Fremsat den 3. maj 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 3. maj 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med
indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive
virksomheder m.v.
(Justering af likviditetslåneordningen)
§ 1
I lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån
m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje
energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Loven har endelig til formål at give tilskud til
energivirksomheders implementerings- og administrations-
omkostninger som følge af indefrysning ydet i henhold til
lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.«
2. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter
reglerne i dette kapitel, må ikke sælge eller på anden må-
de overdrage fordringen på likviditetslånet til andre. Energi-
virksomheder må ikke sælge eller på anden måde overdrage
fordringen på indefrosne krav mod deres kunder til andre
end Erhvervsstyrelsen, jf. § 4. Fordringerne kan ikke gøres
til genstand for retsforfølgning. Ved energivirksomhedens
konkurs, frivillige likvidation eller øvrige ophør overgår
samtlige fordringer på indefrosne krav mod dens kunder til
Erhvervsstyrelsen uden om boet.«
3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I tilfælde af energivirksomhedens konkurs vil
Erhvervsstyrelsen kunne søge dækning for en eventuel dif-
ference mellem de likviditetslån, energivirksomheden har
optaget, og den faktisk ydede indefrysning til dens kunder, i
konkursboet efter reglerne i konkursloven.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
4 Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:
Ȥ 3 a. Energivirksomheder er ikke omfattet af renteind-
beretningspligten i 2023 og 2024, jf. skatteindberetningslo-
vens § 15, for så vidt angår den indefrysning, de yder deres
kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje
energiregninger.«
5. Efter Kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Tilskud til energivirksomheders implementerings- og
administrationsomkostninger
§ 7 a. Energivirksomheder kan inden for de bevillinger,
der afsættes på Finansloven, opnå et tilskud til dækning af
de faktiske omkostninger, som er forbundet med implemen-
teringen og administrationen af ordningen i medfør af lov
om en indefrysningsordning for høje energiregninger.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
tilskuddets størrelse og om de betingelser, som en energi-
virksomhed skal opfylde for at modtage tilskud efter dette
kapitel, herunder om ansøgning, om dokumentation for de
faktiske omkostninger relateret til it-udvikling og anden
nødvendig bistand mv. i forbindelse med implementering
og administration af indefrysningsordningen, samt hvornår
energivirksomheden senest skal have forpligtet sig til at af-
holde de pågældende omkostninger.«
6. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Renter af krav efter 1. pkt. forældes ikke, så længe kra-
vet tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af
restanceinddrivelsesmyndigheden.«
7. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2023-1114
CQ002546
»Renter af krav efter 1. pkt. forældes ikke, så længe kra-
vet er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu
ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.«
8. § 14 affattes således:
»§ 14. Erhvervsstyrelsen kan af egen drift udtage ansøg-
ninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og
sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt li-
kviditetslån set i forhold til energivirksomhedens eller den
energiintensive virksomheds størrelse og omsætning.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøvekontrol
og risikobaseret kontrol med de udbetalte likviditetslån til
energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. ka-
pitel 2 og 3, samt tilskud til boligforeninger m.v., jf. kapitel
4.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen
efter stk. 1 og 2 pålægge enhver, der udtages til kontrol, at
udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug
herfor. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen
pålægge energivirksomheden, den energiintensive virksom-
hed eller boligforeningen m.v. revisorbistand.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente
oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skat-
teforvaltningen, til brug for kontrollen efter stk. 1 og 2, jf.
lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. stk. 1 og
2, indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behand-
ling af data fra Energinets datahub, jf. § 28, stk. 1, nr. 7, i
lov om elforsyning.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. stk. 1 og
2, indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behand-
ling af data fra Evida.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3, træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 3, har virkning fra og med indberet-
ningen vedrørende første kvartal 2023
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3-5 i lov om
likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning
for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder
m.v., jf. lov nr. 1400 af 10. oktober 2022, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør
af § 3, stk. 4-6 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse
med indefrysningsordning for høje energiregninger og til
energiintensive virksomheder m.v.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Pulje til administrative omkostninger ved indefrysningsordningen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Erhvervsstyrelsens eneret til overtagelse af fordringer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Undtagelse fra skatteindberetningslovens § 15
2.3.1 Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Forældelse af rentefordringer m.v.
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Styrkelse af Erhvervsstyrelsens kontrolbeføjelser
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 23. september 2022 indgik den daværende regering
(Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Ra-
dikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne aftale
om Vinterhjælp.
Som led i udmøntningen af den politiske aftale blev der
ved lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 etableret en indefry-
sningsordning for høje energiregninger. Loven blev supple-
ret af lov nr. 1400 af 10. oktober 2022, som etablerede en
likviditetsstøtteordning for energivirksomheder og energiin-
tensive virksomheder i forbindelse med indefrysningsord-
ningen for høje energiregninger. Likviditetsstøtteordningen
administreres af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med energi-
virksomhederne.
Erhvervsstyrelsens opgave er blandt andet at udbetale li-
kviditetsstøtte i form af lån til energivirksomhederne og i
samarbejde med energivirksomhederne, at udarbejde vejled-
ningsmateriale, som skal gøre det nemmere for både hus-
stande og virksomheder at benytte ordningen. Erhvervssty-
relsen fører desuden kontrol og tilsyn med, at de ydede lån
bliver anvendt som forudsat i ordningen.
Som følge af at energipriserne har været faldende, siden
ordningen blev etableret, er der færre husstande og virksom-
heder end forventet, der har benyttet sig af ordningen. På
den baggrund indgik regeringen og de øvrige aftalepartier
den 29. marts 2023 aftale om Serviceeftersyn og omlægning
af Indefrysningsordningen. Som opfølgning på aftalen fore-
slås det i dette lovforslag at omlægge likviditetsstøtteord-
ningen på en række punkter. Formålet er at understøtte en
effektiv administration af ordningen, ensrette vilkårene for
de husstande og virksomheder, der er tilmeldt ordningen, og
endelig friholde husstande og virksomheder fra yderligere
gebyrer i forbindelse med ordningen.
Justeringerne vedrører primært kontrolområdet, men også
reglerne vedrørende overtagelse af fordringer fra konkurs-
ramte energivirksomheder samt ensretning af forældelsesfri-
ster for renter og øvrige dele af fordringer, der overtages af
Erhvervsstyrelsen. Endelig indeholder lovforslaget hjemmel
til en tilskudsordning til dækning af energivirksomheders
implementerings- og administrationsomkostninger som føl-
ge af henstand ydet i henhold til lov om en indefrysnings-
ordning for høje energiregninger.
3
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Pulje til administrative omkostninger ved indefry-
sningsordningen
2.1.1. Gældende ret
Med Aftale om Vinterhjælp af 23. september 2022, blev
det besluttet, at energivirksomhederne kunne få dækket
deres administrative omkostninger ved indefrysningsordnin-
gen gennem opkrævning af gebyrer fra kunderne i ordnin-
gen. Fjernvarmeselskaberne kan endvidere vælge at anse
omkostningerne ved administrationen af ordningen som en
nødvendig omkostning, hvormed alle fjernvarmeselskabets
kunder kommer til at betale for administrationsomkostnin-
gerne, selvom de ikke nødvendigvis gør brug af indefry-
sningsordningen.
I medfør af bekendtgørelse nr. 1426 af 31. oktober 2022,
kunne små varmeforsyningsvirksomheder opnå tilskud til
deres implementeringsomkostninger forbindelse med inde-
frysningsordningen for høje energiregninger. Andre energi-
virksomheder kunne i medfør af bekendtgørelse nr. 1427 af
31. oktober 2022 ansøge om likviditetslån til dækning af
deres implementeringsomkostninger i forbindelse med ord-
ningen. Der kan derimod ikke ydes tilskud eller likviditets-
lån til energivirksomhedernes omkostninger forbundet med
administrationen af ordningen.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
På nuværende tidspunkt anvendes indefrysningsordningen
af langt færre kunder end forventet, men energivirksomhe-
dernes udgifter til implementering af ordningen er i en vis
udstrækning uafhængig af aktivitetsniveauet på grund af op-
startsinvesteringer hos energivirksomhederne, herunder til
udarbejdelse af de nødvendige IT-løsninger til administra-
tion af ordningen. Den lavere anvendelse af indefrysnings-
ordningen kan bl.a. forklares ved det betydelige fald i ener-
gipriserne i forhold til august og september 2022, hvor pris-
erne var på deres højeste.
Den 29. marts 2023 indgik regeringen og de øvrige afta-
lepartier Aftale om Serviceeftersyn og omlægning af Inde-
frysningsordningen. Med henblik på at forebygge gebyrstig-
ninger for energivirksomhedernes kunder blev det i aftalen
besluttet at etablere en tilskudspulje på 80 mio. kr., til dæk-
ning af energivirksomhedernes til omkostninger forbundet
med indefrysningsordningen, der ikke er dækket på anden
vis, herunder ved administrationsgebyrer.
Det foreslås på den baggrund at tilvejebringe det nødven-
dige hjemmelsgrundlag for en generel tilskudspulje til ener-
givirksomhedernes implementerings- og administrationsom-
kostninger forbundet med indefrysningsordningen for høje
energiregninger.
Der lægges op til, at tilskud skal kunne søges af de ener-
givirksomheder, der er omfattet af lov om en indefrysnings-
ordning for høje energiregninger og dermed har været for-
pligtet til at yde henstand til deres kunder. Det forudsættes
i den forbindelse, at erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om, at energivirksomhederne, i forbindelse med an-
søgningen om tilskud, vil skulle dokumentere deres omkost-
ninger relateret til it-udvikling og anden nødvendig bistand
mv. i forbindelse deres implementering og administration af
indefrysningsordningen. Disse omkostninger vil kunne være
afholdt internt i energivirksomheden eller være omkostnin-
ger afholdt til en ekstern part. Energivirksomhederne skal
endvidere gøre rede for deres indtægter i form af gebyrer fra
de kunder, der har tilmeldt sig indefrysningsordningen.
Det foreslås, at der kun ydes tilskud til faktiske omkost-
ninger, der dokumentérbart allerede er disponeret inden den
27. marts 2023 og ikke er dækket på anden vis fx gennem
administrationsgebyrer opkrævet af kunder tilmeldt indefry-
sningsordningen. Det betyder, at de fjernvarmevirksomhe-
der, der tidligere har modtaget tilskud, ikke kan få dækket
de samme omkostninger to gange, men kan få yderligere
tilskud til at dække yderligere omkostninger. Erhvervsmini-
steren bemyndiges med forslaget til at fastsætte nærmere
regler herom.
Etableringen af tilskudsordningen kræver statsstøttegod-
kendelse fra Europa-Kommissionen, da der med tilskuddene
ydes støtte til energivirksomhederne.
2.2. Erhvervsstyrelsens eneret til overtagelse af fordrin-
ger
2.2.1. Gældende ret
Af § 3, stk. 2, i lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likvi-
ditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for hø-
je energiregninger og til energiintensive virksomheder mv.
fremgår det, at energivirksomheder, der opnår likviditetslån
efter reglerne i det relevante kapitel, ikke må sælge eller på
anden måde overdrage kravet til andre end Erhvervsstyrel-
sen. Fordringen kan ej heller gøres til genstand for retsfor-
følgning.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsens 1. pkt.,
jf. lovforslag L 213 af 28. september 2022, at den foreslåede
bestemmelse indebærer, at energivirksomhederne afskæres
fra at overdrage deres fordring til andre. Ved at afskære ad-
gangen til at overdrage fordringen forenkles administratio-
nen af låneordningen og risikoen for fejlagtige udbetalinger
reduceres. Afskæringen af overdragelse af kravet til andre
indebærer ikke, at staten ikke må købe fordringerne, hvis
husstanden og virksomheden ikke betaler beløbet til energi-
virksomheden.
Af betænkningen over lovforslaget, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg B, L 213 som afgivet den 28. september
2022, side 2, følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at
§ 3, stk. 2, 1. pkt., bl.a. kan blive relevant, i tilfælde af at en
energivirksomhed går konkurs.
Samtidig fremgår det, at fordringen dermed ikke vil kun-
ne indgå i energivirksomhedens konkursbo, hvis energivirk-
somheden måtte blive taget under konkursbehandling efter
bevillingen af likviditetslånet, og at fordringen derved ikke
bliver en del af konkursboets fordringsmasse.
4
Formålet med lovforslagets bestemmelse vedrørende
overdragelse af fordringer til Erhvervsstyrelsen var således
at sikre, fordringerne på indefrosne energiregninger ikke
ville indgå i energivirksomhedens konkursbo, men at de i
stedet blev overdraget til Erhvervsstyrelsen ved energivirk-
somhedens eventuelle konkurs.
Af lovens ordlyd i § 3, stk. 2, fremgår det imidlertid, at
den fordring, der overtages af Erhvervsstyrelsen, fx ved en
evt. konkurs, og ikke indgår i fordringsmassen, er styrelsens
fordring på likviditetslånet.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Som det fremgår af pkt. 2.2.1 er bemærkningerne til §
3, stk. 2, 1. pkt. i Betænkning over forslag til lov om
likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning
for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder
m.v. tydelige om, at den eventuelle fordring, som en energi-
virksomhed måtte have på sin kunde som følge af henstand
med betalingen, i tilfælde af energivirksomhedens konkurs
skal overdragestil Erhvervsstyrelsen og ikke indgå i energi-
virksomhedens fordringsmasse.
Af ordlyden i § 3, stk. 2, fremgår det imidlertid, at be-
stemmelsen vedrører styrelsens fordring på likviditetslånet.
Der er således diskrepans mellem bestemmelsens ordlyd
og bemærkninger. Der er dog ingen tvivl om, at intentionen
med bestemmelsen har været, som det fremgår af bemærk-
ningerne.
Det foreslås på den baggrund at justere lovens § 3, stk.
2, så der ikke længere er diskrepans mellem ordlyd og
bemærkninger, og det bliver tydeligt, at Erhvervsstyrelsen
overtager energivirksomhedens fordringer på den indefrys-
ning, som virksomheden har ydet sine kunder i medfør af
lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger,
uden om boet i tilfælde af energivirksomhedens konkurs.
Det bemærkes, at der ikke for nuværende har været tilfæl-
de, hvor bestemmelsen har været bragt i anvendelse. Den
foreslåede ændring foretages for at imødegå situationer,
hvor bestemmelsen kan blive relevant fremover.
Samtidig foreslås det, at Erhvervsstyrelsen af hensyn til
skadesløsholdelse af energivirksomhederne overtager samt-
lige fordringer på evt. indefrosne beløb fra energivirksomhe-
den i tilfælde af dennes ophør i øvrigt, navnlig som følge
af frivillig likvidation eller fusion mv. Erhvervsstyrelsen
indtræder dermed som kreditor for samtlige fordringer mod
den konkursramte energivirksomheds kunder vedrørende in-
defrysning ydet i medfør af indefrysningsordningen for høje
energiregninger i stedet for energivirksomheden eller boet
efter denne.
Kunderne kan derefter alene betale med frigørende virk-
ning til Erhvervsstyrelsen eller efter dennes anvisninger. Un-
derretning af kunderne sker efter anvisning i den af Er-
hvervsministeren udstedte bekendtgørelse. Håndteringen af
eventuelle omtvistede fordringer reguleres ligeledes i be-
kendtgørelsen, jf. § 4, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i
forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregnin-
ger og til energiintensive virksomheder m.v. Bemyndigelsen
er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1427 af 31. oktober
2022 om likviditetslån mv. til energivirksomheder ved inde-
frysning af høje energiregninger for husstande, virksomhe-
der mv.
Fordringer vil dog ikke blive overtaget ved oversendel-
se til tvangsopløsning, da tvangsopløsning enten vil ende
i likvidation, formløs opløsning eller konkurs, medmindre
virksomhedens drift genoptages.
Det er forventningen, at den foreslåede ordning også vil
være hensigtsmæssig for energivirksomhedens øvrige kre-
ditorer, idet Erhvervsstyrelsen ikke anmelder krav på den
del af likviditetslånet, som svarer til kundernes indefrysning
i medfør af indefrysningsordningen for høje energiregninger,
i konkursboet, jf. bekendtgørelse om likviditetslån mv. til
energivirksomheder ved indefrysning af høje energiregnin-
ger for husstande, virksomheder mv.
2.3. Undtagelse fra skatteindberetningslovens § 15
2.3.1 Gældende ret
Skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., indeholder
en pligt for den, der som led i sin virksomhed, yder eller
formidler lån, til årligt at indberette herom til Skatteforvalt-
ningen. Energivirksomheder, der yder indefrysningslån til
deres kunder, er omfattet af indberetningspligten.
Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om skatteindberet-
ning m.v. skal indberetningspligtige efter bl.a. skatteindbe-
retningslovens § 13 registrere sig som indberetningspligti-
ge. Det sker hos Erhvervsstyrelsen via virk.dk.
Efter skatteindberetningslovens § 15 skal de indberet-
ningspligtige efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 1.
pkt., herunder energivirksomhederne, tillige foretage kvar-
talsvis indberetning om lånene. Pligten omfatter alene lånta-
gere, der er fysiske personer med et cpr-nr. Indberetningen
skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter udløbet af
kvartalet.
Den kvartalsvise indberetning skal omfatte oplysninger
om låntagerens identitet og de samlede renter samt reserve-
fonds- og administrationsbidrag, som er ydet, tilskrevet eller
opkrævet i kvartalet. Endvidere skal indberetninger indehol-
de oplysning om bl.a. datoen for ydelsen af lån og datoen
for eventuelt ophør af lånet. Der skal ikke indberettes for det
sidste kvartal i kalenderåret.
Der skal indberettes, selvom der ikke er renter m.v. at
indberette om. I så fald skal renten indberettes til nul kr.
Formålet med den kvartalsmæssige indberetningspligt er
primært at sikre korrekt registrering af renter på låntagerens
forskudsopgørelse. Derudover forudsættes de indberettede
renter siden 1. januar 2023 samtidig udstillet overfor fx
banker og leasingselskaber ifm. deres kreditvurderingsfor-
pligtelser.
I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 1424 af 31. oktober
2022 om ikrafttræden af lov om en indefrysningsordning
for høje energiregninger, har el- og gasvirksomhederne har
været omfattet af indefrysningsordningen fra den 1. novem-
5
ber 2022, og de virksomheder, der har ydet indefrysning i
2022, har foretaget årsindberetning for 2022 eller er i dialog
med Skattestyrelsen om indberetningen. I henhold til § 3 i
bekendtgørelse nr. 1424 af 31. oktober 2022 om ikrafttræden
af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger,
blev fjernvarmevirksomhederne først omfattet af ordningen
d. 1. januar 2023 og skal derfor ikke indberette for 2022. Al-
le energivirksomheder, der har ydet indefrysningslån, skulle
foretage den første kvartalsvise indberetning for første kvar-
tal 2023 senest d. 28. april 2023.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1428 af 31. oktober 2022
om en indefrysningsordning for høje energiregninger for
husstande og virksomheder, at renter i indefrysningsperio-
den og det efterfølgende afdragsfri år tilskrives bagudret-
tet og som minimum ved udgangen af henholdsvis indefry-
sningsperioden og det afdragsfri år.
Kunder tilmeldt indefrysningsordningen, som anvender
forfaldsprincippet, har først fradrag for renteudgifter, når
disse renter forfalder. Det gælder f.eks. private forbruge-
re. Derimod anvender f.eks. virksomheder som hovedregel
det såkaldte periodiseringsprincip, hvor de har fradrag for
årets påløbne renter. Det betyder, at energivirksomhederne
som hovedregel skal indberette 0 kr. i rente til den kvartals-
vise indberetning for 2023 og 2024. Energivirksomheder-
ne skal således som udgangspunkt indberette lånenummer,
CPR-nr. på låntager og rentebeløb på 0 kr. En undtagelse
hertil er dog de situationer, hvor kunden vælger at indfri sin
gæld i den afdragsfri periode.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Den kvartalsvise indberetningspligt udgør en administra-
tiv byrde for de energivirksomheder, hvis kunder gør brug
af indefrysningsordningen for høje energiregninger. Det be-
mærkes i den forbindelse, at langt hovedparten af energi-
virksomhederne ikke har forudgående erfaring med indbe-
retning af lån til skattemyndighederne.
Det foreslås derfor, at der i lov om likviditetslån m.v. i
forbindelse med indefrysningsordningen for høje energireg-
ninger og til energiintensive virksomheder m.v. indføres en
bestemmelse, som undtager energivirksomhederne fra den
kvartalsvise indberetningspligt, jf. skatteindberetningslovens
§ 15, i 2023 og 2024. Dette betyder, at der ikke skal foreta-
ges kvartalsvise indberetninger om indfrysningslån i 2023
og 2024, selvom lånet er indfriet i perioden. Den årlige
indberetningspligt, jf. skatteindberetningslovens § 13, fast-
holdes dog uændret.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at den foreslåede
løsning vil sikre en hensigtsmæssig balance mellem hensy-
net skatteindberetningslovens formål på den ene side og
hensynet til energivirksomhederne på den anden.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at forslaget vil have
ingen eller meget begrænsede konsekvenser i forhold til
korrekt registrering af renter på de automatisk genererede
forskudsopgørelser. Dette skyldes, at der kun undtagelses-
vis vil være fradragsberettigede renter på indefrysningslån
i 2023 og 2024, der som følge af den foreslåede fritagelse
for energivirksomheder for kvartalsvis indberetning ikke au-
tomatisk kan medtages på forskudsopgørelsen. Desuden kan
kunden til enhver tid selv rette sin forskudsopgørelse, så
forfaldne renter indgår i forskudsopgørelsen. Endvidere kan
energivirksomheden i forbindelse med indfrielsen vejlede
kunden herom eller henvise denne til Skattestyrelsen.
Forslaget har ingen konsekvenser i forhold til korrekt
skatteansættelse, da de kvartalsvise oplysninger ikke anven-
des til brug for årsopgørelsen. Forfaldne renter vedrørende
straksindfriede lån vil blive indberettet til årsopgørelsen ved
den efterfølgende årsindberetning. Borgere skal derfor ikke
foretage sig noget.
Banker og leasingselskaber, der anvender de kvartalsvise
indberetninger om lån til brug for deres kreditværdigheds-
vurdering, vil ikke kunne se, om kunden har et indefry-
sningslån via de kvartalsvise indberetninger. Det vil først
fremgå, når der er foretaget en årsindberetning for 2023
eller 2024. Har en kunde fx fået indfrosset energiregninger
i juni 2023, vil banken eller leasingselskabet først kunne se
det i februar 2024 via årsindberetningen for 2023. Kunden
vil dermed som udgangspunkt selv skulle oplyse banken
eller leasingselskabet om lånet i forbindelse med kreditvær-
dighedsvurderingen.
Det foreslås, at fritagelsen for indberetning efter skatte-
indberetningslovens § 15, skal træde i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende og have virkning allerede fra
og med indberetningen vedrørende første kvartal 2023, hvor
indberetningsfristen udløb den 28. april 2023. Det bemær-
kes, at der udelukkende er tale om begunstigende lovgivning
på dette område.
Med ikrafttrædelse dagen efter bekendtgørelse i Lovtiden-
de, vil Skattestyrelsen dermed allerede fra dette ikrafttræ-
delsestidspunkt kunne undlade at håndhæve den gældende
indberetningspligt vedrørende første kvartal 2023.
2.4. Forældelse af rentefordringer m.v.
2.4.1. Gældende ret
Af § 11 i lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likvidi-
tetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for hø-
je energiregninger og til energiintensive virksomheder mv.
fremgår det, at en fordring bestående af et indefrosset beløb
ikke forældes, så længe den tilhører Erhvervsstyrelsen og
endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndighe-
den. Endvidere fremgår det, at en fordring på tilbagebetaling
af likviditetslån ydet til en energivirksomhed eller en ener-
giintensiv virksomhed heller ikke forældes, så længe den er
under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er
modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Der fremgår ikke noget af bestemmelsen om de tilknytte-
de rentefordringer, som er særskilte fordringer og ikke en
del af hovedfordringen.
6
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Renter af de ovennævnte fordringer er med den eksister-
ende formulering ikke omfattet af de særlige forældelsesreg-
ler, da hovedfordring og rentefordring anses som særskilte
fordringer. Det bør derfor eksplicit fremgå af loven, at
ej heller rentefordringer forældes, så længe de er under
opkrævning hos Erhvervsstyrelsen. Der bliver dermed over-
ensstemmelse mellem forældelsesreglerne for hoved- og
rentefordringer.
2.5. Styrkelse af Erhvervsstyrelsens kontrolbeføjelser
2.5.1. Gældende ret på området
Efter § 14, stk. 5 i lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om
likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning
for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder
m.v., kan Erhvervsstyrelsen af egen drift udtage ansøgninger
om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og sagsbe-
handling, herunder hvor der ansøges om et højt likviditets-
lån set i forhold til energivirksomhedens og den energiinten-
sive virksomheds størrelse og omsætning. I forbindelse med
den udvidede kontrol kan Erhvervsstyrelsen pålægge ener-
givirksomheden, den energiintensive virksomhed eller bolig-
foreningen m.v. revisorbistand. Endvidere kan styrelsen i
medfør af § 14, stk. 6, pålægge de ansøgere, som udtages til
udvidet kontrol i medfør af stk. 5, at udlevere supplerende
oplysninger og dokumentation til brug for behandlingen af
ansøgningen. Styrelsen har dog ikke tilsvarende beføjelser i
forbindelse med den løbende stikprøvevise og risikobasere-
de kontrol efter § 14, stk. 1.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelser, som
pålægger modtagerne af likviditetslån løbende at afstem-
me disse over for Erhvervsstyrelsen. For at understøtte Er-
hvervsstyrelsens lovbestemte kontrolopgaver i forhold til
modtagerne af likviditetslån og tilskud foreslås det, at ty-
deliggøre styrelsens beføjelser til at pålægge ansøgere og
modtagere af likviditetslån og tilskud at udlevere supple-
rende oplysninger og dokumentation - også efter, at lånet
eller tilskuddet er bevilget og udbetalt til ansøgeren. Den
foreslåede ændring vil bl.a. give Erhvervsstyrelsen mulighed
for at kræve supplerende dokumentation for de oplysninger,
som energivirksomheden eller den energiintensive virksom-
hed afgiver i forbindelse med den løbende afstemning af
det udbetalte likviditetslån. Af hensyn til systematikken i
bestemmelsen foreslås det, at § 14 nyaffattes i sin helhed.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Loven indebærer negative økonomiske konsekvenser for
staten i form af udgifter på 80,0 mio. kr. i 2023 til etable-
ring af en tilskudspulje til energivirksomhedernes allerede
afholdte udgifter til implementering og administration af
indefrysningsordningen. Udgifterne finansieres af de på Fi-
nanslovens § 35., Generelle reserver, opførte midler.
Forslaget vurderes derudover ikke i øvrigt at medføre
økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Even-
tuelle øvrige omkostninger forbundet med forslaget er om-
fattet af rammerne i den eksisterende lovgivning for indefry-
sningsordningen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget giver energivirksomhederne mulighed for
at søge tilskud til reduktion af deres implementerings- og
administrationsomkostninger som følge af indefrysningsord-
ningen for høje energiregninger. Energivirksomhederne vil
endvidere opleve en administrativ lettelse som følge af
den foreslåede undtagelse til skatteindberetningslovens §
15. Undtagelsen fritager energivirksomhederne for at foreta-
ge kvartalsvis indberetning af renter af kundernes indefrys-
ning til Skatteforvaltningen i årene 2023 og 2024.
Ændringen betyder endvidere, at de kvartalsvise indberet-
ninger, for så vidt angår indefrysningsordningen, ikke i for-
bindelse med brug af data fra Skatteforvaltningen vil indgå
automatisk i banker og leasingselskabers kreditværdigheds-
vurdering. Det bemærkes, de indefrosne beløb er relativt
små, hvorfor det ikke forventes at have væsentlig praktisk
betydning for vurderingen af den enkelte borgers eller virk-
somheds ydelser eller kreditværdighed.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Områ-
de for Bedre Regulering, som vurderer, at forslaget medfører
positive administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dis-
se konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering bemær-
ker desuden, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af
bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekven-
ser for erhvervslivet, jf. den foreslåede tilføjelse af en §
7 a, stk. 2. De administrative konsekvenser består i, at
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for ansøg-
ningsproceduren, herunder dokumentationskravene, for, at
energivirksomheder kan opnå tilskud til dækning af de fak-
tiske omkostninger forbundet med implementeringen og ad-
ministrationen af indefrysningsordningen i henhold til lov
om en indefrysningsordning for høje energiregninger. De
administrative konsekvenser, som følger af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse, vil blive nærmere afdækket i
forbindelse med udstedelsen af udmøntende bekendtgørel-
ser.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Borgere, som gør brug af indefrysningsordningen, har ret
til skattefradrag af de renter, der pålægges dem i forbindelse
med indefrysningsordningen, og disse renter skal tidligst
betales fra december 2024. Lovforslaget vil derfor tidligst
have betydning i forbindelse med forskudsopgørelsen for
2024, hvor der således ikke automatisk vil fremgå fradrag
for renterne, der skal betales for december 2024. Det be-
7
mærkes, at borgere, som gør brug af indefrysningsordnin-
gen, selv har mulighed for at påføre disse renter på egen
hånd på forskudsopgørelsen, og at disse bliver indberettet af
energivirksomhederne, så de fremgår af borgernes årsopgø-
relser.
Ændringen betyder endvidere, at de kvartalsvise indberet-
ninger for så vidt angår indefrysningsordningen ikke vil
indgå automatisk i fx beregningen af offentlige ydelser,
samt banker- og leasingselskabers kreditværdighedsvurde-
ring. Kunden vil dermed som udgangspunkt selv skulle op-
lyse banken eller leasingselskabet om lånet i forbindelse
med kreditværdighedsvurderingen.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekven-
ser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljø- eller naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget om etableringen af en tilskudsordning til ener-
givirksomhedernes implementerings- og administrationsom-
kostninger som følge af indefrysningsordningen kræver
statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen, da der
med tilskuddene ydes støtte til energivirksomhederne.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har været i offentlig høring i pe-
rioden fra den 30. marts 2023 til den 12. april 2023. Lov-
forslaget har bl.a. til formål at forebygge gebyrstigninger
for de husstande og virksomheder, som har gjort brug af
indefrysningsordningen for høje energiregninger. Af hensyn
til Folketingets mulighed for at nå at behandle lovforslaget
inden Folketingsårets afslutning har det været nødvendigt
at gennemføre den offentlige høring sammenfaldende med
påskeferien, lige som høringsperioden været kortere end de
foreskrevne fire uger.
Udkastet været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer
m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne, Aka-
demisk Arkitektforening, Affald Plus, AffaldVarme Aar-
hus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet,
Andel, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindu-
strien under DI), Asfaltindustrien, BAT-kartellet, Better
Energy, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Bio-
fos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger, Branche-
foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen-
tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøl-
ler, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretnin-
ger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøl-
ler, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms
Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Business Dan-
mark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),
Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter,
Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture
Cluster Copenhagen, Crossbridge Energy Fredericia, Cen-
ter for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius,
Cevea, Clean Energy Invest ApS, CTR, CO-industri, Con-
cito, COWI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenha-
gen Merchants, ADB (Association Dansk Biobrændsel),
DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Ak-
krediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES
APS, Danske halmleverandører, Danmarks Almene Boli-
ger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Auto-
campere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jæger-
forbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Re-
deriforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølle-
forening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil
Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske
Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fa-
cilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk
Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center
(DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolfor-
ening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S,
Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelle-
forening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told-
og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL),
Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske An-
noncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder,
DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske Ener-
giforbrugere (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime,
Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl,
Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevands-
forening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas,
Decentral Energi, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk
Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for
grøn omstilling, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen,
Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU
– Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, E. ON Dan-
mark A/S, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi
Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet,
Energisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning
A/S (EBAS), Energycluster, Energisystemer ApS, Energitje-
nesten, Eniig - nu Norlys, Enyday, Equinor, Erhvervsflyv-
ningens Sammenslutning (ES-DAA), EUROPEAN GREEN
CITIES, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida,
Everfuel, EWE Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt Fæl-
les Forbund (3F), FDO, FH – Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,
Realkreditforeningen og Realkreditrådet – FinansDanmark,
Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka,
Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister
(FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forenin-
gen af fabrikanter og importører af elektriske belysnings-
armaturer, Foreningen af fabrikanter og importører af elek-
8
triske husholdningsapparater, Foreningen Biogasbranchen,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for
Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fors A/S,
Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsy-
ningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg For-
syning, Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, FSE,
FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system, GRAKOM,
Greenpeace, GreenTech Advisor, Gentofte og Gladsaxe
Fjernvarme, Green Power Denmark, GTS (Godkendt Tekno-
logisk service), Havarikommissionen for Offshore Olie- og
Gasaktiviteter, Havarikommissionen, Hess Denmark ApS,
HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkø-
ling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR El og varme, HORE-
STA, H2 Energy Esbjerg, Hulgaard advokater, IBIS, Inge-
niørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvik-
ling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, Investering
Danmark, IT-Branchen, Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEner-
gi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den
Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Dan-
mark), Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommu-
ne - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
– Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Køben-
havns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefon-
den, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpe-
vindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesska-
dede, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorgani-
sation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, MOE Råd-
givende ingeniører,
Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen, Mid-
delgrundens Vindmøllelaug, Mineralolie Brancheforenin-
gen, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center – MEC,
Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt
Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S, NGF Na-
ture Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og
Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk
Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables
A/S, Nærbutikkernes landsforening, Nævnenes Hus, Olie
Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for
Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Advokat-
partnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius El-
net A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Dan-
mark, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og mil-
jøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredyg-
tig Trafik, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens
Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranch-
en i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants
ApS, Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF
Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd
Energi (SE), Synergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne,
Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,
Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvaren-
de Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekni-
ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS,
VELTEK, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind
systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Orga-
nisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,
Neptune Energy Denmark ApS, Wind Denmark, Wind Esta-
te A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-
den, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-
borg Portland A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Univer-
sitet, Aarhus Universitet og 92-Gruppen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Loven indebærer statsfinansielle udgifter
på 80,0 mio. kr. i 2023 til etablering af en
tilskudspulje til energivirksomhedernes al-
lerede afholdte udgifter til implementering
og administration af indefrysningsordnin-
gen.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget giver energivirksomhederne
mulighed for at søge tilskud til reduktion
af deres implementerings- og administra-
tionsomkostninger som følge af indefry-
sningsordningen for høje energiregninger.
Ingen.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget medfører mindre administra-
tion for virksomhederne ved indførelse af
en undtagelse til skatteindberetningslovens
§ 15.
Ingen.
9
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Forslaget om etableringen af en tilskudsordning til energivirksomhedernes implemen-
terings- og administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen kræver
statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen, da der med tilskuddene ydes støtte til
energivirksomhederne.
Er i strid med de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja: Nej: X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 3, stk. 3 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse
med indefrysningsordning for høje energiregninger og til
energiintensive virksomheder m.v., kan erhvervsministeren
fastsætte regler om låne- og tilskudsordninger for håndtering
af omlægningsudgifter til administration af administration
og it hos de energivirksomheder, som kan være særligt
ramt af indefrysningsordningen. Denne bemyndigelse er ud-
møntet ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 1426 af 31.
oktober 2022 om tilskud til små varmeforsyningsvirksom-
heders implementeringsomkostninger ved indefrysning af
høje energiregninger for husstande, virksomheder mv., samt
ved bekendtgørelse nr. 1427 af 31. oktober 2022 om likvidi-
tetslån mv. til energivirksomheder ved indefrysning af høje
energiregninger for husstande, virksomheder mv.
Efter gældende ret er det kun små varmeforsyningsvirk-
somheder, som har haft mulighed for at opnå tilskud til
deres implementeringsomkostninger. Der er derimod ikke en
generel hjemmel til at yde tilskud til energivirksomheders
implementerings- og administrationsomkostninger i forbin-
delse med indefrysningsordningen for høje energiregninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, udvider lovens
formål til også at omfatte tilskud til energivirksomheders
implementerings- og administrationsomkostninger som føl-
ge af indefrysning ydet i henhold til lov om en indefry-
sningsordning for høje energiregninger.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i § 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, som be-
myndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler
om tilskud til dækning af energivirksomhedernes faktiske
omkostninger forbundet med implementeringen og admini-
strationen af ordningen.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i
forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregnin-
ger og til energiintensive virksomheder m.v., at energivirk-
somheder, der opnår likviditetslån efter reglerne i lovens
Kapitel 2, ikke må sælge eller på anden måde overdrage
kravet til andre end Erhvervsstyrelsen. Fordringen kan heller
ikke gøres til genstand for retsforfølgning.
Det foreslås, at § 3, stk. 2, nyaffattes, så det i 1. pkt.
fremgår, at energivirksomheder, der opnår likviditetslån i
henhold til loven, ikke må sælge eller på anden måde over-
drage fordringen på likviditetslånet til andre.
Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret,
hvorefter Erhvervsstyrelsen kun kan udbetale likviditetslå-
net til energivirksomheden.
Der foreslås endvidere i 2. pkt., at Energivirksomheder
ikke må sælge eller på anden måde overdrage fordringer på
indefrosne krav mod deres kunder til andre end Erhvervssty-
relsen.
Med den foreslåede bestemmelse fastslås det, at det kun
er Erhvervsstyrelsen, der kan overtage energivirksomhedens
krav mod dens kunder vedrørende henstand ydet i med-
før af indefrysningsordningen for høje energiregninger. Be-
grænsningen i adgangen til overdragelse af fordringer mod
energivirksomhedens kunder omfatter selve det indefrosne
beløb samt eventuelle renter heraf. Der gælder ikke tilsva-
rende begrænsninger for så vidt angår energivirksomhedens
krav mod dens kunder vedrørende administrationsgebyrer
forbundet med indefrysningsordningen for høje energireg-
ninger eller eventuelle rykkergebyrer grundet kundens mis-
ligholdelse af aftalen om indefrysning.
Det foreslås endvidere i 3. pkt., at de førnævnte fordringer
mod Erhvervsstyrelsen, jf. 1. pkt., og energivirksomhedens
kunder, jf. 2. pkt., ikke skal kunne gøres til genstand for
retsforfølgning.
Den foreslåede bestemmelse afskærer eksempelvis energi-
virksomhedens kreditorer fra at gøre udlæg i et bevilget li-
kviditetslån, som endnu ikke er kommet til udbetaling, eller
i de beløb som kunderne har fået indefrosset hos energivirk-
somheden.
Det foreslås i 4. pkt., at ved en energivirksomheds kon-
kurs, frivillige likvidation eller øvrige ophør skal samtlige
fordringer, jf. 2. pkt., overgå til Erhvervsstyrelsen.
10
Det foreslås dermed, at Erhvervsstyrelsen indtræder som
kreditor for samtlige fordringer mod den konkursramte ener-
givirksomheds kunder vedrørende indefrysning ydet i med-
før af indefrysningsordningen for høje energiregninger i ste-
det for energivirksomheden eller boet efter denne.
Kunderne kan derefter alene betale med frigørende virk-
ning til Erhvervsstyrelsen eller efter dennes anvisninger.
Det forudsættes i den forbindelse, at kurator eller likvi-
dator i boet efter energivirksomheden udleverer materiale
vedrørende fordringerne nævnt i 2. pkt., herunder en liste
over kunder, der har fået ydet henstand i medfør af indefry-
sningsordningen for høje energiregninger, jf. konkurslovens
§ 82.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås, at der efter § 3, stk. 2 indsættes et nyt stk.
3, hvorefter Erhvervsstyrelsen i tilfælde af energivirksom-
hedens konkurs vil kunne søge dækning for en eventuel
difference mellem de likviditetslån, energivirksomheden har
optaget, og den faktisk ydede indefrysning til dens kunder, i
konkursboet efter reglerne i konkursloven.
Det foreslåede stk. 3 medfører, at hvis der er en forskel
i størrelsen på de likviditetslån, energivirksomheden har op-
taget, og den faktisk ydede indefrysning til dens kunder,
vil Erhvervsstyrelsen være henvist til at anmelde krav i kon-
kursboet for så vidt angår differencen.
De gældende bestemmelser i stk. 3-5 bliver herefter stk.
4-6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter skatteindberetningslovens § 15 skal de indberet-
ningspligtige efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 1.
pkt., herunder energivirksomhederne der yder lån i form af
indefrysning, foretage kvartalsvis indberetning om lånene,
de har ydet. Indberetningspligten omfatter alene låntagere,
der er fysiske personer med et cpr-nr. Indberetningen skal
ske senest den sidste hverdag i måneden efter udløbet af
kvartalet.
Den kvartalsvise indberetning skal omfatte oplysninger
om låntagerens identitet og de samlede renter samt reserve-
fonds- og administrationsbidrag som er ydet, tilskrevet eller
opkrævet i kvartalet. Endvidere skal indberetninger indehol-
de oplysning om bl.a. datoen for ydelsen af lån og datoen
for eventuelt ophør af lånet. Der skal ikke indberettes for det
sidste kvartal i kalenderåret.
Ved siden af den kvartalsvise indberetning skal energi-
virksomhederne efter skatteindberetningslovens § 13 indbe-
rette årligt om de indefrosne beløb og årets renter.
Lov om ændring af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse
med indefrysningsordning for høje energiregninger og til
energiintensive virksomheder m.v. indeholder ikke særlige
bestemmelser vedrørende energiselskabernes indberetnings-
pligt for så vidt angår de lån, de yder deres kunder i henhold
til indefrysningsordningen for høje energiregninger.
Det foreslås at indsætte en ny § 3 a i lov om likviditets-
lån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje
energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.,
hvorefter energivirksomheder ikke er omfattet af renteindbe-
retningspligten i 2023 og 2024, jf. skatteindberetningslovens
§ 15, for så vidt angår den indefrysning, de yder deres
kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje
energiregninger.
Med den foreslåede bestemmelse vil energivirksomheder-
ne midlertidigt blive undtaget fra den kvartalsvise indberet-
ningspligt, som følger af skatteindberetningslovens § 15,
for så vidt angår den henstand, de yder deres kunder i
medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energi-
regninger. Bestemmelsen er en undtagelse til den generelle
indberetningspligt efter skatteindberetningsloven, og energi-
virksomhederne er således ikke pligtige til at foretage kvar-
talsvise indberetninger vedrørende den henstand, de yder
deres kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for
høje energiregninger. Energivirksomhederne har dog fortsat
pligt til at indberette den henstand, de yder deres kunder
i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energi-
regninger på årlig basis, jf. skatteindberetningslovens § 13
Til nr. 5
Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om likviditetslån m.v. i
forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregnin-
ger og til energiintensive virksomheder m.v., at erhvervsmi-
nisteren kan fastsætte regler om låne- og tilskudsordninger
for håndtering af omlægningsudgifter til administration og
it hos de energivirksomheder, som kan være særlig ramt
af indefrysningsordningen. Der er dog ikke hjemmel til at
fastsætte generelle regler om tilskud til energivirksomheders
omkostninger til implementering og administration af inde-
frysningsordningen for høje energiregninger.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt kapitel 4 a i loven,
som muliggør etableringen af en tilskudsordning for energi-
virksomheders implementerings- og administrationsomkost-
ninger forbundet med indefrysningsordningen for høje ener-
giregninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 1, fastslår, at
energivirksomheder inden for de bevillinger, der afsættes på
Finansloven, kan ansøge om tilskud til dækning af de fakti-
ske omkostninger, som er forbundet med implementeringen
og administrationen af ordningen i medfør af lov om en
indefrysningsordning for høje energiregninger.
Bestemmelsen muliggør således etableringen af en pulje,
hvorfra energivirksomhederne kan ansøge om tilskud til
dækning af deres faktiske implementerings- og administrati-
onsomkostninger forbundet med indefrysningsordningen.
Bestemmelsens stk. 2 bemyndiger erhvervsministeren til
at fastsætte nærmere regler om tilskuddets størrelse samt
de kriterier, som en energivirksomhed skal opfylde for at
modtage tilskud efter kapitlet, herunder om ansøgning og
om virksomhedens dokumentation for de faktiske omkost-
11
ninger relateret til it-udvikling og anden nødvendig bistand
mv. i forbindelse med implementering og administration af
indefrysningsordningen, samt hvornår energivirksomheden
senest skal have forpligtet sig til at afholde de pågældende
omkostninger.
Det forudsættes, at erhvervsministeren vil fastsætte regler
om det maksimale tilskudsbeløb samt om den indbyrdes
fordeling af tilskudsmidlerne mellem ansøgerne i tilfælde
af at deres samlede tilskudsberettigede implementerings-
og administrationsomkostninger overstiger den afsatte ram-
me. Det forudsættes endvidere, at der kun kan ydes til-
skud til implementerings- og administrationsomkostninger
forbundet med indefrysningsordningen for høje energireg-
ninger, som energivirksomheden dokumentérbart har dispo-
neret inden den 27. marts 2023. Der kan kun ydes tilskud
til omkostninger, som ikke på anden vis er dækket, herunder
ved andet offentligt tilskud eller gebyrindtægter fra virksom-
hedens kunder.
Til nr. 6
Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om likviditetslån m.v. i
forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregnin-
ger og til energiintensive virksomheder m.v., at en fordring
bestående af et indefrosset beløb ikke forældes, så længe
den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Der fremgår ikke noget af bestemmelsen om de tilknytte-
de rentefordringer, som er særskilte fordringer og ikke en
del af hovedfordringen.
Det foreslås i 2. pkt., at en fordring bestående af rente af
en fordring på det indefrosne beløb ikke forældes, så længe
den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Med den foreslåede bestemmelse vil forældelsesreglerne
for hovedfordringen og rentefordringen blive harmoniseret,
så forældelsesfristen for begge fordringer først regnes fra
modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Til nr. 7
Det fremgår af § 11, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i
forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregnin-
ger og til energiintensive virksomheder m.v., at en fordring
på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til en energivirksom-
hed eller en energiintensiv virksomhed ikke forældes, så
længe den er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og
endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndighe-
den.
Der fremgår ikke noget af bestemmelsen om de tilknytte-
de rentefordringer, som er særskilte fordringer og ikke en
del af hovedfordringen.
Det foreslås i 2. pkt., at en fordring bestående af rente
af en fordring på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til en
energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed ligele-
des ikke forældes, så længe den er under opkrævning hos
Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceind-
drivelsesmyndigheden.
Med den foreslåede bestemmelse vil forældelsesreglerne
for hovedfordringen og rentefordringen blive harmoniseret,
så forældelsesfristen for begge fordringer først regnes fra
modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Til nr. 8
Det fremgår af § 14, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører
løbende stikprøvekontrol og risikobaseret kontrol med de
udbetalte lån og tilskud efter loven.
Efter stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed ind-
hente oplysninger fra relevante offentlige registre, jf. lov om
Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Efter stk. 3 og 4 kan Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed
indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling
af data fra henholdsvis Energinets datahub og fra Evida.
Efter stk. 5, kan Erhvervsstyrelsen af egen drift udtage an-
søgninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol
og sagsbehandling. Styrelsen kan i forbindelse med kontrol-
len pålægge energivirksomheden, den energiintensive virk-
somhed eller boligforening mv. revisorbistand.
Endelig kan Erhvervsstyrelsen efter stk. 6, pålægge en-
hver, der udtages til udvidet kontrol og sagsbehandling, at
udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug
for afgørelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, kan Er-
hvervsstyrelsen af egen drift udtage ansøgninger om likvidi-
tetslån eller tilskud til udvidet kontrol og sagsbehandling.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende
bestemmelse i § 14, stk. 5, 1. pkt. om Erhvervsstyrelsens
beføjelser i forhold til ansøger i sagsoplysningsfasen frem
til afgørelsen om bevilling af lån eller tilskud i medfør af
loven. Efter den foreslåede nyaffattelse vil Erhvervsstyrel-
sen fortsat af egen drift kunne udtage ansøgninger af sær-
lig karakter til udvidet kontrol og sagsbehandling, herunder
hvor der ansøges om et højt likviditetslån set i forhold til
energivirksomheden eller den energiintensive virksomheds
størrelse og omsætning. Ansøgninger af særlig karakter kan
ligeledes være ansøgninger, hvor der er indikationer på mis-
brug af ordningen.
Efter det foreslåede stk. 2, pålægges Erhvervsstyrelsen
at føre løbende stikprøvekontrol og risikobaseret kontrol
med de udbetalte likviditetslån til energivirksomheder og
energiintensive virksomheder, jf. lovens kapitel 2 og 3, samt
tilskud til boligforeninger m.v., jf. lovens kapitel 4.
Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gæl-
dende bestemmelse i § 14, stk. 1. Bestemmelsen giver Er-
hvervsstyrelsen mulighed for at kontrollere og verificere
de udbetalte beløb. Efter loven kan likviditetslån udbetales
på baggrund energivirksomhedens forventninger til kunder-
nes brug af indefrysningsordningen. Bestemmelsen udgør
dermed et værn mod forsøg på omgåelse eller misbrug af
ordningen ved optagelse af større likviditetslån end den fak-
tiske efterspørgsel tilsiger.
Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen
i forbindelse med kontrollen efter de to foregående stykker
12
pålægge enhver, der udtages til kontrol, at udlevere supple-
rende oplysninger og dokumentation til brug herfor.
Bestemmelsen samler op på Erhvervsstyrelsens sagsoplys-
ningsbeføjelser i forhold parten i sagen. Med bestemmel-
sen vil Erhvervsstyrelsens adgang til, i kontroløjemed, at
pålægge ansøgere at fremlægge supplerende dokumentation
for, at låne- eller tilskudsbetingelserne er opfyldt, blive ud-
videt, også efter lånet eller tilskuddet er kommet til udbeta-
ling. Formålet med ændringen er at tydeliggøre Erhvervssty-
relsens mulighed for at kræve supplerende dokumentation
i forbindelse med den stikprøvevise kontrol efter udbetalin-
gen af likviditetslånet eller tilskuddet, herunder i forbindelse
med modtagernes afstemning af de ydede lån.
Endvidere vil Erhvervsstyrelsen efter det foreslåede i 2.
pkt., kunne pålægge energivirksomheden, den energiintensi-
ve virksomhed eller boligforeningen m.v. revisorbistand i
forbindelse med kontrollen.
Pålæg om revisorbistand kan eksempelvis komme på tale
i særlige tilfælde, hvor den af ansøger indsendte dokumen-
tation, ikke med tilstrækkelig sikkerhed dokumenterer, at
støttebetingelserne er opfyldt, og det vurderes, at parten
ikke selv vil kunne afhjælpe usikkerheden om de faktiske
forhold.
Efter det foreslåede stk. 4, kan Erhvervsstyrelsen i kon-
troløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige re-
gistre, herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om Erhvervssty-
relsens behandling af data.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 14, stk. 2. Efter
den foreslåede bestemmelse har Erhvervsstyrelsen hjemmel
til at indhente oplysninger, der er relevante til brug for kon-
trol. Det er nødvendigt at indsamle og sammenstille data
fra andre myndigheder for at kunne føre en effektiv og
risikobaseret kontrol. Den foreslåede bestemmelse henviser
derfor til lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data, hvis
formål er at skabe den nødvendige lovhjemmel til at etable-
re de retlige rammer for Erhvervsstyrelsens behandling af
data til brug for Erhvervsstyrelsens anvendelse af en intelli-
gent kontrol i registreringsfasen. Der er i medfør af loven
udstedt bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af
data, der fastsætter nærmere regler for Erhvervsstyrelsens
indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger, her-
under om hvornår og til hvilke formål oplysninger kan ind-
samles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal
finde sted, hvilke myndigheder Erhvervsstyrelsen kan vide-
regive oplysninger til og om de tekniske og organisatoriske
foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.
Efter det foreslåede stk. 5, kan Erhvervsstyrelsen desuden
i kontroløjemed indsamle, samkøre, videregive og foretage
anden behandling af data fra Energinets datahub, jf. § 28,
stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 14, stk. 3. Be-
stemmelsen fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan behandle data
fra Energinets datahub, samt at det er foreneligt med Ener-
ginets formål at stille data til rådighed for Erhvervsstyrel-
sen. Energinet vil dermed både være berettiget og forpligtet
til at stille data til rådighed for Erhvervsstyrelsens kontrol-
opgaver i medfør af loven.
Endelig foreslås det i stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan ind-
samle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af
data fra Evida i kontroløjemed.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 14, stk. 4. Be-
stemmelsen fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle,
samkøre, videregive og foretage anden behandling af data
fra Evida A/S, der er landsdækkende gasdistributør. Evida er
dermed ligeledes berettiget og forpligtet til at stille data til
rådighed for Erhvervsstyrelsens kontrolopgaver i medfør af
loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2023, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 2, træder i kraft
dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Det foreslås endvidere i stk. 3, at lovens § 1, nr. 2, har
virkning fra og med indberetningen vedrørende første kvar-
tal 2023.
Det foreslås således i stk. 2, at energivirksomhedernes
fritagelse for indberetning i 2023 og 2024 efter skatteind-
beretningslovens § 15, træder i kraft dagen efter bekendt-
gørelse i Lovtidende. Dette ikrafttrædelsestidspunkt skal
ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk.
3, hvorefter fritagelsen foreslås at have virkning allerede
for indberetningen vedrørende første kvartal 2023, hvor ind-
beretningsfristen udløb den 28. april 2023. Med det tidli-
ge ikrafttrædelsestidspunkt, vil Skattestyrelsen allerede fra
ikrafttrædelsestidspunktet kunne undlade at håndhæve den
gældende indberetningspligt.
Det foreslås således endvidere i stk. 3, at fritagelsen efter
skatteindberetningslovens § 15 skal have virkning allerede
fra og med indberetningen vedrørende første kvartal 2023,
hvor indberetningsfristen udløb den 28. april 2023.
Med ikrafttrædelse dagen efter bekendtgørelse i Lovtiden-
de, vil Skattestyrelsen dermed allerede fra dette ikrafttræ-
delsestidspunkt kunne undlade at håndhæve den gældende
indberetningspligt vedrørende første kvartal 2023.
Endelig foreslås det i stk. 4, at regler fastsat i medfør
af § 3, stk. 3-5 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse
med indefrysningsordning for høje energiregninger og til
energiintensive virksomheder m.v., jf. lov nr. 1400 af 10.
oktober 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-
ses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4-6 i lov om
likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning
for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder
m.v.
Bemyndigelsesbestemmelserne er udmøntet ved udstedel-
sen af bekendtgørelse nr. 1426 af 31. oktober 2022 om
tilskud til små varmeforsyningsvirksomheders implemente-
ringsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger
13
for husstande, virksomheder mv. samt bekendtgørelse nr.
1427 af 31. oktober 2022 om likviditetslån mv. til energi-
virksomheder ved indefrysning af høje energiregninger for
husstande, virksomheder mv. Disse bekendtgørelser vil så-
ledes forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for-
skrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4-6 efter den foreslåede
lovændring.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hoved-
loven, lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefry-
sningsordning for høje energiregninger og til energiintensive
virksomheder m.v., ikke gælder for Færøerne og Grønland.
14
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån m.v.
i forbindelse med indefrysningsordning for høje energireg-
ninger og til energiintensive virksomheder m.v. foretages
følgende ændringer:
§ 1.
…
1. Efter § 1, stk. 3, indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Loven har endelig til formål at give tilskud til
energivirksomheders implementerings- og administrations-
omkostninger som følge af indefrysning ydet i henhold til
lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.«
§ 3.
…
Stk. 2. Energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter
reglerne i dette kapitel, må ikke sælge eller på anden måde
overdrage kravet til andre end Erhvervsstyrelsen. Fordringen
kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.
2. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter
reglerne i dette kapitel, må ikke sælge eller på anden må-
de overdrage fordringen på likviditetslånet til andre. Energi-
virksomheder må ikke sælge eller på anden måde overdrage
fordringen på indefrosne krav mod deres kunder til andre
end Erhvervsstyrelsen, jf. § 4. Fordringerne kan ikke gøres
til genstand for retsforfølgning. Ved energivirksomhedens
konkurs, frivillige likvidation eller øvrige ophør overgår
samtlige fordringer, på indefrosne krav mod dens kunder til
Erhvervsstyrelsen uden om boet.«
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om låne-
og tilskudsordninger for håndtering af omlægningsudgifter
til administration og it hos de energivirksomheder, som kan
være særlig ramt af indefrysningsordningen.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om lånenes
og tilskuddenes størrelse.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler
om, hvilke virksomheder ordningerne finder anvendelse for.
3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I tilfælde af energivirksomhedens konkurs vil
Erhvervsstyrelsen kunne søge dækning for en eventuel dif-
ference mellem de likviditetslån, energivirksomheden har
optaget, og den faktisk ydede indefrysning til dens kunder, i
konkursboet efter reglerne i konkursloven.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 3.
…
4. Efter § 3 indsættes før overskriften før§ 4 indsættes:
Ȥ 3 a. Energivirksomheder er ikke omfattet af renteindbe-
retningspligten i 2023 og 2024, jf. skatteindberetningslovens
§ 15, for så vidt angår den indefrysning, de yder deres kun-
der i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje
energiregninger.«
5. Efter Kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Tilskud til energivirksomheders implementerings- og admi-
nistrationsomkostninger
§ 7 a. Energivirksomheder kan inden for de bevillinger,
der afsættes på Finansloven, opnå et tilskud til dækning af
de faktiske omkostninger, som er forbundet med implemen-
15
teringen og administrationen af ordningen i medfør af lov
om en indefrysningsordning for høje energiregninger.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
tilskuddets størrelse og om de kriterier, som en energivirk-
somhed skal opfylde for at modtage tilskud efter dette
kapitel, herunder om ansøgning og dokumentation for de
faktiske omkostninger relateret til it-udvikling og anden
nødvendig bistand mv. i forbindelse med implementering
og administration af indefrysningsordningen, samt hvornår
energivirksomheden senest skal have forpligtet sig til at af-
holde de pågældende omkostninger.«
§ 11. En fordring bestående af et indefrosset beløb foræl-
des ikke, så længe den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu
ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.
6. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Renter af krav efter 1. pkt. forældes ikke, så længe kravet
tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af re-
stanceinddrivelsesmyndigheden.«
§ 11.
…
Stk. 2. En fordring på tilbagebetaling af likviditetslån ydet
til en energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed
forældes ikke, så længe den er under opkrævning hos Er-
hvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceind-
drivelsesmyndigheden.
7. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Renter af krav efter 1. pkt. forældes ikke, så længe kravet
er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er
modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.«
§ 14. Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøvekontrol
og risikobaseret kontrol med det udbetalte likviditetslån til
energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. ka-
pitel 2 og 3, eller tilskud til boligforeninger m.v., jf. kapitel
4.
8. § 14 affattes således:
»§ 14. Erhvervsstyrelsen kan af egen drift udtage ansøg-
ninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og
sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likvi-
ditetslån set i forhold til energivirksomhedens eller den ener-
giintensive virksomheds størrelse og omsætning.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente
oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skat-
teforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af
data.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøvekontrol
og risikobaseret kontrol med det udbetalte likviditetslån til
energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. ka-
pitel 2 og 3, samt tilskud til boligforeninger m.v., jf. kapitel
4.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle,
samkøre, videregive og foretage anden behandling af data
fra Energinets datahub, jf. § 28, stk. 1, nr. 7, i lov om
elforsyning.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen
efter stk. 1 og 2 pålægge enhver, der udtages til kontrol, at
udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug
herfor. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen
pålægge energivirksomheden, den energiintensive virksom-
hed eller boligforening m.v. revisorbistand.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle,
samkøre, videregive og foretage anden behandling af data
fra Evida.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente
oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skat-
teforvaltningen, til brug for kontrollen efter stk. 1 og 2, jf.
lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan af egen drift udtage ansøg-
ninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og
sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likvi-
ditetslån set i forhold til energivirksomhedens og den ener-
giintensive virksomheds størrelse og omsætning. Erhvervs-
styrelsen kan i forbindelse med kontrollen pålægge energi-
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. stk. 1 og
2, indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behand-
ling af data fra Energinets datahub, jf. § 28, stk. 1, nr. 7, i lov
om elforsyning.
16
virksomheden, den energiintensive virksomhed eller bolig-
foreninger m.v. revisorbistand.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der i medfør
af stk. 5 udtages til udvidet kontrol og sagsbehandling, at
udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug
for afgørelsen.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. stk. 1 og
2, indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behand-
ling af data fra Evida.«
17