Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering udkast til Lov om æn-
dring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud,
som fremsat for Folketinget i dag den 3. maj 2023.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTEREN
3. maj 2023
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
L 127 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)


Fremsat den 3. maj 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for
Udbud
(Udvidet screening af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen og præcisering
af Klagenævnet for Udbuds kompetence og indførelse af bemyndigelsesbestemmelse vedrørende administration af EU’s
økonomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende offentlige kontrakter)
§ 1
I investeringsscreeningsloven, jf. lov nr. 842 af 10. maj
2021 foretages følgende ændringer:
1. Efter overskriften før § 1 indsættes som overskrift:
»Formål«.
2. I § 1, stk. 1 og 2, ændres »udenlandske direkte investerin-
ger og særlige økonomiske aftaler« til: »udenlandske direkte
investeringer, særlige økonomiske aftaler og kontrakter i
forbindelse med etablering, medejerskab og drift af energi-
øen i Nordsøen«.
3. Før § 2 indsættes som overskrift:
»Anvendelsesområdet for udenlandske direkte investeringer
og særlige økonomiske aftaler«.
4. Efter § 3 indsættes:
»Anvendelsesområdet for kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
§ 3 a. Loven finder anvendelse på kontrakter vedrørende
etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i
den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i
forbindelse med visse udbud efter lov om projektering og
anlæg af en energiø i Nordsøen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2 og 3 og kapitel 2 og 3 finder ikke anvendelse
for kontrakter omfattet af stk. 1.
Definitioner«.
5. § 6, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt
anvendelse som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/821.«
6. §§ 8 og 9 ophæves.
7. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Ansøgning om tilladelse til kontrakter vedrørende
etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
§ 9 a. En kontraktpart skal forud for indgåelse af en
kontrakt med en ordregiver ansøge Erhvervsstyrelsen om
tilladelse til at indgå kontrakten, hvis kontrakten vedrører
etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i
den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i
henhold til lov om projektering og anlæg af en energiø i
Nordsøen.
§ 9 b. Erhvervsministeren kan efter anmodning fra kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren beslutte, at alle delta-
gere ved et udbud af en kontrakt efter § 9 a, skal ansøge
Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå kontrakten.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter datoen for indgivelse
af ansøgninger efter stk. 1.«
8. §§ 12 og 13 ophæves.
9. I § 14, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 3-5, og § 13 stk. 1-3,«
til: »§ 14 c, stk. 1, 2, 4 og 5, «.
10. Efter kapitel 3 indsættes:
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2023-2096
CQ002551
Offentligt
L 127 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
»Kapitel 3 a
Procedurer for ansøgning om tilladelse til udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler samt
anmeldelse af udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler
§ 14 a. Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse
til ansøgninger efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller godkendelse
af anmeldelser efter §§ 10 eller 11, hvis ansøgningen om
tilladelse eller anmeldelsen om godkendelse ikke kan udgø-
re en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden. Tilladelse eller godkendelse efter 1. pkt. kan gives på
nærmere vilkår, jf. § 16, stk. 1.
Stk. 2. Er en ansøgning efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller
en anmeldelse efter §§ 10 eller 11 forelagt for erhvervsmini-
steren efter § 32, stk. 1, kan ministeren give tilladelse eller
godkendelse efter stk. 1.
Stk. 3. Tilladelse til ansøgninger efter §§ 9 a eller 9 b,
kan betinges af, at udvalgte underleverandører, der anvendes
til opfyldelse af kontrakten efter, at tilladelsen er udstedt,
skal godkendes, når disse ikke kendes på tidspunktet for en
fuldstændig oplyst ansøgning, jf. § 14 b, stk. 2, 2. pkt., eller
stk. 3, 3. pkt. Den faseopdelte sagsbehandling, samt fristerne
herfor i § 14 b, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse for så
vidt angår godkendelse af underleverandører efter 1. pkt.
Stk. 4. Forpligtelsen til at ansøge om godkendelse efter
stk. 3 påhviler den kontraktpart eller deltager, der har opnået
en betinget tilladelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2.
§ 14 b. Erhvervsstyrelsen undersøger ud fra en faseopdelt
sagsbehandling om det ansøgte eller anmeldte i henhold til
denne lov kan udgøre en trussel mod den nationale sikker-
hed eller offentlige orden.
Stk. 2. Fase 1 indledes på baggrund af ansøgning om
tilladelse efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller anmeldelse om
godkendelse efter §§ 10 eller 11. Erhvervsstyrelsen medde-
ler ansøger eller anmelder, når ansøgningen er fuldstændig
oplyst med henblik på fase 1-screening. Fase 1-screeningen
kan afsluttes med en afgørelse om tilladelse eller godkendel-
se efter § 14 a, stk. 1, eller ved at sagen overgår til fase
2-screening efter stk. 3 og 4.
Stk. 3. Kan det ansøgte eller anmeldte ikke tillades eller
godkendes efter stk. 2, indledes en fase 2-screening. Er-
hvervsstyrelsen kan anmode ansøger eller anmelder om
supplerende oplysninger til brug for fase 2-screeningen. Er-
hvervsstyrelsen meddeler ansøger eller anmelder, når ansøg-
ningen eller anmeldelsen er fuldstændig oplyst med henblik
på fase 2-screening.
Stk. 4. Fase 2-screeningen efter stk. 3, kan afsluttes med
en afgørelse efter § 14 a, stk. 1, 1. pkt., en meddelelse fra
Erhvervsstyrelsen om at indlede forhandlinger med ansøger
eller anmelder om vilkår efter § 16, stk. 1, eller at ansøgnin-
gen eller anmeldelsen skal forelægges for erhvervsministe-
ren efter § 32, stk. 1.
Stk. 5. Fase 1 skal være afsluttet senest 45 kalenderdage
efter Erhvervsstyrelsens meddelelse til ansøger eller anmel-
der om, at ansøgningen eller anmeldelsen er fuldstændig, jf.
stk. 2, 2. pkt.
Stk. 6. Fase 2 skal være afsluttet senest 125 kalenderdage
efter Erhvervsstyrelsens meddelelse til ansøger eller anmel-
der om, at fase 2-screening indledes, jf. stk. 3, 3 pkt. I de
tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen anmoder ansøger eller an-
melder om supplerende oplysninger efter stk. 3, 2. pkt., reg-
nes de 125 kalenderdage fra Erhvervsstyrelsens meddelelse
til ansøger eller anmelder om, at de supplerende oplysninger
er fuldstændige.
§ 14 c. Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger
fra ansøger eller anmelder, som er nødvendige for at vur-
dere, om det ansøgte eller anmeldte kan udgøre en trus-
sel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i
Danmark. Hvis de krævede oplysninger ikke udleveres til
Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet af en godkendt re-
visor efter stk. 5, kan styrelsen meddele ansøger eller anmel-
der, at ansøgningen eller anmeldelsen ikke kan behandles på
det foreliggende grundlag.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplys-
ninger hos relevante parter, herunder fra den danske virk-
somhed eller enhed, der er omfattet af regler fastsat i medfør
af § 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verificere oplysninger
fra ansøger eller anmelder eller indhente oplysninger om
den danske virksomhed eller enhed, herunder om ledelses-
struktur og forretningsområder.
Stk. 3. Ved ansøgning om tilladelse efter §§ 9 a og 9 b
kan Erhvervsstyrelsen kræve oplysninger om navn, kontakt-
oplysninger og juridisk repræsentant for underleverandører,
der forventes anvendt til opfyldelse af kontrakten.
Stk. 4. Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har
modtaget eller indhentet, kan indgå i undersøgelser efter §
14 b, stk. 2-4, herunder oplysninger modtaget i forbindelse
med koordinering af screening af udenlandske investeringer
i EU efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening
af udenlandske direkte investeringer i Unionen med senere
ændringer, jf. § 23, stk. 1.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne
oplysninger efter stk. 1 og 3, eller regler udstedt i medfør
af denne lov ledsages af en erklæring fra en revisor, der
er godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse op-
lysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal
i erklæringen bekræfte at være uafhængig af ansøger eller
anmelder.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
procedurer for ansøgning og anmeldelse.
Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling
af gebyr for administrationen af reglerne om tilladelse eller
anmeldelse efter loven.
§ 14 d. Har en virksomhed omfattet af § 2, stk. 2-4, eller
en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5,
fået tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller en
særlig økonomisk aftale efter § 14 a, stk. 1 og 2, og sker der
efterfølgende ændringer af, hvem der har kontrol med eller
betydelig indflydelse på virksomheden eller enheden, skal
virksomheden eller enheden have en ny tilladelse.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en
afgørelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2, i følgende tilfælde:
2
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild-
ledende oplysninger fra parterne i sagen.
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte eller fast-
satte vilkår.
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-
ge om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomhe-
den efter § 5, stk. 4.
4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17,
stk. 2.
5) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-
ge om godkendelse af underleverandører, der tilføjes
efter, at tilladelsen er udstedt, jf. § 14 a, stk. 4.
Stk. 3. I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige
trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
kan erhvervsministeren tilbagekalde en tilladelse eller en
godkendelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2.«
11. I overskriften til kapitel 5 udgår »for gennemførelse af
investeringer«.
12. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 13, stk. 1 eller 2« til: »§
14 a, stk. 1.«.
13. § 20, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
14. I § 29, stk. 3, ændres »§ 8, stk. 3, § 12, stk. 5,« til: »§ 14
b, stk. 5«.
15. I § 31, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 4-6, eller § 13, stk.
5-7« til: »§ 14 d, stk. 2 eller 3«.
16. I § 32, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 9, stk. 2,« til: »§ 14 a, stk.
2,« og »§ 13, stk. 3,« til: »§ 14 a, stk. 2,«.
17. I § 38, stk. 2, ændres »er indgået i en afgørelse« til:
»indgår i en afgørelsessag«.
18. I § 38, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 1, 2 eller 4-6, § 13,« til:
»§ 14 a, stk. 1 eller 2, § 14 d, stk. 2 eller 3,«.
19. I § 41, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, indsættes efter »prøvelse
af«: »afslag,«.
§ 2
I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lovbekendtgørelse
nr. 593 af 2. juni 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 884 af
21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »(EU-udbudsreglerne) og« til:
»(EU-udbudsreglerne),«.
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande, som
er udstedt i medfør af traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde, og som vedrører indgåelse af
offentlige kontrakter, og«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
3. Efter kapitel 6 a indsættes:
»Kapitel 6 b
Bemyndigelsesbestemmelse vedrørende administration af
EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende
offentlige kontrakter
§ 25 c. Erhvervsministeren kan fastsætte regler med hen-
blik på administrationen af EU’s økonomiske sanktioner
over for tredjelande, som er udstedt i medfør af traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde i forhold til of-
fentlige kontrakter, herunder håndhævelse af sanktionerne.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. juli 2023.
Stk. 2. § 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for ansøgninger
og anmeldelser, som Erhvervsstyrelsen har modtaget inden
lovens ikrafttrædelse. For disse ansøgninger og anmeldelser
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5 og § 12, stk.
6, jf. lov nr. 842 af 10. maj 2021 om screening af visse
udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investe-
ringsscreeningsloven) forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af investeringsscree-
ningsloven.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
1.1. Ændringer af investeringsscreeningsloven
1.2. Ændringer i lov om Klagenævnet for Udbud
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Screening af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Investeringsscreeningslovens regler
2.1.1.2. Andre landes screening af særlige økonomiske aftaler
2.1.1.3. Udbud af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
2.1.1.4. Udbud af offentlige kontrakter
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Faseopdelt sagsbehandling efter investeringsscreeningsloven
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Investeringsscreeningslovens regler
2.2.2. Udvalgte landes ordninger for behandling af ansøgninger og anmeldelser
2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.4. Den foreslåede ordning
2.3. Præcisering af Klagenævnet for Udbuds kompetence
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Bemyndigelsesbestemmelse til udpegning af kompetent myndighed
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
1.1. Ændringer i investeringsscreeningsloven
Lovforslagets del om ændring af investeringsscreeningslo-
ven (Lov nr. 842 af 10. maj 2021 om screening af visse
udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investe-
ringsscreeningsloven)) har til formål at skærpe den gælden-
de investeringsscreeningsmekanisme med henblik på at for-
hindre, at kontrakter, der vil skulle indgås i forbindelse med
det kommende udbud vedrørende etablering, medejerskab
og drift af energiøen i Nordsøen, vil kunne udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Dan-
mark. Energiøen i Nordsøen er et hidtil uset energianlægs-
projekt både i størrelse, kompleksitet og udviklingspotentia-
le. Energiøen i Nordsøen skal udgøre et knudepunkt for de
havvindmøller, der skal tilkobles, og elektriciteten fra hav-
vindmølleparkerne skal distribueres til Danmark og til de
nabolande, der efter aftale deltager med udlandsforbindelser.
Det følger af ”Udbudsforberedende delaftale II om udbud
af energiøen i Nordsøen (Implementering af klimaaftale om
energi og industri af 22. juni 2020, tillægsaftale af 4. februar
2021 vedr. ejerskab og konstruktion af energiøer m.v) og
tillæg til udbudsforberedende delaftale af 1. september 2021
vedr. langsigtede rammer for udbud og ejerskab af energiøen
i Nordsøen)”, at energiøen i udgangspunktet forventes at få
status som kritisk infrastruktur, og at der lægges vægt på, at
projektet forventes screenet i henhold til investeringsscree-
ningsloven, samt at tilgængelige kontrolværktøjer i gælden-
4
de udbudsret anvendes. Kravene til den private medejer vil
gælde i hele anlægskonsortiets (SPV’ets) samt driftsselska-
bets levetid, dvs. i forbindelse med udbuddet, i anlægsfa-
sen, på tidspunktet for indgåelse af det fælles ejerskab og i
driftsfasen. Kravene indebærer, at staten vil have en udpræ-
get grad af løbende kontrol med, hvem der ejer energiøen,
ligesom staten under nærmere angivne betingelser i udbuds-
materialet og inden for rammerne af udbuds- og EU-retten
vil have mulighed for at afvise potentielle medejere både i
udbudsfasen og efterfølgende.
Energiøen i Nordsøens forventede status som kritisk infra-
struktur stiller særlige krav til beredskab og sikkerhed. Re-
geringen finder, at der er et helt særligt behov for at styrke
kontrollen med, hvem der får tilladelse til at anlægge energi-
øen og efterfølgende opnår medejerskab af øen med henblik
på at forhindre, at f.eks. fremmede magter får adgang til at
påvirke etableringen af øen eller får en sikkerhedstruende
indsigt i oplysninger, der ligeledes kan påvirke etableringen
og den senere drift af energiøen og de dertilhørende anlæg.
Lovforslaget vil sikre, at alle kontraktparter, uanset hjem-
sted og uanset juridisk form, vil blive omfattet af krav
om screening, i det omfang de deltager i udbuddet vedrøre-
rende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nord-
søen. Efter anmodning fra klima- energi- og forsyningsmi-
nisteren vil erhvervsministeren således kunne beslutte, at
alle deltagere i udbuddet skal screenes. Lovforslaget vil li-
geledes gøre det muligt at screene underleverandører, som
deltagerne i udbuddet f.eks. vil anvende i forbindelse med
projektering og anlæg, idet underleverandører ligeledes vil
kunne få adgang til eller kunne opnå en sikkerhedstruende
viden, der vil kunne påvirke etableringen af energiøen.
Herudover foreslås, at der med lovforslaget etableres en
mere effektiv ansøgningsproces for ansøgninger og anmel-
delser, der vil medføre færre administrative byrder for ansø-
gere og anmeldere og en kortere frist for Erhvervsstyrelsens
afgørelse af mere ukomplicerede sager.
Der foreslås således indført en faseopdelt sagsbehand-
lingsproces i lighed med den praksis, der følges i andre
EU-lande, som f.eks. Tyskland og Frankrig. Den faseopdel-
te sagsbehandling indebærer, at der vil blive stillet færre
oplysnings- og dokumentationskrav på ansøgningstidspunk-
tet, hvilket vil betyde, at mindre komplicerede sager vil
kunne afgøres i en fase 1 sagsbehandling. Hvis sagsbehand-
lingen i fase 1 har givet anledning til formodninger om, at
investeringen eller aftalen, som ansøgningen vedrører, vil
kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden, vil Erhvervsstyrelsen foretage nærmere un-
dersøgelser og kræve yderligere oplysninger i en yderligere
undersøgelsesfase (fase 2). Som følge af den forenklede an-
søgningsprocedure foreslås, at fristen for Erhvervsstyrelsens
behandling af sager i fase 1 vil kunne fastsættes til 45 kalen-
derdage for behandling af alle typer af sager, hvilket betyder
en væsentlig reduktion af sagsbehandlingsfristen i forhold
til de gældende frister på 60 hverdage med mulighed for
forlængelse til 90 hverdage i tilladelsessager.
1.2. Ændringer i lov om Klagenævnet for Udbud
Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for
Udbud har til formål at udvide Klagenævnet for Udbuds
kompetence til at håndhæve EU’s økonomiske sanktioner
over for tredjelande, som vedrører indgåelsen af offentlige
kontrakter, samt at indføre en bemyndigelsesbestemmelse
til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om administra-
tionen af EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande
i forhold til offentlige kontrakter, herunder om håndhævelse
af sanktionerne.
EU har efter Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli
2014 og med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde artikel 215 ved Rådets forordning (EU)
nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger
på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situa-
tionen i Ukraine, med senere ændringer, vedtaget en række
sanktioner mod Rusland, herunder den 5. sanktionspakke,
som blev besluttet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/578 af
8. april 2022 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om
restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands hand-
linger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og gennem-
ført ved forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022. Denne
forordning indeholder i artikel 5k et forbud mod tildeling
til og fortsat gennemførelse af kontrakter med økonomiske
aktører i eller med forbindelse til Rusland.
Forordningen giver den materielle hjemmel til, at den
kompetente myndighed kan træffe afgørelser efter forord-
ningens artikel 5k, stk. 2, herunder tillade tildeling og fortsat
gennemførelse af kontrakter omfattet af artikel 5k, stk. 2, li-
tra a-f, som nævnt ovenfor. Forordningen tager imidlertid ik-
ke stilling til, hvordan en sådan tilladelse skal meddeles. Det
er således op til den enkelte medlemsstat at sikre, at den
kompetente myndighed kan udøve sin kompetence efter for-
ordningen.
Derudover skal medlemsstaterne i medfør af forordnin-
gens artikel 8 fastsætte regler om sanktioner, herunder om
nødvendigt strafferetlige sanktioner, der skal anvendes i til-
fælde af overtrædelser af bestemmelserne i forordningen, og
træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anven-
des. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold
til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Dette lovforslag skal for det første give Klagenævnet for
Udbud hjemmel til at håndhæve forordningens forbud mod
tildeling af offentlige kontrakter over for offentlige ordregi-
vere samt at håndhæve evt. andre økonomiske sanktioner
mod økonomiske aktører fra tredjelande vedrørende indgå-
elsen af offentlige kontrakter, som måtte blive vedtaget af
EU. For det andet skal lovforslaget etablere den nødvendige
hjemmel til, at erhvervsministeren kan udpege den eller de
kompetente myndigheder og udstede relevante administrati-
ve bestemmelser med henblik på at sikre, at den eller de
kompetente myndigheder kan administrere forordningens
bestemmelser, herunder træffe afgørelser om tildeling eller
videreførelse af kritiske kontrakter med ellers sanktionerede
økonomiske aktører samt til at forfølge overtrædelser af
forordningens art. 5k, stk. 2. Lovforslaget skal også sikre,
at erhvervsministeren kan udstede relevante administrative
5
bestemmelser vedrørende håndhævelsen af eventuelle andre
økonomiske sanktioner, som vedrører offentlige kontrakter,
og som måtte blive vedtaget af EU.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Screening af kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Investeringsscreeningslovens regler
Det fremgår af investeringsscreeningslovens § 7, at der
er krav om forudgående tilladelse til en særlig økonomisk
aftale, der indgås mellem en udenlandsk investor, der er
hjemmehørende uden for EU/EFTA, eller som er kontrolle-
ret af parter uden for EU/EFTA, og en virksomhed hjemme-
hørende i Danmark eller anden enhed, hvis aftalen er inden
for en særligt følsom sektor eller aktivitet, jf. lovens § 6, stk.
1.
Efter § 3, stk. 3, kan erhvervsministeren efter forhand-
ling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsmini-
steren, klima-, energi- og forsyningsministeren og forsvars-
ministeren fastsætte regler om, at loven finder anvendelse
på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomi-
ske aftaler med andre danske enheder, end virksomheder
hjemmehørende i Danmark, hvis investeringen eller aftalen
kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden. Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt
til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 1491 af 25. juni
2021 om afgrænsning af anvendelsesområdet for lov om
screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i
Danmark (investeringsscreeningsloven), herefter omtalt som
anvendelsesbekendtgørelsen om, at offentlige myndigheder
og institutioner er omfattet af lovens anvendelsesområde,
hvis myndigheden m.v. er inden for kritisk infrastruktur ef-
ter lovens § 6, stk. 1, nr. 5, og bekendtgørelsens § 11, jf. § 3,
stk. 3, nr. 2.
De særlige økonomiske aftaler om kritisk infrastruktur,
som offentlige myndigheder kan indgå, kan have karakter
af leverandøraftaler eller drifts- eller serviceaftaler. Leveran-
døraftaler kan også omfatte anlægsaftaler. De nærmere krite-
rier for, hvornår der foreligger en leverandør-, drifts- eller
serviceaftale er fastsat i anvendelsesbekendtgørelsens §§ 13
og 14.
Investeringsscreeningsloven medtager alene særlige øko-
nomiske aftaler, der giver den udenlandske part (den uden-
landske investor) kontrol eller betydelig indflydelse over
den danske virksomhed eller enhed. Kontrol eller betydelig
indflydelse foreligger ifølge anvendelsesbekendtgørelsen,
hvis leverandør-, drifts- eller serviceaftalen omfatter alle
eller en væsentlig del af aktiviteterne i den danske virksom-
hed eller hos den offentlige myndighed/enhed, og et eller
flere andre forhold også foreligger, f.eks. at den udenland-
ske leverandør kun med betydelig risiko for virksomhedens
fortsatte drift eller gennemførelse af forretningskritiske ud-
viklingsprojekter kan erstattes med en anden leverandør.
Hvis den særlige økonomiske aftale indgås med en offent-
lig myndighed eller institution, og genstanden for aftalen
identificeres af sektormyndigheden som eksisterende eller
kommende kritisk infrastruktur efter opførelse/etablering,
har Erhvervsstyrelsen i forbindelse med administrationen af
reglerne lagt til grund, at dette i sig selv giver en formod-
ning om, at aftalen udgør en væsentlig del af den offentlige
myndigheds eller institutions aktiviteter, og at der således
med indgåelse af aftalen vil opnås kontrol eller betydelig
indflydelse.
Det er den udenlandske investor, der er forpligtet til på
forhånd at ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. Det
følger heraf, at Erhvervsstyrelsen skal have givet tilladelse
til indgåelse af den særlige økonomiske aftale, før kontrak-
ten må underskrives endeligt af den udenlandske investor og
myndigheden, og før leverancen eller drifts- eller serviceaf-
talen kan påbegyndes.
Hvis en aftale er sendt i et offentligt udbud og samtidigt
vurderes til at være en særlig økonomisk aftale efter inve-
steringsscreeningsloven, kan den udenlandske investor efter
gældende regler indsende en ansøgning om tilladelse til afta-
len til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt, hvor ordregiver
meddeler den udenlandske investor, at denne har vundet ud-
buddet, da der her er vished om aftaleparterne. Efter § 8, stk.
1, i bekendtgørelse om procedurer m.v. ved ansøgning om
tilladelse til eller anmeldelse af visse udenlandske direkte
investeringer eller særlige økonomiske aftaler i Danmark
(bekendtgørelse nr. 1454 af 24. juni 2021), herefter omtalt
procedurebekendtgørelsen, er det muligt at vedlægge en be-
tinget aftale eller hensigtserklæring mellem parterne som
dokumentation i forbindelse med investors ansøgning om
tilladelse til indgåelse af aftalen.
2.1.1.2. Andre landes screening af særlige økonomiske
aftaler
Det fremgår af vejledende retningslinjer fra
Kommissionen om fortolkning af EU’s FDI-for-
ordning (https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2021/sep-
tember/tradoc_159823.pdf), at den nuværende FDI-forord-
ning åbner mulighed for at screene offentlige udbud, når en
transaktion medfører varige og direkte forbindelser mellem
en udenlandsk investor og et europæisk selskab, og hvis
investeringen har en sandsynlighed for at påvirke sikkerhed
eller offentlig orden. Det kan f.eks. dreje sig om udbud
til at opføre og drive kritisk infrastruktur, som involverer
en udenlandsk investering og dermed omfattes af forord-
ningen. Alternativt kan salg af statsaktiver, for eksempel
gennem en privatisering, også udgøre en udenlandsk inve-
stering, når investeringen giver den udenlandske investor
mulighed for effektivt at deltage i ledelsen eller kontrollen
med den privatiserede virksomhed (eller virksomhed), der
udfører en økonomisk aktivitet.
Det bemærkes i den forbindelse, at anskaffelsen af udstyr
eller tjenesteydelser fra udenlandske leverandører ikke fal-
der ind under forordningens anvendelsesområde, medmindre
transaktionen giver mulighed for deltagelse i ledelsen eller
6
kontrollen af en EU-virksomhed og sandsynligvis vil påvir-
ke sikkerheden eller den offentlige orden.
I forbindelse med Erhvervsstyrelsens administration af
den gældende investeringsscreeningslov og til brug for ud-
arbejdelsen af ændringslovforslaget, har styrelsen indhentet
oplysninger om lovgivning og erfaringer vedrørende screen-
ingsordninger i andre EU-lande samt enkelte lande uden for
EU.
Størstedelen af EU’s medlemslande har eller er ved at eta-
blere en screeningsmekanisme for udenlandske direkte inve-
steringer, ligesom investeringsscreening i stigende grad er
et almindelig rammevilkår i lande udenfor EU. Generelt er
investeringsscreeningsmekanismerne i EU’s medlemslande
fokuseret omkring traditionelle køb og salg af virksomheder
og mulighederne for at medtage transaktioner, der etablerer
andre former for varige forbindelser mellem en udenlandsk
investor og et europæisk selskab, er endnu kun udforsket i
begrænset omfang.
Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien screener alene
myndigheders offentlige indkøb i de tilfælde, hvor indkøbet
indebærer, at et udenlandsk selskab erhverver en andel i
eller hovedaktiverne i et nationalt selskab. I Tyskland vil of-
fentlige udbud af vedvarende energiproduktion såsom hav-
vindmølleparker, f.eks. blive underlagt screening, hvis en
virksomhed uden for EU erhverver en andel eller hovedakti-
verne i et tysk selskab med ansvar for et sådant projekt. Li-
geledes hvis en udenlandsk offentlig myndighed vil erhver-
ve andele i eller hovedaktiverne af en tysk virksomhed ved
hjælp af en udenlandsk offentlig indkøbsproces.
I tillæg hertil undersøger landene også offentlige indkøb
ved hjælp af andre redskaber end investeringsscreening. I
Sverige er indkøb vedrørende forsvar eller sikkerhed stort
set undtaget fra loven om offentlige indkøb og reguleres
i stedet gennem lov om indkøb inden for forsvar og sik-
kerhed, LUFS (Jf. 2021-slutbetænkningen fra “Granskning
av utländska direktinvesteringar”). I modsætning til andre
udbudsforskrifter indeholder LUFS regler om informations-
sikkerhed, forsyningssikkerhed og underleverandører. Loven
giver mulighed for at udelukke en leverandør af hensyn til
Sveriges sikkerhed. Desuden indeholder Sveriges lov om
indkøb i forsyningssektorerne og lov om indkøb af konces-
sioner også undtagelsesbestemmelser begrundet i nationale
sikkerhedsinteresser. I Canada stilles krav om en ”vurdering
af udenlandsk ejerskab eller indflydelse” ifm. sikkerheds-
clearing af virksomheder, der udfører visse kontrakter for
myndighederne.
Der er generelt opmærksomhed omkring offentlige udbud
og tilknyttede sikkerhedsudfordringer både inden og uden
for EU-landene, men indtil videre ses forskellige løsnings-
modeller.
2.1.1.3. Udbud af kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
Lov nr. 2379 af 14 december 2021 om projektering og an-
læg af en energiø i Nordsøen fastsætter de overordnede ret-
lige rammer for det videre projekterings- og anlægsarbejde
vedrørende energiøen i Nordsøen. Projektering og anlæg af
havvindmøller, eltransmissionsnettet og udlandsforbindelser,
der skal kobles til energiøen i Nordsøen, er ikke omfattet
af loven, da disse elementer blev anset for at kunne rum-
mes inden for eksisterende lovgivning, ligesom energiøen
på Bornholm og de dertil tilkoblede havvindmølleparker af
samme årsag ikke er omfattet af loven.
Loven giver klima-, energi- og forsyningsministeren be-
myndigelse til at meddele tilladelse til energiøens anlæg,
og loven indeholder derfor en række bestemmelser, som
regulerer natur- og miljøforhold, og som giver hjemmel til
at fastsætte regler herom. Lovens bestemmelser og regler,
der er fastsat i medfør heraf, vil blive iagttaget forud for
meddelelsen af anlægstilladelsen.
Loven indeholder en hjemmel til, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte vilkår i tilladelser til energi-
øen, som vil tage højde for eksempelvis sikkerhed til søs
under anlægsarbejdet, forhold vedrørende kulturarv, miljø-
hensyn samt andre rammer for anlægsarbejdets udførelse.
Af den udbudsforberedende delaftale om langsigtede ram-
mer for udbud og ejerskab af energiøen i Nordsøen af 1.
september 2021 fremgår, at udbuddet tilrettelægges som
ét samlet udbud, som bl.a. muliggør, at markedet tidligt
kan danne samlede konsortier og forberede mere detaljere-
de projektforslag, hvilket bedst søges gennemført som ét
samlet udbud af partnerskab og anlægsopgave. En vindende
privat aktør får dermed ansvaret for anlægsopgaven, idet
staten vil skulle eje mindst 50,1 pct. af øen, når øen er
etableret, jf. tillægsaftale af 4. februar 2021 om ejerskab og
konstruktion af energiøer m.v. Med henblik på at skabe et
attraktivt udbud af konstruktion og medejerskab af Energiø
Nordsøen er aftalekredsen enig om at omgøre beslutningen
af 1. september 2021 om etableringen af et aktieselskab og
i stedet organisere ø-selskabet som et partnerskab (P/S), jf.
”Udbudsforberedende delaftale II om udbud af energiøen i
Nordsøen af 3. oktober 2022”.
Udbuddet tilrettelægges som et funktionsudbud, der bl.a.
stiller krav til energiøens tekniske funktionalitet som trans-
missionsled, således at øen opfylder formålet om at kunne
facilitere anvendelse og transmission af i alt 10 GW havvind
senest inden udgangen af 2040 og under iagttagelse af sik-
ring af de nødvendige udlandsforbindelser.
2.1.1.4. Udbud af offentlige kontrakter
Formålet med lov nr. 1564 af 15. december 2015 med
senere ændringer (udbudsloven) er at fastlægge procedurer-
ne for offentlige indkøb, så der gennem en effektiv konkur-
rence opnås den bedst mulige udnyttelse af de offentlige
midler. Udbudsloven indeholder således regler, der fastlæg-
ger de procedurer, der skal anvendes, når det offentlige kø-
ber ind. Udbudsloven implementerer Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF
(EU-Tidende nr. L 94 af 28.3.2014, s. 65) (herefter udbuds-
direktivet) i dansk ret.
Det følger af udbudslovens § 2, at ordregiver ved udbud
7
omfattet af udbudslovens afsnit II-IV, skal overholde de
EU-retlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed
og proportionalitet. Principperne gælder i alle faser af ud-
buddet frem til tidspunktet for opfyldelsen af den udbudte
kontrakt. Det fremgår endvidere, at udbud ikke må udformes
med det formål at udelukke udbuddet fra udbudslovens an-
vendelsesområde eller kunstigt at begrænse konkurrencen.
Ordregiver har mulighed for at fastsætte særlige betin-
gelser eller vilkår for gennemførelsen af en kontrakt, jf.
udbudslovens § 176. Kontraktbetingelserne skal ligeledes
være forbundet med kontraktens genstand, men kan vedrøre
enhver proces eller ethvert trin i genstandens livscyklus. Det
betyder, at der ikke kan fastsættes kontraktbetingelser, som
vedrører generelle forhold hos leverandøren eller forhold
vedrørende andre opgaver, som leverandøren udfører for
ordregiveren.
Det udbudsretlige ligebehandlingsprincip begrænser or-
dregiverens adgang til at ændre i udbudsmaterialet efter
udbudsprocessen er igangsat. Der gælder derfor særlige reg-
ler for ordregiverens adgang til at foretage ændringer af
udbudsmaterialet.
I forbindelse med ændringer af udbudsmaterialet, sondres
der i udbudsloven mellem uvæsentlige ændringer, væsentli-
ge ændringer og ændringer af grundlæggende elementer.
Uvæsentlige ændringer i udbudsmaterialet er mindre ju-
steringer og tilpasninger, der ikke påvirker den tid, som
en økonomisk aktør skal bruge på at forstå og udarbejde
en ansøgning eller et tilbud. Derudover kan uvæsentlige
ændringer heller ikke have påvirket potentielle ansøgeres
eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede udbudspro-
cedure eller fordrejet konkurrencen mellem ansøgere eller
tilbudsgivere.
Væsentlige ændringer i udbudsmaterialet skal forstås som
ændringer, der medfører, at de økonomiske aktører skal
bruge yderligere tid til at forstå og svare tilstrækkeligt på
udbudsmaterialet, hvorfor det vil tage længere tid at afgive
en ansøgning eller et tilbud. Som følge heraf skal væsentlige
ændringer i henhold til § 93, stk. 4, nr. 2, medføre, at fristen
for modtagelse af ansøgning eller tilbud skal forlænges.
Ændringer af grundlæggende elementer i udbudsmateria-
let udgør ændringer, der kan have påvirket potentielle an-
søgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i den omhandlede
udbudsprocedure, eller fordrejet konkurrencen mellem ansø-
gere eller tilbudsgivere.
Endvidere kan der eksempelvis være tale om ændringer af
grundlæggende elementer, hvis minimumskrav til egnethed
vedrørende den økonomiske og finansielle formåen og tek-
niske og faglige formåen tilføjes, fjernes eller rækkevidden
heraf på andre måder ændres. Derudover vil ændringer af
kontraktens genstand og krav til udførelsen af kontrakten
kunne være ændringer af grundlæggende elementer. Det kan
eksempelvis være tilfældet, hvis der indføres betingelser,
som ville have givet adgang for andre ansøgere end de
oprindeligt udvalgte, eller hvis det ville have tiltrukket yder-
ligere deltagere i udbudsproceduren. Det kan også være til-
fældet, hvis den udbudte kontrakts eller rammeaftales øko-
nomiske balance ændres til ansøgerne eller tilbudsgivernes
fordel på en måde, som det oprindelige udbudsmateriale ik-
ke gav mulighed for. Endeligt kan det være tilfældet, hvis en
ændring af udbudsmaterialet medfører en betydelig udvidel-
se af kontraktens eller rammeaftalens anvendelsesområde.
Ligebehandlingsprincippet udelukker derimod ikke æn-
dringer af mindstekrav, hvis ændringen ikke vil kunne på-
virke potentielle ansøgeres eller tilbudsgiveres deltagelse i
den omhandlede udbudsprocedure og ikke fordrejer konkur-
rencen mellem ansøgere eller tilbudsgivere.
En ordregiver kan kræve, at tilbudsgiverne i deres tilbud
anfører, på hvilke dele af kontrakten de har til hensigt at
anvende underleverandører til at udføre arbejdet, samt hvil-
ke underleverandører der foreslås, hvis de kendes på tids-
punktet for tilbuddets afgivelse jf. udbudslovens § 177, stk.
1. Der vil som udgangspunkt ikke være en forpligtelse for
tilbudsgiveren til at anvende de anførte underleverandører
eller give konkrete dele i underleverance.
Ordregiver har dog mulighed for at fastsætte krav i ud-
budsmaterialet, så tilbudsgiver skal bruge de underleveran-
dører, som er angivet i tilbuddet. Eller alternativt, at tilbuds-
givers angivne underleverandører kun kan erstattes, hvis de
fastsatte betingelser i udbudsmaterialet er opfyldt.
Ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og tjene-
steydelseskontrakter har ordregiver pligt til at indsætte en
kontraktklausul, som forpligter den valgte leverandør til at
oplyse navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant
for underleverandørerne, som skal anvendes til udførelse af
kontrakten. Pligten gælder alene for de underleverandører,
der er direkte involveret i udførelsen af kontrakten. Ordregi-
ver har dog ret til at kræve det for underleverandører længe-
re nede i underleverandørkæden, dvs. en underleverandør til
en underleverandør.
Ordregiver kan kræve, at den valgte tilbudsgiver senest
ved kontraktens påbegyndelse indleverer de krævede oplys-
ninger. Som leverandør er man forpligtet til hurtigst muligt
at oplyse om enhver ændring i underleverandørens oplysnin-
ger.
Hvis underleverandøren ikke er kendt på tidspunktet for
kontraktens påbegyndelse, skal oplysningerne gives til or-
dregiveren, så snart de foreligger, når underleverandøren er
udpeget. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der udpeges
nye underleverandører, som skal erstatte tidligere underleve-
randører.
Ved varekøbskontrakter har ordregiver alene ret og ikke
pligt til at kræve, at den valgte tilbudsgiver angiver navn,
kontaktoplysninger og juridisk repræsentant på de valgte un-
derleverandører. Det gælder også for underleverandører læn-
gere nede i underleverandørkæden, dvs. en underleverandør
til en underleverandør.
Ordregiver kan endeligt kræve, at visse centrale opgaver
udføres direkte af den vindende tilbudsgiver selv eller af
en specifik deltager i en sammenslutning jf. udbudslovens §
144, stk. 8. Et sådant krav kan dog kun stilles i forbindelse
med bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter
og monterings- og installationsarbejder under en vareind-
8
købskontrakt. Ordregiveren skal i så fald præcisere i ud-
budsbekendtgørelsen, hvilke specifikke afgrænsede centrale
opgaver dette krav gælder.
Der er her tale om en undtagelse til udgangspunktet om,
at ansøgeren eller tilbudsgiveren selv bestemmer, hvorledes
man ønsker at organisere sig. Muligheden for at stille et så-
dant krav kan derfor alene anvendes i forbindelse med visse
centrale opgaver. Ved vurderingen af, hvad der kan karakte-
riseres som en central opgave, skal ordregiveren foretage
en indholdsmæssig vurdering af de konkrete opgaver. Stør-
relsen af opgaven kan som følge heraf ikke alene begrunde,
at en opgave er central.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet finder, at der er behov for at styrke
investeringsscreeningslovens regler med henblik på at gøre
det muligt at screene alle parter, der deltager i udbuddet
vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen
i Nordsøen, samt underleverandører til disse. Efter de gæl-
dende regler i investeringsscreeningsloven om særlige øko-
nomiske aftaler er det alene muligt at screene aftaler, hvis
aftalen indgås med virksomheder eller statsborgere uden-
for EU eller EFTA (medmindre den danske virksomhed
eller virksomheden i EU/EFTA er direkte eller indirekte
under kontrol af parter eller statsborgere fra et ikke-EU/EF-
TA-land). Der er desuden meget begrænset eller slet ingen
mulighed for at screene underleverandører, der vil skulle
anvendes på delleverancer, hvis hovedaftalen indgås med en
part inden for EU eller EFTA. Erhvervsministeriet finder,
at de manglende muligheder for at kunne screene alle par-
ter, herunder underleverandører potentielt vil kunne have
sikkerhedsmæssige konsekvenser for energiøprojektet, der
vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden.
Erhvervsministeriet finder derfor, at lovens anvendelses-
område bør udvides, således at der indføres krav om forud-
gående tilladelse til indgåelse af kontrakter, der vedrører eta-
blering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Er-
hvervsministeriet finder, at bestemmelser herom bør fastsæt-
tes i et nyt kapitel i investeringsscreeningsloven således,
at det klart fremgår af loven, at der er tale om screening
af et særligt afgrænset område, der vedrører kontrakter om
etablering, medejerskab og drift af energiøen.
Kravet om tilladelse til indgåelse af kontrakter findes
alene at skulle gælde, hvis der er tale om kontrakter om
etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen,
der indgås i forbindelse med udbud efter lov om Energiø, og
hvor kontrakterne er en del af det udbudsmateriale, som of-
fentliggøres i forbindelse med annonceringen af funktions-
udbuddet.
Erhvervsministeriet finder desuden, at tilladelseskravet
bør rette sig mod enhver kontraktpart uanset hjemsted og
juridisk form, herunder også konsortier, for at sikre, at alle
parter, der deltager i udbuddet, bliver screenet.
For så vidt angår muligheden for at screene underleveran-
dører finder Erhvervsministeriet, at der i ansøgningen om
tilladelse til at indgå kontrakten vil kunne indgå oplysninger
om underleverandører, hvis ansøgeren vil gøre brug heraf,
samt hvilke underleverandører, der i givet fald vil blive
anvendt på centrale opgaver. Underleverandører vil derfor
kunne blive screenet ved behandlingen af ansøgningen om
tilladelse. Desuden findes der behov for at kunne screene
underleverandører, der først kendes på et senere tidspunkt
og derfor ikke fremgår af ansøgningen. Der bør derfor være
mulighed for give en tilladelse på betingelse af, at udvalgte
underleverandører skal godkendes.
Efter gældende regler er det alene vinderen af et udbud,
der skal søge om tilladelse til at indgå en særlig økono-
misk aftale. Erhvervsministeriet finder, at der i særlige til-
fælde kan være behov for at screene alle deltagere på et
tidligere tidspunkt i udbudsprocessen. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet har i den forbindelse oplyst, at det er
tvingende nødvendigt for tidsplanen for udbuddet af energi-
øen, af samfundsøkonomiske hensyn samt af hensyn til den
nationale sikkerhed eller offentlige orden, at alle deltagere
i udbuddet kan screenes på et tidligt tidspunkt i udbudspro-
cessen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
De foreslåede bestemmelser om screening af kontrakter,
der vedrører etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen, fremgår af det foreslåede kapitel 2 a.
Det fremgår af den foreslåede § 9 a, at en kontraktpart
forud for indgåelse af kontrakten skal ansøge Erhvervssty-
relsen om tilladelse hertil, hvis kontrakten vedrører etable-
ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Med
kontrakter menes i den forbindelse de kontrakter, der er en
del af funktionsudbuddets udbudsmateriale.
Tilladelseskravet efter det foreslåede § 9 a foreslås at skul-
le gælde for enhver kontraktpart, der har til hensigt at indgå
en sådan kontrakt. Det betyder, at loven på dette område
udvides til også at finde anvendelse på virksomheder hjem-
mehørende i et EU- eller EFTA-land, statsborgere fra EU-
eller EFTA-lande, selskabssammenslutninger (konsortier) i
EU/EFTA m.v.
Det foreslås, at § 9 a finder anvendelse på kontrakter, der
indgås med ordregivere. Ordregivere i forbindelse med kon-
trakter om etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen forventes i den forbindelse at blive Klima-, Ener-
gi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen og et statsligt
holdingselskab.
Processen for Erhvervsstyrelsens behandling af ansøgnin-
ger om tilladelser til kontrakter vedrørende etablering, med-
ejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. det foreslåede
kapitel 2 a, vil skulle følge de generelle bestemmelser i
det foreslåede kapitel 3 a, herunder bestemmelserne om en
faseopdelt sagsbehandling. Der henvises til de almindelige
bemærkninger til afsnit 2.2.4.
Efter det foreslåede § 9 b foreslås dog, at erhvervsmini-
steren efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan beslutte, at alle deltagere i udbuddet om etable-
ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. det
9
foreslåede § 9 a, skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse
til at indgå kontrakten.
Bestemmelsen vil give erhvervsministeren mulighed for at
screene alle deltagere på et tidligt tidspunkt i udbudsproces-
sen. Ansøgningen vil skulle behandles efter de foreslåede
bestemmelser om faseopdelt sagsbehandling og oplysnings-
krav efter kapitel 3 a.
Bestemmelsen vil dermed også give mulighed for at
screene underleverandører, som deltagerne i udbuddet for-
venter at anvende til opfyldelse af kontrakten, idet oplysnin-
ger om underleverandører vil kunne indgå i ansøgningen, jf.
det foreslåede § 14 c, stk. 3.
2.2. Faseopdelt sagsbehandling efter investeringsscree-
ningsloven
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Investeringsscreeningslovens regler
Efter investeringsscreeningsloven skal en udenlandsk in-
vestor ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen til at fore-
tage en udenlandsk direkte investering eller indgå en særlig
økonomisk aftale inden for særligt følsomme sektorer og
aktiviteter, jf. lovens §§ 5 eller § 7, mens en udenlandsk
investor skal indgive en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen,
hvis den udenlandske direkte investering eller særlig økono-
miske aftale vedrører de øvrige sektorer og kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
jf. lovens §§ 10 eller 11.
Det fremgår af investeringsscreeningslovens § 8, stk. 1, at
Erhvervsstyrelsen senest 60 hverdage efter modtagelse af en
fuldstændig ansøgning efter §§ 5 eller 7 meddeler, om den
udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske
aftale kan tillades, eller om sagen forelægges erhvervsmi-
nisteren. Fristen kan dog forlænges til 90 hverdage, hvis
ansøgningen kræver nærmere undersøgelse, eller hvis den
udenlandske investor giver tilsagn om afbødende foranstalt-
ninger, herunder reviderede tilsagn efter lovens § 16. Fristen
kan forlænges yderligere efter anmodning fra den udenland-
ske investor.
Det fremgår desuden af investeringsscreeningslovens §
12, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen senest 60 hverdage efter
modtagelse af en fuldstændig anmeldelse efter §§ 10 eller 11
meddeler, om den udenlandske direkte investering eller sær-
lige økonomiske aftale kan godkendes, eller skal forelægges
erhvervsministeren. Fristen kan forlænges yderligere efter
anmodning fra den udenlandske investor. Hvis Erhvervssty-
relsen ikke inden for 60 hverdage har givet underretning om,
hvorvidt den anmeldte investering eller aftale kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
betragtes dette som en afgørelse om godkendelse, jf. § 13,
stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan ved behandling af ansøgninger og
anmeldelser kræve alle oplysninger af den udenlandske in-
vestor, som er nødvendige for at vurdere, om investeringen
eller aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikker-
hed eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen kan ligeledes
indhente oplysninger fra den danske målvirksomhed eller
enhed, jf. § 8, stk. 2, og § 12, stk. 3.
De nærmere formkrav til ansøgningsmateriale fremgår af
procedurebekendtgørelsens §§ 6-8
Når Erhvervsstyrelsen behandler en ansøgning efter inve-
steringsscreeningsloven, sender Erhvervsstyrelsen sagen i
høring hos en række relevante myndigheder, herunder de
danske efterretningstjenester, Udenrigsministeriet og det re-
levante ressortministerium. Herudover foretager Erhvervs-
styrelsen egne undersøgelser af f.eks. den udenlandske in-
vestors ejerforhold m.v., ligesom styrelsen i de relevante
investeringsscreeningssager hører myndighederne i andre
EU-lande og Kommissionen via den fælles EU-samarbejds-
mekanisme, der er etableret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et
regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i
Unionen, med senere ændringer (FDI-forordningen).
Med udgangspunkt i de fastsatte afgørelseskriterier i inve-
steringsscreeningslovens § 15 vurderer Erhvervsstyrelsen på
grundlag af høringssvar og oplysningerne i sagen, om inve-
steringen eller aftalen vil kunne udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden. Såfremt investe-
ringen eller aftalen ikke udgør en trussel, udsteder styrelsen
som udgangspunkt en tilladelse. Tilladelsen kan meddeles
på nærmere vilkår, hvis den udenlandske investor har afgi-
vet tilsagn om vilkår.
Vilkår kan f.eks. være af økonomisk karakter om begræns-
ning af investors ejerandele i målvirksomheden, eller af
ledelsesmæssig karakter, hvor der f.eks. kan være tale om
begrænsninger i investorens deltagelse i ledelsen af målvirk-
somheden. Der kan også være tale om vilkår, der retter
sig mod at begrænse investorens indsigt i eller adgang til
teknologi eller følsomme oplysninger, eller vilkår om at in-
vestoren ikke må bruge sin indflydelse til f.eks. at stoppe
målvirksomhedens forsyning eller flytte produktionen ud af
Danmark m.v.
Vurderer Erhvervsstyrelsen, at en udenlandsk direkte in-
vestering eller særlig økonomisk aftale kan udgøre en trus-
sel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, der
ikke kan afbødes ved forhandling, forelægges ansøgningen
for erhvervsministeren til afgørelse efter investeringsscree-
ningslovens § 32, stk. 1. Ministeren træffer efter forhandling
med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren,
forsvarsministeren og relevante ressortministre afgørelse i
sagen, herunder om der skal gives henholdsvis en tilladelse,
en tilladelse på særlige vilkår eller et afslag på ansøgningen.
2.2.2. Udvalgte landes ordninger for behandling af
ansøgninger og anmeldelser
FDI-forordningen fastsætter regler for screening af uden-
landske direkte investeringer i EU af hensyn til »sikkerhe-
den eller den offentlige orden«, jf. forordningens artikel
1, stk. 1. FDI-forordningen indeholder fælles regler for en
samarbejdsmekanisme, der betyder, at medlemsstaterne skal
informere hinanden og Kommissionen om udenlandske di-
10
rekte investeringer, der er underlagt forordningen, jf. forord-
ningens artikel 6 og 7.
Faseopdelt sagsbehandling anvendes allerede i dag af flere
andre EU-medlemsstater i forbindelse med deres screening
af transaktioner omfattet af FDI-forordningen. Både Tysk-
land, Frankrig og Italien arbejder f.eks. med en indledende
fase, der afklarer jurisdiktionen af den indsendte transak-
tion. Såfremt transaktionen ikke vurderes at falde inden for
den nationale investeringsscreeningslov, vil sagen blive af-
sluttet i den indledende fase, og ansøgeren vil modtage en
meddelelse herom. I alle tre lande anses den indledende fase
ikke som en formel screening men som en opklaringsproces,
der danner grundlag for, om den givne transaktion overho-
vedet skal screenes. Således notificerer de nævnte lande
kun de sager, der er blevet udtaget til en formel screening
(fase 2) til de andre medlemsstater. Den kommende svenske
investeringsscreeningslov forventes ligeledes at indføre en
faseopdelt sagsbehandling, hvor kun de transaktioner, der
videreføres i en fase 2, vil blive notificeret til de andre
EU-medlemsstater.
2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
lighed med en række andre EU-landes screeningsordninger
indføres en faseopdelt sagsbehandling. Dette vil betyde, at
der vil blive stillet færre oplysnings- og dokumentationskrav
på ansøgningstidspunktet, hvilket vil medføre, at ukomplice-
rede ansøgninger vil kunne afgøres hurtigere af Erhvervssty-
relsen i en indledende fase (fase 1). Hvis Erhvervsstyrelsen
vurderer, at der er behov for at foretage yderligere under-
søgelser for at afdække, om transaktionen potentielt kan
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offent-
lig orden, vil Erhvervsstyrelsen skulle åbne en supplerende
sagsbehandlingsfase (fase 2).
Herudover finder Erhvervsministeriet, at der bør fastsæt-
tes ens regler for sagsbehandlingen af ansøgninger om til-
ladelse og anmeldelser om godkendelser, hvilket vil gøre
loven mere læsbar samt øge forudsigeligheden. Efter de
gældende regler er reglerne om sagsbehandlingsprocedurer
fastsat i forhold til, om der er tale om en ansøgning om
tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale (§§ 8 og 9) eller en anmeldelse af en
investering eller aftale (§§ 12 og 13). Ansøgninger og an-
meldelser behandles imidlertid efter de samme procedurer
og med samme formkrav til ansøgninger, bortset fra sags-
behandlingsfristerne, hvor muligheden for at forlænge en
ansøgning om tilladelse i op til 90 dage, jf. § 8 stk. 1, ikke
gælder for anmeldelsessager, hvor fristen for Erhvervsstyrel-
sens sagsbehandling er 60 hverdage.
Erhvervsministeriet finder, at tidsfristen for styrelsens be-
handling af sager i fase 1 vil kunne fastsættes til 45 kalen-
derdage fra modtagelsen af en fuldstændig oplyst ansøgning
eller anmeldelse, hvilket vil være en væsentlig reduktion i
forhold til de gældende frister i loven på 60 hverdage for
tilladelsessager (med mulighed for forlængelse i op til 90
hverdage) og 60 hverdage for anmeldelser. En kortere frist
for behandling af ukomplicerede sager vurderes at kunne
imødekomme ønsker fra erhvervslivet om en hurtigere af-
klaring af, om en udenlandsk direkte investering eller aftale
vil kunne blive godkendt. For sager der vil skulle behandles
i en efterfølgende fase 2, vil der være behov for at fastsætte
en længere frist for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling, idet
der vil være behov for at foretage nærmere undersøgelser
for at vurdere, om transaktionen kan udgøre en sikkerheds-
mæssig trussel.
For at skabe større forudsigelighed om beregningen af Er-
hvervsstyrelsens sagsbehandlingsfrister, finder Erhvervsmi-
nisteriet desuden, at tidsfrister bør regnes som kalenderdage
i stedet for hverdage.
Herudover finder Erhvervsministeriet, at der som følge
af det foreslåede kapitel 2 a om en tilladelsesordning for
kontrakter, der vedrører etablering, medejerskab og drift af
energiøen, er behov for at indføre bestemmelser om, at disse
ansøgninger kan indeholde oplysninger om underleverandø-
rer, der forventes at blive anvendt på leverancer til opfyldel-
se af kontrakten idet underleverandører i visse tilfælde vil
kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.1.4, at underleverandører ikke altid er kendte på
ansøgningstidspunktet, og Erhvervsstyrelsen vil derfor ikke
i sådanne tilfælde kunne få oplysninger om disse i forbindel-
se med behandlingen af en ansøgning efter det foreslåede
kapitel 2 a.
Der findes også behov for at screene underleverandører,
der først kendes på et senere tidspunkt og derfor ikke frem-
går af ansøgningen. Der bør derfor være mulighed for give
en tilladelse på betingelse af, at udvalgte underleverandører
på centrale delleverancer også skal godkendes.
2.2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås i kapitel 3 a, at der indføres fælles bestem-
melser for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af ansøgnin-
ger og anmeldelser, herunder bestemmelser om en faseop-
delt sagsbehandling.
Det foreslås i § 14 a, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen træffer
afgørelse om tilladelse til ansøgninger eller godkendelse af
anmeldelser, hvis ansøgningen om tilladelse eller anmeldel-
sen om godkendelse ikke kan udgøre en trussel mod den na-
tionale sikkerhed eller offentlige orden, samt at en tilladelse
eller godkendelse kan gives på nærmere vilkår.
Det foreslås endvidere i § 14 a, stk. 2, at hvis en ansøg-
ning eller anmeldelse er forelagt for erhvervsministeren, kan
ministeren give tilladelse eller godkendelse efter stk. 1.
Det foreslås desuden i § 14 b, at Erhvervsstyrelsens sags-
behandling af hhv. ansøgninger om tilladelse og anmeldelser
om godkendelse efter loven vil ske ud fra en faseopdelt
sagsbehandling. Kapitlet vil også finde anvendelse for be-
handling af ansøgninger om tilladelse til kontrakter, der ve-
drører etablering, medejerskab og drift af energiøen, jf. det
foreslåede kapitel 2 a.
Sagsbehandlingen i fase 1 vil blive baseret på et forenklet
ansøgningsskema, der vil indeholde færre oplysningskrav
11
end efter de gældende regler. Hvis det ansøgte eller anmeld-
te ikke vurderes at kunne udgøre en trussel mod den natio-
nale sikkerhed eller offentlige orden, udsteder Erhvervssty-
relsen en tilladelse.
Fase 2 vil være en supplerende fase, der kun vil blive
indledt i særlige tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen vurderer, at
der vil være behov for at foretage yderligere undersøgelser
for at afdække, om transaktionen potentielt kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden.
Erhvervsstyrelsen vil skulle meddele til ansøger, at styrel-
sen indleder en fase 2-screening, og ansøgeren vil samtidig
som udgangspunkt blive bedt om at komme med suppleren-
de oplysninger samt yderligere dokumenter. Ved afslutning
af fase 2-screeningen vil Erhvervsstyrelsen enten kunne til-
lade eller godkende investeringen, kontrakten eller den sær-
lige økonomiske aftale eller give meddelelse om, at der er
behov for at forhandle vilkår om afbødende foranstaltninger
efter § 16, stk. 1, eller at ansøgningen eller anmeldelsen skal
forelægges for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1.
Med forslaget om en faseopdelt sagsbehandling vil der
være behov for at foretage de nødvendige tilpasninger i
procedurebekendtgørelsen.
Frister for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af sager i
henholdsvis fase 1-screeningen og fase 2-screeningen fore-
slås fastsat til hhv. 45 kalenderdage for sager i fase 1 og 125
kalenderdage for sager i fase 2, jf. det foreslåede § 14 b, stk.
5, og 6. Der er ved fastsættelsen af fristerne taget hensyn
til, at mere ukomplicerede sager hurtigt vil kunne afgøres,
hvorimod der vil være behov for længere sagsbehandlingstid
for sager i fase 2-screeningen.
Det foreslås i § 14 c, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen ved
ansøgninger efter det foreslåede kapitel 2 a om tilladelse
til kontrakter kan kræve oplysninger om navn, kontaktoplys-
ninger og juridisk repræsentant m.v. for underleverandører,
der forventes anvendt til opfyldelsen af kontrakten, når dis-
se kendes på tidspunktet for en fuldstændig oplyst ansøg-
ning. Dette vil muliggøre, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse
med sagsbehandlingen vil kunne screene underleverandører
i relevant omfang.
Hvis underleverandører ikke kendes på tidspunktet for en
fuldstændig oplyst ansøgning, foreslås i § 14 a, stk. 3, at Er-
hvervsstyrelsen kan betinge tilladelsen af, at udvalgte under-
leverandører skal godkendes. Det er således forventningen,
at Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt alene vil stille krav
om godkendelse af nye underleverandører på centrale delle-
verancer, og at dette vil fremgå af tilladelsen. Overholdes
pligten ikke til at søge om godkendelse af underleverandø-
rer, der tilføjes i kontraktperioden, foreslås det, at dette for-
hold omfattes af Erhvervsstyrelsen muligheder for at ændre
eller tilbagekalde tilladelsen jf. den foreslåede § 14 d, stk. 2,
nr. 5.
2.3. Præcisering af Klagenævnet for Udbuds kompetence
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende lov om Klagenævnet for
Udbud § 1, stk. 2, nr. 2, at loven finder anvendelse ved
håndhævelsen af EU-retten vedrørende indgåelse af offentli-
ge kontrakter og kontrakter inden for forsyningsvirksomhed
(EU-udbudsreglerne).
Af lovbemærkningerne til lov om Klagenævnet for Ud-
bud, § 1, jf. Folketingstidende 2009-2010, A, L 110, som
blev fremsat, fremgår det, at bestemmelsen skal forstås
som en henvisning til først og fremmest udbudsdirektiverne,
EUF-traktaten og de heraf afledte principper. Det fremgår
endvidere af lovbemærkningerne, at Klagenævnet alene kan
behandle klager, som vedrører de aspekter af EU-retten, som
omhandler indgåelse af offentlige kontrakter og kontrakter
inden for forsyningsvirksomhed.
Det fremgår ikke af lov om Klagenævnet for Udbud, hvor-
vidt Klagenævnet for Udbud kan håndhæve EU-retsakter,
som vedrører EU’s økonomiske sanktioner mod tredjelande,
navnlig retsakter udstedt med hjemmel i EUF-traktatens ar-
tikel 215, i det omfang sådanne sanktioner påvirker indgåel-
se af offentlige kontrakter.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Efter den gældende regulering vil Klagenævnet for Udbud
ikke være kompetent til at håndhæve overtrædelser af EU’s
sanktioner over for tredjelande, som angår indgåelsen af of-
fentlige kontrakter, dvs. hvis en offentlig ordregiver tildeler
en kontrakt til en økonomisk aktør i strid med sanktionerne.
Da Klagenævnet for Udbud er den kompetente myndig-
hed til at behandle klager over offentlige ordregiveres over-
trædelser af udbudsreglerne, herunder af EUF-traktatens
principper, som har betydning for indgåelse af offentlige
kontrakter, vil det være nærliggende, hvis Klagenævnet for
Udbud også får kompetence til at behandle klager over
offentlige ordregiveres overtrædelser af EU’s økonomiske
sanktioner over for tredjelande, i det omfang sådanne sank-
tioner angår indgåelsen af offentlige kontrakter. Forslaget
skal dermed give Klagenævnet for Udbud kompetence til
at behandle klager over offentlige ordregiveres indgåelse af
offentlige kontrakter i strid med sanktionerne efter de regler,
som i øvrigt gælder for Klagenævnet for Udbuds behandling
af klager.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, som giver
Klagenævnet for Udbuds kompetence til at håndhæve EU’s
økonomiske sanktioner over for tredjelande, såfremt de an-
går indgåelse af offentlige kontrakter.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der vil skabes
klarhed om, hvorvidt Klagenævnet for Udbud vil være kom-
petent til at håndhæve de af EU udstedte økonomiske sankti-
oner over for tredjelande, som angår indgåelse af offentlige
kontrakter. Ordningen vil ligeledes medføre, at Klagenævnet
for Udbud vil kunne håndhæve offentlige ordregiveres tilde-
ling af offentlige kontrakter i strid med EU’s økonomiske
sanktioner over for tredjelande efter de regler, som der gæl-
der for håndhævelse af udbudsreglerne i øvrigt.
For nærmere om den konkrete udmøntning af bestemmel-
12
sen henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
2.4. Bemyndigelsesbestemmelse til udpegning af kompe-
tent myndighed
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende lov om Klagenævnet for
Udbud § 6, at klage over overtrædelse af udbudsreglerne
kan indgives af:
1) Enhver, der har en retlig interesse heri.
2) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
3) De organisationer og offentlige myndigheder, som er-
hvervsministeren tillægger en klageadgang.
4) Organisationer i andre medlemsstater i Den Europæiske
Union og Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som
svarer til de organisationer, der er udpeget i henhold til nr. 3
ovenfor.
I forhold til Klagenævnet for Udbuds reaktions- og sank-
tionsmuligheder, så kan Klagenævnet for Udbud efter lov
om Klagenævnet for Udbud § 12 efter påstand tillægge en
klage opsættende virkning. Derudover kan Klagenævnet for
Udbud ved overtrædelse af udbudsreglerne efter lovens § 13
bl.a.:
1) suspendere ordregiverens udbudsprocedure eller beslut-
ninger i forbindelse med en udbudsforretning,
2) annullere ordregiverens ulovlige beslutninger eller ud-
budsforretning, eller
3) udstede påbud om lovliggørelse af udbudsproceduren
eller beslutninger i forbindelse med udbudsforretningen.
Derudover er der i straffelovens § 110c, stk. 3, fastsat
strafansvar for overtrædelse af bestemmelser indeholdt i el-
ler udstedt i medfør af forordninger, som er vedtaget med
bl.a. hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde artikel 215.
Lov om Klagenævnet for Udbud indeholder ikke en hjem-
mel til, at erhvervsministeren kan udstede administrative
bestemmelser med henblik på at sikre, at EU’s økonomiske
sanktioner over for tredjelande, som vedrører offentlige kon-
trakter, kan administreres i dansk ret for så vidt angår med-
delelse af tilladelser til tildeling eller videreførelse af kriti-
ske kontrakter med ellers sanktionerede økonomiske aktører
eller for på anden måde at sikre en effektiv håndhævelse af
sanktionerne.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
EU har efter Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli
2014 og med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde artikel 215 ved Rådets forordning (EU)
nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger
på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situa-
tionen i Ukraine, med senere ændringer, vedtaget en række
sanktioner mod Rusland, herunder den 5. sanktionspakke,
som blev besluttet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/578 af
8. april 2022 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om
restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands hand-
linger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og gennem-
ført ved forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022. Denne
forordning indeholder i artikel 5k et forbud mod tildeling
til og fortsat gennemførelse af kontrakter med økonomiske
aktører i eller med forbindelse til Rusland.
Forordningens artikel 5k medfører, at myndigheder og
andre organer, der er omfattet af udbudsdirektiverne, fra den
9. april 2022 ikke må tildele kontrakter til, og fra den 10.
oktober 2022 ikke må fortsætte gennemførelse af kontrakter
med følgende økonomiske aktører:
a) russiske statsborgere, fysiske personer, der er bosidden-
de i Rusland, eller juridiske personer, enheder eller organer,
der er etableret i Rusland
b) juridiske personer, enheder eller organer, hvoraf en en-
hed som omhandlet i litra a) ovenfor direkte eller indirekte
ejer over 50 %, eller
c) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer,
der handler på vegne af eller efter anvisning fra en enhed
som omhandlet i litra a) eller b) ovenfor.
Forbuddet omfatter også kontrakter, hvor en økonomisk
aktør fra eller med forbindelse til Rusland, som nævnt i litra
a) -c) ovenfor, er en underleverandør eller en støtteenhed,
som tegner sig for mere end 10 % af kontraktens værdi.
Forordningen giver dog i artikel 5k, stk. 2 mulighed for, at
de kompetente myndigheder kan tillade tildeling og fortsat
gennemførelse af kontrakter med henblik på:
a) drift, vedligeholdelse, dekommissionering og håndte-
ring af radioaktivt affald, levering og oparbejdning af
brændsel og sikkerhed i forbindelse med civil nuklear kapa-
citet og fortsat udformning, opførelse og ibrugtagning nød-
vendig til færdiggørelse af civile nukleare faciliteter samt
levering af prækursormateriale til fremstilling af medicinske
radioisotoper og lignende medicinske anvendelser, kritisk
teknologi til overvågning af miljøstråling samt civilt nukle-
art samarbejde, navnlig inden for forskning og udvikling
b) mellemstatsligt samarbejde om rumprogrammer
c) levering af strengt nødvendige varer eller tjenesteydel-
ser, som kun kan leveres, eller kun kan leveres i tilstrækkeli-
ge mængder, af de personer, der er omhandlet i stk. 1
d) Unionens og medlemsstaternes diplomatiske og konsu-
lære repræsentationers funktion i Rusland, herunder delega-
tioner, ambassader og missioner, eller internationale organi-
sationer i Rusland, der nyder immunitet i overensstemmelse
med folkeretten
e) medmindre det er forbudt i henhold til artikel 3m eller
3n, køb, import eller transport af naturgas og olie, herun-
der raffinerede olieprodukter, samt titan, aluminium, kobber,
nikkel, palladium og jernmalm, fra eller gennem Rusland til
Unionen, eller
f) køb, import eller transport til Unionen af kul og andre
faste fossile brændstoffer som opført på listen i bilag XXII
indtil den 10. august 2022.
Tildeling eller videreførelse af kontrakter på de nævnte
13
områder kræver en specifik tilladelse fra den kompetente
myndighed.
Ressortansvaret for udbudsreglerne ligger i Erhvervsmini-
steriet. Udbudsreglerne er kendetegnet ved, at de fastlæg-
ger procedurerne for, hvordan offentlige ordregivere samt
offentligretlige organer og sammenslutninger skal købe ind,
men ikke hvad der kan og må købes. Ressortansvaret for
statens indkøbspolitik er primært placeret i Finansministeri-
et. Kommunerne og regionerne har ansvar for deres egen
indkøbspolitik. Der er således ikke nogen naturlig ressort-
ansvarlig for håndhævelse af EU’s økonomiske sanktioner
over for tredjelande vedrørende offentlige kontrakter, herun-
der for meddelelse af tilladelser til tildeling eller videreførel-
se af kritiske kontrakter med ellers sanktionerede økonomi-
ske aktører.
Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ressortansvar-
lig for udbudsreglerne generelt, er det mest nærliggende,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bliver kompetent
myndighed efter forordningen, som indfører sanktioner mod
Rusland vedrørende offentlige kontrakter.
Da det er uvist, om der kommer yderligere EU-regule-
ring af sanktionerne, samt om der opstår behov for at juste-
re håndhævelsesmulighederne, anses det for mest hensigts-
mæssigt at indføre en bemyndigelse til, at erhvervsministe-
ren kan udstede administrative bestemmelser om administra-
tion af EU’s både nuværende og eventuelle fremtidige sank-
tioner, som vedrører offentlige kontrakter. For nuværende
har EU udstedt 9 sanktionspakker mod Rusland som følge af
Ruslands aggression mod Ukraine. Det er muligt, at EU vil
udstede flere sanktionspakker eller foretage ændringer i gæl-
dende sanktionspakker, som vedrører offentlige kontrakter,
som kan kræve justeringer i de administrative regler. Des-
uden kan det blive nødvendigt at tilpasse og udvikle den
administrative håndhævelse af sanktionerne løbende, for at
sikre så effektiv håndhævelse som muligt.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte
regler med henblik på administrationen af EU’s økonomiske
sanktioner over for tredjelande i forhold til offentlige kon-
trakter, herunder håndhævelse af disse.
Den foreslåede ordning vil medføre, at erhvervsministe-
ren får hjemmel til at udstede relevante administrative be-
stemmelser med henblik på at sikre administration og ef-
fektiv håndhævelse af EU’s nuværende og eventuelle frem-
tidige økonomiske sanktioner vedrørende offentlige kontrak-
ter. Ordningen vil også indebære, at erhvervsministeren kan
udpege den eller de kompetente myndigheder til at træffe
afgørelser om tilladelser til tildeling eller videreførelse af
kritiske kontrakter med ellers sanktionerede økonomiske ak-
tører, i det omfang sådanne tilladelser kan udstedes i medfør
af sanktionerne, samt til at forfølge overtrædelser af sanktio-
nerne.
For nærmere om den konkrete udmøntning af bestemmel-
sen henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen vil behandle, her-
under indsamle og videregive, i forbindelse med sagsbe-
handlingen af ansøgninger og anmeldelser efter den foreslå-
ede faseopdelte sagsbehandling, er bl.a. personoplysninger
som eksempelvis pas og e-mails på enkeltpersoner.
Behandlingen af disse personoplysninger er for styrelsens
vedkommende reguleret af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven. Erhvervsstyrelsen er selvstændig da-
taansvarlig for personoplysningerne, når disse overføres til
styrelsens sagsbehandlingssystem. Som følge heraf er det
for så vidt angår de behandlede personoplysninger styrel-
sens ansvar at sikre overensstemmelse med de ovenfor
nævnte regler.
Styrelsen er derimod fælles dataansvarlig med EU-Kom-
missionen for personoplysninger, der udveksles som led
i FDI-forordningens samarbejdsmekanisme, og hvor Kom-
missionen stiller et særligt sikret IT-system til rådighed,
jf. forordningens artikel 11, stk. 2. Der er udarbejdet en
aftale herom med Kommissionen, der fastlægger styrelsens
og Kommissionens forpligtelser vedrørende dette i overens-
stemmelse med databeskyttelsesforordningen.
De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen vil behandle som
led i den foreslåede ordning som selvstændig dataansvarlig,
er almindelige personoplysninger som navne, adresser m.v.
og dermed omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel
6.
Det vurderes, at styrelsen efter vedtagelsen af den foreslå-
ede lovændring vil kunne basere sin behandling på databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. I det omfang
styrelsen behandler oplysninger om strafbare forhold, vil
dette skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelseslo-
vens § 8.
Databeskyttelsesforordningen indeholder i artikel 5, stk.
1, en række grundlæggende principper, som bl.a. datami-
nimeringsprincippet, formålsbegrænsningsprincippet og op-
bevaringsbegrænsningsprincippet m.v., der gælder for alle
behandlinger af personoplysninger, som omfattes af forord-
ningen. Erhvervsstyrelsen vil overholde de almindelige prin-
cipper i forbindelse med behandlingen.
Derudover følger en række rettigheder for den registrerede
i forordningens kapitel III. Således fremgår der i artikel
14 en oplysningsforpligtelse over for den registrerede, der
medfører at den dataansvarlige i medfør heraf skal give den
registrerede en række kontekstuelle oplysninger om person-
databehandlingen, herunder efter omstændighederne oplyse
om vedkommendes rettigheder efter forordningen m.v., når
oplysningerne er indsamlet hos andre end den registrerede
selv – hvilket styrelsen vil gøre i medfør af den foreslåede
faseopdelte sagsbehandling.
Derudover følger der en indsigtsret af forordningens arti-
kel 15, hvorefter den registrerede bl.a. har ret til en kopi
af de oplysninger, den dataansvarlige har registreret om
vedkommende. Det følger af § 39 i investeringsscreenings-
loven, at der er indført en særlig tavshedsforskrift, hvorefter
myndighederne er forpligtet til at hemmeligholde fortroli-
14
ge oplysninger, der modtages fra andre myndigheder som
led i sagsbehandlingen. Fravigelse af tavshedsforskriften
vil være betinget af samtykke fra den myndighed, der har
afgivet oplysningerne. I forbindelse med sagsbehandlingen
af screeningsagerne vil Erhvervsstyrelsen således i forhold
til oplysninger omfattet af den særlige tavshedsforskrift kun-
ne gøre undtagelse til oplysningspligten i databeskyttelses-
forordningen artikel 14, jf. bestemmelsens stk. 5, litra d.
Ligeledes vil styrelsen i forhold til disse oplysninger kunne
gøre undtagelse til den registreredes indsigtsret i databeskyt-
telsesforordningens artikel 15 i samme omfang som efter
bl.a. offentlighedslovens § 35, jf. databeskyttelseslovens §
22, stk. 3.
Det bemærkes, at oplysningerne om Erhvervsstyrelsens
behandling af data til brug for screeningsordningen vil
fremgå af styrelsens oplysningsskema på Erhvervsstyrelsens
hjemmeside (www.erst.dk).
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Det skønnes, at lovforslagets del om ændring af investe-
ringsscreeningsloven vil medføre mindre statslige merom-
kostninger i Erhvervsstyrelsen, der afholdes inden for Er-
hvervsstyrelsens eksisterende bevilling. Denne del af lovfor-
slaget medfører ikke konsekvenser for kommuner og regio-
ner.
De statslige meromkostninger fremkommer som følge af,
at der forventes et øget antal screeningssager, som følge af
lovforslagets forslag om at screene kontrakter, der vedrører
etablering, medejerskab og drift af energiøen. Erhvervssty-
relsen vil som den kompetente myndighed i Danmark for in-
vesteringsscreening skulle stå for den primære og koordine-
rende sagsbehandling, vejledning, kontrol m.v. i forbindelse
med behandlingen af disse sager.
I forhold til lovforslagets del om ændring af lov om Kla-
genævnet for Udbud er det uklart, hvor store administrative
og implementeringsmæssige konsekvenser lovforslaget vil
få for Klagenævnet for Udbud, Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen og eventuelle andre relevante myndigheder, da det
er uklart, hvor mange sager der kommer. Det forventes, at
det vil kunne klares inden for egen ramme. Det vurderes
derfor, at denne del af lovforslaget ikke vil have nævnevær-
dige økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regio-
ner.
For nuværende har EU vedtaget økonomiske sanktioner,
som angår offentlige kontrakter, mod Rusland. Data over
danske EU-udbud viser, at danske offentlige ordregivere i
perioden 2019-2021 ikke har tildelt kontrakt til en virksom-
hed registeret i Rusland. Det er dog ikke kun virksomheder,
som er etableret i Rusland, som er omfattet af sanktionerne
mod Rusland vedrørende offentlige kontrakter, men også
f.eks. danske eller europæiske virksomheder, som har rus-
sisk ejerskab eller agerer på vegne af eller efter anvisning
fra en russisk statsborger eller en russisk virksomhed.
Siden forordningens ikrafttræden i april 2022 har Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen kun fået ganske få henvendel-
ser om konkrete sager, hvor der har været uklarhed om
sanktionsbestemmelsernes anvendelsesområde.
Det kan indikere, at de offentlige ordregivere kun har
få kontrakter med leverandører og underleverandører, som
er omfattet af artikel 5k i forordningen. På den baggrund
vurderes det, at lovforslaget ikke har nævneværdige økono-
miske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslagets del om æn-
dringer af investeringsscreeningsloven i videst muligt om-
fang efterlever de syv principper om digitaliseringsklar lov-
givning. Lovforslaget bidrager til at opfylde princip 1 om
enkle og klare regler, idet den faseopdelte sagsbehandling
vil medføre en forenkling af krav til ansøgningsmateriale
i fase 1. Lovforslagets del om ændring af investeringsscree-
ningsloven vil desuden opfylde princip 2, idet ansøgninger
og anmeldelser af screeningssager vil ske digitalt via en
tilpasning af Erhvervsstyrelsen digitale indberetningsløsning
på virk.dk. Herudover vil de øvrige principper være opfyldt
for lovforslagets del om ændring af investeringsscreenings-
loven, idet hovedloven i sin tid er vurderet som digitalise-
ringsklar, og lovforslaget ændrer ikke på de gældende prin-
cipper i investeringsscreeningsloven om kontrol, sikker og
tryg datahåndtering samt forebyggelse af fejl og snyd.
Fsva. lovforslagets del om ændring af lov om Klagenæv-
net for Udbud vurderes det, at principperne ikke er relevante
i lyset af de bestemmelser, som lovforslaget vedrører, da
der er tale om en bestemmelse, der udvider Klagenævnet
for Udbuds kompetence samt en bemyndigelsesbestemmel-
se. De relevante principper vil blive vurderet i forbindelse
med udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets del om ændring af investeringsscreeningslo-
ven har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bed-
re Regulering, som vurderer, at forslaget medfører admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser
vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantifi-
ceres nærmere.
Såfremt Erhvervsstyrelsen stiller vilkår for at afbøde, at
en kontrakt vedrørende etablering, medejerskab og drift af
energiøen i Nordsøen vil kunne udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden, vil dette kunne
medføre efterlevelseskonsekvenser i den konkrete sag. Det
vil afhænge af den konkrete sag, hvilke vilkår, der er rele-
vante at stille, og hvor store administrative konsekvenser
disse vil medføre for danske virksomheder. Samlet vurderes
efterlevelsesomkostninger på under 10 mio. kr. årligt, hvor-
for de ikke kvantificeres nærmere.
Det vurderes ikke, at lovforslagets del om ændring af
investeringsscreeningsloven vil påvirke investeringsklimaet
i Danmark generelt. Screening af indgåelse af kontrakter
vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen vil som følge af lovforslaget blive et vilkår, der
vil gælde for enhver kontraktpart, der har til hensigt at indgå
en sådan kontrakt. Screeningen af indgåelse af sådanne kon-
15
trakter kan derfor påvirke investeringsklimaet i forbindelse
med energiøen i Nordsøen. Det vurderes dog, at en eventuel
negativ påvirkning som følge af lovforslaget begrænses, da
der i udbudsprocessen vil blive taget højde for screeningen.
Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for
Udbud skønnes ikke at indebære omkostninger for erhvervs-
livet og påvirker ikke danske virksomheders adgang til eller
mulighed for at byde på og vinde offentlige opgaver, da
lovforslaget udelukkende vedrører håndhævelse af de af EU
vedtagne sanktioner.
Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for
Udbud har ingen konsekvenser for de skatter, afgifter og
tilskud m.v., som erhvervslivets aktører er underlagt eller
har adgang til.
Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet
for Udbud medfører ikke nogen direkte omkostninger eller
besparelser som følge af ændrede krav til virksomhedernes
produktion, fysiske indretning eller drift. Lovforslaget med-
fører heller ikke nogen begrænsninger eller muligheder for
virksomhedernes produktion.
Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet
for Udbud vurderes derfor ikke at medføre nogen øvrige
efterlevelseskonsekvenser.
Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for
Udbud vurderes ikke at medføre nogen adfærdsvirkninger
for de omfattede virksomheder eller afledte effekter på sam-
fundsniveau.
Lovforslaget vurderes ikke generelt at ville påvirke virk-
somhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende
nye teknologier og innovation.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
I lovforslagets del om ændring af investeringsscreenings-
loven foreslås det i kapitel 2 a at indføre en særskilt til-
ladelsesordning for kontrakter vedrørende etablering, med-
ejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Tilladelseskravet
vil omfatte enhver kontraktpart, herunder også eventuelle
kontraktparter i såvel Danmark som resten af EU, og vurde-
res dermed at berøre EU-rettens bestemmelser om fri bevæ-
gelighed af tjenesteydelser samt EU’s udbudsdirektiver.
De EU-retlige rammer for den gældende nationale screen-
ings- og indgrebsordning for udenlandske direkte investe-
ringer mv. og de foreslåede ændringer til investeringsscree-
ningsloven findes først og fremmest i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/452 om et regelsæt for
screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen
(FDI-forordningen) og reglerne i Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om kapitalens frie
bevægelighed (TEUF artikel 63) og den frie etableringsret
(TEUF artikel 49). Kapitalens frie bevægelighed adskiller
sig fra bl.a. den frie etableringsret ved, at TEUF artikel
63 også finder anvendelse i forhold til tredjelande. Artikel
3, stk. 5, i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU)
fastsætter, at EU i forbindelserne med den øvrige verden
forsvarer og fremmer sine værdier og interesser og bidrager
til beskyttelsen af sine borgere. Det bemærkes, at beføjelser,
der ikke helt eller delvist er tildelt EU i medfør af traktater-
ne, forbliver hos medlemsstaterne, jf. TEU artikel 5, stk.
2. Området for national sikkerhed er ikke tildelt EU, og
medlemsstaterne har derfor eneansvar for at beskytte deres
nationale sikkerhed i følge TEU artikel 4, stk. 2. Ved udø-
velsen af dette eneansvar skal medlemsstaterne dog overhol-
de TEUF’s bestemmelser om den fri bevægelighed. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked udmønter traktatens nær-
mere bestemmelser om etableringsfriheden for tjenesteydere
samt den fri udveksling af tjenester internt i EU, jf. TEUF
artikel 56 om retten til den frie bevægelighed for tjeneste-
ydelser.
I forhold til etablering af virksomhed følger det af tje-
nesteydelsesdirektivets artikel 9-13, at en medlemsstat kan
gøre adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed af-
hængig af en tilladelsesordning, såfremt tilladelsesordningen
er ikke-diskriminerende, begrundet i et tvingende alment
hensyn samt proportional med formålet. For tjenesteydere,
der ønsker at levere tjenester midlertidigt i en anden med-
lemsstat end den, de er etableret i, skal ethvert krav være
proportionalt og ikke-diskriminerende. Desuden skal krav
være begrundet i hensynet til den offentlige orden, den of-
fentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen
af miljøet, jf. artikel 16, stk. 1. Det følger af servicedirekti-
vets artikel 16, stk. 2, litra b, at en medlemsstat ikke må
stille krav om, at en midlertidig tjenesteyder skal indhente
en tilladelse fra en kompetent myndighed eller optages i et
register.
Efter den gældende investeringsscreeningslov stilles der
krav om, at en udenlandsk investor skal indhente en forud-
gående tilladelse til udenlandske direkte investeringer og
særlige økonomiske aftaler indenfor særligt følsomme sek-
torer og aktiviteter jf. lovens §§ 5 og 7. Sidstnævnte tilla-
delseskrav gælder dog ikke, hvis der er tale om særlige
økonomiske aftaler med personer og virksomheder fra EU,
medmindre statsborgere eller virksomheder uden for EU
eller EFTA har kontrol med eller betydelig indflydelse på
virksomheden, jf. lovens § 2, stk. 3, idet det var vurderin-
gen, at et krav om indhentelse af en forudgående tilladelse
til indgåelse af særlige økonomiske aftaler for personer og
virksomheder inden for EU kunne være i strid med retten til
fri bevægelighed for tjenesteydelser.
EU-medlemsstaterne kan begrænse de nævnte friheder i
forhold til det indre marked i EU af hensyn til bl.a. den
16
nationale sikkerhed, den offentlige sikkerhed og den offent-
lige orden samt under iagttagelse af proportionalitetsprin-
cippet. Proportionalitetsprincippet indebærer, at nationale
foranstaltninger, der begrænser den fri bevægelighed, skal
være egnede til at opfylde formålet med begrænsningen og
må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde
formålet. I lighed hermed kan der efter samme hensyn også
foretages begrænsning i etablering af servicevirksomhed og
den midlertidige levering af tjenesteydelser. Domstolen har
fastslået, at nationale foranstaltninger, som ikke er underlagt
nærmere kriterier, ud over en generel henvisning til beskyt-
telsen af nationale interesser, der er formuleret uden præci-
sering af de særlige og konkrete omstændigheder, hvorunder
disse nationale foranstaltninger kan udøves, er i strid med
TEUF artikel 49 og 63, jf. bl.a. sag C-326/07, Kommissi-
onen mod Italien. Endvidere fastslog Domstolen, at en na-
tional bestemmelse om, at foranstaltninger kun må udøves
under overholdelse af EU-retten, ikke bevirker, at kriterierne
for udøvelse af foranstaltninger er i overensstemmelse med
EU-retten. Kriteriernes generelle og abstrakte karakter kan
ikke sikre, at udøvelse af de nationale foranstaltninger altid
sker i overensstemmelse med EU-retten.
Det er vurderingen, at TEUF artikel 49 og 63 ikke er til
hinder for at der blev indført en national screeningsordning
i den gældende investeringsscreeningslovs §§ 5 og 7, idet
ordningen er begrundet i hensynet til den offentlige orden
eller den offentlige sikkerhed og under iagttagelse af pro-
portionalitetsprincippet. Den nationale screeningsordning er
indrettet således, at ordningen er underlagt klare og præcise
kriterier, der præciserer de særlige og konkrete omstændig-
heder, hvorunder screening og indgreb kan udøves.
Formålet med screening af investeringer fra EU-statsbor-
gere og virksomheder hjemmehørende i EU er at forhind-
re omgåelse af screening af investeringer, der foretages af
statsborgere og virksomheder fra tredjelande, og der vil kun
i ganske særlige tilfælde blive grebet ind over for investe-
ringer fra statsborgere og virksomheder fra EU-lande. Afgø-
relser om indgreb i overensstemmelse med EU-retten vil
skulle fortolkes strengt, og hensynet til den offentlige orden
og offentlige sikkerhed, der er nævnt i artikel 65 i TEUF
kan alene påberåbes, når der foreligger en reel, umiddelbar
og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende sam-
fundsinteresse. Eventuelle indgreb mod investeringer, der
foretages af statsborgere og virksomheder fra EU-lande,
skal være i overensstemmelse med EU-traktaterne (TEU
og TEUF), herunder at de skal være nødvendige i forhold
til formålet, at de skal være proportionale, og at der skal
foreligge en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trus-
sel mod en grundlæggende samfundsinteresse, jf. lovens §
15. Det er i den forbindelse vurderingen, at den gældende
tilladelsesordning i investeringsscreeningslovens §§ 5 og
7 indeholder tilstrækkeligt klare og præcise kriterier, der
angiver de særlige og konkrete omstændigheder, hvorunder
screening og indgreb kan udøves, jf. EU-Domstolens dom
i sag C-326/07, Kommissionen mod Italien. Den gældende
lov giver alene mulighed for at gribe ind over for udenland-
ske direkte investeringer, hvis de indebærer trusler for natio-
nal sikkerhed og offentlig orden i Danmark.
Den gældende lovs § 4, nr. 1 og 2, indeholder en konkret
definition af national sikkerhed og offentlig orden og den
gældende § 15 indeholder en detaljeret beskrivelse af de
vurderingskriterier, som kan danne grundlag for et indgreb
over for udenlanske direkte investeringer. Indgreb i såvel
udenlandske direkte investeringer som i særlige økonomiske
aftaler, vil alene kunne foretages af hensyn til beskyttelse af
national sikkerhed og offentlig orden, og ikke af konkurren-
cemæssige eller økonomiske hensyn.
Det er vurderingen, at visse af de kontrakter, der vedrører
etablering, medejerskab og drift af energiøen placeret i den
eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, jf. de foreslåede §§
9 a og 9 b, vil kunne blive indgået med borgere eller virk-
somheder fra andre EU-lande, og derfor vil være omfattet af
tjenesteydelsesdirektivet.
De foreslående foranstaltninger i §§ 9 a og 9 b vil skulle
bedømmes ud fra de fastsatte afgørelseskriterier, der lægges
til grund ved vurderingen af, om der skal gøres indgreb
for så vidt angår udenlandske direkte investeringer eller
særlige økonomiske aftaler, jf. investeringsscreeningslovens
§ 15. Det er vurderingen, at afgørelseskriterier er tilstræk-
kelige klare og præcise. Ændringslovforslaget udvider ikke
området for, hvornår der kan foretages indgreb i forhold til
kontrakter vedrørende energiøen, men sikkerhedsvurderin-
gen vil fremadrettet også kunne tage højde for kontraktpar-
ternes underleverandører. Der vil fortsat stadig kun kunne
foretages indgreb i udenlandske direkte investeringer, særli-
ge økonomiske aftaler og kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen af hensyn til
beskyttelse af national sikkerhed og offentlig orden, og ikke
af konkurrencemæssige hensyn eller økonomiske hensyn.
Det er vurderingen, at de foreslåede §§ 9 a og b er
forenelige med tjenesteydelsesdirektivet. Tilladelseskravet
vurderes således at være ikke-diskriminerende, idet enhver
kontraktpart, uanset nationalitet eller hjemsted, underlægges
samme krav om ansøgning, screening og tilladelse, inden
kontrakten vil kunne indgås. Det er ligeledes vurderingen,
at tilladelseskravet er proportionelt, idet det tilsigtede mål
om at kunne screene enhver kontraktpart af hensyn til den
nationale sikkerhed eller offentlige orden, ikke kan nås gen-
nem en mindre restriktiv foranstaltning, navnlig fordi en
efterfølgende kontrol ville blive udført for sent til at have
nogen reel virkning.
Lovforslaget sikrer endvidere, at FDI-forordningens mini-
mumsforpligtelser til nationale screeningsmekanismer over-
holdes. De foreslåede § 14 b, stk. 5 og 6 om tidsfrister for
Erhvervsstyrelsens sagsbehandling supplerer således forord-
ningens artikel 3, stk. 3, hvoraf det fremgår, at medlemslan-
dene anvender tidsfrister under deres screeningsmekanismer,
der giver mulighed for at tage hensyn til bemærkninger fra
andre medlemsstater og Kommissionen.
Indgåelse af offentlige kontrakter reguleres i udbudsdirek-
tiverne, som består af udbudsdirektivet1, forsyningsvirksom-
17
hedsdirektivet2, forsvars- og sikkerhedsdirektivet3 og kon-
cessionsdirektivet4.
Formålet med direktiverne er at skabe og sikre et indre
marked for offentlige indkøb. Dette formål forfølges gen-
nem fastsættelsen af regler for indkøb af varer, tjenesteydel-
ser og bygge- og anlægsopgaver, som overstiger de fastsatte
tærskelværdier i direktiverne, som har til formål at sikre, at
offentlige indkøb sker i overensstemmelse med principper-
ne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF), og navnlig fri bevægelighed for varer, fri etable-
ringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, samt de prin-
cipper, der er afledt heraf, såsom ligebehandling, ikke-for-
skelsbehandling, gensidig anerkendelse, proportionalitet og
gennemsigtighed.
Medlemslandene kan som udgangspunkt ikke fravige reg-
lerne i udbudsdirektiverne, medmindre der er givet eksplicit
hjemmel hertil. Det gælder også generelt, at ordregiver i
alle faser af udbudsprocessen skal handle i overensstemmel-
se med de generelle principper om ligebehandling, gennem-
sigtighed og proportionalitet. Ordregiverne skal således be-
handle økonomiske aktører ens og uden forskelsbehandling
og handle på en gennemsigtig og forholdsmæssig måde.
Udbudsdirektiverne angiver dog, at disse ikke er til hinder
for, at der indføres foranstaltninger, som er nødvendige for
at beskytte den offentlige orden, den offentlige sædelighed
og den offentlige sikkerhed, sundheden, menneskers og dyrs
liv samt plantesundheden eller andre miljøforanstaltninger
navnlig med henblik på en bæredygtig udvikling, forudsat at
disse foranstaltninger er i overensstemmelse med Traktaten
om den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Det er vurderingen, at de foreslåede §§ 9 a og b er for-
enelige med udbudsdirektiverne, herunder princippet om li-
gebehandling, idet enhver kontraktpart, uanset nationalitet
eller hjemsted, underlægges samme krav om ansøgning,
screening og tilladelse, inden kontrakten indgås. Det er end-
videre vurderingen, at de foreslåede ændringer er proportio-
nale, idet de er begrundet i hensynet til den nationale sikker-
hed eller offentlige orden.
Lovforslagets § 2 implementerer artikel 8 i Rådets for-
ordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive
foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der
destabiliserer situationen i Ukraine, med senere ændringer,
herunder den 5. sanktionspakke gennemført ved forordning
(EU) 2022/576 af 8. april 2022.
Artikel 8 i forordningen pålægger medlemsstaterne at fast-
sætte reglerne for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved
overtrædelse af bestemmelserne i forordningen, herunder
træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de
iværksættes. Det fremgår endvidere, at sanktionerne skal
være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning.
Dette lovforslag implementerer forordningens artikel 8 for
så vidt angår den administrative håndhævelse af sanktioner-
ne om kontrakter i forordningens artikel 5k samt evt. andre
økonomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende of-
fentlige kontrakter, som måtte blive udstedt af EU.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. marts
til den 29. marts 2023 været sendt i høring. Høringsperio-
den blev forkortet, for at lovforslaget kan fremsættes med
henblik på vedtagelse i denne folketingssamling (samling
2022-23 (2. samling)). Dette vil muliggøre screening af del-
tagere i udbuddet vedrørende etablering, medejerskab og
drift af energiøen i Nordsøen. Desuden har forordning (EU)
2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EU)
833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af
Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukrai-
ne, været gældende siden april 2022, hvorfor det administra-
tive ansvar for håndhævelse af sanktionerne om offentlige
kontrakter bør fastslægges hurtigst muligt.
Udkastet har været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
3F, 92-gruppen, ADIPA – Association of Danish Intellec-
tual Property Attorneys, Aalborg Universitet, Aarhus BSS,
Aarhus Universitet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aka-
demikerne, Aktive ejere (Danish Venture Capital and Private
Equity Association), Amager Ressource Center, AMGROS,
Amnesty International Danmark, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd
Arbejdsgiverforeningen KA, Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension (ATP), Asfaltindustrien, Atlantsammenslutningen,
Banedanmark, BAT-kartellet, BotXO , Bryggeriforeningen,
Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen,
Center for Militære Studier, KU, Center for War Stu-
dies, DSU, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS,
Clean clothes campaign, COindustri, Concord Danmark,
Constantia Sales Office Denmark, Copenhagen Business
School, CSR Forum, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Almene Boliger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks
Eksportråd, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederifor-
ening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dan-
marks Tekniske Universitet, Dansk Affaldsforening, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk
Initiativ for Etisk Handel, Dansk Institut for Internatio-
nale Studier, Dansk Investor Relations Forening (DIRF),
Dansk Iværksætterforening, Dansk IT, Dansk Landbrugsråd-
givning, Dansk Metal, Dansk Skovforening, Dansk Stan-
dard, Dansk Person Transport, Dansk Transport og Logistik,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Busvognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske Hav-
ne, Danske Malermestre, Danske Maritime, Danske Me-
dier, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Reviso-
rer, Danske Service, Danske Universiteter, DANVA, Dan-
watch, Danish Export Association, Datatilsynet, De Samvir-
kende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det
Økologiske Råd, Det Økonomiske Råds sekretariat, Dom-
stolsstyrelsen, Ecolabel, Eksportkreditforeningen, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, Fair Trade, Falck, Finansiel Sta-
bilitet, Finansrådet, Finans Danmark, Finansforbundet, Fi-
nansforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First
18
North, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet Tænk, For-
eningen Danske Revisorer (FDR), Foreningen af Interne
Revisorer (IIA), Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, For-
eningen af offentlige indkøbere, Foreningen af Rådgiven-
de Ingeniører, Foreningen Freelance Bogholdere (FDBR),
Forlæggerforeningen, Forsikring og Pension, Forsikringsfor-
bundet, Forsvarsakademiet, FSC, FødevareDanmark, GTS-
foreningen, HK Danmark, Horesta, Ingeniørforeningen i
Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT Projektrå-
det, IT-Branchen, IT-Universitetet, Kapitalmarked Danmark,
KL, Klagenævnet for udbud, Komiteen for god Selskabsle-
delse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
(KTO), Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Ko-
operationen, Kreativitet og kommunikation, Kristelig Fag-
bevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Lufthavne A/S,
Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landbru-
gets Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd,
Lokale Pengeinstitutter, LOS De private sociale tilbud, Læ-
gemiddelindustriforeningen (LIF), Lønmodtagernes Dyrtids-
fond (LD), Mellemfolkeligt Samvirke, Metroselskabet I/S,
NASDAQ OMX Copenhagen A/S, NORDUnet, Landbrug
og Fiskeri, Offentligt Ansattes Organisationer, Olie Gas
Danmark, Oxfam IBIS, Post Nord, Red Barnet, Realkre-
ditforeningen, Realkreditrådet, Rigsadvokaten, Rigsombud-
det på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspo-
litichefen, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for
samfundsansvar, SAS AB, SEGES (tidl. Landscentret), SKI
(Staten og Kommunernes Indkøbsservice), SMV Danmark,
Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syd-
dansk Universitet, TechStartupTEKNIQ, Telekommunikati-
onsindustrien i Danmark, The Association of Tech Startups
in Denmark, Trafikselskaberne i Danmark, Udviklingssel-
skabet By & Havn I/S,VP Securities og Ørsted.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Det skønnes, at lovforslagets del om
ændring af investeringsscreeningslo-
ven vil medføre mindre statslige mer-
omkostninger i Erhvervsstyrelsen, der
afholdes inden for Erhvervsstyrelsens
eksisterende bevilling.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslagets del om ændring af
investeringsscreeningsloven vil med-
føre implementeringsmæssige konse-
kvenser for Erhvervsstyrelsen til til-
pasning af styrelsens egne IT-systemer
til understøttelse af sagsbehandlingssy-
stemer mv. Udgifter til dette vil blive
afholdt inden for egen ramme.
Det er uklart, hvor store administrati-
ve og implementeringsmæssige konse-
kvenser lovforslaget om ændring af
lov om Klagenævnet for Udbud vil få
for Klagenævnet for Udbud, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen og even-
tuelle andre relevante myndigheder, da
det er uklart, hvor mange sager der
kommer. Men det forventes, at det vil
kunne klares inden for egen ramme.
19
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Lovforslagets del om ændring af
investeringsscreeningsloven vurderes
at kunne medføre efterlevelseskonse-
kvenser for erhvervslivet på under 10
mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget om ændring af lov om Klagenævnet for Udbud udspringer af med-
lemsstaternes forpligtelser som følge af Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af
31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger,
der destabiliserer situationen i Ukraine, med senere ændringer, herunder den 5.
sanktionspakke gennemført ved forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022.
Artikel 8 i forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte reglerne for,
hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i forord-
ningen, herunder træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværk-
sættes. Lovforslaget implementerer artikel 8 for så vidt angår den administrative
håndhævelse af sanktionerne om offentlige kontrakter i forordningens artikel 5k.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
På nuværende tidspunkt er der ikke en overskrift til § 1.
Det foreslås, at der før § 1 indsættes som overskrift »For-
mål«.
Den foreslåede overskrift har til hensigt at tydeliggøre
indholdet i lovens § 1.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, at
formålet med loven er at forhindre, at udenlandske direkte
investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden
i Danmark, gennem screening og eventuelle indgreb over
for sådanne investeringer og aftaler. Det følger endvidere af
den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, at loven ikke finder
anvendelse, hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om
screening af og eventuelt indgreb over for udenlandske di-
rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler af hensyn
til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
I lovens § 1, stk. 1 og 2, refereres således både til uden-
landske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre ”udenlandske direkte in-
vesteringer og særlige økonomiske aftaler” til ”udenlandske
direkte investeringer, særlige økonomiske aftaler og kon-
trakter i forbindelse med etablering, medejerskab og drift af
energiøen i Nordsøen”.
Det foreslåede vil medføre, at lovens formål præciseres til
også at finde anvendelse på kontrakter, der vedrører etable-
ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. de
foreslåede regler i § 3 a og kapitel 2 a. Der henvises til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 nr. 7.
Endvidere foreslås det i § 1, stk. 2, at ændre ”udenland-
ske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler”
til ”udenlandske direkte investeringer, særlige økonomiske
aftaler og kontrakter”.
Med den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, vil det
20
fremgå, at loven ikke finder anvendelse, hvis der i anden
lovgivning er fastsat regler om screening af og eventuelt
indgreb over for udenlandske direkte investeringer, særli-
ge økonomiske aftaler og kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen.
Hensigten er at sikre, at loven heller ikke finder anvendel-
se, hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om screening
af og eventuelt indgreb over for kontrakter vedrørende eta-
blering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen af
hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Til nr. 3
På nuværende tidspunkt er der ikke en overskrift for an-
vendelsesområdet for udenlandske direkte investeringer og
særlige økonomiske aftaler.
Det foreslås at der før § 2 indsættes som overskrift:
»Udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler«.
Den foreslåede overskrift har til hensigt at tydeliggøre, at
§§ 2 og 3 kun angår udenlandske direkte investeringer og
særlige økonomiske aftaler.
Til nr. 4
På nuværende tidspunkt er der ikke en overskrift for
anvendelsesområdet for kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen.
Det foreslås, at der efter § 3, som overskrift til § 3 a,
indsættes overskriften »Anvendelsesområdet for kontrakter
i forbindelse med etablering, medejerskab og drift af energi-
øen i Nordsøen«.
Det foreslåede har til hensigt at tydeliggøre, at § 3 a kun
angår kontrakter, der vil vedrøre etablering, medejerskab og
drift af energiøen i Nordsøen af hensyn til den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
Det foreslås at indsætte et nyt § 3 a, stk. 1, hvorefter
loven finder anvendelse på kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af en energiø placeret i den eksklusive
økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i forbindelse med
visse udbud efter lov om projektering og anlæg af en ener-
giø i Nordsøen, jf. dog stk. 2.
Det foreslås således, at kontrakter, som nævnt i udbuds-
materialet i funktionsudbuddet vedrørende etablering, med-
ejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, også omfattes
af lovens bestemmelser, herunder bl.a. om afgørelseskriteri-
er, vilkår, påbud, forbud og afslag, kontrolforanstaltninger,
kompetent myndighed og domstolsprøvelse m.v.
Det foreslås i § 3 a, stk. 2, at §§ 2 og 3 og kapitel 2 og 3
ikke finder anvendelse for kontrakter omfattet af stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at anvendelsesområdet for
direkte udenlandske investeringer og særlige økonomiske
aftaler i lovens §§ 2 og 3, samt kapitel 2 om tilladelses-
ordningen for direkte udenlandske investeringer og særlige
økonomiske aftaler og kapitel 3 om anmeldelsesordningen
for direkte udenlandske investeringer og særlige økonomi-
ske aftaler, ikke vil finde anvendelse på kontrakter, der
fremgår af udbudsmaterialet til funktionsudbuddet vedrøren-
de etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen.
Andre kontrakter, aftaler m.v., der ikke er omfattet af ud-
budsmaterialet i funktionsudbuddet vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, vil dermed,
hvis de ellers er omfattet af anvendelsesområdet i lovens
§§ 2 og 3 for direkte udenlandske investeringer og særlige
økonomiske aftaler, være omfattet af reglerne herfor i bl.a.
kapitel 2 og 3 samt lovens øvrige bestemmelser. Det betyder
f.eks., at gennemførelse af udenlandske direkte investeringer
og indgåelse af særlige økonomiske aftaler i forbindelse
med udbudsprocessen for havvindmølleparkerne, der skal
tilsluttes energiøen i Nordsøen, kan være omfattet af lovens
krav om forudgående tilladelse efter lovens §§ 5 eller 7 eller
den frivillige anmeldelsesmulighed i lovens §§ 10 eller 11,
såfremt lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.
Endeligt foreslås det, at der efter § 3 a, som overskrift til §
4, indsættes overskriften »Definitioner«.
Det foreslåede har til hensigt at tydeliggøre indholdet i
lovens § 4.
Til nr. 5
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr.
3, at særligt følsomme sektorer og aktiviteter i forhold til
den nationale sikkerhed eller offentlige orden som nævnt i
§ 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, bl.a. omfatter virksomheder, der
producerer produkter med dobbelt anvendelse, som defineret
i § 2, nr. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 med
senere ændringer.
Det foreslås i § 6, stk. 1, nr. 3, at der for virksomheder, der
producerer produkter med dobbelt anvendelse som defineret
i artikel 2, nr. 1, henvises til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 2021/821, der har afløst forordning nr.
428/2009.
Den foreslåede ændring medfører, at der i bestemmelsen
henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 2021/821, der har afløst forordning nr. 428/2009.
Til nr. 6
De gældende §§ 8 g 9 indeholder regler om Erhvervssty-
relsens administration og procedurer for sagsbehandling af
ansøgninger om tilladelse til udenlandske direkte investerin-
ger og særlige økonomiske aftaler inden for særligt følsom-
me sektorer og aktiviteter.
Det fremgår af § 8, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen senest
60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning
om tilladelse efter §§ 5 eller 7 meddeler, om den udenland-
ske direkte investering eller særlige økonomiske aftale kan
tillades efter § 9, stk. 1 eller 2, eller skal forelægges for
erhvervsministeren efter § 32, stk. 1. Fristen i 1. pkt. kan
forlænges til 90 hverdage, hvis ansøgningen kræver nærme-
re undersøgelse, eller hvis den udenlandske investor afgiver
tilsagn om afbødende foranstaltninger, herunder reviderede
tilsagn, efter § 16. Fristen kan forlænges yderligere efter
anmodning fra den udenlandske investor.
Det fremgår af § 8, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan kræve
21
alle oplysninger af den udenlandske investor, som er nød-
vendige for at vurdere, om den påtænkte investering eller
aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen kan endvidere ind-
hente oplysninger fra den danske virksomhed eller enhed,
der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3,
med henblik på bl.a. at verificere oplysninger fra den uden-
landske investor eller indhente oplysninger om den danske
virksomhed eller enhed, herunder om ledelsesstruktur og
forretningsområder. Hvis de krævede oplysninger ikke ud-
leveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet af en
godkendt revisor efter stk. 3, kan styrelsen meddele den
udenlandske investor, at ansøgningen ikke kan behandles på
det foreliggende grundlag.
Det fremgår af § 8, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan stil-
le krav om, at afgivne oplysninger efter stk. 2, 1. pkt.,
eller regler udstedt i medfør af denne lov, ledsages af en
erklæring fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven,
om rigtigheden af disse oplysninger. Den, der afgiver en
erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være
uafhængig af den udenlandske investor.
Det fremgår af § 8, stk. 4, at andre oplysninger, som
Erhvervsstyrelsen har modtaget eller indhentet, herunder i
forbindelse med koordination af screening af udenlandske
investeringer i EU efter § 23, stk. 1, kan indgå i undersøgel-
ser efter stk. 1.
Det fremgår af § 8, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fast-
sætte nærmere regler om procedurer for ansøgning om tilla-
delse.
Det fremgår af § 8, stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan fast-
sætte regler om betaling af gebyr for administration af reg-
lerne om ansøgning om tilladelse efter §§ 5 og 7.
Det fremgår af § 9, stk. 1, at finder Erhvervsstyrelsen, at
en ansøgning om at erhverve en kvalificeret andel efter §
5 eller en ansøgning om en særlig økonomisk aftale efter §
7 ikke kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, udsteder Erhvervsstyrelsen tilladelse
til investeringen eller aftalen. Tilladelse efter 1. pkt. kan
meddeles på nærmere vilkår, hvis den udenlandske investor
har afgivet tilsagn om vilkår efter § 16.
Det fremgår af § 9, stk. 2, at er ansøgningen forelagt for
erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan ministeren tillade
investeringen eller aftalen efter stk. 1.
Det fremgår af § 9, stk. 3, at har en virksomhed omfattet
af § 2, stk. 2-4, eller en enhed der er omfattet af regler fast-
sat i medfør af § 2, stk. 5, fået tilladelse til en udenlandsk
direkte investering eller en særlig økonomisk aftale efter stk.
1, og sker der efterfølgende ændringer i forhold til, hvem
der har kontrol med eller betydelig indflydelse på virksom-
heden eller enheden, skal virksomheden eller enheden ansø-
ge om ny tilladelse efter §§ 5 eller 7.
Det fremgår af § 9, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan ændre
eller tilbagekalde en afgørelse om tilladelse efter stk. 1 i
følgende tilfælde:
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild-
ledende oplysninger fra parterne i sagen.
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at søge
om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomheden
efter § 5, stk. 4.
4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17,
stk. 2.
Det fremgår af § 9, stk. 5, at har erhvervsministeren truffet
afgørelse om tilladelse efter stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen
tilsvarende ændre eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 4.
Det fremgår af § 9, stk. 6, at i tilfælde af at ændrede for-
hold medfører alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbagekalde
en tilladelse efter stk. 1.
Det foreslås at ophæve §§ 8 og 9.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede
kapitel 3 a, der fastsætter fælles procedurer for ansøgning
om tilladelse til udenlandske direkte investeringer og særli-
ge økonomiske aftaler samt anmeldelse af udenlandske di-
rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler. Bestem-
melserne i det foreslåede kapitel 3 a om tilladelse vil også
gælde for kontrakter, der vil skulle indgås som følge af det
foreslåede kapitel 2 a om tilladelse til kontrakter, der vedrø-
rer etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen.
Det foreslåede medfører, at det materielle indhold af de
gældende §§ 8 og 9 indføres i de foreslåede bestemmelser i
§§ 14 a – d, dog med de nødvendige tilpasninger, der følger
af, at der foreslås indført fælles procedurer og nye frister
for behandling af alle sager om ansøgning om tilladelse eller
anmeldelse om godkendelse efter loven og regler fastsat i
medfør af loven, forslag om en faseopdelt sagsbehandling
samt screening af underleverandører, der anvendes ved kon-
trakter om energiøen i Nordsøen. Der henvises til de speciel-
le bemærkninger til § 1, nr. 10.
Til nr. 7
Det følger af de gældende bestemmelser i § 5, stk. 1 og §
7, stk. 1, at en udenlandsk investor på forhånd skal ansøge
om tilladelse til at foretage en udenlandsk direkte investe-
ring eller indgå en særlig økonomisk aftale, hvis investerin-
gen eller aftalen er inden for særligt følsomme sektorer eller
aktiviteter.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 2 a om ansøgning
om tilladelse til kontrakter vedrørende etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen.
Det foreslåede kapitel 2 a vil indeholde krav om screening
af kontrakter, der fremgår af udbudsmaterialet til funktions-
udbuddet vedrørende etablering, medejerskab og drift af en
energiø placeret i den eksklusive økonomiske zone i Nord-
søen. Der foreslås således indført en selvstændig screenings-
ordning for indgåelse af disse kontrakter, hvormed indgåelse
af disse kontrakter også omfattes af forudgående tilladelses-
krav.
Det foreslås i § 9 a, at en kontraktpart forud for indgåelse
af en kontrakt med en ordregiver skal ansøge Erhvervssty-
relsen om tilladelse til at indgå kontrakten, hvis kontrakten
22
vedrører etablering, medejerskab og drift af en energiø pla-
ceret i den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der
indgås i henhold til lov om projektering og anlæg af en
energiø i Nordsøen.
Hensynet bag bestemmelsen er i størst muligt omfang at
kunne screene disse kontrakter for at forhindre trusler mod
den nationale sikkerhed og offentlige orden i forbindelse
med etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsø-
en.
Ved kontraktpart forstås enhver, som har til hensigt at
indgå en kontrakt med en ordregiver efter kapitel 2 a. Den
foreslåede § 9 a vil hermed ikke alene gælde for virksomhe-
der hjemmehørende uden for EU eller EFTA og statsborgere
uden for EU eller EFTA, men for alle fysiske og juridiske
personer uanset nationalitet eller hvor de er hjemmehørende,
herunder også danske statsborgere, virksomheder, dattersel-
skaber, filialer, sammenslutninger af selskaber, konsortier,
foreninger, fonde, uafhængigt af hvor disse er hjemmehø-
rende.
Den foreslåede § 9 a vil medføre, at der indføres et krav
om forudgående tilladelse, før en kontraktpart endeligt må
indgå kontrakten med ordregiveren. Det vil være en betin-
gelse for at falde ind under tilladelseskravet efter § 9 a,
at kontrakten er omfattet af udbudsmaterialet vedrørende
etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i den
eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i hen-
hold til lov om energiøen. Det følger heraf, at ordregivere
forventes at være klima-, energi-, og forsyningsministeren,
Energistyrelsen og/eller et statsligt holdingselskab, der er
etableret med det formål at eje det senere fællesejede drifts-
selskab.
Driftsselskabet forventes etableret som et statsligt hol-
dingselskab, der efterfølgende vil skulle forestå driften af
energiøen i Nordsøen. Medejerskabet er angivet som statens
ejerandel på 50,1 pct. og privat parts ejerandel på 49,9 pct.
i den "Udbudsforberedende delaftale af 1. september 2021
vedrørende langsigtede rammer for udbud og ejerskab af
energiøen i Nordsøen”.
For det fællesejede driftsselskab forudsættes, at de opnåe-
de tilladelser vil kunne opretholdes i hele driftsperioden,
medmindre der sker væsentlige ændringer af den forudsete
ejerstruktur, der vil kræve fornyet tilladelse. Der kan i den
forbindelse henvises til det foreslåede § 14 d, stk. 1, som i
vid udstrækning afspejler de gældende regler om tilladelses-
krav i forbindelse med ændringer af, hvem der har kontrol
med eller betydelig indflydelse på virksomheden.
De samlede kontrakter og rammer om etablering, med-
ejerskab og drift af energiøen i Nordsøen vil blive sendt
i offentligt udbud. Kontrakterne og rammerne som forven-
tes indeholdt i udbudsmaterialet vil eksempelvis kunne væ-
re anlægskontrakten, investeringskontrakten, medejerskabs-
kontrakter og drifts- og vedligeholdelseskontrakten.
Kontraktparten vil kunne ansøge om tilladelse efter det
foreslåede § 9 a på det tidspunkt, hvor ordregiveren har
udpeget kontraktparten som vinder af udbuddet, men inden
kontrakten endeligt indgås mellem kontraktparten og ordre-
giveren. Det følger heraf, at vinderen af udbuddet kan an-
søge om tilladelse fra det øjeblik, hvor ordregiveren påbe-
gynder indhentelse af dokumentation fra den byder, som
der vil blive indgået kontrakt med. Der henvises dog til de
specielle bemærkninger nedenfor til det foreslåede § 9 b om
adgangen til at screene alle deltagere i udbuddet.
Det foreslås i § 9 b, stk. 1, at erhvervsministeren efter
anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren kan
beslutte, at alle deltagere ved et udbud af en kontrakt efter §
9 a, skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå
kontrakten.
Den foreslåede § 9 b, stk. 1, adskiller sig fra § 9 a, i
forhold til hvem, der kan forpligtes til at indsende en ansøg-
ning til Erhvervsstyrelsen. Efter den foreslåede § 9 b, stk.
1, vil det være alle deltagere ved et udbud af en kontrakt
efter § 9 a, der skal indgive en ansøgning i modsætning til,
hvad der følger af § 9 a, hvor det alene er den kontraktpart,
som ordregiveren har udpeget som vinder af udbuddet, der
vil skulle ansøge om tilladelse. Der henvises til de specielle
bemærkninger ovenfor til det foreslåede § 9 a.
Den foreslåede bestemmelse vil give erhvervsministeren
mulighed for at fremrykke tidspunktet for ansøgning om til-
ladelse samt give mulighed for at underlægge alle deltagere
i udbuddet af energiøen et krav om tidlig screening.
Grundlaget for screening af deltagere efter det foreslåede
§ 9 b, stk. 1, vil være det udbudsmateriale, som udbuds-
bekendtgørelsen for funktionsudbuddet vedrørende etable-
ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen henviser
til. Således vil det tilbud om at indgå i dialogfaserne, som
tilsendes af byderne i prækvalifikationen, samt den efter-
følgende accept af prækvalificerede byderes konditionelle
tilbud, anses som den ramme, som screeningen vil skulle
foretages ud fra. Selve screeningen vil ske i henhold til
den genstand, som er indeholdt i udbudsmaterialet og som
beskriver både rammerne og kontrakterne, der vil skulle
indgås, for etableringen, medejerskabet og den senere drift
af energiøen i Nordsøen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der ved udbud skulle
forstås enhver fase efter offentliggørelse af udbudsmaterialet
uanset valg af udbudsform.
Det følger af bestemmelsen, at det skal være klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren, der anmoder erhvervsministe-
ren om en tidlig screening efter § 9 b, stk. 1. Med henblik
på at give erhvervsministeren de bedste forudsætninger for
at fastsætte et tidspunkt for indgivelse af ansøgninger til
Erhvervsstyrelsen, bør der i forbindelse med anmodningen
til erhvervsministeren vedlægges en tidsplan for forventet
indgåelse af kontrakten, hvor der i videst muligt omfang er
taget hensyn til de sagsbehandlingsfrister som følger af det
foreslåede § 14 b, stk. 5 og 6.
Efter det foreslåede § 9 b, stk. 2, fastsætter erhvervsmini-
steren datoen for indgivelse af ansøgninger efter stk. 1.
Den foreslåede § 9 b, stk. 2, adskiller sig fra § 9 a i
forhold til ansøgningstidspunktet, idet det er erhvervsmini-
steren, der fastsætter datoen for indgivelses af ansøgninger
efter § 9 b, stk. 1, hvorimod tidspunktet for indgivelse af
23
en ansøgning efter det foreslåede § 9 a vil være på det tids-
punkt, hvor ordregiveren har udpeget kontraktparten som
vinder af udbuddet. Der henvises til de specielle bemærk-
ninger ovenfor til det foreslåede § 9 a.
Erhvervsministerens beslutning om, at alle deltagere i
udbuddet skal ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen,
herunder frist for ansøgning, bør indarbejdes i ordregiverens
udbudsmateriale og fremgå af udbudsbekendtgørelsen, når
denne offentliggøres. Enhver potentiel deltager vil således
være bekendt med, at der skal ansøges om tilladelse hos
Erhvervsstyrelsen inden for en fastsat frist.
Det forventes, at det vil være de deltagere i funktionsud-
buddet, der er blevet prækvalificerede af ordregiver, der vil
skulle ansøge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen.
Det vurderes, at der i dialogfaserne vil være særlige be-
hov for at dele kritiske oplysninger om den kommende in-
frastruktur m.v. med deltagere. I konkrete situationer kan
det derfor være nødvendigt at afvente Erhvervsstyrelsens til-
ladelse, f.eks. hvis der som led i udbudsprocessen gives ad-
gang til fortrolige oplysninger om kritisk infrastruktur. Den-
ne vurdering vil dog være ordregiverens egen.
Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af en ansøgning om
tilladelse efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b vil skulle følge
den faseopdelte proces, der foreslås efter kapitel 3 a. Som
følge af den foreslåede § 9 b vil deltagerne i en udbudspro-
ces kunne blive forpligtet til at indsende en ansøgning om
tilladelse til kontrakten på et tidspunkt, hvor den enkelte del-
tager ikke har fuld klarhed over brugen af underleverandø-
rer. Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse kunne stille krav
om, at underleverandører, der tilføjes, også skal godkendes,
jf. den foreslåede § 14 a, stk. 3.
Til nr. 8
De gældende §§ 12 og 13 indeholder regler om Erhvervs-
styrelsens administration og procedurer for sagsbehandling
af anmeldelser om godkendelse af udenlandske direkte inve-
steringer og særlige økonomiske aftaler, der vil kunne udgø-
re en trussel med den nationale sikkerhed eller offentlige
orden.
Det fremgår af § 12, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen under-
søger, om en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, kan
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentli-
ge orden.
Det fremgår af § 12, stk. 2, at senest 60 hverdage efter at
Erhvervsstyrelsen har modtaget en fuldstændig anmeldelse
efter §§ 10 eller 11, meddeler Erhvervsstyrelsen, om den
udenlandske direkte investering eller særlige økonomiske
aftale kan godkendes efter § 13, stk. 1 eller 2, eller skal
forelægges erhvervsministeren efter § 32, stk. 1. Fristen kan
forlænges yderligere efter anmodning fra den udenlandske
investor.
Det fremgår af § 12, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan af-
kræve den udenlandske investor alle oplysninger, som er
nødvendige for at vurdere, om den påtænkte udenlandske di-
rekte investering eller særlige økonomiske aftale kan udgøre
en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden
i Danmark. Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplys-
ninger hos den danske virksomhed med henblik på at verifi-
cere oplysninger fra den udenlandske investor eller indhente
oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, der er
omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, herunder
om ledelsesstruktur og forretningsområder. Hvis de krævede
oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er
bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 5, kan styrelsen
meddele den udenlandske investor, at anmeldelsen ikke kan
behandles på det foreliggende grundlag.
Det fremgår af § 12, stk. 4, at andre oplysninger, som
Erhvervsstyrelsen har modtaget eller indhentet, herunder i
forbindelse med koordinering af screening af udenlandske
investeringer i EU efter § 23, stk. 1, kan indgå i undersøgel-
ser efter stk. 1.
Det fremgår af § 12, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan
stille krav om, at afgivne oplysninger efter stk. 3, 1. pkt.,
eller regler udstedt i medfør af denne lov, ledsages af en
erklæring fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven,
om rigtigheden af disse oplysninger. Den, der afgiver en
erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være
uafhængig af den udenlandske investor.
Det fremgår af § 12, stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om procedurer for anmeldelse af
udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler.
Det fremgår af § 12, stk.7, at Erhvervsstyrelsen kan fast-
sætte regler om betaling af gebyr for administration af reg-
lerne om anmeldelse efter §§ 10 eller 11.
Det fremgår af § 13, stk. 1, at finder Erhvervsstyrelsen, at
en udenlandsk direkte investering eller en særlig økonomisk
aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, ikke udgør en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
godkender Erhvervsstyrelsen investeringen eller aftalen.
Det fremgår af § 13, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan
godkende den udenlandske direkte investering eller særlige
økonomiske aftale på nærmere vilkår, hvis den udenlandske
investor har afgivet tilsagn om vilkår, jf. § 16.
Det fremgår af § 13, stk. 3, at er anmeldelsen forelagt
for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan ministeren
godkende investeringen eller aftalen efter stk. 1 eller 2.
Det fremgår af § 13, stk. 4, at har Erhvervsstyrelsen ikke
inden for 60 hverdage efter tidspunktet for anmeldelsen efter
§ 12, stk. 2, givet den udenlandske investor underretning ef-
ter stk. 1, betragtes dette som en afgørelse om godkendelse
af investeringen, medmindre Erhvervsstyrelsen har afgivet
meddelelse om, at anmeldelsen ikke kan behandles på det
foreliggende grundlag efter § 12, stk. 3, eller den udenland-
ske investor har anmodet om en længere frist efter § 12, stk.
2.
Det fremgår af § 13, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan ænd-
re eller tilbagekalde en godkendelse efter stk. 1 eller 2 i
følgende tilfælde:
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild-
ledende oplysninger fra parterne i sagen.
24
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse efter § 16, stk. 2, eller § 17,
stk. 2.
Det fremgår af § 13, stk. 6, at har erhvervsministeren truf-
fet afgørelse om godkendelse efter stk. 3, kan Erhvervssty-
relsen tilsvarende ændre eller tilbagekalde afgørelsen efter
stk. 5.
Det fremgår af § 13, stk. 7, at i tilfælde af at ændrede for-
hold medfører alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbagekalde
en godkendelse efter stk. 1.
Det foreslås at ophæve §§ 12 og 13.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede
kapitel 3 a, der fastsætter fælles procedurer for ansøgning
om tilladelse til udenlandske direkte investeringer og sær-
lige økonomiske aftaler samt anmeldelse af udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler.
Det foreslåede medfører, at det materielle indhold af de
gældende §§ 12 og 13 indføres i de foreslåede bestemmelser
i §§ 14 a-d, dog med de nødvendige tilpasninger, der følger
af, at der foreslås indført fælles procedurer og nye frister
for behandling af alle sager om ansøgning om tilladelse eller
anmeldelse om godkendelse efter loven og regler fastsat i
medfør af loven, forslag om en faseopdelt sagsbehandling
samt screening af underleverandører, der anvendes ved kon-
trakter om energiøen i Nordsøen. Der henvises til de speciel-
le bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende § 14, at Erhvervsstyrelsen
kan beslutte at indlede en undersøgelse af udenlandske di-
rekte investeringer eller særlige økonomiske aftaler, der er
gennemførte men ikke anmeldte. § 12, stk. 3-5 og § 13, stk.
1-3, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i § 14, sidste pkt., at ændre »§ 12, stk. 3-5, og
§ 13 stk. 1-3,« til »§ 14 c, stk. 1, 2, 4 og 5, «.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at §§
12 og 13 foreslås ophævet. Det materielle indhold i § 12,
stk. 3-5 og § 13, stk. 1-3, foreslås indført i det foreslåede §
14 c, stk. 1, 2, 4 og 5.
Til nr. 10
De gældende §§ 8, 9, 12 og 13 fastsætter regler om
Erhvervsstyrelsens administration og procedurer for sagsbe-
handling af ansøgninger om tilladelse og anmeldelser om
godkendelse af udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 3 a, om procedurer
for ansøgning om tilladelse til udenlandske direkte investe-
ringer og særlige økonomiske aftaler samt anmeldelse af
udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler.
Det foreslåede vil medføre, at der indføres ens procedurer
for ansøgninger om tilladelse og anmeldelser om godkendel-
ser, uanset om der er tale om en ansøgning om tilladelse til
en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk af-
tale efter lovens §§ 5 og 7 eller anmeldelse om godkendelse
af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk
aftale efter lovens §§ 10 eller 11. Bestemmelserne i det fore-
slåede kapitel 3 a om tilladelse vil også gælde for kontrakter,
der vil skulle indgås som følge af det foreslåede kapitel 2 a
om tilladelse til kontrakter, der vedrører etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen.
For at gøre bestemmelserne i kapitel 3 a mere læsbare
foreslås det at anvende ”ansøger” og ”anmelder” som sam-
lebetegnelser. Med betegnelsen ansøger anses således en
udenlandsk investor, der ansøger om tilladelse efter lovens
§§ 5 eller 7. En kontraktpart eller deltager, der søger om
tilladelse efter det foreslåede §§ 9 a eller 9 b, vil blive
anset som ansøger efter bestemmelserne i kapitel 3 a. En
anmelder vil være en udenlandsk investor, der anmelder en
investering eller en særlig økonomisk aftale efter lovens
anmeldelsesordning i §§ 10 eller 11.
Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen
træffer afgørelse om tilladelse til ansøgninger efter §§ 5, 7, 9
a eller 9 b eller godkendelse af anmeldelser efter §§ 10 eller
11, hvis ansøgningen om tilladelse eller anmeldelsen om
godkendelse ikke kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 9, stk. 1, 1 pkt., og § 13, stk.
1, der foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen
om Erhvervsstyrelsens kompetence til at træffe afgørelse om
tilladelse eller godkendelse også vil gælde for ansøgning om
tilladelse til kontrakter vedrørende etablering, medejerskab
og drift af energiøen i Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a
og 9 b.
Det foreslåede vil medføre, at der alene vil være adgang
til at kunne gøre indgreb i ansøgninger om tilladelser efter
§§ 5, 7, 9 a eller 9 b, eller anmeldelser om godkendelse efter
§§ 10 eller 11, hvis det ansøgte eller anmeldte vil kunne
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentli-
ge orden. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Erhvervsstyrelsen
skulle udstede en tilladelse eller godkendelse.
Det foreslås endvidere i § 14, a, stk. 1, 2. pkt., at tilladel-
ser eller godkendelse efter 1. pkt. kan gives på nærmere
vilkår, jf. § 16, stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan ud-
stede tilladelse på vilkår, når den udenlandske investor har
afgivet tilsagn om at overholde disse efter § 16, stk. 1.
Det foreslås i § 14 a, stk. 2, at er en ansøgning efter §§
5, 7, 9 a eller 9 b eller en anmeldelse efter §§ 10 eller
11 forelagt for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1, kan
ministeren give tilladelse eller godkendelse efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 9, stk. 2, og § 13, stk. 3, der
foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen også
vil finde anvendelse for ansøgning om tilladelse til kontrak-
ter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen
i Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.
Vurderer Erhvervsstyrelsen, at det ansøgte eller anmeldte
25
kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlig orden, og denne risiko ikke vil kunne afbødes gen-
nem aftalte vilkår, forelægger Erhvervsstyrelsen sagen for
erhvervsministeren, der træffer afgørelse i sagen efter for-
handling med finansministeren, udenrigsministeren, justits-
ministeren, forsvarsministeren og andre relevante ressortmi-
nistre. Det er således erhvervsministeren, der efter forhand-
ling med andre ministre træffer afgørelse, herunder om der
kan gives tilladelse til ansøgningen.
Det foreslås i § 14 a, stk. 3, at tilladelse til ansøgninger
efter §§ 9 a eller 9 b, kan betinges af, at udvalgte underleve-
randører, der anvendes til opfyldelse af kontrakten efter, at
tilladelsen er udstedt, skal godkendes, når disse ikke kendes
på tidspunktet for en fuldstændig oplyst ansøgning, jf. §
14 b, stk. 2, 2. pkt. eller stk. 3, 3. pkt. Den faseopdelte
sagsbehandling, samt fristerne herfor i § 14 b, stk. 2-6,
finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår godkendelse
af underleverandører efter 1. pkt.
Den foreslåede § 14 a, stk. 3, vil medføre, at udvalg-
te underleverandører, der ikke er kendte af ansøgeren på
det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen meddeler ansøgeren,
at ansøgningen er fuldstændig oplyst, også gennemgår en
screening. Dette med henblik på at kunne godkende ansøge-
rens brug af disse underleverandører eller eventuelt kunne
gøre indgreb overfor ansøgerens brug af en underleverandør,
såfremt denne vil kunne udgøre en trussel mod den nationa-
le sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.
I bestemmelsen er der lagt op til, at det alene er udvalgte
underleverandører, der skal godkendes. Det er således for-
ventningen, at bestemmelsen alene vil finde anvendelse i
forhold til underleverandører, der skal anvendes til opfyldel-
se af centrale delleverancer i kontrakten og således ikke på
enhver underleverandør, som ansøgeren forventer at benytte
til opfyldelse af kontrakten. Udpegningen af, hvilke leveran-
cer, det anses for centrale i kontrakten, og hvor det vil være
relevant at screene underleverandører, forventes at ske efter
høring af relevante myndigheder, herunder Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet. Det vil fremgå af afgørelsen, hvil-
ke leverancer, der anses for centrale.
Reglerne i § 14 a, stk. 3, vil udelukkende finde anven-
delse på tilladelser, der udstedes til kontrakter vedrørende
etablering eller medejerskab af energiøen i Nordsøen, jf.
det foreslåede kapitel 2 a. Hensigten med bestemmelsen er
hermed at forhindre, at de udvalgte underleverandører får
adgang til fortrolige oplysninger m.v. vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen og påbegynder
levering af ydelser relateret hertil, før screeningen er gen-
nemført, og der er opnået godkendelse hertil. Der henvises
til den foreslåede § 14 a, stk. 4, der fastslår, at det vil være
den kontraktpart eller deltager, der har opnået en betinget
tilladelse, der vil skulle ansøge om godkendelse efter stk. 3.
I tilfælde, hvor ansøgeren først indsender oplysninger
til Erhvervsstyrelsen om forventet brug af andre underle-
verandører, efter at ansøgeren har fået meddelelse om, at
ansøgningen er fuldstændig oplyst, og ansøgningen derfor
er under behandling, kan det blive aktuelt med en delafgø-
relse. Baggrunden herfor er hensynet til at kunne overholde
sagsbehandlingsfristerne i de foreslåede § 14 b, stk. 5 og 6.
Med den foreslåede § 14 a, stk. 3, 3. pkt. vil det endvidere
blive fastslået, at den faseopdelte sagsbehandling, samt fri-
sterne herfor i § 14 b, stk. 2-6 tilsvarende finder anvendelse
for så vidt angår godkendelse af underleverandører efter 1.
og 2. pkt. Der henvises til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 14 b, stk 2-6.
Ved indsendelse af en ansøgning, hvor der ansøges om
godkendelse af udvalgte underleverandører i henhold til en
betinget tilladelse efter den foreslåede § 14 a, stk. 3, vil
ansøgeren med fordel kunne vedlægge afgørelsen om den
betingede tilladelse. Er der ikke sket væsentlige ændringer
i forhold til den tidligere fremsendte ansøgning, vil den
oprindelige ansøgning med fordel kunne genanvendes og
alene skulle opdateres i forhold til oplysninger om nye un-
derleverandører, der skal godkendes. Det forventes ikke, at
Erhvervsstyrelsen vil skulle foretage en fuld gennemgang af
ansøgningen men alene forholde sig til relevante oplysnin-
ger om de udvalgte underleverandører.
Hvis der imidlertid er sket væsentlige ændringer i forhold
til den oprindelige tilladelse, og som ikke vedrører tilføjel-
sen af underleverandører, vil ansøgeren skulle indsende en
ny ansøgning om tilladelse.
Det foreslås i § 14 a, stk. 4, at forpligtelsen til at ansøge
om godkendelse efter stk. 3 påhviler den kontraktpart eller
deltager, der har opnået en betinget tilladelse efter § 14 a,
stk. 1 eller 2.
Med det foreslåede stk. 4, vil det blive fastslået, at forplig-
telsen til at ansøge om godkendelse efter § 14 a, stk. 3,
påhviler den kontraktpart eller deltager, der har ansøgt om
tilladelse efter § 9 a eller 9 b, og i den forbindelse har opnået
en betinget tilladelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2. Underleve-
randører til kontraktparter eller deltagere vil således ikke
skulle ansøge om godkendelse efter stk. 4.
Overholder kontraktparten eller deltageren ikke pligten til
at ansøge om godkendelse af underleverandører, der tilføjes
efter, at tilladelsen er udstedt, foreslås, at dette forhold om-
fattes af Erhvervsstyrelsen muligheder for at ændre eller
tilbagekalde tilladelsen, jf. det foreslåede § 14 d, stk. 2, nr.
5.
Det foreslås i § 14 b, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen under-
søger ud fra en faseopdelt sagsbehandling, om det ansøgte
eller anmeldte i henhold til denne lov kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Med det foreslåede stk. 1 vil det blive fastslået, at
Erhvervsstyrelsens sagsbehandling vil følge en faseopdelt
sagsbehandling. Faseopdelingen indebærer, at der vil blive
stillet færre oplysnings- og dokumentationskrav på ansøg-
nings- eller anmeldelsestidspunktet. Dette vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil kunne afgøre ukomplicerede ansøg-
ninger og anmeldelser inden for en frist på 45 kalenderdage,
jf. den foreslåede § 14 b, stk. 5.
Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der vil være behov
for at foretage yderligere undersøgelser for at afdække om,
transaktionen potentielt kan udgøre en trussel mod den nati-
26
onale sikkerhed eller offentlig orden, vil Erhvervsstyrelsen
skulle åbne en supplerende sagsbehandlingsfase (fase 2).
Det foreslås i § 14 b, stk. 2, at fase 1 indledes på baggrund
af ansøgning om tilladelse efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller
anmeldelse om godkendelse efter §§ 10 eller 11. Erhvervs-
styrelsen meddeler ansøger eller anmelder, når ansøgningen
er fuldstændig oplyst med henblik på fase 1-screening. Fase
1-screeningen kan afsluttes med en afgørelse om tilladelse
eller godkendelse efter § 14 a, stk. 1, eller ved at sagen
overgår til fase 2-screening efter stk. 3 og 4.
Det foreslåede vil medføre, at sagsbehandlingen i fase
1 vil blive baseret på et forenklet ansøgningsskema, der
vil indeholde færre oplysningskrav end efter de gældende
regler. Erhvervsstyrelsen vil i lighed med nuværende proce-
durer foretage egne undersøgelser samt høre andre myndig-
heder i forhold til, om den udenlandske direkte investering
eller særlige økonomiske aftale vil kunne udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
En betydelig del af undersøgelserne ved behandlingen af
en screeningsansøgning vil bestå i at verificere oplysninger
fra ansøger om ejerskabsforholdene i sagen, herunder hvem
der reelt står bag en investering eller særlig økonomisk afta-
le, og om investoren selv eller andre parter i ejerskabskæden
er eller har forbindelse til aktører, der kan påvirke national
sikkerhed eller offentlig orden. Dette kan f.eks. være tilfæl-
det, hvis investoren har forbindelse til regeringer eller frem-
mede magters militær, sikkerhedsstyrker eller efterretnings-
tjenester.
Erhvervsstyrelsen vil selv kunne foretage undersøgelser
i sagen, f.eks. ved at undersøge om der tidligere er givet
afslag på dual-use eksport til investoren eller andre ejere bag
investeringen eller aftalen, eller om disse f.eks. er omfattet
af indefrysning eller andre restriktioner efter EU’s sanktio-
ner over for tredjelande, der er vedtaget med hjemmel i arti-
kel 215 i TEUF. Endvidere vil Erhvervsstyrelsen foretage
undersøgelser i eksisterende registre over ejerskabsforhold,
bl.a. i private registre med oplysninger om globale selska-
ber og deres ejerforhold. Herudover vil der være behov
for at foretage høring af andre myndigheder i forbindelse
med Erhvervsstyrelsens indledende undersøgelse. Relevan-
te myndigheder vil navnlig kunne være Forsvarets Efterret-
ningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET)
og vedkommende ressortmyndighed, men vil i øvrigt afhæn-
ge af en samlet vurdering på baggrund af sagens karakter og
de konkrete omstændigheder.
I fase 1 vil der endvidere efter høring af den relevante
resortmyndighed blive foretaget en vurdering af, om trans-
aktionen er omfattet af krav om forhåndstilladelse, fordi
investeringen eller aftalen er inden for de særligt følsomme
sektorer og aktiviteter, der kræver tilladelse. Hvis den uden-
landske direkte investering eller særlige økonomiske aftale
ikke vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden, vil Erhvervsstyrelsen udste-
de en tilladelse.
Det foreslås i § 14 b, stk. 3, at kan det ansøgte eller
anmeldte ikke tillades eller godkendes efter stk. 2, indledes
en fase 2-screening. Erhvervsstyrelsen kan anmode ansøger
eller anmelder om supplerende oplysninger til brug for fase
2-screeningen. Erhvervsstyrelsen meddeler ansøger eller an-
melder, når ansøgningen eller anmeldelsen er fuldstændig
oplyst med henblik på fase 2-screening.
Såfremt Erhvervsstyrelsens egne undersøgelser eller et
eller flere af høringssvarene vedrørende det ansøgte eller
anmeldte giver anledning til betænkeligheder i forhold til
mulige trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden, vil dette som udgangspunkt nødvendiggøre, at der
er behov for at foretage nærmere undersøgelser i sagen,
hvorfor Erhvervsstyrelsen vil indlede en fase 2-screening.
Fase 2 vil være en supplerende fase, der kun vil blive
indledt i særlige tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen vurderer, at
der vil være behov for at foretage yderligere undersøgelser
for at afdække, om transaktionen potentielt kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlig orden.
Åbnes fase 2, vil Erhvervsstyrelsen meddele dette til an-
søgeren eller anmelderen og denne vil afhængig af den
konkrete sag skulle besvare en række uddybende spørgsmål
samt blive bedt om at indsende yderligere dokumenter i
form af aftaledokumenter samt EU-notifikationsskema, hvis
der er tale om en udenlandsk direkte investering, der skal
notificeres under EU’s fælles investeringsscreeningsmeka-
nisme.
Det foreslås i § 14 b, stk. 4, at fase 2-screeningen efter stk.
3, kan afsluttes med en afgørelse efter § 14 a, stk. 1, 1. pkt.,
en meddelelse fra Erhvervsstyrelsen om at indlede forhand-
linger med ansøger eller anmelder om nærmere aftalte vilkår
efter § 16, stk. 1, eller at ansøgningen eller anmeldelsen skal
forelægges for erhvervsministeren efter § 32, stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at afslutningen på fase 2-
screeningen vil kunne ske ved, at Erhvervsstyrelsen tillader
eller godkender det ansøgte eller anmeldte efter den foreslå-
ede § 14 a, stk. 1, 1. pkt., ved at Erhvervsstyrelsen medde-
ler ansøger eller anmelder, at der er behov for at indlede
forhandlinger med ansøger eller anmelder med henblik på,
at denne afgiver tilsagn om at overholde nærmere aftalte
vilkår efter § 16, stk. 1, for gennemførelsen af det ansøgte
eller anmeldte, eller ved at Erhvervsstyrelsen meddeler, at
ansøgningen eller anmeldelsen skal forelægges for erhvervs-
ministeren til afgørelse efter § 32, stk. 1.
Det foreslås i § 14 b, stk. 5, at fase 1 skal være afsluttet
senest 45 kalenderdage efter Erhvervsstyrelsens meddelelse
til ansøger eller anmelder om, at ansøgningen eller anmel-
delsen er fuldstændig, jf. stk. 2, 2. pkt.
Det foreslåede vil medføre, at der vil blive fastsat en frist
på 45 kalenderdage for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling
af ansøgninger og anmeldelser i fase 1.
Den foreslåede tidsfrist på 45 kalenderdage vil sikre, at
ansøger eller anmelder samt den danske virksomhed eller
enhed, som er genstand for transaktionen, i ukomplicerede
sager vil kunne opnå hurtigt svar fra Erhvervsstyrelsen på,
om ansøgningen eller anmeldelsen kan tillades eller godken-
des.
Fristen på 45 kalenderdage vil blive regnet fra det tids-
27
punkt, hvor Erhvervsstyrelsen meddeler ansøger eller an-
melder, at ansøgningen eller anmeldelsen er fuldstændig.
Det foreslås i § 14 b, stk. 6, at fase 2 skal være afsluttet se-
nest 125 kalenderdage efter Erhvervsstyrelsens meddelelse
til ansøger eller anmelder om, at fase 2-screening indledes,
jf. stk. 3, 3 pkt. I de tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen anmo-
der ansøger eller anmelder om supplerende oplysninger efter
stk. 3, 2. pkt., regnes de 125 kalenderdage fra Erhvervssty-
relsens meddelelse til ansøger eller anmelder om, at de sup-
plerende oplysninger er fuldstændige.
Det foreslåede vil medføre, at der vil blive fastsat en frist
på 125 kalenderdage for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling
af ansøgninger og anmeldelser i fase 2.
Den foreslåede tidsfrist på 125 kalenderdage vil betyde,
at der vil være en frist for, hvornår fase 2-screeningen skal
være afsluttet.
Fase 2 vil typisk blive indledt ved, at ansøger eller anmel-
der vil blive bedt om at indsende supplerende oplysninger,
f. eks. i form af aftaledokumenter, EU-notifikationsskema
eller andre relevante oplysninger, jf. det foreslåede § 14
b, stk. 3. Fristen på 125 kalenderdage vil blive regnet fra
det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen på baggrund af en
gennemgang af de modtagne supplerende oplysninger fra
ansøger eller anmelder meddeler ansøger eller anmelder, at
oplysningerne anses for fuldstændige, og at Erhvervsstyrel-
sen derfor vil indlede fase 2-screening.
Hvis der ikke er behov for, at ansøger eller anmelder
indsender supplerende oplysninger for, at Erhvervsstyrelsen
kan påbegynde fase 2-screening, vil fristen på 125 kalender-
dage blive regnet fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen
meddeler til ansøger eller anmelder, at man har indledt en
fase 2-screening.
Det bemærkes, at overskridelse af fristerne i de foreslåede
stykker 5 og 6 vil være uden retsvirkning, i lighed med hvad
der gælder ved Erhvervsstyrelsens manglende overholdelse
af de fastsatte frister i den gældende § 8, stk. 1, der foreslås
ophævet med lovforslaget.
Overskridelse af fristerne vil således ikke give ansøger el-
ler anmelder ret til at gennemføre investeringen, aftalen eller
kontrakten, når der ikke er givet tilladelse eller godkendelse
hertil af Erhvervsstyrelsen.
I overensstemmelse med principperne om god forvalt-
ningsskik vil Erhvervsstyrelsen imidlertid, hvis fristerne i
stk. 5 og 6 overskrides, uden ugrundet ophold skulle oplyse
den udenlandske investor om, hvad sagen beror på, og hvor-
når en beslutning forventes at foreligge.
Erhvervsstyrelsen bør således underrette en ansøger eller
anmelder om årsagen til, at fristen ikke kan overholdes.
Det foreslås i § 14 c, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen kan
kræve alle oplysninger fra ansøger eller anmelder, som er
nødvendige for at vurdere, om det ansøgte eller anmeldte
kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden i Danmark. Hvis de krævede oplysninger
ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet
af en godkendt revisor efter stk. 5, kan styrelsen meddele
ansøger eller anmelder, at ansøgningen eller anmeldelsen
ikke kan behandles på det foreliggende grundlag.
Det foreslåede stk. 1 afspejler i vid udstrækning de gæl-
dende bestemmelser i § 8, stk. 2, 1. og 3. pkt., og § 12,
stk. 3, 1. og 3. pkt., der foreslås ophævet som følge af det
foreslåede kapitel 3 a, idet bestemmelsen om at kunne kræve
alle nødvendige oplysninger også vil finde anvendelse for
ansøgning om tilladelse til kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen efter de fore-
slåede §§ 9 a og 9 b.
Oplysningskravene til, om en investering eller særlig øko-
nomisk aftale vil kunne påvirke den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, kan være mangeartede, og det vil
derfor ikke være muligt på forhånd at konkretisere samtlige
oplysninger, der vil være nødvendige for at vurdere om en
konkret investering eller aftale kan udgøre en trussel mod
den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Det fore-
slås derfor at videreføre adgangen til, at Erhvervsstyrelsen
kan kræve alle relevante oplysninger.
Det foreslås i § 14 c, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen endvidere
kan indhente oplysninger hos relevante parter, herunder fra
den danske virksomhed eller enhed, der er omfattet af regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verifi-
cere oplysninger fra ansøger eller anmelder eller indhente
oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, herun-
der om ledelsesstruktur og forretningsområder.
Det foreslåede stk. 1 afspejler i vid udstrækning de gæl-
dende bestemmelser i § 8, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 3, 2.
pkt., der foreslås ophævet som følge af det foreslåede kapi-
tel 3 a., idet bestemmelsen også vil gælde for ansøgning om
tilladelse til kontrakter vedrørende etablering, medejerskab
og drift af energiøen i Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a
og 9 b.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen får ad-
gang til at indhente oplysninger fra den danske virksomhed,
f.eks. om virksomhedens ledelsesstruktur, forretningsområ-
der, som er kritiske for virksomheden m.v. Der vil endvide-
re være behov for at indhente oplysninger fra den danske
virksomhed med henblik på verifikation af oplysninger i
ansøgningen eller anmeldelsen eller øvrige oplysninger fra
ansøger eller anmelder.
Det foreslås i § 14 c, stk. 3, at ved ansøgning om tilladelse
efter §§ 9 a og 9 b kan Erhvervsstyrelsen kræve oplysninger
om navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant for
underleverandører, der forventes at anvendt til opfyldelse af
kontrakten.
Det foreslåede stk. 3 vil betyde, at Erhvervsstyrelsen som
led i sagsbehandlingen vil kunne screene underleverandø-
rer, der vil skulle anvendes i forbindelse med kontrakter
om etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsø-
en. Kontraktparten eller deltageren i udbuddet vil således
ved indsendelse af ansøgningen vil blive bedt om at besva-
re, om der anvendes underleverandører. Det forventes, at
oplysningskravet alene vil rette sig mod underleverandører
på centrale delleverancer og med angivelse af hvilke delle-
verancer, der er tale om. Herudover vil Erhvervsstyrelsen
28
som følge af muligheden for at kunne kræve alle relevante
oplysninger fra ansøger efter det foreslåede § 14 b, stk.
1, ligeledes kunne kræve yderligere oplysninger om underle-
verandører, hvis dette vurderes relevant for den sikkerheds-
mæssige vurdering af ansøgningen.
Overholder en kontraktpart ikke pligten til at søge om
godkendelse af underleverandører, der tilføjes efter, at tilla-
delsen er udstedt, er dette forhold omfattet af Erhvervssty-
relsen muligheder for at ændre eller tilbagekalde tilladelsen,
jf. den foreslåede § 14 d, stk. 2, nr. 5.
Det foreslås i § 14 c, stk. 4, at andre oplysninger, som
Erhvervsstyrelsen har modtaget eller indhentet kan indgå i
undersøgelser efter § 14 b, stk. 2-4, herunder oplysninger
modtaget i forbindelse med koordinering af screening af
udenlandske investeringer i EU efter Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om
et regelsæt for screening af udenlandske direkte investerin-
ger i Unionen med senere ændringer, jf. § 23, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse viderefører delvist de gæl-
dende bestemmelser i § 8, stk. 4, og § 12, stk. 4, der fore-
slås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen også vil
finde anvendelse for ansøgning om tilladelse til kontrakter
vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.
Der vil f.eks. kunne være tale om oplysninger, som Er-
hvervsstyrelsen som led i sin sagsbehandling modtager efter
høring af andre relevante myndigheder, herunder bl.a. Politi-
ets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretnings-
tjeneste (FE), men der kan også være tale om oplysninger,
som fremgår af åbne kilder. Endvidere vil Erhvervsstyrelsen
som kontaktpunkt for FDI-forordningen, efter den gældende
§ 23, skulle notificere en ansøgning, der vedrører en uden-
landsk direkte investering, til EU, hvilket giver de andre
medlemsstater og Kommissionen mulighed for at fremsæt-
te bemærkninger eller afgive en udtalelse til investeringen,
som Erhvervsstyrelsen vil skulle tage »behørigt hensyn«
til. Bemærkninger fra andre medlemsstater eller Kommissi-
onen vil således også kunne give anledning til undersøgelser
hos Erhvervsstyrelsen af investeringen.
Det er således ikke alene oplysninger fra den udenlandske
investor, som vil være afgørende for vurderingen af en an-
søgning, men alle relevante omstændigheder og foreliggen-
de oplysninger, herunder oplysninger indhentet fra andre
lande via screeningsmekanismen efter FDI-forordningen og
oplysninger fra andre danske myndigheder og efterretnings-
tjenester.
Det foreslås i § 14 c, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan
stille krav om, at afgivne oplysninger efter stk. 1, og stk.
3, eller regler udstedt i medfør af denne lov ledsages af en
erklæring fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven,
om rigtigheden af disse oplysninger. Den, der afgiver en
erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være
uafhængig af ansøger eller anmelder.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 8, stk. 3, og § 12, stk. 5,
der foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen
også vil gælde for ansøgning om tilladelse til kontrakter
vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.
Krav om en revisorerklæring forudsætter, at Erhvervssty-
relsen har foretaget en konkret vurdering af, at der er ta-
le om oplysninger vedrørende forhold, som har væsentlig
betydning for at kunne vurdere mulige trusler mod den na-
tionale sikkerhed eller offentlige orden. Udgifterne til en
sådan revisorerklæring skal afholdes af den udenlandske
investor. Ved afgivelse af en sådan erklæring skal revisor
samtidig bekræfte, at revisor er uafhængig af den pågælden-
de udenlandske investor. Efter den foreslåede bestemmelse
skal der være tale om en revisor, som er godkendt efter
revisorloven. Der kan således både være tale om danske
revisorer eller udenlandske revisorer, som er godkendt efter
revisorloven til at udføre opgaver her i landet. Udenlandske
revisorer eller revisionsvirksomheder, som ikke er godkendt
efter revisorloven til at udføre opgaver her i landet, vil deri-
mod ikke kunne afgive en erklæring efter det foreslåede stk.
5.
Det foreslås i § 14 c, stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og
anmeldelse.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 8, stk. 5 og § 12, stk. 6,
der foreslås ophævet med lovforslaget, idet bemyndigelsen
til at fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning
og anmeldelse også vil anvendt til at fastsætte regler for
ansøgning om tilladelse til kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen efter de fore-
slåede §§ 9 a og 9 b.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til
at fastsætte regler i procedurebekendtgørelsen, om de stan-
dardoplysninger, der som udgangspunkt altid vil skulle
fremgå af en ansøgning eller anmeldelse. Som følge af for-
slaget om at indføre en faseopdelt sagsbehandling, jf. den
foreslåede § 14 b, stk. 1-4, vil der være behov for at foretage
ændringer i procedurebekendtgørelsen, der afspejler, at der
stilles færre oplysningskrav ved indsendelse af en ansøgning
eller anmeldelse i fase 1 i forhold til gældende regler.
De oplysninger, der som udgangspunkt vil skulle fremgå
af en ansøgning eller anmeldelse i fase 1, vil være følgende:
1) Ejerforholdet hos henholdsvis den udenlandske inve-
stor og den danske målvirksomhed.
2) Den omtrentlige værdi af investeringen eller den særli-
ge økonomiske aftale.
3) Varerne, tjenesteydelserne og erhvervstransaktionerne
hos den udenlandske investor.
4) Målvirksomhedens aktiviteter i Danmark og andre EU-
lande samt konkurrenter.
5) Den dato, hvor den udenlandske direkte investering
planlægges gennemført eller er gennemført.
Der vil ligeledes skulle fastsættes regler i procedurebe-
kendtgørelsen om, hvilke oplysninger og dokumentation,
der som udgangspunkt skal indsendes, hvis Erhvervsstyrel-
sen indleder en fase 2-screening. Det forventes i den forbin-
29
delse, at der vil blive fastsat regler om, at ansøger eller
anmelder vil skulle fremsende relevante aftaledokumenter
samt EU-notifikationsskema, hvis der er tale om en uden-
landsk direkte investering, der skal notificeres under EU’s
fælles investeringsscreeningsmekanisme.
Det foreslås i § 14 c, stk. 7, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om betaling af gebyr for administrationen af
reglerne om tilladelse eller anmeldelse efter loven.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 8, stk. 6 og § 12, stk. 7,
der foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen
også vil omfatte ansøgninger om tilladelse til kontrakter
vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.
Adgangen til at opkræve gebyr er endnu ikke udmøn-
tet. Der kan i den forbindelse henvises til, at det fremgår af
forarbejderne til investeringsscreeningsloven, jf. Folketings-
tidende 2020-21, tillæg A, L 191 som fremsat side 47, at
muligheden for gebyrfinansiering vil blive vurderet, når ord-
ningen efter en årrække er veletableret. Det foreslås derfor
at videreføre muligheden for at kunne fastsætte regler om
gebyr for Erhvervsstyrelsens administration. Muligheden for
at fastsætte regler om gebyrfinansiering vil gælde alle typer
af tilladelses- og anmeldelsessager, som Erhvervsstyrelsen
behandler.
Gebyret vil skulle fastsættes således, at der over en 4-årig
periode er balance mellem gebyrindtægter og omkostninger
ved behandlingen af ansøgninger og anmeldelser i perioden
jf. Budgetvejledningen.
Det foreslås i § 14 d, stk. 1, at har en virksomhed omfattet
af § 2, stk. 2-4, eller en enhed omfattet af regler fastsat i
medfør af § 2, stk. 5, fået tilladelse til en udenlandsk direkte
investering eller en særlig økonomisk aftale efter § 14 a, stk.
1 og 2, og sker der efterfølgende ændringer af, hvem der
har kontrol med eller betydelig indflydelse på virksomheden
eller enheden, skal virksomheden eller enheden have en ny
tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 9, stk. 3, idet bestemmelsen
også vil finde anvendelse for ansøgning om tilladelse til
kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af
energiøen i Nordsøen efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.
Hvis der efterfølgende sker en ændring i virksomhedens
ejerforhold i forhold til, hvem der har kontrol med eller
betydelig indflydelse på virksomheden, vil der således på ny
skulle ansøges om tilladelse, hvis betingelserne for ansøg-
ning efter § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, eller §§ 9 a eller 9 b er
opfyldte.
Det vil ikke være enhver ændring i virksomhedens ejerfor-
hold, som efter den foreslåede bestemmelse vil kræve, at
der skal ansøges om en ny tilladelse, men alene ændringer
som giver andre kontrol eller betydelig indflydelse på virk-
somheden. For virksomheder omfattet af de selskabsretlige
regler om registrering af reel ejer af virksomheden, vil det
være i de tilfælde, hvor virksomheden ændrer reel ejer.
En udstedt tilladelse vil uanset ændrede ejerforhold, kun-
ne opretholdes, indtil Erhvervsstyrelsen træffer ny afgørelse
efter § 14 a, stk. 1, medmindre der foreligger andre omstæn-
digheder, jf. de foreslåede bestemmelser i § 14 d, stk. 2 og
3, hvorefter Erhvervsstyrelsen eller erhvervsministeren vil
kunne ændre eller tilbagekalde en tilladelse.
Det foreslås i § 14 d, stk. 2, nr. 1-4, at Erhvervsstyrelsen
kan ændre eller tilbagekalde en afgørelse efter § 14 a, stk. 1
eller 2, i følgende tilfælde:
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vild-
ledende oplysninger fra parterne i sagen.
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte eller fast-
satte vilkår.
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-
ge om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomhe-
den efter § 5, stk. 4.
4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17,
stk. 2.
5) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-
ge om godkendelse af underleverandører, der tilføjes
efter, at tilladelsen er udstedt, jf. § 14 a, stk. 4.
Den foreslåede § 14 c, nr. 1-4, afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 9, stk. 4, og § § 13, stk.
5, idet Erhvervsstyrelsens adgang til at ændre eller tilbage-
kalde en afgørelse om tilladelse eller godkendelse også vil
finde anvendelse på tilladelser til kontrakter, der vedrører
etablering, medejerskab og drift af energiøen, jf. det foreslå-
ede kapitel 2 a.
Det foreslåede vil medføre, at en afgørelse f.eks. vil kunne
ændres eller tilbagekaldes, hvis en tilladelse eller godken-
delse er givet på baggrund af urigtige oplysninger, eller
ansøgeren eller anmelderen bevidst har fortiet oplysninger
med henblik på at bringe myndighederne i en vildfarelse. En
afgørelse vil ligeledes kunne ændres eller tilbagekaldes, hvis
parterne i sagen ikke overholder aftalte vilkår efter § 16, stk.
2, eller fastsatte vilkår efter § 17, stk. 2, eller indsender den
pligtmæssige årlige redegørelse om, hvordan de aftalte eller
fastsatte vilkår er overholdt, jf. § 16, stk. 3, og § 17, stk.
2. Stillede vilkår kan i den forbindelse være aftalte vilkår ef-
ter § 16, eller fastsatte vilkår efter § 17, der har til formål at
afbøde en sikkerhedsmæssig trussel mod den nationale sik-
kerhed eller offentlige orden. Endelig vil afgørelsen kunne
ændres eller tilbagekaldes, hvis en investor ikke ansøger om
tilladelse ved efterfølgende erhvervelser af kvalificerede an-
dele, der medfører at investeringen vil udgøre eller overstige
grænserne i § 5, stk. 4 på henholdsvis 20 pct., 1/3, 50 pct.,
2/3 eller 100 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i
den danske virksomhed.
Hvis erhvervsministeren har truffet afgørelse om tilladelse
efter § 14 a, stk. 2, vil Erhvervsstyrelsen tilsvarende kunne
ændre eller tilbagekalde afgørelsen. Det vil således være
Erhvervsstyrelsen, der har kompetencen til at ændre eller
tilbagekalde en tilladelse efter det foreslåede stk. 2 som led
i styrelsens kontrol med overholdelse af aftalte og fastsatte
vilkår efter den gældende § 25.
Den foreslåede § 14 c, stk. 2, nr. 5, er en ny bestemmelse,
der foreslås indsat for at kunne håndhæve bestemmelsen i
30
den foreslåede § 14 a, stk. 4. Erhvervsstyrelsen vil således
kunne betinge en tilladelse af, at udvalgte underleverandø-
rer, der ikke kendes på tidspunktet for en fuldstændig oplyst
ansøgning, skal godkendes. Hvis en kontraktpart eller delta-
ger, der har modtaget en betinget tilladelse, ikke overholder
denne betingelse, vil Erhvervsstyrelsen kunne ændre eller
tilbagekalde tilladelsen under iagttagelse af de almindelige
forvaltningsretlige principper. § 14 d, stk. 2, nr. 5, vil ale-
ne finde anvendelse for kontrakter, der vedrører etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. det foreslå-
ede § 2 a.
Med det foreslåede er det samtidig hensigten, at tilladel-
ser, der udstedes i medfør af en ansøgning efter §§ 9 a eller
§ 9 b, skal være omfattet af lovens kontrolforanstaltninger,
uanset om tilladelsen er gjort betinget, jf. den foreslåede §
14 a, stk. 3.
Det foreslås i § 14 d, stk. 3, at i tilfælde af at ændrede for-
hold medfører alvorlige trusler mod den nationale sikkerhed
eller offentlige orden, kan erhvervsministeren tilbagekalde
en tilladelse eller en godkendelse efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse afspejler i vid udstrækning
de gældende bestemmelser i § 9, stk. 6, og § 13, stk. 7, der
foreslås ophævet med lovforslaget, idet bestemmelsen også
vil finde anvendelse for tilladelse til kontrakter vedrørende
etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
efter de foreslåede §§ 9 a og 9 b.
Der vil skulle foreligge meget væsentlige tilbagekaldelses-
grunde, som kun kan forventes at foreligge i ganske særlige
tilfælde, f.eks. hvis der indføres bindende EU-sanktioner
om indefrysning, eller hvis Erhvervsstyrelsen får kritiske
oplysninger fra f.eks. Politiets Efterretningstjeneste (PET)
eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at en tidligere
ukritisk investor nu vurderes som værende kritisk. Såkaldte
uopdagede forhold vil ikke kunne begrunde tilbagekaldelse
efter den foreslåede bestemmelse, dvs. forhold som forelå
allerede på afgørelsestidspunktet, men som man først bliver
opmærksom på efterfølgende. Der vil formentlig være tale
om omstændigheder, som kan indebære, at der vil være tale
om ekspropriation, og som derfor betyder, at lovens § 21 om
ekspropriation skal iagttages.
Med de foreslåede bestemmelser i § 14 d, stk. 2 og 3, fast-
lægger lovforslaget udtømmende i hvilke tilfælde, der kan
ske tilbagekaldelse af en tilladelse til en udenlandsk direkte
investering, en særlig økonomisk aftale eller en kontrakt
vedrørende etablering, medeejerskab og drift af energiøen
i Nordsøen. Der vil således ikke herudover kunne ske tilba-
gekaldelse med henvisning til den almindelige tilbagekaldel-
seslære.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende overskrift til kapitel 5, at
kapitlet omhandler tilsagn om vilkår for gennemførelsen af
investeringer (aftalte vilkår).
Det foreslås i overskriften til kapitel 5, at sætningen »for
gennemførelse af investeringer« udgår.
Det foreslåede vil tydeliggøre, at kapitlet indeholder gene-
relle bestemmelser om aftalte vilkår, da det vil være muligt
at forhandle vilkår i alle typer af sager efter investerings-
screeningsloven.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende § 20, stk. 1, at Erhvervssty-
relsen kan nedlægge et midlertidigt forbud mod gennemfø-
relse af en udenlandsk direkte investering eller særlig øko-
nomisk aftale, der ikke er anmeldt efter lovens §§ 10 eller
11.
Det foreslås i § 20, stk. 1, at sætningen »§ 13, stk. 1 eller
2« ændres til »§ 14 a, stk. 1«.
Den foreslåede ændring til § 20, stk. 1, er en konsekvens-
ændring som følge af, at den gældende § 13 foreslås op-
hævet og overført til den foreslåede § 14 a, stk. 1. Det
foreslåede vil således medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kun-
ne nedlægge midlertidigt forbud mod gennemførelse af ik-
ke-anmeldte investeringer eller særlige økonomiske aftaler,
indtil styrelsen har truffet afgørelse efter § 14 a, stk. 1.
Til nr. 13
Det følger af den gældende § 20, stk. 1, at Erhvervsstyrel-
sen kan nedlægge et midlertidigt forbud mod gennemførel-
sen af en udenlandsk direkte investering eller særlig økono-
misk aftale, der er anmeldt efter §§ 10 eller 11, men ikke
endeligt gennemført, indtil Erhvervsstyrelsen har truffet en
afgørelse efter § 13, stk. 1 eller 2. Dette gælder dog ikke,
hvis fristen i § 13, stk. 4, er overskredet.
Det foreslås, at § 20, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at
§ 13, stk. 4, foreslås ophæves med lovforslaget. Der vil
med ophævelsen af § 13, stk. 4, ikke længere gælde en
bestemmelse om, at en anmeldelse om godkendelse af en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale
betragtes som godkendt, hvis ikke Erhvervsstyrelsen ikke
inden for 60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstæn-
dig anmeldelse, har givet underretning om, hvorvidt anmel-
delsen kan godkendes eller forelægges for erhvervsministe-
ren. Der vil derfor heller ikke gælde samme bestemmelse
ved nedlæggelse af midlertidige forbud mod investeringer
eller særlige økonomiske aftaler, der ikke er endeligt gen-
nemførte efter lovens § 20, stk. 1.
Til nr. 14
Det fremgår af den gældende § 29, stk. 1, at Erhvervssty-
relsen i forbindelse med sin kontrol af loven kan forlange
oplysninger, som skønnes nødvendige for at tage stilling til,
om loven og regler fastsat i medfør af loven er overholdt,
og for kunne vurdere, om en udenlandsk direkte investering
eller særlig økonomisk aftale kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden. Erhvervsstyrelsen
kan efter den gældende § 29, stk. 2, stille krav om, at den
udenlandske investor indhenter en erklæring fra en revisor
om rigtigheden af bestemte oplysninger.
Det følger af den gældende § 29, stk. 3, at Erhvervssty-
relsen kan fastsætte nærmere regler om erklæringer fra god-
31
kendte revisorer efter stk. 2, § 8, stk. 3, § 12, stk. 5, og § 16,
stk. 3.
Det foreslås, at § 29, stk. 3, konsekvensrettes, således at
»§ 8, stk. 3, § 12, stk. 5,« ændres til »§ 14 c, stk. 5«.
Ændringen vil ikke have nogen materiel betydning, idet
der blot er tale om en ændring som følge af ophævelse af §§
8 og 12 i lovforslagets § 1, nr. 6 og 8.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende § 31, stk. 2, nr. 2, at Er-
hvervsstyrelsen kan give påbud om afvikling af en uden-
landsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der
i strid med en tilbagekaldelse efter § 9, stk. 4-6 eller § 13,
stk. 5-7, ikke bliver afviklet.
Det foreslås i § 31, stk. 2, nr. 2, at »§ 9, stk. 4-6, eller § 13,
stk. 5-7« ændres til »§ 14 d, stk. 2 og 3«.
Den foreslåede ændring til § 31, stk. 2, nr. 2, er en konse-
kvensændring som følge af, at de gældende bestemmelser i
§ 9, stk. 4-6, og § 13, stk. 5-7, foreslås ophævet og delvist
overført til de foreslåede bestemmelser i § 14 d, stk. 2 og 3.
Til nr. 16
Det fremgår af den gældende § 32, stk. 2, nr. 1, at er-
hvervsministeren på baggrund af forhandlinger træffer afgø-
relse om tilladelse efter § 9, stk. 2, til en ansøgning om
tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale eller godkendelse efter § 13, stk. 3, af en
anmeldt investering eller aftale.
Det foreslås, at i § 32, stk. 2, nr. 1, at »§ 9, stk. 2,« ændres
til »§ 14 a, stk. 2,« og »§ 13, stk. 3,« til: »§ 14 a, stk. 2,«.
Den foreslåede ændring til § 31, stk. 2, nr. 1, er en konse-
kvensændring som følge af, at de gældende § 9, stk. 2, og
§ 13, stk. 3, foreslås ophævet og overført til de foreslåede
bestemmelser i § 14 a, stk. 2.
Til nr. 17
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 2, at Erhvervs-
styrelsen og erhvervsministeren uanset reglerne om partens
aktindsigt i forvaltningsloven efter høring af relevante myn-
digheder kan bestemme, at oplysninger, der er indgået i en
afgørelse efter § 9, stk. 1, 2 eller 4-6, § 13, § 17, stk. 1, §§
18 eller 19, § 20, stk. 1, og § 31, ikke kan videregives til
de parter, som afgørelsen angår, når dette er nødvendigt af
hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Det foreslås i § 38, stk. 2, at ændre »er indgået i en
afgørelse« til: »indgår i en afgørelsessag«.
Det foreslåede er en præcisering af bestemmelsens anven-
delsesområde, så det klart fremgår, at bestemmelsen finder
anvendelse på oplysninger, der indgår i både verserende og
afsluttede afgørelsessager.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 2, at Erhvervs-
styrelsen og erhvervsministeren uanset reglerne om partens
aktindsigt i forvaltningsloven efter høring af relevante myn-
digheder kan bestemme, at oplysninger, der er indgået i en
afgørelse efter § 9, stk. 1, 2 eller 4-6, § 13, § 17, stk. 1, §§
18 eller 19, § 20, stk. 1, og § 31, ikke kan videregives til
de parter, som afgørelsen angår, når dette er nødvendigt af
hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Det foreslås i § 38, stk. 2, at ændre »§ 9, stk. 1, 2 eller 4-6,
§ 13,« til: »§ 14 a, stk. 1 eller 2, § 14 d, stk. 2 eller 3,«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at bestemmelserne
om tilladelse til og godkendelse af ansøgninger og anmel-
delser foreslås samlet i kapitel 3 a, hvilket indebærer, at
bestemmelserne i § 9, stk. 1, 2 og 4-6 og § 13, der foreslås
ophævet, i vid udstrækning er videreført til de foreslåede
bestemmelser i § 14 a, stk. 1 og 2, og § 14 d, stk. 2 og 3.
Til nr. 19
I følge den gældende § 41, stk. 1, kan søgsmål til prøvelse
af påbud, forbud, eller vilkår efter §§ 17-20 og § 31, stk. 2,
indbringes for domstolene til prøvelse ved at anlægge sag
mod erhvervsministeren, dog for afgørelser truffet efter § 20
eller § 31, stk. 2, mod Erhvervsstyrelsen, ved Københavns
byret. I afgørelsen af sagen ved byretten deltager tre dom-
mere.
I følge den gældende bestemmelses stk. 2, skal søgsmål til
prøvelse af påbud, forbud, eller vilkår efter §§ 17-20 og §
31, stk. 2, være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen
er meddelt den pågældende part.
Det foreslås i § 41, stk. 1 og 2, at der efter ordet »prøvelse
af« indsættes ordet »afslag,«.
Det foreslåede i § 41, stk. 1, er en præcisering af, at et
søgsmål til prøvelse af et afslag også kan indbringes for
domstolene efter § 41, stk. 1.
Det foreslåede i § 41, stk. 2, er ligeledes en præcisering
af, at et søgsmål til prøvelse af afslag også skal være anlagt,
inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågæl-
dende part.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende § 1, stk. 2, nr. 2, at EU-ud-
budsreglerne står uden komma.
Det foreslås i § 1, stk. 2, nr. 2, at ændre »(EU-udbudsreg-
lerne) og« til: »(EU-udbudsreglerne),«.
Den foreslåede ændring er udelukkende af lovteknisk ka-
rakter.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i lov om Klagenævnet for
Udbud § 1, stk. 2, fastlægger, hvilke regler Klagenævnet for
Udbud kan håndhæve. Det fremgår af den nuværende be-
stemmelse i lov om Klagenævnet for Udbud § 1, stk. 2, nr.
2, at loven finder anvendelse ved håndhævelsen af EU-retten
vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter og kontrakter
inden for forsyningsvirksomhed (EU-udbudsreglerne).
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i § 1, stk. 2, om
lovens anvendelsesområde, som tilføjer: »EU’s økonomiske
sanktioner over for tredjelande, som er udstedt i medfør af
32
traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og
som vedrører indgåelse af offentlige kontrakter, og«.
Formålet med indsættelse af § 1, stk. 2, nr. 3, er at give
Klagenævnet for Udbud kompetence til at håndhæve EU’s
økonomiske sanktioner over for tredjelande, som angår ind-
gåelse af offentlige kontrakter. Med EU’s økonomiske sank-
tioner over for tredjelande menes der f.eks. EU-retsakter,
udstedt med hjemmel i EUF-traktatens artikel 215, som ve-
drører offentlige kontrakter, som f.eks. Rådets forordning
(EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning
(EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på bag-
grund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen
i Ukraine, med senere ændringer. Denne forordning indehol-
der i artikel 5k et forbud mod tildeling af offentlige kon-
trakter til økonomiske aktører fra eller med forbindelse til
Rusland, som er oplistet i forordningens artikel 5k, stk. 1,
litra a-c.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Klagenævnet
for Udbud kan træffe afgørelser om, hvorvidt en offentlig
ordregiver har overtrådt EU’s økonomiske sanktioner over
for tredjelande ved tildeling af en offentlig kontrakt i strid
med sanktionerne, efter de regler, som ellers gælder for
Klagenævnet for Udbuds håndhævelse af udbudsreglerne
i lov om Klagenævnet for Udbud. Det betyder, at klage
over en ordregivers overtrædelse af sanktionerne kan indgi-
ves af enhver, der har en retlig interesse heri, jf. lov om
Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 1, nr. 1, af Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, eller af de orga-
nisationer og offentlige myndigheder, som ellers er tillagt
klageadgang efter lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk.
1. Klagenævnet for Udbud kan også sanktionere indgåelse
af kontrakter i strid med EU’s økonomiske sanktioner med
de reaktions- og sanktionsmuligheder, som fremgår af lov
om Klagenævnet for Udbud §§ 13-14. Det kan f.eks. være
ved at annullere ordregiverens beslutning om tildeling af en
kontrakt i strid med EU’s økonomiske sanktioner, jf. lov
om Klagenævnet for Udbud § 13, nr. 2. Andre regler for
Klagenævnet for Udbuds håndhævelse af udbudsreglerne i
lov om Klagenævnet for Udbud vil på samme måde finde
anvendelse for håndhævelse af EU’s økonomiske sanktioner
om indgåelse af offentlige kontrakter.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises der til afsnit 2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 6 b om bemyndigel-
sesbestemmelse vedrørende administration af EU’s økono-
miske sanktioner over for tredjelande vedrørende offentlige
kontrakter.
Det foreslås endvidere at indsætte en § 25 c.
Ifølge den foreslåede § 25 c kan erhvervsministeren fast-
sætte regler med henblik på administrationen af EU’s øko-
nomiske sanktioner over for tredjelande, som er udstedt i
medfør af traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-
måde i forhold til offentlige kontrakter, herunder håndhæ-
velse af sanktionerne.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at erhvervsmini-
steren kan udpege en eller flere kompetente myndigheder
til administration af sanktionerne vedrørende offentlige kon-
trakter, som f.eks. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Med økonomiske sanktioner over for tredjelande for så
vidt angår indgåelse af offentlige kontrakter sigtes der til
sanktioner, som udstedes med hjemmel i traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 215, samt øvrige
økonomiske sanktioner over for tredjelande, som påvirker
tildeling og videreførelse af offentlige kontrakter.
Bestemmelsen forventes i første omgang udmøntet ved
en bekendtgørelse om håndhævelsen af Rådets forordning
(EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning
(EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på bag-
grund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen
i Ukraine, artikel 5k. Denne bekendtgørelse vil indeholde
bestemmelser om udpegning af en kompetent myndighed
til at håndhæve sanktionerne vedrørende offentlige kontrak-
ter. Derudover vil bekendtgørelsen indeholde bestemmelser
om udpegning af en kompetent myndighed til at meddele til-
ladelser til tildeling eller videreførelse af kritiske kontrakter
med ellers sanktionerede økonomiske aktører i medfør af en
af undtagelsesmulighederne i forordningen. Den kompetente
myndighed får således adgang til at træffe afgørelser om at
udstede tilladelse eller lade være med at udstede tilladelse til
at anvende en af undtagelsesmulighederne i forordningens
artikel 5k, stk. 2.
Det er hensigten, at bekendtgørelsen vil blive udstedt
samtidig med lovforslagets ikrafttrædelse.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises der til afsnit 2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2023.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at lovforslagets § 1 nr. 10 ikke
finder anvendelse for ansøgninger og anmeldelser, som Er-
hvervsstyrelsen har modtaget inden lovens ikrafttrædelse, jf.
stk. 1. For disse ansøgninger og anmeldelser finder hidtil
gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil medføre, at ansøgninger om tilladelse
til udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske
aftaler efter investeringsscreeningslovens §§ 5 og 7 og an-
meldelser om udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler efter lovens §§ 10 og 11, som er modta-
get hos Erhvervsstyrelsen, inden lovens ikrafttrædelse, fort-
sat vil skulle behandles efter investeringsscreeningslovens
regler for behandling af ansøgninger og anmeldelser efter §§
8 og 9 og 12 og 13, og under iagttagelser af de frister for
sagsbehandlingen, der gælder efter § 8, stk. 1, og § 12, stk.
2.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at regler fastsat i medfør af §
8, stk. 5 og § 12, stk. 6, jf. lov nr. 842 af 10. maj 2021
om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v.
i Danmark (investeringsscreeningsloven) forbliver i kraft,
33
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
investeringsscreeningsloven.
Det foreslåede vil medføre, at de nærmere regler om pro-
cedure for ansøgning om tilladelse til eller anmeldelse af
visse udenlandske direkte investeringer eller særlige økono-
miske aftaler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1454 af 24.
juni 2021 om procedurer m.v. ved ansøgning om tilladelse
til eller anmeldelse af visse udenlandske direkte investerin-
ger eller særlige økonomiske aftaler i Danmark, jf. § 8, stk.
5 og § 12, stk. 6, i investeringsscreeningsloven, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af investeringsscreeningsloven.
Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede § 14
c, stk. 6, vil blive fastsat nærmere regler om procedure for
ansøgning om tilladelse til udenlandske direkte investeringer
og særlige økonomiske aftaler samt anmeldelse af udenland-
ske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler på
bekendtgørelsesniveau. Der henvises i den forbindelse til de
specielle bemærkninger til den foreslåede § 14 c, stk. 6.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da investe-
ringsscreeningsloven og lov om Klagenævnet for Udbud
ikke gælder for Færøerne og Grønland samt ikke indeholder
anordningshjemmel.
34
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende nr. L
94 af 28.3.2014, s. 65)
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og
energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF, EUT L 94 af 28. marts 2014.
3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller
ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af
direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF.
4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, EUT L 94 af 28. marts 2014.
35
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I investeringsscreeningsloven, jf. lov nr. 842 af 10. maj
2021 foretages følgende ændringer:
1. Efter overskriften før § 1 indsættes som overskrift: »For-
mål«.
§ 1. Formålet med denne lov er at forhindre, at udenland-
ske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offent-
lige orden i Danmark, gennem screening og eventuelle ind-
greb over for sådanne investeringer og aftaler.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse, hvis der i anden
lovgivning er fastsat regler om screening af og eventuelt
indgreb over for udenlandske direkte investeringer og særli-
ge økonomiske aftaler af hensyn til den nationale sikkerhed
eller offentlige orden.
2. I § 1, stk. 1 og 2, ændres »udenlandske direkte investerin-
ger og særlige økonomiske aftaler« til: »udenlandske direkte
investeringer, særlige økonomiske aftaler og kontrakter i for-
bindelse med etablering, medejerskab og drift af energiøen i
Nordsøen«.
3. Før § 2 indsættes som overskrift:
»Anvendelsesområdet for udenlandske direkte investerin-
ger og særlige økonomiske aftaler«.
4. Efter § 3 indsættes som overskrift:
»Anvendelsesområdet for kontrakter vedrørende etablering,
medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
§ 3 a. Loven finder anvendelse på kontrakter vedrørende
etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i den
eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i forbin-
delse med visse udbud efter lov om projektering og anlæg af
en energiø i Nordsøen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2 og 3 og kapitel 2 og 3 finder ikke anvendelse
for kontrakter omfattet af stk. 1.
Definitioner«.
§ 6. Særligt følsomme sektorer og aktiviteter i forhold til
den nationale sikkerhed eller offentlige orden som nævnt i §
5, stk. 1, og § 7, stk. 1, omfatter følgende:
1-2) ---
3) Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt
anvendelse som defineret i § 2, nr. 1, i Rådets forordning
(EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 med senere ændringer.
4-5) ---
Stk. 2. ---
5. § 6, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt
anvendelse som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/821.«
§ 8. Senest 60 hverdage efter modtagelsen af en fuldstæn-
dig ansøgning om tilladelse efter §§ 5 eller 7 meddeler
Erhvervsstyrelsen, om den udenlandske direkte investering
6. §§ 8 og 9 ophæves.
36
eller særlige økonomiske aftale kan tillades efter § 9, stk. 1
eller 2, eller skal forelægges for erhvervsministeren efter §
32, stk. 1. Fristen i 1. pkt. kan forlænges til 90 hverdage,
hvis ansøgningen kræver nærmere undersøgelse, eller hvis
den udenlandske investor afgiver tilsagn om afbødende for-
anstaltninger, herunder reviderede tilsagn, efter § 16. Fristen
kan forlænges yderligere efter anmodning fra den udenland-
ske investor.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger af
den udenlandske investor, som er nødvendige for at vurdere,
om den påtænkte investering eller aftale kan udgøre en trus-
sel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Er-
hvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysninger fra den
danske virksomhed eller enhed, der er omfattet af regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verifi-
cere oplysninger fra den udenlandske investor eller indhente
oplysninger om den danske virksomhed eller enhed, herun-
der om ledelsesstruktur og forretningsområder. Hvis de kræ-
vede oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen eller
ikke er bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 3, kan
styrelsen meddele den udenlandske investor, at ansøgningen
ikke kan behandles på det foreliggende grundlag.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne
oplysninger efter stk. 2, 1. pkt., eller regler udstedt i medfør
af denne lov ledsages af en erklæring fra en revisor, der er
godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse oplys-
ninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i
erklæringen bekræfte at være uafhængig af den udenlandske
investor.
Stk. 4. Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har
modtaget eller indhentet, herunder i forbindelse med koordi-
nation af screening af udenlandske investeringer i EU efter §
23, stk. 1, kan indgå i undersøgelser efter stk. 1.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
procedurer for ansøgning om tilladelse.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling
af gebyr for administration af reglerne om ansøgning om
tilladelse efter §§ 5 og 7.
§ 9. Finder Erhvervsstyrelsen, at en ansøgning om at er-
hverve en kvalificeret andel efter § 5 eller en ansøgning om
en særlig økonomisk aftale efter § 7 ikke kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
udsteder Erhvervsstyrelsen tilladelse til investeringen eller
aftalen. Tilladelse efter 1. pkt. kan meddeles på nærmere
vilkår, hvis den udenlandske investor har afgivet tilsagn om
vilkår efter § 16.
Stk. 2. Er ansøgningen forelagt for erhvervsministeren ef-
ter § 32, stk. 1, kan ministeren tillade investeringen eller
aftalen efter stk. 1.
Stk. 3. Har en virksomhed omfattet af § 2, stk. 2-4, eller
en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5,
fået tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller en
særlig økonomisk aftale efter stk. 1, og sker der efterfølgen-
de ændringer af, hvem der har kontrol med eller betydelig
37
indflydelse på virksomheden eller enheden, skal virksomhe-
den eller enheden ansøge om ny tilladelse efter §§ 5 eller 7.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en
afgørelse om tilladelse efter stk. 1 i følgende tilfælde:
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildle-
dende oplysninger fra parterne i sagen.
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at søge
om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomheden efter
§ 5, stk. 4.
4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 2.
Stk. 5. Har erhvervsministeren truffet afgørelse om tilla-
delse efter stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen tilsvarende ændre
eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 4.
Stk. 6. I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige
trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
kan erhvervsministeren tilbagekalde en tilladelse efter stk. 1.
7. »Kapitel 2 a
Ansøgning om tilladelse til kontrakter vedrørende etable-
ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen
§ 9 a. En kontraktpart skal forud for indgåelse af en
kontrakt med en ordregiver ansøge Erhvervsstyrelsen om
tilladelse til at indgå kontrakten, hvis kontrakten vedrører
etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i
den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, der indgås i
henhold til lov om projektering og anlæg af en energiø i
Nordsøen.
§ 9 b. Erhvervsministeren kan efter anmodning fra klima-,
energi- og forsyningsministeren beslutte, at alle deltagere
ved et udbud af en kontrakt efter § 9 a, skal ansøge Er-
hvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå kontrakten.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter datoen for indgivelse
af ansøgninger efter stk. 1.«
§ 12. Erhvervsstyrelsen undersøger, om en udenlandsk
direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der er an-
meldt efter §§ 10 eller 11, kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Stk. 2. Senest 60 hverdage efter at Erhvervsstyrelsen har
modtaget en fuldstændig anmeldelse efter §§ 10 eller 11,
meddeler Erhvervsstyrelsen, om den udenlandske direkte
investering eller særlige økonomiske aftale kan godkendes
efter § 13, stk. 1 eller 2, eller skal forelægges erhvervsmini-
steren efter § 32, stk. 1. Fristen kan forlænges yderligere
efter anmodning fra den udenlandske investor.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan afkræve den udenlandske
investor alle oplysninger, som er nødvendige for at vurde-
re, om den påtænkte udenlandske direkte investering eller
særlige økonomiske aftale kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Er-
8. §§ 12 og 13 ophæves.
38
hvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysninger hos den
danske virksomhed med henblik på at verificere oplysninger
fra den udenlandske investor eller indhente oplysninger om
den danske virksomhed eller enhed, der er omfattet af regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 3, herunder om ledelsesstruktur
og forretningsområder. Hvis de krævede oplysninger ikke
udleveres til Erhvervsstyrelsen eller ikke er bekræftet af en
godkendt revisor efter stk. 5, kan styrelsen meddele den
udenlandske investor, at anmeldelsen ikke kan behandles på
det foreliggende grundlag.
Stk. 4. Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har
modtaget eller indhentet, herunder i forbindelse med koordi-
nering af screening af udenlandske investeringer i EU efter §
23, stk. 1, kan indgå i undersøgelser efter stk. 1.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne
oplysninger efter stk. 3, 1. pkt., eller regler udstedt i medfør
af denne lov ledsages af en erklæring fra en revisor, der er
godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse oplys-
ninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i
erklæringen bekræfte at være uafhængig af den udenlandske
investor.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
procedurer for anmeldelse af udenlandske direkte investerin-
ger og særlige økonomiske aftaler.
Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling
af gebyr for administration af reglerne om anmeldelse efter
§§ 10 eller 11.
§ 13. Finder Erhvervsstyrelsen, at en udenlandsk direkte
investering eller en særlig økonomisk aftale, der er anmeldt
efter §§ 10 eller 11, ikke udgør en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden, godkender Erhvervsstyrel-
sen investeringen eller aftalen.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan godkende den udenlandske
direkte investering eller særlige økonomiske aftale på nær-
mere vilkår, hvis den udenlandske investor har afgivet til-
sagn om vilkår, jf. § 16.
Stk. 3. Er anmeldelsen forelagt for erhvervsministeren ef-
ter § 32, stk. 1, kan ministeren godkende investeringen eller
aftalen efter stk. 1 eller 2.
Stk. 4. Har Erhvervsstyrelsen ikke inden for 60 hverdage
efter tidspunktet for anmeldelsen givet den udenlandske in-
vestor underretning efter § 12, stk. 1, betragtes dette som en
afgørelse om godkendelse af investeringen, medmindre Er-
hvervsstyrelsen har afgivet meddelelse om, at anmeldelsen
ikke kan behandles på det foreliggende grundlag efter § 12,
stk. 3, eller den udenlandske investor har anmodet om en
længere frist efter § 12, stk. 2.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en
godkendelse efter stk. 1 eller 2 i følgende tilfælde:
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildle-
dende oplysninger fra parterne i sagen.
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte vilkår.
39
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse efter § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 2.
Stk. 6. Har erhvervsministeren truffet afgørelse om god-
kendelse efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen tilsvarende ænd-
re eller tilbagekalde afgørelsen efter stk. 5.
Stk. 7. I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige
trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
kan erhvervsministeren tilbagekalde en godkendelse efter
stk. 1.
§ 14. Får Erhvervsstyrelsen formodning om, at en uden-
landsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, der
er omfattet af §§ 10 eller 11, men som ikke er anmeldt til
Erhvervsstyrelsen, kan udgøre en trussel mod den nationale
sikkerhed eller offentlige orden, kan styrelsen beslutte at
indlede en undersøgelse i op til 5 år fra investeringens eller
aftalens gennemførelse. § 12, stk. 3-5, og § 13, stk. 1-3,
[… . ]
9. I § 14, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 3-5, og § 13 stk. 1-3,«
til: »§ 14 c, stk. 1, 2, 4 og 5, «.
10. kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Procedurer for ansøgning om tilladelse til udenlandske di-
rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler samt an-
meldelse af udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler
§ 14 a. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Procedurer for ansøgning om tilladelse til udenlandske di-
rekte investeringer og særlige økonomiske aftaler samt an-
meldelse af udenlandske direkte investeringer og særlige
økonomiske aftaler
§ 14 a. Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse
til ansøgninger efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller godkendelse
af anmeldelser efter §§ 10 eller 11, hvis ansøgningen om
tilladelse eller anmeldelsen om godkendelse ikke kan udgø-
re en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige
orden. Tilladelse eller godkendelse efter 1. pkt. kan gives på
nærmere vilkår, jf. § 16, stk. 1.
Stk. 2. Er en ansøgning efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller
en anmeldelse efter §§ 10 eller 11 forelagt for erhvervsmini-
steren efter § 32, stk. 1, kan ministeren give tilladelse eller
godkendelse efter stk. 1.
Stk. 3. Tilladelse til ansøgninger efter §§ 9 a eller 9 b,
kan betinges af, at udvalgte underleverandører, der anvendes
til opfyldelse af kontrakten efter, at tilladelsen er udstedt,
skal godkendes, når disse ikke kendes på tidspunktet for en
fuldstændig oplyst ansøgning, jf. § 14 b, stk. 2, 2. pkt., eller
stk. 3, 3. pkt. Den faseopdelte sagsbehandling, samt fristerne
herfor i § 14 b, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse for så
vidt angår godkendelse af underleverandører efter 1. pkt.
40
Stk. 4. Forpligtelsen til at ansøge om godkendelse efter
stk. 3 påhviler den kontraktpart eller deltager, der har opnået
en betinget tilladelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2.
§ 14 b. Erhvervsstyrelsen undersøger ud fra en faseopdelt
sagsbehandling om det ansøgte eller anmeldte i henhold til
denne lov kan udgøre en trussel mod den nationale sikker-
hed eller offentlige orden.
Stk. 2. Fase 1 indledes på baggrund af ansøgning om
tilladelse efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b eller anmeldelse om
godkendelse efter §§ 10 eller 11. Erhvervsstyrelsen medde-
ler ansøger eller anmelder, når ansøgningen er fuldstændig
oplyst med henblik på fase 1-screening. Fase 1-screeningen
kan afsluttes med en afgørelse om tilladelse eller godkendel-
se efter § 14 a, stk. 1, eller ved at sagen overgår til fase
2-screening efter stk. 3 og 4.
Stk. 3. Kan det ansøgte eller anmeldte ikke tillades eller
godkendes efter stk. 2, indledes en fase 2-screening. Er-
hvervsstyrelsen kan anmode ansøger eller anmelder om
supplerende oplysninger til brug for fase 2-screeningen. Er-
hvervsstyrelsen meddeler ansøger eller anmelder, når ansøg-
ningen eller anmeldelsen er fuldstændig oplyst med henblik
på fase 2-screening.
Stk. 4. Fase 2-screeningen efter stk. 3, kan afsluttes med
en afgørelse efter § 14 a, stk. 1, 1. pkt., en meddelelse fra
Erhvervsstyrelsen om at indlede forhandlinger med ansøger
eller anmelder om vilkår efter § 16, stk. 1, eller at ansøgnin-
gen eller anmeldelsen skal forelægges for erhvervsministe-
ren efter § 32, stk. 1.
Stk. 5. Fase 1 skal være afsluttet senest 45 kalenderdage
efter Erhvervsstyrelsens meddelelse til ansøger eller anmel-
der om, at ansøgningen eller anmeldelsen er fuldstændig, jf.
stk. 2, 2. pkt.
Stk. 6. Fase 2 skal være afsluttet senest 125 kalenderdage
efter Erhvervsstyrelsens meddelelse til ansøger eller anmel-
der om, at fase 2-screening indledes, jf. stk. 3, 3 pkt. I de
tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen anmoder ansøger eller an-
melder om supplerende oplysninger efter stk. 3, 2. pkt., reg-
nes de 125 kalenderdage fra Erhvervsstyrelsens meddelelse
til ansøger eller anmelder om, at de supplerende oplysninger
er fuldstændige.
14 c. Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger fra an-
søger eller anmelder, som er nødvendige for at vurdere, om
det ansøgte eller anmeldte kan udgøre en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Hvis
de krævede oplysninger ikke udleveres til Erhvervsstyrelsen
eller ikke er bekræftet af en godkendt revisor efter stk. 5,
kan styrelsen meddele ansøger eller anmelder, at ansøgnin-
gen eller anmeldelsen ikke kan behandles på det foreliggen-
de grundlag.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan endvidere indhente oplysnin-
ger hos relevante parter, herunder fra den danske virksom-
hed eller enhed, der er omfattet af regler fastsat i medfør af
§ 3, stk. 3, med henblik på bl.a. at verificere oplysninger
41
fra ansøger eller anmelder eller indhente oplysninger om den
danske virksomhed eller enhed, herunder om ledelsesstruk-
tur og forretningsområder.
Stk. 3. Ved ansøgning om tilladelse efter §§ 9 a og 9 b
kan Erhvervsstyrelsen kræve oplysninger om navn, kontakt-
oplysninger og juridisk repræsentant for underleverandører,
der forventes anvendt til opfyldelse af kontrakten.
Stk. 4. Andre oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har
modtaget eller indhentet, kan indgå i undersøgelser efter §
14 b, stk. 2-4, herunder oplysninger modtaget i forbindelse
med koordinering af screening af udenlandske investeringer
i EU efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening
af udenlandske direkte investeringer i Unionen med senere
ændringer, jf. § 23, stk. 1.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at afgivne
oplysninger efter stk. 1 og 3, eller regler udstedt i medfør
af denne lov ledsages af en erklæring fra en revisor, der
er godkendt efter revisorloven, om rigtigheden af disse op-
lysninger. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal
i erklæringen bekræfte at være uafhængig af ansøger eller
anmelder.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
procedurer for ansøgning og anmeldelse.
Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling
af gebyr for administrationen af reglerne om tilladelse eller
anmeldelse efter loven.
§ 14 d. Har en virksomhed omfattet af § 2, stk. 2-4, eller
en enhed omfattet af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5,
fået tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller en
særlig økonomisk aftale efter § 14 a, stk. 1 og 2, og sker der
efterfølgende ændringer af, hvem der har kontrol med eller
betydelig indflydelse på virksomheden eller enheden, skal
virksomheden eller enheden have en ny tilladelse.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan ændre eller tilbagekalde en
afgørelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2, i følgende tilfælde:
1) Afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildle-
dende oplysninger fra parterne i sagen.
2) Parterne i afgørelsen overholder ikke aftalte eller fast-
satte vilkår.
3) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-
ge om tilladelse ved forøgelse af andelen i virksomheden
efter § 5, stk. 4.
4) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ind-
sende en årlig redegørelse, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 2.
5) Parterne i afgørelsen overholder ikke pligten til at ansø-
ge om godkendelse af underleverandører, der tilføjes efter, at
tilladelsen er udstedt, jf. § 14 a, stk. 4.
Stk. 3. I tilfælde af at ændrede forhold medfører alvorlige
trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
kan erhvervsministeren tilbagekalde en tilladelse eller en
godkendelse efter § 14 a, stk. 1 eller 2.«
42
Kapitel 5
Tilsagn om vilkår for gennemførelse af investeringer (af-
talte vilkår)
11. I overskriften til kapitel 5 udgår »for gennemførelse af
investeringer«.
§ 20. Erhvervsstyrelsen kan nedlægge et midlertidigt for-
bud mod gennemførelsen af en udenlandsk direkte investe-
ring eller særlig økonomisk aftale, der er anmeldt efter §§ 10
eller 11, men ikke endeligt gennemført, indtil Erhvervssty-
relsen har truffet en afgørelse efter § 13, stk. 1 eller 2. Dette
gælder dog ikke, hvis fristen i § 13, stk. 4, er overskredet.
Stk. 2. ---
12. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 13, stk. 1 eller 2« til: »§
14 a, stk. 1.«.
13. § 20, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 29. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
erklæringer fra godkendte revisorer efter stk. 2, § 8, stk. 3, §
12, stk. 5, [… . ]
14. I § 29, stk. 3, ændres »§ 8, stk. 3, § 12, stk. 5,« til: »§ 14
b, stk. 5«.
§ 31. ---
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan endvidere give påbud om
afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig
økonomisk aftale omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10 eller 11
i følgende tilfælde:
1) ---
2) En investering eller aftale bliver i strid med en tilbage-
kaldelse efter § 9, stk. 4-6, eller § 13, stk. 5-7, ikke afviklet.
2-3) ---
Stk. 3. ---
15. I § 31, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 4-6, eller § 13, stk.
5-7« til: »§ 14 d, stk. 2 eller 3«.
§ 32. ---
Stk. 2. [… . ] På baggrund af forhandlingerne træffer er-
hvervsministeren afgørelse om følgende:
1) Tilladelse efter § 9, stk. 2, til en ansøgning om en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale
efter §§ 5 eller 7 eller godkendelse efter § 13, stk. 3, af en
udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale
anmeldt efter §§ 10 eller 11.
2-4) ---
Stk. 3-4. ---
16. I § 32, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 9, stk. 2,« til: »§ 14 a, stk.
2,« og »§ 13, stk. 3,« til: »§ 14 a, stk. 2,«.
§ 38. ---
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen og erhvervsministeren kan uan-
set reglerne om partens aktindsigt i forvaltningsloven efter
høring af relevante myndigheder bestemme, at oplysninger,
der er indgået i en afgørelse efter § 9, stk. 1, 2 eller 4-6, §
13, § 17, stk. 1, §§ 18 eller 19, § 20, stk. 1, og § 31, ikke
kan videregives til de parter, som afgørelsen angår, når dette
er nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed eller
offentlige orden.
17. I § 38, stk. 2, ændres »er indgået i en afgørelse« til:
»indgår i en afgørelsessag«.
18. I § 38, stk. 2, ændres »§ 9, stk. 1, 2 eller 4-6, § 13,« til:
»§ 14 a, stk. 1 eller 2, § 14 d, stk. 2 eller 3,«.
§ 41. Søgsmål til prøvelse af [… . ]
Stk. 2. Søgsmål til prøvelse af [… . ]
Stk. 3. ---
19. I § 41, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, indsættes efter »prøvelse
af«: »afslag,«.
43
§ 2
I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lovbekendtgørelse nr.
593 af 2. juni 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 884 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse ved håndhævel-
sen af
1) udbudsloven og regler udstedt i medfør af denne lov, jf.
dog stk. 4,
2) EU-retten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter
og kontrakter inden for forsyningsvirksomhed (EU-udbuds-
reglerne) og
3) lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssekto-
ren.
Stk. 3-4. ---
1. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »(EU-udbudsreglerne) og« til:
»(EU-udbudsreglerne),«.
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande, som
er udstedt i medfør af traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde, og som vedrører indgåelse af offentlige
kontrakter, og«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
3. Efter § 25 b indsættes:
»Kapitel 6 b
Bemyndigelsesbestemmelse vedrørende administration af
EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande vedrørende
offentlige kontrakter
§ 25 c. Erhvervsministeren kan fastsætte regler med hen-
blik på administrationen af EU’s økonomiske sanktioner
over for tredjelande, som er udstedt i medfør af traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde i forhold til of-
fentlige kontrakter, herunder håndhævelse af sanktionerne.«
44


Hoøringsliste
til
høring
af
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investe-
ringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
3F
92-gruppen
ADIPA
Association
of
Danish
Intellectual
Property
Attorneys
Aalborg
Universitet
Aarhus
BSS
Aarhus
Universitet
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Akademikerne
Aktive
ejere
(Danish
Venture
Capital
and
Private
Equity
Association)
Amager
Ressource
Center
AMGROS
Amnesty
International
Danmark
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
Arbejdsgiverforeningen
KA
Arbejdsmarkedets
Tillægspension
(ATP)
Asfaltindustrien
Atlantsammenslutningen
Banedanmark
BAT-kartellet
BotXO
Bryggeriforeningen
Byggeskadefonden
Byggesocietetet
Bygherreforeningen
Center
for
Militære
Studier,
KU
Center
for
War
Studies,
DSU
Centralorganisationernes
Fællesudvalg
CEPOS
Clean
clothes
campaign
COindustri
Concord
Danmark
Constantia
Sales
Office
Denmark
Copenhagen
Business
School
CSR
Forum
Danmarks
Fiskeriforening
Danmarks
Almene
Boliger
Danmarks
Apotekerforening
Danmarks
Eksportråd
—
T
ERHVERVSMINISTERIET
HØRINGSLISIE
2/1.
februar
2023
j.nr.
ERST
2023-2096
Offentligt
L
127
-
Bilag
1
Erhvervsudvalget
2022-23
(2.
samling)
Danmarks
Nationalbank
Danmarks
Rederiforening
Danmarks
Skibskredit
A/S
Danmarks
Statistik
Danmarks
Tekniske
Universitet
Dansk
Affaldsforening
Dansk
Aktionærforening
Dansk
Arbejdsgiverforening
Dansk
Byggeri
Dansk
Ejendomsmæglerforening
Dansk
Energi
Dansk
Erhverv
Dansk
Fjernvarme
Dansk
Industri
Dansk
Initiativ
for
Etisk
Handel
Dansk
Institut
for
Internationale
Studier
Dansk
Investor
Relations
Forening
(DIRF)
Dansk
Iværksætterforening
Dansk
IT
Dansk
Landbrugsrådgivning
Dansk
Metal
Dansk
Skovforening
Dansk
Standard
Dansk
PersonTransport
Dansk
Transport
og
Logistik
Danske
Advokater
Danske
Arkitektvirksomheder
Danske
Busvognmænd
Danske
Dagblades
Forening
Danske
Havne
Danske
Malermestre
Danske
Maritime
Danske
Medier
Danske
Rederier
Danske
Regioner
Danske
Revisorer
Danske
Service
Danske
Universiteter
DA]
Danwatch
Danish
Export
Association
Datatilsynet
De
Samvirkende
Købmænd
Den
Danske
Aktuarforening
Den
Danske
Dommerforening
Den
Danske
Fondsmæglerforenng
Det
Økologiske
Råd
Det
Økonomiske
Råds
sekretariat
Domstolsstyrelsen
Ecolabel
Eksportkreditforeningen
Energistyrelsen
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Fair
Trade
Falck
Finansiel
Stabilitet
Finansrådet
Finans
Danmark
Finansforbundet
Finansforeningen
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening
First
North
Folkekirkens
Nødhjælp
Forbrugerrådet
Tænk
Foreningen
Danske
Revisorer
(FDR)
Foreningen
af
Interne
Revisorer
(IIA)
Foreningen
af
J.A.K.
Pengeinstitutter
Foreningen
af
offentlige
indkøbere
Foreningen
af
Rådgivende
Ingeniører
Foreningen
Freelance
Bogholdere
(FDBR)
Forlæggerforeningen
Forsikring
og
Pension
Forsikringsforbundet
Forsvarsakademiet
FSC
FødevareDanmark
GTS-foreningen
HK
Danmark
Horesta
Ingeniørforeningen
i
Danmark
Institut
for
Menneskerettigheder
IT
Projektrådet
IT-Branchen
IT-Universitetet
KL
Klagenævnet
for
udbud
Komiteen
for
god
Selskabsledelse
Kommunale
Tjenestemænd
og
Overenskomstansatte
(KTO)
Kommunekredit
Kommunernes
Landsforening
Kooperationen
Kreativitet
og
kommunikation
Kristelig
Fagbevægelse
Kuratorforeningen
Københavns
Lufthavne
A/S
Københavns
Universitet
Landbrug
og
Fødevarer
Landbrugets
Rådgivningscenter
Landsorganisationen
i
Danmark
(LO)
Ledernes
Hovedorganisation
Liberale
Erhvervs
Råd
Lokale
Pengeinstitutter
LOS
De
private
sociale
tilbud
Lægemiddelindustriforeningen
(LIF)
Lønmodtagernes
Dyrtidsfond
(LD)
Mellemfolkeligt
Samvirke
Metroselskabet
I/S
NASDAQ
OMX
Copenhagen
A/S
Nationalbanken
NORDUnet
Landbrug
og
Fiskeri
Offentligt
Ansattes
Organisationer
Olie
Gas
Danmark
Oxfam
IBIS
PostNord
AB
Red
Barnet
Realkreditforeningen
Realkreditrådet
Rigsadvokaten
Rigsombuddet
på
Færøerne
Rigsombudsmanden
i
Grønland
Rigspolitichefen
Rigsrevisionen
Roskilde
Universitet
Rådet
for
samfundsansvar
SAS
AB
SEGES
(tidl.
Landscentret)
SKI
(Staten
og
Kommunernes
Indkøbsservice)
SMV
Danmark
Statens
og
Kommunernes
Indkøbsservice
Statsadvokaten
for
Særlig
Økonomisk
og
International
Kriminalitet
Syddansk
Universitet
TechStartup
TEKNIQ
Telekommunikationsindustrien
i
Danmark
The
Association
of
Tech
Startups
in
Denmark
Trafikselskaberne
i
Danmark
Udviklingsselskabet
By
&
Havn
I/S
VP
Securities
Ørsted
Høringssvar
vedrørende
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter
udstedt
ved
Rådets
forordning
(EU)
2022/576
Danske
Regioner
har
alene
bemærkninger
til
investeringsscreeningsloven.
Helt
overordnet
er
vi
enige
i
behovet
for,
at
visse
kontrakter,
der
omhandler
kritisk
infrastruktur
under
sundhedsområdet
bliver
omfattet
af
reglerne,
herunder
mulighederne
for
forhåndsgodkendelse.
Det
er
gengæld
vigtigt,
at
lovforslaget
alene
vedrører
kritisk
infrastruktur
og
ikke
regionernes
almindelige
indkøb
af
varer
og
tjenesteydelser,
herunder
rammeaftaler.
Med
forslaget
udvides
ordregivers
arbejde
betydeligt,
idet
procedurereglerne
vil
lægge
et
nyt
og
væsentligt
bureaukratisk
lag
over
regionernes
udbuds-
og
indkøbsarbejde.
Transaktionsomkostningerne
vil
stige
for
både
ordre-
og
tilbudsgivere,
og
der
vil
være
betydelige
risici
for,
at
lovforslaget
vil
medføre
betydelig
forsinkelse
i
ibrugtagningen
af
nye
produkter.
Det
er
derfor
helt
afgørende,
at
lovforslaget
målrettes
kritik
infrastruktur,
som
Danske
Regioner
allerede
har
rejst
i
forhold
til
den
nuværende
lovgivning.
Lovforslaget
vil
medføre
betydelige
forsinkelser
i
regionernes
udbudsarbejde,
da
forlængelse
af
udbudsprocesserne
vil
opstå
i
kraft
af,
at
det
kun
i
meget
sjældne
tilfælde
vil
være
muligt
for
virksomhederne
(og
underleverandører)
at
søge
om
godkendelse
inden
der
er
udsendt
tildelingsmeddelelser
t
tilbudsgiverne,
jf.
§
9
c,
stk.
1,
jf.
bemærkningerne
til
bestemmelsen
på
s.
60f.
Lovforslaget
indeholder
således
ikke
mulighed
for,
at
det
er
ordregiver
selv
der
vurderer,
hvornår
ansøgningen
bør
indgives
Det
bemærkes
i
den
forbindelse,
at
muligheden
for
at
fremrykke
ansøgningstidspunktet
er
en
klar
undtagelsesbestemmelse,
der
tilmed
skal
gå
via
ressortministeriet.
DANSKE
REGIONER
DANSKE
REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ
22
2100
KØBENHAVN
Ø
+45
35
29
81
00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
30-03-2023
EMN-2023-00417
1620970
Kenneth
Hirsch
Sørensen
Forlængelserne
af
udbudsprocesserne
vil
opstå
i
kraft
af
de
fastsatte
processer
og
servicemal
for
Erhvervsstyrelsen
i
§§
14
a
—
14
c.
Danske
Regioner
anerkender,
at
der
er
behov
for
realistis
ke
servicemal,
nar
det
ikke
kan
forudses,
hvor
meget
dokumentation
Erhvervsstyrelsen
skal
gennemgå
(eller
rykke
for).
Men
dette
vil
påvirke
udbudsprocesserne
s
meget
direkte
og
kan
potentielt
gøre
visse
udbud
uigennemførlige.
Konsekvenserne
bliver
høje
krav
til
ordregivers
tidsplan,
samt
høje
krav
til
ti
budsgivernes
vedstaelsesfrister
Det
forhold,
at
virksomhederne
først
kan
ansøge,
når
tildelingsmeddelelsen
er
fremsendt,
kan
bevirke
at
udbudsprocesserne
kom
mpromitteres
i
de
tilfælde,
hvor
den
vindende
tilbudsgiver
ikke
kan
opna
tilladelse.
Her
skal
ansøgningsprocessen
så
starte
forfra
med
tilbudsgiver
nr.
2.
Risici
for
manglende
tilladelse,
og
sen
afklaring
heraf,
vil
i
alle
tilfælde
have
den
afsmittende
virkning,
at
en
ordregiver
i
forhold
til
antal
et
af
de
tagende
(prækvalificerede)
virksomheder
er
nødt
til
at
tage
højde
herfor
ved
at
overveje
at
hæve
antallet
af
prækvalif
cerede
virksomheder
med
deraf
forøgede
transaktionsomkostninger.
Danske
Regioners
finder
at
der
under
alle
omstændigheder
er
brug
for
et
mere
fleksibelt
system,
hvor
de
ordregivende
myndigheder
selv
har
større
indflydelse
pa,
hvornår
virksomheder
har
mulighed
for
at
søge
om
tilladelse
allerede
efter
prækvalifikation,
eller
alternativt,
at
virksomheder
kan
søges
om
forhåndsgodkendelse
til
indgäelse
af
visse
typer
af
kontrakter
mod
endelig
(og
kortere)
verificering
heraf
inden
selve
kontraktindgåelsen.
Danske
Regioner
ser
frem
til
en
nærmere
dialog
med
Erhvervsstyrelsen
om
den
konkrete
implementering
af
lovgivningen,
da
de
ekstra
transaktionsomkostninger
og
hermed
regionale
merudgifter
kan
reduceres
væsentligt,
hvis
lov
og
bekendtgørelse
alene
vedrører
kritisk
infrastruktur
og
ikke
almindelige
udbud
og
indkøb
til
sundhedsområdet.
USU1Ø
‘H
Y}RULUYy
UasIy
Buan
Den
30.
marts
2023
kast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
et
gjort
opmærksom
på
Erhvervsstyrelsens
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsens
høring
orslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
mv.
Vi
tillader
os
i
det
følgende
at
afgive
rer
og
bemærkninger
til
høringen.
orslagets
§
1,
nr.
3
tilføjes
der
i
lovens
§
4
et
nyt
nr.
9,
der
definerer
en
ordregiver
som
ale
og
kommunale
myndigheder,
offentligretlige
organer
og
sammenslutninger
af
en
eller
flere
retlige
organer
samt
statslige
selskaber”.
Desuden
fremgår
det
af
bemærkningerne
til
loven,
e
definition
lægger
sig
tæt
om
at
definitionen
af
ordregivere
i
udbudslovens
§
24,
nr.
28,
idet
efinition
i
nr.
9,
desuden
fastsætter,
at
statslige
selskaber,
uanset
om
selskaberne
er
helt
eller
anses
for
ordregivere
efter
investeringsscreeningsloven
"
N1
forstår
med
disse
præciseringer
i
høringsudkastet,
at
N1,
som
elforsyningsvirksomhed
under
bevill
ng
og
ejet
af
et
forbrugerejet
selskab,
ikke
direkte
er
omfattet
af
reglerne.
Det
kunne
dog
være
hensigtsmæssigt
om
denne
‘undtagelse’
var
klarere
i
lovens
§
2a.
Selvom
vi
formentlig
ikke
er
direkte
omfattet
af
reglerne,
vil
vi
dog
bemærke,
at
dele
af
lovforslaget
er
meget
vidtgående
og
bør
vurderes
i
forhold
til
proportionalitet.
En
måde
at
opnå
større
proportionalitet
er
at
afskære
dele
af
anvendelsesområdet,
så
der
ikke
er
tale
om
en
totalscreening,
men
en
mere
risikobaseret
screening.
Et
umiddelbart
forslag
kunne
her
være,
at
leverandørscreen
ngen
ikke
skal
foretages
for
aftaler,
der
indgås
af
de
i
loven
nævnte
ordregivere,
hvor
andre
statslige,
regionale
og
kommunale
myndigheder,
offentligretlige
organer
og
sammenslutninger
af
en
eller
flere
af
disse
offentligretlige
organer
samt
statslige
selskaber
er
le-
verandører.
Hertil
kunne
tilføjes
aftaler,
hvor
selskaber,
som
agerer
under
bevilling,
er
leverandører.
Samlet
set
må
man
formode,
at
de
nævnte
typer
af
aktører
ikke
som
leverandører
udgør
en
risiko
i
forhold
til
formålet
i
investeringsscreeningsloven.
Vores
bekymring
er
forståeligt
nok
fokuseret
på,
om
vi
som
selskab
under
bevilling
indirekte
bliver
omfattet
af
reglerne
i
loven,
fordi
vi
i
en
række
situationer
har
aftaler
og
leverancer
til
bl.a.
kommuner
og
statslige
selska-
ber.
Det
kan
være
i
form
af
sammenkoblngsaftaler
med
Energnet,
andre
arter
af
samarbejdsaftaler
eller
ved
tilslutningsaftaler
med
offentlige
forbrugs-
eller
produktionskunder.
NETSELSKABET
nm
Erhvervsstyrelsen
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
Sendt
pr.
mai
FDl-screening@erst.dk,
viosha@erst.dk,
birhan@erst.dk,
kaal@kfst.dk,
skms@kfst.dk
Høringssvar
til
ud
N1
A/S
(N1)
er
blev
over
udkast
til
lovf
nogle
kommenta
Som
følge
af
lovf
"Statslige,
region
af
disse
offentlig
at
"Den
foreslåed
den
foreslåede
d
delvist
statsejet,
NETSELSKABET
n
I
tilknytning
til
dette
kunne
en
anden
måde
at
lette
den
indirekte
påvirkning
af
loven
være
at
indskrænke
mæng-
den
af
omfattede
aftaler
i
lovens
§
4,
så
eksempelvis
aftaler
tilslutninger
til
eller
sammenkobling
af
kritisk
infrastruktur
eller
forsyning
ikke
omfattes.
Endelig
vil
vi
opfordre
til,
der
ved
en
eventuel
fremtidig
udvidelse
af
anvendel
tid
til,
at
de
omfattede
virksomheder
får
mulighed
for
at
indrette
sig
på
at
skul
Med
venlig
hilsen
Henrik
Fiil-Nielsen
Senior
Manager
N1
A/S
sesomrädet
afsættes
tilstrækkelig
le
opfylde
de
nye
krav.
N1
A/S
Edison
Park
1
6715
Esbjerg
Tif.
70
230043
CVR-nr.
25
15
41
50
kontakt@n1.dk
n1.dk
KL
s
høringssvar
vedr.
lov
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
KL
er
enig
í
formålet
at
beskytte
dansk,
kritisk
infrastruktur.
Erhvervsministeriet
finder,
at
der
er
behov
for
at
styrke
investeringsscreeningsloven
ved
at
udvide
anvendelsesområde
for
kritisk
infrastruktur.
KL
er
som
udgangspunkt
enig
i
formålet
med
lovændringen.
Den
skal
sikre,
at
økonomiske
aftaler
screenes,
hvis
en
udenlandsk
aftaiepart
kan
få
kontrol
over
eller
betydelig
indflydelse
på
en
dansk
virksomhed.
Og
at
der
efterfølgende
kan
nedlægges
sanktioner
mod
brug
af
en
investor
eller
leverandør.
Budskabet
med
den
foreslåede
lovændring
er,
at
loven
er
robust.
Men
der
har
vist
sig
et
særligt
behov
for
at
styrke
kontrollen
med,
hvem
der
får
tildelt
en
kontrakt
af
myndighederne
mv.
til
at
opføre,
drive
og
servicere
kritisk
infrastruktur,
herunder
brugen
af
underleverandører.
Det
er
uklart,
hvor,
hvordan
og
i
hvilken
udstrækning
dette
behov
har
vist
sig.
Loven
er
i
vid
udstrækning
en
bemyndigelseslov,
hvor
meget
efterfølgende
skal
afklares
mellem
ressortministerierne.
Hvem
er
omfattet?
Det
grundlæggende
nye
med
lovændringen
er,
at
også
offentlige
kontrakter
vil
være
omfattet
af
investeringsscreeningsioven.
Dvs.
offentlige
kontrakter,
der
indgås
med
offentlige
ordregivere.
Det
vil
være
den
vindende
tilbudsgiver,
der
skal
søge
om
tilladelse.
Men
den
ordregivende
myndighed
skal
sikre
sig,
at
der
er
opnået
tilladelse
inden
indgåelse
af
kontrakten.
Offentlig
kontrakt
er
i
dette
tilfælde
defineret
ved
enhver
anlægs-,
leverandør-,
drifts-,
service-
eller
koncessionsaftale,
der
ndgås
med
en
ordregiver,
som
er
kommunale
myndigheder,
offentligretlige
organer
og
statslige
selskaber.
Screeningskravet
gælder
også
i
forhold
til
underleverandører
—
og
i
særlige
tilfælde
underleverandører
til
underleverandører.
Betyder
det,
at
det
ikke
gælder
kommunalt
ejede
selskaber,
når
kun
statslige
selskaber
er
nævnt
i
bemærkningerne?
Uagtet
at
en
del
Erhvervsstyreisen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyreisen
Sendt
til:
FDI-screening@erst.dk,
viosha@erst.dk,
bir-han@erst.dk,
kaal@kfst.dk
og
skms@kfst.dk.
Dato:
27.
marts
2023
Sags
1D:
SAG-2023-01337
Dok.
IÐ:
3315872
E-mail:
NEHE@KI.dk
irekte:
3370
3465
Weidekampsgade
10
Postboks
3370
2300
København
S
WWW.ki.dk
ide
1
af
5
KL
offentlige
ordregivere
er
organiseret
som
kommunalt
ejede
selskaber.
El
er
er
de
omfattet
af
offentligret
ige
organer?
KL
er
enig
i
Erhvervsministeriets
vurdering
af,
at
der
er
behov
for
at
fastsætte
nærmere
regler
om,
hvilke
offentlige
kontrakter
vedr.
kritisk
infrastruktur,
der
er
omfattet
af
reglerne,
herunder
også
hvad
der
forstås
ved
"andre
følsomme
sektorer
og
aktiv'teter”.
Afgrænsn'ngen
bør
være
så
tydelig,
at
ordregiver
i
forbinde
se
med
et
konkret
udbud
kke
er
nødt
til
at
række
ud
til
ressortministeriet
for
endelig
afklaring.
Det
ikke
mindst
af
hensyn
til
at
ordregiver
skal
afsætte
tid
i
udbudsprocessen
t'I,
at
der
kan
indhentes
tilladelse.
Det
er
derfor
afgørende,
at
ordregiver
ved
udbudsprocessens
start
nemt
kan
afgøre,
om
en
aftale
vil
være
omfattet
af
investeringsscreeningsloven.
KL
har
noteret
sig,
at
det
afk
ares
ved
forhandling
mellem
de
sektoransvar
ige
ministre,
men
KL
forventer
at
blive
inddraget
på
et
tidligere
tidspunkt
i
forhold
ti!
de
kommuna
e
aktiviteter,
herunder
aktiviteter
via
kommunalt
ejerskab
til
den
kritiske
infrastruktur.
KL
opfordrer
til,
at
der
etableres
én
ndgang
for
offent
ige
myndigheder,
der
får
behov
for
afklaring
af,
om
en
konkret
kontrakt
vil
være
omfattet
af
"nvesteringsscreeningsloven,
så
der
ikke
skal
rækkes
ud
til
det
relevante
ressortministerium
fra
sag
til
sag.
Bemyndigelsesbestemmelsen:
Hvad
er
kritisk
infrastruktur?
Det
fremgår
af
lovforslagets
bemærkninger,
at
det
nye
krav
med
offentlige
kontakter
i
første
omgang
kun
skal
gælde
for
offent
ige
rdregivere
på
energiområdet.
Loven
skal
så
efterfølgende
udstrækkes
t
at
gælde
for
alle
relevante
offentlige
kontrakter
vedrørende
krit
sk
infrastruktur.
Og
med
en
særl
g
mulighed
for,
at
ministeren
kan
‘værksætte
screen
ng
på
andre
særl
ge
følsomme
sektorer
og
aktiviteter
end
krit'sk
infrastruktur
uden
af
det
semplificeres.
KL
noterer
sig
henvisningerne
t
1
Anvendelsesbekendtgøre
sen,
hvor
det
§11,
stk.
3
afgrænses
hvilke
sektorer,
der
er
samfundsvigtige.
KL
forstår
det
sådan,
at
samfundsvigtige
og
krit
ske
er
synomymer.
Det
er
b
.a.
aktiviteter
indenfor
varme,
køling,
elproduktion,
brand-
23,
redningstjenester,
grunddata,
havne,
trafikstyr'ng,
drikke-
og
spildevand.
Kommunale
aktiviteter,
der
i
vidt
omfang
varetages
gen
nem
m
kommunalt
jede
selskaber,
som
følge
af
de
statslige
krav
om
se
skabsdanne
se.
Og
som
KL
altså
formoder
kan
blive
omfattet
af
investeringsscreenings
oven.
KL
er
betænkelig
ved,
at
erhvervsministeren
efter
forhand
ing
med
ressortministrene
bemyndiges
til
at
fastsætte
omfang
og
dækning
ift.
egler
om
offentlige
kontrakter
og
krit
sk
‘'nfrastruktur.
KL
ser
derfor
et
behov
for
præciseringer
desangående
og
har
noteret
sig
at
det
af
bemærkningerne
fremgår,
at
den
præcise
afgrænsning
forventes
at
vi
e
være
besluttet
inden
udgangen
af
2023.
Underleverandører
Dato:
27.
marts
2023
Sags
ID:
SAG-2023-01337
Dok.
ID:
3315872
E-mail;
NEHE@Kkl.dk
Direkte:
3370
3465
Weidskampsgade
10
Postboks
3370
2300
København
S
wwiy.kl.dk
Side
2
af
5
a
Lovændringen
skal
gøre
det
muligt
også
at
screene
underleverandører.
Også
når
disse
har
indgået
kontrakt
med
en
dansk
virksomhed,
der
leverer
til
ordregiver.
I
forhold
til
underleverandører,
som
jo
ikke
nødvendigvis
vil
være
kendte
på
tidspunktet
for
indgåelse
af
kontrakt,
kan
det
medføre
både
øget
ressourceanvendelse
og
forsinkelser
i
projektet,
at
disse
evt.
skal
gennem
en
godkendelsesprocedure
hos
Erhvervsstyrelsen,
inden
underleverandøren
må
begynde
at
levere
sine
ydelser.
Rammeaftaler,
dynamiske
indkøbssystemer
og
hasteindkøb
KL
er
orienteret
om,
at
Erhvervsstyrelsen
som
led
i
implementeringen
af
investeringsscreeningsloven
har
haft
dialog
med
Statens
og
Kommunernes
Indkøbsservice
(SKI)
om
håndtering
af
screening
på
rammeaftaler.
KL
forstår,
at
der
er
opnået
enighed
om,
at
screeningen
sker
på
rammeaftaleniveau,
hvorfor
den
enkelte
ordregiver,
når
der
er
tale
om
en
leveringsaftale
indgået
på
en
SKI-rammeaftale,
ikke
selvstændigt
skal
afsætte
tid
til
en
eventuel
screeningsproces.
Dette
bør
præciseres
i
forbindelse
med
ændringen
af
investeringsscreeningsloven,
særligt
i
lyset
af
at
lovens
anvendelsesområde
udvides.
Ligesom
det
tydeligt
bør
fremgå,
hvordan
screening
håndteres
i
forbindelse
med
køb
på
dynamiske
indkøbssystemer.
KL
ser
samtidig
behov
for,
at
det
præciseres,
hvordan
screening
håndteres
ií
en
situation,
hvor
ordregiver
er
nødt
til
at
gennemføre
et
udbud
med
forhandling
uden
forudgående
offentliggørelse.
Manglende
beslutningsgrundlag
ift.
ressourceforbrug
Investeringsscreeningsloven
har
været
anvendt
fra
1.
september
2021.
Det
er
uklart,
hvilke
erfaringer
Erhvervsstyrelsen
har
gjort
sig
i
det
foregående
halvandet
år
i
forhold
gevinster
og
omkostninger
ved
loven.
Evaluering
af
eksisterende
lov
foreslås
iværksat
i
2023.
Det
vil
sige,
at
den
først
kan
fremsendes
til
Folketinget
efter
vedtagelse
af
ændringsloven.
Men
der
er
vel
nogen
erfaringer
fra
den
eksisterende
lov
udover
konklusionen
om,
at
den
er
robust,
som
kan
danne
baggrund
for
behandlingen
af
lovændringen?
Eller
i
det
mindste,
at
en
evaluering
vil
blive
anvendt
til
udmøntning
af
ministerens
bemyndigelse,
som
gives
med
denne
lovændring?
KL
forventer,
at
lovforslaget
kan
medføre
en
øget
administrativ
og
ressourcekrævende
indsats
fra
såvel
kommunale
myndigheder
og
kommunalt
ejede
selskaber.
Dokumentationskrav,
forhandling,
høring
og
statslig
kontrol
vil
medføre
øgede
udgifter
for
staten.
Samlet
vurderes
erhvervslivets
omkostninger
til
10
mio.
kr.
årligt.
Det
må
have
en
naturlig
udgiftsmæssig
pendant
hos
ordregiverne,
der
skal
sikre
sig,
at
der
er
opnået
tilladelse
efter
loven
inden
indgåelse
af
kontrakten.
Og
hvad
hvis
selskabet
eller
kommunen
løser
opgaven
in-house
f.eks.
på
kontrolbud
og
med
udenlandsk
underleverandør?
Det
ses
ikke
af
høringsmaterialet,
at
denne
meropgave
erkendes.
Lato:
2/.
marts
2023
Sags
IÐ:
SAG-2023-01337
Dok.
ID:
3315872
E-mail:
NEHE@KI.dk
Direkte:
3370
3465
Weidekampsgade
10
Postboks
3370
2300
København
S
www.kl.dk
Side
3
af
5
Sagsbehandlingstider
Det
forudsættes,
at
den
udenlandske
investor
i
|
ghed
med
gældende
regler
først
kan
indsende
en
ansøgning
om
tillade
se
på
det
tidspunkt,
hvor
ordregiver
meddeler
t
budsgiver,
at
denne
har
vundet
udbuddet.
Bortset
fra
projekter,
hvor
det
undtagelsesvis
er
he
t
tvingende
nødvendigt
for
projektets
tidsplan,
at
det
kan
påbegyndes,
før
ti
lade
se
foreligger.
I
de
tilfælde
kan
der
gøres
en
undtage
se
med
forudgående
screening.
L
har
noteret
sig,
at
forventningen
er,
at
sagsbehandlingstiden
for
fase
1
(simple)
ansøgninger
vi
kunne
nedsættes
fra
60
hverdage
til
45
dage,
mens
den
tilsyneladende
fastsættes
t'l
125
dage
for
de
nye
fase
2
(mere
komplicerede)
ansøgninger.
Det
er
positivt,
at
der
nu
indføres
en
faseopdelt
sagsbehand
ing,
så
ikke-komplekse
sager
kan
afgøres
hurt
gere.
Efterfølgende
dia
og
0g
opfø
gende
spørgsmål
mellem
Erhvervsstyrelsen
og
virksomheden
kan
dog
også
forventes
at
tage
tid.
Er
det
her
tilbudsgiver,
der
har
forpligte
sen
ti
at
underrette
ordregiver,
hvis
tilladelsen
ikke
kan
opnås
ndenfor
de
g
vne
tidsfrister?
Hovedreglen
må
forventes
at
b
ive,
at
der
kommer
en
forsinkelse
i
projektet,
da
tilladelse
må
afventes.
KL
vi
igen
understrege,
at
det
derfor
er
afgørende
for
ordregivers
p
anlægning
entyd'gt
at
kunne
vurdere,
om
der
er
behov
for
screening
ved
udbudsprocessens
start.
Sanktioner
(Lov
om
Klagenævnet
for
Udbud)
Kommunerne
er
ansvarlige
for
deres
egen
ndkøbspolitik,
men
kommunerne
er
ikke
ansvarlige
for
håndhævelsen
af
EU's
økonomiske
sanktioner.
Det
bør
derfor
være
he
t
klart,
hvem
der
er
ansvarlig
for
at
forfø
ge
overtrædelser
af
EU's
sanktionerne
eller
øvrig
håndhævelse.
Herunder
at
nedlægge
forbud
mod
brug
af
en
leverandør.
Derudover
bør
ordregiver
tydel'gt
vejledes
`,
hvordan
ordregiver
på
en
ti
strækkelig
måde
kan
sikre
s'g
mod
tildel'ng
ti!
og
fortsat
gennemføre
se
af
kontrakter
med
økonomiske
aktører
e
er
med
forbinde
se
til
Rusland.
Dette
særl
gt
i
lyset
af
muligheden
for
sanktioner,
herunder
muligheden
for
strafferetlige
sanktioner.
Det
har
ikke
været
muligt
for
KL
at
foretage
en
polit'sk
behandling
af
høringssvaret
inden
for
høringsfristen.
Derfor
tages
der
forbehold
for
den
efterfø
gende
politiske
behandling
af
høringssvaret.
Med
ven
ig
hilsen
På
samme
vis
som
staten
ikke
er
i
stand
ti
på
det
foreliggende
grundlag
at
skønne
over
behovet
for
statslige
ressourcer,
er
KL
heller
ikke
i
stand
at
indgå
i
en
forhandling
for
nærværende
men
forventer
naturligvis
en
efterfølgende
økonomisk
forhand
ing
om
kompensation.
Dato:
27.
marts
2023
Sags
ID:
SAG-2023-01337
Dok.
ID:
3315872
E-mail:
NEHE@kl.dk
Direkte:
3370
3485
Weidekampsgade
10
Postboks
3370
2300
København
S
www.kt.dk
Side
4
af
5
DI
Dato:
27
marts
2023
Sags
1D:
SAG-2023-01337
Dok.
ID:
3315872
E-mail:
NEHE@Kkl.dk
Direkte:
3370
3465
Weidekampsgade
10
Postboks
3370
2300
København
S
Wwww.kl.dk
ide
5
af
5
Nete
Herskind
Chefkonsulent
KL's
Center
for
Klima
og
Erhverv
Høringssvar
til
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
Cerius
A/S
og
Radius
Elnet
A/S
(Cerius-Radius)
har
modtaget
Erhvervsstyrelsens
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsens
høring
over
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
mv.
Det
følger
af
lovforslagets
§
1,
nr.
3,
at
der
i
lovens
§
4
tilføjes
et
nyt
nr.
9,
der
definerer
en
ordregiver
som
"Statslige,
regionale
og
kommunale
myndigheder,
offentligretlige
organer
og
sammenslutninger
af
en
eller
flere
af
disse
offentligretlige
organer
samt
statslige
selskaber”.
Herudover
fremgår
det
af
bemærkningeme
til
loven,
at
"Den
foreslåede
definition
lægger
síg
tæt
om
at
definitionen
af
ordregivere
i
udbudslovens
§
24,
nr.
28,
idet
den
foreslåede
definition
i
nr.
9,
desuden
fastsætter,
at
statslige
selskaber,
uanset
om
selskaberne
er
helt
eller
delvist
statsejet,
anses
for
ordregivere
efter
investeringsscreeningsloven.”
Cerius-Radius
forstår
på
den
baggrund
indholdet
af
høringsudkastet
således,
at
Cerius
A/S
og
Radius
Elnet
A/S,
som
begge
er
ejet
af
Andel
Holding
A/S,
der
er
forbrugerejet,
ikke
v
1
være
omfattet
af
regleme.
Uanset,
at
vi
ikke
er
omfattet
af
de
nye
foreslåede
regler,
skal
vi
dog
bemærke,
at
det
er
vores
opfattelse,
at
lovforslaget
er
meget
vidtgående,
og
går
langt
videre
end
EU-reglerne
på
området.
Vi
mener
på
den
baggrund,
at
konsekvenserne
af
de
fores
åede
krav
og
procedurer
nøje
bør
overvejes
i
forhold
til
proportionalitet,
da
der
er
tale
om
procedurer,
som
forekommer
usædvanligt
vidtgående,
og
som
risikerer
at
få
stor
betydning
i
forhold
til
hastigheden
i
den
grønne
omstilling
i
Danmark.
Dertil
kommer,
at
en
række
væsentlige
forhold
i
lovforslaget
er
afgrænsede
på
måder,
der
giver
anledning
til
usikkerhed
om
anvendelsesområdet,
herunder
ved
at
anvendelsesområdet
kan
udvides
på
bekendtgørelsesniveau,
jf.
den
foreslåede
§
2a,
stk.
2.
Det
skaber
høj
grad
af
usikkerhed,
og
vi
opfordrer
til,
at
anvendelsesområdet
fastlægges
på
lovniveau.
Desuden
opfordrer
vi
til,
at
eventuelle
fremtidige
udvidelser
af
anvendelsesområdet
—
uanset
på
hvilken
måde
det
sker
—
ledsages
af
en
implementeringsperiode,
der
er
tilstrækkelig
lang
til,
at
virksomhederne
får
mulighed
for
at
indrette
sig
i
god
tid
på
at
skulle
opfylde
nye
krav.
ceriUs
-
radius
Cerus
A/S
+
CVR-nr.
2811
3285
*
Teknikerbyen
25
»
2830
Vinim
»
cerius.dk
+
70
29
20
24
Radius
Elnet
A/S
»
CVR-nr,
2991
5458
»
Teknikerbyen
25
*
2830
Virum
»
radiuselnet.dk
+
7020
48
00
Venlig
hilsen
Benjamin
Lublin
Advokat
30301655
behlu@radiuselnet.dk
erst.dk
viosha
erst.dk
birhan
erst.dk
kaal@kfst
dk
skms@kfst
dk
trhvervsstyrelsen
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
28.
03
2023
Hovedkontor:
Hovedgaden
36
4520
Svinninge
o
sS
u
loven
tyrelsen
har
den
8.
marts
2023
sendt
udkast
loven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
i
er
på
høringslisten,
men
ønsker
at
kommentere
tg
betydnng
for
Sund
&
Bælt.
-000-
enerelle
betragtninger
Indledningsvist
skal
det
bemærkes,
at
Sund
&
Bælt
støtter
initiativerne
om
at
beskytte
dansk
kri-
isk
infrastruktur.
Med
det
fremsatte
lovforslag
er
Sund
&
Bælt
bekymrede
for
om
lovens
intentioner
er
proportio-
nale
og
om
processerne
i
lovforslaget
rammer
på
den
mest
hensigtsmæssige
måde.
Dette
skyl-
des
bl.a.
den
betydelige
usikkerhed
forbundet
med
forståelsen
af
nogle
af
de
mest
centrale
be-
greber
ovforslaget
feks
definitionen
af
"kritisk
nfrastruktur".
Med
den
eks
sterende
lovgivning
er
det
se
skabets
opfatte
se
at
der
er
en
høj
grad
af
usikker-
hed
forbundet
med
lovens
anvende
sesområde
Sund
&
Bælts
forventning
til
dette
lovforslag
var
at
der
ville
komme
større
klarhed
over
centrale
punkter
Dette
synes
ikke
at
være
tilfældet.
Med
lovforslaget
synes
man
endda
at
udvide
rammerne
for
hvornår
man
kan
være
omfattet
af
loven,
men
med
en
endnu
højere
grad
af
us
kkerhed
omkring
forståelsen
af
disse
rammer.
Lovforslaget
ndebærer
forudgående
tillade
se
for
enhver
aftalepart
der
har
til
hensigt
at
indgå
en
offent!
g
kontrakt
vedrørende
kritisk
infrastruktur
med
en
ordreg
ver
Lovforslaget
udvider
der-
med
mængden
af
omfattede
kontrakter
særdeles
betydel
g
grad
Sund
&
Bæ
t
forstår
formålet
bag
screening
af
danske/europæ
ske
virksomheder,
men
synes
det
er
uproportionalt
og
særdeles
vidtgående
at
også
danske/europæiske
virksomheder,
der
ikke
benytter
underleverandører
e
ler
ikke
benytter
underleverandører
fra
lande
uden
for
EU/EFTA,
skal
være
underlagt
et
krav
om
forudgående
t
llade
se
Sund
&
Bælts
vigtigste
opgave
er
at
gøre
det
nemmere
at
være
rejsende.
Mere
end
250.000
kunder
benytter
hver
dag
Sund
&
Bælts
trafikanlæg.
dvs.
Storebæltsforbindelsen,
Øresundsmotorvejen
og
Øresundsbanen
med
tilhørende
stationer
samt
havnene
i
Odden
Ebeltoft,
Spodsbjerg
og
Tårs.
Sund
&
Bælt
er
et
statsejet
aktieselskab,
der
også
gennemfører
projekteringsarbejdet
for
en
fast
forbindelse
over
Femern
Bælt
med
de
tilhørende
danske
landanlæg.
Koncernen
ejer
ligeledes
BroBizz
A/S
sam
tilbyder
samlet
elektronisk
afregning
for
kørsel
på
betalingsveje
i
Skandinavien
og
Østrig.
Høringssvar
til
Investeringsscreenings
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugers
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreenings
høring.
Sund
&
Bælt
kan
konstatere,
at
selskabet
ikke
lovforslaget,
da
det
kommer
til
at
have
væsent
SENDT
på
mai!
til
FDl-screening@erst.dk,
viosha@erst.dk,
bir-
han@erst.dk,
kaal@kfst.dk,
skms@kfst.dk
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
Sund
&
Bælt
Holding
A/S
Vester
Søgade
1
Tel
+45
33
93
52
00
DK
-
1601
Købe
havnV
www
sundogbaelt
dk
sund=Bælt
znd
==
SN,
Side
1/4
JU.
marts
2023
T
ZS
g
P
nS
Det
foreslas,
at
danske/europæ
ske
v
rksomheder
undtages
fra
kravet
om
forudgående
tilla-
delse,
hvis
den
pågældende
v'rksomhed
erklærer,
at
der
t
opfyldelse
af
den
pågæ
dende
kon-
trakt,
ikke
v'
blive
anvendt
underleverandører
eller
produkter/
everancer
fra
ande
uden
for
EU/EFTA.
Koncerninterne
aftaler
Det
er
positivt,
at
det
med
§
2
a
stk
2
fremgar,
at
der
kan
fastsættes
nærmere
reg
er
om
aftale-
parter,
der
er
undtaget
efter
stk
1
nr.1.
Det
foreslas,
at
afta
er
mel
em
ordregivere
herunder
koncerninterne
aftaler
og
aftaler
mellem
statslige
enheder
mv.
konkret
undtages
fra
bestemme
sens
anvendelsesområde.
Det
foreslås,
at
der
anlægges
en
definition
heraf
med
'nsp`ration
fra
udbudslovens
§§
12
—
17,
så
edes
at
disse
aftaler
bringes
uden
for
ovens
bestemme
ser
om
screening.
Kritisk
infrastruktur
Lovforslaget
indeho
der
ikke
en
defin't
on
af
hvornar
en
aftale
vedrører
kritisk
infrastruktur.
den
nugældende
lov
anvendes
begrebet
økonomiske
aftaler”,
og
at
disse
er
omfattet,
hvis
en
"udenlandsk
investor
derved
opnår
kontrol
med
eller
betydelig
indflydelse
pa
virksomheden..….".
anvendelsesbekendtgørelsen
er
angivet
at
kontro!
foreligger
nar
"Leverandøraftalen
indeholder
bestemmelser
eller
vilkår
om
at
den
er
indgået
for
en
længere
periode
end
24
måneder..….”,
jf.
§
13,
stk.
3,
I'tra
a).
Denne
bestemmelse
er
særdeles
vidtgaende,
da
den
dermed
omfatter
stort
set
al
e
driftsafta
er/rammeaftaler,
som
Sund
&
Bælt
indgar.
Lovforslaget
synes
at
udv'de
anvende
sesomradet
for
kontrakter
—
sa
længe
de
vedrører
kritisk
nfrastruktur
-
hv'Iket
dermed
skaber
usikker
om,
hvorvidt
det
i
sa
fald
udstrækkes
til
at
omfatte
økonomiske
aftaler",
hvor
der
konstateres
kontro
alene
fordi
kontrakten
er
længerevarende.
Hv’s
formalet
er
at
ramme
den
type
aftaler,
og
at
disse
skal
godkendes
uanset
aftaleparten,
vil
dette
medføre,
at
mere
end
50
%
af
de
aftaler
Sund
&
Bælt
indgar,
vil
være
omfattet.
Det
foreslås,
at
der
ang`ves
yder
igere
retnings
injer
i
forhold
til,
hvad
der
er
kritisk
infrastruktur
og
at
det
uddybes,
hvad
der
menes
med
"pavirke
etableringen
eller
driften
af
kritisk
infrastruktur
eller
en
sikkerhedstruende
indsigt
heri”
Om
det
er
hensigten,
at
dette
omfatter
heit
sædvanlige
dr'fts-
og
vedligeholdelsesaftaler
om
revision,
forsikring
kantine,
rengøring,
forst-vedligehold,
afvanding
mv.
Det
foreslås,
at
det
fremgar
eksp
icit
af
oven,
at
følgende
kontrakte
ikke
er
omfattet
af
loven.
-
kontrakter,
som
ikke
er
nødvendige
for
at
opretholde
den
kritiske
infrastruktur,
og
-
kontrakter,
hvor
kontraktparten
umiddelbart
kan
substitueres
af
anden
kontraktpart
eller
af
ordreg
ver
selv
og
hvor
kontraktparten
ikke
far
en
sikkerhedstruende
inds
gt
eller
kontrol
over
den
kritiske
infrastruktur
Det
fores
ås,
at
"kontro
"
def
neres
som
kontro
med
den
kritiske
infrastruktur”
og
ikke
kontrol
blot
på
grund
af
kontraktens
længde.
Det
foreslås,
at
der
i
se
ve
oven
el
er
i
en
bekendtgørelse
udarbejdes
en
iste
med
eksempler
på
afta
er,
som
'kke
anses
for
at
vedrøre
kritisk
infrastruktur.
Alternativt,
at
Erhvervsstyreisen
S
=D
It
l
ECUC
SHE
U
tÞ/Z
9pIS
==
s
løbende
offentliggør
eksempler
på
aftaler,
som
Erhvervsstyrelsen
konkret
har
vurderet
kke
var
omfattet,
således
at
man
som
ordregiver
får
nogle
konkrete
retningslinjer.
”Døde”
perioder
i
et
udbud
og
længden
af
udbudsprocessen
Udbudsprocesser
har
i
forvejen
mange
minimumsfrister
som
betyder,
at
et
helt
gennemsnitligt
standardudbud
ofte
ser
ind
i
8-15
måneder
før
det
er
gennemført.
Med
den
foreslåede
ordning,
vil
det
føre
til
en
betydelig
forøgelse
af
perioden
for
gennemførelsen
af
de
fleste
udbud.
Derud-
over
vil
forøgelsen
være
en
"død"
periode,
hvor
man
som
ordregiver
er
nødsaget
til
at
læne
sig
tilbage
og
vente
-
på
trods
af
stigende
krav
til
at
handle
hurtigt,
herunder
henset
til
den
geopoliti-
ske
situation.
Ordningen
vil
medføre,
at
man
som
ordregiver
på
en
helt
anden
måde
skal
tilrettelægge
og
planlægge
sine
udbud
samt
udvide
kontrakt-
og
udbudsmateriale
med
en
overflod
af
bestem-
melser
om
"hvis
nu..."
Sund
&
Bælt
foreslår,
at
sagsbehandlingstiden
forkortes
væsentligt.
Den
geopolitiske
situation
og
markedet
betyder,
at
det
er
vanskeligt
at
få
danske
underentrepre-
nører
til
at
vedstå
deres
tilbud
i
mere
end
blot
nogle
dage.
De
store
entreprenører
synes
mere
e
til
at
vedstå
deres
tilbud
i
20
arbejdsdage,
som
er
standarden
efter
AB18
og
ABR18.
Med
lovforslaget
vil
man
som
ordregiver
være
nødsaget
til
at
bede
om
vedståelser
på
7-9
må-
neder.
Sund
&
Bælt
frygter
for
den
fremtidige
konkurrencesituation,
hvis
der
kræves
lange
ved-
ståelsesfrister,
ligesom
ukond
e
tilbud
bliver
en
realitet.
Dertil
kommer,
at
-
i
tilfælde
af
at
vindende
tilbudsgiver
ikke
får
tilladelse
fra
Erhvervsstyrelsen
—
vil
ordregivers
reaktionsmulighed
med
at
kunne
gå
t'
t
budsg'ver
nr.
2
kun
være
til
stede,
hvis
t
budsgiver
nr.
2
fortsat
vedstår
deres
t
bud
Denne
mu
ghed
synes
begrænset,
hvis
man
skal
ud
fase
1
0g
2
på
hhv
45
og
125
dage
Endelig
ønskes
en
overvejelse
af,
hvorvidt
det
kan
være
en
fremgangsmåde,
at
indhentning
af
dokumentation
for
ESPD,
jf.
udbudslovens
§
151
kan
ske
samt
d
g
med
en
ansøgning
om
tilla-
delse
til
Erhvervsstyre
sen
Derved
kan
man
som
ordregiver
igangsætte
to
frister
på
samme
tid
Sund
&
Bælt
op
ever
at
de
udenlandske
t
Ibudsgiver
bruger
lang
t'd
på
at
indhente
dokumenta-
tion
og
også
ofte
ængere
t
d
end
de
18
dage
Hvis
d
sse
frister
procedurer
kan
igangsættes
samtdg
v
dette
væsent
gt
ette
perioden
for
gennem
ørelsen
af
udbud.
Det
bemærkes
i
den
forbindelse,
at
kontrakten
udbudsprocessen
på
dette
t
dspunkt
er
færdig
med
undtagelse
af
indsætte
se
af
navn
Et
eksempel
på
den
færdige
kontrakt
—
hv
s
v
rksomheden
opnår
tilladelse
—
vl
eventue
t
kunne
fremsendes
sammen
med
ansøgn
ngen
t
Erhvervsstyrelsen.
Dette
giver
selvsagt
kun
men
ng
hvs
sagsbehandl
ngstiden
på
de
45
dage
kortes
ned
Sund
&
Bælt
fore-
slår
en
sagsbehandlingst
d
på
15
dage
så
edes
at
den
pågældende
virksomhed
samlet
set
kan
få
18
dage
fra
ordreg
vers
anmodnngt
remsende
se
af
dokumentation
og
—
i
fald
der
gives
-
tilladelse
fra
Erhvervsstyrelsen.
Hvs
virksomheden
først
må
ansøge
om
t
adelse
efter
t
de
ngsbes
utning
ønskes
en
præcise-
ring
af
hvilke
kontraktforberedende
arbe
der
man
som
ordreg
ver
kan
foretage
s'g,
mens
man
venter
på
tilladelse
Godkendelse
af
deltagere
i
et
udbud
Ssund=>=Bælt
S277
d=
BS
oide
3/4
30.
marts
2023
=u
PUS
I
uS
e
Af
lovforslaget
fremgår,
at
hvis
der
er
tvingende
samfundsmæssige
hensyn,
er
der
mulighed
for
at
fremrykke
tidspunktet
for
ansøgning
om
tilladelse.
Det
foreslås,
at
denne
bestemmelse
udvides
ti
at
gæ
de
alle
udbudsforretninger
"når
dette
er
nødvendigt
for,
at
proceduren
gennemføres
korrekt”,
jf.
samme
hensyn
fra
udbudslovens
§
151,
stk.
2
eller
hvor
ordregivere
anvender
proceduren
udbud
med
forhand
ing
og
anser
det
for
hen-
s'gtsmæssigt.
Udbud
med
forhand
ing
er
en
særdeles
ressourcekrævende
proces
for
ordregiver
og
tilbudsgi-
ver
og
konsekvenser
ved
manglende
tilladelse
synes
uoverskue
ige.
En
ordregiver
kan
i
en
så-
dan
situation
være
nødsaget
t'l
at
starte
forfra
på
udbuddet
med
1%
års
forsinke
se
til
følge.
Ofte
er
ordregivere
nødsaget
t
at
betale
tilbudsberegningsvederlag
for
at
sikre
en
god
konkur-
rence
om
en
kontrakt,
hvilket
foruden
de
tidsmæssige
0g
ressourcemæssige
aspekter,
også
vi
være
en
realitet.
Bagatelgrænse
Det
foreslås,
at
der
indsættes
en
bagatelgrænse
for
hvornår
en
kontrakt
er
omfattet
af
oven.
Det
kunne
f.eks.
være
en
grænse,
der
lægger
s
g
op
ad
tærske
værdierne
for
EU
udbud
efter
udbudsloven
oge
ler
forsyn
ngsvirksomhedsdirektivet.
En
sådan
bestemmelse
kan
eventuelt
suppleres
med,
at
hvor
en
kontrakt
påtænkes
indgået
med
en
virksomhed
uden
for
EU/EFTA,
kontrakten
være
omfattet,
uanset
værdien.
-000-
Safremt
Erhvervsstyrelsen
har
uddybende
spørgsma
til
ovenstaende,
er
Erhvervsstyrelsen
vel-
kommen
til
at
kontakte
undertegnede.
Venlig
hilsen
Sund
&
Bælt
Hold
ng
A/S
Kr'stina
Lochmann
Seniorkonsulent
Ledelsessekretari
“N
l
E£c0c
SHEW
OE
b/r
SPIS
Høringssvar
vedrørende
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
klagenævnsloven
Teleindustrien
har
modtaget
høring
over
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
m.v.
og
skal
hermed
fremkomme
med
følgende
bemærkninger.
Det
bør
som
princip
sikres,
at
der
ikke
dobbeltlovgives
om
forhold,
der
allerede
er
omfattet
af
lovgivning
med
samme
formål.
Det,
som
allerede
er
omfattet
i
eksisterende
lovgivning
med
samme
formål
bør
specifikt
undtages
fra
den
kommende
revision
af
investeringsscreeningloven
-
på
alle
de
sektorområder,
hvor
det
er
relevant.
Det
fremgår
af
den
gældende
lovs
§
1,
stk.
2,
at
loven
ikke
finder
anvendelse,
hvis
der
i
anden
lovgivning
er
fastsat
regler
om
screening
af
og
eventuelt
indgreb
over
for
udenlandske
direkte
investeringer
og
særlige
økonomiske
aftaler
af
hensyn
til
den
nationale
sikkerhed
eller
offentlige
orden.
Det
er
uklart
om
dette
princip
er
videreført
i
det
nye
lovforslag
i
forhold
til
den
foreslåede
udvidelse
af
godkendelsesordningen.
Teleindustrien
skal
på
den
baggrund
opfordre
til,
at
det
i
bemærkningerne
til
forslaget
præciseres,
at
dette
princip
også
gælder
for
den
foreslåede
godkendelsesordning.
Med
venlig
hilsen
Jakob
Willer
Direktør
Teleindustrien
TI
TELE
k
|
kf
.
K
skms
kfst.dk
FDI-s
reenin
erst.dk
viosha@erst.dk
ir
an
erst.dk
INDUST
|I
teleseiskabernes
tbranchesamarhejde
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
,
Erhvervsstyrelsen
29.
marts
2023
Høringssvar
vedrørende
forslag
til
lov
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
Indledning
Transportministeriet
har
den
10.
marts
2023
anmodet
Metroselskabet
om
høringssvar
vedrørende
det
forslag
til
lov
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
(”lovforslagsudkastet”),
som
Erhvervsstyrelsen
den
8.
marts
2023
har
sendt
i
høring,
inklusive
et
estimat
over
de
økonomiske
omkostninger,
som
lovforslagsudkastet
kan
medføre
for
Metroselskabet.
Metroselskabets
høringssvar
fremgår
af
dette
brev.
Den
påtænkte
lovændring
skal
varetage
en
vanskelig
balance
meliem
på
den
ene
side
hensynet
til
at
styrke
kontrollen
med,
hvem
der
får
tildelt
offentlige
kontrakter
om
kritisk
infrastruktur
—
og
dermed
hensynet
til
den
nationale
sikkerhed
og
orden
—
og
på
den
anden
side
hensynet
til,
at
offentlige
myndigheder
og
virksomheder
med
ansvar
for
anlæg
og
drift
af
kritisk
infrastruktur
kan
varetage
denne
opgave
på
en
effektiv
og
samtidig
omkostningsbevidst
måde.
En
ubalanceret
varetagelse
af
disse
hensyn
kan
ultimativt
medføre
en
forringelse
af
den
offentlige
opgavevaretagelse
inden
for
kritisk
infrastruktur
og
kan
derfor
være
til
skade
for
den
nationale
sikkerhed
og
orden.
Som
det
fremgår
nedenfor,
er
det
Metroselskabets
vurdering,
at
lovforslagsudkastet
i
sin
nuværende
form
ikke
rammer
den
“rigtige
balance”
men
derimod
på
en
række
væsentlige
punkter
skaber
en
ubalanceret
og
uhensigtsmæssig
retstilstand
der
vil
forringe
Metroselskabets
opgavevaretagelse
og
medføre
uoverskuelige
økonomiske
konsekvenser
for
selskabet.
Inden
gennemgangen
af
de
bestemmelser
i
lovforslagsudkastet,
der
afstedkommer
de
mest
kritiske
udfordringer
for
Metroselskabet
vil
selskabet
gerne
understrege,
at
det
naturligvis
anerkender
lovgivers
hensigt
om
at
beskytte
samfundsvigtige
funktioner,
og
at
Metroselskabet
derfor
gerne
indgår
i
en
konstruktiv
dialog
om,
hvordan
Metroselskabet
selv
kan
løfte
en
sådan
ny
kontrolopgave
på
betryggende
vis.
Metroselskabet
I/S
Metrovej
5
DK-2300
København
S
m.dk
T
+45
33111700
E
m@m.dk
2023
03-29
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
MS-X-PCM-Høringer-0001/
Metroselskabet
har
så
edes
stor
erfaring
med
øbende
at
sikre
compliance
på
en
række
områder,
hvor
Metroselskabet
og
selskabets
bestyrelse
er
ansvarlig
for,
at
selskabet
v'a
egne
procedurer
og
forretn'ngsgange
(som
gøbende
bliver
efterprøvet
af
selskabets
revisorer)
efterlever
statslig
fastsat
regu
ering.
På
den
måde
kan
der
opnås
en
fornuftig
balance
mellem
helt
legitime
og
berettigede
krav
fra
ovgivers
side
(og
en
efterleve
se
af
disse)
samtidig
med
opretholdelsen
af
en
hensigtsmæssig
opgavevaretagelse
i
de
offentligt
ejede
selskaber.
Et
emne,
der
f.eks.
kunne
uddybes
yderligere,
og
som
kunne
være
genstand
for
dialog
og
analyse,
er
mu
igheden
for
at
inddrage
digitale
værktøjer.
Metroselskabet
benytter
i
dag
et
digitalt
værktøj,
der
på
globalt
plan
“mapper”
selskaber
og
som
bidrager
til
at
sikre
compliance
i
forhold
til
sanktionspakker.
En
analyse
af,
om
offentlige
virksomheders
brug
af
digitale
værktøjer
kan
sikre
en
mere
proportional
løsning
end
den,
der
er
lagt
op
til
i
lovfors
agsudkastet,
synes
mere
operationelt
og
relevant.
Metroselskabet
vil
med
dette
høringssvar
gerne
opfordre
t'l
dia
og
om,
hvilke
'ndholdsmæssige
krav
og
vurderinger
man
fra
statslig
side
ønsker
skal
indarbejdes
i
selskabets
øbende
arbejde
med
at
anlægge
og
drive
samfundsvigtig
infrastruktur.
For
en
god
ordens
skyld
skal
det
nævnes,
at
Metroselskabets
bemærkninger
og
anbefal'nger
er
baseret
på
en
forudsætning
om,
at
bemyndigelsesbestemmelsen
i
lovforslagsudkastets
§
9
a,
stk.
2,
udnyttes
af
Erhvervsministeren
til
at
udbrede
reglernes
anvendelsesområde
til
virksomheder,
der
udøver
samfundsvigtige
funktioner
‘nden
for
metro-
og
letbaner,
jf.
anvende
sesbekendtgørelsens
§
11,
stk.
3,
I'tra
3
c,
og
dermed
Metroselskabet
og
Hovedstadens
Letbane.
Forsinkelser
af
udbudsprocessen
(§§
9a-9c
og
14
a}
Lovforslagsudkastets
§
9
a,
stk.
1,
introducerer
et
krav
om
forudgående
tilladelse,
før
en
aftalepart
endeligt
må
'ndgå
en
offentlig
kontrakt
med
en
ordregiver
(således
som
dette
begreb
er
defineret
i
lovforslagsudkastets
§
4,
nr.
9)
vedrørende
kritisk
infrastruktur
(”godkendelseskravet”).
Kravet
suppleres
af
ovforslagsudkastets
§
9
b,
hvorefter
en
ordregiver
ikke
må
indgå
endelig
offent
‘g
kontrakt
med
en
aftalepart,
før
aftaleparten
har
fået
tillade
se
til
aftaleindgåelsen
efter
lovforslagsudkastets
§
14
c.
Som
fø
ge
af
den
meget
brede
defin`tion
af
begrebet
“kritisk
infrastruktur”
i
anvendelsesbekendtgørelsens
§
11,
stk.
3
og
den
nye
definition
på
begrebet
"offentlig
kontrakt”
i
lovforslagsudkastets
§
4,
nr.
10
—
hvorefter
en
“offentlig
kontrakt”
(uanset
kontraktens
værdi)
omfatter
“enhver
anlægs-,
leverandør-,
drifts-,
service-
eller
koncessionsaftale”
med
en
ordregiver
—
vil
kravet
(formentlig)
omfatte
a
e
kontrakter,
som
Metroselskabet
indgår
med
relation
til
anlæg
og
drift
af
metroen
og
letbanen.
Det
fremgår
af
de
specielle
bemærkn’nger
til
lovfors
agsudkastets
§
9
a,
stk.
1,
at
i
s`tuationer,
hvor
en
offentl’g
kontrakt
er
sendt
i
udbud
—
hv
Iket
for
Metrose
skabets
vedkommende
—
målt
på
økonomisk
værdi
-omfatter
90-95
pct.
af
I8H/T000-333U1!ØH
Wd
X
SIN
Ea
de
kontrakter,
selskabet
indgär
—
kan
en
aftalepart
først
ansøge
om
tilladeise
til
aftaleindgåelsen,
når
aftaleparten
er
udpeget
som
vinder
af
udbuddet.
Selvom
der
med
lovforslagsudkastet
introduceres
en
”slanket”
godkendelsesprocedure
i
to
faser
og
med
reducerede
sagsbehandlingstider,
jf.
lovforslagsudkastets
§
14
a,
vil
godkendelseskravet
uundgåeligt
afstedkomme
forsinkelser
i
udbud
med
deraf
følgende
omkostninger
og
tab.
Den
samlede
sagsbehandlingstid
for
de
to
faser
(på
45
og
125
dage
for
hhv.
fase
1
og
2)
er
meget
lang,
og
der
er
(i
lighed
med,
hvad
der
gælder
for
fristerne
i
investeringsscreeningslovens
§
8)
ingen
konsekvenser
af
Erhvervsstyrelsens
overskridelse
af
fristerne.
Da
fristerne
regnes
fra
det
tidspunkt,
hvor
Erhvervsstyrelsen
har
modtaget
en
”fuldstændig”
ansøgning
(fase
1)
eller
“fuldstændige”
supplerende
oplysninger
(fase
2),
kan
der
potentielt
være
behov
for
at
indregne
en
forsinkelse
på
170
dage
eller
mere
(inklusive
standstill-perioden
på
10
dage,
som
i
forvejen
gælder
ved
udbud
af
offentlige
kontrakter
over
tærskelværdien,
jf.
§
3,
stk.
1,
i
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud)
fra
perioden
mellem
kontrakttildelingen
og
den
endelige
aftaleindgåelse.
Forsinkelser
i
denne
størrelsesorden
vil
for
langt
de
fleste
af
de
kontrakter,
som
Metroselskabet
indgår,
være
ganske
invaliderende
for
afviklingen
af
udbudsprocessen
og
medføre
risiko
for
tab
på
grund
af
refleksforsinkelse,
jf.
nedenfor.
Eventuelle
forsinkelser
kan
ikke
afbødes,
selvom
godkendelseskravet
”flages”
i
udbudsmaterialet
i
form
af
et
mindstekrav,
og
man
vil
som
ordregiver
være
nødt
til
at
indsætte
krav
i
udbudsmaterialet
om,
at
tilbudsgiverne
skal
vedstå
deres
tilbud
i
hele
den
periode,
som
godkendelsesprocessen
potentielt
tager
(dvs.
170
dage
eller
mere).
Dette
vil
for
kontrakter
af
den
størrelse
og
karakter,
som
Metroselskabet
udbyder
uundgåeligt
påvirke
prissætningen
af
kontrakterne
meget
væsentligt
gennem
tilbudsgivernes
indregning
af
risikotillæg,
ligesom
det
(navnlig
i
et
marked
som
nu
med
stærkt
stigende
priser)
vil
skabe
risiko
for
forbehold
i
tilbuddene
og/eller
en
uhensigtsmæssig
indskrænkning
af
konkurrencen
gennem
et
reduceret
tilbudsgiverfelt.
Dette
er
ganske
kritisk
på
områderne
for
kritisk
infrastruktur,
herunder
vedrørende
anlæg
og
drift
af
metro
og
letbaner,
hvor
konkurrencesituationen
i
forvejen
er
præget
af,
at
feltet
af
potentielle
tilbudsgivere
er
relativt
begrænset
som
følge
af
ydelsernes
specialiserede
karakter.
Hertil
kommer
de
udfordringer,
som
sådanne
forsinkelser
potentielt
kan
give
i
forhold
til
refleksforsinkelse
—
og
dermed
tab
—
vedrørende
andre
kontrakter,
som
vedrører
realiseringen
af
samme
projekt.
Der
er
i
udbuddene
af
de
anlægsprojekter,
som
Metroselskabet
gennemfører,
behov
for
meget
nøje
tidsmæssig
koordinering
og
styring
af
udbuddene
for
at
sikre,
at
kontrakterne
efterfølgende
kan
udføres
under
hensyntagen
til
de
indbyrdes
tidsmæssige
bindinger.
Dette
—
for
Metroselskabet
meget
væsentlige
—
styrings-
og
koordineringsbehov
kan
vanskeligt
tilgodeses
med
introduktionen
af
godkendelseskravet
i
dets
nuværende
form.
Lovforslagsudkastets
§
9
c
reparerer
i
et
vist
omfang
på
de
ovenfor
skitserede
problemer
ved
at
give
den
relevante
ressortmyndighed
mulighed
for
at
anmode
Erhvervsministeren
om
at
underlægge
alle
deltagere
í
et
udbud
krav
om
forudgående
godkendelse
—
dvs.
forud
for
tildelingen
af
kontrakten
til
den
vindende
tilbudsgiver
("tidlig
screening”)
—
hvis
der
foreligger
“tvingende
samfundsmæssige
hensyn”.
Efter
Metroselskabets
opfattelse
er
der
dog
behov
for
en
mere
operationel
løsning,
hvor
man
som
ordregiver
i
højere
grad
har
”hånd
i
hanke
med”
`
hvilke
tilfælde
og
hvornår
í
udbudsprocessen
t
dlig
screening
kan
gennemføres,
så
man
herved
har
bedre
mulighed
for
at
styre
uden
om
fors'nke
ser
(og
dermed
tab).
For
at
minimere
de
ovenfor
skitserede
fors
nkelser
og
konsekvenserne
heraf
anbefaler
Metrose
skabet,
at
(1)
sagsbehandl'ngstiderne
`
lovforslagsudkastets
§
14
a,
stk.
2
og
4,
for
Erhvervsstyrelsens
sagsbehandlinger
af
ansøgninger
`
fase
1
og
(navn
ig)
2
reduceres,
og
at
(2)
muligheden
for
t
dlig
screening
i
ovforslagsudkastets
§
9
c
ændres,
således
at
ordregiver
altid
har
ret
til
tidlig
screening
uden
forudgående
anmodning
fra
den
relevante
ressortmyndighed;
eventue
t
således
at
retten
til
tidlig
screening
forbeholdes
projekter
over
en
vis
økonomisk
værdi.
Forsinkelser
i
udførelsesperioden
(§§
14
b
og
14
c)
Lovfors
agsudkastets
§
14
b,
stk.
3,
tillægger
Erhvervsstyrelsen
en
diskretionær
ret
t'
at
kræve
oplysninger
om
navn-
og
kontaktoplysninger
for
aftalepartens
underleverandører,
når
de
kendes
på
ansøgningstidspunktet
og
"i
særlige
tilfælde,
{...]
hvor
styrelsen
har
indledt
en
fase
2
screening”
op
ysninger
om
underleverandører
længere
nede
i
kæden
af
leverandører
—
dvs.
en
ret
til
at
udstrække
godkendelseskravet
til
d
sse
underleverandører.
Det
fremgår
videre
af
lovforslagsudkastets
§
14
c,
stk.
3,
at
Erhvervsstyrelsen
i
s'tuationer,
hvor
under
everandører
ikke
kendes
på
ansøgningst
dspunktet
(som
de
oftest
vl
være
tilfæ
det),
i
ti
ladelsen
kan
stille
krav
om,
at
underleverandører,
der
øjes
efter,
at
ti
ladelsen
er
udstedt,
skal
godkendes
af
Erhvervsstyrelsen,
inden
de
pågæ
dende
underleverandører
må
evere
ydelser
i
henhold
til
kontrakten.
Efter
lovforslagsudkastets
§
14
c,
stk.
6,
nr.
5,
kan
Erhvervsstyrelsen
desuden
ændre
eller
tilbagekalde
tilladelsen
ti
aftaleindgåelsen,
hvs
afta
eparten
og
ordregiver
ikke
overholder
pligten
til
at
søge
om
godkendelse
af
underleverandører,
der
tilføjes
i
udførelsesperioden,
jf.
§
14
c,
stk.
3.
Disse
bestemmelser
vil
få
vidtgående
konsekvenser
for
udføre
sen
af
offentlige
kontrakter
om
kr'tisk
nfrastruktur
og
afspejler
en
begrænset
forståelse
for,
hvornår
underleverandørkonstellationerne
fastlægges
i
forbinde
se
med
indgåelsen
af
offentlige
kontrakter
om
(mega)projekter
‘nden
for
kritisk
infrastruktur
og
—
ikke
mindst
—
behovet
for
løbende
at
t'Iknytte
og/e
ler
udsk'fte
underleverandører
undervejs
ìi
udførelsesper'oden.
Da
der
er
tale
om
projekter,
der
typisk
strækker
sig
over
en
længere
årrække
9+
år,
og
hvor
underleverandørernes
ydelser
(også
når
der
er
tale
om
centrale
under
everandgørydelser)
ofte
først
s
al
leveres
længe
efter
kontraktindgåelsen
mellem
afta
eparten
og
ordregiver,
er
det
sædvanligt,
at
en
ikke
uvæsentlig
del
af
underleverandørerne
kke
er
udpeget
på
t'dspunktet
for
aftalepartens
afgivelse
af
tilbud;
endsige
på
det
(eventuelt)
tidligere
tidspunkt,
hvor
der
skal
indgives
ansøgn’'ng
om
t'l
adelse
til
aftaleindgåelsen.
Herti
kommer,
at
forhold,
som
hverken
aftaleparten
(eller
ordregiver)
er
herre
over,
kan
gøre
det
nødvendigt
at
udskifte
en
underleverandør
underve’s
i
udførelsesper
oden
—
fx
som
følge
af
en
underleverandørs
konkurs
eller
ved
afbryde
se
af
samarbejdet
på
grund
af
misligho
delse
el
er
ved
introduktion
af
nyere
f.eks.
€02
besparende
teknologi.
Det
er
desuden
karakteristisk
for
projekterne,
at
der
er
knyttet
en
hel
”underskov
af
underleverandører
typisk
mellem
120
-150
til
de
kontrakter,
der
indgår
i
realiseringen
heraf,
hvorfor
der
i
praks’s
v'I
b
ive
tale
om
screen
ng
af
et
meget
stort
T8H/T000-J9801ØH
WId-X-SA
9s
antal
underleverandører
(med
heraf
følgende
store
administrative
byrder
for
både
Metroselskabet
og
Erhvervsstyrelsen).
Metroselskabets
eksisterende
kontrakter
opererer
med
et
udgangspunkt
om,
at
underleverandører
skal
godkendes
af
selskabet
inden
for
5-10
arbejdsdage
på
mindre
kontrakter
og
15
arbejdsdage
på
større
kontrakter
efter
aftalepartens
anmodning
herom,
jf.
nedenfor,
hvilket
afspejler
behovet
for
hurtigt
at
kunne
igangsætte
levering
af
ydelser
til
et
projekt.
Et
krav
om
efterfølgende
godkendelse
af
underleverandører,
der
tilknyttes
og/eller
udskiftes
undervejs
i
udførelsesperioden
som
forudsætning
for,
at
de
må
levere
ydelser
til
projektet
vil
afstedkomme
forsinkelser
og
tab,
herunder
i
form
af
refleksforsinkelse
af
andre
arbejder,
der
—
i
projekter
af
den
størrelse
og
karakter,
som
Metroselskabet
udbyder
—
vurderes
at
blive
helt
uoverskuelige.
I
det
omfang,
godkendelsesprocessen
for
godkendelse
af
underleverandører
på
én
kontrakt,
forsinkelser
udførelsen
af
en
eller
flere
andre
kontrakter,
vil
Metroselskabet
—
efter
almindelige
entrepriseretlige
regler
—
være
ansvarlig
for
disse
forsinkelser.
Det
forhold,
at
lovforslagsudkastets
specielle
bemærkninger
til
§
14
c
(hvilket
i
sig
selv
er
retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt)
reserverer
godkendelseskravet
for
underleverandører
til
underleverandører
af
“centrale
delleverancer”
(som
ikke
er
nærmere
defineret)
afbøder
kun
i
begrænset
omfang
kravets
potentielle
skadevirkninger.
Kravet
om
efterfølgende
godkendelse
af
underleverandører
vil
ligefrem
virke
kontraproduktivt
i
forhold
til
at
sikre
den
offentlige
sikkerhed
og
orden,
da
de
heraf
følgende
forsinkelser
af
projekter
tilsvarende
vil
udskyde
tidspunktet
for,
hvornår
de
samfundskritiske
ydelser,
som
projekterne
vedrører,
kan
stilles
til
rådighed
for
borgerne.
Endelig
er
kravet
om
efterfølgende
godkendelse
af
underleverandører
(delvist)
ungdvend
gt
og
overflød
gt,
da
det
er
sædvan
gt,
at
offentlige
kontrakter
—
navnlig
inden
for
anlæg
og
byggeri
indeholder
kontraktbestemmelser,
der
tillægger
ordregiver
en
ret
til
forudgående
godkendelse
af
underleverandører,
der
tilknyttes
eller
udskiftes
i
udførelsesperioden
Sådanne
kontraktbestemmelser
reflekterer
forsyningsvirksomhedsdirektvets
artikel
88,
stk.
5
(og
udbudslovens
§
177,
stk.
2),
der
forpligter
ordregiver
til
at
indsætte
en
bestemmelse
i
kontrakten,
der
pålægger
entreprenøren
senest
når
gennemførelsen
af
kontrakten
påbegyndes
—
at
oplyse
navn
og
kontaktoplysninger
mv.
for
de
underentreprenører,
som
benyttes
i
forbindelse
med
udførelsen
af
kontrakten,
hvis
de
kendes
på
det
t'dspunkt.
Med
EU's
vedtagelse
af
den
femte
sanktionspakke
(forordning
(EU)
2022/576
af
8.
april
2022)
er
ordregiver
desuden
pålagt
at
sikre,
at
(bl.a.)
offentlige
kontrakter
omfattet
af
forsyningsvirksomhedsd'rektivet
(og
udbudsloven)
ikke
tildeles
russiske
virksomheder
eller
statsborgere,
herunder
virksomheder
som
ultimativt
ejes
med
mere
end
50
pct.
af
russiske
virksomheder
eller
statsborgere.
Forbuddet
omfatter
også
underleverandører
og
virksomheder,
som
en
afta
epart
baserer
sig
på
til
brug
for
ansøgningen
om
prækval
fikation
/
afgivelsen
af
ti
bud,
hvis
deres
bidrag
til
kontraktens
opfyldelse
udgør
10
pct.
e
ler
mere.
Metroselskabet
anbefaler,
at
kravet
om
efterfølgende
godkendelse
af
underleverandører
i
lovfors
agsudkastets
§
14
c,
stk.
3,
opgives,
alternativt
at
kravet
MS-X-PCM-Høringer-0001/HBL
iner:000
a6
MS-X-PCM-Hø
B
1/HBL
overvejes
nærmere
og
justeres,
fx
således,
at
ordregiver
og/eller
aftaleparten
—
som
det
kendes
fra
låneaftaler
i
den
finansielle
sektor
—
pålægges
at
have
en
risikomæssig
tilgang
til
at
afta
epartens
afta
eindgåelse
med
underleverandører
ikke
udgør
en
trussel
mod
den
nationale
sikkerhed
og
orden
i
henhold
ti
invester'ngsscreeningsloven.
Der
findes
sandsynligv’s
it-tjenester
på
markedet,
der
vi
kunne
understøtte
et
sådant
krav,
og
som
bruges
til
screening
for
overholdelse
af
b
.a.
EU's
og
FN’s
sanktioner.
Mere
spec'f'kke
og
operationelle
kriterier
efterlyses
or
at
opnå
en
realistisk
implementering
af
lovforslaget.
-000-
Metroselskabet
stiller
sig,
som
nævnt
'ndledningsvist,
gerne
ti
råd'ghed
for
en
nærmere
drøfte
se
af
selskabets
vurdering
af
konsekvenserne
af
foreslåede
ovændr'ng.
d
venl
g
hil
en
\
rstén
Riis
dmn
strerende
direktør,
Metrose
skabet
Green
Power
Denmark
takker
for
høringen
over
fors
ag
til
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævn
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter
udstedt
ved
Rådets
forordning
(EU)
2022/576,
som
er
sendt
i
offentiig
høring
i
perioden
8.-29
marts
2023.
Green
Power
Denmark
forholder
sig
i
det
følgende
til
ændringen
af
invester
'ngsscreeningsloven.
£Erhvervsministeriet
foreslår
ændringen
af
investeringsscreenings
oven
med
det
formål
at
gennemføre
en
ny,
nat
onal
screeningsordning,
der
skal
skærpe
kontrollen
med,
hvem
der
driver,
servicerer
og
leverer
til
kritisk
infrastruktur,
i
lyset
af
den
skærpede
sikkerhedstrussel
mod
Danmark.
Ordningen
skal
i
første
omgang
alene
gælde
på
energiområdet
og
specifikt
for
offentligt
ejet
energiinfrastruktur.
Som
noget
nyt
v'l
screeningskravet
gælde
for
alle
kontraktparter,
der
indgår
kontrakter
med
offentlige
ordregivere
om
kritisk
infrastruktur
også
danske
og
deres
underleverandører
uanset
disses
hjemland.
Green
Power
Denmark
kan
ud
fra
lovforslaget
konkludere,
at
screeningsordningen
vil
omfatte
en
bred
vifte
af
foreningens
medlemmer
enten
som
kontraktpart
eiler
under
everandør.
Green
Power
Denmark
vl
understrege,
at
v
fuldt
ud
deler
opfatte
sen
af,
at
der
er
et
specifikt
behov
for
at
skærpe
sikkerhed
omkring
den
kritiske
infrastruktur
i
Danmark.
Indførelsen
af
en
t
|
ade
sesordning
for
al
e
kontraktparter,
der
ndgår
kontrakter
med
offentlige
ordregiver
om
kritisk
infrastruktur,
er
et
meget
omfattende
forslag,
der
kan
få
vidtrækkende
konsekvenser
for
den
grønne
omstilling,
danske
virksomheder
og
dansk
økonomi.
Green
Power
Denmark
er
sig
tvivlende
overfor
for,
om
lovforslaget
i
sin
nuværende
form
er
proport
onalt
med
formålet
om
at
styrke
kerheden
om
den
kritiske
infrastruktur.
Dette
meget
indgribende
lovforslag
sendes
i
høring
med
en
kun
tre
ugers
hør'ngsfrist,
mod
de
sædvanlige
4-uger,
hv
Iket
er
kritisabelt.
Dette
giver
ikke
aktørerne
en
r'melig
mu
ighed
for
at
kunne
forho
de
sig
til
lovforslaget
og
dets
potent
eit
meget
vidtgående
konsekvenser.
Lovforslaget
skal
efter
planen
fremsættes
i
april
og
træde
i
kraft
hurtigst
mul'gt
efter
vedtagelsen
b.a.
med
det
formål,
at
være
gældende
ved
det
kommende
udbud
af
energi-øen
i
Nordsøen
og
de
kommende
statslige
havvindsudbud
Green
Power
Denmark
antager,
at
screen
ngsordningen
derfor
træder
i
kraft
løbet
af
forårsmånederne.
Der
er
tale
om
en
dansk
særordning,
som
indføres
med
særdeles
kort
varsel.
Det
v
rker
i
Green
Power
Denmarks
optik
som
om,
at
lovforslaget
fremsættes
forhastet
og
på
et
halvfærdigt
grund
ag,
der
efterlader
en
række
uafklarede
spørgsmål
om
afgrænsning
af
lovforslagets
anvendelsesområde
og
de
konkrete
oplysnings-
og
dokumentationskrav,
virksomhederne
vil
blive
stillet.
Det
er
ikke
hensigtsmæssigt
og
gør
det
meget
vanskeligt
at
vurdere
lovforslagets
reel
e
konsekvenser.
Herunder
om
Danmark
med
lovforslaget
vil
bive
et
mindre
attraktivt
invester'ngsland
og
danske
virksomheder
mindre
attraktive
som
samarbejdspartner,
hvilket
er
uheld
gt
i
en
g
obal
konkurrencesituation
inden
for
Green
Power
Denmark
Høringssvar
om
udvidet
screeningsordning
af
offentlig
kritisk
infrastruktur
GREEN
POWER
DENMARK
Erhvervsstyreisen
og
Konkurrence-og
Forbrugerstyrelsen
mfl.
.
Vodroiisvej
39,
1900
Frederiksberg
C.
+45
35
300
400,
info@greenpowerdenmark.dk.
greenpowerdenmark.dk
Dok.
ansvarlig:
MEH
Sekretær:
sagsnr.:
52023-345
Doknr:
d2023-11673
3.0
29-03-2023
FDI-screenn
erst
dk
grøn
omstilling.
Af
samme
grund
undrer
Green
Power
Denmark
sig
over,
på
hvilket
grundlag
de
økonomiske
og
adm'nistrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
er
vurderet.
På
baggrund
af
lovforslagets
formuleringer
om
at
omfatte
al
e
leverandører
til
kritisk
nfrastruktur
på
energiområdet,
virker
de
økonomiske
og
administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
urealistisk
lavt
vurderet.
et
er
uklart,
hvor
bredt
principperne
skal
fortolkes
i
praksis.
Hvis
der
er
tale
om
et
lovindgreb,
der
har
ti!
hensigt
at
s'kre
en
fuld
beskyttelse
fra
fremmede
magter
mod
den
kritiske
danske
infrastruktur,
så
er
det
vores
overbevisning,
at
dette
vi
kræve
et
omfattende
livtag
med
hele
forsyningskæden
af
nøglekompotenter
som
bruges
i
den
grønne
omst
ling.
Der
er
en
risiko
for
at
inverterer,
vindmøller,
solceller
og
en
lang
række
nøglekomponenter
vil
kunne
falde
under
en
sådan
betragtn
ng
om
en
risiko
for
den
national
sikkerhed.
Er
der
tale
om
andet
end
blot
ledninger
og
kabler,
så
vi
der
potentielt
kunne
fore
igge
en
risiko,
hvis
dette
princip
tages
ud
til
dets
yderste
fortolkning.
Regeringens
70
procent
målsætn’'ng
for
2030
kræver
massive
investeringer
i
de
kommende
år
ligesom,
der
i
resten
af
an
forventes
et
massivt
investeringsbehov.
Der
er
bred
enighed
om,
at
det
kræver
hastighed
og
lettelse
af
byrder
for
aktørerne,
hvis
v’
skal
nå
2030-målene.
Lovforslaget
går
i
stik
modsat
retning
med
indførelse
af
en
ny
m'n'strativ
tung
og
langvar
g
proces.
Green
Power
Denmark
anerkender,
at
den
foreslåede
to-fasescreening
og
en
mulig
tidlig
screening
ved
udbud,
er
et
forsøg
på
at
minimere
byrderne
mest
muligt,
men
det
er
usikkert,
om
det
er
en
virksom
model
i
forhol
eksisterende
leverandørmarked.
Med
godkendelsesordningen
vil
aftaleparterne
skulle
operere
med
urealis
ge
vedståelsesfrister
for
at
deltage
i
udbud
af
dansk
infrastruktur.
Det
er
ikke
normalt
at
kræve
eller
acceptere
dstaelsesfrister
pa
9
12
maneder.
Tværtimod
er
der
en
stigende
tendens
til,
at
selv
meget
kortere
vedståelsesfrister
på
23
måneder
kan
være
prob
ematiske
på
grund
af
en
uforudsigelig
prisudvikling
og
stigende
efterspørgsel
leverandørkæderne
indenfor
den
grønne
sektor.
Det
er
sandsynligt,
at
lange
vedståelsesfrister,
som
vil
være
nødvendige
at
stille
krav
om
for
at
kunne
tage
højde
for
længden
af
styrelsens
2-fasede
godkendelsesordning,
vil
føre
til,
at
færre
leverandører
vil
afg`ve
tilbud,
og
at
de
leverandører,
der
afgiver
tilbud,
pris
for
at
sikre
bindende
priser
og
vilkår
fra
deres
underleverandgører.
påtage
sig
en
stor
risiko
eller
betale
en
høj
Forslagets
beskrivelse
af
at
også
underleverandører,
udskiftning
af
underleverandører
og
i
visse
tilfælde
også
underleverandørernes
leverandører
er
omfattede
af
godkendelsesordningen,
vil
være
et
indgribende
vilkår
i
everandørens
muligheder
for
selv
at
tilrettelægge
en
løsningsmodel
og
opfylde
kontrakten,
herunder
ved
at
kunne
agere
rettid’gt,
hvis
en
eksisterende
leverandør
af
forskellige
årsager
viser
sig
ikke
kan
levere
efter
aftalen.
At
skulle
vente
i
potentielt
mange
måneder
hver
gang
Erhvervsstyrelsen
skal
godkende
udskiftning
af
en
underleverandør
på
et
projekt,
kan
medføre
uoverskuel'ge
afledte
forsinkelser
på
eksekveringen
af
et
kompliceret
projekt,
hvor
de
indgående
aftaler
er
'ndbyrdes
afhængige
i
forhold
til
leverancer
og
tidsplan.
D'sse
risc
vi
i
første
led
blive
betalt
af
udbyderne
af
de
danske
infrastrukturprojekter,
og
vil
medføre
en
generel
fordyrelse
og
forsinkelse
af
den
grønne
omstilling
i
Danmark.
Green
Power
Denmark
deler
ønsket
om
at
styrke
kontrollen
med
forsyningskæderne
og
at
beskytte
vores
energisektor,
men
en
forudsætning
herfor
er
også,
at
der
reelt
findes
alternativer.
Dette
vil
ikke
være
tilfældet
for
en
lang
række
komponenter
som
bruges
`
den
grønne
omstilling.
Green
Power
Denmark
har
afdækket,
at
Europa
alene
kun
kan
levere
omkring
1GW
solce
ler
om
året,
hv'Iket
kun
lige
akkurat
vil
kunne
dække
den
danske
efterspørgsel
forudsat,
at
ingen
andre
europæiske
lande
opkøber
produktionen.
Det
forholder
sig
givetvis
også
sådan
for
en
lang
række
komponenter,
som
vl
sku
le
bruges
i
de
kommende
energiøer
og
for
at
firdoble
den
vedvarende
energi
på
land.
En
forudsætning
for
lovgivningen
bør
derfor
være,
at
man
starter
med
en
screening
for,
hvorvidt
der
på
markedet
findes
tilstrækkelige
alternativer,
der
vi
kunne
everes
indenfor
en
tidshorisont,
der
muliggør
at
en
hurtig
udbygning
af
den
vedvarende
energi.
Er
dette
ikke
tilfældet,
så
bør
der
være
undtagelser
og
fokus
i
stedet
rettes
på
at
opbygge
egne
og
europæiske
forsyningskæder.
Det
er
desuden
særligt
krit'sk
at
disse
krav
indføres
i
et
marked,
hvor
der
generelt
er
konkurrence
om
og
i
nogle
situationer
direkte
mange!
på
komponenter.
For
transformatorstationer
er
der
f.eks.
lige
nu
ventetider
på
op
ti
måneder.
Det
er
svært
at
forest
g,
at
opstillere
som
allerede
har
placeret
deres
ordre,
vil
kunne
s|
Green
Power
Denmark
Vodroffsvej
59,
1900
Frederiksberg
C.
+45
35
300
400.
info@greenpowerdenmark.dk.
greenpowerdenmark.dk
alternative
uden
at
dette
vil
give
en
tilsvarende
stor
forsinkelse
af
projekterne.
Det
kan
true
Danmarks
ønsker
om
at
være
frontløber
i
den
grønne
omstilling,
målet
om
70%
reduktion
i
2030,
samt
firdoblingen
af
den
vedvarende
energi
på
land.
Det
er
ifølge
lovforslaget
hensigten,
at
erhvervsministeren
efter
forhandling
med
finansministeren,
udenrigsministeren,
justitsministeren,
klima-,
energi-
og
forsyningsministeren,
forsvarsministeren,
indenrigs-og
sundhedsministeren
og
transportministeren
ved
bekendtgørelse,
skal
fastsætte
regler
for
hvilke
offentlige
kontrakter,
der
skal
omfattes
af
tilladelsesordningen.
Hvis
de
nærmere
regler
for
hvilke
offentlige
kontrakter,
der
omfattes
af
tilladelsesordningen,
samt
ordningens
kriterier
først
fastsættes
ved
bekendtgøre!se
efter
forhandling
blandt
udvalgte
ressortministre
vil
loven
medføre
en
stor
usikkerhed
for
branchens
aktører
og
store
risici
for
gennemførelsen
af
de
kommende
store
havvindsprojekter.
Green
Power
Denmark
er
derfor
stærkt
bekymret
for,
at
det
får
alvorlige
konsekvenser
for
hastigheden
i
udbygningen
af
VE
og
netinfrastrukturen
i
Danmark,
hvis
loven
vedtages
i
sin
nuværende
form.
Et
så
omfattende
lovforslag
med
så
vidt
rækkende
konsekvenser
for
både
danske
virksomheder
og
den
grønne
omstilling,
bør
ikke
fremsættes
forhastet
og
uden
grundig
forudgående
inddragelse
af
sektoren.
Green
Power
Denmark
vil
derfor
opfordre
ministeren
til
at
genoverveje
lovens
planlagte
fremsættelse
i
april
og
henvise
udarbejdelsen
af
lovforslaget
til
den
nationale
energikrisestab
(NEKST),
der
med
inddragelse
af
relevante
aktører
i
branchen
bl.a.
kan
fastsætte
en
nærmere
afgrænsningen
af
lovforslagets
anvendelsesområde,
tilladelsesordningens
oplysnings-
og
dokumentationskrav
samt
undersøge,
hvorvidt
der
i
markedet
findes
tilstrækkelige
alternativer,
der
kan
leve
op
ti
tilladelsesordningen.
Hvis
ministeren
ikke
ser
sig
i
stand
til
at
udskyde
lovens
fremsættelse
i
april
ud
fra
den
betragtning,
at
det
vil
forsinke
det
kommende
udbud
af
energiøen
i
Nordsøen,
opfordres
ministeren
i
stedet
for
til
at
afgrænse
lovens
anvendelsesområde
mest
muligt.
Green
Power
Denmark
står
fuldt
til
rådighed
med
bidrag
til
det
videre
arbejde.
Med
venlig
hilsen
.
Vodrofisvej
59,
1900
Frederiksberg
C.
+45
35
300
400.
info@greenpowerdenmark,dk.
greenpowerdenmark.dk
Jan
Hyl
eberg
Viceadm.
direktør
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
har
den
8.
marts
2023
sendt
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
i
høring.
Ved
lovforslaget
indføres
krav
om
forudgående
illadelse
fra
Erhvervsstyrelsen
tl
indgåelse
af
offentlige
kontrakter
vedrørende
kritisk
energiinfrastruktur
Ørsted
takker
for
muligheden
for
at
kommentere
det
omfattende
lovforslag
og
har
de
nedenfor
anførte
generelle
og
specifikke
bemærkninger
til
lovforslagets
del
om
ændring
af
nvesteringsscreeningsloven.
1.
Generelle
bemærkninger
Det
er
i
lyset
af
geopolitiske
forskydninger,
øget
stormagtskonkurrence
og
klimaforandringer
afgørende
at
accelerere
den
grønne
omstilling
i
Danmark.
Ørsted
er
enig
i,
at
denne
omstilling
skal
foregå
på
en
måde,
så
integriteten
af
den
etablerede
infrastruktur
sikres.
Men
det
er
altafgørende,
at
integriteten
sikres
ved
transparente
og
proportionale
mid
er,
så
hastigheden
af
udbygningen
ikke
kompromitteres.
Ørsted
vurderer,
at
det
fremsatte
lovforslag
negativt
vil
påvirke
processen
og
vilkårene
for
indgåelse
og
effektuering
af
et
meget
stort
antal
aftaler,
som
er
væsent
ge
for
en
accelereret
grøn
omstilling
i
Danmark
og
udbygning
af
dansk
infrastruktur.
Der
er
stor
sandsynlighed
for,
at
det
vil
vanskeliggøre
den
nødvendige
udbygning
af
den
danske
infrastruktur
og
gøre
det
mindre
attraktivt
for
leverandører
at
tilbyde
ydelser
til
danske
infrastrukturprojekter,
set
i
forhold
til
projekter
i
andre
lande
Dette
risikerer
som
minimum
at
fordyre
projekterne,
men
`
værste
fald
kan
det
også
umuliggøre
dem.
Det
er
nødvendigt
at
Erhvervsministeriet
genovervejer,
hvordan
integriteten
af
dansk
infrastruktur
kan
sikres
ved
et
mindre
indgribende
og
proportionalt
tiltag.
Ørsted
vurderer
endvidere,
at
lovforslaget
negativt
vil
påvirke
Ørsteds
konkurrenceevne
overfor
andre
privatejede
virksomheder.
Ørsted
konkurrerer
med
privatejede
udviklere
af
infrastruktur,
herunder
om
tildeling
af
koncessioner
til
at
opføre
og
drive
danske
Høringssvar
til
Investeringsscreeningsloven
Brsted
A/S
Nesa
Aile
1
2820
Gentofte
Danmark
Tif
+4
99551111
=
rsted
com
Hovedkontor
Kraftværksvej
53
7000
Fredenca
Danmark
C
R-nr
362137
28
Orsted
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
kaal
erstdk
skms
kfs
dk
<9.
marts
2023
Dok.
Id:
DMS14-822611802
14
dK
erman
erstak
ne
pase
havvindmøl
eparker
|
denne
sammenhæng
vl
Ørsted
være
en
"aftalepart
Dok
d
DMS14-822611802-14
lovforslagets
forstand.
Ørsted
vil
imidlertid
også
som
et
delvist
statsejet
selskab
blive
omfattet
af
de
fores
åede
regler
for
"ordregivere".
Det
betyder
blandt
andet,
at
hvor
en
privatejet
udv
k
er
af
havv
ndmølieparker
alene
skal
anmelde
centrale
underleverandøraftaler,
sa
vil
Ørsted
som
ordregiver
blive
omfattet
af
de
nye
regler
fòr
sa
v
dt
angår
alle
aftaler,
som
Ørsted
indgar
vedrørende
kritisk
energiinfrastruktur.
Det
v
st
e
Ørsted
væsentligt
ringere
i
konkurrencen
med
for
eksempel
udenlandske
og
kke-stats
gt
ejede
danske
udviklere
af
havvindmølleparker.
Lovforslaget
bør
ligestille
Ørsted
med
private
aktører
denne
henseende.
Det
er
uklart
for
os
hvorfor
en
aftale
indgået
af
Ørsted
vedrørende
opførelsen
af
en
ny
dansk
havvindmøllepark
udgør
en
større
trusse
mod
dansk
infrastruktur
end
en
tilsvarende
aftale
indgaet
af
en
privat
udvikler
og
hvorfor
der
derfor
for
Ørsted
er
et
større
screeningsbehov.
Det
er
ligeledes
uklart
hvorfor
pr
vatejede
virksomheder,
der
i
dag
ejer
og
driver
dansk,
kritisk
'nfrastruktur,
i
modsætn
ng
til
Ørsted
slet
ikke
er
omfattet
af
lovforslaget,
og
derfor
hverken
nu
e
er
fremtiden
skal
afvente
godkendelse
af
aftaler,
som
de
indgår
vedrørende
driften
af
dansk,
kritisk
infrastruktur
Sammenfattende
mener
Ørsted,
at
pligtsubjekterne
der
omfattes
af
de
nye
regler,
er
arbitrært,
at
forslaget
vil
forvrænge
konkurrencen
mel
em
private
aktører
og
danske
helt
eller
delvist
offentligt/statsligt
ejede
aktører
om
udbygning
af
dansk
infrastruktur,
og
at
denne
vilkårlighed
vil
forringe
delvist
statsejede
selskabers
som
fx
Ørsteds,
markedsposition
uden
at
bidrage
til
at
sikre
ovens
formal.
Herudover
mener
Ørsted,
at
en
sa
vidtgående
anmelde
sesordning
som
den
på
nuværende
tidspunkt
fores
aet
kke
med
r
melighed
kan
sættes
i
kraft,
sa
ænge
der
er
betydelig
usikkerhed
forbundet
med
forståe
sen
af
en
lang
række
af
de
centrale
begreber
og
processer
i
lovfors
aget
og
konsekvenserne
heraf.
modsætn’ng
tl
screeningen
af
egentlige
nvester'nger
i
danske
virksomheder
er
der
på
dette
område
tale
om
dansk
enegang
i
forhold
til
at
nddrage
a
e
offentlige
aftaler
for
kritisk
infrastruktur
under
de
nat
onale
investerngsscreen
ngsreg
er.
De
danske
regler
er
meget
vidtgående
og
vil
betyde,
safremt
lovfors
aget
vedtages
at
Danmark
yderligere
strammer,
hvad
der
`
forvejen
er
den
mest
vidtgående
screen
ngsproces
i
EU.
Det
er
vigtigt,
at
en
ny
proces
for
screen
ng
af
afta
er
indgaet
af
aktører
der
agerer
på
et
kommerc'elt
marked
er
proportiona
og
risikobaseret
|
den
forb'ndelse
foreslas,
at
Erhvervsministeriets
bekymrng
for
indgåelse
af
aftaler
vedrørende
Energ
øen
genovervejes
og
håndteres
på
anden
v's,
end
ved
pa
ganske
kort
tid
at
indføre
en
omfattende
tilladelsesordning
for
a
t
dansk
'nfrastruktur
uden
en
t
bundsgående
og
rettidig
dialog
med
de
berørte
aktører.
Derfor
er
det
Ørsteds
klare
anbefa
ng
at
lovforslaget
alene
adresserer
de
konkrete
bekymr'nger
knyttet
t'l
Energ
øen
i
Nordsøen,
og
at
lovforslagets
bestemme
ser
vedrørende
energ
området
udgår
i
deres
nuværende
form,
og
afventer
den
nødvend
ge
dialog
med
de
berørte
aktører
te
2.
Specifikke
bemærkninger
Til
lovforslagets
§
1,
nr.
2
Koncerninterne
aftaler
Af
lovforslaget
fremgår,
at
der
efter
§
2
indsættes
en
ny
§
2
a.
Af
§
2
a.
stk.
1
nr.
1
fremgår,
at
loven
finder
anvendelse
på
en
aftalepart,
der
indgår
en
offentlig
kontrakt
med
en
ordregiver
efter
kapitel
2
a.
Af
§
2
a,
stk
2
fremgår,
at
der
kan
fastsættes
nærmere
regler
om
aftaleparter,
der
er
undtaget
efter
fra
stk.
1,
nr.
1.
Det
foreslås,
at
det
tydeliggøres,
at
aftaler
mellem
ordregivere,
herunder
koncerninterne
aftaler,
der
indgås
af
en
ordregiver
med
en
anden
enhed,
der
er
kontrolleret
af
samme
enhed
eller
en
anden
statslig
enhed
eller
statsligt
selskab,
er
undtaget
for
bestemmelsens
anvendelsesområde.
Ørsted
har
noteret,
at
det
er
hensigten,
at
bemyndigelsesbestemmelsen
vil
blive
anvendt
til
at
undtage
konkrete
kontrakter
eller
områder,
for
eksempel
kontrakter
inden
for
staten.
Ørsted
finder,
at
dette
er
væsentligt
for
afgrænsning
af
lovens
anvendelsesområde,
og
at
det
derfor
bør
være
afklaret
og
fastlagt
i
lovforslaget,
inden
ændringen
træder
i
kraft
og
ikke
udskydes
til
et
senere
tidspunkt,
da
rettidig
indgåelse
af
koncerninterne
aftaler
har
væsentlig
operationel
betydning
for
ordregivere,
der
som
Ørsted
indgår
i
selskabsretlige
koncerner
ejet
af
staten.
Til
lovforslagets
§
1,
nr.
3
Selskaber,
der
er
helt
eller
delvist
ejet
af
staten
Af
lovforslaget
fremgår,
at
der
indsættes
tre
nye
definitioner.
Den
ene
af
disse
definerer
hvilke
ordregivere,
der
er
omfattet
af
den
nye
ansøgningsordning
for
offentlige
kontrakter.
Denne
definition
er
foreslået
indsat
som
§
4,
nr.
9.
Der
fremgår
heraf
en
oplistning
af
ordregivere,
der
svarer
til
definitionen
af
ordregivere
i
udbudslovens
§
24,
nr.
28.
Lovforslaget
indeholder
imidlertid
en
tilføjelse
om,
at
"statslige
selskaber”
også
er
omfattet
af
lovforslagets
ordregiverbegreb.
I
bemærkninger
til
lovforslagets
§
1,
nr.
3
fremgår
det,
”..…
af
statslige
selskaber,
uanset
om
selskabeme
er
helt
eller
delvist
statsejet,
anses
for
ordregivere
efter
investeringsscreeningsloven.
Statslige
selskaber
vil
dermed
blive
anset
for
ordregiver
efter
investeringsscreeningsloven,
når
disse
indgår
kontrakter
vedrørende
kritisk
infrastruktur
i
Danmark
med
en
aftalepart
efter
loven.”
(vores
understregning)
Ifølge
forarbejderne
til
lovforslaget
anses
et
selskab
for
at
være
et
statsligt
selskab,
hvis
dette
er
helt
eller
delvist
statsejet.
Ørsted
foreslår,
at
delvist
statsejede
selskaber
som
Ørsted,
der
opererer
på
kommercielle
vilkår
i
konkurrence
med
andre
private
aktører,
undtages
fra
definitionen
i
lovforslaget
af
ordregivere
med
henblik
på
at
sikre,
at
danske
virksomheder
med
tilknytning
til
den
danske
stat,
ikke
stilles
dårlige
i
konkurrencen
med
andre
virksomheder
om
udviklingen
af
dansk
infrastruktur.
Ørsted
foreslår,
at
det
alene
er
selskaber,
som
er
100%
ejet
af
den
danske
stat,
som
omfattes
af
lovforslagets
definition
af
”ordregiver".
I
fald
det
fastholdes,
at
delvist
statsejede
selskaber
som
Ørsted
skal
være
omfattet
af
definitionen
af
"ordregiver”,
foreslås
det,
at
privatejede
virksomheder,
som
driver
samme
type
af
virksomhed
som
Ørsted,
tilsvarende
omfattes
af
definitionen.
Orsted
w
pse
Når
Ørsted
har
budt
på
en
havvindmøllepark
i
Danmark
og
vundet,
vil
Ørsted
ikke
kun
=
Dok
Id
DMS14-822611802-14
være
aftalepart”,
men
også
"ordregiver’”
i
henhold
til
de
í
lovforslaget
anvendte
def
nitioner
(jf
dog
Ørsteds
forslag
til
ændring
heraf
lige
ovenfor)
Konsekvensen
heraf
I
væ
e,
at
Ørsted
skal
anmelde
et
betydeligt
større
antal
kontrakter
end
en
privatejet
aktør
der
vinder
udbuddet/projektet.
Det
kan
næppe
have
været
lovgivers
intention
Derfor
foreslar
Ørsted
under
alle
omstændigheder,
at
det
i
lovforslaget
fastlægges,
at
nå
offent'gt
og
privatejede
virksomheder
bliver
omfattet
af
loven
som
'aftalepart”,
så
er
de
ikke
samtdg
forpligtet
til
ogsa
at
agere
som
"ordregiver”
forhold
til
det
samme
projekt,
eksempelv
s
en
tildelt
koncess'on
Det
vil
være
hensigtsmæssigt
at
indarbejde
en
klar
definition
af
alle
de
omfattede
ordregivere
d'rekte
i
investeringsscreeningslovens
§
4.
Til
lovforslagets
§
1,
nr.
6
Territorial
afgrænsning
Af
lovforslaget
fremgar,
at
der
indsættes
en
ny
§
9
a,
stk.
1,
ifølge
hv
Iken
en
aftalepart,
der
har
t
hensgt
at
indgå
en
offent
ig
kontrakt
vedrørende
kritisk
infrastruktur
med
en
ordreg
ver,
på
forhånd
skal
ansøge
Erhvervsstyrelsen
om
tilladelse
til
at
indga
kontrakten
Det
foreslås,
at
lovens
territoriale
afgræsning
tydeliggøres
saledes
at
det
fremgar
drekte
af
ovens
ordlyd,
at
bestemmelsen
alene
finder
anvendelse
for
kontrakter
vedrørende
kritisk
infrastruktur
beliggende
i
Danmark.
Aftaler
vedrørende
kritisk
infrastruktur
Lovforslaget
og
forarbejderne
'ndeholder
ingen
nærmere
beskrive
se
af,
hvornår
en
aftale
vedrører
kritisk
infrastruktur
og
hvornar
den
kke
vedrører
kritisk
infrastruktur.
Der
er
behov
for,
at
dette
beskrives
i
bemærkningerne
til
bestemmelsen
således
at
det
er
tydeligt,
hvornår
kravet
om
forudgaende
anmeldelse
og
godkendelse
f
nder
anvende
se.
Det
er
ikke
hensigtsmæssigt,
at
lovforslaget
som
foreslaet
i
bemærkn'ngerne
træder
i
kraft,
uden
at
det
er
afklaret
hvornar
en
kontrakt
vedrører
krit
sk
nfrastruktur.
Ørsted
antager,
at
ordregivere
v’
indga
flere
typer
aftaler,
som
‘kke
vil
ved
øre
kritisk
infrastruktur,
fordi
de
ikke
i
lovens
forstand
giver
mulighed
for
at
påvirke
etableringen
eller
driften
af
kritisk
infrastruktur
e
er
en
sikkerhedstruende
ndsgt
her.
Navnlig
for
sa
vidt
angår
aftaler,
der
har
karakter
af
back-office
ydelser
er
en
afk
aring
i
lovfors
aget
nødvendig
Som
eksempler
kan
nævnes
afta
er
om’
kantnedr'ft,
rengøring,
gartneri,
forsikr'ngsydelser,
reklame,
market
ng
og
events,
kontorartikler
personalerekruttering,
firmabiler,
revisorydelser,
opvarmn
ng
af
og
elektricitet
og
vand
til
kontorbygn'nger,
rejsebureauaktiviteter
og
pens
onsordninger
Erhvervsstyreisen
kan
søge
yderligere
inspiration
i
`ght-regimet
under
EU-udbudsreglerne.
Det
er
uklart,
i
hvilken
udstrækning
sådanne
aftaler
efter
Erhvervsstyrelsens
opfattelse
giver
mulighed
for
at
påvirke
etableringen,
driften
eller
en
skkerhedstruende
inds
gt
i
krt'sk
infrastruktur
Det
er
hel
er
ikke
beskrevet,
hvad
der
skal
forstas
ved,
at
en
aftalepart
via
aftalen
opnår
en
"sikkerhedstruende
indsigt”,
og
om
det
den
henseende
er
t'Istrække
igt,
at
en
gartner
eller
ekstern
konsulent
har
adgangskort
t'l
en
kontorbygning
eller
et
anlæg.
Det
foreslås,
at
det
i
selve
loven
eller
en
bekendtgørelse
i
medfør
af
§9a,
stk
2,
der
offentliggøres
samti
9
med
lovforsla
aget,
præciseres,
at
ovennævnte
aftaletyp
er
ikke
anses
for
at
vedrøre
kritisk
infrastruktur.
|
forhold
ti
aftaler
som
advokatyde
ser
og
konsulentaftaler
foreslås
det,
at
de
igeledes
undtages
for
lovens
anvendelsesområde
us
eventuelt
med
opstilling
af
visse
betingelser
í
forhold
til
adgangen
til
teknisk
materiale,
=
Dok.
1d:
DMS14-822611802-14
fysisk
adgang
til
driftsbygninger
for
den
kritiske
infrastruktur
eller
IT-adgang
til
driftssystemet/kontrolsystemet
for
den
kritiske
infrastruktur.
Det
foreslås
endvidere,
at
der
udarbejdes
lister
over
de
typer
aftaler,
Erhvervsstyrelsen
anser
for
at
vedrøre
kritisk
infrastruktur.
Det
foreslås,
at
energisektoren,
herunder
Ørsted,
forud
for
fremsættelsen
af
lovforslaget
inddrages
aktivt
i
afgrænsningen
af
lovens
anvendelsesområde.
Såfremt
afgrænsningen
ikke
kan
nås
forud
for
offentliggørelse
af
udbuddet
af
Energiøen
i
Nordsøen,
foreslås
det,
at
Erhvervsstyrelsen
i
første
omgang
alene
iværksætter
et
proportionalt
tiltag,
der
omfatter
Energiøen
i
Nordsøen,
indtil
denne
og
øvrige
afgørende
afgrænsninger
er
klar.
I
lyset
af
lovforslagets
omfang
og
praktiske
konsekvenser
samt
usikkerheden
og
de
mange
tvivlspørgsmål
i
forhold
til
lovens
anvendelsesområde,
ser
Ørsted
et
øget
behov
for
præscreening,
og
finder
det
derfor
uhensigtsmæssigt,
at
muligheden
for
præscreening
i
lovforslaget
overvejes
fjernet.
De
minimis-regel
Det
foreslås,
at
der
indsættes
en
de
minimis-regel
i
lovforslaget,
hvorefter
offentlige
kontrakter
med
en
værdi
under
en
i
loven
fastsat
tærskelværdi
undtages
kravet
om
anmeldelse.
Forslaget
skal
ses
i
lyset
af,
at
Ørsted
forventer
en
meget
omfattende
mængde
anmeldelser
efter
den
foreslåede
ordning,
at
en
meget
stor
andel
heraf
ikke
vil
have
betydning
for
Danmarks
sikkerhed,
og
at
kun
et
fåtal
af
de
offentlige
kontrakter,
der
kan
have
betydning
for
Danmarks
sikkerhed,
vil
blive
indgået
med
leverandører
eller
vedrøre
centrale
leverancer
fra
lande,
som
Erhvervsstyrelsen
måtte
betragte
som
fjendtlige.
Ørsted
er
blandt
andet
bekymret
for,
at
en
overvældende
mængde
anmeldelser
af
aftaler
uden
betydning
for
lovens
formål
vil
have
negativ
indvirkning
på
sagsbehandlingstiden
forbundet
med
Erhvervsstyrelsens
godkendelsesordning.
ustration
af
omfanget
af
nogle
af
de
aftaler,
som
Ørsted
forventer
kunne
være
omfattet
af
lovforslaget
i
dets
nuværende
form,
kan
oplyses,
at
Ørsted
i
forbindelse
med
opførelsen
af
en
havvindmøllemark,
som
Ørsted
normalt
gennemfører
ved
multi-
contracting,
indgår
50-100
kontrakter
med
leverandører,
og
at
der
i
forbindelse
med
driften
af
en
havvindmøllepark
indgås
yderligere
50-100
kontrakter
årligt.
Tilsvarende
kan
Ørsted
oplyse,
at
der
hvert
år
indgås
170-220
leverandørkontrakter
til
brug
for
Ørsteds
danske
aktiviteter
indenfor
el-
og
varmeproduktion
på
Ørsted
kraftværker.
Hertil
kommer,
at
Ørsted
indgår
en
lang
række
(ramme-)aftaler
til
brug
for
selskaber
i
koncernen
i
ind-
og
udland,
herunder
(ramme-)aftaler
om
levering
af
IT
og
andre
backoffice-ydelser,
jf.
eksemplificeringen
i
vores
kommentarer
til
lovforslagets
§
1,
nr.
6
ovenfor.
Det
har
ikke
været
muligt
inden
for
høringsfristen
at
fastlægge
omfanget
af
potentielt
anmeldelsespligtige
underleverandøraftaler
knyttet
til
disse
kontrakter,
men
Ørsted
formoder,
at
der,
afhængigt
af
hvordan
begrebet
centrale
underleverandører
defineres,
vil
være
3-10
centrale
underleverandører
til
hver
af
disse
kontraker.
Brugen
af
tærskelværdier
er
kendt
i
anden
lovgivning,
herunder
i
konkurrencelovens
bestemmelser
om
fx
fusionskontrol
og
i
forsyningsvirksomhedsdirektivet,
hvorfra
der
kunne
søges
inspiration.
Örsted
u
1
1
1
'
1
'1
t
'
n
1
1
1
"
'
'
1
1
'
r
'
'
a
1
1
1
"
!
I
!
1
r1
'
1
1
'
'
1n
1
1
'
!
1
1
!
'
'
1
1
1
1
'
ik
'
!
33s
e
Konkret
foreslår
Ørsted,
at
der
med
inspiration
enten
Konkurrencelovens
§
12
stk.
1
nr
2
eller
i
tærskelværdien
fra
Forsyningsvirksomhedsdirektivets
artkel
15,
litra
b)
for
bygge-og
anlægskontrakter,
fastsættes
en
tærskelværdi
pa
enten
MDKK
100
eller
MDKK
40.
Anvendelse
af
den
samme
tærskelværdi
baseret
pa
kontraktens
værdi
sikrer
transparens
og
ensartethed,
når
de
minimis-reglen
skal
anvendes
praksis.
Betingede
aftaler
Af
lovforslaget
fremgår,
at
der
indsættes
en
ny
§
9
b,
hvorefter
en
ordregiver
kke
ma
indga
endelig
offentlig
kontrakt
med
en
aftalepart,
før
aftaleparten
har
opnaet
tilladelse
efter
§
14
c
Af
forarbejderne
til
bestemmelsen
fremgår
ligeledes,
at
Erhvervsstyrelsen
anser
en
betinget
aftale
eller
hensigtserklæring
mellem
parterne
for
tilstrækkelig
dokumentation
til,
at
der
kan
ske
anmeldelse.
Ørsted
foreslar,
at
det
i
forarbejderne
til
bestemmelsen
uddybes,
på
hvilke
vilkar
en
betinget
aftale
kan
indgås
i
forbindelse
med,
at
der
sker
anmeldelse.
På
blandt
andet
offshore
omradet
bliver
det
grundet
stigende
efterspørgsel
stadig
mere
vanskeligt
at
skre
de
relevante
underleverandøraftaler
og
få
de
deltagende
leverandører
til
at
acceptere
lange
vedståelsesfrister.
I
mange
aftaler
er
det
herudover
nødvendigt
af
hensyn
til
sammenhængen
med
andre
aftaler
på
samme
projekt,
at
den
valgte
leverandør
igangsætter
dele
af
arbejdet
under
kontrakten
straks
efter
tldelng/aftaleindgaelse.
Det
er
Ørsteds
forventning,
at
disse
udfordringer
vil
stige
i
takt
med
at
EU-landene
arbejder
mod
2030-målene
for
CO2
udledning.
Den
planlagte
udbygn
ng
af
dansk
energi
nfrastruktur
v
sku
le
konkurrere
med
mange
andre
projekter
europæisk
og
g
obalt,
om
begrænset
leverandørkapac
tet
pa
nichemarkeder.
Det
vi
derfor
have
stor
operatione
betydn'ng
for
vindparkudviklere
og
ejere
af
kraftvarmeværker
som
Ørsted
hv
s
det
er
muligt
at
indgå
bet'ngede
aftaler,
hvorved
ordreg
ver,
imens
den
vindende
everandørs
ti
ladelsesanmodning
behandles
af
Erhvervsstyre
sen,
som
ed
i
aftalen,
kan
reservere
eksempelvis
produktionskapacitet
eller
afgive
ordre
med
ang
produktionstid
hos
everandøren,
forudsat
leverandøren
ikke
herved
får
adgang
t
ele
mulighed
for
at
påvirke
den
kritiske
infrastruktur
el
er
en
s'kkerhedstruende
'ndsigt
her
Et
andet
re
evant
eksempel
herpå
er
store
projekter
"ndenfor
IT,
hvor
de
'nd
edende
projektfaser
ofte
kun
består
`,
at
den
vindende
everandør
opbygger
e
er
klargør
relevant
IT-
nfrastruktur
t
ordreg'ver,
e
ler
afprøver
løsninger
`
et
sand-box
m
ljø.
I
sådanne
‘nd
edende
IT-projektfaser
v’
leverandøren
ofte
he
ler
ikke
få
adgang
til
el
er
mul'ghed
for
at
påvirke
kr
tisk
infrastruktur
eller
en
sikkerhedstruende
inds
gt
her
Aftaler,
der
er
nødvendige
for
opretholdelsen
af
kritisk
infrastruktur
mv.
Det
er
problematisk,
at
der
ikke
i
udkastet
er
taget
højde
for
de
situationer,
hvor
øjeb
ikke
'g
'ndgåelse
af
kontrakt
er
nødvend
g
for
at
opretho
de
driften
e
er
sikre
den
kritiske
infrastruktur.
Der
kan
også
være
‘health
and
safety
grunde
eller
mi
jømæssige
hensyn,
som
kræver
øjeblikke
g
ndgaelse
af
en
aftale
disse
situationer
vil
ordregiver
også
være
forp
gtet
t
at
afvente
at
Erhvervsstyre
sens
t
lladelse
fore
igger.
Det
fores
ås,
at
der
indsættes
en
ny
§
9
b,
stk
2
om
indgaelse
af
aftaler
uden
forudgående
tilladelse,
hvor
dette
er
nødvend
gt
grundet
tvingende
arsager,
som
de
der
er
nævnt
ovenfor
De
nærmere
bet'ngelser
herfor
bør
igeledes
fremga
af
bestemmelsen,
herunder
for
eksempel
at
aftalerne
ikke
ma
indgas
for
en
længere
periode,
end
hvad
der
er
nødvend
gt
for
at
sikre
den
fortsatte
dr
ft.
Godkendelse
af
alle
deltagere
i
et
udbud
Dok
Id
DMS14-822511802-14
Af
lovforslaget
fremgar,
at
der
indsættes
en
ny
§
9
c,
hvorefter
der
ved
tvingende
Dok.
Id:
DMS14-822611802-14
samfundsmæssige
hensyn
af
Erhvervsstyrelsen
kan
kræves
ansøgning
fra
og
tilladelse
til
alle
deltagerne
i
et
udbud
af
en
offentlig
kontrakt.
Det
foreslås,
at
bestemmelsens
anvendelsesområde
udvides,
således
at
ordregiver
får
kompetence
til
selv
at
kunne
beslutte,
at
alle
deltagere
ved
et
udbud
med
forhandling
efter
forsyningsvirksomhedsdirektivet
eller
udbudsdirektivet,
og
for
indkøb
undtaget
for
udbud,
hvor
der
afholdes
runder
af
forhandlinger
med
et
felt
af
deltagerer
i
tilbudsfasen,
skal
ansøge
Erhvervsstyrelsen
om
forudgående
tilladelse
til
at
kunne
indgå
kontrakten.
Dette
skyldes,
at
udbud
med
forhandling
er
en
tidskrævende
proces
for
både
ordregiver
og
tilbudsgiver,
hvor
det
vil
kunne
føre
til
væsentlige
og
uforudsete
forsinkelser,
hvis
tilbudsgiver
ikke
får
tilladelse
til
at
indgå
kontrakten.
Dette
hensyn
gælder
ikke
udelukkende
Energiøen
eller
fremtidige
havvindmølleparker.
Ørsted
indgår
i
vid
udstrækning
i
både
opførelse
af
infrastruktur
samt
vedligeholdelse
af
infrastruktur
ved
indgåelse
af
adskillige
enkeltstående
aftaler
(dvs.
ikke
som
turnkey).
Alle
disse
kontrakter
skal
være
på
plads
i
den
rette
sekvens
for
at
opførelsen
eller
vedligeholdelsen
kan
gennemføres.
Den
indbyrdes
afhængighed
medfører,
at
det
vil
kunne
have
vidtrækkende
konsekvenser,
såfremt
en
eller
flere
aftaler
forsinkes.
I
tillæg
til
ovenstående
foreslås
det,
at
Erhvervsstyrelsen
for
andre
typer
udbud
på
anmodning
fra
ordregiver
kan
bestemme,
at
alle
deltagere
ved
et
udbud
af
en
offentlig
kontrakt
vedrørende
kritisk
infrastruktur
skal
ansøge
Erhvervsstyrelsen
om
tilladelse
til
at
indgå
kontrakten.
Det
foreslås,
at
processen
for
forudgående
godkendelse
af
alle
tilbudsgivere
i
en
udbudsproces
uddybes
i
vejledninger,
idet
Ørsted
forudser,
at
behovet
for
denne
adgang
vil
have
et
vist
omfang.
Ørsted
ser
derfor
også
et
behov
for,
at
der
er
taget
højde
for
denne
type
af
sagsbehandling
hos
Erhvervsstyrelsen,
således
at
projekterne
kan
gennemføres
til
tiden.
Til
lovforslagets
§
1,
nr.
9
Konsekvenser
af
sagsbehandlingsfrister
Af
lovforslaget
fremgår,
at
der
indsættes
en
ny
§
14
a,
som
beskriver
en
faseopdelt
sagsbehandling
på
op
til
45
(kalender-)dages
sagsbehandling
i
fase
1
og
op
til
125
(kalender-)dages
sagsbehandling
i
fase
2
fra
indlevering
af
henholdsvis
fuldstændig
ansøgning
og
supplerende
oplysninger.
Ørsted
anser
de
45
dage
for
sagsbehandlingen
i
fase
1
for
en
meget
lang
periode
og
foreslår,
at
perioden
forkortes
væsentligt,
mere
specifikt
til
15
kalenderdage,
så
de
nye
regler
ikke
bliver
en
hindring
for
gennemførelsen
af
danske
infrastrukturprojekter.
Ørsted
foreslår
tilsvarende,
at
sagsbehandlingstiden
for
fase
2
forkortes
væsentligt,
således
at
den
samlede
sagsbehandlingstid
aldrig
kan
udgøre
mere
end
30
kalenderdage.
Ørsted
vurderer
herudover,
at
snævre
rammer
for
at
eksekvere
de
indledende
faser
af
en
kontrakt
under
en
betinget
kontrakt
vil
være
yderst
problematisk,
og
at
der
vil
være
en
reel
risiko
for,
at
det
ikke
er
muligt
at
sikre
leverandørernes
accept
af
de
nødvendige
forlængede
vedståelsesfrister.
Det
bemærkes,
at
vedståelsesfrister
ikke
beregnes
fra
tildeling
af
kontrakt,
men
allerede
fra
indlevering
af
endeligt
tilbud.
Ordregiver
skal
således
bruge
tid
på
at
foretage
endelig
vurdering
af
alle
tilbud,
udarbejde
Orsted
s
L
an
t'Idelingsbreve
og
evalueringsrapporter.
I
langt
de
fleste
indkøbsprocesser
er
der
Dok
Id
DMS14-822611802-14
herudover
også
en
intern
godkendelsesproces,
som
forudsætter
at
management
hos
ordregiver
tager
stilling
til,
om
kontrakten
kan
tildeles.
Denne
proces
tager
tid
og
skal
ved
fa:
astlægge
else
af
de
nødvendige
vedstaelsesfrister
i
udbudsmateralet
lægges
oveni
de
minimum
170
dage,
som
Erhvervssty
relsen
i
værste
fald
mener
kan
være
nødvendige
for
dens
godkendelse
af
leverandøren
Det
er
som
indledningsvist
nævnt
vigtigt,
at
en
ny
proces
for
omfattende
screening
er
proport
onal
og
risikobaseret.
Der
er
kke
noget,
der
forhindrer
Erhvervsstyrelsen
i
blandt
andet
at
tage
en
mere
operationel
tilgang
til,
at
dele
af
offentlige
kontrakter
godt
an
igangsættes
under
en
bet'nget
aftale
under
forudsætning
af,
at
de
dele
af
kontrakten,
der
igangsættes,
ikke
giver
leverandøren
mulighed
for
at
påvirke
etableringen
eller
driften
af
kritisk
infrastruktur
eller
en
skkerhedstruende
indsigt
heri.
Se
også
vores
kommentarer
t'I
lovforslagets
§
9
b,
hvor
det
foreslås
at
det
i
bemærkningerne
til
lovforslaget
uddybes,
hvilke
dele
af
en
aftale,
som
parterne
kan
eksekvere,
imens
parterne
afventer
Erhvervsstyrelsens
godkendelse.
Den
samlede
sagsbehandlingstid
på
170
dage
betyder,
at
det
i
alle
omfattede
kontrakter
bliver
nødvendigt
for
r
ordregive
iver
at
indsætte
vedstaelsesfrister
pa
minimum
8-
9
måneder
fra
indlevering
af
endeligt
tilbud.
En
sådan
vedstaelsesfrist
vit
i
langt
de
fleste
kontrakttyper
blive
anset
for
usædvanlig
lang
og
vil
kke
være
markedskonform.
Ørsted
er
særdeles
bekymret
for,
i
hvilken
udstrækning
et
sådant
vilkår
helt
vil
afholde
leverandører
fra
at
byde
på
danske
kontrakter
der
er
nødvendige
for
at
udbygge
og
dr've
vores
infrastruktur.
Dette
ska
ses
i
sammenhæng
med
at
Ørsted
gennem
længere
t'd
har
oplevet,
at
everandører
kke
har
den
fornødne
produktionskapacitet
og
derfor
"falder
fra’
i
Ørsteds
udbudsprocesser
Herti
kommer,
at
den
geopol'tiske
s'tuation
konkret
betyder,
at
everandører
kke
ønsker
at
(eller
er
i
en
s'tuation,
hvor
de
kan)
tage
prisrisikoen
for
udviklingen
markedet.
Endvidere
er
det
Ørsteds
erfarng,
at
everandørerne
ikke
ønsker
at
prissætte
denne
r
siko
ved
et
til
æg
t
prisen
og
derfor
konkret
fravælger
at
acceptere
Ørsteds
krav
om
vedstae
sesfrster
Såfremt
en
eller
flere
leverandører
i
et
EU-udbud
‘kke
accepterer
den
krævede
vedståelsesfrist
vil
der
herudover
være
tale
om
et
forbehold
som
kke
kan
kapitaliseres,
hv'Iket
v
gøre
t'Ibuddet
ukondit
onsmæssigt,
og
indebærer
en
p
gtt
at
afvise
leverandørens
tilbud
med
deraf
ringere
konkurrence
om
kontrakten
Ørsted
ser
en
risiko
for,
at
danske
"nfrastrukturprojekter
må
afvise
t
Ibud
der
øvrigt
er
de
mest
økonomisk
forde
agtige
for
staten,
fordi
ordregiver
er
forpligtet
ti
at
afv'se
a
le
ti
bud
med
forbehold
for
den
medfør
af
ovforslaget
nødvendige,
lange
vedståe
sesfrist.
den
udstrækning
det
er
mul
gt
at
formå
everandører
t
at
afgive
t
bud
med
sådanne
usædvan
ge
vedstaelsesfrister,
vil
det
utv'vlsomt
'ndebære
at
everandørerne
t
Iføjer
en
ris
kopræmuie
t
|
de
af
dem
tilbudte
priser.
Ordregivers
reaktionsmuligheder
ved
manglende
tilladelse
Det
fremgår
af
lovforslaget,
at
ordregiver
kan
kræve
dokumentat
on
for,
at
der
er
opnaet
endelig
tilladelse
til
at
indgå
kontrakten
og
at
ordreg
ver
kan
ti
bagekalde
t'Idelingsbeslutningen,
hvis
dokumentationen
ikke
kan
fremlægges.
At
t'Ibagekaldelse
af
t'Idelingsbeslutningen
er
en
mu
ighed
forudsætter
natur
gvs,
al
den
næstbedste
ti
budsgiver
stadig
vedstar
sit
tilbud
og
at
vedståelsesfristen
kan
rumme
endnu
en
sagsbehand
ng
hos
Erhvervsstyrelsen.
Dvs.
at
tilbudsgverne
skal
have
accepteret
en
særde
es
ang
V
vedstaelsesfr
st
som
gar
langt
ud
over
Erhvervsstyrelsens
sagsbehandlingst
d
for
godkendelse
af
den
første
leverandør.
tus
Dox
Id
DM314-822611802-14
Det
fremgår
ikke
af
lovforslaget,
hvornår
ordregiver
kan
kræve
dokumentationen
for
tilladelse
fra
den
vindende
tilbudsgiver.
Det
foreslås,
at
ordregiver,
såfremt
Erhvervsstyrelsen
ikke
har
givet
tilladelse
indenfor
60
dage
fra
meddelelse
om
tildelingsbeslutningen,
har
mulighed
for
a)
at
tilbagekalde
tildelingsbeslutningen
og
tildele
kontrakten
til
det
økonomisk
næstmest
fordelagtige
tilbud
eller
b)
genoptage
udbudsprocessen,
således
at
alle
tilbudsgiverne
får
mulighed
for
at
tilrette
deres
tilbud.
Det
foreslås
ligeledes,
at
ordregiver
har
mulighed
for
a)
og
b),
såfremt
Erhvervsstyrelsen
i
fase
2
fremsætter
krav
om,
at
ansøger
afgiver
tilsagn
om
afbødende
foranstaltninger.
Hvilke
afbødende
foranstaltninger,
der
kan
blive
tale
om,
er
ikke
nærmere
specificeret
i
lovforslaget
og
vil
blive
fastsat
konkret.
Ordregiver
bør
imidlertid,
når
disse
er
kendt,
have
mulighed
for
at
foretage
en
vurdering
af,
om
vilkåret
har
betydning
for
vurderingen
af
den
vindende
tilbudsgivers
tilbud.
Såfremt
Erhvervsstyrelsen
eksempelvis
kræver
udskiftning
af
en
central
underleverandør
eller
andre
ændringer
af
løsningen,
som
indgik
i
ordregivers
evaluering
af
tilbuddet,
bør
ordregiver
ikke
kunne
tvinges
til
at
indgå
kontrakt
på
de
ændrede
vilkår,
da
den
ændrede
løsning
ikke
nødvendigvis
er
hverken
udbudsretlig
lovlig
eller
kommercielt
attraktiv
for
ordregiver.
Definitionen
af
centrale
underleverandører/delleverancer
Af
lovforslagets
§
14
b,
stk.
3
fremgår,
at
Erhvervsstyrelsen
kan
stille
krav
om
oplysninger
om
underleverandører,
der
forventes
at
blive
anvendt
på
leverancer
til
udførelsen
af
kontrakten,
når
disse
kendes
på
ansøgningstidspunktet.
Af
bemærkningerne
fremgår,
at
ansøgninger
skal
indeholde
oplysninger
om,
hvorvidt
ansøgeren
gør
brug
af
underleverandører,
samt
hvilke
underleverandører
der
i
givet
fald
vil
blive
anvendt
på
centrale
opgaver.
Det
er
ikke
i
lovforslagets
bemærkninger
beskrevet,
hvad
der
skal
forstås
ved
centrale
delleverancer.
En
leverance
kan
således
anses
for
central
i
forskellige
henseender;
fordi
den
er
tidskritisk,
fordi
den
er
en
mangelvare,
fordi
den
udgør
en
stor
del
af
kontraktens
volumen
eller
af
mange
andre
årsager.
Ofte
anvender
en
leverandør
mange
underleverandører,
særligt
på
komplekse
kontrakter.
Af
bemærkninger
til
lovforslaget
synes
det
at
kunne
udledes,
at
det
er
ansøger
selv,
der
skal
vurdere,
hvilke
af
potentielt
mange
underleverancer,
der
er
centrale
for
Erhvervsstyrelsens
vurdering.
For
at
sikre
transparens
omkring
ansøgningernes
indhold
og
omfang,
og
for
at
sikre,
at
så
mange
ansøgninger
som
muligt
er
fuldstændige
ved
indgivelse
og
derfor
ikke
unødigt
forlænger
fase
1,
foreslås
det,
at
det
i
bemærkningerne
beskrives,
hvilke
parametre
ansøger
skal
lægge
vægt
på,
når
ansøger
vurderer,
om
en
leverance
fra
en
underleverandør
er
"central"
set
i
forhold
til
godkendelsesordningens
formål.
Om
underleverandører
Af
lovforslagets
§
14
c
og
bemærkningerne
hertil
fremgår,
at
underleverandører
på
centrale
delleverancer
også
er
omfattet
af
tilladelseskravet.
Underleverandører,
der
tilføjes
eller
udskiftes
efter
tilladelsen,
forudsætter
også
screening
og
tilladelse,
førend
denne
kan
påbegynde
arbejdet
under
kontrakten.
Ørsted
finder
det
sandsynligt,
at
krav
om
accept
af
tunge
og
langvarige
processer
for
forudgående
godkendelse
hos
Erhvervsstyrelsen
af
underleverandører
eller
udskiftning
af
disse
i
kontraktens
løbetid
vil
have
negativ
betydning
for
de
økonomiske
risikotillæg,
som
leverandører
lader
indgå
i
kontraktprisen,
når
de
afgiver
tilbud
til
ordregiver.
Orsted
to
pase
Hertil
kommer,
at
en
udskiftning
af
en
central
underleverandør
sjældent
vil
finde
sted,
Dok.
Id:
DMS14-822611802-14
medmindre
det
er
absolut
nødvendigt,
at
udskiftningen
sker
hurtigt,
eksempelvis
ved
en
nød
idende
kontrakt.
I
sådanne
tilfælde
vil
ordregiver
være
nødsaget
tl
at
foretage
udskiftningen
hurtigst
muligt
for
at
undgå
forsinkelse
af
kontrakten
og
negativ
påvirkning
af
andre
indbyrdes
afhængige
kontrakter,
der
er
nødvendige
for
at
overholde
ordregivers
andre
forpligte
ser
overfor
aftaleparter
og
myndigheder
og
fuldføre
projektet
ti
t'den.
Til
lovforslagets
§
3
Ikrafttræden
Af
ovforslagets
§
3,
stk.
2
fremgår,
at
de
nye
bestemmelser
finder
anvendelse
på
udbud,
som
er
iværksat
efter
lovens
ikrafttræde
se.
Ti
tidspunktet
for
ikrafttræden
bemærkes
det,
at
der
er
behov
for
en
tilbundsgående
d'alog
med
de
omfattede
aktører,
inden
lovforslaget
fremsættes.
Ørsted
har
med
bekymring
noteret
sig
den
meget
korte
frist
for
afgivelse
af
høringssvar
og
også
den
korte
periode,
som
Erhvervsstyre
sen
har
til
rådighed
til
at
behandle
udkastet
til
lovfors
aget
på
bagrund
af
hør'ngssvar,
inden
det
efter
lovprogrammet
planlægges
fremsat.
Herudover
er
der
`
lyset
af
det
meget
omfattende
ovforslag
behov
for
væsentligt
længere
tid
end
få
måneder
fra
ovforslagets
offentliggørelse
til
ikrafttræden
til
at
sikre,
at
en
så
kompleks
proces
implementeres
korrekt
og
mest
muligt
hensigtsmæssigt
i
ndkøbsprocesser
og
kontrakter
pa
tværs
af
ordreg
vers
organisationer.
Det
er
ikke
`
lovfors
aget
eller
bemærkn
nger
hertil
specif
ceret
at
de
nye
bestemmelser
om
offent
ige
kontrakter
alene
finder
anvende
se
for
offent
ge
kontrakter,
der
er
omfattet
af
regler
om
udbudsp
gt.
Idet
der
lovf
rs
aget
er
an
agt
en
bred
fortolkning
af
omfattede
offentlige
aftaler
og
ordreg'vere
vil
en
del
kontrakter
omfattet
af
de
nye
bestemmelser
invester
ngsscreen
ngs
oven
kke
være
omfattet
af
udbudsregler,
hvorfor
de
for
nogle
af
disse
vi
blive
indgået
kontrakter
uden
en
forudgående
udbudsproces
Dette
følger
eksempelvs
af
at
afta
er,
der
ndgås
med
det
formå
at
udøve
forsyn'ngsvi
ksomhed
med
elprodukton
Danmark
i
2022,
blev
undtaget
for
forsyningsvirksomhedsd
rektivets
anvende
sesomrade.
Såfremt
Erhvervsstyrelsen
ønsker,
at
også
ndgåe
se
af
kontrakter,
der
ikke
er
omfattet
af
udbudsreg
er
skal
være
omfattet
af
de
nye
bestemme
ser
i
nvesteringsscreenings
oven,
foreslas
det,
at
det
i
§
3
beskrives
hvornar
loven
skal
træde
`
kraft
for
sadanne
kontrakter
Økonomiske
og
administrative
konsekvenser
af
lovforslaget
Af
ovforslagets
§
14b
stk.
7
fremgår,
at
Erhvervsstyrelsen
kan
fastsætte
regler
om
beta
ng
af
gebyr
for
administration
af
reg
erne
om
tillade
se
e
er
anmeldelse
efter
oven
Hert
kommer,
at
ovens
nye
reg
er
om
godkendelse
af
offentlige
kontrakter
er
t
Itænk
at
skul
e
anvendes
pa
m'nimum
alt
krit
sk
infrastruktur
og
ikke
kun
kritisk
nfrastruktur
indenfor
energisektoren
Det
er
vores
vurdering
at
de
økonomiske
og
adm
n
stratve
konsekvenser
af
ovfors
aget
for
de
omfattede
ordreg
vere
og
everandører
er
fastsat
alt
for
lavt.
De
økonomiske
og
admin
strative
konsekvenser
for
ordreg
vere
som
skal
efterleve
de
ye
reger
er
end
kke
nævnt
lovforslaget,
på
trods
af
at
de
v
være
direkte
aftaleparte
de
omfattede
afta
er
og
at
konsekvenserne
som
ovenfor
beskrevet
vi
være
betydelige
Herudover
er
der
Ikke
taget
højde
for,
at
krav
om
leverandørens
vedståelse
af
endeligt
tilbud
i
op
til
9
måneder
fra
tildeling
til
Erhvervsstyrelsens
godkendelse
i
de
mange
berørte
indkøbsprocesser
kan
få
afgørende
negativ
betydning
for,
om
det
fortsat
er
attraktivt
at
afgive
tilbud
på
projekter,
som
er
nødvendige
for
udbygningen
af
dansk
kritisk
infrastruktur
og
den
grønne
omstilling
i
Danmark.
-00000-
Såfremt
Erhvervsstyrelsen
har
uddybende
spørgsmål
til
Ørsteds
høringssvar
og
forslagene
heri,
så
er
Erhvervsstyrelsen
meget
velkommen
til
at
kontakte
undertegnede.
Med
venlig
hilsen
Ørsted
Pernille
Hollerup
Head
of
Financial
Reg.,
Competition
&
Tender
Law
pholl@orsted.com
TIf.
#4599552052
Dok.
Id:
DMS14-822611802-14
Orsted
TEKNIQ
Arbejdsgiverne
har
fået
udkast
til
lov
om
investeringsscreeningslo-
ven
i
høring
og
har
i
den
forbindelse
følgende
bemærkninger.
TEKNIQ
Arbejdsgiverne
opfordrer
til
at
begrebet
kritisk
infrastruktur
define-
res
nærmere
således
at
det
også
bliver
operationelt
muligt
at
omkranse
hvilke
kompetencer
og
kapaciteter
der
skal
til
for
at
producere,
installere
og
servicere
den
kritiske
infrastruktur.
I
definitionen
af
kritisk
infrastruktur
opfordrer
TEKNIQ
Arbejdsgiverne
til
at
man
tager
udgangspunkt
i
den
terminologi
som
Atlantsammenslutningen
anvender.
Her
defineres
kritisk
infrastruktur
som
værende
”...de
fysiske
og
virtuelle
systemer
og
kapaciteter,
der
er
så
centrale
for
Danmark,
at
deres
manglende
evne
eller
ødelæggelse
vil
have
en
ødelæg-
gende
virkning
på
folkesundheden
eller
vores
sikkerhed
—
den
være
sig
fy-
sisk
eller
økonomisk.”
TEKNIQ
Arbejdsgiverne
ønsker
í
den
sammenhæng
at
understrege
beho-
vet
for,
at
der
i
defi
nen
af
kritisk
infrastruktur
inkluderes
en
anerken-
delse
af
behovet
for
at
understøtte
de
virksomheder
og
sektorer,
der
dels
producerer
komponenter
og
dels
installerer
disse
kritiske
anlæg.
Uden
kompetencerne
og
kapabiliteterne
til
at
producere,
installere
og
servicere
kritisk
infrastruktur
vil
der
ikke
kunne
opnås
strategisk
autonomi.
I
er
har
TEKNIQ
Arbe;
TEKNIQ
Arbejdsgiverne
opfordrer
til
at
der
i
§9
tilføjes
et
afsnit
der
nær-
mere
beskriver,
hvornår
virksomheder
der
har
til
hensigt
at
indgå
en
offent-
lige
kontrakt
skal
leve
op
til
gældende
kriterier.
TEKNI
ARBEJDSGIVERNE
The
Danish
electrical,
mechanical
and
industrial
contracto
TEKN
Q
Arbejdsgiverne
—
Industry
and
Installation
—
represent
ng
4.100
mechanica
and
electrical
contractors
in
the
electrical,
plumming
and
meta
s
ndustries
—
with
a
total
of
60,000
employees
and
a
tota
turnover
of
around
DKK
60
billion.
Paul
Bergsøes
Vej
6
2600
G
ostrup
Bil
edskærerve
17
5230
Odense
M
Phone
+45
4343
6000
teknq@te
nq
dk
www.tekniq.dk
Mobi
©
40878030
Emal
eau@tekn
q
d
Date:
24
marts
2023
Page
1/2
Høring
vedrørende
udkast
til
lovforslag
om
investeringsscree-
ningsloven
Erhvervsstyreisen
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
Af
mere
specif
kke
bemærkning
kommentarer
dsgiverne
følgende
r5
association
Ende
'gt
bemærker
EKNIQ
Arbejdsg'verne,
at
der
`
bemærkningerne
til
ovfors
aget
er
fremhævet,
at
der
fores
as
en
faseopdelt
sagsbehandling,
der
har
til
hensigt
at
reducere
adm
nstrative
byrder.
TEKNIQ
Arbejdsgi-
verne
h'lser
en
lettere
og
hurt'gere
proces
velkommen
og
opfordrer
til
at
man
`
den
forbindelse
søger
'nspiration
og
synerg
effekter
fra
øvrige
go
kende
sesprocedurer
der
anvendes
i
forbinde
se
med
offentlige
udbud.
forhold
til
de
to
øvrige
dele
af
høringen,
der
vedrører
klagenævnet
for
Ud-
bud
samt
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offent
ige
kontrakter,
har
TEKN
Q
Arbejdsgiverne
‘kke
yder
gere
kommentarer.
TEKN
Q
Arbejdsgiverne
ndustry
and
nstallation
—
representing
4.100
mechanical
and
electrical
contractors
in
the
electrical,
plumming
and
metals
industr
es
-
with
a
tota
of
60,000
emp
oyees
and
a
total
turnover
of
around
DKK
60
billion.
TEKNIQ
Arbejdsgiverne
står
naturligvis
t
råd'ghed
safremt
ovenstaende
skulle
give
anledning
til
spørgsmal.
Paul
Bergsges
Vej
6
2600
Glostrup
Billedskærervej
17
5230
Odense
M
Phone
+45
4343
6000
teknq@tekng.dk
www.tekniq.dk
Mobl:
40878030
Emal:
eau@teknq.dk
Date:
24.
marts
2023
Page
2/2
I
W
|e
1?
9Y
IVEd
3Y]
3N
3J
IÐ9S50C398
|
E
Med
venlig
hilsen
Simon
O.
Rasmussen
Underdirektør
e
tic
,
echa
'ca
and
ndust
ial
contractors’
assoc'ation
17
Høringssvar
vedrørende
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreenings-
loven
og
klagenævnsloven
Dansk
Erhverv
har
modtaget
Erhverv
tyrelsens
o
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsens
høring
over
udkast
til
lovforslag
om
ændrin
af
investerin
sscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktion
r
vedrørende
offentlige
kon
trakter
udstedt
ved
Rådets
forordnin
(EU)
2022
5
6.
I
den
anledning
har
Dansk
Erhverv
følgende
bemærkninger:
Ændring
af
investeringsscreeningsloven
Generelle
bemærkninger
Dansk
Erhverv
støtter
princippet
om
screening
af
tredjelandes
virksomheders
bud
på
offentlige
opgaver,
hvor
disse
udgør
en
trussel
mod
national
sikkerhed
eller
offentlig
orden
i
Danmark.
Dansk
Erhverv
anerkender
således,
at
der
rb
hov
for
at
værne
om
sikkerhedsinteresser
i
forbindelse
med
bl.a.
forsvarsvirksomheder,
større
infrastrukturprojekter
eller
kritisk
infrastruktur.
Imidlertid
mener
Dansk
Erhverv,
at
re
erin
en
med
lovforslaget
går
for
langt
og
indfører
vidtgå-
ende
og
dårligt
afgrænsed
regler
i
sted
t
for
at
sikre
n
målrett
t
indsats
ift.
reelle
trusler
mod
national
sikkerhed
og
offentlig
orden.
Det
er
kritisabelt,
at
et
så
vidtrækkende
lovforslag
fr
m
ætte
forhastet,
med
for
kort
høringsfrist
g
uden
ordentli
inddragelse
af
d
tusinder
af
virksomheder,
som
lovforslaget
vil
berøre.
Derfor
pfordrer
Dansk
Erhverv
reg
ringen
til
at
udskyde
lovens
planlagt
fremsættelse
i
april
og
i
stedet
vitere
branchen
til
grundig
dialog
om
bl.a.
lovforslagets
anvendelse
område,
tilladelsesordnin-
ns
oplysnings-
og
dokumentationskrav
samt
undersøge,
hvorvidt
der
i
markedet
findes
tilstræk-
lige
alternativer,
der
kan
leve
op
til
tilladelsesordnin
en.
r
er
i
Dansk
Erhvervs
optik
re
1
fare
for
at
de
fore
1
ede
procedurer
for
offentlige
udbud
kan
dføre
unødvendi
e
administrativ
byrder,
hvilket
kan
b
tyd
alvorlige
forsinkelser
i
udbygnin-
af
vedvarende
en
rgi
i
Danmark.
Samtidig
vil
screenin
sloven
betyde
danske
særregler,
som
øre
Danmark
mindre
attraktiv
for
grønne
invest
rin
er.
Hertil
kommer
de
mange
andre
sek-
råder
som
loven
på
sigt
og
å
vil
komm
tilat
gæld
for.
ele
taget
bør
det
som
princip
sikres,
at
der
ikke
dobbeltlov
iv
s
om
forhold
der
allerede
er
t
af
lovgivning
med
samme
formål.
Det,
som
aller
d
er
omfatt
t
i
eksisterende
lovgivning
mme
formål
bør
specifikt
undtag
s
fra
d
n
komm
nde
revision
af
investeringsscreeninglo-
—
å
alle
de
sektorområder,
hvor
det
er
rel
vant.
DANSK
ERHVERV
gen
vilg
torom
I
det
h
omfatte
med
sa
ven
p
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T
+45
337
6000
DANSK
ERHVERV
Børsen
1217
København
K
3
29.
marts
2023
Side
1/4
SQ
Eksempelvis
er
det
uklart
om
teleomradet
er
undtaget
i
lyset
af
den
allerede
gældende
”Lov
om
Leverandørsikkerhed
i
den
kritiske
teleinfrastruktur”.
Det
fremgår
af
den
gældende
lovs
§
1,
stk.
2,
at
loven
ikke
finder
anvendelse
hvis
der
i
anden
lovgivning
er
fastsat
regler
om
screening
af
og
eventuelt
indgreb
over
for
udenlandske
direkte
investeringer
og
særlige
økonomiske
aftaler
af
hen-
syn
til
den
nationale
sikkerhed
eller
offentlige
orden.
Det
bør
derfor
fremgå
af
bemærkningerne
til
forslaget,
at
dette
princip
også
gælder
for
den
foreslåede
godkendelsesordning,
og
således
ikke
vil
finde
anvendelse
på
teleområdet.
I
et
bredere
perspektiv
bør
der
være
øget
fokus
på
forvridende
konkurrence
fra
tredjelande.
Dansk
Erhverv
vil
derfor
gerne
opfordre
til,
at
regeringen
-
frem
for
at
introducere
nye,
disproportionale
instrumenter
—
bruger
de
eksisterende
instrumenter
mere
aktivt
for
at
forhindre
en
skæv
spillebane
for
danske
virksomheder.
Her
tænkes
der
både
på
de
klassiske
handelsdefensive
instrumenter,
de
nye
regler
om
forvridende
statsstøtte
og
instrumentet
for
internationale
offentlige
udbud
m.fl.
Det
er
afgørende
at
danske
og
europæiske
virksomheder
ikke
udkonkurreres
på
baggrund
af
forvri-
dende
statsstøtte.
Dansk
Erhverv
støtter
formålet
med
en
faseopdeling
af
investeringsscreeningerne
-
således
at
de
administrative
byrder
kan
lettes
i
de
tilfælde,
hvor
der
ikke
er
grund
til
tro
at
der
er
sikkerheds-
mæssige
udfordringer.
Der
noteres
dog
at
tidsfristerne
for
behandlingerne
af
screeningerne
er
for
lange
til
realistisk
at
kunne
overholdes
ift.
almindelige
leverandør-,
drifts-
og
serviceaftaler
og
des-
uden
vil
forsinke
andre
typer
kontrakter
betydeligt.
Formålet
med
opdelingen
(som
beskrevet)
er
at
sikre
et
lettere
regime
for
de
tilfælde,
hvor
der
ikke
synes
at
være
problemer.
45
dage
i
det
lettere
(fase
1)
regime
er
alt
for
meget
i
forhold
til
det
meget
brede
anvendelsesområde.
Formålet
med
loven
bør
indsnævres
til
national
sikkerhed
og
offentlig
orden
ligesom
den
oprinde-
lige
EU-forordning.
Hos
Dansk
Erhverv
går
vi
ind
for,
at
et
lille
land
som
Danmark
med
en
åben
økonomi
frit
handler
med
tredjelande
og
i
det
indre
marked
—
og
byder
på
deres
offentlige
udbud
ligesom
de
kan
byde
på
vores.
Hvis
der
skal
ske
indskrænkelser
af
det
princip,
så
skal
det
være
på
et
klart
prædefineret
grundlag
—
og
udelukkende
i
tilfælde,
hvor
der
er
en
klar
sikkerhedsmæssig
trussel,
en
trussel
mod
den
offentlige
orden
eller
andre
forhold
der
går
der
uomgængeligt
at
gribe
ind
fra
statens
side.
Specifikke
bemærkninger
§
2.
stk.
2.
Dansk
Erhverv
er
bekymret
over
den
meget
vide
beføjelse,
der
her
tildeles
Erhvervsministeren.
Er-
hvervsministeren
kan
alene
ved
forhandling
med
sine
egne
regeringskolleger
beslutte
anvendelses-
mrådet
for
den
reviderede
lov.
Dette
skaber
en
høj
grad
af
juridisk
usikkerhed
om
noget
så
afgø-
rende
som
anvendelsesområdet,
hvilket
kan
påvirke
investeringslysten
i
Danmark
negativt.
Så-
danne
beslutninger
bør
bero
på
en
politisk
beslutning
i
Folketinget
snarere
end
blandt
den
til
en-
hver
tid
siddende
regerings
ministre.
§
4.
stk.
10.
Definitionen
af
offentlig
kontrakt,
som
efter
reglerne
kan
underlægges
screening,
hvis
der
er
tale
om
kritisk
infrastruktur,
er
meget
bred
og
omfatter
også
leverandør-,
drifts-
og
serviceaftaler.
Det
er
ikke
alene
for
Statslige,
regionale
og
kommunale
myndigheder,
offentligretlige
organer
og
sam-
menslutninger
af
en
eller
flere
af
disse
myndigheder
eller
et
eller
flere
af
disse
offentligretlige
orga
ner
samt
statslige
selskaber”
men
bør
ifølge
Erhvervsministeriet
”medtage
helt
eller
delvist
stat
ejede
virksomheder”.
Det
virker
ret
bredt
som
definition.
§
9
a.
stk.
2.
Erhvervsministeren
kan
efter
forhandling
med
sine
kolleger
i
regeringen
beslutte
et
andet
anven-
delsesområde
og
en
anden
definition
af
kritisk
infrastruktur.
Da
der
ikke
er
en
nærmere
fastlagt
definition
af
hvad
der
udgør
en
sikkerhedsrisiko,
er
her
potentielt
tale
om
et
meget
stort
antal
leve-
randør-,
service-
og
driftsaftaler
som
ville
skulle
afvente
screening
og
godkendels
fra
Erhvervsmi
nisteriet
før
de
kan
indgås
—
i
mindst
45
dage.
Det
virker
helt
disproportionalt
i
sammenhængen.
Anvendelsesområdet
og
fokus
for
screeningerne
bør
indskrænkes
til
det
som
man
konkret
ønsker
at
forhindre/sikre.
Beslutningen
om
sådanne
helt
principielle
afgrænsninger
bør
træffes
i
Folketin-
get.
$9cog$9d.
Erhvervsministeren
kan
beslutte
at
alle
deltagere
i
et
offentligt
udbud
skal
godkendes
af
Erhvervs-
styrelsen
forud
for
udvælgelsen
af
den
som
kontrakten
indgås
med.
Det
virker
igen
disproportionalt
og
som
et
spild
af
ressourcer
for
de
virksomheder
som
ikke
bliver
tildelt
opgaven.
§14a
Tidsfristerne
for
behandlinger
i
fase
1
og
2
er
lange
ift.
det
meget
bredt
definerede
anvendelsesom-
råde
—
henholdsvis
45
og
125
dage
fra
Erhvervsstyrelsen
har
oplyst
ansøgeren
om
at
anmeldelsen
er
fuldstændig.
Det
vil
i
praksis
sige
at
perioden
formentligt
i
en
del
tilfælde
vil
være
længere
endnu
hvis
der
eksempelvis
er
behov
for
supplerende
oplysninger
(og
sagen
skal
forelægges
Erhvervs-
ministeren
eller
underleverandører
også
skal
screenes).
§
14b
Som
det
også
gælder
for
investeringsscreeningerne
(der
ikke
er
offentlige
udbud)
så
skal
de
oplys-
ninger,
der
gives,
revisorpåtegnes.
Det
giver
nogen
mening
ift.
til
større
fusioner
og
opkøb
af
virk-
somheder,
men
næppe
for
alle
kontrakter
i
den
kritiske
infrastruktursektor.
Der
savnes
en
klar
af-
grænsning
at
anvendelsesområdet
og
en
tydeligere
definition
af
kritiske
infrastruktur.
8
14
b
stk.
3
Når
en
virksomhed
ansøger
om
tilladelse
skal
man
(hvis
muligt
og
ellers
senere)
opgive
kontaktop-
lysningerne
til
underleverandører
og
i
visse
tilfælde
for
underleverandører
længere
nede
i
leveran-
dørkæden.
Det
er
ikke
klart
i
hvilke
tilfælde
disse
også
skal
screenes
og
om
dette
vil
sætte
fristerne
i
bero
i
den
mellemliggende
periode.
Det
tolkes
således
at
den
ansøgende
virksomhed
ikke
vil
være
ansvarlig
for
screeningen
(eller
oplysninger
til
screeningen)
af
underleverandøren
udover
kontakt-
oplysninger,
men
det
er
ikke
klart
om
denne
proces
yderligere
vil
forlænge
de
allerede
ret
lange
forsinkelser.
Det
fremgår
dog
i
§14
stk.
3
at
Erhvervsstyrelsen
kan
stille
krav
om
at
underleveran
døren
skal
godkendes
inden
denne
må
begynde
at
levere
sine
ydelser.
I
d
tilfælde
vil
der
så
anta-
geligvis
være
forsinkelser
i
leveringen
pa
grund
af
den
ekstra
screening
hvis
tidsfrist
antages
at
løbe
de
samme
45-125
dage
som
det
gælder
for
de
øvrige
screeninger.
Det
virker
som
nogle
meget
lange
forsinkelser
for
de
fleste
typer
offentlige
opgaver
der
kommer
i
udbud.
S
de
3/4
vmans
Ændring
af
lov
om
Klagenævn
for
Udbud
Dansk
Erhverv
bakker
op
om
alle
relevante
tiltag,
der
skal
virke
til
at
bremse
eller
standse
Ruslands
uberettigede
aggression
over
for
Ukraine.
Det
er
i
den
forbindelse
bl.a.
afgørende,
at
der
skabes
klare
rammer
for,
hvilke
restriktioner
der
gælder,
og
at
disse
restriktioner
er
let
håndterbare
for
både
myndigheder
og
private
virksomheder.
I
forlængelse
heraf
kan
Dansk
Erhverv
tilslutte
sig
behovet
for
at
skabe
klarhed
over
Klagenævnet
for
Udbuds
kompetence
til
at
håndhæve
EU’s
økonomiske
sanktioner
over
for
tredjelande,
som
angår
offentlige
kontrakter.
Herudover
bakker
Dansk
Erhverv
op
om,
at
der
fastsættes
en
bemyndigelsesbestemmelse
i
klage-
vnsloven
til,
at
erhvervsministeren
kan
fastsætte
regler
med
henblik
på
administration
af
EU’s
økonomiske
sanktioner
over
for
tredjelande,
som
er
udstedt
i
medfør
af
traktaten
om
Den
Europæ-
iske
Unions
Funktionsmåde
i
forhold
til
offentlige
kontrakter,
herunder
håndhævelsen
af
disse
reg-
ler.
I
den
forbindelse
bakker
Dansk
Erhverv
endvidere
op
om,
at
der
med
udkastet
til
ny
bekendtgø-
relse,
der
forventes
udstedt
i
forlængelse
af
den
foreslåede
§
25
c
i
klagenævnsloven,
er
lagt
til
op
til
at
udpege
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
som
national
kompetent
myndighed
for
hånd-
hævelse
af
Rådets
forordning
2202/576.
Dansk
Erhverv
kan
således
overordnet
tilslutte
sig
de
ændringer,
som
der
er
lagt
op
til
at
foretage
af
klagenævnsloven
og
udkastet
til
en
ny
bekendtgørelse,
der
forventes
udstedt
i
medfør
af
den
foreslåede
§
25
c
i
klagenævnsloven.
Særligt
for
så
vidt
angår
den
foreslåede
bekendtgørelse
bemærker
D
Dansk
Erhverv,
at
det
i
forhold
til
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsens
sanktionsmuligheder,
jf.
bekendtgørelsens
§
9,
dog
frem-
star
uklart,
om
der
her
også
er
hjemmel
til,
at
styrelsen
også
Ra
ini
shine
e
relevante
kont
takter,
der
allerede
var
indgået
forud
for
det
foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt.
I
den
forbindelse
anbe-
faler
Dansk
Erhverv,
at
bekendtgørelsens
sanktionsbestemmelse
gøres
så
klar
og
letanvendelig
som
muligt,
således
at
der
ikke
opstår
tvivl
om,
hvilke
sanktionsmuligheder,
som
er
tilgængelige
for
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen.
Med
venlig
hilsen
Ulrich
Bang
Underdirektør
for
klima,
energi
og
miljø
Morten
Jung
Markedschef
Lasse
Hamilton
Heidemann
EU-
og
International
Chef
ngssvar
til
forslag
til
lov
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
om
Klagenævnet
for
Udbud
(Udvidet
screening
af
offentlig
kritisk
astruktur
m.v.
og
præcisering
af
Klagenævnet
for
Udbuds
kompetence
og
førelse
af
bemyndigelsesbestemmelse
vedrørende
administration
af
EU’s
onomiske
sanktioner
over
for
tredjelande
vedrørende
offentlige
ntrakter)
nsk
Industri
(DI)
har
modtaget
ovennævnte
lovforslag
i
høring
og
takker
herfor.
dledningsvist
skal
det
bemærkes,
at
vi
støtter
intentionerne
om
at
sikre
kritisk
dansk
i
frastruktur
mod
utilsigtet
udenlandsk
kontrol.
Som
det
fremgår
af
lovforslagets
bemærkninger,
er
formålet
med
forslaget
at
styrke
kontrollen
med,
hvem
der
får
tildelt
en
kontrakt
af
myndighederne
m.v.
til
at
opføre,
drive
og
servicere
kritisk
infrastruktur,
herunder
hvilke
underleverandører
der
anvendes
i
denne
sammenhæng.
Der
lægges
op
til
en
markant
udvidelse
f
lovens
anvendelsesområde,
idet
den
udvides
til
at
omfatte
enhver,
herunder
fysiske
o
juridiske
personer,
der
indgår
en
kontrakt
med
en
offentlig
ordregiver
om
kritisk
infrastruktur.
Dette
indebærer,
at
danske
og
europæiske
virksomheder
fremover
vil
være
omfattet
af
kravet
om
screening
på
samme
måde
som
virksomheder
hjemmehørende
i
tredjelande,
også
selv
om
disse
ikke
har
til
hensigt
at
benytte
underleverandører
mv.
fra
tredjelande.
Derudover
sker
der
en
markant
udvidelse
af
anvendelsesområdet
for
investeringsscreeningsloven
til
at
gælde
alle
offentlige
kontrakter
vedrørende
kritisk
infrastruktur,
uden
at
der
samtidig
gælder
et
væsentlighedskriterium
eller
andre
kvalifikationskrav.
DI
repræsenterer
både
en
lang
række
af
de
ordregivere,
der
omfattes
af
lovforslaget,
og
en
bred
kreds
af
leverandører
og
underleverandører,
der
leverer
eller
kan
levere
ydelser
til
de
berørte
ordregivere.
DI
finder
den
korte
høringsperiode
på
tre
uger
—
og
en
tilsvarende
kort
periode
for
lovgiver
at
forholde
sig
til
indholdet
af
høringssvarene,
inden
lovforslaget
efter
planen
skal
fremsættes
-
for
et
så
kompliceret
og
indgribende
lovforslag
stærk
bekymrende
og
uhensigtsmæssig,
særli
i
lyset
af
de
vidtgående
og
uproportionale
økonomiske
og
administrative
konsekvenser
forslaget
vil
have
for
såvel
ordregiver-
som
tilbudsgiversiden.
Det
er
helt
afgørende,
at
der
fortages
en
reel
og
retvisende
analyse
af
de
økonomiske
og
administrative
konsekvenser
for
ordregiver-
som
tilbudsgiversiden,
hvis
lovforslaget
skal
fremsættes
i
Folketinget.
Samtidig
er
der
behov
for
at
sikre
virksomhedernes
retssikkerhed
på
en
række
punkter.
DI
kan
derfor
ikke
støtte
lovforslaget
i
sin
nuværende
form.
H.
C.
Andersens
Boulevard
18
45)
3377
3377
1553
København
V
@di.dk
Danmark
dk
Isen
og
orbrugerstyrelsen
s
1
følgende
modtagere:
FDI-
r
‚
viosha@erst.dk,
birhan@erst.dk,
aal
kf
og
Att.:
Erhvervsstyre
Konkurrence-
&
F
endt
via
e-mail
ti
Høri
lov
infr
ind
øk
Da
In
29.
marts
2023
MQF/PBKI
Confederation
of
Danish
Industry
Dansk
Industri
CYR
1607
7973
Det
giver
endvidere
anledning
til
undren,
at
man
fra
dansk
side
lægger
op
til
så
markante
skærpelser
af
lovgivningen
på
området
i
forhold
til
de
lande,
som
vi
normalt
sammenligninger
os
med,
da
dette
ikke
bidrager
til
et
level
playing
field.
Så
vidt
vi
er
bekendt,
er
der
saledes
ingen
andre
EU-lande
der
stiller
lignende,
vidtgående
krav
i
forbindelse
med
offentlige
udbud.
Den
danske
investeringsscreeningslov
er
i
forvejen
blandt
de
allermest
stramme
regelsæt,
og
med
dette
forslag
strammes
reglerne
yderligere.
DI
skal
derfor
anbefale,
at
man
fra
poli
itisk
side
i
stedet
t
søger
at
adressere
de
konkrete
udfordringer
i
forhold
til
de
kommende
udbud
af
en
energiø
i
Nordsøen
eller
lignende
anlægsprojekter
via
målrettede
og
afgrænsede
tiltag,
fx
gennem
Lov
om
projektering
og
anlæg
af
en
energiø
i
Nordsøen
og
anden
lovgivning
relateret
til
disse
anlægsprojekter.
Set
fra
ordregivers
perspektiv
rejser
forslaget
en
række
udfordringer:
Der
lægges
op
til,
at
ordregiver
ikke
må
indgå
endelige
kontrakt
med
den
vindende
aftalepart,
før
aftaleparten
(og
dennes
eventuelle
underleverandører)
har
opnået
tilladelse
fra
Erhvervsstyrelsen,
og
at
der
i
særlige
tilfælde
kan
være
et
behov
for
at
screene
alle
deltagere
i
visse
offentlige
udbud
på
et
tidligere
tidspunkt
i
udbudsprocessen.
praksis
betyder
dette
at
creeningsprocessen
vil
medføre
en
forsinkelse
af
udbudsprocessen
før
der
må
indgås
endelig
kontrakt
på
op
til
45
dage(fra
det
tidspunkt
hvor
Erhvervsstyrelsen
e:
klærer
ansøgninge;
gcn
for
fuldstændig),
hvis
ansøgningen
afgøres
i
fase
1,
og
yderligere
op
til
125
dage
(fra
det
tidspunkt,
hvor
Erhvervsstyrelsen
erklærer
virksomhedens
supplerende
oplysninger
for
fuldstændige),
hvis
Erhvervsstyrelsen
indleder
en
fase
2
screening.
Der
er
således
tale
om
en
meget
væsentlig
forsinkelse
af
udbudsprocessen,
hvor
den
endelige
tidshorisont
er
uklar.
Dette
betyder,
at
ordregiver
i
sit
udbudsmateriale
bliver
nødt
til
at
kræve
en
markant
længere
vedståelsesfrist
fra
alle
tilbudsgiverne
end
normalt,
så
alle
tilbudsgiverne
ikke
frigøres
fra
deres
tilbud,
inden
Erhvervsstyrelsens
screeningsproces
i
værste
fald
er
slut.
Hvis
ordregiver
normalt
kræver
en
vedståäelsesfrist
fra
tilbudsgiverne
på
eksempelvis
30
dage,
vil
denne
frist
fremadrettet
skulle
hæves
til
minimum
170
dage
(og
den
reelle
vedståelsesfrist
vil
formentlig
skulle
være
væsentlig
længere
i
praksis),
for
at
kunne
tage
højde
for
den
potentielle
tidsforløb
i
forhold
til
fase
1
og
fase
2.
Dette
mä
forventes
at
påvirke
konkurrencen
om
de
offentlige
opgaver
negativt,
idet
krav
om
en
så
lang
vedståelsesfrist
—
særligt
i
den
aktuelle
volatile
økonomiske
og
geopolitiske
situation
—
kan
få
mange
virksomheder
til
at
afstå
fra
at
give
tilbud.
Et
reduceret
konkurrencefelt
vil
-
alt
andet
lige
-
kunne
betyde
højere
priser,
da
der
vil
være
mindre
effektiv
konkurrence
om
opgaverne.
De
virksomheder,
der
afgiver
tilbud,
vil
utvivlsomt
prissætte
deres
risiko
ved
at
skulle
vedstå
deres
tilbud
overfor
ordregiver
i
en
usædvanlig
lang
periode
og
reflektere
denne
risiko
i
den
tilbud
pris.
Dette
vil
kunne
påvirke
konkurrenceevnen
for
de
omfattede
ordregivere,
der
agerer
kommercielt
i
et
konkurrenceudsat
marked.
DI
finder,
at
dette
arbejder
mod
de
politiske
intentioner
om
at
fremme
danske
virksomheders
konkurrenceevne.
En
væsentlig
forlængelse
af
udbudsprocessen
betyder
ligeledes,
at
der
vil
gå
længere
tid
før
den
valgte
leverandør
(og
dennes
eventuelle
underleverandører)
kan
komme
i
gang
med
at
løse
den
udbudte
opgave.
På
større
projekter
vil
tidspunktet
for
kontraktstart
og
eksekvering
på
den
enkelte
kontrakt
også
nødvendigvis
skulle
være
afstemt
med
tidsplanen
for
andre
kontrakter
under
projektet.
Dette
kan
forsinke
realiseringen
af
politiske
ønsker
om
at
fremme
bl.a.
den
grønne
omstilling.
Ordregivere
sættes
saledes
i
et
urimeligt
dilemma,
at
de
på
den
ene
side
skal
gennemføre
og
eksekvere
indkøbsprocessen
så
hurtigt
og
smidigt
som
muligt,
men
på
den
anden
side
påføres
en
væsentlig
forsinkelse
af
ukendt
længde
i
denne
proces
på
grund
af
kravet
om
screening.
En
forlængelse
af
udbudsprocessen
for
ordregivere
indenfor
forsyningsområdet
vil
også
påvirke
deres
evne
til
at
overholde
operationelle
forpligtigelser
i
og
med
implementeringen
af
færdigforhandlede
aftaler.
Derudover
indebærer
lovforslaget,
at
forberedelsen
af
udbudsmaterialet
også
skal
fremskyndes.
Udbudsmaterialet
skal
som
en
konsekvens
af
lovforslaget
afspejle
en
virkelighed,
som
ligger
væsentligt
længere
ude
i
fremtiden,
end
det
allerede
er
tilfældet
i
dag.
Tidsperspektivet
i
den
foreslåede
proces
vil
derfor
medføre
en
ringere
kvalitet
af
udbudsmaterialet
og
et
større
behov
for
ændringer
undervejs,
som
igen
medfører
en
større
udbudsretlig
risiko
for
ordregiver,
og
i
sidste
ende
en
større
risiko
for
aflyste
udbud
og/eller
kontrakter,
der
er
mindre
optimale,
grundet
det
længere
tidsperspektiv.
Dette
vil
også
medføre
større
udgifter
og
ulemper
for
tilbudsgiverne
på
den
anden
side
af
bordet,
da
tilbudsgiverne
skal
allokere
medarbejdere
til
en
både
længere
og
mere
kompliceret
proces.
Lovforslaget
adresserer
ikke,
hvordan
en
markant
forlængelse
af
udbudsprocessen
hænger
sammen
med
de
udbudsretlige
muligheder
for
at
foretage
hasteindkøb.
Vigtigheden
af
at
kunne
foretage
hasteindkøb
var
særligt
relevant
under
Covid-krisen,
hvilket
er
tydeliggjort
af
EU-Kommissionens
meddelelse
"Vejledning
fra
Europa-
Kommissionen
om
anvendelse
af
rammen
for
offentlige
udbud
i
forbindelse
med
covid
19-krisesituationen
(2020/C
108
I/01)”.
Lovforslaget
tager
ikke
stilling
til,
om
ordregiver
kan
indgå
kontrakter,
der
er
nødvendige
for
at
opretholde
driften
af
kritisk
infrastruktur,
uden
en
forudgående
godkendelse
fra
Erhvervsstyrelsen.
Det
kan
eksempelvis
være
tilfældet
ved
en
aftaleparts
konkurs
eller
væsentlige
misligholdelse
af
en
offentlig
kontrakt.
Der
er
ikke
nogen
tærskelværdier
i
forhold
til
hvilke
udbud,
der
omfattes
af
lovforslaget.
Mange
ordregivere
indenfor
forsyningsområdet,
der
potentielt
vil
blive
omfattet,
har
flere
tusinde
kontrakter
og
aktive
leverandører
om
året.
Det
er
således
meget
administrativt
omfattende,
hvis
der
fremadrettet
skal
ske
screening
af
alle
disse
leverandører,
før
der
må
indgås
kontrakt.
I
lyset
af
ovenstående
er
det
meget
bekymrende,
at
der
i
lovforslaget
ikke
er
foretaget
nogen
form
for
saglig
og
realistisk
analyse
af
de
administrative
og
økonomiske
konsekvenser,
som
det
fremadrettet
vil
påføre
ordregivere.
Set
fra
tilbudsgivers
perspektiv
rejser
forslaget
også
en
række
udfordringer:
Det
er
DI's
forståelse
af
reglerne,
at
der
vil
skulle
ske
screening
af
en
lang
række
tilbudsgivere,
som
aldrig
vil
kunne
anses
for
at
udgøre
en
trussel
mod
den
nationale
sikkerhed
eller
offentlige
orden
ud
fra
lovens
afgørelseskriterier.
Det
er
efter
DI’s
opfattelse
grundlæggende
problematisk
at
indføre
en
omfattende
screeningsordning,
hvor
et
meget
stor
flertal
af
de
virksomheder,
der
pålægges
administrative
byrder
reelt
er
helt
uden
for
formålet
med
reglerne.
I
udbud
omfattet
af
lovforslaget
lægges
der
op
til,
at
en
aftalepart
og
dennes
eventuelle
underleverandører
ikke
må
indgå
kontrakt
med
ordregiver
før
der
er
opnået
tilladelse
fra
Erhvervsstyrelsen.
Dette
rejser
et
praktisk
spørgsmål.
Hvis
den
vindende
tilbudsgiver
ikke
klarer
screeningen,
og
derfor
ikke
kan
tildeles
kontrakten,
må
det
antages,
at
kontrakten
vil
kunne
tildeles
den
næstbedste
tilbudsgiver.
I
den
situation
kan
man
risikere,
at
også
den
næstbedste
tilbudsgiver
(og
eventuelle
underleverandører)
skal
underlægges
screeningskravet.
I
lovforslaget
nævnes,
at
der
i
visse
situationer
kan
være
behov
for
at
screene
alle
deltagere
i
visse
offentlige
udbud
på
et
tidligere
tidspunkt
i
udbudsprocessen.
Modsætningsvist
må
der
sluttes,
at
der
normalt
skal
ske
en
efterfølgende
screening
af
den
næstbedste
tilbudsgiver.
Safremt
dette
er
tilfældet,
vil
det
påvirke
længden
af
tilbudsgivernes
vedståelsesfrister
yderligere,
og
for
mange
tilbudsgivere
vil
længden
af
vedståelsesfristen
være
et
kritisk
parameter,
når
de
beslutter
sig
for
at
deltage
i
en
given
udbudsproces
eller
ej.
Det
vil
derfor
som
hovedregel
ikke
være
realistisk,
at
ordregiver
reelt
vil
kunne
tildele
til
den
næstbedste
tilbudsgiver,
såfremt
den
vindende
tilbudsgiver
ikke
opnår
Erhvervsstyrelsens
tilladelse.
I
forbindelse
med
offentlige
udbud
benytter
mange
tilbudsgivere
sig
af
underleverandører.
Virksomhederne
har
en
helt
naturligt
egeninteresse
i
at
sikre,
deres
underleverandører
i
hele
forsyningskæden
ikke
udgør
en
sikkerhedsmæssig
risiko.
Af
samme
årsager
laver
virksomhederne
i
forvejen
grundige
due
diligence
gennemgang
af
alle
væsentlige
leverandører.
Der
lægges
op
til,
at
Erhvervsstyrelsen
kan
stille
krav
om,
at
oplysninger
afgivet
af
aftaleparten
og
dennes
underleverandører
ledsages
af
en
erklæring
fra
en
revisor,
der
er
godkendt
efter
revisorloven.
Krav
om
revisorerklæring
vil
påføre
såvel
aftaleparten
som
denne
underleverandører
ekstra
omkostninger.
Lovforslaget
tager
ikke
stillingen
til
omfanget
af
disse
ekstra
transaktionsomkostninger.
Der
er
ligeledes
uklart,
hvordan
dette
revisorkrav
skal
håndteres
i
forhold
til
en
udenlandsk
underleverandør
.
Der
er
yderligere
uklart
af
lovforslaget,
hvordan
processen
er
i
forhold
til
screeningsprocessen
af
underleverandører.
Såfremt
underleverandørerne
skal
videresende
oplysninger
til
leverandøren,
der
herefter
skal
videresende
disse
oplysninger
til
Erhvervsstyrelsen,
rejser
det
udfordringer
i
forhold
til
håndtering
af
konkurrencefølsomme
oplysninger
og
konkurrencereglerne.
En
underleverandør
kan
jo
i
andre
situationer
være
en
konkurrent
til
selve
leverandøren,
og
udveksling
af
konkurrencefølsomme
oplysninger
mellem
konkurrenter
omfattes
af
konkurrencereglerne.
En
underleverandør
vil
derfor
være
tilbageholdende
med
at
videregive
sådanne
følsomme
oplysninger.
Processen
skal
derfor
tilrettelægges
på
en
måde,
der
fjerner
enhver
konkurrenceretlig
risiko.
Derudover
har
DI
en
række
yderligere
bemærkninger
til
lovudkastet:
I
den
bagvedliggende
anvendelsesbekendtgørelse
(bekendtgørelsen
nr.
1491
af
25.
juni
2021)
fremgår,
at
kritisk
infrastruktur
er
"infrastruktur,
herunder
faciliteter,
systemer,
processer,
netværk,
teknologier,
aktiver
og
serviceydelser,
som
er
nødvendige
for
at
opretholde
eller
genoprette
samfundsvigtige
funktioner”.
DI
finder
det
beklageligt,
at
udkastet
til
lovforslag
ikke
præciserer
og
tydeliggør
begrebet
”kritisk
infrastruktur”,
som
i
praksis
giver
anledning
til
ekstremt
stor
usikkerhed
i
relation
til
både
investeringer
og
kontrakter.
Denne
usikkerhed
udgør
allerede
i
dag
et
retssikkerhedsmæssigt
problem
for
de
berørte
virksomheder,
og
dette
problem
bliver
desværre
større,
idet
der
lægges
op
til
en
markant
udvidelse
af
lovens
anvendelsesområde.
DI
skal
derfor
henstille
til,
at
lovgiver
tydeliggør
begrebet
"kritisk
infrastruktur”
samt
at
der
fremadrettet
sikres
mere
transparens
omkring
Erhvervsstyrelsens
afgørelser
på
området
for
at
understøtte
videndeling
i
forhold
til
såvel
ordregivere,
tilbudsgivere
som
rådgivere.
I
forhold
til
sereeningsprocessen
lægges
der
op
til
en
2-faset
tilgang.
Fase
1
kan
tage
op
til
45
dage
fra
det
tidspunkt,
hvor
Erhvervsstyrelsen
har
oplyst
ansøgeren,
at
ansøgningen
er
fuldstændig.
Hvis
Erhvervsstyrelsen
beslutter
at
indlede
en
fase
2
screening,
så
skal
Erhvervsstyrelsens
træffe
endelig
afgørelse
senest
125
dage
efter
ansøgningen
er
fuldstændig.
I
lovforslaget
skal
det
tydeliggøres,
hvilke
konsekvenser
det
måtte
få,
hvis
Erhvervsstyrelsen
overskrider
disse
lovbundne
tidsrammer.
Derudover
skal
DI
foreslå,
at
screeningsprocessen
tilpasses
den
proces,
der
gælder
i
forhold
til
kontrollen
af
fusionssager
indenfor
konkurrenceretten,
som
er
velkendt
for
markedsaktørerne.
I
den
forbindelse
bør
det
føre
til
automatisk
godkendelse/tilladelse,
hvis
Erhvervsstyrelsen
ikke
indenfor
fase
1
har
meddelt
ansøgeren
om,
at
der
er
grundlag
for
at
indlede
fase
2.
Endvidere
bør
fristerne
beregnes
fra
det
tidspunkt,
hvor
ansøgningen
rent
faktisk
er
fuldstændig
(i
stedet
for
det
tidspunkt,
hvor
Erhvervsstyrelsen
erklærer
ansøgningen
for
fuldstændig).
Det
vil
give
en
mere
transparent
og
forudsigelig
proces
for
ansøgerne.
Samtidig
bør
fristerne
i
både
fase
1
og
fase
2
forkortes
væsentligt,
således
at
den
samlede
sagsbehandlingstid
bliver
på
maksimalt
1-2
måneder.
Det
skal
desuden
anføres,
at
det
af
lovforslagets
bemærkninger
fremgår,
at
Erhvervsministeriet
vil
overveje,
om
der
som
følge
af
forslaget
om
faseopdelt
sagsbehandling
vil
være
behov
for
at
opretholde
muligheden
for
præscreening
efter
§
6
i
anvendelsesbekendtgørelsens.
DI
har
drøftet
dette
spørgsmål
med
advokatbranchen,
som
rådgiver
investorer
i
forbindelse
med
investeringsscreeningssager.
Der
er
udpræget
tilfredshed
med
muligheden
for
at
få
foretaget
en
præscreening,
hvorfor
DI
ikke
kan
støtte,
at
præscreeningen
afskaffes.
Af
udkastet
til
lovforslag
fremgår
endvidere,
at
Erhvervsministeriet
påtænker
at
gennemføre
en
evaluering
af
investeringsscreeningsloven.
DI
støtter
dette
og
indgår
meget
gerne
i
en
drøftelse
af,
hvordan
en
sådan
evaluering
kan
udformes.
Evalueringen
bør
således
have
fokus
på,
om
formålet
med
reglerne
—
beskyttelse
af
offentlig
orden
og
national
sikkerhed
—
har
stået
mål
med
de
konsekvenser,
som
reglerne
har
haft
pa
Danmarks
mulighed
for
at
tiltrække
udenlandske
investeringer
og
sikre
effektive
offentlige
indkøb.
Evalueringen
bør
således
føre
til
klare
anbefalinger
om,
hvorvidt
og
hvordan
reglerne
kan
forbedres,
så
der
sikres
den
rette
balance.
For
en
god
ordens
skyld
skal
bemærkes,
at
der
allerede
den
10.
marts
2021
i
lovbemærkningerne
punkt
2.2.
til
investeringsscreeningsloven
(den
nugældende)
fremgik,
at
”Erhvervsministeriet
finder
det
hensigtsmæssigt,
at
der
udarbejdes
en
rapport
om
erfaringerne
med
den
nye
lovgivning.
Erhvervsministeriet
vil
derfor,
hvis
lovforslaget
vedtages,
udarbejde
en
sådan
rapport
til
Folketinget”
og
”Evalueringen
vil
blive
iværksat
i
2023,
således
at
resultaterne
af
Kommissionens
evaluering
af
FDI-forordningen
vil
kunne
indgå
i
og
sammenholdes
med
den
danske
evaluering
af
loven.”.
Det
ville
efter
DI’s
opfattelse
have
været
nyttigt,
at
der
var
blevet
foretaget
denne
lovede
evaluering,
før
der
blev
fremsat
nærværende
ændringsforslag
af
investeringsscreeningsloven.
I
star
selvsagt
til
rådighed,
hvis
der
skulle
være
opklarende
spørgsmål
til
ovenstående
ler
behov
for
yderligere
bemærkninger.
Med
venlig
hilsen
Emil
Fannikke
Kiær
Direktør
rts
2023
EE
Energinet
fremsender
hermed
bemærkninger
til
høringsudkast
til
ændr
ng
af
investerings-
screeningsloven.
Lovændringen
vil
have
væsentlig
negativ
indflydelse
på
Energinets
lovfast-
satte
opgavevaretagelse
hvorfor
bemærkningerne
fremsættes
uanset,
at
Energinet
ikke
offici
elt
er
angivet
som
høringspart.
erg
net
har
stor
forståelse
for
hensynene
bag
lovforslaget
og
er
derfor
enig
i
et
øget
behov
at
beskytte
særligt
dansk
kritisk
infrastruktur.
Energinet
er
imidlertid
meget
bekymrede
for,
konsekvenserne
af
de
tiltag
som
foreslås
indført
med
lovændringen
har
en
væsent
ig
og
oportional
konsekvens
i
forhold
til,
at
ændringerne
i
væsentlig
grad
kan
sænke
eksekve
heden
i
den
grønne
omstilling
og
den
heraf
følgende
nødvend
ge
diversitet
i
ener;
ringshasi
forsyningen
i
Danmark
og
Europa.
Energinets
kerneforretning
er
som
transmissionssystemoperatør
(TSO)
Danmark
at
udvikle,
je
og
drive
kritisk
infrastruktur
indenfor
el
og
gas.
om
ed
i
Energinets
lovfastsatte
opgave
med
at
sikre
forsyningssikkerheden
og
b
drage
til
en
limaneutral
energiforsyning
ndgik
Energ
net
i
2022
ca.
1800-1900
kontrakter
med
ca.
550
nikke
leverandører.
tort
set
a
e
d
sse
kontrakter
vil,
hvis
lovændringen
bl'ver
en
realitet
med
den
gældende
ord-
yd,
dermed
bl
ve
omfattet
af
de
nye
bestemmelser,
idet
disse
som
anført
i
lovforslaget
-
vil
unne
give
mu
ighed
for
at
påvirke
etablering
af
kritisk
infrastruktur,
driften
af
krit
sk
infra-
struktur
eller
give
en
sikkerhedstruende
indsigt
i
kr'tisk
infrastruktur.
Energinet
er
som
offentlig
ordregiver
underlagt
forsyningsvirksomhedsdirektivet
og
udbuds!o-
ven.
De
heri
fastlagte
processer
med
indbyggede
tidsfrister
medfører
sig
selv
en
forholdsvis
omfattende
og
tidskrævende
proces
før
en
kontrakt
endeligt
kan
underskr
ves.
Energinet
er
allerede
i
dag
omfattet
af
den
nugældende
invester
ngsscreen'ngslov,
hvorfor
særlige
økonomiske
aftaler,
der
falder
indenfor
lovens
anvendelsesområde,
er
omfattet
af
screeningsforp
igtelsen.
De
særlige
økonom
ske
afta
er
med
leverandører
udenfor
DK,
EU
og
HØRINGSSVAR
-
FORSLAG
TIL
ÆNDRING
AF
INVESTERINGSSCREENINGSLOVEN
©
CR
INET
Myndighedsenheden
Energinet
Tonne
Kjærsvej
65
DK-7000
Fredericia
+45
70
10
22
44
info@energ
net.dk
CVR-nr.
289806
71
Dato:
29.
ma
Forfatter:
GEE/G
Til
arbejdsbrug/Re:
Dok.
18/06595
149
ion
ye
10}
u3
3
EFTA
som
er
omfattet
af
den
gældende
lov,
udgør
imidlertid
en
|
lle
del
af
Energinets
samlede
kontraktsportefølje
og
er
kan
derfor
handteres
ind
n
for
de
gældende
udbudsretlige
rammer
og
tidsfrister.
Energinet
har
som
nævnt
stor
forståelse
for
hensynet
bag
lovg
vningen,
men
opfordrer
til
at
der
laves
en
evaluering
af
den
nugældende
lovgivning
før
en
ny
og
mere
omfattende
scree-
nngsforpligte
se
indføres,
som
baseret
på
lovfors
agets
ordlyd
vi
omfatte
mere
end
90
%
af
Energinets
kontraktsporteføjle.
I
den
forbinde
se
opfordres
samtdg
t
at
erfaringer
om
s;
screen
ngsniveauet
fra
andre
EU-lande
inddrages
og
overvejes
som
alternativ
t
medføre.
en
skær-
pelse,
den
foreslåede
ændring
vi
Med
lovændringen
er
der
lagt
op
I
at
ale
leverandører
t
a
le
kontrakter,
dvs.
også
danske
og
EU/EFTA
hjemmehørende
leverandører
og
alle
kontrakter
uanset
størrelse
e
ler
indhold
som
anført
ovenfor
skal
forudgående
godkendes.
Denne
omfattende
udv
de
se
og
proces
udgør
en
væsent
ig
yder
igere
komplicering
og
væsentligt
forlængelse
af
udbudsprocessen.
Lovforslaget
lægger
så
edes
op
til,
at
ordreg
ver
ikke
må
'ndgå
kontrakter
med
vindende
tilbudsgivere,
før
tlbudsgiver
{og
dennes
eventuelle
under
everandører)
er
blevet
screenet
og
har
opnået
delse
fra
Erhvervsstyrelsen.
praksis
betyder
dette
at
den
foreslåede
screeningsproces
vil
medføre
en
konsekvent
forlæn-
gelse
af
udbudsprocessen
på
minimum
45
dage,
hvs
der
er
tale
om
ansøgning
i
fase
1
delse,
eller
i
værste
fald
m'nimum
125
dage,
hv
s
Erhvervsstyrelsen
ndleder
en
fase
2
scree-
nng
Der
er
således
tale
om
en
meget
væsentlig
tidsmæssige
forlængelse
af
udbudsprocessen.
Det
betyder
samtdg,
at
Energnet
sit
udbudsmateriale
v’
blive
nødt
til
at
kræve
en
betydel'g
længere
vedståelsesfrst
fra
alle
tilbudsgiverne
end
normalt
i.e.
helt
op
til
9
måneder
for
at
kunne
rumme
både
fase
1
og
fase
2
screeninger.
a-
En
sadan
væsentl
g
forlængelse
af
vedståelsesfristen
vil
efter
Energinets
vurdering
have
alvor-
ge
onsekvenser
for
Energinets
muligheder
for
i
det
hele
taget
at
få
leverandører
t|
at
afgive
t
bud;
grundet
den
aktuelle
globale
økonom
ske
situation
med
forsyningsvanskeligheder
for
r
varer,
meget
volat
le
priser
m.v.
har
Energ
net
været
nødsaget
t'l
at
gå
den
“modsatte
vej”
og
r
ducere
vedstaelsesfr
sten
til
tre
måneder
netop
af
hensyn
til
overhovedet
at
få
leverandører
t
atdeltage
£nerginets
udbud.
ammenholdes
dette
yderl
gere
med
det
globalt
snævre
leverandørfelt
ti
Energinets
kerne-
komponenter
og
kerneydelser
og
disse
leverandørers
mulighed
for
globalt
altid
at
kunne
finde
a
ternative
afsætn
ngsmulgheder,
herunder
ti
TSO’er
fra
andre
EU
lande,
der
ligesom
Energi-
net
arbejder
for
at
etablere
og
udbygge
infrastrukturen
til
klimaneutrale
forsyningskilder,
vi
et
nat
onalt
krav
der
medfører
en
væsentlig
forlænget
vedståelsesfrist
forventeligt
betyde
væ-
sent
g
risiko
for,
at
leverandørerne
enten
slet
ikke
ønsker
at
deltage
i
Energinets
udbud
(eller
udbud
af
offentlige
kontrakter
Danmark
i
det
hele
taget)
eller
at
Energinet
kommer
sidst
i
pro-
dukt
onslinjen
med
deraf
følgende
væsentlige
meromkostninger
og
forsinkelser.
Det
bemærkes
hertl
at
Energinet
allerede
er
udfordret
af,
at
de
øvrige
TSO‘er
`
EU
har
lagt
stort
bes
ag
på
produktionskapacteten
for
nødvendige
kernekomponenter.
En
udfordr'ng
der
v
blive
væsenti
gt
forstærket,
hvis
den
i
lovforslaget
planlagte
proces
bliver
en
resa
itet.
Energ
net
vil
dermed
r
sikere
ikke
at
kunne
indkøbe
vigtige
kernekomponenter
og
indgå
aftaler
om
kerneydelser,
hvilket
reelt
umuliggør
at
Energinet
kan
sikre
varetagelsen
af
sine
lovfast-
P3133594
/30J4Spa4Je
[1
satte
opgaver
med
at
sikre
forsyningssikkerheden
og
bidrage
til
en
klimaneutral
energiforsy
ning.
Det
politisk
fastsatte
krav
om
eksekveringshastighed
i
disse
opgaver
og
den
politisk
ud
talte
nationale
sikkerhedsmæssige
betydning
af
løsning
af
opgaverne
vil
dermed
blive
illusorisk.,
Leverandører
der,
trods
ovenstående,
vælger
at
byde,
vil
skulle
indregne
nødvendige
kapital
sering
af
den
væsentlig
øget
risiko,
der
følger
af
en
yderligere
forlængelse
af
en
op
til
9
måne
ders
vedståelsesfrist,
som
forventeligt
medfører
en
markant
forøgelse
af
tilbudspriserne.
Dette
vil
foruden
at
forringe
små
og
mellemstore
virksomheders
muligheder
for
at
deltage
og
vinde
offentlige
kontrakter,
øge
energiforbrugernes
omkostninger
til
Energinets
sikring
af
forsynngs
kerheden
og
nødvendige
omstilling
af
energisystemerne.
Energinet
forstår
fuldt
ud
behovet
for
at
have
sikkerhedsmæssig
fokus
på
fremtidige
store
og
komplicerede
energianlægsprojekter.
Men
netop
derfor
er
det
Energinets
vurdering,
at
fokus
reguleringen
speti
projekter.
Dette
kan
efter
Energinets
vurdering
gøres
proportionalt
og
balanceret,
så
regulern
t
bør
målrettes
de
anlægsprojekter
og
de
særlige
behov,
som
er
sådanne
gen
ikke
har
væsentlig
afledte
negative
konsekvenser
for
andre
dele
af
den
nationale
kritiske
infrastruktur.
Energinet
står
naturligvis
til
rådighed
for
yderligere
uddybning
af
vores
bemærkninger
til
det
fremsendte
udkast
til
lovforslag.
C
P9131158
y/30uqspqe
[1y
Høringssvar
vedrørende
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreenings-
loven
og
klagenævnsloven
Dansk
Erhverv
har
modtaget
Erhvervsstyrelsens
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsens
høring
over
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kon-
trakter
udstedt
ved
Rådets
forordning
(EU)
2022/576.
I
den
anledning
har
Dansk
Erhverv
følgende
bemærkninger:
Ændring
af
investeringsscreeningsloven
Generelle
bemærkninger
Dansk
Erhverv
støtter
princippet
om
screening
af
tredjelandes
virksomheders
bud
på
offentlige
opgaver,
hvor
disse
udgør
en
trussel
mod
national
sikkerhed
eller
offentlig
orden
i
Danmark.
Dansk
Erhverv
anerkender
således,
at
der
er
behov
for
at
værne
om
sikkerhedsinteresser
i
forbindelse
med
bl.a.
forsvarsvirksomheder,
større
infrastrukturprojekter
eller
kritisk
infrastruktur.
Imidlertid
mener
Dansk
Erhverv,
at
regeringen
med
lovforslaget
går
for
langt
og
indfører
vidtgå-
ende
og
dårligt
afgrænsede
regler
i
stedet
for
at
sikre
en
målrettet
indsats
ift.
reelle
trusler
mod
national
sikkerhed
og
offentlig
orden.
Det
er
kritisabelt,
at
et
så
vidtrækkende
lovforslag
fremsættes
forhastet,
med
for
kort
høringsfrist
og
uden
ordentlig
inddragelse
af
de
tusinder
af
virksomheder,
som
lovforslaget
vil
berøre.
Derfor
opfordrer
Dansk
Erhverv
regeringen
til
at
udskyde
lovens
planlagte
fremsættelse
i
april
og
i
stedet
invitere
branchen
til
grundig
dialog
om
bl.a.
lovforslagets
anvendelsesområde,
tilladelsesordnin-
gens
oplysnings-
og
dokumentationskrav
samt
undersøge,
hvorvidt
der
i
markedet
findes
tilstræk-
kelige
alternativer,
der
kan
leve
op
til
tilladelsesordningen.
Der
er
i
Dansk
Erhvervs
optik
reel
fare
for
at
de
foreslåede
procedurer
for
offentlige
udbud
kan
medføre
unødvendige
administrative
byrder,
hvilket
kan
betyde
alvorlige
forsinkelser
i
udbygnin-
gen
af
vedvarende
energi
i
Danmark.
Samtidig
vil
screeningsloven
betyde
danske
særregler,
som
vil
gøre
Danmark
mindre
attraktiv
for
grønne
investeringer.
Hertil
kommer
de
mange
andre
sek-
torområder
som
loven
på
sigt
også
vil
komme
til
at
gælde
for.
I
det
hele
taget
bør
det
som
princip
sikres,
at
der
ikke
dobbeltlovgives
om
forhold
der
allerede
er
omfattet
af
lovgivning
med
samme
formål.
Det,
som
allerede
er
omfattet
i
eksisterende
lovgivning
med
samme
formål
bør
specifikt
undtages
fra
den
kommende
revision
af
investeringsscreeninglo-
ven
-—
på
alle
de
sektorområder,
hvor
det
er
relevant.
DANSI
ERHVERV
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
WwWww.ganskernvery
dk
info@danskerhverv.dk
T
+45
3374
6000
DANSK
ERHVERV
Børsen
1217
København
K
29.
marts
2023
Side
24
Eksempelvis
er
det
uklart
om
teleområdet
er
undtaget
i
lyset
af
den
allerede
gældende
”Lov
om
Leverandørsikkerhed
i
den
kritiske
teleinfrastruktur”.
Det
fremgår
af
den
gældende
lovs
§
1,
stk.
2,
at
loven
ikke
finder
anvendelse
hvis
der
i
anden
lovgivning
er
fastsat
regler
om
screening
af
og
eventuelt
indgreb
over
for
udenlandske
direkte
investeringer
og
særlige
økonomiske
aftaler
af
hen-
syn
til
den
nationale
sikkerhed
eller
offentlige
orden.
Det
bør
derfor
fremgå
af
bemærkningerne
til
forslaget,
at
dette
princip
også
gælder
for
den
foreslåede
godkendelsesordning,
og
således
ikke
vil
finde
anvendelse
på
teleområdet.
I
et
bredere
perspektiv
bør
der
være
øget
fokus
på
forvridende
konkurrence
fra
tredjelande.
Dansk
Erhverv
vil
derfor
gerne
opfordre
til,
at
regeringen
-
frem
for
at
introducere
nye,
disproportionale
instrumenter
—
bruger
de
eksisterende
instrumenter
mere
aktivt
for
at
forhindre
en
skæv
spillebane
for
danske
virksomheder.
Her
tænkes
der
både
på
de
klassiske
handelsdefensive
instrumenter,
de
nye
regler
om
forvridende
statsstøtte
og
instrumentet
for
internationale
offentlige
udbud
m.fl.
Det
r
afgørende
at
danske
og
europæiske
virksomheder
ikke
udkonkurreres
på
baggrund
af
forvri-
dende
statsstøtte.
Dansk
Erhverv
støtter
formålet
med
en
faseopdeling
af
investeringsscreeningerne
-
således
at
de
administrative
byrder
kan
lettes
i
de
tilfælde,
hvor
der
ikke
er
grund
til
tro
at
der
er
sikkerheds-
mæssige
udfordringer.
Der
noteres
dog
at
tidsfristerne
for
behandlingerne
af
screeningerne
er
for
lange
til
realistisk
at
kunne
overholdes
ift.
almindelige
leverandør-,
drifts-
og
serviceaftaler
og
des-
uden
vil
forsinke
andre
typer
kontrakter
betydeligt.
Formålet
med
opdelingen
(som
beskrevet)
er
at
sikre
et
lettere
regime
for
de
tilfælde,
hvor
der
ikke
synes
at
være
problemer.
45
dage
i
det
lettere
(fase
1)
regime
er
alt
for
meget
i
forhold
til
det
meget
brede
anvendelsesområde.
Formålet
med
loven
bør
indsnævres
til
national
sikkerhed
og
offentlig
orden
ligesom
den
oprinde-
lige
EU-forordning.
Hos
Dansk
Erhverv
går
vi
ind
for,
at
et
lille
land
som
Danmark
med
en
åben
økonomi
frit
handler
med
tredjelande
og
i
det
indre
marked
—
og
byder
på
deres
offentlige
udbud
ligesom
de
kan
byde
på
vores.
Hvis
der
skal
ske
indskrænkelser
af
det
princip,
så
skal
det
være
på
et
klart
prædefineret
grundlag
og
udelukkende
i
tilfælde,
hvor
der
er
en
klar
sikkerhedsmæssig
trussel,
en
trussel
mod
den
offentlige
orden
eller
andre
forhold
der
går
der
uomgængeligt
at
gribe
ind
fra
statens
side.
Specifikke
bemærkninger
§
2.
stk.
2.
Dansk
Erhverv
er
bekymret
over
den
meget
vide
beføjelse,
der
her
tildeles
Erhvervsministeren.
Er-
hvervsministeren
kan
alene
ved
forhandling
med
sine
egne
regeringskolleger
beslutte
anvendelses-
området
for
den
reviderede
lov.
Dette
skaber
en
høj
grad
af
juridisk
usikkerhed
om
noget
så
afgø-
rende
som
anvendelsesområdet,
hvilket
kan
påvirke
investeringslysten
i
Danmark
negativt.
Så-
danne
beslutninger
bør
bero
på
en
politisk
beslutning
i
Folketinget
snarere
end
blandt
den
til
en-
hver
tid
siddende
regerings
ministre.
§
4.
stk.
10.
Definitionen
af
offentlig
kontrakt,
som
efter
reglerne
kan
underlægges
screening,
hvis
der
er
tale
om
kritisk
infrastruktur,
er
meget
bred
og
omfatter
også
leverandør-,
drifts-
og
serviceaftaler.
Det
AHJSAHYJ
ASNYG
er
ikke
alene
for
"Statslige,
regionale
og
kommunale
myndigheder,
offentligretlige
organer
og
sam-
menslutninger
af
en
eller
flere
af
disse
myndigheder
eller
et
eller
flere
af
disse
offentligretlige
orga-
ner
samt
statslige
selskaber”
men
bør
ifølge
Erhvervsministeriet
”medtage
helt
eller
delvist
stats-
ejede
virksomheder”.
Det
virker
ret
bredt
som
definition.
§
9
a.
stk.
2.
Erhvervsministeren
kan
efter
forhandling
med
sine
kolleger
i
regeringen
beslutte
et
andet
anven-
delsesområde
og
en
anden
definition
af
kritisk
infrastruktur.
Da
der
ikke
er
en
nærmere
fastlagt
definition
af
hvad
der
udgør
en
sikkerhedsrisiko,
er
her
potentielt
tale
om
et
meget
stort
antal
leve-
randør-,
service-
og
driftsaftaler
som
ville
skulle
afvente
screening
og
godkendelse
fra
Erhvervsmi-
nisteriet
før
de
kan
indgås
—
i
mindst
45
dage.
Det
virker
helt
disproportionalt
i
sammenhængen.
Anvendelsesområdet
og
fokus
for
screeningerne
bør
indskrænkes
til
det
som
man
konkret
ønsker
at
forhindre/sikre.
Beslutningen
om
sådanne
helt
principielle
afgrænsninger
bør
træffes
i
Folketin-
get.
§9cog89d.
Erhvervsministeren
kan
beslutte
at
alle
deltagere
i
et
offentligt
udbud
skal
godkendes
af
Erhvervs-
styrelsen
forud
for
udvælgelsen
af
den
som
kontrakten
indgås
med.
Det
virker
igen
disproportionalt
og
som
et
spild
af
ressourcer
for
de
virksomheder
som
ikke
bliver
tildelt
opgaven.
§14a
Tidsfristerne
for
behandlinger
i
fase
1
og
2
er
lange
ift.
det
meget
bredt
definerede
anvendelsesom-
råde
—
henholdsvis
45
0g
125
dage
fra
Erhvervsstyrelsen
har
oplyst
ansøgeren
om
at
anmeldelsen
er
fuldstændig.
Det
vil
i
praksis
sige
at
perioden
formentligt
i
en
del
tilfælde
vil
være
længere
endnu
—
hvis
der
eksempelvis
er
behov
for
supplerende
oplysninger
(og
sagen
skal
forelægges
Erhvervs
ministeren
eller
underleverandører
også
skal
screenes).
§$14b
Som
det
også
gælder
for
investeringsscreeningerne
(der
ikke
er
offentlige
udbud)
så
skal
de
oplys-
ninger,
der
gives,
revisorpåtegnes.
Det
giver
nogen
mening
ift.
til
større
fusioner
og
opkøb
af
virk-
somheder,
men
næppe
for
alle
kontrakter
i
den
kritiske
infrastruktursektor.
Der
savnes
en
klar
af-
grænsning
at
anvendelsesområdet
og
en
tydeligere
definition
af
kritiske
infrastruktur.
8§
14
b
stk.
3
Når
en
virksomhed
ansøger
om
tilladelse
skal
man
(hvis
muligt
og
ellers
senere)
opgive
kontaktop-
lysningerne
til
underleverandører
og
i
visse
tilfælde
for
underleverandører
længere
nede
i
leveran-
dørkæden.
Det
er
ikke
klart
i
hvilke
tilfælde
disse
også
skal
screenes
—
og
om
dette
vil
sætte
fristerne
i
bero
i
den
mellemliggende
periode.
Det
tolkes
således
at
den
ansøgende
virksomhed
ikke
vil
være
ansvarlig
for
screeningen
(eller
oplysninger
til
screeningen)
af
underleverandøren
udover
kontakt-
oplysninger,
men
det
er
ikke
klart
om
denne
proces
yderligere
vil
forlænge
de
allerede
ret
lange
forsinkelser.
Det
fremgår
dog
i
§14
stk.
3
at
Erhvervsstyrelsen
kan
stille
krav
om
at
underleveran-
døren
skal
godkendes
inden
denne
må
begynde
at
levere
sine
ydelser.
I
de
tilfælde
vil
der
så
anta-
geligvis
være
forsinkelser
i
leveringen
på
grund
af
den
ekstra
screening
hvis
tidsfrist
antages
at
løbe
de
samme
45-125
dage
som
det
gælder
for
de
øvrige
screeninger.
Det
virker
som
nogle
meget
lange
forsinkelser
for
de
fleste
typer
offentlige
opgaver
der
kommer
i
udbud.
DANSK
ERHVERV
Ændring
af
lov
om
Klagenævn
for
Udbud
Dansk
Erhverv
bakker
op
om
alle
relevante
tiltag,
der
skal
virke
til
at
bremse
eller
standse
Ruslands
uberettigede
aggression
over
for
Ukraine.
Det
er
i
den
forbindelse
bl.a.
afgørende,
at
der
skabes
klare
rammer
for,
hvilke
restriktioner
der
gælder,
og
at
disse
restriktioner
er
let
håndterbare
for
både
myndigheder
og
private
virksomheder.
I
forlængelse
heraf
kan
Dansk
Erhverv
tilslutte
sig
behovet
for
at
skabe
klarhed
over
Klagenævnet
for
Udbuds
kompetence
til
at
håndhæve
EU’s
økonomiske
sanktioner
over
for
tredjelande,
som
angår
offentlige
kontrakter.
Herudover
bakker
Dansk
Erhverv
op
om,
at
der
fastsættes
en
bemyndigelsesbestemmelse
i
klage-
nævnsloven
til,
at
erhvervsministeren
kan
fastsætte
regler
med
henblik
på
administration
af
EU’s
økonomiske
sanktioner
over
for
tredjelande,
som
er
udstedt
i
medfør
af
traktaten
om
Den
Europæ-
iske
Unions
Funktionsmåde
i
forhold
til
offentlige
kontrakter,
herunder
håndhævelsen
af
disse
reg-
ler.
n
forbindelse
bakker
Dansk
Erhverv
endvidere
op
om,
at
der
med
udkastet
til
ny
bekendtgø-
relse,
der
forventes
udstedt
i
forlængelse
af
den
foreslåede
§
25
c
i
klagenævnsloven,
er
lagt
til
op
til
at
udpege
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
som
national
kompetent
myndighed
for
hånd-
hævelse
af
Rådets
forordning
2202/576.
Dansk
Erhverv
kan
således
overordnet
tilslutte
sig
de
ændringer,
som
der
er
lagt
op
til
at
foretage
af
klagenævnsloven
og
udkastet
til
en
ny
bekendtgørelse,
der
forventes
udstedt
i
medfør
af
den
foreslåede
§
25
c
i
klagenævnsloven.
Særligt
for
så
vidt
angår
den
foreslåede
bekendtgørelse
bemærker
Dansk
Erhverv,
at
det
i
forhold
til
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsens
sanktionsmuligheder,
jf.
bekendtgørelsens
§
9,
dog
frem-
står
uklart,
om
der
her
også
er
hjemmel
til,
at
styrelsen
også
kan
indbringe
relevante
kontrakter,
der
allerede
var
indgået
forud
for
det
foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt.
I
den
forbindelse
anbe-
faler
Dansk
Erhverv,
at
bekendtgørelsens
sanktionsbestemmelse
gøres
så
klar
og
letanvendelig
som
muligt,
således
at
der
ikke
opstår
tvivl
om,
hvilke
sanktionsmuligheder,
som
er
tilgængelige
for
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen.
Med
venlig
hilsen
Ulrich
Bang
Underdirektør
for
klima,
energi
og
miljø
Morten
Jung
Markedschef
Lasse
Hamilton
Heidemann
EU-
og
International
Chef
A&sSAHAS
ASNA
SKI
aN
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
Staten
og
Kommunernes
Indkøbsservice
A/S
Montagehall
n
FDl-screening@erst.dk,
viosha@erst.dk,
birhan@erst.dk,
kaal@kfst.dk,
Pakkerivej
6
skms@kfst.dk
2500
Valby
Telefon
3342700
www
sk
dk
CVR
DK17472437
29.
marts
2023
Vedr.:
Høringssvar:
Forslag
til
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
mv.
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
har
den
8.
marts
2023
anmodet
SKI
om
bemærkninger
til
udkast
til
lovforslaget
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Kla-
genævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter.
SKI
vil
indledningsvist
takke
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
for
at
ind-
drage
og
give
SKI
muligheden
for
at
yde
bidrag
til
lovarbejdet.
Derudover
vil
SKI
gerne
takke
særligt
Erhvervsstyrelsen
for
den
gode
og
konstruktive
dialog
om
den
gældende
investeringsscreeningslov
og
de
deraf
medførende
screeninger.
SKI
står
naturligvis
også
til
rådighed
fremadrettet.
Vi
har
med
stor
interesse
læst
udkastene
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven,
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
ved-
e
kontrakter.
SKI
har
dog
ingen
bemærkninger
til
udkastet
til
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
eller
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter.
Nærværende
høringssvar
vil
derfor
kun
bidrage
med
bemærkninger
til
udkastet
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven.
Overordnet
har
SKI
forståelse
for
baggrunden
for
og
behovet
for
at
indføre
yderligere
regler
på
om-
rådet
til
trods
for,
at
dette
naturligt
og
forventeligt
vil
være
et
komplicerende
og
forsinkende
ele-
ment
i
relation
til
udbudsprocesser
—
ikke
kun
for
SKI,
men
for
en
lang
række
ordregivere,
som
er
og
vil
blive
omfattet
af
loven.
Med
respekt
for
netop
de
hensyn,
der
ligger
bag
den
væsentlige
forventelige
udvidelse
af
lovens
anvendelsesområde,
har
SKI
alene
enkelte
—
relativt
konkrete
—
kommentarer,
ønsker
og
forslag,
der
primært
vedrører
fortolkningsbidrag
til
lovbemærkningerne.
I
oversigtsform
vil
SKI’s
bemærkninger
til
lovforslaget
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
vedrøre
følgende
emner:
1.
Den
nye
kortere
faseopdelte
sagsbehandlingsproces
2.
Sagsbehandlingsprocessens
relation
til
udbudslovens
bestemmelser
om
indhentning
af
en-
delig
dokumentation,
tildeling
og
standstill
Ad
1.
Den
nye
kortere
faseopdelte
sagsbehandlingsproces
SKI
betragter
det
som
særde
es
pos
tivt
for
såvel
ordregivere
som
tilbudsgivere,
at
der
med
ov-
forslaget
foreslas
et
udgangspunkt
om
en
væsentlig
redukt
on
`
sagsbehandl
ngstiden
Desuden
betragter
SK
det
som
meget
positivt
at
der
foreslås
færre
op
ysnings-
og
dokumentat-
onskrav
`
forbindeise
med
en
ansøgning,
og
SKI
ser
frem
t
at
fø
ge,
hvordan
dette
vl
blive
udmø
tet
i
praksis.
Ad
2.
Sagsbehandlingsprocessens
relation
til
udbudslovens
bestemmelser
om
indhentning
af
endelig
dokumentation,
tildeling
og
standstill
Ti
trods
for
at
en
væsentlig
reduktion
i
sagsbehandlingstiden
selvfølgelig
er
påskønnet,
vil
SK
dog
alligevel
give
udtryk
for
en
bekymring
i
relat
on
til
de
praktiske
udfordringer
ved
investeri
eringsscr
ee-
ning
i
en
konkret
udbudsproces.
De
praktiske
udfordringer
re
aterer
sig
primært
til
ansøgn
ngstids-
punktet
og
sagsbehandlingstiden
ved
investeringsscreen’ng.
Som
Erhvervsstyrelsen
er
bekendt
med
arbe`der
offentlige
ordregivere
ofte
tidspressede
udbuds
processe
,
og
selvom
der
naturi
gv
s
ska
findes
t'd
heri
ti
nvester'ngsscreen
ngsprocessen
og
SKI
h
fuld
forstae
se
derfor,
vi!
det
efter
SKI's
vurdering
være
hensigtsmæssigt,
hvis
screenings-
processe
n
tilrettelægges
således,
at
den
i
videst
muligt
omfang
spiller
sammen
med
udbudspro-
cessens
forløb.
Nar
ordregiver
under
en
udbudsproces
har
modtaget
ét
eller
flere
tilbud,
følger
en
evaluering
af
disse.
Evalueringen
har
t'I
formål
at
identificere
dét
eller
de
økonomisk
mest
fordelagtige
tilbud,
som
vindere
af
udbudsprocessen.
Efter
ordregiver
har
ident
ficeret
ét
eller
flere
tilbud,
som
skal
tildeles
en
rammeaftale
(eller
kon-
trakt),
skal
ordreg'ver
'ndhente
endelig
dokumentation
fra
de
relevante
tilbudsgivere
for,
at
disse
ikke
er
omfattet
af
én
eller
flere
udelukkelsesgrunde
og
for
overholdelse
af
eventuelle
mindstekrav
til
egnethed.
Udbudsloven
bestemmer
i
relation
til
udelukkelsesgrundene,
at
ordregiver
skal
fast-
sætte
en
"passende
frist”
(typisk
min.
14
dage,
men
ofte
længere,
særligt
hvis
leverandørfeltet
er
uden
andsk)
for
tilbudsgiverne
til
at
fremsende
dokumentationen.
Det
er
i
praksis
på
dette
tids-
punkt,
hvor
ordregiver
har
‘dentificeret
de(n)
vindende
tilbudsgiver(e).
Efterfø
gende,
når
de
udvalgte
tilbudsgivere
har
fremsendt
relevant
og
tilstrækkelig
dokumentation,
kan
ordreg'ver
underrette
samtlige
tilbudsgivere
om,
hvilke
tilbudsgivere
der
tildeles
en
kontrakt,
og
hvi
ke
der
ikke
t'Ideles
en
kontrakt.
Fra
dagen
efter
den
samtidige
underretning
af
samtlige
tilbudsgivere,
løber
standstill-perioden
på
10
kalenderdage.
Ved
standstill-periodens
udløb
indgås
kontrakt.
Det
følger
af
bemærkningerne
til
lovforslagets
enkelte
bestemmelser,
til
§
1,
nr.
6
(s.
58),
at
en
an-
søgning
om
t'l
adelse
efter
den
forslaede
§
9
a,
i
de
tilfælde
hvor
en
offentlig
kontrakt
er
sendt
i
ud-
bud,
først
ska
ske
"pa
det
tidspunkt,
hvor
ordregiver
har
udpeget
aftaleparten
som
vinder
af
ud-
buddet,
men
inden
kontrakten
endeligt
indgås
mellem
aftaleparten
og
ordregiveren”.
SKI
Sy
3.
Ansøgningstidspunktet
i
forho
d
tI
forskel
en
imellem
"offentlige
kontrakter”
og
"særlige
øko-
nomiske
aftaler”
SKI
N
Ordlyden
af
bemærkningerne
til
§
1,
nr.
6
vedrørende
den
forslåede
§
9
a,
stk.
1
og
den
forslåede
§
9
b,
og
dette
sammenholdt
med
hvornår
i
en
udbudsproces,
at
en
tilbudsgiver
konkret
bliver
un-
derrettet
som
værende
vinder
af
et
udbud,
giver
SKI
den
forståelse,
at
det
er
hensigten
at
tilbudsgi-
ver
først
vil
kunne
ansøge
om
tilladelse
dgåelse
af
kontrakt,
når
denne
formelt
er
blevet
under-
rettet
af
ordregiver
som
værende
vinder
af
udbuddet,
i
forbindelse
med
indtræden
af
ordregivers
underretningspligt
-
altså
på
tidspunktet
for
den
endelige
tildeling.
Ved
at
fastsætte
ansøgningstids-
punktet
dertil,
vil
det
de
facto
betyde
en
væsentlig
forlængelse
af
standstill-perioden,
til
hvad
der
svarer
til
sagsbehandlingstiden
hos
Erhvervsstyrelsen,
og
en
væsentlig
ekstra
tidsmæssig
ud-
strækning
af
offentlige
udbudsprocesser
generelt,
Fastsættes
ansøgningstidspunktet
for
investeringsscreening
derimod
til,
hvad
der
i
en
udbudspro-
ces
svarer
til
tidspunktet
for
ordregivers
indhentning
af
endelig
dokumentation,
vil
ansøgningstids-
punktet
for
screening
være
sammenfaldende
med
den
periode,
ordregiver
efter
gældende
regler
alligevel
afventer
leverandørerne,
og
der
vil
stadig
først
ske
screening,
når
”ordregiver
har
udpeget
de(n)
vindende
tilbudsgiver(e)”.
Det
vil
tilgodese
et
væsentligt
proces-
og
effektivitetshensyn,
hvis
screeningen
og
indhentning
af
endelig
dokumentation
skete
simultant,
da
ordregiver
allerede
på
dette
tidspunkt
er
nødt
til
at
forholde
sig
til,
hvorvidt
en
påtænkt
tildelt
tilbudsgiver
i
øvrigt
skal
eller
ikke
skal
udelukkes
fra
deltagelse
i
udbuddet.
SKI
vil
på
baggrund
af
ovenstående
således
appellere
til,
at
fortolkningsbidragene
i
bemærknin-
gerne
til
den
forslåede
§
9
a,
stk.
1
angiver,
at
ansøgningstidspunktet
skal
forstås
som
det
tids-
punkt,
hvor
ordregiver
i
en
udbudsproces
indhenter
endelig
dokumentation
fra
de
tilbudsgivere,
som
ordregiver
påtænker
at
tildele
kontrakten.
SKI
vil
endvidere
appellere
til,
at
dette
fortolknings-
bidrag
udvides
til
at
også
at
omfatte
særlige
økonomiske
aftaler
efter
de
gældende
bestemmelser
i
investeringsscreeningsloven.
Forslaget
til
ændringen
af
ansøgningstidspunktets
forståelse
vil
ikke
ændre
udgangspunktet
i,
at
såfremt
en
aftalepart
har
til
hensigt
at
indgå
en
offentlig
kontrakt
vedrørende
kritisk
infrastruktur
med
en
ordregiver,
skal
denne
på
forhånd
ansøge
Erhvervsstyrelsen
om
tilladelse
til
at
indgå
kon-
trakten.
Det
er
derfor
SKIs
vurdering,
at
vores
forslag
kan
rummes
indenfor
lovforslagets
ordlyd,
og
at
forslaget
kun
vil
udgøre
en
tidsmæssige
processuel
ændring,
som
dog
vil
være
betydelig
i
forhold
til
at
sikre
den
optimale
og
mest
effektive
proces
for
ordregivere
i
Danmark.
Ad
3.
Ansøgningstidspunktet
ved
rammeaftaler
-
forskellen
imellem
”offentlige
aftaler”
og
”særlige
økonomiske
aftaler”
Det
fremgår
af
bemærkningerne
til
lovforslagets
enkelte
bestemmelser,
til
§
1,
nr.
6
(s.
58),
at
for
så
vidt
angår
rammeaftaler,
der
vedrører
kritisk
infrastruktur,
vil
den
enkelte
leverandør
skulle
an-
søge
om
tilladelse
til
indgåelse
af
selve
rammeaftalen,
efter
den
forslåede
§
9
a,
stk.
1,
0g
ikke
i
forbindelse
med
genåbningen
af
konkurrencen.
SKI
har
med
glæde
noteret
sig,
at
der
med
de
forslåede
bestemmelser
konkret
er
taget
stilling
ti
håndtering
af
screening
på
rammeaftaler,
og
at
Erhvervsstyrelsen
har
varetaget
et
vigtigt
effektivi-
tetshensyn
ved
at
fastlægge,
at
screening
kan
ske
på
rammeaftaleniveau.
Imidiertid
har
SKI
noteret
sig,
at
bemærkningerne
vedrørende
rammeaftaler
er
indsat
i
forbindelse
med
kapitel
2
a
"om
tilladelse
til
offentlige
kontrakter”,
hvilket
naturligt
skaber
den
usikkerhed,
om
lovbemærkningen
alene
er
tiltænkt
processen
ved
offentlige
kontrakter.
Med
andre
ord
skabes
usikkerhed
om,
om
der
også
kan
ske
screening
på
rammeaftaleniveau
for
"særlige
økonomiske
aftaler’.
SKI
SKI
skal
derfor
ven
igst
opfordre
Erhvervsstyrelsen
til
at
tydeliggøre
`
lovbemærkningerne,
at
be-
mærkningerne
vedrørende
screen'ng
af
rammeafta
er
f'nder
anvende
se
genere
t
'ndenfor
investe-
r'ngsscreeningslovens
anvendelsesomrade
En
sadan
tilpasning
vil
efter
SK
’s
vurdering
‘kke
kun
sikre
den
optimale
og
mest
effektive
proces
for
håndtering
af
rammeafta
er
—
bade
for
Erhvervsstyrelsen,
ordregivere
og
tilbudsgivere
—
men
vil
ogsa
sikre
en
hensigtsmæssig
ensrettet
fremgangsmade
`
anvendelsen
af
reglerne
om
investe-
ringsscreening.
---000-
Indledning
Erhvervsstyrelsens
offentliggjorte
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
medfører
meget
markante
udvidelser
af
lovens
nuværende
anvendelsesområde,
der
generelt
vil
gøre
det
vanskeligt
og
indenfor
enkelte
brancher
med
meget
korte
tilbudsvedståelser
umuligt
for
DSB
at
tildele
leverandørkontrakter.
Lovforslaget
vil
medføre,
at
mange
offentlige
kontrakter
om
kr
tisk
infrastruktur
vil
kræve
forudgående
godkendelse
hos
Erhvervsstyrelsen
uanset
aftalepart
og
uanset
om
kontrakten
medfører
nogen
form
for
kontrol.
Dette
er
en
meget
markant
udvidelse
i
forhold
til
investeringsscreeningslovens
nuværende
regler
om
“særlige
økonomiske
aftaler”,
som
alene
omfatter
et
begrænset
antal
offentlige
kontrakter,
da
det
i
dag
blandt
andet
kræves,
at
aftalen
giver
en
aftalepart
uden
for
EU/EFTA
“kontro!
eller
betydelig
indflyde
se”
over
ordregiveren.
I
praksis
vil
det
betyde,
at
DSB
skal
forlænge
alle
udbud
af
kontrakter
og
konkurrenceudsættelser
af
mindre
kontrakter
vedrørende
kritisk
infrastruktur
med
i
hvert
fald
45-170
dage.
DSB
har
aftaler
med
langt
over
1000
leverandører
og
indgik
alene
i
2022
næsten
500
kontrakter
med
leverandører.
Hertil
kommer
et
ukendt
antal
underleverandører.
Lovforslaget
vil
derfor
i
praksis
gøre
det
særdeles
vanskeligt,
og
indenfor
enke
te
brancher
med
meget
korte
tilbudsvedståelser
umuligt
at
drive
en
offent
ig
virksomhed
på
en
effektiv
måde.
Lovforslaget
vil
derfor
have
væsentlig
indflydelse
på
DSB's
drift,
såfremt
det
offentliggjorte
udkast
vedtages
i
dens
nuværende
form
og
på
sigt
også
vil
omfatte
kritisk
infrastruktur
inden
for
transportsektoren.
Lovforslaget
forventes
desuden
at
medføre
væsentige
administrative
og
økonomiske
byrder
for
både
DSB
og
DSB's
afta
eparter.
DSB’s
overordnede
anbefalinger
DSB
anerkender
lovforslagets
formå
om
at
beskytte
den
nationale
sikkerhed
og
offentlige
orden.
DSB
er
midlertid
af
den
opfattelse,
at
formålet
med
lovforslaget
skal
varetages
med
regulering,
der
er
langt
mindre
indgribende
i
Høring
vedr.
Forslag
til
Lov
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
Indkøb
&
Jura
Jura
29.
marts
2023
DSB
Telegade
2
2630
Høje-Taastrup
CVR
25
05
00
53
Mobil
24680815
hegf@dsb.dk
www.dsb.dk
Att.
Ernvervsstyrelsen
r
ordregivers
eksekvering
af
opgaver,
herunder
eksekver
ngshastigheden,
og
har
færre
administrative
og
økonomiske
konsekvenser
for
både
ordreg'vere
og
deres
aftaleparter.
DSB
opfordrer
til,
at
Erhvervsministeren
-
på
baggrund
af
en
nærmere
undersøgelse
-
begrænser
anvendelsesområdet
væsentligt
i
det
fremsatte
lovudkast
og
samtidig
indfører
en
genere
mulighed
for,
at
Erhvervsstyrelsens
screening
kan
omfatte
alle
deltagere
i
offent
ge
udbud,
og
at
screeningen
kan
foregå
parallelt
med
gennemførelsen
af
offentlige
udbu
.
Tiltagene
er
nødvend
ge
for
at
ske
ordregivers
eksekvering
af
opgaver,
herunder
eksekveringshast
gheden,
og
for
at
undga
at
virksomheder,
der
everer
til
offentlige
ordregivere,
pålægges
risikoen
for
prisudviklinger
som
følge
af,
at
den
foreslående
screeningsproces
i
lovforsaget
nødvendiggør
en
væsentlig
for
ængelse
af
tilbudsgivernes
vedståe
sesfr
ster
for
deres
tilbud
i
offentlige
kontrakter
med
deraf
følgende
negative
virkninger
for
konkurrencen
samt
økonomien
og
kvaliteten
de
udbudte
kontrakter.
Offentlige
kontrakter
vedrørende
kritisk
infrastruktur
dag
omfatter
investeringsscreen
ngsloven
nvesteringer
og
særlige
økonomiske
aftaler,
der
giver
den
udenlandske
afta
epart/den
udenlandske
investor
kontrol
e
ler
betydelig
indflydelse
over
den
danske
virksomhed
eller
enhed,
omfattet
af
investeringsscreeningsloven.
Med
lovforslaget
udvides
anvendelsesområdet
tI
at
omfatte
ale
kontrakter
uanset
kontraktens
værdi,
og
uanset
hvem
aftaleparten
er.
Eneste
kriteriu
er,
at
kontrakten
vedrører
kritisk
infrastruktur.
Kriteriet
om,
at
aftaleparten
med
aftalen
opnår
kontrol
eler
betydelig
indflydelse
over
den
offentlige
ordregiver
bortfalder
således.
Såfremt
transportsektoren
på
sigt
omfattes
af
lovforslaget,
vil
DSB
ikke
kunne
indgå
en
kontrakt,
der
vedrører
kritisk
infrastruktur,
uden
at
DSB
har
sikret
sig,
at
Erhvervsstyrelsen
har
godkendt
afta
eparten.
I
2022
indgik
DSB
472
leverandørkontrakter
med
303
forskellige
aftaleparter.
Tallene
er
ekskl.
koncerninterne
aftaler.
DSB
har
endnu
ikke
foretaget
en
vurdering
af,
hvor
mange
af
kontrakterne,
der
vedrører
kritisk
infrastruktur,
og
som
fremadrettet
vil
være
omfattet
af
det
udvidede
anvende
sesområde,
såfremt
kontrakterne
skal
fornyes,
og
transportsektoren
omfattes
af
lovforslaget.
På
grund
af
de
meget
store
konsekvenser
for
ordregivere
og
deres
afta
eparter
ved
at
lade
loven
gælde
for
”alle
offentlige
kontrakter,
der
vedrører
kritisk
infrastruktur”
og
usikkerheden
ved
først
at
afgrænse
anvendelsesområdet
ved
enere
bekendtgørelse,
opfordrer
DSB
Erhvervsministeren
t|
at
afgrænse
anvendelsesområdet
allerede
i
lovudkastet.
DSB
finder
det
særde
es
relevant
at
afgrænse
anvendelsesområdet
for
så
vidt
angår
kontraktværdi,
aftaleparter
samt
hvornår
en
offentlig
kontrakt
“vedrører”
kritisk
infrastruktur,
se
mere
nedenfor.
Derudover
er
det
oplagt
at
afgrænse
anvendelsesområdet,
således
at
lovudkastet
ikke
omfatter
fx
offentlige
kontrakter
i
form
af
koncerninterne
aftaler
og
aftaler
mellem
ordregivende
myndigheder.
Kritisk
infrastruktur
Det
fremgår
af
lovforslaget,
at
der
udelukkende
ska!
lægges
vægt
på,
om
aftalen
vedrører
kritisk
infrastruktur.
I
lovforslaget
nævnes,
at
offentlige
kontrakter
vi
vedrøre
kritisk
infrastruktur,
hvis
kontrakterne
giver
mulighed
for
at
påvirke
etableringen
eller
driften
af
kritisk
infrastruktur
eller
giver
en
sikkerhedstruede
indsigt
i
den
kritiske
infrastruktur,
DSB
opfordrer
Erhvervsministeren
til
først
og
fremmest
at
indføre
et
væsentlighedskriterium,
således
at
det
alene
vil
være
kontrakter,
der
giver
mulighed
for
at
påvirke
etableringen
eller
driften
af
kritisk
infrastruktur
i
et
ikke
ubetydeligt
eller
i
et
væsentligt
omfang.
DSB
opfordrer
desuden
Erhvervsministeren
til
at
indføre
andre
kvalifikationskrav
og
at
eksemplificere,
hvad
der
skal
forstås
ved
“sikkerhedstruede
indsigt”
inden
for
de
sektorer
og
områder
som
omfattes
af
lovforslaget
for
at
undgå
unødvendige
ansøgninger
og
administrative
byrder
og
omkostninger
for
alle
aftaleparter.
Og
ikke
mindst
for
at
undgå
unødvendig
påvirkning
af
ordregivers
eksekvering
af
opgaver,
herunder
eksekveringshastigheden.
Aftaleparter
Den
foreslåede
ordning
indebærer
en
markant
udvidelse
af
kravet
om
forhåndstilladelse,
da
det
ikke
længere
er
et
krav,
at
aftaleparten
er
en
aktør
kontrolleret
uden
for
EU/EFTA.
Den
foreslåede
ordning
vil
således
omfatte
alle
aftaleparter,
herunder
også
virksomheder
fra
EU
og
rent
danske
selskaber,
og
både
fysiske
og
juridiske
personer.
Derudover
omfattes
aftaleparternes
underleverandører
også
af
lovforslaget.
DSB
opfordrer
til,
at
Erhvervsministeren
undersøger
-
henset
til
formålet
med
det
offentliggjorte
udkast
-
mulighederne
for
at
begrænse
kravet
om
forhåndstilladelse
til
aftaleparter,
der
er
kontrolleret
uden
for
EU/EFTA,
og/eller
aftaleparter,
der
anvender
underleverandører,
der
er
kontrolleret
uden
for
EU/EFTA.
Underleverandgører
Lovforslaget
indebærer
også,
at
screeningen
omfatter
underleverandører,
som
aftaleparten
har
til
hensigt
at
benytte
sig
af
ved
opfyldelsen
af
kontrakten.
I
tilfælde
af,
at
Erhvervsstyrelsen
indleder
en
fase
2
screening
kan
Erhvervsstyrelsen
også
kræve
oplysninger
for
underleverandører
længere
nede
i
kæden.
Hvis
underleverandører
ikke
kendes
på
ansøgningstidspunktet,
kan
Erhvervsstyrelsen
stille
krav
om,
at
underleverandører,
der
er
tilføjet
efter,
at
adelsen
er
udstedt,
skal
godkendes
af
Erhvervsstyrelsen
inden
underleverandøren
må
påbegynde
at
levere
sine
ydelser.
I
lovforslaget
er
Side
J/b6
angivet,
at
Erhvervsstyreisen
ikke
forventer
at
stille
krav
om
godkendelse
af
alle
nye
under
everandører,
der
tilføjes
efter,
at
tilladelsen
er
udstedt,
men
alene
kræve
godkende
se
af
underleverandører
på
væsentlige
del
everancer
m.v
Forslaget
indebærer,
at
samme
kontrakt
kan
ris
kere
at
skulle
igennem
hos
Erhvervsstyre
sen
af
flere
omgange,
hvs
både
den
direkte
aftalepart
og
underleverandører
samt
skift
af
d
sse
skal
godkendes
af
Erhvervsstyrelsen.
Det
har
betydning
både
for
varigheden
af
det
konkrete
udbud,
men
rækker
også
angt
ind
i
kontraktforholdet.
Aftaleparternes
afventnng
af
efterfølgende
godkendelse
af
underleverandører
fra
Erhvervsstyrelsen
kan
så
edes
påvirke
opfyldelsen
af
kontrakten,
herunder
t'dsp
anen
for
eksekver'ng
af
kontrakten.
DSB
opfordrer
Erhvervsmnsteren
t
`
lovudkastet
nærmere
at
afgrænse
hvilke
underleverandører,
der
omfattes
af
screeningen.
Screeningsprocessen
I
lovudkastet
foreslås
en
2-delt
screen'ngsproces,
hvor
fristen
for
Erhvervsstyre
sens
behandling
af
sager
i
fase
1
fastsættes
ti
45
dage
og
for
fase
2
ti
125
dage.
Fristen
i
fase
1
regnes
fra
Erhvervsstyrelsens
meddelelse
til
nsøger
om,
at
ansøgn'ngen
er
fu
dstændig
og
frsten
i
fase
2
regnes
fra
Erhvervsstyrelsens
medde
else
om,
at
supp
erende
op
ysninger
er
fuldstændige.
Dvs.
alene
sagsbehandlingen
hos
Erhvervsstyrelsen
kan
tage
op
t
170
dage
og
mere,
da
fristerne
først
regnes
fra,
at
Erhvervsstyrelsen
har
alle
nødvendige/supplerende
oplysninger.
Det
er
ifølge
lovforslaget
et
krav,
at
godkendelsen
skal
foreigge
inden
kontraktunderskrivelsen.
Ansøgningen
om
godkendelsen
vil
dog
som
udgangspunkt
først
kunne
ske,
når
der
er
udpeget
en
konkret
afta
epart
for
den
pågældende
afta
e.
Erhvervsstyrelsen
opfordrer
ti
,
at
ordregivere
t
Irettelægger
t
dsfristerne
således,
at
der
kan
afsættes
tid
ti
opnåe
se
af
en
t
lade
se.
DSB
bemærker,
at
Erhvervsstyrelsens
frister
vi
forlænge
indkøbs-
og
udbudsprocesserne
markant.
Hert'l
kommer,
at
den
endel'ge
tidshorisont
er
uklar.
Ordregivere
vil
tilrettelægge
i
hvert
fald
udbudsprocesserne
ud
fra
et
worst
case
scenario,
da
tilbudsgiver
og
dennes
under
everandører
jo
netop
ikke
kendes
fra
start.
DSB
har
endnu
ikke
forholdt
sig
t1,
hv
Iken
for
ængelse,
der
skal
indbygges
indkøb-
og
udbudsprocesserne,
men
ca.
6
måneder
er
ikke
urealistisk
-
og
tager
ikke
engang
højde
for,
at
screeningsprocessen
kan
ris
kere
at
skulle
foretages
af
f
ere
omgange,
fx
hvis
underleverandører
skal
godkendes
efterfølgende
eller
øbende.
Dette
skaber
i
sig
selv
vanske
igheder
for
DSB’s
eksekveringshastighed
i
forho
d
til
at
kunne
løse
sine
opgaver.
Derudover
indebærer
lovforslaget,
at
forberede
sen
af
ndkøb
og
udbud
også
skal
fremskyndes
i
samme
udstrækning,
dvs.
at
tilbuds-
og
udbudsmaterialet
skal
afspejle
en
virkelighed,
som
ligger
væsentl'gt
længere
ude
fremtiden,
end
det
allerede
er
tilfældet
i
dag.
Tidsperspekt'vet
`
den
foreslåede
proces
vi
derfor
medføre
en
ringere
kvalitet
af
udbudsmaterialet
og
et
større
behov
for
ændringer
undervejs,
som
igen
medfører
en
større
udbudsretlig
risiko
for
ordregiver,
og
i
sidste
ende
en
større
risiko
for
aflyste
udbud
og/eller
kontrakter,
der
er
mindre
optimale,
grundet
det
lange
tidsperspektiv.
Dette
vl
også
medføre
større
udgifter
og
ulemper
for
tilbudsgiverne
på
den
anden
side
af
bordet,
da
tilbudsgiverne
skal
allokere
medarbejdere
til
en
både
længere
og
mere
kompliceret
proces.
DSB
bemærker
dog,
at
den
helt
store
udfordring
ligger
i,
at
det
vI
være
nødvendigt
at
forlænge
tilbudsgivernes
vedståelsesfrist
med
den
forventede
varighed
af
screeningsprocessen.
Dette
vil
medføre
store
udgifter
for
tilbudsgiverne,
der
nu
vil
skulle
vedstå
(og
dermed
prissikre)
deres
tilbud
i
en
meget
længere
periode
end
i
dag,
hvilket
DSB
vurderer
slet
ikke
er
realistisk
inden
for
en
række
brancher
(også
selvom
indeksering
af
tilbudspriserne
tillades).
Eksempelvis
kæmper
DSB
allerede
i
dag
med
at
få
tilbudsgivere
inden
for
bygge-
og
anlæg
til
at
acceptere
vedståelsesfrister
på
få
måneder.
Dette
vil
givetvis
resultere
i,
at
en
del
tilbudsgiverne
vil
afstå
fra
at
byde
på
offentlige
opgaver.
For
de
tilbudsgivere,
der
vælger
stadig
at
byde,
vil
det
være
naturligt
at
overvælte
en
del
af
risikoen
på
ordregiver.
Det
er
meget
vanskeligt
at
se,
at
den
af
Erhvervsstyreisen
foreslåede
ordning
ikke
vil
medføre
både
mindre
konkurrence
og
ringere
løsninger
udover
de
direkte
administrative
og
økonomiske
konsekvenser
for
både
ordregivere
og
tilbudsgivere.
DSB
anbefaler
derfor,
at
screeningsprocessen
kan
foregå
parallelt
med
udbudsprocesserne
og
ikke
skal
afvente,
at
der
er
fundet
en
vinder
af
udbuddet.
Screening
af
alle
deltagere
i
et
udbud
Lovforslaget
indeholder
i
lovslagets
§
9
c
en
mulighed
for,
at
erhvervsministeren
efter
anmodning
fra
den
relevante
ressortmyndighed
kan
bestemme,
at
alle
deltagere
ved
et
udbud
af
en
offentlig
kontrakt
skal
ansøge
om
tilladelse
til
at
indgå
kontrakten
forudsat
at
der
foreligger
tvingende
samfundsmæssige
hensyn.
Lovforslaget
synes
at
bygge
på
en
forudsætning
om,
at
de
store
projekter
og
programmer,
der
gennemføres
inden
for
de
berørte
sektorer
i
Danmark
gennemføres
ved
et
enkelt
udbud.
Dette
er
imidlertid
langt
fra
tilfældet.
Eksempelvis
kan
det
nævnes,
at
Programmet
“Fremtidens
S-bane”,
som
DSB
er
i
gang
med
at
gennemføre,
forudsætter
flere
store
udbudspakker,
hvor
hver
udbudspakke
kan
bestå
af
udbud
af
adskillige
kontrakter,
der
skal
udbydes
fortløbende
over
en
årrække.
Muligheden
for
screening
af
alle
deltagere
sideløbende
med
at
udbuddene
gennemføres
bør
derfor
som
minimum
udstrækkes
til
også
at
gælde
sådanne
projekter.
Det
er
vanskeligt
at
se,
at
sådanne
projekter
kan
gennemføres,
hvis
ikke
parallel
screening
af
deltagere
for
alle
udbud
i
sådanne
projekter
som
minimum
bliver
en
mulighed.
Side
5/6
Aftaler,
der
er
nødvendige
for
at
opretholde
driften
af
den
kritiske
infrastruktur
Det
fremgar
ikke
af
ovforslaget
eller
af
bemærkninger
e
hert
|,
om
ordregiver
kan
indgå
offentlige
kontrakter,
der
er
nødvendige
for
at
opretholde
driften
af
den
kritiske
infrastruktur,
uden
at
afta
eparten
på
forhånd
er
godkendt
af
Erhvervsstyrelsen.
Ordregiver
kan
have
behov
for
at
ndgå
kontrakter
her-og-
u
for
at
sikre
driften
af
den
kritiske
nfrastruktur
uden
at
skulle
afvente
Erhvervsstyrelsens
godkende
ser
af
afta
eparter.
Et
eksempel
herpå
er
tiltag
som
indførese
af
transportøransvar
for
at
begrænse
tilstrømning
af
mm
granter,
hvor
DSB
har
behov
for
i
dgå
kontrakter
her-og-nu.
Det
kan
også
være
en
aftalepart,
der
går
konkurs
el
er
væsentligt
mis
igholder
en
kontrakt
om
kritisk
'nfrastruktur,
og
hvor
en
ny
afta
epart
her
og
nu
er
påkrævet
for
at
opretholde
dr
ften
af
den
krit
ske
infrastruktur.
Derudover
er
der
en
række
togde
e
og
komponenter,
der
a
ene
kan
leveres
af
bestemte
leverandører
af
tekniske
og
sikkerhedsmæssge
årsager,
og
som
også
er
nødvendige
for
at
opretholde
driften
af
krit
sk
nfrastruktur
Såfremt
disse
afta
eparter
ikke
kan
godkendes
af
Erhvervsstyrelsen,
ha
DSB
vanske
igt
ved
at
se,
at
DSB
kan
opretholde
driften
af
den
kr
tiske
infrastruktur.
DSB
opfordrer
derfor
Erhvervsministeren
til
også
her
at
begrænse
lovforslagets
anvendelsesområde
og
s
kre,
at
ordreg
verne
fortsat
kan
opret
o
de
driften
af
Bagatelgrænse
Som
ovforslaget
uanset
kontraktv
infrastruktur
godk
kontrakt
til
få
tus
Erhvervsstyrelsen.
krit
ske
infrastrukt
DSB
opfordrer
t
bagate
grænse
svarende
til
tærsk
ord
egivere
er
un
er
udformet,
ska
a
e
aftaeparter
og
underleverandører
ærdien
af
de
offentlige
kontrakter
vedrørende
krtsk
ndes
af
Erhvervsstyrelsen.
DSB
kan
derfor
ikke
indgå
en
nde
kroner,
uden
at
afta
eparten
på
forhand
er
godkendt
af
Dette
vi
i
høj
grad
vanske
iggøre
en
effekt
v
dr
ft
af
den
ur.
at
Erhvervsm
nisteren
som
mnimum
ndf
de
offent
ge
kontrakters
ko
traktværdi,
eks
elværdierne
i
det
udbudsret
ge
rege
sæt,
som
de
f
erlagt.
l,
Heike
M'
I'ng
Thyssen/
Underd
rektør,
Chef
for
Jura
enf
JURNSUOAJYD
/U
194
U
H
ÞbI4s10
SIA
du
US
=
11Ø
29.
marts
2023
Høringssvar
vedr.
udkast
til
lov
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
af
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
Dette
høringssvar
er
udarbejdet
i
samarbejde
med
Danske
Advokaters
fagudvalg
for
konkurrenceret
og
fagudvalg
for
selskabs-
og
finansieringsret.
Overordnede
bemærkninger
Danske
Advokater
har
naturligvis
forståelse
for,
at
der
under
den
nuværende
sikkerhedspolitiske
situation
kan
være
et
behov
for
at
styrke
kontrollen
med
den
danske
infrastruktur.
Danske
Advokater
er
dog
samtidig
af
den
opfattelse,
at
lovforslaget
på
flere
punkter
er
mere
vidtrækkende,
end
hvad
de
bagvedliggende
formål
tilsiger.
Lovforslaget
bør
efter
Danske
Advokaters
opfattelse
i
flere
henseender
justeres
eller
præciseres
med
henblik
på
dels
at
undgå
et
stort
antal
overflødige
ansøgninger,
dels
at
forbedre
retssikkerheden
for
de
(mange)
aktører,
såvel
offentlige
som
private,
der
kan
blive
omfattet
eller
berørt
af
reglerne
om
screening
på
baggrund
af
det
foreliggende
lovforslag.
De
danske
advokatvirksomheder,
der
bistår
klienter
med
håndtering
af
FDI-relaterede
forhold,
oplever
således,
at
der
allerede
med
den
eksisterende
lovgivning
er
en
høj
grad
af
usikkerhed
forbundet
med
lovens
nærmere
anvendelsesområde.
Danske
Advokater
vurderer,
at
denne
usikkerhed
ikke
imødekommes
på
tilstrækkelig
vis
af
det
foreliggende
lovforslag,
og
at
den
tværtimod
kun
udvides
til
at
ramme
yderligere
aktører,
herunder
særligt
ordregivere
og
deltagere
i
offentlige
udbud
af
kontrakter
om
kritisk
infrastruktur.
Erhvervsstyrelsen
Langelinie
Allé
17
2100
København
Ø
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
Carl
Jacobsens
Vej
35
2500
København
Sendt
pr.
e-mail
til
FDI-screening@erst.dk,
viosha@erst.dk,
birhan
erst.dk,
kaal@kfst.dk
og
skms@kfst.dk
Vesterbrogade
32
1620
Kobenhavn
V
Telefon
33
43
70
00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr.
D-2023-012259
ADVOKATER
DANSKE
Danske
Advokaters
vil
særligt
fremhæve
følgende
tre
bemærkninger:
1.
Danske
Advokater
foreslår,
at
der
sikres
mere
klarhed
i
forhold
til,
hvornår
en
kontrakt
nærmere
”vedrører
kritisk
infrastruktur”
og
således
er
underlagt
et
krav
om
forudgaende
tilladelse.
Dette
kan
være
ved
en
nærmere
fastlæggelse
af
retningslinjer
eller
kriterier
i
forhold
til
vurderingen,
ved
at
Erhvervsstyrelsen
publicerer
(eventuelt
i
anonymiseret
form)
sine
afgørelser
i
relation
til
ansøgninger
og/eller
ved
en
(udvidet)
mulighed
for
præ-screening
af
offentlige
kontrakter.
Allerede
i
den
eksisterende
lovgivning
er
det
for
mange
kontrakter
inden
for
de
berørte
sektorer
særdeles
vanskeligt
at
udelukke,
at
kontrakten
"vedrører
kritisk
infrastruktur”,
og
Danske
Advokater
forudser,
at
udvidelsen
af
anvendelsesområdet
som
foreslået
í
lovforslaget
vil
føre
til
et
unødigt
stort
antal
ansøgninger
om
tilladelse
og
dermed
unødigt
ressourceforbrug
hos
såvel
Erhvervsstyrelsen,
private
virksomheder,
offentlige
ordregivere
og
deltagere
i
offentlige
udbudsprocedurer.
Danske
Advokater
vurderer,
at
der
er
behov
for
nærmere
klarhed
i
forhold
til
udstrækningen
af
forpligtelsen
til
at
afvente
Erhvervsstyrelsens
godkendelse,
forinden
der
kan
indgås
”endelig
offentlig
kontrakt”.
Det
ses
ikke
med
lovforslaget
at
være
nærmere
defineret,
hvornår
en
offentlig
kontrakt
er
endelig”,
herunder
om
der
i
et
eller
andet
omfang
kan
indgås
betingede
kontrakter.
Det
er
desuden
uklart,
om
der
er
tale
om
en
fuldstændig
standstill-
forpligtelse,
der
afskærer
enhver
indledende
dialog
mv.
med
den
vindende
tilbudsgiver
om
kontrakten,
eller
om
der
vil
være
mulighed
for
at
iværksætte
visse
forberedelseshandlinger
i
relation
til
kontrakten,
så
længe
aftaleparten
ikke
får
relevant
indflydelse
på
den
kritiske
infrastruktur,
forinden
Erhvervsstyrelsens
godkendelse
foreligger.
I
forhold
til
det
foreslåede
sagsbehandlingsregime
foreslås
ordningen
tilpasset,
så
den
i
højere
grad
ligner
den
ordningen,
der
kendes
(og
er
velafprøvet)
inden
for
fusionskontrolområdet.
Den
nuværende
foreslåede
ordning
med
faseopdelt
sagsbehandling
mangler
gennemsigtighed
over
reelle
sagsbehandlingstider
for
behandling
af
ansøgninger/anmeldelser
ved
Erhvervsstyrelsen
og
mangler
konsekvenser
for
styrelsens
manglende
overholdelse
af
frister.
Danske
Advokater
foreslår,
at
det
ligesom
inden
for
fusionsområdet
bør
føre
til
en
automatisk
tilladelse
eller
godkendelse,
hvis
Erhvervsstyrelsen
ikke
inden
for
fase
1
(45
kalenderdage)
har
meddelt,
at
der
er
grundlag
for
at
indlede
fase
2.
Hvis
fase
2
indledes,
bør
fristen
(125
kalenderdage)
regnes
fra
meddelelsen
af
indledning
af
fase
2.
Endvidere
bør
der
fastsættes
klare
regler
for
fristforlængelser
ií
tilfælde
af
tilsagn,
f.eks.
tilsvarende
konkurrencelovens
regler.
Generelle
bemærkninger
Anvendelsesområdet
for
nyt
kapitel
2
a
om
screening
af
det
offentliges
aftaleparter
Lovforslagets
§
1,
nr.
6,
indebærer,
at
der
i
investeringsscreeningsloven
indsættes
et
nyt
kapitel
2
a,
som
stiller
krav
om
forudgående
tilladelse
for
enhver
aftalepart,
der
har
til
hensigt
at
indgå
en
offentlig
kontrakt
vedrørende
kritisk
infrastruktur
med
en
ordregiver.
Som
lovforslaget
foreligger,
vil
ordningen
(på
sigt)
komme
til
potentielt
at
omfatte
et
meget
bredt
spektrum
af
kontrakter,
der
indgås
af
det
offentlige.
Der
er
således
tale
om
en
meget
markant
udvidelse
set
i
forhold
til
de
eksisterende
regler,
der
kan
give
anledning
til
store
praktiske
udfordringer
for
offentlige
ordregiveres
tilrettelæggelse
og
gennemførelse
af
indkøbs-
og
udbudsprocedurer
(inden
for
de
relevante
sektorer).
“Vedrørende
kritisk
infrastruktur"
Lovforslaget
indeholder
ikke
nogen
nærmere
afgrænsning
af,
hvilke
kontrakter
der
vil
være
omfattet
af
ordningen.
Dette
ses
i
henhold
til
lovbemærkningerne
også
at
være
tiltænkt,
idet
der
dog
er
indeholdt
en
bemyndigelsesbestemmelse
til
at
undtage
visse
kontrakter
mv.
Fra
lovens
eventuelle
ikrafttrædelse
vil
enhver
kontrakt
uanset
art
og
omfang
imidlertid
være
omfattet,
alene
forudsat
at
kontrakten
"vedrører
kritisk
infrastruktur”.
Det
gælder
dermed
også
for
kontrakter
under
tærskelværdierne
for
udbud.
Det
følger
af
bemærkningerne
til
lovforslagets
§
1,
nr.
6,
at
en
kontrakt
vil
”vedrøre”
kritisk
infrastruktur,
hvis
"kontrakten
giver
mulighed
for
at
påvirke
etableringen
eller
driften
af
kritisk
infrastruktur
eller
give
en
sikkerhedstruende
indsigt
i
den
kritiske
infrastruktur”.
Lovforslaget
indebærer
ikke
nogen
ændring
i
definitionen
af
kritisk
infrastruktur,
der
dermed
fortsat
vil
følge
af
Anvendelsesbekendtgørelsen
(bekendtgørelse
nr.
1491
af
25.
juni
2021).
Infrastruktur
vurderes
ifølge
Anvendelsesbekendtgørelsens
§
11
at
være
kritisk,
hvis
den
er
nødvendig
for
at
opretholde
eller
genoprette
samfundsvigtige
funktioner
inden
for
11
nærmere
definerede
sektorer.
Mange,
formentlig
langt
størstedelen,
af
"ordregivere"
omfattet
af
den
foreslåede
ordning
i
kapitel
2
a
vil
have
aktiviteter
inden
for
kritisk
infrastruktur,
jf.
Anvendelsesbekendtgørelsens
§
11,
stk.
3.
De
danske
advokatvirksomheder,
der
bistår
klienter
med
FDI-relaterede
forhold,
oplever,
at
der
allerede
i
dag
er
en
betydelig
uklarhed
i
forhold
til
lovens
anvendelsesområde,
herunder
hvornår
der
foreligger
kritisk
infrastruktur
omfattet
af
reguleringen.
Dette
beror
på
den
særdeles
brede
og
vage
definition
af
begrebet,
på
den
sparsomme
vejledning
herom
i
Anvendelsesbekendtgørelsen
og
på
den
omstændighed,
at
Erhvervsstyrelsen
ikke
offentliggør
sine
afgørelser
i
medfør
af
loven.
Den
manglende
klarhed
omkring
anvendelsesområdet
udgør
efter
Danske
Advokaters
opfattelse
et
betydeligt
retssikkerhedsmæssigt
problem,
som
med
lovforslaget
alene
vil
blive
udvidet
til
i
langt
større
udstrækning
også
at
gælde
for
såvel
offentlige
ordregivere
som
de
virksomheder,
der
deltager
i
de
offentlige
udbud,
og
som
kan
føre
til
væsentlige
udfordringer
i
forhold
til
den
praktiske
gennemførelse
af
offentlige
udbud,
jf.
nedenfor.
Under
de
eksisterende
regler
falder
mange
udbudskontrakter
uden
for
reguleringen,
allerede
fordi
der
ikke
er
tale
om
en
”særlig
økonomisk
aftale”.
Selv
hvor
regelsættet
kan
være
relevant,
aktualiseres
screeningsforpligtelsen
i
praksis
sjældent,
fordi
den
vindende
tilbudsgiver
som
oftest
er
fra
EU/EFTA.
Med
de
foreslåede
ændringer
vil
det
eneste
kriterie
i
forhold
til
offentlige
kontrakter
fremover
imidlertid
som
anført
være,
om
kontrakten
vedrører
kritisk
infrastruktur.
Det
øger
i
betydelig
grad
det
allerede
bestående
behov
for
klarhed
omkring,
hvornår
en
kontrakt
vedrører
kritisk
infrastruktur.
Det
vil
uden
nærmere
retningslinjer
eller
praksis
herom
være
en
særdeles
vanskelig
opgave
at
vurdere,
hvor
meget
der
skal
til,
for
at
en
given
kontrakt
giver
mulighed
for
at
påvirke
etableringen
eller
driften
af
kritisk
infrastruktur
eller
i
øvrigt
giver
en
sikkerhedstruende
indsigt
heri.
Selv
i
forhold
til
kontrakter,
som
ikke
umiddelbart
vil
være
forbundet
med
de
sikkerhedskompromitterende
risici,
som
reglerne
skal
værne
imod,
vil
det
kunne
være
vanskeligt
helt
at
udelukke,
at
kontrakten
desuagtet
kan
være
omfattet
af
kravet
om
screening.
Som
et
eksempel
på
vanskeligheden
ved
vurderingen
kan
nævnes,
at
regionernes
udbud
som
regel
vil
vedrøre
en
af
de
funktioner,
der
i
Anvendelsesbekendtgørelsens
§
11,
stk.
3,
nr.
5,
er
defineret
som
kritiske
samfundsfunktioner.
Det
vil
kunne
være
særdeles
vanskeligt
i
forhold
til
den
enkelte
kontrakt
at
vurdere,
om
leverandøren
under
den
pågældende
kontrakt
får
en
sådan
grad
af
indflydelse
på
eller
en
sådan
kritisk
indsigt
i
relation
til
disse
funktioner,
som
indebærer,
at
kontrakten
som
sådan
vedrører
kritisk
infrastruktur”.
I
den
forbindelse
bemærkes,
at
selv
om
sundhedssektoren
ikke
fra
lovens
ikrafttrædelse
vil
være
omfattet,
så
forventes
den
på
sigt
at
blive
omfattet.
I
og
med
at
en
manglende
forhåndstilladelse
kan
have
vidtgående
konsekvenser
for
den
pågældende
kontrakt,
vil
det
som
rådgiver
i
mange
tilfælde
være
nødvendigt
ud
fra
et
forsigtighedsprincip
at
anbefale
en
klient
at
ansøge
om
(eller
stille
krav
om)
forudgående
tilladelse
til
at
indgå
en
kontrakt,
hvis
der
er
blot
rimelig
tvivl
om,
hvorvidt
den
pågældende
kontrakt
kan
være
omfattet.
Som
konkrete
forslag
til
at
bidrage
til
mere
klarhed
om,
hvornår
en
kontrakt
vedrører
kritisk
infrastruktur,
kan
Danske
Advokater
foreslå
følgende:
-
Der
bør
allerede
med
lovforslaget
eller
ved
en
samtidig
ændring
af
Anvendelsesbekendtgørelsen
fastlægges
nærmere
retningslinjer
for
vurderingen
af,
hvornår
kontrakten
vedrører
kritisk
infrastruktur,
herunder
i
lyset
af
kontraktens
art
og
omfang
(værdi)
samt
graden
af
påvirkning
af
kritisk
infrastruktur.
-
Hvis
ikke
sådanne
nærmere
retningslinjer
sikres
i
forbindelse
med
lovens
ikrafttrædelse,
bør
de
i
stedet
tænkes
ind
i
forhold
til
den
bekendtgørelse,
der
forventes
at
foreligge
i
løbet
af
år
2023
vedrørende
bl.a.
den
nærmere
afgrænsning
af
anvendelsesområdet
for
de
øvrige
sektorer
(end
energisektoren).
-
Erhvervsstyrelsen
bør
om
nødvendigt
i
anonymiseret
form
-
offentliggøre
sine
afgørelser
vedrørende
screeninger
i
medfør
af
loven.
Dette
med
henblik
på
at
sikre,
at
der
opnås
mere
klarhed
omkring
de
parametre,
som
Erhvervsstyrelsen
inddrager
i
forbindelse
med
sine
vurderinger
af
screeninger,
herunder
(men
ikke
udelukkende)
i
forhold
til
om
kontrakten
vedrører
kritisk
infrastruktur.
-
Der
bør
fremadrettet
være
(bedre)
mulighed
for,
at
ordregiver
kan
anmode
Erhvervsstyrelsen
om
en
præ-screening
af
selve
kontrakten,
jf.
det
særskilte
punkt
herom
nedenfor.
-
Erhvervsstyrelsen
kunne
f.eks.
overveje
en
negativ
afgrænsning
ved
at
opliste
undtagne
kontrakter
inden
for
bestemte
CPV-koder.
Når
offentlige
ordregivere
afholder
udbud,
er
de
forpligtede
til
at
angive
en
CPV-kode
for
indkøbet.
Således
kunne
det
f.eks.
angives
direkte,
at
kontrakter
omfattet
af
CPV-kode
90900000
om
rengørings-
og
sanitetstjenester
og
alle
underliggende
CPV-koder
ikke
opfylder
kriteriet
om,
at
kontrakten
er
“vedrørende
kritisk
infrastruktur".
Tilsvarende
kunne
andre
CPV-koder
undtages
ved,
at
det
angives
direkte
i
f.eks.
en
bekendtgørelse,
at
de
ikke
opfylder
kriteriet
om
at
være
"vedrørende
kritisk
infrastruktur".
En
anden
mulighed
er,
at
Erhvervsstyrelsen
laver
en
positiv
afgræsning
af
CPV-koder,
som
altid
vil
anses
for
at
være
"vedrørende
kritisk
infrastruktur".
-
Der
kunne
ogsä
laves
en
"negativliste”
over
konkrete
kontrakter/leverancer,
som
aldrig
vil
kunne
anses
for
at
give
"mulighed
for
at
påvirke
etableringen
eller
driften
af
kritisk
infrastruktur
eller
give
en
sikkerhedstruende
indsigt
i
den
kritiske
infrastruktur".
Det
kunne
f.eks.
omfatte
standardsoftware,
aftaler
i
overensstemmelse
med
nærmere
oplistede
standardaftaler
mv.
Denne
mulighed
kan
evt.
kombineres
med
at
Erhvervsstyrelsen
anvender
adgangen
efter
Anvendelsesbekendtgørelsens
$§
15,
stk.
1,
til
at
undtage
standardaftaler,
og
at
denne
mulighed
udvides
således,
at
også
bestemte
former
for
offentlige
kontrakter
er
undtaget.
Danske/europæiske
virksomheder
Lovforslaget
indebærer,
at
danske
og
europæiske
(EU/EFTA)
virksomheder
vil
være
omfattet
af
kravet
om
screening
på
samme
måde
som
virksomheder
hjemmehørende
i
tredjelande.
Dette
er
i
sagens
natur
en
markant
ændring
i
forhold
til
de
gældende
regler
om
særlige
økonomiske
aftaler,
hvor
rent
danske/europæiske
virksomheder
falder
uden
for
reguleringen.
Danske
Advokater
anerkender,
at
der
kan
være
et
behov
for
screening
også
af
danske/europæiske
virksomheder,
i
det
omfang
de
anvender
underleverandører
hjemmehørende
i
tredjelande
til
opfyldelse
af
en
kontrakt
om
kritisk
infrastruktur.
Dette
er
således
foreneligt
med
formålet
med
loven
om
at
beskytte
dansk
kritisk
infrastruktur
særligt
over
for
fremmede
magter.
I
lovforslaget,
side
11-12,
begrundes
udvidelsen
af
anvendelsesområde
i
forhold
til
danske/europæiske
virksomheder
da
også
netop
med
behovet
for
at
screene
i
forhold
til
også
danske
og
europæiske
virksomheders
brug
af
underleverandører
fra
tredjelande
i
relation
til
kontrakter
vedrørende
kritisk
infrastruktur.
Det
kan
imidlertid
af
samme
grund
virke
uforholdsmæssigt
vidtgående,
at
også
danske/europæiske
virksomheder,
der
ingen
hensigt
har
om
at
benytte
underleverandører
mv.
fra
tredjelande,
skal
være
underlagt
et
krav
om
forudgående
screening.
Kontraktindgåelse
med
sådanne
virksomheder
vil
som
klart
udgangspunkt
være
ubetænkelig.
Det
foreslås
derfor,
at
danske/europæiske
virksomheder
kan
undtages
fra
kravet
om
forudgående
screening,
i
det
omfang
de
på
forhånd
kan
erklære,
at
der
til
opfyldelse
af
den
pågældende
kontrakt
ikke
vil
blive
anvendt
underleverandører
eller
produkter
hidrørende
fra
tredjelande.
Dette
kan
eventuelt
kombineres
med
en
mulighed
for
i
undtagelsestilfælde
at
pålægge
at
ansøge
om
tilladelse
også
for
sådanne
tilfælde.
Betydning
for
gennemførelse
af
udbud
Det
er
væsentligt
at
have
sig
for
øje,
at
den
ordning,
der
er
foreslået
i
udkastet
til
lovforslaget,
vil
føre
til
en
betragtelig
forøgelse
af
den
samlede
tidshorisont
for
gennemførelsen
af
en
lang
række
offentlige
udbud
og
vil
stille
en
række
krav
til
ordregiveres
tilrettelæggelse
af
udbudsprocessen.
For
kontrakter,
der
udbydes
efter
en
sædvanlig
procedure
for
offentlige
udbud,
som
i
dag
ofte
vil
kunne
gennemføres
på
få
måneder,
vil
der
potentielt
være
tale
om
noget
nær
en
fordobling
af
den
samlede
udbudstidsplan,
hvis
vel
at
bemærke
sagsbehandlingen
kan
holde
sig
inden
for
fase
1.
I
den
forbindelse
bemærkes
i
øvrigt,
at
fristen
på
45
dage
for
sagsbehandlingen
i
den
simple
procedure
(fase
1)
først
vil
løbe,
fra
Erhvervsstyrelsen
har
meddelt,
at
ansøgningen
er
fuldstændig,
hvilket
er
uhensigtsmæssigt,
jf.
bemærkningerne
vedrørende
ændringerne
af
sagsbehandlingsreglerne
nedenfor.
creening
af
alle
deltagere
i
udbud
Det
følger
af
udkastet
til
lovforslag,
at
samtlige
deltagere
i
udbudsprocesser
efter
omstændighederne
kan
blive
omfattet
af
et
krav
om
screening,
jf.
den
foreslåede
§
9
c,
stk.
1:
Huis
der
foreligger
tvingende
samfundsmæssige
hensyn,
kan
erhvervsministeren
efter
anmodning
fra
den
relevante
ressortmyndighed
bestemme,
at
alle
deltagere
ved
et
udbud
af
en
offentlig
kontrakt
vedrørende
kritisk
infrastruktur
skal
ansøge
Erhvervsstyrelsen
om
tilladelse
til
at
indgå
kontrakten.
Det
forekommer
dog
særdeles
uklart,
hvordan
denne
bestemmelse
påtænkes
anvendt
i
praksis.
Ud
over
for
visse
statslige
udbud
vil
hverken
Erhvervsministeriet
eller
øvrige
ministerier
således
sædvanligvis
være
bekendt
med,
hvilke
offentlige
kontrakter
der
er
på
vej
til
at
blive
udbudt.
Derfor
vil
det
i
hvert
fald
i
de
fleste
tilfælde
ikke
være
muligt
at
oplyse
den
pågældende
ordregiver
om
et
eventuelt
behov
for
screening
af
alle
deltagere,
forinden
udbuddet
er
offentliggjort.
Ordregiver
vil
derfor
som
regel
ikke
ved
sin
tilrettelæggelse
af
udbudsprocessen
have
taget
højde
for
et
sådant
eventuelt
påbud.
Hvis
bestemmelsen
skal
forstås
på
den
måde,
at
den
fremrykkede
screening
alene
vil
ske
i
tilfælde,
hvor
det
er
ordregiver
selv,
der
anmoder
den
relevante
ressortminister
rom,
bør
dette
tydeliggøres
i
lovforslaget
og/eller
de
tilhørende
lovbemærkninger.
Det
forekommer
desuden
uklart,
hvilken
betydning
et
eventuelt
påbud
om
alle
deltageres
ansøgning
forudsættes
at
have
for
udbudsprocessen,
herunder
om
denne
skal
afvente
Erhvervsstyrelsens
godkendelse
af
alle
deltagere,
før
den
kan
fortsætte.
Det
vil
i
sagens
natur
give
anledning
til
væsentlige
udfordringer
i
forhold
til
den
praktiske
tilrettelæggelse
og
gennemførelse
af
sådanne
udbudsprocesser.
Akutte
indkøbsbehov
Et
særligt
aspekt,
der
ikke
ses
at
være
taget
højde
for
med
lovforslaget,
er
ordregiveres
akutte
behov.
I
relation
til
akutte
behov
giver
fx
udbudslovens
§
60,
stk.
5,
mulighed
for
at
forkorte
tilbudsfristen
helt
ned
til
10
dage
fra
opfordringen
til
at
afgive
tilbud,
hvis
det
på
grund
af
et
”akut
behov”
ikke
er
muligt
for
ordregiver
at
overholde
de
sædvanlige
minimumsfrister
(hasteprocedure).
Udbudslovens
§
80,
stk.
5,
indeholder
desuden
mulighed
for,
at
en
ordregiver
i
særlige
tilfælde
kan
tildele
kontrakt
direkte
(dvs.
uden
forudgående
offentliggørelse
af
en
udbudsbekendtgørelse),
”Avis
tvingende
grunde
som
følge
af
begivenheder,
som
ordregiveren
ikke
har
kunnet
forudse,
gør
det
umuligt
at
overholde
fristerne
for
offentlige
udbud,
begrænsede
udbud
eller
udbud
med
forhandling”.
Begge
proceduretyper
blev
eksempelvis
bragt
hyppigt
i
anvendelse
under
Covid
19-pandemien,
herunder
inden
for
sundhedssektoren.
Hvor
betingelserne
for
at
gennemføre
et
udbud
efter
hasteproceduren,
jf.
udbudslovens
§
60,
stk.
5,
eller
for
at
foretage
en
direkte
tildeling
efter
udbudslovens
§
80,
stk.
5,
er
opfyldt,
så
vil
ordregiver
tilsvarende
ikke
kunne
afvente
en
forudgående
screening
med
en
sagsbehandlingstid
som
den
i
investeringsscreeningsloven
forudsatte.
Lovforslaget
bør
derfor
facilitere,
at
ordregiver
kan
foretage
de
akutte
indkøb,
der
måtte
være
nødvendige
i
henhold
til
ovennævnte
bestemmelser,
uden
et
krav
om
forudgående
tilladelse
hertil.
Det
bør
således
være
muligt
i
sådanne
særlige
tilfælde
at
få
godkendt
aftaleparten
efterfølgende.
Alternativt
kan
en
løsning
være
at
have
en
særlig
”fast
track”-procedure
for
sådanne
helt
særlige
tilfælde,
hvor
ordregiver
har
sikkerhed
for,
at
der
vil
kunne
ske
en
passende
og
hurtig
behandling
af
ansøgningen.
n
sådan
ordning
kunne
eventuelt
gøre
brug
af
foreløbige
godkendelser.
Udstrækning
af
forpligtelsen
Det
fremgår
af
den
foreslåede
§
9
b,
at
en
ordregiver
ikke
må
indgå
"endelig
offentlig
kontrakt”
[vores
fremhævning],
før
tilladelsen
foreligger.
Det
er
Danske
Advokaters
forståelse,
at
standstill-forpligtelsen,
må
skulle
forstås
i
overensstemmelse
med
gennemførelsesforbuddet
efter
fusionskontrolreglerne
således,
at
der
er
mulighed
for
at
iværksætte
visse
forberedelseshandlinger
i
relation
til
kontrakten,
så
længe
aftaleparten
ikke
får
relevant
indflydelse
på
den
kritiske
infrastruktur,
forinden
Erhvervsstyrelsens
godkendelse
foreligger.
Med
henblik
på
at
skabe
klarhed
herover,
bør
denne
retstilstand
præciseres
i
forarbejderne.
Pligtsubjekt
ift.
ansøgning
om
tilladelse
Udkastet
til
lovforslag
indebærer
(på
linje
med
den
nuværende
regulering),
at
det
vil
være
aftaleparten,
der
vil
forestå
og
være
ansvarlig
for
at
håndtere
ansøgningsprocessen
over
for
Erhvervsstyrelsen.
Efter
Danske
Advokaters
opfattelse
er
der
imidlertid
meget,
der
kan
tale
for,
at
ansøgningsforpligtelsen
i
forhold
til
de
omfattede
offentlige
kontrakter
i
stedet
placeres
hos
ordregiver.
Ordregiver
må
således
forventes
mere
smidigt
at
kunne
tilrettelægge
og
håndtere
ansøgningsprocessen
som
et
led
i
udbuds-/indkøbsprocessens
afvikling.
Ordregiver
vil
(i
hvert
fald
med
tiden)
blive
vant
til
at
stå
for
ansøgningsprocessen,
hvilket
også
vil
kunne
lette
sagsbehandlingen
hos
Erhvervsstyrelsen.
Dertil
kommer,
at
man
ved
at
pålægge
aftaleparten
ansvaret
for
at
håndtere
processen
risikerer
at
skade
konkurrencesituationen
i
forbindelse
med
offentlige
udbud,
herunder
særligt
i
forhold
til
mindre
aktørers
deltagelse
i
udbud.
Sådanne
tilbudsgivere,
der
ikke
måtte
være
vant
til
at
håndtere
ansøgningsprocesser,
kan
nemmere
komme
i
klemme
ved
at
skulle
håndtere
en
sådan
uvant
proces.
Det
kan
eksempelvis
være,
at
de
ikke
får
afleveret
fyldestgørende
oplysninger,
hvilket
risikerer
at
forsinke
hele
udbudsprocessen
(yderligere).
Der
er
derudover
en
risiko
for,
at
navnlig
mindre
aktører,
der
ikke
er
trygge
ved
at
have
hovedansvaret
for
håndteringen
af
ansøgningsprocessen,
eller
som
ikke
kan
overskue,
hvilket
ressourceforbrug
det
nærmere
er
forbundet
med,
helt
vil
afholde
sig
fra
at
deltage
i
de
pågældende
udbud
mv.
Dette
vil
hovedsageligt
ramme
mindre
markedsaktører
(SMV'er
mv.),
som
der
ellers
sædvanligvis
er
et
politisk
ønske
om
at
understøtte
bl.a.
i
forbindelse
med
offentlige
udbud.
Med
aftaleparten
som
ansøger
vil
der
desuden
være
en
risiko
for,
at
ordregiver
indirekte
pålægges
(unødige)
transaktionsomkostninger,
idet
ordregiver
via
højere
tilbudspriser
må
ventes
at
komme
til
at
betale
for
tilbudsgivers
håndtering
af
en
ansøgningsproces,
som
ordregiver
ofte
vil
kunne
have
håndteret
mere
smidigt
selv.
Eftersom
screeningen
retter
sig
mod
aftaleparten,
vil
der
naturligvis
være
behov
for,
at
aftaleparten
bidrager
med
alle
relevante
oplysninger
og
dokumentation
mv.
til
brug
for
ansøgningsprocessen.
Aftaleparten
vil
dog
have
en
naturlig
interesse
i
at
bidrage
hertil,
da
det
vil
være
en
forudsætning
for
at
kunne
indgå
kontrakten.
Ordregiver
vil
desuden
i
udbudsmaterialet
kunne
stille
krav
til,
hvordan
aftaleparten
nærmere
skal
bistå
i
forbindelse
med
ansøgningsprocessen.
Endvidere
kan
det
forhold,
at
det
er
aftaleparten,
som
skal
forestå
ansøgningen,
rejse
udfordringer
i
forhold
til
håndtering
af
konkurrencefølsomme
oplysninger
i
tilfælde
af,
at
aftaleparten
gør
brug
af
underleverandører,
som
er
konkurrenter
til
aftaleparten.
Danske
Advokater
foreslår
derfor,
at
det
overvejes
nærmere,
om
ansøgningsforpligtelsen
mere
hensigtsmæssigt
kan
placeres
hos
ordregiver.
Præ-screening
af
offentlige
kontrakter
Det
fremgår
af
bemærkningerne
til
lovforslaget,’
at
Erhvervsministeriet
vil
overveje,
om
muligheden
for
præ-screening
bør
opretholdes
fremover:
"Herudover
vil
Erhvervsministeriet
overveje,
om
der
som
følge
af
forslaget
om
faseopdelt
sagsbehandling
vil
være
behov
for
at
opretholde
muligheden
for
præscreening
efter
§
6
i
anvendelsesbekendtgørelsens.
[sic]"
Danske
Advokater
vurderer,
at
der
netop
ií
forhold
til
offentlige
kontrakter
henset
til
de
i
øvrigt
foreslåede
ændringer
af
loven
fremadrettet
kun
vil
være
et
større
behov
for
præ-screening
for
ordregivere.
Som
nærmere
omtalt
ovenfor
kan
det
således
i
praksis
give
anledning
til
væsentlig
usikkerhed,
om
en
offentlig
kontrakt
”vedrører
kritisk
infrastruktur”
og
dermed
er
omfattet
af
kravet
om
forudgående
tilladelse,
ligesom
det
har
væsentlig
betydning
for
ordregivers
tilrettelæggelse
af
udbudsprocessen
mv.
En
mulighed
for
præ-screening
af
offentlige
kontrakter
vil
således
kunne
være
et
væsentligt
værktøj
for
ordregivere
til
at
opnå
sikkerhed
om,
hvorvidt
en
potentielt
omfattende
screeningsproces
skal
indtænkes
i
udbudsprocessen
og
tidsplanen
mv.
Danske
Advokater
foreslår
på
den
baggrund,
at
muligheden
for
præ-screening
bevares
og
endda
udvides,
således
at
der
er
en
vid
adgang
til
præ-screening
af
offentlige
kontrakter,
der
påtænkes
udbudt.
Konsekvenserne
af
en
efterfølgende
kontrolændring
over
"aftaleparten"
Det
foreslås
i
lovforslagsudkastets
§
14
¢,
stk.
5,
at
den
nuværende
ordning,
hvorefter
kontrolændringer
hos
den
tidligere
godkendte
enhed
vil
medføre
en
pligt
til
en
ny
ansøgning,
vil
blive
overført
til
tilladelser
til
at
indgå
offentlige
kontrakter.
1
de
tilfælde,
hvor
aftaleparten
er
en
dansk
enhed,
og
hvor
kontrolskiftet
derfor
også
kræver
Erhvervsstyrelsens
tilladelse
efter
reglerne
om
udenlandske
investeringer,
er
det
ikke
klart,
om
der
vil
skulle
indgives
forskellige
ansøgninger
—
én
for
selve
investeringen
og
én
(eller
flere)
for
de
enkelte
offentlige
kontrakter.
Det
bør
præciseres
i
forarbejderne,
om
der
kan
indgives
én
samlet
ansøgning,
som
omfatter
både
selve
investeringen
og
eventuelle
offentlige
kontrakter.
Det
bør
desuden
præciseres
i
enten
ordlyden
af
§
14
c,
stk.
5,
eller
i
forarbejderne,
om
den
pågældende
tilladelse
skal
være
opnået,
før
der
sker
et
kontrolskifte
over
aftaleparten.
‘ZL
RPI
SIRISTAPNSZEISJOJAOJ
13
Behandlingen
af
deikontrakter
indgået
ved
samme
udbud
Det
fremgår
klart
af
lovforslagsudkastets
bemærkninger,
at
rammeaftaler
vil
blive
anset
for
én
kontrakt,
således
at
hver
enkelt
kontrakt,
der
indgås
pa
rammeaftalen,
ikke
skal
godkendes
individuelt
af
Erhvervsstyrelsen.
Omvendt
fremgår
det
ikke
af
forarbejderne,
hvordan
det
forholder
sig
ved
fælles
udbud
med
indgåelse
af
flere
kontrakter.
Det
kan
f.eks.
være
den
situation,
at
flere
kommuner
gennemfører
et
fælles
udbud,
som
munder
ud
i
indgåelse
af
kontrakter
med
hver
enkelt
kommune.
Det
bør
angives
klart
i
forarbejderne,
om
aftaleparten
i
denne
situation
kan
indgive
en
samlet
ansøgning,
som
gælder
for
alle
aftalerne,
eller
om
der
skal
indgives
ansøgninger
for
hver
enkelt
aftale.
Faseopdelt
sagsbehandling
mv.
-
lovforslagets
§
1,
nr.
5,
7
0g
9
Det
er
angivet
i
betragtning
15
i
FDI-forordningen
(for.
2019/452),
at
"De
væsentlige
elementer
i
regelsættet
for
medlemsstaternes
screening
af
udenlandske
direkte
investeringer
bør
fastlægges,
således
at
investorerne,
Kommissionen
og
de
øvrige
medlemsstater
kan
få
indblik
i,
hvordan
sådanne
investeringer
vil
kunne
blive
screenet.
Disse
elementer
bør
som
minimum
omfatte
ti;
r
screeningen
og
muligheden
for,
at
udenlandske
investorer
kan
klage
over
screeningafgørelserne.
[vores
fremhævning].
Videre
er
det
et
direkte
krav
efter
FDI-forordningens
artikel
3,
stk.
2,
at
EU's
medlemsstaters
"Regler
og
procedurer
vedrørende
screeningsmekanismer,
herunder
relevante
tidsfrister,
skal
være
gennemsigtige
(...)"
og
efter
artikel
3,
stk.
3
er
det
et
krav,
at
EU's
medlemsstater
under
deres
screeningsmekanismer
anvender
tidsfrister.
Investeringsscreeningsloven
som
vedtaget
ses
ikke
at
overholde
disse
minimumskrav
i
FDI-forordningen,
da
der
ingen
frist
er
fastsat
for
(i)
Erhvervsstyrelsens
yderligere
undersøgelser,
(ii)
fristforlængelse
i
tilfælde
af
tilsagn
eller
(iiü)
for
Erhvervsministeriets
sagsbehandling.
Lovudkastet
indebærer,
at
den
nuværende
sagsbehandlingsproces
for
ansøgninger
om
tilladelse
efter
investeringsscreeningslovens
§§
5
eller
7,
såvel
som
anmeldelser
efter
investeringsscreeningslovens
§
12,
ophæves
og
erstattes
med
en
ny
faseopdelt
sagsbehandlingsproces
som
gælder
ens
for
både
ansøgninger
om
tilladelser
og
anmeldelser.
Det
fremgår
af
den
foreslåede
§
14
a,
at
Erhvervsstyrelsen
senest
45
kalenderdage
efter
modtagelse
af
en
fuldstændig
ansøgning
anmeldelse
meddeler
ansøgeren
anmelderen,
om
ansøgningen
anmeldelsen
kan
tillades
eller
godkendes
efter
screening
i
fase
1,
eller
om
Erhvervsstyrelsen
har
besluttet
at
indlede
en
nærmere
undersøgelse
af
ansøgningen
anmeldelsen
i
en
fase
2
screening.
Ved
indledningen
af
en
fase
2
screening
skal
ansø
er
anmelder
efter
anmodning
fremsende
supplerende
materiale
til
Erhvervsstyrelsen.
Senest
125
kalenderdage
efter
at
Erhvervsstyrelsen
har
oplyst
ansøger
anmelder,
at
de
supplerende
oplysninger
er
fuldstændige,
meddeler
Erhvervsstyrelsen,
om
ansøgningen
anmeldelsen
kan
tillades
eller
godkendes,
om
der
er
behov
for,
at
ansøger
anmelder
afgiver
tilsagn
om
afbødende
foranstaltninger,
herunder
reviderede
tilsagn
om
vilkår
efter
§
16,
stk.
1,
eller
om
ansøgningen/anmeldelsen
skal
forelægges
for
erhvervsministeren
efter
§
32,
stk.
1,
2.
pkt.
?
Lovforslagsudkastet,
side
58.
10
Danske
Advokater
er
positivt
indstillet
over
for
muligheden
for,
at
flere
sager
potentielt
kan
afsluttes
i
fase
1
med
mindre
bebyrdende
dokumentationskrav
og
samtidig
afsluttes
hurtigere.
Dog
synes
den
foreslåede
sagsbehandlingsproces
fortsat
ikke
at
overholde
minimumskravene
i
FDI-forordningen,
da
der
ingen
frist
er
fastsat
for
(i)
Erhvervsstyrelsens
yderligere
undersøgelser,
(ii)
fristforlængelse
i
tilfælde
af
tilsagn
eller
(iii)
for
Erhvervsministeriets
sagsbehandling.
Det
bemærkes,
at
der
ingen
retsvirkning
er
knyttet
op
på
Erhvervsstyrelsens
manglende
overholdelse
af
fristerne
hverken
i
fase
1
eller
fase
2.
Det
er
uhensigtsmæssigt,
at
en
lovbunden
frist
kan
overskrides,
uden
at
det
indebærer
nogen
konsekvenser.
Derudover
bemærker
Danske
Advokater,
at
det
under
de
nugældende
sagsbehandlingsregler
for
frivillige
anmeldelser
under
§
13,
stk.
4,
kan
betragtes
som
en
afgørelse
om
godkendelse
af
investeringen,
hvis
Erhvervsstyrelsen
ikke
inden
for
60
hverdage
efter
tidspunktet
for
anmeldelsen
har
givet
den
udenlandske
investor
underretning
efter
§
12,
stk.
1,
medmindre
Erhvervsstyrelsen
har
givet
meddelelse
om,
at
anmeldelsen
ikke
kan
behandles
på
det
foreliggende
grundlag
efter
§
12,
stk.
3,
eller
den
udenlandske
investor
har
anmodet
om
en
længere
frist
efter
§
12,
stk.
2.
Dette
betyder
de
facto,
at
lovforslaget
forringer
retstilstanden
for
frivillige
anmeldelser,
idet
konsekvensen
for
Erhvervsstyrelsens
overskridelse
af
de
foreslåede
frister
for
sagsbehandlingen
er
fjernet.
Danske
Advokater
foreslår,
at
det
ligesom
inden
for
fusionsområdet
bør
føre
til
en
automatisk
tilladelse
eller
godkendelse,
hvis
Erhvervsstyrelsen
ikke
inden
for
fase
1
45
kalenderdage)
har
meddelt,
at
der
er
grundlag
for
at
indlede
fase
2.
Endvidere
bør
der
fastsættes
klare
regler
for
fristforlængelser
i
tilfælde
af
tilsagn,
f.eks.
tilsvarende
konkurrencelovens
regler.
Af
den
gældende
investeringsscreeningslovs
§
8,
stk.
1,
fremgår
det,
at
"
enest
60
hverdage
efter
modtagelsen
af
en
fuldstændig
ansøgning
om
tilladelse
efter
§§
5
eller
7
meddeler
Erhvervsstyrelsen,
om
den
udenlandske
direkte
investering
eller
særlige
økonomiske
aftale
kan
tillades
efter
§
9,
stk.
1
eller
2,
eller
skal
forelægges
for
erhvervsministeren
efter
§
32,
stk.
1.
Fristen
i
1.
pkt.
kan
forlænges
til
90
hverdage,
hvis
ansøgningen
kræver
nærmere
undersøgelse,
eller
hvis
den
udenlandske
investor
afgiver
tilsagn
om
afbødende
foranstaltninger,
herunder
reviderede
tilsagn,
efter
§
16.
Fristen
kan
forlænges
yderligere
efter
anmodning
fra
den
udenlandske
investor."
(vores
fremhævning)
Det
følger
saledes
af
lovens
ordlyd,
at
fristen
for
Erhvervsstyrelsens
behandling
af
ansøgningen
løber
fra
det
tidspunkt,
hvor
Erhvervsstyrelsen
har
modtaget
den
fulde
dokumentation
fra
ansøgeren.
På
trods
heraf
er
det
Erhvervsstyrelsens
praksis,
at
fristen
først
løber
fra
det
tidspunkt,
hvor
Erhvervsstyrelsen
har
erklæret
ansøgningen
for
fuldstændig,
hvilket
efter
praksis
kan
ske
på
et
betydeligt
senere
tidspunkt
end
fremsendelsen.
Dette
er
uhensigtsmæssigt,
da
den
enkelte
ansøger
eller
anmelder
ikke
har
kontrol
over
eller
indflydelse
på,
hvor
lang
tid
der
forløber
fra
fremsendelsen
af
den
fuldstændige
anmeldelse
til
Erhvervsstyrelsens
erklæring
om,
at
anmeldelsen
er
fuldstændig.
Sagsbehandlingstiderne
vil
således
de
facto
være
længere
end
de
foreslåede
45
og
125
dage.
I
flere
situationer
har
danske
advokatvirksomheder,
der
bistår
klienter
med
håndtering
af
FDI-relaterede
forhold,
oplevet
at
indsende
en
ansøgning/anmeldelse
til
Erhvervsstyrelsen
på
dag
1
for
derefter
at
modtage
en
mail
på
dag
7
om
at:
”Erhvervsstyrelsen
skal
hermed
bekræfte
modtagelsen
af
en
fuldstændig
ansøgning
indsendt
på
vegne
af
[investor]
og
går
fra
d.d.
i
gang
med
at
behandle
ansøgningen,
jif.
fristerne
i
investeringsscreeningslovens
§
8,
stk.
1.”.
Dermed
regner
Erhvervsstyrelsen
ikke
fristerne
fra
det
tidspunkt
hvor
Erhvervsstyrelsen
reelt
har
haft
en
fuldstændig
ansøgning/anmeldelse
i
hænde
hvilket
er
uhensigtsmæssigt
og
unødigt
forlænger
sagsbehandlingstiden.
Lovforslagsudkastet
synes
at
rette
op
på
uoverensstemmelsen
mellem
lovens
ordlyd
og
den
administrative
praksis
ved
i
den
foreslåede
§
14
a,
at
angive
følgende:
"Stk.
2.
Senest
45
dage
efter
at
Erhvervsstyrelsen
har
oplyst
ansøger
eller
anmelder
om,
at
en
ansøgning
eller
anmeldelse
efter
stk.
1
er
fuldstændig,
meddeler
Erhvervsstyrelsen,
om
ansøgningen
eller
anmeldelsen
kan
tillades
eller
godkendes
efter
screening
i
fase
1,
jf.
§
14
c.
stk.
1,
eller
om
Erhvervsstyrelsen
har
besluttet
at
indlede
en
nærmere
undersøgelse
af
ansøgningen
eller
anmeldelsen
i
en
fase
2
screening,
jf.
stk.
3.
[...]
Stk.
4.
Senest
125
dage
efter
at
Erhvervsstyrelsen
har
oplyst
ansøger
eller
anmelder,
at
de
supplerende
op-lysninger
efter
stk.
3,
er
fuldstændige,
meddeler
Erhvervsstyrelsen,
om
ansøgningen
eller
anmeldelsen
kan
tillades
eller
godkendes,
om
der
er
behov
for,
at
ansøger
eller
anmelder
afgiver
tilsagn
om
afbødende
foranstaltninger,
herunder
reviderede
tilsagn
om
vilkår
efter
§
16,
stk.
1,
eller
om
ansøgningen
eller
anmeldelsen
skal
forelægges
for
erhvervsministeren
efter
§
32,
stk.
1"
(vores
fremhævninger)
Danske
Advokater
foreslår,
at
fristerne
skal
løbe
fra
Erhvervsstyrelsens
modtagelse
af
fuldstændigt
materiale
og
ikke
fra
det
tidspunkt,
hvor
Erhvervsstyrelsen
meddeler,
at
materialet
er
fyldestgørende.
Derudover
foreslår
vi,
at
der
ligesom
efter
konkurrencereglerne,
jf.
bekendtgørelsen
om
anmeldelse
af
fusioner,
indsættes
en
frist
for
Erhvervsstyrelsen
pa
10
dage
til
at
erklære
ansøgningen
for
endelig.
Ved
evt.
indledning
af
fase
2
bør
fristen
løbe
fra
det
tidspunkt,
hvor
Erhvervsstyrelsen
meddeler,
at
fasen
indledes
(forudsat
investor
overholder
rimelige
og
af
Erhvervsstyrelsen
fastsatte
frister
for
fremsendelse
af
supplerende
dokumentation).
Hvis
ovenstaende
ændringer
af
ordlyden
på
trods
af
ovenstående
bemærkninger
gennemføres,
bør
der
under
alle
omstændigheder
gennemføres
en
ændring
ií
lovforslagsudkastets
bemærkninger.
Heraf
fremgår
nemlig,
på
trods
af
den
foreslåede
ordlyd,
at
tidsfristen
regnes
fra
modtagelsen
af
den
fuldstændigt
oplyste
ansøgning
eller
anmeldelse.3
Andre
steder
i
lovbemærkningerne
er
det,
i
overensstemmelse
med
bestemmelsens
ordlyd,
angivet,
at
fristerne
regnes
fra
det
tidspunkt,
hvor
Erhvervsstyrelsen
oplyser
om
fuldstændigheden.4
Lovforslagsudkastets
side
30
+
Lovforslagsudkastets
sde
65.
Lovens
ikrafttræden
-
lovforslagets
§
3
Det
foreslås
med
lovudkastet,
at
loven
træder
i
kraft
dagen
efter
bekendtgørelsen
i
Lovtidende,
dog
ikke
for
udbud
iværksat
inden
lovens
ikrafttræden
som
er
underlagt
de
hidtil
gældende
regler.
Idet
de
foreslåede
ændringer
af
loven
medfører,
at
ansøgninger/anmeldelser
skal
indsendes
på
en
ny
blanket
end
den
nuværende
offentliggjorte
blanket,
medfører
det
praktiske
udfordringer
for
ansøgerne/anmelderne
og
dermed
erhvervslivet.
Der
vil
være
situationer,
hvor
parter
har
udarbejdet
en
ansøgning/anmeldelse
på
baggrund
af
den
nuværende
blanket
og
ikke
nar
at
indsende
den
før
ikrafttrædelsestidspunktet
og
derfor
bliver
nødt
til
at
udfylde
den
nye
blanket
på
ny.
Derudover
undtager
ikrafttrædelsestidspunktet
alene
udbud,
som
er
iværksat
inden
lovens
ikrafttræden,
og
ikke
klassiske
investeringer
eller
særlige
økonomiske
aftaler,
og
derfor
vil
samtlige
ansøgninger/anmeldelser,
som
er
indsendt
forud
for
lovens
ikrafttræden,
være
ugyldige
og
skal
indsendes
på
ny
på
den
nye
blanket
efter
den
nuværende
foreslåede
ordlyd.
Det
er
naturligvis
uhensigtsmæssigt,
bebyrdende
og
ikke
transparant
for
de
parter,
som
har
indsendt
en
ansøgning/anmeldelse
forud
for
lovens
ikrafttræden,
at
de
ikke
kan
være
sikre
på
at
deres
ansøgning/anmeldelse
bliver
behandlet
på
det
grundlag,
den
er
indsendt
på.
Danske
Advokater
foreslår,
at
samtlige
ansøgninger/anmeldelser
indsendt
i
henhold
til
investeringsscreeningsloven
forud
for
ændringslovens
ikrafttræden
vil
være
undtaget
for
ikrafttræden
som
foreslået
i
lovudkastets
§
3,
og
at
de
i
stedet
behandles
efter
de
nugældende
regler.
For
at
parterne,
som
er
omfattet
af
investeringsscreeningsloven
både
i
nuværende
udformning
og
som
foreslået
i
ændringsloven,
kan
indrette
sig
efter
reglerne,
opfordrer
Danske
Advokater
til,
at
Erhvervsstyrelsen
hurtigst
muligt
og
senest
14
dage
forud
for
lovens
ikrafttræden
udsender
den
nye
blanket,
som
skal
benyttes
til
fase
1
screeninger.
mærkninger
til
de
enkelte
bestemmelser:
Lovforslagets
§
1,
nr.
3,
om
definitioner
Omfattede
ordregivere
Af
lovforslagets
§
1,
nr.
3,
fremgår
blandt
andet,
at
”ordregiver”
ved
investeringsscreeningslovens
$§
4,
nr.
9,
vil
være
defineret
som
"statslige,
regionale
og
kommunale
myndigheder,
offentligretlige
organer
og
sammenslutninger
af
en
eller
flere
af
disse
myndigheder
eller
et
eller
flere
af
disse
offentligretlige
organer
samt
statslige
selskaber”.
I
bemærkningerne
til
lovforslaget,
side
53,
anføres
i
relation
hertil
bl.a.
følgende:
"Hensigten
med
bestemmelsen
er
at
sikre,
at
enhver
myndighed,
statsligt
selskab
m.v.,
der
indgår
en
kontrakt,
der
vedrører
kritisk
infrastruktur,
er
omfattet
af
loven.
Den
foreslåede
definition
lægger
sig
tæt
op
ad
definitionen
af
ordregivere
i
udbudslovens
§
24,
nr.
28,
idet
den
foreslåede
definition
i
nr.
9
desuden
fastsætter,
at
statslige
selskaber,
uanset
om
selskaberne
er
helt
eller
delvist
a
statsejet,
anses
for
ordregivere
efter
investeringsscreeningsloven.”
[vores
fremhævning]
Danske
Advokater
forstår,
at
hensigten
med
definitionen
er
at
indføre
en
bred
definition,
som
sikrer,
at
"enhver
myndighed,
statsligt
selskab
m.v.,
der
indgår
en
kontrakt,
der
vedrører
kritisk
infrastruktur,
er
omfattet
af
loven."
1
det
lys
giver
den
foreslåede
definition
særligt
anledning
til
to
bemærkninger:
1.
Hvad
menes
med
"statslige
selskaber"?
2.
I
hvilket
omfang
er
private
virksomheder
uden
noget
offentligt
ejerskab
omfattet?
1.
Statslige
selskaber
Der
findes
Danske
Advokater
bekendt
ikke
nogen
definition
af
"statslige
selskaber".
I
selskabslovens
§
5,
nr.
33,
findes
dog
en
definition
af
"Statslige
aktieselskaber".
Det
er
Danske
Advokaters
forståelse,
at
"Statslige
selskaber"
dækker
over
noget
andet
end
"Statslige
aktieselskaber",
da
den
definition
ikke
foreslås
anvendt
i
investeringsscreeningsloven.
Det
følger
af
anmærkning
1
til
Tabel
1.2
i
Statens
selskaber
2018
fra
j
juni
2018,
at
"Statslige
aktieselskaber
er
d:
over
50
pct."
I
Statens
selskaber
2018
er
som
Tabel
1.3
angivet
"Hovedtal
for
øvrige
selskaber
med
statslig
ejerandel
for
2017".
I
disse
selskaber,
som
blandt
andet
omfatter
Air
Greenland
A/S,
Københavns
Lufthavn
A/S,
Metroselskabet
I/S,
PostNord
AB,
SAS
AB
og
Udviklingsselskabet
By
&
Havn
I/S,
ejer
staten
altså
mindre
end
halvdelen
af
ejerandelene,
og
de
er
derfor
ikke
omfattet
af
definitionen
af
"Statslige
aktieselskaber".
Der
findes
10
selvstændige
offentlige
virksomheder
(SOV),
som
er
en
særlig
selskabsform,
men
det
er
Danske
Advokaters
forståelse,
at
"statslige
selskaber"
er
bredere
end
alene
selvstændige
offentlige
virksomheder.
Det
bør
angives
klart
i
forarbejderne,
om
det
er
intentionen,
at
"statslige
selskaber"
skal
omfatte
alle
selskaber
med
blot
et
minimal
statsligt
ejerskab
(således
at
f.eks.
også
Udviklingsselskabet
By
&
Havn
I/S,
hvoraf
staten
alene
ejer
5
pct.,
vil
være
omfattet).
2.
Betydningen
for
private
virksomheder
uden
noget
offentligt
ejerskab
med
særlige
eller
eksklusive
rettigheder
Som
angivet
i
ovenstående
citat
fra
bemærkningerne
i
lovforslagsudkastet
er
det
“Hensigten
med
[definitionen
af
"ordregiver"]
at
sikre,
at
enhver
myndighed,
statsligt
selskab
m.v.,
der
indgår
en
kontrakt,
der
vedrører
kritisk
infrastruktur,
er
omfattet
af
loven."
Danske
Advokater
noterer
sig,
at
det
videre
fremgår
af
lovforslagsudkastet,
at
"der
kan
fastsættes
nærmere
regler
om
at
medtage
andre
ordregivere,
end
hvad
der
følger
af
lovforslagets
§
4,
nr.
9".
Det
bemærkes,
at
forsyningsvirksomhedsdirektivets
definition
af
"ordregivende
enheder",
jf.
artikel
4,
stk.
1,
omfatter
"1.
Med
henblik
på
dette
direktiv
er
ordregivende
enheder,
der:
a)
er
ordregivende
myndigheder
eller
offentlige
virksomheder,
og
som
udøver
en
af
de
aktiviteter,
der
er
omhandlet
i
artikel
8-14
b)
hvis
de
ikke
er
ordregivende
myndigheder
eller
offentlige
virksomheder,
udøver
en
eller
flere
af
de
aktiviteter,
der
er
omhandlet
i
artikel
8-14,
og
råder
over
særlige
eller
eksklusive
rettigheder,
der
er
meddelt
af
en
kompetent
myndighed
i
en
medlemsstat."
(Vores
fremhævninger)
Det
er
Danske
Advokaters
forståelse
af
definitionen
af
"ordregiver"
i
lovforslagsudkastet,
at
alle
de
ordregivende
enheder,
som
vil
være
omfattet
af
forsyningsvirksomhedsdirektivet
som
"ordregivende
myndigheder"
og
"offentlige
virksomheder",
også
omfattes
af
"ordregiver"
i
lovforslagsudkastet,
og
at
alle
øvrige
ordregivende
enheder
omfattet
af
forsyningsvirksomhedsdirektivet
ikke
vil
blive
anset
for
ordregivere
efter
lovforslagsudkastet.
Den
foreslaede
definition
af
"ordregiver"
i
lovforslagsudkastet
omfatter
således
ikke
de
private
virksomheder,
som
alene
omfattes
af
forsyningsvirksomhedsdirektivet,
fordi
de
har
"særlige
eller
eksklusive
rettigheder",
jf.
forsyningsvirksomheds-
direktivets
artikel
4,
stk.
1,
litra
b,
jf.
artikel.
4,
stk.
3.
Det
afgørende
i
lovforslagsudkastets
bemærkninger
for
så
vidt
angår
definitionen
af
'
ordregiver"
synes
således
at
være,
at
der
er
et
element
af
offentligt
(statsligt,
regionalt
eller
kommunalt)
ejerskab
over
den
pågældende
enhed,
hvad
enten
der
er
tale
om
en
myndighed,
et
offentligretligt
organ
eller
et
selskab.
De
ordregivende
enheder,
som
alene
omfattes
af
forsyningsvirksomhedsdirektivet
i
kraft
af
artikel
4,
stk.
1,
litra
b,
jf.
artikel.
4,
stk.
3,
vil
netop
ikke
have
noget
offentligt
ejerskab,
men
vil
være
private
virksomheder,
som
har
opnået
en
særlig
eller
eksklusiv
rettighed.
Disse
selskaber
vil
have
en
særlig
rettighed
i
forhold
til
en
konkret
forsyningsaktivitet,
jf.
forsyningsvirksomhedsdirektivets
artikel
8-14.
Disse
selskaber
vil
derfor
ofte
være
aktive
inden
for
netop
kritisk
infrastruktur,
og
når
hensigten
med
den
foreslåede
revision
netop
er
‘at
sikre,
at
enhver
myndighed,
statsligt
selskab
m.v.,
der
indgår
en
kontrakt,
der
vedrører
kritisk
infrastruktur,
er
omfattet
af
loven”,
bør
det
klart
fremga,
at
sådanne
private
selskaber
ikke
er
omfattet
af
den
foreslåede
ordning
om
tilladelse
til
offentlige
kontrakter,
jf.
lovforslagsudkastets
foreslåede
kapiteÌ
2
a.
For
at
undgå
tvivl
bør
det
klart
fremgå,
at
sådanne
selskaber
ikke
vil
være
omfattet
af
"ordregiver",
jf.
den
foreslåede
§
4,
nr.
9
og
kapitel
2
a.
lovforslagets
§
1,
nr.
3,
fremgår
videre,
at
"offentlig
kontrakt”
ved
investeringsscreeningslovens
§
4,
nr.
10,
vil
være
defineret
som
"enhver
anlægs-,
leverandør-,
drifts-,
service-
eller
koncessionsaftale,
der
indgås
med
en
ordregiver
efter
kapitel
2
a”.
I
bemærkningerne
til
lovforslaget,
side
53-54,
anføres
bl.a.
følgende:
47
"Det
bemærkes,
at
offentlige
kontrakter
er
defineret
i
udbudslovens
§
24,
nr.
24,
som
”gensidigt
bebyrdende
kontrakter,
der
indgås
skriftligt
mellem
en
eller
flere
økonomiske
aktører
og
en
eller
flere
ordregivere,
og
som
vedrører
udførelse
af
bygge-
og
anlægsarbejder
eller
levering
af
varer
eller
tjenesteydelser”.
Offentlige
kontrakter,
der
indgås
efter
udbudsloven,
vil
dermed
være
omfattet
af
investeringsscreeningsloven,
hvis
aftalen
vedrører
kritisk
infrastruktur.
Det
bemærkes
dog,
at
den
foreslåede
definition
af
offentlige
kontrakter
i
lovforslagets
§
4,
nr.
10,
dækker
over
en
bredere
kategori
af
offentlige
kontrakter,
end
kontrakter
omfattet
af
udbudsloven
f.eks.
også
koncessionsaftaler.”
Hertil
bemærkes,
at
det
forekommer
uklart,
hvorfor
definitionen
af
begrebet
”offentlig
kontrakt”
skal
afvige
så
væsentligt
fra
udbudslovens
definition,
som
lovforslaget
lægger
op
til.
Selv
om
koncessionsaftaler
også
skal
være
omfattet,
kunne
dette
blot
anføres
i
forlængelse
af
den
definition,
der
i
øvrigt
findes
i
udbudslovens
§
24,
nr.
24.
”Offentlig
kontrakt”
kunne
således
blot
defineres
som
”en
koncessionsaftale
eller
en
kontrakt,
som
vedrører
udførelse
af
bygge-
og
anlægsarbejder
eller
levering
af
varer
eller
tjenesteydelser,
og
som
indgås
med
en
ordregiver
efter
kapitel
2
a.”
En
så
afvigende
definition
i
de
to
respektive
regelsæt,
der
ellers
er
forudsat
at
have
et
tæt
samspil,
kan
give
anledning
til
spørgsmål
om,
hvorvidt
”anlægs-,
leverandør-,
drifts-,
service-”aftaler
dækker
over
andet
end
"kontrakter
[...]
som
vedrører
udferelse
af
bygge-
og
anlægsarbejder
eller
levering
af
varer
eller
tjenesteydelser”,
jf.
udbudslovens
ordlyd.
Det
synes
ikke
umiddelbart
at
være
tilfældet,
jf.
også
bemærkningerne
ovenfor,
men
en
eventuel
uklarhed
herom
synes
unødvendig.
Sproglige
forhold
Nedenfor
er
nævnt
sproglige
forhold,
som
bør
korrigeres
i
lovforslagsudkastet
forinden
fremsættelse
og
i
bekendtgørelsen
forinden
kundgørelse.
Det
angives
på
side
65
i
lovforslagsudkastet,
at
"For
at
gøre
bestemmelserne
i
kapitel
3
a
mere
læsbare
foreslås
det
at
anvende
”ansøger”
og
"anmelder"
som
samlebetegnelser.”
På
trods
heraf
angives
i
bunden
af
side
65,
at
"Fristen
på
45
dage
regnes
fra
det
tidspunkt,
hvor
Erhvervsstyrelsen
erklærer
og
meddeler
anmoder
eller
anmelder,
at
ansøgningen
eller
anmeldelsen
er
fuldstændig"
(vores
fremhævning).
Anmoder
bør
retteligt
ændres
til
"ansøger".
Øverst
på
side
67
i
lovforslagsudkastet
angives,
at
"Det
bemærkes,
at
overskridelse
af
fristerne
i
stk.
2
og
3
vil
være
uden
retsvirkning".
Der
bør
retteligt
henvises
til
stk.
2
og
4,
da
de
pågældende
frister
fremgår
af
den
foreslaede
§
14
a,
stk.
2
og
4.
I
udkastet
til
Bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter
udstedt
ved
Rådets
forordning
(EU)
2022
5
6
af
8.
april
2022
om
ændring
af
Rådets
forordning
(EU)
nr.
833
2014
om
restriktive
foranstaltninger
på
baggrund
af
Ruslands
handlinger,
der
destabiliserer
situationen
i
Ukraine
eri
$
7
angivet,
at
"Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
underretter
de
øvrige
medlemsstater
og
EU-Kommissionen
om
alle
tilladelser,
jf.
§
3,
stk.
2,
senest
to
uger
efter
meddelelse
af
tilladelsen."
Institutionen
hedder
retteligt
Europa-
Kommissionen,
og
EU
Kommissionen
bør
derfor
rettes
til
"Europa
Kommissionen”.
18
Afsluttende
bemærkninger:
Danske
Advokater
takker
for
muligheden
for
at
afgive
høringssvar,
og
vi
står
altid
gerne
til
rådighed
for
uddybende
spørgsmål
eller
dialog.
Nikoline
Sneholt
Juridisk
konsulent
nsn@danskeadvokater.dk
USJIY
ZIUA
PRIA
Høringssvar
til
forslag
til
lov
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
(Udvidet
screening
af
offentlig
kritisk
in-
frastruktur
m.v.
og
præcisering
af
Klagenævnet
for
Udbuds
kompetence
og
ndførelse
af
bemyndigelsesbestemmelse
vedrørende
administration
af
EU’s
økonomiske
sanktioner
over
for
tredjelande
vedrørende
offentlige
kontrakter)
Indledningsvis
bemærkes
det,
at
CPH
kan
tilslutte
s'g
lovforslagets
overordnede
formål
om
at
beskytte
dansk
kritisk
infrastruktur.
Af
den
foreslåede
lovtekst
fremgår,
at
"ordregiver”
defineres
som
"Stats
ge,
regi-
onale
og
kommunale
myndigheder,
offent
‘gret
ge
organer
og
sammenslutninger
af
en
eller
flere
af
disse
mynd'gheder
eller
et
el
er
flere
af
disse
offentlig
etlige
or-
ganer
samt
statslge
selskaber”.
CPH
falder
ikke
ind
under
denne
def'nition.
Af
bemærkningerne
til
lovforslaget
fremgår
imidlertid,
at
defin
tionen
af
ordregiver
bør
"medtage
helt
eller
delvist
statsejede
virksomheder’,
hvoraf
må
udledes,
at
det
er
Erhvervsministeriets
hensigt,
at
også
CPH
vil
bl
ve
omfattet
af
loven.
Såfremt
lovforslaget
omfatter
CPH,
skal
det
po'nteres,
at
ovfors
aget
som
p.t.
ud-
formet
í
princippet
vil
kunne
omfatte
alle
CPH'’s
leverandører
og
underleverandø-
rer,
med
hvem
der
indgås
kontrakter,
som
potentielt
kan
"udgøre
en
trussel
mod
den
nationale
sikkerhed
eller
offentl'ge
orden”.
Det
er
kke
muligt
for
CPH
inden
for
den
korte
høringsfrist
at
kvantificere
de
meromkostninger
og
effektiv'tetsforrin-
gende
konsekvenser,
som
en
gennemførelse
af
loven
(og
efterfø
gende
udvi-
delse
til
lufthavne)
vil
have
for
CPH.
Dog
kan
oplyses,
at
CPH
for
nærværende
har
flere
tusinde
aktive
leverandører
årligt.
En
meget
væsentl
g
ande
af
disse
er
relateret
til
'lufthavnsrelaterede'
indkøb
og
ydelser
(eksempelvis
bagageanlæg,
radar,
software
&
hardware,
banelys
etc.).
Ca.
140
leverandører
er
specifikt
rela-
teret
til
IT-software
og
-hardware.
Der
foreligger
kke
stat
st
k
på
antal
servicekon-
trakter,
men
tallet
er
højt.
CPH
har
helt
naturligt
en
egen'nteresse
i
—
og
arbejder
øbende
med
-
at
tilsikre,
at
vore
leverandører
ikke
har
bagved
iggende
interesser,
som
er
modsatrettet
CPH's
egne
og
samfundets
interesser
-
det
være
sig
af
kommercie
,
sikkerheds-
mæssig
elter
anden
karakter.
CPH
foretager
af
samme
årsag
due
di
gence
gen-
nemgang
af
alle
væsentlige
leverandører.
CPH
er
øvrigt
som
detailreguleret
virksomhed
allerede
underlagt
omfangsrigt
tilsyn.
Københavns
Lufthavne
Københavns
Lufthavne
A/S
Box
74
Lufthavnsboulevarden
6
;
;
2770
Kastrup
www.cph.dk
Tif.:
+45
3231
3231
Fax:
+45323183100
E-mail:
cph
@cph.dk
CVR:
14707204
FDI-screenin
@erst.dk
viosha@erst.dk
birhan
erst.dk
kaal@
kfst.dk
skms
@
kfst.dk
Erhvervsstyrelsen
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
E-mail
København,
29.
marts
2023
Potent
elt
vurderes
lovens
implementer
ng
i
nuværende
forslagsiorm
at
have
sig-
nifikante
konsekvenser
for
opnael'ge
everandørpriser,
agilitet
til
at
indgå
afta-
ler/indkøb,
udvalg
af
leverandører
mv.
og
dermed
for
CCPH's
driftsomkostninger
g
-—
ult'mat'vt
—
konkurrenceevne.
mmer,
at
den
foreslåede
faseopdelte
godkendelsesproces
i
sig
selv
kan
have
afgørende
betydning
for
effektiviteten
af
CPH’s
drift
og
evne
til
at
overholde
perationelle
forpligtigelser
i
og
med
implementer'ngen
af
færdigforhandlede
afta-
er
vil
skulle
afvente
Erhvervsstyrelsens
godkendelse.
CPH
er
bekendt
med
Dansk
Industris
høringssvar
og
kan
t's
utte
sig
de
deri
gjorte
bemærkninger.
Med
venl'g
h'
sen
Søren
Rosenki
de
Clausen
Director,
Head
of
Public
Affairs
CPH
Hovedproblemstilling
Af
de
350
fjernvarmese
skaber,
der
er
medlem
ved
Dansk
Fjernvarme,
er
omkring
de
50
selskaber
kommuna
t
ejede,
hvilket
gør,
at
de
vil
være
omfattet
af
nvesteringsscreenings-
loven,
jf
ændringerne.
Dansk
Fjernvarme
er
naturligvis
enig
i,
at
offentlig
fjernvarmeselskaber,
skal
følge
myn-
dighedernes
retningslinjer
i
forhold
til
investeringer,
der
er
underlagt
forske
ge
sanktio-
ner.
Netop
energisektoren
er
i
en
samfunds
kritisk
infrastruktur,
hvorfor
der
skal
være
opmærksomhed
på,
sektorens
sårbarheder
i
forhold
til
parter,
der
kan
have
ondt
i
sinde
over
for
det
danske
samfund.
I
forlængelse
af
energikrisen
er
netop
de
danske
fjernvarmeselskaber
i
gang
med
en
hi-
storisk
forceret
omstilling
af
ca.
250.000
ind
viduelt
naturgasfyrede
husstande
til
fjern-
varme,
Dette
skal
være
med
til
at
reducere
både
Danmarks
og
EU's
afhæng
ghed
af
rus-
sisk
naturgas.
Denne
omstilling
medføre
investeringer
for
ca.
30
mia.
kr.
alene
til
udbredelsen
af
fjern-
varme
i
naturgasområder
over
de
næste
6
—
8
år.
Derfor
er
der
igangsat
et
stort
arbejde
for
at
sikre,
at
denne
omstilling
kommer
tl
at
foregå
så
smidig
som
muligt
uden
stopklod-
ser
ved
f.eks.
administration
af
reglerne
for
investeringer.
I
den
forbindelse
kan
vi
i
Dansk
Fjernvarme
være
bekymret
for
at
der,
i
henhold
til
lov-
forslaget,
kan
gå
op
til
45
dage
ved
en
fase
1
screening
og
yderl'ge
125
dage
ved
en
fase
2
screening.
Dette
kan
i
værste
fald
betyde
op
til
et
halvt
års
ventetid
for
ovenstående
Dansk
Fjernvarmes
høringssvar
vedrørende
udkast
til
æn-
dring
af
investeringsscreeningsloven
Dansk
Fjernvarme
har
udarbejdet
høringssvar
om
ændring
af
investeringsscreeningslo-
ven,
der
omfatter
investeringer
i
offentl'g
kritisk
infrastruktur
Dansk
Fjernvarme
er
brancheforening
for
ca
350
fjernvarmeselskaber
der
levere
fjern-
varme
til
ca.
1,8
mio
husstande
i
Danmark.
75
o
af
fjernvarmen
produceres
på
vedva-
rende
energikilder
og
forventes
at
nå
tæt
på
100
%
inden
2030.
LErhvervsstyrelsen
&
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
Mail:
FDI-
r
nin
e
st.dk,
viosh
@
st.
k,
birhan@erst.dk,
kaal@kfst
dk
og
km
f
Fjernvarmens
Hus
Merkurvej
7
DK-6000
Kolding
Tif.
+45
7630
8000
mail@danskfjernvarme
dk
www
danskfjernvarme
dk
cvr
dk
55
83
10
17
DANSK
FJERNVARME
29.
marts
2023
Side
1/2
DANSK
FJERNVARME
projekter.
Projekter
der
i
forvejen
er
under
agt
en
ti
t'der
langvarig
kommunal
sagsbe-
Side
2/2
hand
‘ng
før
projekterne
kan
godkendes
af
kommunen
og
sendes
i
udbud.
Derfor
vil
Dansk
Fjernvarme
opfordre
ti
,
at
mynd
'ghederne
i
forbindelse
med
implemente-
ringen
af
investeringsscreen'ngsloven
laver
tydelige
vejledninger,
hvorved
offentlige
fjern-
varmeselskaber
nemt
kan
or'entere
sig
om
hvad
de
skal
være
opmærksomme
på
for-
bindelse
med
udbudsrunder
og
hv
ke
op
ysninger,
der
er
nødvendige
ti
en
fase
1
scree-
ning,
så
sagsbehandl'ngst'den
i
forbindelse
med
screeningsprocessen
kan
reduceres
be-
tyde
igt.
Dansk
Fjernvarme
skal
understrege,
at
v
ikke
har
kendskab
til
at
leverandører
og
under-
leverandører
af
komponenter
ti
fjernvarmeprodukter
er
i
risiko
for
at
være
underlagt
sank-
tioner.
Netop
derfor
er
behovet
for
tyde
‘ge
vej
edninger
nødvendige,
sa
den
grønne
om-
st
I'ng
ikke
fors
nkes
af
en
tung
adm
nistration
af
reglerne,
nar
begge
parter
har
en
aben-
ys
interesse
i
at
'nvesteringsscreen
ngsprocessen
kan
foregå
så
smdg
og
hurtig
som
mu
igt.
I
den
forbindelse
st
er
Dansk
Fjernvarme
naturligvis
gerne
sin
viden
omkring
fjernvarme-
selskabernes
investeringer
ti
råd'ghed
for
mynd`ghederne.
Øvrige
kommentarer
Der
er
fremsat
forslag
om,
at
'Erhvervsministeren
kan
fastsætte
regler
med
henblik
på
administrationen
af
EU
s
økono-
miske
sanktioner
over
for
tredjelande
som
er
udstedt
i
medfør
af
traktaten
om
Den
Euro-
pæiske
Unions
Funktionsmade
i
forhold
til
offentlige
kontrakter,
herunder
håndhævelse
af
sanktionerne
(Lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
§
25
c).
Det
er
vores
opfatte
se
at
der
er
tale
om
en
vidtgående
og
relat'v
uklar
beføjelse,
som
gi-
ves
t
Erhvervsm
nsteren.
Det
fremstår
hensigtsmæssigt,
at
der
g'ves
Erhvervsministeren
en
adgang
til
at
udpege
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
t
at
varetage
de
opgaver,
som
er
nærmere
beskre-
vet
den
fores
åede
bekendtgøre
se
Dog
fremstar
bemyndigelsen
kke
som
afgrænset
derti
,
hvilket
kan
v
rke
problemat
sk
Det
vle
være
ønskværd'gt,
såfremt
bemyndigelsen
blev
præciseret
og
afgrænset
derti
ied
ven
Ig
h
sen
Anders
Jespersen
-
Seniorkonsulent
Dansk
F
ernvarme
aje@danskfjernvarme.dk
Tf
+45
51
53
88
86
Dansk
Fjernvarme
takker
for
mul
gheden
for
at
kommentere
på
forslaget.
Sofie
Toftegaard
Bager
Fra:
Jette
Demuth
Andersen
<jat@sdu.dk>
Sendt:
29.
marts
2023
08:07
Til:
FDI
Screening;
Vibeke
Fjendbo-Sibbesen;
bir
han@erst.dk;
kaal@kfst.dk;
skms@kfst.dk
Emne:
23/18030
Høring
over
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
Til
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
SDU
skal
hermed
takke
for
muligheden
for
at
indsende
bemærkninger
til
ovennævnte
høring.
SDU
bemærker
følgende
til
Kapita!
2
a
-
Tilladelse
til
offentlige
kontrakter:
°
Ad
§
9
b:
Formuleringen
fremstår
som
om,
alle
offentlige
kontrakter
er
omfattet.
Det
anbefales
at
tydeliggøre,
at
alene
offentlige
kontrakter
er
omfattet
af
§
7,
hvis
det
er
det,
der
ønskes.
e
Ad
§
9
c:
Det
foreslås,
at
der
fastsættes
nærmere
retningslinjer
for,
hvorledes
der
i
praksis
skal
ansøges
om
tilladelse
til
at
indgå
en
kontrakt,
idet
bemærkes,
at
den
offentlige
ordregiver
har
behov
for
at
vide
dette
på
forhånd,
inden
udbuddet
iværksættes.
Venlig
hilsen
Lisbeth
Broegaard
Petersen
Chefjurist
Juridisk
Kontor
Rektorsekretariatet
T
65501304
M
21379022
p@sdu.dk
Syddansk
Universitet
Campusvej
55
5230
Odense
M
www.sdu.dk
@
Vedr.:
Høring
vedrørende
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
inve-
steringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
ud-
kast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
of-
fentlige
kontrakter
udstedt
ved
Rådets
forordning
(EU)
2022/576
1.
Indledning
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
har
ved
høringsbrev
af
8.
marts
2023
anmodet
blandt
andre
Klagenævnet
for
Udbud
om
eventuelle
bemærknin-
ger
ti!
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
hånd-
hævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter.
Klagenævnet
for
Udbuds
bemærkninger
er
begrænset
til
de
foreslåede
æn-
dringer
i
lov
om
Klagenævnet
for
dbud
og
udkastet
til
bekendtgørel
e
om
handhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter.
2.
Præcisering
og
udvidelse
af
Klagenævnet
for
dbuds
kompetence
I
lovudkastets
§
2,
nr.
2
foresl
s
indsat
en
ny
bestemmelse
i
lov
om
Kla-
genævnet
for
Udbud
§
1,
stk.
2,
nr.
3.
Ifølge
den
foresl
ede
bestemmelse
vil
lovens
anvendelsesomr
de
blive
udvidet
til
gsa
at
omfatte
h
ndhævel-
sen
af
EU’s
økonomiske
sanktioner
over
for
tredjelande,
som
er
udstedt
í
medfør
af
traktaten
om
Den
uropæiske
nion
Funktion
made,
og
m
vedrører
offentlige
kontrakter.
Den
foreslåede
bestemmelse
i
lovudka
tets
§
2,
nr.
,
vil
efter
ord
yden
af
bestemmelsen
medføre
en
væsentlig
udvidelse
af
klagenævnets
k
mpe-
tence.
2.1.
Klagenævnet
for
Udbuds
kompetence
Klagenævnet
for
Udbud
har
i
medfør
af
§
10,
tk.
1,
1.
pkt.,
i
lov
om
Kla-
genævnet
for
Udbud
kompetence
ti!
at
træffe
afgørelse
om,
hvorvidt
der
er
sket
en
overtrædelse
af
de
regler,
der
er
nævnt
í
§
1,
stk.
2
og
3.
De
regler,
der
er
nævnt
i
lovens
nuværende
§
I,
stk.
2,
vedrører
alle
som
udgangs-
punkt
udbudsprocessen
i
bred
forstand
frem
til
indg
elsen
af
offentlige
kontrakter.
Derimod
udstrækker
Klagenævnet
for
Udbuds
hovedkompetence
sig
ikke
til
efterfølgende
forhold.
Som
anført
i
pkt.
3.3.1
i
lovudkastet
og
med
hen-
KLAGENÆVNET
FOR
UDBUD
Toldbod
2
8800
Vb
rg
TIf
7240
56
00
CVR-nr
37795526
EAN
nr
579800002
klfu@naevneneshus
www.naevneneshus
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
Carl
Jacobsens
Vej
35
2500
Valby
Sendt
til
FDI-screening
erst.dk,
viosha
erst.dk,
birhan
«
erst.dk,
kaal
kfst.dk
og
skms
kfst.dk.
po
IB-
28.
marts
2023
6070
.dk
dk
Os
E
visning
til
forarbejderne
til
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
kan
klagenæv-
net
alene
behandle
klager,
som
vedrører
de
aspekter
af
EU-re!
tte
en,
som
om-
handler
indgåelse
af
offentlige
kontrakter
og
kontrakter
inden
for
forsy-
ningsvirksomhed.
Dette
følger
også
udtrykkeligt
af
ordlyden
af
§
1,
stk.
2,
nr.
2,
i
lov
om
Klagenævnet
for
dbud,
der
vedrører
indgåelse
af
offentlige
kontrakter
og
kontrakter
inden
for
forsyningsvirksomhed.
2.2.
Lovudkastets
udvidelse
af
Klagenævnet
for
Udbuds
kompetence
Af
pkt.
3.3.2,
1.
afsnit,
i
lovudkastet
fremgar
under
overskriften
”Erhvervs-
ministeriets
overvejelser”,
at
det
efter
den
gældende
regulering
er
uklart,
hvorvidt
Klagenævnet
for
Udbud
vil
være
kompetent
til
at
handhæve
over-
trædelser
af
EU’s
sanktioner
over
for
tredjelande,
som
angar
indgåelsen
af
offentlige
kontrakter,
dvs.
hvis
en
offentlig
ordregiver
tildeler
en
kontrakt
til
en
økonomisk
aktør
i
strid
med
sanktionerne.
Af
de
almindelige
bemærkninger
i
lovudkastet,
pkt.
2.2,
fremgar
det
imid-
lertid,
at
lovforslaget
ikke
alene
præciserer
klagenævnets
hjemmel
til
at
handhæve
forbuddet
i
artikel
5k
i
forordning
833
2014
som
ændret
ved
forordningen
2022/576
af
8.
april
2022
mod
at
tildele
kontrakter
til
russiske
statsborgere
mv.
Lovudkastet
indeholder
ogsa
en
udvidelse
af
klagenæv-
nets
kompetence
til
at
omfatte
håndhævelsen
af
forordningens
forbud
mod
videreførelse
af
offentlige
kontrakter
over
for
offentlige
ordregivere
samt
at
håndhæve
eventuelle
andre
økonomiske
sanktioner
mod
økonomiske
ak-
tører
fra
tredjelande
vedrørende
offentlige
kontrakter,
som
matte
blive
ved-
taget
af
EU.
Dette
vil
efter
Klagenævnet
for
Udbuds
opfattelse
være
en
væsentlig
og
nyskabende
udvidelse
af
klagenævnets
kompetence.
Med
den
foreslaede
udvidelse
vil
klagenævnets
kompetence
blive
udvidet
til
også
at
omfatte
forhold,
som
ligger
væsentligt
uden
for
udbudsrettens
omrade,
og
som
ikke
vil
have
nogen
forbindelse
med
selve
udbudsprocessen.
Dette
vil
efter
kla-
genævnets
opfattelse
være
meget
uhensigtsmæssigt.
2.3.
Klagenævnet
for
Udbuds
sanktionsbeføjelser
Der
er
en
række
grunde
til,
at
udvidelsen
af
klagenævnets
beføjelser
som
foreslaet
vil
være
meget
uhensigtsmæssig.
En
af
de
væsentligste
begrundelser
er,
at
klagenævnet
med
den
foreslåede
ændring
vil
få
udvidet
sin
kompetence
til
et
område,
som
ikke
vedrører
udbudsret
eller
udbudsretlige
problemstillinger.
Klagenævnets
opbygning
og
de
processuelle
regler,
der
gælder
for
klagenævnets
behandling
af
sager,
er
ikke
konstrueret
med
henblik
på
at
behandle
problemst|
er,
der
ligger
den
for
udbudsrettens
omrade.
En
anden
væsentlig
begrundelse
er,
at
klagenævnets
sanktionsbeføjelser
er
nøje
tilpasset
nævnets
nuværende
kompetence.
De
sanktioner,
som
klage-
nævnet
kan
pringe
i
anvendelse
med
hjemmel
i
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud,
er
således
rettet
mod
fejl
m.v.
begaet
af
ordregivere
under
udbuds-
processen.
1.
Fo
or
eksempel
omfatter
§
13
i
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
7
alene
sanktioner
vedrørende
fejl
i
udbudsproceduren
eller
ordregivers
be-
slutninger
i
forbindelse
hermed.
De
sanktioner,
der
er
hjemlet
i
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
kan
således
ikke
uden
videre
overføres
på
den
si-
tuation,
hvor
det
er
videreførelsen
af
en
kontrakt,
der
skal
sanktioneres,
eller
hvor
der
er
tale
om
at
håndhæve
evt.
andre
økonomiske
sanktioner
mod
økonomiske
aktører
fra
tredjelande
vedrørende
offentlige
kontrakter,
som
måtte
blive
vedtaget
af
EU.
I
lovudkastet
anføres
det
under
de
specielle
bemærkninger
til
§
2,
nr.
2,
at
Klagenævnet
for
Udbud
kan
sanktionere
indgåelse
af
kontrakter
i
strid
med
EU’s
økonomiske
sanktioner
med
de
reaktions-
og
sanktionsmuligheder,
som
fremgår
af
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
§§
13-14.
Endvidere
anfø-
res
det
som
eksempel
bl.a.,
at
Klagenævnet
for
Udbud
udsteder
påbud
om
ordregivers
ophør
af
en
kontrakt,
hvis
ordregiver
har
videreført
en
eksiste-
rende
kontrakt
i
strid
med
EU’s
økonomiske
sanktioner,
jf.
lov
om
Klage-
nævnet
for
Udbud
§
13,
stk.
I,
nr.
3.
Lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
§
13,
stk.
1,
nr.
3,
indeholder
imidlertid
ikke
efter
ordlyden
hjemmel
til
at
bringe
en
eksisterende
kontrakt
til
ophør,
idet
bestemmelsen
vedrører
påbud
om
lovliggørelse
af
selve
udbudsproceduren
eller
beslutninger
i
forbindelse
med
udbudsforretningen.
En
beslutning
om
at
videreføre
en
allerede
ind-
gået
kontrakt
er
ikke
en
beslutning,
der
er
omfattet
af
denne
bestemmelse.
Klagenævnet
for
Udbud
vil
således
ikke
efter
ordlyden
af
§
13,
stk.
1,
nr.
3,
kunne
sanktionere
en
ordregivers
videreførelse
af
en
kontrakt
i
strid
med
EU’s
sanktioner.
Reglerne
om
uden
virkning
i
§§
16-17
og
de
hermed
sam-
menhængende
regler
om
alternative
sanktioner
i
§$§
18-19
vil
heller
ikke
efter
ordlyden
af
bestemmelserne
finde
anvendelse
ved
en
beslutning
om
at
videreføre
en
kontrakt,
som
er
indgået
i
overensstemmelse
med
udbuds-
reglerne.
Tilsvarende
gælder
overtrædelse
af
eventuelle
andre
økonomiske
sanktioner
vedtaget
af
EU.
Klagenævnets
sanktionsbeføjelser
(eller
mangel
på
samme)
vil
saledes
for-
mentlig
ikke
leve
op
til
kravet
i
forordningens
artikel
8
og
de
generelle
EU-
retlige
krav
om,
at
sanktionerne
skal
være
effektive,
stå
i
et
rimeligt
forhold
til
overtrædelsen
og
have
afskrækkende
virkning.
Samlet
set
er
der
således
efter
Klagenævnet
for
Udbuds
opfattelse
ikke
tale
alene
om
en
præcisering
af
klagenævnets
kompetence,
men
derimod
tale
om
en
væsentlig
udvidelse,
som
ligger
uden
for
klagenævnets
sædvanlige
hovedkompetence
og
håndhævelses-
og
sanktionsmuligheder.
Klagenævnet
for
Udbud
opfordrer
på
den
baggrund
til,
at
det
i
lovteksten
og
i
lovbemærkningerne
præciseres,
at
Klagenævnet
for
Udbud
er
kompe-
tent
til
at
behandle
klager
over
EU’s
økonomiske
sanktioner
over
for
tred-
jelande,
som
er
udstedt
i
medfør
af
traktaten
om
Den
Europæiske
Unions
Funktionsmåde,
og
som
vedrører
indgåelse
af
offentlige
kontrakter.
En
sådan
præcisering
vil
også
stemme
overens
med
§
9
i
udkastet
til
be-
kendtgørelse
om
handhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrak-
EU
ter
udstedt
ved
Rädets
forordning
(
)
2022
376
af
8.
april
2022
om
æn-
dring
af
Radets
forordning
(EU)
nr.
833
2014
om
restriktive
foranstaltnin-
ger
på
baggrund
af
Ruslands
handlinger,
der
destabiliserer
situationen
i
Ukraine,
hvorefter
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
kan
indbringe
sa-
ger
for
Klagenævnet
for
Udbud,
fremt
en
ordregiver
indgår
en
offentlig
kontrakt
om
attet
af
denne
bekendtgørelse
i
strid
med
forordningens
artikel
5k,
herunder
hvis
kontrakten
omfattet
af
forordningens
artikel
5k,
stk.
2,
indgas
uden
forudgående
indhente
se
af
en
tilladelse,
jf.
§
4.
3.
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsens
reaktionsmuligheder
1
§
8
og
§
9
i
udkastet
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter
udstedt
ved
Rådets
forordning
(EU)
2022
576
af
8.
april
2022
om
ændring
af
Radets
forordning
(EU)
nr.
833
2014
om
restriktive
foranstaltninger
pa
baggrund
af
Ruslands
handlin-
ger,
der
destabiliserer
situationen
i
kraine,
gives
Konkurrence-
og
For-
brugerstyrelsen
en
direkte
hjemme
til
at
indbringe
en
sag
om
overtrædelse
af
forbuddet
i
forordningens
artike
5k
for
Klagenævnet
for
Udbud
eller
indgive
politianmeldelse.
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
har
allerede
hjemmel
til
at
indbringe
en
sag
om
indgåelse
af
en
kontrakt
for
klagenævnet,
jf.
§
6,
stk.
I,
nr.
2,
i
lov
om
K
agenævnet
for
Udbud.
I
de
tilfælde,
hvor
der
foreligger
en
overtrædelse
af
forordningens
artikel
5k,
er
det
ikke
hensigtsmæssigt
at
en
sag
først
skal
behandles
i
Klagenæv-
net
for
Udbud,
idet
klagenævnet
derved
kommer
til
at
fungere
som
et
”for-
sinkende”
mellemled.
Af
den
grund
og
i
øvrigt
af
de
grunde,
som
er
anført
under
pkt.
2,
opfordres
Konkurrence
og
Forbrugerstyrelsen
til
at
ændre
§
8
og
§
9
i
bekendtgørel-
sen,
saledes
at
det
tydeliggøres,
at
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
indgiver
politianmeldelse,
hvis
det
konstateres,
at
en
kontrakt
videreføres
i
strid
med
forordningens
artikel
5k.
4.
Afsluttende
bemærkninger
Det
bemærkes,
at
klagenævnet
ikke
ved
dette
høringssvar
har
tilkendegi-
vet,
hv
rede
nævnet
vil
stille
sig
til
reglerne
i
udkastet,
såfremt
disse
matte
komme
til
at
indgå
i
en
klagesag
ved
nævnet.
Safremt
K
nkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
m
tte
ønske
det,
bidrager
klagenævnet
gerne
med
en
uddybning
af
nævnets
høringssvar.
Med
venlig
hilsen
Jakob
O.
Ebbensgaard
Formand
for
Klagenævnet
for
Udbud,
landsdommer
a
y
sa
Høring
over
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
mgros
takker
for
d
n
modtagn
høring
og
ska
h
rm
d
komme
med
vor
f
bemærkninger
t
I
høringsudkast
t.
har
ikke
bemær
ninger
tils
Iv
lovforslagets
del
om
ændr
ng
af
"nvesteringsscreen
ngsloven
form
af
en
skærpelse
af
kontrollen
med
hv
m
der
river,
servicerer
og
leverer
krti
infrastruktur
inden
for
energiområd
t.
Det
fremgår
imidlertid
af
hør'ngsbrevet,
at
tilladelsesordn
ng
n
vil
blive
udrullet
til
også
at
omfatte
øvrige
de
af
den
kritiske
infrastruktur
og
at
de
nærmere
regler
herom
forventes
at
bl
e
fastsat
ved
bekendtgørelse,
der
bliver
sendt
i
særskilt
hør
g
l
oktober
og
nov
mber
2021
var
Amgros
d’
log
med
Erhvervsstyrels
nom
investeringsscr
ningsloven
og
anvendelse
bekendtgørelsen.
Indenr
gs-
og
Sundhedsminst
riet
var
medi
kopi
på
den
kriftlige
de
af
dialogen.
I
forlængelse
heraf
håber
vip
at
blve
inddraget
forud
for
det
videre
arbejde,
når/
v
der
sker
en
skærpelse
af
nve
t
r
ngsscreeningslovgivningen
inden
for
sundhedsområdet.
V
har
derudover
ikke
bemærkninger
til
udkast
til
lovfors
ag
om
ændring
af
lov
om
agenævn
for
Udbud
eller
t
I
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
nktioner
vedrørende
offentlig
kontrakter
udstedt
ved
Rådets
f
rordning
(EU)
22/576.
Sendt
pr.
mal
til
FDI-screening@erst.dk,
viosna@erst.ak,
brhan@erst.dk,
kaal@kfst.dk
og
skms@kfst.dk
Amgros
I/S
Dampfærgevej
22
2100
København
Ø
Danmark
T
+45
88713000
F
+45
88713008
Amgros@amgros.dk
www.amgros.dk
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
Lene
Thomsen
Andrä
Senior
jurist
AMGROS
Med
venlig
hilsen
28.
marts
2023
LTA
Al
9]
ys
I
1sS
07
es
N
stion
direkte
investering,
særlige
økonomiske
aftale
eller
offentlige
kon
trakt
kan
udgøre
en
trussel
mod
den
nat
onale
sikkerhed
eller
o
fentlige
orden
i
Danmark.
Hvis
de
krævede
oplysninger
kke
udle
veres
ti
Erhvervsstyrelsen
eller
ikke
er
bekræftet
af
en
godkend
revisor
efter
stk.
4,
kan
styrelsen
meddele
ansøger
eller
anmelde
at
ansøgningen
eller
anmeldelsen
ikke
kan
behandles
på
det
fore
liggende
grundlag.”
§
14
b,
stk.
2,
foreslås
formuleret
som
følger:
”Erhvervsstyrelsen
kan
endvidere
indhente
oplysninger
hos
rele-
vante
parter,
herunder
fra
den
danske
virksomhed,
enhed,
der
er
omfattet
af
regler
fastsat
i
medfør
af
§
3,
stk.
3,
eller
ordregiver
med
henblik
på
bl.a.
at
verificere
oplysninger
fra
ansøger
eller
anmelder
eller
indhente
oplysninger
om
den
danske
virksomhed
ordregiver
eller
enhed,
herunder
om
ledelsesstruktur
og
forretningsområder.”
§
14
b,
stk.
3,
foreslås
formuleret
som
følger:
”Ved
ansøgning
om
tilladelse
efter
kapitel
2
a
kan
Erhvervsstyrel-
sen
kræve
oplysninger
om
navn,
kontaktoplysninger
og
juridisk
re-
præsentant
for
underleverandører,
der
forventes
at
blive
anvendt
på
leverancer
til
udførelsen
af
kontrakten,
når
disse
kendes
på
an-
søgningstidspunktet.
Erhvervsstyrelsen
kan
i
særlige
tilfælde,
og
Høring
over
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscree-
Datatilsynet
ningsloven.
Carl
Jacobsens
2500
Valby
Erhvervsstyrelsen
har
den
15.
marts
2023
anmodet
om
Datatilsynets
eventuelle
bemærknin-
T
3319
3200
dt@datatilsynet.dk
ger
til
udkast
til
forslag
om
ændring
af
investermngsscreeningsloven.
datatilsynet
dk
CVR
11883729
1.
Datatilsynet
skal
i
den
anledning
bemærke,
at
det
fremgår
af
udkast
til
lovforslagets
§
1,
nr.
9,
bl.a.:
§
14
b,
stk.
1,
foreslås
formuleret
som
følger.
”Erhvervsstyrelsen
kan
kræve
a
le
op
ysninger
fra
ansøger
eller
an
melder,
som
er
nødvendige
for
at
vurdere,
om
den
udenlandske
f-
trhvervsstyrelsen
Langelinie
Allé
17
2100
København
Ø
erst.dk,
viosha@erst.dk,
bir-
Sendt
til:
FDI-screenin,
han@erst.dk,
kaal@kfst.dk
og
skms@kfst.dk.
41.
marts
2023
J
nr
2023-11-0980
Dok
nr
573908
Sagsbehandler
Signe
Adler-Nissen
DATATILSYNET
Det
følger
af
bemærkningerne
t1
ovforslagets
enke
te
bestemmelser
vedr.
§
14b,
stk.1,
side
67:
Det
følger
endvidere
af
bemærkningerne
ti
[ovfors
ag:
hvor
styrelsen
har
nd
edt
en
fase
2
screening
efter
§
14
a,
stk.
3,
kræve
oplysninger
efter
1.
pkt.,
for
underleverandører
længere
nede
i
leverandørkæden.”
"Oplysningskravene
t
,
om
en
invester'ng,
sæ
lig
økonomisk
aftale
eller
offentlig
kontrakt
påvirker
den
nationa
e
sikkerhed
eller
offent-
lige
orden
kan
være
mangeartede,
og
det
v’
derfor
‘kke
være
mu-
ligt
på
forhånd
at
konkretisere
samtlige
op
ysninger
der
vi
være
nødvendige
for
at
vurdere
om
en
konkret
'nvestering
eller
aftale
kan
udgøre
en
trussel
mod
den
nationa
e
sikkerhed
e
ler
den
of-
fentlige
orden.
Det
fores
ås
derfor
at
videreføre
adgangen
til,
at
Er-
hvervsstyrelsen
kan
kræve
a
le
re
evante
op
ysn'nger.”
stk
3,
side
68:
Datati
synet
henleder
opmærksomheden
på
databeskyttelsesforordningens'
artikel
5,
stk.
1,
itra
c,
om
dataminimering.
Princippet
om
dataminimering
indebærer,
at
behandlingen
af
per-
sonop
ysninger
aldrig
må
omfatte
mere
end,
hvad
der
kræves
ti
den
dataansvarlige
Endv'dere
henleder
Datatilsynet
opmærksomheden
på
bestemmelsen
om
sletning
efter
data-
"Det
foreslåede
stk.
3
har
ti
formå
at
mu
iggøre,
at
Erhvervsstyre
-
sen
i
forbindelse
med
sagsbehandlingen
vi
kunne
screene
under-
leverandører
i
relevant
omfang,
idet
sikkerhedsvurderingen
af
of-
fentlige
kontrakter
efter
den
fores
åede
§
15,
stk.
2,
også
skal
fore-
tages
i
forhold
til
underleverandører,
der
anvendes
ti
opfyldelse
af
kontrakten.
Det
er
hens
'gten,
at
aftaleparten
`
ansøgningen
vil
b
ive
bedt
om
at
besvare
om
der
anvendes
underleverandører,
0g
at
oplysningskravet
alene
vil
rette
sig
mod
underleverandører
på
cen-
trale
delleverancer
med
angive
se
af
hvilke
delleverancer,
der
er
tale
om.
Erhvervsstyrelsen
vil
desuden
i
medfør
af
det
foreslåede
§
14
b,
stk.
1,
kunne
kræve
yderligere
oplysninger
om
underleve-
andører,
hvis
dette
vurderes
relevant
for
den
sikkerhedsmæssige
rdering.
I
særlige
tilfælde
vil
der
også
være
behov
for
at
foretage
en
sikker-
hedsmæssig
vurder
ng
af
underleverandører
længere
nede
ií
lieve-
randørkæden,
hvorfor
det
foreslås
at
Erhvervsstyrelsen
i
særlige
t'Ifælde
kan
kræve
op
ysninger
om
disse.
Det
vil
være
en
forudsæt-
ning
herfor,
at
styre
sen
har
indledt
en
sagsbehandling
fase
2
med
henblik
på
nærmere
undersøgelser
af,
om
kontrakten
vil
kunne
ud-
gøre
en
trussel
mod
den
nationale
sikkerhed
eller
offentlige
orden.”
beskyttelsesforordningens
artike
5,
stk.
1,
litra
e.
ets
enkelte
bestemmelser
vedr.
§
14b,
opfyldelse
af
de
formål,
som
er
berettiget
t
at
forfølge
(national
sikkerhed
eller
offentlig
orden).
Side
2
af
3
Europa-Parlamentets
og
Radets
forordning
(EU)
2016
679
af
27
april
2016
om
beskyttelse
af
fys
ske
personer
i
forbin-
delse
med
behandling
af
personoplysninger
og
om
fri
udveksling
af
sadanne
oplysninger
og
om
ophævelse
af
direktiv
95/46/EF
(generel
forordning
om
databeskyttelse
(EØS-relevant
tekst)
Under
henvisning
til
de
bredt
formulerede
bestemmelser
om
indsamling
af
oplysninger
skal
Datatilsynet
henstille
til,
at
ovenstående
afspejles
i
lovforslagets
bemærkninger.
2.
Datatilsynet
forudsætter
i
øvrigt
generelt,
at
de
databeskyttelsesretlige
regler
vil
blive
iagt-
taget
i
forbindelse
med
enhver
behandling
af
personoplysninger
foranlediget
af
lovforslaget.
vied
venlig
hilsen
S
gne
Adler-Nissen
RELEASABLE
1O
INTERNET
TRANSMISSION
Fra:
FDI
Screening
<fdi-screening@erst.dk>
Sendt:
8.
marts
2023
14:34
Emne:
Høring
(frist
29/03)
-
Udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
Til
samtlige
høringsparter
Hermed
sendes
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter
i
høring.
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
skal
anmode
om
at
modtage
eventuelle
bemærkninger
til
ovforslaget
og
bekendtgørelsen
senest
den
29.
marts
2023
kl.
14.
øringssvar
bedes
sendt
pr.
mail
Oog
Kære
Dea
Forsvarsakademiet
har
ikke
bemærkninger
til
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investerngsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter
i
høring.
Forsvarsakademiet
bemærker,
at
høringen
alene
er
foretaget
ved
Forsvarsakademet
indenfor
Forsvarsministeriets
Koncern.
Høring
kan
med
fordel
inkludere
Forsvarsmnsteriet
og
herunder
særligt
Forsvarsminsteriets
Materiel-
og
Indkøbsstyrelse.
Med
venlig
hilsen
Morten
Dahilbergen
major
Sektionschef
FORSVARSAKADEMIET
Ledelsesstøttesektionen
Ledelses-
og
Styringsafdelingen
Ryvangs
Alle
1-3,
2100
København
Ø
Telefon:
+45
728
17021
/
Mobil
+45
4185
0578
E
mall:
-=
W
f
Dea
Andersen
Fra:
FAK-LS-LESO1
Dahlbergen,
Morten
Topp
<FAK-LS-LES01@mil.dk>
Sendt:
24.
marts
2023
12:48
Til:
FDI
Screening
Emne:
SV:
Høring
{frist
29/03)
-
Udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
[RELEASABLE
TO
INTERNET
TRANSMISSION]
RELEASABLE
TO
INTERNET
TRANSMISSION
erst.dk,
viosha
erst.dk
birhan@erst
dk
kaai@kfst.dk
skms
kfst.dk
Bemærk:
Eventuelle
spørgsmål
til
udkastet
til
ændr`ng
af
invester'ngsscreeningsloven
kan
rettes
t’
og
.
Eventuelle
spørgsmå
til
udkastet
fsva.
ændr'ng
af
lov
om
Klagenæv
et
for
Udbud
samt
udkast
t`
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sankt
oner
vedrørende
offentl'ge
kontrakter
kan
rettes
t'l
og
Høringsmater'alet
er
desuden
tilgængeligt
på
Med
venlig
hilsen
Dea
Andersen
Fuldmægtig
Udenlandske
Investeringer
og
Sikkerhed
Dahlerups
Pakhus
Langelinie
Allé
17
2100
København
Ø
Te
efon:
+45
35291000
Direkte:
+45
35291879
ERHVERVSM
NISTERIET
Erhvervsstyrelsen
er
ansvarlig
for
behandlingen
af
de
personoplysninger
vi
modtager
om
dig.
Læs
mere
om
for
|
for
databehandlingen
på
erhvervsstyrelsen.dk.
Hv’s
du
sender
følsomme
op
ysninger,
opfordrer
vi
t'l,
at
du
bruger
d`
d'gitale
postkasse
på
Virk.
kaal@kfs
dk
skms@kfst.dk
www.h
rin
s
ortalen
d
HP
3S19@UBYI1
q
=
P3519
BYSOA
DeaAnd@erst
dk
www
erhvervsst
re
sen
dk
NJS1TJHALSSAHJAHYJ
AP
4319
UIU99493-Id1d
Be
puniBao
Bo
w
MNL
Fra:
FDI
Screening
<
>
Sendt:
Wednesday,
March
8,
2023
2:34:23
PM
Emne:
Høring
(frist
29/03)
-
Udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
Til
samtlige
høringsparter
Hermed
sendes
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter
i
høring.
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
skal
anmode
om
at
modtage
eventuelle
bemærkninger
t
lovforslaget
og
bekendtgørelsen
senest
den
29.
marts
2023
kl.
14.
Høringssvar
bedes
sendt
pr.
mail
ti
Sofie
Toftegaard
Bager
Fra:
Marianne
Winther
<mw@danskehavne.dk>
Sendt:
29.
marts
2023
11:57
Til:
FDI
Screening
Cc:
Vibeke
Fjendbo-Sibbesen;
Birgitte
Spühler
Hansen;
kaal@kfst.dk;
skms@kfst.dk
Emne:
VS:
Høring
(frist
29/03)
-
Udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
Vedhæftede
filer:
Investeringsscreeningsloven.docx
nl
B
eoply
r,
h
runder
personoplysnnger.
e
Is
bedes
tte
henvendelse
til
danskehavne@danskehavne.dk
og
derefter
slette
e-mailen.
iat
/o
ged
inf
tion
and
delete
this
e-mail
from
your
system.
Dan
ke
Ha
n
be
andie
he
der
indsamler
og
pbevarer,
pers
oplysninger
som
naturligt
led
i
det
daglge
arbejde.
Vihe
er
h
or
isille
oplysninger
om
behandlingen
t
rådighed
for
dig
som
registreret
Denne
e-mail
fra
Danske
Havne
kan
indeholde
perso
igeo
fortrolig
Hvis
du
ved
en
fejl
skulle
modtage
en
e-mail,
som
ikk
erti
igtet
dig,
This
e-mail
from
Danish
Ports
may
contain
confident
and
r
privile
if
you
receive
this
e-mail
by
mistake,
please
contract
s
ve
h
r,
run
`
o
on
nvis
til
vores
datapolitikker,
v
v
t
r
Danske
Havne
kan
oplyse,
at
vi
ikke
har
nogen
bemærkninger.
Med
venlig
hilsen
/
Best
regards,
Marianne
Winther
International
Adviser
Danske
Havne
Bredgade
23,
2.tv.
DK-1260
København
K
Mobil
48809850
E.”
H
E
K
HA
NE
mw@danskehavne.dk
danskehavne.dk
tdi
screenin
erst.dk
SNINE
e
dure
orma
og
Bemærk:
Eventue
le
spørgsmå
til
udkastet
t
ændring
af
'nvesteringsscreeningsloven
kan
rettes
til
og
.
Eventuel
e
spørgsmål
til
udkastet
fsva.
ændr'ng
af
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter
kan
rettes
til
og
Hør'ngsmater'alet
er
desuden
t'Igænge
igt
på
Med
venlig
hilsen
Dea
Andersen
Fuldmægtig
Udenlandske
Investeringer
og
Sikkerhed
Dah
erups
Pakhus
Lang
linie
Allé
17
2100
København
Ø
Telefon:
+45
35291000
Direkte:
+45
35291879
E-mai
:
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen
er
ansvarlig
for
behandlingen
af
de
personoplysninger,
vi
modtager
om
dig.
Læs
mere
om
formål
og
I
for
databehandlingen
på
erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis
du
sender
fø
somme
oplysninger,
opfordrer
vi
at
du
bruger
din
digitale
postkasse
på
XMP
UR
BJI00S5ULIØY
MMM
Y
DSWS
P15
©)
Bey
FDI-screenin
erst.dk
viosha
erst.dk
birhan
ers
dk
kaal
kfst.dk
N39
I39ALSSAUJAHSJ
U95
91
SAIDA
AVVUM
p11
puy
80
AP
15J9
UU99195-1d1d
AR
1349
UPUJO
AP
BA
S
X
13519
PUSOIA
BepunBao
Sofie
Toftegaard
Bager
Fra:
Robert
Metasch
<RM@bsf.dk>
Sendt:
29.
marts
2023
12:21
Til:
FDI
Screening;
Vibeke
Fjendbo-Sibbesen'
Birg
tte
Spühler
Hansen;
kaal@kfst.dk;
og
Cc:
Henriette
Mygind
Krempel
Emne:
VS:
Høring
(frist
29/03)
-
Udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
Til
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence
og
Forbrugerstyrelsen
Byggeskadefonden
har
modtaget
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævese
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter
i
høring
den
8.
marts
2023
Vi
skal
i
den
forbindelse
bemærke,
at
fonden
ingen
bemærkninger
har
til
lovforslaget.
45
30202869
©
3376
2157
bsf
dk
Byggeskadefonden
Studiestræde
50
1554
København
V
3376
2000
«bsf
bsf.dk
<
https://www
bsf.dk
Venlig
hilsen
Robert
Metasch
Juridisk
sagsansvarlig
BYGGESKADEFONDEN
Fra:
FDI
Screen
ng
<fdi
screening@erst.dk>
Sendt:
8.
marts
2023
14:36
Emne:
Høring
(frist
29/03)
Udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
nvesteringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
t'
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
Til
samtlige
høringsparter
Hermed
sendes
udkast
til
ovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter
i
høring.
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
skal
anmode
om
at
modtage
eventuelle
bemærkninger
til
lovforslaget
og
bekendtgørelsen
senest
den
29.
marts
2023
kl.
14.
Høringssvar
bedes
sendt
pr.
mail
og
Bemærk:
Eventuelle
A
Dansk
Arbejdsgiverforening
<DA@da.dk>
8.
marts
2023
15:27
FDI
Screening;
Vibeke
Fjendbo-Sibbesen;
Birgitte
Spühler
Hansen;
kaal@kfst.dk;
skms@kfst.dk
SV:
Høring
(frist
29/03)
-
Udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
spørgsmäl
til
udkastet
til
ændring
af
investeringsscreeningsloven
kan
rettes
til
og
.
tuelle
spørgsmål
til
udkastet
fsva.
ændring
af
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
hævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter
kan
rettes
til
og
gsmaterialet
er
desuden
tilgængeligt
på
Med
venlig
hilsen
Dea
Andersen
Fuldmægtig
Udenlandske
Investeringer
og
Sikkerhed
Kære
Dea
Andersen
Ovennævnte
falder
uden
for
DA’s
virkefelt,
og
vi
ønsker
ikke
at
afgive
bemærkninger.
FDI
screenin
erst.dk
viosha
erst.dk
birhan
erst.dk
kaal
kfst.dk
skms@kfst.dk.
kaal@kfst.dk
skms@kfist.ak
www.høringsportalen.dk
FDI
Screenin
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Med
venlig
hilsen
Hjørdis
de
Stricker
Chefsekretær
kven
hånd
Hørin
birhan
erst.dk
VIOS
ha
erst.dk
Dahlerups
Pakhus
Langelinie
Allé
17
2100
København
Ø
Telefon:
+45
35291000
Direkte:
+45
35291879
ERHVERVSMIN
STERIET
Erhvervsstyrelsen
er
ansvarlig
for
behandlingen
af
de
personoplysninger,
vi
modtager
om
dig.
Læs
mere
om
formål
og
lovgrundlag
for
databehandlingen
på
erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis
du
sender
følsomme
oplysninger,
opfordrer
v’
ti
,
at
du
bruger
din
digitale
postkasse
på
pP
US]
d
SSAA
AVVA
YPS
Puye
Erhvervspoltisk
Chef
Foreningen
af
Rådgivende
Ingeniører
Fra:
FDI
Screening
<fd'
screen'ng@erst.dk>
Sendt:
8.
marts
2023
14:34
Emne:
Høring
(frist
29/03)
-
Udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
Du
får
ikke
ofte
mails
fra
Til
samtlige
høringsparter
Hermed
sendes
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sankt'oner
vedrørende
offentlige
kontrakter
i
høring.
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
skal
anmode
om
at
modtage
eventuelle
bemærkninger
til
lovforslaget
og
bekendtgørelsen
senest
den
29.
marts
2023
kl.
14.
Høringssvar
bedes
sendt
pr.
mail
t
og
Bemærk:
Eventuelle
spørgsmål
til
udkastet
til
ændring
af
investeringsscreeningsloven
kan
rettes
til
og
.
ål
til
udkastet
fsva.
ændring
af
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
kt'oner
vedrørende
offentlige
kontrakter
kan
rettes
til
og
desuden
tilgængeligt
på
FDI
Screening
Fra:
Foreningen
af
Rådgivende
Ingeniører
<fri@frinet.dk>
Sendt:
9.
marts
2023
15:32
Til:
FDI
Screening;
Vibeke
Fjendbo-Sibbesen;
Birgitte
Spühler
Hansen;
kaal@kfst.dk;
skms@kfst.dk.
Emne:
SV:
Høring
(frist
29/03)
-
Udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
FRI
takker
for
muligheden
for
at
afgive
høringssvar
på
ovenstående
høring.
Vi
har
ingen
bemærkninger
til
den,
da
den
ikke
direkte
påvirker
rammebetingelserne
for
rådgivende
ingeniørvirksomheder.
Med
venlig
hilsen
Ulrik
Ryssel
Albertsen
erst.ak,
viosha
erst.dk
birhnan@erst.dk,
kaal@kfst.dk
skms
kfst.ak.
kaal@kfst.dk
skms@kfst.dk
www.hgringsportalen.dk
tventueile
spørgsm
håndhævelse
af
san
|
Høringsmaterialet
er
£7
viosha
erst.dk
birhan@erst.dk
tdi
s
re
nin
Med
venlig
hilsen
Dea
Andersen
Fuldmægtig
Udenlandske
Investeringer
og
Sikkerhed
Dahlerups
Pakhus
Langelinie
Allé
17
2100
København
Ø
Telefon:
+45
35291000
Direkte:
+45
35291879
E-mail:
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen
er
ansvarlig
for
behandl
ngen
af
de
personoplysninger,
vi
modtager
om
d'g.
Læs
mere
om
formål
og
lovgrundlag
for
databehandlingen
på
erhvervsstyrelsen
dk
Hvis
du
sender
følsomme
oplysninger,
opfordrer
vi
til,
at
du
bruger
din
digita
e
postkasse
på
Vrk.
DeaAnd
@erst
dk
www
erhvervss
ralsan.dk
Sofie
Toftegaard
Bager
Fra:
19kontor@rigsrevisionen.dk
Sendt:
10.
marts
2023
13:16
Til:
FDI
Screening;
Vibeke
Fjendbo-Sibbesen;
Birgitte
Spühler
Hansen;
kaal@kfst.dk;
skms@kfst.dk
Emne:
SV:
Høring
(frist
29/03)
-
Udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
Erhvervsstyrelsen
har
den
8.
marts
2023
sendt
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
i
høring.
Ministeriernes
forpligtelse
til
at
høre
Rigsrevisionen
er
fastlagt
af
rigsrevisorloven,
§§
7
og
10
(Lovbekendtgørelse
nr.
101
af
19/01/2012)
og
angår
revisions-
og/eller
regnskabsforhotd,
der
kan
have
betydning
for
Rigsrevisionens
opgaver.
Vi
har
gennemgået
lovforslaget
og
kan
konstatere,
at
det
ikke
omhandler
revisions-
eller
regnskabsforhold
i
staten
eller
andre
offentlige
virksomheder,
der
revideres
af
Rigsrevisionen.
Vi
har
derfor
ikke
behandlet
henvendelsen
yderligere.
Fra:
FDI
Screening
<
>
Sendt:
8.
marts
2023
14:34
Emne:
Høring
(frist
29/03)
-
Udkast
til
lovfors
ag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
offentlige
kontrakter
Til
samtlige
høringsparter
Hermed
sendes
udkast
til
lovforslag
om
ændring
af
investeringsscreeningsloven
og
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
til
bekendtgørelse
om
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter
i
høring.
Erhvervsstyrelsen
og
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
skal
anmode
om
at
modtage
eventuelle
bemærkninger
til
lovforslaget
og
bekendtgørelsen
senest
den
29.
marts
2023
kl.
14.
Høringssvar
bedes
sendt
pr.
mail
ti
og
Bemærk:
Eventuelle
spørgsmål
til
udkastet
til
ændr'ng
af
investeringsscreeningsloven
kan
rettes
til
og
.
Eventuelle
spørgsmål
til
udkastet
fsva.
ændring
af
lov
om
Klagenævnet
for
Udbud
samt
udkast
håndhævelse
af
sanktioner
vedrørende
offentlige
kontrakter
kan
rettes
til
og
Høringsmaterialet
er
desuden
tilgængeligt
på
Med
venlig
hilsen
bekendtgørelse
om
Dea
Andersen
Fuldmægt
g
Udenland
k
Investeringer
og
Sikkerhed
erst.dk,
viosha
erst.dk
birhan@erst.dk,
kaal
kfst.dk
skms@kfst.dk.
viosha@erst.dk,
birhan@erst.dk
kaal@kfst.dk
skms@kfst.dk
www.høringsportalen.dk
Landgreven
4
DK-1301
København
K
+45
33
92
84
00
.
+45
33
92
85
73
mem
@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs
om
Rigsrevisionens
behandling
af
personoplysninger
ivled
venlig
hilsen
Mette
E.
Matthiasen
Specialkonsulent
aerus
Pakhus
Langelinie
Allé
1
2100
Køl
ben
havn
Ø
Le
lefon:
+45
35291000
rekte:
:
+45
5
35291879
E-mai
H
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen
er
ansvarlig
for
behandlingen
af
de
personoplysn'nger,
vi
modtager
om
dig.
Læs
mere
om
formål
og
lovgrundlag
r
databehandlingen
på
erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis
du
sender
følsomme
oplysninger,
opfordrer
vi
til,
at
du
bruger
din
digitale
postkasse
på
Virk.
DeaAnd@erst.dk
www
erhvervsstyrelsen
dk


Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag
om ændring af investeringsscreeningsloven og
lov om Klagenævnet for Udbud
1. Indledning
Lovforslagets del om ændring af investeringsscreeningsloven (Lov nr. 842
af 10. maj 2021 om screening af visse udenlandske direkte investeringer
m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven) har til formål at skærpe den
gældende investeringsscreeningsmekanisme med henblik på at forhindre,
at kontrakter, der indgås i forbindelse med det kommende udbud vedrø-
rende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, vil kunne
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Dan-
mark. Herudover er formålet med lovforslaget at etablere en mere effektiv
ansøgningsproces i form af en faseopdelt sagsbehandling på området, der
vil forenkle ansøgningsprocessen og medføre en kortere frist for Erhvervs-
styrelsens afgørelse af mere ukomplicerede sager.
Lovforslagets del om ændring af lov om Klagenævnet for Udbud har til
formål at præcisere Klagenævnet for Udbuds kompetence til at håndhæve
EU’s økonomiske sanktioner over for tredjelande, som vedrører indgåelse
af offentlige kontrakter, samt at indføre en bemyndigelsesbestemmelse til,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om administrationen af EU’s
økonomiske sanktioner over for tredjelande i forhold til offentlige kontrak-
ter, herunder om håndhævelse af sanktionerne.
Forslaget har været sendt i høring den 8. marts 2023 med høringsfrist den
29. marts 2023 til i alt 197 myndigheder, organisationer, foreninger, m.v.
Der er modtaget 28 høringssvar fra de hørte myndigheder, organisationer,
foreninger m.v. Der er modtaget 22 høringssvar med konkrete bemærknin-
ger til udkastet til lovforslag.
For hver af de to dele af lovforslaget gennemgås og kommenteres de gene-
relle bemærkninger og konkrete bemærkninger til lovforslaget, jf. afsnit 2
og 3 for så vidt angår lovforslagets del om ændring af investeringsscree-
ningsloven og afsnit 4 og 5 for så vidt angår lovforslagets del om ændring
af lov om Klagenævnet for Udbud.
Bemærkningerne til lovforslagets del om ændring af investeringsscree-
ningsloven har givet anledning til substantielle ændringer i denne del af
14. april 2023
Offentligt
L 127 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
lovforslaget, således at den nye tilladelsesordning alene vil gælde for kon-
trakter vedrørende etableringen og medejerskabet af energiøen i Nordsøen.
I versionen, der blev sendt i høring var der lagt op til at ordningen skulle
gælde hele energiområdet, med henblik på udrulning til øvrige sektorer.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substan-
sen i lovforslaget og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger til lovforslagets del om ændring af inve-
steringsscreeningsloven
Høringen viser, at erhvervsorganisationer m.v. generelt støtter det overord-
nede formål med lovforslaget om at styrke kontrollen med den danske kri-
tiske infrastruktur, men at flere organisationer finder, at lovforslaget ind-
fører vidtgående og utilstrækkeligt afgrænsede regler, som vil have upro-
portionale konsekvenser for ordre- og tilbudsgivere. Dernæst bemærkes
det af flere, at den 3 ugers høringsperiode har været for kort, og at der har
været manglende dialog med erhvervslivet forud for høringen.
Dansk Industri (DI) støtter intentionerne om at sikre kritisk dansk infra-
struktur mod utilsigtet udenlandsk kontrol. DI finder den korte høringspe-
riode på tre uger stærk bekymrende og uhensigtsmæssig, særlig i lyset af
de vidtgående og uproportionale økonomiske og administrative konse-
kvenser forslaget vil have for såvel ordregiver- som tilbudsgiversiden. DI
kan derfor ikke støtte lovforslaget i sin nuværende form.
Dansk Erhverv støtter princippet om screening af tredjelandes virksomhe-
ders bud på offentlige opgaver, hvor disse udgør en trussel mod national
sikkerhed eller offentlig orden i Danmark. Imidlertid mener Dansk Er-
hverv, at regeringen med lovforslaget går for langt og indfører vidtgående
og dårligt afgrænsede regler i stedet for at sikre en målrettet indsats ift.
reelle trusler mod national sikkerhed og offentlig orden. Det er kritisabelt,
at et så vidtrækkende lovforslag fremsættes forhastet, med for kort hørings-
frist og uden ordentlig inddragelse af de tusinder af virksomheder, som
lovforslaget vil berøre. Derfor opfordrer Dansk Erhverv regeringen til at
udskyde lovens planlagte fremsættelse i april og i stedet invitere branchen
til grundig dialog om bl.a. lovforslagets anvendelsesområde, tilladelses-
ordningens oplysnings- og dokumentationskrav samt undersøge, hvorvidt
der i markedet findes tilstrækkelige alternativer, der kan leve op til tilladel-
sesordningen. Dansk Erhverv bemærker, at der i et bredere perspektiv bør
være øget fokus på forvridende konkurrence fra tredjelande.
Danske Advokater har forståelse for, at der under den nuværende sikker-
hedspolitiske situation kan være et behov for at styrke kontrollen med den
danske infrastruktur. Danske Advokater er dog samtidig af den opfattelse,
3
at lovforslaget på flere punkter er mere vidtrækkende, end hvad de bagved-
liggende formål tilsiger. Lovforslaget bør efter Danske Advokaters opfat-
telse i flere henseender justeres eller præciseres med henblik på dels at
undgå et stort antal overflødige ansøgninger, dels at forbedre retssikkerhe-
den for de (mange) aktører, såvel offentlige som private, der kan bliveom-
fattet eller berørt af reglerne om screening på baggrund af det foreliggende
lovforslag.
DSB, Energinet, Green Power Denmark, Københavns Lufthavne, Metro-
selskabet, Sund & Bælt, Ørsted, Danske Regioner, Kommunernes Lands-
forening bemærker, at lovforslaget efter deres vurdering vil medføre, at et
meget stort antal kontrakter vil skulle screenes efter den nye tilladelsesord-
ning, og at screeningen kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for udbuds-
processen såvel som for tilbuds- og ordregivere.
Kommentar
Det noteres, at der generelt er opbakning til intentionen bag lovforslaget
om at skærpe kontrollen med dansk kritisk infrastruktur. Det anerkendes,
at der er behov for nærmere undersøgelser og analyser med bredere ind-
dragelse af erhvervslivet og andre interessenter for at sikre en hensigts-
mæssig afgrænsning af anvendelsesområdet.
Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative
konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-
budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det
alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen.
Det fremgår af lovbemærkningerne til investeringsscreeningsloven, at Er-
hvervsministeriet vil iværksætte en evaluering af investeringsscreeningslo-
ven i 2023. Behovet for dialog vedrørende skærpelse af kontrollen med,
hvem der får tildelt kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur vil blive
indarbejdet i evalueringen. Denne del af evalueringen vil have til formål
at klarlægge, hvordan skærpelse af kontrollen med den kritiske infrastruk-
tur – og dermed hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige orden –
bedre forenes med hensynet til, at offentlige myndigheder og virksomheder
med ansvar for anlæg og drift af kritisk infrastruktur kan varetage denne
opgave på en effektiv og samtidig omkostningsbevidst måde.
3. Konkrete bemærkninger til lovforslagets del om ændring af inve-
steringsscreeningsloven
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende
opdeling:
3.1 Lovforslagets anvendelsesområde og definitioner
3.2 Bemyndigelsesbestemmelser til at fastsætte nærmere regler
4
3.3 Kritisk infrastruktur: Begrebet og hvornår en offentlig kontrakt vedrø-
rer denne
3.4 Tilladelse til offentlige kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur
3.5 Hasteindkøb
3.6 Screening af alle deltagere ved et udbud
3.7 Den faseopdelte sagsbehandling og sagsbehandlingsfrister
3.8 Oplysningskrav
3.9 Underleverandører
3.10 Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
3.11 Præscreening
3.12 Dobbeltlovgivning
3.13 Ikrafttrædelsestidspunktet
3.1 Lovforslagets anvendelsesområde og definitioner
Københavns Lufthavne (CPH) vurderer, at CPH ikke falder ind under den
foreslåede definition på en ”ordregiver”. CPH bemærker dog, at det imid-
lertid fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at definitionen af ordre-
giver bør ”medtage helt eller delvist statsejede virksomheder”, hvoraf må
udledes, at det er Erhvervsministeriets hensigt, at også CPH vil blive om-
fattet af loven.
Danske Advokater bemærker fsva. den foreslåede definition på ”ordregi-
ver”, at der Danske Advokater bekendt ikke findes nogen definition af
”statslige selskaber”. Danske Advokater bemærker, at det bør angives klart
i forarbejderne, om det er intentionen, at "statslige selskaber" skal omfatte
alle selskaber med blot et minimalt statsligt ejerskab (således at f.eks. også
Udviklingsselskabet By & Havn I/S, hvoraf staten alene ejer 5 pct., vil
være omfattet). Danske Advokater anbefaler desuden, at det fremgår klart,
at private virksomheder omfattet af forsyningsdirektivet ikke vil være om-
fattet af ”ordregiver”, jf. den foreslåede § 4, nr. 9 og kapitel 2 a. Danske
Advokater bemærker, at det forekommer uklart, hvorfor definitionen af be-
grebet ”offentlig kontrakt” skal afvige så væsentligt fra udbudslovens de-
finition, som lovforslaget lægger op til. Danske Advokater foreslår, at ”Of-
fentlig kontrakt” blot defineres som ”en koncessionsaftale eller en kon-
trakt, som vedrører udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering
af varer eller tjenesteydelser, og som indgås med en ordregiver efter kapi-
tel 2 a.”. Danske Advokater foreslår endvidere, at danske/europæiske virk-
somheder kan undtages fra kravet om forudgående screening, i det omfang
de på forhånd kan erklære, at der til opfyldelse af den pågældende kontrakt
ikke vil blive anvendt underleverandører eller produkter hidrørende fra
tredjelande. Dette kan eventuelt kombineres med en mulighed for i undta-
gelsestilfælde at pålægge at ansøge om tilladelse også for sådanne tilfælde.
Sund & Bælt foreslår ligeledes, at danske/europæiske virksomheder und-
tages fra kravet om forudgående tilladelse, hvis den pågældende virksom-
hed erklærer, at der til opfyldelse af den pågældende kontrakt, ikke vil blive
5
anvendt underleverandører eller produkter/leverancer fra lande uden for
EU/EFTA. Sund & Bælt foreslår, at aftaler mellem ordregivere herunder
koncerninterne aftaler og aftaler mellem statslige enheder mv. konkret
undtages fra bestemmelsens anvendelsesområde. Det foreslås, at der an-
lægges en definition heraf med inspiration fra udbudslovens §§ 12 – 17,
således at disse aftaler bringes uden for lovens bestemmelser om screening.
Sund & Bælt foreslår endvidere, at der indsættes en bagatelgrænse for
hvornår en kontrakt er omfattet af loven. Det kunne f.eks. være en grænse,
der lægger sig op ad tærskelværdierne for EU udbud efter udbudsloven
og/eller forsyningsvirksomhedsdirektivet. En sådan bestemmelse kan
eventuelt suppleres med, at hvor en kontrakt påtænkes indgået med en virk-
somhed uden for EU/EFTA, vil kontrakten være omfattet, uanset værdien.
DSB opfordrer til, at erhvervsministeren - på baggrund af en nærmere un-
dersøgelse - begrænser anvendelsesområdet væsentligt i det fremsatte lov-
udkast. DSB finder det særdeles relevant at afgrænse anvendelsesområdet
for så vidt angår kontraktværdi, aftaleparter samt hvornår en offentlig kon-
trakt ”vedrører” kritisk infrastruktur. Derudover er det oplagt at afgrænse
anvendelsesområdet, således at lovudkastet ikke omfatter fx offentlige
kontrakter i form af koncerninterne aftaler og aftaler mellem ordregivende
myndigheder. DSB opfordrer til, at Erhvervsministeren undersøger – hen-
set til formålet med det offentliggjorte udkast – mulighederne for at be-
grænse kravet om forhåndstilladelse til aftaleparter, der er kontrolleret
uden for EU/EFTA, og/eller aftaleparter, der anvender underleverandører,
der er kontrolleret uden for EU/EFTA. DSB opfordrer til, at Erhvervsmi-
nisteren som minimum indfører en bagatelgrænse på de offentlige kontrak-
ters kontraktværdi, eksempelvis svarende til tærskelværdierne i det ud-
budsretlige regelsæt, som de forskellige ordregivere er underlagt.
Dansk Erhverv savner en klar afgrænsning at anvendelsesområdet og en
tydeligere definition af kritiske infrastruktur. Dansk Erhverv bemærker
endvidere, at definitionen i § 4, stk. 10 er meget bred. Dansk Erhverv be-
mærker endvidere, at formålet med loven bør indsnævres til national sik-
kerhed og offentlig orden ligesom den oprindelige EU-forordning.
Ørsted foreslår, at der indsættes en de minimis-regel i lovforslaget, hvor-
efter offentlige kontrakter med en værdi under en i loven fastsat tærskel-
værdi undtages kravet om anmeldelse. Ørsted mener, at pligtsubjekterne,
der omfattes af de nye regler, er arbitrært, at forslaget vil forvrænge kon-
kurrencen mellem private aktører og danske helt eller delvist offent-
ligt/statsligt ejede aktører om udbygning af dansk infrastruktur, og at denne
vilkårlighed vil forringe delvist statsejede selskabers, som fx Ørsteds, mar-
kedsposition uden at bidrage til at sikre lovens formål. Ørsted foreslår end-
videre, at det tydeliggøres, at aftaler mellem ordregivere, herunder kon-
cerninterne aftaler, der indgås af en ordregiver med en anden enhed, der er
6
kontrolleret af samme enhed eller en anden statslig enhed eller statsligt sel-
skab, er undtaget for bestemmelsens anvendelsesområde. Ørsted foreslår
endvidere, at delvist statsejede selskaber som Ørsted, der opererer på kom-
mercielle vilkår i konkurrence med andre private aktører, undtages fra de-
finitionen i lovforslaget af ordregivere med henblik på at sikre, at danske
virksomheder med tilknytning til den danske stat, ikke stilles dårlige i kon-
kurrencen med andre virksomheder om udviklingen af dansk infrastruktur.
Ørsted foreslår, at det alene er selskaber, som er 100% ejet af den danske
stat, som omfattes af lovforslagets definition af ”ordregiver”.
Green Power Denmark bemærker, at en forudsætning for lovgivningen bør
derfor være, at man starter med en screening for, hvorvidt der på markedet
findes tilstrækkelige alternativer, der vil kunne leveres indenfor en tidsho-
risont, der muliggør at en hurtig udbygning af den vedvarende energi. Er
dette ikke tilfældet, så bør der være undtagelser og fokus i stedet rettes på
at opbygge egne og europæiske forsyningskæder.
Metroselskabet foreslår, at et emne, der f.eks. kunne uddybes yderligere,
og som kunne være genstand for dialog og analyse, er muligheden for at
inddrage digitale værktøjer. Metroselskabet benytter i dag et digitalt værk-
tøj, der på globalt plan ”mapper” selskaber og som bidrager til at sikre
compliance i forhold til sanktionspakker. En analyse af, om offentlige virk-
somheders brug af digitale værktøjer kan sikre en mere proportional løs-
ning end den, der er lagt op til i lovforslagsudkastet, synes mere operatio-
nelt og relevant.
Kommunernes Landsforening spørger om kommunalt ejede selskaber er
omfattet af definitionen på en ”ordregiver” enten som statslige selskaber
eller som offentligretlige organer. KL forstår, at der er opnået enighed om,
at screeningen sker på rammeaftaleniveau, hvorfor den enkelte ordregiver,
når der er tale om en leveringsaftale indgået på en SKI-rammeaftale, ikke
selvstændigt skal afsætte tid til en eventuel screeningsproces. Dette bør
præciseres i forbindelse med ændringen af investeringsscreeningsloven,
særligt i lyset af at lovens anvendelsesområde udvides. Ligesom det tyde-
ligt bør fremgå, hvordan screening håndteres i forbindelse med køb på dy-
namiske indkøbssystemer. KL ser samtidig behov for, at det præciseres,
hvordan screening håndteres i en situation, hvor ordregiver er nødt til at
gennemføre et udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse.
Netselskabet N1 forstår, at N1, som elforsyningsvirksomhed under bevil-
ling og ejet af et forbrugerejet selskab, ikke er omfattet af definitionen på
en ordregiver. N1 bemærker, at det kunne være hensigtsmæssigt om denne
’undtagelse’ var klarere i lovens § 2a. N1 foreslår endvidere, at leveran-
dørscreeningen ikke skal foretages for aftaler, der indgås af de i loven
nævnte ordregivere, hvor andre statslige, regionale og kommunale myn-
digheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af
7
disse offentligretlige organer samt statslige selskaber er leverandører. Her-
til kunne tilføjes aftaler, hvor selskaber, som agerer under bevilling, er le-
verandører. Samlet set må man formode, at de nævnte typer af aktører ikke
som leverandører udgør en risiko i forhold til formålet i investeringsscree-
ningsloven. N1 foreslår i tilknytning til dette, at en anden måde at lette den
indirekte påvirkning af loven kunne være at indskrænke mængden af om-
fattede aftaler i lovens § 4, så eksempelvis aftaler tilslutninger til eller sam-
menkobling af kritisk infrastruktur eller forsyning ikke omfattes.
Danske Regioner bemærker, at det er vigtigt, at lovforslaget alene vedrører
kritisk infrastruktur og ikke regionernes almindelige indkøb af varer og
tjenesteydelser, herunder rammeaftaler.
Kommentar
Det noteres, at der generelt er opbakning til intentionen bag lovforslaget
om at skærpe kontrollen med dansk kritisk infrastruktur. Det anerkendes,
at der er behov for nærmere undersøgelser og analyser med bredere ind-
dragelse af erhvervslivet og andre interessenter for at sikre en hensigts-
mæssig afgrænsning af anvendelsesområdet.
Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative
konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-
budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det
alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen. På den måde varetages det presse-
rende behov for screening i forbindelse med udbuddet af den kommende
energiø i Nordsøen. Tilpasningen af lovforslaget til alene at omfatte kon-
trakter vedrørende energiøen i Nordsøen indebærer, at det ikke er relevant
at medtage definitioner af hhv. ordregiver og offentlig kontrakt i lovforsla-
get.
Det fremgår af lovbemærkningerne til investeringsscreeningsloven, at Er-
hvervsministeriet vil iværksætte en evaluering af investeringsscreeningslo-
ven i 2023. Behovet for dialog vedrørende skærpelse af kontrollen med,
hvem der får tildelt kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur vil blive
indarbejdet i evalueringen. Denne del af evalueringen vil have til formål
at klarlægge, hvordan skærpelse af kontrollen med den kritiske infrastruk-
tur – og dermed hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige orden –
bedre forenes med hensynet til, at offentlige myndigheder og virksomheder
med ansvar for anlæg og drift af kritisk infrastruktur kan varetage denne
opgave på en effektiv og samtidig omkostningsbevidst måde.
3.2 Bemyndigelsesbestemmelser til at fastsætte nærmere regler
8
Dansk Erhverv er bekymret over den meget vide beføjelse, der tildeles er-
hvervsministeren i § 2, stk. 2. Erhvervsministeren kan alene ved forhand-
ling med sine egne regeringskolleger beslutte anvendelsesområdet for den
reviderede lov. Dette skaber en høj grad af juridisk usikkerhed om noget
så afgørende som anvendelsesområdet, hvilket kan påvirke investeringsly-
sten i Danmark negativt. Sådanne beslutninger bør bero på en politisk be-
slutning i Folketinget snarere end blandt den til enhver tid siddende rege-
rings ministre. Dansk Erhverv bemærker endvidere, at erhvervsministeren
efter forhandling med sine kolleger i regeringen kan beslutte et andet an-
vendelsesområde og en anden definition af kritisk infrastruktur, jf. den fo-
reslåede § 9 a, stk. 2. Da der ikke er en nærmere fastlagt definition af hvad
der udgør en sikkerhedsrisiko, er her potentielt tale om et meget stort antal
leverandør-, service- og driftsaftaler som ville skulle afvente screening og
godkendelse fra Erhvervsministeriet før de kan indgås – i mindst 45 dage.
Det virker helt disproportionalt i sammenhængen. Anvendelsesområdet og
fokus for screeningerne bør indskrænkes til det som man konkret ønsker at
forhindre/sikre. Beslutningen om sådanne helt principielle afgrænsninger
bør træffes i Folketinget.
Amgros ønsker at blive inddraget forud for det videre arbejde, når/hvis der
sker en skærpelse af investeringsscreeningslovgivningen inden for sund-
hedsområdet.
KL er betænkelig ved, at erhvervsministeren efter forhandling med ressort-
ministrene bemyndiges til at fastsætte omfang og dækning ift. regler om
offentlige kontrakter og kritisk infrastruktur. KL ser derfor et behov for
præciseringer desangående og har noteret sig, at det af bemærkningerne
fremgår, at den præcise afgrænsning forventes at ville være besluttet inden
udgangen af 2023.
N1 opfordrer til, der ved en eventuel fremtidig udvidelse af anvendelses-
området afsættes tilstrækkelig tid til, at de omfattede virksomheder får mu-
lighed for at indrette sig på at skulle opfylde de nye krav.
Green Power Denmark bemærker, at hvis de nærmere regler for hvilke of-
fentlige kontrakter, der omfattes af tilladelsesordningen, samt ordningens
kriterier først fastsættes ved bekendtgørelse efter forhandling blandt ud-
valgte ressortministre vil loven medføre en stor usikkerhed for branchens
aktører og store risici for gennemførelsen af de kommende store havvind-
sprojekter. Green Power Denmark er derfor stærkt bekymret for, at det får
alvorlige konsekvenser for hastigheden i udbygningen af VE- og netinfra-
strukturen i Danmark, hvis loven vedtages i sin nuværende form.
Kommentar
9
Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative
konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-
budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det
alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen. Der er derfor ikke behov for at lov-
forslaget indeholder nye bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter erhvervs-
ministeren efter forhandling med en række andre ministre kan fastsætte
nærmere regler om offentlige kontrakter og ordregivere, da afgrænsningen
af lovforslaget til at omfatte etablering, medejerskab og drift af energiøen
i Nordsøen vil fremgå direkte af loven.
For så vidt angår de gældende regler i investeringsscreeningsloven, her-
under den nuværende adgang til at fastsætte nærmere regler om anvendel-
sesområdet ved bekendtgørelse kan henvises til, at Erhvervsministeriet vil
iværksætte en evaluering af loven i 2023, der også vil omfatte en evalue-
ring af lovens anvendelsesområde.
3.3 Kritisk infrastruktur: Begrebet og hvornår en offentlig kontrakt
vedrører denne
Danske Advokater foreslår, at der sikres mere klarhed i forhold til, hvornår
en kontrakt nærmere ”vedrører kritisk infrastruktur” og således er under-
lagt et krav om forudgående tilladelse. Dette kan være ved en nærmere
fastlæggelse af retningslinjer eller kriterier i forhold til vurderingen, ved at
Erhvervsstyrelsen publicerer (eventuelt i anonymiseret form) sine afgørel-
ser i relation til ansøgninger og/eller ved en (udvidet) mulighed for præ-
screening af offentlige kontrakter. Allerede i den eksisterende lovgivning
er det for mange kontrakter inden for de berørte sektorer særdeles vanske-
ligt at udelukke, at kontrakten ”vedrører kritisk infrastruktur”, og Danske
Advokater forudser, at udvidelsen af anvendelsesområdet som foreslået i
lovforslaget vil føre til et unødigt stort antal ansøgninger om tilladelse og
dermed unødigt ressourceforbrug hos såvel Erhvervsstyrelsen, private
virksomheder, offentlige ordregivere og deltagere i offentlige udbudspro-
cedurer.
Dansk Industri finder det beklageligt, at udkastet til lovforslag ikke præci-
serer og tydeliggør begrebet ”kritisk infrastruktur”, som i praksis giver an-
ledning til ekstremt stor usikkerhed i relation til både investeringer og kon-
trakter.
TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer til at begrebet kritisk infrastruktur de-
fineres nærmere således at det også bliver operationelt muligt at omkranse
hvilke kompetencer og kapaciteter der skal til for at producere, installere
og servicere den kritiske infrastruktur.
10
Ørsted bemærker, at der er behov for, at lovforslaget indeholder en nær-
mere beskrivelse af, hvornår en aftale vedrører kritisk infrastruktur, og
hvornår den ikke vedrører kritisk infrastruktur.
Sund & Bælt foreslår, at der angives yderligere retningslinjer i forhold til,
hvad der er kritisk infrastruktur og at det uddybes, hvad der menes med
”påvirke etableringen eller driften af kritisk infrastruktur eller en sikker-
hedstruende indsigt heri”. Om det er hensigten, at dette omfatter helt sæd-
vanlige drifts- og vedligeholdelsesaftaler om revision, forsikring, kantine,
rengøring, forst-vedligehold, afvanding mv. Sund & Bælt foreslår, at det
fremgår eksplicit af loven, at følgende kontrakter ikke er omfattet af loven:
- kontrakter, som ikke er nødvendige for at opretholde den kritiske
infrastruktur, og
- kontrakter, hvor kontraktparten umiddelbart kan substitueres af an-
den kontraktpart eller af ordregiver selv og hvor kontraktparten
ikke får en sikkerhedstruende indsigt eller kontrol over den kritiske
infrastruktur.
Sund & Bælt foreslår endvidere, at ”kontrol” defineres som ”kontrol med
den kritiske infrastruktur” og ikke kontrol blot på grund af kontraktens
længde. Det foreslås, at der i selve loven eller i en bekendtgørelse udarbej-
des en liste med eksempler på aftaler, som ikke anses for at vedrøre kritisk
infrastruktur. Alternativt, at Erhvervsstyrelsen løbende offentliggør ek-
sempler på aftaler, som Erhvervsstyrelsen konkret har vurderet ikke var
omfattet, således at man som ordregiver får nogle konkrete retningslinjer.
Ørsted foreslår, at lovens territoriale afgræsning tydeliggøres, således at
det fremgår direkte af lovens ordlyd, at § 9 a alene finder anvendelse for
kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur beliggende i Danmark.
Kommentar
Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative
konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-
budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det
alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen.
På denne baggrund ændrer lovforslaget ikke ved gældende regler i forhold
til definitionen af kritisk infrastruktur, og den nærmere afgrænsning af kri-
tisk infrastruktur i den gældende anvendelsesbekendtgørelse (bekendtgø-
relse nr. 1491af 25. juni 2021),
Det fremgår af lovbemærkningerne til investeringsscreeningsloven, at Er-
hvervsministeriet vil iværksætte en evaluering af investeringsscreeningslo-
ven i 2023. Behovet for dialog vedrørende skærpelse af kontrollen med,
hvem der får tildelt kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur vil blive
11
indarbejdet i evalueringen. Denne del af evalueringen vil have til formål
at klarlægge, hvordan skærpelse af kontrollen med den kritiske infrastruk-
tur – og dermed hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige orden –
bedre forenes med hensynet til, at offentlige myndigheder og virksomheder
med ansvar for anlæg og drift af kritisk infrastruktur kan varetage denne
opgave på en effektiv og samtidig omkostningsbevidst måde. Det anerken-
des i den forbindelse, at der er behov for nærmere undersøgelser og ana-
lyser med bredere inddragelse af erhvervslivet og andre interessenter for
at sikre en hensigtsmæssig afgrænsning af anvendelsesområdet.
3.4 Tilladelse til offentlige kontrakter vedrørende kritisk infrastruk-
tur
Danske Advokater vurderer, at der er behov for nærmere klarhed i forhold
til udstrækningen af forpligtelsen til at afvente Erhvervsstyrelsens godken-
delse, forinden der kan indgås ”endelig offentlig kontrakt”. Det ses ikke
med lovforslaget at være nærmere defineret, hvornår en offentlig kontrakt
er ”endelig”, herunder om der i et eller andet omfang kan indgås betingede
kontrakter. Det er desuden uklart, om der er tale om en fuldstændig
standstill-forpligtelse, der afskærer enhver indledende dialog mv. med den
vindende tilbudsgiver om kontrakten, eller om der vil være mulighed for
at iværksætte visse forberedelseshandlinger i relation til kontrakten, så
længe aftaleparten ikke får relevant indflydelse på den kritiske infrastruk-
tur, forinden Erhvervsstyrelsens godkendelse foreligger.
Danske Advokater bemærker endvidere, at det fremgår klart af lovforslags-
udkastets bemærkninger, at rammeaftaler vil blive anset for én kontrakt,
således at hver enkelt kontrakt, der indgås på rammeaftalen, ikke skal god-
kendes individuelt af Erhvervsstyrelsen. Omvendt fremgår det ikke af for-
arbejderne, hvordan det forholder sig ved fælles udbud med indgåelse af
flere kontrakter. Det kan f.eks. være den situation, at flere kommuner gen-
nemfører et fælles udbud, som munder ud i indgåelse af kontrakter med
hver enkelt kommune. Det bør angives klart i forarbejderne, om aftalepar-
ten i denne situation kan indgive en samlet ansøgning, som gælder for alle
aftalerne, eller om der skal indgives ansøgninger for hver enkelt aftale.
Danske Advokater bemærker, at i de tilfælde, hvor aftaleparten er en dansk
enhed, og hvor kontrolskiftet derfor også kræver Erhvervsstyrelsens tilla-
delse efter reglerne om udenlandske investeringer, er det ikke klart, om der
vil skulle indgives forskellige ansøgninger – én for selve investeringen og
én (eller flere) for de enkelte offentlige kontrakter. Det bør præciseres i
forarbejderne, om der kan indgives én samlet ansøgning, som omfatter
både selve investeringen og eventuelle offentlige kontrakter. Det bør des-
uden præciseres i enten ordlyden af § 14 c, stk. 5, eller i forarbejderne, om
den pågældende tilladelse skal være opnået, før der sker et kontrolskifte
over aftaleparten. Danske Advokater foreslår endvidere, at det overvejes
12
nærmere, om ansøgningsforpligtelsen mere hensigtsmæssigt kan placeres
hos ordregiver.
SKI appellerer til, at fortolkningsbidragene i bemærkningerne til den for-
slåede § 9 a, stk. 1 angiver, at ansøgningstidspunktet skal forstås som det
tidspunkt, hvor ordregiver i en udbudsproces indhenter endelig dokumen-
tation fra de tilbudsgivere, som ordregiver påtænker at tildele kontrakten.
SKI vil endvidere appellere til, at dette fortolkningsbidrag udvides til at
også at omfatte særlige økonomiske aftaler efter de gældende bestemmel-
ser i investeringsscreeningsloven. SKI har med glæde noteret sig, at der
med de forslåede bestemmelser konkret er taget stilling til håndtering af
screening på rammeaftaler, og at Erhvervsstyrelsen har varetaget et vigtigt
effektivitetshensyn ved at fastlægge, at screening kan ske på rammeaftale-
niveau. Imidlertid har SKI noteret sig, at bemærkningerne vedrørende ram-
meaftaler er indsat i forbindelse med kapitel 2 a ”om tilladelse til offentlige
kontrakter”, hvilket naturligt skaber den usikkerhed, om lovbemærkningen
alene er tiltænkt processen ved offentlige kontrakter. Med andre ord skabes
usikkerhed om, om der også kan ske screening på rammeaftaleniveau for
”særlige økonomiske aftaler”. SKI skal derfor venligst opfordre Erhvervs-
styrelsen til at tydeliggøre i lovbemærkningerne, at bemærkningerne ved-
rørende screening af rammeaftaler finder anvendelse generelt indenfor in-
vesteringsscreeningslovens anvendelsesområde.
Dansk Industri bemærker, at der i udbud omfattet af lovforslaget lægges
op til, at en aftalepart og dennes eventuelle underleverandører ikke må
indgå kontrakt med ordregiver før der er opnået tilladelse fra Erhvervssty-
relsen. Dette rejser et praktisk spørgsmål. Hvis den vindende tilbudsgiver
ikke klarer screeningen, og derfor ikke kan tildeles kontrakten, må det an-
tages, at kontrakten vil kunne tildeles den næstbedste tilbudsgiver. I den
situation kan man risikere, at også den næstbedste tilbudsgiver (og eventu-
elle underleverandører) skal underlægges screeningskravet. I lovforslaget
nævnes, at der i visse situationer kan være behov for at screene alle delta-
gere i visse offentlige udbud på et tidligere tidspunkt i udbudsprocessen.
Modsætningsvist må der sluttes, at der normalt skal ske en efterfølgende
screening af den næstbedste tilbudsgiver. Såfremt dette er tilfældet, vil det
påvirke længden af tilbudsgivernes vedståelsesfrister yderligere, og for
mange tilbudsgivere vil længden af vedståelsesfristen være et kritisk para-
meter, når de beslutter sig for at deltage i en given udbudsproces eller ej.
Det vil derfor som hovedregel ikke være realistisk, at ordregiver reelt vil
kunne tildele til den næstbedste tilbudsgiver, såfremt den vindende tilbuds-
giver ikke opnår Erhvervsstyrelsens tilladelse.
Ørsted foreslår, at ordregiver, såfremt Erhvervsstyrelsen ikke har givet til-
ladelse indenfor 60 dage fra meddelelse om tildelingsbeslutningen, har mu-
lighed for a) at tilbagekalde tildelingsbeslutningen og tildele kontrakten til
13
det økonomisk næstmest fordelagtige tilbud eller b) genoptage udbudspro-
cessen, således at alle tilbudsgiverne får mulighed for at tilrette deres til-
bud. Det foreslås ligeledes, at ordregiver har mulighed for a) og b), såfremt
Erhvervsstyrelsen i fase 2 fremsætter krav om, at ansøger afgiver tilsagn
om afbødende foranstaltninger. Ørsted foreslår endvidere, at der indsættes
en ny § 9 b, stk. 2 om indgåelse af aftaler uden forudgående tilladelse, hvor
dette er nødvendigt grundet tvingende årsager, som de der er nævnt oven-
for. De nærmere betingelser herfor bør ligeledes fremgå af bestemmelsen,
herunder for eksempel, at aftalerne ikke må indgås for en længere periode,
end hvad der er nødvendigt for at sikre den fortsatte drift.
Ørsted foreslår, at det i forarbejderne til § 9 b uddybes, på hvilke vilkår en
betinget aftale kan indgås i forbindelse med, at der sker anmeldelse. På
blandt andet offshore området bliver det grundet stigende efterspørgsel sta-
dig mere vanskeligt at sikre de relevante underleverandøraftaler og få de
deltagende leverandører til at acceptere lange vedståelsesfrister. I mange
aftaler er det herudover nødvendigt af hensyn til sammenhængen med an-
dre aftaler på samme projekt, at den valgte leverandør igangsætter dele af
arbejdet under kontrakten straks efter tildeling/aftaleindgåelse. Det er Ør-
steds forventning, at disse udfordringer vil stige i takt med, at EU-landene
arbejder mod 2030-målene for CO2 udledning.
Kommentar
Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative
konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-
budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det
alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen.
En række af de ovenstående kommentarer er imidlertid relevante for de
gældende regler om særlige økonomiske aftaler, når disse aftaler indgås
på baggrund af et offentligt udbud. Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse
i relevant omfang komme med vejledning på sin hjemmeside, der vil adres-
sere bemærkningerne i forhold til, hvornår der kan ansøges om tilladelse
i forbindelse med udbudsprocessen, hvad der menes med indgåelse af en
endelig kontrakt samt screening af rammeaftaler.
Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne til investeringsscreeningslo-
ven, at Erhvervsministeriet vil iværksætte en evaluering af investerings-
screeningsloven i 2023. I den forbindelse vil bemærkningerne indgå i eva-
lueringen af reglerne om særlige økonomiske aftaler og sammenhængen til
reglerne om offentlige udbud.
3.5 Hasteindkøb
14
Danske Advokater vurderer, at lovforslaget bør facilitere, at ordregiver kan
foretage de akutte indkøb, der måtte være nødvendige i henhold til udbuds-
lovens bestemmelser herom, uden et krav om forudgående tilladelse hertil.
DSB bemærker ligeledes, at ordregiver kan have behov for at indgå kon-
trakter her-og-nu for at sikre driften af den kritiske infrastruktur uden at
skulle afvente Erhvervsstyrelsens godkendelser af aftaleparter. Derudover
er der en række togdele og komponenter, der alene kan leveres af bestemte
leverandører af tekniske og sikkerhedsmæssige årsager, og som også er
nødvendige for at opretholde driften af kritisk infrastruktur. Såfremt disse
aftaleparter ikke kan godkendes af Erhvervsstyrelsen, har DSB vanskeligt
ved at se, at DSB kan opretholde driften af den kritiske infrastruktur. DSB
opfordrer derfor Erhvervsministeren til også her at begrænse lovforslagets
anvendelsesområde og sikre, at ordregiverne fortsat kan opretholde driften
af den kritiske infrastruktur.
Dansk Industri bemærker, at lovforslaget ikke adresserer, hvordan en mar-
kant forlængelse af udbudsprocessen hænger sammen med de udbudsret-
lige muligheder for at foretage hasteindkøb. Lovforslaget tager ikke stilling
til, om ordregiver kan indgå kontrakter, der er nødvendige for at opretholde
driften af kritisk infrastruktur, uden en forudgående godkendelse fra Er-
hvervsstyrelsen. Det kan eksempelvis være tilfældet ved en aftaleparts
konkurs eller væsentlige misligholdelse af en offentlig kontrakt.
Kommentar
Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative
konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-
budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det
alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen.
Det fremgår af lovbemærkningerne til investeringsscreeningsloven, at Er-
hvervsministeriet vil iværksætte en evaluering af investeringsscreenings-
loven i 2023. Bemærkningerne vil indgå i overvejelserne i evalueringen
om, hvordan den kritiske infrastruktur bedst kan sikres i forbindelse med
offentlige udbud.
3.6 Screening af alle deltagere ved et udbud
Danske Advokater bemærker, at det forekommer særdeles uklart, hvordan
§ 9 c påtænkes anvendt i praksis, herunder hvilken betydning et eventuelt
påbud om alle deltageres ansøgning forudsættes at have for udbudsproces-
sen, herunder om denne skal afvente Erhvervsstyrelsens godkendelse af
alle deltagere, før den kan fortsætte. Det vil i sagens natur give anledning
til væsentlige udfordringer i forhold til den praktiske tilrettelæggelse og
gennemførelse af sådanne udbudsprocesser.
15
DSB opfordrer til, at Erhvervsministeren indfører en generel mulighed for,
at Erhvervsstyrelsens screening kan omfatte alle deltagere i offentlige ud-
bud, og at screeningen kan foregå parallelt med gennemførelsen af offent-
lige udbud.
SDU foreslår fsva. § 9 c, at der fastsættes nærmere retningslinjer for, hvor-
ledes der i praksis skal ansøges om tilladelse til at indgå en kontrakt, idet
bemærkes, at den offentlige ordregiver har behov for at vide dette på for-
hånd, inden udbuddet iværksættes.
Dansk Erhverv bemærker, at screening af alle deltagere i et offentligt ud-
bud forud for udvælgelsen af den som kontrakten indgås med, virker dis-
proportionalt og som et spild af ressourcer for de virksomheder som ikke
bliver tildelt opgaven.
Ørsted foreslår, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides, således at
ordregiver får kompetence til selv at kunne beslutte, at alle deltagere ved
et udbud med forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet eller ud-
budsdirektivet, og for indkøb undtaget for udbud, hvor der afholdes runder
af forhandlinger med et felt af deltagere i tilbudsfasen, skal ansøge Er-
hvervsstyrelsen om forudgående tilladelse til at kunne indgå kontrakten. I
tillæg til ovenstående foreslår Ørsted, at Erhvervsstyrelsen for andre typer
udbud på anmodning fra ordregiver kan bestemme, at alle deltagere ved et
udbud af en offentlig kontrakt vedrørende kritisk infrastruktur skal ansøge
Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå kontrakten. Ørsted foreslår, at
processen for forudgående godkendelse af alle tilbudsgivere i en udbuds-
proces uddybes i vejledninger, idet Ørsted forudser, at behovet for denne
adgang vil have et vist omfang. Ørsted ser derfor også et behov for, at der
er taget højde for denne type af sagsbehandling hos Erhvervsstyrelsen, så-
ledes at projekterne kan gennemføres til tiden.
Metroselskabet anbefaler, at muligheden for tidlig screening i lovforslags-
udkastets § 9 c ændres, således at ordregiver altid har ret til tidlig screening
uden forudgående anmodning fra den relevante ressortmyndighed; eventu-
elt således at retten til tidlig screening forbeholdes projekter over en vis
økonomisk værdi.
Sund & Bælt foreslår, at § 9 c udvides til at gælde alle udbudsforretninger
”når dette er nødvendigt for, at proceduren gennemføres korrekt”, jf.
samme hensyn fra udbudslovens § 151, stk. 2 eller hvor ordregivere an-
vender proceduren udbud med forhandling og anser det for hensigtsmæs-
sigt.
Danske Regioner finder at der er brug for et mere fleksibelt system, hvor
de ordregivende myndigheder selv har større indflydelse på, hvornår virk-
16
somheder har mulighed for at søge om tilladelse allerede efter prækvalifi-
kation, eller alternativt, at virksomheder kan søges om forhåndsgodken-
delse til indgåelse af visse typer af kontrakter mod endelig (og kortere)
verificering heraf inden selve kontraktindgåelsen.
Kommentar
Det noteres, at der generelt er opbakning til intentionen bag lovforslaget
om at skærpe kontrollen med dansk kritisk infrastruktur. Under indtryk af
bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative konsekvenser og be-
hov for yderligere dialog med såvel ordregivere og tilbudsgivere vurderes
det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det alene omfatter
screening af kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af
energiøen i Nordsøen. Muligheden for at screene alle deltagere i et udbud,
er dermed også afgrænset i lovforslaget til alene at kunne omfatte delta-
gere i udbuddet vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen
i Nordsøen.
3.7 Den faseopdelte sagsbehandling og sagsbehandlingsfrister
Danske Advokater foreslår tilpasning af sagsbehandlingsregimet, så det i
højere grad ligner den ordning, der kendes (og er velafprøvet) inden for
fusionskontrolområdet. Den nuværende foreslåede ordning med faseopdelt
sagsbehandling mangler gennemsigtighed over reelle sagsbehandlingstider
for behandling af ansøgninger/anmeldelser ved Erhvervsstyrelsen og
mangler konsekvenser for styrelsens manglende overholdelse af frister.
Danske Advokater foreslår, at det ligesom inden for fusionsområdet bør
føre til en automatisk tilladelse eller godkendelse, hvis Erhvervsstyrelsen
ikke inden for fase 1 (45 kalenderdage) har meddelt, at der er grundlag for
at indlede fase 2. Hvis fase 2 indledes, bør fristen (125 kalenderdage) reg-
nes fra meddelelsen af indledning af fase 2. Endvidere bør der fastsættes
klare regler for fristforlængelser i tilfælde af tilsagn, f.eks. tilsvarende kon-
kurrencelovens regler. Danske Advokater opfordrer endvidere Erhvervs-
styrelsen til hurtigst muligt og seneste 14 dage efter lovens ikrafttræden at
udsende den nye blanket, som skal benyttes til fase 1 screeninger.
Dansk Fjernvarme er bekymret for, at der, i henhold til lovforslaget, kan
gå op til 45 dage ved en fase 1 screening og yderlige 125 dage ved en fase
2 screening. Dette kan i værste fald betyde op til et halvt års ventetid for
ovenstående projekter. Projekter der i forvejen er underlagt en til tider lang-
varig kommunal sagsbehandling før projekterne kan godkendes af kom-
munen og sendes i udbud. Dansk Fjernvarme opfordrer til, at myndighe-
derne i forbindelse med implementeringen af investeringsscreeningsloven
laver tydelige vejledninger, hvorved offentlige fjernvarmeselskaber nemt
kan orientere sig om, hvad de skal være opmærksomme på i forbindelse
med udbudsrunder og hvilke oplysninger, der er nødvendige til en fase 1
17
screening, så sagsbehandlingstiden i forbindelse med screeningsprocessen
kan reduceres betydeligt.
Københavns Lufthavne (CPH) bemærker, at den foreslåede faseopdelte
godkendelsesproces i sig selv kan have afgørende betydning for effektivi-
teten af CPH’s drift og evne til at overholde operationelle forpligtigelser i
og med implementeringen af færdigforhandlede aftaler vil skulle afvente
Erhvervsstyrelsens godkendelse.
DSB bemærker, at Erhvervsstyrelsens frister vil forlænge indkøbs- og ud-
budsprocesserne markant. DSB bemærker, at den helt store udfordring lig-
ger i, at det vil være nødvendigt at forlænge tilbudsgivernes vedståelsesfrist
med den forventede varighed af screeningsprocessen. DSB anbefaler der-
for, at screeningsprocessen kan foregå parallelt med udbudsprocesserne og
ikke skal afvente, at der er fundet en vinder af udbuddet.
Dansk Erhverv støtter formålet med en faseopdeling af investeringsscree-
ningerne - således at de administrative byrder kan lettes i de tilfælde, hvor
der ikke er grund til tro at der er sikkerhedsmæssige udfordringer. Der no-
teres dog at tidsfristerne for behandlingerne af screeningerne er for lange
til realistisk at kunne overholdes ift. almindelige leverandør-, drifts- og ser-
viceaftaler og desuden vil forsinke andre typer kontrakter betydeligt. For-
målet med opdelingen (som beskrevet) er at sikre et lettere regime for de
tilfælde, hvor der ikke synes at være problemer. 45 dage i det lettere (fase
1) regime er alt for meget i forhold til det meget brede anvendelsesområde.
Energinet bemærker, at den foreslåede screeningsproces vil medføre en
konsekvent forlængelse af udbudsprocessen på minimum 45 dage, hvis der
er tale om ansøgning i fase 1 tilladelse, eller i værste fald minimum 125
dage, hvis Erhvervsstyrelsen indleder en fase 2 screening. Der er således
tale om en meget væsentlig tidsmæssige forlængelse af udbudsprocessen.
Det betyder samtidig, at Energinet i sit udbudsmateriale vil blive nødt til at
kræve en betydelig længere vedståelsesfrist fra alle tilbudsgiverne end nor-
malt i.e. helt op til 9 måneder for at kunne rumme både fase 1 og fase 2
screeninger.
Dansk Industri bemærker, at det i lovforslaget skal tydeliggøres, hvilke
konsekvenser det måtte få, hvis Erhvervsstyrelsen overskrider disse lov-
bundne tidsrammer. Derudover foreslår DI, at screeningsprocessen tilpas-
ses den proces, der gælder i forhold til kontrollen af fusionssager indenfor
konkurrenceretten, som er velkendt for markedsaktørerne. I den forbin-
delse bør det føre til automatisk godkendelse/tilladelse, hvis Erhvervssty-
relsen ikke indenfor fase 1 har meddelt ansøgeren om, at der er grundlag
for at indlede fase 2. Endvidere bør fristerne beregnes fra det tidspunkt,
hvor ansøgningen rent faktisk er fuldstændig (i stedet for det tidspunkt,
hvor Erhvervsstyrelsen erklærer ansøgningen for fuldstændig). Det vil give
18
en mere transparent og forudsigelig proces for ansøgerne. Samtidig bør fri-
sterne i både fase 1 og fase 2 forkortes væsentligt, således at den samlede
sagsbehandlingstid bliver på maksimalt 1-2 måneder.
Ørsted anser de 45 dage for sagsbehandlingen i fase 1 for en meget lang
periode og foreslår, at perioden forkortes væsentligt, mere specifikt til 15
kalenderdage, så de nye regler ikke bliver en hindring for gennemførelsen
af danske infrastrukturprojekter. Ørsted foreslår tilsvarende, at sagsbe-
handlingstiden for fase 2 forkortes væsentligt, således at den samlede sags-
behandlingstid aldrig kan udgøre mere end 30 kalenderdage. Ørsted vur-
derer herudover, at snævre rammer for at eksekvere de indledende faser af
en kontrakt under en betinget kontrakt vil være yderst problematisk, og at
der vil være en reel risiko for, at det ikke er muligt at sikre leverandørernes
accept af de nødvendige forlængede vedståelsesfrister. Det bemærkes, at
vedståelsesfrister ikke beregnes fra tildeling af kontrakt, men allerede fra
indlevering af endeligt tilbud. Ordregiver skal således bruge tid på at fore-
tage endelig vurdering af alle tilbud, udarbejde tildelingsbreve og evalue-
ringsrapporter. I langt de fleste indkøbsprocesser er der herudover også en
intern godkendelsesproces, som forudsætter, at management hos ordregi-
ver tager stilling til, om kontrakten kan tildeles. Denne proces tager tid og
skal ved fastlæggelse af de nødvendige vedståelsesfrister i udbudsmateria-
let lægges oveni de minimum 170 dage, som Erhvervsstyrelsen i værste
fald mener kan være nødvendige for dens godkendelse af leverandøren.
Den samlede sagsbehandlingstid på 170 dage betyder, at det i alle omfat-
tede kontrakter bliver nødvendigt for ordregiver at indsætte vedståelsesfri-
ster på minimum 8- 9 måneder fra indlevering af endeligt tilbud. En sådan
vedståelsesfrist vil i langt de fleste kontrakttyper blive anset for usædvanlig
lang og vil ikke være markedskonform. Ørsted er særdeles bekymret for, i
hvilken udstrækning et sådant vilkår helt vil afholde leverandører fra at
byde på danske kontrakter, der er nødvendige for at udbygge og drive vores
infrastruktur.
Green Power Denmark anerkender, at den foreslåede to-fasescreening og
en mulig tidlig screening ved udbud, er et forsøg på at minimere byrderne
mest muligt, men det er usikkert, om det er en virksom model i forhold til
det eksisterende leverandørmarked. Med godkendelsesordningen vil afta-
leparterne skulle operere med urealistisk lange vedståelsesfrister for at del-
tage i udbud af dansk infrastruktur. Det er ikke normalt at kræve eller ac-
ceptere vedståelsesfrister på 9-12 måneder. Tværtimod er der en stigende
tendens til, at selv meget kortere vedståelsesfrister på 2-3 måneder kan
være problematiske på grund af en uforudsigelig prisudvikling og stigende
efterspørgsel i leverandørkæderne indenfor den grønne sektor. Det er sand-
synligt, at lange vedståelsesfrister, som vil være nødvendige at stille krav
om for at kunne tage højde for længden af styrelsens 2-fasede godkendel-
19
sesordning, vil føre til, at færre leverandører vil afgive tilbud, og at de le-
verandører, der afgiver tilbud, vil påtage sig en stor risiko eller betale en
høj pris for at sikre bindende priser og vilkår fra deres underleverandører.
Metroselskabet bemærker, at selvom der med lovforslagsudkastet introdu-
ceres en ”slanket” godkendelsesprocedure i to faser og med reducerede
sagsbehandlingstider, jf. lovforslagsudkastets § 14 a, vil godkendelseskra-
vet uundgåeligt afstedkomme forsinkelser i udbud med deraf følgende om-
kostninger og tab. Metroselskabet anbefaler, at sagsbehandlingstiderne i
lovforslagsudkastets § 14 a, stk. 2 og 4, for Erhvervsstyrelsens sagsbehand-
linger af ansøgninger i fase 1 og (navnlig) 2 reduceres.
Sund & Bælt foreslår, at sagsbehandlingstiden forkortes væsentligt. Med
lovforslaget vil man som ordregiver være nødsaget til at bede om vedstå-
elser på 7-9 måneder. Sund & Bælt frygter for den fremtidige konkurren-
cesituation, hvis der kræves lange vedståelsesfrister, ligesom ukonditions-
mæssige tilbud bliver en realitet. Dertil kommer, at – i tilfælde af at vin-
dende tilbudsgiver ikke får tilladelse fra Erhvervsstyrelsen – vil ordregi-
vers reaktionsmulighed med at kunne gå til tilbudsgiver nr. 2 kun være til
stede, hvis tilbudsgiver nr. 2 fortsat vedstår deres tilbud. Denne mulighed
synes begrænset, hvis man skal ud i fase 1 og 2 på hhv. 45 og 125 dage.
Endelig ønskes en overvejelse af, hvorvidt det kan være en fremgangs-
måde, at indhentning af dokumentation for ESPD, jf. udbudslovens § 151
kan ske samtidig med en ansøgning om tilladelse til Erhvervsstyrelsen.
Derved kan man som ordregiver igangsætte to frister på samme tid. Sund
& Bælt oplever, at de udenlandske tilbudsgiver bruger lang tid på at ind-
hente dokumentation og også ofte længere tid end de 18 dage. Hvis disse
frister/procedurer kan igangsættes samtidig, vil dette væsentligt lette peri-
oden for gennemførelsen af udbud. Det bemærkes i den forbindelse, at kon-
trakten i udbudsprocessen på dette tidspunkt er færdig med undtagelse af
indsættelse af navn. Et eksempel på den færdige kontrakt – hvis virksom-
heden opnår tilladelse – vil eventuelt kunne fremsendes sammen med an-
søgningen til Erhvervsstyrelsen. Dette giver selvsagt kun mening, hvis
sagsbehandlingstiden på de 45 dage kortes ned. Sund & Bælt foreslår en
sagsbehandlingstid på 15 dage, således at den pågældende virksomhed
samlet set kan få 18 dage fra ordregivers anmodning til fremsendelse af
dokumentation og – i fald der gives - tilladelse fra Erhvervsstyrelsen. Hvis
virksomheden først må ansøge om tilladelse efter tildelingsbeslutning, øn-
skes en præcisering af, hvilke kontraktforberedende arbejder man som or-
dregiver kan foretage sig, mens man venter på tilladelse.
KL spørger om det er tilbudsgiver, der har forpligtelsen til at underrette
ordregiver, hvis tilladelsen ikke kan opnås indenfor de givne tidsfrister.
20
Danske Regioner bemærker, at de fastsatte processer og servicemål for Er-
hvervsstyrelsen i §§ 14 a – 14 c vil lede til forlængelser af udbudsproces-
serne. Danske Regioner anerkender, at der er behov for realistiske service-
mål, når det ikke kan forudses, hvor meget dokumentation Erhvervsstyrel-
sen skal gennemgå (eller rykke for). Men dette vil påvirke udbudsproces-
serne meget direkte og kan potentielt gøre visse udbud uigennemførlige.
Konsekvenserne bliver høje krav til ordregivers tidsplan, samt høje krav til
tilbudsgivernes vedståelsesfrister. Det forhold, at virksomhederne først kan
ansøge, når tildelingsmeddelelsen er fremsendt, kan bevirke at udbudspro-
cesserne kompromitteres i de tilfælde, hvor den vindende tilbudsgiver ikke
kan opnå tilladelse. Her skal ansøgningsprocessen så starte forfra med til-
budsgiver nr. 2. Risici for manglende tilladelse, og sen afklaring heraf, vil
i alle tilfælde have den afsmittende virkning, at en ordregiver i forhold til
antallet af deltagende (prækvalificerede) virksomheder er nødt til at tage
højde herfor ved at overveje at hæve antallet af prækvalificerede virksom-
heder – med deraf forøgede transaktionsomkostninger.
Kommentar
Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative
konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-
budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det
alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen. De foreslåede bestemmelser om en
faseopdelt sagsbehandling vil dermed ud over screening af kontrakter, der
vedrører energiøen i Nordsøen, jf. ovenfor, alene omfatte sagsbehandling
af ansøgninger og anmeldelser vedrørende udenlandske direkte investerin-
ger og særlige økonomiske aftaler.
De foreslåede tidsfrister i lovforslaget indebærer, at ukomplicerede sager
vil kunne afgøres inden for 45 kalenderdage, mens fristen for mere kom-
plicerede sager, der vurderes at kunne udgøre en trussel mod den natio-
nale sikkerhed eller offentlige vil skulle afgøres inden for 125 kalender-
dage. De foreslåede tidsfrister er fastsat under hensyntagen til, at Er-
hvervsstyrelsen skal have mulighed for i samarbejde med høringsparterne,
at kunne foretage de fornødne grundige undersøgelser af, om en investe-
ring eller særlig økonomisk aftale vil kunne udgøre en trussel mod national
sikkerhed eller offentlig orden. De foreslåede sagsbehandlingsfrister er
udtryk for maksimale sagsbehandlingstider baseret på styrelsens hidtidige
erfaringer, idet størstedelen af ansøgninger behandles inden for en kortere
sagsbehandlingsfrist, hvilket den maksimale sagsbehandlingsfrist på 45
kalenderdage for en fase 1 sag er udtryk for.
Erhvervsministeriet finder ikke, at forslagene om, at beregningen af frister
skal fastsættes ud fra modtagelsesdatoen, bør imødekommes, da dette vil
21
kunne indebære en afkortning af Erhvervsstyrelsens tid til at behandle an-
søgninger i tilfælde, hvor ansøgningen ikke er tilstrækkeligt oplyst fra star-
ten. Erhvervsministeriet finder desuden, at forslaget om, at en ansøgning,
der ikke er færdigbehandlet inden for de angivne frister, automatisk vil
blive anset for godkendt, strider mod lovens hensigter om, at screening
sker med henblik på at afgøre, om en ansøgning vil kunne udgøre en trussel
mod den nationale sikkerheden eller offentlig orden. Forslaget om auto-
matisk godkendelse af en ansøgning vil således utilsigtet kunne indebære
godkendelse at udenlandske investeringer eller særlige økonomiske afta-
ler, der vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller of-
fentlige orden.
For så vidt angår behovet for nyt ansøgningsmateriale som følge af fase-
opdelingen forventer Erhvervsstyrelsen, at der vil foreligge nye blanketter
til brug for ansøgninger og anmeldelser ved lovens ikrafttræden.
3.8 Oplysningskrav
Dansk Erhverv bemærker, at som det også gælder for investeringsscree-
ningerne (der ikke er offentlige udbud) så skal de oplysninger, der gives,
revisorpåtegnes. Det giver nogen mening ift. til større fusioner og opkøb
af virksomheder, men næppe for alle kontrakter i den kritiske infrastruk-
tursektor. Dansk Erhverv bemærker endvidere, at når en virksomhed ansø-
ger om tilladelse skal man (hvis muligt og ellers senere) opgive kontaktop-
lysningerne til underleverandører og i visse tilfælde for underleverandører
længere nede i leverandørkæden. Det er ikke klart i hvilke tilfælde disse
også skal screenes – og om dette vil sætte fristerne i bero i den mellemlig-
gende periode. Det tolkes således at den ansøgende virksomhed ikke vil
være ansvarlig for screeningen (eller oplysninger til screeningen) af under-
leverandøren udover kontaktoplysninger, men det er ikke klart om denne
proces yderligere vil forlænge de allerede ret lange forsinkelser. Det frem-
går dog i §14 stk. 3 at Erhvervsstyrelsen kan stille krav om at underleve-
randøren skal godkendes inden denne må begynde at levere sine ydelser. I
de tilfælde vil der så antageligvis være forsinkelser i leveringen på grund
af den ekstra screening – hvis tidsfrist antages at løbe de samme 45-125
dage som det gælder for de øvrige screeninger. Det virker som nogle meget
lange forsinkelser for de fleste typer offentlige opgaver der kommer i ud-
bud.
Datatilsynet har med henvisning til lovforslagets § 14, b, stk. 1-3 henledt
Erhvervsstyrelsens opmærksomhed på databeskyttelsesforordningens arti-
kel 5, stk. 1, litra c, om dataminimering samt artikel 5, stk. 1, litra e, om
sletning. Datatilsynet forudsætter i øvrigt generelt at de databeskyttelses-
retlige regler vil blive iagttaget i forbindelse med enhver behandling af per-
sonoplysninger foranlediget af lovforslaget.
22
Dansk Industri bemærker, at der lægges op til, at Erhvervsstyrelsen kan
stille krav om, at oplysninger afgivet af aftaleparten og dennes underleve-
randører ledsages af en erklæring fra en revisor, der er godkendt efter re-
visorloven. Krav om revisorerklæring vil påføre såvel aftaleparten som
denne underleverandører ekstra omkostninger. Lovforslaget tager ikke stil-
lingen til omfanget af disse ekstra transaktionsomkostninger. Der er lige-
ledes uklart, hvordan dette revisorkrav skal håndteres i forhold til en uden-
landsk underleverandør. Dansk Industri bemærker endvidere, at der er
uklart, hvordan processen er i forhold til screeningsprocessen af underle-
verandører. Såfremt underleverandørerne skal videresende oplysninger til
leverandøren, der herefter skal videresende disse oplysninger til Erhvervs-
styrelsen, rejser det udfordringer i forhold til håndtering af konkurrence-
følsomme oplysninger og konkurrencereglerne. En underleverandør kan jo
i andre situationer være en konkurrent til selve leverandøren, og udveksling
af konkurrencefølsomme oplysninger mellem konkurrenter omfattes af
konkurrencereglerne. En underleverandør vil derfor være tilbageholdende
med at videregive sådanne følsomme oplysninger. Processen skal derfor
tilrettelægges på en måde, der fjerner enhver konkurrenceretlig risiko.
Kommentar
I lovforslaget vil der på baggrund af bemærkningerne fra Datatilsynet
blive indsat et generelt afsnit om de foreslåede bestemmelsers forhold til
databeskyttelsesforordningen. Det vil heraf bl.a. fremgå, at de databeskyt-
telsesretlige regler herunder princippet om dataminimering og sletning vil
blive iagttaget i forbindelse med Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af an-
søgninger og anmeldelser efter lovforslagets § 14 b. Lovforslagets § 14 b,
stk. 1, er i øvrigt en videreførelse af den gældende § 8, stk. 2 og § 12 stk.
3, der ophæves med lovforslaget.
Herudover kan henvises til, at det er vurderet hensigtsmæssigt at ind-
skrænke lovforslaget, så det alene omfatter screening af kontrakter vedrø-
rende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. De fore-
slåede bestemmelser om revisorpåtegning af visse oplysninger i lovforsla-
gets kapitel 3 a, er dermed udtryk for en videreførelse af gældende ret.
3.9 Underleverandører
DSB bemærker, at lovforslaget indebærer, at samme kontrakt kan risikere
at skulle igennem hos Erhvervsstyrelsen af flere omgange, hvis både den
direkte aftalepart og underleverandører samt skift af disse skal godkendes
af Erhvervsstyrelsen. Det har betydning både for varigheden af det kon-
krete udbud, men rækker også langt ind i kontraktforholdet. Aftaleparter-
nes afventning af efterfølgende godkendelse af underleverandører fra Er-
hvervsstyrelsen kan således påvirke opfyldelsen af kontrakten, herunder
tidsplanen for eksekvering af kontrakten. DSB opfordrer Erhvervsministe-
ren til i lovudkastet nærmere at afgrænse hvilke underleverandører, der
omfattes af screeningen.
23
Ørsted foreslår, at det i bemærkningerne beskrives, hvilke parametre ansø-
ger skal lægge vægt på, når ansøger vurderer, om en leverance fra en un-
derleverandør er ”central” set i forhold til godkendelsesordningens formål.
Dette for at sikre transparens omkring ansøgningernes indhold og omfang,
og for at sikre, at så mange ansøgninger som muligt er fuldstændige ved
indgivelse og derfor ikke unødigt forlænger fase 1.
Ørsted finder det sandsynligt, at krav om accept af tunge og langvarige
processer for forudgående godkendelse hos Erhvervsstyrelsen af underle-
verandører eller udskiftning af disse i kontraktens løbetid vil have negativ
betydning for de økonomiske risikotillæg, som leverandører lader indgå i
kontraktprisen, når de afgiver tilbud til ordregiver.
Ørsted bemærker endvidere, at det ikke er nærmere specificeret i lovforsla-
get, hvilke afbødende foranstaltninger, der kan blive tale om, og disse vil
blive fastsat konkret. Ordregiver bør imidlertid, når disse er kendt, have
mulighed for at foretage en vurdering af, om vilkåret har betydning for
vurderingen af den vindende tilbudsgivers tilbud. Såfremt Erhvervsstyrel-
sen eksempelvis kræver udskiftning af en central underleverandør eller an-
dre ændringer af løsningen, som indgik i ordregivers evaluering af tilbud-
det, bør ordregiver ikke kunne tvinges til at indgå kontrakt på de ændrede
vilkår, da den ændrede løsning ikke nødvendigvis er hverken udbudsretlig
lovlig eller kommercielt attraktiv for ordregiver.
Green Power Denmark bemærker, at forslagets beskrivelse af at også un-
derleverandører, udskiftning af underleverandører og i visse tilfælde også
underleverandørernes leverandører er omfattede af godkendelsesordnin-
gen, vil være et indgribende vilkår i leverandørens muligheder for selv at
tilrettelægge en løsningsmodel og opfylde kontrakten, herunder ved at
kunne reagere rettidigt, hvis en eksisterende leverandør af forskellige årsa-
ger viser sig ikke kan levere efter aftalen. At skulle vente i potentielt mange
måneder hver gang Erhvervsstyrelsen skal godkende udskiftning af en un-
derleverandør på et projekt, kan medføre uoverskuelige afledte forsinkelser
på eksekveringen af et kompliceret projekt, hvor de indgående aftaler er
indbyrdes afhængige i forhold til leverancer og tidsplan.
Metroselskabet anbefaler, at kravet om efterfølgende godkendelse af un-
derleverandører i lovforslagsudkastets § 14 c, stk. 3, opgives, alternativt at
kravet overvejes nærmere og justeres, fx således, at ordregiver og/eller af-
taleparten – som det kendes fra låneaftaler i den finansielle sektor – pålæg-
ges at have en risikomæssig tilgang til at aftalepartens aftaleindgåelse med
underleverandører ikke udgør en trussel mod den nationale sikkerhed og
orden i henhold til investeringsscreeningsloven. Der findes sandsynligvis
it-tjenester på markedet, der vil kunne understøtte et sådant krav, og som
bruges til screening for overholdelse af bl.a. EU’s og FN’s sanktioner.
Mere specifikke og operationelle kriterier efterlyses for at opnå en reali-
stisk implementering af lovforslaget.
24
Kommunernes Landsforening bemærker, at i det forhold til underleveran-
dører, som jo ikke nødvendigvis vil være kendte på tidspunktet for indgå-
else af kontrakt, kan det medføre både øget ressourceanvendelse og forsin-
kelser i projektet, at disse evt. skal gennem en godkendelsesprocedure hos
Erhvervsstyrelsen, inden underleverandøren må begynde at levere sine
ydelser.
Kommentar
Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative
konsekvenser og behov for yderligere dialog med såvel ordregivere og til-
budsgivere vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så det
alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen.
Kravet om screening af underleverandører vil dermed blive tilsvarende
indskrænket til kun at omfatte kontrakter vedrørende etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen. Det vurderes dog nødvendigt at op-
retholde screeningskravet for underleverandører tilknyttet disse kontrak-
ter, idet underleverandører vil kunne få samme adgang og sikkerhedstru-
ende viden som hovedleverandører, og dermed kunne påvirke etableringen
af energiøen.
3.10 Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Dansk Industri bemærker, at lovforslaget vil få vidtgående og uproportio-
nale økonomiske og administrative konsekvenser for såvel ordregiver- som
tilbudsgiversiden.
Dansk Erhverv bemærker, at der i Dansk Erhvervs optik er reel fare for at
de foreslåede procedurer for offentlige udbud kan medføre unødvendige
administrative byrder, hvilket kan betyde alvorlige forsinkelser i udbyg-
ningen af vedvarende energi i Danmark. Samtidig vil screeningsloven be-
tyde danske særregler, som vil gøre Danmark mindre attraktiv for grønne
investeringer. Hertil kommer de mange andre sektorområder som loven på
sigt også vil komme til at gælde for.
Københavns Lufthavne (CPH) bemærker – såfremt lovforslaget omfatter
CPH – at lovforslaget som p.t. udformet i princippet vil kunne omfatte alle
CPH’s leverandører og underleverandører, med hvem der indgås kontrak-
ter, som potentielt kan ”udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden”. Det er ikke muligt for CPH inden for den korte hørings-
frist at kvantificere de meromkostninger og effektivitetsforringende kon-
sekvenser, som en gennemførelse af loven (og efterfølgende udvidelse til
lufthavne) vil have for CPH. Dog kan oplyses, at CPH for nærværende har
flere tusinde aktive leverandører årligt. En meget væsentlig andel af disse
25
er relateret til ’lufthavnsrelaterede’ indkøb og ydelser (eksempelvis baga-
geanlæg, radar, software & hardware, banelys etc.). Ca. 140 leverandører
er specifikt relateret til IT-software og -hardware. Der foreligger ikke sta-
tistik på antal servicekontrakter, men tallet er højt. CPH har helt naturligt
en egeninteresse i – og arbejder løbende med – at tilsikre, at vore leveran-
dører ikke har bagvedliggende interesser, som er modsatrettet CPH’s egne
og samfundets interesser - det være sig af kommerciel, sikkerhedsmæssig
eller anden karakter. CPH foretager af samme årsag due diligence gennem-
gang af alle væsentlige leverandører. CPH er i øvrigt som detailreguleret
virksomhed allerede underlagt omfangsrigt tilsyn. Potentielt vurderes lo-
vens implementering i nuværende forslagsform at have signifikante kon-
sekvenser for opnåelige leverandørpriser, agilitet til at indgå aftaler/ind-
køb, udvalg af leverandører mv. og dermed for CPH’s driftsomkostninger
og – ultimativt – konkurrenceevne.
DSB bemærker, at DSB har aftaler med langt over 1000 leverandører og
indgik alene i 2022 næsten 500 kontrakter med leverandører. Hertil kom-
mer et ukendt antal underleverandører. Lovforslaget vil derfor i praksis
gøre det særdeles vanskeligt, og indenfor enkelte brancher med meget
korte tilbudsvedståelser umuligt at drive en offentlig virksomhed på en ef-
fektiv måde. DSB har endnu ikke foretaget en vurdering af, hvor mange af
kontrakterne, der vedrører kritisk infrastruktur, og som fremadrettet vil
være omfattet af det udvidede anvendelsesområde, såfremt kontrakterne
skal fornyes, og transportsektoren omfattes af lovforslaget.
Energinet oplyser, at Energinet i 2022 indgik ca. 1800-1900 kontrakter
med ca. 550 unikke leverandører som led i Energinets lovfastsatte opgave
med at sikre forsyningssikkerheden og bidrage til en klimaneutral energi-
forsyning. En væsentlig forlængelse af vedståelsesfristen vil efter Energi-
nets vurdering have alvorlige konsekvenser for Energinets muligheder for
i det hele taget at få leverandører til at afgive tilbud; grundet den aktuelle
globale økonomiske situation med forsyningsvanskeligheder for råvarer,
meget volatile priser m.v. har Energinet været nødsaget til at gå den ”mod-
satte vej” og reducere vedståelsesfristen til tre måneder netop af hensyn til
overhovedet at få leverandører til at deltage i Energinets udbud.
Ørsted vurderer, at det fremsatte lovforslag negativt vil påvirke processen
og vilkårene for indgåelse og effektuering af et meget stort antal aftaler,
som er væsentlige for en accelereret grøn omstilling i Danmark og udbyg-
ning af dansk infrastruktur. Ørsted vurderer endvidere, at lovforslaget ne-
gativt vil påvirke Ørsteds konkurrenceevne overfor andre privatejede virk-
somheder. Til illustration af omfanget af nogle af de aftaler, som Ørsted
forventer kunne være omfattet af lovforslaget i dets nuværende form, kan
oplyses, at Ørsted i forbindelse med opførelsen af en havvindmøllemark,
som Ørsted normalt gennemfører ved multi-contracting, indgår 50-100
26
kontrakter med leverandører, og at der i forbindelse med driften af en hav-
vindmøllepark indgås yderligere 50-100 kontrakter årligt. Det er Ørsted
vurdering, at de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforsla-
get for de omfattede ordregivere og leverandører er fastsat alt for lavt.
Green Power Denmark bemærker, at de økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet virker urealistisk lavt vurderet på baggrund
af lovforslagets formuleringer om at omfatte alle leverandører til kritisk
infrastruktur på energiområdet.
Metroselskabet vurderer, at lovforslagsudkastet i sin nuværende form ikke
rammer den ”rigtige balance” men derimod på en række væsentlige punk-
ter skaber en ubalanceret og uhensigtsmæssig retstilstand der vil forringe
Metroselskabets opgavevaretagelse og medføre uoverskuelige økonomi-
ske konsekvenser for selskabet. Metroselskabet vurderer, at som følge af
den meget brede definition af begrebet ”kritisk infrastruktur” i anvendel-
sesbekendtgørelsens § 11, stk. 3 og den nye definition på begrebet ”offent-
lig kontrakt” i lovforslagsudkastets § 4, nr. 10 – hvorefter en ”offentlig
kontrakt” (uanset kontraktens værdi) omfatter ”enhver anlægs-, leveran-
dør-, drifts-, service- eller koncessionsaftale” med en ordregiver – vil kra-
vet (formentlig) omfatte alle kontrakter, som Metroselskabet indgår med
relation til anlæg og drift af metroen og letbanen.
Cerius A/S og Radius Elnet A/S bemærker, at det er deres opfattelse, at
lovforslaget er meget vidtgående, og går langt videre end EU-reglerne på
området. Cerius A/S og Radius Elnet A/S mener på den baggrund, at kon-
sekvenserne af de foreslåede krav og procedurer nøje bør overvejes i for-
hold til proportionalitet, da der er tale om procedurer, som forekommer
usædvanligt vidtgående, og som risikerer at få stor betydning i forhold til
hastigheden i den grønne omstilling i Danmark.
Sund & Bælt bemærker, at lovforslaget synes at udvide anvendelsesområ-
det for kontrakter – så længe de vedrører kritisk infrastruktur - hvilket der-
med skaber usikker om, hvorvidt det i så fald udstrækkes til at omfatte
”økonomiske aftaler”, hvor der konstateres kontrol alene fordi kontrakten
er længerevarende. Hvis formålet er at ramme den type aftaler, og at disse
skal godkendes uanset aftaleparten, vil dette medføre, at mere end 50 % af
de aftaler Sund & Bælt indgår, vil være omfattet.
KL forventer, at lovforslaget kan medføre en øget administrativ og ressour-
cekrævende indsats fra såvel kommunale myndigheder og kommunalt
ejede selskaber. Dokumentationskrav, forhandling, høring og statslig kon-
trol vil medføre øgede udgifter for staten. Samlet vurderes erhvervslivets
omkostninger til 10 mio. kr. årligt. Det må have en naturlig udgiftsmæssig
pendant hos ordregiverne, der skal sikre sig, at der er opnået tilladelse efter
27
loven inden indgåelse af kontrakten. Og hvad hvis selskabet eller kommu-
nen løser opgaven in-house f.eks. på kontrolbud og med udenlandsk un-
derleverandør?
Kommentar
Under indtryk af bemærkningerne om lovforslagets potentielle negative
konsekvenser vurderes det hensigtsmæssigt at indskrænke lovforslaget, så
det alene omfatter screening af kontrakter vedrørende etablering, medejer-
skab og drift af energiøen i Nordsøen.
3.11 Præscreening
Danske Advokater foreslår, at der fremadrettet bør være (bedre) mulighed
for, at ordregiver kan anmode Erhvervsstyrelsen om en præ-screening af
selve kontrakten.
Dansk Industri bemærker, at der er udpræget tilfredshed i advokatbranchen
med muligheden for at få foretaget en præscreening, hvorfor DI ikke kan
støtte, at præscreeningen afskaffes.
Ørsted ser et øget behov for præscreening, og finder det derfor uhensigts-
mæssigt, at muligheden for præscreening i lovforslaget overvejes fjernet i
lyset af lovforslagets omfang og praktiske konsekvenser samt usikkerhe-
den og de mange tvivlspørgsmål i forhold til lovens anvendelsesområde.
Kommunernes Landsforening opfordrer til, at der etableres én indgang for
offentlige myndigheder, der får behov for afklaring af, om en konkret kon-
trakt vil være omfattet af investeringsscreeningsloven, så der ikke skal ræk-
kes ud til det relevante ressortministerium fra sag til sag.
Kommentar
Erhvervsministeriet noterer sig, at der er en positiv opbakning til den gæl-
dende mulighed for at få foretaget præscreening. Erhvervsministeriet vil
imidlertid iværksætte en evaluering af investeringsscreeningsloven i 2023.
I evalueringen vil bl.a. indgå, om der fortsat vil være behov for en
præscreeningsordning i lyset af, at der med lovforslaget indføres en fase-
opdelt sagsbehandling.
3.12 Dobbeltlovgivning
Dansk Erhverv og Teleindustrien bemærker, at det bør sikres, at der ikke
dobbeltlovgives om forhold der allerede er omfattet af lovgivning med
samme formål. Det, som allerede er omfattet i eksisterende lovgivning med
28
samme formål bør specifikt undtages fra den kommende revision af inve-
steringsscreeningloven – på alle de sektorområder, hvor det er relevant.
Eksempelvis er det uklart om teleområdet er undtaget i lyset af den allerede
gældende ”Lov om Leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur”.
Det fremgår af den gældende lovs § 1, stk. 2, at loven ikke finder anven-
delse hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om screening af og even-
tuelt indgreb over for udenlandske direkte investeringer og særlige økono-
miske aftaler af hensyn til den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Det bør derfor fremgå af bemærkningerne til forslaget, at dette princip også
gælder for den foreslåede godkendelsesordning, og således ikke vil finde
anvendelse på teleområdet.
Kommentar
Investeringsscreeningslovens generelle princip om, at loven ikke finder
anvendelse, hvis der i anden lovgivning er fastsat regler om screening af
og eventuelt indgreb over for udenlandske direkte investeringer og sær-
lige økonomiske aftaler, vil blive videreført i forbindelse med, at der med
lovforslaget indføres en ny screeningsordning for kontrakter, der vedrø-
rer etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Dette vil
derfor blive præciseret i lovforslagets § 1, stk. 2.
3.13 Ikrafttrædelsestidspunktet
Danske advokater påpeger, at den foreslåede § 3, stk. stk. 2, der omhandler
lovens ikrafttrædelsestidspunkt, alene undtager udbud, som er iværksat in-
den lovens ikrafttræden, og ikke klassiske investeringer eller særlige øko-
nomiske aftaler, hvilket har den konsekvens at samtlige ansøgninger/an-
meldelser, som er indsendt forud for lovens ikrafttræden, vil være ugyldige
og skal indsendes på ny på den nye blanket efter den nuværende foreslåede
ordlyd, hvilket Danske Advokater finder uhensigtsmæssigt, bebyrdende og
ikke transparent for de parter, som har indsendt en ansøgning/anmeldelse
forud for lovens ikrafttræden. Danske Advokater foreslår, at samtlige an-
søgninger/anmeldelser indsendt i henhold til investeringsscreeningsloven
forud for ændringslovens ikrafttræden, behandles efter de nugældende reg-
ler.
Ørsted foreslår, at det i § 3 beskrives, hvornår loven skal træde i kraft for
kontrakter, der ikke er omfattet af udbudsregler, såfremt Erhvervsstyrelsen
ønsker, at også indgåelse af sådanne kontrakter skal være omfattet af de
nye bestemmelser i investeringsscreeningsloven.
Cerius A/S og Radius Elnet A/S opfordrer til, at eventuelle fremtidige ud-
videlser af anvendelsesområdet – uanset på hvilken måde det sker – ledsa-
ges af en implementeringsperiode, der er tilstrækkelig lang til, at virksom-
hederne får mulighed for at indrette sig i god tid på at skulle opfylde nye
krav.
29
Kommentar
Erhvervsministeriet vil foretage en tilretning af lovforslaget, så det klart
kommer til at fremgå, at de hidtil gældende regler, herunder sagsbehand-
lingsfristerne finder anvendelse på de ansøgninger og anmeldelser af
udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, som Er-
hvervsstyrelsen har modtaget inden lovens ikrafttrædelse.
4. Generelle bemærkninger til lovforslagets del om ændring af lov om
Klagenævnet for Udbud.
Høringssvarene fra Dansk Erhverv, Danske Advokater og Dansk Fjern-
varme udtrykker generelt opbakning til forslaget om ændring af lov om
Klagenævnet for Udbud.
5. Konkrete bemærkninger til lovforslagets del om ændring af lov om
Klagenævnet for Udbud.
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende
opdeling:
5.1 Bemyndigelsesbestemmelse i lov om Klagenævnet for Udbud
5.2 Præcisering og udvidelse af Klagenævnet for Udbuds kompetence
5.3 Ansvar for håndhævelse samt behov for vejledning
5.1 Bemyndigelsesbestemmelse i lov om Klagenævnet for Udbud
Dansk Fjernvarme anfører, at bemyndigelsesbestemmelsen i lov om Kla-
genævnet for Udbud, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte regler
med henblik på administrationen af EU’s økonomiske sanktioner over for
tredjelande, som er udstedt i medfør af traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde i forhold til offentlige kontrakter, herunder håndhæ-
velse af sanktionerne, efter Dansk Fjernvarmes opfattelse er en vidtgående
og relativ uklar beføjelse, som gives til erhvervsministeren. Dansk Fjern-
varme finder, at det er hensigtsmæssigt, at der gives erhvervsministeren en
adgang til at udpege Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at varetage de
opgaver, som er nærmere beskrevet i den foreslåede bekendtgørelse, men
forstår ikke, hvorfor bemyndigelsen ikke er afgrænset til denne specifikke
opgave.
Kommentar
EU har efter Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 og med
hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel
215 ved Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restrik-
tive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabilise-
rer situationen i Ukraine, med senere ændringer, vedtaget en række sank-
tioner mod Rusland, herunder den 5. sanktionspakke, som blev besluttet
30
ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/578 af 8. april 2022 om ændring af af-
gørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af
Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og gennem-
ført ved forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022. Denne forordning in-
deholder i artikel 5k et forbud mod tildeling til og fortsat gennemførelse af
kontrakter med økonomiske aktører i eller med forbindelse til Rusland.
Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er, at der gives erhvervsmini-
steren en adgang til at fastsætte administrative regler vedrørende håndhæ-
velsen af sanktionerne mod Rusland, som vedrører offentlige kontrakter,
herunder til at udpege Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til kompetent
myndighed for administration af sanktionerne.
Da det imidlertid er uvist, om der kommer yderligere EU-regulering af
sanktionerne, samt om der opstår behov for at justere håndhævelsesmulig-
hederne, anses det for mest hensigtsmæssigt at indføre en bemyndigelse til,
at erhvervsministeren kan udstede administrative bestemmelser om admi-
nistration af EU’s både nuværende og eventuelle fremtidige sanktioner,
som vedrører offentlige kontrakter og ikke blot de allerede eksisterende
sanktioner mod Rusland. For nuværende har EU udstedt 9 sanktionspak-
ker mod Rusland som følge af Ruslands aggression mod Ukraine. Det er
muligt, at EU vil udstede flere sanktionspakker eller foretage ændringer i
gældende sanktionspakker, som vedrører offentlige kontrakter, som kan
kræve justeringer i de administrative regler. Desuden kan det blive nød-
vendigt at tilpasse og udvikle den administrative håndhævelse af sanktio-
nerne løbende, for at sikre så effektiv håndhævelse som muligt.
5.2 Præcisering og udvidelse af Klagenævnet for Udbuds kompetence
Klagenævnet for Udbud (klagenævnet) anfører, at lovforslaget vil medføre
en væsentlig udvidelse af klagenævnets kompetence for så vidt angår vi-
dereførelsen af offentlige kontrakter i strid med sanktionerne. I dag har
klagenævnet alene kompetence til at håndhæve EU’s udbudsdirektiver
samt traktaten og de afledte principper, dvs. de regler, som vedrører ud-
budsprocessen i en bred forstand frem til indgåelsen af offentlige kontrak-
ter. Med den foreslåede udvidelse vil klagenævnets kompetence således
blive udvidet til også at omfatte forhold, som ikke har nogen forbindelse
med selve udbudsprocessen og dermed ligger væsentligt uden for udbuds-
rettens område. Denne udvidelse vil, efter klagenævnets opfattelse, være
meget uhensigtsmæssigt, da klagenævnet med den foreslåede ændring vil
få udvidet sin kompetence til et område, som ikke vedrører udbudsret eller
udbudsretlige problemstillinger. Klagenævnet fremhæver i den forbin-
delse, at klagenævnets opbygning og de processuelle regler, der gælder for
klagenævnets behandling af sager, ikke er konstrueret med henblik på at
behandle problemstillinger, der ligger uden for udbudsrettens område. Som
yderligere begrundelse anfører klagenævnet, at klagenævnets sanktionsbe-
31
føjelser er rettet mod fejl m.v. begået af ordregivere under udbudsproces-
sen og ikke uden videre kan overføres på den situation, hvor det er videre-
førelsen af en kontrakt, der skal sanktioneres.
Samlet set er der således efter Klagenævnet for Udbuds opfattelse ikke tale
om en præcisering af klagenævnets kompetence for så vidt angår håndhæ-
velsen af videreførelse af eksisterende kontrakter i strid med sanktionerne,
men derimod tale om en væsentlig udvidelse og nyskabelse, som ligger
uden for klagenævnets sædvanlige hovedkompetence og håndhævelses- og
sanktionsmuligheder.
Klagenævnet for Udbud opfordrer på den baggrund til, at det i lovteksten
og i lovbemærkningerne præciseres, at Klagenævnet for Udbud alene er
kompetent til at behandle klager over EU’s økonomiske sanktioner over
for tredjelande, som er udstedt i medfør af traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde, og som vedrører indgåelse af offentlige kontrak-
ter.
Kommentar
Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 2, nr. 2, at lov-
forslaget vil medføre, at Klagenævnet for Udbud kan træffe afgørelser om,
hvorvidt en offentlig ordregiver har overtrådt EU’s økonomiske sanktioner
over for tredjelande ved tildeling eller videreførelse af en offentlig kontrakt
i strid med sanktionerne, efter de regler, som ellers gælder for klagenæv-
nets håndhævelse af udbudsreglerne.
Det har med lovforslaget alene været hensigten at præcisere Klagenævnet
for Udbuds kompetence og ikke at foretage en væsentlig udvidelse af kla-
genævnets kompetence til områder, som ikke vedrører udbudsretten, og
som vil kræve en ændring af de processuelle regler, der gælder for klage-
nævnets behandling af klager samt af klagenævnets reaktions- og sankti-
onsmuligheder.
Da Erhvervsministeriet er enige i, at klagenævnets processuelle regler og
reaktions- og sanktionsbeføjelser alene er rettet mod fejl mv. begået af or-
dregivere under udbudsprocessen, er det ikke hensigtsmæssigt, at klage-
nævnet skal behandle forhold, som ligger væsentligt uden for udbudsret-
tens område, og som ikke vil have nogen forbindelse med selve udbudspro-
cessen. Det foreslås på den baggrund, at lovforslaget tilrettes, så det frem-
går, at Klagenævnet for Udbud alene har kompetence til at behandle sager
om indgåelse af kontrakter i strid med forordningens artikel 5k.
I de tilfælde hvor der er tale om, at en ordregiver viderefører en kontrakt i
strid sanktionerne mod Rusland, vil der i stedet være mulighed for at ind-
give en politianmeldelse, da overtrædelse af forordninger udstedt i medfør
af bl.a. artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,
32
som er hjemmelsgrundlag for sanktionerne, er strafbelagt efter straffelo-
vens § 110 c, stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil endvidere
kunne indbringe en eventuel sag for domstolene med henblik på at bringe
den berørte kontrakt til ophør.
Det skal bemærkes, at forbuddet mod videreførelse af eksisterende kon-
trakter mod sanktionerede økonomiske aktører i eller med forbindelse til
Rusland har været gældende siden 10. oktober 2022. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har som ressortmyndighed for reglerne om offentlige
kontrakter endnu ikke modtaget nogen henvendelser vedrørende viderefø-
relse af kontrakter i strid med sanktionerne, og forventningen er, at der
ikke vil være tale om særligt mange, om nogen sager, ift. videreførelse af
kontrakter.
Som følge af tilpasningen af lovforslagets § 2, nr. 2, er det nødvendigt at
tilpasse bekendtgørelsens §§ 8 og 9.
5.3 Ansvar for håndhævelse samt behov for vejledning
Kommunernes Landsforening (KL) påpeger, at kommunerne ikke er an-
svarlige for håndhævelsen af EU's økonomiske sanktioner. Det bør derfor,
efter KL’s opfattelse, være helt klart, hvem der er ansvarlig for at forfølge
overtrædelser af EU’s sanktionerne eller øvrig håndhævelse. Herunder
nedlæggelse af forbud mod brug af en leverandør.
KL udtrykker behov for, at ordregiverne tydeligt vejledes i, hvordan de på
en tilstrækkelig måde kan sikre sig mod tildeling til og fortsat gennemfø-
relse af kontrakter med økonomiske aktører i eller med forbindelse til Rus-
land.
Kommentar
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det er mest
oplagt, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som er ressortmyn-
dighed for udbudsreglerne generelt, der bliver kompetent myndighed efter
forordningen, som indfører sanktioner mod Rusland vedrørende offentlige
kontrakter.
Det fremgår endvidere af udkastet til bekendtgørelse om håndhævelse af
sanktioner vedrørende offentlige kontrakter udstedt ved Rådets forordning
(EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af Rådets forordning (EU) nr.
833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands hand-
linger, der destabiliserer situationen i Ukraine, som har været sendt i hø-
ring sammen med lovforslaget, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ud-
peges som national kompetent myndighed for håndhævelsen af forordnin-
gens artikel 5k. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen kan behandle en sag af egen drift eller efter
underretning. Det er således efter Erhvervsministeriets vurdering klart, at
33
det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der har ansvaret for håndhæ-
velsen af EU’s sanktioner efter forordningens artikel 5k.
Lovforslaget vil blive fulgt op af en vejledning fra Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen om EU’s sanktioner mod Rusland og konsekvenserne
heraf for offentlige kontrakter.
6. Oversigt over hørte organisationer, foreninger m.v.:
3F
92-gruppen
ADIPA– Association of Danish Intellectual Property Attorneys
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Aarhus Universitet
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Akademikerne
Aktive ejere (Danish Venture Capital and Private Equity Association)
Amager Ressource Center
AMGROS
Amnesty International Danmark
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsgiverforeningen KA
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Asfaltindustrien
Atlantsammenslutningen
Banedanmark
BAT-kartellet
BotXO
Bryggeriforeningen
Byggeskadefonden
Byggesocietetet
Bygherreforeningen
Center for Militære Studier, KU
Center for War Studies, DSU
Centralorganisationernes Fællesudvalg
CEPOS
Clean clothes campaign
COindustri
Concord Danmark
Constantia Sales Office Denmark
Copenhagen Business School
CSR Forum
Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Almene Boliger
34
Danmarks Apotekerforening
Danmarks Eksportråd
Danmarks Nationalbank
Danmarks Rederiforening
Danmarks Skibskredit A/S
Danmarks Statistik
Danmarks Tekniske Universitet
Dansk Affaldsforening
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Industri
Dansk Initiativ for Etisk Handel
Dansk Institut for Internationale Studier
Dansk Investor Relations Forening (DIRF)
Dansk Iværksætterforening
Dansk IT
Dansk Landbrugsrådgivning
Dansk Metal
Dansk Skovforening
Dansk Standard
Dansk PersonTransport
Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Busvognmænd
Danske Dagblades Forening
Danske Havne
Danske Malermestre
Danske Maritime
Danske Medier
Danske Rederier
Danske Regioner
Danske Revisorer
Danske Service
Danske Universiteter
DANVA
Danwatch
Danish Export Association
Datatilsynet
De Samvirkende Købmænd
Den Danske Aktuarforening
35
Den Danske Dommerforening
Den Danske Fondsmæglerforening
Det Økologiske Råd
Det Økonomiske Råds sekretariat
Domstolsstyrelsen
Ecolabel
Eksportkreditforeningen
Energistyrelsen
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Fair Trade
Falck
Finansiel Stabilitet
Finansrådet
Finans Danmark
Finansforbundet
Finansforeningen
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Folkekirkens Nødhjælp
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen Danske Revisorer (FDR)
Foreningen af Interne Revisorer (IIA)
Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter
Foreningen af offentlige indkøbere
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen Freelance Bogholdere (FDBR)
Forlæggerforeningen
Forsikring og Pension
Forsikringsforbundet
Forsvarsakademiet
FSC
FødevareDanmark
GTS-foreningen
HK Danmark
Horesta
Ingeniørforeningen i Danmark
Institut for Menneskerettigheder
IT Projektrådet
IT-Branchen
IT-Universitetet
KL
Klagenævnet for udbud
Komiteen for god Selskabsledelse
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO)
Kommunekredit
Kommunernes Landsforening
36
Kooperationen
Kreativitet og kommunikation
Kristelig Fagbevægelse
Kuratorforeningen
Københavns Lufthavne A/S
Københavns Universitet
Landbrug og Fødevarer
Landbrugets Rådgivningscenter
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
LOS De private sociale tilbud
Lægemiddelindustriforeningen (LIF)
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Mellemfolkeligt Samvirke
Metroselskabet I/S
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nationalbanken
NORDUnet
Landbrug og Fiskeri
Offentligt Ansattes Organisationer
Olie Gas Danmark
Oxfam IBIS
PostNord AB
Red Barnet
Realkreditforeningen
Realkreditrådet
Rigsadvokaten
Rigsombuddet på Færøerne
Rigsombudsmanden i Grønland
Rigspolitichefen
Rigsrevisionen
Roskilde Universitet
Rådet for samfundsansvar
SAS AB
SEGES (tidl. Landscentret)
SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice)
SMV Danmark
Statens og Kommunernes Indkøbsservice
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
Syddansk Universitet
TechStartup
TEKNIQ
Telekommunikationsindustrien i Danmark
The Association of Tech Startups in Denmark
37
Trafikselskaberne i Danmark
Udviklingsselskabet By & Havn I/S
VP Securities
Ørsted
Følgende organisationer, foreninger mv. har afgivet haft bemærknin-
ger til lovforslaget:
Amgros
Cerius A/S og Radius Elnet A/S
Dansk Industri
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Danske Advokater
Danske Regioner
Datatilsynet
DSB
Energinet
Green Power Denmark
Klagenævnet for Udbud
Kommunernes Landsforening
Københavns Lufthavne
Metroselskabet
Netselskabet N1
Syddansk Universitet (SDU)
Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI)
Sund & Bælt
Teleindustrien
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Ørsted