L 65 - svar på MFU spm. 84, om regeringen vil forny midlerne til krænkerbehandling af seksualforbrydere i anstalterne i Grønland efter 2024
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2023. (Spørgsmål 84)
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2023. (Spørgsmål 84)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Kopi til: finansministeren
- Stiller/MFU: Aaja Chemnitz
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Kopi til: finansministeren
- Stiller/MFU: Aaja Chemnitz
Besvarelse 84 (L 65).pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l65/spm/84/svar/1951637/2696263.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 84 fra Folketingets Finansudvalg vedrø- rende forslag til finanslov for finansåret 2023 (L 65) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 84 vedrørende forslag til finans- lov for finansåret 2023 (L 65), som Folketingets Finansudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2023. Spørgsmålet er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Aaja Chemnitz (IA). Peter Hummelgaard / Marie Mølsted Folketinget Finansudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 25. april 2023 Kontor: Nordatlantkontoret Sagsbeh: Malene Brixen Lynggaard Jensen Sagsnr.: 2023-0031-0093 Dok.: 2811512 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 65 - endeligt svar på spørgsmål 84 Finansudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/3 Spørgsmål nr. 84 fra Folketingets Finansudvalg vedrørende forslag til finanslov for finansåret 2023 (L 65): ”Midlerne til krænkerbehandling af seksualforbrydere i anstalterne i Grøn- land udløber i 2024. Vil ministeren oplyse, om regeringen vil forny midlerne til krænkerbehandling efter 2024?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi- drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der bl.a. har oplyst følgende: ”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen i Grønland, og di- rektoratet kan bl.a. på den baggrund oplyse følgende: Kriminalforsorgen i Grønland har forstået spørgsmålet således, at der henvises til initiativerne, der skal bidrage med at reducere antallet af seksuelle overgreb på børn og unge i Grønland i fler- årsaftalen om kriminalforsorgens økonomi, der løber frem til 2025. Der er således afsat finansiering til initiativerne vedrø- rende reduktion i antallet af seksualdømte frem til 2025. Initia- tiverne vedrørende seksualdømte i Grønland er implementeret og i drift. Således er der etableret 8 motivationsbehandlings- pladser i Anstalten i Nuuk, ligesom der er implementeret en to- faset programindsats, der har til formål at motivere de dømte til at indgå i kriminalitetsforebyggende indsatser. Psykologerne til- knyttet programindsatserne i anstalten er integreret i Behand- lingsnetværket i Danmark og sikrer dermed relevant viden om samt udredning og håndtering af målgruppen. Kriminalforsorgen i Grønland har den 18. april 2023 foretaget en opgørelse, som viser, at i alt 35 domfældte i perioden fra fe- bruar 2022 og frem til 18. april 2023 har påbegyndt motivations- behandling. 25 af de domfældte har gennemført den første pro- gramfase, og 20 af disse har yderligere gennemført den anden programfase. At færre gennemfører anden programfase skyldes som regel den konkrete doms længde, som kan indebære, at den pågældendes løsladelsestidspunkt ligger forud for afslutning af programfasen. Af de domfældte, som er i målgruppen for det behandlingstil- bud, som tilbydes i regi af Socialstyrelsen (Klinik Killiliisa), er halvdelen vurderet egnede og motiverede for denne behandling og er påbegyndt denne. Herudover er yderligere et antal dom- fældte påbegyndt deltagelse i anden relevant kriminalitetsfore- byggende indsats. Side 3/3 Efter planen skal der i 2. halvdel af 2023 gennemføres en eva- luering af initiativerne, herunder af programindsatserne, i Kri- minalforsorgen i Grønland i samarbejde med Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).” Justitsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at ministeriet vil overveje grundlaget for initiativernes videreførelse, når Kriminalforsorgen i Grønland har afsluttet ovennævnte evaluering.