Analyse af konsekvenser for udvidet producentansvar for tekstilproducenter

Analyse
Økonomiske og miljømæs-
sige konsekvenser ved at ind-
føre et udvidet producentan-
svar for tekstilproducenter
Miljøprojekt nr. 2240
April 2023
Offentligt
B 63 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
2 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Udgiver: Miljøstyrelsen
Redaktion:
Majbritt Skov, Deloitte
Daniel Harry Sandler, Deloitte
Janne Finderup. Deloitte
Ida Marie Steinbring Rasmussen, Deloitte
Rebecca Nøddesbo Larsen, Deloitte
ISBN: 978-87-7038-510-7
Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter indenfor miljøsektoren,
som er finansieret af Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at
det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøsty-
relsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten om den danske miljøpolitik.
Må citeres med kildeangivelse.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 3
Indhold
1. Introduktion 5
1.1 Baggrund for analysen 5
1.2 Delanalyser 6
1.2.1 Metode og afgrænsning 7
1.3 Opsummering af resultater og konklusioner 8
2. Kortlægning af antallet af producenter 9
2.1 Kort om et udvidet producentansvar 9
2.2 Virksomheder, som markedsfører tekstiler 10
2.3 Scenarier for producentdefinitionen 12
2.3.1 Tekstildefinition 12
2.3.2 Placering af producentansvar 13
2.3.3 Minimumgrænse for virksomheder omfattet af det udvidede
producentansvar 15
2.4 Producentdefinitionens effekt på affaldsforebyggelse og -håndtering 16
3. Kortlægning af tekstilstrømme og -mængder 19
3.1 Forsyning og forbrug af tekstiler 20
3.1.1 Tilgang til opgørelse af forsyning af tekstiler 20
3.1.2 Mængdeopgørelse af tekstilforsyningen 21
3.2 Husholdninger 22
3.2.1 Tilgang til opgørelse af forbrug i husholdningerne 22
3.2.2 Mængdeopgørelse fra husholdningerne 23
3.2.3 Opsamling på tekstilstrømme fra husholdninger 27
3.3 Virksomheder og offentlige organisationer 28
3.3.1 Tilgang til opgørelse af forbrug i virksomheder og offentlig sektor 29
3.3.2 Mængdeopgørelse for virksomheder og offentlig sektor 29
3.4 Særskilt indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne 30
3.4.1 Mængdeopgørelse ved kommunal husstandsindsamling 31
3.5 Samlet mængdeopgørelse 32
4. Kortlægning af økonomi og vurdering af konsekvenser 34
4.1 Kortlægning af økonomi ved håndtering af tekstiler og tekstilaffald 34
4.1.1 Tekstiler indsamlet med henblik på genbrug 35
4.1.2 Tekstilaffald fra husholdningerne 36
4.1.3 Tekstiler fra erhverv 37
4.1.4 Samlet økonomi 38
4.2 Vurdering af konsekvenser 38
4.2.1 Metode 39
4.2.2 Overordnede konsekvenser 40
4.2.3 Erhvervsmæssige konsekvenser 41
4.2.4 Myndighedsmæssige konsekvenser 44
4.2.5 Miljømæssige konsekvenser 45
4.2.6 Øvrige konsekvenser 48
4.3 Samlet resultat 48
4.3.1 Følsomhedsanalyser 49
4.4 Perspektivering 51
4.4.1 Organisatorisk model 51
4.4.2 EU-lovgivning og rammer 52
4.4.3 Øvrige virkemidler 53
4 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Bilag 1. Gruppering af brancher 54
Bilag 2. Inkluderede varegrupper 56
Bilag 3. Estimater og datakilder anvendt ved delanalyse 2 57
Bilag 4. Litteraturliste 58
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 5
I dette kapitel præsenteres baggrunden for analysen, de gennemførte analyser og me-
tode og afgrænsninger.
1.1 Baggrund for analysen
Tøj og tekstiler er næst efter fødevare-, bolig- og transportsektoren det forbrugsområde
på europæisk plan, der udgør den største miljøbelastning.1
Det ventes samtidig, at pro-
duktionen og forbruget af tekstilprodukter fortsætter med at vokse med en estimeret stig-
ning i det globale forbrug på 63 procent frem mod 2030. I EU, hvor de fleste produkter
importeres, kasseres hvert år cirka 5,8 mio. tons tekstiler svarende til cirka 11 kg per
person.2
Analysen kortlægger tekstilmængder og -strømme samt dertilhørende økonomi under
tre forskellige scenarier. Scenarierne er henholdsvis 1) det nuværende system, 2) imple-
mentering af den kommunale husstandsnære indsamling af tekstilaffald, som træder i
kraft 1. juli 2023 og 3) et eventuelt udvidet producentansvar på tekstilområdet. I tillæg
hertil vurderes konsekvenserne ved et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
set fra både et samfundsøkonomisk og et miljømæssigt perspektiv, altså forskelle mel-
lem scenarie 2 og 3. Nedenfor er de to tiltag kort beskrevet, hvor fokus her især er rettet
mod sidstnævnte.
Husstandsnær indsamling af tekstilaffald
Som led i aftalen Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er det beslut-
tet, at kommunerne skal indsamle tekstilaffald fra husholdningerne. Indsamlingen skal
ske husstandsnært og særskilt. I aftalen er det ligeledes indskrevet som en forudsæt-
ning, at frivillige velgørende organisationer skal have let adgang til de tekstiler, der kan
genbruges direkte.3
Udvidet producentansvar
Et udvidet producentansvar indebærer, at virksomheder som minimum bliver holdt an-
svarlige for håndtering af deres produkter, når de bliver til affald. Dette kan skabe incita-
ment til at udvikle produkter, der kræver et mindre ressourceforbrug og helt eller delvist
kan genbruges eller genanvendes og derved bidrage til en mere cirkulær økonomi. Mo-
dellen følger således forureneren-betaler-princippet.
1
Textiles and the environment in a circular economy, European Environment
Agency, 2019
2
Textiles and the environment in a circular economy, European Environment
Agency, 2019
3
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, Politisk aftale, 2020
1. Introduktion
Denne analyse kortlægger og vurderer de miljømæssige og
økonomiske konsekvenser ved implementering af et udvidet
producentansvar på tekstilområdet, hvilket indebærer, at virk-
somheder, der markedsfører tekstiler, også er ansvarlige for
håndteringen af tekstilprodukterne, når de bliver til affald.
6 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
I både EU og Danmark er der i disse år en øget interesse for et udvidet producentansvar
for tekstiler for at fremme bæredygtig produktion og lette håndtering af tekstilaffald.
Dette kommer blandt andet til udtryk i EU’s tekstilstrategi fra 2022, hvor en af visionerne
er, at tekstilprodukter, der markedsføres i EU, har en lang levetid, er genanvendelige og
i vid udstrækning er fremstillet af genanvendte fibre. Derudover skal producenterne tage
ansvar for deres produkter i hele værdikæden, også når de bliver til affald. Et af initiati-
verne, der skal understøtte denne udvikling, er et udvidet producentansvar for tekstiler.
Kommissionen forventes at stille forslag om harmoniserede EU-regler for udvidet produ-
centansvar for tekstiler med differentierede miljøgebyrer som led i den kommende revi-
sion af affaldsrammedirektivet i 20234
. Formålet er at skabe en økonomi for indsamling,
sortering, genbrug og genanvendelse samt incitamenter for, at producenterne fremstiller
produkter i overensstemmelse med principperne for cirkularitet.
Mekanismen eksisterer allerede ved elektronikaffald, biler og batterier og vil fra 2025
også gælde for emballage.
Udover miljømæssige gevinster er implementeringen af et udvidet producentansvar
også forbundet med erhvervsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for samfunds-
økonomien generelt. I analysen afdækkes derfor både de miljømæssige konsekvenser
og det samfundsøkonomiske potentiale ved at indføre et udvidet producentansvar sam-
menlignet med et scenarie, hvor et sådant ansvar ikke er implementeret. Hensigten er at
sikre et robust vidensgrundlag for vurdering af eventuelle konsekvenser.
1.2 Delanalyser
Nærværende rapport er bygget op af tre selvstændige delanalyser. De tre delanalyser er
specificeret nedenfor:
1. Kortlægning af producenter, der potentielt vil blive omfattet af et udvidet produ-
centansvar
På baggrund af registerdata er kortlagt antallet af virksomheder, som markedsfører teks-
tiler på det danske marked. Da producentdefinitionen endnu ikke er fastlagt, giver del-
analysen et overblik over antallet af omfattede virksomheder under forskellige scenarier
med henblik på at give et billede af, hvor mange virksomheder der potentielt vil blive om-
fattet af et udvidet producentansvar.
2. Kortlægning af tekstilstrømme og -mængder i Danmark
Med henblik på at opgøre de miljømæssige effekter og økonomiske konsekvenser ved
et udvidet producentansvar er i delanalysen kortlagt tekstil- og tekstilaffaldsmængder i
hele værdikæden for både for husholdninger og erhverv. Der er konkret regnet på to
mængdescenarier i delanalysen: nemlig de nuværende strømme, altså billedet i dag, og
en fremskrivning af mængder ved implementering af den kommende kommunale ind-
samling af tekstilaffald fra husholdningerne, som senest skal være implementeret 1. juli
2023.
3. Kortlægning af økonomi for håndtering af tekstiler og vurdering af miljøeffekter
og økonomiske konsekvenser
På baggrund af de kortlagte strømme og mængder er økonomien efterfølgende opgjort
fra producenten til forbrug og indsamling og efterfølgende genbrug, genanvendelse eller
nyttiggørelse. Slutteligt gives et estimat over effekterne af og konsekvenserne ved et ud-
videt producentansvar både i forhold til miljø og økonomi. Herunder beskrives betydnin-
gen for valg af organiseringsmodel perspektiveret til det igangværende arbejde i EU-regi
og en række opmærksomhedspunkter fremhæves i forbindelse med en eventuel imple-
menteringsproces.
4
EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler, Europa-Kommissionen,
2022
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 7
1.2.1 Metode og afgrænsning
Analysens fokus er at skabe overblik over mængder, økonomi og miljø både før og efter
implementering af et udvidet producentansvar. Da tekstilområdet er en kompleks, dyna-
misk og international sektor, er der anlagt en top-down-tilgang til kortlægningen, ligesom
der er gjort en række forsimplede antagelser i forhold til aktører i værdikæden og de for-
skellige værdikædeled. Disse antagelser præsenteres løbende gennem rapporten.
I nedenstående figur er vist den generiske værdikæde for tekstiler fra produktion over
forsyning til forbrug og genanvendelse. Den generiske værdikæde anvendes både ved
opgørelsen af potentielle producenter og opgørelsen af mængder og økonomi.
FIGUR 1. Værdikæde for tekstilproduktion og -håndtering
Definitionen af tekstiler lægger sig i analysen op ad rapporten Kortlægning af tekstilflows
i Danmark.5
Således omfatter tekstiler beklædnings- og boligtekstiler, herunder tøj, sen-
gelinned, håndklæder, duge, viskestykker, gardiner osv., som forbruges af husholdnin-
ger og den private og offentlige sektor. Det betyder også, at produkter som tæpper, mø-
belpolstring, dyner, puder og andre tekstiler, hvor tekstiler udgør en mindre del af pro-
duktets samlede vægt, ikke er omfattet af analysen.
Datakilder
Der eksisterer allerede en rig mængde litteratur på området. Hvor det vurderes relevant,
er i videst muligt omfang anvendt resultater fra tidligere studier og kortlægninger. Derud-
over suppleres der med nye data, hvor det er blevet vurderet, at data har været util-
strækkelige, eller at der har været datahuller. Eksempler herpå er opdaterede forsy-
ningsmængder og miljøeffekter. Den fulde litteraturliste fremgår af bilag [4]
Derudover er gennemført en lang række kvalitative interviews med henblik på at sand-
synliggøre konsekvenserne ved implementering af husstandsnær indsamling af tekstilaf-
fald og et udvidet producentansvar. De kvalitative interviews er afholdt med en række af
de primære aktører i branchen og deres repræsentanter. Dette gælder konkret:
5
”Kortlægning af tekstilflows i Danmark”, Miljøprojekt nr. 2017, Miljøstyrelsen, 2018
Kilde: egen illustration
Tekstilproduktion
Detailleddet
Forbrug
Indsamling
Engros-
forhandlere
Sortering
Genbrug
Genanvendelse
Forbrænding
Import
Distancesalg
Affaldssystemet
Tekstilforsyning
Den samlede tekstilforsyning, der indføres i det danske
affaldssystem, som udgøres af både nye og brugte tekstiler og
som primært er produceret i udlandet.
Importeret tekstil
Virksomheder og husholdninger importerer
tekstiler. Dette kan både ske før og efter
engrosleddet.
Nyttiggørelse
Tekstiler, der ikke kan genbruges eller
genanvendes, kan nyttiggøres i forbræn-
dingsanlæg til produktion af varme og
elektricitet. Modsat andre affaldsstrømme
kategoriseres tekstilaffaldet sjældent som
farligt affald og deponeres derfor ikke.
Værdikæde
Tekstiler og tekstilaffald
Den brugte tekstil i husholdninger og erhverv bliver til tekstiler til genbrug eller
tekstilaffald.
Tekstilaffaldsstrømme
Pilene illustrerer affaldsstrømme mellem aktørerne i
affaldssystemet. Afhængig af forretningsmodel kan aktørerne
godt varetage flere aktiviteter i værdikæden.
Kvalitet i fraktioner
Fraktionernes værdi og genanvendelsesgrad
afhænger blandt andet af kvaliteten
(renheden).
Genbrug
Salg af tekstiler til
genbrug indenlandsk.
Vedrører typisk de
tekstiler i den separate
indsamling, der har den
højeste værdi.
Udveksling fra slutbruger til
slutbruger enten direkte til
familiemedlemmer og venner
eller gennem platforme.
Forsyning
8 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
• 7 interviews med brancheorganisationer
• 11 interviews med producenter
• 5 interviews med kommunale indsamlere
• 2 interviews med velgørende organisationer
• 5 interviews med genanvendelsesvirksomheder.
Ligeledes er anvendt registerdata og andre databaser. Konkret er anvendt følgende:
• CVR (Det Centrale Virksomhedsregister, virk.dk)
• Danmarks Statistik.
De tre delanalyser kan betragtes som tre separate delanalyser og kan læses hver for
sig. Der er dog en tæt sammenhæng mellem delanalyserne, hvor delanalyse 3 bygger
på overvejelserne omkring producentdefinitionen i delanalyse 1 og kortlægningen af
tekstilmængderne i delanalyse 2.
1.3 Opsummering af resultater og konklusioner
Analysen finder, at over 10.000 virksomheder er beskæftiget med fremstilling og salg af
tekstiler i Danmark. Antallet af virksomheder omfattet af et eventuelt producentansvar
afhænger dog af, hvordan producentdefinitionen formuleres. Dette er både i forhold til
tekstilafgrænsning, placering af det faktiske ansvar og en eventuel minimumgrænse.
Konkret er opstillet to scenarier for placeringen af ansvar, henholdsvis i første eller sid-
ste omsætningsled, og tre scenarier for en eventuel minimumgrænse. Analysen finder,
at antallet af virksomheder omfattet af producentdefinitionen varierer mellem 250 og
7.300 virksomheder.
Ligeledes finder analysen, at der i 2021 blev markedsført cirka 116.000 tons tekstiler på
det danske marked. Efter brugsfasen blev 41 procent indsamlet af velgørende organisa-
tioner og private aktører med henblik på genbrug, mens den resterende mængde over-
vejende blev indsamlet i blandede affaldsstrømme. I et scenarie hvor forbruget af tekstil-
mængder er blevet fremskrevet og den kommunale indsamling af tekstilaffald fra hus-
holdningerne er blevet implementeret forventes cirka 6.700 tons brugte tekstiler at blive
indsamlet separat. Nettoudgiften til at håndtere mængden af tekstilaffald i 2024 estime-
res i analysen til 165 mio. kr. årligt.
Endelig finder analysen, at et udvidet producentansvar på tekstilområdet forventes at bi-
drage til en mere cirkulær økonomi gennem øget fokus på genbrug og genanvendelse
og derved en mere optimal brug af ressourcer. Derudover vil der være en række kon-
krete gevinster og omkostningerne for både erhverv, forbrugere, stat og kommuner samt
miljø. Af effekter kan nævnes fortrængt produktion og afsætning som følge af henholds-
vis en pris- og substitutionseffekt for virksomhederne, en større administrativ byrde for
både producenterne og myndighederne og miljømæssige effekter som følge af en for-
ventelig lavere produktion og en reduktion i mængden af tekstiler, der sendes til for-
brænding. Sidstnævnte ventes at reducere udledning af CO2 og at have en positiv miljø-
mæssig effekt udenfor Danmarks grænser. Det skønnes overordnet, at den samfunds-
økonomiske omkostning ved at implementere et udvidet producentansvar er i størrelses-
ordenen 159 mio. kr., og at tiltaget vil medføre en gevinst for klima og miljø svarende til
en reduktion i CO2-ækvivalenter i størrelsesordenen 41.000 tons globalt.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 9
Over 10.000 virksomheder er beskæftiget med fremstilling og
salg af tekstiler i Danmark. Antallet af producenter omfattet af
et eventuelt udvidet producentansvar afhænger dog af produ-
centdefinitionen, herunder placering og eventuel minimum-
grænse. Det skønnes, at antallet af omfattede virksomheder
under forskellige producentdefinitioner varierer mellem 250
og 7.300 virksomheder, og at producentdefinitionen har be-
tydning for den forventede effekt på både affaldsforebyg-
gelse og -håndtering.
Dette kapitel indeholder resultaterne af den første delanalyse og giver en indikation af,
hvilke virksomheder der forventes at være i målgruppen for et udvidet producentansvar.
Antallet af virksomheder ved forskellige producentdefinitioner er estimeret i dette kapitel,
ligesom konsekvenser for affaldsforebyggelsen, affaldshåndteringen og den administra-
tive byrde ved forskellige scenarier er beskrevet. Indledningsvist er derudover beskrevet
de forskellige roller fra fremstilling til egentligt salg.
2.1 Kort om et udvidet producentansvar
Et udvidet producentansvar betyder, at de virksomheder, der markedsfører tekstiler,
som minimum er ansvarlige for at håndtere disse, når de bliver til affald. Modellen, som
også følger forureneren-betaler-princippet, er i ændringen af affaldsrammedirektivet,
2018, stk. 14 beskrevet som: ”[…] et sæt af foranstaltninger, som medlemsstaterne træf-
fer for at sikre, at producenter af produkter bærer det finansielle ansvar eller det finan-
sielle og organisatoriske ansvar for håndtering af affaldsfasen i et produkts livscyklus”.
Heri er dog ikke formuleret en egentlig producentdefinition, og det tætteste på en egent-
lig definition er således den franske, der, som den eneste EU-medlemsstat, har imple-
menteret et udvidet producentansvar for tekstiler, se også faktaboks nedenfor.
Faktaboks
Frankrig er det eneste medlemsland i EU, hvor et udvidet producentansvar for
tekstiler er etableret. Her er første omsætningsled, altså producenter, distributører
og importører underlagt udvidet producentansvar. Der er 5.000 producenter regi-
streret under den franske model.6
6
Mod 2025: Erfaring med separat indsamling og behandling af tekstiler,
Miljøstyrelsen, 2020. Sverige og Holland har undersøgt muligheden for
udvidet producentansvar for tekstiler. Holland forventes at vedtage lovgiv-
ning i 2023, mens der i Sverige endnu ikke er kommet et konkret politisk
udspil.
2. Kortlægning af antallet af
producenter
10 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
2.2 Virksomheder, som markedsfører tekstiler
Virksomheder beskæftiget med markedsføring af tekstiler på det danske marked er en
heterogen gruppe, som varierer betydeligt i forhold til både rolle, størrelse og indvirkning
på produktets udformning, altså valg og sammensætning af materialer samt design.
For at kunne gennemføre afgrænsningen af relevante virksomheder og kategorisere
disse er i analysen defineret tre roller, som er afstemt med relevante brancheorganisati-
oner og anvendt under de afholdte interviews. De tre roller, som er tekstilproducent, en-
grosforhandler og detailled, er beskrevet enkeltvist nedenfor, se også figur [2]. Derud-
over er der dedikeret et selvstændigt afsnit til distancesalg, som også udgør en væsent-
lig komponent i et potentielt udvidet producentansvar.
Kilde: egen illustration
FIGUR 2. Roller i værdikæden for forsyning
Det bemærkes, at nedenstående opgørelser over antallet af virksomheder baserer sig
på CVR. Registret indeholder alle registrerede virksomheder, altså juridiske enheder,
med tilhørende stamdataoplysninger. Bemærk, at brancheinddelingen i CVR er baseret
på selvangivelse, og at virksomheder kun kan være placeret i én branche, selvom deres
aktiviteter går på tværs. I nedenstående opgørelser indgår alene aktive virksomheder.
Tekstilproducenten
Tekstilindustrien udgør en lang og kompleks produktionskæde og er primært domineret
af små og mellemstore virksomheder, alt overvejende udenfor Danmarks grænser. Indu-
strien består af en lang række undersektorer, som dækker hele produktionskæden fra
produktion af råmaterialer over halvfabrikat til de færdige produkter. Af konkrete proces-
ser i produktionen kan nævnes fiberproduktion, forbehandling, farvning, tryk og efterbe-
handling, som igen kan opdeles i yderligere underprocesser.
Langt størstedelen af de tekstiler, der afsættes på det danske marked, bliver importeret,
og der er meget begrænset produktion indenfor landets grænser. Der er dog enkelte ek-
sempler indenfor boligtekstil, se afsnit 3.1.2 for en specificering.
Med udgangspunkt i CVR-data og branchekodeangivelser er godt 2.000 virksomheder
registreret som tekstilproducenter. Under branchekoderne fremstilling er dog også inklu-
deret virksomheder, der får produceret beklædnings- eller boligtekstiler på egne fabrik-
ker i udlandet, eller virksomheder, der foretager mindre tilpasninger til det importerede
produkt i Danmark før videresalg. Det kunne eksempelvis være tryk og print. Derudover
Tekstilproducent Engrosforhandlere Detailleddet
Fremstiller af tekstil,
herunder produktion af
råmaterialer, halvfabrikat
og færdige produkter
Importører og sælgere af
tekstilprodukter uden egen
produktion
Aftager og videresælger
tekstilprodukter til
slutbrugeren
Luxaflex,
Dilling
Bestseller
DK Company
Jysk,
Kaufmann
Import af
engrosforhandlere
Distancesalg
Importeret tekstil
For eksempel
Import af
detailleddet
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 11
er identificeret en række virksomheder, som ud fra branchekodeangivelsen er tekstilpro-
ducent, men som får produkterne produceret på fabrikker i udlandet. Det vurderes såle-
des, at de 2.000 virksomheder har karakter af en øvre grænse.
Langt hovedparten er relativt små virksomheder, og op mod 85 procent af virksomhe-
derne har under to fuldtidsansatte målt i årsværk, mens under 1 procent har over 100
fuldtidsansatte. Derudover bemærkes, at den største virksomhed beskæftiger cirka 380
årsværk.
Engrosforhandlere
Engroshandel kan rent definitorisk både være aftagere af færdigvarer, som sælges vi-
dere til detailleddet, eller være aftager af råvarer og halvfabrikater fra tekstilproducenter,
som leveres til industrien til videre bearbejdning. I nærværende analyse defineres en-
grosleddet som virksomheder, der ikke har egen produktion hverken i Danmark eller i
udlandet, men som importerer tekstilprodukter og videresælger til detailleddet. Det be-
mærkes, at flere af engrosvirksomhederne i kraft af deres rolle som brand og bestillere
af beklædnings- og boligtekstiler fra udenlandske virksomheder ofte har stor indflydelse
på produktets udformning, se også afsnit 2.4.
På det danske marked er der enkelte mellemstore og store engrosvirksomheder, samt
en række små engrosvirksomheder, der ikke har egen produktion, men importerer og vi-
deresælger et eller flere brands til detailleddet. Ud fra CVR og branchekodeangivelser
kan knap 1.700 virksomheder karakteriseres som værende engrosforhandlere på tekstil-
området.
I forhold til tekstilproducenterne er virksomhederne i engrosleddet større målt på antallet
af ansatte. Eksempelvis har knap 40 procent af virksomhederne over to fuldtidsansatte
tilknyttet. Omkring 40 virksomheder svarende til cirka 3 procent har over 50 fuldtidsan-
satte tilknyttet.
Detailhandlere
Detailvirksomhederne udgør det sidste led før forbrug og senere håndtering og er en re-
lativt heterogen gruppe af virksomheder, der både omfatter enkeltmandsvirksomheder
med egne fysiske eller onlinebutikker, og store nationale virksomheder, som sælger
egne brands direkte til forbrugerne gennem egne afsætningskanaler. Flere af de store
virksomheder, hvoraf en andel sælger egne brands, har indflydelse på produktets ud-
formning som aftager af store mængder fra engrosleddet og som forhandler af eventu-
elle egne brands.
Der er en række både små og store detailhandlere på det danske marked. Ud fra CVR
og branchekodeangivelser kan godt 7.400 virksomheder karakteriseres som værende
detailhandlere på tekstilområdet, hvilket er væsentlig flere end for tekstilproducenter og
engrosforhandlere. Dette skal dog blandt andet ses i lyset af den store tekstilimport, som
bevirker, at mængden af tekstiler i dette led forventes at være væsentlig højere end de
øvrige. Bemærk, at der i dette tal er inkluderet stormagasiner og supermarkeder, som
traditionelt er placeret under andre branchekoder.7
Disse står for op mod 20 procent af
alt tøjsalg i Danmark.8
I forhold til virksomhedsstørrelse ligger henholdsvis engros- og detailleddet tæt på hin-
anden. Knap 40 procent af virksomhederne har over to fuldtidsansætte målt i årsværk,
mens der også er cirka 4 procent, der har over 50 fuldtidsansatte tilknyttet.
Distancesalg
7
Konkret er inkluderet virksomheder under branchekodeangivelsen 471120 Supermarkeder.
8
Erfaringstal fra DM&T
12 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Direkte salg fra en udenlandsk registreret virksomhed til slutbrugeren er et særskilt op-
mærksomhedspunkt i forbindelse med implementering af et udvidet producentansvar.
Uanset definition vil den udenlandske virksomhed, der sælger direkte til slutbrugeren,
også være underlagt det udvidede producentansvar og bør derfor indrapportere mæng-
der og eventuelt betale for tekstilaffaldshåndtering. På øvrige områder, hvor der er im-
plementeret udvidet producentansvar, har der dog været og er fortsat udfordringer med
at håndhæve det udvidede producentansvar, hvilket især er udtalt i forhold til salg gen-
nem tredjepart, altså salg gennem markedsplatforme.
Antallet af udenlandske virksomheder er behæftet med stor usikkerhed, men står for en
betydelig andel af det samlede forbrug af tøj og sko. I den seneste udgave af rapporten
E-handelsanalyse 2021 fra Dansk Erhverv fremgår det, at udenlandske netbutikker står
for omkring 4 procent af det samlede salg af tøj, sko og accessories.9
Omregnes dette til
virksomheder, svarer det til cirka 300 virksomheder. E-handel under ét, altså både fra
udenlandske og danske virksomheder, vurderes af Dansk Mode & Tekstil at stå for op
mod 25 procent af det samlede salg.
2.3 Scenarier for producentdefinitionen
I kraft af at der endnu ikke er truffet beslutning om implementering af et udvidet produ-
centansvar, er producentdefinitionen, altså hvilke virksomheder der er underlagt produ-
centansvaret, heller ikke endeligt fastlagt. Til opgørelse af hvilke virksomheder der kan
blive underlagt producentansvaret, er der derfor i samarbejde med Miljøstyrelsen ud-
valgt tre dimensioner, som med fordel kan indgå i afgræsningen af producentansvaret.
Dimensionerne er:
1. Definition af tekstiler og derved også indirekte antallet af tekstilproducenter
2. Placering af producentansvar
3. Minimumgrænse for virksomheder omfattet af det udvidede producentansvar.
Nedenfor er disse gennemgået enkeltvist. Herefter er opstillet potentielle scenarier for,
hvor mange virksomheder et producentansvar vil omfatte afhængig af definitionen, og
hvad effekten på affaldsforebyggelsen og -håndteringen forventes at være.
2.3.1 Tekstildefinition
Afgrænsningen af hvilke produkter og produktkategorier, der defineres som tekstil, påvir-
ker også antallet af omfattede producenter og derved potentielt også incitamentsstruktu-
ren for disse virksomheder.
Som fremhævet i indledningen anvendes i denne kortlægning tekstildefinitionen fra rap-
porten Kortlægning af tekstilflows i Danmark. Heri indgår tekstiler, beklædnings- og bo-
ligtekstiler, herunder tøj, sengelinned, håndklæder, duge, viskestykker, gardiner osv.,
som forbruges af husholdninger og den private og offentlige sektor, se også bilag 2.10
Vælges en anden definition, vil det også ændre antallet af potentielle producenter.
Med henblik på at anskueliggøre denne forskel er med udgangspunkt i ovenstående de-
finition foretaget en inddeling af tekstilrelaterede branchekoder i to kategorier henholds-
vis omfattet og ikke omfattet af tekstildefinitionen. De to kategorier benævnes nedenfor
9
Dette bygger på antagelsen om, at 16 procent af det samlede forbrug
af tøj, sko og accessories sker gennem e-handel, og at køb gennem
udenlandske netbutikker udgør minimum 25 procent heraf, svarende
til 7,5 mia. kr.
10
Bemærk, at tekstilaffald i affaldsbekendtgørelsen ikke inkluderer sko,
bælter og tasker, og således er i overensstemmelse med den an-
vendte definition, jf. Sorteringskriterier og piktogrammer for affald fra
husholdninger og erhverv.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 13
som henholdsvis primære og sekundære virksomheder. Af sekundære branchekoder
kan nævnes virksomheder indenfor fodtøj, madrasser og møbler. Det bemærkes, at fod-
tøj i både Frankrig og Tyskland også indgår under tekstildefinitionen. Argumentationen
for dette er blandt andet, at tøj og sko traditionelt set er blevet indsamlet og håndteret
sammen, når produkterne er forbrugt, og at en inddragelse af fodtøj understøtter en ens-
artet incitamentsstruktur for disse beklædningsgenstande. Omvendt er materialesam-
mensætningen og genanvendelsestilgangen forskellig. På tværs af sammenlignelige
lande er der dog enighed om, at madrasser, dyner, puder, tæpper, læder og tekstiler,
der er en integreret del af et møbel, ikke er inkluderet.11
Af figuren nedenfor fremgår det, at lidt over 10.000 virksomheder er beskæftiget indenfor
fremstilling og salg af tekstiler såsom tøj, sengelinned, håndklæder mv.12
Disse virksom-
heder karakteriseres som primære tekstilvirksomheder. Derudover er cirka 3.000 virk-
somheder registreret under tekstilrelaterede branchekoder, som ikke er omfattet af defi-
nitionen.
Kilde: CVR
FIGUR 3. Antal virksomheder beskæftiget med tekstilfremstilling og –salg
I den videre analyse er der alene taget udgangspunkt i de primære virksomheder, som
er omfattet af den anvendte definition.
2.3.2 Placering af producentansvar
Producentansvaret kan som udgangspunkt placeres på flere forskellige typer af aktører,
jf. også de tidligere beskrevne roller.
Effekten af et udvidet producentansvar på parametre som affaldsforebyggelse og -hånd-
tering samt den administrative byrde afhænger af, hvilke aktører dette pålægges, da for-
skellige virksomheder har forskellig indflydelse på både produktets udformning og den
markedsførte mængde.
11
Mod 2025: Erfaring med separat indsamling og behandling af tekstiler,
Miljøstyrelsen, 2020
12
Det bemærkes, at dette tal formentlig er overvurderet. Der er i virksom-
hedsafgrænsningen alene medtaget aktive virksomheder, men dette inklu-
derer også virksomheder, der ikke har medarbejdere tilknyttet eller ikke
har en omsætning. De 10.000 skal således ses som et bruttotal. Baseret
på en simpel, tilfældig stikprøvekontrol repræsentere antallet af virksom-
heder uden reel aktivitet minimum 10 procent.
10.569
3.676
Primære
Antal virksomheder
Sekundære
14.245
Sekundære brancher
• Fremstilling af fodtøj
• Fremstilling af reb, tovværk, sejlgarn og netstoffer
• Agenturhandel med tekstiler, beklædning, pelsværk, fodtøj og lædervarer
• Forhandlere af sports- og campingudstyr
• Skotøjsforretninger.
Primære brancher
• Fremstilling af boligtekstiler
• Fremstilling af arbejdsbeklædning
• Engroshandel med beklædning
• Tøjforretninger
• Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger.
14 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Der er opstillet to mulige producentdefinitioner, som både adskiller sig i forhold til antallet
af omfattede virksomheder og den forventede effekt på affaldsforebyggelse og -håndte-
ring. Disse er henholdsvis13
:
1. Virksomheder i første omsætningsled
2. Virksomheder i sidste omsætningsled.
Der findes også hybridmodeller, hvor større brands pålægges et andet sæt regler end
mindre brands. Den mulighed er beskrevet under afsnittet vedrørende minimumgræn-
ser. Derudover bemærkes, at der er mange forskellige veje, hvorved tekstilproduktet kan
nå slutbrugeren, hvilket stiller krav til formuleringen af en egentlig producentdefinition.14
Virksomheder i første omsætningsled
Med første omsætningsled forstås virksomheder, der producerer og sælger sine varer i
Danmark eller importerer varer fra udlandet og sælger disse i Danmark enten til en en-
gros- eller detailvirksomhed eller til den egentlige slutbruger. Placeringen i første om-
sætningsled går igen på tværs af de allerede implementerede producentansvarsområder
i Danmark, herunder elektronisk affald, biler og batterier, se nedenfor, samt det udvi-
dede producentansvar for tekstiler i Frankrig. Derudover bør det fremhæves, at det i Af-
tale om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter understreges,
at producentansvaret skal placeres hos den virksomhed i værdikæden, der har den stør-
ste indflydelse på emballagens udformning.15
Faktaboks
For elektronisk affald (WEEE) påhviler producentansvaret det første omsætning-
sled, der sælger produkterne i Danmark. Det betyder, at danske virksomheder,
der producerer og sælger sine varer i Danmark eller importerer varer fra udlandet
og sælger disse i Danmark, er underlagt det udvidede producentansvar. Samme
gælder udenlandske virksomheder, der sælger produkter direkte til forbrugere.
Når produktionen alt overvejende foregår udenfor landets grænser, er en producentdefi-
nition, der omfatter virksomheder i første omsætningsled, den, der kommer tættest på
de faktiske producerende virksomheder.
Ud fra bruttolisten over virksomheder, der er beskæftiget med tekstilproduktion, og på
baggrund af input fra de gennemførte interviews med producenterne ventes 10 procent
af fremstillingsvirksomhederne, 80 procent af engrosvirksomhederne og 30 procent af
detailvirksomhederne at agere første omsætningsled i Danmark. Dette svarer til godt
3.700 virksomheder i alt. Herudover skal medregnes de virksomheder, der er engageret
i distancesalg.
Virksomheder i sidste omsætningsled
Med sidste omsætningsled forstås virksomheder, der enten producerer og sælger sine
varer til slutbrugeren i Danmark, importerer varer fra udlandet eller aftager produkter fra
engrosforhandlere og sælger disse til slutbrugeren. Dette omfatter således brands, der
sælger produkter gennem egne butikker eller online til slutbrugeren samt detailvirksom-
heder, der sælger flere forskellige brands gennem egne butikker eller online.
13
Det vurderes ikke muligt at placere producentansvaret ud fra de define-
rede roller, altså på enten fremstillere, engrosforhandlere eller detailled-
det. Dette skyldes, at ens produkter således vil blive pålagt forskellige ge-
byrer alt afhængig af, om produktet produceres indenlands eller uden-
lands, hvilket er konkurrenceforvridende.
14
Driving a Circular Economy for Textiles through EPR, Eunomia, 2022
15
Aftale om Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter, politisk aftale, 2022
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 15
Da detailleddet er sidste led før det faktiske forbrug og derfor primært driver salget af
nye tekstilprodukter, vil en tekstildefinition, der omfatter virksomheder i sidste omsæt-
ningsled, potentielt have en større effekt på den markedsførte mængde tekstiler i forhold
til første omsætningsled.16
Ud fra bruttolisten over virksomheder, der er beskæftiget med tekstilproduktion, og på
baggrund af input fra de gennemførte interviews med producenterne ventes 10 procent
af fremstillingsvirksomhederne, 20 procent af engrosvirksomhederne17
og 100 procent
af detailvirksomhederne at agere sidste omsætningsled i Danmark. Dette svarer til 7.500
virksomheder i alt. Herudover skal igen tilføjes de virksomheder, der er engageret i di-
stancesalg.
2.3.3 Minimumgrænse for virksomheder omfattet af det udvidede producent-
ansvar
En minimumgrænse ved et udvidet producentansvar skal forstås som en nedre grænse
for omfattede virksomheder, der enten tilfører en begrænset mængde tekstiler på mar-
kedet, har en begrænset omsætning eller på anden måde en begrænset størrelse.
Denne mulighed er også beskrevet i affaldsdirektivet, hvor det fremgår, at:
”Når der etableres ordninger for udvidet producentansvar, […] skal medlemsstaterne
sikre ligebehandling af producenter af produkter uanset deres oprindelse eller størrelse,
og uden at der lægges en uforholdsmæssig stor regelbyrde på producenter, herunder
små og mellemstore virksomheder, der fremstiller produkter i små mængder.” [Affaldsdi-
rektivet, artikel 8a, stk. 1]
Data fra CVR, erfaringer fra andre implementerede producentansvarsordninger og de
gennemførte interviews indikerer alle, at et stort antal virksomheder tilfører markedet en
begrænset mængde tekstiler, mens et begrænset antal store virksomheder tilfører mar-
kedet en stor mængde tekstiler.
For at anskueliggøre hvor mange virksomheder der potentielt kan forventes ikke at blive
omfattet af et producentansvar ved implementering af en minimumgrænse, er tekstilvirk-
somhederne grupperet efter størrelse. Da hverken omsætningstal eller mængden af
tekstiler sat på markedet per virksomhed er tilgængelig, er i stedet anvendt antallet af
medarbejdere som proxy for virksomhedsstørrelsen, hvilket kan give en indikation af,
hvor stor en mængde tekstiler en virksomhed markedsfører. Eftersom der kan være stor
forskel på den markedsførte mængde per fuldtidsansat, skal konklusionerne her tolkes
med forsigtighed. Det må dog antages, at der er betydelig korrelation mellem antal an-
satte, størrelsen på virksomheden og den markedsførte mængde tekstiler.
Med henblik på at kunne sammenligne antallet af potentielt omfattede producenter hen-
holdsvis med og uden en minimumgrænse er opstillet både en lav grænseværdi og en
høj grænseværdi. Konverteret til antallet af fuldtidsmedarbejdere, er grænserne define-
ret som:
• Lav minimumgrænse: Fritagelse for virksomheder med mindre end to fuldtidsansatte
• Høj minimumgrænse: Fritagelse for virksomheder med mindre end fem fuldtidsan-
satte.
Nedenfor er antallet af virksomheder beskæftiget med produktion og salg af tøj uden en
minimumgrænse sammenlignet med henholdsvis en lav og høj minimumgrænse. Data
16
Dette afhænger dog i høj grad også af gebyrstruktur mv.
17
Dette omfatter større engrosvirksomheder og brands, som primært er
beskæftiget med design, men som også sælger til slutbrugere.
16 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
bygger på CVR, hvor antallet af ansatte baseres på virksomhedernes indberetninger til
Skattestyrelsens eIndkomst.18
Kilde: CVR
FIGUR 4. Antal virksomheder ved forskellige minimumgrænser
Udover muligheden for fritagelse for bestemte virksomhedsstørrelser er der også mulig-
hed for at etablere en løsning, hvor virksomheder bidrager forskelligt afhængig af deres
størrelse. Et eksempel er Frankrig, hvor virksomheder med en omsætning på under
cirka 3,5 mio. kr., eller virksomheder, der afsætter mindre end 5.000 enheder, betaler en
fast sats per år, hvorimod andre virksomheders bidrag beregnes per enhed. Disse hy-
bridmodeller er dog ikke beskrevet nærmere.
2.4 Producentdefinitionens effekt på affaldsforebyggelse og -håndte-
ring
Producentdefinitionen i et udvidet producentansvar for tekstilproducenter har betydning
for antallet og typen af virksomheder, der omfattes af et udvidet producentansvar, de for-
ventede tekstilaffaldsstrømme og -mængder og den administrative byrde for virksomhe-
der og myndigheder. Nedenfor er effekten på affaldsforebyggelse og -håndtering ved
forskellige producentdefinitioner udfoldet med udgangspunkt i de tidligere gennemgåede
dimensioner.19
Slutteligt er opgjort antallet af omfattede virksomheder for udvalgte sce-
narier.
Placering i værdikæden
For at et udvidet producentansvar skal have den ønskede miljømæssige effekt, kræver
det, at de virksomheder, der omfattes af producentansvaret, har en reel mulighed for at
påvirke designet af produktet, altså at de har en direkte eller indirekte indflydelse på ma-
terialevalg, -sammensætning og mængde. På den måde kan et udvidet producentan-
svar potentielt anspore til et mere cirkulært design af tekstilprodukter, der markedsføres,
og en generel reduktion i materialeforbruget. Indflydelsen afhænger af den egentlige
værdikæde, markedsdynamikken og styrkeforholdene, ligesom forbrugerne spiller en
stor rolle heri.
Den gennemførte interviewrunde med danske virksomheder beskæftiget med fremstil-
ling og salg af bolig- og beklædningstekstiler indikerer, at det for danske virksomheder
overvejende er engrosleddet og delvist detailleddet, der har den største indflydelse på
18
En mindre andel af virksomhederne har ikke oplyst antallet af an-
satte. Disse antages at have samme fordeling i forhold til antal an-
satte, som de virksomheder, hvor antallet af ansatte er oplyst.
19
Der er ikke opstillet forskellige tekstildefinitioner, da analysen som
beskrevet i indledningen er baseret på tekstildefinitionen i Kortlægning
af tekstilflows i Danmark.
10.569
1.426
719
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
Ingen
grænse
Høj
grænse
Lav
grænse
-87% -93%
Antal
virksomheder
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 17
produkternes udformning, og som derved også vil kunne understøtte en udvikling hen
imod mere cirkulære produkter, der er lettere at genbruge og genanvende end i dag. Ek-
sempler på virksomheder i engrosleddet, som selv designer kollektioner er Bestseller,
DK Company og Hummel, som kun i begrænset omfang er beskæftiget med salg til slut-
brugeren.20
Ved at placere producentansvaret i første omsætningsled vil producentdefinitionen såle-
des dække flere af de virksomheder, der faktisk designer produktet og er tæt på den
egentlige produktionsproces. Afhængig af den faktiske incitamentsstruktur i et udvidet
producentansvar vil en placering i første omsætningsled fremme produktion af produk-
ter, der helt generelt både er mere slidstærke og lettere at genanvende og håndtere.
Ved at placere producentansvaret i det sidste omsætningsled vil producentdefinitionen
dække færre af de virksomheder, der faktisk designer produktet. Omvendt inkluderes de
virksomheder, der står for faktisk at sætte tekstilprodukterne på markedet og derved dri-
ver det samlede forbrug af nye tekstiler, hvilket, afhængig af en faktisk gebyrstruktur, vil
kunne skabe incitament til at reducere mængden af tekstiler på markedet. Især de større
aktører har ligeledes mulighed for at påvirke aktørerne tidligere i værdikæden som afta-
gere af betydelige mængder ved at prioritere indkøb og salg af mere cirkulære tekstiler.
Enkelte virksomheder er både placeret i første og sidste omsætningsled, hvis brandet
eller importøren sælger direkte til slutbrugeren. Derudover skal bemærkes, at aktører til
sidst i værdikæden kan påvirke de tidligere værdikædeled og omvendt.
Minimumgrænse
Etablering af en minimumgrænse har direkte betydning for antallet af bidragende og re-
gelpålagte producenter. Antallet af virksomheder i det betalende led vil alt andet lige
have en effekt på den samlede administrative byrde ved at indberette oplysningerne om
markedsført og håndteret tekstil, og myndighedsopgaven, der omfatter vejledning og til-
syn mv. Således forventes en høj minimumgrænse og derved færre aktører at mindske
den administrative byrde for både virksomheder og myndigheder.
Omvendt vil en fritagelse af mindre virksomheder fjerne de iboende incitamentsstruktu-
rer i producentansvaret for disse. En minimumsgrænse kan også indrettes, så mindre
virksomheder stadig er omfattet men har færre forpligtelser. Dette ses for eksempel ved
det kommende producentansvar for emballage. Her indebærer minimusgrænsen (baga-
telgrænsen) at producenter skal indberette færre oplysninger om de emballager, de sæl-
ger. Producenter under minimumsgrænsen er forsat omfattet af producentansvarets om-
kostninger til affaldshåndtering fx indsamling og genanvendelse21
. Ved producentan-
svarsordningerne for elektronik samt for batterier er der ingen minimumsgrænser.
Derudover har tidligere analyser påvist, at en minimumgrænse potentielt kan have ind-
flydelse på antallet af både indenlandske og udenlandske free riders22
, da andelen af
free riders, alt andet lige, må antages at være højere for virksomheder, der markedsfø-
rer en begrænset mængde tekstiler.23
I Frankrig vurderes det, at cirka 5 procent af de
virksomheder, der markedsfører tekstiler, ikke betaler ind til producentansvaret og derfor
20
For nogle af de største internationale brands som Nike, Adidas og H&M
forventes det dog ikke, at hverken det første eller sidste omsætningsled har
mulighed for at påvirke produktets udformning i væsentlig grad.
21
Aftale om Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter, politisk aftale, 2022
22
Virksomheder, der er underlagt producentansvaret, men som ikke lever
op til deres forpligtelser ved ikke at lade sig registrere.
23
Dette er blandt andet beskrevet i Udvidet nabotjek ifm. implementering af
producentansvar for emballage, Miljø- og Fødevareministeriet, 2020
18 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
kan kategoriseres som free riders. Ligeledes kan en eventuel minimumgrænse have be-
tydning for efterlevelse af målsætninger for blandt andet genanvendelse, såfremt så-
danne fastsættes. Dette er der dog ikke taget stilling til i denne kortlægning.
Scenarier
I figuren nedenfor er på baggrund af ovenstående beskrivelser opstillet seks konkrete
scenarier for producentdefinitionen. Udgangspunktet herfor er den nuværende tekstilde-
finition, en placering i enten første eller sidste omsætningsled og varierende minimum-
grænser.
Kilde: egen illustration
FIGUR 4. Scenarier for en fremtidig producentdefinition
Derudover bemærkes det, at det på flere af de gennemførte interviews blev understre-
get, at producentdefinitionen så vidt muligt harmoniseres på tværs af EU, og at der sæt-
tes et særskilt fokus på at reducere antallet af free riders, især i forbindelse med di-
stancesalg. En harmonisering vil sikre, at producenter, der sælger på tværs af lande-
grænser, lettere kan navigere i forhold til den til enhver tid gældende lovgivning, redu-
cere den administrative byrde i forhold til rapporteringskrav og øge effekten af et udvidet
producentansvar i form af ændringer i design mv., når samme virksomheder omfattes på
tværs af markeder.24
Med henblik på at sikre ens konkurrencevilkår har flere producenter påpeget, at en
eventuel betaling ligeledes pålægges både indenlandsk og udenlandsk produktion ens-
artet på tværs af virksomheder.
Slutteligt skal pointeres, at den faktiske udformning af producentansvaret for tekstilpro-
ducenter, herunder eventuel graduerede bidrag, reduktioner i gebyret ved forskellige ak-
tiviteter mv., ligeledes influerer producentansvarets påvirkning på affaldsforebyggelsen
og -håndteringen.
24
Driving a Circular Economy for Textiles through EPR, Eunomia, 2022
Scenarie 1
Ingen minimumsgrænse
Scenarie 2
Lav minimumsgrænse
Scenarie 3
Høj minimumsgrænse
Scenarie 1A
Antal producenter: 3.700
• Relativ stor administrativ byrde
• Incitament til mere cirkulære
produkter for brands og
importerende virksomheder i
første omsætningsled.
Scenarie 2A
Antal producenter: 500
• Middel administrativ byrde
• Incitament til mere cirkulære
produkter for mellemstore og
store brands og importerende
virksomheder i første omsæt-
ningsled.
Scenarie 3A
Antal producenter: 250
• Lav administrativ byrde
• Incitament til mere cirkulære
produkter for store brands og
importerende virksomheder i
første omsætningsled.
Scenarie 1B
Antal producenter: 7.500
• Relativ stor administrativ byrde
• Incitament til mere cirkulære
produkter for brands, der
sælger egne produkter.
Scenarie 2B
Antal producenter: 1.000
• Middel til stor administrativ
byrde
• Incitament til mere cirkulære
produkter for mellemstore og
store brands, der sælger egne
produkter.
Scenarie 3B
Antal producenter: 500
• Middel administrativ byrde
• Incitament til mere cirkulære
produkter for store brands, der
sælger egne produkter.
Scenarie
B
Sidste
omsætningsled
Scenarie
A
Første
omsætningsled
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 19
I 2021 blev der markedsført og solgt cirka 116.000 tons teksti-
ler på det danske marked. Der blev indsamlet 47.000 tons af
velgørende organisationer og private aktører med henblik på
genbrug, svarende til cirka 41 procent. Den resterende
mængde blev overvejende indsamlet i blandede affalds-
strømme. I et fremtidigt scenarie i 2024, hvor den kommunale
indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne er fuldt imple-
menteret og tekstilmængderne er fremskrevet, forventes
cirka 6.700 tons tekstilaffald at blive separat indsamlet ved
husholdningerne.
I dette kapitel er den samlede værdikæde for tekstiler og tekstilaffald kortlagt, herunder
mængderne i de enkelte led som produktion, forbrug, indsamling og forberedelse samt
efterfølgende genbrug, genanvendelse og forbrænding. Tekstilaffaldsstrømmene er af-
dækket for både husholdningerne og erhverv, hvor sidstnævnte omfatter virksomheder
og den offentlige sektor. Der er konkret opstillet og regnet på to mængdescenarier.
Disse er henholdsvis 1) de nuværende strømme og 2) en fremskrivning ved fuld imple-
mentering af kommunal indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne. Sidstnævnte
præsenteres som en ændring til de nuværende mængder.
Som beskrevet i indledningen er tekstiler afgrænset til beklædnings- og boligtekstiler og
derved identisk med definitionen i rapporten Kortlægning af tekstilflows i Danmark. Kon-
kret er afgrænsningen foretaget på produktkategorier, hvor der i analysen er inkluderet
de tocifrede KN-koder 61 og 62 samt udvalgte produkter med KN-kode 63. For specifi-
cering se bilag 2.
Alle de beskrevne mængder er præsenteret i fysiske enheder i form af tons.
Basisåret for mængdeopgørelsen af de nuværende strømme er år 2021. Da en fuld im-
plementering af den kommunale indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne er fast-
lagt til 1. juli 2023, udgør år 2024 basisåret for den separate husstandsindsamling. Det
betyder, at forskellen mellem de to mængdescenarier både beror på en mængdeudvik-
ling mellem 2021 og 2024 og effekten ved en implementering af den kommunale ind-
samling af tekstilaffald.25
I afsnittet præsenteres først den samlede tekstilforsyning og dets delelementer. Herefter
gennemgås affaldsstrømme for brugte tekstiler fra henholdsvis husholdningerne samt
25
Det bemærkes, at der forventes en løbende øget genanvendelse
som følge af faldende tabsrater, hvilket dog ikke beskrives nærmere i
denne analyse
3. Kortlægning af tekstil-
strømme og -mængder
20 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
virksomheder og den offentlige sektor. Slutteligt beskrives konsekvenserne ved imple-
mentering af kommunal indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne for de indsam-
lede mængder.
3.1 Forsyning og forbrug af tekstiler
Nedenfor er kort beskrevet tilgang til opgørelse af den totale tekstilforsyning og forbrug i
Danmark. Herefter præsenteres de estimerede mængder og datakilder.
3.1.1 Tilgang til opgørelse af forsyning af tekstiler
Forsyningen af tekstiler er opgjort som produktionen i Danmark plus nettoimporten, som
er import fratrukket eksport. Derudover bliver en betydelig mængde sat på markedet
igen i form af direkte genbrug via udveksling mellem forbrugerne, leasingordninger mv.
Kilde: egen illustration
FIGUR 5. Forsyning af tekstiler
Der er gjort den forsimplede antagelse, at udbuddet af beklædnings- og boligtekstiler
svarer til forbruget. Dette svarer til et scenarie, hvor alt produceret tøj også bliver solgt.
Det skal dog bemærkes, at der i modsætning til andre strømme såsom emballage kan
være forskelle i de mængder, der bliver sat på marked og de håndterede mængder til
genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse, hvilket derfor udgør en potentiel fejlkilde i
analysen. Dette skyldes primært to faktorer:
1. Levetid: Der kan gå flere år mellem, at beklædnings- eller boligtekstiler sættes på
markedet, til at disse indsamles og håndteres. I de år, hvor forbruget er relativt stabilt
over tid, og der ikke er lagerforskydninger, er denne effekt dog begrænset.
2. Bortskaffelse: En andel af nye beklædnings- og boligtekstiler bliver ikke solgt og der-
med heller ikke forbrugt. En analyse fra Econet estimerer, at 677 tons usolgt tøj hav-
ner som affald fra den private sektor, hvilket svarer til under en procent af den sam-
lede forsyning. Dette stemmer overens med input fra de gennemførte producentin-
terviews, hvor hovedparten af virksomhederne beretter, at spildet generelt har været
faldende de seneste år som følge af tiltag som outlet, made to order eller lignende.
Grundet strømmens begrænsede størrelse er der ikke korrigeret herfor i opgørel-
sen.26
Forsyning og forbrug af tekstiler forventes ikke påvirket af en separat kommunal indsam-
ling af tekstilaffald fra husholdninger, hvorfor det antages, at forskellen mellem mæng-
derne i dag og ved implementering af den kommunale husstandsindsamling alene skyl-
des en fremskrivning af mængderne mellem 2021 og 2024, som udgør de to basisår.
26
Nyt tøj i affaldet, Econet, 2020 (udarbejdet for Forbrugerrådet Tænk)
Nettoimport
Indenlandsk
produktion
Samlet forsyning Forbrug
Genbrug
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 21
Denne fremskrivning er beskrevet i afsnit 3.4, hvor scenariet med kommunal husstands-
indsamling er sammenlignet med de nuværende strømme.
Opgørelse af den totale forsyning af tekstiler på det danske marked er baseret på tal fra
Danmarks Statistik. Danmarks Statistik udstiller import- og eksportdata både i kilo og
kroner, mens produktionsdata alene er tilgængelig i kroner. Sidstnævnte er derfor om-
regnet ved brug af data for import og eksport.27
Der er derudover korrigeret for eventuelle dobbeltregistreringer, altså hvor samme
mængder indgår både i den indenlandske produktion og i nettoimporten. Dobbeltregi-
streringen sker blandt andet i de tilfælde, hvor importerede varer farves, får påsat tryk
eller lignende i Danmark. Konkret er det vurderet, at 75 procent af de beklædningsteksti-
ler, der indgår i statistikken for indenlandsk produktion, også indgår i importstatistikken,
hvorfor disse er fratrukket i opgørelsen af den indenlandske produktion.28
Estimatet på
de 75 procent bygger på de gennemførte interviews med indenlandske producenter og
en gennemgang af virksomheder, der i delanalyse 1 er placeret i fremstillingsleddet. Der
er dog usikkerhed forbundet ved denne korrektion, da datagrundlaget herfor er yderst
begrænset.
3.1.2 Mængdeopgørelse af tekstilforsyningen
Baseret på ovenstående metodik blev i alt 116.000 tons tekstiler sat på markedet i 2021,
hvilket er en stigning på næsten 25 procent siden 2019 29
og 30 procent siden 2016,
som er basisåret for den seneste kortlægning af tekstilflows i Danmark, se også rappor-
ten Kortlægning af tekstilflows i Danmark. Da metoden ikke er ændret, vurderes stignin-
gen alene at skyldes en produktionsstigning.
Den totale forsyning udgøres primært af importerede tekstiler, hvorimod den indenland-
ske produktion er yderst begrænset og primært er indenfor boligtekstiler. Det skal ligele-
des bemærkes, at den faktiske fiberproduktion alt overvejende sker i udlandet, selvom
tekstilet kategoriseres som dansk produktion, jf. også ovenstående udfordring med dob-
beltregistrering.
Vægtningen mellem nettoimport og dansk produktion fremgår af nedenstående tabel,
hvor mængderne også er fordelt på de forskellige varekategorier og oprindelse. Her ses
det ligeledes, at beklædningstekstiler udgør 78 procent, mens de resterende 22 procent
udgøres af boligtekstiler af den samlede forsyning.
Tabel 1. Forsyning af tekstiler i tons, 2021
Beskrivelse
Indenlandsk
produktion Nettoimport I alt
Beklædningstekstiler 2.400 88.000 90.400
Boligtekstiler 5.200 20.400 25.600
I alt 7.600 108.500 116.000
Kilde: Danmarks Statistik (VARER1 og KN8MEST)
27
Dette er en potentiel fejlkilde, som især kan påvirke mængdeopgørel-
serne for de produktkategorier, hvor der sættes en begrænset mængde på
markedet. Usikkerheden er imødekommet ved en screening for eventuelle
outliers på produktniveau.
28
Dette omfatter alene beklædningstekstiler. På boligtekstiler er ikke foreta-
get nogen korrektion.
29
Danmark Statistik, VARER1 og KN8MEST.
22 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Fordelingen af det samlede forbrug mellem husholdninger og erhverv er baseret på sek-
torfordelingen estimeret i rapporten Kortlægning af tekstilflows i Danmark30
. Her estime-
res 88 procent af de nye tekstiler forbrugt af husholdningerne, mens de resterende 12
procent indkøbes og forbruges af den offentlige og private sektor. For husholdningerne
giver dette et forbrug i 2021 på 102.000 tons, hvor den offentlige og private sektor står
for 14.000 tons.
De primære aftagere i den offentlige og private sektor er hospitaler, plejehjem, vaskerier
og rengøringsservice.
3.2 Husholdninger
Nedenfor er beskrevet tilgang til opgørelse af tekstilforbruget i husholdningerne og de
forskellige opgaver og strømme i værdikæden. Herefter er de faktiske mængder opgjort
for de primære tekstil- og tekstilaffaldsstrømme.
3.2.1 Tilgang til opgørelse af forbrug i husholdningerne
Strømme og mængder i nærværende afsnit bygger på mængdeopgørelsen i afsnit 3.1
og estimater fra rapporten Kortlægning af tekstilflows i Danmark. Herudover er inddraget
erfaringer og datapunkter fra de gennemførte interviews med aktørerne i affaldsbran-
chen og analyser og virksomhedsstatistik fremsendt efter de afholdte interviews. Sidst-
nævnte anvendes primært til at kvalificere genbrugsstrømme og afsætningskanaler, her-
under genbrugs- og genanvendelsesrater. De anvendte datakilder er noteret gennem
analysen og opsummeret i bilag 3.
Med henblik på at strukturere analysen og efterfølgende vurdere effekterne ved imple-
mentering af et udvidet producentansvar er de primære tekstilstrømme fra husholdnin-
gerne optegnet i figuren nedenfor. Bemærk, at samme aktivitet kan udføres af flere for-
skellige aktører, og at det kun er de primære strømme, der er illustreret.
Figur 7 viser alene tekstilstrømme for husholdningerne i det nuværende setup anno
2021, hvor husstandsindsamling af tekstilaffald er implementeret i enkelte kommuner.
Derfor er den strøm, der markerer separat husstandsindsamling af tekstilaffald (flow 2b)
også markeret med en stiplet linje. Scenariet, hvor den separate husstandsindsamling af
tekstilaffald er fuldt implementeret, fremgår af afsnit 3.4.
Farvemarkeringen angiver, hvorvidt aktiviteten finder sted i Danmark eller i udlandet.
Den røde farve indikerer, at aktiviteten sker i udlandet. Da der i analysen og særligt i de
efterfølgende konsekvensberegninger primært fokuseres på de nationale effekter, be-
skrives aktiviteterne udført i udlandet kun på et overordnet niveau.
30
Her anvendes physical supply and use-tabeller til at estimere forbruget i
forskellige sektorer.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 23
FIGUR 6. Nuværende system for tekstiler og tekstilaffald fra husholdninger, 2021
3.2.2 Mængdeopgørelse fra husholdningerne
Som anført i delafsnit 3.1 er husholdningernes årlige forbrug af nye tekstiler opgjort til
102.000 tons årligt.
De brugte tekstiler fra husholdningerne kan, jf. figur 7, opdeles i tre overordnede
strømme. Disse er udveksling mellem forbrugere, hvilket karakteriseres som en separat
genbrugsstrøm (flow 0), indsamling af tekstiler med henblik på genbrug (flow 1)31
, og
tekstilaffald i blandede eller separate affaldsstrømme indsamlet gennem kommunale
ordninger (flow 2). Disse strømme er enkeltvist uddybet nedenfor.
Udveksling mellem forbrugere (flow 0)
Udveksling mellem forbrugere omfatter både tekstiler videregivet til venner og familie og
customer to customer-udvekslinger (C2C) af tekstiler enten gennem onlineplatforme
som Reshopper og Trendsales eller offlineplatforme som eksempelvis loppemarkeder.
Effekten i forhold til eventuel fortrængning af nye tekstiler forventes at være den samme
uafhængigt af mediet, og forskellen er således primært, om der sker en økonomisk ud-
veksling eller ej.
Det har ikke været muligt at indhente opdaterede tal for denne strøm, og det har ikke
være muligt at finde nyere studier på området. Derfor tages udgangspunkt i tallene fra
rapporten Kortlægning af tekstilflows i Danmark.
Særligt udveksling af beklædningstekstiler over onlineplatforme er dog steget i takt med,
at de teknologiske muligheder er vokset. Blandt andet kan nævnes, at Den Blå Avis år-
ligt opgør genbrugsindekset, hvoraf det fremgår, at udveksling mellem forbrugere er ste-
get betragteligt siden 2016, som er det anvendte referenceår i den seneste kortlægning.
31
En forudsætning for at tekstilprodukterne kan genbruges er, at strøm-
mene ikke er kontaminerede, og at de derfor er indsamlet separat. Teksti-
ler indsamlet til genbrug indsamles således separat.
Kilde: egen illustration
Note: Nummereringen er koblet til de efterfølgende beskrivelser.
Tekstiler til
genbrug
Manuel sortering
Manuel sortering Forbrænding
Forbrænding/
deponi i udlandet
Manuel eller mekanisk
klargøring og neddeling
Behandling og
oparbejdning
Sortering og salg af
genbrug i butik
Salg af genbrugeligt
tøj blandt borgere
Fortrængning af køb
af nyt tøj
Tekstilcontainere på
offentlige og private
arealer
Eksport
Fortrængning af køb
af nyt tøj i udlandet
Salg af genbrug
i butik
Fortrængt produktion
af nye fibre
Materialer og produkter
af/med genanvende fibre
Forbrænding
Separat husstands-
indsamling
Tekstilaffald til
genanvendelse og
nyttiggørelse
Husstandsindsamlet
dagsaffald
Manuel forsortering
Forbrug i
husstande
Flow
0
Flow
2a
Fortrængt produktion
af nye fibre
24 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
I samme periode er antallet af transaktioner på nogle af de største markedsplatforme li-
geledes fordoblet, hvorfor de estimerede 10 procent i rapporten Kortlægning af tekstil-
flows i Danmark svarende til godt 10.000 tons i dag forventes at stige.
En stigning i udvekslingen mellem forbrugere og dermed en levetidsforlængelse af teks-
tilerne kan betyde, at det tøj, der modtages af velgørende organisationer og private ak-
tører, falder i kvalitet. På baggrund af interviews med flere af de velgørende organisatio-
ner forventes denne effekt dog at være begrænset og er derfor ikke indregnet i konse-
kvensberegningerne.
Tekstiler indsamlet til genbrug (flow 1)
Danmark har en stærk tradition for at indsamle genbrugstekstiler primært gennem velgø-
renhedsorganisationer og private operatører, som også i dag er ansvarlige for langt stør-
stedelen af indsamlingen. Indsamlingen sker i både butikker og via opstillede contai-
nere.32
Tekstiler afleveret ved genbrugsbutikkerne sorteres typisk i butikken med henblik på di-
rekte genbrug (flow 1a). Tekstiler indsamlet via container, som kan være placeret på
genbrugspladser og offentlige eller privatejede områder, transporteres ofte til en central
station eller et anlæg med henblik på transportoptimering forud for videre behandling
(flow 1b).
Afhængig af indsamlerens forretningsmodel, størrelse og organisering undergår de
brugte tekstiler forskellige aktiviteter forud for afsætning i udlandet.
Indsamlere med genbrugsbutikker vil typisk frasortere tekstiler af højest kvalitet til gen-
salg i Danmark. De få indsamlere, der findes med sorteringskapacitet i Danmark, foreta-
ger derudover en mere eller mindre detaljeret sortering, hvorefter de forskellige tekstil-
fraktioner afsættes på det globale marked. Da sorteringsopgaven er arbejdskraftsinten-
siv, sker den i mindre omfang.
Andre indsamlere sælger deres tekstiler usorteret til grossister eller sorteringsvirksom-
heder andre steder i Europa såsom Østeuropa, Tyskland, Holland eller Belgien. Herefter
sælges de sorterede fraktioner til genbrug eller genanvendelse på det globale marked.
For mindre indsamlere sælges tekstilerne ofte til større danske aktører med henblik på
sortering, før de sendes ud af landet.
Af større aktører kan nævnes Røde Kors, Trasborg, UFF, Frelsens Hær, Kirkens Kors-
hær og Folkekirkens Nødhjælp. Udover de velgørende organisationer og private aktører
har flere kommunale affaldsselskaber opstillet egne tekstilcontainere, primært på gen-
brugspladser. Her sælges tekstiler med den højeste kvalitet i egne butikker, inden de re-
sterende mængder sælges eller doneres til traditionelle indsamlere eller på det globale
marked. Da mekanismer og forretningsmodel for kommunale affaldsselskaber ligner de
velgørende organisationer og private aktører, er mængderne fra de tre aktører lagt sam-
men i én strøm. Det bemærkes, at Ændring af lov om miljøbeskyttelse (lov nr. 898 af 21.
juni 2022) begrænser mulighederne for, at kommunale affaldsselskaber kan udføre
disse aktiviteter fremadrettet. Effekten heraf er dog ikke medtaget i denne analyse.
Den samlede mængde indsamlet til genbrug bygger på samme procentfordelingen som
rapporten Kortlægning af tekstilflows i Danmark. Opgørelserne heri er derudover valide-
32
Afgrænsningen for det, der indsamles i butikker og containere er ofte bre-
dere end blot bolig- og beklædningstekstil og omfatter blandt andet fodtøj
og tasker, som håndteres på samme vis som beklædnings- og boligteksti-
ler.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 25
ret ved sammenligning med input fra gennemførte interviews med frivillige og velgø-
rende organisationer, hvor interviewdeltagerne også har haft mulighed for at fremsende
statistik og opgørelser over den indsamlede mængde.
Konkret er estimeret, at brugte tekstiler gennem separat indsamling udgør 47.000 tons,
hvilket er lig med 46 procent af de indsamlede tekstiler fra husholdningerne.
Den efterfølgende behandling og andelene til henholdsvis genbrug, genanvendelse og
forbrænding er opgjort på baggrund af input fra de gennemførte interviews. Dette gæl-
der både den andel, der afsættes indenlands, og den mængde, der eksporteres, se figur
8. Konkret er anvendt en gennemsnitsbetragtning for de to velgørende organisationer og
tre kommunale affaldsselskaber, som har leveret input hertil.33
En andel af de separat indsamlede tekstiler frasorteres med henblik på gensalg i Dan-
mark og giver den højeste pris per kilo. På baggrund af de gennemførte interviews med
velgørende organisationer, private aktører og kommunale affaldsselskaber er denne an-
del estimeret til 30 procent af den samlede separate indsamling svarende til 14.000
tons. I en eventuel indenlandsk sorteringsproces fjernes og kasseres derudover åben-
lyst affald og tekstiler, der er blevet kontamineret eller på anden vis ikke kan genanven-
des. Disse sendes til forbrænding og er estimeret til cirka 3.000 tons. En meget lille
mængde tekstiler genanvendes i Danmark i dag. I det nuværende setup er den faktiske
genanvendte mængde opgjort til 600 tons, hvilket bygger på en antagelse om, at cirka
halvdelen af det indsamlede tøj til genanvendelse reelt genanvendes. Det bemærkes
dog, at der er en række nyetablerede virksomheder, hvis forretningsmodel netop er in-
denlandsk tekstilgenanvendelse gennem mekaniske og/eller kemisk behandling.
Den resterende del af de indsamlede brugte tekstiler eksporteres til udlandet, enten sor-
teret eller usorteret, med henblik på genbrug og genanvendelse. Det estimeres, at
30.000 tons tekstiler eksporteres. Hvor stor en andel, der går til henholdsvis genbrug og
genanvendelse afhænger af, om der sker en forsortering eller ej. På baggrund af de
gennemførte interviews med velgørende organisationer, private aktører og kommunale
affaldsselskaber vurderes det, at cirka 70 procent af de eksporterede tekstiler genbru-
ges, mens 20 procent genanvendes. Resten sendes til forbrænding eller til deponi.
Nedenfor er opsummeret mængderne i de forskellige strømme under tekstiler til gen-
brug.
Kilde: Kortlægning af tekstilflows i Danmark og gennemførte interviews
FIGUR 7. Tekstiler til genbrug (flow 1), 2021
33
Aktørerne håndterer over 30 procent af de samlede tekstiler til genbrug.
14.200
3.000
20.500
5.800
2.900
Tekstiler indsamlet til genbrug
600
47.000
Afsat
indenlandsk
(17.000
tons)
Eksporteret
(30.000
tons)
Forbrændt/deponeret i udlandet
Genanvendt i udlandet
Genbrugt i udlandet
Forbrændt i Danmark
Genanvendt i Danmark
Genbrugt i Danmark
26 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Enkelte producenter har blandt andet i samarbejde med private indsamlere eller specia-
liserede virksomheder etableret tilbagetagningsordninger, hvor forbrugerne har mulig-
hed for at levere tekstiler tilbage, og hvor det brugte tøj eksempelvis gensælges på egen
hjemmeside eller på anden vis genanvendes. Tilsvarende gælder muligheden for at ud-
leje tøj, som også praktiseres af enkelte virksomheder. Disse udgør dog specialtilfælde
og en meget lille del af den håndterede mængde, hvorfor det ikke er opgjort separat.
Tekstiler til genanvendelse og anden nyttiggørelse (flow 2)
Det er i dag kommunerne, der har ansvaret for håndtering af affald, herunder også teks-
tilaffald. 34
Tekstilaffald indsamlet i de blandede husholdningsaffaldsstrømme dækker både dagre-
novation og storskrald indsamlet direkte fra husholdningerne og affald i småt brændbart
på kommunale genbrugspladser. Den praktiske opgaveløsning varetages af et kommu-
nalt affaldsselskab eller alternativt af en privat aktør, som også kan aftage de indsam-
lede tekstilmængder fra de kommunale affaldsselskaber.
Der sker ikke en systematisk registrering af indsamlede tekstilmængder på hverken gen-
brugspladser eller ved storskrald og dagrenovation. Estimater af mængderne i denne
strøm bygger derfor på Kortlægning af tekstilflows i Danmark, som er baseret på en
række stikprøver. Med henblik på at sandsynliggøre, at disse estimater stadig er aktu-
elle, er de sammenlignet med data fra de gennemførte interviews med kommunale af-
faldsselskaber, hvor mængderne er opregnet på baggrund af en simpel befolkningsska-
leringsmetode.
Konkret er denne strøm opgjort til 53.000 tons fratrukket den mængde, der indsamles fra
den husstandsnære indsamling. Det vurderes, at tekstilaffald indsamlet i de blandede
husholdningsaffaldsstrømme ender som energiudnyttelse gennem forbrænding, og at
dette sker på danske forbrændingsanlæg. Langt størstedelen af tekstilaffald opgjort i
2021 gik derfor til forbrænding i Danmark.
Separat indsamling af tekstilaffald
Det er besluttet at implementere en særskilt og husstandsnær indsamling af tekstilaffald
fra husholdningerne senest den 1. juli 2023. Det bemærkes dog, at husstandsindsam-
ling allerede er implementeret i enkelte kommuner, hvorfor dette også indgår i mængde-
opgørelsen i basisåret 2021. Tekstilaffaldsmængderne fra den separate indsamling er
opgjort på baggrund af gennemførte interviews med kommunale affaldsselskaber, som
alle har leveret input vedrørende den indsamlede tekstilmængde per husstand. For spe-
cificering, se afsnit 3.4. Med det nuværende setup er indsamlingen i denne strøm esti-
meret til 2.000 tons om året, hvoraf 5 procent (100 tons) genbruges i Danmark, 20 pro-
cent (400 tons) genanvendes i Danmark, 35 procent (700 tons) genbruges i udlandet og
20 pct (400 tons) genanvendes i udlandet. Den resterende del, som dækker spild, forde-
les ligeligt mellem forbrænding i ind- og udland (400 tons).35
Nedenfor er opsummeret de estimerede mængder i de beskrevne strømme under teks-
tilaffald, som både udgøres af de blandede husholdningsaffaldsstrømme og den sepa-
rate husstandsindsamling af tekstilaffald.
34
I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunen sikre, at det indsam-
lede tekstilaffald håndteres i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
35
Denne fordeling antages konstant på tværs af de to opstillede scenarier.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 27
Kilde: Kortlægning af tekstilflows i Danmark og gennemførte interviews
FIGUR 8. Tekstilaffald (flow 2), 2021
3.2.3 Opsamling på tekstilstrømme fra husholdninger
De samlede mængder er opgjort med udgangspunkt i de definerede og beskrevne
strømme for tekstiler og tekstilaffald fra husholdningerne. I figuren nedenfor er disse
både opgjort med udgangspunkt i indsamlingskanal (venstre side) og håndtering i form
af genbrug, genanvendelse og forbrænding (højre side).
53.200
200
100
700 400
400
Tekstilaffald
55.000 Forbrændt/deponeret i udlandet (200)
Genanvendt i udlandet (400)
Genbrugt i udlandet (700)
Forbrændt i Danmark
Genbrugt i Danmark (100)
Genanvendt i Danmark (400)
28 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Kilde: Kortlægning af tekstilflows i Danmark og gennemførte interviews
Figur 9. Opsamling på tekstilstrømme fra husholdningerne, 2021
Flere aktører især i indsamlingsleddet påpeger, at der kan være store regionale for-
skelle. Det vedrører både mængden og kvaliteten af de indsamlede tekstiler. Dette er en
potentiel fejlkilde, når de oplyste mængder mv. ekstrapoleres, ligesom det er et opmærk-
somhedspunkt ved brug af gennemsnitstal.
3.3 Virksomheder og offentlige organisationer
Virksomheder og offentlige organisationer forbruger også en andel af de nye tekstiler,
der markedsføres i Danmark. De primære sektorer er hospitaler, vaskerier og leasing-
virksomheder, hoteller og restauranter samt kommunale tilbud.
Under de gennemførte interviews er fremhævet en række forskelle og forhold mellem
tekstilerne efterspurgt af husholdningerne og virksomheder, som er relevant i en kort-
lægning af tekstil- og tekstilaffaldsstrømme:36
• Generelt er de tekstilprodukter, der efterspørges og forbruges af virksomheder og
offentlige organisationer mere slidstærke, af bedre kvalitet og har derfor også en
længere levetid.
• Der er på flere områder etableret en stor leasingindustri. Eksempler herpå er lea-
sing af sengelinned og håndklæder i både hotel- og restaurationsbranchen samt
sundhedssektoren, hvor hovedparten leases gennem service- og vaskerivirksomhe-
der. Der er typisk en relativ lang levetid på disse produkter, da tekstiler først bort-
skaffes, når de ikke længere er teknisk funktionelle, hvilket ikke på samme vis er til-
fældet for beklædnings- og boligtekstiler hos husholdningerne.
• Hyppigheden hvormed der sættes nye kollektioner på markedet er markant lavere
for arbejdstøj end øvrige beklædningskategorier.
• Da arbejdstøj ofte bærer virksomhedens navn og logo, ønsker virksomhederne
sjældent, at dette genbruges.
De tre første punkter har effekt på mængden af tekstiler, der er sat på markedet, hvor-
imod sidstnævnte vurderes som en af hovedårsagerne til, at arbejdstøj kun genbruges i
begrænset omfang, og at den begrænsede mængde, der genbruges, genbruges i udlan-
det.
36
Det skal bemærkes, at der også er betydelige forskelle mellem sekto-
rerne, og at tekstil fra virksomheder og offentlige organisationer ikke er en
homogen masse.
14.300
56.800
20.500
6.300
1.000
3.100
102.000
Indsamlede tekstiler
Forbrændt/deponeret i udlandet
Genanvendt i udlandet
Genbrugt i udlandet
Forbrændt i Danmark
Genanvendt i Danmark
Genbrugt i Danmark
Indsamlingskanal Håndtering
47.000
102.000
53.000
Tekstilforsyning
Tekstiler i
blandede strømme
Tekstiler til
genbrug
2.000
Separat
indsamling
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 29
De beskrevne strømme i dette afsnit påvirkes ikke af beslutningen om separat hus-
standsindsamling af tekstilaffald.
3.3.1 Tilgang til opgørelse af forbrug i virksomheder og offentlig sektor
Med henblik på at strukturere analysen og estimere effekten ved implementering af et
udvidet producentansvar er nedenfor optegnet de primære tekstil- og tekstilaffalds-
strømme fra virksomheder og offentlige organisationer. Bemærk, at samme aktivitet kan
udføres af flere forskellige aktører, og at det kun er de primære strømme, der er illustre-
ret. De stiplede linjer angiver, at denne strøm er yderst begrænset, hvilket er tilfældet for
den separate indsamling af tekstilaffald fra erhvervssektoren. Den røde farve angiver, at
aktiviteten sker i udlandet.
Kilde: egen illustration
FIGUR 10. Nuværende system for tekstiler og tekstilaffald fra erhvervssektoren
Ligeledes skal det fremhæves, at de private affaldsselskaber ikke i samme grad som de
kommunale affaldsselskaber har ønsket at stille data til rådighed i forbindelse med de
afholdte interviews, og at området er mere fragmenteret i forhold til indsamlingen fra
husholdningerne.
3.3.2 Mængdeopgørelse for virksomheder og offentlig sektor
Strømme og mængder i nærværende afsnit bygger på estimater fra den gennemførte
Kortlægning af tekstilflows i Danmark. Her er tekstil- og tekstilaffaldsflows til og fra virk-
somheder og den offentlige sektor delt op i sektorer med henblik på at kunne opgøre de
faktiske mængder. Herudover er der i denne kortlægning inddraget kvalitative input fra
de gennemførte interviews med aktørerne i affaldsbranchen i forhold til andele til hen-
holdsvis genbrug, genanvendelse og forbrænding. Disse input er overensstemmende
med den tidligere kortlægning og underbygger tesen om, at der ikke sker en systematisk
indsamling og efterfølgende genbrug eller genanvendelse gennem private affaldsselska-
ber i dag.
Som opgjort i delafsnit 3.1 er det samlede forbrug af nye tekstiler fra virksomhederne og
den offentlige sektor estimeret til 14.000 tons.
En begrænset mængde genbruges eller indsamles til genanvendelse, hvilket altoverve-
jende sker i udlandet. Den resterende del ender i blandede affaldsstrømme, som sendes
til forbrænding.
Konkret vurderes det på baggrund af den tidligere gennemførte kortlægning og inter-
views med private affaldsselskaber, at 10 procent svarende til 1.400 tons eksporteres til
udlandet med henblik på genbrug eller genanvendelse, mens cirka 200 tons sys om til
Erhvervsindsamlet
tekstilaffald
Manuel forsortering
Manuel sortering
Manuel eller mekanisk
klargøring og neddeling
Behandling og
oparbejdning
Eksport
Fortrængning af køb
af nyt tøj i udlandet
Salg af genbrug
i butik
Fortrængt produktion
af nye fibre
Materialer og produkter
af/med genanvendte fibre
af varierende kvalitet
Forbrænding
Klargøring og neddeling
til genanvendelse Behandling og
oparbejdning
Fortrængt produktion
af nye fibre
Materialer og produkter
af/med genanvende fibre af
varierende kvalitet
Erhvervsindsamlet
dagsaffald
Forbrænding/
deponi i udlandet
Forbrænding
Forbrug
hos erhverv
30 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
andre produkter eller genanvendes på anden vis i Danmark. De resterende 12.400 tons
sendes til forbrænding som del af en blandet affaldsstrøm.
Bemærk derudover, at en begrænset mængde doneres til velgørende organisationer el-
ler lignende. Denne del forventes dog inkluderet i de opgjorte mængder under hushold-
ningsstrømmene, da mængderne er begrænsede og organisationerne som udgangs-
punkt ikke registrerer, om mængderne stammer fra husholdninger eller erhvervssekto-
ren.
3.4 Særskilt indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne
Det er besluttet at implementere særskilt og husstandsnær indsamling af tekstilaffald fra
husholdningerne senest den 1. juli 2023, jf. Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirku-
lær økonomi. Målet er at øge mængden af affald, der genanvendes, og nedbringe
mængden af affald, der forbrændes gennem indsamling af ensartede mængder af affald
i større skala end i dag.
I aftalen forudsættes, at velgørende organisationer skal have let adgang til de tekstiler,
der kan genbruges direkte. Således vil indsamlingen af tekstilaffald til genanvendelse og
tekstiler til genbrug ske i to separate strømme, også benævnt tostrømsløsningen. Dette
betyder, at den kommunale henteordning udelukkende skal benyttes til tekstilaffald, hvor
tekstiler, som ønskes genbrugt, skal afleveres til genbrugsordninger drevet af velgø-
rende og private organisationer.37
Kommunerne vil kunne vælge den indsamlingsmodel, der passer i kommunernes eksi-
sterende affaldsløsninger. Miljøstyrelsen vejleder om fire indsamlingsmodeller for tekstil-
affald i Vejledning om indsamling af husholdningsaffald. Indsamlingsmodellerne er iden-
tificeret under Vejledende definition af henteordning. Disse er:38
1. Afhentning af pose i forbindelse med storskraldsindsamling eller bestilleordning
2. Afhentning af pose placeret i beholder med papir eller papir/pap
3. Husstandsnær indsamling i container placeret i rimelig gåafstand fra boligen
4. Indsamling i særskilt beholder anbefales ved etageboliger.
Tilbagemeldingerne fra de gennemførte interviews indikerer, at løsning 1 og 2 bliver de
mest udbredte. Dette bygger på en afvejning mellem omkostning, kvalitet og den ind-
samlede mængde.
En del kommuner har allerede implementeret husstandsindsamling af tekstilaffald. Der
indsamles i det nuværende setup derfor allerede tekstilaffaldsmængder gennem denne
strøm, hvilket anvendes som grundlag for en ekstrapolering på landsplan ved fuld imple-
mentering, se afsnit 3.2.2.
Et kommende system for tekstiler og tekstilaffald fra husholdningerne ved særskilt ind-
samling af tekstilaffald fra husholdningerne er optegnet nedenfor. Her fremgår det, at
strømmene er tilsvarende det nuværende system, og det er således mængderne og
størrelsesforholdene mellem disse, der antages at ændre sig ved implementering af et
udvidet producentansvar. Bemærk igen, at samme aktivitet kan udføres af flere forskel-
lige aktører, og at det kun er de primære strømme, der er illustreret.
37
Bemærk, at sommerhuse bliver undtaget fra krav om husstandsnær tekstilindsamling.
38
Her fremgår ligeledes fordele og ulemper ved hver løsning.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 31
Figur 11. Fremtidigt system for tekstiler og tekstilaffald fra husholdningerne
Der er lavet en række forsøg med særskilt kommunal husstandsindsamling i blandt an-
det Aulum, Rødovre, Næstved, Solrød, Gentofte og Roskilde. De foreløbige erfaringer
med separat husstandsindsamling indikerer, at det ikke har en betydende effekt på
mængden og kvaliteten af det, der indsamles til genbrug.39
I stedet antages, at den se-
parat indsamlede mængde i dag havner i de blandede affaldsstrømme. Iboende i denne
løsning er dog altid en risiko for, at borgerne i praksis ikke er i stand til at skelne mellem
genbrugelige tekstiler og tekstilaffald.40
3.4.1 Mængdeopgørelse ved kommunal husstandsindsamling
På baggrund af de gennemførte interviews og en ekstrapolering af de foreløbige resulta-
ter fra de allerede implementerede husstandsindsamlinger estimeres det, at der på
landsplan vil blive indsamlet mellem 4.000 og 8.000 tons tekstilaffald per år gennem
denne strøm. Dette svarer til 1,5 til 3,0 kg per husstand årligt.41
Som intervallet antyder, er tallene behæftet med usikkerhed, da der ses betydelige for-
skelle i de indsamlede mængder på tværs af pilotforsøg og allerede implementerede
ordninger. Det skyldes blandt andet de geografiske forskelle og forskellige indsamlings-
metoder. Ligeledes opleves en såkaldt pulterkammereffekt, når disse ordninger idriftsæt-
tes, hvor borgerne får ryddet ud i brugte tekstiler og afleverer mere tekstilaffald ved ord-
ningens start i forhold til, når ordningerne har kørt et stykke tid. I de videre beregninger
er anvendt midten af intervallet, nemlig 6.000 tons.42
Af det indsamlede tekstilaffald estimeres 5 procent genbrugt i Danmark, 20 procent gen-
anvendt i Danmark, 35 procent genbrugt i udlandet og 20 procent genanvendt i udlan-
det. Den resterende del dækker en tabsprocent på cirka 20 procent, som går til forbræn-
ding, hvilket afhænger af borgernes evne til at sortere, og afspejler et umodent marked
39
De interviewede indsamlere af tøj til genbrug fremhæver dog alle, at
den generelle kvalitet af tøjet indsamlet til genbrug er faldende.
40
Dette forventes især at være en risiko i begyndelsen, som falder i
takt med, at initiativet udrulles og borgerne bliver mere komfortable
med løsningen.
41
Forudsættes, at der er godt 2,7 mio. husstande i Danmark, jf. Dan-
marks Statistik FAM55N.
42
Fremskrevet til 2024 giver dette en indsamlet mængde gennem kommunal
husstandsindsamling på 6.700 tons årligt.
Kilde: egen illustration
Tekstiler til
genbrug
Manuel sortering
Manuel sortering Forbrænding
Forbrænding/
deponi i udlandet
Manuel eller mekanisk
klargøring og neddeling
Behandling og
oparbejdning
Sortering og salg af
genbrug i butik
Salg af genbrugeligt
tøj blandt borgere
Fortrængning af køb
af nyt tøj
Tekstilcontainere på
offentlige og private
arealer
Eksport
Fortrængning af køb
af nyt tøj i udlandet
Salg af genbrug
i butik
Fortrængt produktion
af nye fibre
Materialer og produkter
af/med genanvende fibre
Forbrænding
Separat husstands-
indsamling
Tekstilaffald til
genanvendelse og
nyttiggørelse
Husstandsindsamlet
dagsaffald
Manuel forsortering
Forbrug i
husstande
Flow
0
Flow
2a
Fortrængt produktion
af nye fibre
Klargøring og neddeling Behandling og
oparbejdning
Fortrængt produktion
af nye fibre
Materialer og produkter
af/med genanvende fibre
32 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
og begrænsede genanvendelsesteknologier. Andelene er estimeret på baggrund af de
gennemførte interviews med kommunale affaldsselskaber.
Nedenfor er kort opsummeret de forventede forskydninger ved fuld implementering af
den kommunale husstandsindsamling af tekstilaffald. Mængdeopgørelsen ved kommu-
nal husstandsindsamling danner baseline for den efterfølgende vurdering af konsekven-
serne ved implementering af et udvidet producentansvar for tekstilproducenter.
Bemærk, at der i en sammenligning mellem det nuværende setup og fuld implemente-
ring af den kommunale husstandsindsamling af tekstilaffald ligeledes er indregnet en
forventet stigning i forsyningen og forbruget af bolig- og beklædningstekstiler mellem de
to basisår, som er henholdsvis 2021 og 2024. Der er i den forbindelse gjort den forsim-
plede antagelse, at alle andre parametre og variabler holdes konstante.
Stigningen i forbruget er estimeret på baggrund af den historiske udvikling. Da den alle-
rede beskrevne stigning i forbruget siden 2019 vurderes ekstraordinær i forhold til tidli-
gere år, er i stedet anvendt den procentvise udvikling i forbruget siden 2016, altså de se-
neste fem år.43
Dette giver en årlig stigning i forsyningen og derigennem forbruget på 4
procent per år svarende til 12 procent fra 2021 til 2024.44
Kilde: Kortlægning af tekstilflows i Danmark og gennemførte interviews
FIGUR 12. Opsamling på tekstilstrømme fra husholdningerne, 2024
3.5 Samlet mængdeopgørelse
Nedenfor er mængdeopgørelserne i henholdsvis det nuværende setup og ved fuld im-
plementering af kommunal husstandsindsamling opstillet for både husholdningerne og
erhverv.
Tabel 2. Sammenligning mellem nuværende setup og kommunal indsamling
Kategori Nuværende setup
(2021)
Separat indsamling
(2024)
Ændring
National forsyning 116.300 130.800 +14.500
Husholdninger
Forbrug i husholdningerne 102.400 115.100 +12.800
Indsamlede mængder i tusinde tons
Indsamling af velgørende og
private organisationer
47.000 (46 %) 52.800 (46 %) +5.800
43
Fra 2019 til 2021 steg den samlede forsyning med cirka 25 procent.
44
Ændringen bygger både på en generel mængdestigning og på effekten af den husstandsnære
indsamling.
16.300
60.000
25.400
7.000
Tekstiler indsamlet
til genbrug
​4.400
2.000
115.100
52.800
115.100
6.700
55.600
Tekstiler i
blandede strømme
Separat
indsamling
Tekstiler til
genbrug
Tekstilforsyning
Indsamlingskanal Håndtering
Forbrændt/deponeret i udlandet
Genanvendt i udlandet
Genbrugt i udlandet
Forbrændt i Danmark
Genanvendt i Danmark
Genbrugt i Danmark
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 33
Husstandsnær indsamling af
tekstilaffald
2.000 (2 %) 6.700 (6 %) +4.700
Tekstilaffald i blandede
strømme
53.400 (52 %) 55.600 (48 %) +2.200
Output i tusinde tons
Genbrugt i Danmark 14.300 (14 %) 16.300 (14 %) +2.000
Genanvendt i Danmark 1.000 (1 %) 2.000 (2 %) +1.000
Forbrændt i Danmark 56.600 (56 %) 60.000 (52 %) +3.400
Genbrugt i udlandet 21.200 (20 %) 25.400 (22 %) +4.200
Genanvendt i udlandet 6.200 (6 %) 7.000 (6 %) +800
Forbrændt/deponeret i udlan-
det
3.100 (3 %) 4.400 (4 %) +1.300
Erhverv
Forbrug i erhverv 13.900 15.700 +1.700
Indsamlede mængder i tusinde tons
Indsamling fra erhverv 13.900 15.700 +1.700
Output i tusinde tons
Genanvendt i Danmark 200 (1 %) 300 (2 %) +100
Forbrændt i Danmark 12.400 (89 %) 13.900 (88 %) +1.500
Genbrugt i udlandet 1.400 (10 %) 1.600 (10 %) +200
34 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
4. Kortlægning af økonomi
og vurdering af konse-
kvenser
Et udvidet producentansvar på tekstilområdet forventes at
medføre gevinster for klima og miljø gennem en estimeret re-
duktion af CO2-udledningen i størrelsesordenen 41.000 tons45
årligt. Fortrængt produktion og afsætning samt en større ad-
ministrativ byrde indebærer dog samtidig, at producenter og
myndigheder får nye omkostninger. Den samfundsøkonomi-
ske nettoomkostning ved at implementere et udvidet produ-
centansvar estimeres til cirka 159 mio. kr. årligt.
Et udvidet producentansvar er forbundet med omkostninger og gevinster i et samfunds-
økonomisk perspektiv. Størrelsesordenen og fordelingen af de økonomiske konsekven-
ser mellem de offentlige og private aktører afhænger af, hvordan det udvidede produ-
centansvar implementeres samt markedets, herunder især producenternes, reaktion.
Med udgangspunkt i kvalificerede antagelser er det dog muligt at vurdere, hvordan sam-
fundsøkonomien generelt påvirkes af et udvidet producentansvar, og at estimere netto-
omkostningerne eller -gevinsterne ved denne form for regulering i forhold til et basissce-
narie, hvori det antages, at den kommunale husstandsindsamling af tekstilaffald er gen-
nemført.
I dette kapitel kortlægges initialt den økonomi, der i basisscenariet er knyttet til tekstil-
mængderne i værdikæden fra producent til indsamling, sortering og efterfølgende gen-
brug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse, hvilket indgår som element i opgørelsen
af de samfundsøkonomiske nettoudgifter. Herefter beskrives og vurderes de forventede
konsekvenser ved implementering af et udvidet producentansvar. Konkret sammenlig-
nes forskellene mellem relevante effektmål i et basisscenarie, hvor den kommende sær-
skilte kommunale husstandsindsamling af tekstilaffald er implementeret, og et alternativt
scenarie, hvor det udvidede producentansvar er fuldt implementeret.
Hovedanalysen suppleres med en række følsomhedsanalyser, der belyser betydningen
af de respektive effekters størrelse på analysens hovedkonklusioner. I forlængelse heraf
beskrives også betydningen af organiseringsmodel for de ventede miljømæssige og
økonomiske effekter, og der perspektiveres til det igangværende arbejde i regi af EU.
4.1 Kortlægning af økonomi ved håndtering af tekstiler og tekstilaf-
fald
I dette afsnit præsenteres den økonomi, der er knyttet til de kortlagte tekstilstrømme i
værdikæden fra produktion og forbrug til indsamling og forberedelse med henblik på
genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse. Udgangspunktet herfor er basissce-
nariet i 2024, hvor den kommunale husstandsindsamling af tekstilaffald er implemente-
ret. Med økonomi forstås nettoomkostninger forbundet med håndtering af tekstiler og
45
Dette er inklusive fortrængt produktion i udlandet, som importeres til Danmark.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 35
tekstilaffald. Det bemærkes, at nettoomkostningerne ved håndtering af tekstilaffald46
for-
ventes at svare til den udgift, der potentielt vil skulle finansieres af tekstilproducenterne
som følge af producentansvaret.
For at kortlægge økonomien gennemgås nedenfor indtægter og omkostninger relateret
til henholdsvis 1) den tekstilmængde, der indsamles fra husholdningerne med henblik på
genbrug, 2) tekstilaffald indsamlet fra husholdningerne samt 3) tekstiler indsamlet fra er-
hverv. Samlet dækker disse strømme håndteringen af hele den forbrugte mængde un-
der den foreslåede tostrømsløsning.
Kortlægningen af økonomien bygger på mængdeopgørelserne i kapitel 3 og har således
de samme iboende usikkerheder, da den samlede økonomi er opgjort som mængden
ganget med en fast enhedsindtægt eller -omkostning.
Enhedsindtægter og -omkostninger er opgjort på baggrund af de gennemførte inter-
views, tidligere rapporter og øvrige datakilder.47
Det bemærkes, at der antages et line-
ært forhold mellem den håndterede mængde og indtægter samt omkostninger, hvilket er
en potentiel fejlkilde. Blandt andet må der forventes stordriftsfordele i forbindelse med
især indsamling og sortering, hvilket dog ikke har været muligt at kvantificere, da det af-
hænger af organiseringen af et fremtidigt marked for brugte tekstiler.
4.1.1 Tekstiler indsamlet med henblik på genbrug
Tekstiler, der indsamles med henblik på genbrug, indsamles enten via opstillede contai-
nere eller direkte ved aflevering i genbrugsbutikker.
På baggrund af mængdeopgørelsen i afsnit 3.2.2 forventes cirka 30 procent af de
52.800 tons tekstiler indsamlet med henblik på genbrug at gå til genbrug i Danmark, og
58 procent forventes at blive eksporteret med henblik på genbrug, genanvendelse eller
anden nyttiggørelse. Den resterende del dækker en tabsprocent på cirka 10 procent,
som går til forbrænding i Danmark, og cirka 2 procent til indenlandsk genanvendelse.
De gennemsnitlige enhedsindtægter og -omkostninger relateret til tekstiler indsamlet af
velgørende organisationer og private virksomheder fremgår af tabellen nedenfor. Ligele-
des er de opgjorte mængder fra kapitel 3 noteret tillige med de deraf afledte indtægter
og omkostninger i basisscenariet.
Tabel 3. Enhedsindtægter og -omkostninger mv. ved indsamling af tekstiler til genbrug
Affaldsstrøm Pris Mængde Samlet Kilde
Enhedsindtægter (1.105 mio. kr.)
Salg i butik i
Danmark
65.000
kr. pr. ton
16.300
tons
1.060
mio. kr.
Danmarks Statistik, tabel
KN8MEST 48
Afsætning i
udlandet
1.500
kr. pr. ton
30.400
tons
46
mio. kr.
Interviews med velgørende or-
ganisationer og private aktører
Afsætning til gen-
anvendelse
-1.000
kr. pr. ton
1.000
tons
-1
mio. kr.
Interviews med velgørende or-
ganisationer og private aktører
Enhedsomkostninger (160 mio. kr.)
46
Samt potentielt set udgifter til tilsyn og administration. Dette er dog endnu ikke afklaret.
47
Og er som udgangspunkt opgjort i 2022-priser.
48
Af Danmarks Statistik fremgår de gennemsnitlige import- og eksport-
priser. Med henblik på at estimere salgsprisen er antaget en bruttofor-
tjeneste på 50 pct. Det er derudover antaget, at afsætningsprisen på
genbrugstekstiler udgør en fjerdedel af prisen på nye tekstiler på bag-
grund af skøn fremkommet i de gennemførte interviews. Der er ind-
hentet gennemsnitspriser fra én velgørende organisation.
36 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Affaldsstrøm Pris Mængde Samlet Kilde
Indsamling og sor-
tering
3.000
kr. pr. ton
52.800
tons
158
mio. kr.
Interviews med velgørende or-
ganisationer og private aktører
Forbrænding i Dan-
mark
456
kr. pr. ton
5.000
tons
2
mio. kr.
BEATE-rapport, 2018-2019
Note: Mængderne er fremskrevet til 2024.
I opgørelsen er der gjort den forsimplede antagelse, at alle tekstiler indsamlet med hen-
blik på genbrug undergår sortering i Danmark forud for salg i butik eller eventuel ek-
sport.49
Således antages det, at der indsamles og sorteres hele den indsamlede
mængde, der i kapitel 3 blev opgjort til 52.800 tons.
Det estimeres, at de samlede indtægter ved denne strøm kan opgøres til 1.105 mio. kr.,
og at de samlede omkostninger kan opgøres til 160 mio. kr. Dette giver en nettoindtægt
på cirka 945 mio. kr., som overvejende drives af indtægter fra salg af genbrugstøj i dan-
ske butikker.
4.1.2 Tekstilaffald fra husholdningerne
Tekstilaffald fra husholdningerne indsamles enten separat som del af den særskilte hus-
standsnære indsamling af tekstilaffald eller i blandede strømme som del af restaffald,
storskrald mv. I sidstnævnte kategori indgår også fejlsortering hos borgerne.
De gennemsnitlige enhedsindtægter og -omkostninger relateret til tekstilaffald, der i dag
primært indsamles af kommunale affaldsselskaber, fremgår af tabellen nedenfor.
Tabel 4. Enhedsindtægter og -omkostninger mv. ved indsamling af tekstilaffald
Affaldsstrøm Pris Mængde Samlet Kilde
Enhedsindtægter (5 mio. kr.)
Afsætning i udlan-
det
1.000
kr. pr. ton
6.400
tons
6
mio. kr.
Interviews med kommunale
affaldsselskaber 50
Afsætning til gen-
anvendelse
-1.000
kr. pr. ton
1.000
tons
-1
mio. kr.
Interviews med kommunale
affaldsselskaber 51
Enhedsomkostninger (124 mio. kr.)
Indsamling
Husstandsnær
tekstilindsamling
900
kr. pr.
ton52
6.700
tons
6
mio. kr.
Interviews med kommunale
affaldsselskaber
Indsamling
Blandede affalds-
strømme fra hus-
holdninger
1.450
kr. pr. ton
55.600
tons
81
mio. kr.
Gebyranalyse og affaldsstatistik
(indsamling af restaffald)
49
Som beskrevet i kapitel 3 eksporteres også en andel af den indsam-
lede mængde tekstiler som usorteret til enten indenlandske eller
udenlandske virksomheder. Usorterede tekstiler forventes dog også at
have en lavere afsætningspris, hvorfor nettoeffekten vurderes at være
begrænset.
50
I analysen Sortering og indsamling af tekstilaffald fra husholdninger
er der ligeledes antaget en afsætningspris på 1.000 kr. per ton.
51
Dette er væsentligt lavere end estimatet i Sortering og indsamling af
tekstilaffald fra husholdninger, hvor der er antaget en afsætningspris
på -3.500 kr. Grundet de begrænsede mængder påvirkes det samlede
estimat kun minimalt.
52
Forskellen i enhedspris mellem indsamling af husstandsnært tekstilaffald
og de blandede affaldsstrømme skyldes overvejende, at tekstiler indsam-
les som del af de øvrige affaldsruter.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 37
Affaldsstrøm Pris Mængde Samlet Kilde
Sortering
Forsortering i Dan-
mark
1.100
kr. pr. ton
6.700
tons
7
mio. kr.
Interviews med kommunale
affaldsselskaber53
Behandling
Genanvendelse
5.000
kr. pr. ton
1.000
tons
5
mio. kr.
Interviews med affaldshåndte-
ringsvirksomheder
Behandling
Forbrænding i Dan-
mark
456
kr. pr. ton
55.000
tons
25
mio. kr.
BEATE-rapport, 2018-2019
Note: Mængderne er fremskrevet til 2024.
Nettoomkostninger er lig indtægter fratrukket omkostninger.54
Det bemærkes, at forsor-
tering alene sker for den mængde, der indsamles igennem den separate husstandsind-
samling. Det skønnes, at nettoomkostningen ved håndtering af tekstilaffald i både de
blandede affaldsstrømme og ved husstandsnær indsamling af tekstilaffald fra hushold-
ningerne beløber sig til 119 mio. kr.
Til sammenligning vurderes det i rapporten Sortering og indsamling af tekstilaffald fra
husholdninger, at affaldsgebyrer forventes at stige med 20 kr. eksklusive moms per hus-
stand i 2030 som følge af husstandsnær tekstilindsamling, hvilket svarer til godt 45 mio.
kr. årligt. Dette dækker dog alene de udsorterede mængder og ikke tekstilaffald indsam-
let i de blandede strømme.
Især enhedsindtægterne er forbundet med betydelig usikkerhed. I den forbindelse skal
særligt tre ting påpeges: 1) Aftagerne af tekstilaffaldet er langt overvejende virksomhe-
der placeret i udlandet, 2) Afsætningsprisen er afhængig af fraktionernes kvalitet og er i
flere tilfælde negativ, hvilket i praksis betyder, at ejeren af affaldet betaler for at få afsat
mængderne, 3) Markedet for brugte tekstiler og tekstilaffald er særdeles volatilt, og pri-
serne har været faldende de seneste år.55
4.1.3 Tekstiler fra erhverv
Tekstiler indsamlet fra den private og offentlige sektor omfatter både separat indsamling
af tekstilaffald og indsamling af tekstilaffald i blandede affaldsstrømme som andel af
restaffaldet.
På baggrund af mængdeopgørelsen i kapitel 3 forventes 1 procent at gå til genanven-
delse i Danmark, og cirka 10 procent forventes at blive eksporteret med henblik på gen-
brug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse i udlandet. De resterende 89 procent går
til forbrænding i Danmark.
De gennemsnitlige enhedsindtægter og -omkostninger relateret til tekstiler indsamlet af
private virksomheder fremgår af tabellen nedenfor. Der er gjort den forsimplede anta-
gelse, at flere af disse enhedsindtægter og -omkostninger har samme niveau som kom-
munale husstandsindsamling. Ligeledes forudsættes det, at forsorteringen alene sker for
den fraktion, der indsamles separat.
53
I analysen Sortering og indsamling af tekstilaffald fra husholdninger
er det antaget, at sorteringsomkostningerne er cirka 1.000 kr. per ton
54
Bemærk, at den mængde, der er afsat og forbrændt, svarer til den indsamlede mængde.
55
Flere interviewdeltagere udtrykte derudover bekymring for, at krav om
separat indsamling mv. ville resultere i et overudbud af tekstilaffald, som
ikke er overensstemmende med den faktiske efterspørgsel.
38 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Tabel 5. Enhedsindtægter og -omkostninger ved tekstilindsamling fra erhverv
Affaldsstrøm Pris Mængde Samlet Kilde
Enhedsindtægter (2 mio. kr.)
Afsætning i udlan-
det
1.000
kr. pr. ton
1.560
tons
2
mio. kr.
Antages at svare til husstands-
indsamling af tekstilaffald
Afsætning til gen-
anvendelse
-1.000
kr. pr. ton
170
tons
~ 0
mio. kr.
Antages at svare til husstands-
indsamling af tekstilaffald
Enhedsomkostninger (23 mio. kr.)
Indsamling
900
kr. pr. ton
15.700
tons
14
mio. kr.
Antages at svare til husstands-
indsamling af tekstilaffald
Forsortering i Dan-
mark
1.100
kr. pr. ton
2.360
tons
3
mio. kr.
Antages svare til husstandsind-
samling af tekstilaffald
Forbrænding i Dan-
mark
456
kr. pr. ton
13.900
tons
6
mio. kr.
BEATE-rapport, 2018-2019
Note: Mængderne er fremskrevet til 2024.
Det skønnes, at nettoomkostningen ved håndtering af tekstiler fra erhvervssektoren be-
løber sig til 21 mio. kr.
4.1.4 Samlet økonomi
Nedenfor er økonomien for de enkelte strømme ved den kommende særskilte indsam-
ling af tekstiler og tekstilaffald opsummeret. Omkostningerne ved håndtering af tekstilaf-
fald for både husholdninger og erhverv indgår som nævnt i den samlede økonomi, som
et udvidet producentansvar forventes at skulle dække.
Tabel 6. Samlet økonomi ved håndtering af tekstiler
Affaldsstrøm Samlet nettoomkostning
Tekstiler med henblik på genbrug fra husholdninger
-945
mio. kr. årligt
Tekstilaffald fra husholdninger
119
mio. kr. årligt
Tekstiler fra erhverv
21
mio. kr. årligt
I alt
-805
mio. kr. årligt
Note: Mængderne er fremskrevet til 2024.
4.2 Vurdering af konsekvenser
I dette afsnit præsenteres konsekvenserne ved et udvidet producentansvar på tekstilom-
rådet. Konsekvenserne er i denne analyse afgrænset til at omfatte de væsentlige om-
kostninger og/eller øgede indtægter, som implementeringen af et udvidet producentan-
svar forventes at medføre for henholdsvis erhvervsliv og myndigheder i forhold til basis-
scenariet. I den samfundsøkonomiske beregning er de miljømæssige gevinster også in-
kluderet i form af ændret CO2-udledning.
Fundamentet for analysen er teoretisk og empirisk dokumenterede sammenhænge mel-
lem aktiviteter og resultater heraf. Den overordnede årsagseffektkæde for analysen in-
deholdende forventede konsekvenser er illustreret nedenfor. Efterfølgende er den an-
vendte metode beskrevet.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 39
Kilde: egen illustration
Figur 13. Årsagseffektkæde
4.2.1 Metode
Analysen af konsekvenserne er foretaget ved at sammenligne forskelle mellem de iden-
tificerede effektmål i et basisscenarie, hvor den kommende særskilte kommunale ind-
samling af tekstiler og tekstilaffald er implementeret (scenarie A), og et alternativt sce-
narie, hvor det udvidede producentansvar er fuldt implementeret (scenarie B). Det vil
sige:
• Scenarie A: fuld implementering af en kommunal husstandsindsamling af tekstilaf-
fald uden implementering af et udvidet producentansvar
• Scenarie B: fuld implementering af en kommunal husstandsindsamling af tekstilaf-
fald med implementering af et udvidet producentansvar.
Generelt er den samfundsøkonomiske analyse udarbejdet efter retningslinjerne i Finans-
ministeriets vejledning om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger (2017). Til brug
for værdisætning af de miljøøkonomiske konsekvenser er samfundsøkonomiske bereg-
ningsforudsætninger for energipriser og emissioner fra Energistyrelsen (2022) anvendt.
Konsekvenserne beregnes på samfundsniveau, hvilket forudsætter, at priser omregnes
til markedspriser og korrigeres med nettoafgiftsfaktoren.
Alle direkte konsekvenser for erhvervsliv og myndigheder samt miljøøkonomiske konse-
kvenser er opgjort i en monetær værdi og indgår dermed i beregningen af nettogevin-
sten (eller -omkostningen) ved indførsel af et udvidet producentansvar. Analysen beskri-
ver desuden en række øvrige effekter af samfundsmæssig relevans, som ikke indgår i
beregningen af nettogevinsten, men som i stedet er italesat kvalitativt. Eksempler herpå
er ændringer i transportomkostninger, de forbrugermæssige effekter af et sænket af-
faldsgebyr, stigende priser og faldende forbrug samt ændringer i luftforureningsniveauet
som følge af mindre transport og forbrænding. I en beslutningsproces skal disse øvrige
konsekvenser ses i sammenhæng med de direkte økonomiske konsekvenser.
Geografi
Jævnfør Finansministeriets vejledning om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger
(2017) afgrænses analysen til at vurdere konsekvenserne i Danmark, hvorfor eventuelle
grænseoverskridende gevinster, herunder miljøpåvirkning eller ændringer i transportaf-
stande udenfor Danmark, ikke er indregnet i den samfundsøkonomiske model. Da tekstil-
produktion og processen for sortering samt genbrug og genanvendelse af tekstiler over-
vejende sker i udlandet, har denne afgrænsning stor betydning for de estimerede effekter.
Input Aktiviteter Output Effekt Konsekvens
Gen-
anvendelses-
teknologi
Produktions-
apparat
Ressourcer
Tilsyn
Administration
Udvidet
producent-
ansvar på
tekstilområdet
Mere cirkulære
produkter
Højere priser
Flytning af
udgift fra
kommuner til
producenter
Afsætnings-
muligheder
Omkostninger
til tilsyn og
administration
Stigning i
mængden af
administrativt
arbejde
Lavere
ressource-
forbrug
Mindre
udledning
Mere tøj til
genbrug
40 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Med henblik på at imødegå denne begrænsning er de overordnede globale miljømæs-
sige gevinster ved en lavere produktion således beskrevet under de miljømæssige kon-
sekvenser.
Kalkulationsperiode
Analysen er afgrænset til at vurdere konsekvenser i et enkelt år (2024), hvor et udvidet
producentansvar er fuldt implementeret, for at kunne sammenligne de forskellige scena-
rier. En eventuel tidshorisont er ikke fastlagt. Det bemærkes, at der ses bort fra eventu-
elle implementerings- og tilpasningsudgifter i estimeringen af de samfundsøkonomiske
konsekvenser. Af udgifter kan nævnes opsætning af rapporteringsregime og udgifter til
tilpasning af forretningsmodel.
Udgifter til implementering afhænger af den faktiske udmøntning, herunder organise-
ringsmodel, eventuel miljøgraduering, og om gebyret pålægges på baggrund af vægt el-
ler antal. Flere af de interviewede danske producenter påpeger, at de i dag ikke registre-
rer på et niveau, som kan understøtte en indberetning på markedsførte mængder, og at
der vil skulle investeres heri forud for implementering.
4.2.2 Overordnede konsekvenser
Som nævnt i kapitel 2 er der ikke truffet beslutning om implementering af et udvidet pro-
ducentansvar for tekstilproducenter og dermed heller ikke, hvilke virksomheder der for-
ventes omfattet af et sådant ansvar, eller hvordan et eventuelt design af producentan-
svaret forventes at se ud. Sidstnævnte omfatter både, om der kan forventes graduerede
bidrag, og om der gives reduktioner i et eventuelt bidrag ved specifikke bæredygtige til-
tag. Ligeledes er der ikke taget stilling til, hvor stor en andel af de indkrævede gebyrer
der øremærkes til forskning og udvikling af genanvendelsesløsninger og cirkulære for-
retningsmodeller i Danmark, eller om en organisatorisk model skal være finansiel, ope-
rationel eller en hybridløsning. Ovenstående elementer, der rækker udover denne analy-
ses scope, bør afdækkes forud for en beslutning om implementering af et udvidet produ-
centansvar.
Overordnet må det dog på baggrund af den gennemførte analyse forventes, at et udvi-
det producentansvar for tekstilproducenter vil bidrage til en mere cirkulær økonomi gen-
nem et skærpet fokus på genbrug og genanvendelse og derved en mere optimal brug af
ressourcer. Konkret forventes et udvidet producentansvar at:
• Give producenterne incitament til at designe produkter, der er mere slidstærke, har
en længere levetid, er lettere at reparere, og som egner sig til genanvendelse
• Give producenterne incitament til at bruge genanvendte fibre og dermed stimulere
aftagermarkedet
• Resultere i en stigning i markedsprisen for gebyrpålagte beklædnings- og boligteksti-
ler, hvilket forventes at reducere efterspørgslen
• Understøtte muligheden for at skabe indsigt gennem krav om registrering af tekstil-
mængder og genbrugs- og genanvendelsesgrader fra de forskellige aktører
• Stimulere markedet for nye cirkulære forretningsmodeller.
I forhold til de kortlagte mængder i kapitel 3 forventes følgende strømme påvirket af et
udvidet producentansvar:
• Det forventes, at et gebyr pålagt beklædnings- og boligtekstiler, og derved et øget
omkostningsniveau for de markedsførende virksomheder, vil påvirke markedsprisen
på disse produkter og ultimativt den solgte mængde. Effekten vil afhænge af geby-
rets størrelse og den faktiske priselasticitet, som må antages at variere betragteligt
på tværs af varegrupper og prisniveauer. Dette benævnes i den resterende del af
analysen priseffekt.
• Under antagelse af at der i producentansvaret er defineret en incitamentsstruktur, der
giver incitament til at designe mere slidstærke produkter, som er lettere at reparere, vil
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 41
levetiden på produkterne generelt stige for bestemte produktgrupper. Dette kan både
opnås gennem en stigende udveksling forbrugerne imellem, og ved at forbrugeren
anvender produktet i længere tid og derved ikke i samme omfang efterspørger nye
produkter. Dette benævnes i den resterende del af analysen substitutionseffekt.
De erhvervsmæssige, myndighedsmæssige og miljømæssige konsekvenser gennem-
gås og estimeres i de følgende afsnit. De samlede resultater og estimerede nettoeffekter
fra et samfundsmæssigt perspektiv fremgår af afsnit 4.4. Det skal forud for gennemgan-
gen af de forventede konsekvenser understreges, at der i analysen, grundet det fast-
satte scope, analysens formål og en uafklaret implementeringsmodel, alene er medtaget
og indregnet konsekvenser, som forventes at være signifikante i en sammenligning mel-
lem de to opstillede scenarier. Øvrige mekanismer og årsagssammenhænge er således
ikke beskrevet.
4.2.3 Erhvervsmæssige konsekvenser
For erhvervslivet som helhed forventes et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
at medføre følgende konsekvenser:
Gebyrer til finansiering af affaldshåndteringen
I et system med udvidet producentansvar vil producenterne som udgangspunkt dække
alle nødvendige omkostninger i relation til en omkostningseffektiv håndtering af tekstilaf-
fald. Udgiften hertil estimeres til henholdsvis 119 mio. kr. for tekstilaffald fra husholdnin-
ger og 21 mio. kr. for tekstilaffald fra erhverv56
, hvilket inkluderer indsamling, sortering
og forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse, se
også afsnit 4.1. Herudover tillægges udgifter til tilsyn, se afsnit 4.2.4. Samlet giver dette
en udgift på 165 mio. kr., svarende til at der i gennemsnit pålægges et gebyr på 1,3 kr.
per kg markedsført tekstil. I scenarie A afholdes denne udgift af kommunen og indirekte
borgerne gennem affaldsgebyret for indsamling af affald fra husholdningerne og de for-
brugende virksomheder for det tekstilaffald, der genereres i den private og offentlige
sektor.
Det bemærkes, at det i en sammenligning mellem scenarie A og B er antaget, at en-
hedsomkostningerne ved affaldshåndteringen er faste, og at enhedsomkostningerne
ikke afhænger af, hvem der har ansvaret for at udføre opgaven. Således er der ikke ta-
get højde for eventuelle stordriftsfordele ved at samle ansvaret i en eller flere kollektive
ordninger, fremfor at ansvaret ligger i kommuner og private affaldsselskaber. Se afsnit
4.4 for yderligere beskrivelse. Dog er det vigtigt at påpege, at et udvidet producentan-
svar flytter omkostningerne fra borgernes affaldsgebyr og de affaldsgenererende virk-
somheder til producenterne, ligesom det forventes, at de indsamlede mængder reduce-
res; se også beskrivelserne af pris- og substitutionseffekten nedenfor.
Fortrængt produktion og afsætning
Ved implementering af et udvidet producentansvar forventes produktion og afsætning af
nye jomfruelige produkter delvist fortrængt. Fortrængning af ny produktion forventes at
bunde i dels 1) en prisstigning, som afspejler gebyrets størrelse, dels 2) øget genbrug,
som forlænger levetiden og derigennem reducerer behovet for nye produkter. Den øko-
nomiske konsekvens er opgjort separat for de to effekter. Det bemærkes, at estimaterne
er behæftet med betydelig usikkerhed, primært fordi effekten afhænger af gebyr- eller
bidragsstørrelsen. Ligeledes bemærkes det, at der i de gennemførte interviews var flere
modsatrettede synspunkter i forhold til størrelsen af disse effekter. Dette vurderes at
skyldes forskelle i målgrupper og derigennem prisfølsomhed, hvor prisfølsomheden er
væsentlig højere på produkter i de lave priskategorier.
56
Det er i dag også erhvervssektoren, der afholder udgiften hertil – dog ikke de samme virksomhe-
der.
42 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Priseffekten opstår, når gebyrerne helt eller delvist væltes over på forbrugerne, altså
når producenterne forventes at reagere på det stigende omkostningsniveau ved at hæve
salgsprisen. Prisstigninger på tekstiler fører til lavere efterspørgsel hos forbrugerne, hvil-
ket dog vil variere afhængigt af priselasticiteten på den givne produktkategori.
Den egentlige effekt er vanskelig at kvantificere. Det forudsættes, at producenternes bi-
drag ind i producentansvaret svarer til den samlede udgift ved at håndtere tekstilaffald,
og at denne udgift væltes fuldstændigt over på forbrugerne. Udgiften er estimeret til 165
mio. kr., som derfor forventes at blive lagt til markedsprisen. Værdien af det samlede be-
klædnings- og boligtekstilforbrug er ifølge Danmarks Statistik57
over 30 mia. kr., hvorfor
en samlet prisstigning på 165 mio. kr. svarer til en stigning på 0,6 procent. Ved en gen-
nemsnitlig priselasticitet på -1 estimeres et fald i den forbrugte mængde på 800 tons
som følge af prisstigningen alene.58
Ved en gennemsnitspris på 175 kr. per kg59
, en
bruttofortjeneste på 50 procent60
og medregnet nettoafgiftsfaktoren svarer dette til en
økonomisk konsekvens på 90 mio. kr. i tabt salg.
Det bemærkes, at priseffekten ikke forventes at ramme ensartet på tværs af brancher
grundet forskelle i prisfølsomheden. Det skal ligeledes understreges, at det er en stærkt
forsimplet antagelse, at bidraget til producentansvaret fra producenterne svarer til den
samlede udgift ved at håndtere tekstilaffald, og at denne 1:1 forventes afspejlet i prisen.
Flere producenter nævner således, at det afhænger af en række faktorer, og at en even-
tuel prisstigning vil ske gradvist. Ligeledes forventes det at afhænge af, hvordan eventu-
elle miljøgraduerede bidrag designes, og om virksomheden også er beskæftiget indenfor
andre områder, som kan dække en andel af omkostningen. Alt andet lige må det dog
antages, at jo større gebyr eller samlet omkostning, som et udvidet producentansvar vil
skulle finansiere, jo større økonomisk tab må forventes ved mindre salg.
Når størrelsen af bidragssatser og incitamentsstruktur kendes, bør dette undersøges
nærmere.
Substitutionseffekten opstår, når forbrugerne levetidsforlænger allerede eksisterende
produkter gennem direkte udveksling mellem forbrugere61
, tekstildonationer til og køb
fra velgørende organisationer og genbrugsbutikker samt reparation fremfor indkøb af
nye produkter. Tidligere studier peger på, at tekstiler kun delvist er et substituerende
gode. Konkret vurderes det, at en stigning i andelen af genbrugt tøj reducerer den nyind-
købte mængde med en faktor 1:2, altså at der for to genbrugsprodukter sker en reduk-
tion i antallet af nyindkøbte tekstiler med en faktor 1. I modellen er indregnet en foreløbig
stigning i mængden af genbrugte tekstiler på 10 procent ved implementering af et udvi-
det producentansvar. Under antagelse af, at 16.300 tons genbruges i basisscenariet i
Danmark og en substitutionsfaktor på 1:262
, giver dette en reduktion i de forbrugte
57
Tabel FU7
58
Priselasticiteten varierer betydeligt på tværs af empiriske studier, da
denne i høj grad afhænger af prissegmentet, se eksempelvis The Estima-
tion of Price Elasticities and the Value og Time in a Domestic Production
Framework, Francois Gardes (2019). Jo lavere pris, jo større antages pris-
følsomheden at være, også i procent. Der er i denne analyse anvendt et
konservativt skøn på 1.
59
Danmarks Statistik, import- og eksportstatistik
60
Der eksisterer ikke sektorspecifik statistik på området, som også for-
ventes at afhænge kraftigt af prisniveauet. Derfor er antaget en brutto-
fortjeneste på 50 procent, svarende til en markup på to, hvilket også
går under navnet ’Keystone Pricing’..
61
Det er alene konsekvensen ved øget salg gennem genbrugsbutikker,
der er opgjort, da salg og udveksling mellem forbrugere alene flytter
udgifter mellem forbrugere.
62
Klimaeffekten af genbrug, PlanMiljø, 2021
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 43
mængder på 860 tons. Ved en gennemsnitlig salgspris på nyt tøj på 175 kr. per kg, en
bruttofortjeneste på 50 procent og en gennemsnitlig salgspris på genbrugstøj på 65 kr.
per kg estimeres et tab ved fortrængt salg for producenter, der markedsfører nyt tøj, på
91 mio. kr. og et øget salg gennem genbrugsbutikker på 68 mio. kr. Størrelsen af bi-
dragssatser eller gebyrer for at opnå denne effekt kendes ikke.
Hvis et udvidet producentansvar implementeres, så der tilskyndes til øget genanven-
delse i form af enten incitament til brug af genanvendte fibre i produktionen eller incita-
ment til design af produkter, der er lettere at genanvende, forventes andelen af indsam-
lede tekstiler til genanvendelse og den effektive genanvendelsesprocent alt andet lige at
stige. Da dette ikke er afklaret, og det igennem de gennemførte interviews ikke har væ-
ret muligt at kvantificere, er denne konsekvens ikke indregnet i den samfundsøkonomi-
ske model. Det bemærkes derudover, at der forventes en generel forskydning mod øget
genbrug, hvilket også vil påvirke mængden af genanvendte tekstiler.
Samlet estimeres pris- og substitutionseffekten at reducere den samlede mængde mar-
kedsførte tekstiler med 1,3 procent, når et udvidet producentansvar er fuldt implemente-
ret. Til sammenligning forventes en årlig stigning i mængden af markedsførte tekstiler
mellem 2021 og 2024 på 4 procent, hvorfor det fortsat må forventes, at mængde af mar-
kedsførte tekstiler vil stige, uagtet at et udvidet producentansvar implementeres.
En reduktion i den samlede mængde markedsført tekstil vil samtidig resultere i en redu-
ceret håndteringsudgift. En reduktion på 1,3 procent svarer til en reduktion i håndte-
ringsomkostningerne på 1,0 mio. kr.
Efterlevelse af krav om registrering
I forbindelse med et udvidet producentansvar forventes de omfattede virksomheder at
blive pålagt en administrativ byrde som følge af nye indberetnings- og dokumentations-
krav, som ved andre implementerede producentansvar opleves omfattende.63
Ligeledes
forventes producenterne at afholde udgifter til drift af kollektive ordninger eller lignende,
hvori producenterne er organiseret.
Størrelsesordenen herfor afhænger af to parametre: 1) antallet af omfattede virksomhe-
der og 2) enhedsomkostning per producent, som påvirkes af både de fastlagte doku-
mentationskrav og design af eventuelle miljøgraduerede bidrag.
Antallet af omfattede virksomheder er i værdisætningen sat til 4.100 virksomheder, hvil-
ket bygger på en antagelse om, at producentansvaret pålægges første omsætningsled
uden en minimumgrænse.64
Herudover er indregnet en administrativ byrde svarende til
6.000 kr. per virksomhed per år på baggrund af de afholdte interviews. Dette estimat har
ikke været muligt at efterprøve, da det afhænger af de faktiske krav og retningslinjer.
Estimatet af den administrative byrde vil således skulle afdækkes yderligere forud for im-
plementering. Heri forventes også at indgå eventuelle gebyrindbetalinger til kollektive
ordninger mv.
Herudover forventes betydelige engangsomkostninger til implementering af et rapporte-
ringsregime og til etablering af kollektive ordninger. Da omkostningerne ikke er varige,
indgår de ikke i de samlede erhvervsmæssige konsekvenser, idet vi – som nævnt i afsnit
4.2.1 – vurderer konsekvenserne et enkelt år, hvor producentansvaret forudsættes fuldt
implementeret. På baggrund af de gennemførte interviews vurderes disse engangsom-
kostninger dog at være væsentlig højere end de løbende årlige udgifter, virksomhederne
pålægges som følge af reguleringen. Dette gælder især for mindre virksomheder, der
63
I rapporten Evaluering af Dansk Producentansvar, Miljøstyrelsen,
2022, er overvejelser om organisering, opgaver mv. beskrevet.
64
Jævnfør delanalyse 1 er dette dog ikke besluttet. De 4.100 virksom-
heder er inklusive distancesalg
44 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
endnu ikke registrerer mængder, materialer mv. på struktureret vis. Det kan i den forbin-
delse nævnes, at der i regi af Erhvervsstyrelsen er igangsat et arbejde, der skal under-
søge, hvordan digitale data kan reducere byrderne for virksomhederne i forbindelse med
implementering af et udvidet producentansvar.
4.2.4 Myndighedsmæssige konsekvenser
De myndighedsmæssige konsekvenser udgør omkostninger til tilsyn og kontrol, admini-
stration af producentansvaret samt skatteforvridning som følge af ændringer i det offent-
lige provenu fra afgiftsindtægter. For de enkelte myndighedsmæssige konsekvenser er
det nedenfor præciseret, om de vedrører kommune eller stat.
Gebyrindtægter ved håndtering af affald fra husholdningerne
Under antagelse af at der vælges enten en finansiel eller hybrid organiseringsmodel, vil
bidragene fra producenterne, som er beskrevet i afsnit 4.4., indgå som en indtægt for
kommunerne. Nettoeffekten ventes som tidligere beskrevet at være 0 og svarer til den
indtægt, kommunerne tidligere har opkrævet gennem borgernes affaldsgebyrer.
Ligeledes forventes en indtægt fra producenterne svarende til omkostningerne ved tilsyn
og administration at tilgå staten og Dansk Producentansvar (DPA); se nedenfor.
Tilsyn og administration
Indførsel af et udvidet producentansvar forventes at føre til øgede omkostninger til tilsyn
og administration for staten. Konkret er det forventningen, at der skal føres tilsyn med, at
de indmeldte mængder eller enheder fra producenterne også er i overensstemmelse
med det markedsførte, ligesom der forventes at skulle løftes en administrativ opgave,
herunder kommunikation og vejledning.
På baggrund af erfaringer fra andre producentansvarsordninger vurderer Miljøstyrelsen,
at de årlige omkostninger til tilsyn og administration er mellem 20 og 30 mio. kr.65
Dette
skøn er dog behæftet med betydelig usikkerhed og afhænger af faktorer som organise-
ringsmodel, producentdefinition, tilsynshyppighed mv.
Derudover forventes omkostninger til implementering af et udvidet producentansvar på
tekstilområdet i størrelsesordenen 20 mio. kr. Dette vedrører oprettelse af producentre-
gister, udarbejdelse af system til sikkerhedsstillelse, udarbejdelse af bekendtgørelser,
inddragelse af aktører og anden administration. Da omkostningerne ikke er varige, ind-
går de ikke i de samlede myndighedsmæssige konsekvenser.
De årlige omkostninger til tilsyn og administration indgår som del af det samlede forven-
tede gebyr til finansiering af affaldshåndteringen.66
Mindre afgiftsbetaling i forbindelse med forbrænding
Ved forbrænding af affald inddriver den danske stat et provenu gennem afgifter. Ved en
reduktion i den forbrændte mængde opleves et provenutab for staten, som er indregnet i
den samfundsøkonomiske model. Konkret er det estimeret, at den forbrændte mængde
reduceres med 1.660 tons67
, og at afgiftsprovenuet for at forbrænde affald er på cirka
400.000 kr., jf. Provenueffekt ved udenrigshandel med forbrændingsegnet affald fra Fi-
nansministeriet.
65
I Aftale om udvidet producentansvar for emballage og engangspro-
dukter forventes statslige administrationsomkostninger på emballage
og engangsprodukter i størrelsesordenen 53 mio. kr.
66
Det bemærkes dog, at der ikke er truffet beslutning om, hvorvidt dette skal finansieres af produ-
centerne.
67
Svarende til summen af pris- og substitutionseffekten.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 45
4.2.5 Miljømæssige konsekvenser
Formålet med et udvidet producentansvar er at give producenterne ansvar for de pro-
dukter, de markedsfører, også når de bliver til affald. Det gælder også ansvaret for om-
kostningerne ved at indsamle og sortere tekstilerne, hvilket forventes at øge incitamentet
for producenterne til at designe produkter, der egner sig til genbrug og genanvendelse.
Alt andet lige forventes et udvidet producentansvar derfor at have positive konsekvenser
for miljøet i form af mindre produktion og dermed affaldsreduktion og forskydninger i an-
delene til henholdsvis genbrug, genanvendelse og forbrænding.
I dette afsnit er de miljømæssige gevinster beskrevet. Grundlæggende kan de miljø-
mæssige gevinster tilskrives en forventet reduktion i produktion af tekstiler, faldende ef-
terspørgsel efter nye tekstiler på grund af pris- og substitutionseffekt og længere levetid
for tekstiler.
De miljømæssige gevinster vedrører i de samfundsøkonomiske beregninger alene emis-
sionspåvirkninger i form af CO2-reduktioner grundet de incitamentsændringer hos produ-
centerne, som et udvidet producentansvar resulterer i. Da samfundet i analysen er af-
grænset til Danmark, er det samtidig kun reduktioner i nationalt regi, der indregnes og
værdisættes.
Grundet den danske tekstilindustris værdikæder er det også relevant at afdække miljø-
mæssige gevinster i udlandet, da kun en begrænset mængde tekstil produceres i Dan-
mark. De miljømæssige gevinster i udlandet afhænger i høj grad af, om danske produ-
centers ændrede efterspørgsel efter tekstiler betyder et reelt fald i produktionen og/eller
brug af mere bæredygtige materialer i udlandet. Heraf følger også, at de miljømæssige
gevinster i Danmark i høj grad udspringer af øget genbrug og genanvendelse af teksti-
ler, mens gevinster fra et fald i direkte produktion er begrænsede. For at synliggøre det
globale potentiale ved producentansvar beskrives konsekvenser i udlandet under anta-
gelse af, at produktionen vil falde tilsvarende den danske efterspørgsel.
Udgangspunktet for vurderingen af de miljømæssige gevinster er en livscyklusvurdering
(LCA). I forhold til CO2 omregnes mængderne som sagt til en monetær værdi, der indgår
i den samfundsøkonomiske beregning. Værdierne tager udgangspunkt i den senest op-
gjorte kvotepris hos Energistyrelsen for udledning af 1 ton CO2.68
Dette svarer som tidli-
gere nævnt til en faktorpris på 633 kr. per ton ved fuld implementering, hvilket yderligere
skal korrigeres for nettoafgiftsfaktoren. Sammenlignet med tidligere publicerede faktor-
priser er værdien nu markant højere, hvilket skyldes stigende krav vedrørende den
grønne omstilling.
Indledningsvist giver nedenstående tabel et overblik over de væsentligste miljømæssige
konsekvenser, som produktionen af 1 kg tekstil er forbundet med, og dermed det reduk-
tionspotentiale – eller de miljømæssige gevinster – som et fald i produktionen vil med-
føre. Konsekvenserne dækker kun over produktion, hvilket vil sige fra vugge til port. Det
inkluderer alle upstream-aktiviteter, såsom vækst, høst og transport, men ekskluderer
detailleddet, transport fra producent til detailled og affaldshåndtering.
68
Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og
emissioner, Energistyrelsen, 2022
46 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Tabel 7. Udledninger relateret til produktion af 1 kg tekstil
Kilde: Egne LCA-beregninger fra Ecoinvent 3.6
Note: Den monetære værdi i Danmark for produktion af 1 kg tekstil kan for eksempel udregnes som
0,05994 (GWP af silke) x 633 x 1,28 = 48,47 kr. Værdien er korrigeret for nettoafgiftsfaktoren, der
anbefales fastsat til 1,28.
Ovenstående tabel viser samtlige miljømæssige konsekvenser ved produktion af 1 kg
jomfrueligt tekstil gennem livscyklusvurderingen. Tabellen giver et overblik over alle væ-
sentlige konsekvenser ved produktion af tekstiler, som er relevante at undersøge i en to-
taldækkende analyse af konsekvenserne ved et udvidet producentansvar fra et miljø-
mæssigt perspektiv. Under antagelse af at den danske efterspørgsel får produktionen i
udlandet til at falde, vil der som resultat være en stor miljømæssig gevinst at hente.
I det følgende beskrives de respektive miljømæssige konsekvenser under overskrifterne:
• Affaldsreduktion grundet øget genbrug og genanvendelse
• Reduktion i produktion af tekstiler
• Miljømæssige konsekvenser udover CO2-reduktion.
Affaldsreduktion grundet øget genbrug og genanvendelse
Implementering af et udvidet producentansvar forventes, direkte eller indirekte, at til-
skynde til øget genbrug og potentielt øget genanvendelse samt derved reduktion i
mængden til forbrænding.69
Dette kommer til udtryk gennem pris- og substitutionseffek-
ten. Ændringen i den forbrændte mængde er under de erhvervsmæssige konsekvenser
estimeret til 1.660 tons årligt. Ved en reduktion i den forbrændte mængde opleves en
positiv klimaeffekt, primært gennem CO2-reduktion.
I overensstemmelse med rapporten Sortering og indsamling af tekstilaffald fra hushold-
ninger forudsættes det, at forbrænding af tekstilaffald udleder 1,4 tons CO2 per ton teks-
tilaffald, som derved spares ved levetidsforlængelse i form af øget genbrug og lavere ef-
terspørgsel efter nye tekstiler. Samlet antages i rapporten en nettoeffekt på 1.400 kg
CO2 per ton, hvilket giver en reduktion i udledningen på cirka 2.300 tons CO2. Omregnet
69
Som nævnt under de erhvervsmæssige konsekvenser er øget gen-
anvendelse ikke indregnet i den samfundsøkonomiske model, da det
ikke er afklaret, hvordan et udvidet producentansvar implementeres,
og om der heri er et incitament til øget genanvendelse.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 47
via Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, hvor emissioner
svarer til en faktorpris på 633 kr. per ton CO2 i 2024, giver dette en reduktion i udlednin-
gen af CO2 svarende til 1,9 mio. kr. indregnet nettoafgiftsfaktoren.
Det bemærkes, at klimagevinstens størrelse afhænger af, hvordan den ledige forbræn-
dingskapacitet udnyttes. Det er i den forbindelse forudsat, at den ledige forbrændingska-
pacitet udnyttes til forbrænding af en tilsvarende vægtmængde, at affaldsforbrænding
fortrænger alternativ el- og varmeproduktion, og at det affald, der forbrændes, ellers ville
være deponeret i udlandet.
Reduktion i produktion af tekstiler
Som beskrevet under de erhvervsmæssige konsekvenser forventes implementering af
et udvidet producentansvar delvis at fortrænge produktion af nye produkter. Dette sker
dels som følge af en priseffekt gennem faldende efterspørgsel hos forbrugerne, dels
som følge af levetidsforlængelse af markedsførte produkter.
Reduktionen i mængden af markedsførte tekstiler som følge af implementering af et ud-
videt producentansvar er estimeret til 1.660 tons, jf. beskrivelsen under de erhvervs-
mæssige konsekvenser. Afhængigt af opgørelsesmetode og datasæt varierer kg CO2 for
ny tekstilproduktion betragteligt. I denne analyse er anvendt faktoren 25 kg CO2 per
kg70
, hvilket giver en samlet reduktion i udledningen på 41.500 tons CO2 ved implemen-
tering af et udvidet producentansvar.
Ved at anvende Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger er
den positive miljøeffekt fra reduceret CO2-udledning estimeret til 33,6 mio. kr. Da miljø-
belastningen sker udenfor Danmarks og også hovedsageligt EU’s grænser, er denne
miljømæssige gevinst ikke indregnet i det samlede økonomiske resultat.
Miljømæssige konsekvenser udover CO2-reduktion
I tillæg til udledning af CO2 i forbindelse med produktion og håndtering anvendes i pro-
duktionen af beklædnings- og boligtekstiler en betydelig mængde vand, ligesom tekstil-
produktion er forbundet med et stort arealforbrug og kemikaliebelastning. Reduceres
produktionen af tekstiler, må der også forvente miljømæssige gevinster i forhold til disse
faktorer
Processerne sker hovedsageligt udenfor Danmarks (og EU’s) grænser og er derfor ikke
medtaget i den samlede samfundsøkonomiske konsekvensberegning, men er relevante
at medtage i en samlet vurdering af et udvidet producentansvar. De primære effekter er
uddybet nedenfor:
Vandforbrug og kemikalieudledning
Det kræver en betydelig mængde vand at producere beklædnings- og boligtekstiler. For
beklædningstekstiler gælder det blandt andet, at en stor mængde vand fra søer, vandløb
og undergrunden bruges til produktion af tekstiler. Der bruges i gennemsnit 2.720 liter
vand på produktion af en bomulds-T-shirt.71
Derudover udleder produktionen en stor
mængde kemikalier, hvilket har indflydelse på verdens økosystemer, biodiversitet og lo-
kale samfund. Kemikalieforurening skyldes blandt andet farvning. Af de 2.720 liter vand i
produktionen forurener 380 liter vand søer og vandløb gennem kemikalier. Det gælder
blot for bomuldsdyrkning.
Da størstedelen af tekstilproduktionen foregår udenfor Danmarks grænser, er gevinster i
form af reduceret vandforbrug og reduceret kemikalieforurening ikke inkluderet i det
70
Textiles in Europe’s circular economy,. European Environment Agency,
2019. Til sammenligning estimerer den seneste rapport fra Nordisk Mini-
sterråd, at der udledes 15 kg CO2 ved produktion af 1 kg tøj.
71
Textile dyeing industry an environmental hazard, Bhatt & Rani, 2012
48 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
samlede samfundsøkonomiske resultat. Antages det, at den faldende efterspørgsel efter
tekstiler gennem øgede priser reducerer produktionen af tekstiler nationalt og globalt, vil
der være en positiv miljømæssig effekt. Derudover vil der grundet en forventet længere
levetid på tekstiler blive genbrugt og genanvendt mere, hvilket understøtter cirkulariteten
i industrien yderligere.
Energiforbrug ved produktion af syntetiske materialer (polyester mv.)
Produktion af tekstiler kræver et højt energiforbrug, og tekstilindustrien er en af de indu-
strier, der er mindst efficiente, hvad angår forbrug af energi. Det fremgår af Earthster72
,
at der i gennemsnit bruges mellem 2 og 20 kWh per kg tekstil. Anvendes de samme an-
tagelser som i afsnittet om vandforbrug og kemikalieudledning, vil et fald i produktionen
af tekstiler kunne føre til store besvarelser på energi og en betydelig reduktion i CO2-ud-
ledningen på globalt plan.
4.2.6 Øvrige konsekvenser
I tillæg til de konsekvenser, der er gennemgået ovenfor, er der identificeret en række øv-
rige konsekvenser, som det ikke teoretisk og empirisk har været muligt at isolere eller
kvantificere, men som er yderst relevante at inddrage i en samlet vurdering af konse-
kvenserne ved implementering af et udvidet producentansvar.
Konkret bør fremhæves konsekvenserne for forbrugerne, som både kan være borgere
og virksomheder, der bunder i dels højere forventede priser på tekstiler, dels i at løfte
den direkte udgift i form af afgiftsgebyrer og øvrig betaling for bortskaffelse af affald:
• Konsekvenser for forbrugerne: Implementering af et udvidet producentansvar for-
ventes at hæve markedspriserne på tekstiler, reducere forbruget og derigennem fri-
gøre økonomi og fjerne de direkte udgifter i form af affaldsgebyrer. De to første er
beskrevet under de erhvervsmæssige konsekvenser, og sidstnævnte er beskrevet
under de myndighedsmæssige konsekvenser. Det forventes i den forbindelse, at
faldet i forbruget udfyldes af lignende forbrugsvarer.
• Ændrede transportmønstre: Det forventes, at implementering af et udvidet produ-
centansvar vil ændre strømme og afsætningskanaler, i forhold til hvordan de for-
skellige fraktioner håndteres. Dette påvirker både direkte gennem den faktiske ind-
samlings- og håndteringsomkostning og indirekte gennem eksterne effekter fra
transport, såsom støj, slitage, trængsel og luftemissioner. Det vurderes dog, at dette
kun i begrænset omfang har effekt på det samlede regnestykke.
4.3 Samlet resultat
Nedenfor er opsummeret de forventede konsekvenser ved implementering af et udvidet
producentansvar, det vil sige forskellen mellem scenarie A og B.
Tabel 8. Opsummering af analysens resultater, nettoomkostninger
Konsekvens Estimat
Samlet økonomisk udgift 158,6 mio. kr.
Erhvervsmæssige konsekvenser 301,2 mio. kr.
Betaling af gebyr for udvidet producentansvar73
165,0 mio. kr.
72
Dynamiske LCA-data: (www.earthster.org)
73
Forventes indirekte afholdt af forbrugerne. Udgiften dækker over udgifter
til håndtering af tekstilaffald fra husholdningerne (cirka 124 mio. kr.) og
den forventede udgift til tilsyn og administration (25 mio. kr.).
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 49
Konsekvens Estimat
Fald i håndteringsomkostninger grundet reduktion i forbrug74
-0,9 mio. kr.
Tab ved fortrængt salg grundet priseffekt 89,6 mio. kr.
Tab ved fortrængt salg grundet substitutionseffekt 91,3 mio. kr.
Øget salg gennem genbrugsbutikker -68,4 mio. kr.
Ekstra administrativt arbejde i forhold til registrering mv. 24,6 mio. kr.
Myndighedsmæssige konsekvenser -140,7 mio. kr.
Gebyrindtægter for indsamling mv. af tekstilaffald (kommune) -165,0 mio. kr.
Tilsyn og administration (stat) 25,0 mio. kr.
Reduktion i afgiftsbetaling ved forbrænding (stat) -0,7 mio. kr.
Miljømæssige konsekvenser -1,9 mio.kr.
Miljøpåvirkning af fortrængt produktion Indgår ikke i modellen
CO2-påvirkning af forbrænding - 1,9 mio. kr.
Note: I tabellen er (+) en udgift og (-) en indtægt.
Af tabellen fremgår det, at et udvidet producentansvar forventes at være forbundet med
en nettoomkostning på 158,6 mio. kr., når både de erhvervsmæssige, myndighedsmæs-
sige og miljømæssige konsekvenser medregnes. Heri er dog ikke indregnet en positiv
global miljøeffekt fra fortrængning af produktionen i størrelsesordenen minimum 38 mio.
kr.
Især i forhold til værdisætningen af de miljømæssige konsekvenser skal det påpeges, at
kvotepriserne på CO2 er relativt volatile og jævnligt opdateres. Kvotepriserne varierer
mellem 200 og 650 kr. per ton CO2, hvorfor den miljømæssige effekt afhænger af fast-
sættelsen af kvoteprisen. I denne analyse er senest tilgængelige tal anvendt på 633 kr.,
hvilket er i overensstemmelse med den gældende anbefaling fra Energistyrelsen.
I det følgende afsnit undersøges en række andre forudsætninger, der kan påvirke kon-
klusionerne, herunder pris- og substitutionseffekter.
4.3.1 Følsomhedsanalyser
Erfaring fra både andre lande og implementering af udvidet producentansvar for andre
produktkategorier viser, at det kan være svært og komplekst at indrette og designe en
incitamentsstruktur, der skaber de ønskede effekter.
For at undersøge, hvor følsomme de forventede resultater er overfor ændringer i de un-
derliggende parametre anvendt i analysen, belyses dette i det følgende med en række
følsomhedsanalyser for udvalgte inputparametre.
Mængdeforskydninger i de to scenarier
Der er i modellen og de estimerede konsekvenser indregnet en forventning om, at et sti-
gende omkostningsniveau 1:1 væltes over på forbrugerne i form af stigende priser, hvil-
ket vil reducere forbruget ved en fast efterspørgsel. Flere interviewede producenter og
74
Afholdes i dag af kommunerne, men forventes fremadrettet afholdt af de
virksomheder, der markedsfører tekstiler. Reduktionen skyldes alene et
fald i den markedsførte mængde tekstiler.
50 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
øvrige aktører i værdikæden har dog en forventning om, at denne prisstigning ikke væl-
tes over på forbrugerne eller som minimum har en meget lang implementeringshorisont.
Dette svarer til et scenarie i modellen, hvor priseffekt justeres.
Konkret er der nedenfor opstillet to alternativer til den præsenterede samfundsøkonomi-
ske opgørelse, hvor der antages en 1:1-relation mellem gebyrudgifter og stigning i mar-
kedsprisen. De to scenarier er:
• 75 procent af udgiften til finansiering af et udvidet producentansvar væltes over i
markedsprisen.
• 50 procent af udgiften til finansiering af et udvidet producentansvar væltes over i
markedsprisen.
En reduktion i priseffekten relativt til den tidligere præsenterede opgørelse vil både have
en direkte effekt på tab ved fortrængt salg gennem en mængdereduktion og en indirekte
effekt i forhold til lavere CO2-udledning.
Nedenfor er præsenteret den estimerede samfundsøkonomiske omkostning ved at im-
plementere et udvidet producentansvar under de tre forskellige priseffekter.75
Tabel 9. Følsomhedsanalyse 1: priseffekt (nettoomkostning)
Konsekvens Estimat
100 procent af udgiften afspejles i markedsprisen 158,6 mio. kr.
75 procent af udgiften afspejles i markedsprisen 175,7 mio. kr.
50 procent af udgiften afspejles i markedsprisen 192,8,3 mio. kr.
Note: Førstnævnte (100 procent) er det tidligere præsenterede estimat.
Substituerende effekt på salg af genbrug
Der er en forventning om, at et udvidet producentansvar vil tilskynde til produktion af
mere cirkulære produkter med en længere levetid og dermed potentielt set en fortræng-
ning af nyindkøbte tekstiler.
I modellen er det antaget, at en stigning i andelen af genbrugt eller levetidsforlænget tøj
reducerer nyindkøb med en faktor 1:2, altså at der for to genbrugsprodukter sker en re-
duktion i antallet af nyindkøbte tekstiler med en, hvilket i analysen benævnes substituti-
onseffekt. Denne faktor er dog behæftet med betydelig usikkerhed og må antages at va-
riere på tværs af pris, kvalitet mv.
Derfor er der i følsomhedsanalysen etableret to alternative scenarier med en substituti-
onseffekt på henholdsvis en faktor 1:1 og en faktor 1:4.
En ændring i substitutionseffekten vil både have en direkte effekt på tab ved fortrængt
salg og en indirekte effekt i forhold til ændring i CO2-udledningen.
Nedenfor er præsenteret den estimerede samfundsøkonomiske omkostning ved at im-
plementere et udvidet producentansvar under de tre forskellige priseffekter.
75
Følsomhedsanalysen afspejler to modsatrettede effekter: 1) størrelsen på
faldet i den afsatte mængde og 2) fortjenesten på de produkter, der afsæt-
tes.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 51
Tabel 10. Følsomhedsanalyse 2: substitutionseffekt (nettoomkostning)
Konsekvens Estimat
Substitutionseffekt svarende til 1:1 249,9 mio. kr.
Substitutionseffekt svarende til 1:2 158,6 mio. kr.
Substitutionseffekt svarende til 1:4 112,9 mio. kr.
Note: Den midterste (1:2) er det tidligere præsenterede estimat.
4.4 Perspektivering
Som supplement til de samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger findes nedenfor en
beskrivelse af fordele og opmærksomhedspunkter ved valg af organisatorisk model og
potentialet ved et samarbejde i regi af EU samt en kort oplistning af øvrige virkemidler til
at skabe en mere cirkulær tekstilproduktion og håndtering af tekstilaffald.
4.4.1 Organisatorisk model
Der findes en række modeller for, hvordan et udvidet producentansvar kan implemente-
res med forskellige grader af finansielt og organisatorisk ansvar. Tre overordnede mo-
deller er:
• En finansiel model: Ved en finansiel model omfatter producentansvaret betalings-
ansvaret for tekstilaffaldet, efter produktet er forbrugt. Det betyder også, at myndig-
hederne, som her er kommunerne, varetager alle operationelle opgaver fra indsam-
ling over sortering og afsætning til genanvendelse, mens producenterne dækker om-
kostningerne.
• En operationel model: I den operationelle model omfatter producentansvaret hele
ansvaret, altså både finansieringen og opgavevaretagelsen i forbindelse med tekstil-
affaldet, efter produktet er brugt. Modellen kan indrettes med én eller flere kollektive
ordninger.
• En hybridmodel: I en hybridmodel er det operationelle ansvar delt mellem kommu-
nerne og producenterne, så ansvaret skifter i affaldsværdikæden. Et eksempel
kunne gå på indsamling og sortering, hvor kommunerne varetager den egentlige ind-
samling af tekstiler gennem husstandsnær indsamling eller indsamling på genbrugs-
stationer, hvorefter de indsamlede tekstiler overtages og afhentes af en eller flere
kollektive ordninger.
Fordele og ulemper ved de tre modeller er oplistet i tabellen nedenfor.
Valg af organisatorisk model forventes ligeledes at have betydning for de samfundsøko-
nomiske og miljømæssige konsekvenser. Som minimum bør følgende to forhold frem-
hæves:
1. Mulighed for stordriftsfordele: I forbindelse med de afholdte interviews fremhæ-
vede de deltagende private affaldsselskaber, at den nuværende struktur med kom-
munale udbud, hvor udbudsstørrelsen og tekstilmængderne endnu er relativt små, er
en begrænsende faktor i forhold til investeringer i anlæg og infrastruktur. Ligeledes
begrænser det muligheden for stordriftsfordele, når der er relativt store forskelle i
måden, hvorpå de enkelte kommuner indsamler og håndterer tekstilaffaldet. Alt an-
det lige må det antages, at en operationel model (eller hybridmodel) og derved en
samling af aktiviteten på færre aktører giver mulighed for at optimere håndteringen
og derved potentielt vil sænke enhedsomkostningerne. Dette skal naturligvis vejes
op imod den store kommunale ekspertise og knowhow på indsamlingsområdet gene-
relt.
2. Direkte eller indirekte samarbejde mellem producent og affaldsaktør: Et af øn-
skerne ved implementering af et udvidet producentansvar er at skabe større sammen-
52 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
hæng mellem produktionen af tekstiler og håndteringen heraf efter forbrug. Hvis pro-
ducenterne får et operationelt ansvar, må det, alt andet lige, antages, at der, i større
omfang end i dag, tilskyndes til at tænke på tværs af værdikæden fra produktion til
indsamling og videre til håndtering, da aktørerne er de samme.
Model Fordele Opmærksomhedspunkter
En finansiel mo-
del
• Udnyttelse af kommunernes
erfaring
• Klar ansvarsfordeling.
• Der er risiko for begrænset stimule-
ring af det private marked for tekstil-
affald, hvis opgaverne ikke udbydes
eller udbydes i kommunalt regi,
hvor mængderne i hver kommune
kan være begrænsede.
• En dekobling mellem operationelt
og finansielt ansvar stiller krav om
en transparent omkostningsstruktur
for de operationelle aktører.
En operationel
model
• Tæt kobling mellem produ-
center og affaldsaktører, hvil-
ket understøtter incitamentet
til at tænke på tværs af vær-
dikæden og skabe potentielle
stordriftsfordele
• Stimulering af et privat mar-
ked for tekstilaffaldshåndte-
ring
• Klar ansvarsfordeling.
• Der er risiko for markante ændrin-
ger for den enkelte borger, hvis pro-
ducenter overtager indsamlingsakti-
viteterne.
• Der er behov for, relativt til de øv-
rige modeller, et omfattende tilsyn
med affaldsaktørerne, ligesom der
forventes yderligere krav til doku-
mentation i form af mængder, over-
holdelse af kvalitetskrav mv.
En hybridmodel
• Udnyttelse af kommunal ek-
spertise indenfor indsamling
• Udnyttelse af private aktørers
viden om markedet for afsæt-
ning.
• Der er risiko for uklare snitflader og
behov for detailregulering.
• Der er høje transaktionsomkostnin-
ger i forbindelse med koordinering
og forhandling.
4.4.2 EU-lovgivning og rammer
I forbindelse med flere af de gennemførte interviews blev vigtigheden af et velfunge-
rende samarbejde og fælles retningslinjer på tværs af EU understreget. En harmonise-
ring af lovgivning forventes både at lette den administrative byrde for virksomheder, der
opererer på flere markeder, at sikre ens konkurrencevilkår og at opbygge kompetencer,
viden og teknologi på tværs af landegrænser.
EU’s nyligt offentliggjorte strategi for bæredygtige tekstiler, som er en del af Europa-
Kommissionens Handlingsplan for cirkulær økonomi fra 2020, indeholder en række mål
og tiltag, der har til hensigt at skabe en grønnere og mere konkurrencedygtig tekstilindu-
stri. I strategien fremgår, udover en hensigtserklæring om at harmonisere EU-regler om
udvidet producentansvar for tekstiler, også ønsket om at fastsætte designkrav til teksti-
ler, så de kan holde længere og nemmere kan blive repareret og genbrugt, tillige med
en ambition om at indføre tydeligere information på tekstiler. Europa-Kommissionen
lægger op til, at fastsættelsen af designkrav til tekstilproducenter sker gennem den fore-
slåede ecodesign-forordning (ESPR).
Som led i den kommende revision af affaldsrammedirektivet i
2023 forventes Europa-Kommissionen ligeledes at foreslå har-
monerede EU-regler for udvidet producentansvar for tekstiler
med miljøgraduering af gebyrer.
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 53
4.4.3 Øvrige virkemidler
Et udvidet producentansvar for bolig- og beklædningstekstiler, hvor producenterne dæk-
ker omkostningerne ved affaldsindsamling og -håndtering, kan designes på flere forskel-
lige måder med henblik på at understøtte den ønskede adfærd.
I forbindelse med flere af de gennemførte interviews med aktører i branchen er øvrige
virkemidler og tiltag blevet fremhævet. Disse kan både stå alene og implementeres sam-
men med et udvidet producentansvar, eventuelt ved en reduktion i bidraget til produ-
centansvaret. Heraf kan nævnes:
• Tilbagetagningsordninger i butikker og nethandel
• Nem og billig adgang til at få repareret tøj, eksempelvis hos forhandlere
• Design med monomaterialer for nemmere genanvendelse
• Mål for stigende andel af genanvendt materiale i tøj.
Derudover er det i forbindelse med flere interviews fremhævet, at design af eventuelt
miljøgraduerede bidrag er altafgørende for at opnå den ønskede effekt i forhold til mere
cirkulære produkter, der er mere slidstærke, lettere at genanvende mv.
54 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Tabel 11. Inkluderede branchekoder
Branchekode Branchebeskrivelse Værdikædeled Fokus
131000 Forbehandling og spinding af tekstilfibre Fremstilling Primær
132000 Vævning af tekstiler Fremstilling Primær
133000 Efterbehandling af tekstiler Fremstilling Primær
139100 Fremstilling af trikotagestoffer Fremstilling Primær
139210 Fremstilling af boligtekstiler Fremstilling Primær
139220
Fremstilling af færdige tekstilvarer undtagen bolig-
tekstiler og beklædningsartikler
Fremstilling Sekundær
139300 Fremstilling af tæpper Fremstilling Sekundær
139400 Fremstilling af reb, tovværk, sejlgarn mv. Fremstilling Sekundær
139500
Fremstilling af fiberdug og varer af fiberdug undta-
gen beklædningsartikler
Fremstilling Sekundær
139600
Fremstilling af andre tekniske og industrielle teks-
tiler
Fremstilling Sekundær
139900 Fremstilling af andre tekstiler Fremstilling Sekundær
141100 Fremstilling af beklædningsartikler af læder Fremstilling Sekundær
141200 Fremstilling af arbejdsbeklædning Fremstilling Primær
141300 Fremstilling af anden yderbeklædning Fremstilling Primær
141400 Fremstilling af underbeklædning Fremstilling Primær
141900
Fremstilling af andre beklædningsartikler samt til-
behør
Fremstilling Primær
142000 Fremstilling af varer af pelsskind Fremstilling Sekundær
143100 Fremstilling af strikkede og hæklede strømpevarer Fremstilling Primær
143900
Fremstilling af andre strikkede og hæklede be-
klædningsartikler
Fremstilling Primær
151100
Garvning og beredning af læder; beredning og
farvning af pelsskind
Fremstilling Sekundær
151200
Fremstilling af tasker, kufferter, sadelmagervarer
mv.
Fremstilling Sekundær
152000 Fremstilling af fodtøj Fremstilling Sekundær
265200 Fremstilling af ure Fremstilling Sekundær
310300 Fremstilling af madrasser Fremstilling Sekundær
321200
Fremstilling af smykker i ædle metaller og relate-
rede produkter Fremstilling Sekundær
321300 Fremstilling af bijouteri og lignende varer Fremstilling Sekundær
323000 Fremstilling af sportsudstyr Fremstilling Sekundær
329100 Fremstilling af koste og børster Fremstilling Sekundær
461600
Agenturhandel med tekstiler, beklædning, pels-
værk, fodtøj og lædervarer Engroshandel Primær
462400 Engroshandel med huder, skind og læder Engroshandel Primær
464100 Engroshandel med tekstiler Engroshandel Primær
464210 Engroshandel med beklædning Engroshandel Primær
Bilag 1. Gruppering af brancher
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 55
Branchekode Branchebeskrivelse Værdikædeled Fokus
464220 Engroshandel med fodtøj Engroshandel Sekundær
464700
Engroshandel med møbler, tæpper og belysnings-
artikler Engroshandel Sekundær
464800
Engroshandel med ure, smykker og guld- og sølv-
varer Engroshandel Sekundær
464910
Engroshandel med cykler, sportsartikler og lyst-
både Engroshandel Sekundær
464930 Engroshandel med kufferter og lædervarer Engroshandel Sekundær
471120 Supermarkeder Detailhandel Primær
475100 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. Detailhandel Primær
475300
Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og
gulvbelægning Detailhandel Primær
475920 Boligtekstilforretninger Detailhandel Primær
476410 Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel Sekundær
477110 Tøjforretninger Detailhandel Primær
477120 Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger Detailhandel Primær
477210 Skotøjsforretninger Detailhandel Sekundær
477220 Lædervareforretninger Detailhandel Sekundær
477700
Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølv-
varer Detailhandel Sekundær
477830 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Detailhandel Sekundær
478200
Detailhandel med tekstiler, beklædningsartikler og
fodtøj fra stadepladser og markeder Detailhandel Sekundær
479116
Detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller
babyudstyr via internet Detailhandel Primær
56 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Tabel 12. Varegrupper omfattet af tekstildefinitionen
Produktkode Beskrivelse
6101, 6102, 6201, 6202 Frakker, jakker, kapper, anorakker mv.
6103, 6104, 6203, 6204 Jakkesæt, bukser, shorts, kjoler og nederdele
6105, 6106, 6205, 6206 Bluser og trøjer
6107, 6108, 6207, 6208,
6212
Undertøj og nattøj
6109 T-shirts
6110 Sweatere og cardiganer
6111, 6209 Babytøj
6112, 6211 Træningstøj, svømmetøj, skitøj
6113, 6213 Tekstiler dækket af eller imprægneret med plastik
6114 Professionelt sportstøj
6115, 6215 Strømpebukser og strømper
6116, 6117, 6213, 6214,
6215, 6216, 6217
Handsker og slips, lommetørklæder, tørklæder
6210 Ikkevævet tekstil
6301 Tæpper og plaider
6302 Sengelinned, duge, håndklæder, viskestykker
6303, 6304 Gardiner
Bilag 2. Inkluderede varegrupper
Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter 57
Tabel 13. Estimater og datakilder i mængdeopgørelsen i delanalyse 2
Estimat
Nuværende setup
(2021) Primær datakilde
Samlet forsyning
Nettoimport 108.500 tons Danmarks Statistik
Danskproduceret 7.600 tons Danmarks Statistik
Forbrug i husholdningen
Andel forbrugt af husholdningerne 102.400 tons Kortlægning af tekstilflows i Danmark
Udveksling mellem forbrugere 10.500 tons Kortlægning af tekstilflows i Danmark
Indsamlet til genbrug 47.000 tons (46 %) Kortlægning af tekstilflows i Danmark
- Faktisk genbrugt i ind- og udland 35 % Gennemførte interviews
- Faktisk genanvendt i ind- og udland 7 % Gennemførte interviews
- Forbrændt i ind- og udland 58 % Gennemførte interviews
Indsamlet tekstilaffald i blandede strømme 53.400 tons (52 %) Kortlægning af tekstilflows i Danmark
- Forbrændt 100 % Gennemførte interviews
Separat husstandsindsamling 2.000 tons (2%) Gennemførte interviews og pilotforsøg
- Faktisk genbrugt 40 % Gennemførte interviews og pilotforsøg
- Faktisk genanvendt 40 % Gennemførte interviews og pilotforsøg
- Forbrændt 20 % Gennemførte interviews og pilotforsøg
Forbrug i offentlig og privat sektor
Andel forbrugt af erhverv 13.900 tons (12 %) Kortlægning af tekstilflows i Danmark
- Faktisk genbrugt 10 % Kortlægning af tekstilflows i Danmark
- Faktisk genanvendt 1 % Kortlægning af tekstilflows i Danmark
- Forbrænding 89 % Kortlægning af tekstilflows i Danmark
Bilag 3. Estimater og datakilder
anvendt ved delanalyse 2
58 Miljøstyrelsen/ Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter
Rapporter og publikationer
• Kortlægning af tekstilflows i Danmark, Miljøprojekt nr. 2017, Miljøstyrelsen,
2018
• Textiles and the environment in a circular economy, European Environment
Agency, 2019
• Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, Politisk aftale, 2022
• EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler, Europa-Kommissionen,
2022
• Sortering og indsamling af tekstilaffald fra husholdninger, Miljøstyrelsen, 2021
• Mod 2025: Erfaring med separat indsamling og behandling af tekstiler – et na-
botjek, Miljøstyrelsen, 2020
• Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage, Miljø-
og Fødevareministeriet, 2020
• Evaluering af Dansk Producentansvar, Miljøstyrelsen, 2022
• E-handelsanalysen 2021, Dansk Erhverv, 2021
• BEATE 2018-2019: Benchmarking af affaldssektoren, 2020
• Driving a Circular Economy for Textiles through EPR, Eunomia, 2022
• Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter, politisk af-
tale 2022
• Nyt tøj i affaldet, Econet, 2020
• Analyse af kommunal affaldshåndtering, Deloitte, 2021
• Klimaeffekt af genbrug, PlanMiljø, 2021
Øvrige kilder
CVR, Det Centrale Virksomhedsregister (virk.dk)
Danmarks Statistik, tabel VARER1 og KN8MEST
Lov nr. 898 af 21. juni 2022, ændring af lov om miljøbeskyttelse
Bilag 4. Litteraturliste
Miljøstyrelsen
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C
www.mst.dk
Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvi-
det producentansvar for tekstilproducenter
I rapporten kortlægges og vurderes de økonomiske og miljømæssige konsekvenser
ved en evt. implementering af et udvidet producentansvar for tekstiler i Danmark.
Det estimeres, at 10.569 virksomheder arbejder med tekstilfremstilling og –salg i
Danmark. Hvis placeringen af producentansvaret lægges hos den virksomhed, der
først markedsfører et produkt i Danmark, estimeres det, at 4.100 virksomheder vil
være omfattet af producentansvaret.
Den nationale forsyning af tekstiler var i 2021 på 116.300 tons. Af disse blev der ved
husholdningerne separat indsamlet 2000 tons tekstilaffald til genanvendelse. Langt
størstedelen af tekstilaffaldet bliver i dag sendt til forbrænding.
Et udvidet producentansvar vil gøre producenterne ansvarlige for deres tekstilproduk-
ter - også når tekstilerne bliver til affald. Dette tiltag forventes at øge incitamentet for
producenterne til bl.a. at designe produkter, der egner sig til genbrug og genanven-
delse. Et udvidet producentansvar forventes dermed at mindske mængden af tekstil-
affald, der sendes til forbrænding, og øge mængden, der går til genbrug og genan-
vendelse. Det betyder, at det samlede miljøaftryk fra tekstilsektoren reduceres ved
indførelse af et udvidet producentansvar for tekstiler.
Borgernes affaldsgebyr reduceres med ca. 165 mio. kr., som i stedet afholdes af pro-
ducenterne. Samlet estimeres det, at den samfundsøkonomiske omkostning ved at
implementere et udvidet producentansvar for tekstiler er ca. 159 mio. kr., hvilket pri-
mært skyldes et fald i salg på baggrund af en pris- og substitutionseffekt grundet øget
genbrug, samt øgede udgifter hos virksomheder og stat til administration af en produ-
centansvarsordning.


Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2021 - 3286
Den 28. april 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed Analyse af økonomiske og miljømæssige konsekvenser
ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter (bilag 1). Analysen er udarbejdet af
Deloitte for Miljøstyrelsen og offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Formålet med analysen er at undersøge konsekvenserne ved et evt. udvidet producentansvar for
tekstiler. Det forventes, at EU-Kommissionen vil foreslå harmoniserede EU-regler for udvidet
producentansvar for tekstiler som led i en kommende revision af affaldsrammedirektivet.
Rapportens hovedkonklusioner er:
 Et udvidet producentansvar for tekstiler forventes at bidrage til en mere cirkulær økonomi. Det
sker gennem øget økonomisk incitament for producenterne til at designe tekstiler med øget
holdbarhed og genanvendelighed.
 Et udvidet producentansvar forventes at reducere udledninger af CO2 i Danmark ved at mindske
mængden af tekstilaffald, der sendes til forbrænding. I stedet forventes tekstilerne genbrugt eller
genanvendt. Det estimeres, at et udvidet producentansvar medfører en reduktion i tekstilaffaldet
på årligt ca. 1.660 tons, som ellers ville blive sendt til forbrænding.
 Ved at øge genbrug og genanvendelsen af tekstiler mindskes behovet for produktionen af nye
tekstiler, hvilket giver et reduceret miljøaftryk globalt set, herunder reduktion i vand-, kemikalie-
og energiforbrug ved produktion af nye tekstiler.
 Ifølge Deloitte vil indførelse af et nationalt udvidet producentansvar for tekstiler medføre
reduktion af CO2-ækvivalenter i størrelsesordenen 41.000 tons årligt, hvoraf størstedelen finder
sted uden for Danmarks grænser. Et udvidet producentansvar forventes at medføre
samfundsøkonomiske omkostninger i omegnen af 159 mio. kr. årligt. Omkostningen skyldes bl.a.
et forventet tab ved fortrængt nysalg grundet pris- og substitutionseffekter samt ekstra
administrativt arbejde i virksomheder og stat.
 Dertil medfører et udvidet producentansvar et ’flyt’ af omkostningerne til affaldshåndtering af
tekstiler fra borgerne til virksomhederne. Dermed falder borgernes affaldsgebyr, mens
virksomhedernes omkostninger øges tilsvarende. De erhvervsøkonomiske konsekvenser som
følge af fortrængt nysalg, øget administration og omkostninger til affaldshåndtering er estimeret
til ca. 301 mio. kr.
Miljøstyrelsen bemærker, at rapportens resultater er behæftet med betydelig usikkerhed, herunder:
 Usikkerhed om kvaliteten af data om tekstilstrømme, herunder genbrug og affaldsbehandling.
Data om genbrug og tekstilaffald er i dag generelt mangelfuldt.
 Usikkerhed om fremskrivningen af tekstilaffald, der genanvendes efter indførelse af særskilt og
husstandsnær indsamling af tekstilaffald. Rapporten fremlægger et scenarie for 2024, som bruges
til sammenligningsgrundlag. Det bemærkes dog, at andelen af tekstilaffald, der kan genanvendes,
forventes at stige i de efterfølgende år, hvor markedet og genanvendelsesteknologier modnes
yderligere.
 Usikkerhed om rammerne for et evt. producentansvar. Omkostningerne og miljøeffekter af at
indføre et udvidet producentansvar afhænger af, hvordan et sådant producentansvar besluttes
Offentligt
B 63 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
2
gennemført. Da det ikke er besluttet at indføre et udvidet producentansvar for tekstiler, rummer
rapporten en række usikre antagelser om, hvordan det potentielt kan indrettes og dermed hvilken
effekt det vil have. Den potentielle øgede genanvendelse som følge af indførelsen af et udvidet
producentansvar er f.eks. ikke kvantificeret og indgår derfor ikke i rapportens samlede resultat.
Magnus Heunicke / Janne Birk Nielsen