ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår foranstaltninger i forbindelse med tidlig indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af afviklingsforanstaltninger EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 806/2014 for så vidt angår foranstaltninger i forbindelse med tidlig indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af afviklingsforanstaltninger EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2014/49/EU for så vidt angår anvendelsesområdet for indskudsbeskyttelse, anvendelse af indskudsgarantiordningernes midler, grænseoverskridende samarbejde og gennemsigtighed

EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Strasbourg, 18.4.2023
SWD(2023) 226 final
COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT
EXECUTIVE SUMMARY OF THE IMPACT ASSESSMENT REPORT
Accompanying the
Proposals for a
DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND COUNCIL
amending Directive 2014/59/EU as regards early intervention measures, conditions for
resolution and financing of resolution action
REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND COUNCIL
amending Regulation (EU) 806/2014 as regards early intervention measures, conditions
for resolution and financing of resolution action
DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND COUNCIL
amending Directive 2014/49/EU as regards the scope of deposit protection, use of deposit
guarantee schemes funds, cross-border cooperation, and transparency
{COM(2023) 226-228 final} - {SWD(2023) 225 final} - {SEC(2023) 230 final}
Offentligt
KOM (2023) 0226 - SWD-dokument
Europaudvalget 2023
1
Executive Summary Sheet
Impact assessment on the review of the bank crisis management and deposit insurance (CMDI)
framework (Bank Recovery and Resolution Directive (BRRD), Single Resolution Mechanism
Regulation (SRMR), Deposit Guarantee Scheme Directive (DGSD))
A. Need for action
Why? What is the problem being addressed?
The crisis management and deposit insurance (CMDI) framework was designed to avert and manage the failure
of credit institutions of any size or business model. Its objectives are to maintain financial stability, protect
depositors, minimise the use of public support, limit moral hazard and ensure a level playing field in the single
market, while avoiding value destruction. Overall, the evaluation concluded that the CMDI framework is
functioning effectively for some objectives (protecting financial stability), but underperforming for other objectives
(protecting taxpayers' money and depositors, and ensuring a level playing field in the single market). Therefore,
improvements are needed, in particular to the following issues:
- Legal certainty and predictability in managing bank failures remain wanting. For example, public
authorities' decision on whether to resort to resolution or insolvency tools can differ considerably across
EU Member States.
- Industry financed safety nets remain ineffective and divergent access conditions to funding in resolution
and outside resolution persist, impacting incentives and creating arbitrage opportunities when deciding
on the crisis management tool to use in order to better protect deposits.
- Depositor protection remains uneven and inconsistent across EU Member States and Deposit
Guarantee Scheme (DGS) funding may prove to be insufficiently robust, in particular in the absence of a
European Deposit Insurance Scheme (EDIS).
What is this initiative expected to achieve?
Taking into account these issues, the CMDI review aims to better meet all the fundamental objectives of the
framework by:
- preserving financial stability and the continuity of banks’ critical functions for society;
- protecting depositors and ensuring consumer confidence;
- safeguarding the functioning of the single market and ensuring a level playing field across the EU;
- minimising recourse to taxpayers' money and ensuring market discipline.
What is the value added of action at the EU level?
The review will amend EU legislation (the BRRD, the SRMR and the DGSD). The proposed amendments are
justified at EU level because of the strong links between national financial sectors and the risk of contagion and
spillovers; the cross-border nature of many financial institutions’ business; and the systemic impact that the
failure of any bank may have on financial stability (even small and medium-sized banks). Only EU action can
provide national and European resolution authorities with the appropriate tools and powers to manage failing
banks of all sizes and business models in an orderly manner. EU action can be taken through the harmonised
resolution framework when national insolvency proceedings are deemed inappropriate to protect depositors,
taxpayers' money and financial stability. EU action can also ensure a level playing field, an improved single
market for banking services and equal treatment for all depositors and banks across the EU. At the same time,
EU action does not impose a certain strategy to be chosen for failing banks, rather it provides national and
European authorities with a consistent framework to make the appropriate and proportionate decisions on case-
by-case basis.
B. Solutions
What legislative and non-legislative policy options have been considered? Is there a preferred
choice or not? Why?
Given the strong links between the crisis management toolbox and its funding, the impact assessment
considered packages of policy options. These packages of policy options bundle together the CMDI framework’s
relevant design features to ensure a comprehensive and consistent approach. Some changes proposed on early
intervention measures, the triggers to determine a bank failing or likely to fail, and the harmonisation of certain
features of the DGSD, are common features across the option packages that were considered.
2
The different packages of policy options are mainly focused on analysing the possibilities to broaden credibly
and effectively the scope of resolution, in function of the level of ambition in making the funding in resolution
more accessible. In particular, the policy options consider easing the use of DGS funds in resolution, including to
serve as a ‘bridge’ under the least cost test safeguard, to improve the proportionality in accessing the national
resolution funds / Single Resolution Fund (RF/SRF) for banks, in particular smaller and medium-sized banks that
are being subject to transfer strategies with market exit. They also explore the possibility of using DGS funds
more effectively and efficiently under a harmonised least cost test for measures other than the payout of covered
deposits in insolvency. This approach seeks to improve the compatibility of incentives for resolution authorities
when selecting the most appropriate tool to manage a crisis. Unlocking DGS funds for measures other than the
payout of covered deposits depends on the DGS ranking in the hierarchy of claims. Therefore, the policy options
also explore different scenarios for the harmonisation of depositor preference in the hierarchy of claims.
The policy options deliver outcomes ranging from slightly improved resolution funding, and a commensurate
resolution scope (Option 2) to more ambitious improvements in the funding equation, opening the possibility for
a more substantial broadening of the resolution scope to include more smaller and medium-sized banks (Option
3) relative to Options 1 (baseline) and 2. Option 4 consists of an ambitious reform of the CMDI framework,
including EDIS (an intermediate, hybrid EDIS model, different from the 2015 Commission proposal). While the
Eurogroup have yet to reach a consensus on the way forward on EDIS, most EU Member States and the
European Parliament acknowledge the work carried out at technical level and the importance of establishing
EDIS for the robustness of the framework and the completion of the Banking Union. It is therefore included in
this option for technical completeness and consistency of the policy design, although it has been assessed as
politically unfeasible at this stage.
The ambitious yet realistic improvements to the CMDI framework under Option 3, in particular, its funding
equation coupled with a commensurate resolution scope and aligned incentives for deciding on the best crisis
tool for smaller and medium-sized banks, make this the preferred option (in the absence of political agreement
on EDIS).
Who supports which option?
Most EU Member States support the principle of broadening the resolution scope to certain smaller and medium-
sized banks when resolution would best achieve the objectives of the framework, by clarifying the public interest
assessment, provided credible access to funding in resolution for these types of banks is ensured. They favour
integrating more proportionality in the rules to access funding with the help of the DGS under a harmonised least
cost test and preserving the minimum bail-in access condition to resolution funding.
Overall, depositors and consumers support a framework placing more banks in resolution and benefiting from
industry-funded safety nets, which would reduce the risk of losses being imposed on deposits, while mitigating
the recourse to taxpayers' money.
Banks, in general, see merit in clarifying the CMDI framework; however they also expressed concerns. On one
hand, some smaller banks are concerned about potential costs that an expanded resolution scope, coupled with
possible (proportionate) MREL requirements and a broader use of industry-funded safety nets may entail. On
the other hand, larger banks support a broader application of resolution and underline the need to build MREL
buffers. However, they are critical of the prospect of using the safety nets, especially for resolving smaller and
medium-sized banks.
Most EU Member States are in favour of EDIS and regret the missed opportunity to exploit the synergies with the
CMDI framework in this review. Overall, the industry also favours an EDIS, in particular for the potential cost
efficiencies that could lead to lower contributions to safety nets.
C. Impacts of the preferred option
What are the benefits of the preferred option (if any, otherwise main ones)?
Each of the three packages of policy options aims to create an incentive-based framework by encouraging the
application of resolution tools in a more consistent manner, increasing legal certainty and predictability, levelling
the playing field, facilitating access to common safety nets, while maintaining some alternatives outside
resolution under national insolvency procedures. However, by design, the packages of options achieve these
objectives to a different extent and their political feasibility differs.
3
What are the costs of the preferred option (if any, otherwise main ones)?
The different elements of the three policy options would result in different levels of costs and distribution of costs.
Banks earmarked for resolution would continue to comply with the requirement to ensure adequate levels of
internal loss absorbing capacity and become more resolvable. Whether the expansion of the resolution scope
would translate into higher costs for banks that would transition from being considered for liquidation to being
earmarked for resolution is a case-by-case assessment. A mitigating factor for the public and society as a whole
would be the preservation of asset value (due to the facilitation of transfer strategies with orderly market exit),
reduced recourse to taxpayer money and avoiding the bail-in of depositors by a more extensive use of DGS
under the least cost-test safeguard. However, using the DGS funds and the RF/SRF may also trigger
replenishment needs through ex post contributions from the industry, which, in the absence of EDIS, would not
be compensated by any discounts in banks’ contributions to the safety nets.
For consumers and depositors (including small and medium-sized enterprises (SMEs)) the costs should be
limited and clearly outweighed by the benefits. In particular, through increased depositor protection, financial
stability, better preservation of value through safeguarding banking critical functions and reduced use of
taxpayers' money.
How will businesses, SMEs and micro-enterprises be affected?
Given banks’ central role in providing funding and financial services to consumers and SMEs, improved stability
of the banking sector through the CMDI reform should benefit these groups, both as regards their access to
financing as well as their protection as depositors.
Will there be significant impacts on national budgets and administrations?
An objective of the CMDI reform is to further reduce recourse to taxpayers' money when handling the failure of
banks. On one hand, the administrative burden might increase somewhat for administrations (resolution
authorities i.e., preparation of more resolution plans and issuing of more administrative decisions). On the other
hand, administrations would benefit from more legal certainty and predictability of outcomes when carrying out
resolution actions or in the application of the appropriate crisis management tools outside resolution.
Will there be other significant impacts?
No.
D. Follow up
When will the policy be reviewed?
The legislation will undergo a full evaluation five years after its implementation deadline to assess how effective
and efficient it has been in terms of achieving the objectives presented in this report, and to decide if new
measures or amendments are needed.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 18.4.2023
SWD(2023) 226 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår foranstaltninger i forbindelse med
tidlig indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af afviklingsforanstaltninger
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 806/2014 for så vidt angår foranstaltninger i
forbindelse med tidlig indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af
afviklingsforanstaltninger
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2014/49/EU for så vidt angår anvendelsesområdet for
indskudsbeskyttelse, anvendelse af indskudsgarantiordningernes midler,
grænseoverskridende samarbejde og gennemsigtighed
{COM(2023) 226 final} - {SEC(2023) 230 final} - {SWD(2023) 225 final}
Offentligt
KOM (2023) 0226 - SWD-dokument
Europaudvalget 2023
1
Resumé
Konsekvensanalyse af revisionen af rammerne for krisestyring og indskudsforsikring (direktivet
om genopretning og afvikling af banker, forordningen om den fælles afviklingsmekanisme,
direktivet om indskudsgarantiordninger)
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Rammerne for krisestyring og indskudsforsikring blev udformet med henblik på at forebygge og håndtere
sammenbrud af kreditinstitutter uanset størrelse eller forretningsmodel. Formålet er at opretholde den finansielle
stabilitet, beskytte indskyderne, minimere anvendelsen af offentlig støtte, begrænse moral hazard og sikre lige
konkurrencevilkår på det indre marked og samtidig undgå værditab. Samlet set var konklusionen på
evalueringen, at rammerne for krisestyring og indskudsforsikring fungerer effektivt for visse mål (beskyttelse af
den finansielle stabilitet), men klarer sig dårligt med hensyn til andre mål (beskyttelse af skatteydernes penge og
indskydere og sikring af lige konkurrencevilkår på det indre marked). Derfor er der behov for forbedringer,
navnlig på følgende områder:
- Der mangler stadig retssikkerhed og forudsigelighed i forbindelse med håndtering af nødlidende banker.
F.eks. kan offentlige myndigheders beslutninger om, hvorvidt der skal anvendes afviklings- eller
insolvensredskaber, være meget forskellige i medlemsstaterne.
- Branchefinansierede sikkerhedsnet er fortsat ineffektive, og der er stadig forskellige adgangsbetingelser
for finansiering både i forbindelse med afvikling og i andre tilfælde, hvilket påvirker incitamenterne og
skaber muligheder for arbitrage, når der træffes beslutninger om, hvilket krisestyringsredskab der skal
anvendes for bedre at beskytte indskud.
- Beskyttelse af indskydere er fortsat uensartet og inkonsistent fra medlemsstat til medlemsstat, og
finansiering af indskudsgarantiordninger kan vise sig ikke at være tilstrækkelig robust, navnlig i mangel
af en europæisk indskudsforsikringsordning.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Under hensyntagen til disse spørgsmål sigter revisionen af rammerne for krisestyring og indskudsforsikring mod
bedre at opfylde alle de grundlæggende mål for rammerne ved at:
- bevare den finansielle stabilitet og sikre videreførelsen af bankernes samfundskritiske funktioner
- beskytte indskydere og sikre forbrugernes tillid
- sikre et velfungerende indre marked og lige konkurrencevilkår i hele EU
- minimere brugen af skatteydernes penge og sikre markedsdisciplin.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Revisionen vil ændre EU-lovgivningen (direktivet om genopretning og afvikling af banker, den fælles
afviklingsmekanisme og direktivet om indskudsgarantiordninger). De foreslåede ændringer er berettigede på EU-plan
på grund af de stærke forbindelser mellem de nationale finansielle sektorer og som følge af risikoen for afsmittende effekter,
den grænseoverskridende karakter af mange finansielle institutioners virksomhed samt den systemiske
indvirkning, som et sammenbrud af banker kan have på den finansielle stabilitet (selv små og mellemstore
banker). Alene handling på EU-plan kan give de nationale og europæiske afviklingsmyndigheder de nødvendige
redskaber og beføjelser til at håndtere nødlidende banker uanset størrelse og forretningsmodel på en velordnet
måde. EU kan træffe foranstaltninger gennem rammerne for afvikling, når national insolvensbehandling ikke
anses for at være hensigtsmæssig til at beskytte indskyderne og skatteydernes penge samt til at bevare finansiel
stabilitet. En indsats på EU-plan kan også sikre lige konkurrencevilkår, forbedringer på det indre marked for
banktjenester samt ligebehandling af alle indskydere og banker i hele EU. Samtidig medfører en indsats på EU-
plan ikke, at der skal vælges en bestemt strategi for nødlidende banker, men giver snarere de nationale og
europæiske myndigheder en sammenhængende ramme for at træffe passende og forholdsmæssige afgørelser
fra sag til sag.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
I betragtning af de stærke forbindelser mellem krisestyringsværktøjskassen og dens finansiering blev der i
konsekvensanalysen taget højde for en række løsningsmodeller. Disse løsningsmodeller samler de relevante
2
designelementer ved rammerne for krisestyring og indskudsforsikring for at sikre en omfattende og konsekvent
tilgang. Nogle af de foreslåede ændringer af foranstaltningerne til tidlig indgriben, de udløsende faktorer, der
afgør om en bank er nødlidende eller forventeligt nødlidende, samt harmoniseringen af visse aspekter af
direktivet om indskudsgarantiordninger er fælles for alle de løsningsmodeller, der blev taget i betragtning.
De forskellige løsningsmodeller fokuserer hovedsagelig på at analysere mulighederne for på troværdig og
effektiv vis at udvide afviklingsmekanismens anvendelsesområde i forhold til ambitionen om at gøre
finansieringen i forbindelse med afvikling mere tilgængelig. Løsningsmodellerne tager navnlig hensyn til at lette
anvendelsen af indskudsgarantifondene i afviklingen, herunder for at danne "bro" i henhold til
minimumsomkostningstesten, forbedre proportionaliteten i forbindelse med adgangen til de nationale
afviklingsfonde/den fælles afviklingsfond for banker, der er genstand for overdragelsesstrategier med henblik på
udtræden af markedet. De undersøger også muligheden for en mere effektiv og virkningsfuld anvendelse af
indskudsgarantifondene i henhold til en harmoniseret minimumsomkostningstest af andre foranstaltninger end
udbetaling af dækkede indskud i tilfælde af insolvens. Denne tilgang sigter mod at forbedre foreneligheden af
incitamenter for afviklingsmyndighederne, når de vælger det mest hensigtsmæssige redskab til at håndtere en
krise. Mobilisering af indskudsgarantifonde til andre foranstaltninger end udbetaling af dækkede indskud
afhænger af, hvor i prioritetsordenen for fordringer indskudsgarantiordningen befinder sig. Derfor undersøger
løsningsmodellerne også forskellige scenarier for harmonisering af indskyderpræference i forbindelse med
prioritetsordenen for fordringer.
Løsningsmodellerne giver resultater, der spænder fra en smule bedre afviklingsfinansiering og et passende
anvendelsesområde for afviklingsmekanismen (løsningsmodel 2) til mere ambitiøse forbedringer af
finansieringsligningen, hvilket åbner mulighed for en større udvidelse af afviklingsmekanismens
anvendelsesområde med henblik på at medtage flere mindre og mellemstore banker (løsningsmodel 3) i forhold
til løsningsmodel 1 (referencescenarie) og 2. Løsningsmodel 4 består af en ambitiøs reform af rammerne for
krisestyring og indskudsforsikring, herunder den europæiske indskudsforsikringsordning (en mellemliggende,
hybrid EDIS-model, der er forskellig fra Kommissionens forslag fra 2015). Selv om Eurogruppen endnu ikke er
nået til enighed om, hvordan den europæiske indskudsforsikringsordning skal videreføres, anerkender de fleste
EU-medlemsstater og Europa-Parlamentet det arbejde, der er udført på teknisk plan, og betydningen af at
etablere den europæiske indskudsforsikringsordning for at sikre, at rammerne er robuste, og at bankunionen
bliver fuldført. Den er derfor medtaget i denne løsningsmodel på grund af den tekniske fuldstændighed og
sammenhæng i politikudformningen, selv om det på nuværende tidspunkt er blevet vurderet som politisk
uigennemførligt.
De ambitiøse, men realistiske forbedringer af rammerne for krisestyring og indskudsforsikring i løsningsmodel 3,
navnlig finansieringsligningen kombineret med et passende anvendelsesområde for afviklingsmekanismen og
tilpassede incitamenter til at beslutte, hvilket krisestyringsredskab der er bedst til mindre og mellemstore banker,
gør denne løsningsmodel til den foretrukne (i mangel af politisk enighed om den europæiske
indskudsforsikringsordning).
Hvem støtter hvilken løsning?
De fleste EU-medlemsstater støtter princippet om at udvide afviklingsmekanismens anvendelsesområde til at
omfatte visse mindre og mellemstore banker, når afviklingen bedst vil nå målene for rammerne, ved at præcisere
vurderingen af den offentlige interesse, forudsat at der sikres troværdig adgang til finansiering i forbindelse med
afvikling for disse typer banker. De går ind for, at der indføres større proportionalitet i reglerne for adgang til
finansiering ved hjælp af indskudsgarantiordningerne i henhold til en harmoniseret minimumsomkostningstest,
og at minimumskravet for at kunne anvende bail in-reglen på finansiering i forbindelse med afvikling bevares.
Samlet set støtter indskyderne og forbrugerne en ramme, der bringer flere banker under afvikling og drager
fordel af branchefinansierede sikkerhedsnet, hvilket vil reducere risikoen for tab på indskud, samtidig med at
brugen af skatteydernes penge reduceres.
Bankerne ser generelt en fordel i at præcisere rammerne for krisestyring og indskudsforsikring, men de udtrykte
også bekymring. På den ene side er nogle mindre banker bekymrede over de potentielle omkostninger, som en
udvidelse af afviklingsmekanismens anvendelsesområde, kombineret med mulige (forholdsmæssige) MREL-
krav og en mere udbredt anvendelse af branchefinansierede sikkerhedsnet kan medføre. På den anden side
støtter større banker en mere udbredt anvendelse af afvikling og understreger behovet for at opbygge MREL-
buffere. De er imidlertid kritiske over for udsigten til at anvende sikkerhedsnet, især for afvikling af mindre og
mellemstore banker.
3
De fleste EU-medlemsstater går ind for den europæiske indskudsforsikringsordning og beklager den forspildte
mulighed for at udnytte synergierne med rammerne for krisestyring og indskudsforsikring i denne revision.
Generelt går branchen også ind for den europæiske indskudsforsikringsordning, navnlig på grund af den
potentielle omkostningseffektivitet, som kan føre til lavere bidrag til sikkerhedsnet.
C. C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes — ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Hver af de tre løsningsmodeller sigter mod at skabe en incitamentsbaseret ramme ved at tilskynde til en mere
konsekvent anvendelse af afviklingsværktøjerne, øge retssikkerheden og forudsigeligheden, skabe lige
konkurrencevilkår, lette adgangen til fælles sikkerhedsnet og samtidig bevare nogle alternativer i andre tilfælde
ved nationale insolvensprocedurer. De forskellige løsningsmodeller er imidlertid forskellige i deres udformning,
og deres politiske gennemførlighed er forskellig.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes —
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
De forskellige elementer i de tre løsningsmodeller ville resultere i forskellige omkostningsniveauer og fordeling af
omkostninger.
Banker, der er afsat til afvikling, vil fortsat opfylde kravet om at sikre en tilstrækkelig høj grad af intern
tabsabsorberingskapacitet og mulighed for bedre at kunne afvikles. Hvorvidt udvidelsen af
afviklingsmekanismens anvendelsesområde vil indebære højere omkostninger for banker, der går fra at blive
overvejet bragt til likvidation til at blive afsat til afvikling, vurderes fra sag til sag. En formildende omstændighed
for offentligheden og samfundet som helhed vil være bevarelsen af aktivværdien (på grund af at
overdragelsesstrategier med henblik på en velordnet udtræden af markedet fremmes), reduceret brug af
skatteydernes penge, og at bail-in af indskydere undgås ved at indskudsgarantier i henhold til
minimumsomkostningstesten anvendes i mindre udstrækning. Anvendelsen af indskudsgarantifondene og de
nationale afviklingsfonde/den fælles afviklingsfond kan dog også udløse behov for yderligere midler gennem
efterfølgende bidrag fra branchen, som i mangel af den europæiske indskudsforsikringsordning ikke ville blive
kompenseret med nogen godtgørelser i bankernes bidrag til sikkerhedsnettene.
For forbrugerne og indskyderne (herunder små og mellemstore virksomheder) bør omkostningerne være
begrænsede og klart opvejes af fordelene. Navnlig gennem øget beskyttelse af indskydere, finansiel stabilitet,
bedre værdibevarelse gennem sikring af bankkritiske funktioner og reduceret brug af skatteydernes penge.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Da bankerne spiller en central rolle i forbindelse med at yde finansiering og finansielle tjenesteydelser til
forbrugerne og de små og mellemstore virksomheder, bør en forbedret stabilitet i banksektoren gennem
reformen af rammerne for krisestyring og indskudsforsikring gavne disse grupper, både hvad angår deres
adgang til finansiering og deres beskyttelse som indskydere.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Et af målene med reformen af rammerne for krisestyring og indskudsforsikring er yderligere at reducere brugen
af skatteydernes penge i forbindelse med håndtering af nødlidende banker. På den ene side kan den
administrative byrde for forvaltningerne stige en smule (afviklingsmyndighederne, dvs. udarbejdelse af flere
afviklingsplaner og afsigelse af flere administrative afgørelser). På den anden side kan forvaltningerne have
gavn af større retssikkerhed og forudsigelighed af resultaterne, når de gennemfører afviklingsforanstaltninger
eller anvender passende krisestyringsredskaber i andre tilfælde.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Nej.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Lovgivningen vil blive underkastet en fuldstændig evaluering fem år efter dens gennemførelsesfrist for at
4
vurdere, hvor effektiv den har været med hensyn til at nå målene, og for at afgøre, om der er behov for nye
foranstaltninger eller ændringer.