Høringssvar og høringsnotat

1
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
(Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene
boligafdelinger)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Udkast til lovforslaget har været i høring i perioden den 27. februar 2023 til 17.
marts 2023.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: Advokatsamfundet, Akademisk
Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene
Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i
Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater,
Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Lejere,
Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale
Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, DI, Digitaliseringsstyrelsen,
EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre
og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, Institut For Menneskerettigheder, KL,
Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision -
BDO, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, LOS, OK-Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for
Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation, SBH, SBi/AAU
(Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark,
Sind, SMVdanmark, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes
Landsforbund, SOS Racisme, TEKNIQ, VIVE, Udbetaling Danmark og Ældre
Sagen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, BL - Danmark Almene Boliger, Byggeskadefonden, Danmarks
Lejerforeninger, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Lejere, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, FRI - Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, KL, Landsbyggefonden, LLO - Lejernes
Landsorganisation og Rådet for Socialt Udsatte.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
Enhed
Almene Boliger
Sagsbehandler
Elmir Tartic
Koordineret med
Sagsnr.
2023 - 2028
Doknr.
678446
Dato
22-03-2023
Offentligt
L 108 - Bilag 1
Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Ankestyrelsen, Byggeskadefonden, Danske Ældreråd, Datatilsynet og FRI -
Foreningen af Rådgivende Ingeniører har ingen bemærkninger til udkastet.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i
lovforslaget i forhold til det udkast, der har været i høring:
 Der er foretaget mindre ændringer på baggrund af Digitaliseringsstyrelsen
bemærkninger vedrørende principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
 Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig og
lovteknisk karakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
BL – Danmark Almene Boliger støtter lovforslaget. BL finder dog, at det er
ærgerligt, at det ikke er valgt at anvende de eksisterende ordninger for
boligsikring og boligydelse for at sikre en målrettet skattefinansieret
inflationshjælp til både almene og private lejere. BL foreslår, at der ved det
ekstraordinære midlertidige huslejetilskud ikke sker modregning i beboernes
boligstøtte. BL gør også opmærksom på, at der ved den kommunale anvisning
bør være en særlig opmærksomhed på det midlertidige huslejetilskud, så der
ikke anvises borgere, som ikke kan betale huslejen, når tilskuddet bortfalder.
Danmarks Lejerforeninger støtter det overordnede formål med lovændringen,
men foreslår, at forslaget skattefinansieres og at støtten målrettes til de almene
beboere, der har brug for hjælp.
Danmarks Lejerforeninger finder, at forslaget er diskriminerende dels i forhold
til lejere, der bor i privat udlejningsbyggeri, som ikke er omfattet af forslaget,
dels i forhold til Landsbyggefonden, idet fonden som den eneste fond i
Danmark pålægges at betale for udgifter til inflationshjælp. Med forslaget sker
yderligere gældsætning af Landsbyggefonden og skaber præcedens for, at
regeringer fremover kan pålægge Landsbyggefonden at betale til formål, som
man i dag ikke kender og som er fremmed for fondens oprindelige formål, der
var nybyggeri og renoveringer.
Danmarks Lejerforeninger henviser til forslagets økonomiske konsekvenser,
som indebærer, at det offentlige som følge af Landsbyggefondens tilskud vil
opnå en besparelse omkring 88 mio. i boligydelse og boligsikring. Hertil
kommer, at Landsbyggefonden skal administrere en ordning, som fonden ikke
er vant til. Danmarks Lejerforeninger finder, at det kan undre, at regeringen og
forligspartierne ikke har valgt at fordele de 350 mio. kr. ved at bruge den
individuelle boligstøtte.
Dansk Erhverv har udtrykt forståelse for, at der kan være behov for midlertidige
huslejenedsættelser for mennesker, der er ramt af den høje inflation. Dansk
Erhverv er samtidig overordnet set bekymret for, hvordan den konkrete
udmøntning af midlerne kommer til at foregå på en hensigtsmæssig måde, der
bedst muligt kommer de mest berørte beboere til gavn og ikke går til beboere,
der i udgangspunktet ikke har behov for tilskuddet. Dansk Erhverv undrer sig
over, at der lægges op til at huslejetilskuddet modregnes i boligstøtten.
Danske Advokater støtter forslaget om at målrette hjælp til lejere i almene
boliger, som bor i afdelinger, hvor beboerne på grund af den høje inflation
kombineret med deres økonomiske forhold må anses for at have behov for et
særligt midlertidigt tilskud til huslejenedsættelse. Danske Advokater mener, at
det foreliggende lovforslag kan føre til overkompensation af lejere, som ikke
har økonomisk trang, fordi der er tale om en generel hjælpepakke, som ydes
på afdelingsniveau.
3
Danske Advokater finder, at ordningen ikke skal have hjemmel i
almenboliglovens § 91 a. Danske Advokater foreslår, at ministeriet
genovervejer denne del af ordningen, så hjælpen tildeles efter individuelle
behov i stedet for en generel vurdering på afdelingsniveau. Danske Advokater
finder endvidere, at hjælpen kan karakteriseres som et indgreb som vil forøge
de administrative pligter for de almene boligorganisationer, uden de berettiges
til noget vederlag herfor.
Danske Lejere finder, at socialpolitik ikke bør finansieres af lejerens opsparede
midler til udbedring og genoprettelse af almene boliger.
Digitaliseringsstyrelsen tager Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurdering, af at
lovforslaget overholder principperne for digitaliseringsklar lovgivning til
efterretning. Digitaliseringsstyrelsen finder dog, at Social-, Bolig- og
Ældreministeriet bør redegøre nærmere for lovforslagets konsekvenser for
princip #3 om automatisk sagsbehandling, herunder hvorvidt de forventede
kriterier er objektive, og dermed muliggør automatisk sagsbehandling, princip
#4 om sammenhæng på tværs, herunder hvilke specifikke allerede
indberettede oplysninger, der forventes, at kunne blive genbrugt, og princip #7
om snyd og fejl, herunder om der opstår nye potentialer for snyd og fejl i
henhold til de kriterier, som skal danne grundlag for udbetaling af støtte.
KL bemærker, at der udestår en nærmere afklaring af principperne og
kriterier for udpegning af afdelinger, der kan opnå huslejenedsættelser,
herunder om kommunerne skal godkende ansøgninger til Landsbyggefonden
eller på anden måde indgå i processen. KL retter desuden opmærksomhed på
det forhold, at borgere med et lille økonomisk råderum er meget sårbare
overfor uforudsete ændringer i indtægter og udgifter. Det er derfor af stor
betydning, at borgerne oplyses om både huslejenedsættelse, om eventuelle
reguleringer i boligsikring eller -ydelse og varsles forud for ophør af det
midlertidige huslejetilskud.
Landsbyggefonden har oplyst, at fonden vil udarbejde administrationsgrundlag
for den foreslåede ordning, som vil indeholde regler om indgivelse af
ansøgninger, kriterier, størrelse af tilskud, udbetaling af tilskud, bortfald,
affrapportering m.v. Desuden har fonden bemærket, at rammen for udgifterne
på 350 mio. kr. kan forventes at påvirke rammen for statslån tilsvarende.
LLO – Lejerens Landsorganisation finder, at forslaget har en prisværdig og
nødvendig intention, idet mange lejere i forvejen havde et lavt rådighedsbeløb,
inden inflationskrisen ramte, og høje fødevarepriser m.v. gør at lejerne står i
en situation, hvor det er endnu sværere at betale huslejen. LLO finder dog, at
hele samfundet bør bidrage til at redde de udsætningstruede lejere. Det skal
ikke kun være almene lejeres opsparing, der skal bruges. En fælles
finansiering vil være mere retfærdig og ville sikre, at alle borgere
bidrager til dette vigtige samfundsinitiativ. Det ville endvidere gøre
det muligt at inddrage de eksisterende boligstøtteordninger og få hjælpen ud
hurtigere.
Rådet for Socialt Udsatte finder, at hjælpen kommer for langsomt.
Tildelingsmetoden betyder endvidere, at velstående beboere i økonomisk
udfordrede almene boligforeninger får huslejenedsættelser, mens økonomisk
udfordrede beboere i mindre udfordrede boligforeninger ikke får. Det betyder,
at udsatte borgere i almene boligforeninger behandles forskelligt. Ordningen vil
kun omfatte almene lejemål. Det betyder, at det store antal udsatte lejere, der
bor i private lejemål, mange af dem på landet, ikke får hjælp.
Rådet anbefaler derfor, at man hjælper lejerne gennem en midlertidig
forhøjelse af boligstøtten, som ville kunne udbetales hurtigt.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal samlet bemærke, at lovudkastet
udmønter Aftale om inflationshjælp af 10. februar 2023, hvor aftaleparterne har
4
besluttet at prioritere 350 mio. kr. fra Landsbyggefonden med henblik på at yde
tilskud til midlertidige huslejenedsættelser i almene boligafdelinger med særligt
behov for supplerende midlertidig huslejehjælp.
Den valgte model indebærer, at der vil ske huslejenedsættelse for alle beboere
i en boligafdeling. Denne måde svarer til den gældende
huslejenedsættelsesordning i almenboliglovens § 91, a, stk. 2, nr. 1, hvor
Landsbyggefondens støtte også kommer alle beboere i afdelingen til gode.
I stedet for en individuel vurdering af den enkelte beboers forhold, som er
kendetegnende for den individuelle boligstøtte, tager man både i den gældende
og i den foreslåede ordning udgangspunkt i den enkelte afdelings beboeres
samlede forhold.
Hjælpen fra Landsbyggefonden supplerer den hjælp, som regeringen med de
2,4 mia.kr. har afsat i inflationshjælpsaftalen. Beboerne i den almene sektor er i
højere grad sårbare over for inflationen. Det er Landsbyggefondens opgave at
understøtte almene boligafdelinger, som kommer i vanskeligheder.
For så vidt angår den individuelle boligstøtte, beregnes denne på baggrund af
den enkelte beboers faktiske udgifter til husleje. Det er ikke forudsat i Aftale om
inflationshjælp af 10. februar 2023, at reglerne om den individuelle boligstøtte
skal ændres med henblik på, at grundlaget for boligstøtteberegning bliver den
faktiske (nedsatte) husleje tillagt det modtagne tilskud.
Selv om en afdelings beboere har forskellige personlige indkomster, er risikoen
for en stigning af udsættelser større i almene boligafdelinger, som har mange
økonomisk udsatte beboere. En udsættelse af en almen lejer typisk vil påføre
boligafdelingen udgifter, som primært dækkes af afdelingens egne midler, dvs.
alle lejere i afdelingen, subsidiært af boligorganisationens dispositionsfond.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder ikke, at lovudkastet er diskriminerende
i forhold til private lejere eller Landsbyggefonden. For så vidt angår private
lejere skal det bemærkes, at initiativer vedrørende inflationshjælp handler om
forskellige typer hjælp til visse borgere, der er særligt udsat for den høje
inflations negative virkninger. Der findes således initiativer rettet mod
eksempelvis ældre, borgere med høje energiudgifter, børnefamilier,
erhvervsdrivende m.v.
Det bemærkes, at den daværende regering i efteråret 2022 gennemførte et
initiativ, hvorved der blev indført et huslejeloft, således at huslejen maksimalt
kunne stige med 4 pct. Initiativet var kun målrettet private lejere. For så vidt
angår Landsbyggefonden, er der tale om en fond stiftet ved lov og underlagt en
detaljeret lovregulering ikke mindst i relation til spørgsmålet om prioritering af
fondens midler.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal endelig bemærke, at der i lovforslaget
ikke er forudsat, at kommunalbestyrelsen skal godkende ansøgninger.


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
(Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger).
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag 1. Høringsnotat
Bilag 2. Høingssvar
Sagsnr.
2023 - 2028
Doknr.
678446
Dato
20-04-2023
Offentligt
L 108 - Bilag 1
Boligudvalget 2022-23 (2. samling)


J.nr. 23-17648
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Social-, Bolig- og
Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Ankestyrelsens svar til høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
boliger (Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene
boligafdelinger) jeres j.nr. 2023-1659
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved mail af 27. februar 2023 bedt
Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring af lovforslag om tilskud til
midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
9. marts 2023
Offentligt
L 108 - Bilag 1
Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København, den 17. marts 2023
Høringssvar – Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af
almene boliger (Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i
visse almene boligafdelinger)
BL – Danmarks Almene Boliger har den 27. februar 2023 modtaget høring over udkast til forslag
til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Tilskud til
midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger).
BL bakker op om, at der med lovforslaget gives en økonomisk håndsrækning til de almene
beboere, som er særligt udfordret af den høje inflation. Det er afgørende at modvirke risikoen
for udsættelser i almene boligafdelinger, som har mange økonomisk udsatte beboere.
Med forslaget prioriteres 350 mio. kr. fra Landsbyggefonden til ekstraordinære
huslejenedsættelser i almene boligafdelinger med akutte problemer, som har et særligt behov
for supplerende midlertidig huslejehjælp.
BL har foreslået, at de eksisterende ordninger for boligsikring og boligydelse bliver taget i
anvendelse til at sikre en målrettet skattefinansieret inflationshjælp til både almene og private
lejere. Det er ærgerligt, at denne mulighed for en målrettet og let administrerbar ordning ikke
er blevet anvendt.
I forbindelse med det konkrete lovforslag skal Landsbyggefonden fastsætte de nærmere kriterier
for meddelelse af tilskud, som forventeligt vil omfatte beboernes indkomstniveau, huslejens
størrelse, forhold relateret til ophævelser og udsættelser og lignende.
Det fremgår af lovforslaget, at af den samlede midlertidige huslejereduktion på 350 mio. kr.
skønnes omkring 88 mio. kr. at gå til reduktion af statslige og kommunale udgifter til individuel
boligstøtte (boligsikring og boligydelse).
BL foreslår, at der ved det ekstraordinære midlertidige huslejetilskud ikke sker modregning i
beboernes boligstøtte. Derved kan lovforslagets ambition om at understøtte delmål nr. 11.1 af
FN’s Verdensmål ved »at de mest økonomisk udsatte almene lejere gennem huslejenedsættelser
bliver i stand til at afholde udgifter til deres husleje m.v.« i højere grad opfyldes.
BL gør også opmærksom på, at der ved den kommunale anvisning bør være en særlig
opmærksomhed på det midlertidige huslejetilskud, så der ikke anvises borgere, som ikke kan
betale huslejen, når tilskuddet bortfalder. BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til
høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
DANMARKS LEJERFORENINGER
Sankt Peders Stræde 2, 1. sal, 4000 Roskilde
dl@dklf.dk
Svar på denne henvendelse bedes tillige sendt til lindbergherfoelge@gmail.com
Til Socialministeriet.
Att. Elmir Tartic <eta@sm.dk>
Vedrørende (SM Id nr.: 671431)
Danmarks Lejerforeningers høringssvar til Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov
om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Tilskud til midlertidig
huslejenedsættelse)
Danmarks Lejerforeninger støtter det overordnede formål med lovændringen, nemlig at lette
økonomisk dårligt stillede lejeres mulighed for at komme i gennem en periode med høj
inflation. Vi foreslår, at forslaget finansieres via skat, som pålægges den velstillede del af
befolkningen, og at støtten skal gives til dem, der trænger.
Vi finder derimod ikke at dette lovforslag er egnet til at opfylde formålet - af følgende grunde:
1) Forslaget diskriminerer mod lejere, der bor i privat udlejningsbyggeri, som ikke er omfattet
af forslaget, selv om mange af dem rammes lige så hårdt - og i nogen tilfælde endnu hårdere -
af inflationen end de almene lejere
2) Forslaget diskriminerer mod Landsbyggefonden, idet fonden som den eneste fond i
Danmark pålægges at betale for udgifter til inflationshjælp. Vi betragter forslaget som et
forslag om en særskat, der ikke kan begrundes sagligt.
3) Forslaget betyder, at Landsbyggefonden skal betale udgifter, selv om fonden ikke har
likvide midler nok. Forslaget indebærer en yderligere gældsætning til statskassen, som efter
skiftende regeringers pålæg er vokset så meget, at fonden først i 2037 forventes at være
gældfri.
4) Forslaget danner præcedens for, at regeringer fremover kan pålægge Landsbyggefonden at
betale til formål, som vi i dag ikke kender og som er fremmed for fondens oprindelige formål,
der var nybyggeri og renoveringer.
5) Forslaget er et udtryk for manglende politisk respekt for Landsbyggefonden, derved at
politikerne som en selvfølgelighed regner med at man kan overtale/tvinge fondens bestyrelse
til at betale for alle mulige politiske påfund fra regeringens side.
6) Forslaget betyder, at Landsbyggefonden bebyrdes med en ny administrativ opgave, som
fonden ikke har haft før, og som den ikke er egnet til at påtage sig.
7) Formålet med forslaget kunne nemmere være opfyldt ved at bruge boligstøtteordningen til
at lette lejernes udgifter.
Uddybning
Ad 1. Diskrimination mod private lejere
Lejere i privat udlejningsbyggeri er ofte dårligere stillet økonomisk end lejere i alment
byggeri.
Specielt lejere i det udlejningsbyggeriet, der er opført efter 1991, har som oftest en husleje,
der ligger væsentlig højere end almene lejeres husleje. For det første skal de betale afkast til
udlejerne - et afkast der i mange tilfælde udgør over 75 % af huslejen. I mange tilfælde er den
leje, de har skrevet under på i lejekontrakten pristalsreguleret. Denne pristalsregulering af
lejen truede i 2022 med at gøre mange lejere ude af stand til at betale deres husleje. Det fik
den daværende regering og folketinget til at indføre et huslejeloft, således at huslejen
maksimalt kunne stige med 4%. Dette midlertidige huslejeloft bortfalder i 2023. Med mindre
det bliver forlænget, vil huslejeloftets bortfald betyde, at udlejerne igen kan få
pristalsreguleret deres afkast.
Selv hvis 4%-loftet bliver forlænget, vil en huslejeforhøjelserne blive urimeligt høje. En typisk
husleje for en privat udlejningslejlighed opført i 2005 vil ofte ligge på 10.000 kr om måneden
for 85 m2. Hvis huslejen bliver forøget med 4% vil lejeren få en ekstraudgift på 4.800 kr om
året. En almen lejer fra samme periode vil typisk betale 7.500 kr for en tilsvarende lejlighed.
Hvis den pågældende får en husleje forhøjelse på 4 % vil den årlige merleje ligge på 3.600 kr
Eksemplet illustrerer, at de private lejere har mindst ligeså stort behov for inflationshjælp
som de almene lejere.
Ad 2. Diskrimination mod Landsbyggefonden
Det hører til sjældenhederne, at staten udøver forskelsbehandling mod enkelte fonde. Men det
sker med dette forslag, og det er uhørt. Landsbyggefonden er en privat fond - ikke en del af
det offentlige. Når regeringen/folketinget pålægger Landsbyggefonden en særlig økonomisk
forpligtelse, er der tale om en særskat. Man kan undre sig over, at Grundejernes
Investeringsfond ikke er blevet stillet over for et krav om, at påtage sig at betale
inflationshjælp til private lejere.
Ad 3. Manglende penge i Landsbyggefonden
Mange politikere tror formentlig, at Landsbyggefonden er en bugnende pengekasse. Men på
forslagets side 9, står der, at ”.. Landsbyggefonden frem til 2037 (forventes) at have årlige
underskud. Underskuddet finansieres ved optagelse af statslån, som forventes at være
tilbagebetalt i 2037” Der mangler oplysning om, hvor meget staten får i renter ved at yde
dette lån.
Til gengæld står der, at når Landsbyggefonden betaler 350 mio kr i huslejestøtte til lejerne,
sparer det offentlige omkring 88 mio. i boligydelse og boligsikring. Besparelsen kommer over
2 år. Ikke alene pålægger man fonden en merudgift. Takket være Landsbyggefondens betaling,
opnår man en besparelse på de offentlige udgifter på 88 mio. Landsbyggefondens merudgift
skal betales i sidste ende af lejerne, for fonden er kun finansieret af lejerne i almene boliger
via huslejen.
Ad 4. Uheldig præcedens
Se ovenfor under punkt 4).
Ad 5. Manglende respekt for Landsbyggefonden
Se bemærkningerne til Ad 2.
Ad 6 Ny administrativ opgave
Landsbyggefonden er vant til at dele penge ud til afdelinger, men fonden er ikke gearet til at
dele ud til enkeltpersoner. Fonden skal derfor opfinde noget helt nyt. Formentlig vil man
fordele de 350 mio. kr. således at det er de meste trængende afdelinger der får mest, mens
afdelinger uden økonomiske problemer får mindst. Men i begge typer af afdelinger er der stor
forskel på familiernes økonomi. Der vil være relativt velhavende lejere i afdelinger med dårlig
økonomi, der får en huslejenedsættelse, de ikke har brug for, omvendt vil der være fattige
lejere i afdelinger med god økonomi, som intet får.
Man kan meget vel risikere, at stå med en fiasko, som dengang staten uddelte varmehjælp til
personer, der ikke havde behov, fordi de for længst havde erstattet deres gasfyr med
fjernvarme.
Ad 7 Brug af boligstøtteordningen
Det kan undre, at regeringen og forligspartierne ikke har valgt at fordele de 350 mio. kr ved at
bruge den individuelle boligstøtte (boligydelsen for pensionister og boligsikringen for andre
lejere.). Den individuelle boligstøtte er et veludviklet og pålideligt instrument, der netop egner
sig godt i et tilfælde som dette, hvor der er mange forhold i lejernes økonomi, der skal tages
hensyn til.
Med venlig hilsen
På Danmarks Lejerforeningers vegne
Bodil Kjærum, landsformand / Jakob Lindberg, medlem af hovedbestyrelsen
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
afs@danskerhverv.dk
afs/AFS
Side 1/1
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet 17. marts 2023
Holmens Kanal 22
1060 København K
Svar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v. og lov om leje af almene boliger (Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i
visse almene boligafdelinger)
Dansk Erhverv har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
og lov om leje af almene boliger (Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligaf-
delinger) i høring og kommer hermed med vores kommentarer.
Dansk Erhverv har forståelse for at der kan være behov for midlertidige huslejenedsættelser for
mennesker, der er ramt af den høje inflation.
Dansk Erhverv er samtidig overordnet set bekymret for hvordan den konkrete udmøntning af
midlerne kommer til at foregå på en hensigtsmæssig måde, der bedst muligt kommer de mest be-
rørte beboere til gavn og ikke går til beboere, der i udgangspunktet ikke har behov for tilskuddet.
Med det in mente undrer Dansk Erhverv sig blandt andet over, at der lægges op til at huslejetil-
skuddet modregnes i boligstøtten. Det virker kontraintuitivt, da boligstøtten i dag gives til de øko-
nomisk mest udsatte beboere i de almene boligafdelinger og disse formodentligt også i høj grad vil
være blandt de beboere, der er hårdest ramt af de stigende udgifter grundet inflationen.
Dansk Erhverv stiller sig gerne til rådighed for en yderligere uddybning af høringssvaret.
Med venlig hilsen,
Anne Sina
Chefkonsulent
Samfund & Velfærd
Social- Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K.
Sendt pr. e-mail til: sm@sm.dk / cc. eta@sm.dk
16. marts 2023
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger m.v. (Tilskud til huslejenedsættelser)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters Fagudvalg for fast ejendom.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater støtter forslaget om at målrette hjælp til lejere i almene boliger,
som bor i afdelinger, hvor beboerne på grund af den høje inflation kombineret med
deres økonomiske forhold må anses for at have behov for et særligt midlertidigt
tilskud til huslejenedsættelse.
Danske Advokater anser imidlertid, at det foreliggende lovforslag kan føre til
overkompensation af lejere, som ikke har økonomisk trang, fordi der er tale om en
generel hjælpepakke, som ydes på afdelingsniveau.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget udmønter en del af regeringens inflationspakke med målrettet hjælp til
lejere i almene boliger, som bor i afdelinger, hvor beboerne, på grund af den høje
inflation kombineret med deres økonomiske forhold, må anses for at have behov for
et særligt midlertidigt tilskud til huslejenedsættelse.
Ordningen administreres af Landsbyggefonden. Landsbyggefonden forventes at
behandle ansøgningerne efter kriterier som beboernes indkomstniveau, huslejens
størrelse, forhold relateret til ophævelser og udsættelser og lignende.
Det er den enkelte afdeling, der modtager tilskud som vil komme alle beboere i
afdelingen til gode i form af en lavere husleje. Den enkelte afdeling har ret og pligt til
at nedsætte huslejen med tilskuddet så snart det er opnået og meddele lejerne
årsagen og varigheden af huslejenedsættelsen samt begrundelsen herfor. Der skal
ikke varsles i forhold til lejerne.
Der konstateres, at ordningen forventes at overholde EU-rettens statsstøtteregler.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2023-010972
2/2
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser/løsningsforslag:
Ordningen skal have hjemmel i almenboliglovens § 91a som vedrører andre særlige
ordninger for afdelinger med større og vedvarende økonomiske, sociale og kriminelle
problemer og har for så vidt intet med den type a ordninger at gøre, som har
hjemmel i denne bestemmelse (helhedsplaner med udgangspunkt i vedvarende
økonomiske, sociale og kriminalitet). Lovgivningsteknisk finder Danske Advokater
dette uheldigt. Bestemmelsen bør have sin egen hjemmel.
I modsætning til de almindelige typer af bolighjælp som bevilges ud fra en individuel
indkomstvurdering eller husstandsvurdering er der her tale om en generel
støtteordning til en hel afdeling hvor alle – uanset individuel trang- får andel i
hjælpen. Det vil i flere tilfælde føre til overkompensation af lejere, som ikke har den
økonomiske trang.
Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvorfor man har fravalgt en
individuel indkomstvurdering til fordel for en generel hjælpepakke som den
foreslåede. Det må anses for uheldigt og Danske Advokater foreslår derfor, at
ministeriet genovervejer denne del af ordningen, så hjælpen tildeles efter individuelle
behov i stedet for en generel vurdering på afdelingsniveau.
Det fremgår af ændringen til almenlejeloven, at ændringen ikke skal varsles, men
blot finder anvendelse for den periode hvori der bevilges huslejenedsættelse.
Ligeledes fremgår det, at hjælpen skal gå direkte til nedsættelse af huslejerne.
Hjælpen kan på den baggrund rettelig karakteriseres som et indgreb.
Indgrebet vil forøge de administrative pligter for de almene boligorganisationer (og
de almene selvejende institutioner m.v.) som skal administrere dette, uden de
berettiges til noget vederlag herfor og - da der reelt er tale om et indgreb – dermed
forøges de administrative byrder for boligorganisationerne.
Vi har ingen bemærkninger til forholdet til EU-retten.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid
gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danske Advokater
Annette Lerche Torsten Viborg Petersen
Specialkonsulent Advokat
ale@danskeadvokater.dk Medlem af Fagudvalg for fast
ejendom
230317 Høringssvar - tilskud til huslejenedsættelser
Danske Lejere
Danske Lejere – Kontoret i Aarhus
Banegårdspladsen 18, 1.
8000 Aarhus C
71 99 44 14
cvr: 34037698
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
sm@sm.dk
Deres ref.: 2023-1659
Dato: 17.03.2023
Vedrørende: Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger
Det udsendte forslag er i pressen fremstillet som en hjælp til lejere, der er inflationspresset
Men det er jo ikke indholdet i forslaget.
Det er i stedet et forslag om, at nogen almene afdelinger skal have nedsat deres husleje på bekostning af
lejerne i den samlede almene sektor.
Og der hvor pengene dukker op vil de blive tildelt alle uanset husstandens økonomi, - og trængte husstande
i byggeriet, der ikke får støtte tilgodeses ikke.
Og der fremgår tilmed af forslaget, at stat- og kommuner vil komme til at spare 88 millioner, ved at de al-
mene lejere på den vis skal have omfordelt de midler, der er i sektoren.
Socialpolitik bør ikke finansieres af lejerens opsparede midler til udbedring og genoprettelse af almene boli-
ger.
Med venlig hilsen
Jørgen D. Jensen
Driftsleder
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
20. mar 2023
Brevdato 28-02-2023
Afsender Marianne Lundsgaard (ml@aeldreraad.dk)
Modtagere sm@sm.dk
Akttitel
SV: Høring - Udakst til forslag til lov om ændirng af lov om almene boliger
m.v. (Tilskud til huslejenedsættelser)
Identifikationsnummer 677279
Versionsnummer 2
Ansvarlig Elmir Tartic
Vedlagte dokumenter
SV Høring - Udakst til forslag til lov om ændirng af lov om almene boliger
m.v. (Tilskud til huslejenedsættelser) (SM Id nr. 671431)
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 20. mar 2023
Til: sm@sm.dk (sm@sm.dk)
Cc: Elmir Tartic (eta@sm.dk)
Fra: Marianne Lundsgaard (ml@aeldreraad.dk)
Titel: SV: Høring - Udakst til forslag til lov om ændirng af lov om almene boliger m.v. (Tilskud til huslejenedsættelser)
E-mailtitel: SV: Høring - Udakst til forslag til lov om ændirng af lov om almene boliger m.v. (Tilskud til huslejenedsættelser) (SM Id nr.: 671431)
Sendt: 28-02-2023 09:32
Danske Ældreråd har ingen bemærkninger til det fremsendte Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Tilskud til
huslejenedsættelser) (SM Id nr.: 671431)
Med venlig hilsen
Marianne Lundsgaard
Seniorkonsulent
Telefon: 38 77 01 65 | Mobil: 20 49 93 19 | Mail: ML@aeldreraad.dk
Danske Ældreråd | Jernbane Allé 54, 3. sal | 2720 Vanløse
Danske Ældreråd er landsorganisation for landets 98 folkevalgte ældreråd. Vi har viden, holdninger og anbefalinger til ældreområdet. www.danske-aeldreraad.dk
Fra: Elmir Tartic <eta@sm.dk>
Sendt: 27. februar 2023 14:27
Emne: Høring - Udakst til forslag til lov om ændirng af lov om almene boliger m.v. (Tilskud til huslejenedsættelser) (SM Id nr.: 671431)
Til alle høringsparter
Vedlagt er høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Tilskud til midlertidig
huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger). Forslaget forventes fremsat den 12. april 2023.
Høringsfristen er fredag den 17. marts 2023, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Elmir Tartic
Chefkonsulent
Almene Boliger
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.sm.dk
Sådan behandler vi dine personoplysninger
-- AKT 677279 -- BILAG 1 -- [ SV Høring - Udakst til forslag til lov om ændirng af lov om almene boliger m.v. (Tilskud… --
J.nr. 2023-11-0971
Dok.nr.
Sagsbehandler
Jonatan Aarkrogh
Ubbesen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Social-, Bolig og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Sendt til eta@sm.dk
Høringssvar til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og
lov om leje af almene boliger (Tilskud til midlertidig
huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger)
Ved e-mail af 27. februar 2023 har Social-, Bolig- og Ældreministeriet rettet henvendelse til
Datatilsynet og anmodet om tilsynets eventuelle bemærkninger til ovenfornævnte udkast til
lovforslag.
Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Datatilsynet forudsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen1 og databeskyt-
telsesloven2 vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger for-
anlediget af forslaget.
Med venlig hilsen
Jonatan Ubbesen
1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46
EF.
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
17. marts 2023
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1013 København K
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1013 København K
Elmir Tartic
Chefkonsulent
Almene Boliger
Social- Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
15. marts 2023
DKL/MIKJEN
J.nr. 2022 - 4026
Kære Elmir Tartic
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til lov
om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger i hø-
ring.
Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har be-
skrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget efterlever
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget gi-
ver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:
Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser
Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på
at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt
og understøttes digitalt.
Det følger af aftalen om digitaliseringsklar lovgivning, at implementeringskonse-
kvenser ved udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelser, bør fremgå af lovforslaget.
Sekretariatet anbefaler, at implementeringskonsekvenserne for Landsbyggefoden
belyses i lovforslaget, herunder økonomiske omkostninger. Her tænkes navnlig på
evt. administrative omkostninger, som følger af Landsbyggefondens behandling af
ansøgninger og udbetaling af støtten.
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-
cipperne skal begrundes.
Sekretariatet tager Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurdering, af at lovforslaget
overholder principperne for digitaliseringsklar lovgivning til efterretning.
Sekretariatet finder dog, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet bør redegøre nær-
mere for lovforslagets konsekvenser for princip #7 om snyd og fejl. Hertil bør det
Side 2 af 2
overvejes, om der opstår nye potentialer for snyd og fejl i henhold til de kriterier,
som skal danne grundlag for udbetaling af støtte.
Sekretariatet finder også, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet med fordel kan
redgøre nærmere for efterlevelsen af princip #3 om automatisk sagsbehandling.
Her kan der fokuseres på, hvorvidt de forventede kriterier er objektive, og dermed
muliggør automatisk sagsbehandling.
Sekretariatet noterer sig desuden, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyser i
lovforslaget, at der, i overensstemmelse med princip #4 om sammenhæng på
tværs, vil blive anvendt allerede indberettede oplysninger. Hertil anbefaler sekreta-
riatet, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet udspecificerer hvilke specifikke alle-
rede indberettede oplysninger, der forventes, at kunne blive genbrugt.
Der henvises i øvrigt til digst.dk/dkl samt Vejledning om digitaliseringsklar lovgiv-
ning, ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vej-
ledning.
Med venlig hilsen
Mikkel Bo Jensen
Fuldmægtig
mikjen@digst.dk
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
20. mar 2023
Brevdato 27-02-2023
Afsender fri@frinet.dk Sendt af Foreningen af Rådgivende Ingeniører: fri@frinet.dk
Modtagere Elmir Tartic (Sagsbehandler, Almene Boliger)
Akttitel
SV: Høring - Udakst til forslag til lov om ændirng af lov om almene boliger
m.v. (Tilskud til huslejenedsættelser)
Identifikationsnummer 677006
Versionsnummer 2
Ansvarlig Elmir Tartic
Vedlagte dokumenter
SV Høring - Udakst til forslag til lov om ændirng af lov om almene boliger
m.v. (Tilskud til huslejenedsættelser) (SM Id nr. 671431)
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 20. mar 2023
Du får ikke ofte mails fra eta@sm.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Til: Elmir Tartic (eta@sm.dk)
Fra: fri@frinet.dk (fri@frinet.dk)
Titel: SV: Høring - Udakst til forslag til lov om ændirng af lov om almene boliger m.v. (Tilskud til huslejenedsættelser)
E-mailtitel: SV: Høring - Udakst til forslag til lov om ændirng af lov om almene boliger m.v. (Tilskud til huslejenedsættelser) (SM Id nr.: 671431)
Sendt: 27-02-2023 15:36
FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.
Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende ingeniørvirksomheder.
Med venlig hilsen
Ulrik Ryssel Albertsen
Erhvervspolitisk Chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Fra: Elmir Tartic <eta@sm.dk>
Sendt: 27. februar 2023 14:27
Emne: Høring - Udakst til forslag til lov om ændirng af lov om almene boliger m.v. (Tilskud til huslejenedsættelser) (SM Id nr.: 671431)
Til alle høringsparter
Vedlagt er høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Tilskud til midlertidig
huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger). Forslaget forventes fremsat den 12. april 2023.
Høringsfristen er fredag den 17. marts 2023, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Elmir Tartic
Chefkonsulent
Almene Boliger
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.sm.dk
Sådan behandler vi dine personoplysninger
-- AKT 677006 -- BILAG 1 -- [ SV Høring - Udakst til forslag til lov om ændirng af lov om almene boliger m.v. (Tilskud… --
Dato: 16. marts 2023
Sags ID: SAG-2023-01329
Dok. ID: 3315602
E-mail: KITJ@kl.dk
Direkte: 3370 3442
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
sm@sm.dk
eta@sm.dk
Høringssvar fra KL - Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i
visse almene boligafdelinger
KL takker for det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af lov
om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Tilskud til mid-
lertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger).
KL vurderer overordnet set, at det er positivt, at der muliggøres huslejetil-
skud til beboere i almene boliger, der er i risiko for udsættelse af boligen
eller på anden vis rammes økonomisk af inflationen.
KL er opmærksom på, at der generelt er mangel på billige boliger til men-
nesker med lav betalingsevne.
KL hæfter sig ved, at der med den foreslåede ordning, hvor alle beboere i
en afdeling vil modtage huslejetilskud, vil være beboere uden økonomi-
ske vanskeligheder, der kommer til at modtage tilskud.
Specifikke bemærkninger vedr. lovforslaget
KL noterer sig, at der udestår en nærmere afklaring af principperne og
kriterier for udpegning af afdelinger, der kan opnå huslejenedsættelser.
Det fremgår af lovforslaget, at der ikke skal udarbejdes en helhedsplan
for anvendelse af midlerne, men det er uklart om kommunerne skal god-
kende ansøgninger til Landsbyggefonden eller på anden måde indgå i
processen.
KL retter desuden opmærksomhed på det forhold, at borgere med et lille
økonomisk råderum er meget sårbare overfor uforudsete ændringer i ind-
tægter og udgifter. Det er derfor af stor betydning, at borgerne oplyses
om både huslejenedsættelse, om eventuelle reguleringer i boligsikring el-
ler -ydelse og varsles forud for ophør af det midlertidige huslejetilskud.
For borgere, der flytter ind i en bolig med midlertidigt reduceret husleje,
er det vigtigt, at udgifter også kan afholdes, når huslejen stiger til ordi-
nært niveau.
KL bifalder således, at der afsættes 10 mio. kr. til økonomisk rådgivning,
da der generelt i udsatte boligområder opleves et stort behov for dette.
Indførelse af midlertidig huslejenedsættelse i visse afdelinger øger – alt
andet lige – behovet for rådgivning og information blandt beboere i den
almene sektor. KL ser frem til konkretisering af anvendelsen af disse mid-
ler.
Dato: 16. marts 2023
Sags ID: SAG-2023-01329
Dok. ID: 3315602
E-mail: KITJ@kl.dk
Direkte: 3370 3442
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
KL imødeser den økonomiske høring.
Der tages forhold for politisk behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Kit Jørgensen
Click here to enter text.
Underskrift nr. 1 – Skift linje for indrykket underskrift nr. 2
Side 1
Til Social- og Boligministeriet. KBH. 17.3.2023
Holmens Kanal 22
1060 København K
Alene sendt pr. e-mail til sm@sm.dk og eta@sm.dk
j. nr. 2023-1659
Høringssvar vedrørende lovforslaget om ændring af lov om
almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Tilskud til
midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger).
Lejernes Landsorganisation i Danmark (LLO) skal venligst takke for at
have fået ovennævnte lovforslag i høring.
Forslaget har gode intentioner.
Det er organisationens opfattelse, at det er en prisværdig og
nødvendig intention med forslaget, nemlig at redde visse
udsætningstruede lejere økonomisk, så de kan betale huslejen og
dermed blive boende i deres hjem.
Mange af disse lejere havde i forvejen et lavt rådighedsbeløb, inden
inflationskrisen ramte, og høje fødevarepriser m.v. gør at lejerne står i
en situation, hvor det er endnu sværere at betale huslejen.
Dette er ikke et spørgsmål om, at nogle lejere har udvist individuel
uansvarlighed, men i stedet et spørgsmål om mennesker, som rammes
af inflationen uden skyld.
Disse mennesker skal hjælpes. Det er et samfundsanliggende, at disse
mennesker skal reddes fra at gå fra hus og hjem.
Finansieringen er kritisabel.
Da det efter vores opfattelse er et samfundsanliggende, bør hele
samfundet bidrage til at redde de udsætningstruede lejere. Det skal
ikke kun være almene lejeres opsparing, der skal bruges.
Finansieringen af forslaget sker via Landsbyggefondens midler. Det er
således alene almene lejere, der finansierer tiltaget. Der er fx ingen
skattefinansieret hjælp i forslaget.
Side 2
Da penge som bekendt ikke kan bruges to gange, så går de 350 mio. kr.
der er afsat i forslaget – i hvert fald på sigt- fra andre aktiviteter
landsbyggefonden støtter fx grønne bygningsrenoveringer.
Ministeriet har tidligere undersøgt den gennemsnitlige disponible
indkomst for beboere fordelt på forskellige boligtyper. Heraf fremgår
det at lejerne i de almene boliger, er dem der har den laveste
disponible indkomst. Det er med andre ord de smalleste skuldre der
skal bære hele finansieringsbyrden for dette forslag.
Kilde: Ekspertgruppens rapport om boligreguleringslovens § 5 stk. 2 (2019), s. 62,
tabel 3.8
I stedet for at finansiere dette initiativ via Landsbyggefonden, ville det
derfor være mere passende at finansiere det via skatterne. En sådan
finansiering vil være mere retfærdig og ville sikre, at alle borgere
bidrager til dette vigtige samfundsinitiativ. Det ville endvidere gøre
det muligt at inddrage de eksisterende boligstøtteordninger, som langt
hurtigere vil kunne få den efterspurgte hjælp ud, end den foreslåede
model.
Vi håber, at denne bemærkning vil blive taget i betragtning, og at der
vil blive taget skridt til at finde alternative finansieringskilder til dette
initiativ.
Med venlig hilsen
Lejernes Landsorganisation i Danmark.
Helene Toxværd
Landsformand /Anders Svendsen
0
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
Ejerboliger Andelsboliger Privat
udlejning
Almen bolig Gns. Dansker
Disponibel gennemsnitsindkomst
(ækvivaleret) primo 2018
e post@udsatte.dk w udsatte.dk a St. Torvegade 26, 3700 Rønne
HØRINGSSVAR VEDR. TILSKUD TIL MIDLERTIDIG HUSLEJENEDSÆTTELSE
I VISSE ALMENE BOLIGAFDELINGER
Rådet takker for høringen. Rådet deler analysen i lovforslaget om, at inflationen akut presser en
del lejere økonomisk med den risiko, at flere ikke kan betale husleje og derved risikerer
udsættelse, men rådet kan ikke tilslutte sig løsningsforslaget af følgende årsager:
1. Hjælpen kommer for langsomt. Ordningen indebærer en længere proces, hvor der skal
udarbejdes kriterier for tildeling af midler, hvorefter boligafdelingerne skal ansøge og have
tilsagn om huslejenedsættelser, før pengene endelig kan komme ud og virke. Ifølge
social- og boligministeren vil hjælpen tidligst kunne udbetales i september (dr.dk d. 6.
marts). Langsomheden i ordningen risikerer at medføre unødige udsættelser af lejere.
2. Hjælpen tildeles uhensigtsmæssigt, fordi den går til boligafdelinger i stedet for beboere.
Tildelingsmetoden betyder, at velstående beboere i økonomisk udfordrede almene
boligforeninger får huslejenedsættelser, mens økonomisk udfordrede beboere i mindre
udfordrede boligforeninger ikke får. Det betyder, at udsatte borgere i almene
boligforeninger behandles forskelligt.
3. Hjælpen gives kun til almene lejemål. Det betyder, at det store antal udsatte lejere, der bor
i private lejemål, mange af dem på landet, ikke får hjælp. Den type lejere er typisk mindre
beskyttede end almene lejere.
Rådet anbefaler derfor, at man, i stedet for den foreslåede ordning, hjælper lejerne gennem en
midlertidig forhøjelse af boligstøtten. På den måde kan hjælpen målrettes lejerne med de laveste
indkomster, uanset hvilken boligforening de bor i, eller om de bor privat eller alment. En
midlertidig forhøjelse af boligstøtten ville kunne udbetales hurtigt, så meget økonomisk pressede
borgere ikke risikerer at måtte gå fra hus og hjem inden hjælpen når frem.
Med venlig hilsen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
Rådet for Socialt Udsatte
17-03-23