Notat om afklaring af lovforslagets formål og forventede effekt
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. (Indskrænkning af lovens anvendelsesområde i henhold til åbne data-direktivet). (Bilag 4)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. (Indskrænkning af lovens anvendelsesområde i henhold til åbne data-direktivet). (Bilag 4)
Aktører:
- Afsender: digitaliseringsministeren
- Afsender: digitaliseringsministeren
- Relevant for: Europaudvalget
Brev fra digitaliserings- og ligestillingsministeren.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l99/bilag/4/2696217.pdf
Stormgade 2-6 1470 København K Telefon 72 28 24 00 digmin@digmin.dk Folketingets Udvalg for Digitalisering og It Til medlemmerne af Folketingets Udvalg for Digitalisering og It Under 1. behandling af L 99 om ændring af PSI-loven blev der udtrykt ønske om en yderligere afklaring af lovforslagets formål og forventede effekt. Jeg har derfor bedt Digitaliseringsstyrelsen udarbejde vedlagte notat om lovforslaget, som jeg håber kan gøre det mere tydeligt, at lovforslaget er af jurateknisk karakter, og at det ikke for- ventes at få nogen praktisk effekt på mulighederne for at videreanvende offentlige data. Med venlig hilsen Marie Bjerre Bilag: Bilag 1 - Uddybende redegørelse om L 99 Sagsnr. 2023-804 Doknr. 15125 Dato 25-04-2023 Offentligt L 99 - Bilag 4 Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
Bilag 1 - Uddybende redegørelse om L 99.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l99/bilag/4/2696218.pdf
Notat 21. april 2023 CTD/ARNDT J.nr. 2022-366 Uddybende redegørelse om L 99 Lovforslagets formål Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-loven) er den danske implementering af åbne data-direktivet (oprindeligt kaldet PSI-direkti- vet). PSI-lovens formål er at etablere ensartede, gennemsigtige og ikke-diskrimine- rende minimumsregler for videreanvendelse af data, som offentlige myndigheder er i besiddelse af. Direktivet indeholder en række undtagelser, hvoraf tre ikke er indført i PSI-loven, da dette ikke tidligere har været vurderet nødvendigt i en dansk kontekst. Datastyringsforordningen, som træder i kraft den 24. september 2023, har til for- mål at sikre retfærdig fordeling af den værdi, der kommer fra data, herunder techgiganternes datamonopol. Åbne data-direktivet og datastyringsforordningen er komplementære, og de dele af datastyringsforordningens bestemmelser, som handler om offentlige data, er di- rekte defineret op imod åbne data-direktivet ved at angive, at forordningen gælder for de data, der er undtaget fra direktivet. Formålet med lovændringsforslaget er på den baggrund at undgå overlap mellem anvendelsesområderne for henholdsvis PSI-loven og datastyringsforordningen, når forordningens bestemmelser træder i kraft den 24. september 2023, ved at indskrænke PSI-lovens anvendelsesområde til præcist at svare til åbne data-direkti- vets anvendelsesområde. Overlappet mellem PSI-loven og datastyringsforordningen er problematisk, efter- som begge retsakter sætter regler for videreanvendelse, dog uden at reglerne er identiske. Det er derfor væsentligt, at der ikke for enkelte datasæt kan opstå tvivl om, hvilket regelsæt der er gældende for videreanvendelse af de pågældende data. Figuren illustrerer det nuværende over- lap mellem åbne data-direktivet, PSI- loven og datastyringsforordningens an- vendelsesområde. Ved gennemførsel af lovændringen for PSI-loven er hensig- ten, at PSI-loven fremadrettet ikke overlapper med datastyringsforordnin- gens anvendelsesområde. Offentligt L 99 - Bilag 4 Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling) Side 2 af 2 Ændringer for de undtagne anvendelsesområder ved lovændringsforslaget Ændringen af PSI-loven påvirker § 2 stk. 2, som vedrører de dokumenter og data- samlinger, som lovens anvendelsesområde ikke dækker. For de data, der undtages fra PSI-loven, vil lovens krav blive erstattet af krav fra datastyringsforordningen. Det betyder konkret, at • Krav vedrørende den maksimale varighed af eventuelle eneretsaftaler indføres • Krav til det maksimale omfang af gebyrer reduceres til krav om gennemsigtig- hed og ligebehandling • Adgang til datasæt, som er underlagt restriktioner, skal sikres, baseret på ikke- diskriminerende, proportionale og objektive kriterier, bl.a. i anonymiseret eller pseudonymiseret form. Dette gælder også de persondata, som ikke er dækket af særlovgivning (såsom CPR-loven og CVR-loven, som kræver at data stilles til rådighed for videreanvendelse). Specifikt i forhold til de enkelte undtagelsesområder gælder: Aktindsigt I en dansk kontekst vil de fleste data undtaget fra aktindsigt være oplysninger, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i enten forvaltningsloven eller offentlig- hedsloven, men der forekommer også aktindsigtsbestemmelser i særlovgivningen. Sådanne data vil ikke længere være omfattet af PSI-lovens krav, men være dækket af den øvrige lovgivning. Kritisk infrastruktur Data vedrørende kritisk infrastruktur omfatter data, der er klassificeret som be- skyttelseskrævende i henhold til EPCIP-direktivet, som er implementeret i dansk ret ved fire bekendtgørelser i relation til henholdsvis veje, havne, jernbaner og energinettet. Desuden indeholder Telesikkerhedsloven bestemmelser om beskyt- telse af kritisk teleinfrastruktur. Disse typer af data vil fremover være undtaget fra PSI-loven. Logoer, emblemer og insignier Byvåben, styrelseslogoer og andre offentlige logoer mv. vil blive undtaget, så der ikke længere vil være krav om, at alle skal kunne videreanvende logoer mv. eller forbud mod eneretsaftaler.