Fremsat den 26. april 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 26. april 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte
(Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og
pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.)
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af
25. april 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 831 af 14. juni
2022 og § 1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
1. I § 14 a, stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.
2. I § 14 b, stk. 1, og stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 8« til: »nr.
7«.
3. I § 14 e, stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.
4. I § 15, stk. 1, udgår », dog bortset fra indtægt ved person-
ligt arbejde, jf. § 27«.
5. § 27 ophæves.
6. I § 29, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 8-10« til: »nr. 8-12«.
7. § 29, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og § 32 a, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til
den måned og det år, som de skattemæssigt kan henføres
til.«
8. I § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og § 32 a, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »opgørelsesperioden ifølge«: »oplysninger
fra«, og efter 2. pkt. indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres
enten i indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller
indtægtsgruppen øvrige indkomster. Overstiger indkomsten
i den ene af de to indtægtsgrupper indkomsten ifølge enten
forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, anvendes
oplysningerne fra indkomstregisteret alene for så vidt angår
denne indtægtsgruppe.«
9. I § 29, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., udgår »opgjort efter § 27, stk.
1-5«.
10. I § 29, stk. 1, nr. 7, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Fradraget kan dog ikke reduceres til et lavere beløb end
et forholdsmæssigt fradrag opgjort på grundlag af opgørel-
sesperioden for indtægtsgrundlaget. Uudnyttet fradrag fra en
forudgående opgørelsesperiode, hvor der er beregnet en per-
sonlig tillægsprocent inden for samme kalenderår, overføres
til den efterfølgende opgørelsesperiode.«
11. I § 29, stk. 1, nr. 10, og § 32 a, stk. 1, nr. 6, udgår
»positive«.
12. I § 29, stk. 1, indsættes som nr. 11-13:
»11) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bort-
ses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde
ved beregning af pensionstillægget.
12) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bort-
ses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde,
som kan henføres til en periode, hvor udbetalingen af
folkepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a, efter
en periode med pensionsudbetaling.
13) Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.«
13. I § 29, stk. 4, ændres »foretages følgende fradrag« til:
»bortses endvidere fra«.
14. I § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., ændres »Fradrag for skatte-
pligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension«
til: »Skattepligtig social pension og skattepligtig pension«,
Lovforslag nr. L 117 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 22/07911
BE009526
og to steder ændres »for pension udbetalt« til: »pension
udbetalt«, og i 2. pkt. ændres »fradrag for« til: »der bortses
fra«, og », skal fradrages« udgår.
15. I § 29, stk. 4, nr. 2, ændres »Fradrag for ophørsstøtte« til:
»Ophørsstøtte«.
16. I § 29, stk. 4, nr. 3, ændres »Fradrag for hjælp« til:
»Hjælp«.
17. I § 29, stk. 4, nr. 4, ændres »Fradrag for engangsbeløb«
til: »Engangsbeløb«.
18. I § 29, stk. 4, nr. 5, ændres »Fradrag for indkomster« til:
»Indkomster«.
19. I § 29, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 4«, i stk. 7,
ændres »nr. 6« til: »nr. 5« og i stk. 8, ændres »nr. 7« til: »nr.
6«.
20. I § 29, stk. 5, 2. pkt., udgår: »midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse,« og »integrationsydelse,«.
21. I § 30, stk. 1, udgår »§ 27, stk. 1, og«.
22. § 31, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
23. I § 31, stk. 3, 3. pkt., som bliver § 31, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.
24. I § 32 a, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 6-8« til: »nr. 6-10«.
25. I § 32 a, stk. 1, indsættes som nr. 9-10:
»9) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bort-
ses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde,
som kan henføres til en periode efter dennes overgang
til folkepension, hvor udbetalingen af folkepension
opsættes i løbet af året, jf. § 15 a.
10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bort-
ses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde,
som kan henføres til en periode, hvor pensionen er
gjort hvilende.«
26. I § 32 a, stk. 3, ændres »foretages følgende fradrag« til:
»bortses endvidere fra«.
27. I § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., ændres »Fradrag for skatte-
pligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension«
til: »Skattepligtig social pension og skattepligtig pension«,
og to steder ændres »for pension udbetalt« til: »pension
udbetalt«, og i 2. pkt. ændres »fradrag for« til: »der bortses
fra«, og », skal fradrages« udgår.
28. I § 32 a, stk. 3, nr. 2, ændres »Fradrag for ophørsstøtte«
til: »Ophørsstøtte«.
29. I § 32 a, stk. 3, nr. 3, ændres »Fradrag for hjælp« til:
»Hjælp«.
30. I § 32 a, stk. 3, nr. 4, ændres »Fradrag for sygedagpen-
ge« til: »Hjælp«, og »midlertidig arbejdsmarkedsydelse,« og
»integrationsydelse« udgår.
31. I § 32 a, stk. 3, nr. 5, ændres »Fradrag for engangsbeløb«
til: »Engangsbeløb«.
32. I § 32 a, stk. 3, nr. 6, ændres »Fradrag for indkomster«
til: »Indkomster«.
33. I § 32 a, stk. 4, ændres »nr. 10« til: »nr. 9«, i stk. 5,
ændres »nr. 12« til: »nr. 11« og i stk. 7, ændres »nr. 11« til:
»nr. 10«.
34. I § 32 d, stk. 1, og 48 b, stk. 1, udgår: »integrationsydel-
se,«.
35. I § 32 l, stk. 1, udgår »§ 27, stk. 1, og«.
36. I § 33 b, stk. 1, ændres »nr. 13« til: »nr. 12«.
37. I § 39, stk. 1, udgår »27,«.
38. I § 39, stk. 2, nr. 2, ændres »pensionens størrelse« til:
»beregningen af pensionen«.
39. I § 39, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »samlever dør«: », og
dødsfaldet har betydning for beregningen af pensionen«.
40. I § 39 a, stk. 3, ændres »nr. 8« til: »nr. 7«.
41. I § 39 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 7«, og 2.
og 3. pkt. ophæves.
42. I § 39 b indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten
opgjort efter reglerne i §§ 29 og 32 a, jf. dog stk. 3. Ved
efterregulering er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget
det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen
er udbetalt på baggrund af.
Stk. 3. Efterregulering sker på grundlag af årsopgørelsen
og oplysninger fra indkomstregisteret.
Stk. 4. Er pensionen omregnet i løbet af året, jf. § 39, stk.
2, nr. 2, skal der ved efterregulering af pensionen for perio-
den før omregning bortses fra en tidligere ægtefælles eller
samlevers personlige indkomst som fremgår af indkomstre-
gisteret for perioden efter omregningen.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.
43. I § 39 b, stk. 3, der bliver stk. 6, indsættes før 1. pkt. som
nyt punktum:
»Afgørelse om efterregulering af pensionen genoptages
ikke, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genopta-
ges.« og i 1. pkt., der bliver 2. pkt., indsættes efter »efterre-
guleringen kan«: »dog«.«
44. I § 39 b, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6« til: »stk.
9«, og i § 39 b, stk. 6, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5« til:
»stk. 8«.
2
45. I § 46 d, stk. 1, nr. 7, ændres »Integrationsydelse, selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse,« til: »Selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse,«
46. § 49, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-13 bliver herefter nr. 2-12.
47. I § 49, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 1-3 og 5-8« til: »nr. 1,
2 og 4-7«, i 2. pkt., ændres »nr. 9-12« til: »nr. 8-11« og i 3.
pkt., ændres »nr. 4 og 13« til: »nr. 3 og 12«.
48. I § 49, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 1, 3, 9, 10 og 13« til:
»nr. 1, 2, 8, 9 og 12«, i 2. pkt., ændres »nr. 2, 5-8, 11 og 12«
til: »nr. 4-7, 10 og 12« og i 3. pkt., ændres »nr. 4« til: »nr.
3«.
49. I § 49, stk. 5, 1 pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 2«, »nr. 6«
til: »nr. 5« og »nr. 7« til: »nr. 6«.
50. I § 49 a, stk. 1, ændres »nr. 1, 3 og 9« til: »nr. 1, 2 og 8«.
51. I § 49 b, 1. pkt., ændres »nr. 3« til: »nr. 2«.
52. I § 49 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »nr. 6 og 7« til:
»nr. 5 og 6«.
53. § 49 c, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres
beløbene i stk. 1 efter § 49, stk. 3, 1. pkt. Herefter reguleres
beløbene med en beregnet reguleringsfaktor til det pågæl-
dende finansårsniveau for hvert af årene 2021-2033. Regu-
leringsfaktoren beregnes på grundlag af den opgjorte regule-
ring efter § 49, stk. 3, 1. pkt. for årene 2020 til og med det
pågældende finansår.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
54. § 69, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
55. I § 72 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 8« til: »nr. 7«.
56. I § 72 d, stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.
§ 2
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528
af 25. april 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 831 af 14.
juni 2022 og § 2 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I § 25, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Personlig indkomst«:
», jf. dog nr. 7-10,«.
2. § 25, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., affattes således:
»De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til
den måned og det år, som de skattemæssigt kan henføres
til.«
3. I § 25, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., indsættes efter »opgørelsespe-
rioden ifølge«: » oplysninger fra«, og efter 2. pkt. indsættes
som 3. og 4. pkt.: »Indkomst, som fremgår af indkomstregi-
steret, opgøres enten i indtægtsgruppen indtægt ved person-
ligt arbejde eller indtægtsgruppen øvrige indkomster. Over-
stiger indkomsten i den ene af de to indtægtsgrupper ind-
komsten ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger
fra borgeren, anvendes oplysningerne fra indkomstregisteret
alene for så vidt angår denne indtægtsgruppe.«
4. I § 25, stk. 1, indsættes som nr. 9-10:
»9) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bort-
ses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde,
som kan henføres til en periode efter dennes overgang
til folkepension, hvor udbetalingen af folkepension
opsættes i løbet af året, jf. § 15 a i lov om social
pension.
10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bort-
ses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde,
som kan henføres til en periode, hvor pensionen er
gjort hvilende.«
5. I § 25, stk. 3, ændres »foretages følgende fradrag« til:
»bortses endvidere fra«.
6. I § 25, stk. 3, nr. 1, ændres »Fradrag for skattepligtig so-
cial pension og fradrag for skattepligtig pension« til: »Skat-
tepligtig social pension og skattepligtig pension«, og to ste-
der ændres »for pension udbetalt« til: »pension udbetalt«.
7. I § 25, stk. 3, nr. 2, ændres »fradrag for« til: »der bortses
fra«, og », skal fradrages« udgår.
8. I § 25, stk. 3, nr. 3, 4 og 6, udgår »fradrages«.
9. I § 25, stk. 3, nr. 5, udgår », fradrages«.
10. I § 25, stk. 3, nr. 7, ændres »Fradrag for indkomster« til:
»Indkomster«.
11. I § 26, stk. 1, 3. pkt., udgår »positive«.
12. I § 26, stk. 3, 2. pkt., udgår: »midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse,« og »integrationsydelse,«.
13. § 29, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
14. I § 38, stk. 2, nr. 2, ændres »pensionens størrelse« til:
»beregningen af pensionen«.
15. I § 38, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »samlever dør«: », og
dødsfaldet har betydning for beregningen af pensionen«.
16. I § 38 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 7«, og 2.
og 3. pkt. ophæves.
17. I § 38 a indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Pensionen efterreguleres på grundlag af indtægten
opgjort efter reglerne i §§ 25 og 26, jf. dog stk. 3. Ved
efterregulering er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget
det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionen
er udbetalt på baggrund af.
3
Stk. 3. Efterregulering sker på grundlag af årsopgørelsen
og oplysninger fra indkomstregisteret.
Stk. 4. Er pensionen omregnet i løbet af året, jf. § 38, stk.
2, nr. 2, skal der ved efterregulering af pensionen for perio-
den før omregning bortses fra en tidligere ægtefælles eller
samlevers personlige indkomst som fremgår af indkomstre-
gisteret for perioden efter omregningen.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.
18. I § 38 a, stk. 3, der bliver stk. 6, indsættes før 1. pkt. som
nyt punktum:
»Afgørelse om efterregulering af pensionen genoptages
ikke, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genopta-
ges.«
og i 1. pkt., der bliver 2. pkt., indsættes efter »efterregulerin-
gen kan«: »dog«.
19. I § 38 a, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6« til: »stk.
9«, og i stk. 6, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.
20. I § 45 d, stk. 1, nr. 7, ændres »Integrationsydelse, selv-
forsørgelses- og hjemrejseydelse,« til: »Selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse,«
21. § 48, stk. 1, nr. 16, ophæves.
22. § 48 b, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres
beløbene i stk. 1 efter § 48, stk. 3, 2. pkt. Herefter reguleres
beløbene med en beregnet reguleringsfaktor til det pågæl-
dende finansårsniveau for hvert af årene 2021-2033. Regu-
leringsfaktoren beregnes på grundlag af den opgjorte regule-
ring efter § 48, stk. 3, 2. pkt. for årene 2020 til og med det
pågældende finansår.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 3
I lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov om
social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Skærpede krav
til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere
udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.), foretages
følgende ændring:
1. I § 6, stk. 1 og 2, ændres »og 14-20« til: », 16 og 18-20«.
§ 4
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
229 af 12. februar 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 546 af
3. maj 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 47, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »tilbagebetalingskra-
vet«: »ved efterreguleringen«.
2. I § 47, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »efterbetaling«: »ved
efterreguleringen«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1-7, 9, 11-12, 19, 21-25, 33, 35-37,
39-44 og 46-56, § 2, nr. 1-2, 4, 11, 13, 15-19 og 21-22, og §
3 har virkning fra den 1. januar 2024.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 1-6, 9, 19, 21-23, 33, 35-37, 40,
46-52 og 55-56, finder anvendelse i forbindelse med regule-
ring af pension udbetalt for kalenderåret 2023. Ændringerne
til § 29, stk. 1, nr. 11 og 13, i lov om social pension,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, finder endvidere
anvendelse i forbindelse med regulering af pension udbetalt
for kalenderåret 2023, dog således, at der ved regulering
af pension udbetalt for kalenderåret 2023 alene bortses fra
positiv indtægt ved personligt arbejde.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at der for 2023 efter ansøgning, kan ske beregning og ef-
terbetaling af pensionstillægget m.v. til en efterlevende fol-
kepensionist, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved
døden i 2023, og hvor der ikke foretages en efterregulering
efter § 39 b i lov om social pension, herunder om, hvor-
dan Udbetaling Danmark skal beregne pensionstillægget for
2023 fra pensionsudbetalingens start og frem til dødsfaldet
eller udløb af efterlevelsespension.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at der for 2023 efter ansøgning kan ske efterbetaling af en
afdød folkepensionists grundbeløb og pensionstillæg m.v.
til dødsboet efter en afdød folkepensionist, hvor der ikke
foretages en efterregulering efter § 39 b i lov om social
pension, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal
beregne grundbeløbet og pensionstillægget for 2023 fra pen-
sionsudbetalingens start og frem til dødsfaldet.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb
og pensionstillæg
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Indtægtsgrundlag
2.2.1.2. Årlig fastsættelse af pensionen og opgørelsesperiode
2.2.1.3. Omregning i løbet af året
2.2.1.4. Efterregulering
2.2.1.5. Opsat og hvilende pension
2.2.1.6. Fradrag for eller bortseelse fra visse indtægter
2.2.1.7. Oplysninger fra indkomstregistret
2.2.1.8. Praksisændring og kalenderårsmodellen
2.2.1.9. Minimumsudbetaling
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1. Præcisering og ændring af reglerne om omregning af pension
2.2.2.2. Præcisering og ændring af reglerne om efterregulering af pension
2.2.2.3. Ændring af reglerne om opsat og hvilende pension
2.2.2.4. Præcisering af reglerne om bundfradrag
2.2.2.5. Fradrag for eller bortseelse fra visse indtægter
2.2.2.6. Ændring af reglerne om anvendelse af oplysninger fra indkomstregisteret
2.2.2.7. Ophævelse af reglerne om minimumsudbetaling
2.3. Omformulering af gældende bestemmelser om regulering af fradragsbeløb
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Præcisering af boligstøttelovens 250 kroners grænse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den tidligere regering (Socialdemokratiet) og Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristen-
demokraterne indgik den 21. januar 2022 en række politiske
aftaler, herunder aftale om Hurtigere i job og et stærkere
arbejdsmarked. Aftalen blev opdateret den 4. marts 2022.
Den nuværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) bakker op om den del af aftale om Hurtigere
i job og et stærkere arbejdsmarked, som nærværende lovfor-
slag udmønter. Forslaget skal gøre det mere attraktivt for
seniorer at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, også efter de
har nået pensionsalderen, samt bidrage til en forenkling af
pensionssystemet, således at man som pensionist ikke behø-
ver sætte sig ind i modregningsreglerne, før man siger ja til
at tage ekstra arbejde.
Med lovforslaget foreslås det at ændre reglerne, så folkepen-
sionens grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt
af pensionistens indtægt ved personligt arbejde.
Det foreslås endvidere at justere reglerne med henblik på, at
sikre mere rimelige pensionsberegninger for de pensionister,
hvor der sker ændringer i løbet af året. Dermed bliver reg-
lerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget samt reglerne om
5
omregning og efterregulering af social pension præciseret
og ændret.
Initiativerne, der foreslås gennemført, indebærer bl.a., at
reglerne om omregning i tilfælde af en ændring i de person-
lige forhold eller som følge af en ægtefælles eller samlevers
død præciseres og ændres, således at der ses på pensionsde-
lene (grundbeløb og pensionstillæg) hver for sig i forbindel-
se med omregningen.
Endvidere foreslås det præciseret, at pensionen efterregule-
res på grundlag af samme opgørelsesperiode, som pensionen
blev beregnet på grundlag af i forbindelse med den månedli-
ge udbetaling i løbet af året. Desuden foreslås det at ændre
reglerne om efterregulering for personer, der ændrer samliv-
sstatus fra gift eller samlevende til enlig, således at den
tidligere ægtefælles eller samlevers indtægt, der stammer fra
perioden efter samlivsophøret, ikke indgår i indtægtsgrund-
laget ved efterreguleringen af pensionen for perioden før
samlivsophøret.
Herudover foreslås det at ændre reglerne om beregning af
pension for personer, der opsætter pensionen eller får gjort
pensionen hvilende i løbet af året efter en periode med
pensionsudbetalinger, således at indtægt ved personligt ar-
bejde, der er indtjent i perioden med opsat eller hvilende
pension, fremover med forslaget ikke vil skulle indgå i ind-
tægtsgrundlaget ved beregning af pensionen for perioden før
opsætningen.
Reglerne om anvendelse af bundfradrag ved beregning af
folkepensionens tillægsydelser foreslås præciseret, så ordly-
den stemmer overens med gældende praksis.
Lovforslaget indeholder endvidere mindre konsekvensrettel-
ser af lov om social pension og lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
i forlængelse af vedtagelsen af lov nr. 174 af 27. februar
2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,
repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang
til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over
antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtræ-
delse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, under-
retnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere
m.v.).
Derudover foreslås det at omformulere gældende bestem-
melser om regulering af fradragsbeløb i lov om social pen-
sion samt at præcisere 250 kroners grænsen i boligstøttelo-
ven for tilbagebetaling og efterbetaling af boligstøtte.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensioni-
stens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og
pensionstillæg
2.1.1. Gældende ret
Folkepensionister modtager forskellige ydelser, som alle
nedsættes på baggrund af indtægter over en vis størrel-
se. Indtægtsgrundlaget opgøres forskelligt afhængigt af den
enkelte ydelse.
Grundbeløbet til folkepensionister nedsættes på baggrund af
pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde, jf. § 15,
stk. 1, i lov om social pension. Indtægtsgrundlaget opgøres
efter lovens § 27.
Pensionstillægget til folkepensionister nedsættes på grund
af indtægter, jf. § 15, stk. 2, i lov om social pension. Ind-
tægtsgrundlaget opgøres efter lovens § 29, og omfatter pen-
sionistens egen og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig ind-
komst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra
aktieudbytte op til 5.000 kr.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for den personlige
indkomst til beregning af pensionstillægget skal der blandt
andet bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers po-
sitive indtægt ved personligt arbejde, jf. § 29, stk. 1, nr. 10, i
lov om social pension.
Indtægt ved personligt arbejde omfatter blandt andet lønind-
tægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor,
samt indtægt fra egen virksomhed, hvis drift den pågælden-
de tager aktivt del i. For personer med egen virksomhed
kan indtægt ved personligt arbejde udgøre enten positiv eller
negativ indkomst, dvs. overskud eller underskud i virksom-
heden. Forudsætningen for, at en indtægt indgår i indtægts-
grundlaget som indtægt ved personligt arbejde, er, at indtæg-
ten indgår i den personlige indkomst.
Opgørelsen af indkomster til brug for pensionsberegningen
er lovgivningsmæssigt og administrativt tæt koblet sammen
med skattereglerne. Ved opgørelsen af pensionistens ind-
tægtsgrundlag til beregning af pensionen indhentes og an-
vendes indkomstoplysninger om personlig indkomst, kapi-
talindkomst og aktieindkomst fra Skattestyrelsens forskud-
sopgørelse og årsopgørelse samt indkomstregisteret eller
oplysninger fra borgeren.
Ved fastlæggelsen af indtægtsgrundlaget til brug for pen-
sionsberegningen tages der hensyn til skattelovgivningens
regler om modregning, fremførsel og overførsel. Skattelov-
givningen fastsætter således blandt andet en række regler
for, hvornår der kan ske modregning i egen indkomst, fore-
tages overførsel til modregning i en ægtefælles indkomst el-
ler overførsel til modregning i senere indkomstår, når f.eks.
den personlige indkomst samlet set er negativ i et kalender-
år. Efter praksis hentes disse oplysninger og beløb fra de
skattemæssige opgørelser og anvendes direkte i pensionsbe-
regningen.
En folkepensionist har et bundfradrag på op til 122.004 kr.
om året, jf. § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension. Bund-
fradraget gælder for pensionistens egen indtægt ved person-
6
ligt arbejde, hvormed de første 122.004 kr., som pensioni-
sten har af indtægt ved personligt arbejde, ikke påvirker
pensionstillægget.
Opgørelsen af indtægtsgrundlaget og det årlige bundfradrag
gælder også ved indtægtsregulering af varmetillæg, hel-
bredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse
(ældrecheck). Retten til disse ydelser er blandt andet afhæn-
gig af størrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent,
jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension.
Førtidspension og seniorpension nedsættes på baggrund af
indtægter, jf. § 23 i lov om social pension. Indtægtsgrundla-
get opgøres efter lovens § 32 a og omfatter pensionistens
egen og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede
indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, po-
sitiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieud-
bytte op til 5.000 kr.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for den personlige
indkomst skal der blandt andet bortses fra en eventuel ægte-
fælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbej-
de, jf. § 32 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension.
Pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg til førtidspen-
sionister, der har fået tilkendt førtidspension eller påbegyndt
en sag herom efter reglerne gældende før den 1. januar
2003, nedsættes på grund af indtægter, jf. § 22, stk. 2, i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. Indtægtsgrundlaget opgøres efter lovens
§ 26 og omfatter pensionistens egen og en eventuel ægtefæl-
les eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget
indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktie-
indkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for den personlige
indkomst skal der blandt andet bortses fra en eventuel ægte-
fælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbej-
de, jf. § 26, stk. 3, 3. pkt., i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Det følger af § 29, stk. 1, nr. 5, og § 32 a, stk. 1, nr. 5,
i lov om social pension samt af § 25, stk. 1, nr. 5, i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., at den registrerede indkomst er summen
af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregiste-
ret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen
eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede
indkomst i opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort
på grundlag af forskudsopgørelsen eller oplysninger fra bor-
geren, opgøres indtægtsgrundlaget hver måned på grundlag
af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden.
Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregule-
ring af pensionen for det forudgående kalenderår. For meget
udbetalt pension kan kræves tilbagebetalt, og for lidt udbe-
talt pension efterbetales. Efterreguleringen sker på grundlag
af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret, jf. §
39 b, stk. 1, i lov om social pension. Dette indebærer, at hvis
der ikke er en årsopgørelse som følge af f.eks. dødsfald, vil
der ikke ske en efterregulering. Er der en årsopgørelse for en
efterlevende pensionist, foretages der dog efterregulering af
perioden, hvor dennes pension beregnes som enlig.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Formålet med lovforslaget er at ændre reglerne, så folkepen-
sionens grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt
af pensionistens egen arbejdsindtægt.
Det foreslås at definere arbejdsindtægt, som begrebet defi-
neres i pensionsloven i dag. Dermed tages der udgangspunkt
i begrebet ”indtægt ved personligt arbejde”, hvilket er defi-
nitionen, som bl.a. anvendes til indtægtsregulering af folke-
pensionens grundbeløb, bundfradraget og ved bortseelse fra
en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved
personligt arbejde i folkepension, førtidspension og senior-
pension.
Forslaget vil medføre, at grundbeløbet til folkepensionister
ikke længere vil være indkomstafhængigt og således ikke vil
skulle nedsættes grundet indtægter. Dermed skal grundbelø-
bet til folkepensionister ikke omregnes eller efterreguleres,
men alene satsreguleres ved årsskiftet, jf. § 49, stk. 1, nr. 1,
i lov om social pension. Folkepensionister, der har optjent
ret til fuld folkepension, vil have ret til at modtage det fulde
grundbeløb.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 4 og 5.
Forslaget vil endvidere medføre, at pensionstillægget til fol-
kepensionister ikke længere vil skulle nedsættes af pensioni-
stens egen indtægt ved personligt arbejde.
Pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde vil for-
sat indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for varmetil-
læg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensi-
onsydelse (ældrecheck), ligesom der heller ikke ændres i
reglerne om fradrag for pensionistens øvrige indkomster fra
personlig indkomst, aktieindkomst og kapitalindkomst. Det
vil sige, at personlig indkomst, der ikke er omfattet af
indtægt ved personligt arbejde, f.eks. udbetaling fra priva-
te pensionsordninger, indtægt ved selvstændig virksomhed,
hvor pensionisten er passiv i driften, samt kapital- og aktie-
indkomst, stadig vil kunne føre til, at folkepensionens pensi-
onstillæg nedsættes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 12.
Beskæftigelsesministeriet har overvejet, om ændringen ude-
lukkende skulle omfatte pensionistens positive indtægt ved
personligt arbejde, dvs. overskud fra en selvstændig virk-
somhed, hvor pensionisten er aktiv i driften, og ikke negativ
indtægt ved personligt arbejde, dvs. underskud fra en selv-
stændig virksomhed, hvor pensionisten er aktiv i driften.
7
Det er imidlertid Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
det er hensigten med den politiske aftale generelt at frigøre
folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg fra pensioni-
stens egen indtægt ved personligt arbejde.
Det foreslås på den baggrund, at de foreslåede ændringer
omfatter både positiv og negativ indtægt ved personligt
arbejde, således vil en pensionist, der har en selvstændig
virksomhed, hvis drift pågældende tager aktiv del i, ikke
få fratrukket egen negative indtægt ved personligt arbejde,
dvs. underskuddet, fra i anden positiv personlig indkomst,
f.eks. indtægter fra private pensionsordninger og overskud
fra en selvstændig virksomhed, hvor pensionisten er passiv
i driften, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til beregning
af folkepensionens pensionstillæg.
Den foreslåede ændring vil sikre en mere ligelig behandling
af pensionisterne, da der således ikke vil være pensionister,
som vil blive stillet uforholdsmæssigt gunstigere end andre
pensionister, alene fordi pensionisten driver en virksomhed
med underskud.
Den foreslåede ændring kan være til ugunst for nogle pen-
sionister, som har en negativ indtægt ved personligt arbej-
de. Det er imidlertid Beskæftigelsesministeriets vurdering,
at det ikke er hensigten at stille nogle pensionister ufor-
holdsmæssigt bedre sammenlignet med andre pensionister,
der driver en selvstændig virksomhed med overskud, eller
som ikke er selvstændige.
Da den foreslåede ændring kan være til ugunst for nogle
pensionister, foreslås det, at ændringen først træder i kraft
den 1. januar 2024.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 12.
Det foreslås i forlængelse heraf, at en eventuel ægtefælles
eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde, dvs.
underskud fra en selvstændig virksomhed, hvor pågældende
er aktiv i driften, også skal udgå af indtægtsgrundlaget for
beregning af pensionstillægget, varmetillægget, helbredstil-
lægget og mediecheck til folkepensionister og førtidspensi-
onister samt den supplerende pensionsydelse (ældrecheck)
til folkepensionister. Det foreslås tilsvarende, at en eventuel
ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt
arbejde også skal udgå af indtægtsgrundlaget for beregning
af førtidspension og seniorpension. Forslaget er en ændring
af de regler, der blev vedtaget ved lov nr. 875 af 21. juni
2022, hvorefter der per 1. januar 2023 bortses fra en eventu-
el ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt
arbejde.
Forslaget vil indebære, at der ved opgørelsen af en ægtefæl-
les eller samlevers indtægtsgrundlag ikke skal fratrækkes
negativ indtægt fra selvstændig virksomhed, hvis drift på-
gældende tager aktiv del i, fra i anden positiv personlig
indkomst, men at der også skal bortses fra en ægtefælles
eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget for folkepension, førtids-
pension og seniorpension.
Den foreslåede ændring vil være til ugunst for nogle pensio-
nister, hvis ægtefælle eller samlever har en negativ indtægt
ved personligt arbejde. Forslaget sikrer imidlertid en kon-
gruent udmøntning af den politiske aftale om Hurtigere i job
og et stærkere arbejdsmarked, og det er Beskæftigelsesmini-
steriets vurdering, at det ikke er hensigten med den politiske
aftale at stille nogle pensionister uforholdsmæssigt bedre
sammenlignet med andre pensionister, hvis ægtefælle eller
samlever driver en selvstændig virksomhed med overskud,
eller som ikke er selvstændige.
Da den foreslåede ændring kan være til ugunst for nogle
pensionister, foreslås det, at ændringen først træder i kraft
per 1. januar 2024, således at pensionister har mulighed for
at indrette sig på ændringerne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 11, og § 2, nr. 11.
Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at det ikke
har været hensigten med den politiske aftale at ændre på
den grundlæggende sammenhæng mellem pensionslovgiv-
ningens regler om opgørelse af indkomster og personskatte-
lovgivningens regler. Det drejer sig blandt andet om regler
vedrørende fradrag, overførsel og fremførsel af negativ ind-
komst.
Det foreslås derfor at fastholde, at Udbetaling Danmark,
som administrerer udbetalingen af pension, fortsat indhen-
ter og anvender de skattemæssige opgørelser af personlig
indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst fra Skattesty-
relsen. Dermed skal Udbetaling Danmark ved pensionsbe-
regningen foretage de samme fradrag, overførsler og frem-
førsler, som foretages i de skattemæssige opgørelser og med
de samme beløb.
Med lovforslaget vil der fremover skulle bortses fra indtægt
ved personligt arbejde ved dele af pensionsberegningen. Det
kan derfor have betydning for pensionsberegningen i hvil-
ken af følgende indtægtsgrupper, en indkomst placerer sig:
indtægt ved personligt arbejde eller øvrig indkomst.
Det foreslås i forlængelse heraf, at Udbetaling Danmark op-
gør indkomsten i indtægtsgrupperne hver for sig i forbindel-
se med vurderingen af, om det er oplysninger fra indkomst-
registeret eller oplysninger som anført i forskudsopgørelsen
eller som oplyst af borgeren, der skal anvendes i den løben-
de beregning.
Ændringen vil medføre, at hvis det f.eks. kun er summen
af indtægtsgruppen for indtægt ved personligt arbejde, som
ifølge indkomstregistreret er højere, end hvad der fremgår
af forskudsopgørelsen, så er det kun i forhold til denne ind-
tægtsgruppe, at der anvendes den registrerede indkomst på
baggrund af oplysninger fra indkomstregistreret i stedet for
den forskudsregistrerede indkomst. Oplysninger fra forskud-
8
sopgørelsen vil i et sådant tilfælde fortsat kunne anvendes i
pensionsberegningen i forhold til den øvrige indkomst.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 8, og § 2, nr. 3.
Ændringerne, hvorefter folkepensionens grundbeløb og pen-
sionstillæg ikke skal nedsættes af pensionistens egen ind-
tægt ved personligt arbejde, skal gælde med virkning fra
den 1. januar 2023. Pensionisterne vil i forbindelse med
efterreguleringen af deres pension for 2023, som finder sted
i 2024, få efterbetalt den del af grundbeløbet og pensions-
tillægget, der er blevet nedsat som følge af indtægt ved
personligt arbejde.
Efterregulering foretages på baggrund af pensionistens og
en eventuel ægtefælles eller samlevers årsopgørelse. Det
indebærer, at pensionen ikke efterreguleres, hvis pensioni-
sten afgår ved døden i løbet af kalenderåret, idet der som
udgangspunkt ikke udarbejdes årsopgørelser for afdøde, og
at der således ikke foreligger det fornødne grundlag for at
kunne efterregulere pensionen. Endvidere vil der i nogle
tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever afgår ved døden,
heller ikke ske en efterregulering af den efterlevendes pen-
sion, for den periode, hvor pensionen blev beregnet efter
reglerne for samlevende eller gifte, idet efterreguleringen
sker på baggrund af både pensionistens og dennes ægtefæl-
les eller samlevers årsopgørelse. Efterlevende pensionister
vil således ikke få efterbetaling for perioden før samleve-
rens eller ægtefællens dødsfald af den del af pensionstillæg-
get, som i 2023 er nedsat på grund af indtægt ved person-
ligt arbejde. Efterlevende pensionister vil dog få efterbetalt
grundbeløbet, da det er forudsætningen med ændringerne
i nærværende lovforslag, at der foretages en regulering af
grundbeløbet for 2023 for de levende pensionister. Dødsboet
efter en afdød pensionist vil endvidere ikke få efterbetaling
for perioden før dødsfaldet af den del af grundbeløbet eller
pensionstillægget, som i 2023 er nedsat på grund af pensio-
nistens indtægt ved personligt arbejde.
Det er imidlertid Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
efterlevende pensionister, som i 2023 har haft indtægt ved
personligt arbejde, men som ikke får deres pensionstillæg
efterreguleret på grund af en ægtefælle eller samlevers døds-
fald, skal have mulighed for at ansøge om efterbetaling af
den del af pensionstillægget, som er nedsat på grund af
indtægt ved personligt arbejde, men som ikke bliver efter-
reguleret i perioden før ægtefællens eller samleverens døds-
fald. Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering,
at dødsboet til en afdød pensionist, der har haft indtægt ved
personligt arbejde i 2023, men hvor pensionen som følge
af dødsfaldet ikke bliver efterreguleret, skal have mulighed
for at ansøge om efterbetaling af den del af grundbeløbet
og pensionstillægget, som er nedsat på grund af indtægt ved
personligt arbejde, men som ikke bliver efterreguleret på
grund af dødsfaldet.
Det foreslås derfor, at der fastsættes særlige regler for an-
søgning om beregning og efterbetaling af pension til en
efterlevende folkepensionist og dødsboet efter en afdød fol-
kepensionist, hvor der ikke foretages en efterregulering efter
§ 39 b, stk. 1, i lov om social pension. Det er hensigten, at
reglerne vil blive fastsat i en bekendtgørelse, og at reglerne
alene vil finde anvendelse i sager, hvor dødsfaldet er sket i
2023, og som derfor ikke automatisk vil få efterbetalt den
del af pensionen, som i 2023 har været nedsat på grund af
indtægt ved personligt arbejde.
Der henvises til stk. 4 og stk. 5 i ikrafttrædelsesbestemmel-
sen og bemærkningerne hertil.
2.2. Justering af reglerne med henblik på mere rimelige
pensionsberegninger
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Indtægtsgrundlag
Efter reglerne i lov om social pension og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. indtægtsreguleres folke-, senior- og førtidspension på
baggrund af indkomst.
Indtægtsgrundlaget for folkepensionens grundbeløb og pen-
sionstillæg m.v., førtidspension (ny ordning, dvs. tilkendt
efter reglerne gældende fra den 1. januar 2003) og senior-
pension fastsættes efter §§ 27, 29 og 32 a i lov om so-
cial pension, mens indtægtsgrundlaget for førtidspensionens
grundbeløb og pensionstillæg m.v. (gammel ordning, dvs.
tilkendt efter reglerne gældende før den 1. januar 2003)
fastsættes efter §§ 25 og 26 i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Indtægtsgrundlaget for folkepensionens grundbeløb opgøres
efter pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde.
Indtægtsgrundlaget for folkepensionens pensionstillæg m.v.,
førtidspension (ny ordning) og seniorpension opgøres efter
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig ind-
komst, dog bortset fra bl.a. en ægtefælles eller samlevers
positive indtægt ved personligt arbejde, samt positiv kapital-
indkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til
5.000 kr.
Indtægtsgrundlaget for førtidspensionens grundbeløb (gam-
mel ordning) opgøres på grundlag af pensionistens samle-
de indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst
med tillæg af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, dog
bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.
Førtidspensionens pensionstillæg m.v. (gammel ordning)
opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægte-
fælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget
indgår personlig indkomst, dog bortset fra bl.a. ægtefællens
eller samleverens positive indtægt ved personligt arbejde
9
samt positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, dog bortset
fra aktieudbytte op til 5.000 kr.
Den opgjorte indkomst nedsættes med et eller flere fradrags-
beløb afhængigt af indtægtsgrundlaget og pensionistens per-
sonlige forhold, hvorefter pensionen nedsættes for året med
en vis procentdel af indkomsten, som overstiger fradragsbe-
løbene.
Efter § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension, fradrages
en folkepensionists egen indtægt ved personligt arbejde,
hvis indtægten overstiger 122.004 kr. (bundfradrag) i et ka-
lenderår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensions-
tillægget og for de ydelser, der udbetales på baggrund af
den personlige tillægsprocent, dvs. varmetillæg, helbredstil-
læg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse (ældre-
check). Det maksimale fradrag reduceres som udgangspunkt
forholdsmæssigt, hvis pensionisten kun modtager folkepen-
sion i en del af året.
2.2.1.2. Årlig fastsættelse af pensionen og opgørelsesperio-
de
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er det kalenderår
eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen
vedrører.
Opgørelsesperioden er et helt kalenderår, når opgørelsespe-
rioden regnes fra kalenderårets start – den 1. januar – til
udgangen af året, uanset at pensionsudbetalingen ophører el-
ler omregnes på grund af ændringer i de personlige forhold i
løbet af året.
Ved den årlige fastsættelse af pensionen pr. 1. januar, jf. §
39, stk. 1, i lov om social pension, er opgørelsesperioden et
helt kalenderår, og pensionen fastsættes derfor på grundlag
af oplysningerne i forskudsopgørelsen, jf. lovens § 29, stk.
1, nr. 4.
Fremgår det af forskudsopgørelsen, at pensionisten har ind-
tægt ved personligt arbejde på 122.004 kr. eller mere, indgår
det maksimale fradrag på 122.004 kr. i beregningen.
Opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, når opgø-
relsesperioden regnes fra et senere tidspunkt end den 1. ja-
nuar, f.eks. ved overgang til pension i løbet af året, eller når
pensionen omregnes i løbet af året med virkning for resten
af året f.eks. som følge af en ægtefælles eller samlevers
overgang til pension.
Ved beregning af pension for en kortere periode end et helt
kalenderår sker beregningen som udgangspunkt på grundlag
af oplysninger fra borgeren om indkomsterne fra opgørelses-
periodens start og resten af året.
Når opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere
end kalenderåret, er det alene indtægt i opgørelsesperioden,
der indgår i beregningen af pensionen for perioden, lige-
som der anvendes forholdsmæssigt nedsatte pensions- og
fradragsbeløb ved beregningen. Indkomst, som ikke fremgår
af indkomstregisteret, indgår dog med en forholdsmæssig
andel af den årlige indtægt.
2.2.1.3. Omregning i løbet af året
Omregnes pensionen i løbet af året har det virkning for
pensionen i resten af kalenderåret.
Pensionen omregnes endvidere i løbet af året, hvis der sker
indtægtsændringer, jf. § 39, stk. 2, nr. 1, i lov om social
pension og § 38, stk. 2, nr. 1, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Om-
regning som følge af indtægtsændringer sker med virkning
for hele opgørelsesperioden, dvs. med tilbagevirkende kraft
til opgørelsesperiodens start, jf. § 39, stk. 3, i lov om so-
cial pension og § 38, stk. 3, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Ved
omregning anvendes de samme pensions- og fradragsbeløb
og samme nedsættelsesprocent til den nye beregning. Det er
således alene indkomstens størrelse, der er ændret i den nye
beregning.
Det følger af § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om social pension
og § 38, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at
pensionen endvidere omregnes i løbet af året, hvis der sker
en ændring af de personlige forhold, f.eks. ved en ændring
af pensionistens samlivsstatus eller ved ægtefællens eller
samleverens overgang til social pension, eller hvis pensioni-
stens ægtefælle eller samlever dør, hvilket ligeledes vil be-
tyde en ændring af pensionistens samlivsstatus. Forskellige
pensionsdele, herunder folkepensionens pensionstillæg m.v.,
førtidspension, seniorpension og førtidspensionens grundbe-
løb og pensionstillæg m.v. (gammel ordning), afhænger
til en vis grad af en eventuel ægtefælles eller samlevers
indkomst og pensioniststatus. Endvidere gælder forskellige
pensions- og fradragsbeløb afhængig af samlivsstatus, lige-
som der gælder forskellige nedsættelsesprocenter afhængig
af, om ægtefællen eller samleveren også modtager social
pension. Det er således nødvendigt at omregne pensionen,
hvis ændringen betyder, at pensionen fremover skal bereg-
nes ud fra andre beløb m.v.
Omregning som følge af en ændring af de personlige for-
hold sker som udgangspunkt med virkning fra den 1. i
måneden efter de ændrede forhold, jf. bestemmelsernes stk.
4, mens omregning som følge af pensionistens ægtefælles
eller samlevers dødsfald sker med virkning fra dagen efter
dødsfaldet eller med virkning fra dagen efter ophør af udbe-
taling af efterlevelsespension, jf. stk. 5. Ved omregningen
10
dannes en ny opgørelsesperiode fra det tidspunkt, pensionen
omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang.
Omregnes pensionen i løbet af året som følge af ændringer
af de personlige forhold eller dødsfald, jf. de gældende
regler i § 39, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om social pension,
skal beregningen ved omregning af pensionen tage højde for
uudnyttet bundfradrag i perioden før omregning.
2.2.1.4. Efterregulering
Udbetaling Danmark foretager en årlig efterregulering af
pensionen for det forudgående kalenderår, det vil sige en
endelig beregning af pensionen for året, når de endelige
oplysninger om årets indkomst foreligger i forbindelse med
den skattemæssige årsopgørelse. For meget udbetalt pension
kan kræves tilbagebetalt, og for lidt udbetalt pension efter-
betales.
Der kan opstå tilbagebetalings- og efterbetalingskrav, når
den endeligt opgjorte indkomst for perioden afviger fra
den forventede indkomst (ifølge forskudsopgørelsen eller
oplysninger fra borgeren), som pensionen er beregnet på
grundlag af i løbet af året. En pensionist vil derfor skulle
betale pension tilbage eller have efterbetalt pension ved den
årlige efterregulering, hvis den endeligt opgjorte indkomst
for perioden viser sig at være enten højere eller lavere end
forudsat ved beregningen i løbet af året.
Pensionens bestanddele efterreguleres på grundlag af ind-
tægten opgjort efter et eller flere af indtægtsgrundlagene i
pensionslovene om henholdsvis folkepensionens grundbeløb
og pensionstillæg m.v., førtidspension og seniorpension og
førtidspensionens grundbeløb og pensionstillæg m.v. (gam-
mel ordning). Reglerne om efterregulering er fastsat i § 39
b i lov om social pension og § 38 a i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
Omregnes pensionen i løbet af året på grund af ændringer
i de personlige forhold eller ved dødsfald, opdeles efterregu-
leringen i henholdsvis perioden før omregning og perioden
efter omregning.
Ved efterregulering af pensionen udbetalt for perioden før
omregningens virkningstidspunkt er opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget det tidspunkt, pensionen er beregnet og
udbetalt med virkning fra, til kalenderårets udgang. Det gæl-
der også, selv om udbetalingen af pensionen ophører i løbet
af året.
Ved efterregulering af pension udbetalt for perioden efter
omregning på grund af en ændring af de personlige forhold
er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget som udgangs-
punkt den samme ved beregning af den foreløbige pension
(månedlige udbetaling) og ved beregningen af den endelige
pension for perioden, som sker ved efterreguleringen, jf. §
39 b. Dette gælder dog ikke, hvis der efterfølgende er sket
en ny omregning på grund af ændringer i de personlige
forhold.
Foreligger der ikke en skattemæssig årsopgørelse, f.eks. hvis
pensionisten dør i løbet af året, vil der ikke ske efterregule-
ring af pensionen. Er der en årsopgørelse for en efterlevende
ægtefælle eller samlever som er pensionist, skal der ske
efterregulering af pensionen for perioden efter omregning til
enlig for den efterlevende pensionist.
2.2.1.5. Opsat og hvilende pension
Det følger af reglerne om opsat pension og optjening af
venteprocent i kapitel 2 a i lov om social pension, at folke-
pensionister kan opsætte, dvs. udsætte, udbetalingen af fol-
kepension, jf. § 15 a, stk. 1, og optjene venteprocent i opsæt-
ningsperioden til beregning af tillæg for den opsatte pension
efter reglerne i §§ 15 d-15 f. Førtids- og seniorpensionister
har lignende muligheder for at gøre deres pension hvilende,
jf. §§ 26 e og 43 a, dog uden at de optjener venteprocent.
For en førtids- eller seniorpensionist, der efter overgang
til folkepension senere samme år vælger at opsætte sin
pension, vil indtægten, som optjenes i perioden med opsat
pension, indgå ved beregningen af førtidspensionen for pe-
rioden, før pensionen blev opsat. Tilsvarende gælder for så
vidt angår indtægt, der er optjent i en periode med hvilende
førtids- eller seniorpension.
2.2.1.6. Fradrag for eller bortseelse fra visse indtægter
Det fremgår af § 29, stk. 4, og § 32 a, stk. 3, i lov om
social pension, og § 25, stk. 3, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at i
indtægtsgrundlaget efter hhv. § 29, stk. 1 og 3, i lov om
social pension, og § 32 a, stk. 1 og 2, i lov om social
pension, og § 25, stk. 1 og 2, i lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
foretages fradrag for skattepligtig social pension og fradrag
for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en
anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF)
nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger,
for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket
der er indgået overenskomst om samordning af pension, og
for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i
Grønland.
Det fremgår endvidere, at beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter regler for, hvorledes fradrag for pensioner, der ikke er
skattepligtige her i landet, skal fradrages, jf. hhv. § 29, stk.
4, nr. 1, 2. pkt., og § 32 a, stk. 3, nr. 1, 2. pkt., i lov om
social pension, og § 25, stk. 3, nr. 2, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
11
Det følger videre af § 29, stk. 4, nr. 2-5, og § 32 a, stk. 3, nr.
2-3 og 5-6, i lov om social pension, at ophørsstøtte efter lov
om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til
erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelses-
hjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, engangsbeløb
efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i opgørelsesperioden,
der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af
pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår, og-
så medfører fradrag.
Det følger af § 32 a, stk. 3, nr. 4, i lov om social pension, at
der endvidere foretages fradrag for sygedagpenge, arbejds-
løshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kon-
tantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourcefor-
løbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbe-
talt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af
pension, jf. § 32 d, stk. 1. I forhold til § 25, stk. 3, i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. foretages der endvidere fradrag for syge-
dagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er
udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling
af pension, jf. § 30, stk. 1.
Det fremgår af § 25, stk. 3, nr. 3-7, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., at der i indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 desuden
foretages fradrag for pension udbetalt efter lov om Arbejds-
markedets Tillægspension, ophørsstøtte efter lov om ophørs-
støtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervs-
fiskere, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontant-
hjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages
efterbetaling af pension, jf. § 30, stk. 1, hjælp efter §§ 27
a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv
socialpolitik, samt for indkomster i opgørelsesperioden, der
har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pen-
sion for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.
Efter hidtidig praksis – frem til januar 2022 – har fastlæg-
gelsen af størrelsen af den sociale pension, i de tilfælde,
hvor størrelsen af den sociale pension har en betydning for
pensionen, være genberegnet et større antal gange for at
finde størrelsen af og fradraget for den sociale pension, som
svarer til den samlede skattepligtige sociale pension, som
pensionisten er berettiget til, og som udbetales til pensioni-
sten (grundbeløb og pensionstillæg).
Denne praksis har betydet, at det ikke er den registrerede
sociale pension på forskudsopgørelsen og årsopgørelsen, der
indgår, men derimod den ”korrekte” sociale pension, dvs.
den pension, som pensionisten også får udbetalt i løbet af
kalenderåret eller ender med at få endeligt opgjort ved efter-
reguleringen.
I forbindelse med implementering af Ankestyrelsens praksi-
sændringer fsva. omregning af pension, jf. afsnit 2.2.1.8 om
praksisændring og kalenderårsmodellen nedenfor, har det
været nødvendigt at gennemføre nogle andre afledte ændrin-
ger i praksis, herunder at der ses bort fra social pension,
frem for at den fradrages. Den ændrede praksis er, ligesom
praksisændringerne som følge af Ankestyrelsens afgørelse,
sket med tilbagevirkende kraft, dog således at der ikke blev
dannet et tilbagebetalingskrav mod pensionisterne, hvis kra-
vet alene var opstået på grund af, at der ved den løbende
beregning og udbetaling af pensionen har været anvendt en
anden praksis.
Efter Udbetaling Danmarks og Ankestyrelsens nuværende
praksis ses der således bort fra den sociale pension. Derudo-
ver bortses der efter gældende praksis fra ophørsstøtte efter
lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte
til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevel-
seshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, engangsbe-
løb efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i opgørelsesperioden,
der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af
pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.
I forhold til § 32 a, stk. 3, i lov om social pension bortses
der endvidere fra sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrati-
onsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannel-
seshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for samme perio-
de, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d,
stk. 1. I forhold til § 25, stk. 3, i lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
bortses der endvidere fra pension udbetalt efter lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension samt sygedagpenge, arbejds-
løshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme
periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 30,
stk. 1.
Disse ovennævnte ydelser indgår derfor ikke i pensionsbe-
regningen, idet der bortses fra disse ved opgørelsen af ind-
tægtsgrundlaget.
2.2.1.7. Oplysninger fra indkomstregistret
Ved beregningen af social pension anvendes oplysninger
fra indkomstregisteret f.eks. i forbindelse med opgørelse af
indkomstgrundlaget, omregning og efterregulering. Oplys-
ninger, der indhentes fra indkomstregisteret, er bl.a. oplys-
ninger om indkomstens art, størrelse og skattemåned.
Efter de gældende regler i §§ 27, 29 og 32 a i lov om
social pension og i §§ 25 og 26 i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. bereg-
nes social pension på grundlag af pensionistens og, i nogle
tilfælde, en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst.
Det fremgår af den gældende § 39 b i lov om social pension
og § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., at Udbetaling Danmark
årligt foretager en endelig efterregulering af pensionen for
det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4, hvorefter hel-
bredstillæg ikke efterreguleres. Efterreguleringen sker på
baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregi-
12
steret. Afgørelse om efterregulering af pensionen genopta-
ges ikke som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genop-
tages, medmindre genoptagelsen af årsopgørelsen medfører
en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller
samlevers årsindkomst på mindst 25.000 kr., jf. stk. 3. I
opgørelsen af de 25.000 kr. indgår bl.a. indtægt ved person-
ligt arbejde fra pensionisten selv eller en eventuel ægtefælle
eller samlever.
Den foreløbige pension for et kalenderår beregnes, når op-
gørelsesperioden starter den 1. januar, som udgangspunkt
på grundlag af forskudsopgørelsen. Det gælder også, selv-
om pensionisten senere på året f.eks. går på opsat pension,
og pensionsudbetalingen derfor ophører. I de tilfælde, hvor
pensionen beregnes for en opgørelsesperiode, som starter på
et andet tidspunkt end den 1. januar, beregnes pensionen på
grundlag af oplysninger fra pensionisten om indtægten fra
opgørelsesperiodens start og resten af kalenderåret. I disse
tilfælde anvendes forskudsopgørelsen således ikke længere
til beregning af den foreløbige pension.
I løbet af året beregnes pension på grundlag af forskudsop-
gørelsen, oplysninger fra indkomstregisteret og/eller oplys-
ninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst
ifølge indkomstregisteret det hidtidige anvendte beregnings-
grundlag, og det har betydning for pensionen, anvendes i
stedet den registrerede indkomst.
Ved efterregulering af pension sammenholdes den foreløbi-
ge beregning af pensionen, som er sket på baggrund af
forskudsopgørelsen, oplysninger fra indkomstregisteret og/
eller oplysninger fra borgeren med den endelige beregning
af pensionen på grundlag af den skattemæssige årsopgørelse
og i nogle tilfælde oplysninger fra indkomstregisteret. Op-
lysninger fra indkomstregisteret er f.eks. nødvendige, når
efterreguleringen sker for en opgørelsesperiode, der starter
senere end den 1. januar. Hvis pensionen i løbet af året er
omregnet på grund af ændringer i de personlige forhold eller
dødsfald, sker efterreguleringen tilsvarende periodeopdelt.
Ved lov nr. 659 af 8. juni 2017 blev det præciseret, at de
enkelte indkomster henføres til den måned og det år, som
de skattemæssigt henføres til. Det fremgår af forarbejderne
til lovændringen, at Udbetaling Danmark skal lægge skat-
temyndighedernes afgørelse herom til grund, således som
denne kommer til udtryk i registreringen i indkomstregiste-
ret, og at det må bero på skattemyndighedernes vurdering,
om en indtægt er korrekt registreret i indkomstregisteret,
jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 147 som fremsat, side
14. Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til
lovændringen, at det må bero på skattemyndighedernes vur-
dering, om en indtægt er korrekt registreret i indkomstregi-
steret. Udbetaling Danmark må derfor henvise en pensionist,
der mener, at en registrering i indkomstregisteret er forkert,
til at kontakte skattemyndighederne.
Det følger således af praksis, at oplysninger fra indkomstre-
gisteret lægges uprøvet til grund ved afgørelsen om bereg-
ning af social pension. Gør en borger opmærksom på, at en
indkomst er registreret i den forkerte skattemåned, vejledes
borgeren om at rette henvendelse til sin tidligere arbejdsgi-
ver eller skattemyndighederne for at få rettet oplysningerne i
indkomstregisteret.
Når pensionen beregnes for en del af året, kan det være
afgørende for pensionsberegningen, hvilken måned i året en
indkomst skattemæssigt henføres til, f.eks. når en pensionist
overgår til pension i løbet af året. I sådanne sager er det ale-
ne indkomst ifølge indkomstregisteret, som skattemæssigt
henføres til perioden efter overgangen til pension, der vil
indgå ved pensionsberegningen. Indkomst, som ikke frem-
går af indkomstregisteret, indgår forholdsmæssigt.
2.2.1.8. Praksisændring og kalenderårsmodellen
Reglerne om beregning og efterregulering af social pension
(kalenderårsmodellen) blev indført med virkning fra den 1.
januar 2015 ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse
af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pen-
sion og boligstøtte m.v. Hensigten var bl.a. at indføre me-
re objektive kriterier for opgørelsen af indtægtsgrundlaget,
hvorefter sagsbehandlingen – for så vidt angår beregning af
pensionen – kunne objektiveres og automatiseres, navnlig
ved den årlige fastsættelse af pensionen, ved omregning af
pensionen i løbet af året som følge af indkomstændringer og
ved den indførte årlige efterregulering af pensionen.
Det er et af kalenderårsmodellens hovedprincipper, at ind-
komstens fordeling over året så vidt muligt ikke skal kun-
ne påvirke pensionens størrelse. Det følger af de alminde-
lige bemærkninger til lovforslaget, som indførte kalende-
rårsmodellen, at kalenderårsprincippet svarer til velkendte
principper fra skatteberegning, hvor det er indkomsten i
kalenderåret, der bestemmer skatten, hvor indkomstens for-
deling over året ikke har betydning for skattens størrelse,
og hvor der sker en årlig efterregulering efter kalenderårets
udgang. Herudover følger det, at et af hovedformålene med
indførelsen af kalenderårsmodellen var at undgå, at person-
er, som i kalenderåret har en indtægt, der er under de fra-
dragsfrie indtægtsgrænser, alligevel kan få nedsat pensionen,
hvis indtægten ikke er jævnt fordelt over kalenderåret, jf.
Folketingstidende 2013-14, A, L 166 som fremsat, side 11.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at opgørel-
sesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end et helt
kalenderår, når pensionen ophører i løbet af året, herunder
f.eks. når pensionen opsættes i løbet af året efter en periode
med pensionsudbetaling, jf. Folketingstidende 2013-14, A,
L 166 som fremsat, side 34. Dette svarer til Udbetaling
Danmarks praksis forud for den vejledende udtalelse og
praksisændringen.
Ankestyrelsen har ved afgørelse af 14. september 2018 fast-
lagt praksis for, hvordan pensionen skal efterreguleres, når
pensionen har været omregnet i løbet af året som følge af
13
en ændring af de personlige forhold. Efter denne praksis er
indtægtsgrundlaget for opgørelsesperioden den samme som
ved den foreløbige beregning i løbet af året, som ligger
til grund for den månedlige udbetaling og den endelige
beregning af pensionen ved efterreguleringen. Ved efterre-
gulering af pension udbetalt for perioden før omregningens
virkningstidspunkt er opgørelsesperioden for indtægtsgrund-
laget det tidspunkt, pensionen er udbetalt fra til kalenderå-
rets udgang. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er
den samme, selv om perioden for pensionsudbetalingen er
kortere.
Ankestyrelsens praksis betyder, at der ved efterreguleringen
som udgangspunkt alene opstår tilbagebetalings- eller efter-
betalingskrav, når den endeligt opgjorte indkomst for perio-
den afviger fra den forventede indkomst, som pensionen er
beregnet på baggrund af i løbet af året. En pensionist vil
derfor som udgangspunkt alene skulle betale pension tilbage
eller have efterbetalt pension ved den årlige efterregulering,
hvis den endeligt opgjorte indkomst for perioden viser sig at
være enten højere eller lavere end forudsat ved beregningen
i løbet af året.
Ankestyrelsen har endvidere i en afgørelse af 8. oktober
2018 slået fast, at folkepensionens grundbeløb ikke skal
omregnes i løbet af året ved en ændring i de personlige
forhold, fordi hverken pensionistens samlivsstatus eller en
ægtefælles eller samlevers indtægt påvirker grundbeløbet,
der – efter gældende regler – alene afhænger af pensioni-
stens egen indtægt ved personligt arbejde.
2.2.1.9. Minimumsudbetaling
Pensionen udbetales ikke i løbet af kalenderåret, hvis den
udgør mindre end minimumsbeløbet, svarende til 1/40 af
den samlede folkepension eller 1/40 af førtidspensionen (ny
ordning), jf. de nu ophævede bestemmelser i § 31, stk. 4,
jf. § 49, stk. 1, nr. 12, og § 32 c, stk. 2, jf. § 49, stk. 1, nr.
13. Reglerne om minimumsudbetaling blev ophævet ved lov
nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov om social pension,
lov om Arbejdsmarkeders Tillægspension, pensionsbeskat-
ningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension
og førtidspension, hurtig udbetaling af tillæg for opsat pen-
sion m.v.).
Med lovændringen blev der i stedet indført en bagatelgrænse
for retten til at få udbetalt pension, som har baggrund i
reglerne om optjening af pension, og som således ikke er
baseret på et minimumsbeløb.
Der blev dog fastsat en overgangsbestemmelse i ovennævnte
ændringslov jf. § 6, stk. 1, hvorefter reglerne om minimums-
beløb fortsat finder anvendelse for personer, som ved lovens
ikrafttræden er tilkendt folkepension eller førtidspension,
eller for hvem der er påbegyndt sag herom. Det fremgår
endvidere af samme ændringslov § 6, stk. 2, at reglen om
minimumsbeløb finder anvendelse for personer, der når fol-
kepensionsalderen inden den 1. juli 2025.
Reglerne om minimumsudbetaling til førtidspensionister,
der er tilkendt førtidspension efter reglerne gældende før
den 1. januar 2003 (gammel ordning), er fortsat gælden-
de. Det følger således af § 29, stk. 4, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., at pensionen ikke udbetales, hvis den udgør mindre
end et minimumsbeløb. Minimumsbeløbet er fastsat i lovens
§ 48, stk. 1, nr. 16, hvorefter minimumsbeløbet udgør 1/40
af den samlede førtidspension.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
2.2.2.1. Præcisering og ændring af reglerne om omregning
af pension
Formålet med indførelse af kalenderårsmodellen var bl.a.
at sikre en mere objektiv sagsbehandling i forbindelse med
beregning og efterregulering af pensionen på baggrund af
kendte principper fra skatteberegning og på baggrund af
oplysningerne fra Skattestyrelsen.
På den baggrund kan det udledes af Ankestyrelsens afgørel-
se af 8. oktober 2018, jf. afsnit 2.2.1.8 ovenfor, at reglerne
må forstås sådan, at der skal ses på de enkelte indtægts-
grundlag for sig, således at der alene skal ske omregning af
pensionen i henhold til et indtægtsgrundlag, hvis ændringen
har betydning for pensionens størrelse i forhold til det på-
gældende indtægtsgrundlag. Der skal herefter ikke foretages
en omregning af folkepensionens grundbeløb som følge af
en pensionists ændrede personlige forhold.
I forbindelse med praksisændringerne har Ankestyrelsen ik-
ke ændret på praksis vedrørende omregning af folkepensio-
nens grundbeløb i tilfælde af dødsfald, jf. § 39, stk. 2, nr.
3. I modsætning til § 39, stk. 2, nr. 2, om omregning som
følge af ændrede personlige forhold, fremgår det ikke af
ordlyden i § 39, stk. 2, nr. 3, om omregning ved dødsfald,
at begivenheden skal have betydning for pensionen. Ifølge
Udbetaling Danmarks og Ankestyrelsens praksis sker der
fortsat omregning af både grundbeløb og pensionstillæg, når
en pensionists ægtefælle eller samlever dør, til trods for, at
grundbeløbet ikke afhænger af en ægtefælle eller samlevers
økonomiske forhold, men kun pensionistens egne økonomi-
ske forhold.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de hensyn,
der ligger bag Ankestyrelsens afgørelse, imidlertid er de
samme, når der sker en ændring af de personlige forhold,
som når en pensionists ægtefælle eller samlever dør. Det er
også i disse situationer hovedformålet, at indtægtens forde-
ling over kalenderåret så vidt muligt ikke skal få betydning
14
for pensionsberegningen, og det er på den baggrund uhen-
sigtsmæssigt, at der sker omregning af både grundbeløb og
pensionstillæg i forbindelse med dødsfald, da en omregning
af grundbeløbet i løbet af året, kan betyde, at pensionisten
får mindre udbetalt resten af året, hvilket ikke nødvendigvis
var sket, såfremt grundbeløbet ikke var blevet omregnet, da
pensionisten da havde haft hele årets fradragsbeløb.
Det er en del af lovforslaget at afskaffe indtægtsregulering
af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge
af egen arbejdsindtægt. Som konsekvens heraf vil folkepen-
sionister, der har optjent fuld ret til folkepension, fremover
have ret til at modtage det fulde grundbeløb. Til trods for
dette og som følge af Ankestyrelsens seneste praksis om
omregning i forbindelse med ændrede personlige forhold, er
det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er behov for
at ændre og præcisere reglerne om omregning af pension.
Det foreslås på den baggrund at præcisere bestemmelserne
om omregning, således at de enkelte pensionsdele (grundbe-
løb og pensionstillæg m.v.) alene vil skulle omregnes, når
der sker en ændring af de personlige forhold, og dette har
betydning for beregningen af pensionen.
Det foreslås endvidere at ændre bestemmelserne om omreg-
ning, således at de enkelte pensionsdele (grundbeløb og pen-
sionstillæg m.v.) alene vil skulle omregnes, når der sker et
dødsfald, og dette har betydning for beregningen af pensio-
nen.
Det vil f.eks. betyde, at i forhold til førtidspensionister, der
er tilkendt pension efter reglerne gældende før den 1. januar
2003 (gammel ordning), vil pensionen kun skulle omregnes,
hvis en ændring i de personlige forhold eller dødsfaldet har
betydning for beregningen af pensionen. Grundbeløbet for
en førtidspensionist (gammel ordning) vil således ikke skul-
le omregnes i tilfælde af, at førtidspensionistens ægtefælle
overgår til social pension, eller hvis førtidspensionistens
samlever afgår ved døden. Derimod vil det være nødvendigt
at omregne grundbeløbet, hvis førtidspensionisten ændrer
civilstatus f.eks. fra samlevende til gift eller ved en ægtefæl-
les dødsfald, idet enlige og samlevende førtidspensionister
(gammel ordning) har et højere fradragsbeløb end gifte.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 38 og 39, og § 2, nr. 14
og 15, samt bemærkningerne hertil.
2.2.2.2. Præcisering og ændring af reglerne om efterregule-
ring af pension
Efter gældende praksis skal beregning af den foreløbige
pension og den endelige beregning ved efterregulering ske
på grundlag af samme indkomstperiode og med samme
fradragsbeløb og pensionsbeløb. Dermed sker efterregule-
ringen på baggrund af de endelige indkomster fra samme
periode, som den foreløbige beregning skete på baggrund af,
og som pensionisten er blevet oplyst om i forbindelse med
den foreløbige udbetaling af pension.
Dette foreslås præciseret i § 39 b, stk. 2 og 3, i lov om social
pension og i § 38 a, stk. 2 og 3, i lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
hvormed det er pensionsudbetalingen i løbet af året, der er
bestemmende for opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget
ved efterreguleringen.
I overensstemmelse med gældende praksis vil opgørelses-
perioden for indtægtsgrundlaget være den samme ved be-
regningen af den foreløbige udbetaling af pension og den
endelige beregning af pension for året. Pensionen vil ved
efterreguleringen dermed blive beregnet ud fra samme for-
udsætninger som den månedlige pensionsudbetaling, det vil
sige ud fra samme indkomstperiode og med anvendelse af
samme fradragsbeløb og pensionsbeløb. Virkningen heraf
er, at når der er sket en omregning af pensionen i løbet af
året som følge af en ændring af de personlige forhold eller
dødsfald, vil der som udgangspunkt ved efterregulering af
pensionen kunne opstå krav, hvis den faktiske indkomst i
opgørelsesperioden viser sig at være enten højere eller lave-
re end forudsat ved udbetalingen i løbet af året.
Konsekvensen af gældende praksis er dog, at for personer,
der får omregnet pensionen i løbet af året som følge af en
ændring af de personlige forhold og i den forbindelse æn-
drer samlivsstatus fra gift eller samlevende til enlig, indgår
den tidligere ægtefælles eller samlevers indkomst for perio-
den efter samlivets ophør i efterreguleringen af pensionen i
perioden før omregningen.
Eksempel (gældende praksis): En folkepensionist er samle-
vende fra årets start og får derfor beregnet sit pensionstillæg
på grundlag af egen og samlevers samlede indkomst. Opgø-
relsesperioden for indtægtsgrundlaget er perioden fra den
1. januar til den 31. december. Samlevers årsindkomst er
ifølge forskudsopgørelsen 340.000 kr. Dette beløb indgår i
beregningen, som også indeholder årlige fradragsbeløb og
pensionsbeløb. Pensionisten bliver enlig i juni måned og
får omregnet pensionen med virkning fra den 1. juli. Ved
efterreguleringen af pensionen for perioden fra den 1. januar
til den 1. juli er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget
den samme som ved udbetalingen, dvs. fra den 1. januar til
den 31. december. Den nu tidligere samlevers årsindkomst
er ifølge årsopgørelsen 400.000 kr. Pensionen efterreguleres
på grundlag af den højere indkomst, hvilket medfører, at
pensionisten modtager et tilbagebetalingskrav.
Eksemplet viser, at pensionen for perioden før samlivsophæ-
velsen også efterreguleres på grundlag af indkomst i perio-
den efter samlivsophævelsen. Beregningen ved efterregule-
ringen sker uden hensyn til på hvilket tidspunkt, at indkom-
15
sten er indtjent. I eksemplet er det således uden betydning
for beregningen, om indkomsten, der medfører afvigelsen på
60.000 kr. mellem forskudsopgørelsen og årsopgørelsen, er
indtjent før eller efter samlivsophævelsen.
Det betyder, at der vil kunne opstå tilbagebetalingskrav ved
efterreguleringen, fordi pensionistens tidligere ægtefælle el-
ler samlever har en højere indkomst end forventet ved den
løbende udbetaling af pensionen i perioden før samlivsop-
hævelsen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en pensionist
ikke bør skulle tilbagebetale pension, såfremt tilbagebeta-
lingskravet er opstået på grund af en tidligere ægtefælle eller
samlevers indkomst for en periode, hvor de ikke længere
er gift eller samlevende. Det skyldes, at pensionisten ikke
længere har de økonomiske fordele ved at være gift eller
samlevende med vedkommende.
Det foreslås på den baggrund at ændre § 39 b, stk. 4, i
lov om social pension og § 38 a, stk. 4, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., således at der i efterreguleringen af pensionen for pe-
rioden før omregning skal bortses fra en tidligere ægtefælles
eller samlevers personlige indkomst for perioden efter om-
regningen.
De foreslåede ændringer vil skulle gælde i tilfælde, hvor
pensionen omregnes som følge af ændringer i de personlige
forhold, og hvor pensionistens samlivsstatus samtidig æn-
dres fra gift eller samlevende til enlig.
Forslaget medfører, at der i efterregulering af perioden før
omregning skal bortses fra den tidligere ægtefælles eller
samlevers personlige indkomst fra perioden efter omregnin-
gen. Hermed vil indkomst for perioden før omregningen,
hvor parret fortsat var gifte eller samlevende, fortsat indgå
i beregningen, mens der bortses fra personlig indkomst for
perioden, hvor de ikke er gifte eller samlevende.
Den personlige indkomst, der skal bortses fra, omfatter
indkomster, der fremgår af indkomstregisteret. Dermed vil
personlig indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret,
samt kapitalindkomst og aktieindkomst fortsat indgå for he-
le året, da disse indkomster fordeles med et forholdsmæssigt
beløb over året.
Forslaget betyder, at en pensionist ikke risikerer at skulle
tilbagebetale pension på baggrund af en tidligere ægtefælles
eller samlevers indkomst, der hidrører fra en periode, hvor
de ikke længere er gifte eller samlevende.
Forslaget ændrer ikke ved, at pensionisten eventuelt vil
skulle tilbagebetale pension, fordi pensionistens egen ind-
komst viser sig at være højere end forudsat ved beregnin-
gen i løbet af året. Ligeledes vil pensionisten fortsat skulle
tilbagebetale pension, hvis den tidligere ægtefælle eller sam-
levers personlige indkomst, der stammer fra den periode,
hvor de stadig var gift eller samlevende, viser sig højere end
forudsat ved forskudsopgørelsen. Det samme vil gælde, hvis
den tidligere ægtefælle eller samlevers aktieindkomst eller
kapitalindkomst viser sig at være højere end forudsat ved
den løbende beregning.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 42, og § 2, nr. 17.
2.2.2.3. Ændring af reglerne om opsat og hvilende pension
Gældende praksis har den afledte konsekvens, at hvis pen-
sionen bliver opsat eller gjort hvilende i løbet af året, vil
pensionen frem til dette tidspunkt blive beregnet på grund-
lag af indkomsten for hele året. For personer, der opsætter
pensionen eller gør pensionen hvilende efter en periode med
pensionsudbetaling, betyder det, at indtægten i opsætnings-
perioden vil kunne nedsætte pensionen, der er udbetalt i
starten af året, eller de kan blive mødt med et tilbagebeta-
lingskrav i forbindelse med efterreguleringen, når året er
omme.
Det har efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke væ-
ret hensigten med kalenderårsmodellens indførelse, at ind-
tægt ved personligt arbejde, der er indtjent i perioder med
opsat eller hvilende pension, skulle kunne medføre et tilba-
gebetalingskrav for pensionen udbetalt før opsætningsperio-
den eller tidspunktet, hvor pensionen er gjort hvilende.
Det foreslås på den baggrund at ændre reglerne for de berør-
te persongrupper, således at indtægt ved personligt arbejde
fra en periode, hvor pensionen er opsat eller hvilende, ikke
indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af pensionen. Den
foreslåede ændring vil medføre, at pensionister i disse tilfæl-
de ikke vil risikere at blive mødt med et tilbagebetalingskrav
i forbindelse med efterreguleringen på grund af indtægt ved
personligt arbejde for en periode, hvor de ikke har modtaget
pension.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 4 og 5, hvorefter folkepensionistens egen
indtægt ved personligt arbejde med forslaget fremover ikke
vil skulle indgå i pensionsberegningen for grundbeløbet og
pensionstillægget. Forslaget vil dog fortsat have betydning
for beregning af den personlige tillægsprocent og de pensi-
onsydelser, der udbetales efter denne, samt for beregning af
førtidspension og seniorpension.
Hvis en pensionist, hvis pension beregnes på baggrund af
forskudsopgørelsen, og som planlægger at gå på opsat eller
hvilende pension i løbet af året, ønsker, at Udbetaling Dan-
16
mark allerede i den løbende beregning af pensionen fradra-
ger for indtægt under en planlagt periode med opsat eller
hvilende pension, vil pensionisten selv skulle oplyse Udbe-
taling Danmark herom, herunder oplyse om sin forventede
indtægt ved personligt arbejde under perioden med opsat
eller hvilende pension. Dette vil blive betragtet som en ind-
komstændring, som vil betyde, at de gældende regler for
omregning af pensionen finder anvendelse.
Det skyldes, at Udbetaling Danmark ikke automatisk er i
besiddelse af disse oplysninger, og dermed ikke ved den
foreløbige beregning af pensionen på baggrund af oplysnin-
gerne i forskudsopgørelsen kan tage højde for, at en del
af indtægten forventes at hidrøre fra en periode med opsat
eller hvilende pension. Ved den foreløbige beregning af pen-
sion for kalenderåret vil oplysninger om forventet indkomst
således indgå og dermed have betydning for beregning af
den personlige tillægsprocent, og de pensionsydelser, der
udbetales efter denne, samt for beregning af førtidspension
og seniorpension.
Retter en pensionist henvendelse til Udbetaling Danmark
og oplyser, at vedkommende på et senere tidspunkt i inde-
værende kalenderår i en nærmere angivet periode har til
hensigt at overgå til opsat eller hvilende pension og forven-
teligt vil have en bestemt indtægt, kan Udbetaling Danmark
lægge disse oplysninger uprøvet til grund. Det skyldes, at
Udbetaling Danmark ikke har mulighed for at efterprøve
oplysningerne.
Det bemærkes, at hvis pensionisten vælger ikke at gå på
opsat pension, eller at en større del af indtægten ved ef-
terreguleringen viser sig at hidrøre fra en periode, hvor
pensionisten ikke var på opsat eller hvilende pension, vil
pensionisten kunne risikere at blive mødt med et tilbagebe-
talingskrav på baggrund af indkomstændringer i forbindelse
med efterreguleringen af pensionen.
Det er ikke hensigten at ændre på reglerne om indtægtsre-
gulering af pension i øvrigt. Det betyder, at der som hidtil
vil kunne ske nedsættelse i pensionen på baggrund af øvrig
personlig indkomst fra f.eks. private pensioner eller fra ak-
tieindkomst og kapitalindkomst, der er indtjent i en periode
med opsat eller hvilende pension. Det vil således alene være
indtægt ved personligt arbejde fra perioden med opsat eller
hvilende pension, der med forslaget fremover ikke vil skulle
indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget, og dermed ikke
vil kunne medføre nedsættelse af pensionen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 25, og til § 2, nr.
4, samt bemærkningerne dertil.
2.2.2.4. Præcisering af reglerne om bundfradrag
Det følger af de gældende bestemmelser om bundfradrag
efter § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension, at det mak-
simale fradrag reduceres forholdsmæssigt, hvis pensionisten
kun modtager folkepension i en del af året. Det betyder,
at opstarter pensionsudbetalingen i løbet af året, f.eks. ved
tilgang til pension, vil pensionisten have et forholdsmæssigt
bundfradrag.
Det følger af gældende praksis, at opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget er den samme ved beregningen af den
foreløbige (månedlige udbetaling) og den endelige pension
for perioden ved efterregulering.
Har pensionen været ophørt i løbet af året som følge af op-
sat pension, udlandsophold, fængselsophold m.v., er opgø-
relsesperioden for indtægtsgrundlaget ved efterreguleringen
også den samme som ved udbetalingen, dvs. det tidspunkt,
pensionen er udbetalt fra på baggrund af beregningen, til
kalenderårets udgang. Ved efterreguleringen af pensionen
for perioden før ophøret svarer bundfradragets størrelse til
længden af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget og
ikke kun den periode, som pensionen opgøres for.
Det foreslås derfor at præcisere bestemmelsen om bundfra-
drag, jf. § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension, således
at det fremgår, at bundfradraget ikke kan reduceres til et la-
vere beløb end et forholdsmæssigt fradrag svarende til opgø-
relsesperioden for indtægtsgrundlaget. Samtidig præciseres
det, at et eventuelt uudnyttet fradrag fra en tidligere opgørel-
sesperiode, hvor der er beregnet en personlig tillægsprocent,
vil skulle overføres til en ny opgørelsesperiode med pensi-
onstillæg, når pensionstillægget omregnes i løbet året, eller
hvis pensionsudbetalingen er ophørt i løbet af kalenderåret,
og udbetalingen herefter genoptages i samme kalenderår.
For nærmere om præcisering af reglerne om bundfradrag
henvises til forslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
2.2.2.5. Fradrag for eller bortseelse fra visse indtægter
Beskæftigelsesministeriet finder, at det vil være hensigts-
mæssigt at præcisere reglerne om fradrag for social pen-
sion m.v. i forbindelse med opgørelsen af pensionistens
indkomstgrundlag således, at det fremgår, at der bortses fra
skattepligtig social pension m.v.
Efter tidligere praksis blev den sociale pension fradraget
i pensionsberegningen således, at indkomstgrundlaget inklu-
sive social pension m.v. først blev opgjort, for dernæst at
foretage fradrag for samme pensioner og indkomster i op-
gørelsen af indkomstgrundlaget. Denne administration var
kompliceret at forklare for borgerne og uforenelig med prak-
sisændringen fra 2018, jf. afsnit 2.2.1.8 ovenfor.
Efter gældende praksis fortolkes bestemmelsen om, at der
skal ske fradrag af den sociale pension m.v., når indkomst-
grundlaget opgøres således, at der helt bortses fra disse ind-
tægter ved opgørelsen af indkomstgrundlaget.
Det foreslås derfor at kodificere den allerede gældende prak-
sis således, at det fremgår af lov om social pension og lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
17
førtidspension m.v., at der ved opgørelsen af indtægtsgrund-
laget bortses fra de i § 29, stk. 4, og § 32 a, stk. 3, i lov om
social pension og i § 25, stk. 3, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. nævn-
te ydelser.
Forslaget vil betyde, at der skal bortses fra skattepligtig
social pension og skattepligtig pension udbetalt efter lov-
givningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af
forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger af 29. april 2009, pension udbetalt efter
lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overens-
komst om samordning af pension, og pension udbetalt efter
lovgivningen på Færøerne og i Grønland.
Der vil endvidere skulle ses bort fra ophørsstøtte efter lov
om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til
erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelses-
hjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, og indkomster
i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller
tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder
eller kalenderår.
I forhold til § 29, stk. stk. 4, nr. 4, og § 32 a, stk. 3, nr. 5,
vil der desuden skulle ses bort fra engangsbeløb efter § 15 d,
stk. 4, i lov om social pension.
I forhold til § 32 a, stk. 3, nr. 5, i lov om social pen-
sion, vil der herudover skulle bortses fra sygedagpenge, ar-
bejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og hjemrejseydel-
se, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydel-
se, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for
samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension,
jf. § 32 d, stk. 1.
I forhold til § 25, stk. 3, nr. 3 og 5, i lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
vil der endvidere skulle bortses fra pension udbetalt efter
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for
samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension,
jf. § 30, stk. 1.
Endelig videreføres beskæftigelsesministerens bemyndigel-
se til at kunne fastsætte regler for, hvorledes der skal bortses
fra pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, jf. §
29, stk. 4, og § 32 a, stk. 3, i lov om social pension og i §
25, stk. 3, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13-18 og 26-32, og til
§ 2, nr. 5-10, samt bemærkningerne dertil.
2.2.2.6. Ændring af reglerne om anvendelse af oplysninger
fra indkomstregisteret
Af lovforarbejderne til lov nr. 659 af 8. juni 2017, som tråd-
te i kraft den 1. juli 2017, fremgår det bl.a., at Udbetaling
Danmark skal lægge skattemyndighedernes afgørelse om
skattemåned til grund, således som denne kommer til udtryk
i registreringen i indkomstregistret. Det fremgår endvidere
af lovforarbejderne, at Udbetaling Danmark må henvise en
pensionist, der mener, at en registrering i indkomstregisteret
er forkert, til at kontakte skattemyndighederne. På den bag-
grund er det fast praksis, at en borgerens sag afgøres, uden
at Udbetaling Danmark har vurderet en eventuel indsigelse
fra borgeren og undersøgt spørgsmålet om eventuelle fejl i
indkomstregisteret. For at få rettet en oplysning i indkomst-
registret henvises den berørte borger derfor til f.eks. at kon-
takte dataindberetteren.
Det følger af almindelige principper inden for forvaltnings-
retten, at myndigheder skal partshøre over indhentede oplys-
ninger, og at myndigheder skal oplyse en sag tilstrækkeligt,
inden sagen afgøres. Formålet med disse principper er at
sikre, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser.
Den hidtidige praksis har været genstand for en nærmere
undersøgelse i forbindelse med svar på Beskæftigelsesud-
valgets spørgsmål nr. 134 almindelig del (Folketingsåret
2018-19) vedrørende praksis i sager om feriegodtgørelse
ved fratrædelse, som fejlagtigt indgår ved pensionsberegnin-
gen. Det er fortsat Beskæftigelsesministeriet opfattelse, at
det vil være bedst i overensstemmelse med de almindelige
forvaltningsretlige regler og praksis, herunder officialprin-
cippet, at Udbetaling Danmark skal vurdere en borgerens
indsigelse om, at oplysningerne i indkomstregisteret ikke
er korrekt registreret. Beskæftigelsesministeriet finder det
endvidere uhensigtsmæssigt, at ansvaret for at få rettet fejl-
registreringer i indkomstregisteret alene påhviler den enkelte
pensionist.
På baggrund af lovbemærkningerne, hvoraf det bl.a. frem-
går, at Udbetaling Danmark må henvise en pensionist, der
mener, at en registrering i indkomstregistret er forkert, til
at kontakte skattemyndighederne, er det Beskæftigelsesmi-
nisteriet vurdering, at der er behov for at nyaffatte pensions-
lovenes regler om anvendelse af oplysninger fra indkomstre-
gisteret, hvis Udbetaling Danmark ikke fremover skal kunne
lægge oplysninger fra indkomstregisteret uprøvet til grund i
forbindelse med en indsigelse fra en borger.
De foreslåede ændringer til §§ 29, stk. 1, nr. 2, og 32 a, stk.
1, nr. 2, i lov om social pension og § 25, stk. 1, nr. 2, i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. vil betyde, at Udbetaling Danmark frem-
over skal undersøge indsigelser fra borgeren, hvis borgeren
har sandsynliggjort, at oplysninger fra indkomstregisteret
muligvis ikke er korrekte. Det gælder blandt andet, når en
borger gør gældende, at en indkomst er registreret i den
forkerte skattemåned inden for samme kalenderår, eller hvis
størrelsen på den registrerede indkomst er forkert, og dette
har betydning for beregningen af pensionen. Oplysninger
fra indkomstregisteret kan herefter ikke lægges uprøvet til
grund, når en borger mener, at der kan være fejl i registeret.
Hvis borgeren f.eks. ved at fremlægge lønsedler kan sand-
synliggøre, at oplysningerne i indkomstregisteret ikke er
korrekte, vil Udbetaling Danmark efter en sædvanlig vurde-
18
ring af borgerens oplysninger kunne lægge disse til grund og
dermed træffe afgørelse i sagen.
Hvis Udbetaling Danmark vurderer, at der kan rejses tvivl
om de fremlagte oplysninger, eller f.eks. tvivl om det kor-
rekte beskatningstidspunkt, som er registreret i indkomstre-
gisteret, vil Udbetaling Danmark skulle forelægge spørgs-
målet for skattemyndighederne med henblik på deres vurde-
ring.
Den foreslåede ændring vil f.eks. være relevant i sager om
feriegodtgørelse ved fratrædelse, hvor arbejdsgiver indbeta-
ler feriepengene til en feriekasse/feriekonto, og indkomsten
fejlagtigt er registreret i indkomstregisteret med udbetalings-
måned som beskatningsmåned. Det følger således af § 20,
stk. 3, i kildeskattebekendtgørelsen nr. 2104 af 23. novem-
ber 2021, at feriegodtgørelse ved fratrædelse beskattes i
fratrædelsesåret, og at skatteindeholdelsen skal foretages i
fratrædelsesmåneden. Som følge heraf skal feriegodtgørelse
ved fratrædelse efter pensionsloven henføres til fratrædel-
sesmåneden. Er pensionisten fratrådt før overgangen til pen-
sion, skal feriegodtgørelsen således ikke indgå i indtægts-
grundlaget for pensionsberegningen. Kan en borger således
sandsynliggøre, at der er tale om feriegodtgørelse ved fra-
trædelse, og at borgeren er fratrådt inden overgang til pen-
sion, vil Udbetaling Danmark således kunne lægge borge-
rens oplysninger til grund for afgørelsen. Det bemærkes,
at i tilfælde, hvor arbejdsgiver selv udbetaler feriepengene,
bliver pengene først beskattet på udbetalingstidspunktet.
Det forudsættes med lovforslaget, at der ikke herudover
ændres ved den måde, pensionssystemet er indrettet på i
dag. Det vil sige, at pension fortsat som udgangspunkt vil
skulle beregnes på grundlag af oplysninger fra indkomstre-
gisteret, og at partshøring fortsat vil kunne ske i form af
agterskrivelser. Udbetaling Danmark må på sædvanlig vis
lægge til grund, at oplysninger fra indkomstregisteret er kor-
rekte, når borgeren ikke har gjort indsigelse i forbindelse
med partshøringen eller senere.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og § 2, nr. 2, samt
bemærkningerne dertil.
2.2.2.7. Ophævelse af reglerne om minimumsudbetaling
Reglerne om minimumsudbetaling er uklare i forhold til,
hvorvidt reglerne også skal finde anvendelse i efterregule-
ringen eller alene i den løbende beregning og udbetaling af
pension, og Udbetaling Danmark har derfor fortolket reglen
således, at den ikke finder anvendelse i efterreguleringen.
Reglerne om minimumsudbetaling er endvidere uforenelige
med reglerne om omregning, jf. § 39, stk. 2, i lov om so-
cial pension og § 38, stk. 2, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Inden
praksisændringen og nærværende lovforslag var det muligt
at nedsætte minimumsbeløbet forholdsmæssigt, fordi opgø-
relsesperioden af grundbeløbet og pensionstillægget altid
var den samme. Efter praksisændringen og som konsekvens
af nærværende lovforslag er det imidlertid ikke længere altid
tilfældet, da grundbeløbet og pensionstillægget kan have
forskellige opgørelsesperioder, hvilket medfører, at det ikke
er muligt at administrere reglen i overensstemmelse med
den nuværende ordlyd.
Samtidig vil reglen på grund af nærværende lovforslag in-
gen reel betydning have for udbetaling af folkepensionen,
fordi pensionsudbetalingen altid vil svare til mindst mini-
mumsbeløbet. Det skyldes, at når grundbeløbet ikke nedsæt-
tes på grund af indkomst, vil det mindste grundbeløb heref-
ter være 1/40, svarende til minimumsudbetalingen.
Det foreslås i forlængelse heraf at ophæve reglerne om mi-
nimumsudbetaling således, at de får virkning tidligere end
det fastsatte i overgangsbestemmelserne, hvorefter reglen
om minimumsbeløb fortsat finder anvendelse for personer,
som ved ændringslovens ikrafttrædelse var tilkendt eller
havde påbegyndt en sag om folke- eller førtidspension, samt
for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1 juli
2025, jf.§ 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 442 af 8. maj 2018.
For nærmere herom henvises til lovforslagets § 2, nr. 13 og
21, og § 3, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.
2.3. Omformulering af gældende bestemmelser om regule-
ring af fradragsbeløb
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 49 c i lov om social pension og § 48 b i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., at fradragsbeløbene, som anvendes i
forbindelse med fastsættelse af pension, jf. § 49, stk. 1, nr.
6 og 7, i lov om social pension og § 48, stk. 1, nr. 5 og 6,
i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v., forhøjes med 15.000 kr. og 30.000
kr. for henholdsvis enlige og gifte eller samlevende. Disse
beløb nedsættes med henholdsvis 1.000 kr. og 2.000 kr. for
årene 2020-2034 og vil dermed gradvist blive udfaset hen-
over perioden. Forhøjelsen af fradragsbeløbene vil således
være udfaset i 2034.
Fradragsbeløbene i § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om social
pension og § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om
en satsreguleringsprocent, jf. § 49, stk. 3, i lov om social
pension og § 48, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Beløbene i § 49 c i lov om social pension og § 48 b i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., som fradragsbeløbene forhøjes med, re-
guleres med en beregnet procentsats ved reguleringen den 1.
januar for hvert af årene 2021-2033. Procentsatsen beregnes
ved at gange de anvendte procentsatser efter § 49, stk. 3, 1.
pkt., for årene 2020 til og med det pågældende reguleringsår
19
med hinanden. Reguleringen afrundes til nærmeste kronebe-
løb, der kan deles med 100.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at ordlyden af
de gældende bestemmelser i § 49 c, stk. 3 og 4, i lov om
social pension og § 48 b, stk. 3 og 4, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. kan give anledning til tvivl om, hvad der ligger til
grund for reguleringen. Det skyldes, at når det angives som
procentsatser, der ganges med hinanden, forstås herved ikke
nødvendigvis de afledte reguleringsfaktorer, sådan som det
er intentionen med reguleringsmetoden. Efter praksis opre-
guleres satserne i 2019-niveau til pågældende års niveau
med opgjorte reguleringsfaktorer på baggrund af de udmeld-
te reguleringsprocenter. På dette grundlag vurderes det hen-
sigtsmæssigt at præcisere ordlyden i bestemmelserne.
Det foreslås at omformulere de to bestemmelser således, at
det fremgår, at beløbene reguleres med en beregnet regule-
ringsfaktor til det pågældende finansårsniveau for hvert af
årene 2021-2033. Reguleringsfaktoren vil skulle beregnes
på grundlag af den opgjorte regulering efter § 49, stk. 3, 1.
pkt., i lov om social pension og § 48, stk. 3, 1. pkt., i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. for årene 2020 til og med det pågælden-
de finansår.
Den ændrede formulering vil ikke have betydning for, hvor-
dan regulering foregår i praksis, men foretages alene ud fra
et retssikkerhedsmæssigt hensyn således, at ordlyden præci-
seres i henhold til hensigten med og metoden for regulering.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 53, og § 2, nr. 22, samt
bemærkningerne dertil.
2.4. Præcisering af boligstøttelovens 250 kroners grænse
2.4.1. Gældende ret
§ 47 i lov om individuel boligstøtte indeholder en række
regler om tilbagebetaling og efterbetaling af boligstøtte. Der
er dog fastsat en bagatelgrænse for, hvornår det skal ske.
Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte § 47,
stk. 4, kan Udbetaling Danmark således ikke kræve tilbage-
betaling efter reglerne i § 47, stk.1 eller 3, hvis tilbagebeta-
lingskravet for et kalenderår samlet udgør mindre end 250
kr. Udbetaling Danmark kan ikke efterbetale beløb efter stk.
1, hvis den samlede efterbetaling for et kalenderår udgør
mindre end 250 kr.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Den gældende formulering af bestemmelsen har givet anled-
ning til tvivl om, hvorvidt bagatelgrænsen på 250 kr. også
finder anvendelse ved omberegning i løbet af året eller kun
gælder ved efterregulering.
Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve
tilbagebetaling efter stk. 1 eller stk. 3, hvis tilbagebetalings-
kravet ved efterregulering for et kalenderår samlet udgør
mindre end 250 kr. Udbetaling Danmark kan ikke efterbe-
tale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling ved
efterregulering for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.
Den foreslået ændring vil indebære, at det præciseres, at
bagatelgrænsen på 250 kr. kun finder anvendelse ved efter-
regulering.
For nærmere herom henvises til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2,
samt bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Med lovforslaget udmøntes den del af delaftalen om Hurti-
gere i job og et stærkere arbejdsmarked som led i Aftale
om en ny reformpakke for dansk økonomi, der vedrører
en afskaffelse af modregning af egen arbejdsindtægt i fol-
kepensionens grundbeløb og pensionstillæg og nødvendige
systemtilpasninger i Udbetaling Danmark med henblik på
at sikre, at administrationen af social pension er i overens-
stemmelse med intentionen med reglerne, samt forskellige
mindre tekniske ændringer og præciseringer i eksisterende
lovgivning. Lovforslaget finansieres i henhold til aftalen.
For folkepensionister gælder det, at indtægt ved personligt
arbejde over et vist niveau medfører en nedsættelse af den
udbetalte ydelse. Med lovforslaget ændres reglerne, så ind-
tægt ved personligt arbejde ikke længere indgår i indtægts-
reguleringen af folkepensionens grundbeløb og pensionstil-
læg. Det betyder, at der helt ses bort fra indtægt ved person-
ligt arbejde i forbindelse med opgørelse af indtægtsgrundla-
get, der ligger til grund for udbetalingen af folkepensionens
grundbeløb og pensionstillæg.
Indtægt ved personligt arbejde over et vist niveau vil fortsat
indgå i opgørelse af indtægtsgrundlaget for den personlige
tillægsprocent, der ligger til grund for udbetaling af den sup-
plerende pensionsydelse (ældrechecken) samt tillægsydelser
til folkepensionister såsom helbredstillæg, varmetillæg og
mediechecken. Med lovforslaget opretholdes således målret-
ningen af den supplerende pensionsydelse og tillægsydelser-
ne til pensionister med lavest supplerende indtægter.
Det forventes, at omkring 40.000 folkepensionister i 2023
stigende til 50.000 folkepensionister i 2025 med lovforslaget
ikke længere vil opleve en reduktion i den løbende ydelse
20
som følge af indtægt ved personligt arbejde. De berørte
pensionister skønnes i gennemsnit at modtage godt 30.000
kr. mere i årlig udbetalt pensionsydelse (før skat). Forsla-
get vil således medføre øgede statslige udgifter til folkepen-
sion. Forslaget vurderes herudover at medføre adfærdsmæs-
sige konsekvenser, der indebærer en provenugevinst for det
offentlige som følge af ændret arbejdsudbud blandt pensio-
nister grundet et øget økonomisk incitament til beskæftigel-
se. Adfærdsvirkningen afspejler en forventet afledt stigning
i arbejdsudbuddet svarende til ca. 950 fuldtidspersoner i
2023 stigende til ca. 1.050 fuldtidspersoner i 2025.
Det vurderes på dette grundlag, at en afskaffelse af ind-
tægtsregulering som følge af egen arbejdsindtægt i folke-
pensionens grundbeløb og pensionstillæg vil indebære ydel-
sesmæssige statslige merudgifter på 1.444,1 mio. kr. i 2023,
1.557,4 mio. kr. i 2024, 1.657,3 mio. kr. i 2025 og varigt
1.692,3 mio. kr. årligt. Efter skat, tilbageløb og adfærd skøn-
nes merudgifterne at udgøre 410,3 mio. kr. i 2023, 397,7
mio. kr. i 2024, 440,9 mio. kr. i 2025 og varigt 452,3 mio.
kr. årligt, jf. tabel 1. Der vurderes ikke at være ydelsesmæs-
sige merudgifter for kommunerne som følge af lovændrin-
gen.
Tabel 1: Ydelsesmæssige konsekvenser
Mio. kr., 2023-pl. 2023 2024 2025 Varigt
Statslige merudgifter i alt 1.444,1 1.557,4 1.657,3 1.692,3
Heraf:
Folkepension 1.444,1 1.557,4 1.657,3 1.692,3
Kommunale udgifter i alt 0,0 0,0 0,0 0,0
Umiddelbar merudgift i alt 1.444,1 1.557,4 1.657,3 1.692,3
Efter skat, tilbageløb og adfærd 410,3 397,7 440,9 452,3
Anm: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summerer til totalen. Det bemærkes, at lovændringen har
virkning fra den 1. januar 2024, men også finder anvendelse i forbindelse med efterreguleringen af
den udbetalte pension for 2023. Således vil virkningen i 2023 først komme til udbetaling i forbindelse
med den årlige efterregulering af den udbetalte pensionsydelse i 2024. Den varige virkning er opgjort
som virkningen i 2026. De anførte økonomiske konsekvenser af forslaget er baseret på samme bereg-
ningsgrundlag som anvendt i forbindelse med Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi, om
end der er foretaget beregningstekniske korrektioner med henblik på en konsolidering af skønnene. En
afskaffelse af indtægtsregulering som følge af egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og
pensionstillæg kan forventes at reducere tilslutningen til opsat pension, det vil sige ordningen for per-
soner over folkepensionsalderen, som vælger at udsætte folkepensionen for at fortsætte i beskæftigelse
mod at optjene et såkaldt ventetillæg. En lavere tilslutning til opsat pension vil fremrykke offentlige
udgifter til folkepension og dermed indebære offentlige merudgifter på kort sigt, der på længere sigt
(delvis) modvirkes af lavere udgifter til udbetaling af optjent ventetillæg, som ikke er indregnet i de
opgjorte virkninger af forslaget.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens beregningsgrundlag.
Det skønnes endvidere, at forslaget vil medføre administrati-
ve konsekvenser for Udbetaling Danmark, der administrerer
pensionsområdet på vegne af kommunerne. Hertil oplyser
Udbetaling Danmark, at der kan forventes implementerings-
omkostninger til systemtilretning samt driftsomkostninger
til øget sagsbehandling, som følge af de nødvendige system-
tilpasninger i Udbetaling Danmark med henblik på at sikre,
at administrationen af social pension er i overensstemmelse
med intentionen med de ændrede regler. De samlede admi-
nistrative konsekvenser skønnes af Udbetaling Danmark at
udgøre 2,0 mio. kr. i 2022, 67,3 mio. kr. i 2023, 27,7 mio. kr.
i 2024, 2,9 mio. kr. i 2025 og 2,2 mio. kr. i 2026.
Lovforslagets forskellige elementer vedrørende mindre tek-
niske ændringer og præciseringer i eksisterende lovgivning
vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.
De administrative konsekvenser af lovforslaget skal for-
handles med de kommunale parter i forbindelse med DUT-
processen.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for regionerne.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der taget stilling til de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, som gen-
nemgås nedenfor.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cip 1 om enkle og klare regler, da lovforslaget tager ud-
gangspunkt i klare og veldefinerede begreber, der allerede
eksisterer i pensionslovgivningen, som f.eks. begreberne
indtægt ved personligt arbejde, indtægtsgrundlag, kalender-
året, omregning, efterregulering og bortseelse fra visse ind-
tægter.
21
Lovforslagets hovedelementer indeholder ikke elementer,
hvor princip 2 om digital kommunikation er relevant, da
der med lovforslaget ikke ændres på de eksisterende digita-
le kommunikationsløsninger og selvbetjeningsløsninger. Der
bliver indført en midlertidig selvbetjeningsløsning, som skal
sikre, at efterlevende pensionister og dødsboet efter en af-
død pensionist kan ansøge om at få efterbetalt nedsat pen-
sion fra 2023 som følge af indtægt ved personligt arbejde,
dermed vil denne leve op til princip 2.
Det vurderes, at lovforslaget lever op til princip 3 om auto-
matisk sagsbehandling, idet der hos Udbetaling Danmark
bliver foretaget en automatisk sagsbehandling i forhold til
beregning af pensionen, som sker på baggrund af en alle-
rede kendt og it-understøttet løsning. Lovforslaget ændrer
således ikke på, hvordan den automatiske sagsbehandling er
konstrueret.
Lovforslaget vurderes endvidere at leve op til princip 4 om
ensartede begreber og genbrug af data, idet den automatiske
sagsbehandling vil blive baseret på data, som Udbetaling
Danmark i forvejen indhenter fra Skattestyrelsen via for-
skudsopgørelsen, årsopgørelsen samt indkomstregisteret.
Lovforslaget vurderes herudover at være i overensstemmel-
se med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, idet lov-
forslaget ikke ændrer på den it-understøttede sagsbehand-
ling, der allerede foregår i Udbetaling Danmark i dag. Ud-
betaling Danmark skal således som hidtil overholde de
eksisterende krav til datasikkerhed samt anvende de eksi-
sterende it-løsninger, som Udbetaling Danmark anvender i
sagsbehandlingen i dag.
For så vidt angår princip 6 om anvendelse af offentlig
infrastruktur anvendes kendte offentlige it-infrastrukturer
(NemLogin, NemId/MitID, Nemkonto, borger.dk og Digital
Post). Lovforslaget indeholder ikke forslag, der ændrer her-
på.
Lovforslaget lever i det væsentligste op til princip 7 om
forebyggelse af snyd og fejl, da det er hensigten med lov-
forslaget, at der fortsat skal indhentes oplysninger om bl.a.
indkomst fra offentlige registre. ¬
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem prin-
cipper for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for
nærværende lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil betyde, at borgere ikke længere skal ret-
te henvendelse til Skattestyrelsen eller dataindberetter med
henblik på at på rettet eventuelle fejlregistreringer i ind-
komstregistret, idet Udbetaling Danmark fremover vil skulle
vurdere indsigelser fra borgeren, hvis borgeren har sandsyn-
liggjort, at oplysninger fra indkomstregisteret muligvis ikke
er korrekte.
Lovforslaget vil endvidere betyde, at efterlevende pensioni-
ster og dødsboet efter en afdød pensionist selv skal ansøge
om at få efterbetalt den del af pensionen, der i 2023 er ble-
vet nedsat som følge af indtægt ved personligt arbejde. Til
formålet stiller Udbetaling Danmark en selvbetjeningsløs-
ning til rådighed.
Lovforslaget har herudover ingen administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden
fra den 27. februar 2023 til den 20. marts 2023. Årsagen til
den forkortede høringsperiode på tre uger er, at lovprocessen
har været påvirket af valgudskrivelse og regeringsdannelse,
samt at lovforslaget skal fremsættes i indeværende samling
således, at de nye regler kan have virkning fra den 1. januar
2024 samt have tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2023.
Lovforslaget har været sendt i høring hos nedenstående
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for
Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadeforeningen (AVS), BDO Statsautoriseret Revisionsak-
tieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business
Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgi-
verforening, Danske A-kasser, Danske Patienter, Danske
Seniorer, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvil-
dige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det
Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans-
tilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-
kedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Statsautori-
serede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
Foreningen af Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, In-
stitut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branchefor-
ening, Kristelig Fagforening (KRIFA), Kristelig Fagbevæ-
22
gelse, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykia-
tribrugere, Lægeforeningen, Nationalbanken, Pension Dan-
mark, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk
Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,
SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og
Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget forventes at medføre ad-
færdsmæssige konsekvenser, der inde-
bære en forventet afledt stigning i ar-
bejdsudbuddet.
Stat:
Lovforslaget skønnes at medføre
umiddelbare ydelsesmæssige mer-
udgifter på
1.444,1 mio. kr. i 2023, 1.557,4
mio. kr. i 2024, 1.657,3 mio. kr. i
2025 og herefter 1.692,3 mio. kr.
årligt.
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Stat:
Ingen
Kommuner:
Lovforslaget skønnes samlet set
at medføre implementeringskonse-
kvenser for Udbetaling Danmark
på 2,0 mio. kr. i 2022, 67,3 mio.
kr. i 2023, 27,7 mio. kr. i 2024, 2,9
mio. kr. i 2025 og 2,2 mio. kr. i
2026.
Regioner:
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Udbetaling Danmark vil fremover
skulle vurdere indsigelser fra borger-
ne om, at oplysninger fra indkomstre-
gisteret er fejlregistrerede. Borgere vil
således ikke længere skulle rette hen-
vendelse til Skattestyrelsen eller data-
Ingen
23
indberetter med henblik på at korrige-
re evt. fejlregistreringer.
Efterlevende pensionister og dødsboet
efter en afdød pensionist skal selv an-
søge om at få efterbetalt den del af
pensionen, der i 2023 er blevet nedsat
som følge af indtægt ved personligt
arbejde.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering/ Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 14 a, stk. 6, i lov om social pension lægger kom-
munalbestyrelsen ved sin afgørelse om ydelse af helbredstil-
læg Udbetaling Danmark afgørelse om størrelsen af pensio-
nistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede
likvide formue efter §§ 14 b og 14 c og den personlige
tillægsprocent efter § 31, stk. 3, til grund.
Det foreslås, at henvisningen til § 31, stk. 3, i § 14 a, stk. 6,
ændres til § 31, stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22, hvor-
ved det foreslås at ophæve § 31, stk. 1, hvilket vil medføre
en ændret nummerering.
Der er ikke med forslaget tiltænkt ændring af retstilstanden i
øvrigt.
Til nr. 2
Efter § 14 b, stk. 1, i lov om social pension udbetales
helbredstillæg efter § 14 a ikke, hvis pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue
overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 8.
Det fremgår af § 14 b, stk. 3, at der ved opgørelsen af
formuen efter stk. 2 først beregnes summen af værdierne
efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger
formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 8, indgår desuden formue
efter stk. 2, nr. 6 og 7.
Det foreslås, at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 8, i § 14 b,
stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres til henvisninger til § 49, stk.
1, nr. 7.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 46, hvor-
ved det foreslås at ophæve af § 49, stk. 1, nr. 2, hvilket vil
medføre en ændret nummerering.
Der er således alene tale om konsekvensændringer uden
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 3
Efter § 14 e, stk. 2, i lov om social pension er retten til
mediecheck efter § 14 e, stk. 1, betinget af, at pensionistens
personlige tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 31, stk. 3.
Det foreslås, at henvisningen til § 31, stk. 3, i § 14 e, stk. 2,
ændres til henvisning til § 31, stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22, hvor-
ved det foreslås at ophæve § 31, stk. 1, hvilket vil medføre
en ændret nummerering.
Der er ikke med forslaget tiltænkt ændring af retstilstanden i
øvrigt.
Til nr. 4
Den gældende § 15, stk. 1, i lov om social pension fastsæt-
ter, at grundbeløbet til folkepensionister ikke nedsættes på
grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt
arbejde, jf. § 27 i lov om social pension.
Det foreslås at ændre § 15, stk. 1, således, at det udgår af be-
stemmelsen, at grundbeløbet til folkepensionister nedsættes
af indtægt ved personligt arbejde.
Den foreslåede ændring af § 15, stk. 1, vil medføre, at
grundbeløbet til folkepensionister ikke vil skulle nedsættes
af indtægter, hvorved grundbeløbet ikke vil være indkomst-
afhængigt. Folkepensionister, der har optjent ret til fuld fol-
kepension, vil med forslaget skulle have udbetalt det fulde
grundbeløb. Grundbeløbet vil dog som hidtil blive nedsat
for de pensionister, der ikke har optjent ret til fuld ydelse
(brøkpension eller procentandel pension), jf. § 5 i lov om
social pension.
24
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Den gældende § 27 i lov om social pension fastsætter regler-
ne for opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløbet til
folkepensionister.
Grundbeløbet til folkepensionister indtægtsreguleres på
grundlag af pensionistens egen indtægt ved personligt arbej-
de, jf. § 15, stk. 1, i lov om social pension. Indtægtsgrundla-
get opgøres efter lovens § 27.
Forudsætningen for, at en indtægt indgår i indtægtsgrundla-
get som indtægt ved personligt arbejde, er, at indtægten ind-
går i den personlige indkomst efter personskatteloven. Be-
skæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte nær-
mere regler om opgørelsen af indtægt ved personligt arbej-
de, jf. § 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension.
Indtægt ved personligt arbejde omfatter lønindtægt eller ind-
tægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra
egen virksomhed, hvis drift den pågældende tager aktivt del
i, såfremt disse indtægter indgår i den personlige indkomst
efter § 3, stk. 1, i personskatteloven, jf. §§ 34 og 35 i
bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023. Yderligere er der
tilknyttet praksis til lov om social pension § 27, hvorefter
f.eks. efterløn betragtes som indtægt ved personligt arbejde.
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er det kalenderår
eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen
vedrører. Indkomster henføres til den måned og det år, som
de skattemæssigt henføres til, jf. § 27, stk. 2, i lov om
social pension. Indkomster, der ikke fremgår af indkomstre-
gisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret, jf. lovens § 27,
stk. 3. Indtægtsgrundlaget opgøres foreløbigt hver måned på
grundlag af forskudsopgørelsen. Er opgørelsesperioden kor-
tere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget på grund-
lag af oplysninger fra borgeren, jf. lovens § 27, stk. 4. Er
den registrerede indkomst højere end den indkomst, der
fremgår af forskudsopgørelsen, anvendes den registrerede
indkomst, jf. lovens § 27, stk. 5.
Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bortses fra tilgodeha-
vende feriemidler, jf. § 27, stk. 6, i lov som social pension.
Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradragsbeløb, jf. §
27, stk. 8, i lov om social pension, på 359.200 kr. om året
(2023-niveau), jf. lovens § 49, stk. 1, nr. 2, og stk. 3. Grund-
beløbet nedsættes med 30 pct. af den del af indtægtsgrundla-
get, som overstiger fradragsbeløbet, jf. lovens § 31, stk. 1.
Det foreslås, at § 27 ophæves.
Den foreslåede ændring har sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 4, hvorved det foreslås, at grundbeløbet til folkepen-
sionister ikke vil skulle nedsættes af indtægter og således
ikke vil skulle være indkomstafhængigt, hvorfor det med
forslaget ikke vil være relevant at skulle opgøre et indtægts-
grundlag til beregning af grundbeløbet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension indgår
personlig indkomst, jf. dog nr. 8-10, positiv kapitalindkomst
og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte på op til 5.000
kr., i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg,
varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende
pensionsydelse (ældrecheck).
Ved opgørelsen af den personlige indkomst efter § 29, stk. 1,
nr. 1, skal der således bortses fra indtægter nævnt i § 29, stk.
1, nr. 8-10, dvs. tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbi-
drag, jf. stk. 1, nr. 8, tilgodehavende feriemidler udbetalt
efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, jf. stk. 1, nr. 9, og en eventuel ægtefælles eller
samlevers positive indtægt ved personligt arbejde, jf. stk. 1,
nr. 10.
Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 1, at »nr. 8-10« ændres til »nr.
8-12«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med
lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås indsat nye numre i § 29,
stk. 1, som der også vil skulle bortses fra ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 2, og 32 a, stk. 1, nr. 2, i
lov som social pension, at opgørelsesperioden for indtægts-
grundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et
kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. Det fremgår
endvidere, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget
henføres til den måned og det år, som skattemæssigt henfø-
res til.
2. pkt. til bestemmelserne blev indført ved lov nr. 659 af 8.
juni 2017, som trådte i kraft den 1. juli 2017. Det fremgår
bl.a. af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7-9, og §
2, nr. 1, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget for
social pension skal henføres til den måned og det år, som
de skattemæssig henføres til (skattemåneden), samt at Udbe-
taling Danmark skal lægge skattemyndighedernes afgørelse
herom til grund, således som denne kommer til udtryk i
registreringen i indkomstregistret.
Det fremgår endvidere, at hvis en arbejdsgiver f.eks. indbe-
retter en lønperiode for januar med dispositionsdato den 31.
januar, så henføres indtægten skattemæssigt til januar. Men
hvis arbejdsgiveren f.eks. er for sent på den med lønbereg-
ningen, så dispositionsdatoen først bliver den 1. februar,
så bliver indtægten skattemæssigt henført til februar, dvs.
25
til den måned, hvor indtægten udbetales. Dette skal Udbe-
taling Danmark således lægge til grund ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget for social pension. Hvis pensionisten er
overgået til social pension den 1. februar, vil denne ind-
komst indgå i indtægtsgrundlaget.
Yderligere fremgår det, at det må bero på skattemyndighe-
dernes vurdering, om en indtægt er korrekt registreret i ind-
komstregistret. Udbetaling Danmark må derfor henvise en
pensionist, der mener, at en registrering i indkomstregistret
er forkert, til at kontakte skattemyndighederne.
Når Udbetaling Danmark anvender oplysninger fra ind-
komstregisteret i forbindelse med omregning af pensio-
nen, skal Udbetaling Danmark partshøre over oplysninger-
ne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler her-
om. Partshøringen kan ske ved agterskrivelse, det vil sige
varsling af en ændring, som vil blive gennemført, medmin-
dre borgeren gør indsigelse. Gør borgeren ikke indsigelse,
gælder afgørelsen, hvor de indhentede oplysninger fra ind-
komstregisteret ligger til grund for afgørelsen om omreg-
ning af pensionen.
Med den foreslåede affattelse af § 29, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,
og 32 a, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., i lov om social pension foreslås
det, at de enkelte indkomster i indkomstgrundlaget henføres
til den måned og det år, som de skattemæssigt kan henføres
til.
Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark fremover som
udgangspunkt kan lægge skattemyndighedernes afgørelse til
grund, således som denne kommer til udtryk i registreringen
i indkomstregistret. Udbetaling Danmark vil således kunne
lægge til grund, at oplysninger fra indkomstregisteret er kor-
rekte, medmindre borgeren gør indsigelse f.eks. i forbindel-
se med partshøringen eller senere.
Forslaget vil endvidere indebære, at Udbetaling Danmark
fremover vil skulle vurdere indsigelser fra borgeren om, at
oplysninger fra indkomstregisteret muligvis ikke er korrekt
registreret. Det vil f.eks. gælde, når en borger mener, at en
indkomst er registreret i den forkerte skattemåned inden for
samme kalenderår, i det omfang dette har betydning for be-
regning af pensionen. Oplysninger fra indkomstregisteret vil
herefter ikke kunne lægges uprøvet til grund, når en borger
mener, at der kan være fejl i registeret og kan sandsynliggø-
re dette.
Det vil f.eks. være relevant, hvis det fremgår af indkomst-
registret, at en lønindtægt eller social ydelse er udbetalt
og beskattet i marts måned, men at borgeren oplyser, at
lønnen eller ydelsen reelt er udbetalt i februar måned. Hvis
borgeren i et sådan tilfælde kan sandsynliggøre, at oplysnin-
gerne i indkomstregisteret ikke er korrekte, f.eks. ved at
fremlægge lønsedler med dispositionsdato eller kontoudtog,
vil Udbetaling Danmark skulle sørge for, at sagen oplyses i
tilstrækkeligt omfang til, at Udbetaling Danmark vil kunne
træffe afgørelse i sagen, jf. § 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse
nr. 265 af 25. februar 2022, om at en myndighed har ansva-
ret for, at sager er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myn-
digheden kan træffe afgørelse og således lægge de korrekte
oplysninger til grund ved afgørelsen. Hvis Udbetaling såle-
des vurderer, at borgerens oplysninger kan lægges til grund,
og at disse er tilstrækkelige, vil Udbetaling Danmark kunne
træffe afgørelse i sagen på baggrund af borgerens fremlagte
oplysninger.
Ovenstående vil desuden indebære, at Udbetaling Danmark
i tilfælde af fejlregistreringer vil skulle foretage en konkret
og individuel vurdering om, hvorvidt der er grundlag for
at henføre en indkomst til en anden skattemåned inden for
samme kalenderår, end den fremgår af indkomstregisteret.
I tilfælde, hvor udbetalingen af pension ikke vil kunne nå
at blive korrigeret, f.eks. fordi borgerens indsigelse tilgår
Udbetaling Danmark efter, at Udbetaling Danmark har truf-
fet afgørelse, eller at pensionen er overført til borgerens
Nemkonto, vil ændringen få virkning fra den efterfølgende
udbetaling. I sådanne tilfælde vil pensionen således blive
omregnet i den efterfølgende måned efter de almindelige
regler om omregning ved indkomstændringer, jf. § 39, stk.
2, nr. 1, i lov om social pension.
Hvis Udbetaling Danmark derimod vurderer, at der kan rej-
ses tvivl om de fremlagte oplysninger, herunder tvivl om
det korrekte beskatningstidspunkt, som er registreret i ind-
komstregisteret, vil Udbetaling Danmark skulle forelægge
spørgsmålet for skattemyndighederne med henblik på deres
vurdering.
I tilfælde hvor en arbejdsgiver f.eks. er for sent på den
med lønberegningen, så lønnen fra f.eks. januar først bliver
udbetalt og beskattet den efterfølgende måned, vil Udbeta-
ling Danmark som hidtil skulle lægge oplysningerne fra
indkomstregistret til grund ved opgørelsen af indtægtsgrund-
laget for social pension.
Hvis borgeren oplyser, at en indkomst er registreret i det
forkerte kalenderår, og således retmæssigt hidrører f.eks.
det foregående år, vil fejlen skulle rettes hos skattemyndig-
hederne. Dette skyldes, at en ændring i indkomstregistret
på tværs at kalenderår og dermed skatteår vil kunne have
afledte konsekvenser i form af en ændret årsopgørelse og
dermed også have betydning for f.eks. efterregulering af
pensionen.
Det forudsættes med forslaget, at der ikke herudover ændres
ved den måde, pensionssystemet er indrettet i dag. Det vil
sige, at pension fortsat vil skulle beregnes på grundlag af
oplysninger fra indkomstregisteret, og at partshøring fortsat
vil kunne ske i form af agterskrivelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.6 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4, i lov om so-
26
cial pension opgøres indtægtsgrundlaget foreløbigt hver må-
ned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperio-
den er et helt kalenderår. Hvis opgørelsesperioden er kortere
end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag
af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark om ind-
komsten i perioden. Begge regler fraviges efter hhv. § 29,
stk. 1, nr. 5, og § 32 a, stk. 1, nr. 5.
Det følger af § 29, stk. 1, nr. 5, og § 32 a, stk. 1, nr. 5, i lov
om social pension, at den registrerede indkomst er summen
af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregiste-
ret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen
eller oplysninger fra borgeren. Hvis den registrerede ind-
komst overstiger indkomstgrundlaget opgjort på grundlag af
forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, opgøres
indtægtsgrundlaget på grundlag af den registrerede indkomst
i opgørelsesperioden.
Det betyder, at forskudsopgørelsen eller oplysninger fra bor-
geren, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4, ikke
skal anvendes, hvis det i løbet af året viser sig, at den
forskudsopgjorte indkomst eller oplysningerne fra borgeren
er lavere end den registrerede indkomst i løbet af året. For-
skudsopgørelsen eller oplysningerne fra borgeren antages i
dette tilfælde at være forkert, hvorfor den ikke skal lægges
til grund ved den løbende pensionsberegning, da det kan
resultere i, at pensionisten vil få et tilbagebetalingskrav i
efterreguleringen, når den faktiske indkomst kendes gennem
årsopgørelsen.
Hvis det har betydning for pensionen anvender Udbetaling
Danmark i stedet et indkomstgrundlag opgjort på grundlag
af den registrerede indkomst i løbet af kalenderåret. Såfremt
ændringen har betydning for pensionens størrelse, omregnes
pensionen, jf. § 39, stk. 2, nr. 1. Udbetaling Danmark op-
lyser pensionisten om omregning af pensionen grundet for-
kerte oplysninger i forskudsopgørelsen via agterskrivelsen
og opfordrer i den forbindelse pensionisten til at ændre for-
skudsopgørelsen.
Pensionen omregnes dog kun, hvis ændringen af indkomst-
skønnet fører til en ændret pension. Hvis det ikke er tilfæl-
det, vil der heller ikke ske nogen ændring af de anvendte
indtægtsgrundlag for beregning af pension.
Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og § 32 a, stk. 1,
nr. 5, 1. pkt., at det tilføjes, at oplysningerne stammer fra
indkomstregisteret.
Der er tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen
således, at det klart fremgår af bestemmelsen, at den regi-
strerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsespe-
rioden ifølge oplysninger fra indkomstregisteret og øvrige
indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysnin-
ger fra borgeren.
Det foreslås endvidere i § 29, stk. 1, nr. 5, og § 32 a, stk.
1, nr. 5, at indsætte et 3. og 4. pkt., hvori det fastsættes,
at indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres
enten i indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller
indtægtsgruppen øvrige indkomster. Overstiger indkomsten
i den ene af de to indtægtsgrupper indkomsten ifølge enten
forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, anvendes
oplysningerne fra indkomstregisteret alene for så vidt angår
denne indtægtsgruppe.
Den foreslåede ændring vil videreføre den administration af
reglen, der har været gældende siden den 1. januar 2023,
hvorefter Udbetaling Danmark anvender den registrerede
indkomst i stedet for forskudsopgørelsen og oplysninger fra
borgeren, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4. Dog
vil Udbetaling Danmark ved vurdering af, hvorvidt der vil
skal anvendes den registrerede indkomst frem for forskud-
sopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, jf. § 29, stk. 1,
nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4, kunne fortage vurderingen for
enten indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller
indtægtsgruppen øvrig indkomst.
Ændringen vil dermed betyde, at hvis det f.eks. kun er
summen af indkomster for indtægtsgruppen indtægt ved per-
sonligt arbejde, som er højere ifølge indkomstregisteret, vil
det kun være i forhold til denne indtægtsgruppe, at der vil
skulle anvendes oplysninger fra indkomstregisteret i stedet
for den forskudsregistrerede indkomst eller oplysninger fra
borgeren. Dermed vil oplysninger fra forskudsopgørelsen
eller oplysninger fra borgeren, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32
a, stk. 1, nr. 4, i et sådan tilfælde fortsat kunne blive anvendt
i pensionsberegningen i forhold til den øvrige indkomst.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.6 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 9
Ifølge § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension fradrages en
folkepensionists egen indtægt ved personligt arbejde opgjort
efter § 27 stk. 1-5, på op til i alt 122.004 kr. i et kalenderår
ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6.
Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 7, at det udgår at bestemmel-
sen, at indtægten skal opgøres efter § 27, stk. 1-5.
Den foreslåede ændring har sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 5, hvor det foreslås, at § 27 ophæves. Ændringen
har dog ikke nogen betydning for praksis, og Udbetaling
Danmark vil ved administrationen af reglen skulle opgøre
indtægt ved personligt arbejde efter nuværende praksis. Æn-
dringen er således en konsekvens af, at § 27 foreslås ophæ-
vet.
Som konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets
§ 1, nr. 12, vil pensionstillægget fremover ikke skulle ned-
sættes af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Der-
med vil reglen om bundfradraget kun skulle anvendes ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregning af
den personlige tillægsprocent og dermed udbetaling af var-
metillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende
pensionsydelse (ældrecheck).
27
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 10
Ifølge § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension fradrages en
folkepensionists egen indtægt ved personligt arbejde opgjort
efter § 27 stk. 1-5, på op til i alt 122.004 kr. i et kalenderår
ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6.
Efter de gældende regler skal folkepensionens grundbeløb
efter § 27 indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens
indtægt ved personligt arbejde. De indtægter, der omfattes
af bundfradraget i § 29, stk. 1, nr. 7, afgrænses på samme
måde.
Det følger af § 39, stk. 1, i lov om social pension, at pensio-
nen fastsættes hver 1. januar opgjort efter §§ 27, 29 og 32
a. Når opgørelsesperioden er et helt kalenderår, fastsættes
pensionen derfor på grundlag af forskudsopgørelsen, jf. §
29, stk. 1, nr. 4. Følger det af forskudsopgørelsen, at pensi-
onisten har indtægt ved personligt arbejde på 122.004 kr.
eller mere, indgår det maksimale fradrag på 122.004 kr. i
beregningen.
Det maksimale fradrag reduceres som udgangspunkt for-
holdsmæssigt, hvis pensionisten kun modtager folkepension
i en del af året, f.eks. ved tilgang til pension i løbet af året.
Omregnes pensionen i løbet af året, jf. § 39, stk. 2, nr. 2
og 3, skal beregningen af pensionen tage højde for uudnyt-
tet bundfradrag for perioden før omregning. Bundfradraget,
som pensionisten har ret til efter § 29, stk. 1, nr. 7, nedsættes
ved omregningen med den del af bundfradraget, der er ud-
nyttet i perioden før omregning. Der vil her skulle indhentes
oplysninger om den faktiske indtægt ved personligt arbejde
i perioden før omregning. Har indtægten været lavere end
det forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag for perioden, ned-
sættes bundfradraget, som pensionisten har ret til efter §
29, stk. 1, nr. 7, med den faktiske indtægt i perioden. Har
indtægten været højere end det forholdsmæssigt opgjorte
bundfradrag for perioden, nedsættes bundfradraget med det
forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag for perioden.
Det udnyttede bundfradrag vil beregningsmæssigt ikke kun-
ne udgøre mere, end det for perioden forholdsmæssigt op-
gjorte bundfradrag.
Eksempel 1: En pensionist bliver enlig i juni måned og
får omregnet pensionen med virkning fra den 1. juli. Pen-
sionisten har i perioden før omregning haft en arbejdsind-
komst på 70.000 kr. Det for perioden forholdsmæssigt op-
gjorte bundfradrag er 61.002 kr. Indkomsten i perioden har
derfor været højere, end det for perioden forholdsmæssigt
opgjorte bundfradrag. Efter omregning nedsættes det fulde
bundfradrag på 122.004 kr. med det anvendte bundfradrag,
svarende til det for perioden forholdsmæssigt opgjorte bund-
fradrag. Dvs. at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
ved omregningen kan ske fradrag af indtægt ved personligt
arbejde på op til 61.002 kr.
Eksempel 2: En pensionist bliver samlevende i juli måned
og får omregnet pensionen med virkning fra den 1. au-
gust. Pensionisten har i perioden før omregning haft en ar-
bejdsindkomst på 10.000 kr. Det for perioden forholdsmæs-
sigt opgjorte bundfradrag er 71.169 kr. Arbejdsindkomsten i
perioden har således været under, det for perioden forholds-
mæssigt opgjorte bundfradrag. Efter omregning nedsættes
det fulde bundfradrag på 122.004 kr., med det anvendte
bundfradrag svarende til den arbejdsindkomst, der har været
i perioden før omregning. Dvs. at der ved opgørelsen af ind-
tægtsgrundlaget ved omregning kan fradrages indtægt ved
personligt arbejde på op til 112.004 kr.
Det følger af Ankestyrelsens praksis, jf. Ankestyrelsens af-
gørelse af 14. september 2018, at opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget er den samme ved beregningen af den
foreløbige (månedlige udbetaling) og den endelige pension
for perioden ved efterreguleringen, jf. § 39 b.
Har pensionen været ophørt i løbet af året som følge af
opsat pension, udlandsophold, fængselsophold m.v., er op-
gørelsesperioden ved efterreguleringen den samme som ved
udbetalingen, dvs. det tidspunkt pensionen er udbetalt fra på
baggrund af beregningen til kalenderårets udgang.
Ved efterregulering af pensionen for perioden før ophøret
vil bundfradraget efter § 29, stk. 1, nr. 7, skulle svare til
opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget.
Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 7, at tilføje et 3. og 4.
pkt., hvori det præciseres, at bundfradraget ikke kan redu-
ceres til et lavere beløb end et forholdsmæssigt fradrag op-
gjort på grundlag af opgørelsesperioden for indtægtsgrund-
laget. Uudnyttet fradrag fra en forudgående opgørelsesperio-
de, hvor der er beregnet en personlig tillægsprocent inden
for samme kalenderår, overføres til den efterfølgende opgø-
relsesperiode.
Formålet med præciseringen er at tydeliggøre, at bundfra-
draget som minimum vil skulle indgå som et forholdsmæs-
sigt opgjort bundfradrag ved omregning af pensionen i løbet
af året, jf. § 39, stk. 1, nr. 2 og 3, samtidig med at uudnyttet
fradrag kan overføres til perioden efter omregning. Årsagen
er, at indkomsten i perioden efter omregning tilsvarende
vil skulle indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved
beregning af pensionen for perioden før omregning.
Herudover vil det med den foreslåede præcisering fremgå,
at bundfradraget ikke vil skulle reduceres ved opgørelsen
af indtægtsgrundlaget ved efterreguleringen, selv om pen-
sionen har været ophørt i løbet af året. Her vil længden
af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget også være be-
stemmende for bundfradragets størrelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 11
Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, hel-
28
bredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydel-
se (ældrecheck) til folkepensionister opgøres på baggrund
af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede indtægter, jf. § 29, stk. 1, i lov om social pension. I
indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapi-
talindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til
5.000 kr., jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 10, at der ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, nr. 1, skal bortses fra
en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved
personligt arbejde. En ægtefælles eller samlevers negative
indtægt ved personligt arbejde indgår således fortsat i pensi-
onsberegningen.
Efter § 32 a, stk. 1, i lov om social pension opgøres ind-
tægtsgrundlaget for førtidspension og seniorpension på bag-
grund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller sam-
levers samlede indtægter. I indtægtsgrundlaget indgår per-
sonlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst,
bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., jf. lovens § 32 a, stk.
1, nr. 1.
Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension,
at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk.
1, nr. 1, skal bortses fra en eventuel ægtefælles eller samle-
vers positive indtægt ved personligt arbejde. En ægtefælles
eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde ind-
går således fortsat i pensionsberegningen.
Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 10, og § 32 a, stk. 1, nr. 6, at
»positive« udgår af bestemmelsen.
De foreslåede ændringer vil medføre, at der ved opgørel-
sen af den samlede indtægt, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 1,
til beregning af indtægtsgrundlaget for folkepensionisters
pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og
den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) også vil skulle
bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers negative
indtægt ved personligt arbejde.
De foreslåede ændringer vil endvidere medføre, at der ved
opgørelsen af den samlede indtægt, jf. lovens § 32 a, stk. 1,
nr. 1, til beregning af indtægtsgrundlaget for førtidspension
og seniorpension også vil skulle bortses fra en eventuel
ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt
arbejde.
Forslaget vil indebære, at der ved opgørelsen af en eventuel
ægtefælles eller samlevers personlige indkomst efter § 29,
stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1, ikke vil skulle tages
hensyn til et underskud fra en selvstændig virksomhed, hvor
samleveren eller ægtefællen er aktiv i driften.
De foreslåede ændringer vil således betyde, at et eventuelt
underskud ikke vil skulle fratrækkes i en samlevers eller
ægtefælles eventuelle øvrige personlige indkomst f.eks. fra
udbetalinger fra en privat pensionsordning.
De foreslåede ændringer har ikke til hensigt at ændre ved,
at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fortsat vil skulle
tages hensyn til overførsel af negativ indkomst til fradrag i
andre indkomsttyper, f.eks. overførsel af negativ personlig
indkomst til fradrag i positiv kapital indkomst, fremførsel af
negativ indkomst til fradrag i senere års positive indkomst
eller overførsel af negativ indkomst til fradrag i en ægtefæl-
les positive indkomst, når overførslen sker som følge af per-
sonskattereglerne. Dermed vil Udbetaling Danmark fortsat
skulle overføre i fuld overensstemmelse med de overførsler,
der er sket ifølge personskattereglerne, og med de samme
beløb, som fremgår af de skattemæssige opgørelser. Dermed
er det ikke hensigten med ændringerne, at Udbetaling Dan-
mark vil skulle foretage korrektioner i forhold til overførsler
fra den skattemæssige opgørelse, hvor indtægt ved person-
ligt arbejde fortsat vil indgå som en del af den personlige
indkomst.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 12
Lov om social pension, § 29, stk. 1, regulerer opgørelsen
af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, hel-
bredstillæg og mediecheck til folkepensionister. Indtægts-
grundlaget opgøres på baggrund af pensionistens egen og
en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I
indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapi-
talindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til
5.000 kr., jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 1.
Efter § 29, stk. 1, nr. 2, er opgørelsesperioden for indtægts-
grundlaget efter nr. 1 det kalenderår eller den del af et ka-
lenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. Det fremgår
videre, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundladet henfø-
res til den måned og det år, som de skattemæssigt henføres
til.
Det følger af § 29, stk. 1, nr. 4, at indtægtsgrundlaget efter
nr. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af
forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalen-
derår. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret,
opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på grundlag af
oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark.
Pensionsudbetalingen, dvs. den månedlige udbetaling, er
således afgørende for, om opgørelsesperioden for indtægts-
grundlaget er et helt kalenderår eller en del af et kalender-
år. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er perioden,
pensionen udbetales fra, til kalenderårets udgang. Opgørel-
sesperioden er et helt kalenderår, når opgørelsesperioden lø-
ber fra kalenderårets start den 1. januar. Opgørelsesperioden
er kortere end kalenderåret, når opgørelsesperioden starter
den 1. februar eller senere, f.eks. ved overgang til pension
i løbet af året eller når pensionsudbetalingen genoptages i
løbet af året. Hvis opgørelsesperioden for indtægtsgrundla-
get er kortere end kalenderåret, anvendes forholdsmæssigt
nedsatte pensions- og fradragsbeløb ved fastsættelse af pen-
sionen, jf. § 49, stk. 6.
29
Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 10, at der ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, nr. 1, skal bortses fra
en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved
personligt arbejde.
Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at der fremover
vil skulle ses bort fra en eventuel ægtefælles eller samlevers
indtægt ved personligt arbejde, herunder også negativ ind-
tægt.
Efter § 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension kan
beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om opgø-
relse af indtægt ved personligt arbejde.
Indtægt ved personligt arbejde omfatter lønindtægt eller ind-
tægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra
egen virksomhed, hvis drift den pågældende tager aktivt del
i, såfremt disse indtægter indgår i den personlige indkomst
efter § 3, stk. 1, i personskatteloven, jf. §§ 34 og 35 i
bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023. Yderligere er der
tilknyttet praksis til lov om social pension § 27, hvorefter
f.eks. efterløn betragtes som indtægt ved personligt arbejde.
Det fremgår af § 31, stk. 3, at varmetillæg efter § 14, stk. 2,
og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) efter § 72
d nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent, som
beregnes på grundlag af indtægten efter § 29.
Det følger af reglerne om opsat pension og optjening af
venteprocent i kapitel 2 a i lov om social pension, at folke-
pensionister kan opsætte udbetalingen af folkepension, jf. §
15 a, stk. 1, og optjene venteprocent i opsætningsperioden til
beregning af tillæg for den opsatte pension efter reglerne i
§§ 15 d-15 f.
Det følger af Ankestyrelsens praksis, jf. Ankestyrelsens af-
gørelse af 14. september 2018, at opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget er den samme ved beregningen af den
foreløbige (månedlige udbetaling) og den endelige pension
for perioden ved efterreguleringen, jf. § 39 b. Har pensionen
været ophørt i løbet af året som følge af opsat pension,
udlandsophold, fængselsophold m.v., er opgørelsesperioden
ved efterreguleringen den samme som ved udbetalingen,
dvs. det tidspunkt, pensionen er udbetalt fra på baggrund af
beregningen, til kalenderårets udgang. For pensionister, der
i dag modtager pension i en periode og derefter opsætter
pensionen i løbet af året, betyder reglerne om opgørelse af
indtægtsgrundlaget, at indtægt ved personligt arbejde, som
personen tjener i perioden, hvor pensionen opsættes, vil ind-
gå ved beregningen af pensionen for perioden før, pensionen
opsættes. Både ved den foreløbige beregning i løbet af året
og den endelige beregning ved efterreguleringen.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at folkepensionens
grundbeløb fremover ikke længere vil skulle nedsættes som
følge af indtægter ved personligt arbejde. Som en konse-
kvens heraf foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5, at § 27 om
opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløb ophæves.
Det foreslås i § 29, stk. 1, at indsætte nr. 11-13 som nye
numre.
Det foreslås i et nyt § 29, stk. 1, nr. 11, at der bortses
fra pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 til beregning af
pensionstillægget.
Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 11, vil med-
føre, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for be-
regning af pensionstillægget til folkepensionister vil skulle
bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde.
Den foreslåede ændring vil både omfatte positiv og negativ
indtægt ved personligt arbejde.
Der er med forslaget ikke tiltænkt ændringer ved opgørelsen
af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget i forhold til an-
dre indkomsttyper. Personlig indkomst, der ikke har karakter
af indtægt ved personligt arbejde, vil således fortsat kunne
medføre nedsættelse af pensionstillægget, ligesom kapital-
indkomst og aktieindkomst også fortsat vil kunne medføre,
at pensionstillægget nedsættes.
Der er med forslaget endvidere ikke tiltænkt ændringer i
koblingen mellem pensionsberegninger og skattestyrelsens
opgørelser af indtægter. Dermed vil der ved opgørelsen
af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget således fortsat
skulle tages højde for overførsel af negativ indkomst til fra-
drag i andre indkomsttyper, f.eks. overførsel af negativ per-
sonlig indkomst til fradrag i positiv kapitalindkomst, frem-
førsel af negativ indkomst til fradrag i senere års indkomst
eller overførsel af negativ indkomst til fradrag i en ægtefæl-
les positive indkomst, når overførslen sker som følge af per-
sonskattereglerne. Dermed vil Udbetaling Danmark fortsat
skulle overføre i fuld overensstemmelse med overførsler i
henhold til personskattereglerne og med de samme beløb,
som fremgår af de skattemæssige opgørelser. Dermed er det
ikke hensigten med den foreslåede ændring, at Udbetaling
Danmark vil skulle foretage korrektioner i forhold til over-
førsler fra den skattemæssige opgørelse, hvor indtægt ved
personligt arbejde fortsat indgår som en del af den personli-
ge indkomst.
Forslaget har udelukkende til hensigt at ændre i opgørel-
sen af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget. Dermed vil
der med den foreslåede ændring, ikke skulle ændres i opgø-
relsen af indtægtsgrundlaget for varmetillægget, helbredstil-
lægget, mediechecken og ældrechecken til folkepensionister.
Der er med forslaget ikke tiltænkt ændringer i forhold til
børnetilskudsloven § 4, stk. 7. Det er således fortsat ind-
tægtsgrundlaget til brug for beregning af pensionstillægget
efter § 29 i lov om social pension, som skal anvendes
ved vurderingen af, om børnetilskud skal nedsættes efter
bestemmelsen.
Det foreslås endvidere i et nyt nr. 12, at der ved opgørelsen
af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens
indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en peri-
30
ode, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af
året, jf. § 15 a, efter en periode med pensionsudbetaling.
Forslaget vil medføre, at indtægt ved personligt arbejde,
som er optjent i en periode med opsat pension, fremover
ikke vil skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved
beregning af den personlige tillægsprocent.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene om, at fol-
kepensionistens egen indtægt ved personligt arbejde fremo-
ver ikke vil skulle indgå i pensionsberegningen for grundbe-
løbet og pensionstillægget, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5,
samt den foreslåede nye bestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 11.
Forslaget vil betyde, at pensionister fremover i forbindelse
med efterreguleringen ikke vil blive mødt med et tilbagebe-
talingskrav på baggrund indtægt ved personligt arbejde, som
er optjent i en periode med opsat pension.
Udbetaling Danmark kan ikke automatisk indhente oplys-
ninger om planlagte perioder med opsat pension, herunder
om forventet indtægt under en planlagt periode med opsat
pension.
En pensionist, der planlægger at gå på opsat pension i løbet
af året, vil således selv skulle oplyse Udbetaling Danmark
herom samt om sin forventede indtægt under perioden med
opsat pension, hvis pensionisten ønsker, at Udbetaling Dan-
mark bortser fra den forventede indtægt under den planlagte
periode med opsat pension i den løbende pensionsberegning.
Hvis en pensionist retter henvendelse til Udbetaling Dan-
mark og oplyser, at vedkommende på et senere tidspunkt i
det indeværende kalenderår i en nærmere angivet periode
har til hensigt at gå på opsat pension og oplyser at ville
have en bestemt indtægt, vil Udbetaling Danmark kunne
lægge disse oplysninger uprøvet til grund. Det skyldes, at
Udbetaling Danmark ikke vil have mulighed for at kunne
efterprøve oplysningerne. Dette vil blive betragtet som en
indkomstændring, som vil betyde, at de gældende regler for
omregning, jf. § 39, stk. 2, nr. 1, finder anvendelse.
Hvis pensionisten efterfølgende skulle vælge alligevel ikke
at opsætte sin pension, eller hvis en større del af indtægten
ved efterreguleringen viser sig at hidrøre fra en periode,
hvor pensionisten ikke var på opsat pension, vil pensioni-
sten på sædvanlig vis kunne risikere at blive mødt med et
tilbagebetalingskrav i forbindelse med efterreguleringen af
pensionen.
Pensionen efterreguleres på grundlag af de endelige ind-
komster for året, som følger af den skattemæssige årsop-
gørelse. Når opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er
kortere end kalenderåret, vil det være nødvendigt at efterre-
gulere pensionen på grundlag af oplysninger fra indkomst-
registeret. Der kan dog også være behov for at anvende op-
lysninger fra indkomstregisteret, selvom opgørelsesperioden
for indtægtsgrundlaget ikke er kortere end kalenderåret. Det
vil f.eks. være tilfældet, når der skal ses bort fra indkomst
fra en periode med opsat pension.
Der er med de foreslåede ændringer ikke tiltænkt nogen
indholdsmæssig ændring af definitionen og afgrænsningen
af indtægt ved personligt arbejde.
Det vil således fortsat være en forudsætning for, at en ind-
tægt vil skulle indgå i indtægtsgrundlaget som indtægt ved
personligt arbejde, at indtægten indgår i den personlige ind-
komst efter personskatteloven, og at den hidrører fra pensio-
nistens egen arbejdsindsats. Indtægt ved personligt arbejde
omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i
stedet herfor, samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift
den pågældende tager aktivt del i, såfremt disse indtægter
indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i person-
skatteloven, jf. §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 379 af 11.
april 2023.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, ophæ-
ves beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt ar-
bejde. Bemyndigelsesbestemmelsen anvendes efter hidtidig
praksis bl.a. ved beregning af grundbeløbet til folkepensio-
nister, jf. § 15, stk. 1, i lov om social pension, ved opgø-
relsen bundfradraget, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 7, og ved
bortseelse fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positi-
ve indtægt ved personligt arbejde, jf. lovens § 29, stk. 1, nr.
10, og § 32 a, stk. 1, nr. 6, og § 26, stk. 1, 3. pkt., i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Det foreslås på den baggrund i § 29, stk. 1, nr. 13, at be-
skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.
Forslaget har til formål at sikre, at beskæftigelsesministeren
fortsat vil kunne fastsætte nærmere regler om opgørelse af
indtægt ved personligt arbejde.
Endvidere vil bemyndigelsen bl.a. skulle anvendes ved
håndtering af de nye bestemmelser i lovens § 29, stk. 1,
nr. 11 og 12.
Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive udmøntet i
en bekendtgørelse til at videreføre gældende regler for opgø-
relsen af indtægt ved personligt arbejde, samt at præcisere
regler for opgørelsen yderligere.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 og 2.2.2.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13-18
Det fremgår af § 29, stk. 4, i lov om social pension, at
der i indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende
fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden
EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr.
883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, for
pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket
31
der er indgået overenskomst om samordning af pension,
og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og
i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for,
hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke
er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til
jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
3) Fradrag for hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelses-
hjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.
4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.
5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har
medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension
for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.
Efter gældende praksis bortses der fra social pension, op-
hørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov
om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og
27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv social-
politik, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i
opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller
tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder
eller kalenderår. Disse indtægter indgår derfor slet ikke i
pensionsberegningen, idet der bortses fra dem ved beregnin-
gen af indtægtsgrundlaget.
Med de foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, i lov om social
pension, foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen
således, at Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægts-
grundlaget efter stk. 1 og 3 fremover vil skulle bortse fra de
i stk. 4, nr. 1-5, nævnte ydelser.
De foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, vil indebære en
kodificering af den praksis, som i dag er gældende, hvoref-
ter der vil skulle bortses fra de indkomster, der er nævnt
i § 29, stk. 4, således vil indkomsterne ikke skulle indgå
i opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregningen
af pensionen. Herved vil bestemmelsen få samme ordlyd
som de øvrige bortseelsesbestemmelser i § 29, stk. 1, nr.
8-12, hvilket vurderes at være hensigtsmæssigt, idet bestem-
melserne i praksis administreres ens.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 19
Det følger af § 29, stk. 5, i lov om social pension, at ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensions-
tillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med
en person, som ikke modtager social pension, nedsættes æg-
tefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægts-
grundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.
Efter § 29, stk. 7, nedsættes den opgjorte indtægt ved bereg-
ning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.
Efter § 29, stk. 8, nedsættes den opgjorte indtægt ved bereg-
ning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.
Det foreslås, at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 5, i § 29,
stk. 5, ændres til § 49, stk. 1, nr. 4, at henvisningen til § 49,
stk. 1, nr. 6, i § 29, stk. 7, ændres til § 49, stk. 1, nr. 5, og at
henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 7, i § 29, stk. 8, ændres til §
49, stk. 1, nr. 7.
Forslaget er en konsekvens af den ændrede nummerering
som følge af, at det med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås at
ophæve § 49, stk. 1, nr. 2.
Der er således alene tale om konsekvensændringer uden
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 20
Det følger af § 29, stk. 5, i lov om social pension, at ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensions-
tillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med
en person, som ikke modtager social pension, nedsættes æg-
tefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægts-
grundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 5. Fra-
draget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefæl-
lens eller samleverens indtægter, der hidrører fra delpensi-
on, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrati-
onsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, ledighedsydelse eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.
Ved § 1, nr. 22, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 blev lov om
arbejdsløshedsforsikring ændret, hvorved kapitel 9 B om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev ophævet. Den sidste
(teoretiske) person forlod ordningen om midlertidig arbejds-
markedsydelse søndag den 1. juli 2018.
Ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev lov om
aktiv socialpolitik ændret således, at »integrationsydelse«
blev ændret til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse«. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar
2020, jf. lovens § 14, stk. 5.
Det foreslås derfor, at § 29, stk. 5, 2. pkt., ændres således, at
»midlertidig arbejdsmarkedsydelse« og »integrationsydelse«
udgår af bestemmelserne.
Ændringerne vil ikke indebære realitetsændringer med hen-
syn til beregning og regulering af social pension. Det skyl-
des, at en person senest kan have fået udbetalt midlertidig
arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018 og senest kan have
fået udbetalt integrationsydelse i december 2019, og at efter-
regulering af pensionen for de pågældende perioder således
som udgangspunkt er afsluttet.
Til nr. 21
Den gældende § 30, stk. 1, i lov om social pension fastsæt-
ter reglerne for, at der ved den årlige efterregulering, jf.
§ 39 b, stk. 1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for
folkepensionens grundbeløb, jf. § 27, stk. 1, og ved opgørel-
32
sen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg,
mediecheck og den supplerende pensionsydelse, jf. § 29,
stk. 1, skal bortses fra covid-19-relateret merindtægt, der er
udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til
og med den 31. december 2022.
Det foreslås i § 30, stk. 1, at henvisningen til § 27, stk. 1,
udgår af bestemmelsen.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-
forslagets § 1, nr. 5, hvorefter § 27 ophæves, da grundbelø-
bet til folkepensionister ikke vil skulle nedsættes af pensio-
nistens indtægt ved personligt arbejde.
Forslaget vil ikke have betydning for, hvordan reglerne i
§ 30 vil skulle administreres, da bestemmelsen omfatter co-
vid-19-relateret merindtægt, der er udbetalt og beskattet for
perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december
2022. Forslaget om at ophæve § 27 vil efter nærværende
lovforslag have virkning fra den 1. januar 2024. Det betyder,
at for de sager, der behandles efter lovens § 30, stk. 1,
finder de hidtil gældende bestemmelser anvendelse, og der
er således alene tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 22
Efter § 31, stk. 1, i lov om social pension nedsættes grund-
beløbet til folkepensionister med 30 pct. af den del af
indtægtsgrundlaget, der er opgjort efter lovens § 27, der
overstiger et nærmere fastsat fradragsbeløb, jf. lovens § 49,
stk. 1, nr. 2, og stk. 3. For hver 100 kr. indtægtsgrundlaget
overstiger fradragsbeløbet, nedsættes grundbeløbet med 30
kr.
Grundbeløbet til folkepensionister nedsættes alene af pensi-
onisten egen indtægt ved personligt arbejde, jf. § 15, stk. 1, i
lov om social pension.
Det foreslås, at § 31, stk. 1, ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring i lovforslagets § 1, nr. 4 og nr. 5, hvorefter grundbelø-
bet til folkepensionister ikke længere vil skulle nedsættes
af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Det vil in-
debære, at grundbeløbet ikke vil være indkomstafhængigt og
ikke vil skulle nedsættes af indtægter, hvorved bestemmel-
sen i § 31, stk. 1, derfor ikke længere vil være relevant.
Til nr. 23
Det fremgår af § 31, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om social pen-
sion, at varmetillæg efter lovens § 14, stk. 2, og helbreds-
tillæg efter § 14 a nedsættes afhængig af den personlige
tillægsprocent, som beregnes på grundlag af indtægten efter
§ 29. Efter § 31, stk. 3, 3. pkt., er den personlige tillægspro-
cent som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1. pct. for
hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget
efter § 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk.
1, nr. 7.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 7, i §
31, stk. 3, 3. pkt., der bliver § 31, stk. 2, 3. pkt., til § 49, stk.
1, nr. 6.
Forslaget er en konsekvens af den ændrede nummerering i
§ 49, stk. 1, som følge af den foreslåede ophævelse af § 49,
stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 46.
Til nr. 24
Efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension indgår
pensionistens egen og en eventuel ægtefælles eller samle-
vers personlige indkomst, jf. dog nr. 6-8, positive kapital-
indkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til
5.000 kr., i opgørelsen af de samlede indtægtsgrundlaget for
beregning af førtidspension og seniorpension.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst skal der således
bortses fra indtægter nævnt i § 32 a, stk. 1, nr. 6-8. Det
fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 6, at der ved opgørelsen af ind-
tægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles
eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde. Det
fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 7, at der ved opgørelse af
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilbagebetalte efter-
løns- og fleksydelsesbidrag. Det fremgår af § 32 a, stk. 1,
nr. 8, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1
bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Det foreslås i § 32 a, stk. 1, nr. 1, at ændre henvisningen til
nr. 6-8 til nr. 6-10.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 25, hvorved der foreslås indsat to nye numre i § 32 a,
stk. 1.
Ændringen af § 32 a, stk. 1, nr. 1, har således til formål
at fremhæve, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, ud over de i forvejen nævnte
bestemmelser i nr. 6-8, også vil skulle bortses fra indtægter
som nævnt i § 32 a, stk. 1, nr. 9-10.
Den foreslåede ændring har til formål at øge læsbarheden
i bestemmelsen og medfører ikke i sig selv ændring i retstil-
standen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 25
Reglerne om beregning af førtidspension og seniorpension
er fastsat i kapitel 4 a i lov om social pension. Det følger
af § 32 a, stk. 1, at indtægtsgrundlaget for førtidspension
og seniorpension opgøres på grundlag af pensionistens og
en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I
indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapi-
talindkomst og aktieindkomst, jf. § 32 a, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 2, at opgørelsesperioden
for indtægtsgrundlaget er det kalenderår eller den del af
et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører, hvor de
33
enkelte indkomster henføres til den måned og det år, som
de skattemæssigt henføres til. Indkomst, herunder fradrags-
berettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret,
fordeles ligeligt over kalenderåret, jf. § 32 a, stk. 1, nr. 3.
Videre fremgår det af bestemmelsens nr. 4, at indtægts-
grundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned
på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden
er et helt kalenderår. Er opgørelsesperioden kortere end
kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3
på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Dan-
mark.
Det følger af Ankestyrelsens praksis, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 11, at for en førtids- eller seniorpen-
sionist, der efter overgang til folkepension senere samme
år vælger at opsætte sin pension, vil indtægten, som optje-
nes i perioden med opsat pension, indgå ved beregningen
af førtidspensionen eller seniorpensionen for perioden før,
pensionen blev opsat. Tilsvarende gælder for så vidt angår
indtægt, der er optjent i en senere periode med hvilende
pension.
Det foreslås, at der indsættes to nye numre i § 32 a, stk. 1.
Det foreslås i et nyt § 32 a, stk. 1, nr. 9, at der ved opgørel-
sen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 skal bortses fra pensi-
onistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres
til en periode efter dennes overgang til folkepension, hvor
udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året.
Forslaget vil indebære, at pensionistens indtægt ved person-
ligt arbejde, der er optjent i en periode med opsat pension,
ikke vil skulle indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget i
forbindelse med efterreguleringen af førtids- eller seniorpen-
sionen for perioden før pensionistens overgang til folkepen-
sion.
Forslaget vil betyde, at en tidligere førtids- eller seniorpen-
sionist, der efter overgangen til folkepension opsætter sin
pension, fremover i forbindelse med efterreguleringen af
førtids- eller seniorpensionen ikke vil blive mødt med et
tilbagebetalingskrav på baggrund af indtægt ved personligt
arbejde, som er optjent i en periode med opsat (folke)pen-
sion.
Det foreslås endvidere i et nyt nr. 10, at der ved opgørelsen
af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 skal bortses fra pensioni-
stens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en
periode, hvor pensionen er gjort hvilende.
Forslaget vil medføre, at indtægt ved personligt arbejde,
som er optjent i en periode med hvilende pension, fremover
ikke vil skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved
beregning af førtids- og seniorpensionen.
Forslaget vil betyde, at førtids- og seniorpensionister fremo-
ver i forbindelse med efterreguleringen ikke vil blive mødt
med et tilbagebetalingskrav på baggrund af indtægt ved per-
sonligt arbejde, som er optjent i en periode med hvilende
pension.
Udbetaling Danmark er ikke automatisk i besiddelse af op-
lysninger om, at en pensionist planlægger at anmode om
at få sin pension gjort hvilende og i den periode forventer
at have en vis indtægt. Pensionisten vil derfor selv skulle
oplyse Udbetaling Danmark herom samt om sin forventede
indtægt under perioden med hvilende pension, hvis pensio-
nisten ønsker, at Udbetaling Danmark bortser fra den for-
ventede indtægt under den planlagte periode med hvilende
pension i den løbende pensionsberegning. Dette vil blive
betragtet som en indkomstændring, som vil betyde, at de
gældende regler for omregning, jf. § 39, stk. 2, nr. 1, finder
anvendelse.
Udbetaling Danmark vil kunne lægge en pensionists oplys-
ninger om en planmæssig periode med hvilende pension
og en forventet indtægt i denne periode uprøvet til grund
ved den foreløbige beregning. Det skyldes, at Udbetaling
Danmark ikke vil have mulighed for at kunne efterprøve
oplysningerne.
Hvis pensionisten efterfølgende skulle vælge alligevel ikke
at ansøge om at gøre pensionen hvilende, eller hvis en større
del af indtægten ved efterreguleringen viser sig at hidrøre
fra en periode, hvor pensionisten ikke var på hvilende pen-
sion, vil pensionisten kunne risikere at blive mødt med et
tilbagebetalingskrav i forbindelse med efterreguleringen af
pensionen. Tilsvarende gør sig gældende for opsat pension.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 26-32
Det fremgår af § 32 a, stk. 3, i lov om social pension, at
i indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende
fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden
EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr.
883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, for
pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket
der er indgået overenskomst om samordning af pension,
og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og
i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for,
hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke
er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til
jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
3) Fradrag for hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelses-
hjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.
4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrations-
ydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
34
ydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbs-ydelse, uddannel-
seshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for samme perio-
de, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d,
stk. 1.
5) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.
6) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har
medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension
for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.
Efter gældende praksis bortses der fra den sociale pension,
ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov
om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og
27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv so-
cialpolitik, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydel-
se, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
ledighedsydelse, ressourceforløbs-ydelse, uddannelseshjælp
og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori
der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1,
engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i opgørel-
sesperioden, der har medført krav om refusion eller tilba-
gebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller
kalenderår. Disse indtægter indgår derfor slet ikke i pensi-
onsberegningen, idet der ses bort fra dem ved beregningen
af indtægtsgrundlaget.
Ved § 1, nr. 22, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 blev lov om
arbejdsløshedsforsikring ændret, hvorved kapitel 9 B om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev ophævet. Den sidste
(teoretiske) person forlod ordningen om midlertidig arbejds-
markedsydelse søndag den 1. juli 2018.
Ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev lov om
aktiv socialpolitik ændret således, at »integrationsydelse«
blev ændret til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse«. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar
2020, jf. lovens § 14, stk. 5.
Med de foreslåede ændringer af § 32 a, stk. 3, i lov om so-
cial pension, foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen
således, at Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægts-
grundlaget efter stk. 1 og 2 fremover vil skulle bortse fra de
i stk. 3, nr. 1-6, nævnte ydelser.
De foreslåede ændringer af § 32 a, stk. 3, vil indebære en
kodificering af den praksis, som i dag er gældende.
Forslaget vil således medføre en lovmæssig præcisering af,
at der vil skulle bortses fra de indkomster, der er nævnt i
§ 32 a, stk. 3, således vil indkomsterne ikke skulle indgå i
opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af
pensionen.
Den foreslåede ændring af § 32 a, stk. 3, nr. 4, vil desuden
indebære, at »midlertidig arbejdsmarkedsydelse« og »inte-
grationsydelse« udgår af bestemmelsen.
Ændringen vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn
til pensionsberegningen. Det skyldes, at en person senest
kan have fået udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse den
1. juli 2018 og senest kan have fået udbetalt integrations-
ydelse i december 2019, således er det ikke længere er aktu-
elt at skulle bortse fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
integrationsydelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 33
Efter § 32 a, stk. 4, i lov som social pension nedsættes
en ægtefælles eller samlevers indtægt, der indgår i indtægts-
grundlaget, for en pensionist, der er gift eller samlevende
med en person, som ikke modtager social pension, med et
fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 10.
Efter § 32 a, stk. 5, kan ægtefællens eller samleverens ind-
tægt opgjort efter stk. 1-4 højst udgøre et fastsat beløb, jf. §
49, stk. 1, nr. 12.
Efter § 32 a, stk. 7, nedsættes den opgjorte indtægt efter stk.
6 med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.
Med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås det at ophæve § 49,
stk. 1, nr. 2, hvorved nr. 3-13 bliver nr. 2-12.
Som konsekvens af den ændrede nummerering i § 49, stk. 1,
foreslås det at ændre henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 10, i §
32 a, stk. 4, til § 49, stk. 1, nr. 9, at ændre henvisningen til §
49, stk. 1, nr. 12, i § 32 a, stk. 5, til § 49, stk. 1, nr. 11, samt
at ændre henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 11, i § 32 a, stk. 7,
til § 49, stk. 1, nr. 10.
Der er således alene tale om konsekvensændringer uden
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 34
Efter § 32 d, stk. 1, i lov om social pension fratrækkes syge-
dagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, integrati-
onsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-
ydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannel-
seshjælp og kontanthjælp, i førtidspension og seniorpension,
som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilken-
delsen, hvis ydelserne er udbetalt for samme periode.
Det fremgår af § 48 b, stk. 1, at i tidlig pension, som ef-
terbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen,
fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontant-
ydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbs-
ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt
for den samme periode.
Ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev lov om
aktiv socialpolitik ændret således, at »integrationsydelse«
blev ændret til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse«. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar
2020, jf. lovens § 14, stk. 5.
35
Det foreslås derfor, at § 32 d, stk. 1, og § 48 b, stk. 1, ændres
således, at »integrationsydelse« udgår af bestemmelserne.
Ændringerne vil ikke indebære realitetsændringer med hen-
syn til beregning og regulering af social pension. Det skyl-
des, at en person senest kan have fået udbetalt integrations-
ydelse i december 2019, og at efterregulering af pensionen
for den pågældende periode således som udgangspunkt er
afsluttet.
Til nr. 35
Det følger af § 32 l, stk. 1, i lov om social pension, at
ved den årlige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, ved opgørel-
sen af indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens
grundbeløb, jf. § 27, stk. 1, og ved opgørelsen af indtægts-
grundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og
den supplerende pensionsydelse, jf. § 29, stk. 1, samt ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af førtids-
og seniorpension, jf. § 32 a, stk. 1, bortses fra merindtægt,
jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet for perioden fra
den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et
ansættelsesforhold omfattet af bestemmelsens stk. 4.
Det fremgår af stk. 2, at indtægten efter stk. 1 omfatter A-
og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbi-
drag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, og lignende indtægt
fra Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en
virksomheds over-eller underskud, er ikke omfattet heraf.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at indtægten, jf. stk.
1, omfatter folke-, førtids- og seniorpensionistens og dennes
eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller
overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, her-
under tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en folke-,
førtids- og seniorpensionist og dennes ægtefælle eller samle-
ver, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra
den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.
Det fremgår af § 32 l, stk. 4, at de ansættelsesforhold, hvor
der kan bortses fra en folke-, førtids- og seniorpensionists
og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejds-
pladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet
mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Det foreslås i § 32 l, stk. 1, at henvisningen til § 27, stk. 1,
udgår af bestemmelsen.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-
forslagets § 1, nr. 5, hvorefter § 27 ophæves, da grundbelø-
bet til folkepensionister ikke vil skulle nedsættes af pensio-
nistens indtægt ved personligt arbejde.
Forslaget vil ikke have betydning for administrationen af
reglerne i § 32 l, da bestemmelsen omfatter indtægter fra
ansættelsesforhold på arbejdspladser inden for velfærdssek-
toren, som løser opgaver rettet mod personer med opholds-
tilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til per-
soner, der er fordrevet fra Ukraine, der er udbetalt og beskat-
tet for perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31.
december 2022. Forslaget om ophævelse af § 27 vil efter
nærværende lovforslag have virkning fra den 1. januar 2024,
hvilket vil indebære, at for de sager, der behandles efter
lovens § 32 l, vil de hidtil gældende bestemmelser finde
anvendelse og der er således alene tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 36
Det fremgår af § 33 b, stk. 1, at personer, der modtager
førtidspension eller seniorpension, kan betale bidrag til en
supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 13.
Med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås det, at § 49, stk. 1, nr.
2, ophæves, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.
Det foreslås i § 33 b, stk. 1, at ændre henvisningen fra nr. 13
til nr. 12.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af §
49, stk. 1, nr. 2, og den deraf ændrede nummerering. Der er
ikke med forslaget tiltænkt ændring af retstilstanden i øvrigt.
Til nr. 37
Det følger af § 39, stk. 1, i lov om social pension, at pen-
sionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten
opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a.
Det foreslås at ændre § 39, stk. 1, således, at »27« udgår af
bestemmelsen.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-
forslagets § 1, nr. 4 og nr. 5, hvorefter grundbeløbet til
folkepensionister ikke længere vil skulle nedsættes af pensi-
onistens indtægt ved personligt arbejde. Det vil indebære, at
grundbeløbet ikke vil være indkomstafhængigt, og dermed
ikke vil skulle fastsættes på baggrund af indtægter opgjort
efter § 27. Med de foreslåede ændringer vil grundbeløbet
til folkepensionister heller ikke skulle omregnes eller efter-
reguleres, men vil fremover udgøre et fast beløb, jf. § 49,
stk. 1, nr. 1. Grundbeløbet vil alene skulle nedsættes, hvis
pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 38
Det følger af § 39, stk. 1, i lov om social pension, at pen-
sionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten
opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a.
Efter § 39, stk. 2, nr. 1, omregnes pensionen i løbet af året,
hvis det månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det
hidtil anvendte indtægtsgrundlag, og en beregning på grund-
lag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af
pensionens størrelse. Omregning som følge af indtægtsæn-
dringer sker med virkning for hele opgørelsesperioden, jf.
§ 39, stk. 3. Dette gælder dog ikke for helbredstillæg, som
36
omregnes med virkning fra den 1. i førstkommende måned,
hvor pensionen i øvrigt beregnes på grundlag af det nye
indtægtsgrundlag.
Det følger af § 39, stk. 2, nr. 2, at pensionen omregnes
i løbet af året, hvis der sker en ændring af de personlige
forhold, som har betydning for pensionens størrelse. Det vil
f.eks. være tilfældet, hvis pensionisten ændrer samlivsstatus,
pensionistens ægtefælle eller samlever bliver modtager af
social pension, eller hvis pensionistens ægtefælles eller sam-
levers pensionsudbetaling ophører eller genoptages, f.eks.
ved opsat pension eller visse udenlandsophold. I sådanne
tilfælde vil det være nødvendigt at omregne pensionen ef-
ter §§ 29 og 32 a, fordi pensionen skal beregnes ud fra
andre pensionsbeløb, fradragsbeløb eller en anden nedsæt-
telsesprocent afhængig af, hvilken ændring af de personlige
forhold, der er tale om.
I praksis omregnes pensionen således, når det er nødvendigt,
fordi pensionen skal beregnes ud fra andre pensionsbeløb,
fradragsbeløb eller en anden nedsættelsesprocent. Der kan
være tilfælde, hvor resultatet af beregningen er det samme,
f.eks. når høje indkomster nedsætter pensionstillægget til
0 kr. både før og efter omregning. I praksis sker der allige-
vel omregning af pensionen, selv om beløbet, der kommer
til udbetaling, ikke er ændret. Årsagen er, at pensionen –
efter ændringen af de personlige forhold – udbetales på bag-
grund af andre forudsætninger om pensionistens personlige
forhold, og at pensionisten skal gøres bekendt med, at det
efter omregning er disse forhold, der ligger til grund for
beregningen.
Omregning efter § 39, stk. 2, nr. 2, som følge af ændringer
i de personlige forhold, sker, jf. bestemmelsens stk. 4, med
virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede forhold, dog
tidligst fra det tidspunkt, hvor borgeren vidste eller burde
vide, at pensionen skulle omregnes som følge af ændringer i
de personlige forhold, jf. § 42.
Ved omregning som følge af en ændring af de personlige
forhold, jf. § 39, stk. 2, nr. 2, ændres opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt, pensionen
omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang, jf. §
39, stk. 6. Det betyder, at opgørelsesperioden for indtægts-
grundlaget er kortere end kalenderåret.
Det følger af Ankestyrelsens seneste praksis om omregning
af pensionen som følge af en ændring af de personlige for-
hold, at folkepensionens grundbeløb ikke skal omregnes,
fordi grundbeløbet alene afhænger af pensionistens egen
indtægt ved personligt arbejde, jf. Ankestyrelsens afgørelse
af 8. oktober 2018. Afgørelsen ændrede den hidtidige prak-
sis, hvorefter både grundbeløb og pensionstillæg blev om-
regnet samtidigt, når der skete en ændring af de personlige
forhold.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at folkepensio-
nens grundbeløb fremover ikke længere vil skulle nedsættes
som følge af indtægt ved personligt arbejde. Forslaget vil
indebære, at folkepensionister, der har optjent fuld ret til
folkepension, fremover vil have ret til at modtage det fulde
grundbeløb. Som en konsekvens heraf foreslås det i lovfor-
slagets § 1, nr. 5, at § 27, om opgørelse af indtægtsgrundla-
get for grundbeløb, ophæves. De foreslåede ændringer vil
indebære, at folkepensionens grundbeløb fremover ikke vil
være indkomstafhængigt og ikke vil skulle omregnes eller
efterreguleres, men kun satsreguleres eller eventuelt nedsæt-
tes ved brøkpension.
For så vidt angår pension efter § 29 om pensionstillæg
og § 32 a om førtidspension og seniorpension, er det som
udgangspunkt nødvendigt at omregne pensionen, når en æn-
dring af de personlige forhold har betydning for beregnin-
gen. Der indgår forholdsmæssige fradragsbeløb, jf. § 49, stk.
6, i beregningen efter omregning.
Det foreslås at ændre § 39, stk. 2, nr. 2, således, at det
fremgår, at pensionen omregnes, hvis der sker en ændring af
de personlige forhold, som har betydning for beregningen af
pensionen.
Forslaget har til formål at tydeliggøre, at der alene vil skulle
ske omregning af pensionen ved ændring af de personlige
forhold, hvis ændringen vil have betydning for den måde,
hvorpå pensionen beregnes.
Forslaget vil endvidere indebære, at der alene vil skulle
ske omregning af indtægtsgrundlagene efter §§ 29 (pensi-
onstillæg) og 32 a (førtidspension og seniorpension). Det
vil samtidig betyde, at reglen i § 39, stk. 6, om ændring
af opgørelsesperioden, alene vil skulle finde anvendelse i
forhold til §§ 29 og 32 a, hvorimod der ikke vil blive dannet
en ny opgørelsesperiode for grundbeløbet.
Forslaget er til dels en kodificering af Ankestyrelsens prak-
sis om omregning af pension samt en konsekvens af lovfor-
slagets § 1, nr. 4 og 5, hvorefter folkepensionister altid vil
have ret til det fulde grundbeløb i det omfang, de har optjent
fuld ret til pension. Kodificeringen er således uden praktisk
betydning for folkepensionens grundbeløb.
Herudover vil forslaget indebære en præcisering af, at der
altid vil skulle ske omregning, selv om resultatet af den
nye beregning efter omregning ikke nødvendigvis vil ændre
pensionens størrelse, f.eks. når indtægten både før og efter
omregning vil medføre, at pensionstillægget vil blive bereg-
net til 0 kr.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 39
Det følger af § 39, stk. 1, i lov om social pension, at pen-
sionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten
opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a.
Efter § 39, stk. 2, nr. 3, omregnes pensionen i løbet af
året, hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør. Det
37
følger af § 39, stk. 5, at omregning efter § 39, stk. 2, nr.
3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefæl-
les eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle
eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes
pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling
af efterlevelsespension, jf. § 48. Det følger af § 48, at dør
den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der
begge modtager social pension, fortsætter udbetalingen af
pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespensi-
on) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter
dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension sker til den
længstlevende pensionist.
Ved omregning efter § 39, stk. 2, nr. 3, ændres opgørelsespe-
rioden for indtægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt,
pensionen omregnes med virkning fra, til kalenderårets ud-
gang, jf. § 39, stk. 6. Det betyder, at opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, når pensio-
nen omregnes i løbet af året som følge af, at pensionistens
ægtefælle eller samlever dør. Det er indkomsten i perioden
efter omregning, der indgår ved beregningen af pensionen
i perioden. Samtidig nedsættes de årlige pensionsbeløb og
fradragsbeløb forholdsmæssigt, når opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, jf. § 49, stk.
6.
Efter gældende praksis sker der omregning af både grund-
beløb og pensionstillæg, når en pensionists ægtefælle eller
samlever dør, eller – i tilfælde, hvor der udbetales efterlevel-
sespension – dagen efter ophør af udbetaling af efterlevel-
sespension. Virkningen heraf er, at der også for grundbelø-
bet dannes en ny opgørelsesperiode fra omregningstidspunk-
tet til kalenderårets udgang. Det årlige fradragsbeløb ved be-
regning af grundbeløb indgår derfor alene med en forholds-
mæssig andel i pensionsberegningen efter omregning. For
visse pensionister med væsentlige indtægter placeret i slut-
ningen af året betyder det, at grundbeløbet sættes ned, selv
om den årlige indtægt ikke overstiger det årlige fradragsbe-
løb. Omvendt kan pensionister med væsentlige indtægter
placeret i starten af året modtage en højere pension efter
omregning, end der ville have været ret til, hvis der ikke var
sket omregning.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at folkepensio-
nens grundbeløb fremover ikke længere vil skulle nedsættes
som følge af indtægt ved personligt arbejde. Forslaget vil
indebære, at folkepensionister, der har optjent fuld ret til
folkepension, fremover vil have ret til at modtage det fulde
grundbeløb. Som en konsekvens heraf foreslås det i lovfor-
slagets § 1, nr. 5, at § 27 om opgørelse af indtægtsgrundlaget
for grundbeløb ophæves. De foreslåede ændringer betyder,
at grundbeløbet til folkepensionister fremover ikke vil være
indkomstafhængigt, og dermed ikke vil skulle omregnes el-
ler efterreguleres men kun satsreguleres.
Det foreslås at ændre § 39, stk. 2, nr. 3, således, at det
fremgår, at der skal ske omregning af pensionen, hvis pen-
sionistens ægtefælle eller samlever dør, og dødsfaldet har
betydning for beregning af pensionen.
Forslaget vil betyde, at der alene vil skulle ske omregning af
pensionen i henhold til et indtægtsgrundlag, hvis dødsfaldet
har betydning for beregningen af pensionen i forhold til det
pågældende indtægtsgrundlag.
Forslaget er en afledt konsekvens af Ankestyrelsens praksis
om omregning af pension ved en ændring af de personlige
forhold, hvorefter grundbeløbet efter gældende ret alene af-
hænger af pensionistens egen indtægt ved personligt arbej-
de, idet de samme hensyn efter Beskæftigelsesministeriets
opfattelse også gør sig gældende i forhold til omregning af
pension ved en ægtefælles eller samlevers død.
Med lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, hvorefter folkepensionister
altid vil have ret til det fulde grundbeløb i det omfang, de
har optjent fuld ret til pension, som vil medføre, at grundbe-
løbet aldrig vil skulle omregnes i løbet af året, er den fore-
slåede ændring uden praktisk betydning for folkepensionens
grundbeløb.
Den foreslåede ændring svarer til præciseringen af § 39,
stk. 2, nr. 2, efter forslagets § 1, nr. 38. Der henvises til de
specielle bemærkninger hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 40
Efter § 39 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om social pension træffer
Udbetaling Danmark afgørelse om formuens størrelse på ny
i løbet af året, hvis pensionistens anmoder herom og kan
dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger
formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 8.
Det foreslås, at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 8, i § 39 a,
stk. 3, 1. pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 7.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1,
nr. 46, foreslås at ophæve § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr.
3-13 bliver nr. 2-12.
Der er således alene tale om konsekvensændringer som
følge af den ændrede nummerering uden indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 41
Det fremgår af § 39 b, stk. 1, i lov om social pension, at
Udbetaling Danmark årligt foretager en endelig efterregule-
ring af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. dog stk.
4. Efter § 39 b, stk. 4, efterreguleres helbredstillæg, jf. § 14
a, ikke.
Efter § 39 b, stk. 1, 2. pkt., sker efterreguleringen på bag-
grund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregiste-
ret. Efter § 39 b, stk. 1, 3. pkt., genoptages afgørelse om
efterregulering ikke som følge af, at afgørelse om årsopgø-
relsen genoptages.
38
Det foreslås, at henvisningen til stk. 4 i § 39 b, stk. 1, ændres
til en henvisning til stk. 7.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 42,
som medfører, at stk. 4 bliver til stk. 7.
Herudover foreslås det at ophæve 2. og 3. pkt. i § 39 b, stk.
1.
Forslaget er en konsekvens af, at reglen i § 39 b, stk. 1,
2. pkt., om at efterreguleringen sker på baggrund af års-
opgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret, foreslås
videreført i § 39 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 42,
samt at reglen i § 39 b, stk. 1, 3. pkt., om at afgørelse om
efterregulering af pensionen ikke genoptages som følge af,
at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, foreslås at blive
videreført i § 39 b, stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
43. Der er således ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærknin-
ger til § 1, nr. 42 og 43.
Til nr. 42
Efter gældende regel i § 39 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om so-
cial pension foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig
efterregulering af pensionen for det forudgående kalender-
år. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og
oplysninger fra indkomstregisteret, jf. stk. 1, 2. pkt.
Det følger af § 39 b, stk. 5, at hvis efterreguleringen viser, at
pensionisten har fået for lidt udbetalt i pension, efterbetaler
Udbetaling Danmark den resterende pension. Viser efterre-
guleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt i
pension, skal den overskydende pension tilbagebetales til
Udbetaling Danmark. Det følger af § 39 b, stk. 4, at hel-
bredstillæg, jf. § 14 a, ikke efterreguleres.
I praksis efterreguleres pensionen på grundlag af indtægten
opgjort efter indtægtsgrundlagene i §§ 27, 29 og 32 a. I
praksis opgøres indtægten endeligt på grundlag af årsopgø-
relsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Den endelige
fastsættelse af pensionen for kalenderåret sker på grundlag
af den endelige opgørelse af indtægtsgrundlaget. Den ende-
ligt fastsatte pension for kalenderåret sammenholdes med
den pension, der har været fastsat i løbet af året på grundlag
af den foreløbigt opgjorte indtægt efter §§ 27, 29 og 32 a.
Indtægtsgrundlaget for grundbeløbet til folkepensionister
opgøres efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde,
jf. § 27.
Efter § 29 opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg,
varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § 14 a
og mediecheck efter § 14 e på grundlag af pensionistens og
en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I
indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapi-
talindkomst og aktieindkomst, jf. § 29, stk. 1, nr. 1.
Det følger af § 31, stk. 3, at varmetillæg og helbredstillæg
nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent, som
beregnes på grundlag af indtægten efter § 29.
Efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, opgøres indtægtsgrundlaget
for førtidspension og seniorpension på grundlag af pensio-
nistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede
indtægt.
Det følger af §§ 27, 29 og 32 a, at opgørelsesperioden
for indtægtsgrundlaget er det kalenderår eller den del af et
kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. De enkelte
indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned el-
ler det år, som de skattemæssigt henføres til. Indkomster,
herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, fordeles
ligeligt over kalenderår.
Pensionsudbetalingen, dvs. den månedlige udbetaling, er af-
gørende for, om opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget
er et helt kalenderår eller en del af et kalenderår. Opgørel-
sesperioden for indtægtsgrundlaget er perioden, pensionen
udbetales fra, på baggrund af den pågældende beregning,
til kalenderårets udgang. Opgørelsesperioden er et helt ka-
lenderår, når pensionen regnes fra kalenderårets start den
1. januar. Opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret,
når pensionen regnes fra et senere tidspunkt end den 1.
januar, f.eks. ved overgang til pension i løbet af året, når
pensionsudbetalingen genoptages i løbet af året, eller når
pensionen har været omregnet i løbet af året f.eks. som følge
af en ændring af de personlige forhold eller på grund af æg-
tefællens eller samleverens dødsfald. Er opgørelsesperioden
for indtægtsgrundlaget kortere end kalenderåret, anvendes
forholdsmæssigt nedsatte pensions- og fradragsbeløb ved
fastsættelse af pensionen, jf. § 49, stk. 6. Har en folkepen-
sionist kun modtaget folkepension en del af året, reduceres
det maksimale bundfradrag forholdsmæssigt, jf. § 29, stk. 1,
nr. 7. Hvis en pensionist i løbet af året modtager pension i
henhold til flere indtægtsgrundlag, fastlægges opgørelsespe-
rioden for det enkelte indtægtsgrundlag hver for sig.
Når den endelige fastsættelse af pensionen for kalenderåret
skal ske ved efterreguleringen, er opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget som udgangspunkt den samme, som har
været lagt til grund ved fastsættelsen af pensionen i løbet af
året i forbindelse med den månedlige udbetaling.
Har pensionen i løbet af året været omregnet som følge af
en ændring af de personlige forhold eller pensionistens æg-
tefælles eller samlevers død, jf. § 39, stk. 1, nr. 2 eller 3, vil
efterreguleringen af pensionen skulle ske på baggrund af fle-
re opgørelsesperioder i forhold til det pågældende indtægts-
grundlag (§§ 29 eller 32 a). Ved efterregulering af pension
udbetalt for perioden før omregningens virkningstidspunkt
er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget det tidspunkt,
pensionen er udbetalt fra på baggrund af den pågældende
beregning, til kalenderårets udgang. Ved efterregulering af
pensionen udbetalt for perioden efter omregningens virk-
ningstidspunkt er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget
39
det tidspunkt, pensionen er omregnet med virkning fra, til
kalenderårets udgang.
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget vil efter omreg-
ning være kortere end kalenderåret. Ved fastsættelse af pen-
sionen anvendes forholdsmæssigt nedsatte pensions- og fra-
dragsbeløb, jf. § 49, stk. 6. For perioden efter omregning
nedsættes det bundfradrag, pensionisten har ret til efter §
29, stk. 1, nr. 7, med det anvendte bundfradrag, dvs. den
del af bundfradraget, der er anvendt i perioden før omreg-
ning. Bundfradraget kan dog ikke nedsættes til et beløb der
er lavere end det forholdsmæssige bundfradrag.
Folkepensionens grundbeløb omregnes ikke i løbet af året,
hvis der sker en ændring af de personlige forhold, fordi æn-
dringen ikke har betydning for grundbeløbets størrelse. Der
sker dermed heller ikke en ændring af opgørelsesperioden
for indtægtsgrundlaget efter § 27. Ifølge praksis sker der
derimod omregning af både grundbeløb og pensionstillæg,
når en pensionists ægtefælle eller samlever dør.
Er pensionen ophørt i løbet af året som følge af opsat
pension, udlandsophold, fængselsophold, m.v., er opgørel-
sesperioden ved efterregulering den samme som ved udbe-
talingen, dvs. det tidspunkt pensionen er udbetalt fra, til
kalenderårets udgang.
Foreligger der ikke en årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten
dør, vil der ikke ske en efterregulering. Er der en årsopgø-
relse for en efterlevende ægtefælle eller samlever der er
pensionist, skal der ske efterregulering af perioden eller de
perioder, hvor den pågældende ikke var gift eller samleven-
de med den afdøde.
Det foreslås i § 39 b at indsætte tre nye stykker efter stykke
1.
Det foreslås i § 39 b, stk. 2, 1. pkt., at pensionen efterregule-
res på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a, jf.
dog stk. 3
Det præciseres herved, at den beregning af pensionen, der
foretages ved efterreguleringen, vil skulle opgøres efter ind-
tægtsgrundlaget i §§ 29 og 32 a, ligesom tilfældet er for
beregningen, der ligger til grund ved fastsættelsen af pensio-
nen i løbet af året i forbindelse med den månedlige udbeta-
ling. Her sker beregningen dog ikke længere på baggrund
af indtægterne fra forskudsopgørelsen eller oplysninger fra
borgeren, men i stedet på baggrund af årsopgørelsen og op-
lysninger fra indkomstregisteret. Dog bortset fra indtægter,
der ikke er skattepligtige her i landet, hertil anvendes oplys-
ninger fra borgeren.
Præciseringen skal samtidig ses i sammenhæng med den
foreslåede ophævelse af § 27, da grundbeløbet til folkepen-
sionister fremover ikke vil skulle være indtægtsafhængigt og
dermed ikke vil skulle efterreguleres, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4 og 5.
Det foreslås i 2. pkt., at opgørelsesperioden for indtægts-
grundlaget ved efterreguleringen er det kalenderår eller den
del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen er udbetalt
på baggrund af.
Det præciseres hermed, at opgørelsesperioden ved efterregu-
leringen skal være den samme, som har været lagt til grund
ved fastsættelsen af pensionen i løbet af året i forbindelse
med den månedlige udbetaling.
Bestemmelsen vil navnlig have betydning i sager, hvor pen-
sionen er omregnet i løbet af året som følge af en ændring
af de personlige forhold eller en ægtefælles eller samlevers
død, eller hvor pensionen er ophørt i løbet af året. Pensio-
nen, som er udbetalt i perioden før omregningen eller ophø-
ret, er beregnet på grundlag af en opgørelsesperiode, der
strækker sig fra det tidspunkt pensionen er udbetalt fra –
på grundlag af den pågældende beregning – til kalenderå-
rets udgang. Når den endelige pension for året vil skulle
beregnes ved efterreguleringen, vil pensionen i perioden før
omregningen eller ophøret skulle beregnes på grundlag af
en opgørelsesperiode, dvs. indkomst for perioden og med
anvendelse af samme pensions- og fradragsbeløb, som har
været anvendt ved beregningen for perioden. Opgørelsespe-
rioden vil dermed være længere end den periode, der er ud-
betalt pension i på grundlag af den pågældende beregning.
Bestemmelsen har den virkning, at der vil skulle efterbetales
eller tilbagebetales pension, såfremt indkomsten i opgørel-
sesperioden viser sig at være lavere eller højere end forudsat
ved beregningen i løbet af året.
Det foreslås i § 39 b, stk. 3, at efterreguleringen sker på
grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregi-
steret.
Der er tale om en videreførelse af den gældende regel i §
39 b, stk. 1, 2. pkt., som foreslås ændret med lovforslagets
§ 1, nr. 41. Bestemmelsen foreslås rykket af ordensmæssige
hensyn.
Efter bestemmelsen efterreguleres pensionen på grundlag af
de endelige indkomster for året, som følger af den skatte-
mæssige årsopgørelse. Når opgørelsesperioden for indtægts-
grundlaget er kortere end kalenderåret, vil det være nødven-
digt at efterregulere pensionen på grundlag af oplysninger
fra både årsopgørelsen og indkomstregisteret.
Foreligger der ikke en årsopgørelse, f.eks. hvis pensionisten
dør, vil der ikke ske efterregulering af pensionen. Er en
efterlevendes pension beregnet på grundlag af en afdød æg-
tefælles eller samlevers indkomst, vil der ikke ske efterregu-
lering af de dele af pensionen, som er beregnet på grundlag
af parrets samlede indkomst, når der ikke foreligger en års-
opgørelse for den afdøde. Pensionen beregnet på grundlag
af § 29 om pensionstillæg m.v. og § 32 a om førtidspension
og seniorpension vil dermed ikke blive efterreguleret for
den efterlevende for perioden før omregningen som følge af
ægtefællens eller samleverens død.
Det foreslås i § 39 b, stk. 4, at når pensionen er omregnet
40
i løbet af året som følge af en samlivsophævelse, jf. § 39,
stk. 2, nr. 2, skal der i efterreguleringen for perioden før
omregning bortses fra en tidligere ægtefælles eller samle-
vers personlige indkomst fra indkomstregisteret fra perioden
efter omregning.
Baggrunden for forslaget er, at der efter gældende regler
vil kunne opstå et tilbagebetalingskrav i forbindelse med
efterreguleringen grundet pensionistens tidligere ægtefælles
eller samlevers personlige indkomster i perioden efter skil-
smissen eller samlivsophævelsen.
Forslaget vil medføre, at når pensionen for perioden før om-
regningen opgøres på baggrund af opgørelsesperioden, der
strækker sig fra det tidspunkt pensionen er udbetalt fra til
kalenderårets udgang, vil der skulle bortses fra en tidligere
ægtefælles eller samlevers personlige indkomst for den del
af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget, hvor pensio-
nisten ikke er gift eller samlevende.
Forslaget vil endvidere indebære, at der ikke vil opstå til-
bagebetalingskrav ved efterreguleringen alene som følge af
en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst
efter samlivsophævelsen.
Forslaget omfatter alene personlig indkomst, som fremgår af
indkomstregistret, f.eks. udbetalinger af private pensionsind-
tægter, som er udbetalt efter en samlivsophævelse.
Forslaget omfatter ikke kapital- og aktieindkomst samt per-
sonlig indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, da
disse indkomster altid bliver fordelt forholdsmæssigt hen-
over året, uanset hvornår de er optjent. En tidligere ægtefæl-
le eller samlevers kapital- og aktieindkomster samt person-
lige indkomst, der ikke skattemæssigt kan henføres til en
specifik periode, og som derfor fordeles forholdsmæssigt
hen over året, vil derfor stadig kunne påvirke efterregulerin-
gen af pensionistens pension for perioden før samlivsophæ-
velsen.
Forslaget omfatter udelukkende en tidligere ægtefælle eller
samlever. Det betyder, at hvis parret inden for samme ka-
lenderår på ny bliver gift eller samlevende igen, vil der
ikke længere skulle bortses fra ægtefællen eller samleverens
personlige indkomst. Der vil dog fortsat skulle bortses fra
indkomsten i den periode, hvor parret ikke har været samle-
vende.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i ef-
terreguleringen og ikke i den løbende beregning af pensio-
nen. En pensionist vil således ikke i løbet af kalenderåret
kunne anmode om, at der bortses fra indkomsten efter sam-
livsophævelse.
Forslaget ændrer ikke ved, at pensionisten eventuelt vil
skulle betale pension tilbage, fordi pensionisten egen ind-
komst eller den tidligere ægtefælle eller samlevers indkomst
for perioden før samlivsophævelsen viser sig at være højere
end forudsat ved beregningen i løbet af året. Det vil fort-
sat være oplysningerne fra pensionistens årsopgørelse, som
pensionen skal efterreguleres på grundlag af.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 43
Efter § 39 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om social pension genop-
tages afgørelse om efterregulering af pensionen ikke som
følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog
stk. 3.
Efter § 39 b, stk. 3, kan afgørelse om efterregulering genop-
tages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en
ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller sam-
levers årsindkomst på mindst 25.000 kr.
Det foreslås, at reglen i § 39 b, stk. 1, 3. pkt., indsættes som
1. pkt. i den gældende § 39 b, stk. 3, der bliver stk. 6.
Forslaget er en videreførelse af den gældende regel i § 39
b, stk. 1, 3. pkt., der foreslås ophævet med lovforslagets §
1, nr. 41. Der er herved ikke tiltænkt en ændring af den
gældende retsstilling eller administration af reglen.
Til nr. 44
Efter § 39 b, stk. 5, i lov om social pension efterbetaler
Udbetaling Danmark den resterende pension, hvis efterregu-
leringen viser, at pensionisten har fået for lidt udbetalt i
pension. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for
meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension
tilbagebetales til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6.
Det følger af stk. 6, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve
tilbagebetaling efter stk. 5, hvis tilbagebetalingskravet for et
kalenderår udgør mindre end 250 kr.
Det foreslås, at § 39 b, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres, så
bestemmelsen henviser til stk. 9 i stedet for stk. 6, samt at
ændre henvisningen i § 39 b, stk. 6, der bliver stk. 9, fra stk.
5 til stk. 8.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 42, som indebærer, at stk. 5 og 6 bliver
til stk. 8 og 9.
Der er med de foreslåede ændringer ikke tiltænkt en æn-
dring af den gældende retsstilling.
Til nr. 45
Det følger af § 46 d, stk. 1, nr. 7, at pensionen efter §§
31 eller 32 c i en periode på 3 år højst kan udgøre et
beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv
socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§
114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat
41
i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v., og personen for den periode, som dommen omfatter,
har modtaget en række ydelser, herunder integrationsydelse,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud-
dannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressour-
ceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik.
Ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev lov om
aktiv socialpolitik ændret, således, at »integrationsydelse«
blev ændret til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse«. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar
2020, jf. lovens § 14, stk. 5.
Det foreslås på den baggrund at ændre § 46 d, stk. 1, nr. 7,
således, at »Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse« ændres til: »Selvforsørgelses- og hjemrejseydel-
se«.
Ændringen vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn
til beregning og regulering af social pension, idet en person
senest kan have fået udbetalt integrationsydelse i december
2019.
Til nr. 46
Efter § 49, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension udgør
fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for grundbeløbet
359.200 kr. pr. år (2023-niveau). Det opgjorte indtægts-
grundlag efter lovens § 27 nedsættes således med fradrags-
beløbet på 359.200 kr. pr. år (2023-niveau), jf. lovens § 27,
stk. 8.
Det foreslås, at § 49, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring i lovforslagets § 1, nr. 4 og nr. 5, hvorefter grundbelø-
bet til folkepensionister ikke længere vil skulle nedsættes
af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Dermed vil
grundbeløbet ikke skulle være indkomstafhængigt, og det
vil ikke være nødvendigt med et fradragsbeløb for grundbe-
løbet. Bestemmelsen i § 49, stk. 1, nr. 2, vil derfor ikke
længere være relevant.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 47
Efter § 49, stk. 3, 1 pkt., i lov om social pension reguleres de
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og § 69, en gang
årligt den 1. januar med 2,0 pct., tillagt tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings-
procent og § 49 a. Efter 2 pkt. reguleres de beløb, der er
nævnt i stk. 1, nr. 9-12, § 32 e, stk. 1, § 32 h, stk. 2, 3 pkt.,
og § 49 a, stk. 1, en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.
lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a. Efter 3. pkt.
reguleres de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 13, en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent.
Det foreslås, at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8,
i § 49, stk. 3, 1. pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 1, 2 og 4-7,
at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 9-12, i § 49, stk. 3, 2. pkt.,
ændres til § 49, stk. 1, nr. 8-11, og at henvisningerne til § 49,
stk. 1, nr. 4 og 13, i § 49, stk. 3, 3. pkt., ændres til § 49, stk.
1, nr. 3 og 12.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1,
nr. 46, foreslås at ophæve af § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr.
3-13 bliver nr. 2-12.
Der er således alene tale om konsekvensændringer uden
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 48
Efter § 49, stk. 4, 1. pkt., i lov om social pension afrundes
de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 9, 10 og 13, samt i
§ 69 til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Efter
2. pkt. afrundes de beløb, der er nævnt i stk. 2, 5-8, 11 og
12, § 32 e, stk. 1, og § 32 h, stk. 2, 3 pkt., til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100. Efter 3. pkt. afrundes de
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, til nærmeste kronebeløb.
Det foreslås, at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 1, 3, 9, 10
og 13, i § 49, stk. 4, 1. pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 1, 2, 8,
9 og 12, at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 2, 5-8, 11, og
12, i § 49, stk. 4, 2. pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 4-7, 10 og
11 og at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 4, i § 49, stk. 4, 3.
pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 3.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1,
nr. 46, foreslås at ophæve af § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr.
3-13 bliver nr. 2-12.
Der er således alene tale om konsekvensændringer uden
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 49
Efter § 49, stk. 5, 1 pkt., i lov om social pension beregnes
det beløb, der medfører, at varmetillæg efter § 14, stk. 2, og
helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk.
3, som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1,
nr. 6, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 7, divideret
med 100.
Det foreslås, at henvisningen til § 31, stk. 3, i § 49, stk. 5, 1.
pkt., ændres til § 31, stk. 2, og at henvisningen til § 49, stk.
1, nr. 6 og nr. 7, i § 49, stk. 5, 1. pkt., ændres til § 49, stk. 1,
nr. 5 og nr. 6.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1,
nr. 22, foreslås at ophæve § 31, stk. 1, hvilket medfører en
ændret nummerering, samt at det med lovforslagets § 1, nr.
46, foreslås at ophæve § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr. 3-13
bliver nr. 2-12.
42
Der er således alene tale om konsekvensændringer uden
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 50
Efter § 49 a, stk. 1, i lov om social pension skal der ved den
årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes den beregnede
procentsats efter § 49, stk. 3, med fradrag af en procentsats,
jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49,
stk. 1, nr. 1, 3 og 9, og § 48 a, stk. 1.
Det foreslås, at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9, i
§ 49 a, stk. 1, ændres til § 49, stk. 1, nr. 1, 2 og 8.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1,
nr. 46, foreslås at ophæve § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr.
3-13 bliver nr. 2-12.
Der er således alene tale om konsekvensændringer uden
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 51
Efter § 49 b, 1. pkt., i lov om social pension forhøjes pensi-
onstillægget, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, hver 1. januar i perioden
2016-2023 med et kompensationstillæg.
Det foreslås, at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 3, i § 49 b, 1
pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 2.
Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1,
nr. 46, foreslås ophævelse af § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr.
3-13 bliver nr. 2-12.
Der er således alene tale om konsekvensændringer uden
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 52
Efter § 49 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension forhøjes
fradragsbeløbet, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, med 15.000 kr.
for enlige og 30.000 for gifte og samlevende i 2019. Efter 2.
pkt., nedsættes forhøjelsen i hvert af årene 2020-2034 med
1.000 kr. for enlige og 2.000 kr. for gifte og samlevende.
Efter § 49, c, stk. 2, i lov om social pension reguleres belø-
bene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. § 49, stk. 1, nr. 6
og 7, forhøjes med, en gang årligt den 1. januar.
Det foreslås, at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, i §
49 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres til § 49, stk. 1, nr. 5 og
6.
Forslaget er en konsekvens af, at § 49, stk. 1, nr. 2, med
lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås ophævet, hvorefter nr. 3-13
bliver nr. 2-12.
Der er således alene tale om konsekvensændringer uden
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 53
Efter § 49 c, stk. 3, i lov om social pension reguleres beløbe-
ne ved reguleringen den 1. januar 2020 efter § 49, stk. 3, 1.
pkt.
Det følger af § 49 c, stk. 4, at beløbene reguleres ved regule-
ringen den 1. januar for hvert af årene 2021-2033 med en
beregnet procentsats. Procentsatsen beregnes ved at gange
de anvendte procentsatser efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for
årene 2020 til og med det pågældende reguleringsår med
hinanden.
Det foreslås at ophæve § 49 c, stk. 3 og 4, og i stedet
indsætte et nyt stk. 3, hvorefter det fastsættes, at beløbene i
stk. 1 ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres efter §
49, stk. 3, 1. pkt. Herefter reguleres beløbene med en bereg-
net reguleringsfaktor til det pågældende finansårsniveau for
hvert af årene 2021-2033. Reguleringsfaktoren beregnes på
grundlag af den opgjorte regulering efter § 49, stk. 3, 1. pkt.,
for årene 2020 til og med det pågældende finansår.
Forslaget vil ikke medføre ændringer i, hvordan regulerin-
gen vil skulle ske efter bestemmelsen men vil medføre, at
der vil være overensstemmelse mellem ordlyd i bestemmel-
sen og fremgangsmåden for beregning. Ordlyden af bestem-
melsen vil herefter ikke kunne give anledning til misforstå-
else af grundlaget for regulering.
Det gældende stk. 5 vil herefter blive stk. 4.
Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 54
Det fremgår af § 69, stk. 3, i lov om social pension, at
for personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring
om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67.
år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en
venteydelse. Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse
efter det 67. år 5 pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved
venteperiodens afslutning. Det fremgår endvidere af 3. pkt.,
at venteydelsen også kan udbetales til personer, der ikke
modtager pension på grund af reglerne i § 27.
Det foreslås, at § 69, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
§ 27, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Der er ikke tilsigtet anden
indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.
Til nr. 55
Efter § 72 d, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension udbeta-
les den supplerende pensionsydelse ikke, hvis pensionistens
og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide
formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbreds-
tillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 8.
Det foreslås, at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 8, i § 72 d,
stk. 2, 1 pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 7.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
43
med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås at ophæve af § 49, stk.
1, nr. 2, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.
Til nr. 56
Efter § 72 d, stk. 3, i lov om social pension nedsættes den
supplerende pensionsydelse afhængigt af den personlige til-
lægsprocent, jf. § 31, stk. 3.
Det foreslås, at henvisningen til § 31, stk. 3, i § 72 d, stk. 3,
ændres til henvisning til § 31, stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22, hvor-
ved det foreslås at ophæve § 31, stk. 1, hvilket vil medføre
en ændret nummerering.
Der er ikke med forslaget tiltænkt ændring af retstilstanden i
øvrigt.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 25, stk. 1, nr. 1, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ind-
går personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieind-
komst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., i opgørelsen
af indtægtsgrundlaget for beregning af grundbeløbet til før-
tidspensionister.
For ægtefæller og samlevende foretages opgørelsen indivi-
duelt. Ift. aktieindkomsten betyder det, at de hver har et
fradragsbeløb på 5.000. Et eventuelt uudnyttet aktieudbytte-
fradrag kan ikke overføres fra en ægtefælle eller samlever
ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløbet, da
grundbeløbet alene afhænger pensionistens egen indtægt.
Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 7, at der ved opgørelses
af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilbagebetalte
efterløns- og fleksydelsesbidrag.
Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 8, at der ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende fe-
riemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler.
Det foreslås i § 25, stk. 1, nr. 1, at indsætte en henvisning til
de nuværende og nye bortseelsesbestemmelser i nr. 7-10.
Forslaget skal ses i lyset af, at det med lovforslagets § 2,
nr. 4, forslås at indsætte to nye numre i § 25, stk. 1, som
vil medføre, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
efter nr. 1 i nr. 9 vil skulle bortses fra pensionisten indtægt
ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode ef-
ter dennes overgang til folkepension, hvor udbetalingen af
folkepensionen opsættes i løbet af året, jf. § 15 a. I nr. 10
vil skulle bortses fra pensionistens indtægt ved personligt
arbejde, som kan henføres til en periode, hvor pensionen er
gjort hvilende.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres det lovteknisk, at
der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1,
nr. 1, vil skulle bortses fra indtægter som nævnt i § 25, stk.
1, nr. 7-10.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 25, stk. 1, nr. 2, i lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er
det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensions-
udbetalingen vedrører. Det fremgår endvidere, at de enkelte
indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned og
det år, som skattemæssigt henføres til.
2. pkt. blev indført ved lov nr. 659 af 8. juni 2017, som
trådte i kraft den 1. juli 2017. Det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 7- 9, og § 2, nr. 1, at de
enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget for social pension
skal henføres til den måned og det år, som de skattemæssig
henføres til (skattemåneden), samt at Udbetaling Danmark
skal lægge skattemyndighedernes afgørelse herom til grund,
således som denne kommer til udtryk i registreringen i ind-
komstregistret.
Det fremgår endvidere, at hvis en arbejdsgiver f.eks. indbe-
retter en lønperiode for januar med dispositionsdato den 31.
januar, så henføres indtægten skattemæssigt til januar. Men
hvis arbejdsgiveren f.eks. er for sent på den med lønbereg-
ningen, så dispositionsdatoen først bliver den 1. februar,
så bliver indtægten skattemæssigt henført til februar, dvs.
til den måned, hvor indtægten udbetales. Dette skal Udbe-
taling Danmark således lægge til grund ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget for social pension. Hvis pensionisten er
overgået til social pension den 1. februar, vil denne ind-
komst indgå i indtægtsgrundlaget.
Yderligere fremgår det, at det må bero på skattemyndighe-
dernes vurdering, om en indtægt er korrekt registreret i ind-
komstregistret. Udbetaling Danmark må derfor henvise en
pensionist, der mener, at en registrering i indkomstregistret
er forkert, til at kontakte skattemyndighederne.
Når Udbetaling Danmark anvender oplysninger fra ind-
komstregisteret i forbindelse med omregning af pensio-
nen, skal Udbetaling Danmark parts-høre over oplysninger-
ne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler her-
om. Partshøringen kan ske ved agterskrivelse, det vil sige
varsling af en ændring, som vil blive gennemført, medmin-
dre borgeren gør indsigelse. Gør borgeren ikke indsigelse,
gælder afgørelsen, hvor de indhentede op-lysninger fra ind-
komstregisteret ligger til grund for afgørelsen om omreg-
ning af pensionen.
Med den foreslåede affattelse af § 25, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,
i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v., foreslås det, at de enkelte indkom-
44
ster i indkomstgrundlaget henføres til den måned og det år,
som de skattemæssigt kan henføres til.
Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark fremover som
udgangspunkt kan lægge skattemyndighedernes afgørelse
herom til grund, således som denne kommer til udtryk i
registreringen i indkomstregistret. Udbetaling Danmark vil
således kunne lægge til grund, at oplysninger fra indkomst-
registeret er korrekte, medmindre borgeren gør indsigelse i
forbindelse med partshøringen eller senere.
Forslaget vil endvidere indebære, at Udbetaling Danmark
fremover vil skulle vurdere indsigelser fra borgeren om, at
oplysninger fra indkomstregisteret muligvis ikke er korrek-
te. Det vil f.eks. gælde, når en borger mener, at en indkomst
er registreret i den forkerte skattemåned inden for samme
kalenderår, i det omfang dette har betydning for beregning
af pensionen. Oplysninger fra indkomstregisteret vil herefter
ikke kunne lægges uprøvet til grund, når en borger mener, at
der kan være fejl i registeret og kan sandsynliggøre dette.
Det vil f.eks. være relevant, hvis det fremgår af indkomstre-
gistret, at en lønindtægt eller social ydelse er udbetalt og
beskattet i marts måned, men at borgeren oplyser, at lønnen
eller ydelsen reelt er udbetalt i februar måned, og borgeren
kan sandsynliggøre dette f.eks. ved at fremlægge lønsedler
med dispositionsdato eller kontoudtog.
I tilfælde hvor en arbejdsgiver f.eks. er for sent på den
med lønberegningen, så lønnen fra f.eks. januar først bliver
udbetalt og beskattet den efterfølgende måned, vil Udbeta-
ling Danmark som hidtil skulle lægge oplysningerne fra
indkomstregistret til grund ved opgørelsen af indtægtsgrund-
laget for social pension.
Det forudsættes med forslaget, at der ikke herudover ændres
ved den måde, pensionssystemet er indrettet i dag. Det vil
sige, at pension fortsat vil skulle beregnes på grundlag af
oplysninger fra indkomstregisteret, og at partshøring fortsat
vil kunne ske i form af agterskrivelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.6 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger samt til de specielle bemærkninger til
§ 1, nr. 7.
Til nr. 3
Efter § 25, stk. 1, nr. 4, i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. opgøres
indtægtsgrundlaget foreløbigt hver måned på grundlag af
forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalen-
derår. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret,
opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af oplysninger fra
borgeren til Udbetaling Danmark om indkomsten i perio-
den. Reglen fraviges efter § 25, stk. 1, nr. 5.
Det følger af § 25, stk. 1, nr. 5, i lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
at den registrerede indkomst er summen af indkomsten i
opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige ind-
komster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger
fra borgeren. Hvis den registrerede indkomst overstiger ind-
komstgrundlaget opgjort på grundlag af forskudsopgørelsen
eller oplysninger fra borgeren, opgøres indtægtsgrundlaget
på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperio-
den.
Det betyder, at forskudsopgørelsen eller oplysninger fra bor-
geren, jf. § 25, stk. 1, nr. 4, ikke skal anvendes, hvis det i
løbet af året viser sig, at den forskudsopgjorte indkomst eller
oplysningerne fra borgeren er lavere end den registrerede
indkomst i løbet af året. Forskudsopgørelsen eller oplysnin-
gerne fra borgeren antages i dette tilfælde at være forkert,
hvorfor den ikke skal lægges til grund ved den løbende pen-
sionsberegning, da det kan resultere i, at pensionisten vil få
et tilbagebetalingskrav i efterreguleringen, når den faktiske
indkomst kendes gennem årsopgørelsen.
I disse tilfælde anvender Udbetaling Danmark i stedet et
indkomstgrundlag opgjort på grundlag af den registrerede
indkomst i løbet af kalenderåret. Såfremt ændringen har
betydning for pensionens størrelse, omregnes pensionen, jf.
§ 38, stk. 2, nr. 1. Udbetaling Danmark oplyser pensionisten
om omregning af pensionen grundet forkerte oplysninger i
forskudsopgørelsen via agterskrivelsen og opfordrer i den
forbindelse pensionisten til at ændre forskudsopgørelsen.
Det foreslås i § 25, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., at det tilføjes, at
oplysningerne stammer fra indkomstregisteret.
Der er tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen,
således at det klart fremgår, at den registrerede indkomst
er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge oplys-
ninger fra indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge
enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren.
Endvidere foreslås det i § 25, stk. 1, nr. 5, i et nyt 3. og 4.
pkt., at fastsætte, at indkomst, som fremgår af indkomstregi-
steret, opgøres i enten indtægtsgruppen indtægt ved person-
ligt arbejde eller indtægtsgruppen øvrige indkomster. Over-
stiger indkomsten i den ene af de to indtægtsgrupper ind-
komsten i følge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger
fra borgeren, anvendes oplysningerne fra indkomstregisteret
alene for så vidt angår denne indtægtsgruppe.
Den foreslåede ændring viderefører den administration af
reglen, der har været gældende siden den 1. januar 2023,
hvorefter Udbetaling Danmark anvender den registrerede
indkomst i stedet for forskudsopgørelsen og oplysninger
fra borgeren, jf. § 25, stk. 1, nr. 4. Dog vil Udbetaling
Danmark ved vurdering af, hvorvidt der vil skulle anvendes
den registrerede indkomst frem for forskudsopgørelsen eller
oplysninger fra borgeren, jf. § 25, stk. 1, nr. 4, kunne fo-
retage vurderingen for enten indtægtsgruppen indtægt ved
personligt arbejde eller indtægtsgruppen øvrig indkomster.
Ændringen vil dermed betyde, at hvis det f.eks. kun er
summen af indkomster for indtægtsgruppen indtægt ved per-
sonligt arbejde, som er højere ifølge indkomstregisteret, vil
det kun være i forhold til denne indtægtsgruppe, at der vil
45
skulle anvendes oplysninger fra indkomstregisteret i stedet
for den forskudsregistrerede indkomst eller oplysninger fra
borgeren. Dermed vil oplysninger fra forskudsopgørelsen el-
ler oplysninger fra borgeren, jf. § 25, stk. 1, nr. 4, i et sådan
tilfælde fortsat kunne blive anvendt i pensionsberegningen i
forhold til indtægtsgruppen øvrig indkomst.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.6 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 4
Reglerne om beregning af førtidspension efter den gamle
ordning er samlet i kapitel 4 i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det
fremgår af lovens § 25, stk. 1, nr. 1, at der i indtægtsgrundla-
get for grundbeløbet indgår personlig indkomst med tillæg
af positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst bortset fra
aktieudbytte op til 5.000 kr.
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget følger reglerne i
lov om social pension § 29. Der henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 12, for en nærmere
gennemgang heraf.
Det følger Ankestyrelsens praksis, jf. afgørelse af 14. sep-
tember 2018, at for en førtidspensionist, der har fået tilkendt
førtidspension efter reglerne gældende før den 1. januar
2003 (gammel ordning), der efter overgang til folkepension
senere samme år vælger at opsætte sin pension, vil indtægt,
som optjenes i perioden med opsat pension, indgå ved be-
regningen af førtidspensionen for perioden før, pensionen
blev opsat. Tilsvarende gælder for så vidt angår indtægt,
der er optjent i en periode, hvor førtidspensionen er gjort
hvilende. For en nærmere gennemgang af Ankestyrelsens
afgørelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 12.
Det foreslås, at der i § 25, stk. 1, indsættes to nye numre.
Det foreslås i et nyt nr. 9, at der ved opgørelsen af indtægts-
grundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved
personligt arbejde, som kan henføres til en periode efter
dennes overgang til folkepension, hvor udbetalingen af fol-
kepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a, i lov om social
pension.
Forslaget vil indebære, at pensionistens indtægt ved person-
ligt arbejde, der er optjent i en periode med opsat pension
efter førtidspensionistens overgang til folkepension, ikke vil
skulle indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget i forbin-
delse med efterreguleringen af førtidspensionen.
Endvidere foreslås det i et nyt nr. 10, at der ved opgørelsen
af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 skal bortses fra pensioni-
stens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en
periode, hvor pensionen er gjort hvilende.
Forslaget vil medføre, at indtægt ved personligt arbejde,
som er optjent i en periode med hvilende pension, fremover
ikke vil skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved
beregning af førtidspensionen.
Forslagene svarer til de foreslåede nye bestemmelser i § 32
a, stk. 1, nr. 9 og 10, i lov om social pension, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 25, og vil betyde, at også førtidspensionister
(gammel ordning) fremover i forbindelse med efterregule-
ringen ikke vil blive mødt med et tilbagebetalingskrav på
baggrund af indtægt ved personligt arbejde, som er optjent i
en periode med hvilende eller opsat pension.
Udbetaling Danmark er ikke automatisk i besiddelse af op-
lysninger om, at en pensionist planlægger at gå på hvilende
pension og i den periode forventer at have en indtægt. Pen-
sionisten vil derfor selv skulle oplyse Udbetaling Danmark
herom samt om sin forventede indtægter under perioden
med hvilende pension, hvis pensionisten ønsker, at Udbeta-
ling Danmark bortser fra den forventede indtægt under den
planlagte periode med hvilende pension i den løbende pensi-
onsberegning. Dette vil blive betragtet som en indkomstæn-
dring, som vil betyde, at de gældende regler for omregning,
jf. § 38, stk. 2, nr. 1, finder anvendelse.
Udbetaling Danmark vil kunne lægge en pensionists oplys-
ninger om en planmæssig periode med hvilende pension
og en forventet indtægt i denne periode uprøvet til grund
ved den foreløbige beregning. Det skyldes, at Udbetaling
Danmark ikke vil have mulighed for at kunne efterprøve
oplysningerne.
Hvis pensionisten efterfølgende skulle vælge alligevel ik-
ke at gøre pensionen hvilende, eller hvis en større del af
indtægten ved efterreguleringen viser sig at hidrøre fra en
periode, hvor pensionen ikke var hvilende, vil pensionisten
kunne risikere at blive mødt med et tilbagebetalingskrav i
forbindelse med efterreguleringen af pensionen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 5-10
Det fremgår af § 25, stk. 3, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at i
indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fra-
drag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden
EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr.
883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, for
pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket
der er indgået overenskomst om samordning af pension, og
for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i
Grønland.
2) Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes
fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skatte-
pligtige her i landet, skal fradrages.
46
3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension fradrages.
4) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og
lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages.
5) Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp,
der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efter-
betaling af pension, jf. § 30, stk. 1, fradrages.
6) Hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter §
85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages.
7) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har
medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension
for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.
¬Efter gældende praksis bortses der fra den sociale pension,
pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion, ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere
og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for
samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension,
jf. § 30, stk. 1, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelses-
hjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, og indkomster
i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller
tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder
eller kalenderår. Disse indtægter indgår derfor slet ikke i
pensionsberegningen, idet der bortses fra dem ved beregnin-
gen af indtægtsgrundlaget.
Med de foreslåede ændringer af § 25, stk. 3, i lov om høje-
ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v., foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen
således, at Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægts-
grundlaget efter stk. 1 og 2 fremover vil skulle bortse fra de
i nr. 1 og 3-7 nævnte ydelser. ¬
De foreslåede ændringer af § 25, stk. 3, vil indebære en
kodificering af den praksis, som i dag er gældende.
Forslaget vil betyde, at det præciseres, at der bortses fra de
indkomster, som er nævnt i § 25, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5. i lovforslaget almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. op-
gøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg,
helbredstillæg og mediecheck til førtidspensionister på bag-
grund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller sam-
levers samlede indtægter.
Efter § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., op-
gøres indtægtsgrundlaget efter lovens § 25, stk. 1-4. I ind-
tægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapital-
indkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til
5.000 kr., jf. lovens § 25, stk. 1, nr. 1.
For ægtefæller og samlevende foretages opgørelsen indivi-
duelt. Ift. aktieindkomst betyder det, at de hver har et fra-
dragsbeløb på 5.000. Et eventuelt uudnyttet aktieudbyttefra-
drag kan overføres til en ægtefælle eller samlever, idet ind-
tægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstil-
læg og mediecheck til førtidspensionister baggrund af pensi-
onistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede
indtægter.
Det fremgår af § 26, stk. 1, 3. pkt., at der ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1, nr. 1, skal bortses fra
en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved
personligt arbejde. En ægtefælles eller samlevers negative
indtægt ved personligt arbejde indgår således fortsat i pensi-
onsberegningen.
Det foreslås i § 26, stk. 1, 3. pkt., at »positive« udgår af
bestemmelsen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ved opgørel-
sen af den samlede indtægt til beregning af indtægtsgrund-
laget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og me-
diecheck til førtidspensionister også vil skulle bortses fra
en eventuel ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved
personligt arbejde.
Forslaget vil indebære, at der ved opgørelsen af en eventuel
ægtefælles eller samlevers personlige indkomst efter § 26,
stk. 1, 3. pkt., ikke vil skulle tages hensyn til et underskud
fra en selvstændig virksomhed, hvor samleveren eller ægte-
fællen er aktiv i driften.
Den foreslåede ændring vil medføre, at et eventuelt under-
skud ikke vil skulle fratrækkes i en samlevers eller ægtefæl-
les eventuelle øvrige personlige indkomst f.eks. fra udbeta-
linger fra en privat pensionsordning.
Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre ved, at
der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fortsat vil skulle
tages hensyn til overførsel af negativ indkomst til fradrag i
andre indkomsttyper, f.eks. overførsel af negativ personlig
indkomst til fradrag i positiv kapital indkomst, fremførsel af
negativ indkomst til fradrag i senere års positive indkomst
eller overførsel af negativ indkomst til fradrag i en ægtefæl-
les positive indkomst, når overførslen sker som følge af per-
sonskattereglerne. Dermed vil Udbetaling Danmark fortsat
skulle overføre i fuld overensstemmelse med de overførsler,
der er sket ifølge personskattereglerne, og med de samme
beløb, som fremgår af de skattemæssige opgørelser. Det er
således ikke hensigten med ændringen, at Udbetaling Dan-
mark vil skulle foretage korrektioner i forhold til overførsler
fra den skattemæssige opgørelse, hvor indtægt ved person-
ligt arbejde fortsat indgår som en del af den personlige
indkomst.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
47
Til nr. 12
Det følger af § 26, stk. 3, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensions-
tillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med
en person, som ikke modtager social pension, nedsættes æg-
tefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægts-
grundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 4. Det
fremgår endvidere, at fradraget som minimum skal svare
til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra
delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannel-
seshjælp, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse,
integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el-
ler overgangsydelse, på op til 10.000 kr.
Ved § 1, nr. 22, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 blev lov om
arbejdsløshedsforsikring ændret, hvorved kapitel 9 B om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev ophævet. Den sidste
(teoretiske) person forlod ordningen om midlertidig arbejds-
markedsydelse søndag den 1. juli 2018.
Ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev lov om
aktiv socialpolitik ændret, således at »integrationsydelse«
ændres til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse«. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2020,
jf. lovens § 14, stk. 5.
Det foreslås derfor at ændre § 26, stk. 3, 2. pkt., således, at
»midlertidig arbejdsmarkedsydelse« og »integrationsydelse«
udgår af bestemmelsen.
Ændringen vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn
til beregning og regulering af førtidspension efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v. Det skyldes, at en person senest kan have
fået udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli
2018 og senest kan have fået udbetalt integrationsydelse i
december 2019, og at efterregulering af førtidspensionen for
den pågældende periode således er afsluttet.
Til nr. 13
Det følger af den gældende § 29, stk. 4, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., at pensionen ikke udbetales, hvis den udgør mindre
end et minimumsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 16. Af den gæl-
dende § 48, stk. 1, nr. 16, fremgår det, at minimumsbeløb
for udbetalt pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grund-
beløbet.
Efter § 42 i den gældende bekendtgørelse nr. 1472 af 17.
december 2019 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., skal der ved opgørelse af
minimumsbeløb for udbetaling af pension efter lovens § 29,
stk. 4, medregnes alle pensionsydelser efter loven, bortset
fra tillæg efter § 17 og 18.
Som følge af kalenderårsmodellen, praksisændringen fra
2018 og nærværende lovforslag kan grundbeløbet og pen-
sionstillægget have forskellige opgørelsesperioder, hvilket
medfører, at reglen om minimumsudbetaling ikke kan ad-
ministreres i overensstemmelse med ordlyden af bestemmel-
sen.
Det foreslås, at 29, stk. 4, ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at personer, der har
ret til at få udbetalt førtidspension, vil få det beregnede
beløb udbetalt uanset beløbets størrelse. Da bestemmelsen
efter gældende praksis ikke finder anvendelse ved efterregu-
leringen, vil ændringen ikke have nogen ydelsesmæssige
konsekvenser.
Der henvises til afsnit 2.2.2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 21, og § 3.
Til nr. 14
Efter § 38, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes pen-
sionen hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter
§§ 25 og 26.
Det fremgår af § 38, stk. 2, nr. 2, at pensionen i kalenderåret
omregnes i løbet af året, hvis der sker en ændring af de
personlige forhold, herunder hvis pensionisten ændrer sam-
livsstatus, og det har betydning for pensionens størrelse.
I praksis omregnes pensionen således, når det er nødven-
digt, fordi pensionen så skal beregnes ud fra f.eks. andre
pensionsbeløb, fradragsbeløb eller en anden nedsættelses-
procent. Der kan være tilfælde, hvor resultatet af beregnin-
gen er det samme, f.eks. når høje indkomster nedsætter
pensionstillægget til 0 kr. både før og efter omregning. I
praksis sker der alligevel omregning af pensionen, selv om
beløbet, der kommer til udbetaling, ikke er ændret. Årsagen
er, at pensionen – efter ændringen af de personlige forhold
– udbetales på baggrund af andre forudsætninger om pensi-
onistens personlige forhold, og at pensionisten skal gøres
bekendt med, at det efter omregning er disse forhold, der
ligger til grund for beregningen.
Omregning efter § 38 stk. 2, nr. 2, som følge af ændringer
i de personlige forhold, sker, jf. bestemmelsens stk. 4, med
virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede forhold, dog
tidligst fra det tidspunkt, hvor borgeren vidste eller burde
vide, at pensionen skulle omregnes som følge af ændringer i
de personlige forhold, jf. § 42.
Ved omregning som følge af en ændring af de personlige
forhold, jf. § 38, stk. 2, nr. 2, ændres opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt, pensionen
omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang, jf. §
38, stk. 6. Det betyder, at opgørelsesperioden for indtægts-
grundlaget er kortere end kalenderåret.
I de tilfælde, hvor en førtidspensionist, der har fået tilkendt
førtidspension efter reglerne gældende før den 1. januar
48
2003 (gammel ordning), tilkendes en højere førtidspension,
betragtes dette som en ny tilkendelse og således opstart af
en ny pension. Dette medfører, at der dannes en ny opgø-
relsesperiode for både grundbeløbet og pensionstillægget,
også selvom ændringen i sig selv ikke medfører ændringer i
måden, grundbeløbet og pensionstillægget beregnes på.
De gældende regler om omregning af pensionen efter § 38,
stk. 2, nr. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v. svarer til reglerne omreg-
ning af pensionen efter § 39, stk. 2, nr. 2, i lov om social
pension. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende
ret i bemærkningerne til § 1, nr. 38.
For så vidt angår grundbeløbet efter § 25 til førtidspensioni-
ster (gammel ordning), kan der være tilfælde, hvor det ikke
vil være nødvendigt at omregne pensionen, fordi en ændring
af de personlige forhold eller en ægtefælles eller samlevers
dødsfald ikke har betydning for beregningen af grundbe-
løbet. Ved beregning af grundbeløb til førtidspensionister
(gammel ordning) har det betydning, om førtidspensionisten
er enlig eller gift, fordi der gælder forskellige fradragsbeløb
i den opgjorte indtægt for grundbeløb for henholdsvis enlige
og gifte, jf. § 48, stk. 1, nr. 2, forudsat at man er samlevende
med sin ægtefælle. Det vil derfor være nødvendigt at omreg-
ne grundbeløbet, hvis pensionisten f.eks. ændrer civilstatus
fra enlig eller samlevende til gift. Det vil derimod ikke være
nødvendigt at omregne grundbeløbet, hvis pensionistens æg-
tefælle eller samlever overgår til at modtage social pension,
eller hvis pensionisten går fra at være enlig til samlevende
eller fra samlevende til enlig uden samtidig at blive gift
eller skilt. Denne ændring af de personlige forhold har ikke
betydning for beregningen af grundbeløbet. Grundbeløbet
afhænger alene af pensionistens egen indtægt, og nedsættel-
sesprocenten i § 29, stk. 1, er ikke afhængig af en eventuel
ægtefælles eller samlevers status som pensionist.
For så vidt angår pensionstillægget efter § 26, vil det som
udgangspunkt være nødvendigt at omregne pensionen, fordi
en ændring af de personlige forhold eller en ægtefælles eller
samlevers dødsfald har betydning for beregningen, der ind-
går samtidig forholdsmæssige fradragsbeløb i beregningen
efter omregning, jf. § 48, stk. 6. Det betyder, at omregningen
kan være til gunst for visse pensionister, der har høje ind-
komster i starten af året. Omregningen kan omvendt være
til ugunst for visse pensionister, der har høje indkomster i
slutningen af året.
Det foreslås at ændre § 38, stk. 2, nr. 2, således, at det
præciseres, at der skal ske omregning af pensionen, når der
sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning
for beregningen af pensionen.
Med forslaget præciseres det, at der alene vil skulle ske
omregning af de enkelte pensionsdele (grundbeløb og pensi-
onstillæg m.v.), hvis ændringen af de personlige forhold har
betydning for beregningen af pensionen. Det vil samtidig
betyde, at reglen i § 38, stk. 6, om ændring af opgørelsespe-
rioden, ikke skal finde anvendelse i alle tilfælde.
Forslaget præciserer endvidere, at der vil skulle ske om-
regning, selv om resultatet af den nye beregning efter om-
regning ikke nødvendigvis vil ændre pensionens størrelse,
f.eks. når indtægten både før og efter omregning vil betyde,
at pensionstillægget vil blive beregnet til 0 kr.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 15
Det følger af § 38, stk. 1, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at
pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten
opgjort efter §§ 25 og 26.
Det fremgår af § 38, stk. 2, nr. 3, at pensionen omregnes
i løbet af året, hvis pensionistens ægtefælle eller samlever
dør. Det følger af § 38, stk. 5, at omregning efter § 38,
stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens
ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende æg-
tefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension,
omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af
udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 47.
Det følger af § 47, at dør den ene af to samlevende ægte-
fæller eller samlevere, der begge modtager social pension,
fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pen-
sioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 må-
neder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevel-
sespension sker til den længstlevende pensionist.
Ved omregning efter § 38, stk. 2, nr. 3, ændres opgørelsespe-
rioden for indtægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt,
pensionen omregnes med virkning fra, til kalenderårets ud-
gang, jf. § 38, stk. 6. Det betyder, at opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, når pensio-
nen omregnes i løbet af året som følge af, at pensionistens
ægtefælle eller samlever dør. Det er indkomsten i perioden
efter omregning, der indgår ved beregningen af pensionen
i perioden. Samtidig nedsættes de årlige pensionsbeløb og
fradragsbeløb forholdsmæssigt, når opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, jf. § 48, stk.
6.
Reglerne om omregning af pensionen efter § 38, stk. 2,
nr. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. svarer i øvrigt til reglerne
omregning af pensionen efter § 39, stk. 2, nr. 3, i lov om
social pension. For en nærmere beskrivelse af gældende ret
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 38.
Det foreslås, at reglen i § 38, stk. 2, nr. 3, ændres, så det
fremgår, at der skal ske omregning af pensionen, hvis pen-
sionistens ægtefælle eller samlever dør, og dødsfaldet har
betydning for beregning af pensionen.
Forslaget er en afledt konsekvens af Ankestyrelsens praksis
efter § 39, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, hvorefter
folkepensionens grundbeløb ikke skal omregnes, når der
49
sker en ændring af de personlige forhold, idet grundbeløbet
efter gældende ret alene afhænger af pensionistens egen
indtægt ved personligt arbejde, og at de samme hensyn efter
Beskæftigelsesministeriets opfattelse også gør sig gældende
i forhold til omregning af pension ved en ægtefælles eller
samlevers død samt ved beregning af pension efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v.
Forslaget vil betyde, at grundbeløbet for en førtidspensio-
nist, der har fået tilkendt førtidspension efter reglerne gæl-
dende før den 1. januar 2003 (gammel ordning), ikke vil
skulle omregnes i tilfælde af, at førtidspensionistens sam-
lever afgår ved døden. Forslaget vil endvidere betyde, at
grundbeløbet vil skulle omregnes ved indkomstændringer,
der har betydning for grundbeløbet, idet der ikke vil blive
dannet en ny opgørelsesperiode. Dette gælder også, selvom
der udbetales efterlevelsespension. Den efterlevendes grund-
beløb vil af denne årsag heller ikke skulle være en del af
efterlevelsespension, fordi den ikke nødvendigvis vil svare
til pensionen før dødsfaldet, det gælder også ved en ægte-
fælles dødsfald. Ændringen betyder også, at der skal ske
efterregulering af hele årets grundbeløb, både fra før og efter
dødsfaldet, da grundbeløbet ikke er blevet omregnet som
følge af dødsfaldet. Det gælder også i de tilfælde, hvor der
fortsat sker omregning af grundbeløbet som følge af ægte-
fælles dødsfald, fordi grundbeløbet i det hele fremadrettet
vil være omfattet af de almindelige regler for omregning ved
indkomstændringer og ikke længere være en del af efterle-
velsespensionen.
Forslaget vil ikke ændre på, at grundbeløbet vil skulle om-
regnes ved en ægtefælles dødsfald. Det skyldes, at gifte
førtidspensionister (gammel ordning) har et lavere fradrags-
beløb end enlige og samlevende, hvormed den efterlevendes
grundbeløb vil skulle omregnes til satsen for enlig i tilfæl-
de af en ægtefælles dødsfald. Modtager den efterlevende
førtidspensionist (gammel ordning) efterlevelsespension, vil
grundbeløbet, ligesom det gælder for pensionstillægget m.v.,
dog først skulle omregnes fra tidspunktet for udløbet af
efterlevelsespensionen. Ved indkomstændringer kan grund-
beløbet blive omregnet i perioden, hvor der udbetales efter-
levelsespension.
Den foreslåede ændring svarer herudover til ændringen af
reglen i lov om social pension om omregning ved dødsfald
efter forslagets § 1, nr. 39, og der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 16
Efter § 38 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. foretager Ud-
betaling Danmark årligt en endelig efterregulering af pensi-
onen for det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4. Efter §
38 a, stk. 4, efterreguleres helbredstillæg, jf. § 18, ikke.
Det følger af § 38 a, stk. 1, 2. pkt., at efterreguleringen sker
på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomst-
registeret. Efter § 38 a, stk. 1, 3. pkt., genoptages afgørelse
om efterregulering af pensionen ikke som følge af, at afgø-
relse om årsopgørelsen genoptages.
Det foreslås, at henvisning til stk. 4 i § 38 a, stk. 1, ændres
til stk. 7.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 17,
som medfører, at stk. 4 bliver stk. 7.
Det foreslås samtidig at ophæve § 38 a, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Reglen i § 38 a, stk. 1, 2. pkt., om at efterreguleringen sker
på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstre-
gisteret, videreføres i § 38 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr.
17.
Reglen i § 38 a, stk. 1, 3. pkt., om at afgørelse om efter-
regulering af pensionen ikke genoptages som følge af, at
afgørelse om årsopgørelsen genoptages, videreføres i § 38 a,
stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 18.
Der er herved ikke tiltænkt en ændring af den gældende
retsstilling.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 2,
nr. 17 og 18.
Til nr. 17
Efter § 38 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fore-
tager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering
af pensionen for det forudgående kalenderår. Efterregulerin-
gen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra
indkomstregisteret, jf. stk. 1, 2. pkt.
Reglerne om efterregulering af pension efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. svarer til reglerne om efterregulering af pension efter
lov om social pension § 39 b. Der henvises til beskrivelsen
af gældende ret i bemærkningerne til nærværende lovfor-
slags § 1, nr. 42.
Det foreslås at indsætte tre nye stykker efter stk. 1 i § 38 a.
Det foreslås indsat i § 38 a, stk. 2, 1. pkt., at pensionen
efterreguleres på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 25
og 26.
Det præciseres herved, at den beregning af pensionen, der
foretages ved efterreguleringen, vil skulle opgøres efter ind-
tægtsgrundlaget i §§ 25 og 26 ligesom beregningen, der
ligger til grund ved fastsættelsen af pensionen i løbet af året
i forbindelse med den månedlige udbetaling.
Det foreslås i 2. pkt., at opgørelsesperioden for indtægts-
grundlaget ved efterreguleringen er det kalenderår eller den
50
del af et kalenderår, som pensionen er udbetalt på baggrund
af.
Det præciseres herved, at opgørelsesperioden ved efterregu-
leringen skal være den samme, som har været lagt til grund
ved fastsættelsen af pensionen i løbet af året i forbindelse
med den månedlige udbetaling.
Det foreslås i § 38 a, stk. 3, at efterreguleringen sker på
grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregi-
steret.
Der er tale om en videreførelse af den gældende regel i § 38
a, stk. 1, 2. pkt., som foreslås ophævet med lovforslagets §
2, nr. 16.
Efter bestemmelsen efterreguleres pensionen på grundlag af
de endelige indkomster for året, som følger af den skatte-
mæssige opgørelse.
Det foreslås i § 38 a, stk. 4, at når pensionen er omregnet
i løbet af året, jf. § 38, stk. 2, nr. 2, skal der i efterregulerin-
gen for perioden før omregning bortses fra en tidligere ægte-
fælles eller samlevers personlige indkomst, som fremgår af
indkomstregisteret fra perioden efter omregning.
Baggrunden for forslaget er, at der efter gældende regler
vil kunne opstå et tilbagebetalingskrav i forbindelse med
efterreguleringen grundet pensionistens tidligere ægtefælles
eller samlevers personlige indkomster i perioden efter sam-
livsophævelsen.
Forslaget vil medføre, at når pensionen for perioden før om-
regningen opgøres på baggrund af opgørelsesperioden, der
strækker sig fra det tidspunkt pensionen er udbetalt fra til
kalenderårets udgang, vil der skulle bortses fra en tidligere
ægtefælles eller samlevers indkomst for den del af opgørel-
sesperioden, hvor pensionisten ikke er samlevende.
Forslaget vil endvidere indebære, at der ikke vil opstå til-
bagebetalingskrav ved efterreguleringen alene som følge af
en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst
efter samlivsophævelsen.
Forslaget omfatter personlig indkomst, som fremgår af ind-
komstregistret, f.eks. udbetalinger af private pensionsind-
tægter, som er udbetalt efter en samlivsophævelse.
Forslaget omfatter ikke kapital- og aktieindkomst samt per-
sonlig indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, da
disse indkomster altid bliver fordelt forholdsmæssigt hen-
over hele året, uanset hvornår de er optjent. En tidligere
ægtefælle eller samlevers kapital- og aktieindkomst samt
personlige indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret,
der er optjent efter samlivsophævelsen, kan derfor stadig
påvirke efterreguleringen af pensionistens pension for perio-
den før skilsmissen eller samlivsophævelsen, da denne ind-
komst er fordelt forholdsmæssigt hen over hele året.
Forslaget omfatter udelukkende en tidligere ægtefælle eller
samlever. Det betyder, at bliver parret samlevende igen, og
det dermed ikke længere er en tidligere ægtefælle eller sam-
lever, men i stedet en nuværende ægtefælle eller samlever,
skal der ikke længere bortses fra ægtefællen eller samleve-
rens personlige indkomst for den periode, hvor de igen er
gifte eller samlevende.
Forslaget ændrer ikke ved, at pensionisten eventuelt vil
skulle betale pension tilbage, fordi pensionistens egen ind-
komst eller den tidligere ægtefælle eller samlevers indkomst
for perioden før samlivsophævelsen viser sig at være højere
end forudsat ved beregningen i løbet af året, dog gælder det
for kapital- og aktieindkomst samt personlig indkomst, der
ikke fremgår af indkomstregisteret, at disse indkomster altid
bliver fordelt forholdsmæssigt henover hele året.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 18
Efter § 38 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. gen-
optages afgørelse om efterregulering af pensionen ikke, som
følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages.
Efter § 38 a, stk. 3, kan afgørelse om efterregulering genop-
tages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en
ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller sam-
levers årsindkomst på mindst 25.000 kr.
Det foreslås, at reglen i § 38 a, stk. 1, 3. pkt., videreføres
som 1. pkt. i den gældende § 38 a, stk. 3, der efter forslaget
bliver stk. 6.
Forslaget er en videreførelse af den gældende regel i § 38 a,
stk. 1, 3. pkt., der foreslås ophævet med lovforslaget § 2, nr.
16. Der er herved ikke tiltænkt en ændring af den gældende
retsstilling.
Til nr. 19
Efter § 38 a, stk. 5, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. efterbetaler
Udbetaling Danmark den resterende pension, hvis efterregu-
leringen viser, at pensionisten har fået for lidt udbetalt i
pension. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for
meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension
tilbagebetales til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6.
Det følger af stk. 6, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve
tilbagebetaling efter stk. 5, hvis tilbagebetalingskravet for et
kalenderår udgør mindre end 250 kr.
Det foreslås, at § 38 a, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres,
så bestemmelsen fremover henviser til stk. 9 i stedet for 6,
samt at ændre henvisningen i § 38 a, stk. 6, der bliver stk. 9,
fra stk. 5 til stk. 8.
Der er tale om en konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 2, nr. 17, som indebærer, at stk. 5 og stk. 6 bliver
stk. 8 og stk. 9.
51
Der er med de foreslåede ændringer ikke tiltænkt ændringer
af den gældende retsstilling.
Til nr. 20
Det følger af § 45 d, stk. 1, nr. 7, at det beregnede grundbe-
løb og pensionstillæg, jf. § 29, i en periode på 3 år højst
kan udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i
lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114
c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., og personen for den periode, som dom-
men omfatter, har modtaget en række ydelser, herunder in-
tegrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revaliderings-
ydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressource-
forløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse ef-
ter lov om aktiv socialpolitik.
Ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev lov om
aktiv socialpolitik ændret således, at »integrationsydelse«
ændres til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse«. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2020,
jf. lovens § 14, stk. 5.
Det foreslås derfor at ændre § 45 d, stk. 1, nr. 7, således, at
»Integrationsydelse« udgår af bestemmelsen.
Ændringen vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn
til beregning og regulering af førtidspension efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v. Det skyldes, at en person senest kan have
fået udbetalt integrationsydelse i december 2019, og at efter-
regulering af førtidspensionen for den pågældende periode
således er afsluttet.
Til nr. 21
Det følger af den gældende § 48, stk. 1, nr. 16, i lov om hø-
jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-
pension m.v., at minimumsbeløb for udbetalt pension efter §
29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet. Af den gældende §
29, stk. 4, fremgår det, at pensionen ikke udbetales, hvis den
udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 16.
Efter § 42 i den gældende bekendtgørelse nr. 1472 af 17.
december 2019 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., skal der ved opgørelse af
minimumsbeløb for udbetaling af pension efter lovens § 29,
stk. 4, medregnes alle pensionsydelser efter loven, bortset
fra tillæg efter § 17 og 18.
Med kalenderårsmodellen, praksisændringen fra 2018 og
nærværende lovforslag er reglen om minimumsudbetaling
uforenelig med ordlyden af bestemmelsen, da grundbeløbet
og pensionstillægget kan have forskellige opgørelsesperio-
der, hvormed reglen ikke kan administreres efter ordlyden.
Det foreslås, at 48, stk. 1, nr. 16, ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring, da det med lovforsla-
gets § 2, nr. 13, foreslås at ophæve af § 29, stk. 4, hvorefter
bestemmelsen i § 48, stk. 1, nr. 16, ikke har betydning.
Den foreslåede ændring vil medføre, at personer, der har ret
til at få udbetalt førtidspension, vil få det beregnede beløb
udbetalt uanset beløbets størrelse.
Der henvises til afsnit 2.2.2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 13, og § 3.
Til nr. 22
Efter § 48 b, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. reguleres belø-
bene ved reguleringen den 1. januar 2020 efter § 48, stk. 3,
2. pkt.
Det følger af § 48 b, stk. 4, at beløbene reguleres ved regule-
ringen den 1. januar for hvert af årene 2021-2033 med en
beregnet procentsats. Procentsatsen beregnes ved at gange
de anvendte procentsatser efter § 48, stk. 3, 2. pkt., for
årene 2020 til og med det pågældende reguleringsår med
hinanden.
Det foreslås at ophæve § 48 b, stk. 3 og 4, og i stedet
indsætte et nyt stk. 3, hvorefter beløbene i stk. 1 ved regu-
leringen den 1. januar 2020 reguleres efter § 48, stk. 3,
2. pkt. Herefter reguleres beløbene med en beregnet regule-
ringsfaktor til det pågældende finansårsniveau for hvert af
årene 2021-2033. Reguleringsfaktoren beregnes på grundlag
af den opgjorte regulering efter § 48, stk. 3, 2. pkt., for årene
2020 til og med det pågældende finansår.
Forslaget vil ikke medføre ændringer i, hvordan regulerin-
gen vil skulle ske efter bestemmelsen, men vil medføre, at
der vil være overensstemmelse mellem ordlyd i bestemmel-
sen og fremgangsmåden for beregning. Ordlyden af bestem-
melsen vil herefter ikke kunne give anledning til misforstå-
else af grundlaget for regulering.
Det gældende stk. 5 vil herefter blive stk. 4.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til § 3
Til nr. 1
Med § 1, nr. 14, i lov nr. 442 af 8. maj 2018, blev den
dagældende § 31, stk. 4, i lov om social pension, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, ophævet. Reg-
len i § 31, stk. 4, fastsatte, at i tilfælde, hvor pensionen til
en folkepensionist udgør mindre end et minimumsbeløb, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 12, udbetales pensionen ikke.
Med § 1, nr. 15, i lov nr. 442 af 8. maj 2018, blev den
dagældende § 32 c, stk. 2, i lov om social pension, jf. lovbe-
52
kendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, ophævet. Reg-
len i § 32 c, stk. 2, fastsatte, at i tilfælde, hvor pensionen til
en førtidspensionist udgør mindre end et minimumsbeløb, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 13, udbetales pensionen ikke.
Med § 1, nr. 17, i lov nr. 442 af 8. maj 2018, blev den
dagældende § 49, stk. 1, nr. 12 og 13, i lov om social
pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november
2017, ophævet. Reglen i § 49, stk. 1, nr. 12, fastsatte, at
minimumsbeløbet for folkepensionen er 1/40 af folkepen-
sionens grundbeløb. Den dagældende § 49, stk. 1, nr. 13,
fastsatte, at minimumsbeløbet til førtidspensioner er 1/40 af
førtidspension.
Med § 6, stk. 1 og stk. 2, i lov nr. 442 af 8. maj 2018,
blev der indført en overgangsbestemmelse, hvormed ophæ-
velserne, som nævnt ovenfor, ikke finder anvendelse for
personer, som ved lovens ikrafttræden er tilkendt folkepen-
sion eller førtidspension eller for hvem, der er påbegyndt
en sag om førtidspension efter lov om social pension. Ophæ-
velserne finder endvidere ikke anvendelse for personer, der
når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025. For disse
personer vil de dagældende regler i lov om social pension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, finde
anvendelse.
Efter § 43 i den gældende bekendtgørelse nr. 379 af 11.
april 2023 om social pension (førtidspension, seniorpension
og folkepension) skal der for personer omfattet af § 6, stk.
2 eller 3, i lov nr. 442 af 8. maj 2018, ved opgørelse af
minimumsbeløb for udbetaling af folkepension efter den
hidtil gældende § 31, stk. 4, i lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, medreg-
nes alle pensionsydelser efter loven, bortset fra tillæg efter
lovens § 14 og § 14 a.
Med kalenderårsmodellen, praksisændringen fra 2018 og
nærværende lovforslag er reglen uforenelig med ordlyden
af bestemmelsen, da grundbeløbet og pensionstillægget kan
have forskellige opgørelsesperioder, hvormed reglen ikke
kan administreres efter ordlyden.
Endvidere får reglen mindre betydning i forbindelse med
nærværende lovforslag, hvorefter grundbeløbet ikke er ind-
komstafhængig.
Det foreslås, at § 6, stk. 1 og stk. 2, ændres således, at lovens
overgangsbestemmelse ikke vedrører lovens § 1, nr. 14, 15
og 17.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overgangsbestem-
melsen ikke vil have virkning, men at ophævelsen af be-
stemmelserne træder i kraft tidligere.
Den foreslåede ændring vil betyde, at personer, der har ret
til at få udbetalt folkepension eller førtidspension, vil få det
beregnede beløb udbetalt uanset beløbets størrelse.
Der henvises til afsnit 2.2.2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 47, stk. 4, i lov om individuel
boligstøtte (boligstøtteloven) kan Udbetaling Danmark ikke
kræve tilbagebetaling efter stk.1 eller 3, hvis tilbagebeta-
lingskravet for et kalenderår samlet udgør mindre end 250
kr.
Af § 47, stk. 1, i boligstøtteloven fremgår, at afviger den
faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstands-
indkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen,
skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt
udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen
skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer
i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse
ikke har medført genberegning og justering efter § 8 d
eller omberegning efter §§ 44 og 46, indgår i efterregulerin-
gen. Tilbagebetaling og efterbetaling efter 1. og 2. pkt. skal
ske, uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning
om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året.
Det fremgår af § 47, stk. 3, at har ansøgeren om andre
forhold end nævnt i stk. 1 undladt at give meddelelse som
omhandlet i §§ 43, stk. 3, og 46, stk. 1, eller har ansøgeren
mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal
det beløb, der er oppebåret med urette, tilbagebetales.
Den gældende formulering af bestemmelsen i § 47, stk.
4, i boligstøtteloven har givet anledning til tvivl om, hvor-
vidt bagatelgrænsen på 250 kr. også finder anvendelse ved
omberegning i løbet af året eller kun gælder ved efterregule-
ring.
Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve
tilbagebetaling efter stk. 1 eller 3, hvis tilbagebetalingskra-
vet ved efterregulering for et kalenderår samlet udgør min-
dre end 250 kr.
Forslaget vil indebære, at det i § 47, stk. 4, præciseres, at
bestemmelsen omfatter tilbagebetalingskrav på baggrund af
efterregulering.
Forslaget vil indebære, at bagatelgrænsen på 250 kr. ikke
finder anvendelse på krav på for meget udbetalt boligstøtte,
der er opstået som følge af omberegning af boligstøtte.
Forslaget vil herudover indebære, at det fastsættes, at baga-
telgrænsen på 250 kr. heller ikke gælder tilbagebetalings-
krav ved opgørelse af boligstøtte ved flytning, og dette
indebærer en ændring af gældende praksis fastsat af Anke-
styrelsen i principmeddelelse 16-21 for så vidt angår tilbage-
betalingskrav. Dermed bringes praksis tilbage til før princi-
pafgørelsen.
Den foreslået ændring vil således indebære, at bagatelgræn-
sen på 250 kr. kun vil finde anvendelse ved efterregulering.
Til nr. 2
53
Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte kan
Udbetaling Danmark ikke efterbetale beløb efter stk. 1, hvis
den samlede efterbetaling for et kalenderår udgør mindre
end 250 kr.
Den gældende formulering af bestemmelsen har givet anled-
ning til tvivl om, hvorvidt bagatelgrænsen på 250 kr. også
finder anvendelse ved omberegning i løbet af året eller kun
gælder ved efterregulering.
Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ikke kan efter-
betale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling ved
efterregulering for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.
Forslaget vil indebære, at det præciseres, at § 47, stk. 4, om-
fatter efterbetaling på baggrund af efterregulering. Derimod
kan der som følge af løbende genberegning eller ombereg-
ning af boligstøtte også opstå krav på for lidt udbetalt bolig-
støtte. Her gælder bagatelgrænsen på 250 kr. ikke. Forslaget
vil herudover indebære, at det fastsættes, at bagatelgrænsen
på 250 kr. heller ikke gælder efterbetaling ved opgørelse af
boligstøtte ved flytning.
Den foreslåede ændring vil således indebære, at bagatel-
grænsen på 250 kroner kun vil finde anvendelse ved efterre-
gulering.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2023.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1-7, 9, 11-12, 19,
21-25, 33, 35-37, 39-44 og 46-56, § 2, nr. 1-2, 4, 11, 13,
15-19 og 21-22, og § 3 har virkning fra den 1. januar 2024.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 1-6, 9, 19, 21-23,
33, 35-37, 40, 46-52 og 55-56, finder anvendelse i forbin-
delse med regulering af pensionen udbetalt for kalenderåret
2023. Det foreslås endvidere, at ændringerne til § 29, stk. 1,
nr. 11 og 13, i lov om social pension, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 12, finder endvidere anvendelse i forbindelse
med regulering af pension udbetalt for kalenderåret 2023,
dog således, at der ved regulering af pension udbetalt for
kalenderåret 2023 alene bortses fra positiv indtægt ved per-
sonligt arbejde.
Virkningen af de foreslåede bestemmelser vil betyde, at Ud-
betaling Danmark ved den årlige efterregulering af pensio-
nen for kalenderåret 2023 skal tage højde for de foreslåede
ændringer. For pensionsudbetalinger for 2024 og frem gæl-
der de foreslåede regler i den løbende pensionsudbetaling.
Udbetaling Danmark implementerer, at ændringerne skal
gælde for pensionen for 2023 ved, at folkepensionister i
forbindelse med efterreguleringen får reguleret deres grund-
beløb og pensionstillæg efter de foreslåede ændringer.
De foreslåede bestemmelser vil endvidere betyde, at for per-
soner, der søger om pension efter den 1. januar 2024 med
tilbagevirkende kraft til kalenderåret 2023, vil de foreslåede
regler være gældende, dog således, at der kun bortses fra
positiv indtægt ved personligt arbejde for både pensionisten
selv og en eventuel ægtefælle eller samlever.
Det foreslås i stk. 4 at indsætte en bemyndigelsesbestem-
melse, der giver beskæftigelsesministeren mulighed for at
fastsætte særlige regler for beregning og efterbetaling af
pensionstillægget m.v. til en efterlevende ægtefælle eller
samlever, der er folkepensionist, hvor der ikke foretages en
efterregulering efter § 39 b, stk. 1, i lov om social pension,
herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal beregne
pensionstillægget for 2023 fra pensionsudbetalingens start
og frem til dødsfaldet eller udløb af efterlevelsespension.
Formålet er at sikre, at den efterlevende folkepensionist skal
kunne ansøge om at få efterbetalt pensionstillægget m.v.
for perioden inden dødsfaldet, og således få gavn af, at de
ændrede regler gælder tilbage til den 1. januar 2023.
Grundbeløbet er ikke omfattet af dette forslag. Det skyldes
forudsætningen om, at Udbetaling Danmark implementerer
at ændringerne efter stk. 3, skal gælde for pension udbetalt
for 2023, således at folkepensionister, i forbindelse med
efterreguleringen, får reguleret deres grundbeløb efter de
foreslåede ændringer. Dette vil også skulle omfatte efter-
levende folkepensionister, der grundet en ægtefælles eller
samlevende dødsfald ikke får en efterregulering eller kun får
efterreguleret en del af pensionstillægget for perioden efter
omregning til enlig.
Det bemærkes, at der ikke skal kunne ansøges om en efter-
betaling af den efterlevendes varmetillæg, helbredstillæg,
ældrecheck og mediecheck, som udbetales på baggrund af
den personlige tillægsprocent. Det skyldes at de foreslåede
ændring, der skal gælde fra 1. januar 2023, ikke medfører
ændringer i opgørelsen af den personlige tillægsprocent.
Der foreslås i stk. 5, en bemyndigelsesbestemmelse, der gi-
ver beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte sær-
lige regler for beregning og efterbetaling af en afdød folke-
pensionists grundbeløb og pensionstillæg m.v. til dødsboet
efter afdøde, hvor der ikke foretages en efterregulering efter
§ 39 b, stk. 1, i lov om social pension, herunder om, hvor-
dan Udbetaling Danmark skal opgøre og beregne grundbelø-
bet og pensionstillægget for 2023 fra pensionsudbetalingens
start og frem til dødsfaldet.
Formålet er at sikre, at dødsboet efter en afdød folkepensio-
nist skal kunne ansøge om at få efterbetalt grundbeløbet og
pensionstillægget m.v., og således få gavn af at de ændrede
regler, der gælder tilbage til den 1. januar 2023.
Det bemærkes, at der ikke skal kunne ansøges om en efter-
betaling af den afdødes varmetillæg, helbredstillæg, ældre-
check og mediecheck som udbetales på baggrund af den
personlige tillægsprocent, det skyldes at de foreslåede æn-
dringer, der skal gælde fra den 1. januar 2023, ikke medfører
ændringer i opgørelsen af den personlige tillægsprocent.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det skyldes,
54
at lov om social pension, lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov
om individuel boligstøtte ikke gælder for eller kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland.
55
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 527 af 25. april 2022, som ændret
ved § 1 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og §
1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
§ 14 a.
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen lægger ved sin
afgørelse om ydelse af helbredstillæg Udbe-
taling Danmarks afgørelse om størrelsen af
pensionistens og en eventuel ægtefælles el-
ler samlevers samlede likvide formue efter
§§ 14 b og 14 c og den personlige tillægs-
procent efter § 31, stk. 3, til grund. Oplys-
ningerne fra Udbetaling Danmark skal frem-
gå af afgørelsen.
1. I § 14 a, stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk.
2«.
§ 14 b. Helbredstillæg efter § 14 a udbeta-
les ikke, hvis pensionistens og en eventuel
ægtefælles eller samlevers samlede likvide
formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49,
stk. 1, nr. 8.
Stk. 2. –
Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk.
2 beregnes først summen af værdierne ef-
ter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke
overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1,
nr. 8, indgår desuden formue efter stk. 2, nr.
6 og 7.
Stk. 4. -
2. I § 14 b, stk. 1, og stk. 3, 2. pkt., ændres
»nr. 8« til: »nr. 7«.
56
§ 14 e. –
Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1
er betinget af, at pensionistens personlige
tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 31,
stk. 3.
Stk. 3. –
Stk. 4. –
3. I § 14 e, stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk.
2«.
§ 15. Grundbeløb til folkepensionister ned-
sættes ikke på grund af indtægt, dog bortset
fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.
Stk. 2. -
4. I § 15, stk. 1, udgår », dog bortset fra
indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27«.
§ 27. For folkepensionister opgøres ind-
tægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensi-
onistens indtægt ved personligt arbejde. Be-
skæftigelsesministeren kan fastsætte nærme-
re regler om opgørelse af indtægt ved per-
sonligt arbejde.
Stk. 2. Opgørelsesperioden for indtægts-
grundlaget efter stk. 1 er det kalenderår eller
den del af et kalenderår, som pensionsudbe-
talingen vedrører. De enkelte indkomster i
indtægtsgrundlaget henføres til den måned
og det år, som de skattemæssigt henføres til.
Stk. 3. Indkomster, herunder fradragsberetti-
gede udgifter, der ikke fremgår af indkomst-
registeret, jf. lov om et indkomstregister,
fordeles ligeligt over kalenderåret.
Stk. 4. Indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3
opgøres foreløbigt hver måned på grundlag
af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperio-
den er et helt kalenderår, jf. dog stk. 5. Hvis
opgørelsesperioden er kortere end kalender-
året, opgøres indtægtsgrundlaget efter stk. 1
og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren
til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Den registrerede indkomst er sum-
men af indkomsten i opgørelsesperioden
ifølge indkomstregisteret og øvrige indkom-
ster ifølge enten forskudsopgørelsen eller
5. § 27 ophæves.
57
oplysninger fra borgeren. Overstiger den
registrerede indkomst i opgørelsesperioden
indtægtsgrundlaget opgjort efter stk. 4, op-
gøres indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3
hver måned på grundlag af den registrerede
indkomst i opgørelsesperioden.
Stk. 6. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
efter stk. 1 bortses fra tilgodehavende ferie-
midler udbetalt efter lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemid-
ler.
Stk. 7. Indtægten afrundes nedad til nærme-
ste beløb, der er deleligt med 100.
Stk. 8. Den opgjorte indtægt nedsættes med
et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 3,
kan fraviges, når det drejer sig om indkom-
ster og udgifter ved selvstændig erhvervs-
virksomhed.
§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg,
varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg
efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e
opgøres på grundlag af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers samle-
de indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres så-
ledes:
1) Personlig indkomst, jf. dog nr. 8-10, med
tillæg af positiv kapitalindkomst, der anven-
des til beregning af indkomstskat efter per-
sonskattelovens § 7, dog før de deri nævn-
te grundbeløb og bundfradrag, samt aktie-
indkomst, der beskattes efter personskattelo-
vens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieud-
bytte op til 5.000 kr.
2) –
3) –
4) –
5) –
6. I § 29, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 8-10« til:
»nr. 8-12«.
58
6) –
7) –
8) –
9) –
10) –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. –
§ 29. –
1) –
2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundla-
get efter nr. 1 er det kalenderår eller den del
af et kalenderår, som pensionsudbetalingen
vedrører. De enkelte indkomster i indtægts-
grundlaget henføres til den måned og det år,
som de skattemæssigt henføres til.
3) –
4) –
5) –
7. § 29, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og § 32
a, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., affattes således:
»De enkelte indkomster i indtægtsgrundla-
get henføres til den måned og det år, som
de skattemæssigt kan henføres til«.
59
6) –
7) –
8) –
9) –
10) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. –
§ 32 a. –
1) –
2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundla-
get efter nr. 1 er det kalenderår eller den del
af et kalenderår, som pensionsudbetalingen
vedrører. De enkelte indkomster i indtægts-
grundlaget henføres til den måned og det år,
som de skattemæssigt henføres til.
3) –
4) –
60
5) –
6) –
7) –
8) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
tk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
§ 29. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) Den registrerede indkomst er summen af
indkomsten i opgørelsesperioden ifølge ind-
komstregisteret og øvrige indkomster iføl-
ge enten forskudsopgørelsen eller oplysnin-
ger fra borgeren. Overstiger den registrere-
de indkomst i opgørelsesperioden indtægts-
grundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres ind-
8. I § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og § 32 a, stk.
1, nr. 5, 1. pkt., indsættes efter »opgørelses-
perioden ifølge«: »oplysninger fra«, og ef-
ter 2. pkt. indsættes som 3. og 4. pkt.: »Ind-
komst, som fremgår af indkomstregisteret,
opgøres enten i indtægtsgruppen indtægt
ved personligt arbejde eller indtægtsgrup-
pen øvrige indkomster. Overstiger indkom-
sten i den ene af de to indtægtsgrupper ind-
komsten ifølge enten forskudsopgørelsen
eller oplysninger fra borgeren, anvendes
oplysningerne fra indkomstregisteret alene
for så vidt angår denne indtægtsgruppe.«
61
tægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned
på grundlag af den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden.
6) –
7) –
8) –
9) –
10) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. –
§ 32 a. –
1) –
2) –
3) –
4) –
62
5) Den registrerede indkomst er summen af
indkomsten i opgørelsesperioden ifølge ind-
komstregisteret og øvrige indkomster iføl-
ge enten forskudsopgørelsen eller oplysnin-
ger fra borgeren. Overstiger den registrere-
de indkomst i opgørelsesperioden indtægts-
grundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres ind-
tægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned
på grundlag af den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden.
6) –
7) –
8) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
§ 29. –
1) –
2) –
9. I § 29, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., udgår »op-
gjort efter § 27, stk. 1-5«.
63
3) –
4) –
5) –
6) –
7) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
efter nr. 1-6 fradrages en folkepensionists
egen indtægt ved personligt arbejde opgjort
efter § 27, stk. 1-5, på op til i alt 122.004 kr.
i et kalenderår. Det maksimale fradrag re-
duceres forholdsmæssigt, hvis pensionisten
kun modtager folkepension i en del af året.
8) –
9) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. -
§ 29. –
1) –
10. I § 29, stk. 1, nr. 7, indsættes som 3. og
4. pkt.: »Fradraget kan dog ikke reduceres
til et lavere beløb end et forholdsmæssigt
fradrag opgjort på grundlag af opgørelses-
64
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
efter nr. 1-6 fradrages en folkepensionists
egen indtægt ved personligt arbejde opgjort
efter § 27, stk. 1-5, på op til i alt 122.004 kr.
i et kalenderår. Det maksimale fradrag re-
duceres forholdsmæssigt, hvis pensionisten
kun modtager folkepension i en del af året.
8) –
9) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. -
perioden for indtægtsgrundlaget. Uudnyttet
fradrag fra en forudgående opgørelsesperi-
ode, hvor der er beregnet en personlig til-
lægsprocent inden for samme kalenderår,
overføres til den efterfølgende opgørelses-
periode.«
§ 29. –
1) –
11. I § 29, stk. 1, nr. 10, og § 32 a, stk. 1,
nr. 6, udgår »positive«.
65
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8)-
9)
10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles
eller samlevers positive indtægt ved person-
ligt arbejde¬Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. –
§ 32 a. –
1) –
2) –
66
3) –
4) –
5) –
6) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ef-
ter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles
eller samlevers positive indtægt ved person-
ligt arbejde.
7) –
8) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. -.
Stk. 7. –
Stk. 8. -
§ 29. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
12. I § 29, stk. 1, indsættes som nr. 11-13:
»11) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt
ved personligt arbejde ved beregning af
pensionstillægget.
12) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt
ved personligt arbejde, som kan henføres til
67
6) –
7) –
8)-
9)
10) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. -
en periode, hvor udbetalingen af folkepen-
sion opsættes i løbet af året, jf. § 15 a, efter
en periode med pensionsudbetaling.
13) Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om opgørelse af indtægt
ved personligt arbejde.«
§ 29. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
13. I § 29, stk. 4, ændres »foretages følgen-
de fradrag« til: »bortses endvidere fra«.
68
8) –
9) –
10) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3
foretages følgende fradrag:
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. -
§ 29. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
9) –
14. I § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., ændres
»Fradrag for skattepligtig social pension
og fradrag for skattepligtig pension« til:
»Skattepligtig social pension og skatteplig-
tig pension«, og to steder ændres »for pen-
sion udbetalt« til: »pension udbetalt«, og i
2. pkt. ændres »fradrag for« til: »der bort-
ses fra«, og », skal fradrages« udgår.
69
10) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) Fradrag for skattepligtig social pension
og fradrag for skattepligtig pension udbe-
talt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-
medlemsstat og omfattet af forordning (EF)
nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, for pension udbetalt ef-
ter lovgivningen i et land, med hvilket der
er indgået overenskomst om samordning af
pension, og for pension udbetalt efter lov-
givningen på Færøerne og i Grønland. Be-
skæftigelsesministeren fastsætter regler for,
hvorledes fradrag for pensioner som nævnt
i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i lan-
det, skal fradrages.
2) –
3) –
4) –
5) –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. -
§ 29. –
1) –
2) –
3) –
4) –
15. I § 29, stk. 4, nr. 2, ændres »Fradrag for
ophørsstøtte« til: »Ophørsstøtte«.
70
5) –
6) –
7) –
8) –
9) –
10) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) –
2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om op-
hørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørs-
støtte til erhvervsfiskere.
3) –
4) –
5) –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. -
§ 29. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
16. I § 29, stk. 4, nr. 3, ændres »Fradrag for
hjælp« til: »Hjælp«.
71
6) –
7) –
8) –
9) –
10) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) –
2) –
3) Fradrag for hjælp efter §§ 27 a og 27 b og
efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv
socialpolitik.
4) –
5) –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. -
§ 29. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
17. I § 29, stk. 4, nr. 4, ændres »Fradrag for
engangsbeløb« til: »Engangsbeløb«.
72
7) –
8) –
9) –
10) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) –
2) –
3) –
4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d,
stk. 4.
5) –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. -
§ 29. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
18. I § 29, stk. 4, nr. 5, ændres »Fradrag for
indkomster« til: »Indkomster«.
73
9) –
10) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperio-
den, der har medført krav om refusion eller
tilbagebetaling af pension for tidligere opgø-
relsesperioder eller kalenderår.
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. -
§ 29. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
9) –
19. I § 29, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 5« til:
»nr. 4«, i stk. 7, ændres »nr. 6« til: »nr. 5«
og i stk. 8, ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.
74
10) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrund-
laget for beregning af pensionstillæg for
en pensionist, der er gift eller samlevende
med en person, som ikke modtager social
pension, nedsættes ægtefællens eller sam-
leverens indtægter, der indgår i indtægts-
grundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49,
stk. 1, nr. 5. Fradraget efter 1. pkt. skal
dog som minimum svare til ægtefællens
eller samleverens indtægter, der hidrører
fra delpension, kontanthjælp, ressourcefor-
løbsydelse, uddannelseshjælp, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, inte-
grationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse
eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.
Stk. 6. –
Stk. 7. Den opgjorte indtægt nedsættes ved
beregning af pensionstillæg med et fradrag,
jf. § 49, stk. 1, nr. 6.
Stk. 8. Den opgjorte indtægt nedsættes ved
beregning af varmetillæg, helbredstillæg og
mediecheck med et fradrag, jf. § 49, stk. 1,
nr. 7.
Stk. 9. -
75
§ 29. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
9) –
10) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrund-
laget for beregning af pensionstillæg for
en pensionist, der er gift eller samlevende
med en person, som ikke modtager social
pension, nedsættes ægtefællens eller sam-
leverens indtægter, der indgår i indtægts-
grundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49,
stk. 1, nr. 5. Fradraget efter 1. pkt. skal
dog som minimum svare til ægtefællens
eller samleverens indtægter, der hidrører
fra delpension, kontanthjælp, ressourcefor-
løbsydelse, uddannelseshjælp, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, inte-
20. I § 29, stk. 5, 2. pkt., udgår: »midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse,« og »integrati-
onsydelse,«.
76
grationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse
eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. –
Stk. 9. -
§ 30. Ved den årlige endelige efterregule-
ring, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling
Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrund-
laget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, fra
covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4,
der er udbetalt og beskattet for perioden fra
den 1. marts 2020 til og med den 31. de-
cember 2022, ved beregning af grundbeløb,
pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og
den supplerende pensionsydelse.
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
1) –
2) –
3) –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
21. I § 30, stk. 1, udgår »§ 27, stk. 1, og«.
§ 31. Grundbeløb til folkepensionister ned-
sættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf.
§ 27.
Stk. 2. –
1) –
22. § 31, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
77
2) –
3) –
4) –
Stk. 3. –
Stk. 4. -
§ 31. –
Stk. 2. –
1) –
2) –
3) –
4) –
Stk. 3. Varmetillæg efter § 14, stk. 2, og hel-
bredstillæg efter § 14 a nedsættes afhængig
af den personlige tillægsprocent. Den per-
sonlige tillægsprocent beregnes på grundlag
af indtægten efter § 29. Den personlige til-
lægsprocent er som udgangspunkt 100, men
nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. §
49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter
§ 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet ef-
ter § 49, stk. 1, nr. 7.
Stk. 4. -
23. I § 31, stk. 3, 3. pkt., som bliver § 31,
stk. 2, 3. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.
§ 32 a. –
1) Personlig indkomst, jf. dog nr. 6-8, med
tillæg af positiv kapitalindkomst, der anven-
des til beregning af indkomstskat efter per-
sonskattelovens § 7, dog før de deri nævn-
te grundbeløb og bundfradrag, samt aktie-
indkomst, der beskattes efter personskattelo-
vens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieud-
bytte op til 5.000 kr.
2) –
3) –
24. I § 32 a, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 6-8«
til: »nr. 6-10«.
78
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. -.
Stk. 7. –
Stk. 8. -
§ 32 a. Indtægtsgrundlaget for førtidspen-
sion og seniorpension opgøres på grundlag
af pensionistens og en eventuel ægtefælles
eller samlevers samlede indtægt. Indtægts-
grundlaget opgøres således:
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
25. I § 32 a, stk. 1, indsættes som nr. 9-10:
»9) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt
ved personligt arbejde, som kan henføres til
en periode efter dennes overgang til folke-
pension, hvor udbetalingen af folkepension
opsættes i løbet af året, jf. § 15 a.
10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt
ved personligt arbejde, som kan henføres
til en periode, hvor pensionen er gjort hvi-
lende.«
79
6) –
7) –
8) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. -.
Stk. 7. –
Stk. 8.
§ 32 a. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
Stk. 2. –
26. I § 32 a, stk. 3, ændres »foretages føl-
gende fradrag« til: »bortses endvidere fra«.
80
Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2
foretages følgende fradrag
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
§ 32 a. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
1) Fradrag for skattepligtig social pension
og fradrag for skattepligtig pension udbe-
talt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-
medlemsstat og omfattet af forordning (EF)
27. I § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., ændres
»Fradrag for skattepligtig social pension
og fradrag for skattepligtig pension« til:
»Skattepligtig social pension og skatteplig-
tig pension«, og to steder ændres »for pen-
sion udbetalt« til: »pension udbetalt«, og i
2. pkt. ændres »fradrag for« til: »der bort-
ses fra«, og », skal fradrages« udgår.
81
nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, for pension udbetalt ef-
ter lovgivningen i et land, med hvilket der
er indgået overenskomst om samordning af
pension, og for pension udbetalt efter lov-
givningen på Færøerne og i Grønland. Be-
skæftigelsesministeren fastsætter regler for,
hvorledes fradrag for pensioner som nævnt
i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i lan-
det, skal fradrages.
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
§ 32 a. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
Stk. 2. –
28. I § 32 a, stk. 3, nr. 2, ændres »Fradrag
for ophørsstøtte« til: »Ophørsstøtte«.
82
Stk. 3. –
1) –
2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om op-
hørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørs-
støtte til erhvervsfiskere.
3) –
4) –
5) –
6) –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
§ 32 a. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
1) –
2) –
29. I § 32 a, stk. 3, nr. 3, ændres »Fradrag
for hjælp« til: »Hjælp«.
83
3) Fradrag for hjælp efter §§ 27 a og 27 b og
efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv
socialpolitik.
4) –
5) –
6) –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
§ 32 a. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
1) –
2) –
3) –
4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløs-
hedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, kontantydelse, integrationsydelse,
30. I § 32 a, stk. 3, nr. 4, ændres »Fradrag
for sygedagpenge« til: »Hjælp«, og »mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse,« og »inte-
grationsydelse« udgår.
84
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, ledighedsydelse, ressourcefor-
løbsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp, der er udbetalt for samme periode,
hvori der foretages efterbetaling af pension,
jf. § 32 d, stk. 1.
5) –
6) –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
§ 32 a. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
1) –
2) –
3) –
4) –
31. I § 32 a, stk. 3, nr. 5, ændres »Fradrag
for engangsbeløb« til: »Engangsbeløb«.
85
5) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d,
stk. 4.
6) –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
§ 32 a. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) Fradrag for indkomster i opgørelsesperio-
den, der har medført krav om refusion eller
tilbagebetaling af pension for tidligere opgø-
relsesperioder eller kalenderår.
32. I § 32 a, stk. 3, nr. 6, ændres »Fradrag
for indkomster« til: »Indkomster«.
86
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
§ 32 a. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
Stk. 4. For en pensionist, der er gift eller
samlevende med en person, som ikke mod-
tager social pension, nedsættes ægtefællens
eller samleverens indtægter, der indgår i
indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb,
jf. § 49, stk. 1, nr. 10.
33. I § 32 a, stk. 4, ændres »nr. 10« til: »nr.
9«, i stk. 5, ændres »nr. 12« til: »nr. 11« og
i stk. 7, ændres »nr. 11« til: »nr. 10«.
87
Stk. 5. Ægtefællens eller samleverens ind-
tægt opgjort efter stk. 1-4 kan højst udgøre
et fastsat beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.
Stk. 6. –
tk. 7. Den opgjorte indtægt efter stk. 6 ned-
sættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr.
11. ¬Stk. 8. -
§ 32 d. I førtidspension og seniorpension,
som efterbetales for en periode, der lig-
ger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk.
2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløsheds-
dagpenge, kontantydelse, integrationsydelse,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, ledighedsydelse, ressourcefor-
løbsydelse, uddannelseshjælp og kontant-
hjælp, der er udbetalt for den samme perio-
de.
Stk. 2. –
§ 48 b. I tidlig pension, som efterbetales
for en periode, der ligger forud for tilken-
delsen, jf. § 33, stk. 3, fratrækkes syge-
dagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontant-
ydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledig-
hedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddan-
nelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt
for den samme periode.
Stk. 2. -
34. I § 32 d, stk. 1, og 48 b, stk. 1, udgår:
»integrationsydelse,«.
§ 32 l. Ved den årlige endelige efterregule-
ring, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling
Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrund-
laget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, ved
beregning af folkepensionens grundbeløb,
pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og
den supplerende pensionsydelse samt ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32
a, stk. 1, ved beregning af førtids- og senior-
pension fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der
er udbetalt og beskattet i perioden fra den
1. april 2022 til og med den 31. december
35. I § 32 l, stk. 1, udgår »§ 27, stk. 1, og«.
88
2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af
stk. 4.
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
1)
2)
Stk. 6. –
Stk. 7. –
§ 33 b. Personer, der modtager førtidspen-
sion eller seniorpension, kan betale bidrag
til en supplerende arbejdsmarkedspension,
jf. § 49, stk. 1, nr. 13.
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. -
36. I § 33 b, stk. 1, ændres »nr. 13« til: »nr.
12«.
§ 39. Pensionen fastsættes hver 1. januar på
grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27,
29 og 32 a.
Stk. 2. –
1) –
2) –
3) –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
37. I § 39, stk. 1, udgår »27,«.
89
Stk. 8. -
§ 39. –
Stk. 2. –
1) –
2) der sker en ændring af de personlige for-
hold, som har betydning for pensionens stør-
relse, eller
3) –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
38. I § 39, stk. 2, nr. 2, ændres »pensionens
størrelse« til: »beregningen af pensionen«.
§ 39. –
Stk. 2. –
1) –
2) –
3) pensionistens ægtefælle eller samlever
dør.
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
39. I § 39, stk. 2, nr. 3, indsættes efter
»samlever dør«: », og dødsfaldet har betyd-
ning for beregningen af pensionen«.
§ 39 a. – 40. I § 39 a, stk. 3, ændres »nr. 8« til: »nr.
7«.
90
Stk. 2. –
Stk. 3. Udbetaling Danmark træffer afgørel-
se om formuens størrelse på ny i løbet af
året, hvis pensionisten anmoder herom og
kan dokumentere, at den samlede likvide
formue ikke overstiger formuegrænsen, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 8. Udbetaling af helbredstil-
læg efter § 14 a kan ske med virkning fra
tidspunktet for anmodningen og ikke med
tilbagevirkende kraft, selv om formuen er
reduceret til under formuegrænsen på et tid-
ligere tidspunkt.
§ 39 b. Udbetaling Danmark foretager år-
ligt en endelig efterregulering af pensionen
for det forudgående kalenderår, jf. dog stk.
4. Efterreguleringen sker på baggrund af
årsopgørelsen og oplysninger fra indkomst-
registeret. Afgørelse om efterregulering af
pensionen genoptages ikke, som følge af at
afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. -
41. I § 39 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4«
til: »stk. 7«, og 2. og 3. pkt. ophæves.
§ 39 b. Udbetaling Danmark foretager år-
ligt en endelig efterregulering af pensionen
for det forudgående kalenderår, jf. dog stk.
4. Efterreguleringen sker på baggrund af
årsopgørelsen og oplysninger fra indkomst-
registeret. Afgørelse om efterregulering af
pensionen genoptages ikke, som følge af at
afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
42. I § 39 b indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2. Pensionen efterreguleres på grund-
lag af indtægten opgjort efter reglerne i §§
29 og 32 a, jf. dog stk. 3. Ved efterregu-
lering er opgørelsesperioden for indtægts-
grundlaget det kalenderår eller den del af
et kalenderår, som pensionen er udbetalt på
baggrund af.
Stk. 3. Efterregulering sker på grundlag af
årsopgørelsen og oplysninger fra indkomst-
registeret.
91
Stk. 5. –
Stk. 6. -
Stk. 4. Er pensionen omregnet i løbet af
året, jf. § 39, stk. 2, nr. 2, skal der ved
efterregulering af pensionen for perioden
før omregning bortses fra en tidligere ægte-
fælles eller samlevers personlige indkomst
som fremgår af indkomstregisteret for pe-
rioden efter omregningen.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.
§ 39 b. –
Stk. 2. –
Stk. 3. Afgørelse om efterregulering kan
genoptages, hvis en genoptagelse af årsop-
gørelsen medfører en ændring af pensioni-
stens eller dennes ægtefælles eller samleve-
res årsindkomst på mindst 25.000 kr.
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. -
43. I § 39 b, stk. 3, der bliver stk. 6, indsæt-
tes før 1. pkt. som nyt punktum:
»Afgørelse om efterregulering af pensionen
genoptages ikke, som følge af at afgørelse
om årsopgørelsen genoptages.« og i 1. pkt.,
der bliver 2. pkt., indsættes efter »efterre-
guleringen kan«: »dog«.
§ 39 b. –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. Viser efterreguleringen, at pensioni-
sten har fået for lidt udbetalt i pension, efter-
betaler Udbetaling Danmark den resterende
pension. Viser efterreguleringen, at pensio-
nisten har fået for meget udbetalt i pension,
skal den overskydende pension tilbagebeta-
les til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Udbetaling Danmark kan ikke kræve
tilbagebetaling efter stk. 5, hvis tilbagebeta-
lingskravet for et kalenderår udgør mindre
end 250 kr.
44. I § 39 b, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres
»stk. 6« til: »stk. 9«, og i § 39 b, stk. 6, der
bliver stk. 9, ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.
§ 46 d. –
1) –
45. I § 46 d, stk. 1, nr. 7, ændres »Integra-
tionsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejse-
92
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) Integrationsydelse, selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud-
dannelseshjælp, kontanthjælp, revaliderings-
ydelse, ressourceforløbsydelse i ressource-
forløb, ressourceforløbsydelse i jobafkla-
ringsforløb eller ledighedsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik.
8) –
9) –
10) –
Stk. 2. –
Stk. 3. -
ydelse,« til: »Selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse,«
§ 49. –
1) –
2) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt
for grundbeløb efter § 27, stk. 8, udgør
329.600 kr.
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
9) –
10) –
46. § 49, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-13 bliver herefter nr. 2-12.
93
12) –
13) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. -
§ 49. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
9) –
10) –
11) –
12) –
13) –
Stk. 2. –
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr.
1-3 og 5-8, og § 69, reguleres en gang årligt
den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasnings-
procenten for det pågældende finansår, jf.
lov om en satsreguleringsprocent og § 49
a. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 9-12,
§ 32 e, stk. 1, § 32 h, stk. 2, 3. pkt., og
47. I § 49, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 1-3
og 5-8« til: »nr. 1, 2 og 4-7«, i 2. pkt.,
ændres »nr. 9-12« til: »nr. 8-11« og i 3.
pkt., ændres »nr. 4 og 13« til: »nr. 3 og 12«.
94
§ 48 a, stk. 1, reguleres en gang årligt den
1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningspro-
centen for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent og § 49 a. De
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 13,
reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en sats-
reguleringsprocent. Reguleringen sker første
gang den 1. januar 2020.
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. -
§ 49. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
9) –
10) –
11) –
12) –
13) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1,
3, 9, 10 og 13, samt i § 69, afrundes til nær-
meste kronebeløb, der kan deles med 12. De
48. I § 49, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 1, 3,
9, 10 og 13« til: »nr. 1, 2, 8, 9 og 12«, i 2.
pkt., ændres »nr. 2, 5-8, 11 og 12« til: »nr.
4-7, 10 og 12« og i 3. pkt., ændres »nr. 4«
til: »nr. 3«.
95
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og
12, § 32 e, stk. 1, og § 32 h, stk. 2, 3. pkt.,
afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med 100. De beløb, der er nævnt i stk.
1, nr. 4, afrundes til nærmeste kronebeløb.
Stk. 5. –
Stk. 6. -
§ 49. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
9) –
10) –
11) –
12) –
13) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. Det beløb, der medfører, at varmetil-
læg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter
§ 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3,
beregnes som differencen mellem fradrags-
beløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, og fradrags-
beløbet efter § 49, stk. 1, nr. 7, divideret
49. I § 49, stk. 5, 1 pkt., ændres »stk. 3« til:
»stk. 2«, »nr. 6« til: »nr. 5« og »nr. 7« til:
»nr. 6«.
96
med 100. Der beregnes et beløb for enlige
og et beløb for gifte og samlevende.
Stk. 6. -
§ 49 a. Ved den årlige regulering, jf. § 49,
stk. 3, anvendes den beregnede procentsats
efter § 49, stk. 3, med fradrag af en procent-
sats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb,
der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 9, og §
48 a, stk. 1.
Stk. 2. -
50. I § 49 a, stk. 1, ændres »nr. 1, 3 og 9«
til: »nr. 1, 2 og 8«.
§ 49 b. Pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 3,
forhøjes hver 1. januar i perioden 2016-2023
med et kompensationstillæg. Kompensati-
onstillægget udgør et beløb, der svarer til
den mindre samlede stigning af grundbelø-
bet og pensionstillægget i det pågældende år
som følge af fradraget af en procentsats, jf.
§ 49 a.
51. I § 49 b, 1. pkt., ændres »nr. 3« til: »nr.
2«.
§ 49 c. Fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr.
6 og 7, forhøjes med 15.000 kr. for enlige
og 30.000 kr. for gifte og samlevende i
2019. Forhøjelsen nedsættes i hvert af åre-
ne 2020-2034 med 1.000 kr. for enlige og
2.000 kr. for gifte og samlevende.
Stk. 2. Beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbe-
løbene, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes
med, reguleres en gang årligt den 1. januar.
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. -
52. I § 49 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres
»nr. 6 og 7« til: »nr. 5 og 6«.
§ 49 c. –
Stk. 2. –
Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar 2020
reguleres beløbene efter § 49, stk. 3, 1. pkt.
Stk. 4. Ved reguleringen den 1. januar for
hvert af årene 2021-2033 reguleres beløbene
53. § 49 c, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar
2020 reguleres beløbene i stk. 1 efter §
49, stk. 3, 1. pkt. Herefter reguleres belø-
bene med en beregnet reguleringsfaktor til
det pågældende finansårsniveau for hvert af
årene 2021-2033. Reguleringsfaktoren be-
97
med en beregnet procentsats. Procentsatsen
beregnes ved at gange de anvendte procents-
atser efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene
2020 til og med det pågældende regulerings-
år med hinanden.
Stk. 5. -
regnes på grundlag af den opgjorte regule-
ring efter § 49, stk. 3, 1. pkt. for årene 2020
til og med det pågældende finansår.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 69. –
Stk. 2. –
Stk. 3. For personer, der den 1. januar
1984 har opsat begæring om folkepension
i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år,
og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbe-
tales en venteydelse. ¬Stk. 4. -
54. § 69, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
§ 72 d. –
Stk. 2. Den supplerende pensionsydelse ud-
betales ikke, hvis pensionistens og en even-
tuel ægtefælles eller samlevers samlede li-
kvide formue overstiger formuegrænsen for
tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1,
nr. 8. Den likvide formue opgøres pr. 1. ja-
nuar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på
grundlag af de oplysninger, der efter skatte-
indberetningsloven senest er indberettet til
skattemyndighederne, i perioden fra den 1.
juli 2018 til den 31. marts 2021 fratrukket et
beløb svarende til størrelsen af det samlede
lån den 31. december i det forudgående år
ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling
af grundskyld m.v. og på grundlag af pen-
sionistens og en eventuel ægtefælles eller
samlevers oplysninger om likvid formue.
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
55. I § 72 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 8«
til: »nr. 7«.
98
§ 72 d. –
Stk. 2. –
Stk. 3. Den supplerende pensionsydelse ned-
sættes afhængigt af den personlige tillægs-
procent, jf. § 31, stk. 3.
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. –
Stk. 8. -
56. I § 72 d, stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk.
2«.
§ 2
I lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april
2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 831 af
14. juni 2022 og § 2 i lov nr. 875 af 21. juni
2022, foretages følgende ændringer:
§ 25. –
1) Personlig indkomst med tillæg af posi-
tiv kapitalindkomst, der anvendes til bereg-
ning af indkomstskat efter personskattelo-
vens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb
og bundfradrag, samt aktieindkomst, der be-
skattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1
og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
1. I § 25, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Per-
sonlig indkomst«: », jf. dog nr. 7-10,«.
99
8) –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. -
§ 25. -
1) -
2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundla-
get efter nr. 1 er det kalenderår eller den del
af et kalenderår, som pensionsudbetalingen
vedrører. De enkelte indkomster i indtægts-
grundlaget henføres til den måned og det år,
som de skattemæssigt henføres til.
3) -
4) -
5) -
6) -
7) -
8) -
Stk. 2. -
2. § 25, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., affattes således:
»De enkelte indkomster i indtægtsgrundla-
get henføres til den måned og det år, som
de skattemæssigt kan henføres til«.
100
Stk. 3. -
1) -
2) -
3) -
4) -
5) -
6) -
7) -
Stk. 4. -
Stk. 5. -
Stk. 6. -
§ 25. -
1) -
2) -
3) -
4) -
5) Den registrerede indkomst er summen af
indkomsten i opgørelsesperioden ifølge ind-
komstregisteret og øvrige indkomster iføl-
ge enten forskudsopgørelsen eller oplysnin-
ger fra borgeren. Overstiger den registrere-
de indkomst i opgørelsesperioden indtægts-
grundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres ind-
tægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned
på grundlag af den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden.
6) -
7) -
8) -
Stk. 2. -
3. I § 25, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., indsæt-
tes efter »opgørelsesperioden ifølge«: » op-
lysninger fra«, og efter 2. pkt. indsættes
som 3. og 4. pkt.: »Indkomst, som frem-
går af indkomstregisteret, opgøres enten i
indtægtsgruppen indtægt ved personligt ar-
bejde eller indtægtsgruppen øvrige indkom-
ster. Overstiger indkomsten i den ene af
de to indtægtsgrupper indkomsten ifølge
enten forskudsopgørelsen eller oplysninger
fra borgeren, anvendes oplysningerne fra
indkomstregisteret alene for så vidt angår
denne indtægtsgruppe.«
101
Stk. 3. -
1) -
2) -
3) -
4) -
5) -
6) -
7) -
Stk. 4. -
Stk. 5. -
Stk. 6. –
§ 25. -
1) -
2) -
3) -
4) -
5) -
6) -
7) -
8) -
Stk. 2. -
Stk. 3. -
1) -
2) -
3) -
4) -
4. I § 25, stk. 1, indsættes som nr.
9-10:¬»9) Ved opgørelsen af indtægts-
grundlaget efter nr. 1 bortses fra pensioni-
stens indtægt ved personligt arbejde, som
kan henføres til en periode efter dennes
overgang til folkepension, hvor udbetalin-
gen af folkepension opsættes i løbet af året,
jf. § 15 a i lov om social pension.
10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt
ved personligt arbejde, som kan henføres
til en periode, hvor pensionen er gjort hvi-
lende.«
102
5) -
6) -
7) -
Stk. 4. -
Stk. 5. -
Stk. 6. –
§ 25. -
1) -
2) -
3) -
4) -
5) -
6) -
7) -
8) -
Stk. 2. -
Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2
foretages følgende fradrag:
1) -
2) -
3) -
4) -
5) -
6) -
7) -
Stk. 4. -
Stk. 5. -
5. I § 25, stk. 3, ændres »foretages følgende
fradrag« til: »bortses endvidere fra«.
103
Stk. 6. –
§ 25. -
1) -
2) -
3) -
4) -
5) -
6) -
7) -
8) -
Stk. 2. -
Stk. 3. -
1) Fradrag for skattepligtig social pension
og fradrag for skattepligtig pension udbe-
talt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-
medlemsstat og omfattet af forordning (EF)
nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, for pension udbetalt ef-
ter lovgivningen i et land, med hvilket der
er indgået overenskomst om samordning af
pension, og for pension udbetalt efter lov-
givningen på Færøerne og i Grønland.
2) -
3) -
4) -
5) -
6) -
7) -
Stk. 4. -
Stk. 5. -
6. I § 25, stk. 3, nr. 1, ændres »Fradrag
for skattepligtig social pension og fradrag
for skattepligtig pension« til: »Skattepligtig
social pension og skattepligtig pension«, og
to steder ændres »for pension udbetalt« til:
»pension udbetalt«.
104
Stk. 6. –
§ 25. -
1) -
2) -
3) -
4) -
5) -
6) -
7) -
8) -
Stk. 2. -
Stk. 3. -
1) -
2) Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere regler for, hvorledes fradrag for pensi-
oner som nævnt i nr. 1, der ikke er skatte-
pligtige her i landet, skal fradrages.
3) -
4) -
5) -
6) -
7) -
Stk. 4. -
Stk. 5. -
Stk. 6. –
7. I § 25, stk. 3, nr. 2, ændres »fradrag for«
til: »der bortses fra«, og », skal fradrages«
udgår.
§ 25. -
1) -
8. I § 25, stk. 3, nr. 3, 4 og 6, udgår »fradra-
ges«.
105
2) -
3) -
4) -
5) -
6) -
7) -
8) -
Stk. 2. -
Stk. 3. -
1) -
2) -
3) Pension udbetalt efter lov om Arbejds-
markedets Tillægspension fradrages.
4) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte
til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til
erhvervsfiskere fradrages.
5) -
6) Hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevel-
seshjælp efter § 85 a i lov om aktiv social-
politik fradrages.
7) -
Stk. 4. -
Stk. 5. -
Stk. 6. –
§ 25. -
1) -
2) -
3) -
9. I § 25, stk. 3, nr. 5, udgår », fradrages«.
106
4) -
5) -
6) -
7) -
8) -
Stk. 2. -
Stk. 3. -
1) -
2) -
3) -
4) -
5) Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge
og kontanthjælp, der er udbetalt for samme
periode, hvori der foretages efterbetaling af
pension, jf. § 30, stk. 1, fradrages.
6) -
7) -
Stk. 4. -
Stk. 5. -
Stk. 6. –
§ 25. -
1) -
2) -
3) -
4) -
5) -
6) -
7) -
10. I § 25, stk. 3, nr. 7, ændres »Fradrag for
indkomster« til: »Indkomster«.
107
8) -
Stk. 2. -
Stk. 3. -
1) -
2) -
3) -
4) -
5) -
6) -
7) Fradrag for indkomster i opgørelsesperio-
den, der har medført krav om refusion eller
tilbagebetaling af pension for tidligere opgø-
relsesperioder eller kalenderår.
Stk. 4. -
Stk. 5. -
Stk. 6. –
§ 26. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg,
varmetillæg efter § 17, stk. 1, helbredstillæg
efter § 18 og mediecheck efter § 20 a, op-
gøres på grundlag af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers samlede
indtægt. Indtægten opgøres efter § 25, stk.
1-4. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget
efter § 25, stk. 1, bortses fra en eventuel
ægtefælles eller samlevers positive indtægt
ved personligt arbejde. Ved opgørelsen efter
§ 25, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr.
3. Ud over de i § 25, stk. 3, nævnte fradrag
foretages der fradrag for engangsbeløb ud-
betalt til en ægtefælle eller samlever efter §
15 d, stk. 4, i lov om social pension.
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
11. I § 26, stk. 1, 3. pkt., udgår »positive«.
108
Stk. 5. -
§ 26. –
Stk. 2. –
Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundla-
get for beregning af pensionstillæg for en
pensionist, der er gift eller samlevende med
en person, som ikke modtager social pen-
sion, nedsættes ægtefællens eller samleve-
rens samtlige indtægter, der indgår i ind-
tægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf.
§ 48, stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt.
skal dog som minimum svare til ægtefællens
eller samleverens indtægter, der hidrører
fra delpension, kontanthjælp, ressourcefor-
løbsydelse, uddannelseshjælp, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, inte-
grationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse eller overgangsydelse på op til
10.000 kr.
Stk. 4. –
Stk. 5. -
12. I § 26, stk. 3, 2. pkt., udgår: »midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse,« og »integrati-
onsydelse,«.
§ 29. –
Stk. 2. –
1) –
2) –
3) –
4) –
Stk. 3. –
Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den
bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. §
48, stk. 1, nr. 16.
Stk. 5. -
13. § 29, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 38. –
Stk. 2. –
14. I § 38, stk. 2, nr. 2, ændres »pensionens
størrelse« til: »beregningen af pensionen«.
109
1) –
2) der sker en ændring af de personlige for-
hold, som har betydning for pensionens stør-
relse, eller
3) –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. -
§ 38. –
Stk. 2. –
1) –
2) –
3) pensionistens ægtefælle eller samlever
dør.
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. –
Stk. 7. -
15. I § 38, stk. 2, nr. 3, indsættes efter
»samlever dør«: », og dødsfaldet har betyd-
ning for beregningen af pensionen«.
§ 38 a. Udbetaling Danmark foretager år-
ligt en endelig efterregulering af pensionen
for det forudgående kalenderår, jf. dog stk.
4. Efterreguleringen sker på baggrund af
årsopgørelsen og oplysninger fra indkomst-
registeret. Afgørelse om efterregulering af
pensionen genoptages ikke, som følge af at
afgørelse om årsopgørelsen er genoptaget,
jf. dog stk. 3.
Stk. 2. –
16. I § 38 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4«
til: »stk. 7«, og 2. og 3. pkt. ophæves.
110
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. -
§ 38 a. Udbetaling Danmark foretager år-
ligt en endelig efterregulering af pensionen
for det forudgående kalenderår, jf. dog stk.
4. Efterreguleringen sker på baggrund af
årsopgørelsen og oplysninger fra indkomst-
registeret. Afgørelse om efterregulering af
pensionen genoptages ikke, som følge af at
afgørelse om årsopgørelsen er genoptaget,
jf. dog stk. 3.
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. -
17. I § 38 a indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2. Pensionen efterreguleres på grund-
lag af indtægten opgjort efter reglerne i §§
25 og 26, jf. dog stk. 3. Ved efterregulering
er opgørelsesperioden for indtægtsgrundla-
get det kalenderår eller den del af et ka-
lenderår, som pensionen er udbetalt på bag-
grund af.
Stk. 3. Efterregulering sker på grundlag af
årsopgørelsen og oplysninger fra indkomst-
registeret.
Stk. 4. Er pensionen omregnet i løbet af
året, jf. § 38, stk. 2, nr. 2, skal der ved
efterregulering af pensionen for perioden
før omregning bortses fra en tidligere ægte-
fælles eller samlevers personlige indkomst
som fremgår af indkomstregisteret for pe-
rioden efter omregningen.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.
§ 38 a. –
Stk. 2. –
Stk. 3. Afgørelse om efterregulering kan
genoptages, hvis en genoptagelse af årsop-
gørelsen medfører en ændring af pensioni-
stens eller dennes ægtefælles eller samlevers
årsindkomst på mindst 25.000 kr.
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. -
18. I § 38 a, stk. 3, der bliver stk. 6, indsæt-
tes før 1. pkt. som nyt punktum:
»Afgørelse om efterregulering af pensionen
genoptages ikke, som følge af at afgørelse
om årsopgørelsen genoptages.« og i 1. pkt.,
der bliver 2. pkt., indsættes efter »efterre-
guleringen kan«: »dog«.
111
§ 38 a. –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. Viser efterreguleringen, at pensioni-
sten har fået for lidt udbetalt i pension, efter-
betaler Udbetaling Danmark den resterende
pension. Viser efterreguleringen, at pensio-
nisten har fået for meget udbetalt i pension,
skal den overskydende pension tilbagebeta-
les til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Udbetaling Danmark kan ikke kræve
tilbagebetaling efter stk. 5, hvis tilbagebeta-
lingskravet for et kalenderår udgør mindre
end 250 kr.
19. I § 38 a, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres
»stk. 6« til: »stk. 9«, og i stk. 6, der bliver
stk. 9, ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.
§ 45 d. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) Integrationsydelse, selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ud-
dannelseshjælp, kontanthjælp, revaliderings-
ydelse, ressourceforløbsydelse i ressource-
forløb, ressourceforløbsydelse i jobafkla-
ringsforløb eller ledighedsydelse efter lov
om aktiv socialpolitik.
8) –
9) –
10) –
Stk. 2. –
20. I § 45 d, stk. 1, nr. 7, ændres »Integra-
tionsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse,« til: »Selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse,«
112
Stk. 3. -
§ 48. –
1) –
2) –
3) –
4) –
5) –
6) –
7) –
8) –
9) –
10) –
11) –
12) –
13) –
14) –
15) –
16) Minimumsbeløbet for udbetalt pension
efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbelø-
bet.
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. –
Stk. 5. –
Stk. 6. -
21. § 48, stk. 1, nr. 16, ophæves.
§ 48 b. –
Stk. 2. –
22. § 48 b, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
113
Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar 2020
reguleres beløbene efter § 48, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 4. Ved reguleringen den 1. januar for
hvert af årene 2021-2033 reguleres beløbene
med en beregnet procentsats. Procentsatsen
beregnes ved at gange de anvendte procents-
atser efter § 48, stk. 3, 2. pkt., for årene
2020 til og med det pågældende regulerings-
år med hinanden.
Stk. 5. -
»Stk. 3. Ved reguleringen den 1. januar
2020 reguleres beløbene i stk. 1 efter §
48, stk. 3, 2. pkt. Herefter reguleres belø-
bene med en beregnet reguleringsfaktor til
det pågældende finansårsniveau for hvert af
årene 2021-2033. Reguleringsfaktoren be-
regnes på grundlag af den opgjorte regule-
ring efter § 48, stk. 3, 2. pkt. for årene 2020
til og med det pågældende finansår.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 3
I lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring
af lov om social pension, lov om Arbejds-
markedets Tillægspension, pensionsbeskat-
ningsloven og lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område (Skær-
pede krav til optjening af folkepension og
førtidspension, hurtigere udbetaling af til-
læg for opsat pension m.v.), foretages føl-
gende ændring:
§ 6. § 1, nr. 1, 2, 4 og 14-20, finder ikke
anvendelse for personer, som ved lovens
ikrafttræden er tilkendt folkepension eller
førtidspension, eller for hvem der er påbe-
gyndt en sag om førtidspension efter lov om
social pension. For disse personer finder de
hidtil gældende regler i §§ 5-7, 10, § 31, stk.
4 og 5, § 32 c, stk. 2 og 3, § 33 b, stk. 1, §
49, stk. 1, nr. 12-14, og stk. 4, § 56 a, stk. 4,
og § 72 d, stk. 4, i lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november
2017, anvendelse.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 4 og 14-20, finder ikke
anvendelse for personer, der når folkepensi-
onsalderen inden den 1. juli 2025. For disse
personer finder de hidtil gældende regler i
§§ 5-7, 10, § 31, stk. 4 og 5, § 32 c, stk. 2 og
3, § 33 b, stk. 1, § 49, stk. 1, nr. 12-14, og
stk. 4, § 56 a, stk. 4, og § 72 d, stk. 4, i lov
om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1208 af 17. november 2017, anvendelse.
1. I § 6, stk. 1 og 2, ændres »og 14-20« til:
», 16 og 18-20«.
114
Stk. 3. -
Stk. 4. -
Stk. 5. -
Stk. 6. -
Stk. 7. -
§ 4
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021,
som ændret ved § 2 i lov nr. 546 af 3. maj
2022, foretages følgende ændringer:
§ 47. –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. Udbetaling Danmark kan ikke kræve
tilbagebetaling efter stk. 1 eller 3, hvis til-
bagebetalingskravet for et kalenderår samlet
udgør mindre end 250 kr. Udbetaling Dan-
mark kan ikke efterbetale beløb efter stk. 1,
hvis den samlede efterbetaling for et kalen-
derår udgør mindre end 250 kr.
Stk. 5. -
1. I § 47, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter
»tilbagebetalingskravet«: »ved efterregule-
ringen«.
§ 47. –
Stk. 2. –
Stk. 3. –
Stk. 4. Udbetaling Danmark kan ikke kræve
tilbagebetaling efter stk. 1 eller 3, hvis til-
bagebetalingskravet for et kalenderår samlet
udgør mindre end 250 kr. Udbetaling Dan-
mark kan ikke efterbetale beløb efter stk. 1,
hvis den samlede efterbetaling for et kalen-
derår udgør mindre end 250 kr.
Stk. 5. -
2. I § 47, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter
»efterbetaling«: »ved efterreguleringen«.
115