Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 26. april 2023

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28632

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l82/20222_l82_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 26. april 2023
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget
    (Ændring af reglerne om efteruddannelse m.v. for folketingsmedlemmer)
    [af Søren Gade (V), Leif Lahn Jensen (S), Jeppe Søe (M), Karsten Hønge (SF) og Karina Adsbøl (DD)]
    1. Ændringsforslag
    Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 3 ændrings-
    forslag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
    get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
    me for de stillede ændringsforslag.
    Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Si-
    umut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok-
    kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
    udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil-
    linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL fin-
    der det afgørende, at vilkårene for folketingsmedlemmer i så
    høj grad som muligt afspejler de forhold, som gør sig gæl-
    dende for borgere i almindelighed – at der ikke er urimelige
    privilegier. Derfor anerkender EL fuldt ud, at der kan være
    behov for efteruddannelse i forbindelse med folketingshver-
    vet, men det bør som på enhver anden arbejdsplads være
    noget, der opkvalificerer i forhold til folketingsarbejdet. Når
    det udbredes til, at man i den periode, hvor man er udstyret
    med et ærefuldt tillidshverv, kan bruge kostbar tid på at
    videreuddanne sig til opgaver, der måtte komme i et senere
    erhverv, er det efter EL’s opfattelse gået for vidt.
    Desuden ser EL intet behov for at udvide omkostnings-
    rammen for folketingsmedlemmer.
    EL har stillet tre konkrete ændringsforslag til lovforsla-
    get, som er blevet afvist af et flertal. EL støtter ikke lovfor-
    slaget.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):
    Til § 1
    1) I den under nr. 5 foreslåede § 109 c ændres i stk. 1, 1.
    pkt., »6 år« til: »5 år«.
    [Forkortelse af maksimal optjeningstid for efteruddannelses-
    midler]
    2) I den under nr. 5 foreslåede § 109 c indsættes i stk.
    2 efter »efteruddannelse m.v.«: »med henblik på folketings-
    arbejdet«, og efter »optjent, og« indsættes: »til dækning af
    udgifter til efteruddannelse m.v.«
    [Efteruddannelsesmidler kan i medlemsperioden kun bruges
    til efteruddannelse m.v. med henblik på folketingsarbejdet]
    Til § 2
    3) Stk. 3, 3. pkt., udgår.
    [Konsekvensændring af overgangsbestemmelse som følge af
    ændringsforslag nr. 1]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget foreslås den maksimale optjening
    af beløb til efteruddannelse m.v. for hver medlemsperiode
    forkortet fra de foreslåede 6 år til 5 år, hvilket svarer til
    den maksimale optjeningsperiode, der gælder efter de nuvæ-
    Til lovforslag nr. L 82 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028632
    rende regler. Dette betyder, at det maksimale efteruddannel-
    sesbeløb vedbliver at være 135.524 kr. i stedet for at stige
    til 162.630 kr. (beløb i oktober 2015-niveau), sådan som
    lovforslaget som fremsat indebærer.
    Til nr. 2
    Ændringsforslaget har til formål at sikre, at et folketings-
    medlem under sin medlemsperiode alene kan anvende efter-
    uddannelsesmidler til efteruddannelse m.v. med henblik på
    sit folketingsarbejde og ikke med henblik på senere beskæf-
    tigelse m.v. Hensigten hermed er at målrette anvendelsen af
    efteruddannelsesmidler og at bidrage til, at der skabes værdi
    i folketingsarbejdet for de offentlige midler, som bruges på
    ordningen.
    Ændringsforslaget vil indebære, at Folketingets Admini-
    stration – for så vidt angår ansøgninger fra siddende med-
    lemmer af Folketinget – i højere grad end hidtil vil skulle
    påse, at den efteruddannelsesaktivitet m.v., der søges dæk-
    ket, har et formål og et indhold, som kan bidrage til opkvali-
    ficering i forhold til hvervet som folketingsmedlem.
    Ændringsforslaget indebærer ingen ændring af, hvilke
    efteruddannelsesaktiviteter m.v. der kan dækkes i et tidligere
    medlems eftervederlagsperiode.
    Til nr. 3
    Lovforslagets § 2, stk. 3, 3. pkt., indeholder en over-
    gangsregel, hvori det præciseres, at et medlem, som før
    folketingsvalget den 1. november 2022 har været medlem
    af Folketinget i en sammenhængende periode på 6 år – sva-
    rende til den maksimale optjening for en sammenhængende
    medlemsperiode efter de foreslåede nye regler – derved
    vil have ret til at anvende det maksimale beløb for 6 års
    optjening fra lovens ikrafttræden. Det gælder, uanset at med-
    lemmet ikke formelt kan siges inden valget at have optjent
    midler for det sjette medlemsår, idet der efter de hidtil gæl-
    dende regler kun har kunnet optjenes midler i højst 5 år.
    Ved ændringsforslag nr. 1 foreslås det at forkorte den
    maksimale optjeningstid for efteruddannelsesmidler fra 6 år
    som foreslået i lovforslaget som fremsat til de 5 år, som også
    nu er gældende. Dermed vil den nævnte overgangsregel væ-
    re overflødig, og det foreslås derfor, at den udgår.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2023 og var til
    1. behandling den 11. april 2023. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forret-
    ningsordenen.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på lovforsla-
    get.
    Søren Gade (V) fmd. Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Jeppe Søe (M) Karsten Hønge (SF) Karina Adsbøl (DD)
    Annette Lind (S) Benny Engelbrecht (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Jens Joel (S) Lea Wermelin (S)
    Mogens Jensen (S) Lars Christian Lilleholt (V) Morten Dahlin (V) Henrik Frandsen (M) Peter Skaarup (DD)
    Lise Bech (DD) Ole Birk Olesen (LA) Mai Mercado (KF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Peder Hvelplund (EL)
    Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
    Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
    havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Moderaterne (M) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
    Liberal Alliance (LA) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 6
    Nye Borgerlige (NB) 3
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2