B 10 - svar på spm. 20 om kommentar til henvendelse af 14/3-23 fra SMVdanmark om præsentation til foretræde den 15. marts 2023 om mulige løsningsmodeller og erfaringer fra andre lande

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 14. marts 2023 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
28. april 2023
J.nr. 2023 - 227
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 20
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. marts 2023 fra SMVdanmark om præ-
sentation til foretræde den 15. marts 2023 om mulige løsningsmodeller og erfaringer fra
andre lande, jf. B 10 - bilag 11.
Svar
Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat
fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndar-
bejde, madlavning m.m.
Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal om momsfritagelsen for
undervisning. Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nu-
værende regering har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller
anden undervisning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
SMVdanmark udtrykker bl.a. bekymring for, at en praksisændring vedrørende momsfrita-
gelsen for skole- og universitetsundervisning vil medføre en nedgang i antallet af dan-
skere, der motionerer og dermed en generel forværring af folkesundheden.
SMVdanmark peger på flere forskellige løsningsmuligheder, hvis formål er at afbøde de
forventede negative konsekvenser af praksisændringen.
Hertil bemærkes
Der er ingen tvivl om, at motion har stor betydning for folkesundheden, og når vi taler
om konsekvenserne af en praksisændring, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at
der fortsat vil være momsfritagelse for en lang række motionsaktiviteter, der ikke drives
med gevinst for øje – med andre ord hele breddeidrætten og den motion, som foregår i
foreningsregi.
For så vidt angår forslagene om at kompensere for momsbelastningen i form af en nedsat
momssats på 5 pct., et personligt skattefradrag for fysisk træning og skattefri arbejdsgiver-
betalt motion, skal jeg bemærke, at eventuelle kompenserende tiltag vil kræve tilvejebrin-
gelse af ikke ubetydelig finansiering. Jeg kan i denne sammenhæng bl.a. henvise til min
besvarelse af SAU B 10 spørgsmål 5 (2022/23, 2. samling) og SAU alm. del spørgsmål
771 (2022/23, 2. samling).


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 10 – Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på un-
dervisning (borgerforslag).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 13. januar 2023.
Jeppe Bruus
/ Jacob Vastrup
10. februar 2023
J.nr. 2023 - 227
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 5
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 20
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil der kunne indføres kompenserende tiltag, hvis det viser sig, at det ikke er muligt at
fastholde momsfritagelsen for undervisning, og i givet fald hvilke?
Svar
Med beslutningsforslaget foreslås det, at undervisning fortsat fritages for moms. Med un-
dervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndarbejde, madlavning m.m. For-
slaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal om momsfritagelsen for undervis-
ning.
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
Det er almindelig kutyme, at der ikke anvises eller disponeres finansiering i forbindelse
med praksisændringer. Praksisændringer, som udmeldes i styresignaler som følge af fx
EU-domme, kan dog have konsekvenser for indtægterne på finansloven, og disse vil alt
andet lige komme til at indgå i det økonomiske råderum på linje med ændringer i andre
forhold, som påvirker råderummet. Med andre ord vil gælde, at i de tilfælde, hvor en
praksisændring indebærer merprovenu, kan dette ikke diskretionært disponeres til nye til-
tag, og tilsvarende skal der i de tilfælde, hvor en praksisændring indebærer mindrepro-
venu, ikke gennemføres diskretionære finansieringstiltag. Jeg skal således gøre opmærk-
som på, at eventuelle kompenserende tiltag vil kræve tilvejebringelse af finansiering.
Uden for skattesystemet gives der som regel tilskud, som er målrettede og direkte møntet
på at støtte specifikke formål fx foreningsidræt, udsatte børn og unge, lavindkomstgrup-
per mv., mens der inden for skattesystemet gives generel indirekte støtte. Nogle af de
støttepuljer, der findes uden for skattesystemet, gives til diverse foreninger og dermed til
ikke-kommerciel virksomhed, og det vurderes umiddelbart vanskeligt at etablere en pulje
med det formål, at fitness-undervisning, danseskoler, musikskoler o.lign. bliver billigere.
Derudover bemærkes, at børn og unge ofte dyrker sport i foreningsregi, fx den lokale
fodboldklub, som med det udkast til styresignal, der er i proces p.t., fortsat vil være
momsfritaget efter momsfritagelsen for sport.
Indenfor skattesystemet kan der umiddelbart ikke peges på tiltag, som vil indebære lem-
pelser, der vil være målrettede til de områder, hvor momspligten for undervisning udvi-
des, jf. min besvarelse af SAU B 10 spørgsmål 1 (2022/23, 2. samling) om de undervis-
ningsaktiviteter, der berøres af EU-Domstolens domme.
Side 3 af 3
Det kan i den sammenhæng bemærkes, at det er muligt i forbindelse med indkomstskat-
ten at give et fradrag for udgifter til motion. Det er dog et grundlæggende skatteretligt
princip, at udgifter skal være forbundet med indkomsterhvervelsen for at være fradrags-
berettigede. Samtidig vil et fradrag for motion ikke omfatte fx undervisning på musiksko-
ler. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af SAU alm. del – spm. 771 (2021/22).
Desuden kan også bemærkes, at selvom en nedsat moms i relation til sportsarrangemen-
ter, brug af sportsfaciliteter og levering af undervisningstimer i sport mv. juridisk set er
muligt i henhold til EU’s momsdirektiv, ville en sådan nedsat moms ikke omfatte fx un-
dervisning på musikskoler, mens den omvendt ville omfatte fx udlejning af bowlingbaner
og pay-and-play golf. Samtidig skal understreges, at en indførelse af differentieret moms
ville være en markant ændring af det danske momssystem, og der vil således være en
række generelle og væsentlige overvejelser forbundet hermed, jf. eksempelvis min besva-
relse af SAU alm. del – samrådsspørgsmål V (2021/22). Det danske momssystem er i dag
– og har i lang tid under skiftende regeringer været – kendetegnet ved, at alle varer og
ydelser som udgangspunkt er pålagt én momssats på 25 pct.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 771 af 6. september 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
28. september 2022
J.nr. 2022 - 8365
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 771
Skatteudvalget 2021-22
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 5
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 20
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Er der tekniske barrierer for, at der kan indføres et personligt skattefradrag for udgifter til
fitnessabonnementer og personlig træning på samme vis, som der i dag er et personligt
skattefradrag for medlemskab af fagforeninger eksempelvis?
Svar
Det er et grundlæggende skatteretligt princip, at udgifter skal være forbundet med ind-
komsterhvervelsen for at være fradragsberettigede. Som udgangspunkt vil udgifter til fit-
nessabonnement og personlig træning ikke være forbundet med indkomsterhvervelsen.
Dette står fx i modsætning til udgifter til faglige foreninger, der kan fradrages, hvis den
faglige forenings hovedformål er at varetage de økonomiske interesser for den pågæl-
dende erhvervsgruppe.
Fradraget for udgifter til fagforeningskontingenter er endvidere betinget af, at der sker
indberetning af medlemmernes kontingentbetalinger. De faglige foreninger skal således
hvert år foretage indberetning til Skatteforvaltningen om de indbetalinger, foreningen har
modtaget fra hvert enkelt medlem det foregående kalenderår. Fradraget for fagforenings-
kontingenter kan ikke overstige 6.000 kr. (2022-niveau).
Hvad angår tekniske barrierer ifm. en eventuel indførelse af fradrag for udgifter til fitness-
abonnementer og personlig træning, vil det således skulle overvejes, om fitnesscentre og
personlige trænere vil skulle pålægges en indberetningspligt. Pålægges der ikke en indbe-
retningspligt for fitnesscentre og personlige trænere, må det forventes, at fradraget vil
medføre en større administration for Skatteforvaltningen ifm. kontrol af korrekt selvangi-
velse af fradraget. Samtidig vil misbrugsmulighederne være forøget.
Det vil også skulle overvejes, om et evt. fradrag for fitnessabonnementer og personlig
træning i givet fald skal begrænses til et bestemt beløb. Indføres der ikke et sådant loft, vil
det kunne føre til meget høje fradrag.
Derudover vil det ifm. overvejelser om et evt. fradrag være nødvendigt at foretage en
række afgrænsninger af en sådan fradragsret. Det vil således skulle klarlægges, hvad der
forstås ved et fitnessabonnement. Er det alene abonnementer til fysiske centre, der skal
være fradragsberettigede, eller vil fradragsretten også skulle gælde fx betaling af kontin-
gent til diverse sportsforeninger eller online fitnessabonnementer? Den samme afgræns-
ning vil også skulle afklares for personlige træning. Vil fradraget således alene skulle gælde
personlige trænere, der er tilknyttet/registreret i et fysisk center, eller vil også personlige
trænere i diverse sportsklubber eller selvstændige trænere, herunder diverse online coa-
ches også være fradragsberettigede?
Endelig er det værd at fremhæve, at en ordning med fradrag for udgifter til fitnessabon-
nementer og personlig træning vil have provenumæssige konsekvenser. I en henvendelse
til Kulturudvalget har DFHO (Dansk Fitness & Helse Organisation), jf. KUU alm. del –
bilag 126 (20202-21), oplyst at ca. 800.000 danskere er aktive medlemmer af et
Side 3 af 3
fitnesscenter. Hvis DFHO’s skøn lægges til grund, og det derudover antages, at et årligt
fitness abonnement i 2023 koster 2.500 kr., skønnes det årlige umiddelbare mindrepro-
venu ved indførslen af et fradrag for fitnessabonnement at udgøre 450 mio. kr. (2023-ni-
veau). Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre 350 mio. kr. (2023-
niveau). Skønnene er forbundet med stor usikkerhed.
I beregningerne er der ikke taget højde for, at en evt. indførsel af et fradrag for udgifterne
til et fitnessabonnement med stor sandsynlighed vil øge medlemsantallet og dermed bru-
gen af fradraget. Derudover er der ikke beregnet en provenuvirkning af at indføre en fra-
dragsret til udgifter vedr. personlige trænere.