Skriftlig fremsættelse (26. april 2023)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE9522

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l116/20222_l116_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (26. april 2023)
    Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om
    arbejdsløshedsforsikring m.v. (Fritagelse for fradrag i
    efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024)
    (Lovforslag nr. L 116)
    Lovforslaget udmønter en del af det politiske grundlag
    for Danmarks regering ”Ansvar for Danmark” december
    2022, om at afskaffe fradrag for arbejde i efterløn i 2023 og
    2024 for medarbejdere i sundhedsvæsenet.
    Det foreslås, at suspendere fradrag for arbejde i efterløn
    i 2023 og 2024 for medarbejdere i sundhedsvæsenet. Lov-
    forslaget bidrager til, at sundhedspersonale, der er gået på
    efterløn, med en økonomisk fordel kan vende tilbage til
    arbejdsmarkedet, og dermed bidrage til at afvikle arbejds-
    pukler i sundhedsvæsenet.
    Lovforslaget vil omfatte offentlige sygehuse, regionsdre-
    vet lægevagt og præhospitalt ambulancepersonale, i prak-
    sissektoren, arbejde inden for den kommunale sundheds-
    og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører opga-
    ver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehus-
    valg. Fritagelsen gælder både arbejde inden for psykiatrien
    og somatikken. Fritagelsen omfatter også arbejde med at
    levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som er
    udført af ansatte hos private leverandører.
    Det vil være en betingelse, at medlemmet er overgået til
    efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet. For arbejde, hvor
    ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 1. januar 2023, er
    det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterløn-
    nen.
    Lovforslaget har været sendt i ekstern høring i perioden
    den 27. marts – 11. april 2023.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023 med
    virkning fra og med den 1. januar 2023.
    Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil
    indebære ydelsesmæssige merudgifter i størrelsesordenen
    2,8 mio. kr. i 2023 og 2,8 mio. kr. i 2024 efter skat og
    tilbageløb.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin-
    ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel-
    villige behandling.
    Til lovforslag nr. L 116 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Beskæftigelsesmin.
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 23/00196
    BE009522