derudover stiller BRRD krav om, at kompetente afviklingsmyndigheder skal udar-
bejde en afviklingsplan for hvert institut.14
Planen skal indeholde en stillingtagen til,
hvilken strategi, beføjelser og værktøjer afviklingsmyndigheden konkret påtænker
at gøre brug af, såfremt instituttet konstateres nødlidende.
DGSD fastlægger rammer for nationale sektorfinansierede indskydergarantiordnin-
ger, herunder vedr. dækning, institutters risikobaserede bidrag til ordningerne samt
udbetalingsfrister ifm. dækning. DGSD fastlægger et harmoniseret dækningsniveau
i EU for indskydergaranti på op til 100.000 euro pr. kunde (ca. 750.000 kr.). DGSD
stiller krav til landene om at opbygge nationale sektorfinansierede indskydergaran-
tifonde på mindst 0,8 pct. af dækkede indskud. Alle EU-lande har nationale indsky-
dergarantiordninger. Der er i dag ikke en fælles indskydergarantiordning inden for
bankunionen.
Når et institut anses for nødlidende og skal krisehåndteres, i form af enten afvikling
iht. BRRD eller national insolvensbehandling, vil både sektorfinansierede afvik-
lingsfonde og indskydergarantifonde kunne bringes i anvendelse inden for de fast-
lagte rammer. BRRD og DGSD spiller derfor sammen. Indskydergarantiordninger
kan i dag generelt inden for visse rammer bidrage både i afvikling iht. BRRD og i
nationale insolvensprocedurer (konkurs), hvor der er forskelle i regler og praksis på
tværs af lande. Bidrag sker med udgangspunkt i den særstilling, ordningerne har i
tabshierarkiet i dag, hvor de står sidst til at dække tab. Indskydergarantiordningens
bidrag må i en afviklingssituation ikke være større end de tab, som ordningen ville
blive påført, hvis instituttet var blevet afviklet ved almindelig insolvensbehandling
(”Least Cost Test”).
14 I Danmark er afviklingsmyndighederne Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet.
Side 46 af 81
Udvidet eurogruppe 30. november 2020 vedtog en erklæring, som lægger op til, at
der parallelt med revisionen af BRRD/DGSD skal ske en revision af statsstøttereg-
lerne for finansielle virksomheder.15
Statsstøttereglerne fastlægges af Kommissio-
nen inden for rammerne af EU-traktaten, senest i retningslinjer fra 2013 – den så-
kaldte ’Bankmeddelelse’. Erklæringen lægger op til, at revisionen af BRRD/DGSD
og revisionen af statsstøttereglerne skal være færdiggjort i 2023 og træde i kraft
samtidig.
Kommissionen har forud for forslaget gennemført en offentlig høring med frist 20.
april 2021, hvor man fra dansk side afgav høringssvar.16
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er overordnet at styrke de eksisterende rammer for krise-
håndtering af kreditinstitutter og for nationale indskydergarantiordninger og derved
i højere grad opnå formålet om finansiel stabilitet, beskyttelse af offentlige finanser
mod bankkriser og beskytte indskydere.
Forslaget indeholder forskellige elementer:
• Anvendelsesområdet for BRRD: Der foreslås ændringer for at BRRD på
tværs af EU skal omfatte flere kreditinstitutter, når dette kan opnå afviklings-
målene i højere eller samme grad end med nationale insolvensprocedurer. Dvs.
flere mindre og mellemstore institutter end i dag skal anses for at være i offent-
lighedens interesse at afvikle iht. BRRD. Forslaget sigter efter, at der i håndte-
ringen under BRRD af disse nødlidende institutter i højere grad gøres brug af
bail-in-værktøjet og et afviklingsværktøj i BRRD om overførsel af et nødlidende
instituts aktiviteter (indlån mv.) til et andet ikke-nødlidende institut.
• I dag er det sådan i EU, herunder inden for bankunionen, at det primært er
store institutter, der krisehåndteres iht. BRRD og dets afviklingsværktøjer, her-
under bail-in, mens mindre institutter ofte håndteres under nationale insolvens-
regler. Under BRRD stilles krav om bail-in svarende til mindst 8 pct. af et nød-
lidende kreditinstituts forpligtelser og kapitalgrundlag (samlede passiver) før en
sektorfinansieret afviklingsfond kan anvendes til tabsabsorbering. Adgangen
for de enkelte EU-lande til statsstøtte kan være lettere iht. nationale insolvens-
procedurer, i det omfang der ikke findes tilsvarende krav i det pågældende land.
Danmark anvender derimod BRRD på næsten alle institutter, herunder også
små institutter.17
15 Link til erklæring, november 2020: Statement of the Eurogroup in inclusive format on the ESM reform and
the early introduction of the backstop to the Single Resolution Fund - Consilium (europa.eu). Link til erklæring,
november 2020: Statement of the Eurogroup in inclusive format on the ESM reform and the early introduction
of the backstop to the Single Resolution Fund - Consilium (europa.eu).
16 Link til dansk høringssvar, april 2021: ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: EMs orienteringsnotat samt
høringssvar vedr. evaluering af rammerne for krisehåndtering og indskydergarant, fra erhvervsministeren /
Folketinget (ft.dk)
17 Danmarks anvendelse af BRRD bygger på de danske bankpakker vedtaget under den finansielle krise 2008-
10. Bankpakke III afløste Bankpakke I (med en ubegrænset statsgaranti for indskydere og andre simple kredi-
Side 47 af 81
• Uanset forslaget om et større anvendelsesområde for BRRD vil afvikling iht.
BRRD ifølge Kommissionen ikke altid være i offentlig interesse. I sådanne til-
fælde vil institutter fortsat skulle afvikles iht. national insolvenslovgivning. Na-
tionale insolvensregler er ifølge Kommissionen fortsat i betydeligt omfang for-
skellige på tværs af EU-lande. BRRD fastlægger nogle overordnede principper
for EU-landenes nationale insolvensprocedurer for håndtering af nødlidende
institutter, som ikke håndteres under BRRD. Forslaget indeholder præciserin-
ger mhp. at sikre, at BRRD og national lovgivning bedre end i dag fører til
markedsexit for nødlidende institutter inden for en overskuelig tidshorisont.
Forslaget indebærer ifølge Kommissionen fleksibilitet til landene til at sikre
dette og indebærer ikke harmonisering af nationale insolvensprocedurer.
• Afviklingsmålet om kritiske funktioner præciseres, så videreførelse af kritiske
funktioner indeholder en eksplicit reference til ’regionalt niveau’, ud over det
’nationale ’niveau’. Præciseringen har til formål at tydeliggøre, at videreførelsen
af funktioner også kan være kritisk, selvom deres evt. ophør ikke har betydning
på nationalt niveau.
• Afviklingsmålet om at beskytte offentlige finanser præciseres, så der eksplicit
skelnes mellem mulig offentlig støtte i form af 1) offentlige budgetmidler og 2)
offentlig støtte i form af sektorfinansiererede afviklingsmidler og indskyderga-
rantimidler (begge betragtes som statsstøtte, når de opkræves ved lov og er un-
derlagt en myndigheds kontrol). Præciseringen har til formål at tydeliggøre, at
brugen af 2) er at foretrække frem for 1). Derudover skal afviklingsmyndighe-
den skønne den forventede offentlige støtte i afvikling sammenlignet med en
konkurssituation.
• Rammerne for ekstraordinær offentlig støtte: Der foreslås præciseringer
med det formål at undgå, at der gives offentlig støtte til kreditinstitutter, som
ikke reelt er levedygtige.
• Forslaget præciserer, at offentlig støtte uden for afviklingssituationer (afvik-
lingssituationer er hvor et institut er nødlidende og håndteres iht. BRRD) er
mulig i nogle situationer. Den offentlige støtte kan have form af forebyggende
rekapitaliseringer, forebyggende tiltag fra indskydergarantiordninger, hvor et in-
stitut fortsat anses for levedygtigt, samt indskydergarantidækning som led i kon-
kursbehandling af et nødlidende institut.18
• En forebyggede rekapitalisering indebærer, at et land indskyder egne offentlige
midler, fx i form af aktiekapital, med det formål at undgå, at instituttet bliver
torer i danske pengeinstitutter), der ophørte 30. september 2010. Med Bankpakke III påbegyndtes en tilbage-
venden mod normale markedsøkonomske forhold uden statsgaranti, hvor simple kreditorer kunne imødese
tab, hvis et institut blev nødlidende. Danmark anvendte denne tilgang flere gange under den finansielle krise.
18 Brug af både offentlige budgetmidler og brug af sektorfinansiererede indskydergarantimidler samt afviklings-
midler betragtes som statsstøtte, når de opkræves ved lov og er underlagt en myndigheds kontrol.
Side 48 af 81
nødlidende og understøtte finansiel stabilitet. Sådanne indskud sker inden for
fastlagte rammer og betingelser. Brug af nationale statslige stabiliseringsinstru-
menter til rekapitalisering i afviklingssituationer vil fortsat være muligt, såfremt
betingelser herfor er opfyldte, herunder at der forinden er gennemført bail-in.
• Der foreslås præciseringer af rammerne for forebyggende rekapitaliseringer.19
Formålet med forslaget er at sikre, at disse indskud af offentlige midler i højere
grad har midlertidig karakter og gives til levedygtige institutter. Rekapitaliserin-
ger i form af aktiekapital skal ifølge forslaget være undtagelsen (idet aktiekapital
har en længerevarende karakter) og mulig kun, hvis andre typer af kapital ikke
er tilgængelig. Der foreslås bestemmelser mhp. at styrke exitplanlægning fra re-
kapitaliseringen. Desuden skal et institut være solvent på tidspunktet for reka-
pitaliseringen. Forslaget indebærer, at det som minimum betyder, at tilsynsmyn-
digheder skal vurdere, at instituttet ikke er i strid med og sandsynligvis ikke vil
overtræde de gældende kapitalkrav inden for de næste 12 måneder. Disse betin-
gelser følger i vid udstrækning allerede i dag med en statsstøttegodkendelse.
• Nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav): Forslaget fastholder et indivi-
duelt NEP-krav til kreditinstitutter. NEP-kravet understøtter, at der er tilstræk-
keligt med nedskrivningsegnede passiver, så der kan gennemføres bail-in i af-
viklingen af et nødlidende institut. Forslaget lægger op til, at der skal fastsættes
en afviklingsstrategi og stilles NEP-krav for flere små og mellemstore institut-
ter. Forslaget lægger op til, at der for disse institutter kan fastlægges afviklings-
strategier i form af frasalg eller etablering af et broinstitut (dvs. et institut som
overtager de gode aktiver fra et nødlidende institut som led i en ordnet afvikling,
mens det nødlidende institut med de usunde aktiver afvikles), hvor NEP-kravet
vil skulle tage højde for disse strategier. Der vil være valgmulighed for afvik-
lingsmyndigheden til at fastsætte strategi, og dermed kan der fortsat fastsættes
en konkursstrategi.
• Der foreslås præciseringer af NEP-kravet for at sikre, at afviklingsmyndighe-
dernes fastsættelse af kravet kan tage højde for, hvilke afviklingsværktøjer, der
præcist planlægges brugt i en afviklingssituation, herunder om afviklingsværk-
tøjet er overførsel af aktiviteter til et andet institut og/eller bail-in. Forslaget
fastlægger i den forbindelse nogle principper, som afviklingsmyndigheden skal
tage højde for i sin fastsættelse af NEP-kravet, herunder instituttets størrelse,
forretningsmodel, risikoprofil, analyse af muligheden for at overføre aktiviteter,
muligheden for at afhænde aktiver på markedet og den specifikke udmøntning
af strategien om overførsel af aktiviteter.
• Der foreslås præciseringer mhp. at skabe yderligere klarhed om rammerne for,
at afviklingsmyndigheder kan påbyde et institut ikke at tilbagebetale sine NEP-
19 Forebyggende rekapitaliseringer er i dag underlagt betingelser. Institut skal være levedygtigt, rekapitalisering
skal være begrænset til at dække kapitalunderskud identificeret i stresstest, rekapitalisering er betinget på stats-
støttegodkendelse af Kommissionen, den finansielle stabilitet skal være truet og et statsligt ejerskab (gennem
rekapitaliseringen) skal være midlertidigt.
Side 49 af 81
forpligtigelser i lyset af kravene til instituttets kapitalbuffere. En afviklingsmyn-
dighed kan i dag give et sådant påbud, hvis et institut ikke er i stand til at efter-
leve krav til kapitalbuffere.
• Der foreslås præciseringer mhp. at afviklingsmyndigheder kan tillade, at efter-
stillede kapitalinstrumenter iht. EU’s kapitalkravsforordning også kan indgå i
efterstillede (subordinerede) forpligtigelser iht. BRRD og dermed i opfyldelsen
af NEP-kravet. Forslaget har til formål at sikre konsistens. Efterstillede kapital-
instrumenter betyder, at de står sidst i kreditorhierarkiet til at blive godtgjort (og
dermed først til at bære tab).
• Myndigheders tidlige indgriben: Rammerne for kompetente myndigheders
tidlige indgriben (dvs. før et institut anses for nødlidende) præciseres. Formålet
er at skabe klarhed og understøtte samarbejde mellem tilsyns- og afviklingsmyn-
digheder. Der foreslås derudover tiltag, der skal bidrage til en mere rettidig be-
slutning om, at et institut er nødlidende.
• Brug af indskydergarantiordninger i afvikling: Indskydergarantiordnin-
ger gives med forslaget bredere rammer for at bidrage med finansiering i
afviklingssituationer, dvs. iht. BRRD. I dag kan indskydergarantiordninger
også bidrage under både BRRD og nationale insolvensrammer, men ram-
merne herfor er mere restriktive, end forslaget lægger op til.
• Instituttets aktionærer og dernæst kreditorer vil fortsat skulle stå først til at
bære tab i afvikling (bail-in) – såkaldt ”first line of defence”. Forslaget fast-
holder kravet om 8 pct. bail-in, før en sektorfinansieret afviklingsfond (såsom
afviklingsformuen i Danmark eller afviklingsfonden SRF i bankunionen)
kan bidrag med finansiering. Forslaget indebærer, at bidrag fra indskyder-
garantiordninger – inden for fastlagte betingelser – fremover også vil kunne
indgå i opfyldelsen af bail-in-kravet på 8 pct. af kapitalgrundlag og forplig-
tigelser (samlede passiver). I dag kan bidrag fra indskydergarantiordninger
ikke indgå i opfyldelsen af 8 pct.-kravet.
• Bidrag fra indskydergarantiordninger til at finansiere håndteringen af et
nødlidende institut iht. BRRD vil være underlagt betingelser. En afviklings-
myndighed skal vurdere, at omkostningerne for ordningen forbundet her-
med er lavere, end hvis ordningen bruges i en konkurssituation til at dække
indskydergarantien (”Least Cost Test”). Forslaget indeholder en yderligere
harmonisering af denne test. Formålet er at fremme lige konkurrencevilkår
og sikre ens praksis i håndteringen af nødlidende institutter.
• Betingelserne er derudover, at afviklingsmyndigheden vurderer, at bail-in af
indskydere (dvs. indskydere ikke omfattet af indskydergaranti) kan føre til
finansiel ustabilitet, samt at afviklingsstrategien (herunder brug af indsky-
dergarantiordningen) skal føre til, at instituttet ophører med at eksistere,
dvs. markedsexit.
Side 50 af 81
• Bidrag fra indskydergarantiordninger til at håndtere et nødlidende institut
skal ske inden for fastlagte grænser:
o Indskydergarantiordningerne vil ved brug af bail-in-værktøjet kunne
bidrage med det beløb, som indskud omfattet af indskydergaranti i
teorien ville være blevet nedskrevet med, såfremt de havde været
omfattet af bail-in (disse indskud nedskrives ikke, netop fordi de er
omfattet af indskydergaranti).
o Ved brug af afviklingsværktøjet med overførsel af aktiviteter (indlån
mv.) til et andet institut vil indskydergarantiordningerne kunne bi-
drage med et beløb svarende til forskellen mellem værdien af dæk-
kede indskud og andre forpligtigelser og værdien af aktiver (udlån
mv.), som overføres. Det skal ses i lyset af, at instituttet ved at over-
tage indskud påtager sig en forpligtigelse, som generelt vil overstige
værdien af aktiver, som overtages.
• Indskyderpræference: Kreditorhierarkiet ændres for at sikre en generel og
ensartet indskyderpræference på tværs af EU-lande. Indskyderpræference
indebærer, at indlån står sidst til at dække tab, jf. figur 1.
• Forslaget fjerner indskydergarantiordningernes nuværende supersærstilling
i kreditorhierarkiet og sidestiller indskydergarantiordningerne med usikrede
indlån i kreditorhierarkiet, herunder små og mellemstore virksomheders
indlån (SMV-indlån) og fysiske personers indskud over indskydergaranti-
grænsen på 100.000 euro samt andre indlån ikke omfattet af indskyderga-
ranti (ikke-dækkede indskud), såsom store virksomheders indskud. Usik-
rede indlån vil dermed få en bedre dækning i kreditorhierarkiet end de har i
hovedparten af EU-landene, inklusiv Danmark, under de gældende regler.
Forslaget indebærer således, at seniorgæld, fx obligationer med prioritets-
stilling, og andre simple kreditorer skal nedskrives, før indskydergarantiord-
ninger og indlån skal bære tab. Dvs. indskydergarantiordninger og indlån
har en særstilling i tabshierarkiet. Fjernelse af supersærstillingen for indsky-
dergarantiordninger øger muligheden for at bruge sektorfinansierede ind-
skydergarantimidler i afviklingssituationer.
• Forslaget om en øget brug af indskydergarantiordningerne i afvikling og en
ændret indskyderpræference vil ifølge Kommissionen kunne reducere sand-
synligheden for at påføre ikke-dækkede indskydere tab og dermed styrke
afviklingsmyndigheders tilskyndelse til at benytte BRRD og til at reducere
behovet for at bruge offentlige midler til at håndtere nødlidende institutter.
Side 51 af 81
• Indskydergarantidækning: Der foreslås målrettede ændringer af DGSD
mhp. yderligere at harmonisere bestemmelser om indskydergarantiordnin-
gers anvendelsesområde, grænseoverskridende myndighedssamarbejde,
harmonisering af nationale valgmuligheder og diskretioner samt informa-
tion. Forslaget har generelt til formål at styrke indskydergarantidækningen i
EU og sikre en mere ens praksis på tværs af EU.
• Forslaget ændrer ikke på den generelle indskydergarantigrænse i EU på
100.000 euro. Almindelige indskydere med indlån under garantigrænsen vil
fortsat være dækket af indskydergaranti.
• Forslaget harmoniserer og udvider indskydergarantidækningen til at om-
fatte offentlige enheder såsom skoler, hospitaler og kommuner. Med forsla-
get vil indlån fra sådanne enheder være fuldt dækket og omfattet af indsky-
dergaranti, uanset indskydergarantigrænsen på 100.000 euro. Med forslaget
omfattes også midlertidigt høje indskud, fx høje indeståender som følge af
boligkøb og –salg, forsikringsudbetalinger og arv, fuldt af indskydergaranti-
dækningen, uanset indskydergarantigrænsen på 100.000 euro. Der er i dag
Figur 1
BRRD – Illustration af tabsrækkefølge for aktionærer, kreditorer og indskydere i nødlidende
kreditinstitutter – nuværende regler og Kommissionens forslag
Anm.: Pilen angiver tabsrækkefølgen, dvs. egentlig kernekapital størst først til at bære tab. Egentlig kernekapital, fx
aktiekapital, er kapitaltypen af den højeste kvalitet, idet den står først og er bedst i stand til at absorbere tab.
Hybrid kernekapital og supplerende kapital er kapital med gældskarakteristika, der opfylder nærmere kriterier
ift. minimumsløbetid, muligheden for annullering af udbytte-/rentebetalinger, begrænsninger på muligheden
for indfrielse mv. Efterstillet gæld er den gæld, som står først til at blive nedskrevet (juniorgæld). Juniorgæld
nedskrives før seniorgæld. Andre ikke-dækkede indskud kan fx være store virksomheders indlån. Indskud med
præferencestilling over 100.000 euro er fysiske personer samt små- og mellemstore virksomheders indskud
over 100.000 euro.
Kilde: BRRD, Nationalbanken og egen tilvirkning.
Side 52 af 81
forskelle på tværs EU-lande, i hvilket omfang sådanne indlån er omfattet af
indskydergarantidækning.
• Forslaget styrker kravene om information til indskydere om deres indsky-
dergarantidækning. Der indføres et EU informationsark mhp. at standardi-
sere denne information til indskydere.
• Forslaget søger at styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem ind-
skydergarantiordninger ift. at tilbagebetale og dække indskydere hjemmehø-
rende i forskellige EU-lande, eller i tilfælde af, at institutter skifter fra at
være omfattet af en indskydergarantiordning til en anden. Forslaget inde-
bærer konkret, at en indskydergarantiordning i et instituts hjemland vil
kunne foretage betalinger (for at gennemføre indskydergarantidækningen)
direkte til en kunde i instituttets filial i et andet land (værtslandet), fremfor
gennem en indskydergarantiordning i værtslandet, såfremt administrative
procedurer og omkostningerne forbundet hermed er lavere.
• Forslaget søger derudover at styrke indskydergarantiordningernes funktion
ved at simplificere administrative procedurer og styrke gennemsigtighed om
ordningernes finansielle robusthed og brug af midler.
• Rammerne for statsstøtte: Der er et samspil mellem BRRD og Kommis-
sionens retningslinjer for statsstøtte fra 2013, idet begge fastlægger rammer
for statsstøtte til nødlidende finansielle virksomheder, herunder vedr. akti-
onærer og kreditorers bidrag til at dække tab.
• Der findes ikke i retningslinjerne for statsstøtte et krav svarende til BRRD-
kravet om bail-in på mindst 8 pct. af kapitalgrundlag og forpligtigelser (sam-
lede passiver). I stedet stilles der krav om passende nedskrivning (byrdefor-
deling) af aktionærer og ikke-sikrede kreditorer (juniorgæld mv.) ifm. stats-
støtte til et kreditinstitut.
• Kommissionen oplyser ifm. forslaget, at der i en separat og parallel proces
foregår afklaring af, hvorvidt der er behov for at ændre statsstøttereglerne.
Denne proces ventes ifølge Kommissionen færdiggjort i 1. kvartal 2024 og
resultatet heraf vil danne grundlag for en efterfølgende mulig ændring af
retningslinjerne for statsstøtte.
• Øvrige forhold: Forslaget lægger op til, at Den Europæiske Finansielle Til-
synsmyndighed for banker (”European Banking Authority” – EBA) får
visse beføjelser, eksempelvis til at overvåge afviklingsmyndighedens arbejde
med afviklingsmuligheder og –hindringer, herunder i forhold til institutter-
nes egenvurderinger, samt offentliggørelse heraf. Herudover får EBA man-
dat til at facilitere kriseøvelser.
Side 53 af 81
• Herudover lægger forslaget op til, at det præciseres, at der kan etableres
afviklingskollegier for grænseoverskridende koncerner, hvor der udeluk-
kende indgår væsentlige filialer i EU. Som reglerne er udformet nu, kræves
det, at der er datterselskaber i EU, for at kunne etablere afviklingskollegier,
men nu ændres det, så afviklingsmyndigheden har fleksibilitet til at lave et
kollegie for en koncern, hvor der kun er væsentlige filialer i EU. Afviklings-
kollegier er et forum for grænseoverskridende samarbejde, hvor relevante
lande og myndigheder koordinerer deres tilgang til evt. afvikling af en bank-
koncern et med aktiviteter i flere lande. Under BRRD er der allerede krav
om etablering af afviklingskollegier, hvis koncernen har bankdatterselskaber
i andre EU-lande.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på BRRD og DGSD. Europa-Parlamentet har
endnu ikke udtalt sig om Kommissionens forslag.
5. Nærhedsprincippet
En vurdering af nærhedsprincippet udestår og indeholdes i grund- og nærhedsnotat.
6. Gældende dansk ret
En vurdering af konsekvenser for gældende dansk ret som følge af forslaget udestår
og indeholdes i grund- og nærhedsnotat.
7. Konsekvenser
En vurdering af lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser som følge af
forslaget udestår og indeholdes i grund- og nærhedsnotat.
Et robust BRRD- og DGSD-regime er generelt med til at sikre formålet om, at stater
ikke skal redde kriseramte institutter og mindsker derved statsfinansielle risici.
BRRD og DGSD bidrager generelt til ensartede rammer for afvikling af nødlidende
institutter, til at understøtte den finansielle stabilitet og mindske overdreven risiko-
tagning blandt institutter i EU-landene.
8. Høring
Forslaget sendes i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdning til forslaget kendes endnu ikke.
Generelt finder nogle lande, at alle institutter, også små og mellemstore institutter,
og ikke kun store institutter, i højere grad bør håndteres inden for rammerne af
BRRD, herunder efterlevelse af et NEP-krav og gennemførelse af bail-in, idet de
finder, at BRRD allerede har de tilstrækkelige værktøjer til at håndtere også små og
mellemstore institutter. Andre lande finder, at der er behov for andre og supple-
rende regler til at håndtere disse institutter, som tager højde for disse institutters
Side 54 af 81
særlige karakteristika, herunder at mellemstore og især små institutter (sammenlig-
net med store) ifølge disse lande har vanskeligere ved at udstede nedskrivningseg-
nede passiver og opfylde et NEP-krav.
Nogle lande ventes at støtte, at indskydergarantiordninger gives flere muligheder
for at bidrage med finansiering i afviklingssituationer, herunder via en ændring af
kreditorhierarkiet og fjernelse af indskydergarantiordningernes nuværende super-
særstilling, hvor de står sidst til at bære tab i tabshierarkiet. Andre lande ventes at
lægge vægt på, at en mulig større rolle til indskydergarantier i afviklingssituationer
ikke bør ske på en måde, som indebærer en væsentlig svækkelse i brugen af de ek-
sisterende værktøjer i BRRD, herunder bail-in.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Forslaget er fremsat 18. april 2023 og vurderes nu nærmere. Regeringen fastlægger
sin nærmere holdning i grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg.
BRRD og DGSD bidrager generelt til finansiel stabilitet, beskyttelse af de offentlige
finanser mod konsekvenser af bankkriser i EU-landene og til at beskytte indskydere
i kreditinstitutter.
Regeringen støtter generelt en revision af BRRD og DGSD, som styrker afviklings-
formålene, herunder beskytter de offentlige finanser mod finansielle kriser. Det er
vigtigt med revisionen af BRRD og DGSD at fastholde og så vidt muligt styrke det
eksisterende regelsæt. Regeringen arbejder for, at den danske model for håndtering
af nødlidende kreditinstitutter er bedst muligt afspejlet i EU-reglerne og kan opret-
holdes i Danmark. Den danske model indebærer særligt, at aktionærer og kreditorer
bærer tab i afviklingssituationer frem for offentlige finanser, ligesom både store og
små institutter håndteres inden for rammerne af BRRD, ligesom kunder oprethol-
der adgang til konti og betalingskort mv. Der udestår en nærmere vurdering af,
hvordan forslaget nærmere måtte påvirke den danske model. Det vurderes væsent-
ligt, at der fortsat kan fastsættes et NEP-krav ud fra den foretrukne afviklingsstra-
tegi, og at nedskrivningsegnede passiver (NEP) er først til at dække tab (bail-in).
Det kan med fordel understøttes af et så højt og ensartet subordinationskrav til
NEP (efterstillelse i tabsrækkefølgen) som muligt.
Det er hensigtsmæssigt, at flere kreditinstitutter i EU-landene og ikke blot de stør-
ste, håndteres inden for BRRD, så der bedst muligt sikres en ensartet tilgang på
tværs af EU-landene og på tværs af institutter. Danmark støtter på den baggrund at
præcisere og udbrede definitionen af, hvornår det er i offentlighedens interesse, at
et nødlidende institut håndteres iht. BRRD. En ændring af reglerne for offentlighe-
dens interesse skal tage højde for og kunne rumme den velfungerende danske kri-
sehåndteringstilgang.
BRRD’s centrale princip er, at tabene skal bæres af den nødlidende banks aktionæ-
rer og kreditorer (bail-in), frem for at tabene bæres af de offentlige finanser (bail-
Side 55 af 81
out). Det er centralt ikke at svække kravet om bail-in af mindst 8 pct. af et nødli-
dende kreditinstituts kapitalgrundlag og forpligtelser (samlede passiver), før en sek-
torfinansieret afviklingsfond og dernæst evt. offentlige midler (lån) kan bruges til at
dække tab og rekapitalisering af et nødlidende institut.
En større rolle til nationale indskydergarantier i afviklingssituationer bør ikke ud-
formes på en måde, som indebærer en væsentlig svækkelse i brugen af de eksiste-
rende værktøjer i BRRD, herunder bail-in, men bør netop bidrage til formålet om
at flere institutter krisehåndteres under BRRD. Forslaget skal belyses nærmere, før
en dansk holdning kan fastsættes.
Det støttes at ensrette Kommissionens retningslinjerne for statsstøtte med BRRD
mhp. at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af EU-lande og institutter.
Det er umiddelbart også positivt, at forslaget præciserer rammerne for brug af of-
fentlige midler til at håndtere nødlidende institutter, fx forebyggende rekapitalise-
ringer, hvilket kan bidrage til at beskytte offentlige finanser mod bankkriser.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 56 af 81
Bilag 1: Afviklingsværktøjer i BRRD
BRRD indeholder flere afviklingsværktøjer, som en afviklingsmyndighed i EU-lan-
dene i hvert fald skal kunne gøre brug af. Ud over disse afviklingsredskaber udeluk-
ker BRRD ikke, at det enkelte land har andre værktøjer, såfremt disse ikke er til
hinder for en effektiv afvikling og er i overensstemmelse med direktivets generelle
afviklingsprincipper. Disse værktøjer er:
• Frasalg af aktiviteter (”Sale of business”): Giver afviklingsmyndighe-
den muligheden for at sælge hele eller dele af et nødlidende institut på mar-
kedsvilkår uden aktionærernes samtykke.
• Etablering af et overgangsinstitut, broinstitut (”Bridge institution”):
Giver afviklingsmyndigheden mulighed for at identificere gode aktiver og
adskille dem til et nyt institut (overgangsinstituttet), som senere kan vide-
resælges som led i en ordnet afvikling. Det gamle institut indeholdende de
usunde aktiver vil så skulle afvikles.
• Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklingsmyndighe-
den mulighed for at frasælge værdiforringede aktiver til et offentligt ejet
selskab mhp. afvikling af disse aktiver (”asset management vehicle”). Det
skal samtidig sikres, at det afgivende institut undergår en omstrukturering.
• Nedskrivning og konvertering af forpligtigelser (”Bail-in”): Giver af-
viklingsmyndigheden mulighed for at rekapitalisere et institut, så dette igen
opfylder kapitalkravene, ved at nedskrive eller konvertere egenkapital og
gæld, fx som led i overdragelsen af aktiver og passiver fra et nødlidende
institut til et overgangsinstitut, således at overgangsinstituttet kun overtager
gæld svarende til den reelle (forringede) værdi af de overtagne aktiver.
Side 57 af 81
Dagsordenspunkt 5: Økonomiske og finansielle konsekvenser af
Ruslands invasion af Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
ECOFIN ventes 16. maj 2023 igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter af Ruslands
invasion af Ukraine. Fokus for drøftelsen ventes at være på implementeringen af EU’s markante
sanktioner mod Rusland og muligheder for at styrke effekten af sanktionerne, herunder særligt på
toldaspekter vedr. mulig omgåelse af de restriktive tiltag for import og eksport af varer. Hertil vil
mødet muligvis indeholde en drøftelse af implikationerne af sanktionerne for Ruslands økonomi
samt evt. konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine på EU-landenes økonomier og hånd-
teringen heraf.
Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Ruslands invasion
af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Regeringen arbejder løbende for indførelse
af de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, som der kan findes enighed om i EU, herunder
med henblik på at sikre en konsekvent og ensartet implementering af sanktioner på tværs af EU
samt at forhindre omgåelse af sanktionerne. Ift. tiltag til håndtering af krigens konsekvenser i EU
er det vigtigt, at finanspolitikken i EU-landene ikke bidrager unødigt til at øge kapacitets- og
inflationspres i økonomierne. EU skal sætte yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan
blive uafhængig af fossil russisk energi. Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold
til økonomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt.
2. Baggrund
Sagen om de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukra-
ine er løbende blevet drøftet på ECOFIN-møderne siden februar 2022. Drøftel-
serne har dækket over en række forskellige emner, herunder de økonomiske udsig-
ter for EU-landene, nationale finanspolitiske kompensationstiltag og fælles EU-til-
tag i lyset af stigende inflation og høje energipriser, EU’s finansielle støtte til Ukraine
i 2022 og 2023 samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland.
I januar 2023 orienterede Kommissionen bl.a. om status for implementeringen af
EU’s makrofinansielle assistance til Ukraine på 18 mia. euro i 2023. Første udbeta-
ling på 3 mia. euro blev gennemført 17. januar 2023 efter indgåelse af en aftale med
de ukrainske myndigheder om de nærmere betingelser for den makrofinansielle as-
sistance. Senest er 1,5 mia. euro udbetalt d. 21. marts 2023. Sagen blev senest drøftet
på ECOFIN d. 14. marts 2023.
Sanktioner
EU har vedtaget i alt 10 sanktionspakker som reaktion på Ruslands invasion af
Ukraine. Sanktionerne er vedtaget i forlængelse af de eksisterende foranstaltninger,
der siden 2014 er blevet indført over for Rusland efter annekteringen af Krim. Der
arbejdes aktuelt på en 11. sanktionspakke.
Sanktioner er mest effektive, hvis flere internationale partnere står sammen om
dem. EU har derfor arbejdet tæt sammen med ligesindede partnere i bl.a. G7 for at
Side 58 af 81
koordinere sanktionsarbejdet. På sanktionsområdet har Danmark arbejdet for ind-
førelse af de hårdest mulige sanktioner, der kan findes enighed om i EU.
På det økonomiske område omfatter EU’s sanktioner mod Rusland bl.a. markante
finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktioner med den russiske cen-
tralbank, som begrænser centralbankens adgang til sine valutareserver, udelukkelse
af en række af de største russiske banker, herunder Ruslands største bank, Sberbank,
fra det internationale betalingsformidlingssystem, SWIFT, samt fuldt transaktions-
forbud mod udvalgte russiske banker. Der er også indført betydelige restriktioner i
russiske bankers og statsejede selskabers adgang til de europæiske kapitalmarkeder.
Der er indført forbud mod salg mv. af pengesedler og omsættelige værdipapirer til
Rusland i alle EU-valutaer (inklusiv danske kroner), forbud mod levering af kredit-
vurderingstjenester for russiske kunder samt forbud mod import, køb eller overfør-
sel af guld af russisk oprindelse, eksporteret fra Rusland. Derudover er der indført
sanktioner i forhold til handel med krypto-aktiver.
Der er ligeledes indført flere sektorspecifikke sanktioner bl.a. rettet mod den russi-
ske energisektor, målrettede finansielle sanktioner mod en lang række personer og
virksomheder samt modforanstaltninger relateret til det internationale samarbejde,
herunder fratagelse af Ruslands fordelagtige handelsvilkår (lave toldsatser) inden for
rammerne af WTO (såkaldt Most Favoured Nation-status). De sektorspecifikke
sanktioner indebærer bl.a. importrestriktioner på varer fra en række sektorer i Rus-
land, herunder fx russiske jern- og stålprodukter og russisk kul samt eksportrestrik-
tioner i bl.a. flytransportsektoren og den militærindustrielle sektor samt forhold til
bl.a. moderne teknologi og såkaldte ”dual-use”-produkter (udstyr med dobbelt an-
vendelse).
EU har indført et forbud mod import af russisk olie transporteret via søvejen, og i
december 2022 indførtes i samarbejde med G7 et internationalt prisloft på russisk
råolie, mens der i februar 2023 blev indført tilsvarende prislofter for forarbejdede
russiske olieprodukter.
Som reaktion på Belarus’ involvering i Ruslands invasion af Ukraine har EU – i
lighed med USA og internationale partnere – også vedtaget en række sanktioner
mod Belarus, der ligesom Rusland allerede inden invasionen var underlagt en række
EU-sanktioner. EU har således bl.a. indført yderligere handelsrestriktioner og fi-
nansielle restriktioner, herunder restriktioner rettet mod den belarusiske central-
bank og finansielle institutioner i Belarus, samt målrettede finansielle sanktioner
mod en lang række belarusiske personer og virksomheder.
På Det Europæiske Råds møde 15. december 2022 drøftedes mulige optioner for
anvendelse af indefrosne russiske aktiver til støtte for Ukraines genopbygning.
Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sik-
kerhedspolitik samt Rådet opfordredes til at arbejde videre hermed i forenelighed
med EU og international ret. Kommissionen har igangsat et kortlægningsarbejde,
som skal afdække omfanget af indefrosne russiske midler.
Side 59 af 81
Endelig fremsatte Kommissionen d. 2. december 2022 et direktivforslag, der skal
gøre det muligt i EU at konfiskere økonomiske midler, der anvendes til at omgå
sanktioner. Forslaget vedrører dog alene tilfælde af omgåelse af EU’s sanktioner og
ikke spørgsmålet om evt. anvendelse af indefrosne aktiver, der tilhører personer
eller enheder opført på EU’s sanktionslister, til andre formål. Direktivforslaget er
omfattet af retsforbeholdet, og de formentlig kommende fælles EU-regler på om-
rådet vil således ikke være bindende for eller finde anvendelse for Danmark. Man
kan fra dansk side vælge at indføre tilsvarende regler.
Implementering af sanktionerne
EU’s sanktioner vedtages af Rådet og implementeres på nationalt plan af EU-lan-
dene mens Kommissionen overvåger og faciliterer korrekt implementering af EU-
landene. For at sikre ensartet implementering i alle EU-lande har EU-Kommissio-
nen iværksat et stort vejledningsarbejde, bl.a. ved udgivelse af omfattende guidelines
og opfordring til medlemslandene om at fremsende konkrete fortolkningsspørgs-
mål. Det bemærkes, at Kommissionens vejledning ikke er bindende, men Kommis-
sionen vil kunne indlede en traktatkrænkelsesprocedure mod medlemslande, hvis
Kommissionen finder, at sanktionerne ikke gennemføres korrekt.
I EU har Danmark arbejdet målrettet for at styrke og forbedre implementeringen
og håndhævelsen af EU’s sanktioner, bl.a. igennem et dansk-ledet sanktionsforbed-
ringsinitiativ i samarbejde med en gruppe af ligesindede lande (CZ, ES, FI, FR, NL,
PL, RO, SE og DE). Fra dansk side har man derudover aktivt delt erfaringer fra det
nationale set-up for implementering til inspiration for andre EU-lande.
Danmark deltager endvidere i en række Kommissions-arbejdsgrupper etableret som
konsekvens af Ruslandssanktionerne, hvor implementerings- og omgåelsesproble-
matikker drøftes, herunder Kommissionens såkaldte ”Seize and Freeze Task
Force”, en teknisk ekspertgruppe for sanktioner samt en særlige højniveauarbejds-
gruppe ledet af EU-kommissær for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og
kapitalmarkedunionen.
Omgåelse af sanktionerne
I EU er der stigende fokus på bekæmpelse af omgåelse af EU’s sanktioner, herunder
gennem omdirigering af varer via tredjelande, både internt i Kommissionen og i regi
af forskellige arbejdsgrupper, højniveaumøder, etc. Bl.a. har rådskonklusionerne fra
9. februar 2023 fokus på styrkelse af tiltag til bekæmpelse af sanktionsomgåelse, og
Kommissionen har udnævnt en særlige udsending for sanktioner, David O'Sullivan,
som har dedikeret en stor del af sit arbejde til bekæmpelse af omgåelse.
Kommissionen har bl.a. fokus på stigende import- og eksporttal fra bl.a. Kasakh-
stan, Kirgisistan, Armenien og Tyrkiet, som kan tegne et billede af, at sanktionerne
omgås ved at omdirigere varer fra EU gennem tredjelande, hvorefter de indføres til
Rusland.
Side 60 af 81
Danske data viser ligeledes ændringer i eksporten af produkter og teknologier, som
det er forbudt at eksportere til Rusland jf sanktionerne, til visse tredjelande, som
grænser op til Rusland, der kan tyde på omgåelse af sanktioner. Det kan dog ikke
konkluderes entydigt, at ændringerne skyldes omgåelse af sanktioner, da ændrin-
gerne også kan skyldes andre faktorer, herunder omlægning af eksporten til nye
lande efter nedlukning af det russiske marked, eller at dele af eksporten til disse
tredjelande tidligere er foregået via Rusland, men nu foregår direkte til tredjelan-
dene.
Erhvervsstyrelsen har indgået et midlertidigt samarbejde med Toldstyrelsen for at
kunne styrke håndhævelsen og vejledning. Bl.a. udsendes – baseret på eksportdata
- målrettede informationsbreve, hvor eksportører opfordres til at udvise særlig agt-
pågivenhed ved eksport til visse lande. Danmark har aktivt delt erfaringer og tilgang
til at identificere omgåelse i rådsarbejdsgrupper og ved Kommissionens højniveau-
møder for at opfordre andre medlemsstater til at gøre det samme.
Kommissionen har iværksat et forstærket samarbejde med EU-lande med henblik
på at dele trends og informationer, som kan indgå i EU-landenes risikoanalyser
mm., og dermed gøre EU-landene bedre i stand til at se på tværgående trends. Fra
dansk side udsender Toldstyrelsen fx informationer til Kommissionen, når der iden-
tificeres risikoinformation, som vurderes at være relevant for andre medlemslande.
Kommissionen har samtidig intensiveret dialogen med relevante tredjelande for at
øge disse landes opmærksomhed på omgåelse – og for at modtage informationer
fra landene om trends mv.
Håndteringen af omdirigeringsproblematikken i Danmark varetages for eksport pri-
mært af Erhvervsstyrelsen, og for import af Toldstyrelsen. Toldstyrelsen er den
centrale myndighed, der kan levere den relevante handelsdata til andre myndighe-
der, hvorfor der også er løbende tæt dialog mellem Erhvervsstyrelsen og Toldsty-
relsen. Håndteringen af og bevisførelsen vedr. omdirigering drøftes fortsat mellem
danske myndigheder, da det er uklart og vanskeligt for enkelte myndigheder at løfte
hele bevisbyrden ved mulige omdirigeringssager. Dette skyldes bl.a. sagernes kom-
pleksitet, herunder det forhold, at det er meget vanskeligt at fastslå, at omdirigering
har fundet sted i konkrete sager (dvs. fastslå, at det konkrete produkt er endt i Rus-
land).
Konsekvenser af sanktionerne for Ruslands økonomi
De internationale sanktioner mod Rusland har til formål at medføre en markant
svækkelse af den russiske økonomi, ikke mindst på længere sigt. Analyser fra bl.a.
Kommissionen og tænketanken Bruegel peger på, at effekterne af de internationale
sanktioner over tid vil have betydelige strukturelle konsekvenser for russisk
økonomi. Teknologisk degradering som følge af afkoblingen fra adgang til vestlig
teknologi samt udflytningen af internationale virksomheder vil svække den
indenlandske produktion, investeringer, produktivitet og dermed Ruslands
langsigtede vækstpotentiale. Samtidig er det vurderingen, at det internationale
prisloft på russisk olie og EU’s forbud mod import af russisk olie transporteret via
Side 61 af 81
søvejen vil reducere de russiske offentlige indtægter og det finanspolitiske råderum,
og dermed yderligere svække udsigterne for russisk økonomi.
Omfattende tiltag fra de russiske myndigheders side, herunder markant øgede pen-
gepolitiske renter og omfattende kapitalrestriktioner mhp. at hindre investorers fra-
salg af russiske aktiver, har bidraget til at holde hånden under den finansielle sektor
i Rusland og afværge en finansiel krise. Samtidig har de høje gas- og energipriser i
2022 bidraget til at opretholde betydelige offentlige indtægter.
Om end det er vurderingen, at sanktionerne skader Ruslands økonomi og hæmmer
landets evne til at føre krig, er det vanskeligt at adskille effekterne af sanktionerne
fra effekterne af andre udviklinger relateret til krigen.
Der er ligeledes stor usikkerhed omkring fremtidsudsigterne for Ruslands økonomi,
hvilket også afspejler sig i varierende vækstprognoser for 2023. Der er dog en ge-
nerel tendens til, at de seneste prognoser tegner et billede af, at Ruslands økonomi
forventes at klare sig bedre, end hvad tidligere prognoser forudsagde.
OECD skønner i sin seneste prognose fra marts 2023, at Ruslands økonomi vil
skrumpe med 2,5 pct. i 2023 (opjusteret med 3,1 pct.-point i forhold til OECD’s
prognose fra november 2022). I World Bank’s seneste prognose fra april 2023 skøn-
nes Ruslands økonomi at skrumpe med 0,2 pct. i 2023 (opjusteret med 3,8 pct.-
point i forhold til prognosen fra oktober 2022). Den Internationale Valutafond
(IMF) skønner i sin seneste prognoseopdatering fra april 2023, at russisk BNP vil
stige med 0,7 pct. i 2023 (opjusteret med 3 pct. point i forhold til oktober-progno-
sen).
IMF’s skøn for BNP-væksten i Rusland i 2023 ligger således i den højere ende. IMF
lægger bl.a. til grund for skønnene for russisk økonomi, at det nuværende interna-
tionale prisloft på russisk olie på 60 USD pr. tønde ikke forventes at påvirke Rus-
lands olieeksport nævneværdigt, og at Ruslands eksport af råolie mv. vil fortsætte
med at blive omdirigeret fra de lande, som har indført sanktioner, til andre lande.
Andre nylige internationale skøn, der omvendt peger på negativ BNP-vækst på 3-4
pct. i 202320
, peger bl.a. på, at den russiske økonomi bremsede op i slutningen af
2022 drevet af faldende volumen i olieeksporten, som udgør en afgørende sektor i
russisk økonomi. Samtidig er de offentlige finanser i Rusland under øget pres, ikke
mindst foranlediget af faldende olie- og gaseksport og stigende offentlige udgifter i
lyset af krigen. Således skønnes opfyldelse af den russiske regerings mål om at be-
grænse budgetunderskuddet i 2022 til 2 pct. af BNP at bero på betydelige indtægter
fra det statslige gasselskab, herunder i form af udbytter. Med et budgetunderskud
på 2 pct. af BNP i 2022 vil der være tale om en svækkelse af de offentlige finanser
ift. 2021, hvor Rusland havde et mindre budgetoverskud på 0,4 pct. af BNP.
20 Finlands centralbank, Institut for vækstøkonomier (BOFIT)
Side 62 af 81
Konsekvenserne af krigen i Ukraine for EU-økonomierne
Ruslands invasion af Ukraine har negativ betydning for EU-landenes økonomier,
herunder i form af høje energipriser og svækket forbruger- og erhvervstillid. Sam-
tidig har krigen øget den internationale usikkerhed og bidraget til øget risikoaver-
sion globalt.
IMF skønner i sin seneste prognoseopdatering, at væksten i EU vil aftage fra 3,7
pct. i 2022 til 0,7 pct. i 2023 (uændret både 2022 og 2023 i forhold til IMF’s januar-
prognose). For 2024 ventes væksten at stige til 1,6 pct. (en nedjustering med 0,2
pct.-point i forhold til januar-prognosen).
IMF peger på, at væksten i Europa i 2022 viste sig mere robust end tidligere ventet,
hvilket bl.a. skal ses i lyset af massive finanspolitiske lempelser i EU til understøt-
telse af husholdninger og virksomheder. IMF vurderer, at krigen i Ukraine udgør
en betydelige kilde til ustabilitet, særligt for Europa. Mens prisen på gas i Europa er
faldet mere end ventet siden sommeren 2022, vurderes der fortsat at være risiko for
prisstigninger frem mod næste vinter.
I Kommissionens seneste prognose fra februar 2023 skønnes BNP-væksten i EU
til 3,5 pct. i 2022 og 0,8 pct. i 2023 (opjusteret hhv. 0,2 og 0,5 pct.-point i forhold
til prognosen fra november 2022). I 2024 forventer Kommissionen en BNP-vækst
i EU på 1,6 pct. (uændret i forhold til prognosen fra november 2022).
Inflationen i EU skønnes til 9,2 pct. i 2022 og 6,4 pct. i 2023 (nedjusteret med 0,1
pct.-point i 2022 og med 0,6 pct. point i 2023 i forhold til seneste prognose fra
november 2022). I 2024 forventer Kommissionen en inflation på 2,8 pct. (nedju-
steret med 0,2 pct.-point i forhold til prognosen fra november 2022). Den aftagende
inflation frem mod 2024 afspejler forventninger om faldende efterspørgsel og en
gradvis normalisering af energipriserne.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes 15. maj 2023 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle
aspekter af Ruslands invasion af Ukraine.
ECOFIN ventes bl.a. at drøfte, hvordan der sikres en effektiv implementering af
EU’s markante sanktioner mod Rusland, herunder særligt på toldaspekter vedr. mu-
lig omgåelse af de restriktive tiltag for import og eksport af varer. Hertil vil mødet
muligvis indeholde en drøftelse af konsekvenserne af EU’s sanktioner for russisk
økonomi samt konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine for EU-landenes
økonomier og håndteringen heraf.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Side 63 af 81
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne mod Rusland.
EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordi-
nation på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krisen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Rus-
lands invasion af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Regeringen
arbejder løbende for indførelse af de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, som
der kan findes enighed om i EU, herunder med henblik på at sikre en konsekvent
og ensartet implementering af sanktioner på tværs af EU samt at forhindre omgå-
else af sanktionerne. Ift. tiltag til håndtering af de høje energiprisers konsekvenser
for husholdninger og virksomheder er det vigtigt, at finanspolitikken i EU-landene
ikke bidrager unødigt til at øge kapacitets- og inflationspres i økonomierne. EU skal
sætte yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan blive uafhængig af fossil
russisk energi. Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til øko-
nomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomiske
og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder senest til
orientering d. 3. januar 2023 forud for rådsmødet (ECOFIN) 14. marts 2023.
Side 64 af 81
Dagsordenspunkt 6: Opfølgning på IMF- og G20-møderne 12.-14. april
2023
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
Kommissionen og det svenske EU-formandskab ventes at afrapportere fra IMF- og G20-møderne
for finansministre og centralbankchefer 12.-14. april, som blev afholdt i forbindelse med IMF’s
og Verdensbankens årsmøder 10.-16. april 2023. Der er blevet offentliggjort skriftlige formands-
skabserklæringer fra IMF-møderne samt fra G20-mødet. Erklæringerne lægger bl.a. vægt på de
centrale udfordringer og risici for den globale økonomi, herunder konsekvenserne af Ruslands krig
mod Ukraine, den fortsat høje inflation, finansiel uro, øget gældssårbarhed og fortsat fødevare- og
energiusikkerhed. Erklæringerne fremhæver også risici forbundet med klimaforandringerne og be-
toner behovet for politikker, der kan hjælpe til at fremme den grønne omstilling, herunder sikre
mere privat finansiering af bæredygtige investeringer. Ydermere forpligter landene sig til en styrket
indsats for en mere robust og bæredygtig global økonomi samt yderligere klimahandling på linje
med Paris-aftalen.
2. Baggrund
ECOFIN gav forud for IMF og G20-møderne Rådets Økonomiske og Finansielle
Udvalg (EFC) mandat til at færdiggøre en fælles EU-holdning (Terms of Reference) til
G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 12.-13. april 2023 og EU’s fæl-
les skriftlige erklæring (statement) til mødet i IMF’s ministerkomité (IMFC) 13.-14.
april 2023. Den fælles EU-linje til IMFC- og G20-møderne lægger bl.a. vægt på, at
Ruslands krig i Ukraine har medført store tab, både økonomisk og humanitært, samt
at EU står ved Ukraines side og vil fortsætte med at implementere omfattende sank-
tioner mod Rusland. Den fælles EU-linje lagde også vægt på, at finanspolitiske tiltag
i lyset af den høje inflation bør være begrænsede og målrettede, og at finanspolitik-
ken fortsat skal understøtte den grønne omstilling, at EU støtter det internationale
arbejde med at forbedre fødevaresikkerheden, og at EU støtter drøftelser om kli-
mapolitik i G20.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen og det sven-
ske EU-formandskab at drøfte udfaldet af IMF- og G20-møderne for finansmini-
stre og centralbankchefer, der blev afholdt i forbindelse med IMF’s og Verdens-
bankens årsmøder 10.-16. april 2023.
IMFC
Drøftelserne i IMFC fokuserede på den globale økonomi og de aktuelle økono-
misk-politiske udfordringer for IMF-landene. Centralt for drøftelserne var Ruslands
krig mod Ukraine, den høje inflation og de pengepolitiske stramninger som følge
heraf, højere gældssårbarhed og fortsat fødevare- og energiusikkerhed. I lyset af
Ruslands krig i Ukraine kunne der ikke opnås enighed om et kommuniké i forbin-
Side 65 af 81
delse med IMFC, da Rusland og Kina modsatte sig fordømmelsen af Rusland i ud-
kastet til kommuniké, hvorfor IMFC-formanden (Nadia Calviño, Spanien) i stedet
udsendte en erklæring efter mødet.
Den globale økonomi
I erklæringen fra IMFC-formanden af 14. april 2023 bliver der lagt vægt på, at den
globale økonomi har vist sig modstandsdygtig, og at efterårets mest negative risiko-
scenarier ikke har materialiseret sig. Forventningerne til væksten fremadrettet er
dog fortsat afdæmpede, og de negative risici er øget. Ruslands krig i Ukraine med-
fører fortsat signifikante økonomiske og politiske usikkerheder, der har præget og
fortsat vil præge genopretningen. Ydermere har de pengepolitiske stramninger som
konsekvens af den høje inflation medført en stramning af kreditvilkårene og har
haft dæmpende effekt på aktiviteten. Inflationen lader til i en vis grad at være afta-
get, men kerneinflationen er fortsat høj. Derudover er gældssårbarheder forværret,
ligesom der fortsat er høj fødevare- og energiusikkerhed, hvilket særligt påvirker de
mest udsatte lande og deres befolkninger. Endelig er uligheden, konsekvenserne af
klimaforandringer samt risici for geoøkonomisk fragmentering stigende.
Politiske prioriteter
Erklæringen understreger, at med de nuværende globale udfordringer er det essen-
tielt med agile og balancerede nationale reformer for at sikre en bæredygtig genop-
retning, makroøkonomisk og finansiel stabilitet globalt, styrke økonomiernes mod-
standsdygtighed og støtte de mest udsatte. IMFC’s prioriterer er at sænke inflatio-
nen, opretholde finansiel stabilitet, genopbygge finanspolitiske råderum og for-
stærke sikkerhedsnettene til de mest udsatte samt sikre langsigtet vækst. IMFC er
klar til at iværksætte tiltag for at beskytte mod systemiske risici og sikre finansiel
stabilitet. Ydermere vil IMFC fortsat arbejde for at støtte de mest udsatte grupper
med målrettede og midlertidige tiltag, der samtidig sikrer finanspolitisk holdbarhed.
Erklæringen lægger vægt på vigtigheden af at overkomme fødevarekrisen, hvor
IMFC fokuserer på at få fjernet handelsrestriktioner på fødevarer og gødning samt
styrke produktionen og værdikæderne i landbruget i udsatte lande. IMFC vil fort-
sætte med at hjælpe udsatte lande med at adressere deres gældssårbarheder og imø-
dekomme deres finansieringsbehov. Det er yderst vigtigt at yde yderligere støtte til
udsatte lande på gunstige vilkår.
Erklæringen fremhæver også vigtigheden af at accelerere klimaindsatsen på linje
med Paris-aftalen og FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og
bemærker, at stærke klimapolitikker sammenkoblet med øget finansiering til den
grønne omstilling, særligt fra private investorer, er essentielt for, at det kan lykkes.
Endelig fremhæver erklæringen, at digitaliseringen kan udnyttes til at skabe rammer
for øget konkurrence, yderligere produktivitetsstigninger og finansiel inklusion.
IMFC arbejder mod at gøre betalinger på tværs af landegrænser mere effektive i
tråd med G20’s ”Roadmap for Enchancing Cross-border Payments”. Derudover nævnes
det, at der vil blive arbejdet på, at kryptoaktiver, herunder såkaldte ”stablecoins”, bli-
ver monitoreret og reguleret.
Side 66 af 81
IMF’s arbejde
Erklæringen støtter IMF's tiltag for bl.a. at hjælpe lande med at håndtere den seneste
tids kriser igennem rådgivning, teknisk bistand og krisestøtte, herunder gennem
IMF’s analytiske arbejde vedr. bl.a. inflation, usikkerheder i den finansielle sektor,
finanspolitik med henblik på nedbringelse af gæld, samspillet mellem penge- og fi-
nanspolitik, effekterne af geoøkonomisk fragmentering mv.
Erklæringen støtter IMF’s midlertidige ”Food Shock Window” og programmerne un-
der ”Poverty Reduction and Growth Trust” (PRGT), der yder finansiel støtte til udsatte
lavindkomst lande. Man er opsat på, at PRGT fortsat kan yde støtte til lavindkomst-
lande, og det er derfor intentionen at nå det i 2021 fastsatte mål om yderligere fi-
nansiering til PRGT inden årsmødet i efteråret 2023. Dette kræver mobilisering af
ressourcer fra en bred vifte af medlemslande samt frivillig kanalisering af ”Special
Drawing Rights” (SDR). Erklæringen finder det positivt med godkendelsen af det
første pilotprogram under IMF’s ”Resilience and Sustainability Trust” (RST) og bekræf-
ter, at IMF’s medlemslande ventes at levere på deres nuværende tilsagn om bidrag
til RST samt på at levere yderligere ressourcer til RST. Erklæringen er positivt stillet
over for den midlertidige forøgelse af adgang til ”General Resources Account” (GRA)
for bedre at kunne støtte medlemmer i svære og usikre tider. Erklæringen glæder
sig over de yderligere frivillige bidrag til IMF's konto, der administreres af flere do-
norer, for at lette den bilaterale finansielle støtte til Ukraine.
Erklæringen støtter IMF's bestræbelser på at samarbejde med partnere for at løse
nuværende og fremtidige gældsudfordringer, herunder samarbejdet med Verdens-
banken for at styrke gennemførelsen af G20/Parisklubbens fælles ramme for gælds-
håndtering. Derudover støttes lancering af ”Global Sovereign Debt Roundtable”, hvor
en række interessenter, herunder IMF og Verdensbanken, mødes for at diskutere
gældssårbarheder og -holdbarheder.
Endeligt understreger erklæringen, at man vil arbejde hen imod en ny aftale om
fordelingen af kvoter mellem IMF’s medlemslande inden 15. december 2023. Man
støtter fortsat et stærkt, kvotebaseret21
og velfinansieret IMF i centrum af det glo-
bale finansielle sikkerhedsnet.
G20 for finansministre og centralbankchefer
Temaerne på mødet mellem finansministrene og centralbankcheferne fra G20-lan-
dene var i høj grad de samme som i IMFC, herunder den globale økonomi samt
makroøkonomiske og finansielle risici, fødevare- og energiusikkerhed samt bære-
dygtig finansiering. Erklæringen fra det indiske formandskab fra G20-mødet af 12.-
13. april 2023 lægger især vægt på følgende:
21 IMF’s generelle ressourcer til finansiering af udlån til kriseramte lande består af dels de permanente kvote-
ressourcer, dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet ”New Arrangements to Borrow” (NAB), dels mid-
lertidige bilaterale låneaftaler. Ressourcerne blev udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen. IMF-landenes faste
IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvotefordelingen reflekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.
Side 67 af 81
Den globale økonomi
Fremtidsudsigterne for den globale økonomi er negativt præget af bl.a. Ruslands
krig mod Ukraine, de fortsatte fødevare- og energiusikkerheder, klimaforandringer
samt den seneste tids ustabilitet i det finansielle system.
Politiske prioriteter
G20 understreger vigtigheden af at mobilisere ressourcer til at fremme den grønne
omstilling. Herunder understreges den rolle, de multilaterale finansielle institutioner
har ift. at fremme privat finansiering og G20’s rolle ift. at skalere og udvide finan-
sielle instrumenter relateret til bæredygtige investeringer. G20 fremhæver de makro-
økonomiske og finansielle risici relateret til kryptoaktiver. Derudover nævnes po-
tentialet for yderligere finansiel inklusion og produktivitetsstigninger gennem ud-
nyttelse af digital offentlig infrastruktur. G20 drøftede derudover behovet for en
koordineret indsats for at sikre en effektiv gennemførelse og en bredere vedtagelse
af OECD’s aftale om international selskabsbeskatning.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
IMF- og G20-samarbejdet vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk genopretning, vækst
og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-
tering til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra
IMF- og G20-møderne til efterretning.
Regeringen støtter generelt arbejdet i IMF og G20, herunder arbejdet med økono-
misk genopretning og en effektiv håndtering af Ruslands krig i Ukraine, arbejdet
Side 68 af 81
med at assistere sårbare lavindkomstlande under krisen, herunder G20/Parisklub-
bens fælles ramme for gældshåndtering, samt at IMF og G20 skal bidrage til at
fremme den grønne omstilling af den globale økonomi. Regeringen støtter OECD's
aftale af 8. oktober 2021 om international selskabsbeskatning, der etablerer et mere
retfærdigt og robust internationalt skattesystem.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af IMF- og G20-møderne for finansministre
og centralbankchefer 12.-14. april 2023 blev forelagt Europaudvalget til orientering
3. marts 2023 forud for rådsmødet (ECOFIN) 14. marts 2023. Der henvises til
samlenotatet, som blev oversendt til Europaudvalget 28. februar 2023.
Side 69 af 81
Dagsordenspunkt 7: Kommenteret dagsorden vedr. Kommissionens
forslag til makrofinansiel assistance til
Nordmakedonien 2023-2024
KOM (2023) 74
1. Resume
Kommissionen fremlagde 6. februar 2023 på opfordring fra Nordmakedonien et forslag om ma-
krofinansiel assistance (MFA) til Nordmakedonien i form af lån på op til 100 mio. euro. For-
slaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU-bidraget. Kommissionen lægger op til, at ud-
gifterne forbundet med assistancen afholdes inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme
for 2021-2027. Sagen er ikke på dagsordenen for et kommende ECOFIN, men ventes snart
vedtaget på teknisk niveau.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 6. februar 2023 et forslag om makrofinansiel assistance
(MFA) til Nordmakedonien på op til 100 mio. euro i form af lån.
MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geogra-
fisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, som
skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA kan
tage form af enten lån, gavebistand eller en kombination heraf. Nordmakedonien
er omfattet af EU’s naboskabspolitik, samt kandidat til EU medlemskab, og er der-
med berettiget til MFA.
Nordmakedonien har tidligere modtaget lån ifm. MFA-programmer fra EU. Som
del af en pakke med MFA-lån i lyset af COVID-19-krisen til ti lande omfattet af
EU’s naboskabspolitik vedtog Rådet og Europa-Parlamentet i maj 2020 et MFA-
program til Nordmakedonien på 160 mio. euro i lån. Lånet blev udbetalt til Nord-
makedonien i to rater i hhv. oktober 2020 og juni 2021.
Tabel 1
MFA-assistance til Nordmakedonien fra EU
MFA før
COVID-19
MFA ifm.
COVID-19
Forslag af
6, februar 2023
Assistance (mio. euro)
Gavebistand 48 - -
Lån 90 160 100
Samlet 138 160 100
Kilde: EU-Kommissionen.
Side 70 af 81
Forslaget til yderligere MFA til Nordmakedonien begrundes med, at landets øko-
nomi påvirkes negativt af energi- og råvarepriser, den generelle globale økonomiske
situation samt usikkerhederne associeret med krigen i Ukraine, hvilket bl.a. har
medført høj inflation, en svækkelse af betalingsbalancen og vanskelige finansie-
ringsmuligheder.
Kommissionen vurderer på den baggrund, at Nordmakedonien har et betydeligt
finansieringsbehov, der ikke kan dækkes af eksisterende ekstern finansiering.
Der ventes enighed om en rådsindstilling i maj 2023, der generelt fastholder Kom-
missionens forslag, herunder assistance på op til 100 mio. euro i form af lån, der
udbetales af to omgange betinget på opfyldelse af det såkaldte aftalememorandum
(Memorandum of Understanding - MoU), der fastsætter de nærmere økonomisk-politi-
ske betingelser, som MFA til Nordmakedonien vil være betinget af. Aftalememo-
randummet aftales mellem EU og Nordmakedonien, efter Rådet og Europaparla-
mentet er nået til enighed om MFA til Nordmakedonien.
Forslaget om MFA til Nordmakedonien er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
212 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Økonomisk udvikling i Nordmakedonien
Efter at være hårdt præget af Covid-19 pandemien i 2020 var Nordmakedoniens
økonomi på vej tilbage med en BNP vækst på 4 pct. i 2021, jf. tabel 1. Som følge af
blandt andet Ruslands krig i Ukraine samt udviklingen i den globale økonomi aftog
væksten til 2,7 pct. i 2022. I 2023 venter IMF en BNP-vækst på 3 pct., hvorefter
den stabiliserer sig på knap 4 pct. i 2024-2025. Skønnene er behæftet med betydelig
usikkerhed i lyset af bl.a. den geopolitiske situation, den høje inflation og de gene-
relle usikkerheder, der præger den globale økonomi.
Grundet forsyningskædeproblemer samt Ruslands krig i Ukraine steg inflationen i
Nordmakedonien markant fra 3,2 pct. i 2021 til 10,6 pct. i 2022. I 2023 ventes in-
flationen at aftage til 4,5 pct. for herefter at aftage yderligere til 2,1 pct. i 2025.
Nordmakedoniens regering har øget de offentlige udgifter for at kunne støtte virk-
somheder og husholdninger påvirket af prisstigningerne.
Nordmakedoniens underskud på den offentlige saldo faldt mærkbart fra 8,2 i 2020
til 5,4 pct. af BNP i 2021 efter at have været meget negativt påvirket af Covid-19
pandemien. På trods af øgede udgifter som følge af inflationen reduceredes under-
skuddet en smule yderligere til 5,3 pct. af BNP i 2022. Underskuddet ventes at falde
yderligere til 3,2 pct. af BNP frem mod 2025. Underskuddet vil dog stadig være
større i 2025 end i 2019, hvor underskuddet var 2 pct. af BNP. Den seneste tids
Side 71 af 81
øgede underskud på den offentlige saldo har bidraget til, at Nordmakedoniens of-
fentlige bruttogæld er steget fra godt 40 pct. af BNP i 2019 til skønnet knap 54 pct.
af BNP i 2022.
Udviklingen på Nordmakedoniens betalingsbalance bærer præg af de høje energi-
priser, da Nordmakedonien er afhængig af at importere en stor mængde energi for
at dække det indenlandske behov. Underskuddet på betalingsbalancens løbende po-
ster voksede således fra 3,5 pct. af BNP i 2021 til 6,7 pct. af BNP i 2022. I 2023
forventes underskuddet at mindskes til 4,6 pct. af BNP, for derefter at falde yderli-
gere frem mod et niveau på 3,8 pct. af BNP i 2025.
Nordmakedoniens finansieringsbehov
IMF har estimeret, at Nordmakedonien har et samlet finansieringsbehov på 1,5 mia.
euro i 2023 for at kunne dække underskuddet på den offentlige saldo og refinansiere
gæld. Heraf er det ventet, at Nordmakedonien kan rejse 800 mio. euro i ekstern
Tabel 2
Makroøkonomiske indikatorer, Nordmakedonien
2019 2020 2021 2022* 2023* 2024* 2025*
Realøkonomiske nøgletal
Realvækst i BNP (pct.) 3,9 -6,1 4,0 2,7 3,0 3,9 3,8
Inflation (pct.) 0,8 1,2 3,2 10,6 4,5 2,4 2,1
Ledighed (pct.) 17,3 16,4 15,7 15,2 15,0 14,8 14,6
Offentlige finanser
Offentlige indtægter (pct. af BNP) 29,4 28,9 30,2 29,7 30,0 30,4 30,5
Offentlige udgifter (pct. af BNP) 31,4 37,1 35,6 35,0 34,2 33,7 33,6
Offentlig saldo (pct. af BNP) -2,0 -8,2 -5,4 -5,3 -4,2 -3,4 -3,2
Offentlig bruttogæld (pct. af BNP) 40,4 51,9 53,2 53,8 51,4 52,1 52,5
Ekstern balance
Betalingsbalancens løbende poster (pct. af BNP) -3,3 -3,4 -3,5 -6,7 -4,6 -4,1 -3,8
Anm.: *Tallene for 2022-2025 er skøn.
Kilde: Den Internationale Valutafonds (IMF) World Economic Outlook, oktober 2022.
Side 72 af 81
finansiering selv, men den nuværende geopolitiske situation og den seneste uro på
de finansielle markeder kan imidlertid besværliggøre dette.
Formålet med den foreslåede MFA er således at hjælpe Nordmakedonien med at
dække en del af det udækkede finansieringsbehov i 2023.
Den foreslåede MFA på op til 100 mio. euro foreslås udbetalt i to lige store rater
på 50 mio. euro. Udbetaling af raterne sker betinget på opfyldelse af kriterierne
beskrevet i det såkaldte aftalememorandum (Memorandum of Understanding - MoU).
Den første udbetaling ventes i efteråret 2023, mens den anden udbetaling kan ske
tidligt i 2024, hvis betingelserne tilknyttet udbetalingerne er opfyldt.
Overensstemmelse mellem EU’s støtte til Nordmakedonien og retningslinjer for MFA
Kommissionen vurderer, at de politiske og økonomiske betingelser for MFA til
Nordmakedonien er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at den foreslåede
MFA er i overensstemmelse med de såkaldte Genval-kriterier. Genval-kriterierne
indebærer, at MFA skal være af ekstraordinær karakter, at MFA skal komplementere
finansiering fra IMF og Verdensbanken samt være betinget af opfyldelsen af nær-
mere fastlagte økonomisk-politiske betingelser samt demokratiske værdier, respekt
for menneskerettigheder og retsstatsprincippet.
Betingelser forbundet med MFA
MFA til Nordmakedonien er betinget af eksistensen af og den løbende opfyldelse
af et IMF-program. Denne betingelse er opfyldt for Nordmakedonien, der samlet
har haft 9 låneprogrammer med IMF, hvor IMF’s bestyrelse senest 21. november
2022 godkendte en 2-årig kreditlinje på 530 mio. euro under IMF’s ”Precautionary
and Liquidity Line” (PLL).
MFA til Nordmakedonien vil ligeledes være betinget af efterlevelsen af nærmere
økonomisk-politiske betingelser fastlagt i aftalememorandummet, som aftales mel-
lem Nordmakedonien og EU. Kommissionen oplyser ifm. opgørelsen af sit forslag
til MFA til Nordmakedonien, at aftalememorandummet ventes at fokusere på re-
former, der vedrører finanspolitisk styring, skattepolitik, håndtering af offentlige
investeringer, partnerskaber mellem det offentlige og private, rammevilkår for er-
hvervslivet, gennemsigtighed i statsstøtte, energieffektivitet, retsvæsenet og korrup-
tion. Kommissionen vil, som med de tidligere MFA-programmer stå for den lø-
bende overvågning af Nordmakedoniens MFA-program med inddragelse af EU-
landene.
Risici forbundet med MFA til Nordmakedonien
Kommissionen vurderer, at der er en række finansielle og politiske risici forbundet
med den foreslåede MFA til Nordmakedonien.
Kommissionen peger bl.a. på, at der er en kreditrisiko forbundet med den foreslå-
ede MFA. Kommissionen fremhæver dog, at Nordmakedonien har en lang historik
som troværdig debitor med god kreditvurdering. Fornuftig finanspolitik og lave
Side 73 af 81
gældsniveauer gør, at landet er rustet til at servicere sin gæld, selv i kølvandet på
stigende offentlig gæld og øgede rentebetalinger. Siden 2005 har Nordmakedonien
udstedt obligationer af tre omgange til en samlet værdi af 1,9 mia. euro, senest for
en værdi på 700 mio. euro i marts 2021.
Herudover nævnes risikoen for svig med midlerne. Her betones det, at styringssy-
stemerne i centralbanken og finansministeriet, it-sikkerheden, mulighederne for in-
tern og ekstern revision samt administrations- og kontrolprocedurer alle er relativt
avancerede i Nordmakedonien, hvilket mindsker sandsynligheden for svig. Assi-
stancen vil desuden være underlagt kontrol- og revisionsprocedurer under Kom-
missionens ansvar, herunder ved hjælp fra det Europæiske Kontor for Bekæmpelse
af Svig (OLAF).
Endeligt vurderer Kommissionen, at der er eksterne risici forbundet med en poten-
tiel forværring af den europæiske og internationale økonomiske situation samt ud-
viklingen i Ruslands krig mod Ukraine. Dette kan potentielt føre til en yderligere
forværring af Nordmakedoniens betalingsbalance og finanspolitiske situation.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens ventede forslag om MFA til
Nordmakedonien kendes endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU-bidraget. Forslag om MFA
har virkninger for EU’s budget inden for rammerne af EU-bevillingerne til MFA.
Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Nordmakedonien tilføres garantifon-
den på EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 480/2009 om
oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande.
I dette tilfælde med et lån på 100 mio. euro vil i alt 9 mio. euro således skulle tilføres
garantifonden. Danmark finansierer godt 2 pct. af udgifterne i EU’s budget og har
således en finansieringsandel på ca. 1,6 mio. kr. af midlerne, der tilføres garantifon-
den.
Det foreslåede MFA-lån til Nordmakedonien på 100 mio. euro forudsættes dækket
inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
Ved forslaget om MFA-lån til Nordmakedonien får Kommissionen tildelt beføjel-
ser til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne viderefor-
midle låneprovenuet til Nordmakedonien på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af
Side 74 af 81
de lån, som Kommissionen optager, garanteres af EU-budgettet. Der vil være en
reel udgift for EU-budgettet alene i det tilfælde, hvor Nordmakedonien ikke lever
op til forpligtigelserne over for EU ift. tilbagebetaling af MFA-lånet, og garantien
fra EU-budgettet aktiveres.
I det omfang Nordmakedoniens evt. manglende tilbagebetaling af MFA-lån ikke
allerede er dækket ved hensættelser under EU-budgettet, vil det have statsfinansielle
konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-budgettet. Danmark finansierer
som nævnt godt 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et MFA-lån på 100 mio.
euro garanterer Danmark således for ca. 17,5 mio. kr. via EU’s budget.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Nord-
makedonien, i det omfang MFA bidrager til at understøtte Nordmakedoniens øko-
nomiske og finansielle situation samt accelerere hensigtsmæssige strukturelle refor-
mer. På den måde må MFA forventes at have positive samfundsøkonomiske kon-
sekvenser for Nordmakedonien, men også afledte positive effekter for EU-landene.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes at være generel opbakning fra EU-landene til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om MFA til Nordmakedonien på op
til 100 mio. euro i lån. Assistancen og de medfølgende betingelser ventes at hjælpe
Nordmakedonien i den ekstraordinære situation og understøtte landets finansielle
og økonomiske situation samt give anledning til gavnlige reformer.
Regeringen støtter, at der fastlægges et aftalememorandum, hvor de Nordmakedon-
ske myndigheder forpligter sig til at leve op til relevante økonomiske og politiske
betingelser for MFA, herunder gennemførelse af reformer og overholdelse af
grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder.
Regeringen støtter ligeledes, at forslaget om MFA til Nordmakedonien afholdes
inden for EU’s eksisterende budgetramme til MFA.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 75 af 81
Dagsordenspunkt 8: Kommenteret dagsorden vedr. Kommissionens
forslag til makrofinansiel assistance til Moldova
2023-2024
KOM (2023) 53
1. Resume
Kommissionen fremlagde 24. januar 2023 på opfordring fra Moldova et forslag om udvidet ma-
krofinansiel assistance (MFA) til Moldova i form af lån på 100 mio. euro og gavebistand på 45
mio. euro. Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU-bidraget. Kommissionen lægger
op til, at udgifterne forbundet med assistancen afholdes inden for rammerne af den flerårige finan-
sielle ramme for 2021-2027. Sagen er ikke på dagsordenen for et kommende ECOFIN, men
ventes snart vedtaget på teknisk niveau.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 24. januar 2023 et forslag om udvidet makrofinansiel as-
sistance (MFA) til Moldova på 145 mio. euro, hvoraf 100 mio. er lån, og 45 mio. er
gavebistand.
MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geogra-
fisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, som
skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA kan
tage form af enten lån, gavebistand eller en kombination heraf. Moldova er omfattet
af EU’s naboskabspolitik, samt kandidat til EU-medlemskab, og er dermed beretti-
get til MFA.
Det igangværende MFA-program for Moldova, som Kommissionen foreslår udvi-
det, blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april 2022. Det eksisterende
MFA-program består af støtte til Moldova på i alt 150 mio. euro, heraf 120 mio.
euro i lån og 30 mio. euro i gavebistand, jf. tabel 1, og løber frem til 2024. Første rate
på 50 mio. euro blev udbetalt i august 2022.
Moldova har tidligere modtaget lån ifm. MFA-programmer fra EU. Moldova var
en del af en samlet pakke med MFA-lån vedtaget i lyset af COVID-19-krisen, til ti
lande omfattet af EU’s naboskabspolitik. Her modtog Moldova 100 mio. euro i lån,
jf. tabel 1. Derudover har Rådet og Europa-Parlamentet tidligere vedtaget to MFA-
programmer til Moldova, således at Moldova samlet set vil have modtaget ca. 400
mio. euro i MFA-lån og bistand fra EU via de tidligere programmer og det igang-
værende program.
Side 76 af 81
Forslaget til yderligere MFA til Moldova begrundes med, at Moldova og landets
økonomi påvirkes negativt af krigen i Ukraine, energikrisen samt den generelle glo-
bale økonomiske situation. Dette har bl.a. medført fald i væksten, høj inflation,
voksende underskud på de offentlige finanser, voksende offentlig gæld og en svæk-
kelse af Moldovas valutareserve.
Kommissionen vurderer på den baggrund, at Moldova har et betydeligt finansie-
ringsbehov, der ikke kan dækkes af eksisterende tilsagn om gavebistand eller lån fra
bl.a. IMF.
Der ventes enighed om en rådsindstilling i maj 2023, der generelt fastholder Kom-
missionens forslag, herunder assistance på op til 145 mio. euro, der stilles til rådig-
hed fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af det såkaldte aftalememorandum (Memo-
randum of Understanding – MoU). Aftalememorandummet fastsætter de nærmere øko-
nomisk-politiske betingelser, som den udvidede MFA til Moldova vil være betinget
af. Aftalememorandummet aftales mellem EU og Moldova, efter Rådet og Euro-
paparlamentet er nået til enighed om udvidet MFA til Moldova.
Forslaget om udvidet MFA til Moldova er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
212 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Økonomisk udvikling i Moldova
Moldova oplevede som følge af Ruslands krig i Ukraine, den heraf afledte energi-
krise samt den generelt svage globale økonomiske udvikling negativ BNP-vækst på
1,5 pct. i 2022, jf. tabel 1. I 2023 ventes BNP ifølge IMF’s prognose fra december
2022 at vokse med 1,5 pct. for derefter at stige til 4,3 i 2024, svarende til den udvik-
ling Moldova havde før COVID-19-krisen. Udsigterne er dog behæftet med bety-
delig usikkerhed i lyset af bl.a. den økonomiske og geopolitiske situation.
Inflationen i Moldova steg kraftigt fra 5,1 pct. i 2021 til 28,5 pct. i 2022. I 2023
ventes inflationen ifølge IMF være 13,8%, hvorefter det skønnes, at inflationen vil
Tabel 1
MFA-assistance til Moldova fra EU
MFA før
COVID-19
MFA ifm.
COVID-19
MFA fra
april 2022
Forslag af
24. januar 2023
Assistance (mio. euro)
Gavebistand 110 - 30 45
Lån 40 100 120 100
Samlet 150 100 150 145
Kilde: EU-Kommissionen
Side 77 af 81
stabilisere sig omkring et niveau på 5%. Udviklingen i inflationen har affødt subsi-
dier til udsatte forbrugere samt lønstigninger i den offentlige sektor, hvilket har bi-
draget til den negative udvikling på Moldovas offentlige saldo.
Moldovas underskud på den offentlige saldo voksede fra 1,9 pct. af BNP i 2021 til
4,2 pct. af BNP i 2022. Underskuddet ventes ifølge IMF at stige yderligere til 6 pct.
af BNP i 2023 og skønnes derefter at falde frem mod 2025 til 3,8 pct. af BNP. Det
offentlige underskud i 2021 og 2022 har været medvirkende til at øge Moldovas
offentlige gæld, der steg fra 32,6 pct. af BNP i 2021 til 36,0 pct. at BNP i 2022. IMF
forventer, at den offentlige gæld vil stige frem mod 2024.
De geopolitiske spændinger og den medfølgende svækkelse i markedernes tillid til
moldovisk økonomi har svækket Moldovas valuta, moldoviske leu, og medført udtræk
af bankindeståender, hvilket har svækket valutareserven, som generelt har været vo-
latil siden starten på Ruslands krig i Ukraine.
Tabel 2
Makroøkonomiske indikatorer, Moldova
2019 2020 2021 2022* 2023* 2024* 2025*
Realøkonomiske nøgletal
Realvækst i BNP (pct.) 3,7 -7,0 13,9 -1,5 1,5 4,3 5,0
Indbyggertal (mio.) 2,6 2,6 2,5 2,5 2,4 2,4 2,3
Inflation (pct.) 4,8 3,8 5,1 28,5 13,8 5,0 5,0
BNP pr. indbygger (USD) 4464 4377 5284 5528 5743 6128 6748
Ledighed (pct.) 5,1 3,4 2,6 2,9 3,0 3,0 3,0
Offentlige finanser
Offentlige indtægter (pct. af BNP) 30,5 31,4 32,0 33,1 32,6 32,0 32,3
Offentlige udgifter (pct. af BNP) 32,0 36,7 34,6 37,3 38,6 36,6 36,2
Offentlig saldo (pct. af BNP) -1,4 -5,1 -1,9 -4,2 -6,0 -4,6 -3,8
Offentlig bruttogæld (pct. af BNP) 27,9 33,1 32,6 36,0 37,9 40,3 40,0
Ekstern balance
Betalingsbalancens løbende poster
(pct. af BNP)
-9,5 -7,7 -11,3 -13,4 -11,8 -11,5 -9,9
Internationale valutareserver brutto
(mia. USD)
3,1 3,8 3,9 3,5 3,9 4,3 3,4
Anm.: *Tallene for 2022-2025 er skøn.
Kilde: Kommissionen, IMF, Verdenbanken og Moldovas Finansministerie.
Side 78 af 81
Moldovas finansieringsbehov
IMF estimerede i september 2022, at Moldova havde et finansieringsbehov på 370
mio. USD i 2023, der blev dækket af ydelser og lån fra IMF og andre institutioner.
Siden har den geopolitiske og økonomiske udvikling medført, at finansieringsbeho-
vet i 2023 er vokset til 803 mio. USD ifølge IMF’s seneste estimat fra januar 2023.
Heraf er der et udækket finansieringsbehov (dvs. et behov, der ikke allerede er dæk-
ket af ydelser og lån fra fx IMF) på 297 mio. USD.
Formålet med den foreslåede MFA er således at hjælpe Moldova med at dække en
del af det anslåede finansieringsbehov i 2023 og stabilisere den makroøkonomiske
situation.
Den foreslåede udvidelse af MFA på 145 mio. euro vil sammen med den eksiste-
rende MFA dække ca. 33 pct. af det anslåede finansieringsbehov i perioden 2022-
2024. Kommission oplyser ifm. offentliggørelsen af sit forslag til MFA, at det reste-
rende af det anslåede finansieringsbehov ventes dækket af øvrige multilaterale og
bilaterale donorer. Forslaget er dermed på linje med EU’s principper om fair byr-
defordeling mellem donorer. Kommissionen foreslår, at den udvidede MFA udbe-
tales i to lige store dele ifm. de to tilbageværende rater under det eksisterende pro-
gram. Kommissionen lægger op til, at første rate af den udvidede MFA ville kunne
udbetales i 3. kvartal 2023 og anden rate i 3. kvartal 2024. Udbetalingerne vil af-
hænge af og følge implementeringen af det igangværende IMF-program samt tilta-
gene, der tilføjes til det eksisterende aftalememorandum.
Overensstemmelse med EU’s støtte til Moldova og retningslinjer for MFA
Kommissionen vurderer, at de politiske og økonomiske betingelser for MFA til
Moldova er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at den foreslåede MFA er i
overensstemmelse med de såkaldte Genval-kriterier. Genval-kriterierne indebærer,
at MFA skal være af ekstraordinær karakter, at MFA skal komplementere finansie-
ring fra IMF og Verdensbanken samt være betinget af opfyldelsen af nærmere fast-
lagte økonomisk-politiske betingelser samt demokratiske værdier, respekt for men-
neskerettigheder og retsstatsprincippet.
Betingelser forbundet med MFA
MFA til Moldova er betinget af eksistensen og løbende opfyldelse af et IMF-pro-
gram. Denne betingelse er opfyldt for Moldova, hvor IMF’s bestyrelse senest i de-
cember 2021 valgte at vedtage et 40 måneder langt låneprogram til Moldova på 558
mio. USD. Som følge af udbruddet af krigen i Ukraine og udviklingen i den globale
økonomi er kreditrammen sidenhen blevet udvidet med 260 mio. USD.
MFA til Moldova vil ligeledes være betinget af efterlevelsen af nærmere økonomisk-
politiske betingelser, som tillægges det eksisterende aftalememorandum som aftalt
mellem Moldova og EU. Tilføjelserne til aftalememorandummet ventes at afspejle
krisesituationen i Moldova og vil derfor have et fokus på opnåelige tiltag inden for
den aftalte tidsramme. Tilføjelserne ventes bl.a. at videreføre tiltagene i det eksiste-
Side 79 af 81
rende aftalememorandum, herunder energisektorreformer, bedre styring af offent-
lig og finansiel sektor, styrkelse af retsstaten samt bekæmpelse af korruption. Yder-
mere vil tilføjelserne komplementere Moldovas IMF-programmer. Kommissionen
vil, som med de tidligere MFA-programmer, stå for den løbende overvågning af
Moldovas MFA-program med inddragelse af EU-landene.
Risici forbundet med MFA til Moldova
Kommissionen vurderer, at der er en række finansielle og politiske risici forbundet
med den foreslåede MFA til Moldova.
Kommissionen peger bl.a. på, at der er en risiko for, at der kan foregå svig med
midlerne som følge af bl.a. manglende kvalitet i den moldoviske forvaltning og de
tilstedeværende kontrol- og revisionsmekanismer i landet. Kommissionen vil derfor
bl.a. sikre, at låneaftalen omfatter bestemmelser om inspektion, forebyggelse af svig,
revision og inddrivelse af midler i tilfælde af svig eller korruption. Derudover vil
assistancen indbetales på en separat konto i Moldovas nationalbank. Som led i den
MFA Moldova modtog under COVID-19 krisen, fik kommissionen udført en vur-
dering af Moldovas finansielle og administrative systemer. Konklusionen var, at
Moldovas systemer samt procedurer for håndtering af assistance var gode nok til et
yderligere MFA-program. Assistancen vil desuden være underlagt kontrol- og revi-
sionsprocedurer under Kommissionens ansvar, herunder ved hjælp fra det Euro-
pæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og den europæiske revisionsret.
Kommissionen vurderer også, at der er risiko for, at Moldova ikke kan efterleve
MFA-lånenes finansielle forpligtelser, herunder fx i tilfælde af en forværring af de
offentlige finanser. Der er også en ekstern risiko forbundet med udviklingen i den
globale økonomiske situation samt udviklingen på energimarkedet. En svækkelse af
den europæiske og globale økonomi samt fortsat prisudsving på energimarkedet vil
kunne have negativ indflydelse på Moldovas betalingsbalance og offentlige saldo og
dermed begrænse evnen til at servicere gælden. Kommissionen vurderer dog, at
risikoen begrænses af, at EU blot vil være én ud af flere internationale donorer,
herunder IMF.
Kommissionen bemærker desuden, at krigen i Ukraine udgør en væsentlig risiko.
En forværring af den geopolitiske situation vil kunne påvirke den politiske og
makroøkonomiske stabilitet i Moldova negativt og have konsekvenser for landets
evne til at tilbagebetale MFA-lånene.
Kommissionen nævner ydermere, at den komplekse indenrigspolitiske situation i
Moldova kan skabe uro og svække reformdagsordenen i landet. Dette kan potentielt
udgøre en risiko ift. Moldovas gennemførelse af IMF- og MFA-programmerne.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens ventede forslag om MFA til
Moldova kendes endnu ikke.
Side 80 af 81
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU-bidraget. Forslag om yder-
ligere MFA til Moldova har virkninger for EU’s budget inden for rammerne af EU-
bevillingerne til MFA. Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Moldova i
nærærende forslag tilføres garantifonden på EU-budgettet i overensstemmelse med
Rådets forordning nr. 480/2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i for-
hold til tredjelande.
I dette tilfælde med et lån på yderligere 100 mio. euro vil i alt 9 mio. euro i 2023
således skulle tilføres garantifonden.
Det foreslåede MFA-lån til Moldova på 100 mio. euro forudsættes dækket inden
for rammerne af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
Ved forslaget om MFA-lån til Moldova får Kommissionen tildelt beføjelser til at
optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne videreformidle
låneprovenuet til Moldova på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af de lån, som
Kommissionen optager, garanteres af EU-budgettet. Der vil være en reel udgift for
EU-budgettet alene i det tilfælde, hvor Moldova ikke lever op til forpligtigelserne
over for EU ift. tilbagebetaling af MFA-lånet, og garantien fra EU-budgettet akti-
veres.
I det omfang Moldovas evt. manglende tilbagebetaling af MFA-lån ikke allerede er
dækket ved hensættelser under EU-budgettet vil det have statsfinansielle konse-
kvenser for Danmark via påvirkningen af EU-budgettet. Danmark finansierer godt
2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et MFA-lån på 100 mio. euro garanterer
Danmark således for 17,5 mio. kr. via EU’s budget.
Danmark finansierer som nævnt godt 2 pct. af udgifterne i EU’s budget og har
således en finansieringsandel på ca. 1,6 mio. kr. af midlerne, der tilføres garantifon-
den, samt en finansieringsandel på ca. 7,9 mio. kr. af gavebistanden.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Mol-
dova, i det omfang MFA bidrager til at understøtte Moldovas makroøkonomiske,
finansielle og politiske stabilitet, herunder sikre øget tillid på markederne til moldo-
visk økonomi. På den måde må MFA forventes at have positive samfundsøkono-
miske konsekvenser for Moldova, men også afledte positive effekter for EU-lan-
dene.
Side 81 af 81
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes at være generel opbakning fra EU-landene til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om udvidet MFA til Moldova på 145
mio. euro. Assistancen og de medfølgende betingelser ventes at hjælpe Moldova i
den akutte situation og understøtte stabilitet i landet samt Moldovas reformproces.
Regeringen støtter, at der laves tilføjelser til det eksisterende aftalememorandum,
hvor de moldoviske myndigheder forpligter sig yderligere til at leve op til relevante
økonomiske og politiske betingelser for MFA, herunder gennemførelse af reformer
og overholdelse af grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder.
Regeringen støtter ligeledes, at forslaget om udvidet MFA til Moldova afholdes in-
den for EU’s eksisterende budgetramme til MFA.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 4. maj 2023
SAMLENOTAT
Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. maj 2023
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2023 –
dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi og finans) den 16. maj 2023
– vedlægges Økonomiministeriets samlenotat vedrørende de punkter,
der forventes optaget på dagsordenen
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
Rådsmøde 16/5-23 - økofin - Bilag 1
Europaudvalget 2023