Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering

LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG
AF LO V FO R SLAG
Forslag til lov om ændring af lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. (Fritagelse for fradrag
i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i
2023 og 2024)
14. april 2023
J.nr. 23/00196 – 2023-1556
YS
HEN
Baggrund
Lovforslaget udmønter dele af aftale af 23. februar 2023 indgået mellem regeringen
og Danske Regioner om en akutplan for sygehusvæsenet.
Formål
Formålet med lovforslaget er, at sundhedspersonale, der er gået på efterløn, med en
økonomisk fordel kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og dermed bidrage til at
afvikle den aktuelle mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Efter lovforslaget
vil der blive suspenderet i fradrag for arbejde i efterløn i 2023 og 2024 for medar-
bejdere i sundhedsvæsnet.
Det vil være en betingelse, at medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndel-
sen af arbejdet. For arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 1. ja-
nuar 2023, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe er alle ansatte, som er beskæftiget på offentlige sygehuse,
regionsdrevet lægevagt og præhospitalt ambulancepersonale, i praksissektoren, ar-
bejde inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler,
der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg. Fri-
tagelsen gælder både arbejde inden for psykiatrien og somatikken. Fritagelsen om-
fatter også arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som er
udført af ansatte hos private leverandører
De sekundære målgrupper
-
Samlet vurdering
Lovforslaget vurderes ikke at have elementer, som tilsigtet eller utilsigtet berører
kvinder og mænd forskelligt, da lovforslaget giver lige rettigheder til kvinder og
mænd. Det vurderes således, at ændringerne ikke har ligestillingsmæssige konse-
kvenser.
Det skønnes på baggrund af ovenstående, at det ikke vil være relevant at gennem-
føre yderligere vurderinger af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.
Offentligt
L 116 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
26. april 2023
J.nr. 23/00196 – 2023-1556
Fremsættelse af lovforslag, der udmønter indgået aftale om en
akutplan for sygehusvæsenet – Afskaffelse af modregning i ef-
terløn i 2023 og 2024 for medarbejdere i sundhedsvæsenet,
herunder plejesektoren
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Onsdag den 26. april 2023 fremsætter jeg forslag til lov om ændring af lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. (Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundheds-
væsenet i 2023 og 2024).
Lovforslaget udmønter dele af aftale af 23. februar 2023 indgået mellem regeringen
og Danske Regioner om en akutplan for sygehusvæsenet, som vedrører midlertidig
afskaffelse af modregningen i efterløn i 2023 og 2024 for medarbejdere i sundheds-
væsenet, herunder plejesektoren. Som jeg tidligere har orienteret udvalget om, har
udkast til lovforslag været i høring i perioden fra den 27. marts 2023 til den 11.
april 2023. Høringen har ikke givet anledning til væsentlige ændringer af lovforsla-
get.
Jeg vedlægger til jeres orientering høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurde-
ring.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
Offentligt
L 116 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)


NO T AT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Fritagelse for
fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæ-
senet i 2023 og 2024)
April 2023
J.nr. 22/01660 – 2023-1556
YPOC
hen
Indledning
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Fri-
tagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024) har væ-
ret sendt i ekstern høring i perioden fra den 27. marts - 11. april 2023.
Der er modtaget høringssvar fra: FH, DA, Danske A-kasser (DAK), Danske Regio-
ner, BUPL, 3F, Ankestyrelsen.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar.
Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Ankestyrelsen.
Generelle og politiske bemærkninger
FH er enig i ambitionen om at fritage for fradrag i efterløn for arbejde i sundheds-
væsenet i 2023 og 2024. Det er positivt, at de gode erfaringer med fritagelse fra
bl.a. Covid-19-relateret arbejde anvendes bredt i sundhedsvæsnet. Det vil derud-
over gøre en stor forskel, hvis regionale og kommunale arbejdsgivere også vil gøre
arbejdet attraktivt ved at give samme overenskomstmæssige pension som til de øv-
rige ansatte.
Kommentar: Dette lovforslag omhandler ikke hvilke ansættelsesvilkår de pågæl-
dende ansættes under, men alene forholdet om fradrag i efterløn for arbejde i
sundhedsvæsenet.
DAK er positive over for, at der gives efterlønnere bedre mulighed for at arbejde i
sundhedsvæsenet i en periode.
DA anerkender, at der er et stort potentiale i at få flere seniorer til at yde en ekstra
indsats på arbejdsmarkedet, og at dette kan være med til at afhjælpe manglen på
Offentligt
L 116 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
2
medarbejdere. Manglen på medarbejdere er ikke afgrænset til sundhedsvæsenet,
men er udbredt i de fleste sektorer på det danske arbejdsmarked.
DA mener, at fritagelsen for fradrag for arbejde i efterlønnen bør gælde alle efter-
lønsmodtagere, uanet deres arbejdssted.
Danske Regioner er positivt indstillet overfor, at regeringen tilskynder incitamenter
for efterlønsmodtagere til at blive på arbejdsmarkedet i sundhedsvæsenet og der-
med bidrager til at afvikle nogle af de akutte udfordringer, som sundhedsvæsenet
står overfor.
3F og BUPL støtter op om forslaget, men giver udtryk for, at tiltaget udvides såle-
des, at modregningen fjernes generelt og i hvertfald for faggrupper, hvor der er
mangel på arbejdskraft.
3F foreslår yderligere, at beløbsgrænsen for den i forvejen bestående regel om lem-
peligt fradrag i efterlønnen op til en beløbsgrænse på 42.275 kr. (2023 niveau) sæt-
tes op eller helt fjernes. Som minimum bør reglen om, at et medlem ikke kan få ef-
terløn for en måned, hvis medlemmet har haft mere end 128 faktiske arbejdstimer i
måneden og i stedet vil den almindelige mindsteudbetalingsregel på 14,8 timer pr.
måned finde anvendelse.
BUPL foreslår, at en generel afskaffelse af modregning i efterløn skal evalueres ef-
ter en periode på 3 år, hvorefter det vil være muligt at lave mere eksakte beregnin-
ger af tiltagets effekt på arbejdsudbud og indtægter/udgifter.
Kommentar: Forslagene fra DA, 3F og BUPL ligger uden for aftalen af 23. fe-
bruar 2023 mellem regeringen og Danske Regioner vedrørende en akutplan for sy-
gehusvæsenet herunder bl.a. om at afskaffe modregningen i efterløn i 2023 og
2024 for medarbejdere i sundhedsvæsenet, herunder plejesektoren. Forslagene kan
derfor ikke imødekommes.
Bemærkninger til lovforslaget
FH henviser til forslaget til § 74 e, stk. 6, 2. pkt., hvoraf fremgår: ”Det er en betin-
gelse, at medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet.”
Derudover fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, side 13: ”Det foreslås
som et nyt stk. 6, 2. pkt., at det vil være en betingelse, at medlemmet skal være
overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet.
Det betyder, at et medlem, som overgår til efterløn og arbejder fleksibelt i en stil-
ling inden for sundhedsvæsenet, ikke vil blive fritaget for fradrag for arbejde. Dette
for at undgå en tilskyndelse til, at flere vil overgå til efterløn for at benytte sig af
fritagelsen for fradrag for arbejde.”
Imidlertid fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget, side 17: ”Forslaget
betyder videre, at for medlemmer, hvor et ansættelsesforhold omfattet af § 74 e,
stk. 6, er påbegyndt efter 1. januar 2023 men forud for overgangen til efterløn til og
3
med den 30. juni 2023, vil det alene være merarbejde, der ikke vil medføre fradrag
i efterlønnen.”
Hvis der ønskes indført en overgangsregel, bør dette fremgå af loven og ikke kun
af lovforarbejderne. Derudover kan det bekymre, om reglen vil skabe et incitament
til at opsige et eksisterende ansættelsesforhold og derefter indgå et nyt.
Kommentar: De citerede afsnit relaterer sig dels til hovedreglen i lovforslaget til §
74 e, stk. 6, 2. pkt. og dels til perioden fra og med 1. januar 2023 til og med 30.
juni 2023, hvor lovforslaget har tilbagevirkende kraft, jf. forslaget til § 2, stk. 2.
Hensigten er, at der skal ske en sidestilling mellem medlemmer, som i den nævnte
periode måtte være i beskæftigelse og herefter overgår til at arbejde fleksibelt sam-
tidig med at vedkommende modtager efterløn og medlemmer, som har trukket sig
tilbage på efterløn, men som påbegynder ny ansættelse i sundhedsvæsenet. Der
fremgår således allerede en overgangsregel af lovforslagets § 2, stk. 2.
FH anfører yderligere, at det fremgår af forslaget til § 74 e, stk. 6, 3. pkt., at: ”Frita-
gelse for fradrag i efterløn omfatter alt arbejde på offentlige sygehuse, regionsdre-
vet lægevagt og præhospitalt ambulancepersonale, i praksissektoren, arbejde inden
for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører
opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen
gælder både arbejde inden for psykiatrien og somatikken. Fritagelsen omfatter også
arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som er udført af
ansatte hos private leverandører.
Af bemærkningerne på side 5 fremgår: ”Forslaget omfatter alt arbejde i sundheds-
væsenet uanset hvilken funktion, pågældende medarbejder udfører.”
På side 6 i lovforslaget fremgår følgende: ”Der forventes herunder fastsat nærmere
regler om fastlæggelsen af de relevante arbejdsgivere/-pladser samt definition af
medarbejdere i sundhedsvæsnet og krav til dokumentation heraf.”
Af side 14 fremgår: ”Forslaget betyder overordnet set, at alt arbejde på f.eks. et of-
fentligt sygehus, i en privat lægepraksis eller på et kommunalt plejehjem uanset
hvilken funktion, pågældende medarbejder udfører, vil blive fritaget for fradrag i
efterlønnen.”
FH er bekymret for, at der med overstående formuleringer, bliver fastsat regler på
bekendtgørelsesniveau om, at bestemte arbejdsfunktioner ikke er omfattet af fra-
dragsfritagelsen. FH mener, at det skal præciseres – hvilke kriterier der opstilles
for, hvilke medarbejdere/arbejdsfunktioner der ikke er omfattet.
Kommentar: Det er ikke hensigten, at der på bekendtgørelsesplan skal ske en be-
grænsning af, at bestemte arbejdsfunktioner ikke vil blive omfattet af den foreslå-
ede regel for fritagelse for fradrag i efterlønnen for arbejde i sundhedsvæsenet.
Formålet med de citerede afsnit er tværtimod at understrege, at det er alt arbejde
inden for sundhedsvæsenet, som beskrevet i forslaget til § 74 e, stk. 6, 4. pkt., jf.
også anvendelsen af ordet ”alt” i den foreslåede bestemmelse.
4
DA anfører, at det bør præciseres, om forslaget også omfatter ansatte i vikarbu-
reauer. Herudover forudsætter DA, at ansatte på eksempelvis friplejehjem og ikke
offentlig hjemmepleje, er omfattet af forslaget.
Kommentar: Det fremgår af forslaget til ny § 74 e, stk. 6, 6. pkt., at fritagelsen
også omfatter arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser,
som er udført af private leverandører. Det fremgår af de specielle bemærkninger til
bestemmelsen, at forslaget betyder, at personer, der er ansat hos en privat leveran-
dør (f.eks. et vikarbureau), og i medfør heraf leverer sundhedsydelser til kommuner
eller regioner, også vil være fritaget for fradrag. Der vurderes således ikke at være
behov for yderligere præcisering af indholdet af bestemmelsen.
DAK anfører, at forslaget vil medføre en vis manuel administrativ opgave for a-
kasserne. Der er derfor vigtigt, at ordningen og de krav, der knytter sig til den, vil
blive fastsat i underliggende regler, og at disse bliver så enkle og administrerbare
som muligt. Det er herunder vigtigt, at a-kasserne kan lægge erklæringen fra ar-
bejdsgiveren om, at arbejdet er omfattet af fritagelsen for fradrag, til grund for ad-
ministrationen af ordningen – uden at skulle efterprøve, om arbejdsgiveren har ud-
ført en korrekt vurdering af, om arbejdet er omfattet af fritagelsen.
DAK forudsætter, at der vil blive udarbejdet en tilsvarende arbejdsgivererklæring
til brug for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023-2024 som den, der blev udarbejdet til
covid-19- og Ukraineordningen.
Kommentar: Det er tanken, at de administrative regler vil blive udarbejdet i over-
ensstemmelse med det af DAK anførte.
DAK peger på, at det fremgår af de almindelige bemærkninger, at ”Det forventes
videre fastsat regler om, at erklæringen vil skulle indsendes første gang, efterløns-
modtageren efter den 1. juli 2023 – lovens foreslåede ikrafttræden – indberetter ar-
bejde som ansat i sundhedsvæsnet. Da det foreslås, at loven skal have tilbagevir-
kende kraft fra og med den 1. januar 2023, vil erklæringen også skulle omfatte be-
skæftigelse i perioden 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023.”
DAK bemærker, at der også vil kunne forekomme situationer, hvor et medlem på
efterløn – der har arbejdet i sundhedsvæsenet i perioden fra 1. januar-30. juni 2023
– efter den 1. juli 2023 ikke søger om efterløn eller er ophørt med at arbejde inden
for sundhedsvæsenet. DAK mener ikke, at dette medlem skal ”udelukkes” fra frita-
gelsen for fradrag, alene på grund af formuleringen af, hvornår medlemmet skal
indsende erklæringen.
Kommentar: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er enige heri, og lov-
forslagets bemærkninger er tilpasset i overensstemmelse hermed.
DAK peger videre på, at det følger af bemærkningerne, at a-kasserne efter lovens
ikrafttræden den 1. juli 2023 vil skulle foretage en regulering af den udbetalte efter-
løn i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023. DAK
mener ikke, at der er tale om en regulering, men en efterbetaling af for lidt udbetalt
5
efterløn. DAK går desuden ud fra, at det kun skal ske en efterbetaling, hvis med-
lemmet efterfølgende indsender en erklæring fra arbejdsgiveren til a-kassen.
Kommentar: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er enige heri og peger
på, at dette allerede fremgår af de specielle bemærkninger, jf. lovforslagets § 2,
stk. 2, om lovforslagets tilbagevirkende kraft, hvoraf det fremgår, at ”Det betyder
videre, at medlemmet vil få efterbetalt efterløn for denne periode svarende til det
fradrag i efterlønnen, der vil være foretaget på grundlaget af arbejdet i sundheds-
væsenet. Forslaget betyder videre, at en efterlønsmodtager, som i perioden fra og
med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 er påbegyndt et arbejde, som
er omfattet af § 74 e, stk. 6, vil få efterreguleret efterlønsudbetalingen for perioden
således, at der ikke foretages fradrag i efterlønnen for arbejde inden for sundheds-
væsnet.” Teksten bliver tilrettet således, at det vil fremgå, at der er tale om en ef-
terbetaling og ikke en efterregulering.
Danske Regioner mener, at der er behov for en præcisering af bemærkningerne, så
det tydeligt fremgår, at fritagelsen omfatter alle funktioner på offentlige sygehuse.
Kommentar: Det fremgår allerede af lovteksten til § 74 a, stk. 6, 4. pkt., at fritagel-
sen omfatter ”… alt arbejde på offentlige sygehuse, regionsdrevet lægevagt og
præhospitalt ambulancepersonale, i praksissektoren, arbejde inden for den kom-
munale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører opgaver un-
der regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg.”
Det fremgår videre af de specielle bemærkninger til denne bestemmelse, at ”For-
slaget betyder, at alle områder af praksissektoren vil være omfattet. Med begrebet
praksissektoren forstås følgende områder, som er reguleret af overenskomst mel-
lem Regionernes Lønnings- og Takstnævn samt en for de pågældende grupper for-
handlingsberettiget forening: Praktiserende speciallæger, alment praktiserende læ-
ger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, praktiserende
tandlæger og tandplejere.”
Der er således tale om en helt entydig definition af fritagelsesmuligheden, så der
burde ikke forekomme nogen form for tvivl hos arbejdsgiverne.


Offentligt
L 116 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: Chefkonsulent Henrik Loop
HEN@star.dk
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
da@da.dk
da.dk
Høringssvar fritagelse for fradrag i efterløn
for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og
2024
Dansk Arbejdsgiverforening har den 27. marts 2023 modtaget høring ved-
rørende forslag til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Fritagelse for fra-
drag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024).
Lovforslaget udmønter aftale af 23. februar 2023 mellem regeringen og
Danske Regioner vedrørende en akutplan for sygehusvæsenet herunder
bl.a. om at afskaffe modregningen i efterløn i 2023 og 2024 for medarbej-
dere i sundhedsvæsenet, herunder plejesektoren. Lovforslaget har til hen-
sigt at gøre det mere attraktivt for efterlønsmodtagere at arbejde, med
henblik på at afhjælpe mangel på medarbejdere i sundhedssektoren.
DA anerkender, at der er et stort potentiale i at få flere seniorer til at yde
en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, og at dette kan være med til at af-
hjælpe manglen på medarbejdere, da seniorerne kan være værdifulde
medarbejdere for både den private og offentlige sektor. Manglen på med-
arbejdere er ikke afgrænset til sundhedsvæsenet, men er udbredt i de fle-
ste sektorer på det danske arbejdsmarked. Derfor finder DA det uhen-
sigtsmæssigt, at man fra politisk hånd alene prioriterer dele af den offent-
lige sektor.
Hvis man fra politisk side ønsker at skabe bedre vilkår for, at efterløns-
modtagere kan bidrage til at afhjælpe manglen på medarbejdere, bør det
gælde alle efterlønsmodtagere, uanet deres arbejdssted.
Givet at regeringen fastholder det eksisterende forslag, bør det præciseres,
at også ansatte i vikarbureauer på området er omfattet af de nye regler.
Herudover forudsætter vi, at ansatte på eksempelvis friplejehjem og ikke
offentlig hjemmepleje, er omfattet af forslaget.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
11. april 2023
BNY
Dok ID: 206939
Side 2/2
Birgitte Nymark
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att. Henrik Loop
hen@star.dk
SVAR PÅ HØRING 11. april 2023
FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM
ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (FRITAGELSE FOR FRADRAG I
EFTERLØN FOR ARBEJDE I SUNDHEDSVÆSENET I 2023 OG 2024)
Danske A-kasser takker for høringen om forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. (Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024).
Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Danske A-kasser er selvfølgelig positive over for, at der gives efterlønnere bedre mulighed for at
arbejde i sundhedsvæsenet i en periode. Det kommer os alle, og ikke mindst et presset
sundhedsvæsen, til gavn.
A-kasserne bidrager gerne til at understøtte ordningen – også selv om der ligger en vis administrativ
opgave her for a-kasserne, som vil skulle administrere ordningen om fradragsfritagelse manuelt.
Vi bemærker, at det derfor er vigtigt, at ordningen og de krav der knytter sig til den og vil blive fastsat
i underliggende regler bliver så enkle og administrerbare som muligt.
Forslaget om og udmøntningen af ordningen vil generelt lægge sig op ad ordningerne med fritagelse
for modregning for covid-19-relateret arbejde og for arbejde på arbejdspladser med opgaver
relateret til flygtninge fra Ukraine. Det fremgår bl.a. af lovforslagets almindelige bemærkninger.
Vi går derfor ud fra, at det betyder, at a-kasserne skal administrere denne ordning på samme måde,
som de andre to ordninger, og at de dermed kan lægge erklæringen fra arbejdsgiveren om, at
arbejdet er omfattet af fritagelsen for fradrag, til grund for administrationen af ordningen – uden at
skulle efterprøve, om arbejdsgiveren har udført en korrekt vurdering af, om arbejdet er omfattet af
fritagelsen.
Vi går ligeledes ud fra, at der vil blive udarbejdet en tilsvarende arbejdsgivererklæring til brug for
arbejde i sundhedsvæsenet i 2023-2024 som den, der er blevet udarbejdet til covid-19- og Ukraine-
ordningen.
Det følger af de almindelige bemærkninger (side 6), at ”Det forventes videre fastsat regler om, at
erklæringen vil skulle indsendes første gang, efterlønsmodtageren efter den 1. juli 2023 – lovens
foreslåede ikrafttræden – indberetter arbejde som ansat i sundhedsvæsnet. Da det foreslås, at loven skal
Med venlig hilsen
SOFIA FRANZÉN
Danske A-kasser
have tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2023, vil erklæringen også skulle omfatte
beskæftigelse i perioden 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023.”
Vi bemærker, at der også vil kunne forekomme situationer, hvor et medlem på efterløn – der har
arbejdet i sundhedsvæsenet i perioden fra 1. januar-30. juni 2023 – efter den 1. juli 2023 ikke søger om
efterløn eller er ophørt med at arbejde inden for sundhedsvæsenet. Vi mener ikke, at dette medlem
skal ”udelukkes” fra fritagelsen for fradrag, alene på grund af formuleringen af, hvornår medlemmet
skal indsende erklæringen. Det bør derfor fremgå af bemærkningerne, at et medlem kan eftersende
erklæringen for perioden fra 1. januar-30. juni 2023, selv om medlemmet efter den 1. juli 2023 ikke
indberetter arbejde som ansat i sundhedsvæsnet eller søger om efterløn.
Det følger derudover af bemærkningerne, at a-kasserne efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2023 vil
skulle foretage en regulering af den udbetalte efterløn i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og
med den 30. juni 2023. Umiddelbart mener vi ikke, at der her er tale om en regulering, men en
efterbetaling af for lidt udbetalt efterløn. Vi går desuden ud fra, at det kun skal ske en efterbetaling,
hvis medlemmet efterfølgende indsender en erklæring fra arbejdsgiveren til a-kassen.
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sendt pr. mail til:
star@star.dk og hen@star.dk
Sagsnr. 23-1362
Vores ref. TWE/bho
Den 11. april 2023
Bemærkninger til høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i
sundhedsvæsenet i 2023 og 2024)
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovændringen, som udmønter dele af regeringens og Danske Regioners akutplan for
sygehusvæsenet.
FH er enig i regeringens ambitioner om at fritage for fradrag i efterløn for arbejde i
sundhedsvæsenet i 2023 og 2024. Det er positivt, at de gode erfaringer med fritagelse fra
bl.a. Covid-19-relateret arbejde anvendes bredt i sundhedsvæsnet. Det vil derudover gøre en
stor forskel, hvis regionale og kommunale arbejdsgivere også vil gøre arbejdet attraktivt ved at
give samme overenskomstmæssige pension som til de øvrige ansatte.
Derudover har vi følgende specifikke bemærkninger til det fremsendte lovudkast.
Det fremgår af loven, at det er en betingelse for at være omfattet af bestemmelsen, at
efterlønsmodtageren er overgået til efterløn, inden arbejdet påbegyndes. I § 74 e, stk. 6, 2.
pkt. står der: ”Det er en betingelse, at medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen
af arbejdet.”
Derudover fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, side 13: ”Det foreslås som et nyt
stk. 6, 2. pkt., at det vil være en betingelse, at medlemmet skal være overgået til efterløn ved
påbegyndelsen af arbejdet. Det betyder, at et medlem, som overgår til efterløn og arbejder
fleksibelt i en stilling inden for sundhedsvæsenet, ikke vil blive fritaget for fradrag for arbejde.
Dette for at undgå en tilskyndelse til, at flere vil overgå til efterløn for at benytte sig af
fritagelsen for fradrag for arbejde.”
Imidlertid fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget, side 17: ”Forslaget betyder
videre, at for medlemmer, hvor et ansættelsesforhold omfattet af § 74 e, stk. 6, er påbegyndt
efter 1. januar 2023 men forud for overgangen til efterløn til og med den 30. juni 2023, vil det
alene være merarbejde, der ikke vil medføre fradrag i efterlønnen.”
Hvis der ønskes indført en overgangsregel, bør dette fremgå af loven og ikke kun af
lovforarbejderne. Derudover kan det bekymre, om reglen vil skabe et incitament til at opsige
et eksisterende ansættelsesforhold og derefter indgå et nyt.
Af § 74 e, stk. 6, 3. pkt. fremgår: ”Fritagelse for fradrag i efterløn omfatter alt arbejde på
offentlige sygehuse, regionsdrevet lægevagt og præhospitalt ambulancepersonale, i
praksissektoren, arbejde inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på
privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie
sygehusvalg. Fritagelsen gælder både arbejde inden for psykiatrien og somatikken. Fritagelsen
Side 2 af 2
omfatter også arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som er udført
af ansatte hos private leverandørerloven, at alt arbejde inden for nogle nærmere definerede
områder.”
Af bemærkningerne på side 5 fremgår: ”Forslaget omfatter alt arbejde i sundhedsvæsenet
uanset hvilken funktion, pågældende medarbejder udfører.”
På side 6 i lovforslaget fremgår følgende: ”Der forventes herunder fastsat nærmere regler om
fastlæggelsen af de relevante arbejdsgivere/-pladser samt definition af medarbejdere i
sundhedsvæsnet og krav til dokumentation heraf.”
Af side 14 fremgår: ”Forslaget betyder overordnet set, at alt arbejde på f.eks. et offentligt
sygehus, i en privat lægepraksis eller på et kommunalt plejehjem uanset hvilken funktion,
pågældende medarbejder udfører, vil blive fritaget for fradrag i efterlønnen.”
FH er bekymret for, at der med overstående formuleringer, bliver fastsat regler på
bekendtgørelsesniveau om, at bestemte arbejdsfunktioner ikke er omfattet af
fradragsfritagelsen. FH mener, at det skal præciseres – hvilke kriterier der opstilles for, hvilke
medarbejdere/arbejdsfunktioner der ikke er omfattet.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
3F og 3FA har følgende bemærkninger til Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. (Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og
2024.
Overordnet bakker 3F og 3FA op om fritagelse for modregning for efterlønnere, som har mulighed for at
arbejde i sundhedsvæsenet.
Med sigte på manglen på arbejdskraft foreslås, at lignende lempelser bør overvejes for efterlønnere
indenfor øvrige områder – det kan evt. være målrettet områder med mangel på arbejdskraft, der kan følge
positivlisten.
Hvis ikke der kan ske en fuldstændig fritagelse for modregning, foreslår 3F og 3FA at beløbsgrænsen for den
nuværende lempelige modregning i efterlønnen sættes op eller fjernes.
En højere eller fjernet beløbsgrænse for lempeligt fradrag vil give et incitament til, at efterlønnerne
arbejder mere og vil dermed imødegå manglen på arbejdskraft.
Som minimum bør reglen afskaffes om, at et medlem ikke får efterløn for en måned, hvis medlemmet har
haft mere end 128 faktiske arbejdstimer i måneden. I stedet kan medlemmer på efterløn omfattes af den
almindelige mindsteudbetalingsregel på 14,80 timer (et medlem kan kun få ydelser, hvis der skal udbetales
mindst 14,80 timer for en måned). Dette vil ligeledes styrke incitamentet til at arbejde mere.
De bedste hilsner
Jon Lausten Vilsen
Arbejdsmarkedspolitisk konsulent
Arbejdsmarked-, Uddannelse og Integration
Kampmannsgade 4
1604 København
Telefon: 70 30 03 00
Mobil: 60 25 35 14
Email: jon.vilsen@3f.dk
www.3f.dk
J.nr. 23-26534
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Høring vedr. ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
30. marts 2023
1
19-04-2023
EMN-2023-00399
1620287
Ane Marie Nebel Pedersen
Høringssvar til udkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fra-
drag i efterløn 2023-2024
Beskæftigelsesministeriet har den 27. marts 2023 sendt høring om udkast til
forslag til lov om ændring af lov om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn
for medarbejdere i sundhedsvæsenet. Høringssvaret fremsendes med forbe-
hold for drøftelse ved møde i Danske Regioners bestyrelse den 3. maj 2023.
Lovforslaget vil udmønte den del af aftalen om en akutplan mellem regeringen
og Danske Regioner fra den 23. februar 2023, der handler om at afskaffe fradrag
for arbejde i efterløn med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023 til 31. decem-
ber 2024 for medarbejdere i sundhedsvæsenet.
Danske Regioner er positivt indstillet overfor, at regeringen tilskynder incita-
menter for efterlønsmodtagere til at blive på arbejdsmarkedet i sundhedsvæ-
senet og dermed bidrager til at afvikle nogle af de akutte udfordringer, som
sundhedsvæsenet står overfor.
Lovforslaget giver dog anledning til en bemærkning om præcisering, som er
central i forhold til at kunne implementere lovforslaget efterfølgende via be-
kendtgørelsen.
Danske Regioner forstår lovforslaget således, at regionerne som arbejdsgiver
skal afgive en erklæring om, at den pågældende medarbejder er omfattet af
undtagelsen, hvilket gælder alle funktioner på offentlige sygehuse.
Beskæftigelsesministeriet
2
Det er vigtigt, at dækningsområdet defineres helt entydigt, så der ikke forekom-
mer nogen form for tvivl hos arbejdsgiverne. Derfor vores ønske om præcise-
ring.
Danske Regioner ser frem til de nærmere detaljer i bekendtgørelsen.
Venlig hilsen
Anders Kühnau Mads Duedahl
Formand Næstformand