Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsnotat.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l117/bilag/1/2696593.pdf
HØ RI NGS N O TAT Resumé og kommentarer til høringssvar ved- rørende lovforslag om afskaffelse af ind- tægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt og mere rimelige pensi- onsberegninger m.v. J.nr. 22/07911 23/03225 2023-2176 YS LORO LKRI ALL Indledning Lovforslaget har i perioden fra den 27. februar 2023 til den 20. marts 2023 været i høring. Årsagen til den forkortede høringsperiode på tre uger er, at lovprocessen har været påvirket af valgudskrivelsen og regeringsdannelsen, samt at lovforslaget skal fremsættes i indeværende samling (2022-2023 2. samling), således at de nye regler kan have virkning fra den 1. januar 2024 samt have tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2023. Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Ankestyrelsen , Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE) , Ar- bejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) , Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen (AVS) , BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab , Bedre Psykiatri , Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagfor- ening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Patienter, Danske Seniorer, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, For- eningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), For- eningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kristelig Fagforening (KRIFA), Kristelig Fagbevægelse, Lands- foreningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lægeforeningen, National- banken, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sår- bare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskar- tellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen. Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.: Offentligt L 117 - Bilag 1 Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling) 2 Ankestyrelsen, Datatilsynet, Dataetisk Råd, Faglige Seniorer, Finanssektorens Ar- bejdsgiverforening, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarke- det, Finanstilsynet, Ældre Sagen, Lederne, Udbetaling Danmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Forsikring & Pension (F&P). Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold: Finanstilsynet, Rigsrevisionen, Dataetisk Råd, Erhvervsstyrelsen. I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings- svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen- nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar. Generelle bemærkninger Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Lederne, F&P og Finanssektorens Arbejdsgiverforening bakker op om lovforslaget. 1. Bemærkninger til lovforslaget 1.1. Seniorer på arbejdsmarkedet FH anerkender, at lovforslaget vil gøre det mere attraktivt for flere pensionister at arbejde ved siden af folkepensionen, når folkepensionens grundbeløb og pensions- tillæg skal udbetales helt uafhængigt af pensionistens egen arbejdsindtægt. Forsla- get kan ifølge FH være med til at sikre, at flere seniorer fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, hvis de har et ønske om det, og de helbredsmæssige forudsætninger er i orden. FH hæfter sig ved, at der er store forskelle på seniorers helbred og mulighed for at fortsætte på arbejdsmarkedet på den anden side af folkepensionsalderen. FH peger i den forbindelse på, at forhold som uddannelsesniveau og tidligere erhverv har af- gørende betydning for erhvervsdeltagelsen i seniorårene, hvilket de understøtter med tal fra Forsikring og Pension. FH henviser til de forventede fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget, som ifølge Finansministeriets vurdering ved indgåelse af aftalen vil hæve Gini-koefficienten med 0,03 pct. i 2030, samt adfærdsmæssige konsekvenser, der ifølge lovforslagets beregninger vil indebære en stigning i ar- bejdsudbuddet svarende til ca. 950 fuldtidspersoner i 2023 stigende til ca. 1.050 fuldtidspersoner i 2025. Som følge af disse vurderinger opfordrer FH til, at konse- kvenserne af lovforslaget analyseres efter en passende periode, så de faktiske virk- ninger på arbejdsudbud bliver grundigt belyst. Virkningerne på arbejdsudbuddet forslås at blive opdelt på uddannelse- og ulighed, fx målt ved påvirkning af Gini- koefficienten. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig FH’s opfordring om, at konsekvenserne af nærværende lovforslag skal analyseres efter en passende periode. FH opfordrer endvidere regeringen til at understøtte gode rammevilkår for seniorer på arbejdsmarkedet og til at sikre en stærk forebyggende indsats på arbejdsmiljø- området. 3 Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Et arbejdsmarked med ordnede forhold, herunder et fokus på, hvordan vi undgår nedslidning, sygdom og ulykker, er en høj prioritering for regeringen. Derfor har regeringen indkaldt alle Folketingets partier til forhandling om en ny arbejdsmiljø- aftale. Faglige Seniorer bemærker, at lovforslaget kun medfører, at folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Når man inddrager de tillæg, der reguleres ved den personlige tillægsprocent og boligstøtteordningerne, så er der fortsat en høj sammensat beskat- ning ved at påtage sig arbejde. Faglige Seniorer anbefaler på den baggrund, at man udvider forslaget og forøger de faste fradrag og bundfradrag på de øvrige tillæg, hvilket ifølge Faglige Seniorer vil medføre, at beskæftigelsesfrekvensen vil stige og med øget arbejdsudbud. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Nærværende lovforslag skal gøre det mere attraktivt for de pensionister, der kan og vil, at blive og bidrage aktivt på arbejdsmarkedet. Det betyder også, at indtægt ved personligt arbejde over et vist niveau fortsat vil indgå i opgørelsen af indtægts- grundlaget for den personlige tillægsprocent, der ligger til grund for udbetaling af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) samt tillægsydelser til folkepensio- nister såsom helbredstillæg, varmetillæg og mediechecken. Med lovforslaget opret- holdes således målretningen af den supplerende pensionsydelse og tillægsydelserne til de pensionister, der ikke har samme mulighed for at fortsætte på arbejdsmarke- det, og dermed har de laveste supplerende indtægter. 1.2. Indtægt ved personligt arbejde Ældre Sagen anfører, at med afskaffelsen af modregningen af egen arbejdsind- komst bliver definitionen af indkomst ved personligt arbejde vigtig både ved for- skudsopgørelse og årsopgørelse for at undgå modregning. Ældre Sagen peger på, at det imidlertid ikke altid er muligt at udskille de overførsler, der i pensionsmæssig sammenhæng er sidestillet med indkomst ved arbejde, fra andre indkomster, og at Ældre Sagen derfor ser frem til, at opdelingen af indkomst i forskudsopgørelsen i højere grad afspejler, at visse overførsler i pensionsmæssig sammenhæng er ar- bejdsindkomst. Udbetaling Danmark bemærker, at det efter Udbetaling Danmarks opfattelse er me- get relevant og nødvendigt at sikre, at der skabes større klarhed over, hvad begrebet ”indtægt ved personligt arbejde” dækker over, samt at skabe større overensstem- melse mellem dette begreb og de skattemæssige opgørelser, som Udbetaling Dan- mark skal lægge til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Ældre Sagen undrer sig over, at ledighedsydelse i modsætning til fx A-dagpenge, efterløn og fleksydelse ikke er en ydelse, der betragtes som arbejdsindkomst, selvom den erstatter en arbejdsindkomst, hvilket kan medføre modregning i en æg- tefælles eller samlevers pension. Ældre Sagen bemærker, at der er indkomster ud over løn og overskud af selvstæn- dig virksomhed, der må betragtes som indkomst ved personligt arbejde, men som i 4 dag efter Ældre Sagens opfattelse behandles forkert i forhold til modregning i pen- sionen. Det gælder således indkomst ved hobbyvirksomhed, som ikke indberettes som løn eller overskud på årsopgørelsen. Den manglende indberetning af indkomst ved hobbyvirksomhed skyldes, at skattemyndighederne ikke anerkender skatte- mæssigt underskud ved denne type virksomhed. Det er dog ifølge Ældre Sagen imidlertid et resultat af personligt arbejde og falder inden for definitionen af per- sonligt arbejde efter bekendtgørelsen om opgørelse af indkomst ved personligt ar- bejde, da det er indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager ak- tivt del, og indtægterne indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i person- skatteloven. Ældre Sagen opfordrer på den baggrund til, at årsopgørelsen enten æn- dres, så hobbyvirksomhed kan behandles som arbejdsindkomst i Udbetaling Dan- marks pensionssystem, eller at Udbetaling Danmark får pligt til at behandle hobby- virksomhed som arbejdsindkomst, hvis pensionisten dokumenterer, at indkomsten hidrører fra hobbyvirksomhed, der ikke indgår i årsopgørelsen som løn eller ind- komst fra selvstændig virksomhed. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Begrebet ”indtægt ved personligt arbejde” er et pensionsretligt begreb, som er en del af det skatteretlige begreb personlig indkomst. Begrebet er ikke udtømmende defineret i hverken pensionslovgivningen eller i tilhørende bekendtgørelser, hvor det alene fremgår, at begrebet omfatter ”lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågæl- dende tager aktiv del.” Det er således Udbetaling Danmarks og Ankestyrelsens praksis, der nærmere har fastsat, hvilke indkomster der indgår som ”indtægt ved personligt arbejde” ved beregningen af folke-, førtids- og seniorpension. For at gøre regelgrundlaget tydeligt for myndigheder og borgere, har Beskæftigel- sesministeriet til hensigt at udstede en bekendtgørelse efter lovforslagets vedta- gelse, hvor der vil blive taget stilling til hvilke indkomster der indgår i begrebet ”indtægt ved personligt arbejde”. 1.3. Negativ indkomst ved underskud i egen virksomhed Ældre Sagen er enige i Beskæftigelsesministeriets vurdering af, at en ordning, der ophæver modregningen for positiv indkomst, men fortsat giver fradrag for negativ indkomst, ikke vil være rimelig, og udtrykker samtidig tilfredshed med, at ændrin- gen først får virkning fra 2024, fordi der er tale om en stramning, der ikke bør have tilbagevirkende kraft. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Ældre Sagens bemærkninger. 1.4. Opsat pension m.v. Ældre Sagen anfører, at en utilsigtet konsekvens af den ændrede fortolkning af ka- lenderårsmodellen for pensionister med flere perioder i løbet af et år var, at hvis en folkepensionist opsatte sin pension og dermed ikke længere var folkepensionist, blev indkomst i perioden, hvor pensionen var opsat, modregnet i perioden med pension. Dette bliver med lovforslaget nu rettet, dels ved at indkomst ved person- ligt arbejde ikke modregnes i folkepensionen, dels ved at ændre modregningen i 5 førtidspension, hvis pensionen gøres hvilende, eller hvis førtidspensionisten efter overgang til folkepension opsætter folkepensionen. Efter Ældre Sagens opfattelse bør dette element have tilbagevirkende kraft, set i ly- set af at den daværende beskæftigelsesminister i et notat til Beskæftigelsesudvalget allerede i 2018 oplyste, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var ved at udarbejde et lovforslag, så den utilsigtede virkning kunne undgås. Ældre sagen anfører endvidere, at de – antageligt relativt få pensionister – der blev ramt af Ankestyrelsens ændrede fortolkning af kalenderårsmodellen, bør have mu- lighed for at anmode om en ændret beregning efter de nye regler. Det gælder fx de pensionister, som efter overgang til folkepension valgte at opsætte pensionen i en periode, hvor de havde mulighed for at påtage sig arbejde af større omfang. Disse pensionister opsatte pensionen i perioden med lønarbejde ud fra den forventning, at arbejdsindtægten i opsætningsperioden ville være uden betydning for pensionsbe- regningen for resten af året, altså uden for opsætnings-perioden, hvilket efterføl- gende viste sig at være forkert. Ældre Sagen oplyser at være bekendt med et ek- sempel, hvor en pensionist fik et efterbetalingskrav på over 90.000 kr. i 2022 som følge af denne problematik. Ældre Sagen foreslår derfor, at der i lovforslaget fastsættes en overgangsregel, så- ledes at der åbnes mulighed for, at sager af denne type, der er afgjort inden for fx de seneste tre år (pga. forældelsesreglerne) kan genoptages og beregnes på ny efter reglerne i lovforslaget. Som støtte herfor peger Ældre Sagen på, at det formentlig drejer sig om relativt få sager, men med store økonomiske konsekvenser for den enkelte, samt at hensigten med ændringen i lovforslaget er at rette op på reglerne om beregning af pension, så disse bringes i overensstemmelse med intentionen ved indførelsen af opsat pension. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Udbetaling Danmark har administreret i overensstemmelse med gældende regler og praksis på området. Beskæftigelsesministeriet noterer sig Ældre Sagens forslag, det har været overvejet om ændringerne skulle tillægges tilbagevirkende kraft, således, at pensionister, der har været påvirket af de uhensigtsmæssige pensionsberegninger, kunne få genopta- get deres pensionsberegning, men bemærker, at det vil være forbundet med betyde- lige administrative omkostninger. Udbetaling Danmark bemærker, at lovforslaget kan have betydning for den frem- adrettede tilslutning til ordningen omkring opsat pension. Således vil Udbetaling Danmark forvente, at langt flere folkepensionister, som i dag er på opsat pension, vil vælge at overgå til folkepension, fordi deres indtægt ved personligt arbejde (ar- bejdsindkomst) ikke længere vil påvirke beregningen af grundbeløbet og pensions- tillægget. Samtidig vurderer Udbetaling Danmark det også for sandsynligt, at langt færre folkepensionister fremover vil gå på opsat pension. 6 Udbetaling Danmark finder det derfor hensigtsmæssigt, såfremt det overvejes at evaluere lovændringens effekt på reglerne om opsat pension efter et passende tids- rum. Det skyldes også, at reglerne om opsat pension giver mulighed for valg af mange ordninger og dermed er relativt komplekse. Hvis ordningen ikke anvendes, kan det derfor overvejes, om reglerne kan forenkles. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Udbetaling Danmarks forslag. 1.5. Ændring af samlivsstatus Faglige Seniorer er tilfreds med, at der nu tages initiativ til at sikre mere rimelige pensionsberegninger for de pensionister, hvor der sker ændringer i løbet af året. Det medfører, at reglerne bliver præciseret både hvad angår omregning og efterre- gulering. Ældre Sagen bemærker, at der med lovændringen løses et problem for pensionister, der ændrer samlivsstatus, så ændringer i en tidligere ægtefælle/samlevers ind- komstforhold i perioden efter samlivets ophør ikke får betydning for pensionsbe- regningen, og som opstod som følge af Ankestyrelsens ændrede fortolkning af reg- lerne for opgørelse af indkomsten for pensionister med flere beregningsperioder. Også her er Ældre Sagen bekendt med eksempler på sager, hvor en pensionist efter samlivsophævelse i løbet af året har fået større efterbetalingskrav som følge af den tidligere samlevers væsentligt forøgede arbejdsindtægt efter samlivsophævelsen. Efter Ældre Sagens opfattelse bør der også her – ud fra de samme hensyn som an- ført ovenfor, jf. afsnit 1.4 – fastsættes nogle overgangsregler, som åbner mulighed for, at sager afgjort efter gældende regler inden for fx de seneste tre år kan genopta- ges og beregnes på ny efter reglerne i lovforslaget. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Udbetaling Danmark har administreret i overensstemmelse med gældende regler og praksis på området. Beskæftigelsesministeriet noterer sig Ældre Sagens forslag, det har været overvejet om ændringerne skulle tillægges tilbagevirkende kraft, således, at pensionister, der har været påvirket af de uhensigtsmæssige pensionsberegninger, kunne få genopta- get deres pensionsberegning, men bemærker, at det vil være forbundet med betyde- lige administrative omkostninger. Udbetaling Danmark anfører, at det fremgår af lovforslaget, at det vurderes, at der er behov for at ændre på reglerne, således, at der alene skal ske omregning af grundbeløbet ved en samlevers/ægtefælles dødsfald, når det har betydning for pen- sionen, selvom ændringen i praksis ikke får betydning for folkepensionen, fordi grundbeløbet som følge af de øvrige ændringer ikke længere vil være indkomstaf- hængigt, hvorfor ændringen derfor kun får betydning i forhold til førtidspensioni- ster på gammel ordning. 7 Det bemærkes i den forbindelse også, at det fremgår, at forslaget er en afledt kon- sekvens af Ankestyrelsens praksis efter § 39, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, hvorefter folkepensionens grundbeløb ikke skal omregnes, når der sker en ændring af de personlige forhold, idet grundbeløbet efter gældende ret alene afhænger af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Ændringen foreslås, idet de samme hensyn efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse også skal gøre sig gæl- dende i forhold til omregning af pension ved en ægtefælles eller samlevers død samt ved beregning af pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Udbetaling Danmark bemærker i den forbin- delse, at det efter Udbetaling Danmarks opfattelse omvendt kan være relevant netop i forbindelse med en samlevers/ægtefælles dødsfald fortsat at fastholde, at der skal ske omregning af grundbeløbet, idet der i forbindelse med en pensionist- ægtefælles/-samlevers dødsfald udbetales efterlevelsespension i en periode på 3 måneder. Efterlevelsespension udbetales som udgangspunkt med ægtefæller- nes/samlevernes sammenlagte pension med det beløb, der blev udbetalt umiddel- bart før dødsfaldet. Den efterlevendes egen pension beregnes i 3-månedersperio- den, således fortsat efter reglerne for gifte/samlevende pensionister. Udbetaling Danmark bemærker, at efterlevelsespensionen med den foreslåede æn- dring ikke længere vil bestå af de sammenlagte pensioner med det beløb, som blev udbetalt umiddelbart før dødsfaldet, fordi den efterlevendes grundbeløb nu kan om- regnes på grund af indtægtsændringer i perioden med efterlevelsespension. Dette er en nødvendig konsekvens af at ændre på gældende praksis og regler. Samtidig medfører ændringen også, at førtidspensionister på gammel ordning, som var gift med deres samlever, vil opleve at få en ny opgørelsesperiode, mens det modsatte vil være tilfældet for en førtidspensionist, som alene var samlevende med den af- døde. Det skyldes som anført, at der netop sker en ændring i beregningen for den ene, men ikke for den anden. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet henviser til lovforslagets afsnit 2.2.2.1, hvoraf det bl.a. fremgår, at foreslåede ændring bl.a. vil indebære, at for førtidspensionister på gammel ordning (tilkendt efter reglerne gældende før den 1. januar 2003) vil pen- sionen kun skulle omregnes, hvis en ændring i de personlige forhold eller dødsfal- det har betydning for beregningen af pensionen. Idet enlige og samlevende førtids- pensionister (gammel ordning) har et højere fradragsbeløb end gifte, vil det såle- des være nødvendigt at omregne grundbeløbet, hvis førtidspensionisten ændrer ci- vilstatus f.eks. fra samlevende til gift, eller hvis førtidspensionistens ægtefælle dør, hvorved førtidspensionen skal beregnes som enlig. Er det derimod førtidspensioni- stens samlever, der afgår ved døden, vil dette ikke have indflydelse på førtidspensi- onistens fradragsbeløb, hvorfor der ikke er behov for at omregne grundbeløbet. 1.6. Indkomstregisteret Ældre Sagen bemærker, at kalenderårsmodellen betyder, at det har betydning, hvornår feriepenge er indberettet til indkomstregistret, og at feriepenge for perio- den før overgangen til pension, der først indberettes til indkomstregistret efter over- gangen til pension, modregnes i den sociale pension. Hidtil har pensionisten været henvist til at rette henvendelse til den tidligere arbejdsgiver eller skattemyndighe- derne for at få registreringen i indkomstregistret ændret, hvilket der ændres på med 8 lovændringen, hvorefter Udbetaling Danmark kan ændre opgørelsen af indtægts- grundlaget, uden at indkomstregistret er ændret, når der er tale om en ændring in- den for kalenderåret, hvis pensionisten kan sandsynliggøre, at indkomsten ikke er korrekt periodiseret i indkomstregistret. Ældre Sagen bemærker, at hermed opfyldes et løfte fra en tidligere beskæftigelses- minister om, at sagsgangen ikke skal være så vanskelig for pensionisterne, og at der snarest muligt fremsættes et lovforslag, hvori reglerne ændres og præciseres. Ankestyrelsen anfører, at bør det uddybes i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke fejl i indkomstregisteret, der kan være tale om. Udbetaling Danmark bemærker, at Udbetaling Danmark finder det uhensigtsmæs- sigt, at vurderingen af skattemæssige forhold overlades til en anden myndighed end skattemyndighederne. Skattemyndighedernes register anvendes af mange myndig- heder, hvorfor fejlregistreringer bør korrigeres her og ikke hos de enkelte myndig- heder. Udbetaling Danmark bemærker i forhold til den konkrete ændring, at det er forud- sat ved estimaterne for implementering af denne ændring, at den alene finder an- vendelse i de tilfælde, hvor der er tale om egentlige fejlregistreringer. Det er såle- des lagt til grund, at det fortsat altid er beskatningstidspunktet, som er afgørende for, om en indkomst skal indgå i indkomstgrundlaget eller ej. Det er således kun i de tilfælde, hvor der fx er registreret et beskatningstidspunkt, som ikke stemmer overens med det faktiske beskatningstidspunkt, at registreringerne i indkomstregi- steret skal kunne fraviges. Udbetaling Danmark vil derfor gerne have præciseret, at de specielle bemærknin- gerne til lov nr. 659 af 8. juni 2017 fortsat finder anvendelse. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Ældre Sagens tilfredshed med lovændrin- gen. For så vidt angår Ankestyrelsens bemærkning henviser Beskæftigelsesministeriet til det eksempel, der fremgår i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.6. I forhold til høringssvaret for Udbetaling Danmark skal Beskæftigelsesministeriet bemærke, at det er pensionisten selv, der efter gældende regler overlades en stor del af ansvaret for at følge op på fejlregistreringer i indkomstregistret. Ændringen har til hensigt at overlade en del af dette ansvar til Udbetaling Danmark, der efter forslaget vil skulle undersøge sagen, såfremt pensionisten kan sandsynliggøre, at en indkomst er fejlregistreret. Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at udformningen af bestemmelsen er ændret siden lovforslaget var i ekstern høring, der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2.6. samt de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7 og § 2, nr. 2. 9 1.7. Efterregulering Ankestyrelsen anfører, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, hvor- dan pensionen ved efterreguleringen skal beregnes fra den 1. januar, hvor pensio- nen beregnes på grundlag af indkomsten i hele kalenderåret. Det fremgår således ikke, hvad der fx skal ske med fradragene, når en del af årets indkomst ikke skal medtages ved beregningen. Det samme gør sig gældende med oven for nævnte for- slag om, at indkomsten efter, at pensionen er opsat eller gjort hvilende, ikke skal indgå i beregningen af pensionen. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at fradragsbeløbet ved grundbeløbet til folke- pensionister efter § 49, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension, vil blive ophævet med lovforslaget. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre yderligere på fradragsbelø- bene i § 49, i lov om social pension. Ankestyrelsen bemærker, at det først vil være relevant at bortse fra indkomsterne efter, at pensionisten er gået på opsat pension, eller pensionen er gjort hvilende, ved efterreguleringen. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det med ændringen vil være muligt for pen- sionisten at rette henvendelse til Udbetaling Danmark og oplyse om, at vedkom- mende på et senere tidspunkt i indeværende kalenderår har til hensigt at overgå til opsat eller hvilende pension og forventeligt vil have en bestemt indtægt, disse op- lysninger kan Udbetaling Danmark lægge uprøvet til grund ved den løbende pensi- onsberegning. Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.3. Udbetaling Danmark bemærker, at det fremgår af den nugældende bestemmelse i pensionslovens § 39 b, stk. 3, at en afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr., og at Udbe- taling Danmark finder det hensigtsmæssigt, såfremt det i bemærkningerne præcise- res, hvordan denne bestemmelse skal fortolkes i lyset af, at der pr. 1. januar 2023 skal ses bort fra en samlevers/ægtefælles indtægt ved personligt arbejde. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet er enig i Udbetaling Danmarks bemærkning og har præ- ciseret dette i lovforslaget. Faglige Seniorer opfordrer til, at man forsøger at finde en løsning på, at der ikke forefindes det nødvendige grundlag for at kunne efterregulere pensionen, hvis pen- sionisten er afgået ved døden i løbet af kalenderåret. Det burde være muligt at fore- tage en opgørelse ved ansøgning, så det kan konstateres, om der er udbetalt for lidt i pensionstillæg. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Efter gældende regler foretages der ikke en årlig efterregulering af pensionen på baggrund af årsopgørelsen, hvis en person afgår ved døden. Det skyldes, at der 10 ikke dannes en årsopgørelse for afdøde, der kan foretages efterregulering på bag- grund af. Derudover ligger det i forlængelse af det grundlæggende princip, at ret- ten til sociale pensioner bortfalder ved en ydelsesmodtagers død, da der ikke er et forsørgelsesbehov. En efterregulering efter dødsfald vil skulle gennemføres på en anden måde end ved brug af årsopgørelsen og vil derfor være omkostningsfuld. Derudover vil efterreguleringen ikke længere have karakter af en målretning af et forsørgelsesbehov, idet en tilbagebetaling alene vil komme et evt. dødsbo til gode. Det ligger uden for aftalen at ændre de gældende regler herom. Udbetaling Danmark bemærker, at der for 2023 vil blive foretaget en særlig regule- ring af grundbeløbet i forbindelse med efterreguleringen, selvom det samtidig fremgår af lovforslaget, at grundbeløbet ikke længere er indkomstafhængigt (med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023) og dermed ikke længere skal efterregule- res. Reguleringen vil således ske med hjemmel i lovforslaget. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet er enig i Udbetaling Danmarks bemærkning om, at regu- leringen vil ske med hjemmel i nærværende lovforslag. Udbetaling Danmark bemærker, at ændringen medfører, at der ved efterregulerin- gen af en periode med samliv, hvor der senere i kalenderåret er sket en samlivsop- hævelse, skal ses bort fra den tidligere samlevers/ægtefælles personlige indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, i perioden efter samlivsophævelsen. Det bety- der således, at det ved efterregulering af perioden med samliv (hvis denne starter den 1. januar) fortsat vil være hele årets kapital- og aktieindkomst for samleveren, som vil indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Tilsvarende vil gælde for så vidt angår personlig indkomst, som ikke fremgår af indkomstregisteret. Udbetaling Danmark finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det tydeliggøres i lovbe- mærkningerne. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet kan henvise til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 40, hvor dette fremgår. 1.8. Kodificering af gældende praksis Ældre Sagen er tilfreds med forslaget i den forstand, at den aktuelle praksis nu bli- ver lovliggjort, men er uenige i, at der er tale om en ”kodificering af gældende praksis”. Ældre Sagen peger i den forbindelse på, at det fremgår af lovbemærknin- gerne, at efter en tidligere praksis blev der givet fradrag for den sociale pension ved indkomstopgørelsen, og at det, idet loven først ændres nu, er Ældre Sagens op- fattelse, at den praksis, der har været anvendt i et par år, ikke har lovhjemmel. Den efter Ældre Sagens opfattelse ulovlige praksisændring har betydet, at indkom- sten for et pensionistpar ikke blev opgjort samlet, hvilket fx har betydet, at en pen- sionist, der indbetaler mere på sin private pension, end der kan rummes i pensioni- stens egen personlige indkomst udover folkepensionen, ikke fik overført det reste- rende beløb til fradrag i ægtefællens indkomst, selvom det klart fremgår af den gældende formulering af loven, at indtægtsgrundlaget for pensionstillægget opgø- res ”på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede 11 indtægt”, og selvom pensionistens personlige indkomst inklusive den social pen- sion, der i henhold til skattelovgivningen er personlig indkomst, oversteg indbeta- lingen til privat pension. Med lovforslaget skabes der nu lovhjemmel til den praksis, som Udbetaling Dan- mark har anvendt. Ældre Sagen er imidlertid i tvivl om, hvorvidt ændringen er hen- sigtsmæssig. Ældre Sagen peger i den forbindelse på, at hvis et pensionistpar, hvor den ene har en stor privat pension, og den anden har en lille privat pension, ønsker at sikre æg- tefællen med den mindste pension ved, at denne indbetaler til sin egen pension med fradrag i den skattepligtige pension, straffes parret med den nu lovliggjorte praksis, fordi der sker modregning af den ene ægtefælles høje pension ved opgørelse af pensionstillægget for begge ægtefæller, mens der ikke bliver givet et tilsvarende fradrag for den anden ægtefælles indbetaling til pension. Hermed kan lovændrin- gen modarbejde et ønske om en mere lige fordeling af pensionsindkomsten, fx for at sikre en efterlevende ægtefælle. Efter Ældre Sagens opfattelse bør Folketinget tage stilling til denne ændring som en ændring af princippet for opgørelsen af grundlaget for pensionsberegningen for par, ikke blot som en ”kodificering af gældende praksis”. Ældre Sagen går ud fra, at kapitalindkomst og aktieindkomst som hidtil opgøres samlet for et par, således at negativ indkomst for den ene pensionist modregnes i den andens positive indkomst. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Efter gældende praksis fortolkes bestemmelsen om, at der skal ske fradrag af den sociale pension m.v. når indkomstgrundlaget opgøres, således at der helt bortses fra disse indtægter ved opgørelsen af indkomstgrundlaget. Beskæftigelsesministe- riet har fundet det hensigtsmæssigt at præcisere reglerne om fradrag for social pension m.v. i forbindelse med opgørelsen af pensionistens indkomstgrundlag, så det tydeligt fremgår af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at der ses bort fra skattepligtig social pension m.v. Som Ældre Sagen bemærker, var en tidligere praksis, at den sociale pension blev fradraget i pensionsberegningen, således at indkomstgrundlaget inklusive social pension m.v. først blev opgjort, for dernæst at foretage fradrag for samme pensio- ner og indkomster i opgørelsen af indkomstgrundlaget. Denne administration var kompliceret at forklare for borgerne og uforenelig med Ankestyrelsens praksisæn- dring fra 2018. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det har været intentionen at få præciseret lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin- delig førtidspension m.v., efter Ankestyrelsens praksis. I forbindelse med imple- mentering af Ankestyrelsens praksisændringer fsva. omregning af pension, har det været nødvendigt at gennemføre nogle andre afledte ændringer i praksis, herunder at der ses bort fra social pension, frem for at den fradrages. Den ændrede praksis 12 er, ligesom praksisændringerne som følge af Ankestyrelsens afgørelse, sket med til- bagevirkende kraft, dog således at der ikke blev dannet et tilbagebetalingskrav mod pensionisterne, hvis kravet alene var opstået på grund af, at der ved den løbende beregning og udbetaling af pensionen har været anvendt en anden praksis. 1.9. Økonomiske konsekvenser Udbetaling anfører, at lovforslaget vil have administrative økonomiske konsekven- ser for Udbetaling Danmark. De samlede implementeringsomkostninger forventes i perioden 2022-2024 at beløbe sig til 74,1-95,5 mio. kr., fordelt på 1,2 mio. kr. i 2022, 55,9-72,2 mio. kr. i 2023 og 16,9-22,0 mio.kr. i 2024. De samlede driftsomkostninger har beløbet sig til 0,8 mio. kr. i 2022 og forventes at beløbe sig til 2,9-3,8 mio. kr. i 2023, 7,2-9,4 mio. kr. i 2024, 2,5-3,2 mio. kr. i 2025 og 1,9-2,5 mio. kr. i 2026. Driftsomkostningerne i 2025 og 2026 dækker over hhv. øgede omkostninger til IT- drift og forretningsunderstøttelse, mens det skønnes, at der vil være færre omkost- ninger forbundet med kundeservice. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet har indarbejdet Udbetaling Danmarks opdaterede admi- nistrative økonomiske konsekvenser i lovforslaget. 2. Øvrige emner 2.1 Databeskyttelsesforordning m.v. Datatilsynet forudsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og da- tabeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af per- sonoplysninger foranlediget af forslaget, herunder reglerne i databeskyttelsesfor- ordningens artikel 5, stk. 1, litra c, om at behandlingen af oplysninger skal være re- levante, tilstrækkelige og begrænset til hvad der er nødvendigt i forhold til de for- mål, hvortil oplysningerne behandles. Datatilsynet bemærker, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke har besvaret tilsynets anmodning af 7. marts 2023 om oplysning om, hvilke dele af lov- forslaget, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet, jf. § 28 i databeskyttel- sesloven. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærkninger og vurderer, at lovforslaget ikke indeholder elementer, der har betydning for beskyttelsen af pri- vatlivet. F&P anfører, at det afgørende, at datasamkøringsordningen i Udbetaling Danmark tilpasses så folkepensionens grundbeløb og tillæg ikke længere indgår i ordningen. F&P ser frem til arbejdet med at løse modregningsproblematikkerne for så vidt an- går aldersopsparingen, og imødeser en løsning, hvor alle ydelser medtages, så Ud- betaling Danmark-registret gøres overflødigt. 13 Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet har noteret sig F&P’s bemærkning. 2.2. Skattemæssige konsekvenser Ældre Sagen savner en belysning af de skattemæssige konsekvenser af, at en stor del af folkepensionen for nogle pensionister udbetales i 2024 sammen med folke- pensionen for 2024, og en belysning af virkningen på modregning i evt. bolig- ydelse af den ekstra pensionsudbetaling i 2024. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den mulige ekstra pensionsudbetaling, der følger af at de ændrede regler får tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2023, vil indgå i pensionistens skattemæssige beregning i det år, de udbetales, dvs. som ud- gangspunkt i 2024. Det skyldes at udbetalingen beskattes i 2024, og skal derfor ikke tilbageføres til 2023. Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at den mulige ekstra pensionsudbe- taling, der følger af at de ændrede regler for tilbagevirkende kraft, vil kunne på- virke evt. boligydelsesberegning i den måned beløbet udbetales. 2.3. Boligstøtte Udbetaling Danmark anfører, at den foreslåede nye formulering af bestemmelsen i boligstøttelovens § 47, stk. 4, 1. pkt. ikke er tilstrækkelig præcis. Den tvivl, der har været om fortolkningen af bestemmelsen i § 47, stk. 4, er udsprunget af, at der i § 47, stk. 4, 1. pkt., henvises til både stk. 1 og stk. 3 som anvendelsesområde for 250 kroners reglen. I 2. pkt. om tilgodehavender henvises der alene til stk. 1. Tvivlen forstørres af, at reglen er placeret uden for efterreguleringsbestemmelsen i § 46 b. Efter Udbetaling Danmarks opfattelse vil det nærliggende at fortolke § 47, stk. 4, sådan, at 250 kroners grænsen for så vidt angår tilbagebetalingskrav efter bestem- melsens 1. pkt. har et bredere anvendelsesområde end blot efterreguleringskrav – i modsætning til tilgodehavender efter 2. pkt. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de foreslåede lovtekniske ændringer vil kunne medføre en række andre uklarheder i boligstøtteloven, og ændrer ikke i lov- forslaget som foreslået af Udbetaling Danmark i lovforslaget. 2.4. Børnetilskudsloven Udbetaling Danmark bemærker, at det anføres i lovforslaget, at forslaget udeluk- kende har til hensigt at ændre i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstil- lægget, og at der ikke er tiltænkt ændringer i forhold til børnetilskudslovens § 4, stk. 7. Det er således forsat indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af pensi- onstillægget efter § 29 i lov om social pension, som skal anvendes ved vurderingen af, om børnetilskuddet skal nedsættes efter bestemmelsen. Udbetaling Danmark skal hertil bemærke, at nedsættelsen efter børnetilskudslovens § 4, stk. 6, sker med 3 pct. af indtægtsgrundlaget opgjort efter § 29 i lov om social 14 pension, når dette overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder. Lov- forslaget vil således medføre, at flere borgere ikke bliver nedsat i deres børnetil- skud i og med, at visse indtægter holdes ude af opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget. Beskæftigelsesministeriets bemærkning: Beskæftigelsesministeriet er bevidste om, at dette er en positiv afledt effekt af nær- værende lovforslag.
Høringssvar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l117/bilag/1/2696594.pdf
J.nr. 23-17338 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid: man-fre kl. 9.00-15.00 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Vermundsgade 38 2100 København Ø Ankestyrelsens svar til høring om udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte – jeres j.nr. 22/07911 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved mail af 27. februar 2023 bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte (Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.) i ekstern høring. Ankestyrelsens bemærkninger Vedr. lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Til § 1, nr. 10, og nr. 18, og § 2, nr. 3. Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 10, og nr. 18, og § 2, nr. 3, at ”ved opgørelse af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode efter dennes overgang til folkepension, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a i lov om social pension.” Det fremgår også af lovforslagets § 1, nr. 18, og § 2, nr. 3, at ”ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor pensionen er gjort hvilende.” 15. marts 2023 Offentligt L 117 - Bilag 1 Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling) 2 Det er Ankestyrelsens opfattelse, at det først vil være relevant at bortse fra indkomsterne efter, at pensionisten er gået på opsat pension, eller pensionen er gjort hvilende, ved efterreguleringen. Lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 29, stk. 1, nr. 12, § 32 a, stk. 1, nr. 10 og § 25, stk. 1, nr. 10, hører, ligesom den nye bestemmelse med ægtefælles/samlevers indkomst efter samlivsophævelsen, mere logisk til i bestemmelserne om efterregulering. Til § 1, nr. 28, og § 2, nr. 11. Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 28, at ”er pensionen omregnet i løbet af året, jf. § 39, stk. 2, nr. 2, skal der ved efterregulering af pensionen for perioden før omregning bortses fra en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst som fremgår af indkomstregisteret for perioden efter omregningen.” På samme måde fremgår det af lovforslagets § 2, nr. 11, at ”er pensionen omregnet i løbet af året, jf. § 39, stk. 2, nr. 2, skal der ved efterregulering af pensionen for perioden før omregning bortses fra en tidligere ægtefælles eller samlevers personlige indkomst som fremgår af indkomstregisteret for perioden efter omregningen.” Det er Ankestyrelsens opfattelse, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, hvordan pensionen ved efterreguleringen skal beregnes fra den 1. januar, hvor pensionen beregnes på grundlag af indkomsten i hele kalenderåret. Det fremgår således ikke, hvad der fx skal ske med fradragene, når en del af årets indkomst ikke skal medtages ved beregningen. Det samme gør sig gældende med oven for nævnte forslag om, at indkomsten efter, at pensionen er opsat eller gjort hvilende, ikke skal indgå i beregningen af pensionen. Til § 1, nr. 31, og § 2, nr. 14 Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 31, at ”hvis en pensionist sandsynliggør, at oplysninger fra indkomstregisteret ikke er korrekte, skal Udbetaling Danmark undersøge sagen, inden der træffes afgørelse om indkomstgrundlaget, jf. § 29, stk. 1, nr. 5, § 32 a, stk. 1, nr. 5, og § 39 b, stk. 3.” Det fremgår også af lovforslagets § 2, nr. 14, at ”hvis en pensionist sandsynliggør, at oplysninger fra indkomstregisteret ikke er korrekte, skal 3 Udbetaling Danmark undersøge sagen, inden der træffes afgørelse om indkomstgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, nr. 5, og § 38 a, stk. 3.” Efter Ankestyrelsens opfattelse bør det uddybes i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke fejl i indkomstregisteret, som der kan være tale om. Gælder det fx også, hvis indkomsten vedrører en periode før overgangen til pension, selvom den er udbetalt og beskattet efter overgangen. Det kan være efterløn og sygedagpenge. Vedr. lov om individuel boligstøtte Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører boligstøtteloven. Økonomiske bemærkninger Ankestyrelsen forventer hverken flere eller færre klagesager som følge af ændringen. Forslaget forventes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen. Venlig hilsen Mette Bygvraa Jønsson Sekretariatet for Dataetisk Råd dataetiskraad@dketik.dk www.dataetiskraad.dk Side 1 af 2 Høringssvar på udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte 1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail den 27.02.2023 an- modet om Dataetisk Råds eventuelle bemærkninger til et udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte. 2. Dataetisk Råds svar på høringen: Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at udarbejde et egentligt høringssvar. Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar, herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets opfat- telse er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i dens enkeltheder og detaljer inden for høringsfristen eller at høringen ikke ses at indebære dataetiske spørgsmål, som falder inden for rådets kommissorium. Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de dataeti- ske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse, lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensanalyser vil så- ledes hjælpe med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lov- forslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig grad lovforslag, som angår per- sondata. Att. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Vermundsgade 38 2100 København Ø Sendt til e-mail: star@star.dk Kopi til: Louise Kristensen, lkri@star.dk J.nr. 2022-3050-0139 Dato 06.03.2023 Side 2 af 2 Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj ’Dataetik – Sådan gør du’, der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer. Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning. På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen Johan Busse Formand J.nr. 2023-11-0970 Dok.nr. 570393 Sagsbehandler Alberte Kylén Pedersen Datatilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby T 3319 3200 dt@datatilsynet.dk datatilsynet.dk CVR 11883729 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Vermundsgade 38 2100 København Ø Sendt til: star@star.dk, lkri@star.dk, loro@star.dk, all@star.dk Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte Ved e-mail af 27. februar 2023 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering rettet henven- delse til Datatilsynet og anmodet om tilsynets eventuelle bemærkninger til ovenfornævnte ud- kast til lovforslag. Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger. Datatilsynet forudsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen1 og databeskyt- telsesloven2 vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger for- anlediget af forslaget, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, om at behandlingen af oplysninger skal være relevante, tilstrækkelige og begrænset til hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Datatilsynet bemærker, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke har besvaret til- synets anmodning af 7. marts 2023 om oplysning om, hvilke dele af lovforslaget der har be- tydning for beskyttelsen af privatlivet, jf. § 28 i databeskyttelsesloven. Med venlig hilsen Alberte Kylén Pedersen 1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin- delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46 EF. 2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). 17. marts 2023 Kære modtager for Arbejdsmarked og Rekruttering Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. Bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension) Fasttracksvar vedrørende Bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension) Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget bekendtgørelsesudkastet i høring. Administrative konsekvenser OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer. Fasttracksvar vedrørende Vejledning om tilkendelse af førtidspension m.v. efter lov om social pension Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget vejledningen i høring. Administrative konsekvenser OBR vurderer, at vejledningen ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer. Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger: Freya Leschly Jørgensen Student Tlf. direkte: 35 29 14 33 E-post: FreJor@erst.dk Med venlig hilsen Annette Pia Andersen ERHVERVSSTYRELSEN Bedre Regulering Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Telefon: +45 35291000 Direkte: +45 35291653 E-mail: anpian@erst.dk www.erhvervsstyrelsen.dk ERHVERVSMINISTERIET Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk. Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk. 22.03.2023 F&P Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf.: 41 91 91 91 fp@fogp.dk www.fogp.dk Lotte Katrine Ravn Andreas Munk Hansnen Dir. 41 91 90 84 lkr@fogp.dk Sagsnr. GES-2022-00078 DokID 461288 Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: star@star.dk, lkri@star.dk, loro@star.dk og all@star.dk Høring vedr. udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhø- jet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 27. februar 2023 sendt ovennævnte udkast til lovforslag til F&P med anmodning om bemærkninger. Vi bakker op om en afskaffelse af modregning i folkepensionens grundbeløb og tillæg gennemføres, hvormed det bliver mere attraktivt at arbejde efter folkepensionsalderen. Dette er til fordel for den enkelte - da det nu i højere grad kan betale sig at arbejde efter folkepensionsalderen - og beskæftigelsen generelt. Samtidig bliver pensionssystemet i sin helhed mere simpelt og in- citamenterne klarere. Efter forventet vedtagelse er det afgørende, at datasamkøringsordningen i Udbetaling Danmark tilpasses så folkepensionens grundbeløb og tillæg ikke længere indgår. Vi ser i øvrigt også frem til arbejdet med at løse modreg- ningsproblematikkerne for så vidt angår aldersopsparingen, hvor vi imøde- ser en løsning, hvor alle ydelser medtages, så Udbetaling Danmark-registret gøres overflødigt. Vi bidrager selvfølgelig fortsat gerne til arbejdet hermed. Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående. Med venlig hilsen Andreas Munk Hansen Lotte Katrine Ravn Faglige Seniorer ● Molestien 7 ● 2450 Kbh. SV ● Tlf. 33 63 24 50 ● info@fagligsenior.dk ● www.fagligsenior.dk . 14. marts 2023 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: star@star.dk, lkri@star.dk, loro@star.dk, og all@star.dk Vedr. høring af forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte. Faglige Seniorer har modtaget anmodning om bemærkninger til lovforslaget. Faglige seniorer er tilfredse med, at regeringen nu tager initiativ til at udmønte aftalen om ’hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked’ med ovennævnte lovforslag. Det vil føre til at omkring 50.000 pensionister ikke længere får en høj sammensat beskatning, når de påtager sig et arbejde efter at være blevet berettiget til at modtage folkepension. Når lovforslaget er vedtaget, vil det øge incitamentet til at arbejde som pensionist. Det vil dermed understøtte den generelle udvikling, at flere og flere vil arbejde og arbejde mere. Faglige Seniorer mener fortsat, at en arbejdsudbudseffekt på godt 1000 personer er lavt vurderet. De nye årgange af pensionister har en stigende beskæftigelses- frekvens. Ifølge de seneste opgørelser på jobindsats.dk arbejder i gennemsnit 23,5 % af de 67-årige. Alt tyder på, at denne tendens fortsætter. Og der er derfor grundlag for at foretage en højere vurdering af arbejdsudbudseffekten, når de nye regler træder i kraft. Faglige Seniorer konstaterer, at lovforslaget kun medfører, at folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Når man inddrager de tillæg, der reguleres ved den personlige tillægsprocent og boligstøtteordningerne, så er der fortsat en høj sammensat beskatning ved at påtage sig arbejde. Derfor anbefaler Faglige Seniorer, at man udvider forslaget og forøger de faste fradrag og bundfradrag på de øvrige tillæg. Det vil medføre, at beskæftigelses- frekvensen vil stige og med øget arbejdsudbud. Faglige Seniorer er tilfredse med, at der nu tages initiativ til at sikre mere rimelige pensionsberegninger for de pensionister, hvor der sker ændringer i løbet af året. Det medfører, at reglerne bliver præciseret både hvad angår omregning og efterregulering. Faglige Seniorer ● Molestien 7 ● 2450 Kbh. SV ● Tlf. 33 63 24 50 ● info@fagligsenior.dk ● www.fagligsenior.dk Faglige Seniorer opfordrer dog til, at man forsøger at finde en løsning på, at der ikke forefindes det nødvendige grundlag for at kunne efterregulere pensionen, hvis pensionisten er afgået ved døden i løbet af kalenderåret. Det burde være muligt at foretage en opgørelse ved ansøgning, så det kan konstateres, om der er udbetalt for lidt i pensionstillæg. Faglige Seniorer er tilfredse med, at lovforslaget lægger op til, at indtægt ved personligt arbejde heller ikke skal indregnes i indkomstgrundlaget for 2023. Med venlig hilsen Palle Smed Direktør Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf. 3524 6000 Mail: FH@fho.dk Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering star@star.dk Louise Kristensen lkri@star.dk Louise Rohde loro@star.dk Anne Louise Laurberg all@star.dk Sagsnr. 23-1289 Vores ref. NHO/IBU/lgy Deres ref. 22/07911 Den 20. marts 2023 Bemærkninger til afskaffelse af modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt FH vil gerne bemærke nedenstående til lovforslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om in- dividuel boligstøtte (Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen ar- bejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af reglerne med hen- blik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.). Der er allerede i dag en række regler som sikrer, at mindre indkomster ved personligt arbejde friholdes fra modregning i både grundbeløb og pensionstillæg. De første 359.200 kr. af ind- komsten ved personligt arbejde modregnes således ikke i grundbeløbet. Ved beregning af pen- sionstillæg er der tilsvarende et bundfradrag på 122.004 kr. om året i pensionistens indtægt ved personligt arbejde, så det kun er indkomst herudover der indgår i beregningsgrundlaget. Dertil kommer, at der først modregnes i pensionstillægget, når beregningsgrundlaget oversti- ger 91.300/182.900 kr. om året (enlig/samlevende). Dertil kommer muligheden for opsat fol- kepension, hvor folkepensionen først tages ud på et senere tidspunkt til med et kompense- rende tillæg. FH anerkender, at lovforslaget vil gøre det mere attraktivt for flere pensionister, at arbejde ved siden af folkepensionen, når folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg skal udbetales helt uafhængigt af pensionistens egen arbejdsindtægt. Det kan være med til at sikre, at flere seniorer fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, hvis de har et ønske om det og de helbredsmæssige forudsætninger er i orden. FH hæfter sig ved, at der er store forskelle på seniorers helbred og mulighed for at fortsætte på arbejdsmarkedet på den anden side af folkepensionsalderen. Forhold som uddannelsesni- veau og tidligere erhverv har således afgørende betydning for erhvervsdeltagelsen i senior- årene. Tal fra Forsikring og Pension viser, at personer med en lang videregående uddannelse i gennemsnit trak sig tilbage som 68,2-årige i 4. kvartal 2021, mens ufaglærte, faglærte og per- soner med kort og mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit trak sig tilbage som 66- årige. Dette afspejler sig også i de forventede fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget, som ifølge Finansministeriets vurdering ved indgåelse af aftalen vil hæve Gini-koefficienten med 0,03 pct. i 2030. Ifølge lovforslaget vil loven få betydning for 40.000 folkepensionister i 2023 stigende til 50.000 folkepensionister i 2025, som med lovforslaget ikke længere vil opleve en reduktion i den lø- bende ydelse som følge af indtægt ved personligt arbejde. De berørte pensionister skønnes i gennemsnit at modtage godt 30.000 kr. mere i årlig udbetalt pensionsydelse (før skat). Side 2 af 2 Forslaget vurderes herudover at medføre adfærdsmæssige konsekvenser, der indebærer en stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 950 fuldtidspersoner i 2023 stigende til ca. 1.050 fuldtidspersoner i 2025. FH skal på den baggrund opfordre til, at konsekvenserne af lovforslaget analyseres efter en passende periode, så de faktiske virkninger på arbejdsudbud – herunder opdelt på uddannelse – og ulighed, fx målt ved påvirkning af Gini-koefficienten, bliver grundigt belyst. Afslutningsvist skal FH henlede opmærksomheden på, at et attraktivt arbejdsmarked for senio- rer er en afgørende forudsætning for, at flere seniorer rent faktisk har mulighed for at fort- sætte flere år på arbejdsmarkedet. Et godt arbejdsmiljø, der forebygger nedslidning, er også helt afgørende for, at seniorerne har helbredet til at fortsætte på arbejdsmarkedet. FH vil der- for opfordre regeringen til at understøtte gode rammevilkår for seniorer på arbejdsmarkedet og sikre en stærk forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet. Med venlig hilsen Nanna Højlund Kære Louise Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringsmuligheden og bakker op om forslaget, der medvirker til sikre et øget arbejdsudbud gennem fastholdelse af erfarne medarbejdere, der er meget værdifulde for deres arbejdsgivere. Med venlig hilsen David Luxhøj-Pedersen Advokatfuldmægtig E: dlp@fanet.dk M: +45 33 38 16 23 Amaliegade 7 1256 København K Kære alle Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring. Med venlig hilsen Natasha Holsøe Duncker Fuldmægtig Kontoret for EU-sager, Ledelses- og Ministerbetjening __________________________________________________ Strandgade 29, 1401 København K Tlf.: +45 33 55 82 82 Direkte tlf.: +45 61 93 07 40 mailto:ndun@ftnet.dk www.finanstilsynet.dk _________________________________________________ Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering att.: star@star.dk, lkri@star.dk, loro@star.dk, all@star.dk Ledernes høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte Lederne har den 27. februar 2023 modtaget ovennævnte lovforslag i høring. Lovforslaget indebærer blandt andet, at modregning for egen arbejdsindtægt i folkepensionen afskaffes. Lederne kan støtte, at modregning for egen arbejdsindtægt i folke- pensionens grundbeløb og pensionstillæg afskaffes. De kommende år ændres befolkningssammensætningen. Der bliver flere børn og ældre, mens andelen i den erhvervsdygtige alder falder. Derfor vil der fortsat være mange brancher, hvor der vil være mangel på arbejdskraft. Det gælder både i den private og den offentlige sektor. Derfor er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges. Afskaffelsen af modregningen for egen arbejdsindtægt i folkepensionen vil øge pensionisters økonomiske incitamenter til at fortsætte med at arbejde efter, at de har nået folkepensionsalderen. Det vil være et af de elementer, der medvirker til at øge arbejdsudbuddet. Med venlig hilsen Kim Møller Laursen Lederne Lederne Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 www.lederne.dk København den 20. marts 2023 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 27. februar 2023 sendt udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om social pension i høring. Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver. Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen. Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere. Med venlig hilsen Mette E. Matthiasen Specialkonsulent Landgreven 4 DK-1301 København K Tlf. +45 33 92 84 00 Dir. +45 33 92 85 73 mem@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her Vi har kun den bemærkning, at vi kan tilslutte os udkastet til lovforslag om ændring af lov om social pension m.m. Venlig hilsen Søren Carøe Formand – snart 73 år og fortsat særdeles aktiv på arbejdsmarkedet … --------------------------------------- Vallerødvænge 23 2960 Rungsted Kyst tlf.: 2811 0020 mail: sc@rflam.org web: www.rflam.org Facebook: facebook.dk/rflam.org --------------------------------------- 20. marts 2023 1 Udbetaling Danmarks bemærkninger til udkast til lovforslag om afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v. Udbetaling Danmark har den 27. februar 2023 modtaget høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte (Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen ar- bejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.) Udbetaling Danmark har nedenfor samlet bemærkninger til lovforslaget i forhold de forskellige fagområder, som berøres af lovforslaget. Bemærkninger fra Udbetaling Danmark Pension Ændringen i forhold til folkepensionistens egen indtægt ved personligt arbejde Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 10, at der fastsættes en bemyndigelsesbestemmelse med henblik på, at Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde. Udbetaling Danmark bemærker hertil, at det efter Udbetaling Danmarks opfattelse er meget relevant og nødvendigt at sikre, at der skabes større klarhed over, hvad begrebet ”indtægt ved personligt arbejde” dækker over, samt at skabe større overensstemmelse mellem dette begreb og de skattemæssige opgørelser, som Udbetaling Danmark skal lægge til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget. I forbindelse med implementeringen af lovændringen, hvorefter der skal ses bort fra samlevers/ægtefælles indtægt ved personligt arbejde, har Udbetaling Danmark oplevet et forøget fokus fra pensionister i forhold til, hvilke indkomster der betragtes som indtægt ved personligt arbejde, idet lovændringen har medført, at dette har fået langt større betydning end tidligere. Det har også medført, at mange pensionister har rettet henvendelse, fordi de er i tvivl om, hvorvidt en indkomst falder ind under begrebet eller ej. Udbetaling Danmark har derfor løbende måtte forholde sig til mange forskelligartede indtægter, hvilket har givet anledning til konkrete vurderinger og sværere afgrænsninger. Udbetaling Danmark finder derfor, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis begrebet kan afgrænses mere entydigt, således at pensionisterne let kan orientere sig, administrationen bedre tilrettelægges og for at minimere usikkerheden om, at en senere ændret fortolkning fx hos Ankestyrelsen kan stille pensionisten anderledes. Det fremgår også af lovforslaget, at folkepensionister i forbindelse med efterreguleringen af deres pension for 2023, som finder sted i 2024, vil få efterbetalt den del af grundbeløbet og pensionstillægget, der er blevet nedsat som følge af indtægt ved personligt arbejde i løbet af 2023. Udbetaling Danmark bemærker i den forbindelse, at der for 2023 vil blive foretaget en særlig regulering af grundbeløbet i forbindelse med efterreguleringen, selvom det samtidig fremgår af lovforslaget, at grundbeløbet ikke længere er indkomstafhængigt (med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023) og dermed ikke længere skal efterreguleres. Reguleringen vil således ske med hjemmel i lovforslaget. 20. marts 2023 2 Det bemærkes også, at efterbetaling i forhold til pensionstillægget alene vil ske, hvis der ikke samtidig er andre indkomster, fx kapital- eller aktieindkomst, som har ændret sig i opadgående retning. Udbetaling Danmark bemærker også, at lovforslaget kan have betydning for den fremadrettede tilslutning til ordningen omkring opsat pension. Således vil Udbetaling Danmark forvente, at langt flere folkepensionister, som i dag er på opsat pension, vil vælge at overgå til folkepension, fordi deres indtægt ved personligt arbejde (arbejdsindkomst) ikke længere vil påvirke beregningen af grundbeløbet og pensionstillægget. Samtidig vurderer Udbetaling Danmark det også for sandsynligt, at langt færre folkepensionister fremover vil gå på opsat pension. Udbetaling Danmark bemærker endvidere, at det fremadrettet på grund af lovændringen efter Udbetaling Danmarks opfattelse vil være langt vanskeligere for folkepensionister at vurdere, om det kan ”betale” sig at gå på opsat pension fremfor at starte udbetalingen af folkepension med det samme. Udbetaling Danmark finder det derfor hensigtsmæssigt, såfremt det overvejes at evaluere lovændringens effekt på reglerne om opsat pension efter et passende tidsrum. Det skyldes også, at reglerne om opsat pension giver mulighed for valg af mange ordninger og dermed er relativt komplekse. Hvis ordningen ikke anvendes, kan det derfor overvejes, om reglerne kan forenkles. Bemærkninger til ændring i forhold til omregning ved ægtefælles/samlevers dødsfald. Det fremgår af lovforslaget, at det vurderes, at der er behov for at ændre på reglerne, således at der alene skal ske omregning af grundbeløbet ved en samlevers/ægtefælles dødsfald, når det har betydning for pensionen. I praksis får denne ændring ingen betydning for folkepensionen, fordi grundbeløbet som følge af de øvrige ændringer ikke længere vil være indkomstafhængigt og derfor hverken omregnes eller efterreguleres. Ændringen får derfor kun betydning i forhold til førtidspensionister på gammel ordning. Her vil ændringen medføre, at der fortsat vil skulle ske omregning af førtidspensionens grundbeløb, når en ægtefælle afgår ved døden, men ikke når det er en samlever. Det bemærkes i den forbindelse også, at det fremgår, at forslaget er en afledt konsekvens af Ankestyrelsens praksis efter § 39, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, hvorefter folkepensionens grundbeløb ikke skal omregnes, når der sker en ændring af de personlige forhold, idet grundbeløbet efter gældende ret alene afhænger af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Ændringen foreslås, idet de samme hensyn efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse også skal gøre sig gældende i forhold til omregning af pension ved en ægtefælles eller samlevers død samt ved beregning af pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Udbetaling Danmark bemærker i den forbindelse, at det efter Udbetaling Danmarks opfattelse omvendt kan være relevant netop i forbindelse med en samlevers/ægtefælles dødsfald fortsat at fastholde, at der skal ske omregning af grundbeløbet. Det skyldes bl.a., at der i forbindelse med en pensionistægtefælles/- samlevers dødsfald udbetales efterlevelsespension i en periode på 3 måneder. Efterlevelsespension udbetales som udgangspunkt med ægtefællernes/sammenlevernes sammenlagte pension med det beløb, der blev udbetalt umiddelbart før dødsfaldet. Den efterlevendes egen pension beregnes i 3-månedersperioden, således fortsat efter reglerne for gifte/samlevende pensionister. 20. marts 2023 3 Med den foreslåede ændring vil efterlevelsespensionen ikke længere bestå af de sammenlagte pensioner med det beløb, som blev udbetalt umiddelbart før dødsfaldet, fordi den efterlevendes grundbeløb nu kan omregnes på grund af indtægtsændringer i perioden med efterlevelsespension. Dette er en nødvendig konsekvens af at ændre på gældende praksis og regler. Samtidig medfører ændringen også, at førtidspensionister på gammel ordning, som var gift med deres samlever, vil opleve at få en ny opgørelsesperiode, mens det modsatte vil være tilfældet for en førtidspensionist, som alene var samlevende med den afdøde. Det skyldes som anført, at der netop sker en ændring i beregningen for den ene men ikke for den anden. Ændring i forhold til at der skal ses bort fra en tidligere samlevers/ægtefælles indkomst ved efterreguleringen Udbetaling Danmark bemærker, at ændringen medfører, at der ved efterreguleringen af en periode med samliv, hvor der senere i kalenderåret er sket en samlivsophævelse, skal ses bort fra den tidligere samlevers/ægtefælles personlige indkomst i perioden efter samlivsophævelsen. Det gælder dog alene personlig indkomst, som fremgår af indkomstregisteret. Det betyder, som Udbetaling Danmark har forstået det, at hvis pensionen fra 1. januar er beregnet som samlevende, men den er blevet omregnet den 1. juli på grund af en samlivsophævelse, vil ændringen ingen betydning have i forhold til, hvordan den tidligere samlevers indkomst, som ikke fremgår af indkomstregisteret, skal indgå i indkomstgrundlaget, når pensionen for perioden med samliv senere efterreguleres. Det betyder således, at ved efterregulering af perioden med samliv (hvis denne starter 1. januar) vil det fortsat være hele årets kapital- og aktieindkomst for samleveren, som vil indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Det samme vil gælde for så vidt angår personlig indkomst, som ikke fremgår af indkomstregisteret. Udbetaling Danmark finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det tydeliggøres i lovbemærkningerne, da formuleringen lige nu er lidt uklar. Selve ordlyden af bestemmelsen er dog klar. Ændring af regler omkring fejlregistreringer i indkomstregisteret Udbetaling Danmark bemærker indledningsvist, at Udbetaling Danmark finder det uhensigtsmæssigt, at vurderingen af skattemæssige forhold overlades til en anden myndighed end Skattestyrelsen. Skattestyrelsens register anvendes af mange myndigheder, hvorfor fejlregistreringer bør korrigeres her og ikke hos de enkelte myndigheder. Udbetaling Danmark bemærker i forhold til den konkrete ændring, at det er forudsat ved estimaterne for implementering af denne ændring, at den alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor der er tale om egentlige fejlregistreringer. Det er således lagt til grund, at det fortsat altid er beskatningstidspunktet, som er afgørende for, om en indkomst skal indgå i indkomstgrundlaget eller ej. Det er således kun i de tilfælde, hvor der fx er registreret et beskatningstidspunkt, som ikke stemmer overens med det faktiske beskatningstidspunkt, at registreringerne i indkomstregisteret skal kunne fraviges. 20. marts 2023 4 Udbetaling Danmark vil derfor gerne have præciseret, at følgende eksempel fra de specielle bemærkningerne til lov nr. 659 af 8. juni 2017 fortsat finder anvendelse: ”Det foreslås præciseret, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget for social pension skal henføres til den måned og det år, som de skattemæssig henføres til (skattemåneden). Udbetaling Danmark skal lægge skattemyndighedernes afgørelse herom til grund, således som denne kommer til udtryk i registreringen i indkomstregistret. Hvis en arbejdsgiver fx indberetter en lønperiode for januar med dispositionsdato den 31. januar, så henføres indtægten skattemæssigt til januar. Men hvis arbejdsgiveren fx er for sent på den med lønberegningen, så dispositionsdatoen først bliver den 1. februar, så bliver indtægten skattemæssigt henført til februar, dvs. til den måned, hvor indtægten udbetales. Dette skal Udbetaling Danmark således lægge til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for social pension. Hvis pensionisten er overgået til social pension 1. februar vil denne indkomst indgå i indtægtsgrundlaget.” Bemærkninger til § 1, nr. 29, genoptagelse af efterregulering Det fremgår af den nugældende bestemmelse i pensionslovens § 39 b, stk. 3, at en afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr. Udbetaling Danmark finder det hensigtsmæssigt, såfremt det i bemærkningerne præciseres, hvordan denne bestemmelse skal fortolkes i forhold til lovændringen omkring, at der skal ses bort fra en samlevers/ægtefælles indtægt ved personligt arbejde. Udbetaling Danmark har hidtil antaget, at der ikke skal ske en ændring i forhold til gældende praksis, uagtet at det fx kan betyde, at en ændring i en samlevers indtægt ved personligt arbejde kan medføre genoptagelse af efterreguleringen, selvom indkomsten ikke indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Udbetaling Danmark antager ligeledes, at nærværende lovforslag – hvorefter der skal ses bort fra en folkepensionists egen indtægt ved personligt arbejde ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af grundbeløbet og pensionstillægget – heller ikke vil medføre ændringer hertil. Det bemærkes, at indtægten fortsat skal indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til beregning af den personlige tillægsprocent, og dermed vil indkomsten fortsat have betydning i forhold til opgørelsen af mediecheck, varmetillæg og ældrecheck. Administrative økonomiske konsekvenser som følge af lovforslaget Lovforslaget vil have administrative økonomiske konsekvenser for Udbetaling Danmark. De samlede implementeringsomkostninger forventes i perioden 2022-2024 at beløbe sig til 74,1-95,5 mio. kr., fordelt på 1,2 mio. kr. i 2022, 55,9-72,2 mio. kr. i 2023 og 16,9-22,0 mio.kr. i 2024. De samlede driftsomkostninger har beløbet sig til 0,8 mio. kr. i 2022 og forventes at beløbe sig til 2,9-3,8 mio. kr. i 2023, 7,2-9,4 mio. kr. i 2024, 2,5-3,2 mio. kr. i 2025 og 1,9-2,5 mio. kr. i 2026. Driftsomkostningerne i 2025 og 2026 dækker over hhv. øgede omkostninger til IT-drift og forretningsunderstøttelse, mens det skønnes, at der vil være færre omkostninger forbundet med kundeservice. 20. marts 2023 5 Bemærkninger fra Udbetaling Danmark Boligstøtte Bemærkninger til forslaget om præcisering af boligstøttelovens 250 kroners regel Til § 4, nr. 1 Det er Udbetaling Danmarks opfattelse, at den foreslåede nye formulering af bestemmelsen i boligstøttelovens § 47, stk. 4, 1. pkt. ikke er tilstrækkelig præcis. Den tvivl, der har været om fortolkningen af bestemmelsen i § 47, stk. 4, er udsprunget af, at der i § 47, stk. 4, 1. pkt., henvises til både stk. 1 og stk. 3 som anvendelsesområde for 250 kroners reglen. I 2. pkt. om tilgodehavender henvises der alene til stk. 1. Tvivlen forstørres af, at reglen er placeret uden for efterreguleringsbestemmelsen i § 46 b. Når reglen ikke foreslås flyttet ind i § 46 b om efterregulering, bør henvisningen til stk. 3 i § 47, stk. 4, 1. pkt. efter Udbetaling Danmarks opfattelse udgå, for at præcisere i bestemmelsen, at det alene er krav som følge af efterreguleringen pba. indkomst, jf. stk. 1, der er omfattet af 250 kroners reglen. Efterreguleringskravet vil altid alene være hjemlet i § 47, stk. 1, og det vil derfor ikke indebære en materiel ændring af reglerne at fjerne henvisningen til stk. 3 i § 47, stk. 4. Det bemærkes i den forbindelse at der i § 47, stk. 4, 2. pkt. da også alene er henvist til stk. 1. Efter Udbetaling Danmarks opfattelse kan ordlyden af den foreslåede formulering desuden give anledning til tvivl. At ”Udbetaling Danmark ikke [kan] kræve tilbagebetaling efter stk. 1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet ved efterreguleringen for et kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr.” [vores fremhævning] vil ud fra en ordlydsfortolkning kunne forstås sådan, at tilbagebetalingskrav, som opkræves efter stk. 3 såsom omberegningskrav og krav som følge af fraflytning, alene kan kræves tilbagebetalt, når det senere hen ved efterreguleringen fastslås, om f.eks. omberegningskravet er over 250 kr. Dvs. henvisningen til ”ved efterreguleringen” kan forstås som en tidsmæssig angivelse ift. muligheden for at kræve tilbagebetaling som følge af f.eks. omberegning. Dette vil desuden indebære, at omberegningskravet skal henstå til efterreguleringen, idet det først på det tidspunkt er muligt at fastslå, om kravet kan opkræves eller ej afhængigt af, om det falder over grænsen. I udkastet til lovbemærkningerne et det tilsvarende formuleret sådan, at 250 kroners reglen kun gælder tilbagebetalingskrav ”ved efterregulering”. Udbetaling Danmark bemærker således, at også lovbemærkningerne efter vores opfattelse efterlader det nævnte uhensigtsmæssige fortolkningsrum. I den forbindelse bemærker Udbetaling Danmark endvidere, at det efter vores opfattelse desuden kan bidrage til tvivl, at der er indsat ’ved efterregulering’ i både 1. pkt. og 2. pkt. i stk. 4 – dvs. både for tilbagebetalingskrav og tilgodehavender – når der i 1. pkt. er henvist til både efterreguleringskrav efter stk. 1 og andre tilbagebetalingskrav efter stk. 3, mens der i 2. pkt. alene er henvist til beløb efter stk. 1. Efter Udbetaling Danmarks opfattelse vil det på den baggrund fortsat kunne være nærliggende at fortolke § 47, stk. 4, sådan, at 250 kroners grænsen for så vidt angår tilbagebetalingskrav efter bestemmelsens 1. pkt. har et bredere anvendelsesområde end blot efterreguleringskrav – i modsætning til tilgodehavender efter 2. pkt. 20. marts 2023 6 Efter Udbetaling Danmarks opfattelse er det væsentligt af retssikkerhedsmæssige hensyn, at tilbagebetalingsreglerne i boligstøtteloven er klare og tydelige, ikke mindst for at borgerne har mulighed for direkte i loven at læse og forstå tilbagebetalingsreglerne, der ligger til grund for en given afgørelse om tilbagebetaling. Ordlyden af bestemmelsen bør derfor efter Udbetaling Danmarks opfattelse have en sådan præcision, at der ved en læsning af selve bestemmelsen så vidt muligt ikke er efterladt tvivl om, på hvilke krav 250 kroners reglen finder anvendelse, og sådan at borgerne ikke er henvist til lovbemærkningerne for at søge større sikkerhed i forståelsen af reglen. Udbetaling Danmark bemærker videre, at hvis henvisningen til stk. 3 fjernes fra § 47, stk. 4, 1. pkt., vil det overflødiggøre formuleringen ’ved efterregulering’ eller øvrige sproglige tilføjelser eller ændringer både i 1. pkt. og i 2. pkt. Hvis henvisningen til stk. 3 derimod ikke fjernes fra § 47, stk. 4, 1. pkt. vil det efter vores opfattelse være nødvendigt at ændre den foreslåede formulering ved efterregulering, så det i stedet tydeligt fremgår, at der alene menes efterreguleringskrav, sådan at der ikke åbnes for en fortolkning af formuleringen som alene en tidsmæssig angivelse, jf. bemærkningerne ovenfor. For god ordens skyld gør Udbetaling Danmark endelig opmærksom på, at der i udkastet til lovbemærkningerne til nr. 1, side 119, næstsidste afsnit synes at mangle cifferet 3, idet det fremgår, at ”Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve tilbagebetaling efter stk. 1 eller, hvis…” Til § 4, nr. 2 Hvis den foreslående formulering af § 47, stk. 4, 1. pkt. ændres sådan, at henvisningen til stk. 3 fjernes, jf. bemærkningerne ovenfor, er den sproglige tilføjelse i 2. pkt. unødvendig. Se bemærkningerne til § 4, nr. 1. Bemærkninger fra Udbetaling Danmark Familieydelser Det anføres i lovforslaget, at forslaget udelukkende har til hensigt at ændre i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget, og at der ikke er tiltænkt ændringer i forhold til børnetilskudslovens § 4, stk. 7. Det er således forsat indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af pensionstillægget efter § 29 i lov om social pension, som skal anvendes ved vurderingen af, om børnetilskuddet skal nedsættes efter bestemmelsen. Udbetaling Danmark skal hertil bemærke, at nedsættelsen efter børnetilskudslovens § 4, stk. 6, sker med 3 pct. af indtægtsgrundlaget opgjort efter § 29 i lov om social pension, når dette overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder. Lovforslaget vil således medføre, at flere borgere ikke bliver nedsat i deres børnetilskud i og med, at visse indtægter holdes ude af opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget. Ældre Sagen Snorresgade 17-19 2300 København S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen@aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II Gavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler · Giro 450-5050 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering star@star.dk, lkri@star.dk, loro@star.dk og all@star.dk 20. marts 2023 • CB Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte (Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.) Lovforslaget består af to dele: • Afskaffelse af modregningen af egen arbejdsindkomst i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg • Justering af regler for pensionsberegningen Ældre Sagen er overordnet tilfreds med, at der nu fremsættes lovforslag om afskaffelse af modregningen af egen arbejdsindkomst i folkepensionen, så der er klarhed om de regler, der kommer til at gælde med virkning for 2023. Vi er også glade for, at en række regler for pensionsberegningen nu justeres og præciseres. Dog skjuler der sig under titlen ”kodificering af gældende praksis” en lovliggørelse af en ulovlig praksis, som efter Ældre Sagens opfattelse har utilsigtede virkninger. Det bør Folketinget tage stilling til. Nedenfor følger Ældre Sagens bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Bemærkninger vedrørende afskaffelsen af modregning af arbejdsindkomst Da lovforslaget om at afskaffe modregningen af en ægtefælle/samlevers arbejdsindkomst blev fremsat i foråret 2022, foreslog Ældre Sagen, at afskaffelsen af modregningen af egen arbejdsindkomst i folkepensionen blev medtaget i lovændringen. Det skete ikke, og vi tager til efterretning, at det ikke er muligt at afskaffe modregningen af egen arbejdsindkomst i selve den pension, der beregnes og udbetales i 2023, men at afskaffelsen af modregningen for 2023 sker med tilbagevirkende kraft ved den efterregulering, der foretages i 2024. Vi savner dog en belysning af de skattemæssige konsekvenser af, at en stor del af folkepensionen for nogle pensionister udbetales i 2024 sammen med folkepensionen for 2024, og en belysning af virkningen på modregning i evt. boligydelse af den ekstra pensionsudbetaling i 2024. Bortseelse fra både positiv og negativ indkomst ved personligt arbejde Udover det positive i afskaffelsen af modregningen af egen arbejdsindkomst bemærker vi, at der indføres en ”kongruent udmøntning” af reglerne for modregning, således at arbejdsindkomst ikke indgår i beregningsgrundlaget. Det betyder, at positiv indkomst ikke Side 2 af 5 modregnes, men også at negativ indkomst ved underskud i egen virksomhed heller ikke kan fratrækkes i anden indkomst. Denne ”kongruens” skal også gælde for modregning af en ægtefælle/samlevers indkomst ved selvstændig virksomhed, hvilket er en stramning i forhold til de regler, der blev vedtaget i 2022. Vi er enige i Beskæftigelsesministeriets vurdering af, at en ordning, der ophæver modregningen for positiv indkomst, men fortsat giver fradrag for negativ indkomst, ikke vil være rimelig. Vi er samtidig tilfredse med, at ændringen først får virkning fra 2024, fordi der er tale om en stramning, der ikke bør have tilbagevirkende kraft. Definition af indkomst ved personligt arbejde Med afskaffelsen af modregningen af egen arbejdsindkomst bliver definitionen af indkomst ved personligt arbejde vigtig for at undgå modregning. Det gælder både ved forskudsopgørelsen og ved årsopgørelsen. Udover løn og overskud af selvstændig virksomhed anses en række overførsler som fx efterløn for at være indkomst ved personligt arbejde, fordi de erstatter en indkomst ved personligt arbejde. Det er imidlertid ikke altid muligt at udskille de overførsler, der i pensionsmæssig sammenhæng er sidestillet med indkomst ved arbejde, fra andre indkomster. Vi ser frem til, at opdelingen af indkomst i forskudsopgørelsen i højere grad afspejler, at visse overførsler i pensionsmæssig sammenhæng er arbejdsindkomst. Herudover undrer Ældre Sagen sig over, at ledighedsydelse i modsætning til fx A-dagpenge, efterløn og fleksydelse ikke er en ydelse, der betragtes som arbejdsindkomst, selvom den erstatter en arbejdsindkomst. Når ledighedsydelse ikke anses for en arbejdsindkomst, kan det medføre modregning i en ægtefælles eller samlevers pension. Ældre Sagen skal også bemærke, at der er indkomster udover løn og overskud af selvstændig virksomhed, der må betragtes som indkomst ved personligt arbejde, men som i dag behandles forkert i forhold til modregning i pensionen. Det gælder således indkomst ved hobyvirksomhed, som ikke indberettes som løn eller overskud på årsopgørelsen, fordi skattemyndighederne ikke anerkender skattemæssigt underskud ved denne type virksomhed. Indkomst ved hobbyvirksomhed er imidlertid resultat af personligt arbejde og falder inden for definitionen i bekendtgørelsen om opgørelse af indkomst ved personligt arbejde, da det er indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, og hvor indtægterne indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven. Ældre Sagen skal opfordre til, at enten ændres årsopgørelsen, så hobbyvirksomhed kan behandles som arbejdsindkomst i Udbetaling Danmarks pensionssystem, eller Udbetaling Danmark får pligt til at behandle hobbyvirksomhed som arbejdsindkomst, hvis pensionisten dokumenterer, at indkomsten er hobbyvirksomhed, der ikke indgår i årsopgørelsen som løn eller indkomst fra selvstændig virksomhed. Bemærkninger vedrørende justering Ældre Sagen hilser det velkomment, at der nu sker en række tiltrængte justeringer og præciseringer. Opsat pension og modregning af indkomst i perioden med opsat pension En utilsigtet konsekvens af den ændrede fortolkning af kalenderårsmodellen for pensionister med flere perioder i løbet af et år var, at hvis en folkepensionist opsatte sin Side 3 af 5 pension og dermed ikke længere var folkepensionist, blev indkomst i perioden, hvor pensionen var opsat, modregnet i perioden med pension. Denne ”utilsigtede konsekvens” bliver nu rettet, dels ved at indkomst ved personligt arbejde ikke modregnes i folkepensionen, dels ved at ændre modregningen i førtidspension, hvis pensionen gøres hvilende, eller hvis førtidspensionisten efter overgang til folkepension opsætter folkepensionen. Efter Ældre Sagens opfattelse bør afskaffelsen af modregning have tilbagevirkende kraft, set i lyset af at den daværende beskæftigelsesminister i et notat til Beskæftigelsesudvalget allerede i 2018 oplyste, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var ved at udarbejde et lovforslag, så den utilsigtede virkning kunne undgås. De - antageligt relativt få pensionister - der blev ramt af Ankestyrelsens ændrede fortolkning af kalenderårsmodellen bør have mulighed for at anmode om en ændret beregning efter de nye regler. Det gælder fx de pensionister, som efter overgang til folkepension valgte at opsætte pensionen i en periode, hvor de havde mulighed for at påtage sig arbejde af større omfang. Disse pensionister opsatte pensionen i perioden med lønarbejde ud fra den forventning, at arbejdsindtægten i opsætningsperioden ville være uden betydning for pensionsberegningen for resten af året, altså uden for opsætnings- perioden, hvilket efterfølgende viste sig at være forkert. Ældre Sagen er bekendt med et eksempel, hvor en pensionist fik et efterbetalingskrav på over 90.000 kr. i 2022 som følge af denne problematik. Ældre Sagen foreslår derfor, at der i lovforslaget fastsættes en overgangsregel, således at der åbnes mulighed for, at sager af denne type, der er afgjort inden for fx de seneste tre år (pga. forældelsesreglerne) kan genoptages og beregnes på ny efter reglerne i lovforslaget. Som ovenfor nævnt vurder vi, at det drejer sig om relativt få sager, men med store økonomiske konsekvenser for den enkelte. Til støtte herfor kan henvises til, at hensigten med ændringen i lovforslaget netop er at rette op på reglerne om beregning af pension, så disse bringes i overensstemmelse med intentionen ved indførelsen af opsat pension. Ændret opgørelse ved ændring af civilstand Med lovændringen løses et problem for pensionister, der ændrer samlivsstatus, så ændringer i en tidligere ægtefælle/samlevers indkomstforhold i perioden efter samlivets ophør ikke får betydning for pensionsberegningen. Hermed løses et problem, der opstod som følge af Ankestyrelsens ændrede fortolkning af reglerne for opgørelse af indkomsten for pensionister med flere beregningsperioder. Også her er Ældre Sagen bekendt med eksempler på sager, hvor en pensionist efter samlivsophævelse i løbet af året har fået større efterbetalingskrav som følge af den tidligere samlevers væsentligt forøgede arbejdsindtægt efter samlivsophævelsen. Efter Ældre Sagens opfattelse bør der også her fastsættes nogle overgangsregler, som åbner mulighed for, at sager afgjort efter gældende regler inden for fx de seneste tre år kan genoptages og beregnes på ny efter reglerne i lovforslaget. Dette ud fra de samme hensyn som anført ovenfor. Kodificering af gældende – ulovlig - praksis Efter lovforslaget skal der fremover bortses fra social pension ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for regulering af pensionstillægget og fastsættelsen af den personlige tillægsprocent. Side 4 af 5 Ældre Sagen er tilfreds med forslaget i den forstand, at den praksis, der anvendes i dag, nu bliver lovliggjort. Vi er derimod ikke enige i, at der er tale om en ”kodificering af gældende praksis”. Det fremgår af lovbemærkningerne, at efter en tidligere praksis blev der givet fradrag for den sociale pension ved indkomstopgørelsen. Da loven først ændres nu, er det Ældre Sagens opfattelse, at den praksis, der har været anvendt i et par år, ikke har nogen lovhjemmel. Den efter Ældre Sagens opfattelse ulovlige praksisændring har betydet, at indkomsten for et pensionistpar ikke blev opgjort samlet. Det har fx betydet, at en pensionist, der indbetaler mere på sin private pension, end der kan rummes i pensionistens egen personlige indkomst udover folkepensionen, ikke fik overført det resterende beløb til fradrag i ægtefællens indkomst, selvom det klart fremgår af den gældende formulering af loven, at indtægtsgrundlaget for pensionstillægget opgøres ”på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede indtægt”, og selvom pensionistens personlige indkomst inklusive den social pension, der i henhold til skattelovgivningen er personlig indkomst, oversteg indbetalingen til privat pension. Med lovforslaget skabes der nu lovhjemmel til den praksis, som Udbetaling Danmark har anvendt. Ældre Sagen er imidlertid i tvivl om, hvorvidt ændringen er hensigtsmæssig. Hvis et pensionistpar, hvor den ene har en stor privat pension, og den anden har en lille privat pension, ønsker at sikre ægtefællen med den mindste pension ved, at denne indbetaler til sin egen pension med fradrag i den skattepligtige pension, straffes parret med den nu lovliggjorte praksis, fordi der sker modregning af den ene ægtefælles høje pension ved opgørelse af pensionstillægget for begge ægtefæller, mens der ikke bliver givet et tilsvarende fradrag for den anden ægtefælles indbetaling til pension. Hermed kan lovændringen modarbejde et ønske om en mere lige fordeling af pensionsindkomsten, fx for at sikre en efterlevende ægtefælle. Efter Ældre Sagens opfattelse bør Folketinget tage stilling til denne ændring som en ændring af princippet for opgørelsen af grundlaget for pensionsberegningen for par, ikke blot som en ”kodificering af gældende praksis”. Ældre Sagen går ud fra, at kapitalindkomst og aktieindkomst som hidtil opgøres samlet for et par, således at negativ indkomst for den ene pensionist modregnes i den andens positive indkomst. Ændret behandling af feriepenge, der udbetales for sent Kalenderårsmodellen betyder, at det har betydning, hvornår feriepenge er indberettet til indkomstregistret. Hvis feriepenge for perioden før overgangen til pension indberettes til indkomstregistret i en måned efter overgangen til pension, modregnes feriepengene i den sociale pension. Hidtil har pensionisten været henvist til at rette henvendelse til den tidligere arbejdsgiver eller Skat for at få registreringen i indkomstregistret ændret. Med lovændringen skal Udbetaling Danmark prøve indsigelser mod indkomstregistrets periodisering, hvis pensionisten kan sandsynliggøre, at indkomsten ikke er korrekt periodiseret i indkomstregistret. Således at udbetaling Danmark kan ændre opgørelsen af indtægtsgrundlaget uden at indkomstregistret er ændret, når der er tale om en ændring inden for kalenderåret. Side 5 af 5 Hermed opfyldes et løfte fra en tidligere beskæftigelsesminister om, at sagsgangen ikke skal være så vanskelig for pensionisterne, og at der snarest muligt fremsættes et lovforslag, hvori reglerne ændres og præciseres. Da modregningen af egen arbejdsindkomst i folkepensionen afskaffes med virkning for 2023, vil ændringen især løse et problem for førtidspensionister. Venlig hilsen Bjarne Hastrup Adm. direktør
Oversendelsesbrev til beskæftigelsesudvalget.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l117/bilag/1/2696592.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeren Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk 26. april 2023 CVR 10172748 Fremsættelse af lovforslag om afskaffelse af indtægtsregule- ring i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg og mere rimelige pensionsberegninger m.v. Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget Onsdag den 26. april 2023 fremsætter jeg forslag til lov om ændring af lov om so- cial pension, lov om højeste mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids- pension m.v. og lov om individuel boligstøtte (Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsbereg- ninger m.v.). Lovforslaget har i perioden fra den 27. februar 2023 til den 20. marts 2023 været i ekstern høring. Høringen har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i lov- forslaget. Jeg vedlægger til jeres orientering høringssvarene, høringsnotatet og ligestillings- vurderingen. Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Offentligt L 117 - Bilag 1 Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
Ligestillingsvurdering.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l117/bilag/1/2696595.pdf
LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG AF LO V FO R SLAG Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte (Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensioni- stens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rimelige pen- sionsberegninger m.v.) 26. april 2023 J.nr. 23/03225 – 2023-2176 YS LKRI Baggrund Lovforslaget udmønter en del af aftale af 21. januar 2022 om en ny reformpakke for dansk økonomi (DKM1), herunder aftale om Hurtigere i job og et stærkere ar- bejdsmarked, som blev indgået mellem den daværende S-regering, Socialistisk Fol- keparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Den nuvæ- rende regering bakker op om den del af aftalen, som lovforslaget udmønter. Formål Formålet med lovforslaget er at lempe reglerne om indtægtsregulering af folkepen- sionen, så det bliver mere attraktivt for folkepensionister at arbejde, ligesom lov- forslaget skal sikre mere rimelige pensionsberegninger. Lovforslaget indeholder endvidere en mindre ændring i lov om individuel boligstøttestøtte. Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen ar- bejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg Denne ændring vil gøre det mere attraktivt for seniorer at bidrage aktivt på arbejds- markedet, også efter de har nået folkepensionsalderen. Ændringen udmøntes ved at ændre reglerne for indtægtsregulering af folkepensio- nens grundbeløb og pensionstillæg, hvormed pensionistens egen indtægt ved per- sonligt arbejde fremover ikke skal indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen. Mere rimelige pensionsberegninger Ændringen justerer i pensionsreglerne og den såkaldte ”kalenderårsmodel” med henblik på mere rimelige pensionsberegninger. Offentligt L 117 - Bilag 1 Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling) 2 Lovforslaget retter således op på nogle uhensigtsmæssige pensionsberegninger for pensionister, hvor der er sket ændringer i løbet af året. Det kan eksempelvis være, at ægtefællen afgår ved døden, at pensionisten opsætter sin pension, eller at en før- tidspensionist gør sin pension hvilende. Boligstøtte Ændringen er en præcisering af, at bagatelgrænsen på 250 kr. kun finder anven- delse ved efterreguleringen af boligstøtte. Der er tale om en videreførelse af gæl- dende praksis. Den primære målgruppe Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen ar- bejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg Den primære målgruppe for denne del af lovforslaget er personer, der modtager folkepension. Mere rimelige pensionsberegninger Den primære målgruppe for denne del af lovforslaget er personer, der modtager folke-, senior- og førtidspension (ny og gammel ordning). Boligstøtte Den primære målgruppe er personer, der modtager boligstøtte, både boligsikring og boligydelse. De sekundære målgrupper Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen ar- bejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg Den sekundære målgruppe er Udbetaling Danmark, der som administrerende myn- dighed udbetaler folkepensionen og således også står for implementering af reg- lerne. Endvidere er lovforslagets sekundære målgruppe erhvervslivet, da det med lov- forslaget forventes, at flere folkepensionister vil være i arbejde, efter de er nået fol- kepensionsalderen. Adfærdsvirkningen forventes at have en afledt stigning i ar- bejdsudbuddet svarende til ca. 950 fuldtidspersoner i 2023 stigende til ca. 1.050 fuldtidspersoner i 2025. Mere rimelige pensionsberegninger Den sekundære målgruppe er igen Udbetaling Danmark, der som administrerende myndighed udbetaler folke-, senior- og førtidspension (ny og gammel ordning) og således også står for implementering af reglerne. Boligstøtte Ingen, da der er tale om en videreførelse af gældende praksis. Samlet vurdering Kvinder og mænd vil blive berørt af lovforslaget på samme måde, idet de foreslå- ede ændringer af reglerne gælder lige for kvinder og mænd. Der vil dermed ikke 3 være forskel på konsekvenserne for kvinder og mænd – hverken direkte eller indi- rekte. Det vurderes derfor, at lovforslaget ikke medfører ligestillingsmæssige konsekven- ser.