B 10 - svar på spm. 14 om, hvorledes de undtagelsesberettigede uddannelsesinstitutioner afviger kulturelt fra eksempelvis danseskolerne

Tilhører sager:

Aktører:


SAU B 10 - svar på spm. 14.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/b10/bilag/0/2699161.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 23. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
1. maj 2023
J.nr. 2023 - 227
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 14
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Skattestyrelsen har vurderet, at bl.a. aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter er en
væsentlig del af dansk kulturarv og historie, og de vil derfor være omfattet af en anden
momsfritagelse i momsloven, jf. udkast til styresignal om præcisering af momsfritagelse af
aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter. Vil ministeren redegøre for, om det ville
være muligt at undtage f.eks. danseskoler efter den samme bestemmelse? Hvis ministeren
ikke vurderer, at danseskoler m.m. kan undtages, vil ministeren så redegøre for, hvorledes
de undtagelsesberettigede uddannelsesinstitutioner afviger kulturelt fra eksempelvis dan-
seskolerne?
Svar
Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat
fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndar-
bejde, madlavning m.m. Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal
om momsfritagelsen for undervisning.
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet nedenstående bidrag fra Skattestyrelsen, som jeg
kan henholde mig til:
”Momslovens fritagelse af kulturelle ydelser implementerer momssystemdirektivets tilsva-
rende bestemmelse, hvorefter levering af visse kulturelle ydelser momsfritages.
EU-Domstolen har i sin praksis tilkendegivet, at momsfritagelsen ikke omfatter alle kultu-
relle ydelser, men alene sådanne kulturelle ydelser, som, den enkelte medlemsstat vælger,
skal være momsfritagne. Årsagen til denne skønsmæssige beføjelse skal findes i de mange
forskelligartede regionale kulturelle traditioner og den regionale kulturarv inden for EU.
Videre har EU-Domstolen anført, at en aktivitet kan henhøre under begrebet ”kulturelle
ydelser” i momssystemdirektivets forstand, når aktiviteten, henset til sin udøvelse, historie
og de traditioner, den indgår i, i en bestemt medlemsstat optager en plads i denne med-
lemsstats sociale og kulturelle arv, hvorved den kan betragtes som en del af medlemssta-
tens kultur.
Side 3 af 3
Skattestyrelsen har på denne baggrund vurderet, at undervisningsydelser berettiget til til-
skud efter folkeoplysningsloven opfylder betingelserne for momsfritagelse som kulturelle
ydelser. Styrelsen har herved bl.a. henset til folkeoplysningens ideologiske udspring fra
blandt andet N.F.S. Grundtvig, folkeoplysningens historiske betydning i Danmark samt
folkeoplysningens grundlæggende formål om at fremme demokratiforståelse og aktivt
medborgerskab. Det bemærkes endvidere, at kun folkeoplysende undervisning berettiget
til støtte efter folkeoplysningsloven, som henhører under Kulturministeriet, kan omfattes
af momsfritagelsen. Endelig har Skattestyrelsen henset til, at Sverige ligeledes anser folke-
oplysende undervisning for momsfritagne kulturelle ydelser.
Som anført af EU-Domstolen er det op til de enkelte medlemslande at vurdere, hvilke ak-
tiviteter der kan anses for kulturelle. Det er således i udgangspunktet muligt at momsfri-
tage danseskolernes undervisningsydelser som kulturelle ydelser, men dette forudsætter, at
danseundervisning på danseskoler henset til sin udøvelse, historie og tradition optager en
plads i Danmarks sociale og kulturelle arv.
Skattestyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af styresignalet om folkeoplysende
undervisning ikke umiddelbart vurderet, at danseskoler på samme måde som folkeoplys-
ningen optager en plads i Danmarks sociale og kulturelle arv.
I forbindelse med høringsprocessen har Skattestyrelsen modtaget et høringssvar fra De
Danske Danseskoler. Det anføres heri, at De Danske Danseskoler har rødder tilbage til
midten af 1800-tallet, hvor danselærere landet over underviste i selskabsdanse – f.eks. Les
Lanciers – og børnedanse – f.eks. Skomagerpolka og Fingerpolka. I starten af 1900-tallet
kom standarddansene (Vals-Slowfox-Tango-Quickstep m.fl.) til Danmark, og danselæ-
rerne begyndte samtidig at organisere sig i forskellige foreninger, ligesom man fik etable-
ret en danselæreruddannelse. Senere kom de latinamerikanske danse til (Rumba, Swing,
Samba etc.). Teknik og teori blev sat i system (oftest efter engelske bøger), da antallet af
turneringer steg markant. Op igennem 1900-tallet steg antallet af danseskoler i hele lan-
det, og danseskolerne fornyede sig løbende med de nyeste danse – fx Disco, Jazzdance og
Hip Hop. Fra 70erne blev danseskolerne i en stigende grad presset af foreningslivet – især
under DGI – som etablerede danseskoleagtige foreninger med offentligt tilskud.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at danseskolernes undervisningsaktiviteter heller ikke
på baggrund af disse oplysninger umiddelbart opfylder betingelserne for at kunne moms-
fritages som kulturelle ydelser. Der er herved bl.a. henset til, at danseskolerne efter det
oplyste ikke modtager tilskud henhørende under Kulturministeriet, ligesom danseskoler-
nes historie og tradition på det foreliggende grundlag ikke ses at adskille sig væsentligt fra
en lang række andre fritidsaktiviteter som eksempelvis undervisning i musik, lystfiskeri,
ridning m.v.”