B 10 - svar på spm. 23 om at ændre EU’s momsdirektiv, så de enkelte medlemslande får frie hænder til at fastsætte en lavere moms for motionsaktiviteter eller helt momsfritage disse

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 15. marts 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
28. april 2023
J.nr. 2023 - 227
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 23
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil regeringen tage initiativ til at ændre EU’s momsdirektiv, så de enkelte medlemslande
får frie hænder til at fastsætte en lavere moms for motionsaktiviteter eller helt momsfri-
tage disse med henblik på at understøtte forebyggelse og sundhed?
Svar
Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat
fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndar-
bejde, madlavning m.m. Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal
om momsfritagelsen for undervisning.
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
I forhold til det konkrete spørgsmål kan jeg oplyse, at medlemslandene bl.a. har mulighed
for at indføre nedsat moms i relation til visse sportsaktiviteter.
Således fremgår det af EU’s momsdirektiv, at medlemslandene kan vælge at indføre ned-
sat moms på: ”Entré til sportsarrangementer eller adgang til livestreaming af disse arran-
gementer eller begge, brug af sportsfaciliteter og levering af undervisningstimer i sport el-
ler fysisk træning, også når sådanne livestreames”.
Det er således forudsat i direktivet, at ”levering af undervisningstimer i sport eller fysisk
træning” er momspligtigt, men medlemslandene kan altså vælge at anvende en nedsat sats
fremfor normalsatsen.
For så vidt angår momsfritagelse for motion bemærkes, at der allerede findes en særskilt
momsfritagelse for bl.a. sport og fysisk træning, der udbydes af virksomheder, der ikke
drives med gevinst for øje. Under denne fritagelse er breddeidrætten i foreningssammen-
hæng momsfritaget. Denne fritagelse betyder således, at langt hovedparten af idræt og
”motion”, der dyrkes i foreningsregi, fortsat er momsfritaget.
Det er derfor min opfattelse, at momsdirektivet allerede rummer mulighed for det, spør-
ger efterspørger. Som det også fremgår af min tidligere besvarelse af bl.a. SAU B 10
spørgsmål 5 (2022/23, 2. samling), vil sådanne tiltag dog kræve, at der tilvejebringes bety-
delig finansiering.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 10 – Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på un-
dervisning (borgerforslag).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 13. januar 2023.
Jeppe Bruus
/ Jacob Vastrup
10. februar 2023
J.nr. 2023 - 227
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 5
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 23
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil der kunne indføres kompenserende tiltag, hvis det viser sig, at det ikke er muligt at
fastholde momsfritagelsen for undervisning, og i givet fald hvilke?
Svar
Med beslutningsforslaget foreslås det, at undervisning fortsat fritages for moms. Med un-
dervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndarbejde, madlavning m.m. For-
slaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal om momsfritagelsen for undervis-
ning.
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
Det er almindelig kutyme, at der ikke anvises eller disponeres finansiering i forbindelse
med praksisændringer. Praksisændringer, som udmeldes i styresignaler som følge af fx
EU-domme, kan dog have konsekvenser for indtægterne på finansloven, og disse vil alt
andet lige komme til at indgå i det økonomiske råderum på linje med ændringer i andre
forhold, som påvirker råderummet. Med andre ord vil gælde, at i de tilfælde, hvor en
praksisændring indebærer merprovenu, kan dette ikke diskretionært disponeres til nye til-
tag, og tilsvarende skal der i de tilfælde, hvor en praksisændring indebærer mindrepro-
venu, ikke gennemføres diskretionære finansieringstiltag. Jeg skal således gøre opmærk-
som på, at eventuelle kompenserende tiltag vil kræve tilvejebringelse af finansiering.
Uden for skattesystemet gives der som regel tilskud, som er målrettede og direkte møntet
på at støtte specifikke formål fx foreningsidræt, udsatte børn og unge, lavindkomstgrup-
per mv., mens der inden for skattesystemet gives generel indirekte støtte. Nogle af de
støttepuljer, der findes uden for skattesystemet, gives til diverse foreninger og dermed til
ikke-kommerciel virksomhed, og det vurderes umiddelbart vanskeligt at etablere en pulje
med det formål, at fitness-undervisning, danseskoler, musikskoler o.lign. bliver billigere.
Derudover bemærkes, at børn og unge ofte dyrker sport i foreningsregi, fx den lokale
fodboldklub, som med det udkast til styresignal, der er i proces p.t., fortsat vil være
momsfritaget efter momsfritagelsen for sport.
Indenfor skattesystemet kan der umiddelbart ikke peges på tiltag, som vil indebære lem-
pelser, der vil være målrettede til de områder, hvor momspligten for undervisning udvi-
des, jf. min besvarelse af SAU B 10 spørgsmål 1 (2022/23, 2. samling) om de undervis-
ningsaktiviteter, der berøres af EU-Domstolens domme.
Side 3 af 3
Det kan i den sammenhæng bemærkes, at det er muligt i forbindelse med indkomstskat-
ten at give et fradrag for udgifter til motion. Det er dog et grundlæggende skatteretligt
princip, at udgifter skal være forbundet med indkomsterhvervelsen for at være fradrags-
berettigede. Samtidig vil et fradrag for motion ikke omfatte fx undervisning på musiksko-
ler. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af SAU alm. del – spm. 771 (2021/22).
Desuden kan også bemærkes, at selvom en nedsat moms i relation til sportsarrangemen-
ter, brug af sportsfaciliteter og levering af undervisningstimer i sport mv. juridisk set er
muligt i henhold til EU’s momsdirektiv, ville en sådan nedsat moms ikke omfatte fx un-
dervisning på musikskoler, mens den omvendt ville omfatte fx udlejning af bowlingbaner
og pay-and-play golf. Samtidig skal understreges, at en indførelse af differentieret moms
ville være en markant ændring af det danske momssystem, og der vil således være en
række generelle og væsentlige overvejelser forbundet hermed, jf. eksempelvis min besva-
relse af SAU alm. del – samrådsspørgsmål V (2021/22). Det danske momssystem er i dag
– og har i lang tid under skiftende regeringer været – kendetegnet ved, at alle varer og
ydelser som udgangspunkt er pålagt én momssats på 25 pct.