Skriftlig fremsættelse (3. maj 2023)
Tilhører sager:
Aktører:
CQ2547
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l126/20222_l126_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (3. maj 2023) Erhvervsministeren (Morten Bødskov): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. (Justering af likviditetslåneordningen) (Lovforslag nr. L 126) Lovforslaget indgår som en del af justeringen af indefry- sningsordningen. Indefrysningsordningen medfører, at hus- stande og virksomheder kan få indefrosset den del af deres energiregning, der ligger over nogle fastsatte lofter og på den måde udjævne deres udgifter forbundet med energi. For- målet med justeringen af indefrysningsordningen er at un- derstøtte en effektiv administration af ordningen, ensrette vilkårene for ordningens brugere, og endelig modvirke ge- byrstigninger for husstande og virksomheder i forbindelse med ordningen. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den politiske aftale om Serviceeftersyn og omlægning af indefrysningsordningen af den 29. marts 2023. Lovforslaget skal understøtte, at husstande og virksomhe- der så vidt muligt friholdes fra gebyrstigninger ved etable- ringen af en tilskudspulje med henblik på at yde tilskud til at dække energivirksomhedernes allerede afholdte omkostnin- ger ved implementering og administration af indefrysnings- ordningen. Endvidere skal lovforslaget tydeliggøre, at Erhvervssty- relsen overtager fordringer fra energivirksomheder, herunder ved konkurs og anden ophør, samt at rentefordringer ikke forældes, så længe de er under opkrævning hos Erhvervs- styrelsen, på linje med hovedfordringerne på de indefrosne beløb. Dertil skal lovforslaget lette den administrative byrde for energivirksomheder ved at undtage dem fra kvartalsvi- se indberetninger til Skatteforvaltningen for deres kunder i indefrysningsordningen. Energivirksomhederne skal fortsat foretage de årlige indberetninger. Endelig skal lovforslaget understøtte Erhvervsstyrelsens muligheder for at føre kontrol med de energivirksomheder, der modtager tilskud og likviditetslån mv. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023, dog således at lovens § 1, nr. 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og med tilbagevirkende kraft for energivirksomhedernes indberetning fra og med indbe- retningen vedrørende første kvartal 2023. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 126 Folketinget 2022-23 (2. samling) Erhvervsmin., Erhversstyrelsen, j.nr. 2023-1114 CQ002547