Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi - telekommunikationsdelen 2/6-23

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 3. maj 2023
SAMLENOTAT
Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - telekommu-
nikationsdelen) den 2. juni 2023
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2023 –
dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi -
telekommunikationsdelen) den 2. juni 2023 – vedlægges Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets samlenotat vedrørende det punkt, der forven-
tes optaget på dagsordenen
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
Rådsmøde 1-2/6-23 - transport, tele og energi - Bilag 1
Europaudvalget 2023


Side 1/17
Dato
26. april 2023
Samlenotat
Rådsmøde (telekommunikation) den 2. juni 2023
Dagsorden Side
1. Forordning om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved
etablering af gigabitnet
KOM (2023) 94
2
- Fremskridtsrapport
Offentligt
Rådsmøde 1-2/6-23 - transport, tele og energi - Bilag 1
Europaudvalget 2023
Side 2/17
Forslag til forordning om foranstaltninger til reduktion af omkostnin-
gerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation og om
ophævelse af direktiv 2014/61/EU.
KOM (2023) 94
Opdateret notat. Ændringer er markeret med streg i margen.
1. Resumé
Kommissionen har d. 23. februar 2023 fremsat forslag til en forordning om foranstalt-
ninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kom-
munikation og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU. Forslaget er møntet på udrul-
ning af net med meget høj kapacitet, herunder særligt fiber og 5G. Forslaget ophæ-
ver det eksisterende direktiv om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved
etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (Infrastrukturdirektivet).
Formålet med forslaget er at bidrage til opnåelsen af 2030 gigabit-konnektivitetsmå-
lene, der er fastsat i EU-politikprogrammet for det digitale årti. Målet er at reducere
omkostningerne og øge hastigheden af udrulningen af faste og trådløse/mobile net
med meget høj kapacitet i EU. Dette skal bl.a. ske gennem adgang til og gennem-
sigtighed om eksisterende fysisk infrastruktur, koordinering af og gennemsigtighed
om planlagte anlægsarbejder, forenklede, strømlinede og digitaliserede tilladelses-
procedurer, forberedelse af byggeri med bygningsintern fysisk infrastruktur og kabel-
føring, adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur m.v.
Forslaget vurderes at kunne få lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser kan
dog ikke kvantificeres på det foreliggende grundlag.
Regeringen støtter generelt initiativer, der har til formål at reducere omkostningerne
ved udrulning af bredbåndsnet og at tilskynde til en hurtigere udrulning af 5G og
højhastighedsbredbånd. Bl.a. deling af eksisterende fysisk infrastruktur er en måde
at spare på anlægsudgifterne til etablering af bredbånd. Regeringen finder det vigtigt,
at der med forslaget gives medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til op-
fyldelse af de rettigheder, forpligtelser og procedurer, der følger af forslaget, for at
kunne tilpasse reglerne til danske forhold.
Forslaget forventes sat på dagsorden for telerådsmødet den 2. juni 2023 til frem-
skridtsrapport.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2023) 94 den 23. februar 2023 fremsat forslag til en
forordning om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af gi-
gabitnet til elektronisk kommunikation og ophævelse af direktiv 2014/61/EU. Forsla-
get er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 22. marts 2023.
Side 3/17
Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles
af Rådet og Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Med forslaget følger Kommissionen op på 2030-konnektivitetsmålene i Parlamentets
og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 om etablering af politikprogrammet for det di-
gitale årti. Forslaget vil afløse reglerne i direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for
at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kom-
munikation (infrastrukturdirektivet).
Forslaget til forordning er et REFIT-initiativ (Kommissionens ”Regulatory Fitness and
Performance Programme”, der har regelforenkling og byrdereduktioner som målsæt-
ning). Forslaget har til formål at afhjælpe manglerne ved det nuværende infrastruk-
turdirektiv og bidrage til den omkostningseffektive og rettidige udrulning af net med
meget høj kapacitet, der er nødvendig for at imødekomme de øgede konnektivitets-
behov.
3. Formål og indhold
Forordningens overordnede formål er at bidrage til opnåelsen af 2030 gigabit-kon-
nektivitetsmålene og dermed bidrage til et bedre fungerende indre marked. Forslaget
skal reducere omkostningerne og fremme udrulningen af faste og trådløse net med
meget høj kapacitet i EU, hvilket bl.a. skal ske ved at indføre strømlinede og digitali-
serede administrative procedurer og ved at gøre det lettere at genbruge fysisk infra-
struktur.
Med undtagelse af enkelte bestemmelser er forslaget udtryk for minimumsharmoni-
sering. Medlemsstaterne kan derfor opretholde eller indføre foranstaltninger i over-
ensstemmelse med EU-retten, som indeholder mere detaljerede bestemmelser end
dem, der er fastsat i forslaget, hvis de tjener til at fremme fælles udnyttelse af eksi-
sterende fysisk infrastruktur eller muliggør en mere effektiv udbygning af ny fysisk
infrastruktur.
Tiltagene i forslaget til forordning omhandler følgende hovedområder:
1) Adgang til eksisterende fysisk infrastruktur og adgang til oplysninger om fy-
sisk infrastruktur via central digital dokumentationstjeneste (art. 3 og 4).
2) Koordinering af anlægsarbejder og oplysninger om planlagte anlægsarbej-
der via central digital dokumentationstjeneste (art. 5 og 6).
3) Forenkling og digitalisering af tilladelsesprocedurer gennem en central digi-
tal dokumentationstjeneste samt etablering af én national digital indgang
(art. 7 og 10).
4) Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forberedes
med bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsintern fiberkabelføring og
adgang til eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur (art. 8 og 9).
Side 4/17
5) Tvisteløsning og kompetente organer (art. 11 og 12).
I det følgende gennemgås forslagets centrale elementer.
- Adgang til eksisterende fysisk infrastruktur og adgang til oplysninger om fysisk
infrastruktur via central digital dokumentationstjeneste
Forslaget lægger op til, at netoperatører og offentlige organer, der ejer eller kontrol-
lerer fysisk infrastruktur, skal imødekomme alle rimelige anmodninger fra operatører
om adgang til den fysiske infrastruktur på rimelige vilkår og betingelser, herunder i
forhold til pris, med henblik på at udrulle elementer af net med meget høj kapacitet.
Forslaget fastsætter, hvilke nærmere hensyn der skal være retningsgivende for fast-
sættelsen af priser for adgang til fysisk infrastruktur. Forslaget åbner op for, at ad-
gang kan nægtes på grundlag af nærmere angivne betingelser og inden for en nær-
mere angiven tidsfrist. Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne kan fastsætte
undtagelser fra den del af reglerne, der omhandler adgang til offentligt ejede bygnin-
ger.
Forslaget fastsætter, at operatører har ret til på nærmere angivne betingelser og in-
den for nærmere angivne tidsfrister at få adgang til en række minimumsoplysninger
om eksisterende fysisk infrastruktur i elektronisk format via en central digital doku-
mentationstjeneste. Netoperatører og offentlige organer forpligtes til at stille disse
minimumsoplysninger til rådighed via den centrale digitale dokumentationstjeneste.
Forslaget lægger op til, at adgang til minimumsoplysningerne under nærmere an-
givne hensyn kan begrænses i konkrete tilfælde, ligesom medlemsstaterne i nær-
mere angivne tilfælde kan fastsætte generelle undtagelser fra pligterne om at stille
oplysninger om eksisterende fysisk infrastruktur til rådighed.
- Koordinering af anlægsarbejder og oplysninger om planlagte anlægsarbejder via
central dokumentationstjeneste
Forslaget lægger op til, at netoperatører har ret til at forhandle aftaler om koordine-
ring af anlægsarbejder, herunder om fordeling af omkostninger, med andre operatø-
rer med henblik på at udrulle elementer af net med meget høj kapacitet. Forslaget
fastsætter endvidere, at netoperatører, når de udfører eller planlægger at udføre an-
lægsarbejder, som er helt eller delvist finansieret af offentlige midler, under visse
betingelser skal imødekomme anmodninger om at koordinere disse anlægsarbejder
fra andre operatører med henblik på at udrulle elementer af net med meget høj ka-
pacitet. Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne kan indføre undtagelser fra plig-
ten til at imødekomme anmodninger om koordinering af anlægsarbejder.
Forslaget fastsætter, at netoperatører på visse betingelser og inden for nærmere an-
givne tidsfrister skal stille en række minimumsoplysninger vedrørende planlagte an-
lægsarbejder til rådighed i elektronisk format via en central digital dokumentations-
tjeneste mindst tre måneder inden, at der indgives ansøgning om fornødne tilladel-
ser. Adgang til minimumsoplysningerne kan under nærmere angivne hensyn be-
Side 5/17
grænses i konkrete tilfælde, ligesom medlemsstaterne under nærmere angivne hen-
syn kan fastsætte generelle undtagelser fra pligten til at stille minimumsoplysnin-
gerne til rådighed.
- Forenkling og digitalisering af tilladelsesprocedurer gennem en central doku-
mentationstjeneste samt etablering af én national digital indgang
Forslaget fastsætter, at kompetente myndigheder ikke unødigt må begrænse eller
hindre udrulningen af net med meget høj kapacitet eller gøre dette økonomisk mindre
attraktivt. Medlemsstaterne skal sikre, at alle regler vedrørende betingelser og pro-
cedurer, der gælder for udstedelse af tilladelser, herunder tilladelser til anlægsarbej-
der såvel som administrativt tildelte adgangsrettigheder/ret til råden over f.eks. are-
aler, der kræves til udrulningen af net med meget høj kapacitet, er nationalt konsi-
stente.
Forslaget lægger op til, at kompetente myndigheder skal stille alle oplysninger om
de betingelser og procedurer, der gælder for udstedelse af tilladelser, herunder ad-
gangsrettigheder/ret til råden over f.eks. arealer, til rådighed via en central digital
dokumentationstjeneste i elektronisk format. Endvidere skal det være muligt at ind-
give ansøgninger om tilladelser via en central digital dokumentationstjeneste i elek-
tronisk format, ligesom det skal være muligt at hente oplysninger om status for an-
søgningen via den centrale digitale dokumentationstjeneste.
De kompetente myndigheder skal afvise en ansøgning om tilladelse, hvis ikke ansø-
ger mindst tre måneder inden ansøgningstidspunktet har stillet minimumsoplysnin-
ger om det planlagte anlægsarbejde til rådighed via en central digital dokumentati-
onstjeneste.
De kompetente myndigheder skal inden for 15 dage afgøre, om ansøgningen er fuld-
stændig, og derefter udstede eller afslå tilladelser inden for 4 måneder. Såfremt en
kompetent myndighed ikke har udstedt eller afslået en tilladelse inden for 4 måneder,
skal tilladelsen anses for at være givet (stiltiende accept). Kompetente myndigheder
kan forlænge tidsfristen for sagsbehandling af egen drift, hvis det skyldes forhold,
som den pågældende medlemsstat på forhånd har defineret som gyldige grunde til
fristforlængelse på nationalt niveau.
Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at fastsætte gennemførelsesretsakter
vedrørende kategorier af udrulning af elementer af net med meget høj kapacitet eller
tilhørende faciliteter, som ikke skal være genstand for nogen tilladelsesprocedure
(tilladelsesfrie). Forslaget fastsætter, at kompetente myndigheder som udgangs-
punkt ikke må underlægge udrulningen af elementer af net med meget høj kapacitet,
der er omfattet af fornævnte gennemførselsretsakt, individuelle forudgående tilladel-
ser, medmindre nærmere angivne hensyn gør sig gældende.
Forslaget lægger op til, at tilladelser ikke skal være underlagt gebyrer eller afgifter,
der går ud over de administrative omkostninger.
Side 6/17
Forslaget lægger op til, at operatører, der har lidt skade som følge af manglende
overholdelse af de angivne tidsfrister for sagsbehandling, skal modtage erstat-
ning/kompensation for den lidte skade i overensstemmelse med national lovgivning.
Det følger af forslaget, at centrale digitale dokumentationstjenester skal stille pas-
sende digitale værktøjer til rådighed, f.eks. i form af webportaler, digitale platforme
eller digitale applikationer, for at muliggøre onlineudøvelse af alle rettigheder og
overholdelse af alle de forpligtelser, der er fastsat i forordningen. Medlemsstaterne
kan sammenkoble eller helt eller delvist integrere flere digitale værktøjer, der under-
støtter de enkelte centrale digitale dokumentationstjenester. Medlemsstaterne skal
etablere et enkelt nationalt digitalt indgangspunkt, der sikrer problemfri adgang til de
centrale digitaliserede dokumentationstjenester.
- Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forberedes med
bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsintern fiberkabelføring og adgang
til eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur
Forslaget fastsætter, at bygninger, som er nyopførte eller undergår større renove-
ringsarbejder, skal udstyres med fiber-klar bygningsintern fysisk infrastruktur samt
med bygningsintern fiber-kabelføring.
Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal vedtage en række relevante stan-
darder eller tekniske specifikationer for bygningsintern fysisk infrastruktur m.v. For-
slaget lægger op til, at bygninger udstyret med bygningsintern fysisk infrastruktur
m.v. skal være berettiget til et "fiberklar"-mærke. Forslaget lægger op til, at medlems-
staterne skal oprette certificeringsordninger for bygninger med det formål at påvise
overensstemmelse med de vedtagne standarder eller tekniske specifikationer.
Forslaget lægger op til, at visse kategorier og typer af bygninger kan undtages fra
kravene til byggeri.
Forslaget fastsætter, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet skal
have ret til at etablere deres net for egen regning og have ret til at få adgang til
eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur med henblik på at udrulle elementer
af net med meget høj kapacitet, hvis duplikering er teknisk umulig eller økonomisk
ineffektiv.
Forslaget fastsætter endvidere, at indehavere af retten til at bruge bygningsintern
fysisk infrastruktur på nærmere angivne betingelser skal imødekomme anmodninger
om adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur fra udbydere af offentlige elektroni-
ske kommunikationsnet. Adgang kan på nærmere angivne betingelser nægtes.
Forslaget lægger op til, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet har
ret til at etablere sit net på abonnentens ejendom efter aftale med abonnenten, for-
udsat at det minimerer indvirkningen på tredjeparters private ejendomsret.
Side 7/17
- Tvisteløsning og kompetente organer
Forslaget lægger op til, at enhver part er berettiget til at indbringe nærmere angivne
tvister for et kompetent nationalt tvistbilæggelsesorgan, som inden for nærmere an-
givne tidsfrister udsteder en bindende afgørelse om at bilægge tvisten, herunder fast-
sætter rimelige vilkår og betingelser, herunder pris.
Forslaget lægger op til, at de opgaver, der tildeles det nationale tvistbilæggelsesor-
gan, skal varetages af et eller flere kompetente organer. Forslaget lægger op til, at
funktionerne i en central digital dokumentationstjeneste skal varetages af et eller flere
kompetente organer. Afgørelse truffet af et kompetent organ skal kunne indbringes
til et uafhængigt klageorgan.
- Notifikationskrav vedr. undtagelser
Forslaget lægger op til, at alle undtagelser til regler i forslaget, som medlemsstater
med forslaget bemyndiges til at fastsætte nationalt inden for nærmere angivne ram-
mer, skal notificeres til Kommissionen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget vil i Parlamentet
blive behandlet af Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE).
5. Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at erfaringerne med implementeringen af infra-
strukturdirektivet har vist, at målet om at give Unionen fuld dækning med højha-
stighedsbredbånd ikke kunne nås af medlemsstaterne alene inden for en rimelig tid
og med den størst mulige besparelse af private og offentlige investeringer eller med
et direktiv. Herudover er der nogle bestemmelser i direktiv (EU) 2018/1972 af 11.
december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunika-
tion, som overlapper med infrastrukturdirektivet, hvorfor der er behov for at strømline
reglerne. At opnå gigabit-dækning inden 2030 kræver også en samordnet indsats fra
alle medlemsstater. De foranstaltninger, som medlemsstaterne hidtil har vedtaget for
at tilskynde netværksudrulningen og især reducere omkostningerne og tidsrammen
for udrulningen, er meget forskellige, nogle gange endda i den samme medlemsstat.
Desuden er forventet EU-merværdi blevet reduceret betydeligt på grund af det bety-
delige spillerum for undtagelser eller undtagelser under mange forskellige omstæn-
digheder og i forskellige medlemsstater og manglen på forhåndsretningslinjer eller
fælles principper for de forskellige foranstaltninger, der er fastsat i infrastrukturdirek-
tivet.
Det er endvidere Kommissionens vurdering, at det nuværende kludetæppe af regler
skaber barrierer for grænseoverskridende investeringer. Dette begrænser friheden
til at levere elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Det påvirker også det in-
dre markeds funktion, især for iboende grænseoverskridende applikationer, såsom
forbundet og autonom kørsel, som har brug for allestedsnærværende net med meget
Side 8/17
høj kapacitet. Den nuværende situation gør det også meget vanskeligt for udbydere
af elektronisk kommunikation og andre interessenter (udstyrsproducenter, anlægs-
virksomheder m.v.) at opnå stordriftsfordele. Problemerne med at fremskynde udrul-
ningen af højhastighedsbredbånd eller fremtidige net med meget høj kapacitet er
fælles for de fleste, hvis ikke alle, medlemsstater. Reduktion af omkostninger og
strømlining af administrative procedurer er også almindelige foranstaltninger, som er
afgørende for at løse disse problemer. Forslaget berører ikke medlemsstaternes pro-
ceduremæssige autonomi til at tildele kompetencer internt.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet. Regeringen har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at EU tidligere har lovgivet
på området på grundlag af TEUF artikel 114 i forbindelse med infrastrukturdirektivet.
I Danmark betød det bl.a., at teleoperatører kunne få adgang til eksisterende passiv
fysisk infrastruktur, fx tomrør og kabelkanaler, på tværs af forsyningsarter mhp. ud-
rulning af højhastighedsnet.
6. Gældende dansk ret
Infrastrukturdirektivets bestemmelser er implementeret i følgende lovgivning:
• Lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommuni-
kationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019 (graveloven) med tilhø-
rende bekendtgørelser,
• Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål
og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021 (masteloven),
• Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. (vejloven), og
• Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015
(privatvejsloven).
Herudover findes regler om tilladelser i Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer (planloven).
For så vidt angår planloven er arealplanlægning ikke baseret på tilladelser. Planlæg-
ning for f.eks. infrastruktur kan ske i form af statsligt udstedte landsplandirektiver
(bekendtgørelser) og i form af kommunalt vedtagen kommune- og lokalplanlægning.
Det kan dog kræve landzonetilladelse efter planloven at udstykke, opføre ny bebyg-
gelse eller ændre i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer,
der ligger i landzone. Landzonetilladelse kan derfor – med visse undtagelser - være
nødvendig forud for opstilling af infrastruktur som f.eks. master til telekommunikation.
Derudover er regler for offentlige myndigheders sagsbehandling reguleret i forvalt-
ningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 (forvaltningsloven), samt
regler om registrering af ledningsejere og deres interesseområder i Ledningsejerre-
gistret (LER) i lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejerregistret (LER-loven).
Side 9/17
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det vurderes, at forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser og at særligt
følgende lovgivning vil kunne blive berørt:
• Lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommuni-
kationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019 (graveloven) med tilhø-
rende bekendtgørelser,
• Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsfor-
mål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021
(masteloven),
• Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. (vejloven),
• Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015
(privatvejsloven), og
• Lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejerregistret (LER-loven).
Da der er tale om et forslag til en forordning, som har direkte virkning i medlemssta-
terne, vurderes det, at forslaget på det foreliggende grundlag vil indebære, at be-
stemmelser i gældende lovgivning, som regulerer forhold, der er omfattet af forslaget,
eller som strider imod bestemmelser fastsat i forslaget, vil skulle ophæves. Forslaget
er dog samtidig med undtagelse af enkelte bestemmelser udtryk for minimumshar-
monisering, hvorfor medlemsstaterne kan opretholde eller indføre foranstaltninger i
overensstemmelse med EU-retten, som indeholder mere detaljerede bestemmelser
end dem, der er fastsat i forslaget, hvis de tjener til at fremme fælles udnyttelse af
eksisterende fysisk infrastruktur eller muliggør en mere effektiv udbygning af ny fy-
sisk infrastruktur. Imidlertid tillader forslaget ikke umiddelbart, at medlemsstaterne
kan opretholde eller indføre foranstaltninger, som er mere vidtgående end dem, der
er fastsat i forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser i relation til etable-
ring, udbygning eller samordning af tilladelsesprocedurer og -systemer, certifice-
ringsordning for bygninger, centrale digitale dokumentationstjenester indeholdende
oplysninger om eksisterende fysisk infrastruktur, planlagte anlægsarbejder, betingel-
ser og procedurer for tilladelser, tidsfrister ifm. sagsbehandling m.v. Kommissionen
anslår, at der per medlemsstat vil være omkostninger på mellem 150.000 EUR og
2,8 mio. EUR (ca. 1,1-21 mio. DKK) til udvikling af centrale digitale dokumentations-
tjenester samt tilbagevendende omkostninger på mellem 5-15 yderligere fuldtids-
ækvivalenter samt ca. 0,5 mio. EUR (ca. 3,7 mio. DKK) årligt til driften af de centrale
digitale dokumentationstjenester på nationalt niveau. Kommissionen anslår om-
vendt, at medlemsstaternes kan spare 2,4 mia. EUR (ca. 18 mia. DKK) på de natio-
nale budgetter i tilskud, som ellers ville have været påkrævet for at udrulle fiberfor-
bindelser til 90 pct. af husholdningerne.
Side 10/17
I Danmark vurderes forslaget at kunne medføre et behov for udvikling af nye syste-
mer eller systemelementer navnlig til rådighedsstillelse af oplysninger om eksiste-
rende infrastruktur og planlagte anlægsarbejder. For så vidt angår digitale ansøg-
ningsplatforme vedr. tilladelser vil der sandsynligvis være tale om omkostninger til
tilpasning af eksisterende systemer, men behov for udvikling af nye systemer kan
ikke udelukkes. Forslaget vurderes endvidere at kunne medføre et behov for at etab-
lere en certificeringsordning vedr. bygninger samt behov for udarbejdelse af standar-
der og tekniske specifikationer i relation til byggeri.
Hertil kommer omkostninger forbundet med overholdelse af kortere sagsbehand-
lingsfrister og digitalisering af ansøgningsprocedurer hos både statslige og lokale
myndigheder (kommuner). Det må endvidere antages, at danske kommuner og
statslige sagsbehandlende myndigheder vil have behov for et antal nye fuldtidsækvi-
valenter for at kunne overholde tidsfristerne og andre krav i forslaget.
De finansielle konsekvenser for stat og kommuner kan ikke skønnes på nuværende
tidspunkt, idet de vil afhænge af forslagets endelige udformning og gennemførelse
samt i hvilken udstrækning eksisterende, velfungerende digitale systemer og ordnin-
ger i Danmark vil kunne benyttes til at opfylde rettigheder og forpligtelser.
Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden
for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.
2.4.1. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksi-
sterende bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes samlet set at kunne bidrage til en mere omkostningseffektiv og
hurtigere udrulning af net med meget høj kapacitet, herunder fiber og 5G i hele EU
og vil dermed kunne bidrage til et bedre fungerende indre marked. Kommissionen
anslår, at genbrug af fysisk infrastruktur og koordinering af anlægsarbejder kan øge
udbygningen af nye net til 470.000 km i stedet for 250.000 km frem mod 2030 på
EU-niveau, samt at der kan opnås en reduktion i omkostninger til netværksudrulning
med 14,5 mia. EUR (ca. 108 mia. DKK) og en reduktion af de nødvendige offentlige
tilskud med 2,4 mia. EUR (ca. 18 mia. DKK) på EU-niveau. Kommissionen anslår, at
forslaget vil kunne reducere drivhusgasemissioner med 0,7 millioner tons CO2-ækvi-
valenter på EU-niveau i perioden frem til 2030. Kommissionen anslår, at forslaget
sandsynligvis vil have samfundsmæssige fordele, især ved at reducere den digitale
kløft mellem by og land, og økonomiske fordele, især gennem geninvestering af de
forventede omkostningsbesparelser.
Forslaget forventes at få en begrænset effekt i Danmark, hvor udrulningen af faste
net med meget høj kapacitet allerede er omfattende. Forslaget kan i et vist omfang
bidrage til at fremskynde udrulningen af 5G, om end der i Danmark allerede i dag er
regler, der sikrer adgang til eksisterende master og til opsætning af antenner på byg-
ninger. Det fremgår af den politiske aftale af 15. juni 2022 mellem Socialdemokratiet,
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om evaluering af planlo-
ven m.v., at for at sikre en bedre mobildækning i hele landet, skal der fastsættes nye
regler for opstilling af mobilmaster i landzonen med henblik på at lempe praksis. Det
Side 11/17
er også aftalt, at planlovens undtagelse fra krav om landzonetilladelse udvides til
generelt at omfatte antennesystemer til radiokommunikation i elektroniske kommu-
nikationsnet med tilhørende radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur m.v.
Der forventes fremsat lovforslag herom i efteråret 2023.
Forslaget vurderes at have en positiv effekt i form af lettere adgang for nye markeds-
aktører og for markedsaktører, der opererer i flere medlemsstater, med harmonise-
rede procedurer og regler i EU.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Nogle virksomheder vil blive pålagt økonomiske og administrative byrder ved at
skulle give oplysninger om infrastruktur og planlagte anlægsarbejder via en central
dokumentationstjeneste. Kommissionen anslår, at forslaget indebærer anslåede en-
gangsomkostninger på ca. 15 mio. EUR (ca. 112 mio. DKK) på EU-niveau for udby-
dere af elektroniske kommunikationsnet. Når først denne investering er foretaget,
anslår Kommissionen, at forslaget vil føre til årlige administrative omkostningsbespa-
relser på 40 mio. EUR (ca. 300 mio. DKK) på EU-niveau for operatører af elektroni-
ske kommunikationsnetværk i forbindelse med bedre adgang til fysisk infrastruktur
og forbedrede procedurer for ansøgning om tilladelser.
Forslaget til forordning vurderes samlet set at kunne give væsentlige omkostnings-
reduktioner for udbydere af net med meget høj kapacitet.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslagets særlige regler vedrørende tilladelser til anlægsarbejder og ansøgninger
om adgangsrettigheder møntet på operatører af net med meget høj kapacitet kan
stille operatører af net med meget høj kapacitet bedre end andre ansøgere, der sø-
ger om de samme typer tilladelser.
Forslaget om en regel om stiltiende accept kan, hvis den skal finde anvendelse på
telemaster, der i dag kræver landzonetilladelse, medføre, at der ikke sker inddra-
gelse af de hensyn, der ifølge planloven skal indgå i vurderingen af, om der kan gives
en landzonetilladelse. Det drejer sig om hensyn til f.eks. natur og miljø, landskabelig
værdi og høring af naboer. Flere af disse hensyn er omfattet af EU-regulering. Det
kan medføre øget borgermodstand mod telemaster, da tilladelse til telemaster i så
fald kan gives, uden at den valgte kommunalbestyrelse har forholdt sig hertil.
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i øvrigt.
8. Høring
Forslaget til forordning har været sendt i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi-
og Forsyningspolitik d. 24. februar 2023 med frist for bemærkninger d. 6. marts 2023.
Der er modtaget høringssvar fra Teleindustrien (TI), DI Digital, Fiberalliancen og KL.
TI støtter generelt, at rammerne for etablering af net med meget høj kapacitet for-
bedres og finder, at forslaget fra Kommissionen indeholder mange elementer, som
på afgørende måde vil forbedre rammerne, idet forslaget dog er vidtfavnende og
komplekst, hvor der er risiko for konflikt med nationale regler. Det er afgørende for
Side 12/17
teleselskaberne, at reguleringen er forudsigelig, klar og entydig. Med en forordning
er der begrænset mulighed for at indføre supplerende national regulering inden for
forordningens rammer. Endvidere skal medlemsstaterne ophæve eksisterende reg-
ler på en række områder omfattet af forordningen, ligesom der ikke må indføres nye
regler på disse områder. TI opfordrer til, at der hurtigst muligt iværksættes en grundig
analyse af, hvilke danske regler, som kan bibeholdes, hvilke som skal ophæves, og
hvilke som skal tilpasses. TI finder, at fordelene ved en forordning er, at reglerne vil
kunne træde umiddelbart i kraft, og at branchen således ikke skal afvente en yderli-
gere national implementering og dermed en forsinkelse i anvendelsen af reglerne.
Det er dog ikke afgørende for TI, om det er en forordning eller et direktiv. Det afgø-
rende er, at grundprincipperne i retsakten forfølges loyalt, og at der sikres en anven-
delse i Danmark, hvor målsætningerne om en mere effektiv og hurtigere udrulning af
net med meget høj kapacitet, og at dette kan ske med lavere omkostninger, indfries.
TI støtter, at anvendelsesområdet ændres til at omfatte net med meget høj kapacitet,
som omfatter såvel fibernet som trådløse teknologier. TI støtter også definitionerne
af ”operatør” og ”fysisk infrastruktur”, som svarer til markedsudviklingen.
TI finder det meget positivt, at adgangsrettighederne for operatører udvides til også
at omfatte fysisk infrastruktur, som ikke udgør en del af et netværk, når det er ejet
eller kontrolleret af det offentlige (dvs. stat, region eller kommune). TI bemærker, at
lejebetaling for adgangen til det offentliges bygninger – tilsvarende som det gælder
for operatører – alene skal afspejle omkostningsdækning. Imidlertid bemærker TI, at
bestemmelserne næppe vil ændre afgørende på det faktum, at der ikke er en leve-
dygtig business-case i at etablere overkapacitet i form af tomrør med henblik på tred-
jeparts fremtidige anvendelse. Tomrør anlægges primært ud fra forventningerne til
egen fremtidige anvendelse af kapaciteten. Usikkerheden om tredjeparts forventede
fremtidige anvendelse af kapaciteten er for stor til, at ekstraomkostningerne er ren-
table, og omvendt er risikoen og usikkerheden ved at anvende tredjeparts tomrør for
stor – fx i forhold til ansvarsforhold, forsikring m.v. Tomrør etableret med sigte på
tredjeparts fremtidige anvendelse vil oftest ikke blive bragt i anvendelse, og investe-
ringen er derfor typisk spildt, medmindre den anvendes af operatøren selv.
TI bemærker, at fristerne for udlevering af information om den fysiske infrastruktur
fortsat er meget langt fra virkeligheden i en dansk kontekst, hvor de fleste oplysninger
allerede er digitaliserede og stilles til rådighed umiddelbart. TI bemærker, at en frist
for adgang til information på 15 dage, som foreslået i forordningen, vil i praksis være
en alt for lang frist i en dansk kontekst og vil medføre en helt unødvendig barriere og
konkret være en administrativ forlængelse af, hvornår gravearbejde kan igangsæt-
tes.
TI finder, at koordineringsforpligtelsen i udkastet til forordningen er uklar i forhold til
anlægsarbejder. Det fremgår, at alle operatører skal have ret til at forhandle koordi-
nering af anlægsarbejdet, men det er uklart, om dette også gælder fx kommunernes
vejarbejder, når der skiftes asfaltslidlag, brosten eller fliser på fortove. I dag er an-
lægsarbejder i en dybde på under 15 cm. undtaget fra koordineringsforpligtelsen i
Danmark. Det har den uheldige konsekvens, at der oftest ikke foretages koordination
Side 13/17
mellem det kommunale vejarbejde og etableringen af fibernet, hvilke både er til hin-
dring for en omkostningseffektiv etablering af fibernet og til gene for borgerne og
andre brugere af veje, fortove og cykelstier. TI bemærker, at der er tilfælde, hvor der
i forbindelse med udstykninger og byggemodning, hvor der skal etableres veje, for-
tove og cykelstier, ikke foretages koordinering i forhold til etablering af hverken fiber-
net eller fysisk infrastruktur til sikring af mobildækning.
TI udtrykker undren over, at det i forordningen foreslås, at netværksoperatører via
den centrale dokumentationstjeneste skal offentliggøre informationer om planlagte
anlægsarbejder hurtigst muligt og ikke senere end 3 måneder før tidspunktet for før-
ste ansøgning af tilladelse. Et krav om indlevering af sådanne oplysninger 3 måneder
før der indgives ansøgning om tilladelse, kan måske lade sig gøre i forhold til ansøg-
ning om etablering af antennemaster, som typisk indebærer lang tids forberedelse. I
forhold til etablering af fibernet vil et krav om offentliggørelse af projektoplysninger 3
måneder før ansøgningstidspunktet være helt uacceptabelt, og det vil medføre en
helt urimelig forsinkelse og komplikation af gravearbejderne. Behandlingen af grave-
ansøgningerne bør i princippet kunne håndteres på få dage, og et krav om 3 måne-
ders forudgående offentliggørelse af projektinformationer er helt ude af trit med vir-
keligheden. TI foreslår, at mindre gravearbejder (som fx omfattet af efteranmeldel-
sesordningen) samt kortere længdegravninger undtages fra kravet om forudgående
offentliggørelse. For de resterende gravearbejder bør fristen nedsættes til 2 uger. TI
bemærker, at såfremt en frist på en eller flere måneder opretholdes i forslaget til
forordningen, så vil det også have den meget negative konsekvens, at de danske
husstande og virksomheder vil skulle vente helt unødvendigt længe på at kunne blive
tilsluttet fibernet. TI finder ikke, at én fælles tidsfrist for alle typer af anlægsarbejder
– uanset kompleksitet og tidsmæssige udstrækning – er anvendelig.
TI bemærker med tilfredshed, at det i forslaget til forordningen fremgår, at de kom-
petente myndigheder ikke uden grund må begrænse, hindre eller gøre det økono-
misk mindre attraktivt at anlægge infrastruktur til net med meget høj kapacitet, samt
at medlemsstaterne skal sikre konsistent anvendelse af reglerne på deres territorium,
herunder i de enkelte kommuner. TI bemærker også, at der i forordningen fastsættes
en 4-måneders frist for myndighedernes sagsbehandling, således at der enten skal
udstedes en tilladelse eller gives et afslag, såfremt der foreligger en fuldstændig an-
søgning. Det foreslås også, at de relevante myndigheder indenfor 15 dage skal tage
stilling til, om en ansøgning er fuldstændig og tilkendegive, hvilke mangler der even-
tuelt er. TI bemærker, at hvis der ikke er modtaget svar fra den kompetente myndig-
hed efter 4 måneder, så skal ansøgningen betragtes som imødekommet. Forslagene
er i sin natur meget vidtgående, og de bagvedliggende ideer og principper er gode
og fornuftige. Imidlertid vil forslagene have meget forskellig effekt afhængig af, om
de anvendes i forhold til etablering af antennemaster, hvor sagsbehandlingstiden i
øjeblikket i gennemsnit er på over 365 dage, eller på graveområdet, hvor sagsbe-
handlingstiden ikke bør være længere end nogle dage. TI finder ikke, at én fælles
tidsfrist for alle typer af anlægsarbejder – uanset kompleksitet og tidsmæssige ud-
strækning – er anvendelig. Det bagvedliggende ønske om en hurtig og smidig sags-
behandling og tilladelsesproces kan TI således fuldt og helhjertet tilslutte sig.
Side 14/17
TI støtter fuldt ud, at der i medlemsstaterne fastlægges relevante standarder og tek-
niske specifikationer for bygningsintern fysisk infrastruktur og fiberkabling. Det er et
arbejde, som TI meget gerne deltager i og stiller sig til rådighed for. TI støtter også,
at der etableres en ”fiber-klar” mærkningsordning for bygninger. Det vil både fremme
en hurtig udrulning og være mere omkostningseffektivt, hvis nybyggeri og byggeri
efter større renoveringsarbejder er udstyret med fx føringsrør, som er egnet til fiber-
træk. TI stiller sig imidlertid tvivlende overfor, at disse føringsrør skal være født med
et fiberkabel i de tilfælde, hvor dette kabel blot er et dødt kabel uden tilslutning til et
aktivt fibernet.
TI bemærker, at da der er tale om et forslag til regulering, som er meget kompleks,
bredtfavnende og går på tværs af flere nationale myndigheders regler, procedurer
og kompetencer, er det helt afgørende, at der fastlægges en tvistbilæggelsesproce-
dure, som klart, hurtigt og effektivt kan fastlægge en retspraksis, fortolkning af og
forudsigelighed om reglernes anvendelse, således at de mange gode intentioner og
målsætninger i forslaget også kommer til at leve og have effekt på udrulningen af
fremtidens digitale infrastruktur i Danmark og i resten af EU.
DI Digital støtter overordnet set formålet med forslaget. Der er fortsat en investe-
ringskløft i forhold til at nå målene både i EU’s Digital Decade og ikke mindst den
danske bredbåndsmålsætning, hvorfor det er relevant at se på at begrænse omkost-
ningerne ved udrulning af infrastruktur til bredbånd og mobil. Di Digital bemærker, at
det er vigtigt at sikre, at Danmark er i digital balance, og at der er lige gode mulighe-
der for at drive erhverv i alle dele af landet, hvorfor den digitale infrastruktur skal
være udbygget i relevant omfang. Det sker samtidig på en baggrund om at direktivet
om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastigheds-
net til elektronisk kommunikation ikke har formået at reducere omkostninger i et om-
fang, der er stort nok til at for alvor at tillade operatørerne at blive i stand til at lukke
investeringskløften inden for den årrække man har sat sig som mål. Specielt udrul-
ningen af 5G stiller krav til, at man nogle steder skal sætte antenner meget tæt. Det
gælder fx i de industriområder hvor erhvervslivet skal udnytte mulighederne til at un-
derstøtte deres produktion – industri 4.0. Her er det relevant at udnytte de infrastruk-
turer, der allerede eksisterer.
DI Digital bemærker, at der vil være dele af forslaget, der også vil skabe udfordringer,
herunder omkostninger, ved at skabe transparens. Her er det vigtigt i den fremadret-
tede proces at sikre den rigtige balance mellem transparens og omkostninger.
Fiberalliancen noterer sig, at forslaget i store træk viderefører nuværende bestem-
melser i direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere om-
kostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, dog
at forslaget foreslås gennemført som en forordning, hvilket giver medlemsstaterne
begrænsede muligheder for national tilpasning. Fiberalliancen henviser til, at direktiv
2014/61/EU oprindeligt blev fremsat som en forordning, men blev tilbagetrukket og
genfremsat som et direktiv efter stor modstand fra en række medlemsstater. Fiber-
alliancen henviser endvidere til det danske høringssvar i form af et positionspapir
(non-paper), som er udarbejdet i forbindelse med Kommissionens offentlige høring i
Side 15/17
2020/2021 om evaluering og revision af direktiv 2014/61/EU. Høringssvaret udtryk-
ker dansk støtte til en revision af direktivet, og det anføres, at der fra dansk side er
stort fokus på at sikre hurtige, ensartede og digitale ansøgningsprocedurer for gra-
veadgang m.v. Det anføres dog samtidigt, at et revideret direktiv (fortsat) bør udgøre
en fleksibel ramme med minimumsstandarder for at tage højde for de forskellige
markedssituationer og administrative strukturer i EU, og for at eventuelle nye regler
eller krav vedrørende digitale ansøgningsprocedurer i et revideret direktiv bør være
tilstrækkelige fleksible til ikke at kræve ændring eller opdeling af velfungerende ek-
sisterende digitale systemer. Fiberalliancen bemærker, at Danmark sammenlignet
med mange andre medlemsstater i EU i dag har effektive regler og vilkår for ned-
gravning af fibernet med digitaliserede arbejdsgange for indhentelse af ledningsop-
lysninger i Ledningsejerregistret (LER), graveansøgninger og tilladelser og koordine-
ring af gravearbejder mellem forskellige og konkurrerende forsyningsarter. Fiberalli-
ancen finder det helt afgørende, at revisionen af direktiv 2014/61/EU ikke fører til nye
regler eller krav, som vil kræve ændring eller opdeling af de allerede velfungerende
eksisterende digitale systemer i Danmark, hvilket vil være af væsentlig betydning for
energi- og fibernetkoncernernes fortsatte udbygning af fibernet. Under henvisning til
det danske høringssvar, som peger på, at øget brug af direktivets regler om sam-
gravning kan fremmes med nye regler om, at gravearbejder skal annonceres i god
tid, så andre graveaktører har mulighed for at tilkendegive interesse, finder Fiberalli-
ancen, at der i dag er etableret en velfungerende koordinering af gravearbejder via
LER. Samgravning finder mest anvendelse mellem fiberoperatører, som typisk pla-
cerer deres tomrør og ledninger i fortov og vejrabat. Som følge af en tiltagende uenig-
hed mellem fiberoperatører om vilkår for samgravning, herunder fordeling af grave-
omkostninger, lancerede Fiberalliancen i 2020 en aftaleskabelon for parallel nedlæg-
ning af kabler og tomrør. Aftaleskabelonen skal sikre, at aftaler om samgravning ikke
medfører forsinkelser og/eller påfører unødige omkostninger for den udførende gra-
veaktør. Aftaleskabelonen har de seneste år bidraget til en mere gnidningsfri sam-
gravning mellem fiberoperatører. Fiberalliancen finder det helt afgørende, at den
igangsatte revision af direktiv 2014/61/EU ikke fører til ensartede og unødvendigt
lange annonceringsperioder for koordinering af gravearbejder, da det kan både for-
sinke og fordyre den videre fiberudbygning i Danmark. Annonceringsperioder for
samgravning afhænger ofte af projekternes størrelse.
Fiberalliancen noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen lægger op til at definere
kategorier af gravearbejder til fremføring af net med meget høj kapacitet (primært
fibernet og 5G) som ikke skal kræve en forudgående gravetilladelse. Dette synes at
være i tråd med de danske regler om den såkaldte efteranmeldelsesordning for min-
dre, korterevarende gravearbejder, som primært er møntet på indgravning af fiber-
stikledninger, som i dag tæller mere end 100.000 nye stikledninger på årsbasis.
Fiberalliancen hilser Kommissionens forslag om, at nye beboelsesejendomme (eta-
gebyggeri) og beboelsesejendomme, som gennemgår større renoveringer, herunder
energirenoveringer, skal have indlagt fiberinfrastruktur eller føringsveje dertil - til alle
husstande - velkommen. Ligeledes hilser Fiberalliancen Kommissionens forslag om
en obligatorisk ”Fiber-klar”-mærkningsordning velkommen. I Danmark er en stor del
af bygningsmassen allerede kablet med fibernet, og med den foreslåede mærknings-
Side 16/17
ordning bliver det fremover langt mere synligt, når en bygning er digitalt fremtidssik-
ret. Kommissionens forslag skal ses i lyset af, at nye bygninger, herunder også ener-
girenoverede bygninger, i dag opføres efter moderne, energieffektive standarder,
som betyder, at der opsættes energibesparende vinduer m.v., som betyder, at radio-
bølger fra det overordnede mobilnet får sværere ved at trænge ind i bygningerne.
Med fiberkabling til alle husstande sikres beboere i nye og energieffektive byggerier
fortsat adgang til mobilnettet gennem WiFi-calling og WiFi-offload.
KL bemærker, at det er et omfattende katalog af regler til at fremme udrulningen af
tidssvarende og fremtidssikret digital infrastruktur. KL er enig i, at der fortsat er ud-
fordringer med en effektiv udrulning af infrastruktur som fx manglende koordinering
og deling af eksisterende infrastruktur, ligesom der er udfordringer med at dække
fritliggende adresser med lang afstand til anden bebyggelse grundet manglende
kommerciel interesse. Men set i lyset af den danske dækning med pt. 97 pct. af
adresserne, der har mulighed for at opnå hastigheder på min. 100/30Mbit/s, synes
forslaget til forordning at være disproportionalt i en dansk kontekst.
KL foreslår derfor en national dialog om forslaget til forordning i forhold til at afdække
konsekvenserne for den danske markedsbasserede tilgang til udrulningen og bl.a.
konsekvenserne for de digitaliserede og strømlinede ansøgningsprocesser på om-
rådet i den offentlige sektor.
Flere elementer som bl.a. forslaget om registrering og adgang til alle offentlige faci-
liteter og øvrig infrastruktur, som vil kunne anvendes til bl.a. etablering af 5G eller
fibernet, samt pligten til at angive og koordinere alle planlagte arbejder inden for al
infrastruktur forventer KL vil give praktiske og administrative konsekvenser hvis ræk-
kevidde dog er svære at vurdere på det foreliggende grundlag. KL mener, at flere
tiltag i forslaget til forordning synes at være imod dansk retspraksis som eksempelvis
en tilgang med "stiltiende godkendelse" i tilfælde, hvor der ikke er truffet nogen af-
gørelse inden for 4 måneder, ligesom der foreslås yderligere forpligtelser omkring
bl.a. processer og tidsfrister for behandling af ansøgninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været drøftet på fire møder i rådsarbejdsgruppen for it og tele. Flere
medlemslande har sat spørgsmålstegn ved valget af lovgivningsmæssigt instrument,
idet man finder, at en forordning risikerer at blive for ufleksibelt i forhold til eksiste-
rende nationale foranstaltninger. Man foretrækker derfor et direktiv. En række med-
lemslande har endvidere udtrykt bekymring for de korte frister, der opereres med i
forslaget, som man mener risikerer at gå på kompromis med kvaliteten af afgørel-
serne i komplekse sager.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt initiativer, der har til formål at reducere omkostningerne
ved udrulning af bredbåndsnet og at tilskynde til en hurtigere udrulning. Der er et
stort potentiale for besparelser på dette område, og der kan høstes flere fordele via
hurtigere udrulning. Deling af eksisterende fysisk infrastruktur er en måde at spare
på af anlægsudgifterne til etablering af bredbånd.
Side 17/17
Regeringen støtter forslag, der kan fremme hurtige og strømlinede (digitale) proce-
durer for udstedelse af tilladelser. Det er dog regeringens holdning, at der bør tages
hensyn til forskelle i nationale offentlige forvaltningssystemer, såsom de lokale myn-
digheders autonomi, især med hensyn til tilladelsesprocedurer, hvorfor der kan være
behov for fleksible og alternative løsninger.
Regeringen ønsker, at krav om etablering af en eller flere centrale digitale dokumen-
tationstjenester og krav om et enkelt nationalt digitalt indgangspunkt kan opfyldes
ved brug af eksisterende nationale, velfungerende digitale løsninger, idet krav om
særlige systemer kan være forbundet med store økonomiske konsekvenser. Rege-
ringen finder ikke, at der bør indføres nye kortlægningsforpligtelser, hvilket vurderes
at være økonomisk og administrativt byrdefuldt for telebranchen.
Regeringen finder, at der nationalt bør gives mulighed for at fastholde f.eks. tilsyns-
opgaver og procedurer for tvisteløsning hos de myndigheder, der allerede i dag har
kompetencen og beføjelserne hertil, herunder at der ved udpegning af et organ til
afgørelse af tvister er fleksibilitet.
Regeringen vil arbejde for, at der gives medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet i
forhold til opfyldelse af de rettigheder, forpligtelser og procedurer, der følger af for-
slaget, for derved i størst muligt omfang at kunne tilpasse reglerne til nationale for-
hold, herunder organiseringen af forskellige nationale og lokale myndigheders kom-
petence- og opgavevaretagelse. Det er nødvendigt at finde en balance mellem har-
monisering og fleksibilitet, så medlemsstaterne kan fastlægge intern politik i henhold
til deres respektive nationale situation.
Regeringen vil arbejde for, at tilladelser til anlæg ikke kan gives som følge af stilti-
ende accept, således at hensyn til landskab, natur, miljø og naboer fortsat kan vare-
tages.
Regeringen mener, at der er behov for fleksibilitet for at kunne implementere de for-
anstaltninger, der er omfattet af Kommissionens forslag til forordning, hvorfor rege-
ringen umiddelbart går ind for, at lovgivningsinstrumentet ændres til et direktiv.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og
nærhedsnotat blev oversendt den 12. april 2023.