L 104 - svar på spm. 2 om teknisk bistand til et ændringsforslag, så loven først træder i kraft efter næste folketings-, regionsråds- og kommunalbestyrelsesvalg

Tilhører sager:

Aktører:


INU L 104 - svar på spm. 2.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l104/bilag/0/2701404.pdf

Folketingets Indenrigsudvalg har den 27. april 2023 stillet spørgsmål nr. 2 (L 104) til
indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Noah Sturis (ALT).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at lovforsla-
get først træder i kraft efter næstkommende folketingsvalg fsva. de nye bundgræn-
ser, der vedrører deltagelse i folketingsvalg, og at lovforslaget først træder i kraft ef-
ter næstkommende regionsrådsvalg og kommunalbestyrelsesvalg fsva. de nye bund-
grænser, der vedrører deltagelse i disse valg?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som svar på spørgsmålet udarbejdet nedenstå-
ende ændringsforslag til lovforslag nr. L 104.
Ikrafttrædelsestidspunktet for den nye indberetningspligt, der indføres med lovforsla-
get, og som medfører, at kredsorganisationer og folketingskandidater i visse tilfælde
selv skal indberette oplysninger om private og anonyme tilskud til regionsrådet, æn-
dres ligeledes i nedenstående. Den nye indberetningspligt indføres for at sikre
samme grad af åbenhed, som der er efter de gældende regler. Indberetningspligten
skal derfor efter min opfattelse følge de nye bundgrænser og træde i kraft samtidig.
Det bemærkes, at regeringen støtter lovforslaget i dets nuværende form og ikke støt-
ter ændringsforslaget.
Ændringsforslag
til
lov om ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven (Nye bundgrænser for
offentlig partistøtte og anordningshjemmel til ikraftsættelse af partistøtteloven for
Færøerne m.v.) (L 104)
Af (…):
Til § 4
01) I stk. 1 ændres »stk. 2« til: »stk. 2-6«.
[Ændring af overgangsbestemmelse]
02) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:
»Stk. 2. § 2, nr. 1, 2 og 7, finder ikke anvendelse for tilskud, der udbetales på grundlag
af deltagelse i folketingsvalget, der blev afholdt i 2022. For tilskud, der udbetales på
grundlag af deltagelse i folketingsvalget i 2022, finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
Folketingets Indenrigsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-05-2023
Enhed: Demokrati
Sagsbeh.: ESH
Sagsnr.: 2022-2244
Dok. nr.: 598841
Offentligt
L 104 - endeligt svar på spørgsmål 2
Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
Stk. 3. § 2, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse for tilskud, der udbetales på grundlag af
deltagelse i regionsrådsvalget, der blev afholdt i 2021. For tilskud, der udbetales på
grundlag af deltagelse i regionsrådsvalget i 2021, finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
Stk. 4. § 2, nr. 5 og 6, finder ikke anvendelse for tilskud, der udbetales på grundlag af
deltagelse i kommunalbestyrelsesvalget, der blev afholdt i 2021. For tilskud, der ud-
betales på grundlag af deltagelse i kommunalbestyrelsesvalget i 2021, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 5. § 2, nr. 12 og 15-18, finder ikke anvendelse for private og anonyme tilskud
modtaget til og med 2024. For private og anonyme tilskud modtaget til og med 2024
finder de hidtil gældende regler anvendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 6.
[Ændring af overgangsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 01 og 02
Stk. 1 regulerer, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne i lovforslagets § 2, nr. 1, 2 og 7, om nye bund-
grænser for modtagelse af partistøtte på grundlag af folketingsvalg ikke finder anven-
delse for tilskud, der udbetales på grundlag af deltagelse i folketingsvalget, der blev
afholdt i 2022. For tilskud, der udbetales på grundlag af deltagelse i folketingsvalget i
2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Partier, der er berettiget til tilskud (partistøtte) på grundlag af deltagelse i folketings-
valget den 1. november 2022, vil i det år, hvor det næste folketingsvalg afholdes,
modtage partistøtte på grundlag af stemmetallene ved valget den 1. november 2022,
jf. partistøttelovens § 6, stk. 1. Hvis der f.eks. afholdes folketingsvalg i 2026, vil de
partier, der i forvejen er berettigede til partistøtte på grundlag af deltagelse i folke-
tingsvalget den 1. november 2022, således først i 2027 få offentlig partistøtte på
grundlag af stemmetallene ved folketingsvalget i 2026 og under hensyn til de foreslå-
ede bundgrænser.
Partier og kandidater uden for partierne, der ikke er berettiget til partistøtte på
grundlag af folketingsvalget den 1. november 2022, vil i det år, hvor det kommende
folketingsvalg afholdes – under forudsætning af at de bliver berettigede til partistøtte
– få udbetalt partistøtte på grundlag af dette valg. Partistøtten vil blive udbetalt med
en forholdsmæssig del af det årlige partistøttebeløb, regnet fra udgangen af den må-
ned, hvor folketingsvalget afholdes, jf. partistøttelovens § 6, stk. 2. Hvis der f.eks. af-
holdes folketingsvalg i oktober 2026, vil partierne m.v. således i 2026 få udbetalt par-
tistøtte for to måneder (november og december) og under hensyn til de foreslåede
bundgrænser.
Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne i lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, om nye bund-
grænser for modtagelse af partistøtte på grundlag af regionale valg ikke finder anven-
delse for tilskud, der udbetales på grundlag af deltagelse i regionsrådsvalget, der blev
afholdt i 2021. For tilskud, der udbetales på grundlag af deltagelse i regionsrådsvalget
i 2021, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Side 3
De nye bundgrænser for modtagelse af partistøtte på grundlag af regionale valg har
dermed første gang virkning for tilskud, der udbetales på grundlag af deltagelse i regi-
onsrådsvalget, der afholdes i 2025. Tilskud (partistøtte) til kandidatlister på grundlag
af valget i 2025 udbetales første gang for 2026 og sidste gang for 2029, jf. partistøtte-
lovens § 9, stk. 1.
Det foreslås i stk. 4, at bestemmelserne i lovforslagets § 2, nr. 5 og 6, om nye bund-
grænser for modtagelse af partistøtte på grundlag af kommunale valg ikke finder an-
vendelse for tilskud, der udbetales på grundlag af deltagelse i kommunalbestyrelses-
valget, der blev afholdt i 2021. For tilskud, der udbetales på grundlag af deltagelse i
kommunalbestyrelsesvalget i 2021, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
De nye bundgrænser for modtagelse af partistøtte på grundlag af kommunale valg
har dermed første gang virkning for tilskud, der udbetales på grundlag af deltagelse i
kommunalbestyrelsesvalget, der afholdes i 2025. Tilskud (partistøtte) til kandidatli-
ster på grundlag af valget i 2025 udbetales første gang for 2026 og sidste gang for
2029, jf. partistøttelovens § 11 a, stk. 1.
Det foreslås i stk. 5, at bestemmelserne i lovforslagets § 2, nr. 12 og 15-18, ikke finder
anvendelse for private og anonyme tilskud modtaget til og med 2024. For private og
anonyme tilskud modtaget til og med 2024 finder de hidtil gældende regler anven-
delse.
Private og anonyme tilskud modtaget af kredsorganisationer og kandidater for folke-
tingspartier til og med 2024 skal som hidtil alene indberettes af den regionale kandi-
datliste og alene i forbindelse med kandidatlistens ansøgning om regional partistøtte.
Oplysninger om private og anonyme tilskud modtaget i 2024 skal indberettes i forbin-
delse med den regionale kandidatlistes ansøgning om regional partistøtte for 2025,
der skal indsendes i 2025. Hvis den regionale kandidatliste ikke ansøger om parti-
støtte, ikke er berettiget til partistøtte (hvilket i øvrigt skal afgøres efter de hidtidige
regler, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, som affattet ved dette ændringsforslag), eller par-
tiet ikke har en regional kandidatliste (regional organisation), skal oplysninger om pri-
vate og anonyme tilskud modtaget af partiets kredsorganisationer og folketingskandi-
dater således ikke indberettes.
Kredsorganisationer og kandidater for folketingspartier skal for 2026 og frem i visse
tilfælde selv indberette oplysninger om private og anonyme tilskud direkte til regi-
onsrådet, jf. lovforslagets § 2, nr. 12. I 2026 skal der indberettes om private og ano-
nyme tilskud modtaget i 2025.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde