Redegørelse afgivet af statsministeren (Mette Frederiksen) den 20. april 2023

Redegørelse afgivet af statsministeren (Mette Frederiksen) den 20. april 2023
Redegørelse
om
rigsfællesskabet 2023
(Skriftlig redegørelse)
I denne redegørelse til Folketinget orienteres der om Fæ-
røernes og Grønlands økonomi samt om regeringens samar-
bejder, initiativer og fælles indsatsområder med Færøerne og
Grønland.
Emnerne i redegørelsen er udtryk for en prioritering, og
der er taget højde for andre redegørelser med relation til
rigsfællesskabet, herunder R 5 (8/2 2023) om Arktis, R 2
(6/10 2021) om nordisk samarbejde og R 3 (6/10 2021) om
grænsehindringer i Norden. Der henvises til Redegørelse om
rigsfællesskabet 2014 (R 12 8/4 2014) for en orientering om
selvstyreordningerne, herunder statens tilskud til Færøerne
og Grønland.
1. FÆRØERNE
1.1 Færøernes økonomi
Færøernes økonomi er fortsat i højkonjunktur. Beskæftigel-
sen er historisk høj, og der er ikke ledig arbejdskraft. Eks-
portprisen på fiskevarer er meget høj, og inflationen er som
i det øvrige Europa steget kraftigt det seneste år. Der har de
senere år med den gunstige konjunkturudvikling været over-
skud i landskassen, og der ventes også overskud i 2023. Fi-
nanspolitikken er fortsat ikke holdbar på længere sigt.
Finanspolitisk holdbarhed mv.
Færøernes Økonomiske Råd (Rådet) arbejder aktuelt på
nye opdaterede beregninger af den finanspolitiske holdbar-
hed. Resultaterne ventes at foreligge senere i år. Rådet har
tidligere vurderet, at der er behov for varige budgetforbed-
ringer på 5 pct. af BNP for at sikre balance mellem offent-
lige indtægter og udgifter på lidt længere sigt. Færøerne
står over for et kraftigt demografisk skift. Antallet af ældre
over 70 år ventes næsten fordoblet frem mod 2060. Det vil
øge udgifterne til bl.a. pension, ældrepleje og sundhedsvæ-
sen. Skatteindtægterne vil samtidig falde, da der er udsigt
til færre personer i den erhvervsaktive alder. Finanspolitisk
holdbarhed kan opnås via øgede skatteindtægter, lavere of-
fentlige udgifter eller arbejdsudbudsreformer.
Det er besluttet at forhøje pensionsalderen på Færøerne frem
mod 2030 fra 67 år til 68 år, hvorefter den følger udviklin-
gen i levealderen. Der er dog ikke tale om en levetidsindek-
sering. Pensionsalderen kan højest stige et halvt år hvert
femte år. De seneste 25 år er levealderen i gennemsnit steget
med 1¼ år hvert femte år. Ifølge Rådet vil forhøjelsen af
pensionsalderen løse knap ¼ af holdbarhedsproblemet, og
der er således behov for yderligere tiltag. Rådet har bl.a.
opfordret til, at der indføres finanspolitisk regulering, som
begrænser den offentlige udgiftsvækst.
I koalitionsaftalen af 22. december 2022 for Færøernes nye
landsstyre er det anført, at man vil sikre en holdbar og selv-
bærende økonomi, hvor underskud på de offentlige finanser
vendes til overskud, og hvor man år for år kommer tætte-
re på målet om en langtidsholdbar økonomi. Der vil blive
udarbejdet et finanspolitisk regelsæt, og der skal foretages
omlægninger i ressourceafgifterne i havbrugserhvervet og i
fiskeriet. Det fremgår også, at skatteniveauet skal justeres
fuldt finansieret til gavn for lavindkomstgrupper og for at
øge arbejdsudbuddet. Omvendt lægges der op til, at arbejds-
ugen afkortes med én time hvert andet år til den er på 37
timer. På både det private og det offentlige arbejdsmarked
er arbejdstiden ifølge overenskomsterne på 39-40 timer om
ugen. På omsorgsområdet lægges der op til, at de lavest
lønnede får en lønstigning for bedre at kunne fastholde og
rekruttere nye medarbejdere.
Nationalbanken har tidligere peget på en række muligheder
for at øge de offentlige indtægter og styrke den finanspoli-
tiske holdbarhed. Især indførelse af beskatning af boliger,
som samtidig også ville udgøre en automatisk stabilisator,
Redegørelse nr. R 11 Folketinget 2022-23 (2. samling)
2023-375
AP000360
der dæmper udsving i realøkonomien og den finansielle sek-
tor. Politisk er det hidtil blevet afvist at indføre boligbeskat-
ning.
Færøernes Økonomifond blev oprettet i 2011 og har til for-
mål at kunne understøtte en selvbærende økonomi og bidra-
ge til konjunkturudligning. Fonden havde beskedne indtæg-
ter frem til 2016, hvor indtægtsgrundlaget blev udvidet til
at omfatte en andel af overskud i landskassen. I 2018 blev
indtægtsgrundlaget udvidet yderligere med indtægter fra fi-
skeriafgifter. Det nye landsstyre vil fortsætte opbygningen
af fondens formue, som udgjorde 0,8 mia. kr. ved udgangen
af 2021. En opgørelse af fondens formue ved udgangen af
2022 foreligger først senere i 2023.
Offentlige finanser
Valget til Lagtinget i december 2022 medførte, at der ikke
blev vedtaget en finanslov for 2023. Det nye færøske lands-
styre fremlagde den 14. februar 2023 forslag til finanslov
for 2023 (FFL23), hvor der budgetteres med et overskud
på drifts-, anlægs- og udlånssaldoen (DAU) på 141 mio. kr.
eller skønsmæssigt ½ pct. af BNP, jf. tabel 1.
Tabel 1. Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), 2017-2023. Mio. kr.
R
2017
R
2018
R
2019
R
2020
R
2021
Skøn
2022
FFL
2023
Indtægter i alt 5.443 5.479 5.853 5.762 6.325 6.715 6.940
- Statens tilskud 642 642 642 642 642 642 617
Driftsudgifter mv. 4.577 4.765 4.970 5.538 5.737 6.025 6.169
Anlægsudgifter 302 442 454 515 451 490 630
DAU-saldo 563 272 428 -291 138 200 141
Ekstraord. indtægter1 -339 301 -144 -7 74 -153 -182
DAU inkl. ekstraord. indt. 224 573 284 -298 212 47 -39
1. I juni 2018 bortfaldt et statslån på 500 mio. kr., da Færøerne ikke inden dette tidspunkt havde haft indtægter fra
olieudvinding, jf. aftale af 10. juni 1998 mellem regeringen og landsstyret.
Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender (Fíggjarmálaráðið).
På finansloven for 2022 (FL22) blev der budgetteret med
et mindre overskud på DAU-saldoen på 38 mio. kr. Lands-
styreområdet for Finansanliggender har efterfølgende opju-
steret skønnet til et overskud på 200 mio. kr. Rådet har tidli-
gere bemærket, at der i den nuværende konjunktursituation
og i lyset af udfordringerne med at sikre finanspolitisk hold-
barhed bør være overskud på de offentlige finanser. Det skal
også ses i sammenhæng med, at en del af pensionsindbeta-
lingerne på Færøerne beskattes på indbetalingstidspunktet,
og at landskassen således understøttes af indtægter nu, hvor
de tilknyttede udgifter først afholdes, når borgerne går på
pension og har et større forbrug af offentlige velfærdsydel-
ser.
Landsstyret har på FFL23 prioriteret midler til bl.a. sund-
hedsområdet, folkeskoleområdet, øget digitalisering i den
offentlige sektor, forberedelse af en fornyelse af færgeflåden
samt oprettelse af en færøsk repræsentation i USA.
Statens tilskud til Færøerne har i perioden 2015-2022 været
nominelt uændret på 641,8 mio. kr. årligt. Der har dermed
været en real aftrapning i perioden. Færøernes nye landssty-
re ønsker at statens tilskud reduceres nominelt med 25 mio.
kr. årligt de næste fire år, hvorved Færøerne samtidig påta-
ger sig et større ansvar for finansieringen af socialforsorgen,
der ikke er et overtaget sagsområde. Statens tilskud ventes i
år at udgøre knap 9 pct. af landskassens samlede indtægter.
Landskassens bruttogæld udgjorde 4,8 mia. kr. eller godt
18 pct. af BNP ved udgangen af 2022. Gældsniveauet er
internationalt set beskedent, og renten på gælden er lav.
Landskassen har aktuelt en likviditet i Landsbanken på 3,4
mia. kr., og nettogælden er således på 1,4 mia. kr. eller godt
5 pct. af BNP. Det skal bemærkes, at midlerne i Færøernes
Økonomifond indgår i den likvide reserve.
Færøernes internationale kreditvurdering har siden 2019 væ-
ret på niveau Aa2 med stabile udsigter. I den seneneste
vurdering fra oktober 2022 bemærkede Moody´s, at en hø-
jere rating bl.a. forudsætter et bredere erhvervsgrundlag,
der er mindre afhængigt af fiskeriet. En lavere rating kan
omvendt blive aktuel, hvis bl.a. relationerne til Danmark
svækkes. Det fremhæves i vurderingen, at den stabile rela-
tion til Danmark vægter positivt, og at økonomisk støtte
fra Danmark anses for meget sandsynlig i tilfælde af likvidi-
tetsudfordringer. Færøerne har ansvaret for den økonomiske
politik og beslutter selv, hvordan det offentlige budget finan-
sieres.
Konjunkturudviklingen
2
Færøernes Statistik (Hagstova) har i februar 2023 for første
gang offentliggjort tal for Færøernes BNP i faste priser for
perioden 2008-2021. Hidtil har der alene forelagt tal i årets
priser. Opgørelsen viser, at Færøernes økonomi har været i
betydelig fremgang siden 2011 med en vækst i real BNP
på godt 3 pct. årligt i gennemsnit. I 2020 faldt den økono-
miske aktivitet kortvarigt i forbindelse med corona-krisen,
men væksten tiltog hurtigt igen. Rådet skønner i sin seneste
rapport, at nominel BNP steg med 8 pct. i 2021 og 10¾ pct.
i 2022. Rådets skøn foreligger alene i løbende priser, men
det forventes, at Rådet i deres kommende rapporter også vil
overgå til at udarbejde skøn i faste priser.
Udviklingen er tydeligt afspejlet på arbejdsmarkedet, hvor
beskæftigelsen har været stigende i en længere årrække og
i december 2022 var på godt 28.300, hvilket er historisk
højt. Ledigheden har siden juni 2022 været på 0,7 pct., og
der er således reelt fuld beskæftigelse på Færøerne.
Lønvæksten er det seneste år tiltaget fra 2,2 pct. (målt ved
lønsum pr. medarbejder) til 3,5 pct. og er således fortsat
moderat. I fiskeriet er lønningerne dog steget med 13,2 pct.,
men da lønningerne i erhvervet følger indtjeningen, er der
ikke her risiko for en løn-pris-spiral.
Rådet har bl.a. opfordret til, at der iværksættes politisk til-
tag, som kan øge tilgangen af arbejdskraft fra udlandet. Det
er samtidig Rådets vurdering, at de begrænsede ledige res-
sourcer på arbejdsmarkedet udgør en væsentlig barriere for
fortsat høj økonomisk fremgang.
Forbrugerpriserne på Færøerne var i november 2022 godt 10
pct. højere end året før. Det er den største årlige stigning i
40 år. Det er især prisudviklingen på importerede fødevarer
og olie samt udgifter til bolig, der har medvirket til øget
inflation. Færøernes energiforsyning er ikke, som for en stor
del af Europa, baseret på naturgas fra Rusland, men på olie
og vedvarende energi.
Rådet forventer, at den høje inflation vil medvirke til, at
væksten i nominel BNP aftager til 2¾ pct. i 2023 som følge
af en bredt funderet afdæmpning i både den indenlandske
efterspørgsel (offentligt og privat forbrug og investeringer)
og især i eksporten.
Fiskeri og havbrug udgør drivkræfterne i Færøernes økono-
mi, og eksporten af fisk omfatter knap 95 pct. af vareeks-
porten. Den økonomiske fremgang har især baggrund i øge-
de fangster i det pelagiske fiskeri (makrel, blåhvilling og
sild) og større mængder laks fra havbrug. Fiskeerhvervene
har samtidig de senere år været begunstiget af ualmindelig
høje eksportpriser, fx steg lakseprisen 48 pct. fra 2021 til
2022. Det afspejles også i et historisk højt niveau for vare-
eksporten, der udgjorde 12,7 mia. kr. 2022 eller godt 26 pct.
mere end i 2021.
Vareeksporten til Rusland udgjorde i 2020 og 2021 ca. 23
pct. af den samlede vareeksport, og Rusland var således et
vigtigt marked for Færøerne. Efter Ruslands krig i Ukraine
er Færøernes eksport til Rusland faldet kraftigt, og udgøres
nu stort set kun af bunkring mv. til russiske skibe i færøske
havne samt i slutningen af 2022 en mindre mængde sild,
som det er vanskeligt at afsætte på andre markeder.
Turisterhvervene på Færøerne blev i 2020 hårdt ramt af
covid-pandemien. Antallet af overnatninger på hoteller mv.
faldt med 43 pct. til 95.000, og der var et markant fald i den
tilknyttede beskæftigelse. I 2021 steg antallet af overnatnin-
ger til 174.000, og var dermed tilbage på niveauet før coro-
na, og i 2022 steg antallet yderligere til 229.000. Turisme er
således i betydelig fremgang på Færøerne og bidrager bl.a.
til et bredere erhvervsgrundlag og nye indtægter.
Boligpriserne på Færøerne er i perioden 2013-2021 steget
med 75 pct. Udviklingen har bl.a. været drevet af højere
indkomster, faldende renteniveau og øget indvandring af ar-
bejdskraft. Boligudbuddet er samtidig ikke fulgt med under
opsvinget. Størstedelen af udlånene til boligmarkedet er med
afdrag. Boligejerne har dog for de flestes vedkommende
variabelt forrentede lån, og for ca. 85 pct. af disse boliglån
er der mindre end ét år til næste rentetilpasning. De stigende
renter vil dermed forholdsvis hurtigt få gennemslag. Det er
Nationalbankens vurdering, at det – sammen med inflations-
presset – må formodes at svække boligejernes evne til at
servicere deres gæld.
De færøske banker er de senere år blevet bedre kapitaliseret,
og deres kapitaloverdækning er kommet mere på afstand af
de regulatoriske krav end tidligere.
Færøernes befolkning er siden starten af det økonomiske
opsving i 2011 vokset med knap 6.000 personer og udgjorde
54.255 pr. 1. januar 2023.
1.2 Justitsområdet på Færøerne
Rigspolitiet besluttede i 2022 at tildele flere ressourcer til
Færøernes Politi med henblik på at styrke politikredsen. An-
tallet af politibetjente vil blive øget, og der oprettes bl.a.
et ledelsessekretariat. Justitsministeren vil løbende vurdere
behovet for fortsat at udvikle politiet på Færøerne.
Færøernes Politi har arbejdet med organisatoriske ændrin-
ger, så kredsen nu er tilpasset politireformen, der trådte i
kraft den 1. januar 2021.
Kriminalforsorgen arbejder på at forbedre forholdene i arre-
sten på Færøerne, herunder beskæftigelsesmulighederne for
de indsatte. Derudover er muligheden for at indføre afsoning
på egen bopæl med elektronisk fodlænke blevet afdækket,
og Justitsministeriet arbejder på et lovforslag om en fod-
lænkeordning. Kriminalforsorgen har desuden indledt dialog
med en privat aktør på Færøerne om at etablere udslusnings-
fængselslignende pladser.
Regeringen og Færøernes landsstyre indgik den 7. juni 2022
hensigtserklæring om at bygge et nyt fængsel på Færøer-
ne. Det følger af regeringsgrundlaget, at der arbejdes efter,
at et nyt fængsel kan være etableret i 2029. Projektet er
3
aktuelt i planlægningsfasen, som løber i 2023, og der er
indledt dialog med Færøernes landsstyre om mulig placering
af fængslet.
Retshåndhævelsesloven blev sat i kraft for Færøerne 1.
juli 2022. Den skal sikre en bedre og mere tidssvarende
regulering på Færøerne af retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger. Der er dermed etableret
et mere ensartet databeskyttelsesniveau på Færøerne og i
Danmark, der smidiggør udveksling af oplysninger mellem
myndigheder. Herudover er ændringer i ombudsmandsloven
sat i kraft for Færøerne den 1. juli 2022.
Justitsministeriet har den 26. januar 2023 fremsat forslag
til en straffuldbyrdelseslov for Færøerne samt et følgelovfor-
slag, der bl.a. indeholder ændringer i anden lovgivning som
følge af forslaget om en straffuldbyrdelseslov. Herudover
indeholder følgelovforslaget en række ændringer af retsple-
jeloven og retsafgiftsloven som følge af, at Justitsministeriet
vil udstede en anordning, der indeholder en større opdate-
ring af konkurslov for Færøerne.
1.3 Overtagelse af sagsområder
Færøernes nye landsstyre ønsker ifølge koalitionsgrundlaget
at overtage sagsområderne lufttrafikkontrol, fyrvæsen, søret
og epidemi samt forberede en overtagelse af landslægeem-
bedet.
2. GRØNLAND
2.1 Grønlands økonomi
Grønlands økonomi er i højkonjunktur og er kommet bedre
gennem de senere års kriser end mange andre lande. Ledig-
heden er lav, og der er pres på arbejdsmarkedet. De offentli-
ge finanser ventes at balancere i år efter underskud i årene
med covid-19. Finanspolitikken er fortsat ikke holdbar på
længere sigt.
Finanspolitisk holdbarhed mv.
Grønlands Økonomiske Råd (Rådet) præsenterede i efteråret
2022 resultaterne af en ny beregning af den finanspolitiske
holdbarhed. Den økonomiske udvikling i Grønland vil over
de næste årtier være præget af fald i arbejdsstyrken og
beskæftigelsen, som følge af faldende befolkningstal, flere
ældre og færre yngre. Det vil lægge et markant pres på de
offentlige finanser. Beregningerne viser, at holdbarhedsud-
fordringen udgør 5¼ pct. af BNP svarende til, at der på sigt
mangler finansiering på ca. 1 mia. kr. årligt. Udviklingen er
på linje med tidligere beregninger og viser reformbehovet i
den offentlige økonomi.
Beregningseksempler viser, at fx en reform af tilbagetræk-
ningen fra arbejdsmarkedet, hvor antallet af år som alders-
pensionist fastholdes på det nuværende niveau, kan bidrage
til at styrke holdbarheden med 1¾ pct. af BNP. En sådan
levetidsindeksering af pensionsalderen vil betyde et markant
løft i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, og dermed i skatter
og afgifter. Pensionsalderen i Grønland blev i 2021 forhøjet
fra 66 år til 67 år.
Gennemføres der fx nulvækst i det offentlige forbrug over
en 5-årig periode, så vil holdbarheden kunne forbedres med
1¼ pct. af BNP. Den lavere offentlige realvækst vil frigøre
arbejdskraft til de private erhverv. Den betydelige effekt
skyldes også, at det offentlige forbrug udgør næsten 45 pct.
af BNP. Det kan dog være vanskeligt at gennemføre større
generelle effektiviseringer i den offentlige sektor bl.a. som
følge af efterspørgsel efter velfærdsydelser og de udfordrin-
ger, som følger med en mindre befolkning fordelt over et
stort landområde.
Naalakkersuisut har igangsat et arbejde med en holdbarheds-
og vækstplan, der bl.a. vil indeholde reformforslag på ud-
dannelses-, beskæftigelses- og socialområdet samt initiati-
ver, der kan bidrage til at modernisere den offentlige sek-
tor. Holdbarheds- og vækstplanen ventes fremlagt i efteråret
2023, og vil blive afstemt med en reform på skatte- og
afgiftsområdet.
Der er især udfordringer på arbejdsmarkedet, som bl.a. har
baggrund i uddannelsesområdet. Antallet af fuldtidsbeskæf-
tigede i Grønland er forholdsvis lav samtidig med, at der
er fuld beskæftigelse for alle med arbejdsmarkedsrelevante
kvalifikationer. Det er udtryk for mismatch- og incitaments-
problemer, og det er ifølge Rådet afgørende, at uddannel-
sesniveauet øges, og at flere får en kompetencegivende
uddannelse efter folkeskolen. Uddannelse medfører højere
indkomst og udskyder også tilbagetrækningen fra arbejds-
markedet. Det styrker væksten og holdbarheden i økonomi-
en.
Der anvendes mange ressourcer på uddannelsesområdet, og
flere fuldfører en uddannelse end tidligere. Men der er fort-
sat mange unge, som ikke kommer i gang med en uddan-
nelse eller starter sent, og der er et højt frafald. Der er
ifølge Rådet store geografiske forskelle mellem skolerne i
de muligheder børnene har og mange elever opnår ikke de
grundlæggende faglige forudsætninger i folkeskolen til at
komme videre i uddannelsessystemet.
En bredere erhvervsstruktur med nye indtægter er også væ-
sentlig for at opnå en mere holdbar og selvbærende økono-
mi. Turisme er et af Naalakkersuisuts indsatsområder, og an-
tallet af flypassagerer var i 2022 stort set tilbage på niveauet
fra før covid-pandemien. Turisme udgør dog fortsat kun en
mindre del af Grønlands økonomi.
De nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat planlægges i drift
ultimo 2024 og ventes at bidrage til erhvervsudvikling, her-
under turisme. Selvstyret ejer to tredjedele af lufthavnene,
mens staten ejer en tredjedel. Staten er ud over ejerandel
engageret i projektet med genudlån og en garanti på et lån
i Den Nordiske Investeringsbank. Staten gav i 2022 tilsagn
om et forhøjet genudlån på 0,6 mia. kr. til projekterne som
4
følge af meromkostninger. Der kan dermed samlet optages
genudlån for godt 1 mia. kr. Statens engagement medvirker
til at øge projektets finansielle robusthed og reducerer rente-
udgifter og risiko for selvstyret.
Kontrollen med overflyvende lufttrafik i Grønland i det øvre
luftrum varetages i dag fra hhv. Canada og Island. Efter
ønske fra Naalakkersuisut er det besluttet, at arbejde for, at
en varetagelse af lufttrafikken over Grønland fuldt ud sker
fra Grønland fra 2031, herunder ved etablering af en kon-
trolcentral i Grønland. Varetagelsen af lufttrafikkontrollen
ventes at kunne skabe op mod 100 nye arbejdspladser.
Mineralområdet er også et fokusområde for Naalakkersuisut
for nye arbejdspladser og indtægter. Der er et mineralpo-
tentiale i Grønland, og der har i en årrække været store
forventninger, men der er endnu ikke realiseret minedrift af
væsentlig samfundsøkonomisk betydning.
Det vigtigste private erhverv i Grønland målt på beskæf-
tigelse, værdiskabelse og eksport er fiskeriet, som også
har stor betydning for landskassens skatte- og afgiftsindtæg-
ter. Provenuet fra fiskeriafgifter har de seneste år udgjort ca.
400 mio. kr. årligt.
I september 2021 fremlagde Fiskerikommissionen en række
konkrete forslag til reformer af fiskeripolitikken, og Naalak-
kersuisut forventer i forlængelse heraf at fremlægge forslag
til en ny fiskerilov på efterårssamlingen 2023. Rådet har
tidligere bemærket, at det er afgørende, at der følges op på
kommissionens anbefalinger for at sikre et mere bæredygtigt
fiskeri og et større samfundsøkonomisk afkast. Det er en
forudsætning for en mere holdbar og selvbærende økonomi.
Offentlige finanser
Der budgetteres på FL23 med balance på drifts- og anlægs-
saldoen (DA) i 2023, jf. tabel 2.
Tabel 2. Landskassens drifts- og anlægsbudget (DA), 2020-2026. Mio. kr.
R
2020
R
2021
FL
2022
FL
2023
BO
2024
BO
2025
BO
2026
Indtægter i alt 7.431 7.169 7.397 7.623 7.665 7.724 7.729
- Statens tilskud 3.911 3.943 3.986 4.142 4.142 4.142 4.142
Driftsudgifter mv. 6.896 6.811 6.855 7.136 7.114 7.123 7.098
Anlægsudgifter 366 495 525 471 529 529 529
DAU-saldo 168 -137 18 16 22 73 102
DA-saldo -135 -150 8 6 12 63 92
Kilde: Grønlands Selvstyre. Finanslov for 2023.
Det følger af budget- og regnskabsloven, at der som mini-
mum skal være balance på DA-saldoen i finanslovsperioden
2023-2026. Reglerne indebærer også, at realvæksten i land-
skassens udgifter ikke må overstige 1 pct. for 2023 og 2 pct.
for perioden 2023-2026.
På FL23 er der bl.a. prioriteret forbedringer for børn og
unge, herunder initiativer for den gruppe af unge, som ikke
kommer videre efter folkeskolen, midler til en grønlandsk
medarbejder ved Kongeriget Danmarks faste repræsentation
ved NATO og ekstra midler til ICC under den grønlandske
formandsperiode (2022-2026). Naalakkersuisut har herudo-
ver fået bemyndigelse til at optage lån eller stille garantier
på samlet 1,5 mia. kr. til gradvist at nedbringe renoverings-
behovet i selvstyrets udlejningsboliger. Der er betydelig po-
litiske bevågenhed på det omfattende efterslæb på vedlige-
holdelse af offentlige boliger, havne og anden infrastruktur.
Der er også store udfordringer og investeringsbehov på
sundhedsområdet. Prioritering af midler til området er dog
udskudt, til sundhedskommissionen har færdiggjort sin be-
tænkning i foråret 2023.
Statens tilskud udgør 4,1 mia. kr. i 2023 eller godt halvdelen
af landskassens indtægter. Staten varetager herudover 30
sagsområder, som kan overtages af selvstyret. Områderne
omfatter bl.a. finansielle forhold, politi, retsvæsen og krimi-
nalforsorgen. Udgifterne til områder, der kan overtages, ud-
gør skønsmæssigt over ½ mia. kr. årligt for staten. Rigsmyn-
dighederne varetager også områder, som ikke kan overtages
inden for rammerne af grundloven. Det gælder bl.a. uden-
rigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken. På forsvarsområdet
anvender Danmark over ½ mia. kr. årligt i Grønland. Det
beløb vil stige yderligere med Arktis-kapacitetspakken lige-
som det kommende forsvarsforlig også kan føre til en stig-
ning.
Naalakkersuisut blev på efterårssamling 2021 bemyndiget
til at optage lån til nye vandkraftprojekter ved Nuuk og
Qasigiannguit/Aasiaat. Projekterne vil kunne øge andelen af
vedvarende energi i den offentlige forsyning fra ca. 70 pct.
til ca. 90 pct. Vandkraftprojekterne har et meget stort økono-
misk omfang i forhold til Grønlands økonomi og nødvendig-
gør betydelig låntagning. Der er samtidig tale om samfunds-
kritisk infrastruktur. Det er anført i regeringsgrundlaget, at
regeringen noterer sig hensigtserklæring af 15. marts 2022
mellem regeringen og Naalakkersuisut, hvoraf det følger,
at det skal afdækkes om – og i givet fald, hvordan – man
fra dansk side kan bidrage i forbindelse med finansiering af
projekterne. Det er forventningen, at de samlede omkostnin-
5
ger til projekterne vil udgøre 4,6 mia. kr. Der sigtes efter
at have gennemført afdækningen af et muligt dansk finansie-
ringsbidrag til projekterne inden udgangen af 2023.
Selvstyret, kommunerne og de selvstyreejede selskaber hav-
de i 2021 en samlet bruttogæld på 5,6 mia. kr. eller 27 pct.
af BNP, mens nettogælden udgjorde 3,4 mia. kr. eller knap
17 pct. af BNP, hvilket er lavt internationalt set. Gælden er
i de selvstyreejede selskaber, mens landskassen har en net-
toformue på ca. 1 mia. kr. Bruttogælden er øget betydeligt
de senere år i takt med investeringer i de selvstyreejede sel-
skaber og lufthavnsprojekterne i Nuuk og Ilulissat, og den
ventes at stige yderligere til knap 8,7 mia. kr. i 2024. Hertil
kommer låneoptag til vandkraftprojekterne. Grønland har
ansvaret for den økonomiske politik og beslutter selv, hvor-
dan det offentlige budget finansieres.
Konjunkturudviklingen
Grønland er kommet bedre gennem de senere års kriser
end mange andre lande. Det er især de store bygge- og
anlægsinvesteringer i lufthavne og anden infrastruktur, der
– sammen med gode tider i fiskeriet – har holdt aktiviteten
oppe. Turismen har samtidig været i fremgang igen efter et
par tabte sæsoner i 2020 og 2021. Det er Rådets vurdering,
at der i 2022 var en real vækst i BNP på 1¾ pct., jf. tabel 3.
Tabel 3. Forsyningsbalancen 2018-2023. Årlig realvækst i pct.
Andel af
BNP i 2020
2018 2019 2020 2021 2022 2023
Privat forbrug 35,5 1,5 -0,1 1,6 1,5 1,0 0,1
Offentligt forbrug 44,7 3,0 4,4 -2,1 1,0 0,4 0,4
Bruttoinvesteringer 32,3 -6,9 53,3 5,9 3,3 5,2 -4,6
Eksport af varer og tjenester 36,4 3,6 -10,4 -6,2 1,5 2,0 2,0
Tilgang/endelig anvendelse 148,8 1,7 6,8 -0,7 1,7 2,0 -0,6
Import af varer og tjenester 48,8 2,4 14,5 -2,8 2,8 2,5 -3,0
Bruttonationalprodukt (BNP) 100,0 0,6 2,3 0,4 1,2 1,8 0,8
Kilde: Grønlands Statistik. 2019-2020 er foreløbige tal. 2021-2023 er skøn fra Grønlands Økonomiske Råd fra januar
2023. BNP er foreløbig opgjort til 20,1 mia. kr. i 2020.
Udviklingen afspejles på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden
har været faldende i en årrække og udgjorde 3,7 pct. i
2021. Ledigheden er faldet yderligere i 2022, og er aktuelt
på et historisk lavt niveau. Der er dog fortsat store regionale
forskelle. Presset på arbejdsmarkedet er markant i Nuuk,
mens der fortsat er betydelig ledighed på Østkysten og i
Sydgrønland, hvor den økonomiske udvikling er væsentlig
svagere. Ledigheden er især betinget af strukturelle forhold,
jf. ovenfor.
Inflationen er fortsat forholdsvis afdæmpet i Grønland sam-
menlignet med andre lande. Forbrugerpriserne var 2,7 pct.
højere i januar 2023 end året før. Det skyldes i høj grad,
at energiforsyningen udgøres af vandkraftværker og mindre
lokale diseldrevne kraftværker. Det selvstyrejede selskab
Polaroil har forsyningspligten til levering af olie- og disel-
produkter i Grønland, og selskabet indgik før krigen i Ukra-
ine prissikringsaftaler for perioden 2021-2023. Med en stor
import er det dog ikke muligt at afskærme Grønland fuldt ud
fra den globale inflation, og visse steder ses der nu tydelige
prisstigninger, bl.a. på fragtrater, byggematerialer, fødevarer
og forbrugsgoder. Rådet vurderer, at inflationen i Grønland
vil blive på lidt over 5 pct. i 2023.
I 2023 ventes der en vækst i real BNP på ¾ pct., og dermed
en mere afdæmpet økonomisk udvikling. Bygge- og anlægs-
investeringerne vil forblive på et højt niveau som følge
af bl.a. lufthavsbyggerierne, mens de øvrige investeringer,
herunder på boligområdet ventes at aftage på grund af de
stigende renter. Samtidig vil den tiltagende inflation reduce-
re købekraften og dermed formentlig også efterspørgslen og
forbruget.
Grønlands befolkning udgjorde 56.609 pr. 1. januar
2023. Antallet af indbyggere i Grønland har stort set været
konstant i en lang årrække. I Nuuk steg folketallet med 341
personer i 2022, og der bor nu 19.604 eller en tredjedel af
befolkningen. I 2022 boede der 16.801 personer i Danmark,
som er født i Grønland. En fjerdedel af den grønlandsk fødte
befolkning bor således i Danmark.
2.2 Historisk udredning af forholdet mellem Danmark
og Grønland samt spiralsagen
Naalakkersuisut og regeringen underskrev den 9. juni 2022
fælleserklæring om historisk udredning af forholdet mellem
Danmark og Grønland. Udredningen skal omhandle de væ-
sentligste politiske beslutninger, begivenheder og øvrige
forhold i perioden fra 1945 til nu, som medvirkede til at
præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland
og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønland-
ske befolkning. På møde mellem statsministeren og forman-
den for Naalakkersuisut den 18. januar 2023 var der enig-
hed om, at arbejdet fortsat skal prioriteres. Departementet
for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og Uddannelses-
6
og Forskningsministeriet udarbejder i fællesskab udkast til
kommissorium.
Naalakkersuisut og regeringen indgik i september 2022 af-
tale om at få udarbejdet en uvildig udredning af den så-
kaldte spiralsag. Grønlandske kvinder og unge piger fik
fra 1960’erne og frem opsat en svangerskabsforebyggende
spiral. Det gjaldt også grønlandske elever, der opholdt sig
i Danmark på bl.a. efterskoler. Udredningen skal afdække
den historiske kontekst for denne praksis frem til og med
1991, hvor Grønland overtog sundhedsområdet, beslutnings-
forløbet og gennemførelsen af initiativet. Derudover skal
den afdække det retlige, sundhedsfaglige og administrative
grundlag for opsætning af spiraler på daværende tidspunkt.
2.3 Styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
Arbejdet med at implementere de 16 anbefalinger fra 2020-
rapporten om det grønlandsk-danske tværgående arbejde for
en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland fort-
satte i 2022, og flere af initiativerne er gennemført. Regerin-
gen ønsker at samarbejde med Naalakkersuisut om indsatsen
i forhold til udsatte børn og unge i Grønland, jf. regerings-
grundlaget.
Der blev på FL22 afsat 16,9 mio. kr. i perioden 2022-2024
til et pilotprojekt med børnevenlig og tværfaglig udredning
af børn, der har været udsat for overgreb i Grønland. Indsat-
sen er forankret i børnehuse i tilknytning til de lokale børne-
og familiecentre. Grønlands Politi er samarbejdspart, herun-
der i forhold til at sikre, at der etableres videoafhøringsfaci-
liteter i børnehusene.
2.4 Socialt udsatte grønlændere i Danmark
Der skønnes at være 1.000-1.500 socialt udsatte grønlænde-
re i Danmark.
I aftale om udmøntning af SSA-reserven for 2022-2025 blev
der afsat 21,8 mio. kr. til initiativet ”ICM-støtte (Intensive
Case Management) til unge i hjemløshed og unge i risiko
for hjemløshed. Målgruppen er unge, herunder unge med
grønlandsk oprindelse, i alderen 17-25 år, som lever i hjem-
løshed eller er i risiko for hjemløshed. Ansøgerkredsen er
kommuner. Alle midlerne i puljen udmøntes i 2023.
I aftale om udmøntning af SSA-reserven for 2023-2026 blev
der afsat 7,8 mio. kr. til styrkelse af sagsbehandlingen og
samarbejdet i børnesager med grønlandske familier i danske
kommuner, herunder tilpasning og oversættelse af to psyko-
logiske test, oplysningsmateriale på grønlandsk til forældre
og børn samt til et rådgivningsteam forankret i Foreningen
Grønlandske Børn.
2.5 Justitsområdet i Grønland
Rigspolitiet besluttede i 2022 at tildele flere ressourcer til
Grønlands Politi med henblik på at styrke politikredsen. An-
tallet af politibetjente vil blive øget og stabsfunktionen styr-
ket. Justitsministeren vil løbende vurdere behovet for fortsat
at udvikle politiet i Grønland.
Grønlands Politi har gennemført initiativer, der skal forbedre
rekruttering, bemanding og materiel samt etableret en ny
fartøjsflåde. Grønlands Politi råder nu over fem hurtiggåen-
de fartøjer og én politikutter. Modernisering af Grønlands
Politis bygninger er også videreført i 2022, hvor bl.a. bygge-
riet af en ny politistation i Ilulissat er igangsat. Renovering
af stationer og detentioner forløber planmæssigt, og der re-
sterer renovering på tre lokationer, som ventes gennemført i
2023.
Kriminalforsorgen har i 2022 gennemført en opfølgning på
en undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Vel-
færd (VIVE) vedr. belastningsreaktioner hos bl.a. anstalts-
betjente. Opfølgningen viser et markant fald i antallet af
psykiske belastningsreaktioner hos anstaltsbetjentene.
Domstolsstyrelsen har i juli 2022 igangsat et projekt med at
implementere e-boks og Ny generation Digital Post (NgDP)
ved Grønlands Domstole, så det bliver muligt at sende og
modtage digitale postforsendelser til og fra grønlandske og
danske borgere, myndigheder og virksomheder.
Der er ved lov nr. 572 af 10. maj 2022 gennemført en
række ændringer af retsplejelov for Grønland, kriminallov
for Grønland og forskellige andre love. Med loven er politi-
reformen gennemført for Grønlands Politi, så politikredsen
nu er sidestillet med de øvrige politikredse. Den Uafhængi-
ge Politiklagemyndighed har fået kompetence i Grønland,
og loven har også styrket forurettedes retsstilling i kriminal-
sager bl.a. ved at indføre en generel vejlednings- og under-
retningspligt for politiet over for forurettede eller dennes
efterladte nære pårørende.
Derudover er en række anbefalinger fra en grønlandsk-dansk
arbejdsgruppe gennemført med loven, hvilket bl.a. indebæ-
rer en forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af
personer under 18 år. Der er også skabt hjemmel til at
anbringe seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk, hvor der
er etableret motivationsbehandlingspladser for at forebygge
yderligere seksuelle overgreb. Desuden er der med loven
bl.a. gennemført initiativer ved kriminalforsorgen med det
formål at modvirke alkohol- og narkotikamisbrug i anstal-
terne.
Justitsministeren fremsatte i februar 2023 et lovforslag, der
bl.a. indfører en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, li-
gesom der med lovforslaget lægges op til ændringer, der har
til formål at lette behandlingen af kriminalsager, herunder
ved at indføre tilståelsesager og øget mulighed for at afsige
udeblivelsesdomme. Endelig har lovforslaget til formål at
gennemføre de konsekvensændringer, der er nødvendige for,
at arveloven, dødsboskifteloven og ægtefælleskifteloven mv.
kan sættes i kraft for Grønland ved kongelige anordninger.
Justitsministeriet har endvidere udarbejdet lovforslag om
implementering af National Enhed for Særlig Kriminalitet
7
(NSK) i Grønland og indførelse af en bestemmelse om psy-
kisk vold i kriminallov for Grønland. Disse lovforslag er
forelagt selvstyret.
2.6 Oprydning af tidligere amerikanske militære lokali-
teter
Naalakkersuisut og regeringen indgik i januar 2018 aftale
om oprydning på tidligere amerikanske militære lokaliteter
i Grønland, som ikke længere er i anvendelse, og som ikke
er overdraget til andre eller omfattet af øvrige aftaler. I 2018
blev der i samarbejde med grønlandske myndigheder udar-
bejdet en foreløbig besigtigelsesliste med 18 lokaliteter. Der
er i forsvarsforliget 2018-2023 afsat 180 mio. kr. til opryd-
ningen, hvoraf 32,2 mio. kr. er forbrugt ved udgangen af
2022.
Der er siden 2018 gennemført en række oprydningsaktivite-
ter og miljøvurderinger. Der er bl.a. fjernet store mængder
affald ved Ikateq i Østgrønland samt fra Marraq syd for
Nuuk, og der er fjernet efterladt materiel fra en lokalitet ved
Ittoqqortoormiit (Hvalrosbugten). Der er endvidere gennem-
ført besigtigelser og igangsat forberedelse til oprydningsak-
tiviteter på yderligere otte lokaliteter. Oprydningsopgaverne
er bl.a. udfordret af en kort arbejdssæson på vanskeligt til-
gængelige lokaliteter og i en periode også covid-restriktio-
ner. Det tages samtidig hensyn til, at Grønlands Nationalmu-
seum og Arkiv efter behov skal besigtige lokaliteternes kul-
turværdi og kan indlede fredningssag eller anbefale sikring
af kulturværdier uden formel fredning. Der skal i henhold til
aftalen fra 2018 udarbejdes en evalueringsrapport i 2023 til
Naalakkersuisut og regeringen om bl.a. implementeringen af
aftalen og behovet for at videreføre arbejdet.
2.7 Energiområdet i Grønland
I maj 2022 indgik Naalakkersuisut og Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet en aftale, der skal styrke samarbejdet
om at bidrage til global grøn omstilling, sikre udvikling
og udbredelse af energiteknologier samt vise vejen mod kli-
maneutralitet for begge lande. Aftalen har foreløbigt skabt
ramme for sparring om udbudsprocesser i forbindelse med
vedvarende energi og Power-to-X.
2.8 Varsling af farligt vejr og opdatering af kort
Der blev på FL21 afsat 1,0 mio. kr. årligt i perioden
2021-2024 til at forbedre varsling af farligt vejr i Grøn-
land. Som en del af initiativet har Danmarks Meteorologiske
Institut (DMI) i 2022 etableret varsling af kraftig vind og
isslag til myndigheder. I løbet af 2023 vil varslingen også
blive etableret til borgere på dmi.dk. Herudover leder DMI
et forskningsprojekt for varsling af sneskred i Grønland. I
løbet af 2023 opsættes lavinevarsling på to test-lokationer
med henblik på vurdering og udbredelse til hele Grønland.
En væsentlig forudsætning for søfart og sejladssikkerhed
i Arktis er pålidelige søkort. Geodatastyrelsen har siden
2009 haft en samarbejdsaftale med Grønlands Selvstyre om
at modernisere og opdatere søkort i det sydvestlige Grøn-
land (Kap Farvel-Upernavik), så de er egnet til moderne
navigation til gavn for civile, suverænitetshåndhævelse og
erhvervsudvikling. Ved udgangen af 2022 er der produceret
49 af de i alt 73 søkort, som aftalen omfatter. De resterende
24 søkort skal senest være udarbejdet ved udgangen af 2026.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har ved udgan-
gen af 2022 afsluttet et projekt til 62 mio. kr., hvor nye
landsdækkende grønlandske digitale korttjenester og kort-
blade til print er gjort tilgængelige.
2.9 Overtagelse af sagsområder
Naalakkersuisut besluttede i november 2021 at overtage sel-
skabs-, regnskabs- og revisionsområdet. Erhvervsministeri-
et har derfor i samarbejde med grønlandske myndigheder
iværksat et arbejde med en redegørelse, der bl.a. beskriver
de juridiske, økonomiske, organisatoriske og administrative
forhold på selskabs-, regnskabs- og revisionsområdet. Når
redegørelsen foreligger, vil Naalakkersuisut og Inatsisartut
kunne træffe endelig beslutning om en overtagelse af sags-
området.
Naalakkersuisut har i december 2022 udtrykt ønske om, at
der udarbejdes en redegørelse, som beskriver konsekvenser-
ne for Grønland ved at overtage færdselsområdet. Redegø-
relsen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af de juridiske,
økonomiske og administrative forudsætninger for en overta-
gelse, samt hvilke opgaver der skal løses for, at standarden
er på niveau med Danmark, men tilpasset grønlandske for-
hold. Transportministeriet udarbejder redegørelsen i samar-
bejde med grønlandske myndigheder frem mod sommeren
2023.
Naalakkersuisut udtrykte i december 2022 ønske om, at der
udarbejdes en redegørelse, som beskriver konsekvenserne
for Grønland ved at overtage formueretten. Redegørelsen
skal bl.a. indeholde en beskrivelse af de juridiske, økono-
miske og administrative forudsætninger for en overtagel-
se, samt hvilke opgaver der skal løses for, at standarden
er på niveau med Danmark, men tilpasset grønlandske for-
hold. Justitsministeriet bidrager med indhold til redegørel-
sen i samarbejde med grønlandske myndigheder frem mod
sommeren 2023.
Der blev den 11. maj 2022 indgået aftale mellem regeringen
og Naalakkersuisut om overtagelse af sagsområdet vedr. ti-
dens bestemmelse i Grønland. Sagsområdet overtages offi-
cielt ved ikrafttrædelse af Inatsisartutlov om tidens bestem-
melse den 25. marts 2023, kl. 22.00 (grønlandsk normaltid).
3. FÆLLES SAMARBEJDS- OG INDSATSOMRÅDER
3.1 Styrket samarbejde på det udenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitiske område
8
Danmark, Færøerne og Grønland samarbejder på det uden-
rigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område inden for
rammerne af hjemmestyre- og selvstyreordningerne samt
grundloven. Udenrigstjenesten arbejder for hele rigsfælles-
skabets interesser, og Forsvaret værner om hele rigsfælles-
skabets sikkerhed. Samarbejdet foregår både bilateralt og
i en række internationale fora gennem tæt koordination af
landenes interesser.
Regeringen, Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut øn-
sker et tæt, respektfuldt og ligestillet samarbejde om uden-
rigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med særlig relevans for
Færøerne og Grønland. Deling af klassificeret information
er et vigtigt element heri.
Færøernes landsstyre var den 9. juni 2022 vært for det første
møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontakt-
udvalg. Udvalget havde på mødet bl.a. fokus på Ruslands
krig i Ukraine og en række konkrete sager, jf. også mødets
sluterklæring.
Udvalget er en politisk overbygning på det løbende tætte
samarbejde mellem Danmark, Færøerne og Grønland på
området. Udvalget giver mulighed for politisk dialog baseret
på samme viden, hvorved der kan opnås fælles forståelse for
udviklingen i verden og det trusselsbillede, som Danmark,
Færøerne og Grønland står over for. Udvalget kan på det
grundlag drøfte konkrete hensyn, som hvert land og riget
samlet skal tage for at sikre alle tre landes interesser. Med
udvalget er der også etableret en ramme for at håndtere
sager, der krydser mellem overtagne og ikke-overtagne sags-
områder. Det er en ramme, som også udfyldes i det daglige
samarbejde.
Statsministeren, lagmanden og formanden for Naalakkersui-
sut bekræftede på møde den 18. januar 2023, at der er
enighed om at videreføre Udenrigs-, Sikkerheds- og For-
svarspolitisk Kontaktudvalg. Det blev samtidig markeret, at
Grønland pr. 1. januar 2023 har overtaget formandskabet for
udvalget fra Færøerne for 2023.
Samarbejde om USA᾽s engagement i Grønland
Den 16. december 2022 meddelte det amerikanske luftvå-
ben, at servicekontrakten på Thulebasen tildeles selskabet
Inuksuk A/S for en 12-årig periode. Kontrakten har en værdi
på op til 27,8 mia. kr., og indledtes i begyndelsen af 2023
med fuld overtagelse af drift og vedligehold af Thulebasen
pr. 1. oktober 2023. Meddelelsen blev mødt med tilfredshed
fra både Naalakkersuisut og regeringen.
I juli 2021 oplyste USA, at man har afsat 10,4 mio. USD til
at styrke og udvikle det civile samarbejde med Grønland. De
nye midler kom i forlængelse af 12,1 mio. USD, som USA
annoncerede i 2020. Der er således etableret et grundlag for
at videreudvikle samarbejdet om fx handel, investeringer,
økonomiske forhold, energi, råstoffer, uddannelse, turisme
og naturforvaltning. Implementeringen af projekterne sker i
samarbejde mellem grønlandske og amerikanske myndighe-
der, mens den overordnede udvikling følges i den såkaldte
Joint Committee mellem USA og Grønland/Danmark.
Færøernes og Grønlands relationer til EU
EU er en vigtig samarbejdspartner for Færøerne og Grøn-
land, og der arbejdes løbende på at styrke og udbygge rela-
tionerne.
Færøerne arbejder fortsat målrettet på at udbygge og styrke
samarbejdet med EU, herunder særligt i form af en forbedret
handelsaftale. Dialogen mellem EU-Kommissionen og Fær-
øerne om et tættere samarbejde er intensiveret de seneste
år, og parterne arbejder på at klarlægge nærmere, hvordan
det udbyggede samarbejde konkret kan udformes. Fra dansk
side arbejdes der aktivt for at understøtte det færøske ønske
om at styrke relationen til EU.
Færøerne har i 2022 indgået aftale med EU-Kommissionen
om associering til Horisont Europa, der er EU’s centrale
program til at finansiere forskning og innovation. Forskning
og innovation er bærende elementer i samarbejdet mellem
Færøerne og EU.
Færøerne blev i 2022 for første gang inkluderet i Rådets
konklusioner om et ensartet udvidet indre marked og EU’s
forbindelser med vesteuropæiske lande, der ikke er medlem-
mer af EU. Det betragtes som et vigtigt skridt mod et tættere
og bredere samarbejde med EU.
Grønland er knyttet til EU gennem associeringsordnin-
gen for oversøiske lande og territorier (OLT). EU-lande-
ne vedtog den 5. oktober 2021 rådsafgørelsen for EU’s
oversøiske lande og territorier inkl. Grønland, der bl.a.
afsætter 225 mio. euro til Grønland i EU-budgetperioden
2021-2027. Rådsafgørelsen var resultat af mere end tre års
forhandlinger i EU, hvor Grønland og Danmark har arbej-
det tæt sammen for at opnå det bedst mulige resultat. Stør-
stedelen af de tildelte budgetstøttemidler (90 pct.) afsættes
til selvstyrets initiativer på uddannelsesområdet, mens de
resterende midler som noget nyt afsættes til initiativer inden
for området grøn vækst.
Herudover vedtog EU-Kommissionen i maj 2022 en formel
beslutning om at etablere et EU-kontor i Nuuk. Beslutnin-
gen var et positivt resultat af en længere dialog om at styrke
og udvide relationerne mellem Grønland, Danmark og EU-
Kommissionen. Kontoret skal understøtte det aktuelle sam-
arbejde i forhold til EU’s budgetstøtte til Grønland inden for
uddannelse og grøn vækst og identificere nye samarbejds-
muligheder. Kontoret forventes etablereret i 2023.
Naalakkersuisut og EU-Kommissionen drøfter endvidere et
styrket samarbejde på området for kritiske mineraler.
Endelig har Grønland og EU en fiskeripartnerskabsaftale om
bæredygtigt fiskeri med tilhørende protokol, der tilsammen
regulerer EU’s fiskeri i grønlandsk farvand samt EU’s beta-
ling herfor. Den nuværende aftale for perioden 2021-2026
9
og protokol for perioden 2021-2024 blev indgået i januar
2021, og det ventes, at EU-betalingen til Grønland for fiske-
rirettigheder og budgetstøtte til fiskerisektoren samlet set vil
udgøre 99 mio. euro i den seksårige periode. Dertil kommer
licensbetaling til Grønland fra rederier i EU.
International samhandel
Færøerne arbejder på at indgå flere og bedre handelsaftaler
med en række tredjelande.
Grønland indledte i 2022 forhandlinger med UK om en
handelsaftale som fast retlig ramme for samhandlen og sam-
arbejdet mellem parterne post-Brexit. Fra grønlandsk side
håber man, at forhandlingerne kan afsluttes i 2023. Fra
dansk side samarbejder man med Grønland om relevante
dele af arbejdet.
Samarbejdet på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderede i 2022, at
krigen i Ukraine vil påvirke udviklingen i Arktis og skabe
et mere ustabilt sikkerhedsklima. Trods tab i Ukraine fast-
holder Rusland sin styrkeposition i Arktis, men vurderes
fremadrettet at blive mere økonomisk og politisk afhængigt
af Kina, hvilket kan betyde, at Rusland må tilbyde Kina
større adgang til Arktis end tidligere. Samtidig ser USA fort-
sat Arktis som en sikkerhedspolitisk udfordring. Samlet set
peger det i retning af øget militær tilstedeværelse i regionen
fra både Vesten og Rusland.
Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut har udtrykt klar
fordømmelse af Ruslands krig i Ukraine og tilsluttet sig
EU’s sanktioner over for Rusland, der er koordineret med en
række øvrige vestlige lande.
Samarbejdet med Rusland i Arktisk Råd har været sat i bero
siden den 3. marts 2022. Der er tæt koordination mellem
Danmark, Færøerne og Grønland om den videre dialog med
de øvrige ligesindede arktiske stater om, hvordan arbejdet i
Arktisk Råd kan fortsættes under de givne omstændigheder,
så Rådets beståen og funktionsdygtighed også sikres på læn-
gere sigt.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderede i 2022, at
russisk og kinesisk efterretningsvirksomhed, herunder spio-
nage og påvirkningsaktivitet, udgør en trussel mod visse
danske, færøske og grønlandske myndigheder, beslutnings-
tagere, virksomheder og forskningsinstitutioner i Arktis og
Nordatlanten.
For at imødegå truslen fra efterretningsaktivitet rådgiver
PET løbende færøske og grønlandske myndigheder samt
rigsmyndigheder. PET gennemfører i den forbindelse bl.a.
kurser om god sikkerhedskultur, briefinger om spionagetrus-
len og gennemgange af den fysiske sikkerhed. Rådgivningen
omfatter også relevante virksomheder, uddannelsesinstituti-
oner og politiet.
PET og FE har løbende dialog med de færøske og grønland-
ske myndigheder samt rigsmyndighederne om den overord-
nede sikkerhedspolitiske udvikling og den specifikke trus-
sel mod Færøerne og Grønland samt rigsfællesskabet gene-
relt. PET og FE har i samarbejde med Lagmandens Kontor
og Formandens Departement udarbejdet et fælles årshjul for
briefinger af politikere og embedsfolk om bl.a. den overord-
nede sikkerhedspolitiske udvikling og den specifikke trussel
mod Færøerne og Grønland samt rigsfællesskabet.
Samarbejdet på det forsvarspolitiske område
Forsvaret varetager myndighedsopgaver på Færøerne og i
Grønland, bl.a. i form af farvandsovervågning og suveræni-
tetshævdelse. Forsvaret bidrager også til at løse en række
øvrige opgaver som følge af sin tilstedeværelse, herunder
fiskeriinspektion, støtte til politiet samt eftersøgnings- og
redningstjeneste. Fx bistod Forsvaret i februar 2022 Lands-
apoteket i Nuuk med at sejle covid-vacciner til bygder i det
sydlige Grønland. Forsvaret varetager også søopmåling og
opgaver på havmiljøområdet i Grønland.
Implementeringen af Arktis-kapacitetspakke fra 2021 er
igangsat og vil forløbe parallelt med indfasningen af det
kommende forsvarsforlig. Den 10. maj 2022 indgik Naa-
lakkersuisut og Forsvarsministeriet en aftale om principper-
ne for Arktis-kapacitetspakke i Grønland, og den 9. juni
2022 indgik Forsvarsministeriet en aftale med Færøernes
landsstyre om opstilling af en luftvarslingsradar på Færøer-
ne. Forsvarsministeriet er i dialog med Færøerne og Grøn-
land om implementering af initiativerne i pakken.
Der er fortsat stigende militær interesse for Arktis og Nord-
atlanten. I 2022 var der således flere amerikanske flådebe-
søg på Færøerne. I juni 2023 afvikles et møde i NATO Sci-
ence and Technology Organisation samt NATO Innovation
Challenge i Nuuk.
Forberedelsen til det kommende forsvarsforlig er igangsat
med afsæt i rapporten fra den sikkerhedspolitiske analyse-
gruppe, hvor både Færøerne og Grønland var repræsente-
ret. Regeringen vil indgå i en tæt dialog med, og inddrage,
Færøernes landsstyre, Naalakkersuisut og de nordatlantiske
folketingsmedlemmer om relevante forhold i Nordatlanten
og Arktis i forbindelse med forhandlingerne om det kom-
mende forsvarsforlig, jf. regeringsgrundlaget.
Cyberområdet
Fremmede stater og kriminelle hackere udgør en vedvaren-
de og alvorlig cybertrussel mod hele rigsfællesskabet. I
2022 var der fx flere cyberangreb i Grønland, som påvirke-
de samfundsvigtige funktioner. Center for Cybersikkerhed
(CFCS) yder løbende rådgivning til Færøerne og Grønland
om cyber- og informationssikkerhed, herunder rådgivning
vedr. beskyttelsen af kritisk it-infrastruktur. For at styrke
rådgivningsindsatsen har CFCS etableret et nordatlantisk
rådgivningsteam. CFCS og Grønlands Digitaliseringsstyrel-
10
se indgik den 28. september 2022 en samarbejdsaftale, der
konkretiserer den fælles indsats for at styrke Grønlands cy-
berforsvar. CFCS er også løbende i dialog med færøske
myndigheder og virksomheder om cybersikkerhed, hvilket
bl.a. har resulteret i en række konkrete samarbejdsområder.
3.2 Opdatering af lovgivning og fjernelse af grænsehin-
dringer
Regeringen har iværksat, at alle ministerier gennemgår de-
res ressort med henblik på et samlet tværgående overblik
over evt. udeståender i lovgivningsarbejde og lignende og
en konkret plan for at håndtere dette, ligesom regeringen
ønsker at fortsætte arbejdet med at løse grænsehindringer
inden for rigsfællesskabet, jf. regeringsgrundlaget. I begge
tilfælde skal opgaverne løses i samarbejde med Færøernes
landsstyre og Naalakkersuisut.
3.3 Styrket forskning i klima, miljø, energi og havet
Der er i 2023 afsat 33,3 mio. kr. til aktiviteter under Natio-
nalt Center for Klimaforskning (NCKF) ved DMI, som bl.a.
fortsat skal fokusere på ekstremt vejr og klimaforandringer
i Arktis, herunder afsmeltning af indlandsisen og udvikling
i havisen samt indsamling af lange tidsserier af klimaobser-
vationer. NCKF’s forskning skal også styrke datagrundlaget
for klimatilpasning i Grønland.
Der er i 2023 afsat 20,4 mio. kr. til Program for overvågning
af Grønlands Indlandsis og det tidligere amerikanske Green-
land Climate Network (PROMICE/GC-NET), som monite-
rer klimaforandringer og massebalance af Indlandsisen i
Grønland. Aktiviteterne udføres i samarbejde mellem GEUS
og ASIAQ (Grønlands forundersøgelser).
I aftale om forskningsreserven for 2022 blev der afsat i alt
17 mio. kr. til at styrke Danmarks engagement i Arktis. Mid-
lerne er bl.a. målrettet den arktiske forsknings internationale
synlighed og gennemslagskraft samt den nationale koordina-
tion af den arktiske forskningslogistik. Derudover har Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet udmøntet midler til de
arktiske forskningsstationer i Grønland, samarbejdet inden
for Arktisk Universitet (UArctic) og kapacitetsopbygning i
relation til arktisk forskning, herunder i Grønland.
Gennem Klimastøtte til Arktis under Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet blev der i 2022 anvendt 17 mio. kr. til
bl.a. langsigtede arktiske klimaundersøgelser ved Færøerne
og i Grønland. De konkrete indsatser gennemføres af fær-
øske, grønlandske og danske videns- og forskningsinstituti-
oner. De langsigtede indsatser har væsentlig betydning for
forståelsen af, hvordan klimaforandringerne påvirker Arktis
og bidrager til rigsfællesskabets klimaforskningsindsatser i
bl.a. Arktisk Råd.
Gennem Miljøstøtte til Arktis under Miljøministeriet blev
der i 2022 udmøntet 30 mio. kr. til bl.a. langsigtede arkti-
ske miljø- og naturundersøgelser ved Færøerne og i Grøn-
land. De konkrete indsatser gennemføres af færøske, grøn-
landske og danske videns- og forskningsinstitutioner. De
langsigtede indsatser bidrager til internationale natur- og
miljøkonventioner, Arktisk Råd og andre relevante fora og
er væsentlige for forståelsen af, hvordan miljø, natur og
klimaforandringerne påvirker befolkningen i Arktis og re-
gionens økosystemer, herunder marine økosystemer.
3.4 Styrket kendskab til rigsfællesskabet på kultur- og
undervisningsområdet
Der er på finanslovene afsat i alt 121 mio. kr. i perioden
2019-2025 til initiativer målrettet Færøerne og Grønland
inden for kultur- og undervisningsområdet, bl.a. for at styr-
ke kendskabet til rigsfællesskabet, herunder for børn og un-
ge. Det er bl.a. initiativer, der kan øge viden om Færøerne
og Grønland, fx produktion af dokumentarfilm, tilskud til
unges studierejser og højskoleophold, samt initiativer som
kan styrke kendskabet til færøsk og grønlandsk kultur og
sprog.
Folketinget har besluttet at tilføje et kanonpunkt om Fær-
øerne og Grønland til den obligatoriske historiekanon i
folkeskolen. Der var i 2021 nedsat et kanonudvalg, som
udarbejdede anbefalinger til et kanonpunkt. På baggrund af
høringssvar, der angav, at kanonpunktets indhold manglede
et nutidsrettet fokus, blev det besluttet, at kanonudvalget
skulle genetableres. Kanonudvalget har i 2022 udarbejdet et
nyt kanonpunkt med et mere nutidsrettet fokus på rigsfælles-
skabet. Det forventes, at kanonpunktet tilføjes historiekanon
med virkning fra skoleåret 2023/2024.
Den 18. november 2022 blev en pulje på 7 mio. kr. til
grønlandsk radioproduktion udmøntet. Fra februar 2023 får
lyttere i Danmark dermed en ny grønlandsksproget radio –
Radio Inuna.
3.5 Finansiel regulering mv.
Folketinget har i marts 2023 vedtaget lov for Grønland om
gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for Rus-
land og Belarus på sagsområder, der ikke er overtaget. Sank-
tionerne indføres efterfølgende ved bekendtgørelse. Forslag
til lov for Færøerne på områder, der ikke er overtaget, er
fremsat i marts 2023 og behandles parallelt i Lagtinget og i
Folketinget i første halvår af 2023.
Lov om finansiel virksomhed er opdateret for Grønland fra
2015 frem til lov nr. 1563 af 27. december 2019. Reglerne
trådte i kraft den 30. juni 2022. Derudover er hvidvaskloven
med undtagelse af enkelte udeståender opdateret frem til lov
nr. 553 af 7. maj 2019. De udestående ændringer forventes
fremsat på forårssamlingen 2023 i Grønland.
CRR-II loven, der gennemfører en række forordninger
vedr. kapitalkrav mv., blev vedtaget på Færøerne den 7. juni
2022 og træder i kraft ved bekendtgørelse i 2023 sammen
med kapitalkravspakken (CRD V/BRRDII).
11
Kapitalkravspakken skal sættes i kraft for Grønland
ved ændring af lov om finansiel virksomhed for Grøn-
land. Samtidig med ændringen af lov om finansiel virk-
somhed for Grønland skal CRR-II loven, der gennemfø-
rer en række forordninger vedr. kapitalkrav mv., sættes i
kraft. Begge dele forventes gennemført i sommeren 2023.
12