L 65 - svar på spm. 67 om realvæksten i det offentlige forbrug, også korrigeret for covid-19 og håndteringen af situationen i Ukraine, og det demografiske træk og om forskellen i væksten mellem disse i 2019-2024

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. april 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 67 (L 65) af 12. april 2023
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre realvæksten i det offentlige forbrug og opgøre realvæksten i
det offentlige forbrug korrigeret for både COVID-19 og håndtering af situationen
i Ukraine i hhv. pct. og mia. kr.? Dertil bedes realvæksten i det demografiske træk
opgjort i hhv. pct. og mia. kr. Opgørelserne bedes fremvist i tabelform og for
hvert af årene 2019, 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024 samt en samlet opgørelse
dels for årene 2019-2022 og dels for årene 2019-2023, baseret på Økonomisk Re-
degørelse, marts 2023. Desuden bedes ministeren opgøre forskellen i væksten i
det offentlige forbrug og det demografiske træk for de angivne år og perioder hhv.
i pct. og mia. kr. Slutteligt bedes ministeren angive, hvilke PL-skøn der er anvendt
til opgørelsen af realvæksten.
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til offentligt forbrug (ekskl. afskrivninger) rent mekanisk
vil ændre sig, når befolkningen ændrer sig, hvis det forudsættes, at den reale udgift
pr. bruger holdes konstant. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring, idet
den stigende levetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de
sidste leveår, hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.
Beregningen er senest opdateret i forbindelse med 2030-planforløb: Grundlag for ud-
giftslofter 2026, august 2022, og er baseret på Befolkningsfremskrivning 2022 fra Dan-
marks Statistik og DREAM, samt nationalregnskabstal for det offentlige forbrug i
2021.
Merindvandring fra Ukraine er udeladt i beregningen af det demografiske træk,
grundet usikkerhed vedrørende merindvandringens omfang og træk på offentligt
forbrug.
I tabel 1 fremgår udviklingen i det offentlige forbrug (korrigeret for midlertidige
udgifter relateret til covid-19) og det demografiske træk i perioden fra 2019 til
2024 med afsæt i Økonomisk Redegørelse, marts 2023. Korrektionen for ekstraordi-
nære udgifter vedr. covid-19 tager afsæt i konkrete merbevillinger til midlertidige
indsatser direkte relateret til coronapandemien. Korrektionen tager således ikke
Offentligt
L 65 - endeligt svar på spørgsmål 67
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
højde for eventuelle afledte virkninger på den øvrige aktivitet som følge af corona-
pandemien, og derfor kan de korrigerede realvækstrater for det offentlige forbrug
fortsat være påvirket af coronapandemien.
Der udarbejdes ikke skøn for den offentlige forbrugsvækst i 2022 og 2023 ekskl.
midlertidige udgifter vedr. håndteringen af situationen i Ukraine i forbindelse med
Økonomisk Redegørelse. Merudgifterne forbundet med håndteringen af situationen i
Ukraine skønnes med betydelig usikkerhed at øge de offentlige forbrugsudgifter
med ca. 1 pct. (svarende til ca. 5-6 mia. kr.) i 2022 og 2023, jf. også Svar på Finansud-
valgets spørgsmål nr. 26 (Alm. del) af 10. januar 2023 og Svar på Finansudvalgets spørgsmål
nr. 6 (L 65) af 27. marts 2023).
Over perioden 2019-2024 – som under ét ikke påvirkes i større omfang af midler-
tidige udgifter til covid-19 – udgør den gennemsnitlige årlige realvækst i det of-
fentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) ca. 0,7 pct., hvilket er større end det bereg-
nede demografiske træk. Det dækker over betydelige udsving i forbrugsvæksten,
som i nogle år er højere end det demografiske træk (fx 2021) og i andre år er la-
vere end det demografiske træk (fx 2020), jf. tabel 1.
Side 3 af 3
Det bemærkes, at Danmarks Statistik d. 31. marts 2023 har offentliggjort revide-
rede nationalregnskabstal, som opgør realvæksten i det offentlige forbrug (inkl. af-
skrivninger) til -3,5 pct. i 2022.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 1
Udviklingen i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) opgjort ved input-metoden og det
demografiske træk, 2019-2024
2019 2020 2021 2022 2023 2024
Akk.
Vækst
2019-
2022
Akk.
Vækst
2019-
2023
Gns.
vækst
2019-
2024
Pct.
(1) Realvækst i det offentlige forbrug 0,2 1,5 4,1 -2,8 -0,3 1,6 3,0 2,7 0,7
(2) Realvækst i det offentlige forbrug
(korrigeret for midlertidige
COVID-19 udgifter)
0,2 -1,1 1,8 -0,1 1,7 1,6 0,7 2,4 0,7
(3) Vækst i det demografiske træk 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 1,9 2,3 0,5
- forskel (pct.-point) (2)-(3) -0,2 -1,6 1,3 -0,6 1,3 1,2 -1,2 0,1 0,2
Realvækst i det offentlige forbrug base-
ret på Danmarks Statistiks senest op-
gjorte nationalregnskabstal
0,2 1,5 4,1 -3,5 - - - - -
Mia. kr. (2023-priser)
(1) Vækst i det offentlige forbrug 1¼ 8¼ 23¼ -16½ -1¾ 9¼ 16 14¼ 4,0
(2) Vækst i det offentlige forbrug (korri-
geret for midlertidige COVID-19 udgif-
ter)
1¼ -6¼ 9¾ -0¾ 9¼ 9¼ 4 13¼ 3¾
(3) Vækst i det demografiske træk 2½ 2½ 2¾ 2¾ 2¼ 2½ 10¼ 12½ 2½
- forskel (2)-(3) -1¼ -8¾ 7 -3½ 7 6¾ -6½ ¾ 1¼
Pct.
Deflatoren for det offentlige forbrug 1,8 1,9 2,1 4,9 3,1 3,6 - - -
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. I 2022 er det beregningsteknisk
forudsat, at det offentlige forbrug inkl. afskrivninger og det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger er ens.
Det offentlige forbrug er korrigeret for midlertidige udgifter relateret til covid-19 baseret på Økonomisk
Redegørelse, marts 2023.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, marts 2023, 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026, august
2022 og egne beregninger.