GRA alm. del - svar på spm. 36 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. april 2023.

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 36 (Alm. del) fra Folketingets Gransknings-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 36 (Alm. del), som Folketingets
Granskningsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. april 2023.
Justitsministeriet bemærker, at det vedlagte bilag dannede grundlag for
justitsministerens besvarelse den 18. april 2023 af samrådsspørgsmål A og
B (Alm. del) fra Folketingets Granskningsudvalg, som blev afholdt for luk-
kede døre, jf. Folketingets forretningsorden § 62, stk. 3.
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Granskningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. april 2023
Kontor: Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Alexander Langgaard
Olesen
Sagsnr.: 2023-0032/50-0044
Dok.: 2814771
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
GRA Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 36
Granskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Spørgsmål nr. 36 (Alm. del) fra Folketingets Granskningsudvalg:
”Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 18. april
2023, jf. GRA samrådsspørgsmål A og B?”
Svar:
Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for justitsmi-
nisterens besvarelse den 18. april 2023 af samrådsspørgsmål A og B (Alm.
del) fra Folketingets Granskningsudvalg.


Side 1/18
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A og B
fra Folketingets Granskningsudvalg
Samrådsspørgsmål A:
Hvad har konkret politisk ændret sig, siden Socialdemokratiet og der-
med regeringen sammen med et politisk flertal før folketingsvalget
talte for at inkludere en undersøgelse af Samsam-sagen til nu efter
dannelsen af en ny regering at droppe undersøgelsen, der henvises
endvidere til ministerens udsagn i Politiken den 15. december 2022,
om, at »regeringen har ikke fundet anledning til at nedsætte en under-
søgelseskommission om det specifikke spørgsmål«?
Samrådsspørgsmål B:
Hvordan håndterer myndighederne generelt kilder og agenters sikker-
hed og rettigheder, og kan ministeren forklare, om kilder og agenter
skal se sig selv som potentielt strafbare, og ikke generelt er straffrie,
hvis de handler under agentoplæg, og vil ministeren i forlængelse
heraf se på reglerne for brugen af agenter, f.eks. således, at agenterne
får en beneficeret advokat fra tys tys-listen til at kunne varetage deres
sag, hvis der skulle opstå problemer?
Dato:
Kontor: Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Alexander Langgaard
Olesen
Sagsnr.: 2023-0035-0324
Dok.: 2729766
Offentligt
GRA Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 36
Granskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/18
Herudover er der stillet følgende spørgsmål til justitsministeren, forsvars-
ministeren og udenrigsministeren (for så vidt angår spørgsmål C), som
vil blive besvaret i et efterfølgende samråd.
Samrådsspørgsmål C:
Hvorfor kom de danske myndigheder ikke Ahmed Samsam til undsæt-
ning ved hans anholdelse og under retssagen i Spanien til trods for
flere henvendelser fra Spanien, og hvem tog den beslutning og hvorfor?
Samrådsspørgsmål D:
Hvilke orienteringer m.v. har ministeren fået i Samsam-sagen, og kan
ministeren afvise, at departementet har bedt om at få udtaget passager i
notater lavet af styrelserne, PET og FE, i forbindelse med diskussionen
om en hjemtagelse af Ahmed Samsam og den faktuelle fremstilling af
sagen, og kan ministeren afvise, at der er lavet om i notater udarbejdet
af de to styrelser i forbindelse med hjemtagelsen af Ahmed Samsam?
Side 3/18
Svar:
[Indledning]
Tak for ordet og tak for spørgsmålene.
Den fg. forsvarsminister og jeg har forud for dagens sam-
råd som bekendt været i dialog med udvalget om den
nærmere besvarelse af de fire samrådsspørgsmål, som
udvalget har stillet. Vi har i den forbindelse stillet forslag
om, at der afholdes ét samråd med henblik på besvarelse
af alle spørgsmålene. Det er efter ønske fra udvalget
imidlertid aftalt, at spørgsmålene besvares ad to om-
gange, således at samrådet i dag alene vedrører samråds-
spørgsmål A og B.
Det vil sige, at samrådsspørgsmål C og D, der mere spe-
cifikt vedrører den konkrete sag, som har givet anledning
til udvalgets forundersøgelse, besvares på det kommende
samråd, der er berammet til den 8. maj 2023.
Jeg har aftalt med den fg. forsvarsminister, at jeg besva-
rer samrådsspørgsmål A. Herudover besvarer jeg sam-
rådsspørgsmål B for så vidt angår Justitsministeriets res-
sort, hvorefter den fg. forsvarsminister vil besvare
spørgsmål B i forhold til sit ressort.
Side 4/18
Som det er udvalget bekendt, har der i den seneste tid –
og i forskellige sammenhænge – været stor fokus på ef-
terretningstjenesternes virke. Mediernes omtale af sagen
om Ahmed Samsam er i den forbindelse én blandt flere
sager, der har fyldt meget på efterretningstjenesternes
område.
Sager på efterretningstjenesternes område kan naturligt
give anledning til stor offentlig interesse. Og når efterret-
ningstjenesterne og regeringen tilmed kun i meget be-
grænset omfang kan kommentere på sådanne sager, kan
der i den offentlige debat opstå spekulationer. Jeg har
derfor også stor forståelse for, at der i offentligheden og
her på Christiansborg er interesse for bl.a. mediernes om-
tale af sagen om Ahmed Samsam.
Det er imidlertid en betingelse for at have effektive efter-
retningstjenester, at ikke alt kan lægges åbent frem. Det
er en præmis, som man er nødt til at acceptere, hvis ef-
terretningstjenesterne skal være i stand til at beskytte vo-
res samfund og vores åbne demokrati.
Selv om vi i dag sidder i et lukket samråd, og kameraerne
er slukkede, er det stadig begrænset, hvad der både
Side 5/18
konkret og generelt kan siges om forhold vedrørende ef-
terretningstjenesterne og sager på deres område.
Jeg vil derfor gerne – før jeg vender mig mod samråds-
spørgsmål A og B – benytte lejligheden til kort at knytte
nogle ord til de rammer, som gælder for Folketingets ind-
sigt og kontrol med regeringen – herunder for så vidt an-
går efterretningsmæssige forhold.
Jeg er klar over, at der i vidt omfang vil være tale om
velkendt stof.
[Om de generelle rammer for Folketingets indsigt
med regeringen]
Langt størstedelen af de spørgsmål, der stilles til Justits-
ministeriet, besvares åbent. Sådanne besvarelser bliver
som bekendt offentliggjort på Folketingets hjemmeside,
således at offentligheden også har mulighed for at følge
med i det parlamentariske arbejde.
Justitsministeriet afgiver imidlertid også svar, der inde-
holder fortrolige oplysninger – f.eks. oplysninger om en-
keltpersoners strafbare forhold.
Side 6/18
Justitsministeriet kan alene videregive sådanne oplysnin-
ger til Folketinget i fortrolig form eller på et samråd, der
afholdes for lukkede døre.
Justitsministeriet behandler derudover informationer, der
er klassificeret i henhold til sikkerhedscirkulæret.
Spørgsmål fra Folketinget, der vedrører efterretningstje-
nesternes klassificerede arbejde, kan ikke besvares inden
for rammerne af en folketingsbesvarelse – uanset om be-
svarelsen oversendes i fortrolig form eller ej. Sådanne
spørgsmål kan derimod behandles i Folketingets Udvalg
vedrørende Efterretningstjenesterne.
Det indebærer, at jeg på et lukket samråd – som vi sidder
på i dag – ikke deler oplysninger, der vedrører efterret-
ningstjenesternes klassificerede arbejde.
[Om den parlamentariske indsigt og kontrol med ef-
terretningstjenesterne]
I et demokrati som det danske skal der naturligvis kunne
føres tilstrækkeligt tilsyn og kontrol med vores efterret-
ningstjenester – herunder parlamentarisk kontrol. Det er
en forudsætning for tilliden til efterretningstjenesterne.
Side 7/18
Samtidig er det en grundlæggende forudsætning for ef-
terretningstjenesternes evne til at varetage deres opgaver,
at klassificerede oplysninger om deres virksomhed ikke
gøres tilgængelig for en bredere kreds af personer.
Folketinget har – bl.a. af hensyn til at balancere disse to
hensyn over for hinanden – nedsat Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne, som har til formål at have ind-
seende med efterretningstjenesternes arbejde. Det er for-
troligt, hvad der drøftes i udvalget.
Udvalget består som bekendt af fem folketingsmedlem-
mer, som udpeges af de fem partigrupper, der har sæde i
Folketingets Præsidium. Sammensætningen af udvalget
er en del af de spilleregler, som Folketinget har vedtaget.
[Om rammerne for besvarelse af de konkrete sam-
rådsspørgsmål]
Jeg har naturligvis respekt for Granskningsudvalgets ar-
bejde og den forundersøgelse, som udvalget har iværksat
i denne konkrete sag. Jeg vil derfor også – i videst muligt
omfang – forsøge at besvare de spørgsmål, som udvalget
har stillet.
Side 8/18
Det ændrer dog ikke på, at jeg ikke kommer til at svare
på spørgsmål, der retteligt hører til i Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne.
Jeg har i flere af mine skriftlige besvarelser til udvalget,
som er stillet som led i forundersøgelsen, tilkendegivet,
at de af udvalgets spørgsmål, der vedrører sagen om Ah-
med Samsam, og som forudsætter en be- eller afkræftelse
af forhold om efterretningstjenesternes arbejde, ikke kan
besvares inden for rammerne af et folketingsspørgsmål.
Det gælder også i forhold til spørgsmål, der er stillet med
henblik på besvarelse i et lukket samråd i Gransknings-
udvalget.
Jeg kan dog på et lukket samråd derimod – som jeg rede-
gjorde for indledningsvis – i vidt omfang videregive for-
trolige oplysninger, så længe de ikke vedrører efterret-
ningstjenesternes klassificerede arbejde.
Det indebærer, at jeg i forhold til den konkrete sag, som
har givet anledning til udvalgets forundersøgelse, bl.a.
kan dele fortrolige oplysninger om den spanske straffe-
sag mod Ahmed Samsam, overførelsen af Ahmed Sam-
sam til afsoning i Danmark, hans afsoning i Danmark
Side 9/18
samt det civile søgsmål, som Ahmed Samsam har anlagt
mod efterretningstjenesterne.
Da udvalget har ønsket, at de fire stillede samrådsspørgs-
mål besvares på to separate samråd, således at dagens
samråd alene vedrører besvarelsen af samrådsspørgsmål
A og B, vil jeg derfor vende tilbage til den spanske straf-
fesag, overførelsen til afsoning i Danmark, afsoning og
det civile søgsmål, når vi ses næste gang til en besvarelse
af samrådsspørgsmål C og D.
[Om regeringens beslutning om ikke at nedsætte en
undersøgelseskommission]
Men lad mig nu vende mig mod det stillede spørgsmål
A, som vedrører regeringens udtalelser om ikke at ville
nedsætte en undersøgelseskommission vedrørende sagen
om Ahmed Samsam. Der henvises i spørgsmålet til, at
regeringspartierne før folketingsvalget den 1. november
2022 – og nu citerer jeg; ”talte for at inkludere en under-
søgelse af Samsam-sagen” – citat slut.
Den nye regering er blevet enige om at nedsætte en un-
dersøgelseskommission, der vil have til opgave at under-
søge forløbet vedrørende tjenestefritagelsen af de fem
medarbejdere, der blev tjenestefritaget på baggrund af
Side 10/18
den kritik, der blev rejst af Tilsynet med Efterretningstje-
nesterne i august 2020.
Forslaget om en kommissionsundersøgelse skal bl.a. ses
i lyset af, den tidligere FE-kommission som bekendt
fandt, at der ikke var grundlag for kritik af de hjemsendte
medarbejdere fra FE.
For så vidt angår mediernes omtale af sagen om Ahmed
Samsam er det hverken første eller sidste gang, at der op-
står sager, hvor efterretningstjenesterne ikke kan forklare
sig offentligt, og hvor der derfor kan opstå kritik eller
spekulationer. Det er en præmis for efterretningstjene-
sternes arbejde.
Hvis vi i Danmark vil have effektive efterretningstjene-
ster, som kan beskytte danskerne og vores åbne demo-
kratiske samfund, er vi – som nævnt indledningsvis –
nødt til at acceptere, at ikke alt kan lægges åbent frem.
Det betyder ikke, at der ikke skal føres kontrol med ef-
terretningstjenesterne og deres arbejde. Det skal der selv-
følgelig. Det er forudsætningen for, at der er tillid til dem.
Side 11/18
Men det betyder, at der – af hensyn til beskyttelsen af
højt klassificerede oplysninger og tjenesternes arbejds-
metoder – er nødt til at være særlige rammer omkring
kontrollen med efterretningstjenesterne. Og det er min og
regeringens opfattelse, at spørgsmål om, hvorvidt efter-
retningstjenesterne har været involveret – og i givet fald
hvordan – i den omtalte sag, bør behandles inden for de
rammer, der efter lovgivningen er fastsat for indsigt, til-
syn og kontrol. Regeringen har på den baggrund som
nævnt ikke fundet anledning til at nedsætte en undersø-
gelseskommission om den konkrete sag.
Hvis der i Folketinget er et ønske om at se på de generelle
rammer for tilsyn og kontrol med efterretningstjene-
sterne, så er det et andet spørgsmål end nedsættelse af
undersøgelseskommissioner eller andre særlige undersø-
gelser. Det vil jeg vende tilbage til afslutningsvist.
[Generelt om PET’s anvendelse af kilder]
Men først til den nærmere besvarelse af samrådsspørgs-
mål B, hvor jeg mere generelt bliver spurgt ind til myn-
dighedernes anvendelse af kilder og agenter.
Jeg forudsætter i den forbindelse, at der med spørgsmålet
ikke spørges ind til foranstaltninger, der alene udføres af
Side 12/18
polititjenestemænd og ansatte i politiet – men derimod til
den bistand, som civile personer kan yde til politiet.
I lyset af genstanden for udvalgets forundersøgelse, som
har givet anledning til dagens samråd, vil jeg ikke i gå
ind i de generelle regler for det almindelige politis brug
af meddelere og civile agenter. Jeg vil derimod – i det
omfang det er muligt inden for rammerne af et lukket
samråd – fokusere på, hvad der gælder for PET.
For så vidt angår PET’s kildearbejde er det flere steder i
forarbejderne til PET-loven forudsat, at tjenesten i for-
skellige sammenhænge kan anvende kilder. Anvendelsen
af kilder er afgørende for PET’s mulighed for at kunne
identificere og imødegå konkrete trusler. Det gælder ikke
mindst, fordi det i visse situationer og i visse miljøer er
meget vanskeligt for PET at indhente oplysninger på an-
den måde.
Det gælder bl.a. på terrorområdet, hvor PET ofte beskæf-
tiger sig med ekstremt lukkede og sikkerhedsbevidste
kriminelle miljøer. Kilder i disse miljøer er i mange til-
fælde den eneste måde, som PET kan skaffe sig oplys-
ninger om miljøerne på. Det er i den forbindelse ikke no-
gen hemmelighed, at kilderne – som er en del af disse
Side 13/18
miljøer – ikke ligefrem vil være oplagte samarbejdspart-
nere for danske myndigheder i andre sammenhænge. Så-
danne kilder er typisk selv kriminelle og/eller endda ra-
dikaliserede. Hvis ikke de var det, ville de slet ikke have
adgang til de oplysninger, som i sidste ende kan være
med til at forhindre terrorangreb i Danmark.
Efterretningstjenesternes arbejde med menneskelige kil-
der er noget af det allermest sensitive – både for tjene-
sterne, men også for kilden selv. Udbredelse af oplysnin-
ger om det nærmere kildearbejde kan således – foruden
at skade PET’s opgaveløsning – også være til skade for
den enkelte kilde, ligesom det kan udsætte andre kilder
for betydelig fare. Det gælder, uanset om personen selv
offentligt oplyser at have været kilde for PET.
Derfor er det også fast praksis, at PET hverken be- eller
afkræfter, om en person er eller har været kilde for tjene-
sten.
[Nærmere om agentvirksomhed]
PET vil som led i føringen af en kilde i nogle tilfælde
kunne bistå med eller tilskynde til lovovertrædelser. Der
tales i disse tilfælde om, at kilden udfører såkaldt agent-
virksomhed.
Side 14/18
De almindelige regler om politiets brug af agenter – her-
under civile agenter – følger af retsplejelovens regler [§§
754 a-754 d]. Rigsadvokaten har herudover fastsat nær-
mere retningslinjer om politiets anvendelse af meddelere
og civile agenter.
Disse regler gælder imidlertid ikke direkte for PET’s ef-
terforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12
og 13 vedrørende spionage og terrorisme.
PET’s agentvirksomhed sker derimod i overensstem-
melse med PET-loven og efter principperne i Rigsadvo-
katens retningslinjer samt på baggrund af PET's egne
supplerende retningslinjer. PET’s konkrete retningslinjer
om brugen af kilder er – som forudsat i forarbejderne til
PET-loven – klassificerede og derfor ikke offentligt til-
gængelige. Udvalget vedrørende Efterretningstjene-
sterne har dog adgang til disse retningslinjer, ligesom re-
geringen – helt generelt – forud for udstedelsen af nye
retningslinjer for PET’s virksomhed skal underrette ud-
valget om indholdet heraf.
Det overordnede indhold af PET’s retningslinjer for brug
af kilder er dog i et vist omfang nærmere beskrevet i
Side 15/18
forarbejderne til PET-loven, hvoraf det bl.a. fremgår, at
PET – i lighed med, hvad der gælder for det øvrige politis
anvendelse af agenter – skal påse, at der foreligger for-
nøden mistanke om et strafbart forhold, og at agentvirk-
somheden ikke må bevirke en forøgelse af lovovertræ-
delsens omfang eller grovhed.
De handlinger, som en kilde som led i agentvirksomhed
foretager efter aftale med PET – og som objektivt set må
anses som strafbare handlinger – vil efter dansk ret i ud-
gangspunktet være straffri efter princippet om materiel
atypicitet eller manglende retsstridighed.
Det er dog en forudsætning for straffrihed, at handlin-
gerne ligger inden for rammerne af aftalen med PET. Det
vil således ikke være straffrit, hvis kilden foretager hand-
linger, som ikke er omfattet af vedkommendes aftale med
PET om rammerne for agentarbejdet. Det vil være ulov-
ligt som for enhver anden.
Før PET gør brug af en kilde, bliver kilden således bl.a.
orienteret om, at kriminalitet – som kilden begår eller har
begået – vil kunne blive straffet på samme måde som an-
dres tilsvarende kriminalitet. En kilde vil således ikke
Side 16/18
straffrit kunne medvirke til kriminalitet, medmindre kil-
den udfører agentvirksomhed efter aftale med PET.
For så vidt angår kilder, der udfører agentvirksomhed,
indskærper PET over for den pågældende, at kun de
handlinger, som vedkommende foretager efter aftale med
PET, er straffri, men at andre kriminelle handlinger, vil
kunne blive straffet på samme måde som andres tilsva-
rende kriminalitet.
For så vidt angår handlinger, der pådømmes i udlandet,
vil spørgsmålet om strafbarhed bero på det pågældende
lands retsregler. Det er i den forbindelse ikke sikkert, at
en udenlandsk domstol vil anse handlinger, som en kilde
har udført efter aftale med en dansk efterretningstjeneste,
som straffri på samme måde, som danske domstole vil
gøre det.
Kilden bliver – ved agentvirksomhed, der udføres i ud-
landet – derfor normalt gjort bekendt med, at kilden kan
risikere at blive straffet i udlandet for den virksomhed,
som kilden udfører på vegne af PET, og som altså ville
være straffri efter dansk ret.
Side 17/18
[Om udvalgets spørgsmål om at kigge nærmere på
reglerne for brugen af agenter]
Jeg bliver med samrådsspørgsmål B – i forlængelse af
spørgsmålet om myndighedernes generelle håndtering af
kilder og agenters rettigheder – samtidig spurgt til, om
jeg vil se nærmere på reglerne herfor.
Lad mig i den forbindelse indledningsvis gentage, at jeg
hverken kan be- eller afkræfte oplysninger i forhold til
den konkrete sag, som har givet anledning til udvalgets
forundersøgelse og dagens samråd.
Når det er sagt, så kan jeg – helt generelt – godt forstå, at
udvalget interesserer sig for spørgsmålet om kilder og
agenters forhold.
Jeg har stor tillid til efterretningstjenesterne, men jeg er
naturligvis også åben over for at drøfte mulige modeller,
som i højere grad end i dag kan håndtere sådanne sager,
og hvor f.eks. tilsynet og Udvalget vedrørende Efterret-
ningstjenesterne kan få en rolle.
Overvejelser herom vil være nærliggende at inddrage i
forbindelse med en kommende revision af PET-loven.
Side 18/18
[Afslutning]
Jeg vil i den forbindelse – og afslutningsvis – helt kort
nævne, at Justitsministeriet sidste år [den 8. juni 2022]
som bekendt offentliggjorde en evaluering af PET-loven.
Justitsministeriet tilkendegiver i evalueringen bl.a., at
der er anledning til at overveje, om der på visse områder
bør foretages ændringer af de rammer, som PET-loven
sætter. Det gælder bl.a. i forhold til rammerne for tilsyn
og kontrol med PET.
Regeringen og jeg er i den forbindelse meget optaget af,
hvordan der fremadrettet mest effektivt kan føres tilsyn
med vores efterretningstjenester. Det forudsætter bl.a., at
vi fremover får et system for tilsyn og kontrol med tjene-
sterne, som kan sikre, at vi i det politiske system har den
fornødne tillid og tryghed, så tjenesternes potentielle
operationer ikke risikerer at blive en politisk kampplads.
Tak for tålmodigheden – og tak for ordet.