Grund- og nærhedsnotat om revision af CO2 reduktionskrav til nye tunge køretøjer

Side 1/15
Dato
19. april 2023
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag om revision af CO2-reduktionskrav til nye tunge køretøjer
KOM(2023) 88
Notat oversendes endvidere til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 14. februar 2023 fremsat forslag om revision af re-
duktionskravene til nye tunge køretøjers CO2-udledninger. Forslaget hænger tæt
sammen med forslagene i Fit for 55-pakken og med REPowerEU. Den nuværende
forordning indeholder et overordnet CO2-reduktionskrav i EU på 15 pct. fra og med
2025 og på 30 pct. fra og med 2030 i forhold til niveauet i 2019. Med revisionen
lægges der op til at skærpe CO2-reduktionskravet fra 2030 til 45 pct. i forhold til ni-
veauet i 2019. Kommissionen foreslår desuden at sætte nye CO2-reduktionskrav fra
2035 og fra 2040 på hhv. 65 pct. og 90 pct. Dertil foreslår Kommissionen et krav om
100 pct. nye nulemissionsbybusser fra og med 2030. Desuden foreslås det at udvide
kravene fra de nuværende fire grupper af tunge køretøjer til at omfatte næsten alle
tunge køretøjer, herunder alle lastbiler over 5 ton, bybusser og turbusser over 7,5
ton og trailere. Disse køretøjer skønnes tilsammen at stå for mere end 25 pct. af EU’s
udledninger fra transportsektoren og forbruger 42 pct. af EU's dieselforbrug i trans-
portsektoren, hvoraf en betydelig andel kommer fra Rusland. Forslaget skal således
bidrage til at reducere CO2-udledninger, men også til at sikre EU’s energisikkerhed.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. De statsfinansielle konse-
kvenser forventes at være negative, men vil blive analyseret nærmere. CO2-redukti-
onskravene forventes at begrænse transportsektorens udledninger og kan derved
bidrage til opfyldelsen af Danmarks nationale reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte
sektorer i 2030 samt klimaneutralitetsmål.
Regeringen er overordnet positiv over for forslaget. Regeringen finder, at EU-initiati-
ver til reduktion af CO2-udledninger er særligt relevante på transportområdet, og for-
slaget om skærpede CO2-reduktionskrav til nye tunge køretøjer er et vigtigt skridt i
den retning.
Offentligt
KOM (2023) 0088 - Bilag 1
Europaudvalget 2023
Side 2/15
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 14. februar 2023 fremsat forslag til Europa-Parla-
mentet og Rådet om revision af forordningen vedr. fastsættelse af reduktionskrav til
nye tunge køretøjers CO2-udledninger, KOM(2023) 88. Forslaget er oversendt til Rå-
det i dansk sprogversion den 27. marts 2023. Forslaget er fremsat med hjemmel i
TEUF artikel 191 til 193 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Ifølge Kommissionen står tunge køretøjer for over 6 pct. af EU’s samlede drivhus-
gasudledninger, og uden yderligere regulering forventes andelen fra tunge køretøjer
at stige. Forslaget vil bidrage til EU’s mål om mindst 55 pct. reduktion i drivhusgas-
udledningerne i 2030 i forhold til 1990 samt EU’s mål om klimaneutralitet senest i
2050. Derudover vil forslaget bidrage til EU’s mål om at reducere drivhusgasudled-
ningerne med 40 pct. inden for hver af de ikke-kvotebelagte sektorer, herunder trans-
port, i forhold til 2005. Forslaget ventes desuden at mindske efterspørgslen efter im-
porterede fossile brændstoffer og er således i tråd med EU’s RePowerEU-plan, som
understreger behovet for at accelerere transitionen mod nulemissionskøretøjer for at
gøre EU mindre afhængig af fossile brændsler, herunder fra Rusland.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreløbige aftale om forordningen om
infrastruktur for alternative brændstoffer (AFIR), der sætter krav til etableringen af
den nødvendige tank- og opladningsinfrastruktur for både lette og tunge køretøjer.
Forslaget skal også ses i forbindelse med Kommissionens forslag til skærpede regler
i Euro-7 forordningen, som bl.a. stiller krav til udledning af luftforurening fra køretøjer.
Dertil vil det nye kvotehandelssystem for bygninger og transport understøtte omstil-
lingen til brændstofeffektive lastbiler og højne efterspørgslen på de tunge nulemissi-
onskøretøjer.
Forslaget bygger på forordning (EU) 2017/2400 om bestemmelse af CO2-emissioner
og brændstofforbrug for tunge køretøjer (VECTO) samt forordning (EU) 2018/858
om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer
dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne kø-
retøjer. Kommissionens forslag sammenskriver forordning (EU) 2018/956 om over-
vågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstoffor-
brug og forordning (EU) 2018/956 vedr. fastsættelse af reduktionskrav til nye tunge
køretøjers CO2-udledninger. Den tilføjede artikel 13a-13f i Kommissionens forslag er
således overført fra den tidligere overvågnings- og indberetningsregulering. Det giver
ifølge Kommissionen en række fordele at samle de to stykker regulering, herunder
at lovgivningen simplificeres og sikrer konsistent fortolkning af bestemmelserne om
indberetning samt CO2-reduktionskrav.
3. Formål og indhold
Formålet med forordningen er ifølge Kommissionen:
Side 3/15
• at reducere CO2-udledningerne fra tunge køretøjer på en omkostningseffektiv
måde i overensstemmelse med EU’s klimamål og samtidig bidrage til at for-
bedre EU’s energisikkerhed.
• At skabe fordele ved en større udbredelse af mere energieffektive køretøjer for
de europæiske transportvirksomheder og -brugere, hvoraf de fleste er små og
mellemstore virksomheder.
• At styrke den europæiske industris innovative og teknologiske lederskab i EU
ved at kanalisere investeringer over i nulemissionsteknologi for at sikre kon-
kurrencedygtighed og stimulere beskæftigelsen.
Forslaget omhandler generelt, hvilke krav til reduktion af CO2-udledninger der skal
stilles til fabrikanter af tunge køretøjer fsva. visse typer af nye tunge køretøjer.
CO2-reduktionskrav
Den nuværende forordning indeholder et overordnet bindende CO2-reduktionskrav
på 15 pct. fra og med 2025 og på 30 pct. fra og med 2030 i forhold til den gennem-
snitlige udledning på EU-niveau i 2019. Med revisionen foreslår Kommissionen føl-
gende overordnede CO2-reduktionskrav:
• 45 pct. emissionsreduktion fra 2030
• 65 pct. emissionsreduktion fra 2035
• 90 pct. emissionsreduktion fra 2040 og frem.
Dertil skal alle ny bybusser være nulemissionsbusser fra 2030.
De overordnede CO2-reduktionskrav beskriver, hvor meget CO2-udledningerne skal
reduceres i gennemsnit i forhold til baselineåret, som er 2019 for de typer køretøjer,
der allerede er omfattet af reguleringen, og 2025 for de typer køretøjer, som vil blive
omfattet af reguleringen med revisionen.
De overordnede CO2-reduktionskrav udmøntes i specifikke reduktionskrav til fabri-
kanterne, jf. beskrivelse i afsnit nedenfor.
Nedenstående tabel 1 viser, hvordan de beskrevne undergrupper af køretøjer bidra-
ger til de overordnede CO2-reduktionskrav.
Krav om 100 pct. nulemissionsbusser fra 2030
Det foreslås, at alle nye bybusser skal være nulemissionsbusser fra og med 2030.
Af forslaget fremgår dog en undtagelsesmulighed, hvor medlemsstaterne kan be-
slutte at udelukke en begrænset andel af de bybusser, der er registreret i hver rap-
porteringsperiode fra forpligtelsen, såfremt formålet med køretøjet ikke kan betjenes
af et nulemissionskøretøj, og at det derfor er i offentlighedens interesse at registrere
et ikke-nulemissionskøretøj til at opfylde målet. Det foreslås, at Kommissionen får
tillagt beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at definere den maksimale
Side 4/15
andel af køretøjer, som et medlemsland kan udelukke, og de socioøkonomiske om-
kostninger forbundet med territoriale og meteorologiske forhold, der begrunder und-
tagelsen.
For nye trailere foreslås CO2-reduktionskrav med henblik på øget energieffektivitet.
Da de fleste forbedringer kommer fra relativt billige teknologier såsom aerodynami-
ske forbedringer, vurderes energieffektivitet at være den mest omkostningseffektive
måde at opnå CO2-reduktioner for trailere.
Tabel 1
CO2-reduktionskrav for nye tunge køretøjer
CO2-reduktionskrav ift. niveuaet i 2025*
Køretøjsundergruppe 2025-2029 2030-2034 2035-2039 Fra 2040
Medium lastbiler
0 43 pct. 64 pct. 90 pct.
Tunge lastbiler >7,4t
0 43 pct. 64 pct. 90 pct.
Tunge lastbiler >16t med 4x2
og 6x4 akselkonfiguration
15 pct. 43 pct. 64 pct. 90 pct.
Tunge lastbiler >16t med
speciel akselkonfigura-tion
0 43 pct. 64 pct. 90 pct.
Turbusser 0 43 pct. 64 pct. 90 pct.
Trailere 0 7,5 pct. 7,5 pct. 7,5 pct.
Semi-trailere
0 15 pct. 15 pct. 15 pct.
Bybusser 0 100 pct. 100 pct. 100 pct.
Anm.: *For køretøjsundergruppen tunge lastbiler >16t med 4x2 og 6x4 akselkonfiguration er
referenceperioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020, mens referenceperioden for de
øvrige køretøjsundergrupper er fra den 1. juli 2025 til den 30. juni 2026.
Kilde: COM(2023) 88 final, Annex I, afsnit 4.3
Specifikke krav til fabrikanter
Fra 2025 og i hver efterfølgende årlige indberetningsperiode vil Kommissionen ifølge
forslaget beregne et specifikt CO2-reduktionskrav for hver fabrikant udtrykt i gram
CO2 pr. ton-km.
Udvidelse af anvendelsesområde
Den nuværende forordning omfatter følgende fire grupper af tunge køretøjer:
• lastbiler med 4x2 akselkonfiguration og tilladt maksimumsvægt over 16 ton,
• lastbiler med 6x2 akselkonfiguration
• trækkere med 4x2 akselkonfiguration og tilladt maksimumsvægt over 16 ton,
• trækkere med 6x2 akselkonfiguration.
Med revisionen foreslås det at udvide kravene i forordningen til at omfatte næsten
alle tunge køretøjer med certificerede CO2-udledninger, dvs. alle køretøjsgrupper
under forordning (EU) 2017/2400 om bestemmelse af CO2-emissioner og brændstof-
forbrug for tunge køretøjer (køretøjsgrupper 1, 2, 3, 4, 5, 9, 10, 11, 12 og 16). Dette
Side 5/15
svarer til alle lastbiler over 5 ton, bybusser og turbusser over 7,5 ton, samt trailere
og semi-trailere over 8 ton (se også tabel 1 i afsnittet ovenfor).
Definition af nul- og lavemissionskøretøjer
I den nuværende forordning (EU) 2019/1242 defineres et nulemissionskøretøj som
et tungt motorkøretøj, som udleder maksimum 1 gram CO2 pr. køretøjs-km. I Kom-
missionens forslag øges grænseværdien, således at et tungt nulemissionskøretøj
må udlede op til 5 gram CO2 pr. ton-km1. Det analyseres nærmere, hvilken betyd-
ning det har, at grænseværdien sættes op.
Et tungt lavemissionskøretøj er defineret som et tungt køretøj, hvis specifikke CO2-
udledninger er mindre end halvdelen af CO2-referenceudledningerne for alle køre-
tøjerne i den køretøjsundergruppe, som det tunge køretøj tilhører. CO2-reference-
udledningerne er gennemsnittet af de specifikke CO2-udledninger i referenceperio-
den for alle nye tunge køretøjer i hver undergruppe af køretøjer.
Undtagelser fra forordningen
Kommissionen foreslår, at følgende køretøjer undtages fra CO2-reduktionskravene:
• køretøjer, der benyttes til minedrift, skovdrift og landbrugsmæssige formål
• køretøjer, der er udformet og konstrueret til anvendelse af væbnede styrker, og
bæltekøretøjer
• køretøjer, der er udformet og konstrueret eller tilpasset til anvendelse af civilbe-
skyttelsestjenester, brandvæsenet eller ordensmagten eller akutlægehjælpstje-
nester
• specialkøretøjer, som f.eks. renovationsvogne.
Derudover foreslår Kommissionen, at småfabrikanter, som registrerer færre end 100
nye tunge køretøjer i EU i et givent år, undtages fra CO2-reduktionskravene. Begrun-
delsen herfor er, at indførelsen og brug af ny teknologi er dyrere for småfabrikanter
end for større fabrikanter, da de i mindre grad kan udnytte stordriftsfordele i deres
produktion. Undtagelse fra CO2-reduktionskravene vil derfor hjælpe små fabrikanter,
der registrerer op til 100 køretøjer, fra de høje overholdelsesomkostninger, som de
ville stå over for, såfremt de blev omfattet af reguleringen.
Udfasning af incitamentsmekanisme for fremme af nul- og lavemissionskøretøjer
Det foreslås at fjerne incitamentsmekanismen for nul- og lavemissionskøretøjer
(ZLEV-mekanismen) efter 2029, da Kommissionen forventer at markedets optag af
nul- og lavemissionskøretøjer fra 2030 vil blive drevet af de skærpede CO2-redukti-
onskrav, som træder i kraft i 2030. Mekanismen vil frem mod 2029 udelukkende
gælde for de typer køretøjer, som er omfattet af den nuværende forordning.
Den nuværende forordning (EU) 2019/1242 indeholder en incitamentsmekanisme til
1
En køretøjs-km er defineret som trafikarbejdet (i km) foretaget med godstransport, hvor-
imod ton-kilometer er defineret som ton gods transporteret i kilometer.
Side 6/15
at øge andelen af nul – og lavemissionskøretøjer. Før 2025 består incitamentsord-
ningen af såkaldte ’superkreditter’, der kan inddrages i beregningen af, om fabrikan-
ters specifikke CO2-reduktionskrav overholdes. Hovedprincippet for beregning af kre-
ditter er, at alle tunge køretøjer med nulemission kan tælles som to køretøjer ved
beregning af en fabrikants gennemsnitlige, specifikke udledninger. Lavemissionskø-
retøjer kan tælles som op til to køretøjer afhængig af, hvor tæt de er på nulemission.
Fra 2025-2029 bestemmes nul- og lavemissionsfaktoren på grundlag af et 2 pct.
benchmark. Det vil sige, at fabrikanter, hvor andelen af nul- og lavemissionskøretøjer
overstiger 2 pct. af bilparken, får beregnet en faktor, der reducerer fabrikantens spe-
cifikke CO2-reduktionskrav.
Regler for offentlige udbud vedrørende nulemissionsbybusser
Som noget nyt i forhold til den nuværende forordning foreslås det at indføre regler
for offentlige udbud for nulemissionsbybusser. Når ordregivende myndigheder eller
enheder skal basere tildelingen af kontrakter om indkøb eller anvendelse af nulemis-
sionsbybusser bør de tage hensyn til forsyningsmodstandsdygtighed, bl.a. ved at
tage vejledningen om deltagelse af tredjelandes tilbudsgivere og varer på EU's mar-
ked for offentlige udbud i betragtning.
Overførsel af køretøjer mellem fabrikanter
Forslaget tilføjer en mulighed for, at fabrikanter under visse betingelser kan overføre
køretøjer mellem hinanden i forbindelse med opfyldelsen af de fabrikantspecifikke
CO2-reduktionskrav. For alle overførsler gælder, at fabrikanten, der overfører, og fa-
brikanten, der modtager, i fællesskab skal afgive anmodningen om overførsel. Over-
førsler af køretøjer, som ikke er nulemissions, må kun foregå mellem fabrikanter,
som tilhører en gruppe af ”forbundne fabrikanter”, dvs. mellem en fabrikant og den-
nes forbundne virksomheder (hvor fabrikanten direkte eller indirekte har ret til at lede
virksomhedens forretninger). Såfremt der overføres mellem to fabrikanter, som ikke
tilhører en gruppe af forbundne virksomheder, må der maksimum overføres nulemis-
sionskøretøjer, der svarer til 5 pct. af den modtagende fabrikants nye samlede tunge
køretøjer, der er registreret i en given indberetningsperiode.
Forlængelse af fleksibilitetsmekanisme
Kommissionen foreslår at forlænge den eksisterende opsparings- og lånemeka-
nisme til 2039. Opsparings- og lånemekanismen er en fleksibilitetsmekanisme, der
tillader, at fabrikanterne kan underopfylde nogle år, hvis de overopfylder i andre.
Kommissionen beregner en lineær CO2-udledningsreduktionskurve for hhv. perio-
derne 2025-30, 2030-35 og 2035-40, hvor der trækkes en lige linje fra CO2-redukti-
onskravet i det første år til det sidste år i perioden. Ved overopfyldelse modtager
fabrikanten udledningskreditter. Omvendt, hvis fabrikanten underopfylder, får fabri-
kanten såkaldte udledningsoverskridelser. Udledningskreditter opnået i indberet-
ningsperioderne fra 2025-2039 kan overføres fra én indberetningsperiode til den næ-
ste indberetningsperiode. Udledningsoverskridelserne skal udlignes i årene 2029,
2034 og 2039. En fabrikants samlede udledningsoverskridelser må ikke overstige 5
Side 7/15
pct. af fabrikantens specifikke CO2-reduktionskrav ganget med fabrikantens antal
tunge køretøjer i den pågældende periode.
Manglende overholdelse af CO2-reduktionskrav
Forslaget fastsætter, at fabrikanter, der overskrider deres tilladte specifikke CO2-re-
duktionskrav, pålægges en bøde på € 4250 pr. gram CO2/ ton-km. I den nuværende
forordning er der lagt op til, at bødeniveauet stiger til € 6800 pr. gram CO2/ ton-km
fra 2030 og frem. Kommissionen foreslår at fastholde niveauet for bøden fremfor at
have to perioder med forskellige størrelser på bøden, da omkostningerne ved det
lave bødeniveau for manglende overholdelse ifølge Kommissionen langt overstiger
omkostningerne ved at omlægge produktionen og efterleve kravene. Et eventuelt
provenu vil fortsat tilfalde EU's fælles budget.
Administrative bøder
Som noget nyt overføres muligheden for, at Kommissionen kan give administrative
bøder til fabrikanter fra forordning (EU) 2018/956 om overvågning og indberetning af
nye tunge køretøjers CO2-udledninger og brændstofforbrug, hvis fabrikantens ind-
sendte data enten afviger fra eller overskrider deadline for afrapportering i henhold
til rapporteringskravene i nærværende forordning. Bøderne kan ikke overstige €
30.000 pr. tunge køretøj. Et eventuelt provenu vil tilfalde EU's fælles budget.
Tekniske justeringer
Det foreslås, at Kommissionen gives beføjelser til at vedtage delegerede retsakter
med henblik på at sikre, at forordningen tager hensyn til den tekniske udvikling, even-
tuelle ændringer af den underlæggende typegodkendelseslovgivning, og at datakra-
vene og overvågnings- og indberetningsproceduren over tid fortsat er relevant for
vurderingen af bilparken af tunge køretøjers bidrag til CO2-udledningerne.
Det drejer sig om ændring af kriterierne for bestemmelse af undergrupper af køretø-
jer, definition af erhvervskøretøjer, forskellige drivlinjeteknologiers aktionsradius, li-
sten over og vægtningen for opgaveprofiler, nyttelast, passagerantal, passager-
masse, teknisk tilladt maksimal nyttelast, teknisk tilladt maksimalt passagerantal og
lastvolumen for undergrupper af køretøjer og årlige kilometertalværdier, ændring af
de datakrav og den overvågnings- og indberetningsprocedure, der er fastsat i bila-
gene til denne forordning, præcisering af de data, som medlemsstaterne skal indbe-
rette med henblik på overvågning af resultaterne af kontrolprøvninger på vej, æn-
dring af luftmodstandsværdiintervallerne og fastsættelse af kriterierne for, beregnin-
gen af og metoden til opkrævning af administrative bøder, der pålægges fabrikanter.
Revision af forordningen
Af forslaget fremgår, at Kommissionen skal gennemføre en revision af forordningen
i 2028 og forelægge en rapport med resultaterne for Europa-Parlamentet og Rådet.
Hvor passende skal revisionen ledsages af ændringsforslag til forordningen.
Side 8/15
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.
294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf
henviser Kommissionen til, at effekterne af klimaforandringer er grænseoverskri-
dende, at vejgodstransport har en grænseoverskridende dimension i lyset af den
specifikke service, der ydes, at tunge køretøjer handles på tværs af medlemslande-
nes grænser, og behovet for beskyttelse af det indre marked for vejgodstransport og
tunge køretøjer.
Uden tiltag på EU-niveau finder Kommissionen, at der er risiko for indførelse af en
række nationale ordninger, som kan udmønte sig i forskellige ambitionsniveauer og
parametre. Dette ville bl.a. kunne medføre faldende stordriftsfordele, et fragmenteret
indre marked og potentielt set også til konkurrenceforvridninger.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering og anser således, at nærheds-
princippet er overholdt. Vejgodstransport er i vid udstrækning grænseoverskridende,
hvorfor regulering af disse køretøjers CO2-udledning vurderes bedst løst på fælles-
europæisk niveau.
6. Gældende dansk ret
Dansk lovgivning indeholder ikke bestemmelser herom.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Da der er tale om udstedelse af en forordning, er denne umiddelbart gældende i EU.
Der er således ikke behov for ny lovgivning.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagets statsfinansielle konsekvenser forventes at være negative, idet reduceret
anvendelse af fossile brændstoffer i den tunge transport vil føre til statsligt mindre-
provenu grundet færre afgiftsindtægter. De statsfinansielle konsekvenser vil blive
analyseret nærmere.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark skønnes umiddelbart at være
negative. De samfundsøkonomiske konsekvenser vil blive analyseret nærmere.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes i udgangspunktet at øge den gennemsnitlige anskaffelsespris på
tunge køretøjer, da anskaffelsesprisen på nye tunge nul- og lavemissions køretøjer
for nuværende er højere end for fossile tunge køretøjer.
Side 9/15
Anskaffelsesprisen for nul- og lavemissions køretøjer skønnes at falde over tid pga.
den teknologiske udvikling og stordriftsfordele, da produktionen af nul- og lavemissi-
ons køretøjer forventes at stige, som følge af de skærpede CO2-reduktionskrav. Des-
uden forventes det, at erhvervet vil opnå økonomiske besparelser fra lavere brænd-
stofforbrug og lavere vedligeholdsomkostninger.
Samlet set skønnes de erhvervsøkonomiske konsekvenser for nuværende at være
negative. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil blive analyseret nærmere.
Andre konsekvenser
Forslaget forventes at begrænse transportsektorens udledninger og kan derved bi-
drage til opfyldelse af Danmarks reduktionsmål for ikke-kvotebelagte sektorer i 2030
samt det nationale 2030-mål og målet om klimaneutralitet. Omfanget af CO2-reduk-
tioner vil blive analyseret nærmere.
Ud over fald i CO2-udledninger ventes forslaget at medføre et fald i NOx-udledning
og udledning af fine partikler (PM2.5).
Miljø- og klimavirkningerne af undtagelsen for småfabrikanter skønnes at være be-
grænsede, da 99,95 pct. af alle lastbiler og 95 pct. af alle trailere fortsat skønnes at
blive reguleret i den reviderede forordning. Undtagelsen vil ifølge Kommissionen kun
vedrøre ca. 0,05 pct. af tunge køretøjers samlede CO2-udledning.
8. Høring
Kommissionens forslag blev sendt i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og
Forsyningspolitik og EU-specialudvalget for Transport den 15. februar 2023 med frist
den 1. marts 2023. Der er modtaget i alt 15 høringssvar, hvoraf et af høringssvarene
er et fælles brev på vegne af DSV, DFDS, Danske Fragtmænd, Coop, IKEA, Blue
Water Shipping, Brintbranchen, Grundfos, Lantmännen Schulstad og Rådet for Grøn
Omstilling. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Havne, Forbrugerrådet
Tænk og Erhvervsflyvningens Sammenslutning har i deres høringssvar anført, at de
ingen bemærkninger har til forslaget. Samlet har i alt 23 interessenter deltaget i hø-
ringen.
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD) er overordnet positiv
over for, at lastbilproducenter forpligtes til at leve op til CO2-reduktionskrav, så alle
relevante parter i transportværdikæden bidrager til EU’s klimamål. ITD finder det po-
sitivt, at Kommissionens udspil indeholder et CO2-reduktionskrav i 2040 på 90 pct.
frem for et CO2-reduktionskrav på 100 pct. For ITD er det afgørende, at målet på 90
pct. i 2040 bevares. ITD finder de foreslåede CO2-reduktionskrav fra 2030 og 2035
på hhv. 45 pct. og 65 pct. ambitiøse og understreger, at disse kun kan nås under
forudsætning af, at der implementeres en fælleseuropæisk drivmiddelinfrastruktur,
og at den danske regering er villig til at støtte branchen økonomisk i indkøbet af de
nye dyre køretøjer. Den manglende drivmiddelinfrastruktur i Danmark og EU og
Side 10/15
manglen på sikkerhed omkring forsyning af grønne drivmidler gør det umuligt at skifte
vognparken ud til nulemissionskøretøjer. Dertil tilføjer ITD, at branchen har brug for
stabilitet og forudsigelige rammer, hvorfor der ikke bør ændres eller opdateres i den
nye forordning inden 2035.
Dansk Industri Transport og Dansk Industri Bilbranchen (DI) finder det hensigtsmæs-
sigt, at CO2-reduktionskravene for nye tunge køretøjer opdateres og mener generelt,
at Kommissionens forslag er fornuftigt og balanceret. Ifølge DI er der på nuværende
tidspunkt fortsat brug for en blanding af el, brint og grønne flydende drivmidler til den
tunge transport frem mod 2050. DI støtter således Kommissionens forslag om et 90
pct. CO2-reduktionskrav for nye lastbiler i 2040, hvilket fortsat giver mulighed for an-
vendelsen af flere typer grønne brændstoffer. Det understreges, at det er afgørende,
at regelsættet holdes teknologineutralt. Derudover finder DI, at forslaget om 100 pct.
nye nulemissionsbybusser i 2030 er realistisk. For at håndtere et stærkt stigende
antal el-lastbiler i EU i fremtiden, er det vigtigt med investeringer i ladestandere og i
elnettet. Forslaget skal således tage højde for AFIR-forslaget. Slutteligt finder DI det
fornuftigt, at en række særkøretøjer fortsat vil være undtaget kravet om stramninger.
Dansk e-Mobilitet ser positivt på, at Kommissionens foreslår delmål ift. CO2-reduk-
tion, men mener, at der er behov for mere ambitiøse krav for at nå EU’s mål om
klimaneutralitet i 2050. Dansk e-Mobilitet anbefaler derfor, at CO2-reduktionskravene
øges til 45 pct. i 2025, 65 pct. i 2030 og 100 pct. i 2035. Dansk e-Mobilitet pointerer,
at den gennemsnitlige levetid for en lastbil er omkring 18 år, hvorfor et CO2-redukti-
onskrav på 90 pct. i 2040 betyder, at der vil køre fossile lastbiler rundt på de euro-
pæiske veje langt ind i 2050’erne og dermed gøre det svært at nå målet om klima-
neutralitet i 2050.
Trafikselskaberne i Danmark (TID) støtter den ambitiøse tilgang Kommissionen har
om at reducere CO2-udledningerne i transportsektoren. TID forventer, at de danske
trafikselskaber uden problemer kan leve op til Kommissionens forslag om, at alle nye
bybusser skal være nulemissionsbusser i 2030. Det er væsentligt, at det fastholdes,
at kravet kun gælder nye bybusser. Derudover pointeres det, at der er nogle uklar-
heder i forslaget, som kræver opmærksomhed i videre forhandlinger. Blandt andet
er der behov for en mere klar definition af bybusser. Det er bl.a. uklart, hvorvidt det
alene er den konkrete biltype, der er afgørende, eller om det også vil afhænge af
hvilken trafiktype, de pågældende busser varetager – f.eks. bybusdrift eller regional-
og/eller lokalrutekørsel. Trafikselskaberne opfordrer til at gøre det mere klart, at kra-
vet gælder bybusser i rute. Derudover mangler der klarhed om undtagelsesmulighe-
der. Forslaget giver mulighed for at undtage en lille del af busserne fra kravet, hvis
det kan dokumenteres, at elbusser ikke kan løfte opgaven f.eks. grundet ekstreme
vejrforhold, meget stejle ruter etc. Der mangler klarhed om, hvad ”en lille del” inde-
bærer. Slutteligt bemærkes, at forslaget mangler fælles regler om brandsikkerhed.
Side 11/15
Dansk Erhverv er generelt positiv over for, at der sættes klare og langsigtede delmål,
så erhvervslivet har de nødvendige rammer for at investere og omstille deres aktivi-
teter. Det er positivt, at der i Kommissionens forslag sættes høje og ambitiøse krav
for køretøjsproducenternes CO2-reduktioner samtidig med, at man ikke udelukker
nye grønne og alternative teknologier, der kan bidrage til sektorens omstilling. Dansk
Erhverv bemærker, at der af Kommissionens forslag fremgår en undtagelsesmulig-
hed for medlemslande hvad angår andelen af nulemissionsbybusser. Dansk Erhverv
opfordrer til, at man fastholder kravet om, at alle nye bybusser skal være nulemissi-
ons i 2030. Fordelen ved tværeuropæiske rammevilkår er bl.a. lige konkurrencevil-
kår, samt at producenter, transportører og myndigheder har klare og sikre retnings-
linjer for, hvad der forventes af dem. Undtagelsesmuligheder risikerer at udvande
effekten af forslaget. Dertil fremhæves i høringssvaret, at der er behov for en hurtig
og markant udrulning af den nødvendige tank- og ladeinfrastruktur. Dansk Erhverv
mener, at som det fremgår af de nuværende AFIR-forhandlinger, vil effektkravet på
ladeområderne ikke være tilstrækkelig til at kunne dække transportsektorens behov.
Skal lastbiler og busser kunne oplade under pauser og hvil, skal effekten på det en-
kelte ladepunkt være stor nok til, at opladningen kan foregå på omkring 30 minutter.
I øvrigt pointeres, at busser og lastbiler har forskellige ladeinfrastrukturbehov. Slut-
teligt opfordrer Dansk Erhverv til, at der opsættes en midlertidig støtteordning for
indkøb af nulemissionslastbiler. Konkret forslås en fast støtteprocent på 70 pct. af
køretøjets merpris for at sikre den nødvendige udrulning af grønne lastbiler. Dansk
Erhverv bakker op om forslaget med de nævnte forbehold.
Rådet for Grøn Omstilling (RGO) mener overordnet, at ambitionsniveauet i Kommis-
sionens forslag til skærpede CO2-reduktionskrav til nye tunge køretøjer bør øges.
Det nuværende CO2-reduktionskrav på 30 pct. i 2030 bør fremrykkes til 2027, og
CO2-reduktionskravet i 2030 bør hæves til 65 pct., hvilket stemmer overens med
lastbilproducenternes egne frivillige udmeldinger om deres prognoser for salg af
nulemissionslastbiler i 2030. Det er dog vigtigt med CO2-reduktionskrav, som er bin-
dende lovgivning. Lastbiler i EU kører i gennemsnit 15 år på de europæiske veje,
hvorfor Kommissionens forslag om 90 pct. emissionsreduktion i 2040 vil lede til, at
der fortsat kører fossildrevne lastbiler på vejene efter 2050. For at sikre udskiftningen
af fossildrevne lastbiler i tide, så Danmark kan nå klimaneutralitet i 2045 og EU i 2050
anbefaler RGO, at alle nye lastbiler, der sælges, skal være nulemission i 2035 (med
undtagelse af specialkøretøjer), at salg af nye specialkøretøjer bør udfases i 2040,
samt at medlemsstaterne får juridisk mulighed for en tidligere udfasning af nye fossile
tunge køretøjer med henblik på at gøre det muligt at nå mere ambitiøse nationale
klimamål. RGO mener, at det er positivt, at der bliver stillet krav om 100 pct. udfas-
ning af salg af nye fossile bybusser i 2030. Grundet forskel på omstillingshastigheden
i medlemslandene kan der være behov for en mulig undtagelse afhængig af udfas-
ningsdatoen for nysalg af fossile bybusser. RGO anbefaler derfor enten, at a) alle
nye bybusser der sælges, er nulemission i 2027, med mulig undtagelse for medlems-
landene, eller b) at alle nye bybusser der sælges, er nulemission i 2030, uden und-
Side 12/15
tagelser for medlemslandene. I forhold til anvendelsesområdet for CO2-reduktions-
kravene anbefaler RGO, at alle lastbilklasser bør omfattes af CO2-reduktionsskrav i
reguleringen.
I Kommissionens forslag er en række lastbiler undtaget, bl.a. små lastbiler under 5
tons og specialkøretøjer som skraldebiler, ambulancer og cementblandere. Samlet
står disse typer lastbiler for 4 pct. af CO2-udledningerne i EU. Uden CO2-reduktions-
krav til ovenstående lastbilklasser lægger Kommissionen op til, at lastbilproducen-
terne kan producere disse lastbiltyper som nulemissionslastbiler til at opnå deres
emissionsmål. Dette er med til at udhule reguleringen, da det betyder, at lastbilpro-
ducenterne i princippet kan producere mindre nulemissionslastbiler, som skraldebi-
ler, der allerede i høj grad er omstillet til el-skraldebiler i Danmark, uden at udvikle
andre nødvendige typer lastbiler til segmenter, hvor der stadig mangler nulemissi-
onsalternativer. RGO støtter, at små lastbilproducenter med salg af færre end 100
køretøjer om året, ikke er omfattet af reguleringen. RGO kritiserer Kommissionens
forslag om at slække på definitionen af et nulemissionskøretøj, således at grænse-
værdien forhøjes fra 1 g CO2 pr. køretøjs-km til 5 g CO2 pr. ton-km. Det muliggør
afbrænding af brint sammen med diesel i en dual-fuel forbrændingsmotor, hvilket
både er en meget ringe anvendelse af f.eks. grøn brint samt vil kræve et fortsat for-
brug af 10 pct. fossil diesel. Definitionen på et nulemissionskøretøj bør således for-
blive på 1 g CO2 pr. køretøjs-km. Derudover finder RGO det positivt, at Kommissio-
nen foreslår at udfase ZLEV-mekanismen, men mener, at udfasningen bør fremryk-
kes til 2027 for ikke at udvande salget af nulemissionslastbiler. Det fremhæves, at
Danmark bør støtte forslaget om, at trailere tælles med i reguleringen samt mulighe-
den for intern overførsel af køretøjer inden for datterselskaber og for handel af CO2-
reduktioner mellem selskaberne. Slutteligt finder RGO det meget positivt, at brænd-
stofkreditering ikke er inkluderet i forordningen. Det er i særdeleshed vigtigt, at det
bibeholdes som Kommissionen foreslår.
Dansk PersonTransport og Rådet for Grøn Omstilling fremhæver i et fælles hørings-
svar, at det er klogt, at der i Kommissionens forslag fastsættes konkrete målsætnin-
ger for nedbringelsen af CO2-udledningerne for tunge køretøjer. De er dog betænke-
lige ved de undtagelsesmuligheder, som forslaget lægger op til. Organisationerne
støtter forslaget om 100 pct. nulemissionsbybusser i 2030 men er betænkelige ved
den foreslåede undtagelse i artikel 3b, stk. 2. I stedet bør alle nye bybusser være
nulemissions i 2030 uden undtagelser. For øvrige busser, som oftest på dansk be-
tegnes som ”turistbusser”, gælder Kommissionens forslag om 45 pct. emissionsre-
duktion i 2030, 65 pct. i 2035 og 90 pct. i 2040. Dansk PersonTransport og Rådet for
Grøn Omstilling fremhæver behovet for, at der investeres yderligere i udrulningen af
lynladeinfrastruktur for turistbusser mm. på TEN-T Core Network frem mod 2030.
Her er det vigtigt, at regeringen ikke antager, at turistbusserne vil kunne benytte sig
af den samme lade- og tankningsinfrastruktur, som man vil etablere til lastbiler, samt
at der tages højde for, at turistbusser har nogle helt andre kørselsmønstre end by-
busser. Såfremt der investeres i ladeinfrastrukturen, bør CO2-reduktionskravet for
øvrige busser (turistbusser mm.) forhøjes i 2030. Såfremt udrulningen af lade- og
Side 13/15
tankningsinfrastruktur påbegyndes hurtigt, mener Dansk PersonTransport og Rådet
for Grøn Omstilling, at ambitionsniveauet for 2040-reduktionskravet kan øges til 100
pct. emissionsreduktion for nye tunge køretøjer, herunder turistbusser.
De Danske Bilimportører anser de foreslåede CO2-reduktionskrav for nye tunge kø-
retøjer for meget ambitiøse, og en reduktion på 45 pct. allerede i 2030 er meget
udfordrende om end ikke uopnåeligt. De øvrige foreslåede CO2-reduktionskrav på
65 pct. i 2035 og 90 pct. i 2040 skærper udfordringerne yderligere. For De Danske
Bilimportører er det især væsentligt, at der ikke er fastsat et tidspunkt for 100 pct.
CO2-reduktion på nuværende tidspunkt, da der for nuværende ikke findes nul-emis-
sions alternativer for alle tunge køretøjer, og visse segmenter inden for disse fortsat
vil være afhængige af forbrændingsmotorer i lang tid fremover. For andre typer af
tunge køretøjer, som f.eks. bybusser, er betingelserne for omstilling til eldrift til gen-
gæld mere gunstige. Det fremhæves som helt centralt, at de ambitiøse CO2-reduk-
tonskrav følges op med ligeså ambitiøse mål og krav til udrulningen af ladeinfrastruk-
tur i EU. De Danske Bilimportører opfordrer til at forfølge reduktionskravene gennem
en fælles koordineret indsats mellem alle stakeholders og således, at kravene til bl.a.
udrulningen af ladeinfrastruktur skærpes proportionelt med skærpelsen af CO2-re-
duktionskravene til bilfabrikanterne.
Drivkraft Danmark mener overordnet, at CO2-reduktionskravene for tunge køretøjer
sammen med VE-direktivets krav til CO2-fortrængning/VE-andel i transportbrænd-
stofferne er et afgørende redskab til at sikre en CO2-neutral transport frem mod 2050.
Langsigtede og klare rammer skaber sikkerhed for markedet og investeringerne og
fremmer innovation og udvikling. Drivkraft Danmark bakker derfor generelt op om
skærpede CO2-reduktionskrav til nye tunge køretøjer, som det kommer til udtryk i
Kommissionens forslag. Det fremhæves, at CO2-reduktionskravene for nye tunge
køretøjer bør bygge på et teknologineutralt grundlag, hvorfor Drivkraft Danmark me-
ner, at forordningen bør indeholde en mekanisme, så reelt CO2-neutrale og bære-
dygtige VE-brændstoffer kan tælle med i opgørelsen af CO2-reduktionskravene. Det
bør i sidste ende overlades til markedet og den enkelte vognmand at vælge den
teknologi, som billigst og mest effektivt opfylder de transportbehov, som vognman-
den har og løser.
I et fælles høringssvar fra DSV, DFDS, Danske Fragtmænd, Coop, IKEA, Blue Water
Shipping, Brintbranchen, Grundfos, Lantmännen Schulstad og Rådet for Grøn Om-
stilling anbefaler interessenterne, at Danmark i EU skal arbejde for, at 1) CO2-reduk-
tionskravet for nye lastbiler forhøjes til 65 % i 2030, og 2) at alle nye lastbiler, der
sælges, skal være nulemission i 2035 (med undtagelse af specialkøretøjer).
Mærsk og Rådet for Grøn Omstilling anbefaler i et fælles høringssvar, at Danmark i
EU arbejder for at CO2-reduktionskravet for nye lastbiler forhøjes til 65 pct. i 2030,
samt at alle nye lastbiler, der sælges, skal være nulemission i 2035 (med undtagelse
af specialkøretøjer).
Side 14/15
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke uddybende kendskab til andres landes holdninger.
Danmark var i januar 2023, sammen med Belgien, Luxembourg og Nederlandene,
medafsender på et fælles non-paper til Kommissionen, der bl.a. opfordrede til at
sætte et krav om 100 pct. udfasning af nye fossile tunge køretøjer på sigt. Denne
kreds af medlemslande udgør på nuværende tidspunkt den ambitiøse gruppe i Rå-
det.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er gennemgående positiv over for initiativer i EU, der kan bidrage til de-
karbonisering af transportsektoren, og som samtidig ikke forvrider konkurrencen mel-
lem EU’s medlemsstater.
Regeringen finder, at EU-initiativer til reduktion af drivhusgasudledninger er særligt
relevante på transportområdet. Dette følger af, at Danmark ikke alene kan drive tek-
nologiudviklingen i transportsektoren, idet danske indkøb af køretøjer er lille globalt
set, og der ingen dansk produktion er. Blandt andet derfor er der kun få nationale
muligheder for omkostningseffektivt at begrænse CO2-udledningen fra køretøjer i
større skala på en måde, der ikke hæmmer konkurrenceevnen og mobiliteten. Derfor
arbejder regeringen for at fremme udviklingen og udbredelsen af mere klima- og mil-
jøvenlige køretøjer og drivmidler i EU, og derfor finder regeringen, at der bør etable-
res de rette rammer for en markedsbaseret udbredelse af nulemissionskøretøjer
gennem relevant EU-regulering.
Hvis EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 skal nås på den mest omkostningseffektive
måde, er der behov for en styrkelse af den nuværende indsats i EU. CO2-redukti-
onskravene forventes desuden at bidrage til opfyldelsen af Danmarks nationale re-
duktionsforpligtelser under byrdefordelingsaftalen bestemt af EU frem mod 2030
samt Danmarks mål om klimaneutralitet.
Regeringen finder således, at der bør sættes et krav om 100 procents udfasning af
nye fossile tunge køretøjer i EU, at der sættes tilstrækkeligt høje CO2-reduktionskrav
i 2030, samt at anvendelsesområdet udvides tilstrækkeligt. Dette fremgår også af det
ovennævnte fælles non-paper til Kommissionen, som Danmark var medafsender på.
Samtidig finder regeringen det væsentligt, at overgangen til nye transportteknologier
ikke på anden vis fører til en slækkelse af de hidtidige miljøkrav og dermed beskyt-
telsesniveauet.
Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de statsfinan-
sielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Side 15/15
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering under
”siden sidst” på mødet den 3. marts 2023.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 24. april 2023
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Revision af CO2-reduktionskrav til nye tunge køretøjer
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende
forslag om revision af CO2-reduktionskrav til nye tunge køretøjer, KOM
(2023) 0088.
Materialet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsud-
valg.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2023) 0088 - Bilag 1
Europaudvalget 2023