Skriftlig fremsættelse (19. april 2023)

Skriftlig fremsættelse (19. april 2023)
Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning
af skoleugens længde og målsætningen om fuld
kompetencedækning i skoleåret 2023/24 samt afskaffelse af
udviklingsplanen m.v.)
(Lovforslag nr. L 109)
Formålet med lovforslaget er, at forlænge af muligheden
for afkortning af skoleugens længde og muligheden for at
fravige målsætningen om fuld kompetencedækning til også
at gælde i skoleåret 2023/24 samt afskaffelse af udviklings-
planen.
I indeværende og foregående skoleår har kommuner og
skoler midlertidig frihed til at afkorte skoleugens længde
ved at konvertere al understøttende undervisning (UUV) til
andre aktiviteter i undervisningen, der udløser et tilsvarende
personaleforbrug, fx to-voksenordninger, undervisning i små
hold eller turboforløb. Herudover har kommunerne mulig-
hed for at fravige målsætningen om fuld kompetencedæk-
ning. Fuld kompetencedækning indebærer, at 95 pct. af alle
timer skal varetages af en lærer med undervisningskompe-
tence i de fag, de underviser i. Fravigelsen af målsætningen
om fuld kompetencedækning giver mulighed for, at klasser-
ne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skole-
dagen. De nævnte muligheder bortfalder med udgangen af
skoleåret 2022/23.
Skolerne og kommunerne har i de forgangne skoleår sat
stor pris på friheden til at tilrettelægge undervisningen ud
fra, hvad der giver mest faglig mening for eleverne. Rege-
ringen og forligspartierne mener på den baggrund, at der er
god grund til at forlænge de udvidede frihedsgrader, så de
også gælder i det kommende skoleår.
Med forslaget vil kommunerne fortsat i skoleåret 2023/24
have mulighed for at afkorte skoleugens længde med al
tiden til understøttende undervisning og mulighed for at
fravige målsætningen om fuld kompetencedækning.
Regeringen og forligspartierne har indgået aftale om at
fjerne kravet om, at kommunerne skal udarbejde en udvik-
lingsplan for skoler, der er omfattet af udviklingslisten, og
at betegnelsen ”udviklingslisten” udgår, da formålet med
initiativet ikke er at lave en samlet oversigt, men derimod
at kommunalbestyrelsen skal sætte ind over for de konkrete
skoler med bekymrende kvalitet. Justeringen skal være med
til at undgå unødigt bureaukrati og hermed være et første
skridt i forhold til at understøtte ambitionen om at frisætte
folkeskolen.
Med forslaget vil børne- og undervisningsministeren i
stedet meddele de enkelte kommunalbestyrelser i de kom-
muner, som måtte have folkeskoler med bekymrende kvali-
tet, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med
kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler i kommu-
nen. Med forslaget ophæves endvidere kravet om udarbej-
delse af en udviklingsplan.
Lovforslaget er den 23. februar 2023 sendt i høring med
frist den 16. marts 2023. Baggrunden herfor er, at den politi-
ske aftale, som lovforslaget udmønter, blev indgået den 10.
februar 2023, og at bestemmelserne vedrørende udviklings-
planen skal træde i kraft den 2. juni 2023. Perioden for den
eksterne høring er på denne baggrund afkortet med en uge.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 2. juni 2023.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
Til lovforslag nr. L 109 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 23/06358
DA001111