B 90 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 20/4-23 fra Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen og organisationerne bag: 3F Privat Service, Hotel og Restauration; Dansk Erhverv og Horesta
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en plantebaseret kokkeuddannelse. (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en plantebaseret kokkeuddannelse. (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
Svar på B 90 - spm. 1 .docx
https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/b90/spm/1/svar/1953956/2700500.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: +45 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 3. maj 2023 Sagsnr.: 23/07560 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på B 90 – spørgsmål 1 I brev af 21. april 2023 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: B 90 – spørgsmål 1: Vil ministeren kommentere henvendelse af 20. april 2023 fra Det faglige Udvalg for gastronomuddannelsen og organisationerne bag: 3F Privat Service, Hotel og Restauration; Dansk Erhverv og Horesta. Svar: Erhvervsuddannelserne er efterspørgselsstyrede og indrettet til løbende at håndtere ændrede kompetencekrav. Børne- og undervisningsministe- ren har ifølge lov om erhvervsuddannelser kun undtagelsesvist mulighed for at etablere nye uddannelser uden om de faglige udvalg, og kun i til- fælde, hvor det kan dokumenteres, at de faglige udvalg ikke løser en for- nyelsesopgave i nødvendigt omfang. Den mulighed har aldrig har været anvendt. Og jeg vurderer ikke, at der er grundlag for at gøre det i den her situation. Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen har i forbindelse med ud- viklingsredegørelsen for 2023 indsendt ønske om oprettelse af et nyt spe- ciale til vegetarkok på gastronomuddannelsen. Jeg anerkender, at udval- get samtidigt har vurderet, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at oprette en helt ny uddannelse, bl.a. af hensyn til elevernes mulighe- der for lærepladser og beskæftigelse i vegetariske restaurationer, som fortsat er relativt begrænsede. Oprettelsen af det nye speciale til vegetar- kok kan være et skridt på vejen mod eventuelt på sigt at oprette en helt ny uddannelse, hvis det faglige udvalg vurderer et behov på arbejdsmar- kedet på et senere tidspunkt. Regeringen kan derfor på lige fod med Det faglige Udvalg for gastro- nomuddannelsen og organisationerne bag henvendelsen af d. 20. april 2023 på den baggrund ikke støtte Alternativets forslag om oprettelse af en plantebaseret kokkeuddannelse. Offentligt B 90 - endeligt svar på spørgsmål 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling) 2 Som led i Finanslovsaftalen for 2023 har regeringen sammen med SF, LA, RV og DF besluttet at udmønte 2,0 mio. kr. i 2023 til det faglige ud- valg for gastronomuddannelsen med henblik på at understøtte den fort- satte udvikling af kokkeuddannelsen til et mere grønt fokus. Mit ministe- rium vil gå i dialog med det faglige udvalg om udmøntning af midlerne. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye