Henvendelse af 4/5-23 fra Oxfam IBIS om anmodning om foretræde for udvalget

Fra: Christian Hallum [mailto:cha@oxfamibis.dk]
Sendt: 4. maj 2023 15:21
Til: ERU | Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget <eru@ft.dk>
Emne: Anmodning om foretræde for Erhvervsudvalget
Kære Erhvervsudvalg,
Vedr. L 118 (årsregnskabsloven)
Vi vil meget gerne uddybe vores bemærkninger i vedhæftede høringssvar og fortælle hvorfor vi mener at
lovforslaget bør udvides, så offentligheden for indsigt i rapporterende selskabers regnskaber for samtlige
lande og jurisdiktioner, hvor de har aktiviteter.
Vi ville særligt sætte pris på, hvis vi om muligt kunne få foretræde på mødet 11.maj, hvor lovforslaget
1.behandles.
De bedste hilsner,
Christian
Christian B. Hallum | Senior Tax & Extractives Specialist
Oxfam IBIS | Copenhagen, Denmark | Tel: +45 2442 5810
skype: christian.hallum | twitter: @ChrHallum
Offentligt
L 118 - Bilag 2
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)


J. nr.: 2022-5523
Bemærkninger til forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven
Den seneste forskning i multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning
peger på, at Danmark mister over 8 mia. kr. årligt til multinationale selskabers brug af
skattely.1
Omkring 37% af de multinationale selskabers overskud bogføres i skattely.2
I en
tid hvor der er behov for investeringer i både velfærd, klima og det globale udsyn er et årligt
milliardtab i den størrelse ikke acceptabelt.
Åbenhed er et afgørende redskab i at fremme ansvarlig skat og mindske aggressiv
skatteplanlægning. Forskning der har undersøgt erfaringerne fra land for land-rapportering
for banksektoren, tyder på, at tabet til aggressiv skatteplanlægning kan mindskes med en
fjerdedel alene gennem offentlig land for land-rapportering.3
Derfor har Oxfam IBIS i mere end et årti rejst behovet for at multinationale selskaber
offentliggør land for land-rapportering for samtlige lande de operer i. Vi hilser derfor
intentionerne i lovforslaget velkomne, men er også bekymrede for, at lovforslaget i sin
nuværende form ikke vil få de ønskede positive effekter.
Vores bekyrming er, om det åbehedskrav, som lovforslaget stiller på baggrund af EU-
direktivet kun vil give en delvis åbenhed for de koncerner, som har aktiviteter i lande, som
ikke er omfattet af kravet om åbenhed. Lovforslaget forslår, som EU-direktivet, at:
”De enkelte oplysninger vil skulle gives separat for aktiviteter i hvert land inden
for EU og for aktiviteter i lande, der er optaget på en EU-liste over
ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Oplysninger om øvrige aktiviteter
uden for EU kan gives samlet.”
Det undtager tre-fjerdedele af verdens lande og jurisdiktioner fra åbenheden, herunder nogle
af verdens vigtigste skattelylande, såsom Schweitz, Caymanøerne, Bermuda, Singapore,
Jersey m.fl.
Det er derfor Oxfam IBIS’ anbefaling at lovforslaget udvides, så der kræves åbenhed
for samtlige lande og jurisdiktioner, som det multinationale selskab har aktiviteter i.
En sådan åbenhed kræves allerede for banksektoren (indført med det fjerde
kapitalkravsdirektiv) og i delvis form for udvindingsindustrien. Det har ligeledes været
skiftende danske regerings ønske i EU-forhandlingerne om regnskabsdirektivet, at denne
åbenhed land for land skulle gælde for samtlige lande og jurisdiktioner.4
1
https://www.wider.unu.edu/publication/global-profit-shifting-1975%E2%80%932019
2
Ibid.
3
https://taxjustice.net/reports/state-of-tax-justice-2022/
4
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/bilag/55/2103932/index.htm &
https://www.eu.dk/samling/20201/raadsmoede/573011/bilag/2/2329916.pdf
Offentligt
L 118 - Bilag 2
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
Vi mener at der er en række tungtvejende grunde til at åbenhedskravet i lovforslaget bør
udvides, herunder følgende fordele ved åbenhed for samtlige lande og jurisdiktioner:
- Det giver et fuldt overblik over nøgletal for hele koncernen fremfor et delvist
indblik der gør meningsfuld analyse besværlig. Aggressiv skatteplanlægning
foregår typisk vha. kombinationen af flere skattely. Eksempelvis skattely i EU såsom
Holland, Luxembourg og Irland (som lovforslaget vil give åbenhed for) ofte af
selskaber i kombination med skattely i lande og jurisdiktioner som Schweitz,
Caymanøerne og Jersey (som lovforslaget ikke giver åbenhed for). Det er oftest først
når det fulde billede af koncernens geografiske tilstedeværelse, overskud,
skattebetalinger mv. for hvert eneste land og jurisdiktion offentliggøres, at de røde
flag ift. aggressiv skatteplanlægning bliver tydelige.
- Det giver sammenlignelige informationer over flere år. EU’s sortliste opdateres to
gange om året. Ved at bruge listen som rettesnor for, hvilke lande og jurisdiktioner
der skal rapporteres offentligt for, vil den offentlige rapportering omfatte forskellige
lande og jurisdiktioner hvert eneste år, hvilket mindsker anvendeligheden af
informationerne betragteligt.
- Det giver myndigheder og offentligheden i udviklingslandene adgang til
relevant information, som de ellers ikke vil få. Udviklingslandene er oftest hårdest
ramt af selskabers aggressive skatteplanlægning og landenes myndigheder er i
mange tilfælde stadig ekskluderet af den administrative udveksling af land for land-
rapportering.
- Det giver investorer mulighed for at lave meningsfuld screening af deres
investeringsportefølje. En række danske pensionskasser har rejst behovet for at få
offentlig land for land-rapportering for at afdække deres inversteringsrisici. En række
pensionskasser har eksempelvis været medstillere eller støttet investorforslag stillet
til danske og udenlandske, som ville kræve fuld offentlig land for land-rapportering.5
Vi noterer også, at PenSam har talt for, at Danmark udvider lovforslaget så det
skaber fuld åbenhed for samtlige lande og jurisdiktioner, som de multinationale
selskaber har aktiviteter i.6
- Det vil skabe en harmonisering med reglerne for andre sektorer (finanssektoren,
til dels de regler der gælder for udvindingsindustrien). Det fjerde kapitalkravsdirektiv
indførte land for land-rapportering for bankerne, og disse har i flere år nu
afrapporteret for samtlige lande og jurisdiktioner, som de har aktiviteter i.
Gennemføres lovforslaget i sin nuværende form vil der opstå forskellige regelsæt for
omfanget af land for land-rapportering alt efter hvilken sektor der er tale om.
- Det er nemmere for både virksomheder og myndigheder at administrere fordi de
lande der skal rapporteres for ikke ændres løbende, som det er tilfældet med
lovforslagets model, som kræver åbenhed fra datterselskaber i jurisdiktioner på EU’s
sortliste, som ændres to gange årligt.
- Det forbedrer konkurrencesituationen mellem danske multinationale selskaber
og udenlandske multinationale selskaber, som særligt for visse lande stadig halter
langt bagud ift. åbenhed og ansvarlig skat. Økonomisk Ugebrevs årlige Tax
Governance måling viser, at danske selskaber i stigende grad selv fremlægge land
5
https://akademikerpension.dk/nyheder/akademikerpension-til-microsoft-vis-os-skattekronerne/ &
https://www.pensam.dk/nyheder/2022/pensam-og-oxfam-kraever-skattetransparens
66
https://borsen.dk/nyheder/finans/pensionsdirektor-aergrer-sig-over-dansk-skattepraksis-det-er-trist
for land-rapportering til offentligheden7
, i tråd med Komitteen for God
Selskabsledelse, som i deres seneste anbefalinger også forslår en større grad af
åbenhed om selskabernes skatteforhold.8
Lovforslaget har potentialet til at skabe en
større grad af ensartethed mellem selskabernes rapportering og kan kræve
meningsfuld åbenhed fra udenlandske multinationale selskaber, som har
datterselskaber i Danmark. Den delvise åbenhed, som lovforslaget vil kræve er
desværre ikke nok til at skabe denne ligestillede konkurrence. Eks. er det ofte set at
amerikanske multinationale selskaber særligt anvender jurisdiktioner som
Caymanøerne til skatteplanlægning, hvilket lovforslaget i sin nuværende form ikke vil
give åbenhed for. For kinesiske selskaber er Hong Kong og Singapore oftest vigtige,
men er heller ikke omfattet af lovforslagets krav om åbenhed. Skal danske selskaber
sidestilles med andre landes multinationale selskaber er det afgørende, at kravet om
åbenhed udvides til at dække samtlige lande og jurisdiktioner.
At udvide lovforslaget til at kræve åbenhed for alle lande og jurisdiktioner vil følge
den konsensus, som skiftende danske regeringer har haft på området og følger en
dansk tradition for fremme åbenhed på erhvervsområdet, som et redskab til at fremme
ansvarlighed. Skiftende danske regeringer har ønsket fuld åbenhed i forhandlingerne om
EU’s regnskabsdirektiv.9
Danmark har også i andre erhvervsspørgsmål en tradition for at
arbejde for åbenhed. Det gælder eks. i forbindelse med forhandlingerne om EU’s fjerde
hvidvaskdirektiv, hvor den danske regering arbejdede for at direktivet skulle indeholde et
krav om at reelle ejere af virksomheder skulle offentliggøres. Da rådets kompromis om
direktivet ikke resulterede i den åbenhed man havde ønsket valgte Folketinget et mere
vidtgående krav om åbenhed om reelle ejere da man gennemførte direktivet i dansk lov. De
øvrige EU-lande fulgte sidenhen Danmarks eksempel da det femte hvidvaskdirektiv skulle
forhandles, og denne form for åbenhed er i dag normen i EU. Vi mener at Danmark bør følge
denne tradition for at fremme åbenhed på erhvervsområdet og mener at potentialet for at
igangsætte en lignende dynamik er stor.
Regeringen har lovet handling mod skattely, og lovforslaget er en gylden mulighed for
at levere på dette. Regeringsgrundet fremhæver at:
"Regeringen vil fortsat øge indsatsen mod skattely samt slå ned på og lukke
skattehuller…Regeringen vil aktivt styrke indsatsen for en effektiv og fair
selskabsbeskatning og arbejde internationalt for at imødegå
skatteunddragelse samt skattely og hvidvask."
Vi mener at lovforslaget giver en gylden mulighed for at levere på denne ambition. Ved at
udvide kravet om offentliggørelse til at omfatte samtlige lande og jurisdiktioner, som de
multinationale selskaber har aktiviteter i, kan Danmark endnu engang spille en vigtig rolle i at
fremme ansvarlig skat og sætte en stopper for skattely. Vi håber at muligheden gribes.
7
https://ugebrev.dk/samfundsansvar/esg-nyt/kaempe-fremskridt-i-danske-virksomheders-
skatterapportering/
8
https://corporategovernance.dk/gaeldende-anbefalinger-god-selskabsledelse
9
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/bilag/55/2103932/index.htm &
https://www.eu.dk/samling/20201/raadsmoede/573011/bilag/2/2329916.pdf