Fremsat den 26. april 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 26. april 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af årsregnskabsloven
(Implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af
indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v.)
§ 1
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14.
november 2022, foretages følgende ændringer:
1. I Fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober
2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Europa-Kommission-
ens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende
2013, nr. L 294, side 13,« til: »dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Europa-Kommission-
ens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende
2013, nr. L 294, side 13, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021
om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offent-
liggørelse af selskabsoplysninger for visse virksomheder og
filialer, EU-Tidende 2021, nr. L 429, 1. december 2021, side
1.«
2. I § 135, stk. 5, udgår »på balancetidspunktet«.
3. Efter afsnit IX indsættes:
»Afsnit IX a
Offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse
virksomheder og filialer
Kapitel 18 a
Rapport om indkomstskatteoplysninger
De omfattede virksomheder og filialer
§ 137 b. En modervirksomhed, der er omfattet af § 3,
stk. 1, og aflægger et koncernregnskab, skal udarbejde en
rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137
g, hvis koncernens samlede årlige nettoomsætning i to på
hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis
1) modervirksomheden selv er dattervirksomhed af en hø-
jere modervirksomhed, der er underlagt lovgivningen
i et EU/EØS-land, og som udarbejder en rapport om
indkomstskatteoplysninger for koncernen efter reglerne
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU
med senere ændringer eller efter reglerne i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU med senere
ændringer,
2) modervirksomheden og dens tilknyttede virksomheder,
herunder deres filialer, udelukkende er etableret el-
ler har deres faste forretningssted eller permanente er-
hvervsmæssige aktivitet i Danmark, eller
3) modervirksomheden er omfattet af § 137 d.
Stk. 3. Modervirksomheden kan undlade at udarbejde en
rapport, når koncernens samlede årlige nettoomsætning i to
på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider
5,6 mia. kr.
Stk. 4. Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.
3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.
Lovforslag nr. L 118 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2022-5523
CQ002534
§ 137 c. En virksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og
som ikke indgår i en koncern, skal udarbejde en rapport om
indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, hvis virk-
somhedens årlige nettoomsætning i to på hinanden følgende
regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre virksomhe-
den udelukkende har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Virksomheden kan undlade at udarbejde en rap-
port, når dens nettoomsætning i to på hinanden følgende
regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.
Stk. 3. Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.
3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.
§ 137 d. En dattervirksomhed, der er omfattet af regn-
skabsklasse C eller D og indgår i en koncern, hvor den øver-
ste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et
EU/EØS-land, skal udarbejde en rapport om indkomstskat-
teoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, vedrørende den øverste
koncern, hvis koncernens samlede årlige nettoomsætning i
to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia.
kr., medmindre den øverste modervirksomhed eller en anden
dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed har udar-
bejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfyl-
der kravene i §§ 137 f og 137 g.
Stk. 2. Har dattervirksomheden ikke de nødvendige op-
lysninger, skal den anmode dens øverste modervirksomhed
om at modtage oplysningerne til brug for udarbejdelse af
rapporten efter stk. 1.
Stk. 3. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke op-
lysningerne, skal dattervirksomheden udarbejde rapporten
på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af,
og afgive en erklæring om, at den øverste modervirksomhed
ikke har efterkommet anmodningen.
Stk. 4. Dattervirksomheden kan undlade at udarbejde en
rapport, når koncernens samlede årlige nettoomsætning i to
på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider
5,6 mia. kr.
Stk. 5. Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.
3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.
§ 137 e. En filial af en udenlandsk virksomhed, der ikke
er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, skal udarbejde
en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og
137 g, vedrørende den udenlandske virksomhed eller kon-
cernen, jf. dog stk. 4 og 5, hvis
1) den udenlandske virksomhed
a) ikke indgår i en koncern, og denne virksomheds
nettoomsætning i to på hinanden følgende regn-
skabsår overskrider 5,6 mia. kr., eller
b) er en del af en koncern, hvor den øverste moder-
virksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et
EU/EØS-land, og koncernens samlede årlige netto-
omsætning i to på hinanden følgende regnskabsår
overskrider 5,6 mia. kr.,
2) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende
regnskabsår overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1,
litra b, og
3) den øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra b, ikke
har en stor eller mellemstor dattervirksomhed, der er
underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/34/EU med senere ændringer.
Stk. 2. Har filialen ikke de nødvendige oplysninger, skal
den anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste
modervirksomhed om at modtage oplysningerne til brug for
udarbejdelse af rapporten efter stk. 1.
Stk. 3. Meddeler den udenlandske virksomhed eller den
øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, skal filialen
udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den
er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den uden-
landske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ik-
ke har efterkommet anmodningen.
Stk. 4. Filialen kan undlade at udarbejde en rapport, når
1) nettoomsætningen for den udenlandske virksomhed i to
på hinanden følgende regnskabsår ikke længere over-
skrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk.
1, nr. 1, litra a eller
2) den samlede nettoomsætning for koncernen i to på hin-
anden følgende regnskabsår ikke længere overskrider
5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk. 1, nr. 1,
litra b eller
3) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende
regnskabsår ikke længere overskrider grænsen i § 7,
stk. 2, nr. 1, litra b.
Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis
1) den udenlandske virksomhed eller den øverste moder-
virksomhed har udarbejdet en rapport om indkomst-
skatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og
137 g, eller
2) en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en
anden dattervirksomhed af den øverste modervirksom-
hed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplys-
ninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g.
Stk. 6. Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.
3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.
Indholdet af rapport om indkomstskatteoplysninger
§ 137 f. En rapport om indkomstskatteoplysninger skal
indeholde oplysninger om samtlige aktiviteter i
1) virksomheden, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 c,
2) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede
virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det
relevante regnskabsår, hvis rapporten udarbejdes efter
§§ 137 b eller 137 d,
3) den udenlandske virksomhed, hvis rapporten udarbej-
des efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra a eller
4) koncernen, herunder aktiviteterne i alle de tilknyttede
virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det
relevante regnskabsår, hvis den udenlandske virksom-
hed er en del af en koncern, og rapporten udarbejdes
efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra b.
Stk. 2. Rapporten skal udarbejdes i samme valuta, som er
anvendt i årsregnskabet for den virksomhed, der udarbejder
rapporten efter § 137 c. Udarbejdes rapporten efter §§ 137 b,
137 d eller 137 e, anvendes samme valuta, som er anvendt
i koncernregnskabet eller årsregnskabet for den udenlandske
virksomhed. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke
oplysningerne, jf. § 137 d, stk. 3, skal rapporten udarbejdes
2
i samme valuta, som er anvendt i dattervirksomhedens års-
regnskab.
§ 137 g. En rapport om indkomstskatteoplysninger skal
indeholde følgende stamoplysninger:
1) Navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der
offentliggør rapporten, og navn, hjemsted og eventuelt
CVR-nr. på den virksomhed, som rapporten vedrører.
2) Det regnskabsår, som rapporten vedrører.
3) Den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rappor-
ten.
4) De dattervirksomheder, der indgår i koncernregnskabet,
og som er etableret i et EU/EØS-land eller er anført i
bilag I eller II til Rådets konklusioner om den revidere-
de EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdik-
tioner, hvis rapporten vedrører en koncern.
Stk. 2. Udover oplysningerne, der er nævnt i stk. 1, skal
rapporten indeholde følgende specifikke oplysninger, jf. dog
§ 137 h:
1) En kort beskrivelse af aktiviteten.
2) Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede.
3) Indtægter inklusive transaktioner med nærtstående par-
ter, herunder
a) nettoomsætning, andre driftsindtægter, indtægter af
kapitalinteresser eksklusive udbytte fra tilknyttede
virksomheder, indtægter af andre værdipapirer og
tilgodehavender, der udgør en del af anlægsaktiver-
ne, andre renteindtægter og tilsvarende indtægter,
eller
b) indtægter, som defineret af den regnskabsmæssige
begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdel-
sen af regnskaberne.
4) Resultat før skat.
5) Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skatteju-
risdiktion for det regnskabsår, rapporten vedrører.
6) Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i
det regnskabsår, rapporten vedrører.
7) Akkumuleret overskud.
Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 2 skal præsenteres separat
for
1) aktiviteter for hvert land inden for EU/EØS,
2) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts
i det regnskabsår, som rapporten vedrører, er anført
i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede
EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktio-
ner, som offentliggjort i EU-Tidende, og
3) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts
i det regnskabsår, som rapporten vedrører, og den 1.
marts i det foregående regnskabsår er anført i bilag
II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-lis-
te over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som
offentliggjort i EU-Tidende.
Stk. 4. For øvrige aktiviteter uden for EU/EØS præsente-
res oplysningerne samlet.
Stk. 5. Oplysningerne efter stk. 2 kan opgøres på samme
grundlag som den rapport, der måtte være indgivet til told-
og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §§ 48-52.
§ 137 h. En eller flere specifikke oplysninger efter § 137
g, stk. 2, kan udelades af rapporten, hvis offentliggørelse
heraf kan volde betydelig skade for den virksomhed, som
oplysningerne vedrører, jf. dog stk. 3. Enhver udeladelse
skal oplyses sammen med en behørigt begrundet redegørelse
for, hvorfor udeladelsen er nødvendig.
Stk. 2. Udeladte oplysninger skal senest 5 år regnet fra
tidspunktet for udeladelsen medtages i en rapport om ind-
komstskatteoplysninger.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan oplysninger, der vedrører en
skattejurisdiktion, der er anført i bilag I eller II til Rådets
konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samar-
bejdsvillige skattejurisdiktioner, ikke udelades.
Revisors udtalelse om rapport om
indkomstskatteoplysninger
§ 137 i. Revisionspåtegningen på et årsregnskab og even-
tuelt koncernregnskab for en virksomhed i regnskabsklasse
C og D skal indeholde en udtalelse om, hvorvidt virksom-
heden for det foregående regnskabsår var forpligtet til at
udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§
137 b-137 e, og i bekræftende fald om rapporten er offent-
liggjort, jf. § 137 j.
Stk. 2. Udtalelsen skal angives i et særskilt afsnit i revisi-
onspåtegningen.
Indsendelse af rapport om indkomstskatteoplysninger m.v.
§ 137 j. Virksomheder og filialer, der skal udarbejde en
rapport om indkomstskatteoplysninger i henhold til §§ 137
b-137 e, skal til Erhvervsstyrelsen indsende rapporten og en
eventuel erklæring, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3.
Stk. 2. Dattervirksomheder og filialer, der er undtaget fra
selv at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger,
fordi en anden virksomhed i koncernen, den udenlandske
virksomhed eller en anden filial af den udenlandske virk-
somhed har udarbejdet en rapport efter § 137 d, stk. 1, eller
§ 137 e, stk. 5, skal indsende rapporten til Erhvervsstyrel-
sen.
Stk. 3. Indsendelse af rapporten og en eventuel erklæring
til Erhvervsstyrelsen skal være foretaget senest 12 måneder
efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrø-
rer.
Stk. 4. De omfattede virksomheder og filialer skal i mini-
mum 5 år på deres hjemmeside henvise til rapporten på Det
Centrale Virksomhedsregister.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
indsendelse af rapporten.«
4. I § 155 b, stk. 3, indsættes efter »Styrelsen fastsætter
regler om omgørelse af offentliggjorte årsrapporter«: », und-
tagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, de-
lårsrapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder,
som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar-
ked i et EU/EØS-land, indberetninger om nettoomsætning
efter § 138, stk. 6, samt af indberetninger om bogføringssy-
stem efter § 138 a, stk. 1 og 2, «.
3
5. I § 159, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »som indsendes
i stedet for årsrapporter,«: »indberetninger om nettoomsæt-
ning efter § 138, stk. 6, indberetninger om bogføringssystem
efter § 138 a, stk. 1 og 2, rapporter om indkomstskatteoplys-
ninger i henhold til §§ 137 b-137 e og eventuelle tilhørende
erklæringer efter § 137 d, stk. 3, og § 137 e, stk. 3,«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 22. juni 2023.
Stk. 2. § 1, nr. 3, har virkning for regnskabsår, der begyn-
der den 22. juni 2024 eller senere.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Offentliggørelse af rapport om indkomstskatteoplysninger
2.1. Gældende ret
2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om
ændring af direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet) for så
vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for
visse virksomheder og filialer m.v.
Ændringsdirektivet har til formål at fremme et fair og
effektivt skattesystem, der understøtter gode vækstbetingel-
ser baseret på princippet om, at virksomheder betaler skat-
ter i det land, hvor deres indtægter genereres. Aggressiv
skatteplanlægning og skatteunddragelse underminerer dette
princip og skaber konkurrenceforvridning til ulempe for det
flertal af virksomheder, der ikke foretager skatteunddragelse
og aggressiv skatteplanlægning.
Direktivet indebærer krav om større åbenhed om skatte-
forhold for de allerstørste virksomheder og koncerner, der
har aktivitet i EU/EØS, uanset om de er hjemmehørende i
eller uden for EU/EØS. Den grundlæggende forudsætning
for at blive omfattet af reglerne er således, at der udøves
aktivitet i EU/EØS. De omfattede virksomheder og filialer
vil blive forpligtet til at offentliggøre en rapport om deres
skatteforhold, opdelt i aktiviteter og lande. Rapporten har
til formål at skabe gennemsigtighed om, i hvilke lande virk-
somhederne har deres indtjening, og i hvilke lande de har
betalt skat.
Kravene skal således være med til at fremme en ansvarlig
skattepraksis blandt virksomhederne, så de ikke spekulerer
i, hvor de kan placere indtjening og betale skat, og derigen-
nem styrke offentlighedens tillid til virksomhederne. Oplys-
ningerne kan få betydning for, i hvilke virksomheder inve-
storerne vil placere deres investeringer, og hvilke virksom-
heder forbrugere og andre kunder vil handle med.
2. Offentliggørelse af rapport om indkomstskatteoplys-
ninger
2.1. Gældende ret
Efter den gældende årsregnskabslov skal de omfattede
virksomheder aflægge en årsrapport og indsende denne til
Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse. Årsrap-
porten skal indeholde oplysninger om den specifikke virk-
somhed, herunder bl.a. indtægter, skat af årets resultat m.v.
Nogle virksomheder er derudover forpligtet til at aflægge et
koncernregnskab, der indeholder tilsvarende oplysninger for
de samlede virksomheder i koncernen.
I gældende ret findes der ikke generelle regler om virk-
somheders pligt til at offentliggøre en rapport specifikt
om indkomstskatteoplysninger, der har til formål at skabe
gennemsigtighed om virksomheders skattepraksis. Der fin-
des dog lignende regler for enkelte virksomhedstyper/bran-
cher. Efter § 124 a i bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts
2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber m.fl., gælder, at kreditinstitutter skal of-
fentliggøre oplysninger om bl.a. omsætning, skat og mod-
tagne tilskud for hvert enkelt land, hvor virksomheden er
etableret ved en eller flere filialer eller dattervirksomhe-
der. Efter årsregnskabslovens § 99 c skal store virksomhe-
der med aktivitet inden for efterforskning, prospektering,
opdagelse, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og na-
turgasforekomster m.v. eller skovning af primærskove, sup-
plere årsrapportens ledelsesberetning med en beretning om
betalinger til myndigheder i Danmark og udlandet, herunder
med bl.a. oplysninger om skattebetalinger.
Udover ovennævnte regler om offentliggørelse indehol-
der skattekontrollovens §§ 48-52 krav om, at meget store
multinationale koncerner med aktiviteter i EU/EØS skal
indgive en rapport til skattemyndighederne om koncernens
økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden
5
med henblik på international udveksling af oplysninger til
beskatningsformål.
2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Aggressiv skatteplanlægning, hvor multinationale koncer-
ner etablerer konstruktioner, der anvendes til at undgå eller
minimere skattebetalinger, har grænseoverskridende karak-
ter og nødvendiggør fælleseuropæiske regler. Danske sær-
regler vil derfor ikke have effekt på en global udfordring, og
samtidig bør EU-regulering ikke implementeres på en mere
bebyrdende måde for danske virksomheder, end formålet til-
siger. Lovforslaget går derfor ikke videre end nødvendigt for
Danmarks EU-retlige forpligtelser for så vidt angår de mate-
rielle regler, herunder f.eks. krav til rapporternes indhold. På
den måde sikres det, at danske virksomheders konkurrence-
evne ikke forringes.
Erhvervsdrivende fonde og visse virksomheder med be-
grænset ansvar, herunder andelsselskaber er omfattet af års-
regnskabsloven, men ikke reguleret i regnskabsdirektivet. I
Danmark er erhvervsdrivende fonde, andelsselskaber m.fl.
som udgangspunkt underlagt de samme krav til regnskabs-
rapportering som aktie- og anpartsselskaber.
Reglerne om rapportering om indkomstskatteoplysninger
vil følge årsregnskabslovens anvendelsesområde. Herigen-
nem sikres det, at særlige danske virksomhedsformer og
koncernkonstruktioner ikke falder uden for reglerne. Det
kan eksempelvis være store multinationale koncerner, der
har en dansk erhvervsdrivende fond som ultimativ ejer.
Oplysningerne i rapporterne skal præsenteres ved hjælp
af en fælles skabelon og et elektronisk maskinlæsbart rap-
porteringsformat, som fastsættes af Europa-Kommissionen
ved gennemførelsesretsakter. I betragtningerne til direktivet
fremhæves det, at data skal være sammenlignelige, og at
Kommissionen ved fastlæggelsen af skabelonen og rappor-
teringsformatet derfor bør tage hensyn til udviklingen af det
fælles europæiske adgangspunkt (European Single Acces
Point - ESAP). ESAP indebærer, at virksomheder gennem
eksisterende rapporteringsveje og registre vil skulle indsen-
de visse oplysninger, som de relevante myndigheder derefter
indsamler til brug for en offentlig digital fælleseuropæisk
portal.
I direktivet er der en mulighed for medlemsstater til at
fritage de omfattede virksomheder fra at gøre rapporten
tilgængelig på pågældende virksomheds hjemmeside, hvis
rapporten indsendes til offentliggørelse gennem et nationalt
register. Virksomhederne skal dog på deres hjemmeside op-
lyse, hvor rapporten er tilgængelig. Af hensyn til mulighe-
den for at indsamle oplysninger til en offentlig digital fæl-
leseuropæisk portal og derigennem understøtte formålet om
gennemsigtighed har Erhvervsministeriet valgt at udnytte
optionen ved at foreslå, at de omfattede virksomheder vil
skulle indsende rapporten om indkomstskatteoplysninger til
Erhvervsstyrelsen. På den måde vil offentligheden få nem
adgang til rapporterne og grundlag for sammenlignelighed
på tværs af virksomheder.
Årsregnskabsloven indeholder i kapitel 21 kontrolbestem-
melser for årsrapporter m.v. Det vurderes hensigtsmæssigt,
at disse bestemmelser ligeledes finder anvendelse på rappor-
terne om indkomstskatteoplysninger, så der sikres effektiv
regelefterlevelse på området. Det vurderes dog, at der er
behov for at foretage en justering af den gældende hjemmel
til at foretage kontrol af årsrapporter m.v. Kontrollen vil
tage udgangspunkt i den udtalelse, revisor vil skulle afgive i
forbindelse med årsregnskabet, om hvorvidt en virksomhed
har offentliggjort en rapport om indkomstskatteoplysninger
eller ej.
En implementeringsplan har været forelagt Erhvervslivets
EU- og regelforum, der bl.a. har til opgave at give fagmini-
sterier forslag til forestående implementering af EU-regule-
ring. Forummet havde ikke bemærkninger hertil.
2.3. Den foreslåede ordning
Ved forslagets § 1, nr. 3, foreslås indsat §§ 137 b-137
j, som er en række nye regler for store multinationale virk-
somheder og koncerner om udarbejdelse og indberetning af
rapport om indkomstskatteoplysninger til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i § 137 b, at en modervirksomhed, der aflæg-
ger koncernregnskab, og hvor koncernens nettoomsætning
overskrider 5,6 mia. kr., årligt skal udarbejde en rapport om
indkomstskatteoplysninger vedrørende alle virksomheder i
koncernen.
Det foreslås i § 137 c, at en virksomhed, der ikke indgår i
en koncern, men hvor virksomhedens nettoomsætning over-
skrider 5,6 mia. kr., årligt skal udarbejde en rapport om
indkomstskatteoplysninger.
Det foreslås i § 137 d, at en dattervirksomhed omfattet af
regnskabsklasse C eller D, hvis øverste modervirksomhed
er hjemmehørende uden for EU/EØS, og hvor koncernens
samlede årlige nettoomsætning overskrider 5,6 mia. kr., år-
ligt skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger
vedrørende den øverste modervirksomhed.
Det foreslås i § 137 e, at en filial, der er oprettet af en
virksomhed, der er hjemmehørende uden for EU/EØS, og
hvor filialens nettoomsætning overskrider 89 mio. kr., og
nettoomsætningen for filialens hovedselskab eller for den
øverste modervirksomhed i den koncern uden for EU, som
hovedselskabet indgår i, overskrider 5,6 mia. kr., årligt skal
udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger vedrø-
rende den virksomhed, der har oprettet filialen, eller den
øverste modervirksomhed.
Det foreslås i §§ 137 f-137 g, at rapporten om indkomst-
skatteoplysninger skal indeholde en række oplysninger om
bl.a. antal ansatte, indtægter, betalt skat, overskud m.v. Der-
udover foreslås det, at rapporten skal præsenteres pr. land
for aktiviteter inden for EU/EØS og for aktiviteter i lande,
der fremgår af særlige EU-lister over skattejurisdiktioner,
der ikke er samarbejdsvillige. Listerne ajourføres som ud-
gangspunkt to gange årligt og vedtages af EU’s Råd af
økonomi- og finansministre (Økofinrådet), hvorefter den of-
fentliggøres i EU-tidende. Kriterierne for optagelse på listen
tager udgangspunkt i forhold om bl.a. gennemsigtighed på
skatteområdet og fair beskatning. Øvrige aktiviteter uden for
6
EU/EØS præsenteres samlet. Erhvervsstyrelsen bemyndiges
til at fastsatte nærmere regler om rapporteringsformen, da
Europa-Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsak-
ter på et senere tidspunkt vil fastsætte skabelon og formater
for den elektroniske rapportering.
Det foreslås i § 137 i, at revisor i revisionspåtegningen
på et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab for en
virksomhed i regnskabsklasse C og D vil skulle afgive
en udtalelse om, hvorvidt virksomheden i det foregående
regnskabsår var forpligtet til at udarbejde en rapport om ind-
komstskatteoplysninger, og i bekræftende fald, om rapporten
er offentliggjort.
Det foreslås i § 137 j, at rapporten vil skulle indsendes
til Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslutningen af
det regnskabsår, som rapporten vedrører. Det betyder, at hvis
en virksomhed har regnskabsafslutning den 31. december
20XX, skal rapporten være indsendt senest den 31. decem-
ber 20XX+1.
Herudover foreslås der ændringer af § 155 b, stk. 3, hvor
adgangen til omgørelse tydeliggøres, samt af § 159, stk.
1, hvor det tilføjes, at Erhvervsstyrelsen kan iværksætte en
kontrol af rapporten om indkomstskatteoplysninger, indbe-
retninger om nettoomsætning og indberetninger om bogfø-
ringssystem.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Erhvervsstyrelsen forventer i forbindelse med udmøntnin-
gen af reglerne om rapporter om indkomstskatteoplysninger
at skulle afholde udgifter på ca. 3 mio. kr. til IT-udvikling
og ca. 1 mio. kr. til løbende vedligehold. Udgifterne vedrø-
rer etablering af en indberetningsløsning for rapporterne
samt udstilling heraf. Estimatet er usikkert. Det skyldes,
at udviklingen af indberetningsløsningen er afhængig af Eu-
ropa-Kommissionens offentliggørelse af en gennemførelses-
retsakt, som først forventes vedtaget i 3. kvartal 2024, her-
under med risiko for forsinkelse. Gennemførelsesretsakten
skal fastlægge en fælles skabelon og et elektronisk, maskin-
læsbart rapporteringsformat.
Udgifter til kontrol af overholdelse af reglerne, herunder
om manglende indberetning af rapporten, forventes at kunne
afholdes inden for styrelsens egne rammer.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regio-
ner og kommuner.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning vurderet. Forslaget bemyn-
diger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler for
digital indberetning af rapporterne om indkomstskatteoplys-
ninger. Det sker af hensyn til på sigt at kunne indsamle
oplysninger til en offentlig digital fælleseuropæisk portal.
Lovforslaget vurderes at leve op til princip 2 om digital
kommunikation, da indrapporteringen af data skal ske digi-
talt. I forbindelse med princip 4 om sammenhæng på tværs
kan der være en risiko for unødige byrder, da skattekontrol-
lovens §§ 48-52 indeholder krav om, at meget store multina-
tionale koncerner med aktiviteter i EU/EØS skal indgive en
rapport til skattemyndighederne om koncernens økonomiske
aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden med henblik på
international udveksling af oplysninger til beskatningsfor-
mål. Af hensyn til at undgå denne risiko kan oplysningerne
i indkomstskatterapporten gives med udgangspunkt i rappor-
ten til skattemyndighederne. I forbindelse med udviklingen
af den digitale løsning til indberetning vil der så vidt muligt
blive anvendt eksisterende offentlig infrastruktur, herunder
f.eks. anvendelse af MitID, jf. princip 6 om offentlig infra-
struktur. Herudover er lovforslaget også i overensstemmelse
med princip 7 om at forebygge snyd og fejl, da de gælden-
de kontrol- og sanktionsbestemmelser for årsrapporter i års-
regnskabsloven også vil finde anvendelse på rapporten om
indkomstskatteoplysninger. Det er disse principper, der er
vurderet relevante.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
De virksomheder, der omfattes af forslaget, er som ud-
gangspunkt i dag allerede omfattet af krav om en tilsvarende
rapport med oplysninger til skattemyndighederne, ligesom
mange virksomheder allerede frivilligt offentliggør en rap-
port om indkomstskatteoplysninger. Af den grund vil der for
mange af de omfattede virksomheder ikke være nye byrder
forbundet med indsamling af data til rapporterne.
Forslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område
for Bedre Regulering (OBR), som har vurderet, at de admi-
nistrative omkostninger forbundet med at efterleve kravene
er væsentlige. De har derfor gennemført en AMVAB-måling
(Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative
byrder). På den baggrund vurderer OBR, at de samlede ad-
ministrative omstillingsomkostninger vil være ca. 2,6 mio.
kr. Omkostningen dækker primært over ressourceforbrug til
at udarbejde de initiale prosabeskrivelser til rapporten, som
kan udgøre skabelon for de kommende år, samt til at bygge
eller ombygge en model til at lave det rette dataudtræk. De
samlede løbende administrative omkostninger vurderes at
være på ca. 6,7 mio. kr. årligt. Beløbet dækker over omkost-
ninger til at udarbejde, indsende og henvise til rapporten.
Derudover vurderes lovforslaget at medføre adfærdsvirk-
ninger blandt de omfattede virksomheder. Adfærdsvirknin-
gerne følger af den ændrede dynamik mellem virksomhe-
ders ledelse og bestyrelse på den ene side og virksomheder-
nes ejerskabskreds og interessenter på den anden, som et
øget informationsniveau om virksomhedernes interne struk-
turer kan medføre.
Ifølge Europa-Kommissionens konsekvensvurdering viser
forskning dog, at disse virkninger afhænger af en række
forhold så som aktionærernes forhandlingsstyrke over for
virksomhedens ledelse.
Europa-Kommissionen argumenterer i sin konsekvensvur-
dering endvidere for, at omsætningsgrænsen svarende til 5,6
mia. kr., som afgør, om en virksomhed eller koncern skal
offentliggøre en rapport om indkomstskatteoplysninger, kan
føre til, at nogle virksomheder bevidst mindsker deres vækst
for at holde sig under bagatelgrænsen for derved at undgå
kravet om offentliggørelse af en rapport. Det er ikke muligt
7
at vurdere, om dette vil være tilfældet blandt danske virk-
somheder.
Det skal i forlængelse heraf nævnes, at en del af de omfat-
tede danske koncerner allerede er begyndt at forberede sig
på at offentliggøre de krævede oplysninger. Det følger dels
af, at Kommissionens forslag har været forhandlet igennem
en årrække, og således er bredt kendt blandt de omfattede
virksomheder. Dels af et vedvarende offentligt fokus på
visse multinationale virksomheders skattepraksis og ønske
om indblik heri. Europa-Kommissionen fremhæver i den
forbindelse, at undersøgelser har vist, at interesseorganisati-
oner, medier, borgere og visse investorer argumenterer for,
at offentliggørelse vil male et mere præcist billede af en
virksomheds bidrag til det omkringliggende samfund, som
sætter interessenterne i stand til at træffe bedre økonomiske
beslutninger. De argumenterer også for, at en øget gennem-
sigtighed om virksomhedernes interne strukturer vil bidrage
til at bevare offentlighedens tillid til skatteopkrævningssy-
stemet og skattemyndighederne. Det skyldes, at virksomhe-
dernes bidrag til samfundet – gennem deres skattebetaling
– i stigende grad bliver set som en del af deres ’Corporate
Social Responsibility’ (CSR).
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering vurderet.
Ifølge princip 1 bør den nationale regulering som ud-
gangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-
reguleringen. EU᾽s regnskabsdirektiv er implementeret i
årsregnskabsloven. Årsregnskabslovens anvendelsesområde
går videre end direktivets anvendelsesområde, idet flere
virksomhedsformer er omfattet, herunder erhvervsdrivende
fonde og visse virksomheder med begrænset ansvar, som
er særlige danske virksomhedsformer. Reglerne om rappor-
tering om indkomstskatteoplysninger, der gennemfører æn-
dringer til regnskabsdirektivet, vil følge årsregnskabslovens
anvendelsesområde. Herigennem sikres det, at disse særlige
danske virksomhedsformer og koncernkonstruktioner ikke
falder uden for reglerne imod direktivets hensigt. Det kan
eksempelvis være store multinationale koncerner, der har en
dansk erhvervsdrivende fond som ultimativ ejer. Direktivet
sigter mod at omfatte store multinationale virksomheder og
koncerner med aktivitet i EU, og det er vurderingen, at der
ved implementering i årsregnskabsloven opnås bedst mulig
harmonisering.
Implementeringen vurderes ikke at være i strid med de
øvrige fire principper for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om
ændring af direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet) for
så vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger
m.v. for visse virksomheder og filialer (EU-Tidende L 429,
1. december 2021, side 1). Direktivet skal være implemente-
ret i Danmark senest den 22. juni 2023. Direktivet forpligter
de største multinationale virksomheder til årligt at offentlig-
gøre en rapport med en række oplysninger om deres skatte-
forhold, der skal skabe gennemsigtighed om, hvor de har
indtjening, og hvor de betaler skat.
Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktivet
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsområde, særligt artikel 50, stk. 1.
Direktivet er et minimumsdirektiv. Det er derfor muligt
for medlemsstater at stille krav ud over de krav, der følger af
direktivet. Lovforslaget lægger ikke op til at stille yderligere
materielle krav end dem, der følger af direktivet. Se nærme-
re herom i pkt. 2.2.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. februar
2023 til den 16. marts 2023 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
92-gruppen, Aarhus BSS, Advokatrådet, Advokatsam-
fundet, Amnesty, Akademikernes Centralorganisation, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs
Pension (ATP), Bryggeriforeningen, Centralorganisationens
Fællesudvalg, CEPOS, Cereda, Copenhagen Business
School, CSR Forum, Danish Venture Capital and Private
Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Re-
stauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks
Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Aktionær-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Ini-
tiativ for Etisk Handel, Dansk Investor Relations Forening
– DIRF, Dansk Standard, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Mode & Textil, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunk-
tionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rede-
rier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Køb-
mænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommer-
forening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Dan-
ske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesforbund,
Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økono-
miske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, EG Eksportkre-
ditfonden, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssekto-
rens Arbejdsgiverforening, First North, Folkekirkens Nød-
hjælp, Forbrugerrådet, Foreningen af Interne revisorer, FSR
– Danske Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsik-
ring & Pension, Garantifonden for indskydere og investorer,
Grønlands Selvstyre, HK, Ingeniørforeningen i Danmark,
8
Institut for Menneskerettigheder, IT-branchen, IT-Universi-
tetet, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunale Tjene-
stemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit, Kom-
munernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Køben-
havns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsdækkende
Banker, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hoved-
organisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitut-
ter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvir-
ke, OXFAM IBIS, Red Barnet, Rigsadvokaten, økonomi og
ledelse, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Roskil-
de Universitetscenter, SEGES, Statsadvokaturen for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, SMV Danmark,
Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Dan-
mark, UN Global Compact, Verdens Skove, Virksomheds-
forum for Socialt Ansvar, Værdipapircentralen, WWF, Aal-
borg Universitet, Aarhus Universitet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ca. 1 mio. kr. til løbende vedligehold af
den digital indberetningsløsning.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ca. 3 mio. kr. til IT-udvikling ifm. etable-
ring af digital indberetningsløsning.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen 2,6 mio. kr. til omstilling og 6,7 mio. kr. til
løbende aktiviteter primært forbundet med
udarbejdelse og indberetning af rapporten.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101
af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet) for så
vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger m.v. for visse virksomheder og
filialer (EU-Tidende L 429, 1. december 2021, side 1).
Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktivet under henvisning til traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsområde, særligt artikel 50, stk. 1.
Er i strid med de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
x
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås i fodnoten til årsregnskabslovens titel at
ændre »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonise-
ring af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres,
når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages
til handel, og Europa-Kommissionens direktiv 2007/14/EF
om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i
direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side
13,« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonise-
ring af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direk-
9
tiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres,
når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages
til handel, og Europa-Kommissionens direktiv 2007/14/EF
om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i
direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side
13, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv
2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabso-
plysninger for visse virksomheder og filialer, EU-Tidende
2021, nr. L 429, 1. december 2021, side 1.«.
Den ændrede affattelse medfører, at fodnoten vil indehol-
de en opdateret oversigt over gældende EU-forskrifter, som
udgør årsregnskabslovens EU-retlige baggrund.
Ændringen skyldes vedtagelsen af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021
om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offent-
liggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksom-
heder og filialer m.v.
Til nr. 2
Efter den gældende § 135, stk. 5, skal en virksomhed, der
er omfattet af regnskabsklasse B og tilhører en klassificeret
risikobranche, lade sit årsregnskab forsyne med en erklæring
fra en uafhængig revisor om assistance med opstilling af
årsregnskabet eller med en revisorerklæring med sikkerhed,
hvis virksomheden i 2 på hinanden følgende regnskabsår på
balancetidspunktet overskrider en nettoomsætning på 5 mio.
kr.
Det foreslås i § 135, stk. 5, at lade henvisningen til balan-
cetidspunktet udgå.
Ved vedtagelsen af lov nr. 695 af 24. maj 2022, hvor stk.
5 blev indsat i lovens § 135, blev dette ved en fejl affattet
med angivelse af balancetidspunktet i bestemmelsen. Balan-
cetidspunktet er ikke relevant i relation til at overskride en
grænse for nettoomsætning, da denne er fordelt over regn-
skabsåret, hvilket er baggrunden for, at det foreslås at lade
henvisningen til balancetidspunktet udgå af bestemmelsen.
Til nr. 3
Der findes i årsregnskabsloven ingen gældende bestem-
melser om virksomheders eller filialers pligt til at udarbej-
de og offentliggøre en rapport om indkomstskatteoplysnin-
ger. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 om gældende ret i
forslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 137 b)
Det følger af det foreslåede § 137 b, stk. 1, at en moder-
virksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og aflægger et
koncernregnskab, skal udarbejde en rapport om indkomst-
skatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, hvis koncernens
samlede årlige nettoomsætning i to på hinanden følgende
regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., jf. dog stk. 2. En mo-
dervirksomhed er defineret i årsregnskabslovens bilag 1, B,
nr. 2.
Et koncernregnskab viser koncernens forhold, som om der
er tale om én samlet virksomhed bestående af modervirk-
somheden og dens dattervirksomheder. Årsregnskabsloven
§ 3, stk. 1, oplister positivt de virksomhedsformer, der skal
aflægge årsrapport efter reglerne i loven.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,
indebærer, at en modervirksomhed, der er etableret som en
af de virksomhedsformer, der afgør, om den er pligtig til at
aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven og samtidig
udarbejder et koncernregnskab, vil få pligt til at udarbej-
de en rapport om indkomstskatteoplysninger, hvis koncer-
nens nettoomsætning i to regnskabsår i træk overskrider
5,6 mia. kr. Det betyder, at det er den samlede nettoomsæt-
ning for modervirksomheden og dens dattervirksomheder,
som afspejlet i koncernregnskabet, der skal overskride græn-
sen. Bestemmelsen indebærer, at en koncern med en netto-
omsætning, der i begge regnskabsårene 20xx og 20xx+1
overstiger 5,6 mia. kr., vil skulle udarbejde en rapport om
indkomstskatteoplysninger for regnskabsåret 20xx+1.
Nettoomsætning vil skulle vurderes i overensstemmelse
med årsregnskabslovens definition heraf, medmindre mo-
dervirksomheden aflægger koncernregnskab efter de inter-
nationale regnskabsstandarder (IFRS). I det tilfælde vil
nettoomsætningen skulle vurderes i overensstemmelse her-
med. Der kan være forskelle mellem de to begrebsrammer,
som primært vil være relateret til periodiseringen, det vil
sige på hvilket tidspunkt et salg skal indtægtsføres.
Det følger af det foreslåede § 137 b, stk. 2, at stk. 1 ikke
gælder, hvis:
1) modervirksomheden selv er dattervirksomhed af en hø-
jere modervirksomhed, der er underlagt lovgivningen
i et EU/EØS-land, og som udarbejder en rapport om
indkomstskatteoplysninger for koncernen efter reglerne
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU
med senere ændringer eller efter reglerne i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU med senere
ændringer,
Efter nr. 1, der har baggrund i direktivets artikel 48b,
vil pligten til at udarbejde en rapport om indkomstskatteop-
lysninger ikke gælde, hvis modervirksomheden selv er en
dattervirksomhed af en højere modervirksomhed beliggende
i EU/EØS, der vil skulle udarbejde en rapport om indkomst-
skatteoplysninger efter reglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer (regn-
skabsdirektivet). Det skyldes, at denne højereliggende mo-
dervirksomhed efter direktivet vil være forpligtet til at udar-
bejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, hvor alle
koncernens aktiviteter vil indgå, herunder også en eventuel
underliggende koncern i Danmark. På den måde sikres det,
at det altid er den øverste modervirksomhed etableret inden
for EU/EØS, der udarbejder en rapport om indkomstskat-
teoplysninger, og at denne rapport indeholder oplysninger
om samtlige aktiviteter i koncernen. Det anførte er ligele-
des gældende, hvis der er tale om en dattervirksomhed til
en finansiel virksomhed, hvor dattervirksomheden aflægger
årsrapport efter årsregnskabsloven. Oplysningskravene i di-
rektiv 2013/36/EU er indarbejdet i § 124 a i bekendtgørelse
om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber m.fl., der stiller krav om en række land for
land-oplysninger på konsolideret grundlag.
10
2) modervirksomheden og dens tilknyttede virksomheder,
herunder deres filialer, udelukkende er etableret el-
ler har deres faste forretningssted eller permanente er-
hvervsmæssige aktivitet i Danmark, eller
Efter nr. 2, der har baggrund i direktivets artikel 48b,
vil pligten til at udarbejde en rapport om indkomstskatte-
oplysninger ikke gælde, hvis modervirksomheden og dens
tilknyttede virksomheder, herunder deres filialer, udelukken-
de er etableret eller har deres faste forretningssted eller
permanente erhvervsmæssige aktivitet i Danmark. I denne
sammenhæng skal det forstås sådan, at koncernen skal have
aktiviteter i et eller flere andre lande end Danmark, og disse
aktiviteter skal være genstand for fuld eller delvis skattepligt
i de pågældende lande for at blive omfattet af kravet om at
udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger. Det vil
således være det enkelte lands nationale beskatningsregler,
der er afgørende for, om nr. 2 er opfyldt.
Formålet med rapporten er at skabe gennemsigtighed om,
hvor en virksomhed eller koncern genererer sin indtjening
og betaler skat. Hvis en koncern udelukkende er etableret
eller har erhvervsaktiviteter i Danmark, vil den alene genere
overskud og betale skat i Danmark og vil derfor ikke blive
omfattet af pligten til at udarbejde en rapport om indkomst-
skatteoplysninger. En koncern, der udelukkende er etableret
eller har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, kan have sam-
handel via f.eks. eksport til andre lande uden at blive pligtig
til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger.
3) modervirksomheden er omfattet af § 137 d.
Efter nr. 3 vil pligten til at udarbejde en rapport om
indkomstskatteoplysninger ikke gælde, hvis modervirksom-
heden er omfattet af § 137 d. En modervirksomhed, der
er omfattet af stk. 1, fordi den er regnskabspligtig efter
årsregnskabslovens § 3, stk. 1, og aflægger et koncernregn-
skab, kan samtidig være dattervirksomhed i en højereliggen-
de koncern, hvor den øverste modervirksomhed er etableret
uden for EU/EØS og bliver dermed omfattet af § 137 d.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,
indebærer, at hvor en virksomhed både er modervirksomhed
for en underkoncern etableret i Danmark og samtidig er
dattervirksomhed i en højereliggende koncern etableret uden
for EU/EØS, vil den skulle udarbejde rapporten i overens-
stemmelse med § 137 d for at sikre, at oplysningerne i rap-
porten vedrører den øverste koncern. Situationen kan f.eks.
opstå, hvis en dansk modervirksomhed for en underkoncern
har undladt at udnytte muligheden for ikke at skulle aflægge
et koncernregnskab, jf. § 112.
Det følger af det foreslåede § 137 b, stk. 3, at modervirk-
somheden kan undlade at udarbejde en rapport, når koncer-
nens samlede årlige nettoomsætning i to på hinanden følgen-
de regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,
indebærer, at en modervirksomhed, der jf. stk. 1 har været
forpligtiget til at udarbejde en rapport om indkomstskatteop-
lysninger, fordi koncernens nettoomsætning i regnskabsåre-
ne 20xx og 20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil
være forpligtet, når nettoomsætningen i begge regnskabsåre-
ne 20xx+2 og 20xx+3 ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.
I eksemplet kan modervirksomheden første gang undlade at
udarbejde en rapport for regnskabsåret 20xx+3.
Det følger af det foreslåede § 137 b, stk. 4, at ved bereg-
ning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.,
anvendelse.
Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal net-
toomsætningen forhøjes eller formindskes forholdsmæssigt,
hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12 måneder,
så der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på
12 måneder. Bestemmelsen er relevant i tilfælde, hvor der
er tale om virksomhedens første regnskabsår, eller hvor et
regnskabsår ændres, og omlægningsperioden afviger fra et
normalt regnskabsår på 12 måneder. Det kan f.eks. være i
forbindelse med etablering af koncernforhold.
Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg
af finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirk-
somhed ved opgørelsen af nettoomsætning i forbindelse
med beregning af størrelsesgrænser finder ikke tilsvarende
anvendelse.
(Til § 137 c)
Det følger af det foreslåede § 137 c, stk. 1, at en virksom-
hed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og som ikke indgår i
en koncern, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteop-
lysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, hvis virksomhedens årlige
nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår over-
skrider 5,6 mia. kr., medmindre virksomheden udelukkende
har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,
indebærer, at en virksomhed, der er etableret som en af de
virksomhedsformer, der er pligtig til at aflægge en årsrap-
port efter årsregnskabsloven og samtidig ikke er en moder-
virksomhed eller dattervirksomhed i en koncern, vil få pligt
til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger,
hvis virksomhedens nettoomsætning samtidig overskrider
5,6 mia. kr. to år i træk, og virksomheden ikke udelukkende
har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.
Årsregnskabsloven § 3, stk. 1, oplister positivt de er-
hvervsdrivende virksomhedsformer, der skal aflægge årsrap-
port efter reglerne i loven.
Virksomhedens nettoomsætning vil i to regnskabsår i træk
skulle overskride 5,6 mia. kr., hvilket indebærer, at en virk-
somhed med en nettoomsætning, der i begge regnskabsårene
20xx og 20xx+1 overskrider 5,6 mia. kr., vil skulle udarbej-
de en rapport om indkomstskatteoplysninger for regnskabs-
året 20xx+1.
Nettoomsætning vil skulle vurderes i overensstemmelse
med årsregnskabslovens definition heraf, medmindre virk-
somheden aflægger årsregnskab efter de internationale regn-
skabsstandarder (IFRS). I det tilfælde vil nettoomsætningen
skulle vurderes i overensstemmelse hermed. Der kan være
forskelle mellem de to begrebsrammer, som primært vil væ-
re relateret til periodiseringen, dvs. på hvilket tidspunkt et
salg skal indtægtsføres.
Virksomheden vil skulle have aktiviteter i et eller flere
11
andre lande ud over Danmark for at blive omfattet af kra-
vet om at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysnin-
ger. Ved aktivitet forstås f.eks. et fast driftssted, der er
genstand for fuld eller delvis skattepligt i det pågældende
land under hensyn til de lokale regler for skattepligt. Det vil
således være det enkelte lands beskatningsregler, der er af-
gørende for, om betingelsen er opfyldt. Hvis en virksomhed
udelukkende er etableret eller har erhvervsaktiviteter i Dan-
mark, vil den alene genere indtjening og være skattepligtig
til Danmark og vil derfor ikke blive omfattet af pligten til
at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger. En
virksomhed, der udelukkende er etableret eller har erhvervs-
mæssig aktivitet i Danmark, vil kunne have samhandel via
f.eks. eksport til andre lande, uden at blive pligtig til at
udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger.
Det følger af det foreslåede § 137 c, stk. 2, at virksomhe-
den kan undlade at udarbejde en rapport, når dens nettoom-
sætning i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere
overskrider 5,6 mia. kr.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,
indebærer, at en virksomhed, der jf. stk. 1 har været forplig-
tiget til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysnin-
ger, fordi virksomhedens nettoomsætning i regnskabsårene
20xx og 20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil væ-
re forpligtet, når nettoomsætningen i begge regnskabsårene
20xx+2 og 20xx+3 ikke overskrider 5,6 mia. kr. I eksemplet
kan virksomheden første gang undlade at udarbejde en rap-
port for regnskabsåret 20xx+3.
Det følger af det foreslåede § 137 c, stk. 3, at ved bereg-
ning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.,
anvendelse.
Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal net-
toomsætningen forhøjes eller formindskes forholdsmæssigt,
hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12 måneder,
så der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på
12 måneder. Bestemmelsen er relevant i tilfælde, hvor der
er tale om virksomhedens første regnskabsår, eller hvor et
regnskabsår ændres, og omlægningsperioden afviger fra et
normalt regnskabsår på 12 måneder.
Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg
af finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirk-
somhed ved opgørelsen af nettoomsætning i forbindelse
med beregning af størrelsesgrænser finder ikke tilsvarende
anvendelse.
(Til § 137 d)
Det følger af det foreslåede § 137 d, stk. 1, at en datter-
virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C eller D
og indgår i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed
ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, skal udar-
bejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f
og 137 g, vedrørende den øverste koncern, hvis koncernens
samlede årlige nettoomsætning i to på hinanden følgende
regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre den øverste
modervirksomhed eller en anden dattervirksomhed af den
øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om ind-
komstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og
137 g.
En dattervirksomhed er defineret i årsregnskabslovens bi-
lag 1, B, nr. 3, som en virksomhed, der er underlagt bestem-
mende indflydelse af en modervirksomhed.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,
indebærer, at en virksomhed, der er omfattet af regnskabs-
klasse C eller D og indgår i en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed er etableret uden for EU/EØS, vil være
forpligtet til at udarbejde en rapport om indkomstskatteop-
lysninger, der indeholder oplysninger om alle koncernens
aktiviteter, hvis koncernens samlede årlige nettoomsætning
overskrider 5,6 mia. kr. to år i træk. Regnskabsklasse C og
D er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3 og
4. Hvis den pågældende virksomhed isoleret set er under
størrelsesgrænserne og dermed ikke omfattet af regnskabs-
klasse C, vil virksomheden være fritaget for pligten - uanset,
at der under denne dattervirksomhed er mange dattervirk-
somheder, således at den ”danske del” af koncernen må
anses som regnskabsklasse C.
Det vil bl.a. være koncernens samlede nettoomsætning,
der er afgørende for, om en dansk dattervirksomhed forplig-
tes til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysnin-
ger. Da den øverste modervirksomhed er etableret uden for
EU/EØS, vil nettoomsætningen skulle vurderes i overens-
stemmelse med den regnskabsmæssige begrebsramme, der
ligger til grund for koncernregnskabet. Det må antages, at
der i de fleste tilfælde ikke vil være væsentlige forskelle
til regnskabsdirektivets definition af nettoomsætning, og at
eventuelle forskelle primært vil være relateret til periodise-
ringen, dvs. på hvilket tidspunkt et salg skal indtægtsføres.
Da den øverste modervirksomhed vil være etableret uden
for EU/EØS, vil den ikke være omfattet af regnskabsdirek-
tivets regler om at udarbejde en rapport om indkomstskat-
teoplysninger. Efter bestemmelsen vil en dattervirksomhed
kunne undlade at udarbejde en rapport om indkomstskatte-
oplysninger, hvis den øverste modervirksomhed frivilligt
eller i henhold til anden lovgivning har udarbejdet en rap-
port om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene
til indhold i §§ 137 f og 137 g. Tilsvarende gør det sig
gældende, hvis en anden dattervirksomhed af den øverste
modervirksomhed har udarbejdet en rapport, der opfylder
kravene til indhold i §§ 137 f og 137 g. I begge tilfælde
vil dattervirksomheden skulle indsende rapporten i overens-
stemmelse med § 137 j.
Det følger af det foreslåede § 137 d, stk. 2, at har dat-
tervirksomheden ikke de nødvendige oplysninger, skal den
anmode dens øverste modervirksomhed om at modtage op-
lysningerne til brug for udarbejdelse af rapporten efter stk.
1.
I et koncernregnskab indgår som udgangspunkt regnska-
ber for den øverste modervirksomhed og alle dens datter-
virksomheder. For at modervirksomheden kan aflægge et
koncernregnskab, vil dens dattervirksomheder løbende skul-
le rapportere de nødvendige finansielle oplysninger til mo-
dervirksomheden. Efter stk. 1 vil rapporten om indkomst-
12
skatteoplysninger skulle vedrøre hele koncernen, dvs. der
skal indgå oplysninger vedrørende aktiviteter for alle virk-
somheder i koncernen. De oplysninger må den øverste mo-
dervirksomhed forventes at være i besiddelse af, hvis den
aflægger et koncernregnskab, mens dattervirksomheden, der
forpligtes til at udarbejde rapporten efter stk. 1, ikke nød-
vendigvis har adgang til oplysningerne. Det følger derfor
af stk. 2, der har baggrund i direktivets artikel 48b, at
dattervirksomheden vil skulle anmode dens øverste moder-
virksomhed om de nødvendige oplysninger i tilfælde, hvor
dattervirksomheden ikke selv har oplysningerne.
Det følger af det foreslåede § 137 d, stk. 3, at meddeler
den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, skal dat-
tervirksomheden udarbejde rapporten på grundlag af de op-
lysninger, som den er i besiddelse af, og afgive en erklæring
om, at den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet
anmodningen.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,
vedrører de tilfælde, hvor dattervirksomheden ikke kan få
adgang til alle de nødvendige oplysninger til at udarbejde
en rapport. I det tilfælde skal dattervirksomheden udarbejde
en rapport med de oplysninger, den er i besiddelse af. Det
vil som minimum vedrøre virksomhedens egne aktiviteter. I
tillæg hertil skal dattervirksomheden afgive en erklæring
om, at den øverste modervirksomhed ikke har stillet de
nødvendige oplysninger til rådighed om hele koncernens
aktiviteter. Rapporten og erklæringen vil skulle indsendes i
overensstemmelse med de foreslåede regler i § 137 j.
Det følger af det foreslåede § 137 d, stk. 4, at dattervirk-
somheden kan undlade at udarbejde en rapport, når koncer-
nens samlede årlige nettoomsætning i to på hinanden følgen-
de regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,
indebærer, at en dattervirksomhed, der jf. stk. 1 har været
forpligtiget til at udarbejde en rapport om indkomstskatteop-
lysninger, fordi koncernens nettoomsætning i regnskabsåre-
ne 20xx og 20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere
vil være forpligtet, når nettoomsætningen i begge regnskabs-
årene 20xx+2 og 20xx+3 ikke overskrider 5,6 mia. kr. I ek-
semplet kan virksomheden første gang undlade at udarbejde
en rapport for regnskabsåret 20xx+3.
Det følger af det foreslåede § 137 d, stk. 5, at ved bereg-
ning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.,
anvendelse.
Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal net-
toomsætningen forhøjes eller formindskes forholdsmæssigt,
hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12 måneder,
så der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på
12 måneder. Uanset hvilken regnskabsmæssig begrebsram-
me koncernens nettoomsætning er opgjort på grundlag af,
jf. bemærkningerne til stk. 1 ovenfor, finder den foreslåede
bestemmelse anvendelse i tilfælde, hvor der er tale om kon-
cernens første regnskabsår, eller hvor et regnskabsår ændres,
og omlægningsperioden afviger fra et normalt regnskabsår
på 12 måneder.
Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg
af finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirk-
somhed ved opgørelsen af nettoomsætning i forbindelse
med beregning af størrelsesgrænser finder ikke tilsvarende
anvendelse.
(Til § 137 e)
Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 1, at en filial
af en udenlandsk virksomhed, der ikke er underlagt lovgiv-
ningen i et EU/EØS-land, skal udarbejde en rapport om ind-
komstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, vedrørende
den udenlandske virksomhed eller koncernen, jf. dog stk. 4
og 5, hvis
1) den udenlandske virksomhed
a) ikke indgår i en koncern, og denne virksomheds net-
toomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår
overskrider 5,6 mia. kr., eller
b) er en del af en koncern, hvor den øverste modervirk-
somhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-
land, og koncernens samlede årlige nettoomsætning i
to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6
mia. kr.,
2) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende
regnskabsår overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1,
litra b, og
3) den øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra b, ikke
har en stor eller mellemstor dattervirksomhed, der er
underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/34/EU med senere ændringer.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,
regulerer, hvornår en filial vil skulle udarbejde en rapport
om indkomstskatteoplysninger. Den første betingelse i stk.
1 er, at den udenlandske virksomhed ikke er etableret i et
EU/EØS-land og derfor ikke er forpligtet til at udarbejde
en rapport om indkomstskatteoplysninger efter Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere æn-
dringer. Udover denne betingelse skal betingelserne i nr. 1, 2
samt 3 være opfyldt.
Efter nr. 1 vil filialen skulle udarbejde en rapport om
indkomstskatteoplysninger vedrørende de aktiviteter, som
udøves gennem den udenlandske virksomhed, når virksom-
heden ikke indgår i en koncern, og hvis virksomhedens net-
toomsætning overskrider 5,6 mio. kr. to regnskabsår i træk,
eller at filialen vil skulle udarbejde en rapport om indkomst-
skatteoplysninger vedrørende koncernens aktiviteter, når den
udenlandske virksomhed er en del af en koncern, hvor den
øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i
et EU/EØS-land. Samtidig skal koncernens samlede årlige
nettoomsætning overskride 5,6 mia. kr. to regnskabsår i
træk. Den udenlandske virksomhed kan både være en datter-
virksomhed af den øverste modervirksomhed eller selv være
øverste modervirksomhed i koncernen.
Det er hhv. den udenlandske virksomhed eller koncernens
samlede årlige nettoomsætning, der er afgørende for, om
en filial forpligtes til at udarbejde en rapport om indkomst-
skatteoplysninger. Da den udenlandske virksomhed eller den
øverste modervirksomhed er etableret uden for EU/EØS,
vil nettoomsætningen skulle vurderes i overensstemmelse
13
med den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til
grund for virksomhedens eller koncernens regnskab. Det må
antages, at der i de fleste tilfælde ikke vil være væsentlige
forskelle til regnskabsdirektivets definition, og at eventuelle
forskelle primært vil være relateret til periodiseringen, det
vil sige på hvilket tidspunkt et salg skal indtægtsføres.
Efter nr. 2 vil filialens nettoomsætning skulle overskride
den nuværende grænse på 89 mio. kr. i lovens § 7, stk. 2, nr.
1, litra b, for at blive omfattet af kravet om at udarbejde en
rapport om indkomstskatteoplysninger. Nettoomsætningen
er et af tre kriterier for, hvornår en virksomhed klassificeres
som mellemstor.
Filialens nettoomsætning er ligeledes afgørende for, om
filialen forpligtes til at udarbejde en rapport om indkomst-
skatteoplysninger. Da filialen ikke er omfattet af pligten
til at udarbejde et årsregnskab efter årsregnskabsloven, vil
nettoomsætningen skulle vurderes i overensstemmelse med
den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund
for den udenlandske virksomheds regnskab.
Efter nr. 3 vil den eventuelle øverste modervirksomhed, jf.
nr. 1, litra b, ikke skulle have en stor eller mellemstor datter-
virksomhed, der er etableret i EU/EØS og dermed omfattet
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med
senere ændringer. I det tilfælde vil det i stedet være den på-
gældende dattervirksomhed, der bliver forpligtet til at udar-
bejde rapporten vedrørende koncernen. Stor og mellemstor
er defineret i regnskabsdirektivets artikel 3, nr. 3 og 4, med
udgangspunkt i numeriske grænser for hhv. balancesum, net-
toomsætning og gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af
regnskabsåret.
Bestemmelsen i stk. 1 indeholder en henvisning til stk. 5,
som indebærer, at hvor den udenlandske virksomhed, jf. nr.
1. litra a, eller den øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra
b, frivilligt eller i henhold til anden lovgivning har udarbej-
det en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder
kravene til indhold i §§ 137 f og 137 g, vil filialen kunne
indsende denne rapport i overensstemmelse med § 137 j og
dermed undlade selv at udarbejde den. Tilsvarende gør sig
gældende, hvis en anden dattervirksomhed af den øverste
modervirksomhed eller en anden filial af den udenlandske
virksomhed har udarbejdet en rapport. Der henvises til be-
mærkningerne til stk. 5.
Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 2, at har filialen
ikke de nødvendige oplysninger, skal den anmode den uden-
landske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om
at modtage oplysningerne til brug for udarbejdelse af rap-
porten efter stk. 1.
Efter stk. 1 vil rapporten om indkomstskatteoplysninger
skulle vedrøre den udenlandske virksomhed eller koncer-
nen. De oplysninger må den udenlandske virksomhed eller
koncernen forventes at være i besiddelse af, mens filialen,
der forpligtes til at udarbejde rapporten efter stk. 1, ikke
nødvendigvis har adgang til oplysningerne. Det følger der-
for af stk. 2, at filialen vil skulle anmode den udenlandske
virksomhed eller den øverste modervirksomhed om de nød-
vendige oplysninger i tilfælde, hvor filialen ikke selv har
oplysningerne.
Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 3, at meddeler
den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirk-
somhed ikke oplysningerne, skal filialen udarbejde rappor-
ten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse
af, og afgive en erklæring om, at den udenlandske virksom-
hed eller den øverste modervirksomhed ikke har efterkom-
met anmodningen.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b,
vedrører de tilfælde, hvor filialen ikke kan få adgang til
alle de nødvendige oplysninger for at kunne udarbejde en
rapport. I det tilfælde vil filialen skulle udarbejde en rapport
med de oplysninger, den er i besiddelse af. Det vil som
minimum vedrøre filialens egne aktiviteter. I tillæg hertil
skal filialen afgive en erklæring om, at den udenlandske
virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har
stillet de nødvendige oplysninger til rådighed. Rapporten
og erklæringen skal indsendes i overensstemmelse med de
foreslåede regler i § 137 j.
Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 4, at en filial kan
undlade at udarbejde en rapport, når
1) nettoomsætningen for den udenlandske virksomhed i to
på hinanden følgende regnskabsår ikke længere over-
skrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk.
1, nr. 1, litra a eller
2) den samlede nettoomsætning for koncernen i to på hin-
anden følgende regnskabsår ikke længere overskrider
5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk. 1, nr. 1,
litra b, eller
3) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende
regnskabsår ikke længere overskrider grænsen i § 7,
stk. 2, nr. 1, litra b.
En af de tre betingelser skal blot være opfyldt, for at
en filial, der har været omfattet af stk. 1, kan undlade at
udarbejde en rapport.
Nr. 1 og 2 indebærer, at en filial, der jf. stk. 1 har været
forpligtiget til at udarbejde en rapport om indkomstskatte-
oplysninger, fordi den udenlandske virksomhed eller kon-
cernens nettoomsætning i regnskabsårene 20xx og 20xx+1
overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil være forpligtet,
når nettoomsætningen i begge regnskabsårene 20xx+2 og
20xx+3 ikke længere overskrider 5,6 mia. kr. I eksemplet
kan filialen første gang undlade at udarbejde en rapport for
regnskabsåret 20xx+3.
Tilsvarende indebærer nr. 3, at filialen ikke længere vil
være forpligtet til at udarbejde en rapport, hvis dens netto-
omsætning i begge regnskabsårene 20xx+2 og 20xx+3 ikke
overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1, litra b.
Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 5, at stk. 1 ikke
finder anvendelse, hvis
1) den udenlandske virksomhed eller den øverste moder-
virksomhed har udarbejdet en rapport om indkomst-
skatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og
137 g, eller
2) en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en
14
anden dattervirksomhed af den øverste modervirksom-
hed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplys-
ninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g.
Den foreslåede bestemmelse, der har baggrund i direkti-
vets artikel 48b, regulerer de tilfælde, hvor en filial vil
kunne undlade at udarbejde en rapport om indkomstskatte-
oplysninger. Det gør sig gældende, hvis dens øverste moder-
virksomhed, der er etableret uden for EU/EØS, eller den
udenlandske virksomhed har udarbejdet en rapport om ind-
komstskatteoplysninger, der opfylder kravene til indhold i
§§ 137 f og 137 g. Tilsvarende gør det sig gældende, hvis en
anden filial af den udenlandske virksomhed eller en anden
dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed har udar-
bejdet en rapport, der opfylder kravene til indhold i §§ 137 f
og 137 g. I alle tilfælde vil filialen skulle indsende rapporten
i overensstemmelse med § 137 j.
Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 6, at ved bereg-
ning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.,
anvendelse.
Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal
nettoomsætningen forhøjes eller formindskes forholdsmæs-
sigt, hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12
måneder, så der opnås et beløb svarende til beløbet for en
periode på 12 måneder. Uanset hvilken regnskabsmæssig
begrebsramme nettoomsætningen for den udenlandske virk-
somhed eller for koncernen er opgjort på grundlag af, jf.
bemærkningerne til stk. 1 ovenfor, er bestemmelsen relevant
i tilfælde, hvor der er tale om virksomhedens eller koncer-
nens første regnskabsår, eller hvor et regnskabsår ændres, og
omlægningsperioden afviger fra et normalt regnskabsår på
12 måneder.
Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg
af finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirk-
somhed ved opgørelsen af nettoomsætning i forbindelse
med beregning af størrelsesgrænser finder ikke tilsvarende
anvendelse.
(Til § 137 f)
Det følger af det foreslåede § 137 f, stk. 1, at en rapport
om indkomstskatteoplysninger skal indeholde oplysninger
om samtlige aktiviteter i
1) virksomheden, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 c,
2) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede
virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det
relevante regnskabsår, hvis rapporten udarbejdes efter
§§ 137 b eller 137 d,
3) den udenlandske virksomhed, hvis rapporten udarbej-
des efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra a, eller
4) koncernen, herunder aktiviteterne i alle de tilknyttede
virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det
relevante regnskabsår, hvis den udenlandske virksom-
hed er en del af koncern, og rapporten udarbejdes efter
§ 137 e, stk. 1, nr. 1, litra b.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48c,
regulerer, hvilke aktiviteter rapporten om indkomstskatteop-
lysninger vil skulle indeholde oplysninger om.
For en virksomhed, der ikke er en del af en koncern, vil
rapporten skulle indeholde oplysninger om alle de aktivite-
ter, der udøves gennem virksomheden. For modervirksom-
heder og dattervirksomheder vil rapporten skulle indeholde
oplysninger om alle de aktiviteter, der udøves gennem de
virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det pågæl-
dende regnskabsår, som rapporten vedrører. For en filial vil
rapporten skulle indeholde oplysninger om de aktiviteter,
der udøves gennem den udenlandske virksomhed. Hvis den
udenlandske virksomhed er en del af en koncern, vil rap-
porten skulle indeholde oplysninger om alle de aktiviteter,
der udøves gennem de virksomheder, der indgår i koncer-
nregnskabet for det pågældende regnskabsår, som rapporten
vedrører.
Det følger af det foreslåede § 137 f, stk. 2, at rappor-
ten skal udarbejdes i samme valuta, som er anvendt i års-
regnskabet for den virksomhed, der udarbejder rapporten
efter § 137 c. Udarbejdes rapporten efter §§ 137 b, 137
d eller 137 e, anvendes samme valuta, som er anvendt i
koncernregnskabet eller årsregnskabet for den udenlandske
virksomhed. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke
oplysningerne, jf. § 137 d, stk. 3, skal rapporten udarbejdes
i samme valuta, som er anvendt i dattervirksomhedens års-
regnskab.
Bestemmelsen indebærer, at rapporten om indkomstskat-
teoplysninger som udgangspunkt altid vil skulle udarbejdes
i den samme valuta, som er anvendt i det regnskab for
den virksomhed, som rapporten vedrører. Hvis den øverste
modervirksomhed ikke stiller de nødvendige oplysninger til
rådighed for en dattervirksomhed, der er omfattet § 137 d
og dermed af pligten til at udarbejde en rapport vedrørende
koncernen, vil rapporten dog skulle udarbejdes i samme
valuta, som dattervirksomheden har anvendt i sit regnskab.
(Til § 137 g)
Det følger af det foreslåede § 137 g, stk. 1, at en rap-
port om indkomstskatteoplysninger skal indeholde følgende
stamoplysninger:
1) Navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der
offentliggør rapporten, og navn, hjemsted og eventuelt
CVR-nr. på den virksomhed, som rapporten vedrører.
2) Det regnskabsår, som rapporten vedrører.
3) Den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rappor-
ten.
4) De dattervirksomheder, der indgår i koncernregnskabet,
og som er etableret i et EU/EØS-land eller er anført i
bilag I eller II til Rådets konklusioner om den revidere-
de EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdik-
tioner, hvis rapporten vedrører en koncern.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48c,
lister de generelle oplysninger, som en rapport om ind-
komstskatteoplysninger vil skulle indeholde. Oplysningerne
har karakter af stamoplysninger og skal bidrage til, at myn-
digheder og andre brugere af rapporten bl.a. nemt kan iden-
tificere hvilke virksomheder, rapporten vedrører, og hvilken
periode, rapporten dækker. Oplysningerne i rapporten om
indkomstskatteoplysninger skal alene gives for det aktuel-
15
le år, og der er således ikke krav om sammenligningstal
for foregående år. Der henvises til bemærkningerne til det
foreslåede stk. 3 for nærmere gennemgang af bilag I og
II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over
ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, (EU-Tidende C
64, 21. februar 2023, s. 17).
Det følger af det foreslåede § 137 g, stk. 2, at udover op-
lysningerne, der er nævnt i stk. 1, skal rapporten indeholde
følgende specifikke oplysninger, jf. dog § 137 h:
1) En kort beskrivelse af aktiviteten.
2) Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede.
3) Indtægter inklusive transaktioner med nærtstående par-
ter, herunder
a) a) nettoomsætning, andre driftsindtægter, indtægter
af kapitalinteresser eksklusive udbytte fra tilknyttede
virksomheder, indtægter af andre værdipapirer og tilgo-
dehavender, der udgør en del af anlægsaktiverne, andre
renteindtægter og tilsvarende indtægter, eller
b) b) indtægter, som defineret af den regnskabsmæssige
begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdelsen af
regnskaberne.
4) Resultat før skat.
5) Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skatteju-
risdiktion for det regnskabsår, rapporten vedrører.
6) Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i
det regnskabsår, rapporten vedrører.
7) Akkumuleret overskud.
Bestemmelsen lister de oplysninger, som skal gives i rap-
porten om samtlige aktiviteter, jf. § 137 f. Modsat oplysnin-
ger efter stk. 1, skal oplysningerne efter stk. 2, præsenteres
separat for hver aktivitet, jf. det foreslåede stk. 3.
Efter bestemmelsen vil rapporten skulle indeholde en kort
beskrivelse af aktiviteten. Denne korte beskrivelse skal bi-
drage til, at brugerne af rapporten kan sætte det nærmere
indhold af rapporten i en relevant kontekst.
I forbindelse med indtægter inklusive transaktioner med
nærtstående parter bemærkes det i litra a, at udbytte skal
holdes uden for indtægterne. I de tilfælde, hvor en virksom-
hed benytter indre værdis metode, vil dattervirksomhedens
resultat indgå i indtægterne.
Der henvises i øvrigt til direktiv 2013/34/EU (regnskabs-
direktivet) for nærmere definition af indtægterne.
Resultat før skat samt andre øvrige oplysninger, hvor det
er relevant, vil skulle angives før koncernelimineringer, da
oplysningerne skal præsenteres for hvert land, jf. stk. 3 og
ikke for eksempelvis den samlede koncern.
Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skattejuris-
diktion for det regnskabsår, rapporten vedrører, vil alene
skulle indeholde årets aktuelle skat. Det betyder, at oplys-
ningen er eksklusive eventuelle udskudte og hensatte skatter
i det omfang, den relevante regnskabsmæssige begrebsram-
me måtte kræve afsættelse heraf.
Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i det
regnskabsår, rapporten vedrører, vil skulle oplyses inklusive
eventuelle kildeskatter og aconto skatter, der måtte være
betalt i det regnskabsår, rapporten vedrører.
Akkumuleret overskud vil skulle angives uden eventuelle
opskrivningsreserver.
Der henvises i øvrigt til den begrebsramme, der anvendes
som grundlag for de oplysninger, der indgives til told- og
skatteforvaltningen, hvor der er sammenfald mellem de spe-
cifikke oplysningskrav. Begrebsrammen tager udgangspunkt
i standardskabelonen til OECDs Transfer Pricing Guidelines
kapitel V, hvor OECD har defineret en række centrale begre-
ber for at sikre en ensartet implementering af rapporterings-
forpligtelsen.
Rapporten kan indeholde en overordnet beskrivelse på
koncernniveau af eventuelle væsentlige forskelle mellem
den oplyste beregnede betalbare indkomstskat, jf. nr. 5, i
en rapport for det foregående regnskabsår og den betalte
indkomstskat, jf. nr. 6, i det regnskabsår rapporten vedrører,
hvis det er relevant.
Det følger af det foreslåede § 137 g, stk. 3, at oplysninger-
ne efter stk. 2 skal præsenteres separat for
1) aktiviteter for hvert land inden for EU/EØS,
2) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts
i det regnskabsår, som rapporten vedrører, er anført
i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede
EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktio-
ner, som offentliggjort i EU-Tidende, og
3) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts
i det regnskabsår, som rapporten vedrører, og den 1.
marts i det foregående regnskabsår er anført i bilag
II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-lis-
te over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som
offentliggjort i EU-Tidende.
Nr. 1 indebærer, at de aktiviteter, der skal gives oplysnin-
ger om efter stk. 2, vil skulle præsenteres pr. land for aktivi-
teter, der udøves inden for EU/EØS. Det gælder også, hvis
et land måtte have flere separate skattejurisdiktioner, eller
hvis flere virksomheder i en koncern har aktiviteter i samme
land. Hvis en virksomhed eller koncern, der er etableret
i Danmark, f.eks. udøver aktiviteter i Tyskland og Italien,
vil oplysningerne i rapporten skulle præsenteres separat for
hhv. Danmark, Tyskland og Italien. Har virksomheden eller
koncernen også aktiviteter i lande uden for EU/EØS, vil op-
lysningerne om disse konkrete aktiviteter kunne præsenteres
samlet, jf. også stk. 4. Det vil sige, at de ikke skal opdeles
pr. land, jf. dog nr. 2 og 3.
Efter nr. 2 og 3 vil oplysninger om aktiviteter i lande, der
fremgår af bilag I eller II til Rådets konklusioner om den
reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejuris-
diktioner, altid skulle præsenteres pr. land.
For bilag I gælder det, at hvis et land eller skattejurisdik-
tion den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrø-
rer, er opført i bilaget, vil oplysninger om aktiviteter i det
pågældende land skulle præsenteres separat. Det betyder,
at hvis en virksomhed udarbejder en rapport vedrørende
regnskabsåret 20xx, skal den separat præsentere oplysninger
om aktiviteter i et land, der var på listen den 1. marts i
regnskabsåret 20xx.
For bilag II gælder det, at hvis et land eller skattejurisdik-
16
tion den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører,
og den 1. marts i det foregående regnskabsår var opført i
bilaget, vil oplysninger om aktiviteter i det pågældende land
skulle præsenteres separat. Det betyder, at hvis en virksom-
hed udarbejder en rapport vedrørende regnskabsåret 20xx,
vil den separat skulle præsentere oplysninger om aktiviteter
i et land, der var på listen både den 1. marts i regnskabsåret
20xx og den 1. marts i regnskabsåret 20xx-1.
Formålet med EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skat-
tejurisdiktioner er at tilskynde til positive ændringer i de
opførte jurisdiktioners skattelovgivning og -praksis. EU har
en række kriterier for optagelse på listen, der tager udgangs-
punkt i bl.a. gennemsigtighed på skatteområdet og fair be-
skatning. Bilag I lister de lande, der ikke lever ikke op til
kriterierne, mens bilag II lister de lande, der ligeledes ikke
lever op til kriterierne, men som har givet tilsagn om at
gennemføre reformer. Listen ajourføres som udgangspunkt
to gange årligt og vedtages af EU’s Råd af økonomi- og
finansministre af (Økofinrådet), hvorefter den offentliggøres
i EU-tidende.
Det følger af det foreslåede § 137 g, stk. 4, at for øvri-
ge aktiviteter uden for EU/EØS præsenteres oplysningerne
samlet.
Bestemmelsen indebærer, at hver oplysning efter stk. 2
præsenteres samlet for de aktiviteter, der hverken udøves
inden for EU/EØS eller udøves i skattejurisdiktioner, der er
anført i bilag I eller bilag II til Rådets konklusioner om den
reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejuris-
diktioner, (EU-Tidende C 64, 21. februar 2023, s. 17).
Det følger af det foreslåede § 137 g, stk. 5, at oplysninger-
ne efter stk. 2 kan opgøres på samme grundlag som den
rapport, der måtte være indgivet til told- og skatteforvaltnin-
gen efter skattekontrollovens §§ 48-52.
Af hensyn til at undgå unødige byrder for de omfattede
virksomheder og filialer kan oplysningerne gives med ud-
gangspunkt i den rapport, som de omfattede virksomheder
og filialer måtte indgive til told- og skatteforvaltningen
om deres økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele
verden efter skattekontrollovens §§ 48-52. Det betyder, at
virksomheder og filialer, der er omfattet af §§ 137 b-137
e, kan vælge at anvende den begrebsramme, der er anvendt
som grundlag for de oplysninger, de indgiver til told- og
skatteforvaltningen, hvor der er sammenfald mellem de spe-
cifikke oplysningskrav. Begrebsrammen tager udgangspunkt
i standardskabelonen til OECDs Transfer Pricing Guidelines
kapitel V, hvor OECD har defineret en række centrale begre-
ber for at sikre en ensartet implementering af rapporterings-
forpligtelsen.
Dette indebærer blandt andet, at ved oplysninger om ind-
tægter m.v. i de enkelte jurisdiktioner kan disse beregnes bå-
de efter de metoder, som anvendes til brug for koncernregn-
skabet og de metoder, som er anvendt ved udarbejdelse af de
lokale regnskaber.
Hvor en virksomhed eller filial i overensstemmelse med
§ 137 j skal indsende en rapport, som en anden virksomhed
har udarbejdet, vil denne rapport tilsvarende kunne være
udarbejdet med udgangspunkt i OECDs begrebsramme.
(Til § 137 h)
Det følger af det foreslåede § 137 h, stk. 1, at en eller flere
specifikke oplysninger efter § 137 g, stk. 2, kan udelades
af rapporten, hvis offentliggørelse heraf kan volde betydelig
skade for den virksomhed, som oplysningerne vedrører, jf.
dog stk. 3. Enhver udeladelse skal oplyses sammen med en
behørigt begrundet redegørelse for, hvorfor udeladelsen er
nødvendig.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48c,
medfører, at den omfattede virksomhed eller filial midler-
tidigt vil kunne være fritaget for at oplyse en eller flere
specifikke oplysninger i rapporten. Virksomheder og filialer
kan dog kun undlade at rapportere om oplysninger, hvis of-
fentliggørelsen vil kunne volde betydelig skade for den virk-
somhed, som oplysningerne vedrører. Det kan eksempelvis
være i forbindelse med etablering af nye enkeltaktiviteter
på et nyt marked. Skaden skal vurderes for den enkelte
specifikke oplysning, dvs. at oplysninger om nye aktiviteter
som helhed ikke umiddelbart kan udelades.
Den virksomhed eller filial, der udelader oplysningerne,
vil tydeligt skulle angive hvilke oplysninger, der er udeladt,
samt give en begrundet forklaring i rapporten. Det vil være
op til virksomheden eller filialen selv at bedømme, om of-
fentliggørelsen af oplysningerne vil skade dens markedspo-
sition alvorligt. En myndighed skal således ikke inden udar-
bejdelsen og offentliggørelsen vurdere, hvorvidt udeladelsen
af oplysningerne er berettiget. Virksomhedens vurdering kan
dog efterprøves i forbindelse med en efterfølgende kontrol
efter årsregnskabslovens bestemmelser herom.
Det følger af § 137 h, stk. 2, at udeladte oplysninger skal
senest 5 år regnet fra tidspunktet for udeladelsen medtages i
en rapport om indkomstskatteoplysninger.
Den foreslåede bestemmelse, der har baggrund i direkti-
vets artikel 48c, medfører, at de udeladte oplysninger vil
skulle offentliggøres senest 5 år efter det regnskabsår, hvor
oplysningerne blev udeladt. Er virksomheden eller filialen
på dette tidspunkt ikke længere omfattet af pligten til at
udarbejde en rapport, jf. betingelserne i §§ 137 b-137 e, vil
de tidligere udeladte oplysninger fortsat skulle indsendes til
Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse.
Det følger af det foreslåede § 137 h, stk. 3, at uanset stk.
1 kan oplysninger, der vedrører en skattejurisdiktion, der
er anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den
reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejuris-
diktioner, ikke udelades.
Selvom der kan være en risiko for, at virksomheder eller
filialer uberettiget udelader oplysninger og dermed begræn-
ser offentlighedens adgang til oplysningerne, vurderes det,
at formodningen for offentliggørelse er stærk. Det skyldes
bl.a., at der skal være tale om, at offentliggørelse af oplys-
ningerne kan volde betydelig skade. Herudover følger det af
stk. 2 og 3, at oplysningerne vil skulle medtages senest 5
år regnet fra tidspunktet for udeladelsen, samt at det ikke er
17
muligt at udelade oplysninger vedr. ikke-samarbejdsvillige
skattejurisdiktioner.
(Til § 137 i)
Det følger af det foreslåede § 137 i, stk. 1, at revisionspå-
tegningen på et årsregnskab og eventuelt koncernregnskab
for en virksomhed i regnskabsklasse C og D skal indeholde
en udtalelse om, hvorvidt virksomheden for det foregående
regnskabsår var forpligtet til at udarbejde en rapport om ind-
komstskatteoplysninger, jf. §§ 137 b-137 e, og i bekræftende
fald om rapporten er offentliggjort, jf. § 137 j.
Det foreslåede, der har baggrund i direktivets artikel 48f,
medfører, at udtalelsen vil skulle gives i revisionspåtegnin-
gen på årsregnskabet eller et eventuelt koncernregnskab for
virksomheder i regnskabsklasse C og D. Det følger heraf, at
det er den revisor, der er valgt til at revidere virksomhedens
årsregnskab og eventuelt koncernregnskab, jf. § 135, der
skal afgive udtalelsen. Regnskabsklasse C og D er defineret
i årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3 og 4.
Det følger af årsregnskabslovens § 135 hvilke virksomhe-
der, der er omfattet af revisionspligt. Filialer vil ikke være
omfattet af § 137 i, da de ikke er pligtige til at udarbejde og
offentliggøre et årsregnskab, men alene skal indsende den
udenlandske virksomheds reviderede årsrapport.
Revisors udtalelse vil skulle gælde det foregående regn-
skabsår. Det betyder, at revisor i revisionspåtegningen for
regnskabsåret 20xx vil skulle afgive en udtalelse om, hvor-
vidt virksomheden for regnskabsåret 20xx-1 var forpligtet til
at offentliggøre en rapport om indkomstskatteoplysninger,
og om virksomheden har gjort dette eller ej. Revisor vil
ikke skulle efterprøve, konsistenstjekke eller på anden vis
kontrollere indholdet i rapporten.
Det følger af det foreslåede § 137 i, stk. 2, at udtalelsen
skal angives i et særskilt afsnit i revisionspåtegningen.
Bestemmelsen skal sikre, at det bliver overskueligt for
regnskabsbruger at finde den relevante information i revisi-
onspåtegningen. Ydermere vil det være muligt til brug for
myndighedskontrol maskinelt at udsøge de virksomheder,
hvor revisor afgiver en udtalelse om manglende udarbejdel-
se eller offentliggørelse af rapporten om indkomstskatteop-
lysninger.
(Til § 137 j)
Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 1, at virksomhe-
der og filialer, der skal udarbejde en rapport om indkomst-
skatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-137 e, skal til
Erhvervsstyrelsen indsende rapporten og en eventuel erklæ-
ring, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3.
Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 2, at dattervirk-
somheder og filialer, der er undtaget fra selv at udarbejde en
rapport om indkomstskatteoplysninger, fordi en anden virk-
somhed i koncernen, den udenlandske virksomhed eller en
anden filial af den udenlandske virksomhed har udarbejdet
en rapport efter § 137 d, stk. 1, eller § 137 e, stk. 5, skal
indsende rapporten til Erhvervsstyrelsen.
Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 3, at indsendelse
af rapporten og en eventuel erklæring til Erhvervsstyrelsen
skal være foretaget senest 12 måneder efter afslutningen af
det regnskabsår, som rapporten vedrører.
Bestemmelserne, der har baggrund i direktivets artikel
48d, indebærer, at en rapport, der er udarbejdet i henhold
til §§ 137 b-137 e og en eventuel erklæring om, at der ikke
er stillet de nødvendige oplysninger til rådighed, jf. § 137
d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3, vil skulle være modtaget i Er-
hvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslutningen af det
regnskabsår, som rapporten vedrører. Det betyder eksempel-
vis, at hvis en virksomhed har kalenderåret som regnskabsår
og udarbejder en rapport om indkomstskatteoplysninger for
20xx, skal rapporten og evt. erklæringen være indsendt til
Erhvervsstyrelsen senest den 31. december 20xx+1. Rappor-
ten skal indsendes som et særskilt dokument og vil således
ikke skulle inkluderes i et års- eller koncernregnskab. I
henhold til § 15, stk. 5, skal modervirksomheder og dat-
tervirksomheder sikre, at dattervirksomhederne har samme
regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke
er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksom-
hedens og dattervirksomhedens kontrol.
I de tilfælde, hvor en dattervirksomhed eller filial ikke
selv har udarbejdet en rapport, fordi den øverste modervirk-
somhed, en anden dattervirksomhed i koncernen, den uden-
landske virksomhed eller anden filial af den udenlandske
virksomhed har udarbejdet en rapport, der opfylder kravene
i §§ 137 f og 137 g, vil denne rapport ligeledes skulle
være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter
afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører.
Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 4, at de omfatte-
de virksomheder og filialer skal i minimum 5 år på deres
hjemmeside henvise til rapporten på Det Centrale Virksom-
hedsregister.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48d,
skal sikre, at rapporterne er let tilgængelige, så brugerne
enkelt kan finde frem til en rapport ved enten at gå på virk-
somhedens eller filialens hjemmeside eller på Det Centrale
Virksomhedsregister (datacvr.virk.dk).
Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 5, at Erhvervssty-
relsen fastsætter nærmere regler om indberetning af rappor-
ten.
Den foreslåede bestemmelse giver Erhvervsstyrelsen
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetning af
indkomstskatterapporten. Det forventes, at hjemlen udnyttes
således, at de omfattede virksomheder og filialer vil skulle
indsende rapporten og evt. erklæringen i en særlig indberet-
ningsløsning for indkomstskatterapporter.
For at sikre, at data er sammenlignelige, vil rapporten
skulle gøres tilgængelig for offentligheden i et elektronisk
rapporteringsformat, som er maskinlæsbart. Europa-Kom-
missionen vil via gennemførelsesretsakter fastlægge en fæl-
les skabelon og et elektronisk, maskinlæsbart rapporterings-
format. Rapporten vil skulle offentliggøres på enten dansk
eller engelsk.
Til nr. 4
18
Efter den gældende § 155 b, stk. 3, fastsætter Erhvervs-
styrelsen regler om omgørelse af offentliggjorte årsrappor-
ter og konsekvenserne heraf. Bestemmelsen giver således
mulighed for at undtage fra hovedreglen om forbud mod
omgørelse af offentliggjorte årsrapporter efter lovens § 138,
stk. 5, f.eks. fordi det er nødvendigt at rette væsentlige eller
åbenbare fejl eller for at berigtige ulovlige forhold.
Det følger af den foreslåede ændring af § 155 b, stk. 3,
at styrelsen fastsætter regler om omgørelse af offentliggjorte
årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i
stedet herfor, delårsrapporter for statslige aktieselskaber og
virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på
et reguleret marked i et EU/EØS-land, indberetninger om
nettoomsætning efter § 138, stk. 6, samt af indberetninger
om bogføringssystem efter § 138 a, stk. 1 og 2.
Med den foreslåede ændring af § 155 b, stk. 3, vil bestem-
melsen sprogligt blive bragt i overensstemmelse med den
gældende formulering af lovens § 155 b, stk. 1, således at
adgangen til omgørelse tydeliggøres.
Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen endvidere
blive justeret således, at denne fremover også omfatter ind-
beretninger om nettoomsætning efter lovens § 138, stk. 6,
og indberetninger om bogføringssystem efter lovens § 138
a, stk. 1 og 2. Sidstnævnte forslag til justering af bestemmel-
sen skal ses i sammenhæng med det samtidige forslag til
ændring af lovens § 159, stk. 1, hvorefter Erhvervsstyrelsen
gives adgang til at iværksætte kontrol af virksomheders ind-
beretninger om nettoomsætning efter den gældende § 138,
stk. 6, og af virksomheders indberetninger om bogføringssy-
stem efter den gældende § 138 a, stk. 1 og 2. Der henvises
til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 5
Efter den gældende § 159, stk. 1, 1. pkt., fører Erhvervs-
styrelsen kontrol med årsrapporter og eventuelle hertil høre-
nde erklæringer fra en revisor, undtagelseserklæringer og
dertilhørende bilag, som indsendes i stedet for årsrapporter,
halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårsrap-
porter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som
modtages med henblik på offentliggørelse.
Med bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen således iværk-
sætte en kontrol af de ovenfor nævnte dokumenter. Det
fremgår i den forbindelse af § 159, stk. 2, at Erhvervsstyrel-
sens kontrol kan udføres i forbindelse med indberetningen,
jf. § 159 a, og som efterfølgende risikobaseret kontrol, jf. §
159 b.
Det foreslås i § 159, stk. 1, 1. pkt., at følgende indsættes
efter »som indsendes i stedet for årsrapporter,«: »indberet-
ninger om nettoomsætning efter § 138, stk. 6, indberetninger
om bogføringssystem efter § 138 a, stk. 1 og 2, rapporter om
indkomstskatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-137 e og
eventuelle tilhørende erklæringer efter § 137 d, stk. 3, og §
137 e, stk. 3.
Den foreslåede ændring af § 159, stk. 1, skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås,
at virksomheder og filialer får pligt til at udarbejde og of-
fentliggøre en rapport om indkomstskatteoplysninger. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til disse foreslåede
bestemmelser. Med den foreslåede ændring af § 159, stk. 1,
1. pkt., vil det gælde, at Erhvervsstyrelsen, ligesom det er
tilfældet i forhold til de dokumenter, der allerede fremgår
af bestemmelsen, får adgang til at iværksætte kontrol af
de rapporter om indkomstskatteoplysninger og eventuelle
tilhørende erklæringer, som virksomheder og filialer efter
forslaget til §§ 137 b-137 e, bliver forpligtet til at udarbejde
og offentliggøre, og som de i henhold til den foreslåede §
137 j, stk. 1, skal indsende til Erhvervsstyrelsen.
Udover ovennævnte forslag til justeringer i § 159, stk.
1, 1. pkt., foreslås, at det af bestemmelsen fremgår, at Er-
hvervsstyrelsen kan iværksætte kontrol af virksomheders
indberetninger om nettoomsætning efter den gældende §
138, stk. 6, og af virksomheders indberetninger om bogfø-
ringssystem efter den gældende § 138 a, stk. 1 og 2. Forsla-
get er en justering, hvorefter der i § 159, stk. 1, tages højde
for de pligter, som virksomheder efter den gældende § 138,
stk. 6, og § 138 a, stk. 1 og 2, har i forhold til at indberette
nettoomsætning og bogføringssystem til Erhvervsstyrelsen.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 22. juni
2023.
Den foreslåede ikrafttrædelse har baggrund i, at Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. no-
vember 2021 skal være implementeret senest den 22. juni
2023, jf. direktivets artikel 2.
Efter Erhvervsministeriets Vejledning om erhvervsøkono-
miske konsekvensvurderinger bør erhvervsrettet regulering
som hovedregel træde i kraft enten 1. januar eller 1. juli. Det
er dog muligt at fravige hovedreglen, hvis det følger af Dan-
marks EU-retlige eller andre internationale forpligtelser, at
de nationale regler skal træde i kraft på et bestemt tidspunkt.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 3, har virkning for regn-
skabsår, der begynder den 22. juni 2024 eller senere.
Det foreslåede, der har baggrund i direktivets artikel 48g,
medfører, at er betingelserne i §§ 137 b-137 e opfyldt på
virkningstidspunktet, vil en virksomhed eller filial blive om-
fattet af pligten til at udarbejde en rapport om indkomstskat-
teoplysninger vedrørende det regnskabsår, der begynder den
22. juni 2024 eller senere. Det er uden betydning, at de to
regnskabsår, hvor koncernens eller virksomhedens samlede
nettoomsætning overskrider 5,6 mia. kr., ligger forud for
lovens ikrafttræden.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
Sagsområdet er overtaget af de færøske myndigheder, og
årsregnskabsloven kan derfor ikke sættes i kraft for Færøer-
ne.
19
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14.
november 2022, foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 1982/891/EØF af 17. december 1982 om
spaltning af aktieselskaber, EF-Tidende 1982, nr. L 378, side
47, dele af Rådets direktiv 1989/666/EØF af 21. december
1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en med-
lemsstat af visse former for selskaber henhørende under en
anden stats retsregler, EF-Tidende 1989, nr. L 395, side 36,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF
af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, EU-Tidende 2004,
nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Ti-
dende 2004, nr. L 390, side 38, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig
revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om
ændring af Rådets direktiv 1978/660/EØF og om ophævelse
af Rådets direktiv 1984/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L
157, side 87, dele af Rådets direktiv 2006/99/EF af 20. no-
vember 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende
selskabsret på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædel-
se, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 137, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april
2011 om fusioner af aktieselskaber, EU-Tidende 2011, nr. L
110, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af de garan-
tier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde nævnte
selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som
tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktiesel-
skabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det
formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, EU-Tidende
2012, nr. L 315, side 74, dele af Rådets direktiv 2013/24/EU
af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende
selskabsret på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse,
EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 365, dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013
om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende
beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF,
EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22.
oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU, for så
vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger
og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksom-
1. I Fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober
2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Europa-Kommission-
ens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende
2013, nr. L 294, side 13,« til: »dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel, og Europa-Kommission-
ens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser
til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende
2013, nr. L 294, side 13, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021
om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offent-
liggørelse af selskabsoplysninger for visse virksomheder og
filialer, EU-Tidende 2021, nr. L 429, 1. december 2021, side
1.«
20
heder og koncerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1,
og som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/102/EU af 7. november 2014 om tilpasning af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnska-
ber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for
visse virksomhedsformer på grund af Republikken Kroatiens
tiltrædelse, EU-Tidende 2014, nr. L 334, side 86, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennem-
sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Euro-
pa-Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelses-
bestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF,
EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13.
§ 135. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Uanset stk. 1, 3. pkt., skal en virksomhed, der er
omfattet af regnskabsklasse B og tilhører en klassificeret
risikobranche, jf. stk. 8, lade sit årsregnskab forsyne med
en erklæring fra en uafhængig revisor om assistance med
opstilling af årsregnskabet eller med en revisorerklæring
med sikkerhed, hvis virksomheden i 2 på hinanden følgende
regnskabsår på balancetidspunktet overskrider en nettoom-
sætning på 5 mio. kr.
Stk. 6-8. ---
2. I § 135, stk. 5, udgår: »på balancetidspunktet«.
3. Efter afsnit IX indsættes:
»Afsnit IX a
Offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse
virksomheder og filialer
Kapitel 18 a
Rapport om indkomstskatteoplysninger
De omfattede virksomheder og filialer
§ 137 b. En modervirksomhed, der er omfattet af § 3,
stk. 1, og aflægger et koncernregnskab, skal udarbejde en
rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137
g, hvis koncernens samlede årlige nettoomsætning i to på
hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis
1) modervirksomheden selv er dattervirksomhed af en
højere modervirksomhed, der er underlagt lovgivnin-
gen i et EU/EØS-land, og som udarbejder en rap-
port om indkomstskatteoplysninger for koncernen
efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/34/EU med senere ændringer eller efter
21
reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU med senere ændringer,
2) modervirksomheden og dens tilknyttede virksomhe-
der, herunder deres filialer, udelukkende er etableret
eller har deres faste forretningssted eller permanente
erhvervsmæssige aktivitet i Danmark, eller
3) modervirksomheden er omfattet af § 137 d.
Stk. 3. Modervirksomheden kan undlade at udarbejde en
rapport, når koncernens samlede årlige nettoomsætning i to
på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider
5,6 mia. kr.
Stk. 4. Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.
3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.
§ 137 c. En virksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og
som ikke indgår i en koncern, skal udarbejde en rapport om
indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, hvis virk-
somhedens årlige nettoomsætning i to på hinanden følgende
regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre virksomhe-
den udelukkende har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Virksomheden kan undlade at udarbejde en rapport,
når dens nettoomsætning i to på hinanden følgende regn-
skabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.
Stk. 3. Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.
3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.
§ 137 d. En dattervirksomhed, der er omfattet af regn-
skabsklasse C eller D og indgår i en koncern, hvor den
øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen
i et EU/EØS-land, skal udarbejde en rapport om indkomst-
skatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, vedrørende den
øverste koncern, hvis koncernens samlede årlige nettoom-
sætning i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider
5,6 mia. kr., medmindre den øverste modervirksomhed eller
en anden dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed
har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der
opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g.
Stk. 2. Har dattervirksomheden ikke de nødvendige oplys-
ninger, skal den anmode dens øverste modervirksomhed om
at modtage oplysningerne til brug for udarbejdelse af rap-
porten efter stk. 1.
Stk. 3. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke op-
lysningerne, skal dattervirksomheden udarbejde rapporten
på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af,
og afgive en erklæring om, at den øverste modervirksomhed
ikke har efterkommet anmodningen.
Stk. 4. Dattervirksomheden kan undlade at udarbejde en
rapport, når koncernens samlede årlige nettoomsætning i to
på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider
5,6 mia. kr.
Stk. 5. Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.
3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.
22
§ 137 e. En filial af en udenlandsk virksomhed, der ikke er
underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, skal udarbejde en
rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g,
vedrørende den udenlandske virksomhed eller koncernen, jf.
dog stk. 4 og 5, hvis
1) den udenlandske virksomhed
a) ikke indgår i en koncern, og denne virksomheds
nettoomsætning i to på hinanden følgende regn-
skabsår overskrider 5,6 mia. kr., eller
b) er en del af en koncern, hvor den øverste mo-
dervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i
et EU/EØS-land, og koncernens samlede årlige
nettoomsætning i to på hinanden følgende regn-
skabsår overskrider 5,6 mia. kr.,
2) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende
regnskabsår overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1,
litra b, og
3) den øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra b, ikke
har en stor eller mellemstor dattervirksomhed, der er
underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/34/EU med senere ændringer.
Stk. 2. Har filialen ikke de nødvendige oplysninger, skal
den anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste
modervirksomhed om at modtage oplysningerne til brug for
udarbejdelse af rapporten efter stk. 1.
Stk. 3. Meddeler den udenlandske virksomhed eller den
øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, skal filialen
udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den
er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den uden-
landske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke
har efterkommet anmodningen.
Stk. 4. Filialen kan undlade at udarbejde en rapport, når
1) nettoomsætningen for den udenlandske virksomhed
i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere
overskrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes ef-
ter stk. 1, nr. 1, litra a eller
2) den samlede nettoomsætning for koncernen i to på
hinanden følgende regnskabsår ikke længere over-
skrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk.
1, nr. 1, litra b eller
3) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende
regnskabsår ikke længere overskrider grænsen i § 7,
stk. 2, nr. 1, litra b.
Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis
1) den udenlandske virksomhed eller den øverste moder-
virksomhed har udarbejdet en rapport om indkomst-
skatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og
137 g, eller
2) en anden filial af den udenlandske virksomhed eller
en anden dattervirksomhed af den øverste modervirk-
somhed har udarbejdet en rapport om indkomstskat-
teoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137
g.
Stk. 6. Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk.
3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.
23
Indholdet af rapport om
indkomstskatteoplysninger
§ 137 f. En rapport om indkomstskatteoplysninger skal
indeholde oplysninger om samtlige aktiviteter i
1) virksomheden, hvis rapporten udarbejdes efter § 137
c,
2) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede
virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det
relevante regnskabsår, hvis rapporten udarbejdes efter
§§ 137 b eller 137 d,
3) den udenlandske virksomhed, hvis rapporten udarbej-
des efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra a eller
4) koncernen, herunder aktiviteterne i alle de tilknytte-
de virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for
det relevante regnskabsår, hvis den udenlandske virk-
somhed er en del af en koncern, og rapporten udar-
bejdes efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra b.
Stk. 2. Rapporten skal udarbejdes i samme valuta, som er
anvendt i årsregnskabet for den virksomhed, der udarbejder
rapporten efter § 137 c. Udarbejdes rapporten efter §§ 137 b,
137 d eller 137 e, anvendes samme valuta, som er anvendt
i koncernregnskabet eller årsregnskabet for den udenlandske
virksomhed. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke
oplysningerne, jf. § 137 d, stk. 3, skal rapporten udarbejdes
i samme valuta, som er anvendt i dattervirksomhedens års-
regnskab.
§ 137 g. En rapport om indkomstskatteoplysninger skal
indeholde følgende stamoplysninger:
1) Navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der
offentliggør rapporten, og navn, hjemsted og eventu-
elt CVR-nr. på den virksomhed, som rapporten ve-
drører.
2) Det regnskabsår, som rapporten vedrører.
3) Den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rap-
porten.
4) De dattervirksomheder, der indgår i koncernregnska-
bet, og som er etableret i et EU/EØS-land eller er
anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den
reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skat-
tejurisdiktioner, hvis rapporten vedrører en koncern.
Stk. 2. Udover oplysningerne, der er nævnt i stk. 1, skal
rapporten indeholde følgende specifikke oplysninger, jf. dog
§ 137 h:
1) En kort beskrivelse af aktiviteten.
2) Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede.
3) Indtægter inklusive transaktioner med nærtstående
parter, herunder
a) nettoomsætning, andre driftsindtægter, indtægter af
kapitalinteresser eksklusive udbytte fra tilknytte-
de virksomheder, indtægter af andre værdipapirer
og tilgodehavender, der udgør en del af anlægsak-
tiverne, andre renteindtægter og tilsvarende ind-
tægter, eller
24
b) indtægter, som defineret af den regnskabsmæssige
begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdel-
sen af regnskaberne.
4) Resultat før skat.
5) Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skatteju-
risdiktion for det regnskabsår, rapporten vedrører.
6) Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i
det regnskabsår, rapporten vedrører.
7) Akkumuleret overskud.
Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 2 skal præsenteres separat
for
1) aktiviteter for hvert land inden for EU/EØS,
2) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1.
marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, er
anført i bilag I til Rådets konklusioner om den revi-
derede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skatteju-
risdiktioner, som offentliggjort i EU-Tidende, og
3) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1.
marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, og
den 1. marts i det foregående regnskabsår er anført
i bilag II til Rådets konklusioner om den reviderede
EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdikti-
oner, som offentliggjort i EU-Tidende.
Stk. 4. For øvrige aktiviteter uden for EU/EØS præsenteres
oplysningerne samlet.
Stk. 5. Oplysningerne efter stk. 2 kan opgøres på samme
grundlag som den rapport, der måtte være indgivet til told-
og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §§ 48-52.
§ 137 h. En eller flere specifikke oplysninger efter § 137
g, stk. 2, kan udelades af rapporten, hvis offentliggørelse
heraf kan volde betydelig skade for den virksomhed, som
oplysningerne vedrører, jf. dog stk. 3. Enhver udeladelse
skal oplyses sammen med en behørigt begrundet redegørelse
for, hvorfor udeladelsen er nødvendig.
Stk. 2. Udeladte oplysninger skal senest 5 år regnet fra
tidspunktet for udeladelsen medtages i en rapport om ind-
komstskatteoplysninger.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan oplysninger, der vedrører en
skattejurisdiktion, der er anført i bilag I eller II til Rådets
konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samar-
bejdsvillige skattejurisdiktioner, ikke udelades.
Revisors udtalelse om rapport om
indkomstskatteoplysninger
§ 137 i. Revisionspåtegningen på et årsregnskab og even-
tuelt koncernregnskab for en virksomhed i regnskabsklasse
C og D skal indeholde en udtalelse om, hvorvidt virksom-
heden for det foregående regnskabsår var forpligtet til at
udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§
137 b-137 e, og i bekræftende fald om rapporten er offent-
liggjort, jf. § 137 j.
Stk. 2. Udtalelsen skal angives i et særskilt afsnit i revisi-
onspåtegningen.
25
Indsendelse af rapport om
indkomstskatteoplysninger m.v.
§ 137 j. Virksomheder og filialer, der skal udarbejde en
rapport om indkomstskatteoplysninger i henhold til §§ 137
b-137 e, skal til Erhvervsstyrelsen indsende rapporten og en
eventuel erklæring, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3.
Stk. 2. Dattervirksomheder og filialer, der er undtaget fra
selv at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger,
fordi en anden virksomhed i koncernen, den udenlandske
virksomhed eller en anden filial af den udenlandske virk-
somhed har udarbejdet en rapport efter § 137 d, stk. 1, eller
§ 137 e, stk. 5, skal indsende rapporten til Erhvervsstyrelsen.
Stk. 3. Indsendelse af rapporten og en eventuel erklæring
til Erhvervsstyrelsen skal være foretaget senest 12 måneder
efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrø-
rer.
Stk. 4. De omfattede virksomheder og filialer skal i mini-
mum 5 år på deres hjemmeside henvise til rapporten på Det
Centrale Virksomhedsregister.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
indsendelse af rapporten.
§ 155 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Styrelsen fastsætter regler om omgørelse af offent-
liggjorte årsrapporter og konsekvenserne heraf.
4. I § 155 b, stk. 3, indsættes efter »Styrelsen fastsætter reg-
ler om omgørelse af offentliggjorte årsrapporter«: », undta-
gelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, delårs-
rapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder, som
har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked
i et EU/EØS-land, indberetninger om nettoomsætning efter
§ 138, stk. 6, samt af indberetninger om bogføringssystem
efter § 138 a, stk. 1 og 2,«.
§ 159. Erhvervsstyrelsen fører kontrol med årsrapporter og
eventuelle hertil hørende erklæringer fra en revisor, undta-
gelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrappor-
ter, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårs-
rapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, som mod-
tages med henblik på offentliggørelse. For virksomheder, der
har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i
et EU-/EØS-land, varetages kontrollen med overholdelse af
standarder og regler for finansiel information i årrapporter
og delårsrapporter af Finanstilsynet, jf. § 161 a.
Stk. 2-5. ---
5. I § 159, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »som indsendes
i stedet for årsrapporter,«: »indberetninger om nettoomsæt-
ning efter § 138, stk. 6, indberetninger om bogføringssystem
efter § 138 a, stk. 1 og 2, rapporter om indkomstskatteoplys-
ninger i henhold til §§ 137 b-137 e og eventuelle tilhørende
erklæringer efter § 137 d, stk. 3, og § 137 e, stk. 3,«.
26