Fremsat den 26. april 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 26. april 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som ændret
ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 7 i lov nr. 452 af
20. april 2022, § 3 i lov nr. 831 af 14. juni 2022, § 1 i lov nr.
878 af 21. juni 2022 og § 7 i lov nr. 295 af 20. marts 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I § 74 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 6 og 7« til: »stk. 6«.
2. § 74 e, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6. En efterlønsmodtagers arbejde inden for sund-
hedsvæsenet, som er omfattet af 4.-6. pkt., medfører ikke
fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til
og med den 31. december 2024. Det er en betingelse, at
medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af
arbejdet. For arbejde, som er påbegyndt før den 1. januar
2023, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i
efterlønnen. Fritagelse for fradrag i efterlønnen omfatter alt
arbejde på offentlige sygehuse, regionsdrevet lægevagt og
præhospitalt ambulancepersonale, i praksissektoren, arbejde
inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på
privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud
eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen gælder bå-
de arbejde inden for psykiatrien og somatikken. Fritagelsen
omfatter også arbejde med at levere kommunale og regio-
nale sundhedsydelser, som er udført af ansatte hos private
leverandører.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 7.
3. § 74 i, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fritagelse
for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition
af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til dokumen-
tation heraf samt definition af merarbejde.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. § 75 e, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og § 74 i, stk.
2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 3, har virkning fra den 1. januar 2023.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 74 l, stk. 2 og 3,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 74 i, stk. 2, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 3.
Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2022-23 (2. samling)
23/00196
BE009521
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
Danske Regioner har den 23. februar 2023 indgået aftale
om en akutplan for sygehusvæsenet. Det fremgår bl.a. heraf,
at regeringen vil afskaffe modregningen i efterløn i 2023
og 2024 for medarbejdere i sundhedsvæsenet, herunder ple-
jesektoren. På den måde kan sundhedspersonale, der vender
tilbage til arbejdsmarkedet fra efterløn, bidrage til at afvikle
aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet.
Det foreslås derfor, at der helt ekstraordinært og midlertidigt
vil blive afskaffet fradrag i efterløn for arbejde i det offentli-
ge og private sundhedsvæsen i perioden 2023 og 2024. Lov-
forslaget vil få tilbagevirkende kraft for udbetalt efterløn i
perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30.
juni 2023.
Dette lovforslag udmønter ovennævnte del af aftale om en
akutplan for sygehusvæsenet.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundheds-
væsenet i 2023 og 2024
2.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 21. juni
2022, kan en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen
have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke
udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives
af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er
bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.
Det betyder, at arbejde, som kan udbydes som almindeligt
lønarbejde, som overvejende hovedregel medfører fradrag i
efterlønnen. Fradraget sker time for time, hvilket betyder,
at 1 times arbejde nedsætter efterlønsudbetalingen med et
beløb, der svarer til 1 times efterløn.
Efter § 74 e, stk. 3, i loven lempes fradraget i efterlønnen
for arbejde med en kontrollabel arbejdstid, hvis timelønnen
er mindre end omregningssatsen efter § 52 (268,63 kr. i
2023). Hvor meget, der skal fradrages i efterlønnen, bereg-
nes ved at dividere lønnen med omregningssatsen, og det
antal timer, der derved fremkommer, fradrages i efterløn-
nen. Hvis arbejdet, som er omfattet af reglen om lempet
fradrag, i måneden overstiger 128 timer for fuldtidsforsikre-
de eller 104 for deltidsforsikrede, udbetales der ikke efterløn
for måneden.
Det lempede fradrag gælder, indtil efterlønsmodtageren i
kalenderåret har haft en indtægt fra lønarbejde på 42.275
kr. (2023). Hertil medregnes alle lønindtægter, dvs. også
lønindtægt fra arbejde, der ikke er omfattet af det lempede
fradrag. Herefter foretages fradraget efter hovedreglen, dvs.
time for time.
Det bemærkes, at der ved lov nr. 2587 af 28. december 2021
er fastsat regler om, at merarbejde, der var covid-19-relate-
ret, ikke medførte fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1.
januar 2022 til og med den 31. december 2022, jf. § 74 e,
stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Disse regler
finder således ikke længere anvendelse.
Arbejde, der havde relation til covid-19, kunne omfatte alle
private og offentlige ansatte. Det var derudover en betingel-
se, at personen skulle være overgået til efterløn ved begyn-
delsen af ansættelsesforholdet.
Der er i bekendtgørelse om fradrag i efterløn fastsat nærme-
re regler om, at medlemmet skulle sende oplysninger til
a-kassen om, at arbejdet var relateret til covid-19 og sende
en erklæring fra arbejdsgiver om, at medlemmet havde haft
2
mer- eller overarbejde, eller at det nye arbejde fra den 1.
marts 2020 eller senere kunne relateres til covid-19.
Det bemærkes videre, at der med lov nr. 831 af 14. juni
2022 er fastsat regler om, at der i perioden fra den 1. april
2022 til og med den 31. december 2022 ikke blev foretaget
fradrag for efterlønsmodtagers arbejde på en arbejdsplads,
som løste opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine, jf. § 74 e, stk. 7, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. Disse regler finder således ikke længere
anvendelse.
Det var en betingelse, at personen var overgået til efterløn
ved begyndelsen af ansættelsen. For arbejde, hvor ansættel-
sesforholdet var påbegyndt før den 17. marts 2022, var det
alene merarbejde, der ikke skulle medføre fradrag i efterløn-
nen.
Fritagelsen for fradrag i efterløn omfattede arbejde på pri-
vate eller offentlige arbejdspladser inden for dagtilbuds-,
skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.
Reglerne indebar, at en efterlønsmodtager kunne påtage sig
arbejde i ubegrænset omfang på en arbejdsplads, der var
omfattet af ordningen uden, at det medførte fradrag i efter-
lønnen og dermed kunne opnå en højere samlet indtægt i en
periode.
Forslaget betød også, at den enkelte arbejdsopgave ikke be-
høvede at kunne relateres direkte til håndteringen af fordrev-
ne fra Ukraine, men at arbejdet foregik på en arbejdsplads,
som havde berøring med fordrevne.
Beskæftigelsesministeren var tillagt bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn,
herunder definition af arbejdspladser og krav til dokumenta-
tion af, at der var tale om ansættelse inden for velfærdsom-
råder, som havde ansvar for løsning af opgaver, der rettede
sig mod personer med opholdstilladelse efter lov om mid-
lertidig opholdstilladelse til personer, der var fordrevet fra
Ukraine.
Den nærmere afgrænsning af arbejdspladserne blev fastsat
i bekendtgørelse om fradrag i efterløn. Der blev også fast-
sat regler om, at efterlønsmodtageren skulle vedlægge en
erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræftede, at efterlønsmod-
tageren arbejdede på en arbejdsplads, der var beskæftiget
med håndteringen af personer, der var fordrevet fra Ukraine.
Erklæringen supplerede efterlønsmodtagerens oplysninger
om arbejde og indtægter på det ydelseskort, efterlønsmodta-
geren månedligt skal indsende til arbejdsløshedskassen, når
efterlønsmodtageren har arbejde samtidig med efterlønnen.
Erklæringen skulle indsendes første gang, efterlønsmodtage-
ren efter den 1. april 2022 havde indtægt fra en arbejdsplads,
der var omfattet af den foreslåede ordning.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Sundhedspersonale, der vender tilbage til arbejdsmarkedet
fra efterløn, kan bidrage til at afvikle aktuelle udfordringer
i sundhedsvæsenet. Det er derfor vigtigt for regeringen, at
flere efterlønsmodtagere får lyst til at blive længere tid
på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem en stærkere økonomisk
tilskyndelse og ved at fjerne barriere, der holder seniorer
væk fra at komme i job.
Det foreslås derfor, at der helt ekstraordinært og midlertidigt
vil blive fritaget for fradrag i efterløn for arbejde i det of-
fentlige og private sundhedsvæsen i perioden 2023 og 2024.
Fritagelse for fradrag i efterløn vil omfatte alt arbejde på
offentlige sygehuse, regionsdrevet lægevagt og præhospitalt
ambulancepersonale, i praksissektoren, arbejde inden for
den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privatho-
spitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller
det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen vil gælde både
arbejde inden for psykiatrien og somatikken. Fritagelsen vil
også omfatte arbejde med at levere kommunale og regionale
sundhedsydelser, som er udført af ansatte hos private leve-
randører.
Forslaget vil omfatte alt arbejde i sundhedsvæsenet uanset
hvilken funktion, den pågældende medarbejder udfører.
Det foreslås, at det vil være arbejde fra ansættelser indgået
efter den 1. januar 2023, som ikke vil skulle medføre fradrag
i efterløn.
Det foreslås videre, at det vil være en betingelse, at personen
skal være overgået til efterløn ved begyndelsen af ansættel-
sen. Dette for at undgå en tilskyndelse til, at flere overgår til
efterløn før tid for at benytte sig af fritagelsen for arbejde i
efterlønnen.
For arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den
1. januar 2023, vil det alene være mer- og overarbejde i for-
hold til det hidtidige niveau, der ikke skal medføre fradrag i
efterlønnen.
Arbejde i forbindelse med både nyansættelser og merarbejde
i forbindelse med eksisterende ansættelser vil ikke skulle
medføre fradrag i efterløn i perioden fra den 1. januar 2023
til og med den 31. december 2024.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023, og at
den vil få tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar
2023. Det skyldes, at nærværende lovforslag i sagens natur
ikke kan blive vedtaget og træde i kraft den 1. januar 2023.
Det betyder, at arbejdsløshedskasserne efter lovens ikraft-
træden den 1. juli 2023 vil skulle foretage en efterbetaling
af den udbetalte efterløn i perioden fra og med den 1. januar
2023 til og med den 30. juni 2023.
Det betyder, at medlemmet vil få efterbetalt efterløn for
denne periode svarende til det fradrag i efterlønnen, der vil
3
være blevet foretaget på grundlaget af arbejdet i sundheds-
væsenet.
Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 2.
Forslaget og udmøntningen af ordningen vil generelt lægge
sig op ad ordningerne med fritagelse for modregning for
covid-19 relateret arbejde og for arbejde på arbejdspladser
med opgaver relateret til flygtninge fra Ukraine.
Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget ikke vil få
betydning for reglerne om skattefri præmie. Formålet med
den skattefri præmie er, at tilskynde, at man helt eller delvis
undlader at få udbetalt efterløn og i stedet fortsætter med at
arbejde. Får man udbetalt efterløn, vil det helt eller delvis
begrænse optjeningen af skattefri præmie.
Efter § 74 m, stk. 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
kan der i den 3-årige optjeningsperiode for skattefri præmie
højst medregnes 5.772 timer til optjeningen. Alle løntimer
i optjeningsperioden for skattefri præmie kan medregnes,
men timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn, ned-
sætter det maksimale antal timer, der kan medregnes til op-
tjening af skattefri præmie. Det vil i forhold til forslaget
betyde, at timerne med arbejde på en arbejdsplads, der er
omfattet af ordningen, vil kunne medregnes til optjening af
skattefri præmie, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingel-
serne herfor. På den anden side vil timerne med efterløn,
der udbetales samtidig med arbejdet, nedsætte antallet af
timer, der maksimalt kan medregnes til optjening af skattefri
præmie.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet vil få bemyndigelse til at fastsæt-
te nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn. Der
forventes herunder fastsat nærmere regler om fastlæggelsen
af de relevante arbejdsgivere/-pladser samt definition af
medarbejdere i sundhedsvæsenet og krav til dokumentation
heraf. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at
efterlønsmodtageren vil skulle vedlægge en erklæring, hvor
arbejdsgiveren bekræfter, at efterlønsmodtageren arbejder i
sundhedsvæsenet således som defineret i forslaget til § 74 e,
stk. 6.
Erklæringen vil supplere efterlønsmodtagerens oplysninger
om arbejde og indtægter på det ydelseskort, som efterløns-
modtageren månedligt skal indsende til arbejdsløshedskas-
sen, når efterlønsmodtageren har arbejde samtidig med ef-
terlønnen.
Der forventes videre fastsat regler om, at erklæringen vil
skulle indsendes første gang, efterlønsmodtageren efter den
1. juli 2023 – lovens foreslåede ikrafttræden – indberetter
arbejde som ansat i sundhedsvæsenet. Da det foreslås, at lo-
ven skal have tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar
2023, vil erklæringen også skulle omfatte beskæftigelse i
perioden 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023. Der
vil også blive fastsat regler om, at medlemmer, som efter
den 1. juli 2023 ikke længere modtager efterløn eller er
ophørt med at arbejde inden for sundhedsvæsenet, og som
har arbejdet i sundhedsvæsenet i perioden fra 1. januar - 30.
juni 2023, også efter den 1. juli 2023 vil kunne indsende
den nævnte erklæring for perioden fra og med den 1. januar
2023 til og med den 30. juni 2023.
Det foreslås desuden af lovtekniske grunde, at de tidsaf-
grænsede regler om fritagelse for fradrag i efterlønnen i
forbindelse med covid-19 relateret arbejde og arbejde på en
arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod personer med
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ophæves, da de
ikke længere har nogen relevans.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
En lempelse, så efterlønsmodtagere ikke skal modregnes for
indtægt fra arbejde inden for sundhedsvæsenet, vurderes at
have begrænsede ydelsesmæssige konsekvenser.
De ydelsesmæssige konsekvenser af lovforslaget består af
et dødvægtstab og en adfærdseffekt. For så vidt angår sidst-
nævnte, vurderes ordningen at være ydelsesmæssigt udgifts-
neutral for de personer, der påtager sig arbejde, fordi ind-
tægten efter forslaget ikke vil medføre fradrag. Det følger
af, at persongruppen med forslaget ikke vil få fradrag for
det arbejde, de påtager sig og dermed vil få udbetalt samme
ydelse, som hvis de ikke påtog sig et arbejde inden for
sundhedsvæsenet. Et øget beskæftigelsesomfang for denne
persongruppe kan imidlertid forventes at medføre et skatte-
mæssigt provenu. Der er dog ikke tilstrækkeligt grundlag for
at skønne over de nærmere adfærdsvirkninger, som vurderes
at være begrænsede.
Muligheden for at se bort fra indtægten fra arbejde vil også
indebære et vist dødvægtstab. Dødvægtstabet vil svare til
de ydelsesmæssige merudgifter til personer, som uden lem-
pelsen i modregning alligevel vil være overgået til beskæfti-
gelse eller have påtaget sig mer- eller overarbejde inden for
sundhedsvæsenet, men som efter forslaget ikke vil opleve et
fradrag. Det skønnes på baggrund af foreliggende oplysnin-
ger samt en række antagelser, at forslaget af denne grund
vil indebære offentlige merudgifter før skat og tilbageløb på
ca. 5,8 mio. kr. i 2023 og 5,8 mio. kr. i 2024, svarende til
merudgifter efter skat og tilbageløb på 2,8 mio. kr. i 2023 og
2,8 mio. kr. i 2024, jf. tabel 1.
Tabel 1: Ydelsesmæssige konsekvenser
4
Merudgifter i mio. kr., 2023-niveau 2023 2024 2025 2026
I alt statslige udgifter 5,8 5,8 0,0 0,0
Efterløn 5,8 5,8 0,0 0,0
I alt kommunale udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt offentlige udgifter 5,8 5,8 0,0 0,0
Virkning efter skat og tilbageløb 2,8 2,8 0,0 0,0
Der foreligger ikke fyldestgørende data for omfanget af
arbejde omfattet af forslaget, hvorfor skøn over de ydelses-
mæssige konsekvenser er behæftet med betydelig usikker-
hed og bygger på en række forudsætninger om omfang og
anvendelse af ordningen.
En ekstraordinær ordning, hvor der ses bort fra gældende
regler for fradrag i efterløn for en vis type arbejde, vil in-
debære implementeringsmæssige konsekvenser for a-kasser-
ne, der administrerer efterlønsordningen. De administrative
konsekvenser for a-kasserne vil som udgangspunkt ikke in-
debære offentlige merudgifter men pålægges a-kasserne og
dermed i sidste ende medlemmerne. Det vurderes dog at
være af begrænset omfang henset til ordningens omfang i
øvrigt.
De forventede statslige merudgifter i 2023 og 2024 er indar-
bejdet på regeringens forslag til finanslov for 2023.
Forslaget om fritagelse for modregning for arbejde i sund-
hedsvæsenet følger overordnet set de syv principper for di-
gitaliseringsklar lovgivning.
Det bemærkes dog, at lovforslaget fraviger princip 1 om
enkle og klare regler, idet der indføres flere undtagelser og
dermed mere kompleksitet i administrationen af reglerne
på efterlønsområdet. Forslaget betyder også, at administrati-
onen af vurderingen af målgruppen for lovforslaget ikke kan
understøttes digitalt. Fravigelsen kan imidlertid begrundes
ved hensynet til opfølgning på aftalen med Danske Regioner
og regeringen ”Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet”
februar 2023, og at lovændringen må betragtes som en lem-
pelse for visse efterlønsmodtagere.
Det bemærkes videre, at forslaget i al væsentlighed er udfor-
met i overensstemmelse med princip 2 og 3 om at muliggøre
digital administration ved at anvende objektive kriterier. Det
vil dog være nødvendigt med en vis manuel sagsbehandling
i form af arbejdsgivererklæringer for at tage hensyn til, at
det kun er personale i sundhedsvæsenet, der omfattes af
lovforslaget, hvilket vil medføre en vis meradministration i
a-kasserne.
Forslaget lever i det væsentligste op til princip 3-4 om auto-
matisk sagsbehandling og om genbrug af data, da der vil
blive foretaget automatisk sagsbehandling efter indberetning
af indtægt omfattet af ordningen.
På baggrund af de indsendte oplysninger om arbejdet udbe-
taler a-kasserne efterlønnen. A-kasserne vurderer kvartals-
vis, om der skal ske efterregulering af efterlønnen. Dette
sker ved at samkøre de indsendte oplysninger med ind-
komstregisteret.
Princip 5 og 6 om datasikkerhed og anvendelse af offentlig
it-infrastruktur er mindre relevante. A-kasserne vil admini-
strere ordningen i de eksisterende systemer i a-kasserne. På
grundlag af den forventede brug af ordningen og ordningens
tidsbegrænsning til og med 2024, vurderes det, at a-kasserne
ikke vil foretage større tilpasninger af de eksisterende syste-
mer.
Lovforslaget lever i det væsentlige op til princip 7 om fo-
rebyggelse af snyd. Ordningen er afgrænset til en specifik
branche, og efterlønsmodtageren skal vurdere, om indtægten
kommer fra arbejde inden for sundhedsvæsenet. Risikoen
for snyd forventes at være begrænset som følge af kravet om
en arbejdsgivererklæring og a-kassernes mulighed for kon-
trol via indhentelse af lønoplysninger i indkomstregisteret.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
Forslagene betyder, at arbejdsgivere i sundhedsvæsenet kan
blive bedt om en erklæring om, hvorvidt en given person er
ansat i sundhedsvæsenet. I øvrigt vurderes lovforslaget ikke
at have økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget medfører mindre administrative konsekvenser for
efterlønsmodtagere ansat i sundhedsvæsenet, idet de vil
skulle indsende oplysninger til a-kassen om arbejdets karak-
ter på det månedlige efterlønskort. Ved første indsendelse af
oplysninger efter ansættelsen skal efterlønsmodtageren ind-
sende en underskrevet arbejdsgivererklæring om arbejdets
karakter.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
5
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har på grund af ønsket om en hurtig
fremsættelse og vedtagelse i perioden fra den 27. marts 2023
til den 11. april 2023 været sendt i en forkortet høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Beskæftigelsesrådet, Danske A-kasser, ASE, Ankestyrelsen,
Danske Seniorer, Faglige Seniorer, Ældre Sagen, ATP, Dan-
ske Patienter, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejds-
markedschefer i Danmark, Lægeforeningen, Forsikring og
Pension og Udbetaling Danmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Stat:
Lovforslaget skønnes at medføre
ydelsesmæssige merudgifter (før
skat og tilbageløb) på 5,8 mio. kr. i
2023 og 5,8 mio. kr. i 2024.
Kommuner: Ingen
Regioner: Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Arbejdsgivere i sundhedsvæsenet
kan blive bedt om en erklæring
om, hvorvidt en given person er
ansat i sundhedsvæsenet.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Efterlønsmodtagere skal løbende
indsende oplysninger til a-kassen
om arbejde. Ved første indsendel-
se af oplysninger efter ansættelsen,
skal efterlønsmodtageren indsende
en underskrevet arbejdsgivererklæ-
ring.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering/ Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en efterlønsmodtager mod
fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning, jf.
dog stk. 6 og 7.
Det foreslås i § 74 e, stk. 1, 1. pkt., at henvisningen til »stk.
6 og 7« ændres til »stk. 6«.
6
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvori
det foreslås, at § 74 e, stk. 6, ophæves, og det i lovforslagets
§ 1, nr. 2, yderligere foreslås, at § 74 e, stk. 7, som bliver
stk. 6, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 6.
Forslaget betyder, at der fremadrettet vil blive henvist til ny
§ 74 e, stk. 6, som indsat ved lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. kan en efterlønsmodtager mod fradrag
i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet
må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes
eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed,
som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets
ægtefælle.
Det betyder, at arbejde, som kan udbydes som almindeligt
lønarbejde, som overvejende hovedregel medfører fradrag i
efterlønnen.
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 6, i loven medfører
merarbejde, der er covid-19-relateret, ikke fradrag i efterløn-
nen i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31.
december 2022.
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 7, i loven er der i
perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december
2022 ikke blev foretaget modregning for efterlønsmodtagers
arbejde på en arbejdsplads, som løste opgaver rettet mod
personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig op-
holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 74 e, stk. 6 og 7, ophæves og i stedet ind-
sættes et nyt stk. 6, 1. pkt., hvorefter en efterlønsmodtagers
arbejde inden for sundhedsvæsenet, som er omfattet af 4.-6.
pkt., ikke vil medføre fradrag i efterlønnen i perioden fra
den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024.
Forslaget betyder, at reglen om at fritage efterlønsmodtagere
for fradrag i efterlønnen vedr. arbejde relateret til covid-19
situationen og fordrevne fra Ukraine, udgår af lovgivningen,
da de ikke længere har nogen relevans, da der var tale om
midlertidige regler.
Forslaget betyder videre, at der helt ekstraordinært og mid-
lertidigt vil blive indsat en regel om fritagelse for fradrag
i efterløn for arbejde i det offentlige og private sundhedsvæ-
sen i perioden 2023 og 2024.
Forslaget betyder videre, at det vil være arbejde fra ansættel-
ser inden for sundhedsvæsenet indgået efter den 1. januar
2023, som ikke vil skulle medføre fradrag i efterlønnen.
Det foreslås som et nyt stk. 6, 2. pkt., at det vil være en
betingelse, at medlemmet skal være overgået til efterløn ved
påbegyndelsen af arbejdet.
Det betyder, at et medlem, som overgår til efterløn og arbej-
der fleksibelt i en stilling inden for sundhedsvæsenet, ikke
vil blive fritaget for fradrag for arbejde. Dette for at undgå
en tilskyndelse til, at flere vil overgå til efterløn for at benyt-
te sig af fritagelsen for fradrag for arbejde.
Det foreslås som et nyt stk. 6, 3. pkt., at for arbejde, som er
påbegyndt før den 1. januar 2023, vil det alene være mer-
og overarbejde i forhold til det hidtidige niveau, der ikke vil
skulle medføre fradrag i efterlønnen.
Forslaget betyder, at medlemmer, der er i et eksisterende an-
sættelsesforhold inden for sundhedsvæsenet forud for den 1.
januar 2023 med fordel også vil kunne arbejde i sundheds-
væsenet dog således, at fritagelse for fradrag i efterlønnen
kun omfatter mer- og overarbejde i forhold til det hidtidige
niveau.
Det forventes, at der med hjemmel i lovforslagets § 1, nr. 3,
ad § 74 i, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at der ved merar-
bejde forstås arbejde, der går ud over det aftalte i henhold
til ansættelseskontrakten, og som giver ret til betaling for det
ekstra arbejde. Det vil sige, at fritagelsen for fradrag også vil
gælde i forhold til bonusser og særlige tillæg, der direkte vil
kunne knyttes op på den ekstra arbejdsindsats. Deltidsansat-
te, som har haft merarbejde, vil således også være omfattet.
Det foreslås som et nyt stk. 6, 4. pkt., at fritagelse for fradrag
i efterløn vil omfatte alt arbejde på offentlige sygehuse, re-
gionsdrevet lægevagt og præhospitalt ambulancepersonale,
i praksissektoren, arbejde inden for den kommunale sund-
heds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører
opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie syge-
husvalg.
Forslaget betyder, at alle områder af praksissektoren vil væ-
re omfattet. Med begrebet praksissektoren forstås følgende
områder, som er reguleret af overenskomst mellem Regio-
nernes Lønnings- og Takstnævn samt en for de pågældende
grupper forhandlingsberettiget forening: Praktiserende spe-
ciallæger, alment praktiserende læger, fysioterapeuter, ergo-
terapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, praktiserende tand-
læger og tandplejere.
Det foreslås som et nyt stk. 6, 5. pkt., at fritagelsen vil gælde
både for arbejde inden for psykiatrien og somatikken.
Forslaget betyder, at det samlede sundhedsvæsen inklude-
res. Ved det somatiske område forstås behandling for krops-
lige lidelser.
Det foreslås som et nyt stk. 6, 6. pkt., at fritagelsen også
vil omfatte arbejde med at levere kommunale og regionale
sundhedsydelser, som er udført af ansatte hos private leve-
randører.
Forslaget betyder, at personer, der er ansat hos en privat
7
leverandør (f.eks. et vikarbureau), og i medfør heraf leverer
sundhedsydelser til kommuner eller regioner, også vil være
fritaget for fradrag. Eksempelvis vil en person, som er ansat
til at udføre administrative opgaver i vikarbureauet ikke
være omfattet af fritagelsen. Tilsvarende vil gælde i tilfæl-
de, hvor f.eks. et hospital indgår kontrakt med en håndvær-
ker/entreprenør om at udføre en given opgave på hospitalet.
Forslaget betyder overordnet set, at alt arbejde på f.eks. et
offentligt sygehus, i en privat lægepraksis eller på et kom-
munalt plejehjem uanset hvilken funktion, pågældende med-
arbejder udfører, vil blive fritaget for fradrag i efterlønnen.
Der forventes, at der med hjemmel i den foreslåede §
74 i, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, om en ny bemyn-
digelsesbestemmelse, vil blive fastsat nærmere regler om
fastlæggelsen af de relevante arbejdsgivere/-pladser. Det
forventes yderligere, at der vil blive fastsat regler om, at
efterlønsmodtageren vil skulle vedlægge en erklæring, hvor
arbejdsgiveren bekræfter, at efterlønsmodtageren arbejder i
sundhedsvæsenet således som defineret i forslaget til § 74 e,
stk. 6.
Der henvises til § 1, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.
Det bemærkes, at det foreslås, at loven vil få tilbagevirkende
kraft fra og med den 1. januar 2023. I den forbindelse henvi-
ses nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Til nr. 3
Efter gældende § 74 i, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler
om fritagelse for fradrag i efterløn efter den gældende §
74 e, stk. 6, herunder definition af merarbejde og krav til
dokumentation af, at arbejdsforholdet er covid-19-relateret.
Efter gældende § 74 i, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler
om fritagelse for fradrag i efterløn efter den gældende §
74 e, stk. 7, herunder definition af arbejdsplads og krav
til dokumentation af, at efterlønsmodtageren er ansat på
en arbejdsplads, der beskæftiger sig med håndteringen af
fordrevne fra Ukraine.
Med hjemmel i disse bemyndigelser er der fastsat nærmere
regler i §§ 16 a-e i bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020
om fradrag i efterløn.
Det foreslås, at § 74 i, stk. 2 og 3, ophæves, og at der i stedet
indsættes et nyt stk. 2, hvorefter beskæftigelsesministeren
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet vil fastsætte nær-
mere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74
e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sundheds-
væsenet og krav til dokumentation heraf samt definition af
merarbejde.
Forslaget betyder, at reglerne, som ikke længere har nogen
relevans, vil udgå af lovgivningen.
Forslaget betyder videre, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet vil få bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om fritagelse for fradrag i
efterlønnen for efterlønsmodtagere, som arbejder inden for
sundhedsvæsenet.
Det forventes, at udmøntningen generelt vil lægge sig op ad
ordningerne vedrørende fritagelse for modregning for arbej-
de i forbindelse med covid-19 relateret arbejde og arbejde
på arbejdspladser med opgaver relateret til flygtninge fra
Ukraine.
Der forventes, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet vil fastsætte nærmere regler om
fritagelse for fradrag i efterløn. Der forventes herunder fast-
sat nærmere regler om fastlæggelsen af de relevante arbejds-
givere/-pladser samt definition af medarbejdere i sundheds-
væsenet og krav til dokumentation heraf. Det forventes, at
der vil blive fastsat regler om, at efterlønsmodtageren vil
skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræf-
ter, at efterlønsmodtageren arbejder i sundhedsvæsenet såle-
des som defineret i forslaget til § 74 e, stk. 6.
Erklæringen vil supplere efterlønsmodtagerens oplysninger
om arbejde og indtægter på det ydelseskort, som efterløns-
modtageren månedligt skal indsende til arbejdsløshedskas-
sen, når efterlønsmodtageren har arbejde samtidig med ef-
terlønnen.
Der forventes videre fastsat regler om, at erklæringen vil
skulle indsendes første gang, efterlønsmodtageren efter den
1. juli 2023 – lovens foreslåede ikrafttræden – indberetter
arbejde som ansat i sundhedsvæsenet. Da det foreslås, at lo-
ven skal have tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar
2023, vil erklæringen også skulle omfatte beskæftigelse i
perioden 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af artikel
5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning
efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydel-
se, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende arbejde i
en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen,
samt i EU’s aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der
vil derfor også skulle bortses fra arbejde på en tilsvarende
arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbri-
tannien, der løser opgaver inden for rammerne af det arbej-
de, som omfattet af nærværende lovforslag.
Det forventes videre, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med Beskæftigelsesrådet vil fastsættes regler om,
at efterlønsmodtagere vil skulle vedlægge en erklæring,
hvor arbejdsgiveren erklærer, at efterlønsmodtageren har
haft merindtægt fra den givne arbejdsplads, og at mer- eller
overarbejdet eller det nye arbejde fra den 1. januar 2023
eller senere kan relateres til sundhedsvæsenet.
Erklæringen vil supplerer efterlønsmodtagerens oplysninger
om arbejde og indtægter på det ydelseskort, efterlønsmod-
8
tageren månedligt vil skulle indsende til arbejdsløshedskas-
sen, når efterlønsmodtageren har arbejde samtidig med ef-
terlønnen. Erklæringen vil skulle indsendes første gang ef-
terlønsmodtageren efter den 1. januar 2023 har indtægt fra
arbejde, der er omfattet af den foreslåede fritagelse. Hvis der
sker ændringer i ansættelsesforholdet, f.eks. hvis efterløns-
modtageren får nye eller andre arbejdsfunktioner, eller hvis
efterlønsmodtageren får ny ansættelse, vil efterlønsmodtage-
ren skulle indsende en ny erklæring for at blive fritaget for
fradrag i efterlønnen.
I denne forbindelse henvises der særligt til ovenfor om ind-
sendelse af erklæring om arbejdsstedet samt til lovforslagets
§ 2, stk. 2, med tilhørende bemærkninger vedrørende lovfor-
slagets virkning fra og med den 1. januar 2023 til og med
den 30. juni 2023.
Er der i ansættelsesforholdet ikke en aftalt arbejdstid, vil
der ikke være et grundlag at fastslå mer- eller overarbejde
i forhold til, og et sådant arbejde vil således ikke kunne
blive fritaget for fradrag i efterlønnen. I lighed med den
indtil 31. december 2022 gældende ordning om fritagelse
for fradrag ved deltagelse i covid-19 relateret arbejde vil der
i den situation, hvor der ikke er en aftalt arbejdstid, ikke
ske en nærmere afgrænsning af, hvad der kan betragtes som
mer- eller overarbejde i forbindelse med arbejde i sundheds-
væsenet. Dette sker i tillid til, at borgere og arbejdsgivere
godt kan vurdere, hvornår merarbejde vil kunne tilskrives
arbejde i relation til arbejde i sundhedsvæsenet, og hvornår
der vil være tale om mer- eller overarbejde i de situationer.
Det forventes videre, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med Beskæftigelsesrådet vil fastsætte regler om, at
indtægter fra arbejde, der vil være omfattet af den foreslåede
§ 74 e, stk. 6, ikke vil skulle medregnes i beløbsgrænsen for
lempet fradrag i § 74 e, stk. 3.
Det vil betyde, at et medlem, der har andet arbejde med en
timeløn under omregningssatsen (268,63 kr. i 2023), som
ikke vil være omfattet af den foreslåede § 74 e, stk. 6, vil få
omregnet indtægten fra dette arbejde med omregningssatsen
ved beregning af fradraget i efterlønnen for arbejde, uanset
at medlemmet i 2023 eller 2024 vil have en indtægt, der
overstiger indtægtsgrænsen for lempet fradrag på 42.275 kr.
(2023) fra arbejde, der vil være omfattet af den foreslåede §
74 e, stk. 6.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Det foreslås i stk. 2, at § 75 e, stk. 6, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,
og § 74 i, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har virkning fra den 1.
januar 2023.
Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne efter lovens
ikrafttræden den 1. juli 2023 vil skulle foretage en efterbeta-
ling af den udbetalte efterløn i perioden fra og med den 1.
januar 2023 til og med den 30. juni 2023.
Det betyder videre, at medlemmet vil få efterbetalt efterløn
for denne periode svarende til det fradrag i efterlønnen, der
vil være foretaget på grundlaget af arbejdet i sundhedsvæse-
net.
Forslaget betyder videre, at en efterlønsmodtager, som i pe-
rioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30.
juni 2023 er påbegyndt et arbejde, som er omfattet af § 74
e, stk. 6, vil få efterbetalt efterlønsudbetalingen for perioden
således, at der ikke foretages fradrag i efterlønnen for arbej-
de inden for sundhedsvæsnet. Fritagelsen for fradrag baseres
på indsendelse af en arbejdsgivererklæring, jf. forslagets §
1, nr. 3, vedr. udstedelse af regler om dokumentation, og
omfatter dermed også medlemmer, som har haft arbejde af
den i § 74 e, stk. 6, nævnte karakter, men som fra den 1.
juli 2023 ikke længere modtager efterløn eller som er ophørt
med arbejde inden for sundhedsvæsenet.
Forslaget betyder videre, at for medlemmer, hvor et ansæt-
telsesforhold omfattet af § 74 e, stk. 6, er påbegyndt efter 1.
januar 2023 men forud for overgangen til efterløn til og med
den 30. juni 2023, vil det alene være merarbejde, der ikke
vil medføre fradrag i efterlønnen.
Loven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og vil
heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland,
fordi lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for
Færøerne eller Grønland.
Det foreslås i stk. 3, at regler fastsat i medfør af § 74 l, stk.
2 og 3 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 74 i, stk. 2, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 3.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 234 af 10. februar 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 371
af 28. marts 2022, § 7 i lov nr. 452 af 20. april 2022, § 3 i
lov nr. 831 af 14. juni 2022, § 1 i lov nr. 878 af 21. juni 2022
og § 7 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende
ændringer:
1. § 74 e, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
2. § 74 e, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6. En efterlønsmodtagers arbejde inden for sundheds-
væsenet, som er omfattet af 4. og 5. pkt., medfører ikke
fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til
og med den 31. december 2024. Det er en betingelse, at
medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af
arbejdet. For arbejde, som er påbegyndt før den 1. januar
2023, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i
efterlønnen. Fritagelse for fradrag i efterlønnen omfatter alt
arbejde på offentlige sygehuse, regionsdrevet lægevagt og
præhospitalt ambulancepersonale, i praksissektoren, arbejde
inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på
privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud
eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen gælder bå-
de arbejde inden for psykiatrien og somatikken. Fritagelsen
omfatter også arbejde med at levere kommunale og regio-
nale sundhedsydelser, som er udført af ansatte hos private
leverandører.«
3. § 74 i, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fritagelse
for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition
af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til dokumen-
tation heraf samt definition af merarbejde.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
10