Power point præsentationer fra LIUs og SRSRs åbne høring den 26/4-2023 om abortgrænsen
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SRSR alm. del (Bilag 7)
Aktører:
3. Majbrit Berlau.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/srsr/bilag/7/2699902.pdf
I I Offentligt SRSR Alm.del - Bilag 7 Folketingets Tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder 2022-23 (2. samling) Ii .‘, Efter svensk 18-uge rs grænse AntaLLet af aborter før uge 7 er steget. Aborter meLLem 12- 18 uge har Ligget stabiLt på oa. 6% Antallet at aborter i Danmark efter uge 12 tigger også på oa. 6% Figur 2. Aborter efter groviditetslä ngd, 1996—2021 Procent 70 — ——- —- - ________ _____ - — —- 60 50 r r r rç * Data soknas för 2013 p.g.o. uppehåll i datainsomlin gen. ** Uppgitt om groviditetslä ngd saknas för 2,8 procent ov 7+0 veckor - 7+1—9+Oveckor ———. 9+1—12+tvk or 12+1—18+0 veckor • 18+lveckor KäIIa: Statistik om aborter, Socialstyrels en. GJ (J) GJ -D GJ CO 0) 4J c GJ LO > GJ - GJ LO LO D) o 0 0) c CO CO -- > -J —J - GJ CO 00 m UD L.O Ab ort og un ge s sam tyk ke Sverig e: Unge under 18 år skal. selv samtyk ke til abort Norge: 16-18 årige skat selv samtyk ke tit abort. Under 16 år skat foræld re inddra ges. Island: Unge under 18 år skat selv samtyk ke FinLan d: Unge under 18 år skat selv samtyk ke Danma rk: Unge under 18 år skat have foræld res samtyk ke tit abort, med muligh ed for at søge om undtag eLse hos de region ale abortsa mråd
1. Annemette Wildfang Lykkebo.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/srsr/bilag/7/2699900.pdf
Abortgrænsen i et lægefagligt perspektiv Annemette W Lykkebo Tidl. formand DSOG Cheflæge Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Offentligt SRSR Alm.del - Bilag 7 Folketingets Tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder 2022-23 (2. samling) Antal aborter i Danmark 10 15 20 25 30 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Antal per 1000 kvinder 15-49 år Antal aborter Antal (Y1) Antal pr. 1000 (Y2) Kilder: Sundhedsstyrelsen, esundhed.dk, og Tigrab årsrapport Lovgivning • Før uge 12: kvindens frie valg • Efter uge 12: tilladelse v. et abortsamråd • Abortsamråd: 3 personer: 2 læger, 1 jurist el socialrådgiver • Tilladelse på: • Medicinsk indikation: sygdom hos fosteret eller den gravide • Social indikation: ”medføre en alvorlig belastning” Hvordan foregår en abort i dag? Før uge 12: 85% medicinsk -> i hjemmet (før uge 9) 15% kirurgisk -> kort indlæggelse Efter uge 12: medicinsk (evt kirurgisk op til uge 13) 5 Udvikling i ansøgninger til abortsamrådet Hvem fik tilladelse: • Ansøgninger: 803 • Tilladelser: 750 • Medicinsk indikation: 79% • Social indikation: 21% • 53 kvinder fik afslag, 38 blev anket -> yderligere 6 fik tilladelse Skal grænsen flyttes? SST retningslinjer for fosterdiagnostik 2017/20 • Alle gravide kvinder i Danmark har siden 2004 fået tilbud om information om fosterdiagnostiske undersøgelser. • Det nationale tilbud om fosterdiagnostik har siden indførelsen haft til formål gennem neutral og fyldestgørende information at give den gravide/parret mulighed for at træffe de valg, der er rigtige for hende/dem – ikke at hindre fødsel af børn med alvorlige sygdomme eller handikap. Fosterdiagnostik tilslutning 0 20 40 60 80 100 2 0 0 5 2 0 0 6 2 0 0 7 2 0 0 8 2 0 0 9 2 0 1 0 2 0 1 1 2 0 1 2 2 0 1 3 2 0 1 4 2 0 1 5 2 0 1 6 2 0 1 7 2 0 1 8 2 0 1 9 2 0 2 0 2 0 2 1 0 20 40 60 80 100 2 0 0 8 2 0 0 9 2 0 1 0 2 0 1 1 2 0 1 2 2 0 1 3 2 0 1 4 2 0 1 5 2 0 1 6 2 0 1 7 2 0 1 8 Tilslutning til 2. trimester Uge 18-20 gennemskanning Tilslutning til 1. skanning Uge 11-14 nakkefold Fosterdiagnostik tilslutning 0 20 40 60 80 100 2 0 0 5 2 0 0 6 2 0 0 7 2 0 0 8 2 0 0 9 2 0 1 0 2 0 1 1 2 0 1 2 2 0 1 3 2 0 1 4 2 0 1 5 2 0 1 6 2 0 1 7 2 0 1 8 2 0 1 9 2 0 2 0 2 0 2 1 0 20 40 60 80 100 2 0 0 8 2 0 0 9 2 0 1 0 2 0 1 1 2 0 1 2 2 0 1 3 2 0 1 4 2 0 1 5 2 0 1 6 2 0 1 7 2 0 1 8 Tilslutning til 2. trimester Tilslutning til 1. trimester 11 Tilladelser graviditetslængde Vil vi få flere sene aborter? • Formentlig ikke: • I dag 79% før 8 uger • Kvinden der ønsker abort ønsker ikke at være gravid længere end højst nødvendigt • Erfaringer fra andre lande: grænsen er flyttet -> ej flere senaborter Udsætter vi kvinden for fare? WHO Rapport 2022 Abort – også efter uge 12 er meget sikkert Kvinder skal have fri og lige adgang til abort – uanset graviditetslængde Selvbestemmelse? Ulighed? • I 2021 var der 47 kvinder ud af de 13.202 kvinder , der ønskede at få abort, som fik afslag • Søger til udlandet: Sverige (uge 18), England (24 uger) Skal grænsen flyttes? • Bekymringer: • Hensynet til fosteret • Kvinden/parret kommer til at stå mere alene med beslutningen • Flere sene aborter? Næppe…. Skal grænsen flyttes? • Argumenter for: • Kvinder søger abort tidligt • Abort efter uge 12 er sikkert • Stort set alle får tilladelse • Forventning om autonomi/retten til selv at kunne bestemme • Kvinder der får afslag tvinges til udlandet eller til at få et barn de ikke ønsker
2. Lis Munk.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/srsr/bilag/7/2699901.pdf
Sundhedsfagligt og patientnært perspektiv Lis Munk Forkvinde Jordemoderforeningen Åbent Samråd 26. april 2023 Offentligt SRSR Alm.del - Bilag 7 Folketingets Tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder 2022-23 (2. samling) ”En kvinde der skal have en abort har brug for information, omsorg og smertelindring” Hillary Clinton: ” I believe that abortion should be safe, legal and rare. I do think that women should have a choice, but also that women should be making responsible decisions.” Sex er godt, sex er sundt - vi er sexuelle væsner • Let og billig adgang til prævention med kompetent rådgivning • Nærvær på ungdomsuddannelser • Ungdomsmodtagelser • Uønskede graviditeter forekommer selv med prævention…. • Kvinder er ansvarlige, man kan blot ikke kontrollere alt. Føtalmedicisk screening • Forældrene får oplysninger de ikke frit kan agere på • Abort er og skal være en rettighed, men ingen pligt • Når valget ikke er sort eller hvidt? • At tage beslutning om abort er ikke nødvendigvis let. ”Samrådets beslutning hjælper og støtter en svær beslutning, når det bliver et ja. Men de der får et nej – er så meget desto mere alene” ” Samrådet bør erstattes af rådgivning •Individuelt uvildigt rådgivning og vejledning •Svære og modsatrettede følelser •Rådgivning – en rettighed Abortturisme – ulighed i sundheden ”Det at give omsorg og behandling i forbindelse med også sene aborter er ikke svært – hvis der er den fornødne tid til det”
Meddelelse
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/srsr/bilag/7/2699898.pdf
Side 1 | 1 Ligestillingsudvalget SRSR-netværket Til: Udvalgets medlemmer Dato: 2. maj 2023 Power point-præsentationer fra den åbne høring om abortgrænsen Vedlagt følger de power point-præsentationer, som blev anvendt i forbindelse med Ligestillingsudvalgets og SRSR-netværkets åbne høring den 26. april 2023 om abortgrænsen. Følgende anvendte power point-præsentationer: - Annemette Wildfang Lykkebo, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynæko- logi - Lis Munk, formand for Jordmoderforeningen - Majbrit Berlau, generalsekretær for Sex & Samfund - Annika Frida Petersen, PhD i retsvidenskab og forsker hos Institut for Menneskerettigheder - Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen. Programmet for høringen er omdelt på LIU alm. del – bilag 42 og SRSR alm. del – bilag 3. Høringen kan ses her: https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20222/liu/tv.8382.aspx?as=1 Med venlig hilsen Gitte Ravn Jensen, udvalgsassistent Offentligt SRSR Alm.del - Bilag 7 Folketingets Tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder 2022-23 (2. samling)
4. Annika Frida Petersen.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/srsr/bilag/7/2699903.pdf
Annika Frida Petersen PhD i retsvidenskab Forsker, Institut for Menneskerettigheder Afgørelsespraksis hos de regionale abortsamråd Offentligt SRSR Alm.del - Bilag 7 Folketingets Tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder 2022-23 (2. samling) • Forskningsprojekt på tværs af Københavns Universitet og Aalborg Universitet • Data materiale: • 663 samrådsprotokoller (afgørelser) fra de 5 regionale abortsamråd • Interview med samrådsmedlemmer og Abortankenævnsmedlemmer Senabort indikationer • Social indikation – socioøkonomisk udsatte forhold hos kvinden/hendes familie • Ung alder • Levedygtighedsgrænsen og etisk indikation – graviditeten skyldes et strafbart forhold (typisk voldtægt eller incest) 27/04/2023 3 Social indikation – Loven og faktorerne • Loven: ”(…) ved afgørelsen tages hensyn til den gravides alder, arbejdsbyrde og personlige forhold i øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og helbredsmæssige forhold.” • Helhedsvurdering af ansøgers sociale ressourcer i bred forstand • Relevante faktorer: Handicap, helbred, opvækst, evt. tvangsanbragte børn, indkomst, bolig, uddannelse, familie, parforhold, netværk og ressourcer til at støtte forældrerollen. 27/04/2023 4 Social indikation – i praksis • Barren for tilladelse på social indikation er i praksis sat ganske højt. • Case 1: Ansøgeren var uden uddannelse, uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet og stod med et spinkelt netværk og en dårlig økonomi. Ansøgeren havde et stof- og alkohol misbrug. Disse forhold kunne ifølge samrådet henset til graviditetslængden imidlertid ikke føre til andet resultat = Afslag. • Case 2: Ansøgeren havde en længerevarende depressiv reaktion og havde tidligere forsøgt selvmord. Derudover stod ansøgeren alene med et barn på seks år, havde et problematisk forhold til barnefaderen, et sparsomt netværk og en anstrengt økonomi. Samrådet anførte, at der ikke var ”tilstrækkeligt tungtvejende sociale grunde” til, at der kunne gives tilladelse til abort = Afslag. 27/04/2023 5 Social indikation – Generelt • Vanskeligt at fastlægge prioriteringen, vægtningen og fortolkningen af de kriterier, der gør sig gældende i afgørelser på social indikation • Området reflekterer ikke samme ensretning i afgørelsespraksis på tværs af regionerne som eks. gælder de fostermedicinske sager. • Vanskeligt at forudberegne retsstilling 27/04/2023 6 Social indikation – Et uklart forvaltningsområde • På social indikation kan der forekomme regionale forskelle i skøn/fortolkning af reglerne • Regionerne har forskellige sagsgange/procedurer • Fælles for social indikation på tværs af regioner: Graviditetslængden som et systematisk, tydeligt gennemgående og afgørende parameter 27/04/2023 7 Social indikation – ulovhjemlet skærpet praksis Uformel og ulovhjemlet skærpet 18-ugers grænse for ansøgninger på social indikation Sundhedsloven: Graviditetslængde er et lovligt kriterie ift. risiko for kvinden – individuel medicinsk risikovurdering kræves Begrundelsesforskydning – lovens hensyn til kvinden omfortolkes i praksis til et hensyn til foster og sundhedspersonale Generelt en stigende skærpet vurdering af social indikation uden hjemmel Praksis ift. gravide mindreårige (kvinder under 18 år) • Ung alder = 16 år og derunder • Børnekonventionens 18-års grænse • I praksis foretages ingen vurdering/inddragelse af barnets bedste, som er et pligtigt hensyn efter Børnekonventionen og national forvaltningsret 27/04/2023 9 Voldtægt og levedygtighedsgrænsen • Levedygtighedsgrænsen afskær i nogle tilfælde udsatte kvinder og mindreårige piger fra adgang til abort efter voldtægt • Traumereaktioner, socialt udsathed, flugt fra vold, asylansøger-status, handicap, børns afhængighed af forældre/familie kan betyde manglende adgang til sundhedsfaglig hjælp i tide = efter levedygtighed gives afslag og kvinden/pigen må herefter gennemføre graviditet og fødsel baseret på en voldtægt • I potentiel konflikt med forbuddet mod tortur • Generelt er der et fravær af menneskerettigheder i abortsamrådspraksis – det gælder samtlige abortindikationer 27/04/2023 10 Konklusioner • Vag og åbent formuleret lovgivning giver grundlag for regionale forskelle i praksis • Praksis ikke tilgængelig for ansøgerne – EMD’s krav om transparens (Tysiac v. Poland) • Ulovhjemlede grænser/skærpede vurderinger • Gennemgående fravær af menneskerettigheder • Børns/handicappedes/voldtægtsofres rettigheder er ikke synlige i praksis • Gate-keeping af sundhedsydelsen rammer oftere socialt udsatte kvinders/pigers adgang til sundhed 27/04/2023 11 27/04/2023 12 Tak for jeres tid
5. Ninna Thomsen.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/srsr/bilag/7/2699904.pdf
Mødrehjælpens erfaringer fra abortrådgivning Ninna Thomsen Direktør i Mødrehjælpen Åben høring om sundhedsmæssige og sociale aspekter ved abortgrænsen 26. april 2023 Offentligt SRSR Alm.del - Bilag 7 Folketingets Tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder 2022-23 (2. samling) Hvem henvender sig til Mødrehjælpen ved tvivl om abort? - Gennemsnitsalderen er 32 år - En mindre del (3%) er mellem 15-20 år gamle - 92% af brugerne er kvinder - En tredjedel (32%) har en samlevende, mens 28% af dem der henvender sig har en kæreste, men bor ikke sammen - Ca. hver 5. er enlig (21%) - Ca. hver 5. er gift (20%) I 2022 var Mødrehjælpen i kontakt med 351 brugere, der var i tvivl om abort Hvad drejer henvendelserne sig om? - 80% henvendte sig, fordi de var i tvivl om abort - 20% henvendte sig efter, at aborten var foretaget 9% 12% 15% 30% 34% Andet Rammevilkår (økonomi, uddannelse, bolig) Ikke parat Uenighed mellem kommende forældre Dilemmaer (etiske, følelsmæssige) Abortgrænsen Dem der opdager graviditeten sent oplever 12-ugers grænsen som kort tid. Kan komme til at træffe en uovervejet beslutning. Dem der opdager graviditeten tidligt kan gå meget længe med deres tvivl og hele tiden føle, at de ikke træffer det rigtige valg. For der er ikke et entydigt rigtigt svar Hvordan rådgiver Mødrehjælpen? - Kvinderne spørges ind til bekymringer og overvejelser - Frirum til åbent at tale om følelserne og overvejelserne Støttesamtalerne kan komme ind på: - Kvindens muligheder for støtte hvis graviditeten gennemføres - Hvordan brugerne forholder sig, hvis uenighed med partner. Partneren er velkommen til støttesamtalen - Rettigheder og pligter ift. faderskab, forældremyndighed, samvær og børnebidrag - Etiske dilemmaer og hvordan disse håndteres Eksempler fra rådgivningen 37-årig kvinde, gift og mor til to, er i tvivl om abort. Kvinden fik to før-abort-samtaler på telefon med samme rådgiver. Kvinden overvejer en abort, eftersom hun har to børn, hvoraf den yngste kun er 1 år. Hende og hendes mand har talt om at få barn nummer tre, men denne graviditet var uventet. Hun er bange for, at en lille ny vil tage for meget af hendes energi og opmærksomhed fra de to øvrige børn, og at hun ikke vil kunne nyde den yngste. Ældste barn var for tidligt født, og det har medført udfordringer. Han reagerer også meget på at ”dele” mor med lillesøster. Manden støtter kvinden uanset hvad, men foretrækker, at hun vælger en abort. 22-årig kvinde, har fået foretaget abort, studerende, enlig efter aborten, henvist til Mødrehjælpen af hospitalet. Henvender sig via chat (80 minutters rådgivning). Kvinden føler, at hun har fortrudt sit valg om abort. Hun føler sig samtidig ikke forstået og respekteret af sin nu eks og af familie/venner. Hun græder dagligt og fortryder sin beslutning om abort. Hun er ensom, holder sig for sig selv og bliver ked af det, når hun ser andre gravide. Hun er overbevist om, at hun kunne være blevet en god enlig mor. Ekskæresten mener, at aborten var den bedste beslutning, og at der ikke er grund til at være ked af det. Aborten er fri – men er samtalen også det? - Stadig et tabubelagt emne - Kvinderne føler, at de står alene med overvejelserne og beslutningen - Vi kan ikke tage retten til den frie abort for givet - Vi må værne om den og kunne snakke åbent om det - Hvert år ansøger ca. 800-850 kvinder om abort efter 12. uge (senabort) - Mellem 4,6% og 8,7% får afslag, mens de resterende får tilladelse. Det er primært ansøgninger på social eller etisk indikation, der får afslag