Fremsat den 3. maj 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 3. maj 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for
Udbud
(Udvidet screening af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen og præcisering
af Klagenævnet for Udbuds kompetence og indførelse af bemyndigelsesbestemmelse vedrørende administration af EU’s
økonomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende offentlige kontrakter)
§ 1
I investeringsscreeningsloven, jf. lov nr. 842 af 10. maj
2021 foretages følgende ændringer:
1. Efter overskriften før § 1 indsættes som overskrift:
»Formål«.
2. I § 1, stk. 1 og 2, ændres »udenlandske direkte investerin-
ger og særlige økonomiske aftaler« til: »udenlandske direkte
investeringer, særlige økonomiske aftaler og kontrakter i
forbindelse med etablering, medejerskab og drift af energi-
øen i Nordsøen«.
3. Før § 2 indsættes som overskrift:
»Anvendelsesområdet for udenlandske direkte investeringer
og særlige økonomiske aftaler«.
4. Efter § 3 indsættes:
»Anvendelsesområdet for kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
§ 3 a. Loven finder anvendelse på kontrakter vedrørende
etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i
den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i
forbindelse med visse udbud efter lov om projektering og
anlæg af en energiø i Nordsøen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2 og 3 og kapitel 2 og 3 finder ikke anvendelse
for kontrakter omfattet af stk. 1.
Definitioner«.
5. § 6, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt
anvendelse som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/821.«
6. §§ 8 og 9 ophæves.
7. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Ansøgning om tilladelse til kontrakter vedrørende
etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
§ 9 a. En kontraktpart skal forud for indgåelse af en
kontrakt med en ordregiver ansøge Erhvervsstyrelsen om
tilladelse til at indgå kontrakten, hvis kontrakten vedrører
etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i
den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i
henhold til lov om projektering og anlæg af en energiø i
Nordsøen.
§ 9 b. Erhvervsministeren kan efter anmodning fra kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren beslutte, at alle delta-
gere ved et udbud af en kontrakt efter § 9 a, skal ansøge
Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå kontrakten.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter datoen for indgivelse
af ansøgninger efter stk. 1.«
8. §§ 12 og 13 ophæves.
9. I § 14, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 3-5, og § 13 stk. 1-3,«
til: »§ 14 c, stk. 1, 2, 4 og 5, «.
10. Efter kapitel 3 indsættes:
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2023-2096
CQ002551
»Kapitel 3 a
Procedurer for ansøgning om tilladelse til udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler samt
anmeldelse af udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler
§ 14 a. Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse
til ansøgninger efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller godkendelse
af anmeldelser efter §§ 10 eller 11, hvis ansøgningen om
tilladelse eller anmeldelsen om godkendelse ikke kan udgø-
re en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden. Tilladelse eller godkendelse efter 1. pkt. kan gives på
nærmere vilkår, jf. § 16, stk. 1.
Stk. 2. Er en ansøgning efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller
en anmeldelse efter §§ 10 eller 11 forelagt for erhvervsmini-
steren efter § 32, stk. 1, kan ministeren give tilladelse eller
godkendelse efter stk. 1.
Stk. 3. Tilladelse til ansøgninger efter §§ 9 a eller 9 b,
kan betinges af, at udvalgte underleverandører, der anvendes
til opfyldelse af kontrakten efter, at tilladelsen er udstedt,
skal godkendes, når disse ikke kendes på tidspunktet for en
fuldstændig oplyst ansøgning, jf. § 14 b, stk. 2, 2. pkt., eller
stk. 3, 3. pkt. Den faseopdelte sagsbehandling, samt fristerne
herfor i § 14 b, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse for så
vidt angår godkendelse af underleverandører efter 1. pkt.
Stk. 4. Forpligtelsen til at ansøge om godkendelse efter
stk. 3 påhviler den kontraktpart eller deltager, der har opnået
en betinget tilladelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2.
§ 14 b. Erhvervsstyrelsen undersøger ud fra en faseopdelt
sagsbehandling om det ansøgte eller anmeldte i henhold til
denne lov kan udgøre en trussel mod den nationale sikker-
hed eller offentlige orden.
Stk. 2. Fase 1 indledes på baggrund af ansøgning om
tilladelse efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller anmeldelse om
godkendelse efter §§ 10 eller 11. Erhvervsstyrelsen medde-
ler ansøger eller anmelder, når ansøgningen er fuldstændig
oplyst med henblik på fase 1-screening. Fase 1-screeningen
kan afsluttes med en afgørelse om tilladelse eller godkendel-
se efter § 14 a, stk. 1, eller ved at sagen overgår til fase
2-screening efter stk. 3 og 4.
Stk. 3. Kan det ansøgte eller anmeldte ikke tillades eller
godkendes efter stk. 2, indledes en fase 2-screening. Er-
hvervsstyrelsen kan anmode ansøger eller anmelder om
supplerende oplysninger til brug for fase 2-screeningen. Er-
hvervsstyrelsen meddeler ansøger eller anmelder, når ansøg-
ningen eller anmeldelsen er fuldstændig oplyst med henblik
på fase 2-screening.
Stk. 4. Fase 2-screeningen efter stk. 3, kan afsluttes med
en afgørelse efter § 14 a, stk. 1, 1. pkt., en meddelelse fra
Erhvervsstyrelsen om at indlede forhandlinger med ansøger
eller anmelder om vilkår efter § 16, stk. 1, eller at ansøgnin-
gen eller anmeldelsen skal forelægges for erhvervsministe-
ren efter § 32, stk. 1.
Stk. 5. Fase 1 skal være afsluttet senest 45 kalenderdage
efter Erhvervsstyrelsens meddelelse til ansøger eller anmel-
der om, at ansøgningen eller anmeldelsen er fuldstændig, jf.
stk. 2, 2. pkt.
Stk. 6. Fase 2 skal være afsluttet senest 125 kalenderdage
efter Erhvervsstyrelsens meddelelse til ansøger eller anmel-
der om, at fase 2-screening indledes, jf. stk. 3, 3 pkt. I de
tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen anmoder ansøger eller an-
melder om supplerende oplysninger efter stk. 3, 2. pkt., reg-
nes de 125 kalenderdage fra Erhvervsstyrelsens meddelelse
til ansøger eller anmelder om, at de supplerende oplysninger
er fuldstændige.
§ 14 c. Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger
fra ansøger eller anmelder, som er nødvendige for at vur-
dere, om det ansøgte eller anmeldte kan udgøre en trus-
sel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i
Danmark. Hvis de krævede oplysninger ikke udleveres til
Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet af en godkendt re-
visor efter stk. 5, kan styrelsen meddele ansøger eller anmel-
der, at ansøgningen eller anmeldelsen ikke kan behandles på
det foreliggende grundlag.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplys-
ninger hos relevante parter, herunder fra den danske virk-
somhed eller enhed, der er omfattet af regler fastsat i medfør
af § 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verificere oplysninger
fra ansøger eller anmelder eller indhente oplysninger om
den danske virksomhed eller enhed, herunder om ledelses-
struktur og forretningsområder.
Stk. 3. Ved ansøgning om tilladelse efter §§ 9 a og 9 b
kan Erhvervsstyrelsen kræve oplysninger om navn, kontakt-
oplysninger og juridisk repræsentant for underleverandører,
der forventes anvendt til opfyldelse af kontrakten.
Stk. 4. Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har
modtaget eller indhentet, kan indgå i undersøgelser efter §
14 b, stk. 2-4, herunder oplysninger modtaget i forbindelse
med koordinering af screening af udenlandske investeringer
i EU efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening
af udenlandske direkte investeringer i Unionen med senere
ændringer, jf. § 23, stk. 1.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne
oplysninger efter stk. 1 og 3, eller regler udstedt i medfør
af denne lov ledsages af en erklæring fra en revisor, der
er godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse op-
lysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal
i erklæringen bekræfte at være uafhængig af ansøger eller
anmelder.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
procedurer for ansøgning og anmeldelse.
Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling
af gebyr for administrationen af reglerne om tilladelse eller
anmeldelse efter loven.
§ 14 d. Har en virksomhed omfattet af § 2, stk. 2-4, eller
en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5,
fået tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller en
særlig økonomisk aftale efter § 14 a, stk. 1 og 2, og sker der
efterfølgende ændringer af, hvem der har kontrol med eller
betydelig indflydelse på virksomheden eller enheden, skal
virksomheden eller enheden have en ny tilladelse.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en
afgørelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2, i følgende tilfælde:
2
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild-
ledende oplysninger fra parterne i sagen.
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte eller fast-
satte vilkår.
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-
ge om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomhe-
den efter § 5, stk. 4.
4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17,
stk. 2.
5) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-
ge om godkendelse af underleverandører, der tilføjes
efter, at tilladelsen er udstedt, jf. § 14 a, stk. 4.
Stk. 3. I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige
trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
kan erhvervsministeren tilbagekalde en tilladelse eller en
godkendelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2.«
11. I overskriften til kapitel 5 udgår »for gennemførelse af
investeringer«.
12. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 13, stk. 1 eller 2« til: »§
14 a, stk. 1.«.
13. § 20, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
14. I § 29, stk. 3, ændres »§ 8, stk. 3, § 12, stk. 5,« til: »§ 14
b, stk. 5«.
15. I § 31, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 4-6, eller § 13, stk.
5-7« til: »§ 14 d, stk. 2 eller 3«.
16. I § 32, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 9, stk. 2,« til: »§ 14 a, stk.
2,« og »§ 13, stk. 3,« til: »§ 14 a, stk. 2,«.
17. I § 38, stk. 2, ændres »er indgået i en afgørelse« til:
»indgår i en afgørelsessag«.
18. I § 38, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 1, 2 eller 4-6, § 13,« til:
»§ 14 a, stk. 1 eller 2, § 14 d, stk. 2 eller 3,«.
19. I § 41, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, indsættes efter »prøvelse
af«: »afslag,«.
§ 2
I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lovbekendtgørelse
nr. 593 af 2. juni 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 884 af
21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »(EU-udbudsreglerne) og« til:
»(EU-udbudsreglerne),«.
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande, som
er udstedt i medfør af traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde, og som vedrører indgåelse af
offentlige kontrakter, og«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
3. Efter kapitel 6 a indsættes:
»Kapitel 6 b
Bemyndigelsesbestemmelse vedrørende administration af
EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende
offentlige kontrakter
§ 25 c. Erhvervsministeren kan fastsætte regler med hen-
blik på administrationen af EU’s økonomiske sanktioner
over for tredjelande, som er udstedt i medfør af traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde i forhold til of-
fentlige kontrakter, herunder håndhævelse af sanktionerne.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. juli 2023.
Stk. 2. § 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for ansøgninger
og anmeldelser, som Erhvervsstyrelsen har modtaget inden
lovens ikrafttrædelse. For disse ansøgninger og anmeldelser
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5 og § 12, stk.
6, jf. lov nr. 842 af 10. maj 2021 om screening af visse
udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investe-
ringsscreeningsloven) forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af investeringsscree-
ningsloven.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
1.1. Ændringer af investeringsscreeningsloven
1.2. Ændringer i lov om Klagenævnet for Udbud
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Screening af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Investeringsscreeningslovens regler
2.1.1.2. Andre landes screening af særlige økonomiske aftaler
2.1.1.3. Udbud af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
2.1.1.4. Udbud af offentlige kontrakter
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Faseopdelt sagsbehandling efter investeringsscreeningsloven
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Investeringsscreeningslovens regler
2.2.2. Udvalgte landes ordninger for behandling af ansøgninger og anmeldelser
2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.4. Den foreslåede ordning
2.3. Præcisering af Klagenævnet for Udbuds kompetence
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Bemyndigelsesbestemmelse til udpegning af kompetent myndighed
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
1.1. Ændringer i investeringsscreeningsloven
Lovforslagets del om ændring af investeringsscreeningslo-
ven (Lov nr. 842 af 10. maj 2021 om screening af visse
udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investe-
ringsscreeningsloven)) har til formål at skærpe den gælden-
de investeringsscreeningsmekanisme med henblik på at for-
hindre, at kontrakter, der vil skulle indgås i forbindelse med
det kommende udbud vedrørende etablering, medejerskab
og drift af energiøen i Nordsøen, vil kunne udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Dan-
mark. Energiøen i Nordsøen er et hidtil uset energianlægs-
projekt både i størrelse, kompleksitet og udviklingspotentia-
le. Energiøen i Nordsøen skal udgøre et knudepunkt for de
havvindmøller, der skal tilkobles, og elektriciteten fra hav-
vindmølleparkerne skal distribueres til Danmark og til de
nabolande, der efter aftale deltager med udlandsforbindelser.
Det følger af ”Udbudsforberedende delaftale II om udbud
af energiøen i Nordsøen (Implementering af klimaaftale om
energi og industri af 22. juni 2020, tillægsaftale af 4. februar
2021 vedr. ejerskab og konstruktion af energiøer m.v) og
tillæg til udbudsforberedende delaftale af 1. september 2021
vedr. langsigtede rammer for udbud og ejerskab af energiøen
i Nordsøen)”, at energiøen i udgangspunktet forventes at få
status som kritisk infrastruktur, og at der lægges vægt på, at
projektet forventes screenet i henhold til investeringsscree-
ningsloven, samt at tilgængelige kontrolværktøjer i gælden-
4
de udbudsret anvendes. Kravene til den private medejer vil
gælde i hele anlægskonsortiets (SPV’ets) samt driftsselska-
bets levetid, dvs. i forbindelse med udbuddet, i anlægsfa-
sen, på tidspunktet for indgåelse af det fælles ejerskab og i
driftsfasen. Kravene indebærer, at staten vil have en udpræ-
get grad af løbende kontrol med, hvem der ejer energiøen,
ligesom staten under nærmere angivne betingelser i udbuds-
materialet og inden for rammerne af udbuds- og EU-retten
vil have mulighed for at afvise potentielle medejere både i
udbudsfasen og efterfølgende.
Energiøen i Nordsøens forventede status som kritisk infra-
struktur stiller særlige krav til beredskab og sikkerhed. Re-
geringen finder, at der er et helt særligt behov for at styrke
kontrollen med, hvem der får tilladelse til at anlægge energi-
øen og efterfølgende opnår medejerskab af øen med henblik
på at forhindre, at f.eks. fremmede magter får adgang til at
påvirke etableringen af øen eller får en sikkerhedstruende
indsigt i oplysninger, der ligeledes kan påvirke etableringen
og den senere drift af energiøen og de dertilhørende anlæg.
Lovforslaget vil sikre, at alle kontraktparter, uanset hjem-
sted og uanset juridisk form, vil blive omfattet af krav
om screening, i det omfang de deltager i udbuddet vedrøre-
rende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nord-
søen. Efter anmodning fra klima- energi- og forsyningsmi-
nisteren vil erhvervsministeren således kunne beslutte, at
alle deltagere i udbuddet skal screenes. Lovforslaget vil li-
geledes gøre det muligt at screene underleverandører, som
deltagerne i udbuddet f.eks. vil anvende i forbindelse med
projektering og anlæg, idet underleverandører ligeledes vil
kunne få adgang til eller kunne opnå en sikkerhedstruende
viden, der vil kunne påvirke etableringen af energiøen.
Herudover foreslås, at der med lovforslaget etableres en
mere effektiv ansøgningsproces for ansøgninger og anmel-
delser, der vil medføre færre administrative byrder for ansø-
gere og anmeldere og en kortere frist for Erhvervsstyrelsens
afgørelse af mere ukomplicerede sager.
Der foreslås således indført en faseopdelt sagsbehand-
lingsproces i lighed med den praksis, der følges i andre
EU-lande, som f.eks. Tyskland og Frankrig. Den faseopdel-
te sagsbehandling indebærer, at der vil blive stillet færre
oplysnings- og dokumentationskrav på ansøgningstidspunk-
tet, hvilket vil betyde, at mindre komplicerede sager vil
kunne afgøres i en fase 1 sagsbehandling. Hvis sagsbehand-
lingen i fase 1 har givet anledning til formodninger om, at
investeringen eller aftalen, som ansøgningen vedrører, vil
kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden, vil Erhvervsstyrelsen foretage nærmere un-
dersøgelser og kræve yderligere oplysninger i en yderligere
undersøgelsesfase (fase 2). Som følge af den forenklede an-
søgningsprocedure foreslås, at fristen for Erhvervsstyrelsens
behandling af sager i fase 1 vil kunne fastsættes til 45 kalen-
derdage for behandling af alle typer af sager, hvilket betyder
en væsentlig reduktion af sagsbehandlingsfristen i forhold
til de gældende frister på 60 hverdage med mulighed for
forlængelse til 90 hverdage i tilladelsessager.
1.2. Ændringer i lov om Klagenævnet for Udbud
Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for
Udbud har til formål at udvide Klagenævnet for Udbuds
kompetence til at håndhæve EU’s økonomiske sanktioner
over for tredjelande, som vedrører indgåelsen af offentlige
kontrakter, samt at indføre en bemyndigelsesbestemmelse
til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om administra-
tionen af EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande
i forhold til offentlige kontrakter, herunder om håndhævelse
af sanktionerne.
EU har efter Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli
2014 og med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde artikel 215 ved Rådets forordning (EU)
nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger
på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situa-
tionen i Ukraine, med senere ændringer, vedtaget en række
sanktioner mod Rusland, herunder den 5. sanktionspakke,
som blev besluttet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/578 af
8. april 2022 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om
restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands hand-
linger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og gennem-
ført ved forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022. Denne
forordning indeholder i artikel 5k et forbud mod tildeling
til og fortsat gennemførelse af kontrakter med økonomiske
aktører i eller med forbindelse til Rusland.
Forordningen giver den materielle hjemmel til, at den
kompetente myndighed kan træffe afgørelser efter forord-
ningens artikel 5k, stk. 2, herunder tillade tildeling og fortsat
gennemførelse af kontrakter omfattet af artikel 5k, stk. 2, li-
tra a-f, som nævnt ovenfor. Forordningen tager imidlertid ik-
ke stilling til, hvordan en sådan tilladelse skal meddeles. Det
er således op til den enkelte medlemsstat at sikre, at den
kompetente myndighed kan udøve sin kompetence efter for-
ordningen.
Derudover skal medlemsstaterne i medfør af forordnin-
gens artikel 8 fastsætte regler om sanktioner, herunder om
nødvendigt strafferetlige sanktioner, der skal anvendes i til-
fælde af overtrædelser af bestemmelserne i forordningen, og
træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anven-
des. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold
til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Dette lovforslag skal for det første give Klagenævnet for
Udbud hjemmel til at håndhæve forordningens forbud mod
tildeling af offentlige kontrakter over for offentlige ordregi-
vere samt at håndhæve evt. andre økonomiske sanktioner
mod økonomiske aktører fra tredjelande vedrørende indgå-
elsen af offentlige kontrakter, som måtte blive vedtaget af
EU. For det andet skal lovforslaget etablere den nødvendige
hjemmel til, at erhvervsministeren kan udpege den eller de
kompetente myndigheder og udstede relevante administrati-
ve bestemmelser med henblik på at sikre, at den eller de
kompetente myndigheder kan administrere forordningens
bestemmelser, herunder træffe afgørelser om tildeling eller
videreførelse af kritiske kontrakter med ellers sanktionerede
økonomiske aktører samt til at forfølge overtrædelser af
forordningens art. 5k, stk. 2. Lovforslaget skal også sikre,
at erhvervsministeren kan udstede relevante administrative
5
bestemmelser vedrørende håndhævelsen af eventuelle andre
økonomiske sanktioner, som vedrører offentlige kontrakter,
og som måtte blive vedtaget af EU.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Screening af kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Investeringsscreeningslovens regler
Det fremgår af investeringsscreeningslovens § 7, at der
er krav om forudgående tilladelse til en særlig økonomisk
aftale, der indgås mellem en udenlandsk investor, der er
hjemmehørende uden for EU/EFTA, eller som er kontrolle-
ret af parter uden for EU/EFTA, og en virksomhed hjemme-
hørende i Danmark eller anden enhed, hvis aftalen er inden
for en særligt følsom sektor eller aktivitet, jf. lovens § 6, stk.
1.
Efter § 3, stk. 3, kan erhvervsministeren efter forhand-
ling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsmini-
steren, klima-, energi- og forsyningsministeren og forsvars-
ministeren fastsætte regler om, at loven finder anvendelse
på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomi-
ske aftaler med andre danske enheder, end virksomheder
hjemmehørende i Danmark, hvis investeringen eller aftalen
kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden. Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt
til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 1491 af 25. juni
2021 om afgrænsning af anvendelsesområdet for lov om
screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i
Danmark (investeringsscreeningsloven), herefter omtalt som
anvendelsesbekendtgørelsen om, at offentlige myndigheder
og institutioner er omfattet af lovens anvendelsesområde,
hvis myndigheden m.v. er inden for kritisk infrastruktur ef-
ter lovens § 6, stk. 1, nr. 5, og bekendtgørelsens § 11, jf. § 3,
stk. 3, nr. 2.
De særlige økonomiske aftaler om kritisk infrastruktur,
som offentlige myndigheder kan indgå, kan have karakter
af leverandøraftaler eller drifts- eller serviceaftaler. Leveran-
døraftaler kan også omfatte anlægsaftaler. De nærmere krite-
rier for, hvornår der foreligger en leverandør-, drifts- eller
serviceaftale er fastsat i anvendelsesbekendtgørelsens §§ 13
og 14.
Investeringsscreeningsloven medtager alene særlige øko-
nomiske aftaler, der giver den udenlandske part (den uden-
landske investor) kontrol eller betydelig indflydelse over
den danske virksomhed eller enhed. Kontrol eller betydelig
indflydelse foreligger ifølge anvendelsesbekendtgørelsen,
hvis leverandør-, drifts- eller serviceaftalen omfatter alle
eller en væsentlig del af aktiviteterne i den danske virksom-
hed eller hos den offentlige myndighed/enhed, og et eller
flere andre forhold også foreligger, f.eks. at den udenland-
ske leverandør kun med betydelig risiko for virksomhedens
fortsatte drift eller gennemførelse af forretningskritiske ud-
viklingsprojekter kan erstattes med en anden leverandør.
Hvis den særlige økonomiske aftale indgås med en offent-
lig myndighed eller institution, og genstanden for aftalen
identificeres af sektormyndigheden som eksisterende eller
kommende kritisk infrastruktur efter opførelse/etablering,
har Erhvervsstyrelsen i forbindelse med administrationen af
reglerne lagt til grund, at dette i sig selv giver en formod-
ning om, at aftalen udgør en væsentlig del af den offentlige
myndigheds eller institutions aktiviteter, og at der således
med indgåelse af aftalen vil opnås kontrol eller betydelig
indflydelse.
Det er den udenlandske investor, der er forpligtet til på
forhånd at ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. Det
følger heraf, at Erhvervsstyrelsen skal have givet tilladelse
til indgåelse af den særlige økonomiske aftale, før kontrak-
ten må underskrives endeligt af den udenlandske investor og
myndigheden, og før leverancen eller drifts- eller serviceaf-
talen kan påbegyndes.
Hvis en aftale er sendt i et offentligt udbud og samtidigt
vurderes til at være en særlig økonomisk aftale efter inve-
steringsscreeningsloven, kan den udenlandske investor efter
gældende regler indsende en ansøgning om tilladelse til afta-
len til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt, hvor ordregiver
meddeler den udenlandske investor, at denne har vundet ud-
buddet, da der her er vished om aftaleparterne. Efter § 8, stk.
1, i bekendtgørelse om procedurer m.v. ved ansøgning om
tilladelse til eller anmeldelse af visse udenlandske direkte
investeringer eller særlige økonomiske aftaler i Danmark
(bekendtgørelse nr. 1454 af 24. juni 2021), herefter omtalt
procedurebekendtgørelsen, er det muligt at vedlægge en be-
tinget aftale eller hensigtserklæring mellem parterne som
dokumentation i forbindelse med investors ansøgning om
tilladelse til indgåelse af aftalen.
2.1.1.2. Andre landes screening af særlige økonomiske
aftaler
Det fremgår af vejledende retningslinjer fra
Kommissionen om fortolkning af EU’s FDI-for-
ordning (https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2021/sep-
tember/tradoc_159823.pdf), at den nuværende FDI-forord-
ning åbner mulighed for at screene offentlige udbud, når en
transaktion medfører varige og direkte forbindelser mellem
en udenlandsk investor og et europæisk selskab, og hvis
investeringen har en sandsynlighed for at påvirke sikkerhed
eller offentlig orden. Det kan f.eks. dreje sig om udbud
til at opføre og drive kritisk infrastruktur, som involverer
en udenlandsk investering og dermed omfattes af forord-
ningen. Alternativt kan salg af statsaktiver, for eksempel
gennem en privatisering, også udgøre en udenlandsk inve-
stering, når investeringen giver den udenlandske investor
mulighed for effektivt at deltage i ledelsen eller kontrollen
med den privatiserede virksomhed (eller virksomhed), der
udfører en økonomisk aktivitet.
Det bemærkes i den forbindelse, at anskaffelsen af udstyr
eller tjenesteydelser fra udenlandske leverandører ikke fal-
der ind under forordningens anvendelsesområde, medmindre
transaktionen giver mulighed for deltagelse i ledelsen eller
6
kontrollen af en EU-virksomhed og sandsynligvis vil påvir-
ke sikkerheden eller den offentlige orden.
I forbindelse med Erhvervsstyrelsens administration af
den gældende investeringsscreeningslov og til brug for ud-
arbejdelsen af ændringslovforslaget, har styrelsen indhentet
oplysninger om lovgivning og erfaringer vedrørende screen-
ingsordninger i andre EU-lande samt enkelte lande uden for
EU.
Størstedelen af EU’s medlemslande har eller er ved at eta-
blere en screeningsmekanisme for udenlandske direkte inve-
steringer, ligesom investeringsscreening i stigende grad er
et almindelig rammevilkår i lande udenfor EU. Generelt er
investeringsscreeningsmekanismerne i EU’s medlemslande
fokuseret omkring traditionelle køb og salg af virksomheder
og mulighederne for at medtage transaktioner, der etablerer
andre former for varige forbindelser mellem en udenlandsk
investor og et europæisk selskab, er endnu kun udforsket i
begrænset omfang.
Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien screener alene
myndigheders offentlige indkøb i de tilfælde, hvor indkøbet
indebærer, at et udenlandsk selskab erhverver en andel i
eller hovedaktiverne i et nationalt selskab. I Tyskland vil of-
fentlige udbud af vedvarende energiproduktion såsom hav-
vindmølleparker, f.eks. blive underlagt screening, hvis en
virksomhed uden for EU erhverver en andel eller hovedakti-
verne i et tysk selskab med ansvar for et sådant projekt. Li-
geledes hvis en udenlandsk offentlig myndighed vil erhver-
ve andele i eller hovedaktiverne af en tysk virksomhed ved
hjælp af en udenlandsk offentlig indkøbsproces.
I tillæg hertil undersøger landene også offentlige indkøb
ved hjælp af andre redskaber end investeringsscreening. I
Sverige er indkøb vedrørende forsvar eller sikkerhed stort
set undtaget fra loven om offentlige indkøb og reguleres
i stedet gennem lov om indkøb inden for forsvar og sik-
kerhed, LUFS (Jf. 2021-slutbetænkningen fra “Granskning
av utländska direktinvesteringar”). I modsætning til andre
udbudsforskrifter indeholder LUFS regler om informations-
sikkerhed, forsyningssikkerhed og underleverandører. Loven
giver mulighed for at udelukke en leverandør af hensyn til
Sveriges sikkerhed. Desuden indeholder Sveriges lov om
indkøb i forsyningssektorerne og lov om indkøb af konces-
sioner også undtagelsesbestemmelser begrundet i nationale
sikkerhedsinteresser. I Canada stilles krav om en ”vurdering
af udenlandsk ejerskab eller indflydelse” ifm. sikkerheds-
clearing af virksomheder, der udfører visse kontrakter for
myndighederne.
Der er generelt opmærksomhed omkring offentlige udbud
og tilknyttede sikkerhedsudfordringer både inden og uden
for EU-landene, men indtil videre ses forskellige løsnings-
modeller.
2.1.1.3. Udbud af kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
Lov nr. 2379 af 14 december 2021 om projektering og an-
læg af en energiø i Nordsøen fastsætter de overordnede ret-
lige rammer for det videre projekterings- og anlægsarbejde
vedrørende energiøen i Nordsøen. Projektering og anlæg af
havvindmøller, eltransmissionsnettet og udlandsforbindelser,
der skal kobles til energiøen i Nordsøen, er ikke omfattet
af loven, da disse elementer blev anset for at kunne rum-
mes inden for eksisterende lovgivning, ligesom energiøen
på Bornholm og de dertil tilkoblede havvindmølleparker af
samme årsag ikke er omfattet af loven.
Loven giver klima-, energi- og forsyningsministeren be-
myndigelse til at meddele tilladelse til energiøens anlæg,
og loven indeholder derfor en række bestemmelser, som
regulerer natur- og miljøforhold, og som giver hjemmel til
at fastsætte regler herom. Lovens bestemmelser og regler,
der er fastsat i medfør heraf, vil blive iagttaget forud for
meddelelsen af anlægstilladelsen.
Loven indeholder en hjemmel til, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte vilkår i tilladelser til energi-
øen, som vil tage højde for eksempelvis sikkerhed til søs
under anlægsarbejdet, forhold vedrørende kulturarv, miljø-
hensyn samt andre rammer for anlægsarbejdets udførelse.
Af den udbudsforberedende delaftale om langsigtede ram-
mer for udbud og ejerskab af energiøen i Nordsøen af 1.
september 2021 fremgår, at udbuddet tilrettelægges som
ét samlet udbud, som bl.a. muliggør, at markedet tidligt
kan danne samlede konsortier og forberede mere detaljere-
de projektforslag, hvilket bedst søges gennemført som ét
samlet udbud af partnerskab og anlægsopgave. En vindende
privat aktør får dermed ansvaret for anlægsopgaven, idet
staten vil skulle eje mindst 50,1 pct. af øen, når øen er
etableret, jf. tillægsaftale af 4. februar 2021 om ejerskab og
konstruktion af energiøer m.v. Med henblik på at skabe et
attraktivt udbud af konstruktion og medejerskab af Energiø
Nordsøen er aftalekredsen enig om at omgøre beslutningen
af 1. september 2021 om etableringen af et aktieselskab og
i stedet organisere ø-selskabet som et partnerskab (P/S), jf.
”Udbudsforberedende delaftale II om udbud af energiøen i
Nordsøen af 3. oktober 2022”.
Udbuddet tilrettelægges som et funktionsudbud, der bl.a.
stiller krav til energiøens tekniske funktionalitet som trans-
missionsled, således at øen opfylder formålet om at kunne
facilitere anvendelse og transmission af i alt 10 GW havvind
senest inden udgangen af 2040 og under iagttagelse af sik-
ring af de nødvendige udlandsforbindelser.
2.1.1.4. Udbud af offentlige kontrakter
Formålet med lov nr. 1564 af 15. december 2015 med
senere ændringer (udbudsloven) er at fastlægge procedurer-
ne for offentlige indkøb, så der gennem en effektiv konkur-
rence opnås den bedst mulige udnyttelse af de offentlige
midler. Udbudsloven indeholder således regler, der fastlæg-
ger de procedurer, der skal anvendes, når det offentlige kø-
ber ind. Udbudsloven implementerer Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s. 65) (herefter udbuds-
direktivet) i dansk ret.
Det følger af udbudslovens § 2, at ordregiver ved udbud
7
omfattet af udbudslovens afsnit II-IV, skal overholde de
EU-retlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed
og proportionalitet. Principperne gælder i alle faser af ud-
buddet frem til tidspunktet for opfyldelsen af den udbudte
kontrakt. Det fremgår endvidere, at udbud ikke må udformes
med det formål at udelukke udbuddet fra udbudslovens an-
vendelsesområde eller kunstigt at begrænse konkurrencen.
Ordregiver har mulighed for at fastsætte særlige betin-
gelser eller vilkår for gennemførelsen af en kontrakt, jf.
udbudslovens § 176. Kontraktbetingelserne skal ligeledes
være forbundet med kontraktens genstand, men kan vedrøre
enhver proces eller ethvert trin i genstandens livscyklus. Det
betyder, at der ikke kan fastsættes kontraktbetingelser, som
vedrører generelle forhold hos leverandøren eller forhold
vedrørende andre opgaver, som leverandøren udfører for
ordregiveren.
Det udbudsretlige ligebehandlingsprincip begrænser or-
dregiverens adgang til at ændre i udbudsmaterialet efter
udbudsprocessen er igangsat. Der gælder derfor særlige reg-
ler for ordregiverens adgang til at foretage ændringer af
udbudsmaterialet.
I forbindelse med ændringer af udbudsmaterialet, sondres
der i udbudsloven mellem uvæsentlige ændringer, væsentli-
ge ændringer og ændringer af grundlæggende elementer.
Uvæsentlige ændringer i udbudsmaterialet er mindre ju-
steringer og tilpasninger, der ikke påvirker den tid, som
en økonomisk aktør skal bruge på at forstå og udarbejde
en ansøgning eller et tilbud. Derudover kan uvæsentlige
ændringer heller ikke have påvirket potentielle ansøgeres
eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudspro-
cedure eller fordrejet konkurrencen mellem ansøgere eller
tilbudsgivere.
Væsentlige ændringer i udbudsmaterialet skal forstås som
ændringer, der medfører, at de økonomiske aktører skal
bruge yderligere tid til at forstå og svare tilstrækkeligt på
udbudsmaterialet, hvorfor det vil tage længere tid at afgive
en ansøgning eller et tilbud. Som følge heraf skal væsentlige
ændringer i henhold til § 93, stk. 4, nr. 2, medføre, at fristen
for modtagelse af ansøgning eller tilbud skal forlænges.
Ændringer af grundlæggende elementer i udbudsmateria-
let udgør ændringer, der kan have påvirket potentielle an-
søgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede
udbudsprocedure, eller fordrejet konkurrencen mellem ansø-
gere eller tilbudsgivere.
Endvidere kan der eksempelvis være tale om ændringer af
grundlæggende elementer, hvis minimumskrav til egnethed
vedrørende den økonomiske og finansielle formåen og tek-
niske og faglige formåen tilføjes, fjernes eller rækkevidden
heraf på andre måder ændres. Derudover vil ændringer af
kontraktens genstand og krav til udførelsen af kontrakten
kunne være ændringer af grundlæggende elementer. Det kan
eksempelvis være tilfældet, hvis der indføres betingelser,
som ville have givet adgang for andre ansøgere end de
oprindeligt udvalgte, eller hvis det ville have tiltrukket yder-
ligere deltagere i udbudsproceduren. Det kan også være til-
fældet, hvis den udbudte kontrakts eller rammeaftales øko-
nomiske balance ændres til ansøgerne eller tilbudsgivernes
fordel på en måde, som det oprindelige udbudsmateriale ik-
ke gav mulighed for. Endeligt kan det være tilfældet, hvis en
ændring af udbudsmaterialet medfører en betydelig udvidel-
se af kontraktens eller rammeaftalens anvendelsesområde.
Ligebehandlingsprincippet udelukker derimod ikke æn-
dringer af mindstekrav, hvis ændringen ikke vil kunne på-
virke potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i
den omhandlede udbudsprocedure og ikke fordrejer konkur-
rencen mellem ansøgere eller tilbudsgivere.
En ordregiver kan kræve, at tilbudsgiverne i deres tilbud
anfører, på hvilke dele af kontrakten de har til hensigt at
anvende underleverandører til at udføre arbejdet, samt hvil-
ke underleverandører der foreslås, hvis de kendes på tids-
punktet for tilbuddets afgivelse jf. udbudslovens § 177, stk.
1. Der vil som udgangspunkt ikke være en forpligtelse for
tilbudsgiveren til at anvende de anførte underleverandører
eller give konkrete dele i underleverance.
Ordregiver har dog mulighed for at fastsætte krav i ud-
budsmaterialet, så tilbudsgiver skal bruge de underleveran-
dører, som er angivet i tilbuddet. Eller alternativt, at tilbuds-
givers angivne underleverandører kun kan erstattes, hvis de
fastsatte betingelser i udbudsmaterialet er opfyldt.
Ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og tjene-
steydelseskontrakter har ordregiver pligt til at indsætte en
kontraktklausul, som forpligter den valgte leverandør til at
oplyse navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant
for underleverandørerne, som skal anvendes til udførelse af
kontrakten. Pligten gælder alene for de underleverandører,
der er direkte involveret i udførelsen af kontrakten. Ordregi-
ver har dog ret til at kræve det for underleverandører længe-
re nede i underleverandørkæden, dvs. en underleverandør til
en underleverandør.
Ordregiver kan kræve, at den valgte tilbudsgiver senest
ved kontraktens påbegyndelse indleverer de krævede oplys-
ninger. Som leverandør er man forpligtet til hurtigst muligt
at oplyse om enhver ændring i underleverandørens oplysnin-
ger.
Hvis underleverandøren ikke er kendt på tidspunktet for
kontraktens påbegyndelse, skal oplysningerne gives til or-
dregiveren, så snart de foreligger, når underleverandøren er
udpeget. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der udpeges
nye underleverandører, som skal erstatte tidligere underleve-
randører.
Ved varekøbskontrakter har ordregiver alene ret og ikke
pligt til at kræve, at den valgte tilbudsgiver angiver navn,
kontaktoplysninger og juridisk repræsentant på de valgte un-
derleverandører. Det gælder også for underleverandører læn-
gere nede i underleverandørkæden, dvs. en underleverandør
til en underleverandør.
Ordregiver kan endeligt kræve, at visse centrale opgaver
udføres direkte af den vindende tilbudsgiver selv eller af
en specifik deltager i en sammenslutning jf. udbudslovens §
144, stk. 8. Et sådant krav kan dog kun stilles i forbindelse
med bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter
og monterings- og installationsarbejder under en vareind-
8
købskontrakt. Ordregiveren skal i så fald præcisere i ud-
budsbekendtgørelsen, hvilke specifikke afgrænsede centrale
opgaver dette krav gælder.
Der er her tale om en undtagelse til udgangspunktet om,
at ansøgeren eller tilbudsgiveren selv bestemmer, hvorledes
man ønsker at organisere sig. Muligheden for at stille et så-
dant krav kan derfor alene anvendes i forbindelse med visse
centrale opgaver. Ved vurderingen af, hvad der kan karakte-
riseres som en central opgave, skal ordregiveren foretage
en indholdsmæssig vurdering af de konkrete opgaver. Stør-
relsen af opgaven kan som følge heraf ikke alene begrunde,
at en opgave er central.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet finder, at der er behov for at styrke
investeringsscreeningslovens regler med henblik på at gøre
det muligt at screene alle parter, der deltager i udbuddet
vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen
i Nordsøen, samt underleverandører til disse. Efter de gæl-
dende regler i investeringsscreeningsloven om særlige øko-
nomiske aftaler er det alene muligt at screene aftaler, hvis
aftalen indgås med virksomheder eller statsborgere uden-
for EU eller EFTA (medmindre den danske virksomhed
eller virksomheden i EU/EFTA er direkte eller indirekte
under kontrol af parter eller statsborgere fra et ikke-EU/EF-
TA-land). Der er desuden meget begrænset eller slet ingen
mulighed for at screene underleverandører, der vil skulle
anvendes på delleverancer, hvis hovedaftalen indgås med en
part inden for EU eller EFTA. Erhvervsministeriet finder,
at de manglende muligheder for at kunne screene alle par-
ter, herunder underleverandører potentielt vil kunne have
sikkerhedsmæssige konsekvenser for energiøprojektet, der
vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden.
Erhvervsministeriet finder derfor, at lovens anvendelses-
område bør udvides, således at der indføres krav om forud-
gående tilladelse til indgåelse af kontrakter, der vedrører eta-
blering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Er-
hvervsministeriet finder, at bestemmelser herom bør fastsæt-
tes i et nyt kapitel i investeringsscreeningsloven således,
at det klart fremgår af loven, at der er tale om screening
af et særligt afgrænset område, der vedrører kontrakter om
etablering, medejerskab og drift af energiøen.
Kravet om tilladelse til indgåelse af kontrakter findes
alene at skulle gælde, hvis der er tale om kontrakter om
etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen,
der indgås i forbindelse med udbud efter lov om Energiø, og
hvor kontrakterne er en del af det udbudsmateriale, som of-
fentliggøres i forbindelse med annonceringen af funktions-
udbuddet.
Erhvervsministeriet finder desuden, at tilladelseskravet
bør rette sig mod enhver kontraktpart uanset hjemsted og
juridisk form, herunder også konsortier, for at sikre, at alle
parter, der deltager i udbuddet, bliver screenet.
For så vidt angår muligheden for at screene underleveran-
dører finder Erhvervsministeriet, at der i ansøgningen om
tilladelse til at indgå kontrakten vil kunne indgå oplysninger
om underleverandører, hvis ansøgeren vil gøre brug heraf,
samt hvilke underleverandører, der i givet fald vil blive
anvendt på centrale opgaver. Underleverandører vil derfor
kunne blive screenet ved behandlingen af ansøgningen om
tilladelse. Desuden findes der behov for at kunne screene
underleverandører, der først kendes på et senere tidspunkt
og derfor ikke fremgår af ansøgningen. Der bør derfor være
mulighed for give en tilladelse på betingelse af, at udvalgte
underleverandører skal godkendes.
Efter gældende regler er det alene vinderen af et udbud,
der skal søge om tilladelse til at indgå en særlig økono-
misk aftale. Erhvervsministeriet finder, at der i særlige til-
fælde kan være behov for at screene alle deltagere på et
tidligere tidspunkt i udbudsprocessen. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet har i den forbindelse oplyst, at det er
tvingende nødvendigt for tidsplanen for udbuddet af energi-
øen, af samfundsøkonomiske hensyn samt af hensyn til den
nationale sikkerhed eller offentlige orden, at alle deltagere
i udbuddet kan screenes på et tidligt tidspunkt i udbudspro-
cessen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
De foreslåede bestemmelser om screening af kontrakter,
der vedrører etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen, fremgår af det foreslåede kapitel 2 a.
Det fremgår af den foreslåede § 9 a, at en kontraktpart
forud for indgåelse af kontrakten skal ansøge Erhvervssty-
relsen om tilladelse hertil, hvis kontrakten vedrører etable-
ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Med
kontrakter menes i den forbindelse de kontrakter, der er en
del af funktionsudbuddets udbudsmateriale.
Tilladelseskravet efter det foreslåede § 9 a foreslås at skul-
le gælde for enhver kontraktpart, der har til hensigt at indgå
en sådan kontrakt. Det betyder, at loven på dette område
udvides til også at finde anvendelse på virksomheder hjem-
mehørende i et EU- eller EFTA-land, statsborgere fra EU-
eller EFTA-lande, selskabssammenslutninger (konsortier) i
EU/EFTA m.v.
Det foreslås, at § 9 a finder anvendelse på kontrakter, der
indgås med ordregivere. Ordregivere i forbindelse med kon-
trakter om etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen forventes i den forbindelse at blive Klima-, Ener-
gi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen og et statsligt
holdingselskab.
Processen for Erhvervsstyrelsens behandling af ansøgnin-
ger om tilladelser til kontrakter vedrørende etablering, med-
ejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. det foreslåede
kapitel 2 a, vil skulle følge de generelle bestemmelser i
det foreslåede kapitel 3 a, herunder bestemmelserne om en
faseopdelt sagsbehandling. Der henvises til de almindelige
bemærkninger til afsnit 2.2.4.
Efter det foreslåede § 9 b foreslås dog, at erhvervsmini-
steren efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan beslutte, at alle deltagere i udbuddet om etable-
ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. det
9
foreslåede § 9 a, skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse
til at indgå kontrakten.
Bestemmelsen vil give erhvervsministeren mulighed for at
screene alle deltagere på et tidligt tidspunkt i udbudsproces-
sen. Ansøgningen vil skulle behandles efter de foreslåede
bestemmelser om faseopdelt sagsbehandling og oplysnings-
krav efter kapitel 3 a.
Bestemmelsen vil dermed også give mulighed for at
screene underleverandører, som deltagerne i udbuddet for-
venter at anvende til opfyldelse af kontrakten, idet oplysnin-
ger om underleverandører vil kunne indgå i ansøgningen, jf.
det foreslåede § 14 c, stk. 3.
2.2. Faseopdelt sagsbehandling efter investeringsscree-
ningsloven
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Investeringsscreeningslovens regler
Efter investeringsscreeningsloven skal en udenlandsk in-
vestor ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen til at fore-
tage en udenlandsk direkte investering eller indgå en særlig
økonomisk aftale inden for særligt følsomme sektorer og
aktiviteter, jf. lovens §§ 5 eller § 7, mens en udenlandsk
investor skal indgive en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen,
hvis den udenlandske direkte investering eller særlig økono-
miske aftale vedrører de øvrige sektorer og kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
jf. lovens §§ 10 eller 11.
Det fremgår af investeringsscreeningslovens § 8, stk. 1, at
Erhvervsstyrelsen senest 60 hverdage efter modtagelse af en
fuldstændig ansøgning efter §§ 5 eller 7 meddeler, om den
udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske
aftale kan tillades, eller om sagen forelægges erhvervsmi-
nisteren. Fristen kan dog forlænges til 90 hverdage, hvis
ansøgningen kræver nærmere undersøgelse, eller hvis den
udenlandske investor giver tilsagn om afbødende foranstalt-
ninger, herunder reviderede tilsagn efter lovens § 16. Fristen
kan forlænges yderligere efter anmodning fra den udenland-
ske investor.
Det fremgår desuden af investeringsscreeningslovens §
12, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen senest 60 hverdage efter
modtagelse af en fuldstændig anmeldelse efter §§ 10 eller 11
meddeler, om den udenlandske direkte investering eller sær-
lige økonomiske aftale kan godkendes, eller skal forelægges
erhvervsministeren. Fristen kan forlænges yderligere efter
anmodning fra den udenlandske investor. Hvis Erhvervssty-
relsen ikke inden for 60 hverdage har givet underretning om,
hvorvidt den anmeldte investering eller aftale kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
betragtes dette som en afgørelse om godkendelse, jf. § 13,
stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan ved behandling af ansøgninger og
anmeldelser kræve alle oplysninger af den udenlandske in-
vestor, som er nødvendige for at vurdere, om investeringen
eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikker-
hed eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen kan ligeledes
indhente oplysninger fra den danske målvirksomhed eller
enhed, jf. § 8, stk. 2, og § 12, stk. 3.
De nærmere formkrav til ansøgningsmateriale fremgår af
procedurebekendtgørelsens §§ 6-8
Når Erhvervsstyrelsen behandler en ansøgning efter inve-
steringsscreeningsloven, sender Erhvervsstyrelsen sagen i
høring hos en række relevante myndigheder, herunder de
danske efterretningstjenester, Udenrigsministeriet og det re-
levante ressortministerium. Herudover foretager Erhvervs-
styrelsen egne undersøgelser af f.eks. den udenlandske in-
vestors ejerforhold m.v., ligesom styrelsen i de relevante
investeringsscreeningssager hører myndighederne i andre
EU-lande og Kommissionen via den fælles EU-samarbejds-
mekanisme, der er etableret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et
regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i
Unionen, med senere ændringer (FDI-forordningen).
Med udgangspunkt i de fastsatte afgørelseskriterier i inve-
steringsscreeningslovens § 15 vurderer Erhvervsstyrelsen på
grundlag af høringssvar og oplysningerne i sagen, om inve-
steringen eller aftalen vil kunne udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden. Såfremt investe-
ringen eller aftalen ikke udgør en trussel, udsteder styrelsen
som udgangspunkt en tilladelse. Tilladelsen kan meddeles
på nærmere vilkår, hvis den udenlandske investor har afgi-
vet tilsagn om vilkår.
Vilkår kan f.eks. være af økonomisk karakter om begræns-
ning af investors ejerandele i målvirksomheden, eller af
ledelsesmæssig karakter, hvor der f.eks. kan være tale om
begrænsninger i investorens deltagelse i ledelsen af målvirk-
somheden. Der kan også være tale om vilkår, der retter
sig mod at begrænse investorens indsigt i eller adgang til
teknologi eller følsomme oplysninger, eller vilkår om at in-
vestoren ikke må bruge sin indflydelse til f.eks. at stoppe
målvirksomhedens forsyning eller flytte produktionen ud af
Danmark m.v.
Vurderer Erhvervsstyrelsen, at en udenlandsk direkte in-
vestering eller særlig økonomisk aftale kan udgøre en trus-
sel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, der
ikke kan afbødes ved forhandling, forelægges ansøgningen
for erhvervsministeren til afgørelse efter investeringsscree-
ningslovens § 32, stk. 1. Ministeren træffer efter forhandling
med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren,
forsvarsministeren og relevante ressortministre afgørelse i
sagen, herunder om der skal gives henholdsvis en tilladelse,
en tilladelse på særlige vilkår eller et afslag på ansøgningen.
2.2.2. Udvalgte landes ordninger for behandling af
ansøgninger og anmeldelser
FDI-forordningen fastsætter regler for screening af uden-
landske direkte investeringer i EU af hensyn til »sikkerhe-
den eller den offentlige orden«, jf. forordningens artikel
1, stk. 1. FDI-forordningen indeholder fælles regler for en
samarbejdsmekanisme, der betyder, at medlemsstaterne skal
informere hinanden og Kommissionen om udenlandske di-
10
rekte investeringer, der er underlagt forordningen, jf. forord-
ningens artikel 6 og 7.
Faseopdelt sagsbehandling anvendes allerede i dag af flere
andre EU-medlemsstater i forbindelse med deres screening
af transaktioner omfattet af FDI-forordningen. Både Tysk-
land, Frankrig og Italien arbejder f.eks. med en indledende
fase, der afklarer jurisdiktionen af den indsendte transak-
tion. Såfremt transaktionen ikke vurderes at falde inden for
den nationale investeringsscreeningslov, vil sagen blive af-
sluttet i den indledende fase, og ansøgeren vil modtage en
meddelelse herom. I alle tre lande anses den indledende fase
ikke som en formel screening men som en opklaringsproces,
der danner grundlag for, om den givne transaktion overho-
vedet skal screenes. Således notificerer de nævnte lande
kun de sager, der er blevet udtaget til en formel screening
(fase 2) til de andre medlemsstater. Den kommende svenske
investeringsscreeningslov forventes ligeledes at indføre en
faseopdelt sagsbehandling, hvor kun de transaktioner, der
videreføres i en fase 2, vil blive notificeret til de andre
EU-medlemsstater.
2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
lighed med en række andre EU-landes screeningsordninger
indføres en faseopdelt sagsbehandling. Dette vil betyde, at
der vil blive stillet færre oplysnings- og dokumentationskrav
på ansøgningstidspunktet, hvilket vil medføre, at ukomplice-
rede ansøgninger vil kunne afgøres hurtigere af Erhvervssty-
relsen i en indledende fase (fase 1). Hvis Erhvervsstyrelsen
vurderer, at der er behov for at foretage yderligere under-
søgelser for at afdække, om transaktionen potentielt kan
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offent-
lig orden, vil Erhvervsstyrelsen skulle åbne en supplerende
sagsbehandlingsfase (fase 2).
Herudover finder Erhvervsministeriet, at der bør fastsæt-
tes ens regler for sagsbehandlingen af ansøgninger om til-
ladelse og anmeldelser om godkendelser, hvilket vil gøre
loven mere læsbar samt øge forudsigeligheden. Efter de
gældende regler er reglerne om sagsbehandlingsprocedurer
fastsat i forhold til, om der er tale om en ansøgning om
tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale (§§ 8 og 9) eller en anmeldelse af en
investering eller aftale (§§ 12 og 13). Ansøgninger og an-
meldelser behandles imidlertid efter de samme procedurer
og med samme formkrav til ansøgninger, bortset fra sags-
behandlingsfristerne, hvor muligheden for at forlænge en
ansøgning om tilladelse i op til 90 dage, jf. § 8 stk. 1, ikke
gælder for anmeldelsessager, hvor fristen for Erhvervsstyrel-
sens sagsbehandling er 60 hverdage.
Erhvervsministeriet finder, at tidsfristen for styrelsens be-
handling af sager i fase 1 vil kunne fastsættes til 45 kalen-
derdage fra modtagelsen af en fuldstændig oplyst ansøgning
eller anmeldelse, hvilket vil være en væsentlig reduktion i
forhold til de gældende frister i loven på 60 hverdage for
tilladelsessager (med mulighed for forlængelse i op til 90
hverdage) og 60 hverdage for anmeldelser. En kortere frist
for behandling af ukomplicerede sager vurderes at kunne
imødekomme ønsker fra erhvervslivet om en hurtigere af-
klaring af, om en udenlandsk direkte investering eller aftale
vil kunne blive godkendt. For sager der vil skulle behandles
i en efterfølgende fase 2, vil der være behov for at fastsætte
en længere frist for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling, idet
der vil være behov for at foretage nærmere undersøgelser
for at vurdere, om transaktionen kan udgøre en sikkerheds-
mæssig trussel.
For at skabe større forudsigelighed om beregningen af Er-
hvervsstyrelsens sagsbehandlingsfrister, finder Erhvervsmi-
nisteriet desuden, at tidsfrister bør regnes som kalenderdage
i stedet for hverdage.
Herudover finder Erhvervsministeriet, at der som følge
af det foreslåede kapitel 2 a om en tilladelsesordning for
kontrakter, der vedrører etablering, medejerskab og drift af
energiøen, er behov for at indføre bestemmelser om, at disse
ansøgninger kan indeholde oplysninger om underleverandø-
rer, der forventes at blive anvendt på leverancer til opfyldel-
se af kontrakten idet underleverandører i visse tilfælde vil
kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.1.4, at underleverandører ikke altid er kendte på
ansøgningstidspunktet, og Erhvervsstyrelsen vil derfor ikke
i sådanne tilfælde kunne få oplysninger om disse i forbindel-
se med behandlingen af en ansøgning efter det foreslåede
kapitel 2 a.
Der findes også behov for at screene underleverandører,
der først kendes på et senere tidspunkt og derfor ikke frem-
går af ansøgningen. Der bør derfor være mulighed for give
en tilladelse på betingelse af, at udvalgte underleverandører
på centrale delleverancer også skal godkendes.
2.2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås i kapitel 3 a, at der indføres fælles bestem-
melser for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af ansøgnin-
ger og anmeldelser, herunder bestemmelser om en faseop-
delt sagsbehandling.
Det foreslås i § 14 a, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen træffer
afgørelse om tilladelse til ansøgninger eller godkendelse af
anmeldelser, hvis ansøgningen om tilladelse eller anmeldel-
sen om godkendelse ikke kan udgøre en trussel mod den na-
tionale sikkerhed eller offentlige orden, samt at en tilladelse
eller godkendelse kan gives på nærmere vilkår.
Det foreslås endvidere i § 14 a, stk. 2, at hvis en ansøg-
ning eller anmeldelse er forelagt for erhvervsministeren, kan
ministeren give tilladelse eller godkendelse efter stk. 1.
Det foreslås desuden i § 14 b, at Erhvervsstyrelsens sags-
behandling af hhv. ansøgninger om tilladelse og anmeldelser
om godkendelse efter loven vil ske ud fra en faseopdelt
sagsbehandling. Kapitlet vil også finde anvendelse for be-
handling af ansøgninger om tilladelse til kontrakter, der ve-
drører etablering, medejerskab og drift af energiøen, jf. det
foreslåede kapitel 2 a.
Sagsbehandlingen i fase 1 vil blive baseret på et forenklet
ansøgningsskema, der vil indeholde færre oplysningskrav
11
end efter de gældende regler. Hvis det ansøgte eller anmeld-
te ikke vurderes at kunne udgøre en trussel mod den natio-
nale sikkerhed eller offentlige orden, udsteder Erhvervssty-
relsen en tilladelse.
Fase 2 vil være en supplerende fase, der kun vil blive
indledt i særlige tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen vurderer, at
der vil være behov for at foretage yderligere undersøgelser
for at afdække, om transaktionen potentielt kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden.
Erhvervsstyrelsen vil skulle meddele til ansøger, at styrel-
sen indleder en fase 2-screening, og ansøgeren vil samtidig
som udgangspunkt blive bedt om at komme med suppleren-
de oplysninger samt yderligere dokumenter. Ved afslutning
af fase 2-screeningen vil Erhvervsstyrelsen enten kunne til-
lade eller godkende investeringen, kontrakten eller den sær-
lige økonomiske aftale eller give meddelelse om, at der er
behov for at forhandle vilkår om afbødende foranstaltninger
efter § 16, stk. 1, eller at ansøgningen eller anmeldelsen skal
forelægges for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1.
Med forslaget om en faseopdelt sagsbehandling vil der
være behov for at foretage de nødvendige tilpasninger i
procedurebekendtgørelsen.
Frister for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af sager i
henholdsvis fase 1-screeningen og fase 2-screeningen fore-
slås fastsat til hhv. 45 kalenderdage for sager i fase 1 og 125
kalenderdage for sager i fase 2, jf. det foreslåede § 14 b, stk.
5, og 6. Der er ved fastsættelsen af fristerne taget hensyn
til, at mere ukomplicerede sager hurtigt vil kunne afgøres,
hvorimod der vil være behov for længere sagsbehandlingstid
for sager i fase 2-screeningen.
Det foreslås i § 14 c, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen ved
ansøgninger efter det foreslåede kapitel 2 a om tilladelse
til kontrakter kan kræve oplysninger om navn, kontaktoplys-
ninger og juridisk repræsentant m.v. for underleverandører,
der forventes anvendt til opfyldelsen af kontrakten, når dis-
se kendes på tidspunktet for en fuldstændig oplyst ansøg-
ning. Dette vil muliggøre, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse
med sagsbehandlingen vil kunne screene underleverandører
i relevant omfang.
Hvis underleverandører ikke kendes på tidspunktet for en
fuldstændig oplyst ansøgning, foreslås i § 14 a, stk. 3, at Er-
hvervsstyrelsen kan betinge tilladelsen af, at udvalgte under-
leverandører skal godkendes. Det er således forventningen,
at Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt alene vil stille krav
om godkendelse af nye underleverandører på centrale delle-
verancer, og at dette vil fremgå af tilladelsen. Overholdes
pligten ikke til at søge om godkendelse af underleverandø-
rer, der tilføjes i kontraktperioden, foreslås det, at dette for-
hold omfattes af Erhvervsstyrelsen muligheder for at ændre
eller tilbagekalde tilladelsen jf. den foreslåede § 14 d, stk. 2,
nr. 5.
2.3. Præcisering af Klagenævnet for Udbuds kompetence
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende lov om Klagenævnet for
Udbud § 1, stk. 2, nr. 2, at loven finder anvendelse ved
håndhævelsen af EU-retten vedrørende indgåelse af offentli-
ge kontrakter og kontrakter inden for forsyningsvirksomhed
(EU-udbudsreglerne).
Af lovbemærkningerne til lov om Klagenævnet for Ud-
bud, § 1, jf. Folketingstidende 2009-2010, A, L 110, som
blev fremsat, fremgår det, at bestemmelsen skal forstås
som en henvisning til først og fremmest udbudsdirektiverne,
EUF-traktaten og de heraf afledte principper. Det fremgår
endvidere af lovbemærkningerne, at Klagenævnet alene kan
behandle klager, som vedrører de aspekter af EU-retten, som
omhandler indgåelse af offentlige kontrakter og kontrakter
inden for forsyningsvirksomhed.
Det fremgår ikke af lov om Klagenævnet for Udbud, hvor-
vidt Klagenævnet for Udbud kan håndhæve EU-retsakter,
som vedrører EU’s økonomiske sanktioner mod tredjelande,
navnlig retsakter udstedt med hjemmel i EUF-traktatens ar-
tikel 215, i det omfang sådanne sanktioner påvirker indgåel-
se af offentlige kontrakter.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Efter den gældende regulering vil Klagenævnet for Udbud
ikke være kompetent til at håndhæve overtrædelser af EU’s
sanktioner over for tredjelande, som angår indgåelsen af of-
fentlige kontrakter, dvs. hvis en offentlig ordregiver tildeler
en kontrakt til en økonomisk aktør i strid med sanktionerne.
Da Klagenævnet for Udbud er den kompetente myndig-
hed til at behandle klager over offentlige ordregiveres over-
trædelser af udbudsreglerne, herunder af EUF-traktatens
principper, som har betydning for indgåelse af offentlige
kontrakter, vil det være nærliggende, hvis Klagenævnet for
Udbud også får kompetence til at behandle klager over
offentlige ordregiveres overtrædelser af EU’s økonomiske
sanktioner over for tredjelande, i det omfang sådanne sank-
tioner angår indgåelsen af offentlige kontrakter. Forslaget
skal dermed give Klagenævnet for Udbud kompetence til
at behandle klager over offentlige ordregiveres indgåelse af
offentlige kontrakter i strid med sanktionerne efter de regler,
som i øvrigt gælder for Klagenævnet for Udbuds behandling
af klager.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, som giver
Klagenævnet for Udbuds kompetence til at håndhæve EU’s
økonomiske sanktioner over for tredjelande, såfremt de an-
går indgåelse af offentlige kontrakter.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der vil skabes
klarhed om, hvorvidt Klagenævnet for Udbud vil være kom-
petent til at håndhæve de af EU udstedte økonomiske sankti-
oner over for tredjelande, som angår indgåelse af offentlige
kontrakter. Ordningen vil ligeledes medføre, at Klagenævnet
for Udbud vil kunne håndhæve offentlige ordregiveres tilde-
ling af offentlige kontrakter i strid med EU’s økonomiske
sanktioner over for tredjelande efter de regler, som der gæl-
der for håndhævelse af udbudsreglerne i øvrigt.
For nærmere om den konkrete udmøntning af bestemmel-
12
sen henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
2.4. Bemyndigelsesbestemmelse til udpegning af kompe-
tent myndighed
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende lov om Klagenævnet for
Udbud § 6, at klage over overtrædelse af udbudsreglerne
kan indgives af:
1) Enhver, der har en retlig interesse heri.
2) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
3) De organisationer og offentlige myndigheder, som er-
hvervsministeren tillægger en klageadgang.
4) Organisationer i andre medlemsstater i Den Europæiske
Union og Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som
svarer til de organisationer, der er udpeget i henhold til nr. 3
ovenfor.
I forhold til Klagenævnet for Udbuds reaktions- og sank-
tionsmuligheder, så kan Klagenævnet for Udbud efter lov
om Klagenævnet for Udbud § 12 efter påstand tillægge en
klage opsættende virkning. Derudover kan Klagenævnet for
Udbud ved overtrædelse af udbudsreglerne efter lovens § 13
bl.a.:
1) suspendere ordregiverens udbudsprocedure eller beslut-
ninger i forbindelse med en udbudsforretning,
2) annullere ordregiverens ulovlige beslutninger eller ud-
budsforretning, eller
3) udstede påbud om lovliggørelse af udbudsproceduren
eller beslutninger i forbindelse med udbudsforretningen.
Derudover er der i straffelovens § 110c, stk. 3, fastsat
strafansvar for overtrædelse af bestemmelser indeholdt i el-
ler udstedt i medfør af forordninger, som er vedtaget med
bl.a. hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde artikel 215.
Lov om Klagenævnet for Udbud indeholder ikke en hjem-
mel til, at erhvervsministeren kan udstede administrative
bestemmelser med henblik på at sikre, at EU’s økonomiske
sanktioner over for tredjelande, som vedrører offentlige kon-
trakter, kan administreres i dansk ret for så vidt angår med-
delelse af tilladelser til tildeling eller videreførelse af kriti-
ske kontrakter med ellers sanktionerede økonomiske aktører
eller for på anden måde at sikre en effektiv håndhævelse af
sanktionerne.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
EU har efter Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli
2014 og med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde artikel 215 ved Rådets forordning (EU)
nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger
på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situa-
tionen i Ukraine, med senere ændringer, vedtaget en række
sanktioner mod Rusland, herunder den 5. sanktionspakke,
som blev besluttet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/578 af
8. april 2022 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om
restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands hand-
linger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og gennem-
ført ved forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022. Denne
forordning indeholder i artikel 5k et forbud mod tildeling
til og fortsat gennemførelse af kontrakter med økonomiske
aktører i eller med forbindelse til Rusland.
Forordningens artikel 5k medfører, at myndigheder og
andre organer, der er omfattet af udbudsdirektiverne, fra den
9. april 2022 ikke må tildele kontrakter til, og fra den 10.
oktober 2022 ikke må fortsætte gennemførelse af kontrakter
med følgende økonomiske aktører:
a) russiske statsborgere, fysiske personer, der er bosidden-
de i Rusland, eller juridiske personer, enheder eller organer,
der er etableret i Rusland
b) juridiske personer, enheder eller organer, hvoraf en en-
hed som omhandlet i litra a) ovenfor direkte eller indirekte
ejer over 50 %, eller
c) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer,
der handler på vegne af eller efter anvisning fra en enhed
som omhandlet i litra a) eller b) ovenfor.
Forbuddet omfatter også kontrakter, hvor en økonomisk
aktør fra eller med forbindelse til Rusland, som nævnt i litra
a) -c) ovenfor, er en underleverandør eller en støtteenhed,
som tegner sig for mere end 10 % af kontraktens værdi.
Forordningen giver dog i artikel 5k, stk. 2 mulighed for, at
de kompetente myndigheder kan tillade tildeling og fortsat
gennemførelse af kontrakter med henblik på:
a) drift, vedligeholdelse, dekommissionering og håndte-
ring af radioaktivt affald, levering og oparbejdning af
brændsel og sikkerhed i forbindelse med civil nuklear kapa-
citet og fortsat udformning, opførelse og ibrugtagning nød-
vendig til færdiggørelse af civile nukleare faciliteter samt
levering af prækursormateriale til fremstilling af medicinske
radioisotoper og lignende medicinske anvendelser, kritisk
teknologi til overvågning af miljøstråling samt civilt nukle-
art samarbejde, navnlig inden for forskning og udvikling
b) mellemstatsligt samarbejde om rumprogrammer
c) levering af strengt nødvendige varer eller tjenesteydel-
ser, som kun kan leveres, eller kun kan leveres i tilstrækkeli-
ge mængder, af de personer, der er omhandlet i stk. 1
d) Unionens og medlemsstaternes diplomatiske og konsu-
lære repræsentationers funktion i Rusland, herunder delega-
tioner, ambassader og missioner, eller internationale organi-
sationer i Rusland, der nyder immunitet i overensstemmelse
med folkeretten
e) medmindre det er forbudt i henhold til artikel 3m eller
3n, køb, import eller transport af naturgas og olie, herun-
der raffinerede olieprodukter, samt titan, aluminium, kobber,
nikkel, palladium og jernmalm, fra eller gennem Rusland til
Unionen, eller
f) køb, import eller transport til Unionen af kul og andre
faste fossile brændstoffer som opført på listen i bilag XXII
indtil den 10. august 2022.
Tildeling eller videreførelse af kontrakter på de nævnte
13
områder kræver en specifik tilladelse fra den kompetente
myndighed.
Ressortansvaret for udbudsreglerne ligger i Erhvervsmini-
steriet. Udbudsreglerne er kendetegnet ved, at de fastlæg-
ger procedurerne for, hvordan offentlige ordregivere samt
offentligretlige organer og sammenslutninger skal købe ind,
men ikke hvad der kan og må købes. Ressortansvaret for
statens indkøbspolitik er primært placeret i Finansministeri-
et. Kommunerne og regionerne har ansvar for deres egen
indkøbspolitik. Der er således ikke nogen naturlig ressort-
ansvarlig for håndhævelse af EU’s økonomiske sanktioner
over for tredjelande vedrørende offentlige kontrakter, herun-
der for meddelelse af tilladelser til tildeling eller videreførel-
se af kritiske kontrakter med ellers sanktionerede økonomi-
ske aktører.
Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ressortansvar-
lig for udbudsreglerne generelt, er det mest nærliggende,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bliver kompetent
myndighed efter forordningen, som indfører sanktioner mod
Rusland vedrørende offentlige kontrakter.
Da det er uvist, om der kommer yderligere EU-regule-
ring af sanktionerne, samt om der opstår behov for at juste-
re håndhævelsesmulighederne, anses det for mest hensigts-
mæssigt at indføre en bemyndigelse til, at erhvervsministe-
ren kan udstede administrative bestemmelser om administra-
tion af EU’s både nuværende og eventuelle fremtidige sank-
tioner, som vedrører offentlige kontrakter. For nuværende
har EU udstedt 9 sanktionspakker mod Rusland som følge af
Ruslands aggression mod Ukraine. Det er muligt, at EU vil
udstede flere sanktionspakker eller foretage ændringer i gæl-
dende sanktionspakker, som vedrører offentlige kontrakter,
som kan kræve justeringer i de administrative regler. Des-
uden kan det blive nødvendigt at tilpasse og udvikle den
administrative håndhævelse af sanktionerne løbende, for at
sikre så effektiv håndhævelse som muligt.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte
regler med henblik på administrationen af EU’s økonomiske
sanktioner over for tredjelande i forhold til offentlige kon-
trakter, herunder håndhævelse af disse.
Den foreslåede ordning vil medføre, at erhvervsministe-
ren får hjemmel til at udstede relevante administrative be-
stemmelser med henblik på at sikre administration og ef-
fektiv håndhævelse af EU’s nuværende og eventuelle frem-
tidige økonomiske sanktioner vedrørende offentlige kontrak-
ter. Ordningen vil også indebære, at erhvervsministeren kan
udpege den eller de kompetente myndigheder til at træffe
afgørelser om tilladelser til tildeling eller videreførelse af
kritiske kontrakter med ellers sanktionerede økonomiske ak-
tører, i det omfang sådanne tilladelser kan udstedes i medfør
af sanktionerne, samt til at forfølge overtrædelser af sanktio-
nerne.
For nærmere om den konkrete udmøntning af bestemmel-
sen henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen vil behandle, her-
under indsamle og videregive, i forbindelse med sagsbe-
handlingen af ansøgninger og anmeldelser efter den foreslå-
ede faseopdelte sagsbehandling, er bl.a. personoplysninger
som eksempelvis pas og e-mails på enkeltpersoner.
Behandlingen af disse personoplysninger er for styrelsens
vedkommende reguleret af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven. Erhvervsstyrelsen er selvstændig da-
taansvarlig for personoplysningerne, når disse overføres til
styrelsens sagsbehandlingssystem. Som følge heraf er det
for så vidt angår de behandlede personoplysninger styrel-
sens ansvar at sikre overensstemmelse med de ovenfor
nævnte regler.
Styrelsen er derimod fælles dataansvarlig med EU-Kom-
missionen for personoplysninger, der udveksles som led
i FDI-forordningens samarbejdsmekanisme, og hvor Kom-
missionen stiller et særligt sikret IT-system til rådighed,
jf. forordningens artikel 11, stk. 2. Der er udarbejdet en
aftale herom med Kommissionen, der fastlægger styrelsens
og Kommissionens forpligtelser vedrørende dette i overens-
stemmelse med databeskyttelsesforordningen.
De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen vil behandle som
led i den foreslåede ordning som selvstændig dataansvarlig,
er almindelige personoplysninger som navne, adresser m.v.
og dermed omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel
6.
Det vurderes, at styrelsen efter vedtagelsen af den foreslå-
ede lovændring vil kunne basere sin behandling på databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. I det omfang
styrelsen behandler oplysninger om strafbare forhold, vil
dette skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelseslo-
vens § 8.
Databeskyttelsesforordningen indeholder i artikel 5, stk.
1, en række grundlæggende principper, som bl.a. datami-
nimeringsprincippet, formålsbegrænsningsprincippet og op-
bevaringsbegrænsningsprincippet m.v., der gælder for alle
behandlinger af personoplysninger, som omfattes af forord-
ningen. Erhvervsstyrelsen vil overholde de almindelige prin-
cipper i forbindelse med behandlingen.
Derudover følger en række rettigheder for den registrerede
i forordningens kapitel III. Således fremgår der i artikel
14 en oplysningsforpligtelse over for den registrerede, der
medfører at den dataansvarlige i medfør heraf skal give den
registrerede en række kontekstuelle oplysninger om person-
databehandlingen, herunder efter omstændighederne oplyse
om vedkommendes rettigheder efter forordningen m.v., når
oplysningerne er indsamlet hos andre end den registrerede
selv – hvilket styrelsen vil gøre i medfør af den foreslåede
faseopdelte sagsbehandling.
Derudover følger der en indsigtsret af forordningens arti-
kel 15, hvorefter den registrerede bl.a. har ret til en kopi
af de oplysninger, den dataansvarlige har registreret om
vedkommende. Det følger af § 39 i investeringsscreenings-
loven, at der er indført en særlig tavshedsforskrift, hvorefter
myndighederne er forpligtet til at hemmeligholde fortroli-
14
ge oplysninger, der modtages fra andre myndigheder som
led i sagsbehandlingen. Fravigelse af tavshedsforskriften
vil være betinget af samtykke fra den myndighed, der har
afgivet oplysningerne. I forbindelse med sagsbehandlingen
af screeningsagerne vil Erhvervsstyrelsen således i forhold
til oplysninger omfattet af den særlige tavshedsforskrift kun-
ne gøre undtagelse til oplysningspligten i databeskyttelses-
forordningen artikel 14, jf. bestemmelsens stk. 5, litra d.
Ligeledes vil styrelsen i forhold til disse oplysninger kunne
gøre undtagelse til den registreredes indsigtsret i databeskyt-
telsesforordningens artikel 15 i samme omfang som efter
bl.a. offentlighedslovens § 35, jf. databeskyttelseslovens §
22, stk. 3.
Det bemærkes, at oplysningerne om Erhvervsstyrelsens
behandling af data til brug for screeningsordningen vil
fremgå af styrelsens oplysningsskema på Erhvervsstyrelsens
hjemmeside (www.erst.dk).
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Det skønnes, at lovforslagets del om ændring af investe-
ringsscreeningsloven vil medføre mindre statslige merom-
kostninger i Erhvervsstyrelsen, der afholdes inden for Er-
hvervsstyrelsens eksisterende bevilling. Denne del af lovfor-
slaget medfører ikke konsekvenser for kommuner og regio-
ner.
De statslige meromkostninger fremkommer som følge af,
at der forventes et øget antal screeningssager, som følge af
lovforslagets forslag om at screene kontrakter, der vedrører
etablering, medejerskab og drift af energiøen. Erhvervssty-
relsen vil som den kompetente myndighed i Danmark for in-
vesteringsscreening skulle stå for den primære og koordine-
rende sagsbehandling, vejledning, kontrol m.v. i forbindelse
med behandlingen af disse sager.
I forhold til lovforslagets del om ændring af lov om Kla-
genævnet for Udbud er det uklart, hvor store administrative
og implementeringsmæssige konsekvenser lovforslaget vil
få for Klagenævnet for Udbud, Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen og eventuelle andre relevante myndigheder, da det
er uklart, hvor mange sager der kommer. Det forventes, at
det vil kunne klares inden for egen ramme. Det vurderes
derfor, at denne del af lovforslaget ikke vil have nævnevær-
dige økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regio-
ner.
For nuværende har EU vedtaget økonomiske sanktioner,
som angår offentlige kontrakter, mod Rusland. Data over
danske EU-udbud viser, at danske offentlige ordregivere i
perioden 2019-2021 ikke har tildelt kontrakt til en virksom-
hed registeret i Rusland. Det er dog ikke kun virksomheder,
som er etableret i Rusland, som er omfattet af sanktionerne
mod Rusland vedrørende offentlige kontrakter, men også
f.eks. danske eller europæiske virksomheder, som har rus-
sisk ejerskab eller agerer på vegne af eller efter anvisning
fra en russisk statsborger eller en russisk virksomhed.
Siden forordningens ikrafttræden i april 2022 har Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen kun fået ganske få henvendel-
ser om konkrete sager, hvor der har været uklarhed om
sanktionsbestemmelsernes anvendelsesområde.
Det kan indikere, at de offentlige ordregivere kun har
få kontrakter med leverandører og underleverandører, som
er omfattet af artikel 5k i forordningen. På den baggrund
vurderes det, at lovforslaget ikke har nævneværdige økono-
miske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslagets del om æn-
dringer af investeringsscreeningsloven i videst muligt om-
fang efterlever de syv principper om digitaliseringsklar lov-
givning. Lovforslaget bidrager til at opfylde princip 1 om
enkle og klare regler, idet den faseopdelte sagsbehandling
vil medføre en forenkling af krav til ansøgningsmateriale
i fase 1. Lovforslagets del om ændring af investeringsscree-
ningsloven vil desuden opfylde princip 2, idet ansøgninger
og anmeldelser af screeningssager vil ske digitalt via en
tilpasning af Erhvervsstyrelsen digitale indberetningsløsning
på virk.dk. Herudover vil de øvrige principper være opfyldt
for lovforslagets del om ændring af investeringsscreenings-
loven, idet hovedloven i sin tid er vurderet som digitalise-
ringsklar, og lovforslaget ændrer ikke på de gældende prin-
cipper i investeringsscreeningsloven om kontrol, sikker og
tryg datahåndtering samt forebyggelse af fejl og snyd.
Fsva. lovforslagets del om ændring af lov om Klagenæv-
net for Udbud vurderes det, at principperne ikke er relevante
i lyset af de bestemmelser, som lovforslaget vedrører, da
der er tale om en bestemmelse, der udvider Klagenævnet
for Udbuds kompetence samt en bemyndigelsesbestemmel-
se. De relevante principper vil blive vurderet i forbindelse
med udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets del om ændring af investeringsscreeningslo-
ven har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bed-
re Regulering, som vurderer, at forslaget medfører admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser
vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantifi-
ceres nærmere.
Såfremt Erhvervsstyrelsen stiller vilkår for at afbøde, at
en kontrakt vedrørende etablering, medejerskab og drift af
energiøen i Nordsøen vil kunne udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden, vil dette kunne
medføre efterlevelseskonsekvenser i den konkrete sag. Det
vil afhænge af den konkrete sag, hvilke vilkår, der er rele-
vante at stille, og hvor store administrative konsekvenser
disse vil medføre for danske virksomheder. Samlet vurderes
efterlevelsesomkostninger på under 10 mio. kr. årligt, hvor-
for de ikke kvantificeres nærmere.
Det vurderes ikke, at lovforslagets del om ændring af
investeringsscreeningsloven vil påvirke investeringsklimaet
i Danmark generelt. Screening af indgåelse af kontrakter
vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen vil som følge af lovforslaget blive et vilkår, der
vil gælde for enhver kontraktpart, der har til hensigt at indgå
en sådan kontrakt. Screeningen af indgåelse af sådanne kon-
15
trakter kan derfor påvirke investeringsklimaet i forbindelse
med energiøen i Nordsøen. Det vurderes dog, at en eventuel
negativ påvirkning som følge af lovforslaget begrænses, da
der i udbudsprocessen vil blive taget højde for screeningen.
Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for
Udbud skønnes ikke at indebære omkostninger for erhvervs-
livet og påvirker ikke danske virksomheders adgang til eller
mulighed for at byde på og vinde offentlige opgaver, da
lovforslaget udelukkende vedrører håndhævelse af de af EU
vedtagne sanktioner.
Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for
Udbud har ingen konsekvenser for de skatter, afgifter og
tilskud m.v., som erhvervslivets aktører er underlagt eller
har adgang til.
Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet
for Udbud medfører ikke nogen direkte omkostninger eller
besparelser som følge af ændrede krav til virksomhedernes
produktion, fysiske indretning eller drift. Lovforslaget med-
fører heller ikke nogen begrænsninger eller muligheder for
virksomhedernes produktion.
Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet
for Udbud vurderes derfor ikke at medføre nogen øvrige
efterlevelseskonsekvenser.
Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for
Udbud vurderes ikke at medføre nogen adfærdsvirkninger
for de omfattede virksomheder eller afledte effekter på sam-
fundsniveau.
Lovforslaget vurderes ikke generelt at ville påvirke virk-
somhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende
nye teknologier og innovation.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
I lovforslagets del om ændring af investeringsscreenings-
loven foreslås det i kapitel 2 a at indføre en særskilt til-
ladelsesordning for kontrakter vedrørende etablering, med-
ejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Tilladelseskravet
vil omfatte enhver kontraktpart, herunder også eventuelle
kontraktparter i såvel Danmark som resten af EU, og vurde-
res dermed at berøre EU-rettens bestemmelser om fri bevæ-
gelighed af tjenesteydelser samt EU’s udbudsdirektiver.
De EU-retlige rammer for den gældende nationale screen-
ings- og indgrebsordning for udenlandske direkte investe-
ringer mv. og de foreslåede ændringer til investeringsscree-
ningsloven findes først og fremmest i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/452 om et regelsæt for
screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen
(FDI-forordningen) og reglerne i Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om kapitalens frie
bevægelighed (TEUF artikel 63) og den frie etableringsret
(TEUF artikel 49). Kapitalens frie bevægelighed adskiller
sig fra bl.a. den frie etableringsret ved, at TEUF artikel
63 også finder anvendelse i forhold til tredjelande. Artikel
3, stk. 5, i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU)
fastsætter, at EU i forbindelserne med den øvrige verden
forsvarer og fremmer sine værdier og interesser og bidrager
til beskyttelsen af sine borgere. Det bemærkes, at beføjelser,
der ikke helt eller delvist er tildelt EU i medfør af traktater-
ne, forbliver hos medlemsstaterne, jf. TEU artikel 5, stk.
2. Området for national sikkerhed er ikke tildelt EU, og
medlemsstaterne har derfor eneansvar for at beskytte deres
nationale sikkerhed i følge TEU artikel 4, stk. 2. Ved udø-
velsen af dette eneansvar skal medlemsstaterne dog overhol-
de TEUF’s bestemmelser om den fri bevægelighed. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked udmønter traktatens nær-
mere bestemmelser om etableringsfriheden for tjenesteydere
samt den fri udveksling af tjenester internt i EU, jf. TEUF
artikel 56 om retten til den frie bevægelighed for tjeneste-
ydelser.
I forhold til etablering af virksomhed følger det af tje-
nesteydelsesdirektivets artikel 9-13, at en medlemsstat kan
gøre adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed af-
hængig af en tilladelsesordning, såfremt tilladelsesordningen
er ikke-diskriminerende, begrundet i et tvingende alment
hensyn samt proportional med formålet. For tjenesteydere,
der ønsker at levere tjenester midlertidigt i en anden med-
lemsstat end den, de er etableret i, skal ethvert krav være
proportionalt og ikke-diskriminerende. Desuden skal krav
være begrundet i hensynet til den offentlige orden, den of-
fentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen
af miljøet, jf. artikel 16, stk. 1. Det følger af servicedirekti-
vets artikel 16, stk. 2, litra b, at en medlemsstat ikke må
stille krav om, at en midlertidig tjenesteyder skal indhente
en tilladelse fra en kompetent myndighed eller optages i et
register.
Efter den gældende investeringsscreeningslov stilles der
krav om, at en udenlandsk investor skal indhente en forud-
gående tilladelse til udenlandske direkte investeringer og
særlige økonomiske aftaler indenfor særligt følsomme sek-
torer og aktiviteter jf. lovens §§ 5 og 7. Sidstnævnte tilla-
delseskrav gælder dog ikke, hvis der er tale om særlige
økonomiske aftaler med personer og virksomheder fra EU,
medmindre statsborgere eller virksomheder uden for EU
eller EFTA har kontrol med eller betydelig indflydelse på
virksomheden, jf. lovens § 2, stk. 3, idet det var vurderin-
gen, at et krav om indhentelse af en forudgående tilladelse
til indgåelse af særlige økonomiske aftaler for personer og
virksomheder inden for EU kunne være i strid med retten til
fri bevægelighed for tjenesteydelser.
EU-medlemsstaterne kan begrænse de nævnte friheder i
forhold til det indre marked i EU af hensyn til bl.a. den
16
nationale sikkerhed, den offentlige sikkerhed og den offent-
lige orden samt under iagttagelse af proportionalitetsprin-
cippet. Proportionalitetsprincippet indebærer, at nationale
foranstaltninger, der begrænser den fri bevægelighed, skal
være egnede til at opfylde formålet med begrænsningen og
må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde
formålet. I lighed hermed kan der efter samme hensyn også
foretages begrænsning i etablering af servicevirksomhed og
den midlertidige levering af tjenesteydelser. Domstolen har
fastslået, at nationale foranstaltninger, som ikke er underlagt
nærmere kriterier, ud over en generel henvisning til beskyt-
telsen af nationale interesser, der er formuleret uden præci-
sering af de særlige og konkrete omstændigheder, hvorunder
disse nationale foranstaltninger kan udøves, er i strid med
TEUF artikel 49 og 63, jf. bl.a. sag C-326/07, Kommissi-
onen mod Italien. Endvidere fastslog Domstolen, at en na-
tional bestemmelse om, at foranstaltninger kun må udøves
under overholdelse af EU-retten, ikke bevirker, at kriterierne
for udøvelse af foranstaltninger er i overensstemmelse med
EU-retten. Kriteriernes generelle og abstrakte karakter kan
ikke sikre, at udøvelse af de nationale foranstaltninger altid
sker i overensstemmelse med EU-retten.
Det er vurderingen, at TEUF artikel 49 og 63 ikke er til
hinder for at der blev indført en national screeningsordning
i den gældende investeringsscreeningslovs §§ 5 og 7, idet
ordningen er begrundet i hensynet til den offentlige orden
eller den offentlige sikkerhed og under iagttagelse af pro-
portionalitetsprincippet. Den nationale screeningsordning er
indrettet således, at ordningen er underlagt klare og præcise
kriterier, der præciserer de særlige og konkrete omstændig-
heder, hvorunder screening og indgreb kan udøves.
Formålet med screening af investeringer fra EU-statsbor-
gere og virksomheder hjemmehørende i EU er at forhind-
re omgåelse af screening af investeringer, der foretages af
statsborgere og virksomheder fra tredjelande, og der vil kun
i ganske særlige tilfælde blive grebet ind over for investe-
ringer fra statsborgere og virksomheder fra EU-lande. Afgø-
relser om indgreb i overensstemmelse med EU-retten vil
skulle fortolkes strengt, og hensynet til den offentlige orden
og offentlige sikkerhed, der er nævnt i artikel 65 i TEUF
kan alene påberåbes, når der foreligger en reel, umiddelbar
og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende sam-
fundsinteresse. Eventuelle indgreb mod investeringer, der
foretages af statsborgere og virksomheder fra EU-lande,
skal være i overensstemmelse med EU-traktaterne (TEU
og TEUF), herunder at de skal være nødvendige i forhold
til formålet, at de skal være proportionale, og at der skal
foreligge en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trus-
sel mod en grundlæggende samfundsinteresse, jf. lovens §
15. Det er i den forbindelse vurderingen, at den gældende
tilladelsesordning i investeringsscreeningslovens §§ 5 og
7 indeholder tilstrækkeligt klare og præcise kriterier, der
angiver de særlige og konkrete omstændigheder, hvorunder
screening og indgreb kan udøves, jf. EU-Domstolens dom
i sag C-326/07, Kommissionen mod Italien. Den gældende
lov giver alene mulighed for at gribe ind over for udenland-
ske direkte investeringer, hvis de indebærer trusler for natio-
nal sikkerhed og offentlig orden i Danmark.
Den gældende lovs § 4, nr. 1 og 2, indeholder en konkret
definition af national sikkerhed og offentlig orden og den
gældende § 15 indeholder en detaljeret beskrivelse af de
vurderingskriterier, som kan danne grundlag for et indgreb
over for udenlanske direkte investeringer. Indgreb i såvel
udenlandske direkte investeringer som i særlige økonomiske
aftaler, vil alene kunne foretages af hensyn til beskyttelse af
national sikkerhed og offentlig orden, og ikke af konkurren-
cemæssige eller økonomiske hensyn.
Det er vurderingen, at visse af de kontrakter, der vedrører
etablering, medejerskab og drift af energiøen placeret i den
eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, jf. de foreslåede §§
9 a og 9 b, vil kunne blive indgået med borgere eller virk-
somheder fra andre EU-lande, og derfor vil være omfattet af
tjenesteydelsesdirektivet.
De foreslående foranstaltninger i §§ 9 a og 9 b vil skulle
bedømmes ud fra de fastsatte afgørelseskriterier, der lægges
til grund ved vurderingen af, om der skal gøres indgreb
for så vidt angår udenlandske direkte investeringer eller
særlige økonomiske aftaler, jf. investeringsscreeningslovens
§ 15. Det er vurderingen, at afgørelseskriterier er tilstræk-
kelige klare og præcise. Ændringslovforslaget udvider ikke
området for, hvornår der kan foretages indgreb i forhold til
kontrakter vedrørende energiøen, men sikkerhedsvurderin-
gen vil fremadrettet også kunne tage højde for kontraktpar-
ternes underleverandører. Der vil fortsat stadig kun kunne
foretages indgreb i udenlandske direkte investeringer, særli-
ge økonomiske aftaler og kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen af hensyn til
beskyttelse af national sikkerhed og offentlig orden, og ikke
af konkurrencemæssige hensyn eller økonomiske hensyn.
Det er vurderingen, at de foreslåede §§ 9 a og b er
forenelige med tjenesteydelsesdirektivet. Tilladelseskravet
vurderes således at være ikke-diskriminerende, idet enhver
kontraktpart, uanset nationalitet eller hjemsted, underlægges
samme krav om ansøgning, screening og tilladelse, inden
kontrakten vil kunne indgås. Det er ligeledes vurderingen,
at tilladelseskravet er proportionelt, idet det tilsigtede mål
om at kunne screene enhver kontraktpart af hensyn til den
nationale sikkerhed eller offentlige orden, ikke kan nås gen-
nem en mindre restriktiv foranstaltning, navnlig fordi en
efterfølgende kontrol ville blive udført for sent til at have
nogen reel virkning.
Lovforslaget sikrer endvidere, at FDI-forordningens mini-
mumsforpligtelser til nationale screeningsmekanismer over-
holdes. De foreslåede § 14 b, stk. 5 og 6 om tidsfrister for
Erhvervsstyrelsens sagsbehandling supplerer således forord-
ningens artikel 3, stk. 3, hvoraf det fremgår, at medlemslan-
dene anvender tidsfrister under deres screeningsmekanismer,
der giver mulighed for at tage hensyn til bemærkninger fra
andre medlemsstater og Kommissionen.
Indgåelse af offentlige kontrakter reguleres i udbudsdirek-
tiverne, som består af udbudsdirektivet1, forsyningsvirksom-
17
hedsdirektivet2, forsvars- og sikkerhedsdirektivet3 og kon-
cessionsdirektivet4.
Formålet med direktiverne er at skabe og sikre et indre
marked for offentlige indkøb. Dette formål forfølges gen-
nem fastsættelsen af regler for indkøb af varer, tjenesteydel-
ser og bygge- og anlægsopgaver, som overstiger de fastsatte
tærskelværdier i direktiverne, som har til formål at sikre, at
offentlige indkøb sker i overensstemmelse med principper-
ne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF), og navnlig fri bevægelighed for varer, fri etable-
ringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, samt de prin-
cipper, der er afledt heraf, såsom ligebehandling, ikke-for-
skelsbehandling, gensidig anerkendelse, proportionalitet og
gennemsigtighed.
Medlemslandene kan som udgangspunkt ikke fravige reg-
lerne i udbudsdirektiverne, medmindre der er givet eksplicit
hjemmel hertil. Det gælder også generelt, at ordregiver i
alle faser af udbudsprocessen skal handle i overensstemmel-
se med de generelle principper om ligebehandling, gennem-
sigtighed og proportionalitet. Ordregiverne skal således be-
handle økonomiske aktører ens og uden forskelsbehandling
og handle på en gennemsigtig og forholdsmæssig måde.
Udbudsdirektiverne angiver dog, at disse ikke er til hinder
for, at der indføres foranstaltninger, som er nødvendige for
at beskytte den offentlige orden, den offentlige sædelighed
og den offentlige sikkerhed, sundheden, menneskers og dyrs
liv samt plantesundheden eller andre miljøforanstaltninger
navnlig med henblik på en bæredygtig udvikling, forudsat at
disse foranstaltninger er i overensstemmelse med Traktaten
om den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Det er vurderingen, at de foreslåede §§ 9 a og b er for-
enelige med udbudsdirektiverne, herunder princippet om li-
gebehandling, idet enhver kontraktpart, uanset nationalitet
eller hjemsted, underlægges samme krav om ansøgning,
screening og tilladelse, inden kontrakten indgås. Det er end-
videre vurderingen, at de foreslåede ændringer er proportio-
nale, idet de er begrundet i hensynet til den nationale sikker-
hed eller offentlige orden.
Lovforslagets § 2 implementerer artikel 8 i Rådets for-
ordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive
foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der
destabiliserer situationen i Ukraine, med senere ændringer,
herunder den 5. sanktionspakke gennemført ved forordning
(EU) 2022/576 af 8. april 2022.
Artikel 8 i forordningen pålægger medlemsstaterne at fast-
sætte reglerne for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved
overtrædelse af bestemmelserne i forordningen, herunder
træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de
iværksættes. Det fremgår endvidere, at sanktionerne skal
være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning.
Dette lovforslag implementerer forordningens artikel 8 for
så vidt angår den administrative håndhævelse af sanktioner-
ne om kontrakter i forordningens artikel 5k samt evt. andre
økonomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende of-
fentlige kontrakter, som måtte blive udstedt af EU.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. marts
til den 29. marts 2023 været sendt i høring. Høringsperio-
den blev forkortet, for at lovforslaget kan fremsættes med
henblik på vedtagelse i denne folketingssamling (samling
2022-23 (2. samling)). Dette vil muliggøre screening af del-
tagere i udbuddet vedrørende etablering, medejerskab og
drift af energiøen i Nordsøen. Desuden har forordning (EU)
2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EU)
833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af
Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukrai-
ne, været gældende siden april 2022, hvorfor det administra-
tive ansvar for håndhævelse af sanktionerne om offentlige
kontrakter bør fastslægges hurtigst muligt.
Udkastet har været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
3F, 92-gruppen, ADIPA – Association of Danish Intellec-
tual Property Attorneys, Aalborg Universitet, Aarhus BSS,
Aarhus Universitet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aka-
demikerne, Aktive ejere (Danish Venture Capital and Private
Equity Association), Amager Ressource Center, AMGROS,
Amnesty International Danmark, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd
Arbejdsgiverforeningen KA, Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension (ATP), Asfaltindustrien, Atlantsammenslutningen,
Banedanmark, BAT-kartellet, BotXO , Bryggeriforeningen,
Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen,
Center for Militære Studier, KU, Center for War Stu-
dies, DSU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS,
Clean clothes campaign, COindustri, Concord Danmark,
Constantia Sales Office Denmark, Copenhagen Business
School, CSR Forum, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Almene Boliger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks
Eksportråd, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederifor-
ening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dan-
marks Tekniske Universitet, Dansk Affaldsforening, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk
Initiativ for Etisk Handel, Dansk Institut for Internatio-
nale Studier, Dansk Investor Relations Forening (DIRF),
Dansk Iværksætterforening, Dansk IT, Dansk Landbrugsråd-
givning, Dansk Metal, Dansk Skovforening, Dansk Stan-
dard, Dansk Person Transport, Dansk Transport og Logistik,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Busvognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske Hav-
ne, Danske Malermestre, Danske Maritime, Danske Me-
dier, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Reviso-
rer, Danske Service, Danske Universiteter, DANVA, Dan-
watch, Danish Export Association, Datatilsynet, De Samvir-
kende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det
Økologiske Råd, Det Økonomiske Råds sekretariat, Dom-
stolsstyrelsen, Ecolabel, Eksportkreditforeningen, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, Fair Trade, Falck, Finansiel Sta-
bilitet, Finansrådet, Finans Danmark, Finansforbundet, Fi-
nansforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First
18
North, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet Tænk, For-
eningen Danske Revisorer (FDR), Foreningen af Interne
Revisorer (IIA), Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, For-
eningen af offentlige indkøbere, Foreningen af Rådgiven-
de Ingeniører, Foreningen Freelance Bogholdere (FDBR),
Forlæggerforeningen, Forsikring og Pension, Forsikringsfor-
bundet, Forsvarsakademiet, FSC, FødevareDanmark, GTS-
foreningen, HK Danmark, Horesta, Ingeniørforeningen i
Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT Projektrå-
det, IT-Branchen, IT-Universitetet, Kapitalmarked Danmark,
KL, Klagenævnet for udbud, Komiteen for god Selskabsle-
delse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
(KTO), Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Ko-
operationen, Kreativitet og kommunikation, Kristelig Fag-
bevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Lufthavne A/S,
Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landbru-
gets Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd,
Lokale Pengeinstitutter, LOS De private sociale tilbud, Læ-
gemiddelindustriforeningen (LIF), Lønmodtagernes Dyrtids-
fond (LD), Mellemfolkeligt Samvirke, Metroselskabet I/S,
NASDAQ OMX Copenhagen A/S, NORDUnet, Landbrug
og Fiskeri, Offentligt Ansattes Organisationer, Olie Gas
Danmark, Oxfam IBIS, Post Nord, Red Barnet, Realkre-
ditforeningen, Realkreditrådet, Rigsadvokaten, Rigsombud-
det på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspo-
litichefen, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for
samfundsansvar, SAS AB, SEGES (tidl. Landscentret), SKI
(Staten og Kommunernes Indkøbsservice), SMV Danmark,
Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syd-
dansk Universitet, TechStartupTEKNIQ, Telekommunikati-
onsindustrien i Danmark, The Association of Tech Startups
in Denmark, Trafikselskaberne i Danmark, Udviklingssel-
skabet By & Havn I/S,VP Securities og Ørsted.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Det skønnes, at lovforslagets del om
ændring af investeringsscreeningslo-
ven vil medføre mindre statslige mer-
omkostninger i Erhvervsstyrelsen, der
afholdes inden for Erhvervsstyrelsens
eksisterende bevilling.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslagets del om ændring af
investeringsscreeningsloven vil med-
føre implementeringsmæssige konse-
kvenser for Erhvervsstyrelsen til til-
pasning af styrelsens egne IT-systemer
til understøttelse af sagsbehandlingssy-
stemer mv. Udgifter til dette vil blive
afholdt inden for egen ramme.
Det er uklart, hvor store administrati-
ve og implementeringsmæssige konse-
kvenser lovforslaget om ændring af
lov om Klagenævnet for Udbud vil få
for Klagenævnet for Udbud, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen og even-
tuelle andre relevante myndigheder, da
det er uklart, hvor mange sager der
kommer. Men det forventes, at det vil
kunne klares inden for egen ramme.
19
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Lovforslagets del om ændring af
investeringsscreeningsloven vurderes
at kunne medføre efterlevelseskonse-
kvenser for erhvervslivet på under 10
mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget om ændring af lov om Klagenævnet for Udbud udspringer af med-
lemsstaternes forpligtelser som følge af Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af
31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger,
der destabiliserer situationen i Ukraine, med senere ændringer, herunder den 5.
sanktionspakke gennemført ved forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022.
Artikel 8 i forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte reglerne for,
hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i forord-
ningen, herunder træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværk-
sættes. Lovforslaget implementerer artikel 8 for så vidt angår den administrative
håndhævelse af sanktionerne om offentlige kontrakter i forordningens artikel 5k.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
På nuværende tidspunkt er der ikke en overskrift til § 1.
Det foreslås, at der før § 1 indsættes som overskrift »For-
mål«.
Den foreslåede overskrift har til hensigt at tydeliggøre
indholdet i lovens § 1.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, at
formålet med loven er at forhindre, at udenlandske direkte
investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden
i Danmark, gennem screening og eventuelle indgreb over
for sådanne investeringer og aftaler. Det følger endvidere af
den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, at loven ikke finder
anvendelse, hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om
screening af og eventuelt indgreb over for udenlandske di-
rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler af hensyn
til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
I lovens § 1, stk. 1 og 2, refereres således både til uden-
landske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre ”udenlandske direkte in-
vesteringer og særlige økonomiske aftaler” til ”udenlandske
direkte investeringer, særlige økonomiske aftaler og kon-
trakter i forbindelse med etablering, medejerskab og drift af
energiøen i Nordsøen”.
Det foreslåede vil medføre, at lovens formål præciseres til
også at finde anvendelse på kontrakter, der vedrører etable-
ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. de
foreslåede regler i § 3 a og kapitel 2 a. Der henvises til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 nr. 7.
Endvidere foreslås det i § 1, stk. 2, at ændre ”udenland-
ske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler”
til ”udenlandske direkte investeringer, særlige økonomiske
aftaler og kontrakter”.
Med den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, vil det
20
fremgå, at loven ikke finder anvendelse, hvis der i anden
lovgivning er fastsat regler om screening af og eventuelt
indgreb over for udenlandske direkte investeringer, særli-
ge økonomiske aftaler og kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen.
Hensigten er at sikre, at loven heller ikke finder anvendel-
se, hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om screening
af og eventuelt indgreb over for kontrakter vedrørende eta-
blering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen af
hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Til nr. 3
På nuværende tidspunkt er der ikke en overskrift for an-
vendelsesområdet for udenlandske direkte investeringer og
særlige økonomiske aftaler.
Det foreslås at der før § 2 indsættes som overskrift:
»Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler«.
Den foreslåede overskrift har til hensigt at tydeliggøre, at
§§ 2 og 3 kun angår udenlandske direkte investeringer og
særlige økonomiske aftaler.
Til nr. 4
På nuværende tidspunkt er der ikke en overskrift for
anvendelsesområdet for kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen.
Det foreslås, at der efter § 3, som overskrift til § 3 a,
indsættes overskriften »Anvendelsesområdet for kontrakter
i forbindelse med etablering, medejerskab og drift af energi-
øen i Nordsøen«.
Det foreslåede har til hensigt at tydeliggøre, at § 3 a kun
angår kontrakter, der vil vedrøre etablering, medejerskab og
drift af energiøen i Nordsøen af hensyn til den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
Det foreslås at indsætte et nyt § 3 a, stk. 1, hvorefter
loven finder anvendelse på kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af en energiø placeret i den eksklusive
økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i forbindelse med
visse udbud efter lov om projektering og anlæg af en ener-
giø i Nordsøen, jf. dog stk. 2.
Det foreslås således, at kontrakter, som nævnt i udbuds-
materialet i funktionsudbuddet vedrørende etablering, med-
ejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, også omfattes
af lovens bestemmelser, herunder bl.a. om afgørelseskriteri-
er, vilkår, påbud, forbud og afslag, kontrolforanstaltninger,
kompetent myndighed og domstolsprøvelse m.v.
Det foreslås i § 3 a, stk. 2, at §§ 2 og 3 og kapitel 2 og 3
ikke finder anvendelse for kontrakter omfattet af stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at anvendelsesområdet for
direkte udenlandske investeringer og særlige økonomiske
aftaler i lovens §§ 2 og 3, samt kapitel 2 om tilladelses-
ordningen for direkte udenlandske investeringer og særlige
økonomiske aftaler og kapitel 3 om anmeldelsesordningen
for direkte udenlandske investeringer og særlige økonomi-
ske aftaler, ikke vil finde anvendelse på kontrakter, der
fremgår af udbudsmaterialet til funktionsudbuddet vedrøren-
de etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen.
Andre kontrakter, aftaler m.v., der ikke er omfattet af ud-
budsmaterialet i funktionsudbuddet vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, vil dermed,
hvis de ellers er omfattet af anvendelsesområdet i lovens
§§ 2 og 3 for direkte udenlandske investeringer og særlige
økonomiske aftaler, være omfattet af reglerne herfor i bl.a.
kapitel 2 og 3 samt lovens øvrige bestemmelser. Det betyder
f.eks., at gennemførelse af udenlandske direkte investeringer
og indgåelse af særlige økonomiske aftaler i forbindelse
med udbudsprocessen for havvindmølleparkerne, der skal
tilsluttes energiøen i Nordsøen, kan være omfattet af lovens
krav om forudgående tilladelse efter lovens §§ 5 eller 7 eller
den frivillige anmeldelsesmulighed i lovens §§ 10 eller 11,
såfremt lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.
Endeligt foreslås det, at der efter § 3 a, som overskrift til §
4, indsættes overskriften »Definitioner«.
Det foreslåede har til hensigt at tydeliggøre indholdet i
lovens § 4.
Til nr. 5
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr.
3, at særligt følsomme sektorer og aktiviteter i forhold til
den nationale sikkerhed eller offentlige orden som nævnt i
§ 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, bl.a. omfatter virksomheder, der
producerer produkter med dobbelt anvendelse, som defineret
i § 2, nr. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 med
senere ændringer.
Det foreslås i § 6, stk. 1, nr. 3, at der for virksomheder, der
producerer produkter med dobbelt anvendelse som defineret
i artikel 2, nr. 1, henvises til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2021/821, der har afløst forordning nr.
428/2009.
Den foreslåede ændring medfører, at der i bestemmelsen
henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 2021/821, der har afløst forordning nr. 428/2009.
Til nr. 6
De gældende §§ 8 g 9 indeholder regler om Erhvervssty-
relsens administration og procedurer for sagsbehandling af
ansøgninger om tilladelse til udenlandske direkte investerin-
ger og særlige økonomiske aftaler inden for særligt følsom-
me sektorer og aktiviteter.
Det fremgår af § 8, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen senest
60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning
om tilladelse efter §§ 5 eller 7 meddeler, om den udenland-
ske direkte investering eller særlige økonomiske aftale kan
tillades efter § 9, stk. 1 eller 2, eller skal forelægges for
erhvervsministeren efter § 32, stk. 1. Fristen i 1. pkt. kan
forlænges til 90 hverdage, hvis ansøgningen kræver nærme-
re undersøgelse, eller hvis den udenlandske investor afgiver
tilsagn om afbødende foranstaltninger, herunder reviderede
tilsagn, efter § 16. Fristen kan forlænges yderligere efter
anmodning fra den udenlandske investor.
Det fremgår af § 8, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan kræve
21
alle oplysninger af den udenlandske investor, som er nød-
vendige for at vurdere, om den påtænkte investering eller
aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen kan endvidere ind-
hente oplysninger fra den danske virksomhed eller enhed,
der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3,
med henblik på bl.a. at verificere oplysninger fra den uden-
landske investor eller indhente oplysninger om den danske
virksomhed eller enhed, herunder om ledelsesstruktur og
forretningsområder. Hvis de krævede oplysninger ikke ud-
leveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet af en
godkendt revisor efter stk. 3, kan styrelsen meddele den
udenlandske investor, at ansøgningen ikke kan behandles på
det foreliggende grundlag.
Det fremgår af § 8, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan stil-
le krav om, at afgivne oplysninger efter stk. 2, 1. pkt.,
eller regler udstedt i medfør af denne lov, ledsages af en
erklæring fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven,
om rigtigheden af disse oplysninger. Den, der afgiver en
erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være
uafhængig af den udenlandske investor.
Det fremgår af § 8, stk. 4, at andre oplysninger, som
Erhvervsstyrelsen har modtaget eller indhentet, herunder i
forbindelse med koordination af screening af udenlandske
investeringer i EU efter § 23, stk. 1, kan indgå i undersøgel-
ser efter stk. 1.
Det fremgår af § 8, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fast-
sætte nærmere regler om procedurer for ansøgning om tilla-
delse.
Det fremgår af § 8, stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan fast-
sætte regler om betaling af gebyr for administration af reg-
lerne om ansøgning om tilladelse efter §§ 5 og 7.
Det fremgår af § 9, stk. 1, at finder Erhvervsstyrelsen, at
en ansøgning om at erhverve en kvalificeret andel efter §
5 eller en ansøgning om en særlig økonomisk aftale efter §
7 ikke kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, udsteder Erhvervsstyrelsen tilladelse
til investeringen eller aftalen. Tilladelse efter 1. pkt. kan
meddeles på nærmere vilkår, hvis den udenlandske investor
har afgivet tilsagn om vilkår efter § 16.
Det fremgår af § 9, stk. 2, at er ansøgningen forelagt for
erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan ministeren tillade
investeringen eller aftalen efter stk. 1.
Det fremgår af § 9, stk. 3, at har en virksomhed omfattet
af § 2, stk. 2-4, eller en enhed der er omfattet af regler fast-
sat i medfør af § 2, stk. 5, fået tilladelse til en udenlandsk
direkte investering eller en særlig økonomisk aftale efter stk.
1, og sker der efterfølgende ændringer i forhold til, hvem
der har kontrol med eller betydelig indflydelse på virksom-
heden eller enheden, skal virksomheden eller enheden ansø-
ge om ny tilladelse efter §§ 5 eller 7.
Det fremgår af § 9, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan ændre
eller tilbagekalde en afgørelse om tilladelse efter stk. 1 i
følgende tilfælde:
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild-
ledende oplysninger fra parterne i sagen.
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at søge
om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomheden
efter § 5, stk. 4.
4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17,
stk. 2.
Det fremgår af § 9, stk. 5, at har erhvervsministeren truffet
afgørelse om tilladelse efter stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen
tilsvarende ændre eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 4.
Det fremgår af § 9, stk. 6, at i tilfælde af at ændrede for-
hold medfører alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbagekalde
en tilladelse efter stk. 1.
Det foreslås at ophæve §§ 8 og 9.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede
kapitel 3 a, der fastsætter fælles procedurer for ansøgning
om tilladelse til udenlandske direkte investeringer og særli-
ge økonomiske aftaler samt anmeldelse af udenlandske di-
rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler. Bestem-
melserne i det foreslåede kapitel 3 a om tilladelse vil også
gælde for kontrakter, der vil skulle indgås som følge af det
foreslåede kapitel 2 a om tilladelse til kontrakter, der vedrø-
rer etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen.
Det foreslåede medfører, at det materielle indhold af de
gældende §§ 8 og 9 indføres i de foreslåede bestemmelser i
§§ 14 a – d, dog med de nødvendige tilpasninger, der følger
af, at der foreslås indført fælles procedurer og nye frister
for behandling af alle sager om ansøgning om tilladelse eller
anmeldelse om godkendelse efter loven og regler fastsat i
medfør af loven, forslag om en faseopdelt sagsbehandling
samt screening af underleverandører, der anvendes ved kon-
trakter om energiøen i Nordsøen. Der henvises til de speciel-
le bemærkninger til § 1, nr. 10.
Til nr. 7
Det følger af de gældende bestemmelser i § 5, stk. 1 og §
7, stk. 1, at en udenlandsk investor på forhånd skal ansøge
om tilladelse til at foretage en udenlandsk direkte investe-
ring eller indgå en særlig økonomisk aftale, hvis investerin-
gen eller aftalen er inden for særligt følsomme sektorer eller
aktiviteter.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 2 a om ansøgning
om tilladelse til kontrakter vedrørende etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen.
Det foreslåede kapitel 2 a vil indeholde krav om screening
af kontrakter, der fremgår af udbudsmaterialet til funktions-
udbuddet vedrørende etablering, medejerskab og drift af en
energiø placeret i den eksklusive økonomiske zone i Nord-
søen. Der foreslås således indført en selvstændig screenings-
ordning for indgåelse af disse kontrakter, hvormed indgåelse
af disse kontrakter også omfattes af forudgående tilladelses-
krav.
Det foreslås i § 9 a, at en kontraktpart forud for indgåelse
af en kontrakt med en ordregiver skal ansøge Erhvervssty-
relsen om tilladelse til at indgå kontrakten, hvis kontrakten
22
vedrører etablering, medejerskab og drift af en energiø pla-
ceret i den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der
indgås i henhold til lov om projektering og anlæg af en
energiø i Nordsøen.
Hensynet bag bestemmelsen er i størst muligt omfang at
kunne screene disse kontrakter for at forhindre trusler mod
den nationale sikkerhed og offentlige orden i forbindelse
med etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsø-
en.
Ved kontraktpart forstås enhver, som har til hensigt at
indgå en kontrakt med en ordregiver efter kapitel 2 a. Den
foreslåede § 9 a vil hermed ikke alene gælde for virksomhe-
der hjemmehørende uden for EU eller EFTA og statsborgere
uden for EU eller EFTA, men for alle fysiske og juridiske
personer uanset nationalitet eller hvor de er hjemmehørende,
herunder også danske statsborgere, virksomheder, dattersel-
skaber, filialer, sammenslutninger af selskaber, konsortier,
foreninger, fonde, uafhængigt af hvor disse er hjemmehø-
rende.
Den foreslåede § 9 a vil medføre, at der indføres et krav
om forudgående tilladelse, før en kontraktpart endeligt må
indgå kontrakten med ordregiveren. Det vil være en betin-
gelse for at falde ind under tilladelseskravet efter § 9 a,
at kontrakten er omfattet af udbudsmaterialet vedrørende
etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i den
eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i hen-
hold til lov om energiøen. Det følger heraf, at ordregivere
forventes at være klima-, energi-, og forsyningsministeren,
Energistyrelsen og/eller et statsligt holdingselskab, der er
etableret med det formål at eje det senere fællesejede drifts-
selskab.
Driftsselskabet forventes etableret som et statsligt hol-
dingselskab, der efterfølgende vil skulle forestå driften af
energiøen i Nordsøen. Medejerskabet er angivet som statens
ejerandel på 50,1 pct. og privat parts ejerandel på 49,9 pct.
i den "Udbudsforberedende delaftale af 1. september 2021
vedrørende langsigtede rammer for udbud og ejerskab af
energiøen i Nordsøen”.
For det fællesejede driftsselskab forudsættes, at de opnåe-
de tilladelser vil kunne opretholdes i hele driftsperioden,
medmindre der sker væsentlige ændringer af den forudsete
ejerstruktur, der vil kræve fornyet tilladelse. Der kan i den
forbindelse henvises til det foreslåede § 14 d, stk. 1, som i
vid udstrækning afspejler de gældende regler om tilladelses-
krav i forbindelse med ændringer af, hvem der har kontrol
med eller betydelig indflydelse på virksomheden.
De samlede kontrakter og rammer om etablering, med-
ejerskab og drift af energiøen i Nordsøen vil blive sendt
i offentligt udbud. Kontrakterne og rammerne som forven-
tes indeholdt i udbudsmaterialet vil eksempelvis kunne væ-
re anlægskontrakten, investeringskontrakten, medejerskabs-
kontrakter og drifts- og vedligeholdelseskontrakten.
Kontraktparten vil kunne ansøge om tilladelse efter det
foreslåede § 9 a på det tidspunkt, hvor ordregiveren har
udpeget kontraktparten som vinder af udbuddet, men inden
kontrakten endeligt indgås mellem kontraktparten og ordre-
giveren. Det følger heraf, at vinderen af udbuddet kan an-
søge om tilladelse fra det øjeblik, hvor ordregiveren påbe-
gynder indhentelse af dokumentation fra den byder, som
der vil blive indgået kontrakt med. Der henvises dog til de
specielle bemærkninger nedenfor til det foreslåede § 9 b om
adgangen til at screene alle deltagere i udbuddet.
Det foreslås i § 9 b, stk. 1, at erhvervsministeren efter
anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren kan
beslutte, at alle deltagere ved et udbud af en kontrakt efter §
9 a, skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå
kontrakten.
Den foreslåede § 9 b, stk. 1, adskiller sig fra § 9 a, i
forhold til hvem, der kan forpligtes til at indsende en ansøg-
ning til Erhvervsstyrelsen. Efter den foreslåede § 9 b, stk.
1, vil det være alle deltagere ved et udbud af en kontrakt
efter § 9 a, der skal indgive en ansøgning i modsætning til,
hvad der følger af § 9 a, hvor det alene er den kontraktpart,
som ordregiveren har udpeget som vinder af udbuddet, der
vil skulle ansøge om tilladelse. Der henvises til de specielle
bemærkninger ovenfor til det foreslåede § 9 a.
Den foreslåede bestemmelse vil give erhvervsministeren
mulighed for at fremrykke tidspunktet for ansøgning om til-
ladelse samt give mulighed for at underlægge alle deltagere
i udbuddet af energiøen et krav om tidlig screening.
Grundlaget for screening af deltagere efter det foreslåede
§ 9 b, stk. 1, vil være det udbudsmateriale, som udbuds-
bekendtgørelsen for funktionsudbuddet vedrørende etable-
ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen henviser
til. Således vil det tilbud om at indgå i dialogfaserne, som
tilsendes af byderne i prækvalifikationen, samt den efter-
følgende accept af prækvalificerede byderes konditionelle
tilbud, anses som den ramme, som screeningen vil skulle
foretages ud fra. Selve screeningen vil ske i henhold til
den genstand, som er indeholdt i udbudsmaterialet og som
beskriver både rammerne og kontrakterne, der vil skulle
indgås, for etableringen, medejerskabet og den senere drift
af energiøen i Nordsøen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der ved udbud skulle
forstås enhver fase efter offentliggørelse af udbudsmaterialet
uanset valg af udbudsform.
Det følger af bestemmelsen, at det skal være klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren, der anmoder erhvervsministe-
ren om en tidlig screening efter § 9 b, stk. 1. Med henblik
på at give erhvervsministeren de bedste forudsætninger for
at fastsætte et tidspunkt for indgivelse af ansøgninger til
Erhvervsstyrelsen, bør der i forbindelse med anmodningen
til erhvervsministeren vedlægges en tidsplan for forventet
indgåelse af kontrakten, hvor der i videst muligt omfang er
taget hensyn til de sagsbehandlingsfrister som følger af det
foreslåede § 14 b, stk. 5 og 6.
Efter det foreslåede § 9 b, stk. 2, fastsætter erhvervsmini-
steren datoen for indgivelse af ansøgninger efter stk. 1.
Den foreslåede § 9 b, stk. 2, adskiller sig fra § 9 a i
forhold til ansøgningstidspunktet, idet det er erhvervsmini-
steren, der fastsætter datoen for indgivelses af ansøgninger
efter § 9 b, stk. 1, hvorimod tidspunktet for indgivelse af
23
en ansøgning efter det foreslåede § 9 a vil være på det tids-
punkt, hvor ordregiveren har udpeget kontraktparten som
vinder af udbuddet. Der henvises til de specielle bemærk-
ninger ovenfor til det foreslåede § 9 a.
Erhvervsministerens beslutning om, at alle deltagere i
udbuddet skal ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen,
herunder frist for ansøgning, bør indarbejdes i ordregiverens
udbudsmateriale og fremgå af udbudsbekendtgørelsen, når
denne offentliggøres. Enhver potentiel deltager vil således
være bekendt med, at der skal ansøges om tilladelse hos
Erhvervsstyrelsen inden for en fastsat frist.
Det forventes, at det vil være de deltagere i funktionsud-
buddet, der er blevet prækvalificerede af ordregiver, der vil
skulle ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen.
Det vurderes, at der i dialogfaserne vil være særlige be-
hov for at dele kritiske oplysninger om den kommende in-
frastruktur m.v. med deltagere. I konkrete situationer kan
det derfor være nødvendigt at afvente Erhvervsstyrelsens til-
ladelse, f.eks. hvis der som led i udbudsprocessen gives ad-
gang til fortrolige oplysninger om kritisk infrastruktur. Den-
ne vurdering vil dog være ordregiverens egen.
Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af en ansøgning om
tilladelse efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b vil skulle følge
den faseopdelte proces, der foreslås efter kapitel 3 a. Som
følge af den foreslåede § 9 b vil deltagerne i en udbudspro-
ces kunne blive forpligtet til at indsende en ansøgning om
tilladelse til kontrakten på et tidspunkt, hvor den enkelte del-
tager ikke har fuld klarhed over brugen af underleverandø-
rer. Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse kunne stille krav
om, at underleverandører, der tilføjes, også skal godkendes,
jf. den foreslåede § 14 a, stk. 3.
Til nr. 8
De gældende §§ 12 og 13 indeholder regler om Erhvervs-
styrelsens administration og procedurer for sagsbehandling
af anmeldelser om godkendelse af udenlandske direkte inve-
steringer og særlige økonomiske aftaler, der vil kunne udgø-
re en trussel med den nationale sikkerhed eller offentlige
orden.
Det fremgår af § 12, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen under-
søger, om en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, kan
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentli-
ge orden.
Det fremgår af § 12, stk. 2, at senest 60 hverdage efter at
Erhvervsstyrelsen har modtaget en fuldstændig anmeldelse
efter §§ 10 eller 11, meddeler Erhvervsstyrelsen, om den
udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske
aftale kan godkendes efter § 13, stk. 1 eller 2, eller skal
forelægges erhvervsministeren efter § 32, stk. 1. Fristen kan
forlænges yderligere efter anmodning fra den udenlandske
investor.
Det fremgår af § 12, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan af-
kræve den udenlandske investor alle oplysninger, som er
nødvendige for at vurdere, om den påtænkte udenlandske di-
rekte investering eller særlige økonomiske aftale kan udgøre
en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden
i Danmark. Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplys-
ninger hos den danske virksomhed med henblik på at verifi-
cere oplysninger fra den udenlandske investor eller indhente
oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, der er
omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, herunder
om ledelsesstruktur og forretningsområder. Hvis de krævede
oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er
bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 5, kan styrelsen
meddele den udenlandske investor, at anmeldelsen ikke kan
behandles på det foreliggende grundlag.
Det fremgår af § 12, stk. 4, at andre oplysninger, som
Erhvervsstyrelsen har modtaget eller indhentet, herunder i
forbindelse med koordinering af screening af udenlandske
investeringer i EU efter § 23, stk. 1, kan indgå i undersøgel-
ser efter stk. 1.
Det fremgår af § 12, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan
stille krav om, at afgivne oplysninger efter stk. 3, 1. pkt.,
eller regler udstedt i medfør af denne lov, ledsages af en
erklæring fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven,
om rigtigheden af disse oplysninger. Den, der afgiver en
erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være
uafhængig af den udenlandske investor.
Det fremgår af § 12, stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om procedurer for anmeldelse af
udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler.
Det fremgår af § 12, stk.7, at Erhvervsstyrelsen kan fast-
sætte regler om betaling af gebyr for administration af reg-
lerne om anmeldelse efter §§ 10 eller 11.
Det fremgår af § 13, stk. 1, at finder Erhvervsstyrelsen, at
en udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk
aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, ikke udgør en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
godkender Erhvervsstyrelsen investeringen eller aftalen.
Det fremgår af § 13, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan
godkende den udenlandske direkte investering eller særlige
økonomiske aftale på nærmere vilkår, hvis den udenlandske
investor har afgivet tilsagn om vilkår, jf. § 16.
Det fremgår af § 13, stk. 3, at er anmeldelsen forelagt
for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan ministeren
godkende investeringen eller aftalen efter stk. 1 eller 2.
Det fremgår af § 13, stk. 4, at har Erhvervsstyrelsen ikke
inden for 60 hverdage efter tidspunktet for anmeldelsen efter
§ 12, stk. 2, givet den udenlandske investor underretning ef-
ter stk. 1, betragtes dette som en afgørelse om godkendelse
af investeringen, medmindre Erhvervsstyrelsen har afgivet
meddelelse om, at anmeldelsen ikke kan behandles på det
foreliggende grundlag efter § 12, stk. 3, eller den udenland-
ske investor har anmodet om en længere frist efter § 12, stk.
2.
Det fremgår af § 13, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan ænd-
re eller tilbagekalde en godkendelse efter stk. 1 eller 2 i
følgende tilfælde:
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild-
ledende oplysninger fra parterne i sagen.
24
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse efter § 16, stk. 2, eller § 17,
stk. 2.
Det fremgår af § 13, stk. 6, at har erhvervsministeren truf-
fet afgørelse om godkendelse efter stk. 3, kan Erhvervssty-
relsen tilsvarende ændre eller tilbagekalde afgørelsen efter
stk. 5.
Det fremgår af § 13, stk. 7, at i tilfælde af at ændrede for-
hold medfører alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbagekalde
en godkendelse efter stk. 1.
Det foreslås at ophæve §§ 12 og 13.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede
kapitel 3 a, der fastsætter fælles procedurer for ansøgning
om tilladelse til udenlandske direkte investeringer og sær-
lige økonomiske aftaler samt anmeldelse af udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler.
Det foreslåede medfører, at det materielle indhold af de
gældende §§ 12 og 13 indføres i de foreslåede bestemmelser
i §§ 14 a-d, dog med de nødvendige tilpasninger, der følger
af, at der foreslås indført fælles procedurer og nye frister
for behandling af alle sager om ansøgning om tilladelse eller
anmeldelse om godkendelse efter loven og regler fastsat i
medfør af loven, forslag om en faseopdelt sagsbehandling
samt screening af underleverandører, der anvendes ved kon-
trakter om energiøen i Nordsøen. Der henvises til de speciel-
le bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende § 14, at Erhvervsstyrelsen
kan beslutte at indlede en undersøgelse af udenlandske di-
rekte investeringer eller særlige økonomiske aftaler, der er
gennemførte men ikke anmeldte. § 12, stk. 3-5 og § 13, stk.
1-3, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i § 14, sidste pkt., at ændre »§ 12, stk. 3-5, og
§ 13 stk. 1-3,« til »§ 14 c, stk. 1, 2, 4 og 5, «.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at §§
12 og 13 foreslås ophævet. Det materielle indhold i § 12,
stk. 3-5 og § 13, stk. 1-3, foreslås indført i det foreslåede §
14 c, stk. 1, 2, 4 og 5.
Til nr. 10
De gældende §§ 8, 9, 12 og 13 fastsætter regler om
Erhvervsstyrelsens administration og procedurer for sagsbe-
handling af ansøgninger om tilladelse og anmeldelser om
godkendelse af udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 3 a, om procedurer
for ansøgning om tilladelse til udenlandske direkte investe-
ringer og særlige økonomiske aftaler samt anmeldelse af
udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler.
Det foreslåede vil medføre, at der indføres ens procedurer
for ansøgninger om tilladelse og anmeldelser om godkendel-
ser, uanset om der er tale om en ansøgning om tilladelse til
en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk af-
tale efter lovens §§ 5 og 7 eller anmeldelse om godkendelse
af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk
aftale efter lovens §§ 10 eller 11. Bestemmelserne i det fore-
slåede kapitel 3 a om tilladelse vil også gælde for kontrakter,
der vil skulle indgås som følge af det foreslåede kapitel 2 a
om tilladelse til kontrakter, der vedrører etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen.
For at gøre bestemmelserne i kapitel 3 a mere læsbare
foreslås det at anvende ”ansøger” og ”anmelder” som sam-
lebetegnelser. Med betegnelsen ansøger anses således en
udenlandsk investor, der ansøger om tilladelse efter lovens
§§ 5 eller 7. En kontraktpart eller deltager, der søger om
tilladelse efter det foreslåede §§ 9 a eller 9 b, vil blive
anset som ansøger efter bestemmelserne i kapitel 3 a. En
anmelder vil være en udenlandsk investor, der anmelder en
investering eller en særlig økonomisk aftale efter lovens
anmeldelsesordning i §§ 10 eller 11.
Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen
træffer afgørelse om tilladelse til ansøgninger efter §§ 5, 7, 9
a eller 9 b eller godkendelse af anmeldelser efter §§ 10 eller
11, hvis ansøgningen om tilladelse eller anmeldelsen om
godkendelse ikke kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 9, stk. 1, 1 pkt., og § 13, stk.
1, der foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen
om Erhvervsstyrelsens kompetence til at træffe afgørelse om
tilladelse eller godkendelse også vil gælde for ansøgning om
tilladelse til kontrakter vedrørende etablering, medejerskab
og drift af energiøen i Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a
og 9 b.
Det foreslåede vil medføre, at der alene vil være adgang
til at kunne gøre indgreb i ansøgninger om tilladelser efter
§§ 5, 7, 9 a eller 9 b, eller anmeldelser om godkendelse efter
§§ 10 eller 11, hvis det ansøgte eller anmeldte vil kunne
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentli-
ge orden. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Erhvervsstyrelsen
skulle udstede en tilladelse eller godkendelse.
Det foreslås endvidere i § 14, a, stk. 1, 2. pkt., at tilladel-
ser eller godkendelse efter 1. pkt. kan gives på nærmere
vilkår, jf. § 16, stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan ud-
stede tilladelse på vilkår, når den udenlandske investor har
afgivet tilsagn om at overholde disse efter § 16, stk. 1.
Det foreslås i § 14 a, stk. 2, at er en ansøgning efter §§
5, 7, 9 a eller 9 b eller en anmeldelse efter §§ 10 eller
11 forelagt for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan
ministeren give tilladelse eller godkendelse efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 9, stk. 2, og § 13, stk. 3, der
foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen også
vil finde anvendelse for ansøgning om tilladelse til kontrak-
ter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen
i Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.
Vurderer Erhvervsstyrelsen, at det ansøgte eller anmeldte
25
kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlig orden, og denne risiko ikke vil kunne afbødes gen-
nem aftalte vilkår, forelægger Erhvervsstyrelsen sagen for
erhvervsministeren, der træffer afgørelse i sagen efter for-
handling med finansministeren, udenrigsministeren, justits-
ministeren, forsvarsministeren og andre relevante ressortmi-
nistre. Det er således erhvervsministeren, der efter forhand-
ling med andre ministre træffer afgørelse, herunder om der
kan gives tilladelse til ansøgningen.
Det foreslås i § 14 a, stk. 3, at tilladelse til ansøgninger
efter §§ 9 a eller 9 b, kan betinges af, at udvalgte underleve-
randører, der anvendes til opfyldelse af kontrakten efter, at
tilladelsen er udstedt, skal godkendes, når disse ikke kendes
på tidspunktet for en fuldstændig oplyst ansøgning, jf. §
14 b, stk. 2, 2. pkt. eller stk. 3, 3. pkt. Den faseopdelte
sagsbehandling, samt fristerne herfor i § 14 b, stk. 2-6,
finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår godkendelse
af underleverandører efter 1. pkt.
Den foreslåede § 14 a, stk. 3, vil medføre, at udvalg-
te underleverandører, der ikke er kendte af ansøgeren på
det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen meddeler ansøgeren,
at ansøgningen er fuldstændig oplyst, også gennemgår en
screening. Dette med henblik på at kunne godkende ansøge-
rens brug af disse underleverandører eller eventuelt kunne
gøre indgreb overfor ansøgerens brug af en underleverandør,
såfremt denne vil kunne udgøre en trussel mod den nationa-
le sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.
I bestemmelsen er der lagt op til, at det alene er udvalgte
underleverandører, der skal godkendes. Det er således for-
ventningen, at bestemmelsen alene vil finde anvendelse i
forhold til underleverandører, der skal anvendes til opfyldel-
se af centrale delleverancer i kontrakten og således ikke på
enhver underleverandør, som ansøgeren forventer at benytte
til opfyldelse af kontrakten. Udpegningen af, hvilke leveran-
cer, det anses for centrale i kontrakten, og hvor det vil være
relevant at screene underleverandører, forventes at ske efter
høring af relevante myndigheder, herunder Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet. Det vil fremgå af afgørelsen, hvil-
ke leverancer, der anses for centrale.
Reglerne i § 14 a, stk. 3, vil udelukkende finde anven-
delse på tilladelser, der udstedes til kontrakter vedrørende
etablering eller medejerskab af energiøen i Nordsøen, jf.
det foreslåede kapitel 2 a. Hensigten med bestemmelsen er
hermed at forhindre, at de udvalgte underleverandører får
adgang til fortrolige oplysninger m.v. vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen og påbegynder
levering af ydelser relateret hertil, før screeningen er gen-
nemført, og der er opnået godkendelse hertil. Der henvises
til den foreslåede § 14 a, stk. 4, der fastslår, at det vil være
den kontraktpart eller deltager, der har opnået en betinget
tilladelse, der vil skulle ansøge om godkendelse efter stk. 3.
I tilfælde, hvor ansøgeren først indsender oplysninger
til Erhvervsstyrelsen om forventet brug af andre underle-
verandører, efter at ansøgeren har fået meddelelse om, at
ansøgningen er fuldstændig oplyst, og ansøgningen derfor
er under behandling, kan det blive aktuelt med en delafgø-
relse. Baggrunden herfor er hensynet til at kunne overholde
sagsbehandlingsfristerne i de foreslåede § 14 b, stk. 5 og 6.
Med den foreslåede § 14 a, stk. 3, 3. pkt. vil det endvidere
blive fastslået, at den faseopdelte sagsbehandling, samt fri-
sterne herfor i § 14 b, stk. 2-6 tilsvarende finder anvendelse
for så vidt angår godkendelse af underleverandører efter 1.
og 2. pkt. Der henvises til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 14 b, stk 2-6.
Ved indsendelse af en ansøgning, hvor der ansøges om
godkendelse af udvalgte underleverandører i henhold til en
betinget tilladelse efter den foreslåede § 14 a, stk. 3, vil
ansøgeren med fordel kunne vedlægge afgørelsen om den
betingede tilladelse. Er der ikke sket væsentlige ændringer
i forhold til den tidligere fremsendte ansøgning, vil den
oprindelige ansøgning med fordel kunne genanvendes og
alene skulle opdateres i forhold til oplysninger om nye un-
derleverandører, der skal godkendes. Det forventes ikke, at
Erhvervsstyrelsen vil skulle foretage en fuld gennemgang af
ansøgningen men alene forholde sig til relevante oplysnin-
ger om de udvalgte underleverandører.
Hvis der imidlertid er sket væsentlige ændringer i forhold
til den oprindelige tilladelse, og som ikke vedrører tilføjel-
sen af underleverandører, vil ansøgeren skulle indsende en
ny ansøgning om tilladelse.
Det foreslås i § 14 a, stk. 4, at forpligtelsen til at ansøge
om godkendelse efter stk. 3 påhviler den kontraktpart eller
deltager, der har opnået en betinget tilladelse efter § 14 a,
stk. 1 eller 2.
Med det foreslåede stk. 4, vil det blive fastslået, at forplig-
telsen til at ansøge om godkendelse efter § 14 a, stk. 3,
påhviler den kontraktpart eller deltager, der har ansøgt om
tilladelse efter § 9 a eller 9 b, og i den forbindelse har opnået
en betinget tilladelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2. Underleve-
randører til kontraktparter eller deltagere vil således ikke
skulle ansøge om godkendelse efter stk. 4.
Overholder kontraktparten eller deltageren ikke pligten til
at ansøge om godkendelse af underleverandører, der tilføjes
efter, at tilladelsen er udstedt, foreslås, at dette forhold om-
fattes af Erhvervsstyrelsen muligheder for at ændre eller
tilbagekalde tilladelsen, jf. det foreslåede § 14 d, stk. 2, nr.
5.
Det foreslås i § 14 b, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen under-
søger ud fra en faseopdelt sagsbehandling, om det ansøgte
eller anmeldte i henhold til denne lov kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Med det foreslåede stk. 1 vil det blive fastslået, at
Erhvervsstyrelsens sagsbehandling vil følge en faseopdelt
sagsbehandling. Faseopdelingen indebærer, at der vil blive
stillet færre oplysnings- og dokumentationskrav på ansøg-
nings- eller anmeldelsestidspunktet. Dette vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil kunne afgøre ukomplicerede ansøg-
ninger og anmeldelser inden for en frist på 45 kalenderdage,
jf. den foreslåede § 14 b, stk. 5.
Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der vil være behov
for at foretage yderligere undersøgelser for at afdække om,
transaktionen potentielt kan udgøre en trussel mod den nati-
26
onale sikkerhed eller offentlig orden, vil Erhvervsstyrelsen
skulle åbne en supplerende sagsbehandlingsfase (fase 2).
Det foreslås i § 14 b, stk. 2, at fase 1 indledes på baggrund
af ansøgning om tilladelse efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller
anmeldelse om godkendelse efter §§ 10 eller 11. Erhvervs-
styrelsen meddeler ansøger eller anmelder, når ansøgningen
er fuldstændig oplyst med henblik på fase 1-screening. Fase
1-screeningen kan afsluttes med en afgørelse om tilladelse
eller godkendelse efter § 14 a, stk. 1, eller ved at sagen
overgår til fase 2-screening efter stk. 3 og 4.
Det foreslåede vil medføre, at sagsbehandlingen i fase
1 vil blive baseret på et forenklet ansøgningsskema, der
vil indeholde færre oplysningskrav end efter de gældende
regler. Erhvervsstyrelsen vil i lighed med nuværende proce-
durer foretage egne undersøgelser samt høre andre myndig-
heder i forhold til, om den udenlandske direkte investering
eller særlige økonomiske aftale vil kunne udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
En betydelig del af undersøgelserne ved behandlingen af
en screeningsansøgning vil bestå i at verificere oplysninger
fra ansøger om ejerskabsforholdene i sagen, herunder hvem
der reelt står bag en investering eller særlig økonomisk afta-
le, og om investoren selv eller andre parter i ejerskabskæden
er eller har forbindelse til aktører, der kan påvirke national
sikkerhed eller offentlig orden. Dette kan f.eks. være tilfæl-
det, hvis investoren har forbindelse til regeringer eller frem-
mede magters militær, sikkerhedsstyrker eller efterretnings-
tjenester.
Erhvervsstyrelsen vil selv kunne foretage undersøgelser
i sagen, f.eks. ved at undersøge om der tidligere er givet
afslag på dual-use eksport til investoren eller andre ejere bag
investeringen eller aftalen, eller om disse f.eks. er omfattet
af indefrysning eller andre restriktioner efter EU’s sanktio-
ner over for tredjelande, der er vedtaget med hjemmel i arti-
kel 215 i TEUF. Endvidere vil Erhvervsstyrelsen foretage
undersøgelser i eksisterende registre over ejerskabsforhold,
bl.a. i private registre med oplysninger om globale selska-
ber og deres ejerforhold. Herudover vil der være behov
for at foretage høring af andre myndigheder i forbindelse
med Erhvervsstyrelsens indledende undersøgelse. Relevan-
te myndigheder vil navnlig kunne være Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET)
og vedkommende ressortmyndighed, men vil i øvrigt afhæn-
ge af en samlet vurdering på baggrund af sagens karakter og
de konkrete omstændigheder.
I fase 1 vil der endvidere efter høring af den relevante
resortmyndighed blive foretaget en vurdering af, om trans-
aktionen er omfattet af krav om forhåndstilladelse, fordi
investeringen eller aftalen er inden for de særligt følsomme
sektorer og aktiviteter, der kræver tilladelse. Hvis den uden-
landske direkte investering eller særlige økonomiske aftale
ikke vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden, vil Erhvervsstyrelsen udste-
de en tilladelse.
Det foreslås i § 14 b, stk. 3, at kan det ansøgte eller
anmeldte ikke tillades eller godkendes efter stk. 2, indledes
en fase 2-screening. Erhvervsstyrelsen kan anmode ansøger
eller anmelder om supplerende oplysninger til brug for fase
2-screeningen. Erhvervsstyrelsen meddeler ansøger eller an-
melder, når ansøgningen eller anmeldelsen er fuldstændig
oplyst med henblik på fase 2-screening.
Såfremt Erhvervsstyrelsens egne undersøgelser eller et
eller flere af høringssvarene vedrørende det ansøgte eller
anmeldte giver anledning til betænkeligheder i forhold til
mulige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden, vil dette som udgangspunkt nødvendiggøre, at der
er behov for at foretage nærmere undersøgelser i sagen,
hvorfor Erhvervsstyrelsen vil indlede en fase 2-screening.
Fase 2 vil være en supplerende fase, der kun vil blive
indledt i særlige tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen vurderer, at
der vil være behov for at foretage yderligere undersøgelser
for at afdække, om transaktionen potentielt kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden.
Åbnes fase 2, vil Erhvervsstyrelsen meddele dette til an-
søgeren eller anmelderen og denne vil afhængig af den
konkrete sag skulle besvare en række uddybende spørgsmål
samt blive bedt om at indsende yderligere dokumenter i
form af aftaledokumenter samt EU-notifikationsskema, hvis
der er tale om en udenlandsk direkte investering, der skal
notificeres under EU’s fælles investeringsscreeningsmeka-
nisme.
Det foreslås i § 14 b, stk. 4, at fase 2-screeningen efter stk.
3, kan afsluttes med en afgørelse efter § 14 a, stk. 1, 1. pkt.,
en meddelelse fra Erhvervsstyrelsen om at indlede forhand-
linger med ansøger eller anmelder om nærmere aftalte vilkår
efter § 16, stk. 1, eller at ansøgningen eller anmeldelsen skal
forelægges for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at afslutningen på fase 2-
screeningen vil kunne ske ved, at Erhvervsstyrelsen tillader
eller godkender det ansøgte eller anmeldte efter den foreslå-
ede § 14 a, stk. 1, 1. pkt., ved at Erhvervsstyrelsen medde-
ler ansøger eller anmelder, at der er behov for at indlede
forhandlinger med ansøger eller anmelder med henblik på,
at denne afgiver tilsagn om at overholde nærmere aftalte
vilkår efter § 16, stk. 1, for gennemførelsen af det ansøgte
eller anmeldte, eller ved at Erhvervsstyrelsen meddeler, at
ansøgningen eller anmeldelsen skal forelægges for erhvervs-
ministeren til afgørelse efter § 32, stk. 1.
Det foreslås i § 14 b, stk. 5, at fase 1 skal være afsluttet
senest 45 kalenderdage efter Erhvervsstyrelsens meddelelse
til ansøger eller anmelder om, at ansøgningen eller anmel-
delsen er fuldstændig, jf. stk. 2, 2. pkt.
Det foreslåede vil medføre, at der vil blive fastsat en frist
på 45 kalenderdage for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling
af ansøgninger og anmeldelser i fase 1.
Den foreslåede tidsfrist på 45 kalenderdage vil sikre, at
ansøger eller anmelder samt den danske virksomhed eller
enhed, som er genstand for transaktionen, i ukomplicerede
sager vil kunne opnå hurtigt svar fra Erhvervsstyrelsen på,
om ansøgningen eller anmeldelsen kan tillades eller godken-
des.
Fristen på 45 kalenderdage vil blive regnet fra det tids-
27
punkt, hvor Erhvervsstyrelsen meddeler ansøger eller an-
melder, at ansøgningen eller anmeldelsen er fuldstændig.
Det foreslås i § 14 b, stk. 6, at fase 2 skal være afsluttet se-
nest 125 kalenderdage efter Erhvervsstyrelsens meddelelse
til ansøger eller anmelder om, at fase 2-screening indledes,
jf. stk. 3, 3 pkt. I de tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen anmo-
der ansøger eller anmelder om supplerende oplysninger efter
stk. 3, 2. pkt., regnes de 125 kalenderdage fra Erhvervssty-
relsens meddelelse til ansøger eller anmelder om, at de sup-
plerende oplysninger er fuldstændige.
Det foreslåede vil medføre, at der vil blive fastsat en frist
på 125 kalenderdage for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling
af ansøgninger og anmeldelser i fase 2.
Den foreslåede tidsfrist på 125 kalenderdage vil betyde,
at der vil være en frist for, hvornår fase 2-screeningen skal
være afsluttet.
Fase 2 vil typisk blive indledt ved, at ansøger eller anmel-
der vil blive bedt om at indsende supplerende oplysninger,
f. eks. i form af aftaledokumenter, EU-notifikationsskema
eller andre relevante oplysninger, jf. det foreslåede § 14
b, stk. 3. Fristen på 125 kalenderdage vil blive regnet fra
det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen på baggrund af en
gennemgang af de modtagne supplerende oplysninger fra
ansøger eller anmelder meddeler ansøger eller anmelder, at
oplysningerne anses for fuldstændige, og at Erhvervsstyrel-
sen derfor vil indlede fase 2-screening.
Hvis der ikke er behov for, at ansøger eller anmelder
indsender supplerende oplysninger for, at Erhvervsstyrelsen
kan påbegynde fase 2-screening, vil fristen på 125 kalender-
dage blive regnet fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen
meddeler til ansøger eller anmelder, at man har indledt en
fase 2-screening.
Det bemærkes, at overskridelse af fristerne i de foreslåede
stykker 5 og 6 vil være uden retsvirkning, i lighed med hvad
der gælder ved Erhvervsstyrelsens manglende overholdelse
af de fastsatte frister i den gældende § 8, stk. 1, der foreslås
ophævet med lovforslaget.
Overskridelse af fristerne vil således ikke give ansøger el-
ler anmelder ret til at gennemføre investeringen, aftalen eller
kontrakten, når der ikke er givet tilladelse eller godkendelse
hertil af Erhvervsstyrelsen.
I overensstemmelse med principperne om god forvalt-
ningsskik vil Erhvervsstyrelsen imidlertid, hvis fristerne i
stk. 5 og 6 overskrides, uden ugrundet ophold skulle oplyse
den udenlandske investor om, hvad sagen beror på, og hvor-
når en beslutning forventes at foreligge.
Erhvervsstyrelsen bør således underrette en ansøger eller
anmelder om årsagen til, at fristen ikke kan overholdes.
Det foreslås i § 14 c, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen kan
kræve alle oplysninger fra ansøger eller anmelder, som er
nødvendige for at vurdere, om det ansøgte eller anmeldte
kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden i Danmark. Hvis de krævede oplysninger
ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet
af en godkendt revisor efter stk. 5, kan styrelsen meddele
ansøger eller anmelder, at ansøgningen eller anmeldelsen
ikke kan behandles på det foreliggende grundlag.
Det foreslåede stk. 1 afspejler i vid udstrækning de gæl-
dende bestemmelser i § 8, stk. 2, 1. og 3. pkt., og § 12,
stk. 3, 1. og 3. pkt., der foreslås ophævet som følge af det
foreslåede kapitel 3 a, idet bestemmelsen om at kunne kræve
alle nødvendige oplysninger også vil finde anvendelse for
ansøgning om tilladelse til kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen efter de fore-
slåede §§ 9 a og 9 b.
Oplysningskravene til, om en investering eller særlig øko-
nomisk aftale vil kunne påvirke den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, kan være mangeartede, og det vil
derfor ikke være muligt på forhånd at konkretisere samtlige
oplysninger, der vil være nødvendige for at vurdere om en
konkret investering eller aftale kan udgøre en trussel mod
den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Det fore-
slås derfor at videreføre adgangen til, at Erhvervsstyrelsen
kan kræve alle relevante oplysninger.
Det foreslås i § 14 c, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen endvidere
kan indhente oplysninger hos relevante parter, herunder fra
den danske virksomhed eller enhed, der er omfattet af regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verifi-
cere oplysninger fra ansøger eller anmelder eller indhente
oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, herun-
der om ledelsesstruktur og forretningsområder.
Det foreslåede stk. 1 afspejler i vid udstrækning de gæl-
dende bestemmelser i § 8, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 3, 2.
pkt., der foreslås ophævet som følge af det foreslåede kapi-
tel 3 a., idet bestemmelsen også vil gælde for ansøgning om
tilladelse til kontrakter vedrørende etablering, medejerskab
og drift af energiøen i Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a
og 9 b.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen får ad-
gang til at indhente oplysninger fra den danske virksomhed,
f.eks. om virksomhedens ledelsesstruktur, forretningsområ-
der, som er kritiske for virksomheden m.v. Der vil endvide-
re være behov for at indhente oplysninger fra den danske
virksomhed med henblik på verifikation af oplysninger i
ansøgningen eller anmeldelsen eller øvrige oplysninger fra
ansøger eller anmelder.
Det foreslås i § 14 c, stk. 3, at ved ansøgning om tilladelse
efter §§ 9 a og 9 b kan Erhvervsstyrelsen kræve oplysninger
om navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant for
underleverandører, der forventes at anvendt til opfyldelse af
kontrakten.
Det foreslåede stk. 3 vil betyde, at Erhvervsstyrelsen som
led i sagsbehandlingen vil kunne screene underleverandø-
rer, der vil skulle anvendes i forbindelse med kontrakter
om etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsø-
en. Kontraktparten eller deltageren i udbuddet vil således
ved indsendelse af ansøgningen vil blive bedt om at besva-
re, om der anvendes underleverandører. Det forventes, at
oplysningskravet alene vil rette sig mod underleverandører
på centrale delleverancer og med angivelse af hvilke delle-
verancer, der er tale om. Herudover vil Erhvervsstyrelsen
28
som følge af muligheden for at kunne kræve alle relevante
oplysninger fra ansøger efter det foreslåede § 14 b, stk.
1, ligeledes kunne kræve yderligere oplysninger om underle-
verandører, hvis dette vurderes relevant for den sikkerheds-
mæssige vurdering af ansøgningen.
Overholder en kontraktpart ikke pligten til at søge om
godkendelse af underleverandører, der tilføjes efter, at tilla-
delsen er udstedt, er dette forhold omfattet af Erhvervssty-
relsen muligheder for at ændre eller tilbagekalde tilladelsen,
jf. den foreslåede § 14 d, stk. 2, nr. 5.
Det foreslås i § 14 c, stk. 4, at andre oplysninger, som
Erhvervsstyrelsen har modtaget eller indhentet kan indgå i
undersøgelser efter § 14 b, stk. 2-4, herunder oplysninger
modtaget i forbindelse med koordinering af screening af
udenlandske investeringer i EU efter Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om
et regelsæt for screening af udenlandske direkte investerin-
ger i Unionen med senere ændringer, jf. § 23, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse viderefører delvist de gæl-
dende bestemmelser i § 8, stk. 4, og § 12, stk. 4, der fore-
slås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen også vil
finde anvendelse for ansøgning om tilladelse til kontrakter
vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.
Der vil f.eks. kunne være tale om oplysninger, som Er-
hvervsstyrelsen som led i sin sagsbehandling modtager efter
høring af andre relevante myndigheder, herunder bl.a. Politi-
ets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretnings-
tjeneste (FE), men der kan også være tale om oplysninger,
som fremgår af åbne kilder. Endvidere vil Erhvervsstyrelsen
som kontaktpunkt for FDI-forordningen, efter den gældende
§ 23, skulle notificere en ansøgning, der vedrører en uden-
landsk direkte investering, til EU, hvilket giver de andre
medlemsstater og Kommissionen mulighed for at fremsæt-
te bemærkninger eller afgive en udtalelse til investeringen,
som Erhvervsstyrelsen vil skulle tage »behørigt hensyn«
til. Bemærkninger fra andre medlemsstater eller Kommissi-
onen vil således også kunne give anledning til undersøgelser
hos Erhvervsstyrelsen af investeringen.
Det er således ikke alene oplysninger fra den udenlandske
investor, som vil være afgørende for vurderingen af en an-
søgning, men alle relevante omstændigheder og foreliggen-
de oplysninger, herunder oplysninger indhentet fra andre
lande via screeningsmekanismen efter FDI-forordningen og
oplysninger fra andre danske myndigheder og efterretnings-
tjenester.
Det foreslås i § 14 c, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan
stille krav om, at afgivne oplysninger efter stk. 1, og stk.
3, eller regler udstedt i medfør af denne lov ledsages af en
erklæring fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven,
om rigtigheden af disse oplysninger. Den, der afgiver en
erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være
uafhængig af ansøger eller anmelder.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 8, stk. 3, og § 12, stk. 5,
der foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen
også vil gælde for ansøgning om tilladelse til kontrakter
vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.
Krav om en revisorerklæring forudsætter, at Erhvervssty-
relsen har foretaget en konkret vurdering af, at der er ta-
le om oplysninger vedrørende forhold, som har væsentlig
betydning for at kunne vurdere mulige trusler mod den na-
tionale sikkerhed eller offentlige orden. Udgifterne til en
sådan revisorerklæring skal afholdes af den udenlandske
investor. Ved afgivelse af en sådan erklæring skal revisor
samtidig bekræfte, at revisor er uafhængig af den pågælden-
de udenlandske investor. Efter den foreslåede bestemmelse
skal der være tale om en revisor, som er godkendt efter
revisorloven. Der kan således både være tale om danske
revisorer eller udenlandske revisorer, som er godkendt efter
revisorloven til at udføre opgaver her i landet. Udenlandske
revisorer eller revisionsvirksomheder, som ikke er godkendt
efter revisorloven til at udføre opgaver her i landet, vil deri-
mod ikke kunne afgive en erklæring efter det foreslåede stk.
5.
Det foreslås i § 14 c, stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og
anmeldelse.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 8, stk. 5 og § 12, stk. 6,
der foreslås ophævet med lovforslaget, idet bemyndigelsen
til at fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning
og anmeldelse også vil anvendt til at fastsætte regler for
ansøgning om tilladelse til kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen efter de fore-
slåede §§ 9 a og 9 b.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til
at fastsætte regler i procedurebekendtgørelsen, om de stan-
dardoplysninger, der som udgangspunkt altid vil skulle
fremgå af en ansøgning eller anmeldelse. Som følge af for-
slaget om at indføre en faseopdelt sagsbehandling, jf. den
foreslåede § 14 b, stk. 1-4, vil der være behov for at foretage
ændringer i procedurebekendtgørelsen, der afspejler, at der
stilles færre oplysningskrav ved indsendelse af en ansøgning
eller anmeldelse i fase 1 i forhold til gældende regler.
De oplysninger, der som udgangspunkt vil skulle fremgå
af en ansøgning eller anmeldelse i fase 1, vil være følgende:
1) Ejerforholdet hos henholdsvis den udenlandske inve-
stor og den danske målvirksomhed.
2) Den omtrentlige værdi af investeringen eller den særli-
ge økonomiske aftale.
3) Varerne, tjenesteydelserne og erhvervstransaktionerne
hos den udenlandske investor.
4) Målvirksomhedens aktiviteter i Danmark og andre EU-
lande samt konkurrenter.
5) Den dato, hvor den udenlandske direkte investering
planlægges gennemført eller er gennemført.
Der vil ligeledes skulle fastsættes regler i procedurebe-
kendtgørelsen om, hvilke oplysninger og dokumentation,
der som udgangspunkt skal indsendes, hvis Erhvervsstyrel-
sen indleder en fase 2-screening. Det forventes i den forbin-
29
delse, at der vil blive fastsat regler om, at ansøger eller
anmelder vil skulle fremsende relevante aftaledokumenter
samt EU-notifikationsskema, hvis der er tale om en uden-
landsk direkte investering, der skal notificeres under EU’s
fælles investeringsscreeningsmekanisme.
Det foreslås i § 14 c, stk. 7, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om betaling af gebyr for administrationen af
reglerne om tilladelse eller anmeldelse efter loven.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 8, stk. 6 og § 12, stk. 7,
der foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen
også vil omfatte ansøgninger om tilladelse til kontrakter
vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.
Adgangen til at opkræve gebyr er endnu ikke udmøn-
tet. Der kan i den forbindelse henvises til, at det fremgår af
forarbejderne til investeringsscreeningsloven, jf. Folketings-
tidende 2020-21, tillæg A, L 191 som fremsat side 47, at
muligheden for gebyrfinansiering vil blive vurderet, når ord-
ningen efter en årrække er veletableret. Det foreslås derfor
at videreføre muligheden for at kunne fastsætte regler om
gebyr for Erhvervsstyrelsens administration. Muligheden for
at fastsætte regler om gebyrfinansiering vil gælde alle typer
af tilladelses- og anmeldelsessager, som Erhvervsstyrelsen
behandler.
Gebyret vil skulle fastsættes således, at der over en 4-årig
periode er balance mellem gebyrindtægter og omkostninger
ved behandlingen af ansøgninger og anmeldelser i perioden
jf. Budgetvejledningen.
Det foreslås i § 14 d, stk. 1, at har en virksomhed omfattet
af § 2, stk. 2-4, eller en enhed omfattet af regler fastsat i
medfør af § 2, stk. 5, fået tilladelse til en udenlandsk direkte
investering eller en særlig økonomisk aftale efter § 14 a, stk.
1 og 2, og sker der efterfølgende ændringer af, hvem der
har kontrol med eller betydelig indflydelse på virksomheden
eller enheden, skal virksomheden eller enheden have en ny
tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 9, stk. 3, idet bestemmelsen
også vil finde anvendelse for ansøgning om tilladelse til
kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af
energiøen i Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.
Hvis der efterfølgende sker en ændring i virksomhedens
ejerforhold i forhold til, hvem der har kontrol med eller
betydelig indflydelse på virksomheden, vil der således på ny
skulle ansøges om tilladelse, hvis betingelserne for ansøg-
ning efter § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, eller §§ 9 a eller 9 b er
opfyldte.
Det vil ikke være enhver ændring i virksomhedens ejerfor-
hold, som efter den foreslåede bestemmelse vil kræve, at
der skal ansøges om en ny tilladelse, men alene ændringer
som giver andre kontrol eller betydelig indflydelse på virk-
somheden. For virksomheder omfattet af de selskabsretlige
regler om registrering af reel ejer af virksomheden, vil det
være i de tilfælde, hvor virksomheden ændrer reel ejer.
En udstedt tilladelse vil uanset ændrede ejerforhold, kun-
ne opretholdes, indtil Erhvervsstyrelsen træffer ny afgørelse
efter § 14 a, stk. 1, medmindre der foreligger andre omstæn-
digheder, jf. de foreslåede bestemmelser i § 14 d, stk. 2 og
3, hvorefter Erhvervsstyrelsen eller erhvervsministeren vil
kunne ændre eller tilbagekalde en tilladelse.
Det foreslås i § 14 d, stk. 2, nr. 1-4, at Erhvervsstyrelsen
kan ændre eller tilbagekalde en afgørelse efter § 14 a, stk. 1
eller 2, i følgende tilfælde:
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild-
ledende oplysninger fra parterne i sagen.
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte eller fast-
satte vilkår.
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-
ge om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomhe-
den efter § 5, stk. 4.
4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17,
stk. 2.
5) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-
ge om godkendelse af underleverandører, der tilføjes
efter, at tilladelsen er udstedt, jf. § 14 a, stk. 4.
Den foreslåede § 14 c, nr. 1-4, afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 9, stk. 4, og § § 13, stk.
5, idet Erhvervsstyrelsens adgang til at ændre eller tilbage-
kalde en afgørelse om tilladelse eller godkendelse også vil
finde anvendelse på tilladelser til kontrakter, der vedrører
etablering, medejerskab og drift af energiøen, jf. det foreslå-
ede kapitel 2 a.
Det foreslåede vil medføre, at en afgørelse f.eks. vil kunne
ændres eller tilbagekaldes, hvis en tilladelse eller godken-
delse er givet på baggrund af urigtige oplysninger, eller
ansøgeren eller anmelderen bevidst har fortiet oplysninger
med henblik på at bringe myndighederne i en vildfarelse. En
afgørelse vil ligeledes kunne ændres eller tilbagekaldes, hvis
parterne i sagen ikke overholder aftalte vilkår efter § 16, stk.
2, eller fastsatte vilkår efter § 17, stk. 2, eller indsender den
pligtmæssige årlige redegørelse om, hvordan de aftalte eller
fastsatte vilkår er overholdt, jf. § 16, stk. 3, og § 17, stk.
2. Stillede vilkår kan i den forbindelse være aftalte vilkår ef-
ter § 16, eller fastsatte vilkår efter § 17, der har til formål at
afbøde en sikkerhedsmæssig trussel mod den nationale sik-
kerhed eller offentlige orden. Endelig vil afgørelsen kunne
ændres eller tilbagekaldes, hvis en investor ikke ansøger om
tilladelse ved efterfølgende erhvervelser af kvalificerede an-
dele, der medfører at investeringen vil udgøre eller overstige
grænserne i § 5, stk. 4 på henholdsvis 20 pct., 1/3, 50 pct.,
2/3 eller 100 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i
den danske virksomhed.
Hvis erhvervsministeren har truffet afgørelse om tilladelse
efter § 14 a, stk. 2, vil Erhvervsstyrelsen tilsvarende kunne
ændre eller tilbagekalde afgørelsen. Det vil således være
Erhvervsstyrelsen, der har kompetencen til at ændre eller
tilbagekalde en tilladelse efter det foreslåede stk. 2 som led
i styrelsens kontrol med overholdelse af aftalte og fastsatte
vilkår efter den gældende § 25.
Den foreslåede § 14 c, stk. 2, nr. 5, er en ny bestemmelse,
der foreslås indsat for at kunne håndhæve bestemmelsen i
30
den foreslåede § 14 a, stk. 4. Erhvervsstyrelsen vil således
kunne betinge en tilladelse af, at udvalgte underleverandø-
rer, der ikke kendes på tidspunktet for en fuldstændig oplyst
ansøgning, skal godkendes. Hvis en kontraktpart eller delta-
ger, der har modtaget en betinget tilladelse, ikke overholder
denne betingelse, vil Erhvervsstyrelsen kunne ændre eller
tilbagekalde tilladelsen under iagttagelse af de almindelige
forvaltningsretlige principper. § 14 d, stk. 2, nr. 5, vil ale-
ne finde anvendelse for kontrakter, der vedrører etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. det foreslå-
ede § 2 a.
Med det foreslåede er det samtidig hensigten, at tilladel-
ser, der udstedes i medfør af en ansøgning efter §§ 9 a eller
§ 9 b, skal være omfattet af lovens kontrolforanstaltninger,
uanset om tilladelsen er gjort betinget, jf. den foreslåede §
14 a, stk. 3.
Det foreslås i § 14 d, stk. 3, at i tilfælde af at ændrede for-
hold medfører alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbagekalde
en tilladelse eller en godkendelse efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 9, stk. 6, og § 13, stk. 7, der
foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen også
vil finde anvendelse for tilladelse til kontrakter vedrørende
etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.
Der vil skulle foreligge meget væsentlige tilbagekaldelses-
grunde, som kun kan forventes at foreligge i ganske særlige
tilfælde, f.eks. hvis der indføres bindende EU-sanktioner
om indefrysning, eller hvis Erhvervsstyrelsen får kritiske
oplysninger fra f.eks. Politiets Efterretningstjeneste (PET)
eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at en tidligere
ukritisk investor nu vurderes som værende kritisk. Såkaldte
uopdagede forhold vil ikke kunne begrunde tilbagekaldelse
efter den foreslåede bestemmelse, dvs. forhold som forelå
allerede på afgørelsestidspunktet, men som man først bliver
opmærksom på efterfølgende. Der vil formentlig være tale
om omstændigheder, som kan indebære, at der vil være tale
om ekspropriation, og som derfor betyder, at lovens § 21 om
ekspropriation skal iagttages.
Med de foreslåede bestemmelser i § 14 d, stk. 2 og 3, fast-
lægger lovforslaget udtømmende i hvilke tilfælde, der kan
ske tilbagekaldelse af en tilladelse til en udenlandsk direkte
investering, en særlig økonomisk aftale eller en kontrakt
vedrørende etablering, medeejerskab og drift af energiøen
i Nordsøen. Der vil således ikke herudover kunne ske tilba-
gekaldelse med henvisning til den almindelige tilbagekaldel-
seslære.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende overskrift til kapitel 5, at
kapitlet omhandler tilsagn om vilkår for gennemførelsen af
investeringer (aftalte vilkår).
Det foreslås i overskriften til kapitel 5, at sætningen »for
gennemførelse af investeringer« udgår.
Det foreslåede vil tydeliggøre, at kapitlet indeholder gene-
relle bestemmelser om aftalte vilkår, da det vil være muligt
at forhandle vilkår i alle typer af sager efter investerings-
screeningsloven.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende § 20, stk. 1, at Erhvervssty-
relsen kan nedlægge et midlertidigt forbud mod gennemfø-
relse af en udenlandsk direkte investering eller særlig øko-
nomisk aftale, der ikke er anmeldt efter lovens §§ 10 eller
11.
Det foreslås i § 20, stk. 1, at sætningen »§ 13, stk. 1 eller
2« ændres til »§ 14 a, stk. 1«.
Den foreslåede ændring til § 20, stk. 1, er en konsekvens-
ændring som følge af, at den gældende § 13 foreslås op-
hævet og overført til den foreslåede § 14 a, stk. 1. Det
foreslåede vil således medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kun-
ne nedlægge midlertidigt forbud mod gennemførelse af ik-
ke-anmeldte investeringer eller særlige økonomiske aftaler,
indtil styrelsen har truffet afgørelse efter § 14 a, stk. 1.
Til nr. 13
Det følger af den gældende § 20, stk. 1, at Erhvervsstyrel-
sen kan nedlægge et midlertidigt forbud mod gennemførel-
sen af en udenlandsk direkte investering eller særlig økono-
misk aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, men ikke
endeligt gennemført, indtil Erhvervsstyrelsen har truffet en
afgørelse efter § 13, stk. 1 eller 2. Dette gælder dog ikke,
hvis fristen i § 13, stk. 4, er overskredet.
Det foreslås, at § 20, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at
§ 13, stk. 4, foreslås ophæves med lovforslaget. Der vil
med ophævelsen af § 13, stk. 4, ikke længere gælde en
bestemmelse om, at en anmeldelse om godkendelse af en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale
betragtes som godkendt, hvis ikke Erhvervsstyrelsen ikke
inden for 60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstæn-
dig anmeldelse, har givet underretning om, hvorvidt anmel-
delsen kan godkendes eller forelægges for erhvervsministe-
ren. Der vil derfor heller ikke gælde samme bestemmelse
ved nedlæggelse af midlertidige forbud mod investeringer
eller særlige økonomiske aftaler, der ikke er endeligt gen-
nemførte efter lovens § 20, stk. 1.
Til nr. 14
Det fremgår af den gældende § 29, stk. 1, at Erhvervssty-
relsen i forbindelse med sin kontrol af loven kan forlange
oplysninger, som skønnes nødvendige for at tage stilling til,
om loven og regler fastsat i medfør af loven er overholdt,
og for kunne vurdere, om en udenlandsk direkte investering
eller særlig økonomisk aftale kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen
kan efter den gældende § 29, stk. 2, stille krav om, at den
udenlandske investor indhenter en erklæring fra en revisor
om rigtigheden af bestemte oplysninger.
Det følger af den gældende § 29, stk. 3, at Erhvervssty-
relsen kan fastsætte nærmere regler om erklæringer fra god-
31
kendte revisorer efter stk. 2, § 8, stk. 3, § 12, stk. 5, og § 16,
stk. 3.
Det foreslås, at § 29, stk. 3, konsekvensrettes, således at
»§ 8, stk. 3, § 12, stk. 5,« ændres til »§ 14 c, stk. 5«.
Ændringen vil ikke have nogen materiel betydning, idet
der blot er tale om en ændring som følge af ophævelse af §§
8 og 12 i lovforslagets § 1, nr. 6 og 8.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende § 31, stk. 2, nr. 2, at Er-
hvervsstyrelsen kan give påbud om afvikling af en uden-
landsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der
i strid med en tilbagekaldelse efter § 9, stk. 4-6 eller § 13,
stk. 5-7, ikke bliver afviklet.
Det foreslås i § 31, stk. 2, nr. 2, at »§ 9, stk. 4-6, eller § 13,
stk. 5-7« ændres til »§ 14 d, stk. 2 og 3«.
Den foreslåede ændring til § 31, stk. 2, nr. 2, er en konse-
kvensændring som følge af, at de gældende bestemmelser i
§ 9, stk. 4-6, og § 13, stk. 5-7, foreslås ophævet og delvist
overført til de foreslåede bestemmelser i § 14 d, stk. 2 og 3.
Til nr. 16
Det fremgår af den gældende § 32, stk. 2, nr. 1, at er-
hvervsministeren på baggrund af forhandlinger træffer afgø-
relse om tilladelse efter § 9, stk. 2, til en ansøgning om
tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale eller godkendelse efter § 13, stk. 3, af en
anmeldt investering eller aftale.
Det foreslås, at i § 32, stk. 2, nr. 1, at »§ 9, stk. 2,« ændres
til »§ 14 a, stk. 2,« og »§ 13, stk. 3,« til: »§ 14 a, stk. 2,«.
Den foreslåede ændring til § 31, stk. 2, nr. 1, er en konse-
kvensændring som følge af, at de gældende § 9, stk. 2, og
§ 13, stk. 3, foreslås ophævet og overført til de foreslåede
bestemmelser i § 14 a, stk. 2.
Til nr. 17
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 2, at Erhvervs-
styrelsen og erhvervsministeren uanset reglerne om partens
aktindsigt i forvaltningsloven efter høring af relevante myn-
digheder kan bestemme, at oplysninger, der er indgået i en
afgørelse efter § 9, stk. 1, 2 eller 4-6, § 13, § 17, stk. 1, §§
18 eller 19, § 20, stk. 1, og § 31, ikke kan videregives til
de parter, som afgørelsen angår, når dette er nødvendigt af
hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Det foreslås i § 38, stk. 2, at ændre »er indgået i en
afgørelse« til: »indgår i en afgørelsessag«.
Det foreslåede er en præcisering af bestemmelsens anven-
delsesområde, så det klart fremgår, at bestemmelsen finder
anvendelse på oplysninger, der indgår i både verserende og
afsluttede afgørelsessager.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 2, at Erhvervs-
styrelsen og erhvervsministeren uanset reglerne om partens
aktindsigt i forvaltningsloven efter høring af relevante myn-
digheder kan bestemme, at oplysninger, der er indgået i en
afgørelse efter § 9, stk. 1, 2 eller 4-6, § 13, § 17, stk. 1, §§
18 eller 19, § 20, stk. 1, og § 31, ikke kan videregives til
de parter, som afgørelsen angår, når dette er nødvendigt af
hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Det foreslås i § 38, stk. 2, at ændre »§ 9, stk. 1, 2 eller 4-6,
§ 13,« til: »§ 14 a, stk. 1 eller 2, § 14 d, stk. 2 eller 3,«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at bestemmelserne
om tilladelse til og godkendelse af ansøgninger og anmel-
delser foreslås samlet i kapitel 3 a, hvilket indebærer, at
bestemmelserne i § 9, stk. 1, 2 og 4-6 og § 13, der foreslås
ophævet, i vid udstrækning er videreført til de foreslåede
bestemmelser i § 14 a, stk. 1 og 2, og § 14 d, stk. 2 og 3.
Til nr. 19
I følge den gældende § 41, stk. 1, kan søgsmål til prøvelse
af påbud, forbud, eller vilkår efter §§ 17-20 og § 31, stk. 2,
indbringes for domstolene til prøvelse ved at anlægge sag
mod erhvervsministeren, dog for afgørelser truffet efter § 20
eller § 31, stk. 2, mod Erhvervsstyrelsen, ved Københavns
byret. I afgørelsen af sagen ved byretten deltager tre dom-
mere.
I følge den gældende bestemmelses stk. 2, skal søgsmål til
prøvelse af påbud, forbud, eller vilkår efter §§ 17-20 og §
31, stk. 2, være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen
er meddelt den pågældende part.
Det foreslås i § 41, stk. 1 og 2, at der efter ordet »prøvelse
af« indsættes ordet »afslag,«.
Det foreslåede i § 41, stk. 1, er en præcisering af, at et
søgsmål til prøvelse af et afslag også kan indbringes for
domstolene efter § 41, stk. 1.
Det foreslåede i § 41, stk. 2, er ligeledes en præcisering
af, at et søgsmål til prøvelse af afslag også skal være anlagt,
inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågæl-
dende part.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende § 1, stk. 2, nr. 2, at EU-ud-
budsreglerne står uden komma.
Det foreslås i § 1, stk. 2, nr. 2, at ændre »(EU-udbudsreg-
lerne) og« til: »(EU-udbudsreglerne),«.
Den foreslåede ændring er udelukkende af lovteknisk ka-
rakter.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i lov om Klagenævnet for
Udbud § 1, stk. 2, fastlægger, hvilke regler Klagenævnet for
Udbud kan håndhæve. Det fremgår af den nuværende be-
stemmelse i lov om Klagenævnet for Udbud § 1, stk. 2, nr.
2, at loven finder anvendelse ved håndhævelsen af EU-retten
vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter og kontrakter
inden for forsyningsvirksomhed (EU-udbudsreglerne).
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i § 1, stk. 2, om
lovens anvendelsesområde, som tilføjer: »EU’s økonomiske
sanktioner over for tredjelande, som er udstedt i medfør af
32
traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og
som vedrører indgåelse af offentlige kontrakter, og«.
Formålet med indsættelse af § 1, stk. 2, nr. 3, er at give
Klagenævnet for Udbud kompetence til at håndhæve EU’s
økonomiske sanktioner over for tredjelande, som angår ind-
gåelse af offentlige kontrakter. Med EU’s økonomiske sank-
tioner over for tredjelande menes der f.eks. EU-retsakter,
udstedt med hjemmel i EUF-traktatens artikel 215, som ve-
drører offentlige kontrakter, som f.eks. Rådets forordning
(EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning
(EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på bag-
grund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen
i Ukraine, med senere ændringer. Denne forordning indehol-
der i artikel 5k et forbud mod tildeling af offentlige kon-
trakter til økonomiske aktører fra eller med forbindelse til
Rusland, som er oplistet i forordningens artikel 5k, stk. 1,
litra a-c.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Klagenævnet
for Udbud kan træffe afgørelser om, hvorvidt en offentlig
ordregiver har overtrådt EU’s økonomiske sanktioner over
for tredjelande ved tildeling af en offentlig kontrakt i strid
med sanktionerne, efter de regler, som ellers gælder for
Klagenævnet for Udbuds håndhævelse af udbudsreglerne
i lov om Klagenævnet for Udbud. Det betyder, at klage
over en ordregivers overtrædelse af sanktionerne kan indgi-
ves af enhver, der har en retlig interesse heri, jf. lov om
Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 1, nr. 1, af Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, eller af de orga-
nisationer og offentlige myndigheder, som ellers er tillagt
klageadgang efter lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk.
1. Klagenævnet for Udbud kan også sanktionere indgåelse
af kontrakter i strid med EU’s økonomiske sanktioner med
de reaktions- og sanktionsmuligheder, som fremgår af lov
om Klagenævnet for Udbud §§ 13-14. Det kan f.eks. være
ved at annullere ordregiverens beslutning om tildeling af en
kontrakt i strid med EU’s økonomiske sanktioner, jf. lov
om Klagenævnet for Udbud § 13, nr. 2. Andre regler for
Klagenævnet for Udbuds håndhævelse af udbudsreglerne i
lov om Klagenævnet for Udbud vil på samme måde finde
anvendelse for håndhævelse af EU’s økonomiske sanktioner
om indgåelse af offentlige kontrakter.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises der til afsnit 2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 6 b om bemyndigel-
sesbestemmelse vedrørende administration af EU’s økono-
miske sanktioner over for tredjelande vedrørende offentlige
kontrakter.
Det foreslås endvidere at indsætte en § 25 c.
Ifølge den foreslåede § 25 c kan erhvervsministeren fast-
sætte regler med henblik på administrationen af EU’s øko-
nomiske sanktioner over for tredjelande, som er udstedt i
medfør af traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-
måde i forhold til offentlige kontrakter, herunder håndhæ-
velse af sanktionerne.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervsmini-
steren kan udpege en eller flere kompetente myndigheder
til administration af sanktionerne vedrørende offentlige kon-
trakter, som f.eks. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Med økonomiske sanktioner over for tredjelande for så
vidt angår indgåelse af offentlige kontrakter sigtes der til
sanktioner, som udstedes med hjemmel i traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 215, samt øvrige
økonomiske sanktioner over for tredjelande, som påvirker
tildeling og videreførelse af offentlige kontrakter.
Bestemmelsen forventes i første omgang udmøntet ved
en bekendtgørelse om håndhævelsen af Rådets forordning
(EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning
(EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på bag-
grund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen
i Ukraine, artikel 5k. Denne bekendtgørelse vil indeholde
bestemmelser om udpegning af en kompetent myndighed
til at håndhæve sanktionerne vedrørende offentlige kontrak-
ter. Derudover vil bekendtgørelsen indeholde bestemmelser
om udpegning af en kompetent myndighed til at meddele til-
ladelser til tildeling eller videreførelse af kritiske kontrakter
med ellers sanktionerede økonomiske aktører i medfør af en
af undtagelsesmulighederne i forordningen. Den kompetente
myndighed får således adgang til at træffe afgørelser om at
udstede tilladelse eller lade være med at udstede tilladelse til
at anvende en af undtagelsesmulighederne i forordningens
artikel 5k, stk. 2.
Det er hensigten, at bekendtgørelsen vil blive udstedt
samtidig med lovforslagets ikrafttrædelse.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises der til afsnit 2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2023.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at lovforslagets § 1 nr. 10 ikke
finder anvendelse for ansøgninger og anmeldelser, som Er-
hvervsstyrelsen har modtaget inden lovens ikrafttrædelse, jf.
stk. 1. For disse ansøgninger og anmeldelser finder hidtil
gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil medføre, at ansøgninger om tilladelse
til udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler efter investeringsscreeningslovens §§ 5 og 7 og an-
meldelser om udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler efter lovens §§ 10 og 11, som er modta-
get hos Erhvervsstyrelsen, inden lovens ikrafttrædelse, fort-
sat vil skulle behandles efter investeringsscreeningslovens
regler for behandling af ansøgninger og anmeldelser efter §§
8 og 9 og 12 og 13, og under iagttagelser af de frister for
sagsbehandlingen, der gælder efter § 8, stk. 1, og § 12, stk.
2.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at regler fastsat i medfør af §
8, stk. 5 og § 12, stk. 6, jf. lov nr. 842 af 10. maj 2021
om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v.
i Danmark (investeringsscreeningsloven) forbliver i kraft,
33
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
investeringsscreeningsloven.
Det foreslåede vil medføre, at de nærmere regler om pro-
cedure for ansøgning om tilladelse til eller anmeldelse af
visse udenlandske direkte investeringer eller særlige økono-
miske aftaler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1454 af 24.
juni 2021 om procedurer m.v. ved ansøgning om tilladelse
til eller anmeldelse af visse udenlandske direkte investerin-
ger eller særlige økonomiske aftaler i Danmark, jf. § 8, stk.
5 og § 12, stk. 6, i investeringsscreeningsloven, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af investeringsscreeningsloven.
Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede § 14
c, stk. 6, vil blive fastsat nærmere regler om procedure for
ansøgning om tilladelse til udenlandske direkte investeringer
og særlige økonomiske aftaler samt anmeldelse af udenland-
ske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler på
bekendtgørelsesniveau. Der henvises i den forbindelse til de
specielle bemærkninger til den foreslåede § 14 c, stk. 6.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da investe-
ringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud
ikke gælder for Færøerne og Grønland samt ikke indeholder
anordningshjemmel.
34
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende nr. L
94 af 28.3.2014, s. 65)
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og
energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF, EUT L 94 af 28. marts 2014.
3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller
ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af
direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF.
4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, EUT L 94 af 28. marts 2014.
35
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I investeringsscreeningsloven, jf. lov nr. 842 af 10. maj
2021 foretages følgende ændringer:
1. Efter overskriften før § 1 indsættes som overskrift: »For-
mål«.
§ 1. Formålet med denne lov er at forhindre, at udenland-
ske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offent-
lige orden i Danmark, gennem screening og eventuelle ind-
greb over for sådanne investeringer og aftaler.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse, hvis der i anden
lovgivning er fastsat regler om screening af og eventuelt
indgreb over for udenlandske direkte investeringer og særli-
ge økonomiske aftaler af hensyn til den nationale sikkerhed
eller offentlige orden.
2. I § 1, stk. 1 og 2, ændres »udenlandske direkte investerin-
ger og særlige økonomiske aftaler« til: »udenlandske direkte
investeringer, særlige økonomiske aftaler og kontrakter i for-
bindelse med etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen«.
3. Før § 2 indsættes som overskrift:
»Anvendelsesområdet for udenlandske direkte investerin-
ger og særlige økonomiske aftaler«.
4. Efter § 3 indsættes som overskrift:
»Anvendelsesområdet for kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
§ 3 a. Loven finder anvendelse på kontrakter vedrørende
etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i den
eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i forbin-
delse med visse udbud efter lov om projektering og anlæg af
en energiø i Nordsøen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2 og 3 og kapitel 2 og 3 finder ikke anvendelse
for kontrakter omfattet af stk. 1.
Definitioner«.
§ 6. Særligt følsomme sektorer og aktiviteter i forhold til
den nationale sikkerhed eller offentlige orden som nævnt i §
5, stk. 1, og § 7, stk. 1, omfatter følgende:
1-2) ---
3) Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt
anvendelse som defineret i § 2, nr. 1, i Rådets forordning
(EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 med senere ændringer.
4-5) ---
Stk. 2. ---
5. § 6, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt
anvendelse som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/821.«
§ 8. Senest 60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstæn-
dig ansøgning om tilladelse efter §§ 5 eller 7 meddeler
Erhvervsstyrelsen, om den udenlandske direkte investering
6. §§ 8 og 9 ophæves.
36
eller særlige økonomiske aftale kan tillades efter § 9, stk. 1
eller 2, eller skal forelægges for erhvervsministeren efter §
32, stk. 1. Fristen i 1. pkt. kan forlænges til 90 hverdage,
hvis ansøgningen kræver nærmere undersøgelse, eller hvis
den udenlandske investor afgiver tilsagn om afbødende for-
anstaltninger, herunder reviderede tilsagn, efter § 16. Fristen
kan forlænges yderligere efter anmodning fra den udenland-
ske investor.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger af
den udenlandske investor, som er nødvendige for at vurdere,
om den påtænkte investering eller aftale kan udgøre en trus-
sel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Er-
hvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysninger fra den
danske virksomhed eller enhed, der er omfattet af regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verifi-
cere oplysninger fra den udenlandske investor eller indhente
oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, herun-
der om ledelsesstruktur og forretningsområder. Hvis de kræ-
vede oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen eller
ikke er bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 3, kan
styrelsen meddele den udenlandske investor, at ansøgningen
ikke kan behandles på det foreliggende grundlag.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne
oplysninger efter stk. 2, 1. pkt., eller regler udstedt i medfør
af denne lov ledsages af en erklæring fra en revisor, der er
godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse oplys-
ninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i
erklæringen bekræfte at være uafhængig af den udenlandske
investor.
Stk. 4. Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har
modtaget eller indhentet, herunder i forbindelse med koordi-
nation af screening af udenlandske investeringer i EU efter §
23, stk. 1, kan indgå i undersøgelser efter stk. 1.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
procedurer for ansøgning om tilladelse.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling
af gebyr for administration af reglerne om ansøgning om
tilladelse efter §§ 5 og 7.
§ 9. Finder Erhvervsstyrelsen, at en ansøgning om at er-
hverve en kvalificeret andel efter § 5 eller en ansøgning om
en særlig økonomisk aftale efter § 7 ikke kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
udsteder Erhvervsstyrelsen tilladelse til investeringen eller
aftalen. Tilladelse efter 1. pkt. kan meddeles på nærmere
vilkår, hvis den udenlandske investor har afgivet tilsagn om
vilkår efter § 16.
Stk. 2. Er ansøgningen forelagt for erhvervsministeren ef-
ter § 32, stk. 1, kan ministeren tillade investeringen eller
aftalen efter stk. 1.
Stk. 3. Har en virksomhed omfattet af § 2, stk. 2-4, eller
en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5,
fået tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller en
særlig økonomisk aftale efter stk. 1, og sker der efterfølgen-
de ændringer af, hvem der har kontrol med eller betydelig
37
indflydelse på virksomheden eller enheden, skal virksomhe-
den eller enheden ansøge om ny tilladelse efter §§ 5 eller 7.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en
afgørelse om tilladelse efter stk. 1 i følgende tilfælde:
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildle-
dende oplysninger fra parterne i sagen.
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at søge
om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomheden efter
§ 5, stk. 4.
4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 2.
Stk. 5. Har erhvervsministeren truffet afgørelse om tilla-
delse efter stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen tilsvarende ændre
eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 4.
Stk. 6. I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige
trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
kan erhvervsministeren tilbagekalde en tilladelse efter stk. 1.
7. »Kapitel 2 a
Ansøgning om tilladelse til kontrakter vedrørende etable-
ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
§ 9 a. En kontraktpart skal forud for indgåelse af en
kontrakt med en ordregiver ansøge Erhvervsstyrelsen om
tilladelse til at indgå kontrakten, hvis kontrakten vedrører
etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i
den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i
henhold til lov om projektering og anlæg af en energiø i
Nordsøen.
§ 9 b. Erhvervsministeren kan efter anmodning fra klima-,
energi- og forsyningsministeren beslutte, at alle deltagere
ved et udbud af en kontrakt efter § 9 a, skal ansøge Er-
hvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå kontrakten.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter datoen for indgivelse
af ansøgninger efter stk. 1.«
§ 12. Erhvervsstyrelsen undersøger, om en udenlandsk
direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der er an-
meldt efter §§ 10 eller 11, kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Stk. 2. Senest 60 hverdage efter at Erhvervsstyrelsen har
modtaget en fuldstændig anmeldelse efter §§ 10 eller 11,
meddeler Erhvervsstyrelsen, om den udenlandske direkte
investering eller særlige økonomiske aftale kan godkendes
efter § 13, stk. 1 eller 2, eller skal forelægges erhvervsmini-
steren efter § 32, stk. 1. Fristen kan forlænges yderligere
efter anmodning fra den udenlandske investor.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan afkræve den udenlandske
investor alle oplysninger, som er nødvendige for at vurde-
re, om den påtænkte udenlandske direkte investering eller
særlige økonomiske aftale kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Er-
8. §§ 12 og 13 ophæves.
38
hvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysninger hos den
danske virksomhed med henblik på at verificere oplysninger
fra den udenlandske investor eller indhente oplysninger om
den danske virksomhed eller enhed, der er omfattet af regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 3, herunder om ledelsesstruktur
og forretningsområder. Hvis de krævede oplysninger ikke
udleveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet af en
godkendt revisor efter stk. 5, kan styrelsen meddele den
udenlandske investor, at anmeldelsen ikke kan behandles på
det foreliggende grundlag.
Stk. 4. Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har
modtaget eller indhentet, herunder i forbindelse med koordi-
nering af screening af udenlandske investeringer i EU efter §
23, stk. 1, kan indgå i undersøgelser efter stk. 1.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne
oplysninger efter stk. 3, 1. pkt., eller regler udstedt i medfør
af denne lov ledsages af en erklæring fra en revisor, der er
godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse oplys-
ninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i
erklæringen bekræfte at være uafhængig af den udenlandske
investor.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
procedurer for anmeldelse af udenlandske direkte investerin-
ger og særlige økonomiske aftaler.
Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling
af gebyr for administration af reglerne om anmeldelse efter
§§ 10 eller 11.
§ 13. Finder Erhvervsstyrelsen, at en udenlandsk direkte
investering eller en særlig økonomisk aftale, der er anmeldt
efter §§ 10 eller 11, ikke udgør en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden, godkender Erhvervsstyrel-
sen investeringen eller aftalen.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan godkende den udenlandske
direkte investering eller særlige økonomiske aftale på nær-
mere vilkår, hvis den udenlandske investor har afgivet til-
sagn om vilkår, jf. § 16.
Stk. 3. Er anmeldelsen forelagt for erhvervsministeren ef-
ter § 32, stk. 1, kan ministeren godkende investeringen eller
aftalen efter stk. 1 eller 2.
Stk. 4. Har Erhvervsstyrelsen ikke inden for 60 hverdage
efter tidspunktet for anmeldelsen givet den udenlandske in-
vestor underretning efter § 12, stk. 1, betragtes dette som en
afgørelse om godkendelse af investeringen, medmindre Er-
hvervsstyrelsen har afgivet meddelelse om, at anmeldelsen
ikke kan behandles på det foreliggende grundlag efter § 12,
stk. 3, eller den udenlandske investor har anmodet om en
længere frist efter § 12, stk. 2.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en
godkendelse efter stk. 1 eller 2 i følgende tilfælde:
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildle-
dende oplysninger fra parterne i sagen.
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.
39
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse efter § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 2.
Stk. 6. Har erhvervsministeren truffet afgørelse om god-
kendelse efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen tilsvarende ænd-
re eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 5.
Stk. 7. I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige
trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
kan erhvervsministeren tilbagekalde en godkendelse efter
stk. 1.
§ 14. Får Erhvervsstyrelsen formodning om, at en uden-
landsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der
er omfattet af §§ 10 eller 11, men som ikke er anmeldt til
Erhvervsstyrelsen, kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden, kan styrelsen beslutte at
indlede en undersøgelse i op til 5 år fra investeringens eller
aftalens gennemførelse. § 12, stk. 3-5, og § 13, stk. 1-3,
[… . ]
9. I § 14, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 3-5, og § 13 stk. 1-3,«
til: »§ 14 c, stk. 1, 2, 4 og 5, «.
10. kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Procedurer for ansøgning om tilladelse til udenlandske di-
rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler samt an-
meldelse af udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler
§ 14 a. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Procedurer for ansøgning om tilladelse til udenlandske di-
rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler samt an-
meldelse af udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler
§ 14 a. Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse
til ansøgninger efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller godkendelse
af anmeldelser efter §§ 10 eller 11, hvis ansøgningen om
tilladelse eller anmeldelsen om godkendelse ikke kan udgø-
re en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden. Tilladelse eller godkendelse efter 1. pkt. kan gives på
nærmere vilkår, jf. § 16, stk. 1.
Stk. 2. Er en ansøgning efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller
en anmeldelse efter §§ 10 eller 11 forelagt for erhvervsmini-
steren efter § 32, stk. 1, kan ministeren give tilladelse eller
godkendelse efter stk. 1.
Stk. 3. Tilladelse til ansøgninger efter §§ 9 a eller 9 b,
kan betinges af, at udvalgte underleverandører, der anvendes
til opfyldelse af kontrakten efter, at tilladelsen er udstedt,
skal godkendes, når disse ikke kendes på tidspunktet for en
fuldstændig oplyst ansøgning, jf. § 14 b, stk. 2, 2. pkt., eller
stk. 3, 3. pkt. Den faseopdelte sagsbehandling, samt fristerne
herfor i § 14 b, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse for så
vidt angår godkendelse af underleverandører efter 1. pkt.
40
Stk. 4. Forpligtelsen til at ansøge om godkendelse efter
stk. 3 påhviler den kontraktpart eller deltager, der har opnået
en betinget tilladelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2.
§ 14 b. Erhvervsstyrelsen undersøger ud fra en faseopdelt
sagsbehandling om det ansøgte eller anmeldte i henhold til
denne lov kan udgøre en trussel mod den nationale sikker-
hed eller offentlige orden.
Stk. 2. Fase 1 indledes på baggrund af ansøgning om
tilladelse efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller anmeldelse om
godkendelse efter §§ 10 eller 11. Erhvervsstyrelsen medde-
ler ansøger eller anmelder, når ansøgningen er fuldstændig
oplyst med henblik på fase 1-screening. Fase 1-screeningen
kan afsluttes med en afgørelse om tilladelse eller godkendel-
se efter § 14 a, stk. 1, eller ved at sagen overgår til fase
2-screening efter stk. 3 og 4.
Stk. 3. Kan det ansøgte eller anmeldte ikke tillades eller
godkendes efter stk. 2, indledes en fase 2-screening. Er-
hvervsstyrelsen kan anmode ansøger eller anmelder om
supplerende oplysninger til brug for fase 2-screeningen. Er-
hvervsstyrelsen meddeler ansøger eller anmelder, når ansøg-
ningen eller anmeldelsen er fuldstændig oplyst med henblik
på fase 2-screening.
Stk. 4. Fase 2-screeningen efter stk. 3, kan afsluttes med
en afgørelse efter § 14 a, stk. 1, 1. pkt., en meddelelse fra
Erhvervsstyrelsen om at indlede forhandlinger med ansøger
eller anmelder om vilkår efter § 16, stk. 1, eller at ansøgnin-
gen eller anmeldelsen skal forelægges for erhvervsministe-
ren efter § 32, stk. 1.
Stk. 5. Fase 1 skal være afsluttet senest 45 kalenderdage
efter Erhvervsstyrelsens meddelelse til ansøger eller anmel-
der om, at ansøgningen eller anmeldelsen er fuldstændig, jf.
stk. 2, 2. pkt.
Stk. 6. Fase 2 skal være afsluttet senest 125 kalenderdage
efter Erhvervsstyrelsens meddelelse til ansøger eller anmel-
der om, at fase 2-screening indledes, jf. stk. 3, 3 pkt. I de
tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen anmoder ansøger eller an-
melder om supplerende oplysninger efter stk. 3, 2. pkt., reg-
nes de 125 kalenderdage fra Erhvervsstyrelsens meddelelse
til ansøger eller anmelder om, at de supplerende oplysninger
er fuldstændige.
14 c. Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger fra an-
søger eller anmelder, som er nødvendige for at vurdere, om
det ansøgte eller anmeldte kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Hvis
de krævede oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen
eller ikke er bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 5,
kan styrelsen meddele ansøger eller anmelder, at ansøgnin-
gen eller anmeldelsen ikke kan behandles på det foreliggen-
de grundlag.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysnin-
ger hos relevante parter, herunder fra den danske virksom-
hed eller enhed, der er omfattet af regler fastsat i medfør af
§ 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verificere oplysninger
41
fra ansøger eller anmelder eller indhente oplysninger om den
danske virksomhed eller enhed, herunder om ledelsesstruk-
tur og forretningsområder.
Stk. 3. Ved ansøgning om tilladelse efter §§ 9 a og 9 b
kan Erhvervsstyrelsen kræve oplysninger om navn, kontakt-
oplysninger og juridisk repræsentant for underleverandører,
der forventes anvendt til opfyldelse af kontrakten.
Stk. 4. Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har
modtaget eller indhentet, kan indgå i undersøgelser efter §
14 b, stk. 2-4, herunder oplysninger modtaget i forbindelse
med koordinering af screening af udenlandske investeringer
i EU efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening
af udenlandske direkte investeringer i Unionen med senere
ændringer, jf. § 23, stk. 1.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne
oplysninger efter stk. 1 og 3, eller regler udstedt i medfør
af denne lov ledsages af en erklæring fra en revisor, der
er godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse op-
lysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal
i erklæringen bekræfte at være uafhængig af ansøger eller
anmelder.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
procedurer for ansøgning og anmeldelse.
Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling
af gebyr for administrationen af reglerne om tilladelse eller
anmeldelse efter loven.
§ 14 d. Har en virksomhed omfattet af § 2, stk. 2-4, eller
en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5,
fået tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller en
særlig økonomisk aftale efter § 14 a, stk. 1 og 2, og sker der
efterfølgende ændringer af, hvem der har kontrol med eller
betydelig indflydelse på virksomheden eller enheden, skal
virksomheden eller enheden have en ny tilladelse.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en
afgørelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2, i følgende tilfælde:
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildle-
dende oplysninger fra parterne i sagen.
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte eller fast-
satte vilkår.
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-
ge om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomheden
efter § 5, stk. 4.
4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 2.
5) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-
ge om godkendelse af underleverandører, der tilføjes efter, at
tilladelsen er udstedt, jf. § 14 a, stk. 4.
Stk. 3. I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige
trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
kan erhvervsministeren tilbagekalde en tilladelse eller en
godkendelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2.«
42
Kapitel 5
Tilsagn om vilkår for gennemførelse af investeringer (af-
talte vilkår)
11. I overskriften til kapitel 5 udgår »for gennemførelse af
investeringer«.
§ 20. Erhvervsstyrelsen kan nedlægge et midlertidigt for-
bud mod gennemførelsen af en udenlandsk direkte investe-
ring eller særlig økonomisk aftale, der er anmeldt efter §§ 10
eller 11, men ikke endeligt gennemført, indtil Erhvervssty-
relsen har truffet en afgørelse efter § 13, stk. 1 eller 2. Dette
gælder dog ikke, hvis fristen i § 13, stk. 4, er overskredet.
Stk. 2. ---
12. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 13, stk. 1 eller 2« til: »§
14 a, stk. 1.«.
13. § 20, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 29. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
erklæringer fra godkendte revisorer efter stk. 2, § 8, stk. 3, §
12, stk. 5, [… . ]
14. I § 29, stk. 3, ændres »§ 8, stk. 3, § 12, stk. 5,« til: »§ 14
b, stk. 5«.
§ 31. ---
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan endvidere give påbud om
afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10 eller 11
i følgende tilfælde:
1) ---
2) En investering eller aftale bliver i strid med en tilbage-
kaldelse efter § 9, stk. 4-6, eller § 13, stk. 5-7, ikke afviklet.
2-3) ---
Stk. 3. ---
15. I § 31, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 4-6, eller § 13, stk.
5-7« til: »§ 14 d, stk. 2 eller 3«.
§ 32. ---
Stk. 2. [… . ] På baggrund af forhandlingerne træffer er-
hvervsministeren afgørelse om følgende:
1) Tilladelse efter § 9, stk. 2, til en ansøgning om en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale
efter §§ 5 eller 7 eller godkendelse efter § 13, stk. 3, af en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale
anmeldt efter §§ 10 eller 11.
2-4) ---
Stk. 3-4. ---
16. I § 32, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 9, stk. 2,« til: »§ 14 a, stk.
2,« og »§ 13, stk. 3,« til: »§ 14 a, stk. 2,«.
§ 38. ---
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen og erhvervsministeren kan uan-
set reglerne om partens aktindsigt i forvaltningsloven efter
høring af relevante myndigheder bestemme, at oplysninger,
der er indgået i en afgørelse efter § 9, stk. 1, 2 eller 4-6, §
13, § 17, stk. 1, §§ 18 eller 19, § 20, stk. 1, og § 31, ikke
kan videregives til de parter, som afgørelsen angår, når dette
er nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed eller
offentlige orden.
17. I § 38, stk. 2, ændres »er indgået i en afgørelse« til:
»indgår i en afgørelsessag«.
18. I § 38, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 1, 2 eller 4-6, § 13,« til:
»§ 14 a, stk. 1 eller 2, § 14 d, stk. 2 eller 3,«.
§ 41. Søgsmål til prøvelse af [… . ]
Stk. 2. Søgsmål til prøvelse af [… . ]
Stk. 3. ---
19. I § 41, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, indsættes efter »prøvelse
af«: »afslag,«.
43
§ 2
I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lovbekendtgørelse nr.
593 af 2. juni 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 884 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse ved håndhævel-
sen af
1) udbudsloven og regler udstedt i medfør af denne lov, jf.
dog stk. 4,
2) EU-retten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter
og kontrakter inden for forsyningsvirksomhed (EU-udbuds-
reglerne) og
3) lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssekto-
ren.
Stk. 3-4. ---
1. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »(EU-udbudsreglerne) og« til:
»(EU-udbudsreglerne),«.
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande, som
er udstedt i medfør af traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde, og som vedrører indgåelse af offentlige
kontrakter, og«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
3. Efter § 25 b indsættes:
»Kapitel 6 b
Bemyndigelsesbestemmelse vedrørende administration af
EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende
offentlige kontrakter
§ 25 c. Erhvervsministeren kan fastsætte regler med hen-
blik på administrationen af EU’s økonomiske sanktioner
over for tredjelande, som er udstedt i medfør af traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde i forhold til of-
fentlige kontrakter, herunder håndhævelse af sanktionerne.«
44