L 109 - svar på spm. 1 om, hvilke muligheder kommunerne har for at bruge de frigjorte midler fra en kortere skoledag i fritidstilbuddene, jf. bl.a. BUPL's høringssvar
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24 samt afskaffelse af udviklingsplanen m.v.). (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24 samt afskaffelse af udviklingsplanen m.v.). (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
BUU L 109 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l109/spm/1/svar/1954084/2700840.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 3. maj 2023 Sagsnr.: 23/08562 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på L 109 – spørgsmål 1 I brev af 2. maj 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet mig følgende spørgsmål: L 109 – spørgsmål 1: Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder kommunerne har for at bruge de frigjorte midler fra en kortere skoledag i fritidstilbuddene? Der henvises bl.a. til den del af BUPL’s høringssvar, som vedrører dette, og som ministeren ligeledes bedes kommentere på. Svar: Jeg kan indledningsvist oplyse, at intentionen med at afsætte tid til under- støttende undervisning var at sikre mulighed for, at den fagopdelte un- dervisning kunne tilrettelægges på nye og bedre måder, fx ved at skabe bedre forudsætninger for at arbejde med praktiske og anvendelsesorien- terede undervisningsformer. Den nuværende model, hvor der stilles krav om, at ressourcerne skal blive i undervisningen, hvis skolerne vælger at afkorte skoledagen, ligger derfor i tråd med ambitionen om at styrke kvaliteten af undervisningen. De frigivne ressourcer vil således ikke kunne overføres til et eventuelt fri- tidstilbud, som eleverne måtte være indskrevet i, og medgå til finansie- ring af den øgede åbningstid. Dette gælder også fsva. de øvrige bestem- melser i folkeskoleloven om muligheden for at afkorte skoleugen, jf. fol- keskolelovens § 16 b og § 16 d. Kommunerne skal selv tilvejebringe den nødvendige finansiering, hvis de træffer beslutning om at afkorte skoleugens længde, og der derved opstår et øget pasningsbehov. Det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere omfanget af den nødvendige finansiering. Jeg kan i forlængelse heraf bemærke, at forslaget er en 1:1 videreførelse af den gældende mulighed for afkortning af skoleugens længde, som Offentligt L 109 - endeligt svar på spørgsmål 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling) 2 kommunerne og skolerne kender og har administreret efter de seneste to skoleår. Hertil kommer, at det er op til de enkelte kommuner at vurdere, om de vil benytte muligheden for at afkorte skoleugen. Kommunerne kan, men skal altså ikke benytte muligheden for at afkorte skoleugens længde. Når der skal findes en permanent løsning på muligheden for afkortning af skoleugen, vil jeg drøfte med folkeskoleforligskredsen, hvilke rammer der skal gælde. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye