Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra: info cfu-net
Til: Nanna Hvass Jacobsen
Emne: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede
frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i
skoleåret 2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
Dato: 27. februar 2023 09:57:14
Vedhæftede filer: image005.png
Kære Nanna.
CFU har ikke bemærkninger til den fremsendte høring.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Assistent
w w
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail: cc@skaf-net.dk
Fra: Nanna Hvass Jacobsen <Nanna.Hvass.Jacobsen@uvm.dk>
Sendt: 23. februar 2023 16:18
Til: Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; bupl@bupl.dk; lederforeningen@bupl.dk;
ptm@boernenesbureau.dk; bkf@bkchefer.dk; Børnerådet <brd@brd.dk>; bf@boernesagen.dk;
bv@bornsvilkar.dk; info cfu-net <info@cfu-net.dk>; info@cepos.dk; cevea@cevea.dk;
dlf@dlf.org; info@privateskoler.dk; formand@danmarksvejlederforening.dk; da@da.dk;
dcum@dcum.dk; Dansk Erhverv (høring) <hoeringssager@danskerhverv.dk>; dfs@dfs.dk;
dhf@dhf-net.dk; Emballageindustrien <hoering@di.dk>; DM@DM.DK; metal@danskmetal.dk;
post@danskoplysning.dk; dp@dp.dk; post@skoleforeningen.org; duf@duf.dk; Danske
Erhvervsakademier <info@danskeerhvervsakademier.dk>; bestyrelserne@deg.dk;
lederne@deg.dk; kontakt@dgsnet.dk; mail@danskegymnasier.dk; dh@handicap.dk;
vuc@vuc.dk; bestyrelsesforeningen@vuc.dk; csc@lf.dk; danskemusikkulturskoler@gmail.com;
Danske Professionshøjskoler <Uc-dk@uc-dk.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>;
dse@skoleelever.dk; lederforeningen@sosu.dk; bestyrelserne@sosu.dk; dus@dus.dk;
dea@dea.nu; mail@dukh.dk; dch@dch.dk; dssv@dssv.dk; kontakt@eeo.dk; lbh@sde.dk;
Danmarks Evalueringsinstitut <eva@eva.dk>; fh@fho.dk; info@fof.dk; info@fora.dk;
foa@foa.dk; dj@sctib.dk; fkf@kristne-friskoler.dk; info@fffp.dk; hej@friefagskoler.dk;
info@fobu.dk; ligevaerd@ligevaerd.dk; post@forhandlingsfaellesskabet.dk; fsl@fsl.dk;
kontakt@friskolerne.dk; gymbf@gymbf.dk; gl@gl.org; HK Service <hk@hk.dk>; hkstat@hk.dk;
kontakt@hvorerderenvoksen.dk; info@humanrights.dk; info@justitia-int.org; Kommunernes
Landsforening <KL@KL.DK>; kontakt@kraka.org; info@landboungdom.dk;
mail@landdistrikterne.dk; Landselevbestyrelsen@foa.dk; Landselevbestyrelsen@foa.dk;
Formand@la10.dk; heras@slagelse.dk; lu@lus.dk; carle@nielsen.tdcadsl.dk; lfs@lfs.dk;
ldd@ldd.dk; los@los.dk; lh@handelselever.dk; Jakob.Holst@brk.dk; lederne@lederne.dk; Jarn-
skole@Aalborg.dk; post@lilleskolerne.dk; lof@lof.dk; Lærernes Centralorganisation <lc@skaf-
Offentligt
L 109 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
net.dk>; ebbe@viermodstrom.dk; wahlgren@dpu.dk; ctr@sde.dk; info@opendenmark.dk;
kontor@ordblind.org; landsforeningen@plejefamilierne.dk; info@privateskoler.dk;
redbarnet@redbarnet.dk; INFO@RIGSREVISIONEN.DK; UVM - RBL <rbl@uvm.dk>; UVM - Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser <reu@uvm.dk>; UFM FP SFU - Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser <rep@ufm.dk>;
info@steinerskolerne.dk; sumh@sumh.dk; info@spifo.dk; post@skole-foraeldre.dk;
skolelederne@skolelederne.org; sl@sl.dk; info@uddannelsesforbundet.dk;
info@uddannelseslederne.dk; ungdomsringen@ungdomsringen.dk;
ung@ungdomsskoleforeningen.dk; lok@vuf.nu; lok@frbvuc.dk
Cc: Ole Hvilsom Larsen <Ole.Hvilsom.Larsen@uvm.dk>; Lise Hjort Elmquist
<Lise.Hjort.Elmquist@uvm.dk>; Christian Korsbæk <Christian.Korsbaek@uvm.dk>; Rikke
Nørregaard <Rikke.Norregaard@uvm.dk>; Peter Lykke Berggreen
<Peter.Lykke.Berggreen@uvm.dk>; Magnus Wibrand <Magnus.Wibrand@uvm.dk>; Louise Ebbe
Jørgensen <Louise.Ebbe.Joergensen@uvm.dk>; Nathalie Vestergaard Bull
<Nathalie.Vestergaard.Bull@uvm.dk>
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de
udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld
kompetencedækning i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
Til adressater på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede
frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld
kompetencedækning i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.) i høring. Der
henvises til vedlagte høringsbrev.
Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til
udkastet til lovforslag senest torsdag den 16. marts 2023 kl. 12.00
Høringssvar kan sendes til AARJK@uvm.dk med angivelsen ”Høring – Forlængelse af
frihedsgrader og afskaffelse af udviklingsplanen” samt afsenders navn i emnefeltet.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Nathalie Vestergaard Bull, telefon 2932 8290, e-mail
nathalie.vestergaard.bull@uvm.dk.
Materialet lægges endvidere på Høringsportalen.
Med venlig hilsen
Nanna Hvass Jacobsen
Specialkonsulent
Departementet
Afdelingen for Analyse og Rådgivning
Juridisk Kontor
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
Direkte tlf.: +45 33 92 55 19
E-mail: Nanna.Hvass.Jacobsen@uvm.dk
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette
modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at
beholde en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
1. marts 2023
J.nr. 23-16866
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Børne- og Undervisnings-
ministeriet (BUVM)
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
folkeskolen (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om
afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld
kompetencedækning i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af
udviklingsplanen m.v.)
Klagenævnet for Specialundervisning har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Klagenævnet for Specialundervisning
Risskov d. 10. marts 2023
Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening
Vedr.
Høring over lov om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de ud-
videde frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætnin-
gen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/2024 og afskaffelse af
udviklingsplanen m.v.)
Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at kommentere på
ovennævnte forslag.
Frie Skolers Lærerforening bakker op om lovforslaget, der forlænger de
udvidede frihedsgrader for folkeskolen og kommunerne.
Med lovforslaget får skolerne større frihed til selv at tilrettelægge skoleda-
gen med henblik på at sikre de bedst mulige betingelser for elevernes trivsel
og læring. Lokale beslutninger er lig med ejerskab og engagement. Og det
har skolen, lærerne og eleverne brug for.
For kommunerne betyder det et øget ansvar og for lærerne, der naturligvis
skal inddrages i beslutningerne, betyder det, at deres professionalitet aner-
kendes.
Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed med yderligere kommen-
tarer eller for evt. spørgsmål.
Rikke Josiasen
Næstformand Frie Skolers Lærerforening
M: 2667 2111
E: rjo@fsl.dk
Side 1 af 2
13. marts 2023
Til Børne- og Undervisningsministeriet (UVM)
HØRINGSSVAR
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) har 23. februar 2023 modtaget udkast til Lov om ændring af lov om
folkeskolen (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og
målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.).
BKF takker for invitationen og muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærkninger:
Fuld afkortning af skoleugens længde
BKF mener, det er positivt, at der med loven bliver videreført muligheden for fuld afkortning af skoleugens
længde. Det tilgodeser det lokale handlerum. Dog skal der være en øget opmærksomhed på finansieringen
af den nødvendige udvidelse af SFO-tilbuddet ved de kortere skoledage og på de øgede udgifter til
skolebusser for dem, der ikke vil/skal i SFO.
Fravigelse af målsætningen om fuld kompetencedækning
BKF finder det positivt med videreførelsen af muligheden for fravigelse af målsætningen om fuld
kompetencedækning, som tilgodeser det lokale handlerum på skolen.
Afskaffelse af udviklingsplanen mv.
BKF finder det positivt, at begrebet udviklingsliste udgår, og at kravet om en udviklingsplan for de skoler,
der er omfattet af udviklingslisten, udgår.
Det undrer dog, at loven ikke lægger op til fastsættelse af en frist for UVMs henvendelse til kommunerne
om skoler i negativ udvikling. Dette bør fremgå tydeligt i lovgivningen, ligesom tilfældet var med
kvalitetsrapporterne. For det første har kommunerne et behov for at have en kadence til planlægning af
politiske processer. For det andet er det vigtigt at medtænke hensynet til kommunernes planlægning,
herunder planlægningen af et kommende skoleår.
BK finder det positivt, at kommunerne selv får lejlighed til at planlægge og tilpasse indsatser overfor en
skole fremfor i et fast format fra UVM.
Side 2 af 2
BKF mener, at samtlige udvælgelseskriterier skal være tilgængelige for kommunerne, så kommunerne har
lejlighed til at følge indikatorer på et generelt niveau. Når der eventuelt er ændringer i kriterierne, bør de
drøftes i Sammen Om Skolen, så kriterierne er bredt funderede. Derudover er det vigtigt, at kriterierne
afspejler folkeskolens formål.
Det er positivt, at kommunerne fortsat får stillet UVMs supportvifte til rådighed. Samtidig kan ministeriets
support også bidrage med faglig kvalificering internt i UVM ud fra erfaringer fra skolerne.
Med venlig hilsen
Rasmus Byskov-Nielsen
Formand for BKF
Michael Gravesen
Formand for BKFs Skolenetværk
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
København den 13. marts 2023
Høring over lov om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om
afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret
2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
Danmarks Vejlederforening takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovændringen.
DVF har ingen kommentarer til lovændringen.
Med venlig hilsen
på Bestyrelsens vegne
Karina Meinecke
Formand
Fra: Benny Wielandt
Til: DEP - AAR JK
Cc: Lotte Klein
Emne: ”Høring – Forlængelse af frihedsgrader og afskaffelse af udviklingsplanen” høringssvar fra
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
Dato: 14. marts 2023 06:40:43
Fra Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening ser vi lovforslaget som et udtryk for
udmøntning af nødvendighedens politik, og støtter derfor forslaget.)
Lotte Klein (formand) og Benny Wielandt (næstformand)
Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne
Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K
tlf. 42 41 35 01, e-mail: sosu@sosu.dk & b-sosu@sosu.dk 1
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
København den 14. marts 2023
Høring over lov om ændring af lov om folkeskolen
(forlængelse af de udvidede frihedsgrader om af-
kortning af skoleugens længde og målsætning om fuld
kompetencedækning i skoleåret 2023/24 og afskaffelse
af udviklingsplanen m.v.)
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive
høringssvar i høring over lov om ændring af lov om folkeskolen (forlængelse af de udvidede frihedsgrader
om afkortning af skoleugens længde og målsætning om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24 og
afskaffelse af udviklingsplanen m.v.).
Foreningerne ser generelt positivt på forslag om øget fleksibilitet og et større råderum for lokal
tilrettelæggelse af undervisning – også i folkeskolen. Vi finder det derfor hensigtsmæssigt, at der med
forslaget gives mulighed for at udstrække en igangværende forsøgsordning med udvidede frihedsgrader på
folkeskoleområdet til også at omfatte skoleåret 2023/24.
I forlængelse heraf finder foreningerne finder det tilsvarende positivt, at der med lovforslaget skabes
mulighed for også i skoleåret 2023/24 lokalt af afkorte skoleugens længde ved konvertering af
understøttende undervisning. Foreningerne er ligeledes positive stemt mht. forlængelsen af muligheden
for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning på de givne betingelser.
Herudover har foreningerne ingen bemærkninger til forslaget om ændring af loven.
Med venlig hilsen
På foreningernes vegne
e.b.
Michael Kümmel
chefkonsulent
Fra: DEP - AAR JK
Til: Nathalie Vestergaard Bull
Emne: VS: Høring - Forlængelse af frihedsgrader og afskaffelse af udviklingsplanen. Danmarks Private Skoler
Dato: 14. marts 2023 16:17:53
Vedhæftede filer: image001.png
image002.png
image003.png
image004.png
Fra: Simone Dalsgaard <sd@privateskoler.dk>
Sendt: 14. marts 2023 16:16
Til: DEP - AAR JK <AARJK@uvm.dk>
Cc: Søren Tonnesen Lodahl <stl@privateskoler.dk>; Karsten Suhr <ks@privateskoler.dk>
Emne: Høring - Forlængelse af frihedsgrader og afskaffelse af udviklingsplanen. Danmarks
Private Skoler
Til
Børne- og Undervisningsministeriet,
Departementet
Vedr. høring over lov om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede
frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld
kompetencedækning i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
I høringsbrev af 23. februar 2023 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle
bemærkninger vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og
gymnasier takker for muligheden til at give vores synspunkter til kende.
Vi har ingen særlige bemærkninger til lovændringen.
På foreningens vegne,
Med venlig hilsen
  
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent
Kommunikationsansvarlig
Phone: +4560771719
Email: sd@privateskoler.dk
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Ny Kongensgade 15, 1472 København K
Phone: + 45 33307930
www.privateskoler.dk
SKOLELEDERFORENINGEN
Snaregade 10 A · 1205 København K · Tlf. 7025 1008 · CVR 25062825 · skolelederne@skolelederne.org
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høring – Forlængelse af frihedsgrader og afskaffelse af
udviklingsplanen
Skolelederforeningen vil indledningsvist takke for muligheden for at afgive høringssvar
vedr. en forlængelse af frihedsgrader og afskaffelse af udviklingsplanen.
Vi imødeser at betegnelsen udviklingslisten udgår, og at kravet til kommunerne om
udarbejdelse af en udviklingsplan fjernes. Vi opfatter dog stadig BUVM´s advisering af
kommunalbestyrelserne og forventningen om kvalitets- og udviklingsarbejde ift. skoler med
bekymrende kvalitet, som et kontrolelement der ikke gavner folkeskolen.
Vi ser gerne, at ministeriets advisering og forventningskommunikation helt udgår, således
at folkeskolen udsættes for mindre styring og kontrol, og dermed giver plads til mere lokal
skoleledelse og udvikling.
Vi er meget tilfredse med, at de udvidede frihedsgrader forlænges, da det giver
folkeskolerne fleksibilitet ift. at skabe den bedste skole, ud fra den lokale kontekst og
muligheder.
Med venlig hilsen
Claus Hjortdal
Formand
15. marts 2023
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
redbarnet@redbarnet.dk
www.redbarnet.dk
Red Barnet – altid på børnenes side
København, 15. marts 2023
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede
frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning
i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
Børne- og Undervisningsministeriet har ved e-mail af 23. februar 2023 anmodet om Red Barnets eventuelle
bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. Red Barnet har følgende bemærkninger:
Fuld afkortning af skoleugens længde
Red Barnet er positivt stemt for, at kommunerne fortsat har mulighed for at afkorte skoleugens længde.
Børns faglighed og trivsel styrkes i højere grad af undervisning af høj kvalitet, hvor fagpersoner har mulig-
hed for at tilgodese børnenes faglige, sociale og emotionelle behov, end af mange undervisningstimer. Red
Barnet ser derfor positivt på muligheden for holddeling og to-voksen-ordninger, da det giver mulighed for
stærkere relationsarbejde mellem fagpersoner og elever. Derudover understøtter to-voksen-ordninger
samarbejdet mellem lærere og pædagoger, hvor de kan kombinere deres fag-didaktiske og pædagogiske
kompetencer, hvilket dels gavner undervisningens kvalitet dels er trivselsfremmende – særligt overfor ele-
ver i udsatte positioner1.
Red Barnet er dog bekymret for, at afkortningen af dagen muliggøres ved at omlægge timerne fra den
understøttende undervisning. Det er i høj grad i den understøttende undervisning, at lærere og pædagoger
fordyber sig i arbejdet med klassens trivsel. Løsninger som to-voksen-ordninger og holddeling kan fremme
et fokus på trivsel som en del af undervisningen. Men der er stadig et behov for, at lærere og pædagoger
kan sætte fokus på klassetrivsel uden om de timelagte fag. Red Barnet er bekymret for, at skoler, som
omlægger den understøttende undervisning, vil få et svagere fokus på elevernes sociale kompetencer og
trivsel.
Red Barnet anbefaler derfor, at der afsættes ekstra ressourcer til eksempelvis øget brug af to-voksen-
ordninger, således at disse ikke etableres på bekostning af den understøttende undervisning.
Skolefritidsordninger
Red Barnet finder det bekymrende, at der med lovforslaget ikke tilføres ekstra ressourcer til skolefritidsord-
ningerne, da kvaliteten af det pædagogiske tilbud dermed forringes. De seneste års nedprioritering af fri-
tidsområdet har ført til, at det pædagogiske personale ikke i samme grad kan skabe de præstationsfrie rum,
hvor børnenes leg udfolder sig, og hvor de øver sig i at opbygge og indgå i fællesskaber. Med lovforslaget
smøres de eksisterende ressourcer bredere ud, hvilket vil forringe normeringen. Det vil få særligt store
konsekvenser for børn i udsatte positioner.
1
file:///C:/Users/nks/Downloads/Undervisning%20for%20alle%20-%20Det%20gode%20samarbejde.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
2/2
Derfor anbefaler Red Barnet, at der tilføres ekstra ressourcer til skolefritidsordningerne.
Afskaffelse af udviklingsplanen m.v.
Red Barnet er bekymret for, at der ikke sikres systematisk opfølgning og pædagogisk vejledning til folke-
skoler med bekymrende kvalitet, hvis pligten til at udarbejde en udviklingsplan ophæves jf. folkeskolelovens
§ 57 d, stk. 3.
Med venlig hilsen
Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
Klik for at skrive navn – Tryk ENTER for at tilføje titel, e-mail og telefon
Fra: Vibeke Helms
Til: DEP - AAR JK
Emne: FRISKOLERNE: Høring- Forlængelse af frihedsgrader og afskaffelse af udviklingsplanen
Dato: 16. marts 2023 09:48:32
Vedhæftede filer: image001.png
image003.png
image005.png
image007.png
image009.png
image013.png
Ang: Høring- Forlængelse af frihedsgrader og afskaffelse af udviklingsplanen
Att: Nathalie Vestergaard Bull
Dansk Friskoleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Vi har ikke kommentarer til denne.
Med venlig hilsen
Vibeke Helms
Konsulent
Friskolernes Hus
Middelfartvej 77
5466 Asperup
vibeke@friskolerne.dk
www.friskolerne.dk
TLF: 62613013 / 44227925
______________________________
Tilmeld dig vores nyhedsbreve:
Temadag om kønskloge skoler og dagtilbud:
Magasinet Friskolen om klima og bæredygtighed:
Tag med på LANDSMØDE:
Organisation Børne- og Undervisningsministeriet - Departementet
Adresse: Frederiksholms Kanal 21
Postnummer og by: 1220 København K
Den 07. 03 2023
Vedrørende sagsnr.: 23/00686
Høringssvar vedr. høring over lov om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede
frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i
skoleåret 2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for muligheden for at indgive høringssvar ifm.
ovenstående høring. DEG har i den forbindelse ingen bemærkninger til ovenstående høring.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Andreas Winther-Callesen
Rådgivningskonsulent
Skole og Forældre
Valdemarsgade 8, 2. sal
1665 København V
Tlf. 3326 1721
post@skole-foraeldre.dk
www.skole-foraeldre.dk
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
aarjk@uvm.dk
Dato: 16. marts 2023
Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede
frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld
kompetencedækning i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar.
Til forslaget om at forlænge muligheden for at konvertere al understøttende undervisning med henblik
på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen,
noterer vi med tilfredshed, at det af lovforslaget og dets bemærkninger fortsat fremgår, at
• de frigivne ressourcer skal blive på skolen og bruges i undervisningen
• en konvertering er betinget af en vurdering af, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens
faglige udvikling
• kommunen er forpligtet til at stille med et fritidstilbud i de timer, en eventuel afkortning af
skoletiden medfører øget behov, at det ikke må føre til øget forældrebetaling, og at
kommunalbestyrelsen ved en beslutning om at afkorte skoleugens længde skal tage stilling til
finansieringen af den øgede åbningstid i elevernes fritidstilbud
• der også uden understøttende undervisning fortsat skal være de aktiviteter, som henregnes til
”klassens tid”
• skolebestyrelsen skal udtale sig inden ansøgning
Skole og Forældre kan på den baggrund støtte den del af lovforslaget.
Skole og Forældre støtter også forslaget om at give mulighed for at fravige målsætningen om fuld
kompetencedækning også i skoleåret 2023/24 og på den måde give en vis større grad af frihed til at
prioritere andre pædagogiske hensyn som fx “få lærere-princippet”, så klasserne i højere grad kan
have de samme lærere i løbet af skoledagen. Skole og Forældre mener dog stadig, at det med fordel
skrives ind i lovens bemærkninger, at en eventuel fravigelse af målsætningen skal begrundes i en
konkret vurdering af klassens behov.
I forhold til forslaget om at afskaffe kravet om, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for
skoler, der er omfattet af udviklingslisten, og om i øvrigt at droppe betegnelsen ”udviklingslisten”,
mener Skole og Forældre, at det er vigtigt, at ikke blot kommunalbestyrelserne, men også de enkelte
skoler og skolebestyrelser, oplyses om det, når Børne- og Undervisningsministeriet opdager skoler
med kvalitetsudfordringer. Det er især vigtigt, når kravet om en udviklingsplan bortfalder. At give
2
informationen alene til kommunalbestyrelsen hen over hovedet på skolebestyrelsen vil være dårligt i
tråd med lovgivningen, som giver skolebestyrelsen opgaven om at føre tilsyn med skolen.
Med venlig hilsen
Rasmus Edelberg Regitze Spenner Ishøy
Formand for Skole og Forældre Næstformand for Skole og Forældre
Dir. tlf. 2327 0538 Dir. tlf. 2989 7267
rae@skole-foraeldre.dk rsi@skole-foraeldre.dk
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om
folkeskolen (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning
af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i
skoleåret 2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til
lovforslag om ændring af lov om folkeskolen.
Vedr. forlængelse af de udvidede frihedsgrader
Børns Vilkår er som udgangspunkt enige i, at skolerne og kommunerne skal
have frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest
faglig mening for eleverne og finder det på den baggrund fornuftigt, at
regeringen og forligspartierne ønsker at forlænge de udvidede frihedsgrader,
så de også gælder i det kommende skoleår.
Det skal dog bemærkes, at det overordnet set er Børns Vilkårs opfattelse, at
hensynet til frisættelsen af folkeskolen ikke må medføre, at der i praksis
bliver forskel på kvalitetsniveauet i de enkelte skoler. Det er derfor helt
afgørende, at det fremtidige arbejde med frisættelsen af folkeskolen baseres
på hensynet til, at alle børn i Danmark skal have lige adgang til
grundskoleundervisning i højeste kvalitet.
Vedr. afskaffelse af udviklingslisten m.v.
Børns Vilkår er som udgangspunkt enige i, at det er kommunalbestyrelsens
ansvar, at der sættes fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af
skoler med bekymrende kvalitet.
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby
Danmark
M +45 3555 5559
bv@bornsvilkar.dk
www.bornsvilkar.dk
16. marts 2023
Side 1
Side 2 af 2
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
Det er imidlertid Børns Vilkårs opfattelse, at det er nødvendigt, at der føres
en vis centraliseret kontrol med kommunalbestyrelsens initiativer til at
forbedre kvaliteten på skoler med bekymrende kvalitet.
Børns Vilkår er i den forbindelse bekymret for, at kravet om udarbejdelse af
en udviklingsplan med initiativer med henblik på forbedring af skolens
kvalitet afskaffes ifbm. afskaffelsen af udviklingslisten, og at det således
alene er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke skridt en orientering
om bekymrende kvalitet giver anledning til.
Det er Børns Vilkårs opfattelse, at dette kan – og i nogle tilfælde vil –
medføre, at kommunalbestyrelsen ikke får sat tilstrækkeligt fokus på
arbejdet med kvaliteten på skoler med bekymrende kvalitet.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl
Direktør
16. marts 2023
1
Dansk Psykolog Forenings høringssvar til høring over udkast til
lovforslag om ændring af folkeskolen (forlængelse af de udvi-
dede frihedsgrader)
Børne- og Undervisningsministeriet
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar i Børne- og Undervisnings-
ministeriets høring over lov om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede friheds-
grader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret
2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
I lyset af den stigende mistrivsel blandt skolebørn, ser vi i Dansk Psykolog Forening positivt på at res-
sourcerne i undervisningen kan omprioriteres til tovoksen-/tolærerordninger, de dette kan bidrage til
at skabe ro og opmærksomhed i timerne og dermed må siges at have væsentlige didaktiske fordele1 og
muligvis også betydning for læringsmiljøet og trivslen i klasserne. Det anbefales at man i ved fremti-
dige lovforslag skeler til den opfølgende undersøgelse af VIVE, hvis resultater forventes udgivet i 2023,
som kigger på de langsigtede effekter af to fagprofessionelle voksne i klassen2.
Dansk Psykolog Forening har en bemærkning til lovforslagets punkt 2.2. om forlængelse af muligheden
for at fravige fra kravet om fuld kompetencedækning. Vi er enige i, at muligheden for at fravige fra
kravet om fuld kompetencedækning kan være med til at skabe gode lokale løsninger for den enkelte
klasses pædagogiske og faglige behov ved at sikre at så få lærere/voksne som muligt skiftes i en klasse.
Ved brugen af fravigelse af den fulde kompetencedækning, kan det dog bemærkes, at der bør være
opmærksomhed på, at enkelte elevers eventuelle behov for særlig differentiering i forhold til didaktik
eller materiale i et givent fag fortsat kan imødekommes.
Dertil skal understreges, at selvom det er centralt at prioritere kontinuitet og forudsigelighed for ele-
verne, skal undervisningen under alle omstændigheder varetages af personale, som har de fornødne
forudsætninger for at understøtte det gode børnefællesskab i klassen. Denne prioritering er lige så
væsentlig, som prioritering af kontinuitet.
Med venlig hilsen
Eva Secher Mathiasen
Formand
Dansk Psykolog Forening
1
Calmar Andersen, S. et al. (2014) Undersøgelse af effekten af tolærerordninger. Trygfondens Børneforskningscenter,
Rambøll og AU.
2
Beuchert, L. (2019) Hvad er de langsigtede effekter af to voksne i klassen?
https://www.vive.dk/da/undersoegelser/hvad-er-de-langsigtede-effekter-af-to-voksne-i-klassen-12444/
Side 1 af 1
2023-03-16
Høringssvar til lov om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede
frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld
kompetencedækning i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
Danske Skoleelever vil gerne takke for mulighed for at give høringssvar til det foreliggende udkast.
Fuld afkortning af skolens længde:
Danske Skoleelever er uenige i, at det bedst mulige faglige løft sikres ved at undlade at tilbyde
understøttende undervisning. Den understøttende undervisning er et vigtigt element i at sikre, at alle
elever tilbydes en spændende og varieret skoledag. I stedet for at omlægge denne tid til to-lærer
ordninger eller flere fagtimer, bør man i stedet fastholde den understøttende undervisning, og
potentielt supplere den med øget holddeling i de eksisterende fagfaglige lektioner, hvilket der også er
mulighed for i den eksisterende lovgivning
På trods af den grundlæggende uenighed i forhold til hvorvidt forslaget vil sikre tilstrækkelig faglig
udvikling, finder Danske Skoleelever det positivt, at såfremt der omlægges understøttende
undervisning, som beskrevet i lovudkastet, at de frigivne ressourcer anvendes på mere tid imellem
lærere og elever, og ikke ender andetsteds.
Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld kompetencedækning
Danske Skoleelever mener at det er en væsentlig forudsætning for at kunne sikre at eleverne
modtager det faglige løft, at der er kompetent og veluddannet personale i klasserummet. Derudover
er faglært pædagogiske personale også en vigtig komponent i at sikre en høj trivsel i klasselokalet.
Dog kan en midlertidig afskaffelse af kravet bidrage til at de mest trivselsudfordrede klasser, kan få
en fokuseret og målrettet indsats ved undervisning med de lærere der har bedst forudsætninger for at
understøtte klassens trivsel. Det er derudover vigtigt at understrege at faglært pædagogiske personale
også en vigtig komponent i at sikre en høj trivsel i klasselokalet.
Danske Skoleelever mener, at en fravigelse fra kravet om fuld kompetencedækning vil være givende
for elevernes trivsel og et sundt klassemiljø, men kræve en øget opmærksomhed på elevernes faglige
udvikling.
Afskaffelse af udviklingsplaner m.v.
Danske Skoleelever forholder sig kritisk til, at kommunerne ikke er pålagt at udarbejde kvalitets-
rapporter i det kommende skoleår. Kommunernes kvalitetsrapporter er et centralt redskab til at sikre,
at der foregår en tilstrækkelig opfølgning på kvaliteten i den undervisning eleverne tilbydes på de
kommunale folkeskoler. Såfremt udviklingsplaner og kvalitetsrapporten fortsat bliver afskaffet, bør
data om skolens kvalitet på en anden måde være synlig for dem, der interesserer sig for elevernes
udbytte af undervisningen. Udviklingsplaner og kvalitetsrapporter er ikke, som ellers beskrevet i
lovforslaget ”unødig bureaukrati” men nødvendig for vores viden om elevernes progression og
dermed opretholdelse af tilliden og fastholdelse af søgningen til folkeskolen
På vegne af Danske Skoleelever
Marie Holt Hermansen, formand.
Dato: 13. marts 2023
Sags ID: SAG-2023-00849
Dok. ID: 3314176
E-mail: MUJE@kl.dk
Direkte: 3370 3369
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
Høringssvar om forlængelse af de udvidede friheds-
grader på folkeskoleområdet i skoleåret 23-24 og bort-
fald af krav om udviklingsplaner
KL modtog den 24. februar 2023 høring vedr. forlængelse af udvidede fri-
hedsgrader og bortfald af krav om udviklingsplaner. KL takker for mulighe-
den for at afgive høringssvar.
KL stiller sig positiv i forhold til, at der lægges op til at forlænge den midlerti-
dige frihed til skoler og kommuner, som vi kender det fra 2021/22 og
2022/23. Det er skolerne og kommunerne, der kender eleverne og foræl-
drene bedst, og derfor bedst kan vurdere, hvilke tiltag og indsatser der kan
løfte den specifikke elev og elevgruppe.
KL bemærker, at der lægges op til en midlertidig løsning, som kun gælder i
et år yderligere. Det er afgørende, at drøftelserne om mere permanente løs-
ninger på skolens udfordringer på længere sigt tager afsæt i en grundlæg-
gende drøftelse af, hvad vi vil med folkeskolen.
Det er positivt, at kommunerne får fuld frihed til af afkorte skoleugens
længde i 2023/2024, som det vurderes mest hensigtsmæssigt lokalt.
Kommunerne er forpligtet til at sikre et fritidstilbud for eleverne i flere timer,
når de vælger at afkorte skoleugen. Derfor er det stærkt kritisabelt og et ind-
greb i de lokale prioriteringsmuligheder, at midlerne ved afkortning ikke kan
bruges til at dække merudgifter i fritidstilbud.
Kommunerne har i høj grad efterlevet de politiske ønsker om afkortning af
skoleugen. Dette er også dokumenteret af Børne- og Undervisningsministe-
riet selv i en rapport offentliggjort den 22. februar. Rapporten dokumenterer
markante reduceringer i antallet af undervisningstimer og dermed en mar-
kant stigning i åbningstiden i fritidstilbud. Omkostninger, som bliver pålagt
kommunalbestyrelserne at dække.
Kommunerne løfter således i høj grad de politiske ambitioner på trods af, at
de finansielle rammer for aftalen er utilstrækkelige. KL vil derfor anmode om,
at aftalen ændres, så kommunerne har mulighed for at anvende dele af de
frigivne midler ved afkortning af skoleugen til at dække merudgiften i fritidstil-
bud. Alternativt må staten sikre den fornødne finansiering til merudgiften i fri-
tidstilbud.
KL stiller sig positivt over for forlængelsen af muligheden for at afvige fra
målsætningen om fuld kompetencedækning. KL finder undervisningskompe-
tence vigtigt. Samtidig er det positivt, at der gives lokal frihed til at finde løs-
ninger på konkrete udfordringer og muligheder på den enkelte skole. KL be-
mærker dog, at udfordringer ift. fx sårbare klasser fortsat vil findes efter sko-
leåret 2023/24, og der vil derfor fortsat være behov for fleksibilitet til at finde
Dato: 13. marts 2023
Sags ID: SAG-2023-00849
Dok. ID: 3314176
E-mail: MUJE@kl.dk
Direkte: 3370 3369
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
lokale løsninger efter udløbet af det kommende skoleår. KL gør samtidig op-
mærksom på, at KL grundlæggende ikke er positive overfor for 95% målsæt-
ningen, der trods gode intentioner skaber rigide rammer, der spænder ben
for skolernes arbejde med at finde de mest hensigtsmæssige løsninger på
lokale udfordringer.
KL ser positivt på beslutningen om at fjerne udviklingslisten, herunder den
imødekommenhed, der er blevet vist over for parternes bekymringer i forhold
til den hidtidige udformning af tiltaget. KL mener dog samtidig, at der er for
stort fokus på dokumentation og sanktioner i den nuværende tilgang til tilsyn
på folkeskoleområdet. KL mener derfor, at der er behov for en evaluering af
erfaringerne med kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet med henblik på at
skabe en ny ramme for tilsynet, der i højere grad understøtter det lokale ar-
bejde med at styrke kvaliteten på skoler med udfordringer ift. det faglige ni-
veau.
Det bemærkes, at det ikke har været muligt at foretage en politisk behand-
ling af lovforslaget indenfor høringsfristen. Nærværende høringssvar afgives
derfor med forbehold for efterfølgende politisk behandling.
Med venlig hilsen
Peter Pannula Toft
Kontorchef for Børn, unge og Folkeskole
KL


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
19. april 2023
Sagsnr.: 23/06358
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Orientering om høringsmateriale til lovforslag om ændring af lov
om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om af-
kortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompe-
tencedækning i skoleåret 2023/24 samt afskaffelse af udviklings-
planen m.v.)
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, høringssvar og hø-
ringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 109 om ændring af lov om fol-
keskolen (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af
skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i sko-
leåret 2023/24 samt afskaffelse af udviklingsplanen m.v.), som er fremsat
den 19. april 2023.
Forslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 23. februar 2023
til den 16. marts 2023.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
L 109 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)


Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023 Sagsnr.: 23/04778
1
Høringsoversigt
for
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen
om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
Høringssvar
modtaget ved
høringsfristens
udløb
Bemærkninger Ønsker ikke at
afgive be-
mærkninger
Ja Nej
1. Ankestyrelsen
2. Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL)
X X
3. Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL) – Lederfor-
ening
4. Børnenes Bureau
5. Børne- og Kulturchefforeningen X X
6. Børnerådet
7. Børnesagens Fællesråd
8. Børns Vilkår X X
9. Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU)
X X
10. CEPOS
11. Cevea
12. Danmarks Lærerforening X X
13. Danmarks Private Skoler – grundsko-
ler & gymnasier
X X
14. Danmarks Vejlederforening X X
15. Dansk Arbejdsgiverforening
16. Dansk Center for Undervisningsmiljø
17. Dansk Erhverv
18. Dansk Folkeoplysnings Samråd
19. Dansk Handicap Forbund
20. Dansk Industri
21. Dansk Magisterforening
22. Dansk Metal
23. Dansk Oplysnings Forbund
24. Dansk Psykolog Forening X X
25. Dansk Skoleforening for Sydslesvig
26. Dansk Ungdoms Fællesråd
27. Danske Erhvervsakademier
Offentligt
L 109 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023 Sagsnr.: 23/04778
2
28. Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier – Bestyrelserne
X1
X
29. Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier – Lederne
X X
30. Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning
31. Danske Gymnasier
32. Danske Handicaporganisationer
33. Danske HF & VUC
34. Danske HF og VUC - Bestyrelserne
35. Danske Landbrugsskoler
36.. Danske Musik- og Kulturskoler
37. Danske Professionshøjskoler
38. Danske Regioner
39. Danske Skoleelever X X
40. Danske SOSU-skoler X2
X
41. Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne X X
42. Danske Underviserorganisationers
Samråd
43. DEA
44. Den uvildige konsulentordning på
handicapområdet (DUKH)
45. Det Centrale Handicapråd
46. Deutscher Schulund Sprachverein für
Nordschleswig
47. Erhvervsskolernes Elevorganisation
48. Erhvervsskolelederne
49. EVA - Danmarks Evalueringsinstitut
50. Fagbevægelsens Hovedorganisation
51. Folkeligt Oplysnings Forbund
52. Fora
53. Fag og Arbejde
54. Foreningen af katolske skoler i Dan-
mark
55. Foreningen af Kristne Friskoler
56. Foreningen for Forældre til Elever i
Fri- og Privatskoler
57. Foreningen Frie Fagskoler
58. Foreningen til gavn for børn og unge
(fobu)
1 Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne har
afgivet samlet høringssvar.
2 Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne har afgivet fælles høringssvar.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023 Sagsnr.: 23/04778
3
59. Foreningsfællesskabet Ligeværd
60. Forhandlingsfællesskabet
61. Frie Skolers Lærerforening X X
62. Friskolerne X X
63. Gymnasiernes Bestyrelsesforening
64. Gymnasieskolernes Lærerforening
65. HK/Kommunal
66. HK/Stat
67. HvorErDerEnVoksen
68. Institut for Menneskerettigheder
69. Justitia
70. KL X X
71. Kraka
72. LandboUngdom
73. Landdistrikternes Fællesråd
74. Landselevbestyrelsen for det pædago-
giske område
75. Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet
76. Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark
77. Landsforeningen af Ungdomsskolele-
dere
78. Landsforeningen for førtidspensioni-
ster
79. Landsforeningen for Socialpædagoger
80. Landsorganisationen Danske Dagin-
stitutioner (LDD)
81. Landsorganisationen for sociale tilbud
(LOS)
82. Landssammenslutningen af Handels-
skoleelever
83. Landssamråd for PPR chefer
84. Lederne
85. Ledersamrådet
86. Lilleskolerne
87. LOF
88. Lærernes Centralorganisation
89. Modstrøm - Foreningen for FGU-
elever og unge omkring FGU
90. Nationalt Center for kompetenceud-
vikling
91. Netværket for kostafdelinger
92. OpenDenmark
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023 Sagsnr.: 23/04778
4
93. Ordblindeforeningen
94. Plejefamiliernes Landsforening
95. Private Gymnasier og Studenterkurser
96. Red Barnet X X
97. Rigsrevisionen
98. Rådet for Børns Læring
99. Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser (REU)
100. Rådet for Erhvervsakademiuddannel-
ser og Professionsbacheloruddannel-
ser
101. Sammenslutningen af Steinerskoler i
Danmark
102. Sammenslutningen af Unge Med
Handicap
103. Selvejende og private institutioners
forening (Spifo)
104. Skole og Forældre X X
105. Skolelederforeningen X X
106. Socialpædagogernes Landsforbund
107. Uddannelsesforbundet
108. Uddannelseslederne
109. Ungdomsringen
110. Ungdomsskoleforeningen
111. Ungdomsuddannelsernes Vejlederfor-
ening
X X
Herudover er der modtaget hørings-
svar fra følgende:
Klagenævnet for Specialundervisning X X


Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023 Sagsnr.: 23/04778
1
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen
om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 23. februar-16. marts 2023 været i høring hos 111 hørings-
parter. Udkastet til lovforslag har været offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 19 høringssvar, hvoraf 13 høringssvar indeholder bemærkninger til lovudkastet.
En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
2. Sammenfatning
Høringen har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Der er foretaget enkelte sproglige og redaktionelle ændringer.
3. Generelle bemærkninger til lovudkastet
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Klagenævnet for Specialundervisning, Danmarks Vejle-
derforening, Danmarks Private Skoler, Friskolerne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har
meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovudkastet.
De foreninger og organisationer, der har bemærkninger til lovforslaget, er generelt positive over
for lovforslaget. Dette gør sig gældende for Frie Skolers Lærerforening, Ungdomsuddannelsernes
Vejlederforening, Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne og Skole og
Forældre.
4. Bemærkninger til lovforslagets tre elementer
4.1. Fuld afkortning af skoleugens længde
Børne- og Kulturchefforeningen mener, det er positivt, at der med loven bliver videreført mulig-
heden for fuld afkortning af skoleugens længde, hvilket tilgodeser det lokale handlerum. Forenin-
gen anfører dog, at der skal være en øget opmærksomhed på finansieringen af den nødvendige
udvidelse af skolefritidsordningstilbuddet ved de kortere skoledage og på de øgede udgifter til
skolebusser for dem, der ikke vil/skal i skolefritidsordning.
BUPL anfører, at skolerne og kommunerne har sat stor pris på større frihed til at tilrettelægge un-
dervisningen ud fra de lokale behov og ønsker, og at foreningen anser det for positivt, at lov-
forslaget fastslår lovens intentioner om at sikre større tilid og nærhed samt mindske unødvendigt
bureaukrati og styring ved at give medarbejdere og ledere øget frihed og handlerum til at udvikle
kvaliteten.
Foreningen anfører videre, at foreningen vil benytte anledningen til at betone vigtigheden af, at
den øgede frihed omsættes med udgangspunkt i, hvad der bedst gavner elevernes trivsel, dannelse
Offentligt
L 109 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023 Sagsnr.: 23/04778
2
og udvikling, og at foreningen har en særlig opmærksomhed på og bekymring for, at den fortsat
øgede frihed fortsat vil udmøntes på bekostning af SFO'er og klubber.
Foreningen anfører, at der i lovforslaget lægges op til, at konverteringen af understøttende under-
visning fortsat vil forudsætte, at de frigivne personaleressourcer bliver på skolen og bruges i un-
dervisningen. Foreningen bemærker i denne forbindelse, at der med lovforslaget således ikke ta-
ges hensyn til, at fritidsinstitutionerne med en kortere skoledag skal øge deres åbningstid, og der
gives ikke mulighed for, at de frigivne ressourcer kan overføres til en eventuel fritidsinstitutions
øgede åbningstid. Foreningen mener, at de frigivne personaleressourcer skal tilgå fritidsinstitutio-
nerne.
Foreningen anfører, at som det fremgår af lovforslaget, medfører beslutninger om afkortning af
længden på skoledagen, at eleverne skal tilbydes plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet
relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen af den samlede undervisningstid vedrører, uden
særskilt betaling fra forældrene, og at det ligeledes fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrel-
sen træffer beslutningen om afkortning af skoledagen i form af konvertering af understøttende
undervisning.
Foreningen mener, at når lovforslaget ikke automatisk implicerer, at frigivne personaleressourcer
fra afkortning af skoledagen automatisk tilgår fritidsinstitutionerne, bør det skrives tydeligt ind i
lovens bemærkninger, at kommunalbestyrelsen skal beslutte den konkrete finansiering af øget åb-
ningstid i fritidsinstitutionerne, når der gives tilladelse til at konvertere understøttende undervis-
ning og forkorte skoledagen for klassetrin, hvor en eller flere elever går i fritidsinstitution.
Skolelederforeningen bemærker, at foreningen er meget tilfredse med, at de udvidede frihedsgra-
der forlænges, da det giver folkeskolerne fleksibilitet ift. at skabe den bedste skole, ud fra den lo-
kale kontekst og muligheder.
Red Barnet er positivt stemt for, at kommunerne fortsat har mulighed for at afkorte skoleugens
længde, og anfører at børns faglighed og trivsel styrkes i højere grad af undervisning af høj kvali-
tet, hvor fagpersoner har mulighed for at tilgodese børnenes faglige, sociale og emotionelle be-
hov, end af mange undervisningstimer. Red Barnet ser derfor positivt på muligheden for holdde-
ling og to-voksenordninger, da det giver mulighed for stærkere relationsarbejde mellem fagperso-
ner og elever. Derudover understøtter to-voksenordninger samarbejdet mellem lærere og pæda-
goger, hvor de kan kombinere deres fag-didaktiske og pædagogiske kompetencer, hvilket dels
gavner undervisningens kvalitet, dels er trivselsfremmende – særligt over for elever i udsatte posi-
tioner.
Red Barnet er dog bekymret for, at afkortningen af dagen muliggøres ved at omlægge timerne fra
den understøttende undervisning og anfører i denne forbindelse, at det i høj grad er i den under-
støttende undervisning, at lærere og pædagoger fordyber sig i arbejdet med klassens trivsel. Red
Barnet anfører videre, at løsninger som to-voksen-ordninger og holddeling kan fremme et fokus
på trivsel som en del af undervisningen, men at der stadig er et behov for, at lærere og pædagoger
kan sætte fokus på klassetrivsel uden om de timelagte fag. Red Barnet er bekymret for, at skoler,
som omlægger den understøttende undervisning, vil få et svagere fokus på elevernes sociale kom-
petencer og trivsel. Red Barnet anbefaler derfor, at der afsættes ekstra ressourcer til eksempelvis
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023 Sagsnr.: 23/04778
3
øget brug af to-voksenordninger, således at disse ikke etableres på bekostning af den understøt-
tende undervisning.
For så vidt angår skolefritidsordninger finder Red Barnet det bekymrende, at der med lovforsla-
get ikke tilføres ekstra ressourcer til skolefritidsordningerne, da kvaliteten af det pædagogiske til-
bud dermed forringes. Red Barnet anfører videre, at de seneste års nedprioritering af fritidsområ-
det har ført til, at det pædagogiske personale ikke i samme grad kan skabe de præstationsfrie rum,
hvor børnenes leg udfolder sig, og hvor de øver sig i at opbygge og indgå i fællesskaber. Red Bar-
net bemærker hertil, at med lovforslaget smøres de eksisterende ressourcer bredere ud, hvilket vil
forringe normeringen, hvilket vil få særligt store konsekvenser for børn i udsatte positioner. Red
Barnet anbefaler på denne baggrund, at der tilføres ekstra ressourcer til skolefritidsordningerne.
Børns Vilkår anfører, at man som udgangspunkt er enige i, at skolerne og kommunerne skal have
frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest faglig mening for eleverne og
finder det på den baggrund fornuftigt, at regeringen og forligspartierne ønsker at forlænge de ud-
videde frihedsgrader, så de også gælder i det kommende skoleår. Børns Vilkår bemærker hertil, at
hensynet til frisættelsen af folkeskolen ikke må medføre, at der i praksis bliver forskel på kvali-
tetsniveauet i de enkelte skoler, og at det derfor er helt afgørende, at det fremtidige arbejde med
frisættelsen af folkeskolen baseres på hensynet til, at alle børn i Danmark skal have lige adgang til
grundskoleundervisning i højeste kvalitet.
Dansk Psykolog Forening ser positivt på, at ressourcerne i undervisningen kan omprioriteres til
tovoksen-/tolærerordninger, da dette kan bidrage til at skabe ro og opmærksomhed i timerne og
dermed må siges at have væsentlige didaktiske fordele og muligvis også betydning for læringsmil-
jøet og trivslen i klasserne. Foreningen anbefaler, at man i ved fremtidige lovforslag skeler til den
opfølgende undersøgelse af VIVE, hvis resultater forventes udgivet i 2023, som kigger på de
langsigtede effekter af to fagprofessionelle voksne i klassen.
Danmarks Lærerforening tilslutter sig fortsættelsen af frihedsgraderne i skoleåret 2023/2024, og
anfører, at foreningen ønsker en permanentgørelse af muligheden for konvertering af den under-
støttende undervisning - med den præcisering, at ressourcen herfra skal blive i undervisningen.
Danske Skoleelever er uenige i, at det bedst mulige faglige løft sikres ved at undlade at tilbyde
understøttende undervisning og anfører videre, at den understøttende undervisning er et vigtigt
element i at sikre, at alle elever tilbydes en spændende og varieret skoledag. Danske Skoleelever
anfører, at man i stedet for at omlægge denne tid til to-lærer ordninger eller flere fagtimer, bør
fastholde den understøttende undervisning og potentielt supplere den med øget holddeling i de
eksisterende fagfaglige lektioner, hvilket der også er mulighed for i den eksisterende lovgivning.
Danske Skoleelever finder, på trods af den grundlæggende uenighed i forhold til hvorvidt forsla-
get vil sikre tilstrækkelig faglig udvikling, det positivt, at såfremt der omlægges understøttende un-
dervisning, som beskrevet i lovudkastet, at de frigivne ressourcer anvendes på mere tid imellem
lærere og elever og ikke ender andetsteds.
KL stiller sig positiv i forhold til, at der lægges op til at forlænge den midlertidige frihed til skoler
og kommuner, som de kendes det fra 2021/22 og 2022/23. KL anfører videre, at det er skolerne
og kommunerne, der kender eleverne og forældrene bedst, og derfor bedst kan vurdere, hvilke
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023 Sagsnr.: 23/04778
4
tiltag og indsatser der kan løfte den specifikke elev og elevgruppe. KL bemærker, at der lægges op
til en midlertidig løsning, som kun gælder i et år yderligere, og at det er afgørende, at drøftelserne
om mere permanente løsninger på skolens udfordringer på længere sigt tager afsæt i en grundlæg-
gende drøftelse af, hvad vi vil med folkeskolen.
KL finder det positivt, at kommunerne får fuld frihed til af afkorte skoleugens længde i
2023/2024, som det vurderes mest hensigtsmæssigt lokalt og bemærker, at kommunerne er for-
pligtet til at sikre et fritidstilbud for eleverne i flere timer, når de vælger at afkorte skoleugen. Der-
for er det stærkt kritisabelt og et indgreb i de lokale prioriteringsmuligheder, at midlerne ved af-
kortning ikke kan bruges til at dække merudgifter i fritidstilbud, og at kommunerne i høj grad har
efterlevet de politiske ønsker om afkortning af skoleugen. KL bemærker i hertil, at dette også er
dokumenteret af Børne- og Undervisningsministeriet i en rapport offentliggjort den 22. februar,
som dokumenterer markante reduceringer i antallet af undervisningstimer og dermed en markant
stigning i åbningstiden i fritidstilbud. Omkostninger, som bliver pålagt kommunalbestyrelserne at
dække.
KL anfører i denne forbindelse, at kommunerne i høj grad løfter de politiske ambitioner på trods
af, at de finansielle rammer for aftalen er utilstrækkelige. KL vil derfor anmode om, at aftalen æn-
dres, så kommunerne har mulighed for at anvende dele af de frigivne midler ved afkortning af
skoleugen til at dække merudgiften i fritidstilbud. Alternativt må staten sikre den fornødne finan-
siering til merudgiften i fritidstilbud.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget gives der videre muligheder for tilrettelæggelsen af skoledagens længde i skole-
året 2023/24. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at gøre brug af disse muligheder, hvis det vur-
deres at være den rigtige løsning for eleverne, eller at lade være. Hvis kommunalbestyrelsen be-
slutter at gøre brug af mulighederne, vil dette skulle finansieres inden for kommunens eksiste-
rende ramme, ligesom det er tilfældet, hvis kommunerne vælger at afkorte skoledagens længde
efter reglerne i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.2. Målsætningen om fuld kompetencedækning
Børne- og Kulturchefforeningen finder det positivt med videreførelsen af muligheden for fravi-
gelse af målsætningen om fuld kompetencedækning, som tilgodeser det lokale handlerum på sko-
len.
Skole og Forældre støtter forslaget om at give mulighed for at fravige målsætningen om fuld
kompetencedækning også i skoleåret 2023/24 og på den måde give en vis større grad af frihed til
at prioritere andre pædagogiske hensyn som fx “få lærere-princippet”, så klasserne i højere grad
kan have de samme lærere i løbet af skoledagen. Skole og Forældre bemærker i denne forbin-
delse, at det med fordel skrives ind i lovens bemærkninger, at en eventuel fravigelse af målsætnin-
gen skal begrundes i en konkret vurdering af klassens behov.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023 Sagsnr.: 23/04778
5
Dansk Psykolog Forening er enige i, at muligheden for at fravige fra kravet om fuld kompetence-
dækning kan være med til at skabe gode lokale løsninger for den enkelte klasses pædagogiske og
faglige behov ved at sikre at så få lærere/voksne som muligt skiftes i en klasse. Foreningen be-
mærker hertil, at der bør være opmærksomhed på, at enkelte elevers eventuelle behov for særlig
differentiering i forhold til didaktik eller materiale i et givent fag fortsat kan imødekommes. For-
eningen anfører, at selvom det er centralt at prioritere kontinuitet og forudsigelighed for eleverne,
skal undervisningen under alle omstændigheder varetages af personale, som har de fornødne for-
udsætninger for at understøtte det gode børnefællesskab i klassen, og at denne prioritering er lige
så væsentlig, som prioritering af kontinuitet.
Danmarks Lærerforening tilslutter sig forlængelsen af muligheden for at fravige kravet om fuld
kompetencedækning og foreslår, at fravigelsen af kravet om kompetencedækning modsvares af
en præcisering af, at uddannelseskravet til varetagelse af undervisningen i folkeskolen skal over-
holdes.
Danske Skoleelever mener at det er en væsentlig forudsætning for at kunne sikre at eleverne
modtager det faglige løft, at der er kompetent og veluddannet personale i klasserummet og be-
mærker videre, at faglært pædagogiske personale også er en vigtig komponent i at sikre en høj
trivsel i klasselokalet. Danske Skoleelever anfører, at en midlertidig afskaffelse af kravet kan bi-
drage til at de mest trivselsudfordrede klasser, kan få en fokuseret og målrettet indsats ved under-
visning med de lærere der har bedst forudsætninger for at understøtte klassens trivsel. Det er der-
udover vigtigt at understrege at faglært pædagogiske personale også en vigtig komponent i at sikre
en høj trivsel i klasselokalet. Danske Skoleelever mener, at en fravigelse fra kravet om fuld kom-
petencedækning vil være givende for elevernes trivsel og et sundt klassemiljø, men kræve en øget
opmærksomhed på elevernes faglige udvikling.
KL er positive over for forlængelsen af muligheden for at afvige fra målsætningen om fuld kom-
petencedækning og finder undervisningskompetence vigtigt. KL bemærker samtidig, at er det po-
sitivt, at der gives lokal frihed til at finde løsninger på konkrete udfordringer og muligheder på
den enkelte skole. KL bemærker dog, at udfordringer ift. fx sårbare klasser fortsat vil findes efter
skoleåret 2023/24, og der vil derfor fortsat være behov for fleksibilitet til at finde lokale løsninger
efter udløbet af det kommende skoleår. KL gør samtidig opmærksom på, at KL grundlæggende
ikke er positive overfor for 95% målsætningen, der trods gode intentioner skaber rigide rammer,
der spænder ben for skolernes arbejde med at finde de mest hensigtsmæssige løsninger på lokale
udfordringer.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at der overvejende er opbakning til forslaget om
at give kommunalbestyrelserne mulighed for at fravige målsætningen om fuld kompetencedæk-
ning. Ministeriet er samtidig opmærksom på – som det også fremhæves af Danske Skoleelever –
at det er en væsentlig forudsætning for at kunne sikre, at eleverne modtager det tilsigtede faglige
løft, at undervisningen varetages af kompetent og veluddannet personale. Det er i den forbindelse
ministeriets vurdering, at det er skolerne og kommunerne, der kender eleverne bedst, og derfor
bedst kan vurdere, hvilke tiltag og indsatser, der kan løfte den specifikke elev og elevgruppe, og at
skoler og kommuner generelt vil løfte dette ansvar samvittighedsfuldt.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023 Sagsnr.: 23/04778
6
Ministeriet bemærker endvidere, at kompetencedækningsmålsætningen alene gælder for undervis-
ningen i folkeskolens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, det praktiske/musiske valgfag, jf. folke-
skolelovens § 9, stk. 8, samt 10. klasse, og at kravet indebærer, at undervisningen skal varetages af
lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag,
de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv.
Kompetencedækningsmålsætningen er således ikke relevant for pædagoger, der er ansat til at va-
retage undervisningen i børnehaveklassen, jf. folkeskolelovens § 29, samt afgrænsede undervis-
ningsopgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt, jf. folkeskolelovens § 29 a.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4.3. Afskaffelse af udviklingsplanen
Børne- og Kulturchefforeningen finder det positivt, at begrebet udviklingsliste udgår, og at kravet
om en udviklingsplan for de skoler, der er omfattet af udviklingslisten, udgår. Foreningen anfører
videre, at det undrer, at loven ikke lægger op til fastsættelse af en frist for Børne- og Under-
visningsministeriets henvendelse til kommunerne om skoler i negativ udvikling, og at dette bør
fremgå tydeligt i lovgivningen, ligesom tilfældet var med kvalitetsrapporterne. Foreningen anfører
hertil, at kommunerne har et behov for at have en kadence til planlægning af politiske processer,
og at det er vigtigt at medtænke hensynet til kommunernes planlægning, herunder planlægningen
af et kommende skoleår.
Foreningen finder det positivt, at kommunerne selv får lejlighed til at planlægge og tilpasse ind-
satser over for en skole fremfor i et fast format fra Børne- og Undervisningsministeriet. Forenin-
gen mener, at samtlige udvælgelseskriterier skal være tilgængelige for kommunerne, så kommu-
nerne har lejlighed til at følge indikatorer på et generelt niveau. Foreningen anfører videre, at når
der eventuelt er ændringer i kriterierne, bør de drøftes i Sammen Om Skolen, så kriterierne er
bredt funderede, og at det derudover er vigtigt, at kriterierne afspejler folkeskolens formål.
Foreningen anfører endelig, at det er positivt, at kommunerne fortsat får stillet Børne- og Under-
visningsministeriets supportvifte til rådighed, og at ministeriets support også kan bidrage med
faglig kvalificering internt i ministeriet ud fra erfaringer fra skolerne.
BUPL kvitterer for det politiske ønske om at ændre på lovtekstens rammesætning omkring arbej-
det med skoler med særlige udviklings behov, så der sikres rammer til at styrke skolernes arbejde
for, at alle elever - uanset skole og kommune - sikres de bedste forudsætninger for at trives, dan-
nes og udvikle sig.
Skolelederforeningen imødeser med tilfredshed, at betegnelsen udviklingslisten udgår, og at kra-
vet til kommunerne om udarbejdelse af en udviklingsplan fjernes. Foreningen opfatter dog stadig
Børne- og Undervisningsministeriets advisering af kommunalbestyrelserne og forventningen om
kvalitets- og udviklingsarbejde ift. skoler med bekymrende kvalitet, som et kontrolelement der
ikke gavner folkeskolen. Foreningen ser gerne, at ministeriets advisering og forventningskommu-
nikation helt udgår, således at folkeskolen udsættes for mindre styring og kontrol, og dermed gi-
ver plads til mere lokal skoleledelse og udvikling.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023 Sagsnr.: 23/04778
7
Red Barnet er bekymret for, at der ikke sikres systematisk opfølgning og pædagogisk vejledning
til folkeskoler med bekymrende kvalitet, hvis pligten til at udarbejde en udviklingsplan ophæves
jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3.
Skole og Forældre anfører, at det er vigtigt, at ikke blot kommunalbestyrelserne, men også de en-
kelte skoler og skolebestyrelser, oplyses om det, når Børne- og Undervisningsministeriet opdager
skoler med kvalitetsudfordringer, og at det især er vigtigt, når kravet om en udviklingsplan bort-
falder. Skole og Forældre bemærker videre, at give informationen alene til kommunalbestyrelsen
hen over hovedet på skolebestyrelsen vil være dårligt i tråd med lovgivningen, som giver skolebe-
styrelsen opgaven om at føre tilsyn med skolen.
Børns Vilkår anfører, at man som udgangspunkt er enige i, at det er kommunalbestyrelsens an-
svar, at der sættes fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af skoler med bekymrende
kvalitet. Børns Vilkår anfører videre, at det er nødvendigt, at der føres en vis centraliseret kontrol
med kommunalbestyrelsens initiativer til at forbedre kvaliteten på skoler med bekymrende kvali-
tet, og at man er bekymret for, at kravet om udarbejdelse af en udviklingsplan med initiativer med
henblik på forbedring af skolens kvalitet afskaffes ifbm. afskaffelsen af udviklingslisten, og at det
således alene er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke skridt en orientering om bekym-
rende kvalitet giver anledning til. Børns Vilkår bemærker hertil, at dette kan – og i nogle tilfælde
vil – medføre, at kommunalbestyrelsen ikke får sat tilstrækkeligt fokus på arbejdet med kvaliteten
på skoler med bekymrende kvalitet.
Danmarks Lærerforening tilslutter sig beslutningen om afskaffelsen af udviklingsplanen. Forenin-
gen bemærker i denne forbindelse, at man er bekymret for, at den beskrevne procedure for forsat
udpegning af skoler betyder, at afskaffelsen af udviklingsplanen ikke vil have reel betydning. For-
eningen anfører, at det vil være meget enkelt for medier og andre interesserede at skaffe de nød-
vendige oplysninger til at identificere de pågældende skoler og lave egne lister, der vil være identi-
ske med den afskaffede udviklings liste.
Foreningen finder det bekymrende, at ministeriet ud fra nogle ikke angivne indikatorer forsat ud-
peger" dårlige skoler'' og anfører videre, at en statslig oplysning til kommunalbestyrelsen om sko-
ler med bekymrende kvalitet, som minimum bør betyde, at staten stiller resurser til rådighed til at
understøtte det lokale arbejde med skolens udvikling. Foreningen bemærker hertil, at der i den
oprindelige aftale stod, at Sammen om Skolen havde indflydelse på indikatorerne.
Danske Skoleelever forholder sig kritisk til, at kommunerne ikke er pålagt at udarbejde kvalitets-
rapporter i det kommende skoleår og anfører videre, at kommunernes kvalitetsrapporter er et
centralt redskab til at sikre, at der foregår en tilstrækkelig opfølgning på kvaliteten i den undervis-
ning eleverne tilbydes på de kommunale folkeskoler. Danske Skoleelever anfører videre, at så-
fremt udviklingsplaner og kvalitetsrapporten fortsat bliver afskaffet, bør data om skolens kvalitet
på en anden måde være synlig for dem, der interesserer sig for elevernes udbytte af undervisnin-
gen. Danske Skoleelever bemærker i denne forbindelse, at udviklingsplaner og kvalitetsrapporter
ikke er, som ellers beskrevet i lovforslaget ”unødig bureaukrati” men nødvendig for vores viden
om elevernes progression og dermed opretholdelse af tilliden og fastholdelse af søgningen til fol-
keskolen.
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2023 Sagsnr.: 23/04778
8
KL ser positivt på beslutningen om at fjerne udviklingslisten, herunder den imødekommenhed,
der er blevet vist over for parternes bekymringer i forhold til den hidtidige udformning af tiltaget.
KL mener dog samtidig, at der er for stort fokus på dokumentation og sanktioner i den nuvæ-
rende tilgang til tilsyn på folkeskoleområdet. KL mener derfor, at der er behov for en evaluering
af erfaringerne med kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet med henblik på at skabe en ny ramme
for tilsynet, der i højere grad understøtter det lokale arbejde med at styrke kvaliteten på skoler
med udfordringer ift. det faglige niveau.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, at ministeriet årligt udtrækker en udviklingsliste over
de folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedva-
rende dårlig kvalitet, og at disse skoler efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, skal udarbejde en ud-
viklingsplan. Disse bestemmelser blev indført fra skoleåret 2022/23 med henblik på at supplere
de eksisterende regler om kvalitetstilsyn med folkeskoler med vedvarende dårlig kvalitet.
Den foreslåede ændring til folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, medfører ikke, at der ikke længere vil
skulle ske en udpegning af folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvik-
ling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, men alene den anvendte terminologi og hvordan
denne udpegning formidles.
Den foreslåede ophævelse af folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, indebærer, at der ikke længere vil
blive stillet formkrav til skolernes opfølgning på, at de bliver udpeget efter folkeskolelovens § 57
d, stk. 2. Det vil dog fortsat være forventningen, at kommunalbestyrelsen inddrager oplysningen i
den systematiske lokale evaluerings- og opfølgningspraksis, som udviklingslisten og udviklingspla-
nen er en del af. Der henvises til lovforslag nr. L 174 som fremsat den 21. april 2021 om ændring
af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler
(Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.).
Det er endvidere forventningen, at kommunalbestyrelsen sikrer, at skolebestyrelsen har kendskab
til de oplysninger om skolens tilstand, som er nødvendige for, at skolebestyrelsen kan føre tilsyn
med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager, jf. folkeskolelovens §
44, stk. 1, 1. pkt., herunder oplysninger om, at skolen har behov for styrket opmærksomhed på
sin udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 2.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.


Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens
længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24
samt afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5.
marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 16 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »2022/23« til: »2023/24«.
2. I § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 57 d, stk. 5« til: »§ 57 d, stk. 4«.
3. I § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres »2022/23« til: »2023/24«.
4. I § 40 a, stk. 2, ændres » udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlings-
planer, jf. § 57 d, stk. 4« til: » handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3«.
5. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 57 d, stk. 4« til: »§ 57 d, stk. 3«.
6. I § 57 d, stk. 2, ændres »udtrækker årligt en udviklingsliste over de folke-
skoler« til: »oplyser årligt kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kom-
munen«.
7. § 57 d, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver stk. 3-5.
8. I § 57 d, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og, stk. 6, 1. pkt., der bliver
stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
9. § 57 d, stk. 7, ophæves.
§ 2
Offentligt
L 109 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
I lov nr. 881 af 21. juni 2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om
friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler
og lov om kommunale internationale grundskoler (Forlængelse af friheds-
grader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skole-
året 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning) foretages føl-
gende ændring:
1. § 6, stk. 2, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 2. juni 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3, og § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. august 2023.
Stk. 3. § 16 e i lov om folkeskolen, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1,
og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen, som ændret ved denne lovs §
1, nr. 3, ophæves den 1. august 2024.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af muligheden for afkortning af skoleugens længde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld kompetence-
dækning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Afskaffelse af udviklingsplanen m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
4
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter en aftale af 10. februar 2023 mellem regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konserva-
tive Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om forlængelse af de
udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2023/24 og skoler
med bekymrende kvalitet.
I indeværende og foregående skoleår har kommuner og skoler midlertidig
frihed til at afkorte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende
undervisning (UUV) til andre aktiviteter i undervisningen, der udløser et
tilsvarende personaleforbrug, fx to-voksenordninger, undervisning i små
hold eller turboforløb. Herudover har kommunerne mulighed for at fravige
målsætningen om fuld kompetencedækning. Fuld kompetencedækning in-
debærer, at 95 pct. af alle timer skal varetages af en lærer med undervis-
ningskompetence i de fag, de underviser i. Fravigelsen af målsætningen om
fuld kompetencedækning giver mulighed for, at klasserne i højere grad kan
have de samme lærere i løbet af skoledagen. De nævnte muligheder bortfal-
der med udgangen af skoleåret 2022/23.
Skolerne og kommunerne har i de forgangne skoleår sat stor pris på friheden
til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest faglig mening
for eleverne. Regeringen og forligspartierne mener på den baggrund, at der
er god grund til at forlænge de udvidede frihedsgrader, så de også gælder i
det kommende skoleår.
Med aftale af 29. oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedøm-
melsessystem i folkeskolen indgået af den daværende regering og partierne
i folkeskoleforligskredsen blev det aftalt, at folkeskoler med bekymrende
kvalitet årligt skal udtrækkes til en udviklingsliste, at kommunerne skal ud-
arbejde en udviklingsplan for de skoler, som er omfattet af listen, og endelig
at Børne- og Undervisningsministeriet skal fastsætte indikatorerne på bag-
grund af dialog med parterne i "Sammen om Skolen", som udviklingslisten
skal udtrækkes på baggrund af. "Sammen om Skolen" er et nationalt sam-
tale- og udviklingsprogram for folkeskolen, og bag samarbejdet står rege-
5
ringen, folkeskoleforligskredsen, Danmarks Lærerforening, Skolelederfor-
eningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og
Kulturchefforeningen. De regler, som blev gennemført i folkeskoleloven for
at udmønte aftalen, har været gældende fra den 1. august 2022. Formålet
med udviklingslisten er at opdage skoler med kvalitetsudfordringer hurtigt,
så der kan sættes ind med relevante tiltag for tidligt at vende udviklingen.
Regeringen og forligspartierne har den 10. februar 2023 indgået aftale om
at fjerne kravet om, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for
skoler, der er omfattet af udviklingslisten. Der er endvidere enighed om, at
Børne- og Undervisningsministeriet i stedet skal meddele kommunalbesty-
relserne i de kommuner, som har skoler med en bekymrende kvalitet, at det
forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af
de pågældende skoler. Justeringen skal være med til at undgå unødigt bu-
reaukrati og hermed være et første skridt i forhold til at understøtte ambiti-
onen om at frisætte folkeskolen. Regeringen og forligspartierne er endelig
enige om, at betegnelsen ”udviklingslisten” udgår, da formålet med initiati-
vet ikke er at lave en samlet oversigt, men derimod at kommunalbestyrelsen
skal sætte ind over for de konkrete skoler med bekymrende kvalitet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af muligheden for afkortning af skoleugens længde
2.1.1. Gældende ret
Den samlede årlige undervisningstid i børnehaveklassen og i 1.-9. klasse –
mellem 1.110 og 1.400 timer – er fastsat i folkeskolelovens § 14 b, og det
samlede antal årlige undervisningstimer – mellem 600 og 990 timer – er
fastsat i folkeskolelovens § 16 og bilag 1. Differencen mellem disse timetal
udfyldes af understøttende undervisning og pauser, som er en del af elever-
nes samlede årlige undervisningstid.
Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, suppleres undervisningen i folkesko-
lens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, således af under-
støttende undervisning. Den understøttende undervisning skal efter loven
anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb
og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i fol-
keskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes
læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og
trivsel.
Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, jf. Folke-
tingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som fremsat, side 19, at
formålet med den understøttende undervisning er at fungere som fleksibel
6
undervisningstid, som skolerne ud fra lokale behov og udfordringer vil
skulle anvende til at skabe variation i hele skoledagen. Det fremgår endvi-
dere af forarbejderne, side 20, at klassens tid fortsat vil skulle indgå i den
understøttende undervisning.
Det bemærkes, at der efter praksis skal afsættes ca. en time til klassens tid i
den ugentlige undervisning.
Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for
så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reg-
lerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og
på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår med henblik på
yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved
hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udta-
lelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen under
samme betingelser som i stk. 1 godkende at fravige reglerne om en mindste
varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og
3, for specialklasser eller specialskoler.
Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens
godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis. Efter folkeskolelovens § 16 b,
stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om
en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i
skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstil-
bud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra foræl-
drene.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at kommunalbesty-
relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at
fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klas-
setrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre
aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.
Undervisningstiden kan afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer.
Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kom-
munalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt
angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en
mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b,
stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det
pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse
7
fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningsti-
den kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der
på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende
undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed
for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.
Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i folkeskolelo-
vens § 16 e, indført.
Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16
e, forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23.
Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt
angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en
mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret
2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre
aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen,
hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens
faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebesty-
relsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk.
1 gives årgangs- eller klassevis.
Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelserne i § 14 b, stk.
1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, skal kommunal-
bestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk.
7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører,
uden særskilt betaling fra forældrene.
Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende bestemmelser i fol-
keskolelovens § 16 b og § 16 d. Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at
vælge, hvilken hjemmel til afkortning af skoleugens længde der ønskes be-
nyttet.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte
skoler, således at der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikres en
fortsat god trivsel for både elever og ansatte i folkeskolen.
Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har derfor den 10. fe-
bruar 2023 indgået aftale om at forlænge muligheden for at konvertere al
understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre akti-
viteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, skal
8
forlænges, sådan at denne mulighed også gælder for skoleåret 2023/24. Det
kan give mulighed for tolærer- og tovoksenordninger, flere fagtimer, hold-
dannelse eller turboløb i udvalgte fag, hvis skolen vurderer, at det er et egnet
redskab til at understøtte elevernes faglige udvikling. Konverteringen af un-
derstøttende undervisning forudsætter således fortsat, at de frigivne perso-
naleressourcer fortsat bliver på skolen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede skoleår
fra 2022/23 til 2023/24 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e, stk. 1.
Med dette forslag vil kommunerne fortsat i skoleåret 2023/24 have mulig-
hed for at afkorte skoleugens længde med al tiden til understøttende under-
visning, så det bliver muligt for skolerne at prioritere andre aktiviteter, der
udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolen vur-
derer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling.
Det kunne f.eks. være til tolærer- og andre tovoksenordninger, flere fagti-
mer, holddannelse eller turboforløb i udvalgte fag. Det betyder, at skolen vil
skulle finde tid til de aktiviteter, der normalt indgår i klassens tid, i den fag-
opdelte undervisning.
Derudover vil der – ligesom ved andre beslutninger om afkortning af skole-
ugens længde – skulle tilbydes eleverne plads i skolens skolefritidsordning
eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen af den sam-
lede undervisningstid vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Konverteringen af understøttende undervisning vil forudsætte, at de frigivne
personaleressourcer bliver på skolen og bruges i undervisningen. De fri-
givne ressourcer vil således ikke kunne overføres til et eventuelt fritidstil-
bud, som eleverne måtte være indskrevet i, og medgå til finansiering af den
øgede åbningstid.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at afkorte sko-
leugens længde efter ansøgning fra skolens leder, som forinden har indhen-
tet en udtalelse fra skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil i denne for-
bindelse samtidig skulle tage stilling til finansieringen af den øgede åbnings-
tid i elevernes fritidstilbud. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere be-
slutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.
For nærmere om fuld afkortning af skoleugens længde henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
9
2.2. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld kompeten-
cedækning
2.2.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre,
at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læ-
reruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag,
som de underviser i (kompetencedækning).
Herudover kan kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2.
pkt., i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsmi-
nisteren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.
Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3.
pkt., indført. Bestemmelsen indebar, at kommunerne i skoleåret 2021/22 fik
mulighed for generelt at fravige kompetencedækningsmålsætningen.
Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3. pkt.,
forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23.
Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen end-
videre beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. i sko-
leåret 2022/23.
Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev indført ved § 1, nr. 79, i lov nr. 1640 af
26. december 2013 samt ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019,
ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 og senest ved lov nr. 881.
af 21. juni 2022.
Det fremgår af forarbejderne til ændringen af bestemmelsen, jf. Folketings-
tidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som fremsat, side 26 f, at der
ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene
varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere lin-
jefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en til-
svarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Det fremgår end-
videre, at kompetencedækningskravet omfatter alle fag i grundskolens fag-
række, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obligatoriske praktiske/mu-
siske valgfag i 7.-8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10. klasse.
Kompetencedækningskravet omfatter ikke grundskoleelevernes andre valg-
fag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.
Det fremgår herudover af forarbejderne til den oprindelige bestemmelse, jf.
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at fuld kom-
10
petencedækning gælder på kommuneniveau. Det følger endvidere af forar-
bejderne til folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2013-
14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunalbestyrelsen i helt sær-
lige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren kan be-
slutte at fravige kravet om undervisningskompetence i forhold til en eller
flere bestemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat i lovens
forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen også gælder på skoleni-
veau.
Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompetencedækning efter
folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564
af 7. maj 2019 være nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal
sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er
mindst 90 pct. i 2021.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte
skoler, således at der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikre den
gode trivsel for både elever og ansatte i folkeskolen.
Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har derfor den 10. fe-
bruar 2023 indgået aftale om at forlænge muligheden for at fravige kravet
om fuld kompetencedækning, sådan at den også gælder for skoleåret
2023/24. Det vil betyde, at skolerne får mulighed igen i det kommende sko-
leår for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisnings-
kompetence i de fag, de underviser i (målsætningen om fuld kompetence-
dækning). Det vil fortsat give skolerne en større grad af frihed til at prioritere
andre pædagogiske hensyn, fx ”få-lærere princippet”, så klasserne i højere
grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede skoleår
fra 2022/23 til 2023/24 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 7.
Med forslaget får kommunerne i skoleåret 2023/24 fortsat mulighed for at
fravige kompetencedækningsmålsætningen, så skolerne kan fortsætte med
at prioritere pædagogiske hensyn, f.eks. ”få-lærere-princippet”, hvor klas-
serne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning om at fravige
kompetencedækningsmålsætningen, da målsætningen som udgangspunkt
gælder på kommuneniveau. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere be-
slutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.
11
For nærmere om målsætningen om fuld kompetencedækning henvises til
lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.3. Afskaffelse af udviklingsplanen m.v.
2.3.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, gennemfører kommunalbestyrelsen år-
ligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder. Det følger af folkeskole-
lovens § 40 a, stk. 2, at samtalen inddrager resultaterne fra obligatoriske test,
jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og hand-
lingsplaner, jf. 57 d, stk. 4, og opfølgning på tidligere udviklingssamtaler.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-
22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 33, at skoleudviklingssamtalerne vil
skulle gennemføres årligt. Den nærmere tilrettelæggelse vil skulle fastlæg-
ges lokalt. Det fremgår endelig, at det vil være op til kommunalbestyrelsen
at beslutte, hvornår på året samtalerne gennemføres. Dette vil ifølge bestem-
melsens forarbejder f.eks. afhænge af, hvornår i skolernes og skolevæsenets
årsplanlægning det giver bedst mening at have en samtale om skolernes ud-
viklings- og indsatsområder. I forarbejderne bemærkes det endvidere, at der
ikke vil være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen planlægger at
gennemføre skoleudviklingssamtaler hyppigere end en gang om året.
Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, udtrækker børne- og undervisningsmi-
nisteren årligt en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov for styr-
ket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kva-
litet. Herudover kan børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelo-
vens § 57 d, stk. 7, fastsætte nærmere regler om udviklingslisten, herunder
om tidspunktet for udtræk af listen, om udvælgelseskriterier og om sagsbe-
handling og klager i forbindelse med udtræk af listen.
Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen for skoler
omfattet af stk. 2, udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik
på forbedring af skolens kvalitet.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-
22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 17 f, at det vil være kommunalbesty-
relsernes ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne
giver, og på den baggrund sikre den fornødne forbedring af de pågældende
skolers resultater. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelserne derfor
vil skulle udarbejde en udviklingsplan for hver enkelt skole på listen, som
12
kan indgå i kommende skoleudviklingssamtaler, jf. ovenfor. En udviklings-
plan vil ifølge forarbejderne kunne indeholde en redegørelse for de forhold,
der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at for-
bedre kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger
og en tidsplan for forbedringerne.
Det fremgår herudover af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-
dende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 17 f, at skoler, der over
flere år har haft behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling, for at
undgå vedvarende dårlig kvalitet, ud fra en konkret vurdering af kvaliteten
kan udtages til kvalitetstilsyn. Skoler i kvalitetstilsyn tilbydes i denne for-
bindelse rådgivning og understøttelse fra Børne- og Undervisningsministe-
riets læringskonsulenter til at løfte kvaliteten.
Det fremgår videre af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 37 f, at udviklingsplanen vil
skulle indeholde initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet, jf.
kommunalbestyrelsens beslutning om niveauet herfor. En udviklingsplan vil
således kunne indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udar-
bejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at forbedre kvaliteten, hvem
der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en tidsplan for for-
bedringerne. Udviklingsplanen kan omfatte tiltag både i og uden for den
udtagne skole, herunder om f.eks. forpligtende samarbejder på skoleleder-
niveau, partnerskaber mellem skoler, ændringer af skolens rammevilkår
m.v.
Reglerne har været gældende fra den 1. august 2022.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Med aftale af 29. oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedøm-
melsessystem i folkeskolen indgået i folkeskoleforligskredsen blev det be-
sluttet, at folkeskoler med bekymrende kvalitet årligt udtrækkes til en ud-
viklingsliste, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler,
som er omfattet af listen, og endelig at Børne- og Undervisningsministeriet
skal fastsætte indikatorerne i samarbejde med parterne i "Sammen om Sko-
len", som udviklingslisten vil skulle udtrækkes på baggrund af.
"Sammen om Skolen" er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for fol-
keskolen, og bag samarbejdet står regeringen, folkeskoleforligskredsen,
Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever,
Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen. Formålet
13
med udviklingslisten er at opdage skoler med kvalitetsudfordringer hurtigt,
så der kan sættes ind med relevante tiltag for tidligt at vende udviklingen.
Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har den 10. februar 2023
indgået aftale om, at betegnelsen ”udviklingslisten” skal udgå af folkesko-
leloven, da formålet med initiativet ikke har været at lave en samlet oversigt,
men derimod at kommunalbestyrelsen skal sætte ind over for de konkrete
skoler med bekymrende kvalitet.
Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen er herudover enige om
at fjerne kravet om, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for
skoler, der er omfattet af udviklingslisten. Der er endvidere enighed om, at
Børne- og Undervisningsministeriet i stedet skal meddele kommunalbesty-
relserne i de kommuner, som har skoler med en bekymrende kvalitet, at det
forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af
de pågældende skoler. Justeringen skal være med til at undgå unødigt bu-
reaukrati og hermed være et første skridt for at understøtte ambitionen om
at frisætte folkeskolen. Det afgørende er, at kommunerne er sit ansvar be-
vidst og selv sætter de nødvendige initiativer i gang.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund at ændre folkeskolelovens § 57 d, stk. 2,
således at børne- og undervisningsministeren i stedet meddeler kommunal-
bestyrelsen om de folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende kvali-
tet, og at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og ud-
viklingen af de pågældende skoler.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren årligt op-
lyser kommunalbestyrelsen om, hvilke folkeskoler i kommunen, der har be-
hov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende
dårlig kvalitet.
Formålet med at give meddelelse til kommunalbestyrelsen vil være at sikre,
at der tidligt kommer fokus på de skoler i de enkelte kommuner, der har
bekymrende kvalitet. Det vil således være hensigten, at oplysningerne skal
være et arbejdsredskab for de enkelte kommuner, som dermed kan etablere
en åben og tillidsfuld dialog med de omfattede skoler med henblik på at
understøtte en positiv udvikling på skolen.
Det forventes, at kommunalbestyrelsen som modtager meddelelse om, at der
er folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende kvalitet sætter fokus på
arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler.
14
De konkrete datakilder og grænseværdier for bekymrende kvalitet udvikles
løbende af Børne- og Undervisningsministeriet, blandt andet med udgangs-
punkt i så vidt muligt at identificere folkeskoler og afdelinger af folkeskoler,
der er i risiko for at blive udtaget i kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet,
jf. § 57 d, stk. 1. Dermed sættes der netop fokus på folkeskoler, der har be-
hov for styrket opmærksomhed om deres udvikling for at undgå vedvarende
dårlig kvalitet.
Det foreslås herudover at ophæve bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d,
stk. 3, om udarbejdelse af en udviklingsplan.
Ophævelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen for skoler omfattet af
stk. 2 ikke vil have pligt til at udarbejde en udviklingsplan med initiativer
med henblik på forbedring af skolens kvalitet.
Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke skridt en
meddelelse fra børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens §
57 d, stk. 2, som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, skal give anled-
ning til.
Antallet af skoler med bekymrende kvalitet forventes at omfatte op til ca.
10 pct. af landets skoler, herunder også skoler, der allerede er i kvalitetstil-
syn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen i § 57 d, stk. 7, ophæves.
Ophævelsen vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke kan
fastsætte nærmere regler om meddelelsen af kommunalbestyrelserne, her-
under om tidspunktet herfor, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling
og klager m.v.
Ophævelsen skyldes, at det ikke vil være nødvendigt at fastsætte nærmere
regler om meddelelsen af kommunalbestyrelsen og om sagsbehandling i
denne forbindelse. Det skyldes, at meddelelserne efter den foreslåede § 57
d, stk. 2, ikke vil have karakter af afgørelser i forvaltningslovens forstand,
og at de derfor ikke vil være omfattet af de forvaltningsretlige regler om
f.eks. partshøring m.v. Der er alene tale om meddelelser, og kommunalbe-
styrelser omfattet af en meddelelse vil ikke have pligt til f.eks. at udarbejde
en udviklingsplan.
For nærmere om afskaffelse af udviklingsplanen m.v. henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 2 og 4-9, og bemærkningerne hertil.
15
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
De muligheder, som gives med lovforslaget, og skal give skoler og kommu-
ner frihed til at prioritere deres ressourcer, så de bedst muligt understøtter
elevernes faglige og personlige udvikling, vurderes at understøtte delmål
4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfø-
rer gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i
høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige for så vidt angår de dele, som vedrører fuld af-
kortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedæk-
ning.
Det bemærkes, at kommunerne selv vil skulle tilvejebringe den nødvendige
finansiering, hvis der lokalt træffes beslutning om at afkorte skoleugens
længde efter lovforslagets § 1, nr. 1, og der derved opstår et øget pasnings-
behov. Kommunerne vil på tilsvarende vis selv skulle finansiere eventuelle
øvrige omkostninger forbundet med anvendelsen af de muligheder, som lov-
forslaget vil medføre, ligesom kommunerne inden for rammerne af de fore-
slåede bestemmelser vil kunne disponere over de ressourcer, der frigøres
ved brug af de muligheder, som lovforslaget vil give.
Lovforslaget medfører kommunale mindreopgaver som følge af afskaffelse
af krav om udarbejdelse af udviklingsplaner. På dette punkt vurderes lov-
forslaget at frigøre 8 mio. kr. årligt i kommunerne. Det forudsættes, at de
kommunale budgetter ikke tilpasses i 2023, men at mindreudgifterne ind-
træder fra 2024 og frem.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser implementeringskonse-
kvenser for staten på dette punkt.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne skal DUT-for-
handles med KL.
Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning
ikke er relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
16
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er den 23. februar 2023 sendt i høring med frist den
16. marts 2023. Baggrunden herfor er, at den politiske aftale, som lovforsla-
get udmønter, blev indgået den 10. februar 2023, og at bestemmelserne ved-
rørende udviklingsplanen skal træde i kraft den 2. juni 2023. Perioden for
den eksterne høring er på denne baggrund afkortet med en uge. Følgende
myndigheder og organisationer m.v. er blevet hørt:
Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening,
Børnenes Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesa-
gens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), CEPOS, Cevea, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler
– grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psyko-
log Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Ungdoms Fæl-
lesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
– Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicap-
organisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne,
Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Profes-
sionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-sko-
ler, Danske SOSU-skoler –Bestyrelserne, Danske Underviserorganisatio-
ners Samråd, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet
(DUKH), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolele-
derne, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen
af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen
17
for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler,
Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet, Lige-
værd, Forhandlingsfællesskabet, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne,
Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening,
HK/Kommunal, HK/Stat, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneskeret-
tigheder, Justitia, KL, Kraka, LandboUngdom, Landdistrikternes Fællesråd,
Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen
for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Dan-
mark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for før-
tidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisatio-
nen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorganisationen for sociale tilbud
(LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for
PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Cen-
tralorganisation, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring
FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Netværket for kostafde-
linger, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsfor-
ening, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rigsrevisionen,
Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professions-
bacheloruddannelser, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sam-
menslutningen af Unge Med Handicap, Selvejende og private institutioners
forening (Spifo), Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædago-
gernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ung-
domsringen, Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsuddannelsernes Vejle-
derforening.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Kommunale mindreudgifter på 8 mio.
kr. fra 2024 og frem.
Ingen
Implemente-
ringskonsekven-
Det forudsættes, at de kommunale
budgetter i 2023 ikke tilpasses, men at
mindreudgifterne indtræder fra 2024
og frem.
Ingen
18
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring/ Går videre
end minimums-
krav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 16 e, stk. 1, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrel-
sen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige
reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i
skoleåret 2022/23, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæg-
gelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i un-
dervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at
sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse
fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
I henhold til folkeskolelovens § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens god-
kendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.
Det følger af folkeskolelovens § 16 e, stk. 3, at fraviges bestemmelserne i §
14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunal-
bestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk.
7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører,
uden særskilt betaling fra forældrene.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, 1. pkt., ændres fra »2022/23«
til: »2023/24«.
Det foreslåede vil indebære, at § 16 e, stk. 1-3, videreføres i overensstem-
melse med gældende ret, sådan at bestemmelsen forlænges til at gælde for
skoleåret 2023/24.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 16 e, foreslås ophævet
med udgangen af skoleåret 2023/24, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
20
Efter den gældende § 40, stk. 5, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrel-
sen, med undtagelse af de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompeten-
cen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34,
stk. 3, og § 57 d, stk. 5, helt eller delvis delegere sine beføjelser efter folke-
skoleloven til skolebestyrelserne.
Det foreslås, at henvisningen i § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres fra »§ 57 d, stk.
5« til »§ 57 d, stk. 4«.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr.
7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver
stk. 3-5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte
at fravige kravet om undervisningskompetence i henhold til bestemmelsens
1. pkt. i skoleåret 2022/23.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres fra »2022/23«
til: »2023/24«.
Den foreslåede ændring betyder, at § 40, stk. 7, 3. pkt. videreføres i over-
ensstemmelse med gældende ret, sådan at bestemmelsen forlænges til at
gælde for skoleåret 2023/24.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, 3. pkt., foreslås
ophævet med udgangen af skoleåret 2023/24, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende § 40 a, stk. 1, i folkeskoleloven skal kommunalbestyrel-
sen årligt gennemføre en skoleudviklingssamtale med skolens leder.
Efter den gældende § 40 a, stk. 2, i folkeskoleloven inddrages resultaterne
fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. §
57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, og opfølgning på tidligere
skoleudviklingssamtaler, i samtalerne.
21
Det foreslås, at folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, ændres, så »eventuelle ud-
viklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4« ændres
til »eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3«.
Det foreslåede vil indebære, at en eventuel udviklingsplan, jf. folkeskolelo-
vens § 57 d, stk. 3, ikke vil skulle inddrages i kommunalbestyrelsens årlige
skoleudviklingssamtale med skolens leder.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr.
7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves. Der vil således ikke længere være pligt
til at udarbejde en udviklingsliste, og der er derfor heller ikke anledning til
at inddrage den i skoleudviklingssamtalen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 44, stk. 1, 1. pkt., i folkeskoleloven udøver skolebestyrelsen sin virk-
somhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter,
jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4, og fører i
øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale-
og elevsager.
Det foreslås, at henvisningen i § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres fra »§ 57 d, stk.
4« til »§ 57 d, stk. 3«.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr.
7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver
stk. 3-5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter den gældende § 57 d, stk. 2, i folkeskoleloven udtrækker børne- og
undervisningsministeren årligt en udviklingsliste over de folkeskoler, der
har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå ved-
varende dårlig kvalitet.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, ændres, således at »udtræk-
ker årligt en udviklingsliste over de folkeskoler« ændres til »oplyser årligt
kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen«.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren årligt op-
lyser kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen, der har behov
22
for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dår-
lig kvalitet.
Hvor børne- og undervisningsministeren efter de gældende regler skal ud-
trække en samlet liste over folkeskoler med bekymrende kvalitet, vil børne-
og undervisningsministeren efter lovforslaget i stedet meddele de enkelte
kommunalbestyrelser i de kommuner, som måtte have folkeskoler med be-
kymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kva-
liteten og udviklingen af de pågældende skoler i kommunen.
Formålet med at give meddelelse til kommunalbestyrelsen vil være at sikre,
at der tidligt kommer fokus på de skoler i de enkelte kommuner, der har
bekymrende kvalitet. Det vil således være hensigten, at meddelelsen skal
være et arbejdsredskab for de enkelte kommuner, som dermed kan etablere
en åben og tillidsfuld dialog med de omfattede skoler med henblik på at
understøtte en positiv udvikling på skolen.
De folkeskoler, der vil skulle gives meddelelse til kommunalbestyrelsen om,
vil skulle identificeres på baggrund af objektive kriterier eller indikatorer,
der viser, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvalite-
ten. Ved identifikationen kan der lægges vægt på, hvorvidt den enkelte skole
er i risiko for at blive udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57
d, stk. 1, således at meddelelsen også giver skoler og kommuner anledning
til at arbejde med at forbedre kvaliteten, før den bliver vedvarende dårlig.
Det bemærkes i denne forbindelse, at der kan blive behov for at bruge eksi-
sterende, mindre målrettede indikatorer, da det kan vise sig nødvendigt at
udvikle de nødvendige indikatorer, før det bliver muligt at anvende mere
målrettede indikatorer. Det gælder også specialskoler, hvor der ikke aktuelt
er udviklet særskilte indikatorer, der er målrettede til at identificere special-
skoler, som ikke løfter eleverne som forventet.
Endvidere bemærkes, at der aktuelt ikke er mulighed for at adskille elever i
specialtilbud fra elever i almentilbud i alle opgørelser. Det er hensigten, at
det skal være muligt at adskille elever i specialklasse fra elever i almenklas-
ser i flere opgørelser, hvor det ikke på nuværende tidspunkt er muligt, f.eks.
i opgørelsen af resultater fra de nationale test.
Det bemærkes herudover, at det i perioden frem til skoleåret 2026/27, hvor
Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil skulle gennemføres første gang,
jf. folkeskolelovens § 13 a, kun vil være muligt at anvende resultater fra test
i overgangsperioden, dvs. i perioden fra skoleåret 2022/23 til og med skole-
året 2025/26,og at der med hensyn til anvendelsen af testresultater vil blive
23
tale om tidsseriebrud i data både ved overgangen til test i overgangsperioden
fra og med skoleåret 2022/23 og ved overgangen til Folkeskolens Nationale
Færdighedstest fra og med skoleåret 2026/27, hvilket betyder, at resulta-
terne af de respektive test derfor ikke nødvendigvis er direkte sammenlig-
nelige. De konkrete datakilder og grænseværdier for bekymrende kvalitet
udvikles løbende af Børne- og Undervisningsministeriet, blandt andet med
udgangspunkt i så vidt muligt at identificere folkeskoler og afdelinger af
folkeskoler, der er i risiko for at blive udtaget i kvalitetstilsynet på folkesko-
leområdet, jf. § 57 d, stk. 1. Dermed sættes der netop fokus på folkeskoler,
der har behov for styrket opmærksomhed om deres udvikling for at undgå
vedvarende dårlig kvalitet.
Det bemærkes, at meddelelser til kommunalbestyrelser om folkeskoler, der
har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå ved-
varende dårlig kvalitet, ikke vil have karakter af afgørelser i forvaltningslo-
vens forstand, og at de derfor ikke vil være omfattet af de forvaltningsretlige
regler om f.eks. partshøring m.v. Der er alene tale om meddelelser, og kom-
munalbestyrelser omfattet af en meddelelse vil ikke have pligt til f.eks. at
udarbejde en udviklingsplan.
Det forventes, at de kommunalbestyrelser, som modtager meddelelse om, at
der er folkeskoler i kommunen, som haren bekymrende kvalitet, sætter fo-
kus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler.
Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat har mulighed
for at tilbyde udpegede folkeskoler at deltage i understøttende aktiviteter.
De understøttende aktiviteter vil bl.a. kunne omfatte faciliterende netværk
på tværs af skoler, webinarer, temadage m.v.
Det eksisterende kvalitetstilsyn på folkeskoleområdet, jf. § 57 d, stk. 1, va-
retages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som også forventes at va-
retage meddelelser af kommunalbestyrelser om folkeskoler, der har behov
for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dår-
lig kvalitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter den gældende § 57 d, stk. 3, i folkeskoleloven skal kommunalbesty-
relsen, for skoler omfattet af stk. 2, udarbejde en udviklingsplan med initia-
tiver med henblik på forbedring af skolens kvalitet.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, ophæves.
24
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen for skoler omfattet af
stk. 2 ikke vil have pligt til at udarbejde en udviklingsplan med initiativer
med henblik på forbedring af skolens kvalitet.
Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke skridt en
meddelelse fra børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens §
57 d, stk. 2, som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, skal give anled-
ning til.
Det forventes, at en kommunalbestyrelse, som modtager en meddelelse efter
bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, som denne ændres med lov-
forslagets § 1, nr. 6, sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen
af de pågældende skoler.
Det vil således være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage stilling til kva-
liteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den
fornødne forbedring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter den gældende § 57 d, stk. 5, 1. pkt., i folkeskoleloven skal handlings-
planen efter stk. 4 drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stil-
ling til handlingsplanen, herunder opfølgning herpå.
Efter den gældende § 57 d, stk. 6, 1. pkt., i folkeskoleloven kan ministeren
træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-
årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte hand-
lingsplan, jf. stk. 4.
Det foreslås, at henvisningerne i § 57 d, stk. 5, som bliver stk. 4, og § 57 d,
stk. 6, som bliver stk. 5, ændres fra »stk. 4« til »stk. 3«.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr.
7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver
stk. 3-5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter den gældende § 57 d, stk. 7, i folkeskoleloven kan børne- og under-
visningsministeren fastsætte nærmere regler om udviklingslisten, herunder
25
om tidspunktet for udtræk af listen, om udvælgelseskriterier og om sagsbe-
handling og klager i forbindelse med udtræk af listen. Bemyndigelsen er
ikke udnyttet.
Det foreslås, at § 57 d, stk. 7, ophæves.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke fast-
sætter nærmere regler om meddelelsen af kommunalbestyrelserne, herunder
om tidspunktet herfor, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og
klager m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, i lov nr. 881 af 21. juni
2021 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grund-
skoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale in-
ternationale grundskoler (Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af fag-
lige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret 2022/23 og etablering af
mulighed for fjernundervisning), at § 16 e og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om
folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 1, nr. 3, ophæves
den 1. august 2023.
Solnedgangsklausulen betyder, at loven alene finder anvendelse i skoleåret
2022/23, medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser
skal opretholdes, og at de da vedtager dette ved lov.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 vil medføre, at bestemmelsen i § 6, stk. 2,
i lov nr. 881 af 21. juni 2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om
friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler
og lov om kommunale internationale grundskoler ophæves.
Folkeskolelovens § 16 e og § 40, stk. 7, 3 pkt., vil således ikke med lov-
forslaget automatisk blive ophævet den 1. august 2023.
Den foreslåede bestemmelsen er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr.
1 og 3, hvorefter § 16 e og § 40, stk. 7, 3., pkt. foreslås videreført i skoleåret
2023/24.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 2. juni 2023, jf. dog stk.
2.
26
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at loven træder i kraft
i løbet af skoleåret 2022/23, og dermed før fristen for at udtrække udvik-
lingslisten efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, udløber. Det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt vil dermed tillige indebære, at loven træder i kraft
før pligten til at udarbejde en udviklingsplan efter folkeskolelovens § 57 d,
stk. 3, indtræder. Hvilket betyder, at der ikke skal udarbejdes en udviklings-
plan.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, træder i kraft den 1.
august 2023.
Det foreslås i stk. 3, at folkeskolelovens § 16 e, som ændret ved denne lovs
§ 1, nr. 1, og folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2024.
Det foreslåede vil indebære, at de bestemmelser i folkeskoleloven, der æn-
dres med lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, automatisk ophæves, medmindre Fol-
ketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og inden
da vedtager dette ved lov. Herved understreges det, at loven alene vil finde
anvendelse i skoleåret 2023/24.
Ophævelsen af de foreslåede bestemmelser vil således indebære, at retstil-
standen forud for de tre midlertidige lovændringer genindtræder fra og med
skoleåret 2024/25. Det betyder, at kommunerne vil skulle sikre opfyldelse
af kompetencedækningsmålsætningen, og at skoleugens længde alene vil
kunne afkortes i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskolelovens
§ 16 b og § 16 d.
Den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, gælder ikke for Færøerne og
Grønland og kan heller ikke sættes i kraft ved kgl. Anordning. Loven gælder
derfor ikke for Færøerne og Grønland.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
27
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober
2022, som ændret ved § 13 i lov
nr. 1746 af 27. december 2016, § 1
i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og §
1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, fo-
retages følgende ændringer:
§ 16 e. Kommunalbestyrelsen kan,
for så vidt angår den understøttende
undervisning, godkende at fravige
reglerne om en mindstevarighed af
undervisningstiden på alle klasse-
trin i skoleåret 2021/22, jf. § 14 b,
stk. 1, og § 16 a, med henblik på til-
rettelæggelse af andre aktiviteter,
der udløser et tilsvarende persona-
leforbrug i undervisningen, hvis
skolens leder vurderer, at det er den
rigtige løsning for at sikre klassens
faglige udvikling. Skolens leder
kan efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelsen ansøge kommu-
nalbestyrelsen herom.
Stk. 2-3. ---
1. I § 16 e, stk. 1, 1. pkt., ændres
»2022/23« til: »2023/24«.
§ 40. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Bortset fra de beføjelser, der
følger af arbejdsgiverkompetencen,
og de beslutninger, der er nævnt i
stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, §
34, stk. 3, og § 57 d, stk. 5, kan
kommunalbestyrelsen helt eller
2. I § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres »§
57 d, stk. 5« til: »§ 57 d, stk. 4«.
28
delvis delegere sine beføjelser efter
denne lov til skolebestyrelserne.
Kommunalbestyrelsen kan til sko-
lebestyrelsen delegere beføjelsen til
at kræve, at den enkelte elevs for-
ældre sørger for elevens forplejning
under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7,
1. pkt., og at forældrene skal betale
for elevernes forplejning under lejr-
skoler og skolerejser, jf. § 50, stk.
7, 2. pkt., samt til at træffe beslut-
ning om dækning af øvrige udgifter
til ekskursioner, lejrskoler og sko-
lerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.
Stk. 6-7. ---
§ 40. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal
sikre, at lærerne i kommunens sko-
levæsen har undervisningskompe-
tence fra læreruddannelsen eller til-
svarende faglig kompetence i de
obligatoriske fag, som de undervi-
ser i (kompetencedækning). Kom-
munalbestyrelsen kan i helt særlige
tilfælde med godkendelse af børne-
og undervisningsministeren be-
slutte at fravige kravet om under-
visningskompetence i 1. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan endvi-
dere beslutte at fravige kravet om
undervisningskompetence i 1. pkt. i
skoleåret 2022/23.
3. I § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres
»2022/23« til: »2023/24«.
§ 40 a. ---
Stk. 2. I samtalen inddrages resulta-
terne fra obligatoriske test, jf. § 13
a, status på eventuelle udviklings-
planer, jf. § 57 d, stk. 3, og hand-
lingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, og op-
følgning på tidligere skoleudvik-
lingssamtaler.
4. I § 40 a, stk. 2, ændres » udvik-
lingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og
handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4«
til: » handlingsplaner, jf. § 57 d, stk.
3«.
29
§ 44. Skolebestyrelsen udøver sin
virksomhed inden for de mål og
rammer, som kommunalbestyrel-
sen fastsætter, jf. § 40, herunder i en
eventuel handlingsplan, jf. § 57 d,
stk. 4, og fører i øvrigt tilsyn med
alle dele af skolens virksomhed,
dog undtagen personale- og elevsa-
ger. Skolebestyrelsen kan fra sko-
lens leder indhente enhver oplys-
ning om skolens virksomhed, som
er nødvendig for at varetage tilsy-
net.
Stk. 2-13. ---
5. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »§
57 d, stk. 4« til: »§ 57 d, stk. 3«.
§ 57 d. ---
Stk. 2. Børne- og undervisningsmi-
nisteren udtrækker årligt en udvik-
lingsliste over de folkeskoler, der
har behov for styrket opmærksom-
hed på deres udvikling for at undgå
vedvarende dårlig kvalitet.
Stk. 3-7. ---
6. I § 57 d, stk. 2, ændres »udtræk-
ker årligt en udviklingsliste over de
folkeskoler« til: »oplyser årligt
kommunalbestyrelsen om de folke-
skoler i kommunen«.
§ 57 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal
for skoler omfattet af stk. 2 udar-
bejde en udviklingsplan med initia-
tiver med henblik på forbedring af
skolens kvalitet.
Stk. 2-4. ---
7. § 57 d, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver stk. 3-5.
§ 57 d. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Handlingsplanen efter stk. 4
skal drøftes på et møde i kommu-
nalbestyrelsen, der tager stilling til
handlingsplanen, herunder opfølg-
ning herpå. Forinden mødet i kom-
munalbestyrelsen indhentes en ud-
talelse fra skolebestyrelserne om
handlingsplanen. Kommunalbesty-
8. I § 57 d, stk. 5, 1. pkt., der bliver
stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., der
bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4«
til: »stk. 3«.
30
relsen skal offentliggøre handlings-
planen og skolebestyrelsernes udta-
lelser herom på internettet. Oplys-
ninger omfattet af tavshedspligt må
ikke offentliggøres.
Stk. 6. Ministeren kan træffe beslut-
ning om at nedlægge en folkeskole,
som ikke inden for en 3-årig peri-
ode har indfriet de fastsatte mål i
den af ministeren godkendte hand-
lingsplan, jf. stk. 4. Ved nedlæg-
gelse af en folkeskole i medfør af
denne bestemmelse udøver mini-
steren på kommunalbestyrelsens
vegne de beføjelser, som kommu-
nalbestyrelsen har i medfør af § 24,
stk. 4. Kommunalbestyrelsen træf-
fer med ministerens godkendelse
beslutning om tilpasning af kom-
munens skoledistrikter, jf. § 36, stk.
2, i umiddelbar forlængelse af mi-
nisterens beslutning om at ned-
lægge skolen.
§ 57 d. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Børne- og undervisningsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere reg-
ler om udviklingslisten, herunder
om tidspunktet for udtræk af listen,
om udvælgelseskriterier og om
sagsbehandling og klager i forbin-
delse med udtræk af listen.
9. § 57 d, stk. 7, ophæves.
§ 2
I lov nr. 881 af 21. juni 2022 om
ændring af lov om folkeskolen, lov
om friskoler og private grundskoler
m.v., lov om efterskoler og frie fag-
skoler og lov om kommunale inter-
nationale grundskoler (Forlængelse
af frihedsgrader til håndtering af
faglige udfordringer som følge af
31
covid-19 i skoleåret 2022/23 og
etablering af mulighed for fjernun-
dervisning) foretages følgende æn-
dring:
§ 6. ---
Stk. 2. § 16 e i lov om folkeskolen
som affattet ved denne lovs § 1, nr.
2, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om
folkeskolen som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. au-
gust 2023.
1. § 6, stk. 2, ophæves.