L 61 - svar på spm. 7 om, hvilke typer af indberetningsfejl der skal udløse tvangsbøder fremover

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 61 - svar på spm. 7.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l61/spm/7/svar/1949671/2693411.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 61 - Forslag til Lov om ændring af lov om et indkomstregister, opkræv-
ningsloven og skatteindberetningsloven (Sanktionstiltag omfattet af tredje etape af reform
af skattekontrollen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 30. marts 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
20. april 2023
J.nr. 2023 - 3267
Offentligt
L 61 - endeligt svar på spørgsmål 7
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke typer af såkaldte indberetningsfejl, der efter ministe-
rens opfattelse skal udløse tvangsbøder fremover? Er det f.eks., hvis en kundes adresse er
angivet forkert, hvis der er fejl i en virksomheds CVR-nummer, eller hvis et aktiebaseret
investeringsbevis fejlindberettes som obligationsbaseret?
Svar
Med lovforslaget bliver det ikke muligt at pålægge tvangsbøder i flere situationer end i
dag. Ændringen består blot i, at tvangsbøder, der kan gives efter gældende regler, fastsæt-
tes skematisk efter virksomhedernes omsætning.
De regler om tvangsbøder, som lovforslaget angår, findes i skatteindberetningsloven og
indkomstregisterloven. Reglerne er nærmere beskrevet under pkt. 2.1.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Som det fremgår heraf, pålægges tvangsbøder bl.a., hvis der ikke sker rettidig indberet-
ning efter skatteindberetningsloven eller regler udstedt i medfør heraf. Denne indberet-
ningspligt kan fx angå finansielle institutter, der bl.a. skal foretage indberetning om
adresse og CVR-nummer for virksomheder, der har konti med tilknytning til udlandet.
Derudover kan indberetningspligten fx angå dem, der erhvervsmæssigt handler med obli-
gationer, aktier og investeringsbeviser. Disse erhvervsdrivende skal bl.a. oplyse om identi-
teten og arten af de pågældende værdipapirer.
Pligterne i skatteindberetningsloven og indkomstregisterloven er generelt omfattet af reg-
ler om genindberetning, hvilket også gælder de pligter, der er beskrevet ovenfor. Reglerne
om genindberetning går ud på, at hvis den indberetningspligtige har forsøgt indberetning,
og Skatteforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes
genindberettet som følge af fejl eller lignende, skal den indberetningspligtige foretage gen-
indberetning inden en frist, som meddeles af Skatteforvaltningen. Som det også er anført
under pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, vil Skatteforvaltningens
brug af tvangsbøder i denne situation være betinget af, at Skatteforvaltningen har meddelt
den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet inden en fastsat frist,
og at den indberetningspligtige ikke har genindberettet ved fristens udløb. Indberetnings-
pligtige vil således få mulighed for at korrigere eventuelle fejl angående fx CVR-numre og
investeringsbeviser, inden der pålægges tvangsbøder.