Fremsat den 19. april 2023 af børne- og undervisningsminister (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 19. april 2023 af børne- og undervisningsminister (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning
i skoleåret 2023/24 samt afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5.
oktober 2022, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og § 1 i
lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 16 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »2022/23« til: »2023/24«.
2. I § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 57 d, stk. 5« til: »§ 57 d,
stk. 4«.
3. I § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres »2022/23« til: »2023/24«.
4. I § 40 a, stk. 2, ændres » udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk.
3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4« til: » handlingspla-
ner, jf. § 57 d, stk. 3«.
5. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 57 d, stk. 4« til: »§ 57 d,
stk. 3«.
6. I § 57 d, stk. 2, ændres »udtrækker årligt en udviklingsli-
ste over de folkeskoler« til: »oplyser årligt kommunalbesty-
relsen om de folkeskoler i kommunen«.
7. § 57 d, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver stk. 3-5.
8. I § 57 d, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og, stk. 6,
1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
9. § 57 d, stk. 7, ophæves.
§ 2
I lov nr. 881 af 21. juni 2022 om ændring af lov om
folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale
internationale grundskoler (Forlængelse af frihedsgrader
til håndtering af faglige udfordringer som følge af
covid-19 i skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for
fjernundervisning) foretages følgende ændring:
1. § 6, stk. 2, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 2. juni 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3, og § 2, nr. 1, træder i kraft den 1.
august 2023.
Stk. 3. § 16 e i lov om folkeskolen, som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 1, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen,
som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august
2024.
Lovforslag nr. L 109 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 23/06358
DA001110
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af muligheden for afkortning af skoleu-
gens længde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om
fuld kompetencedækning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Afskaffelse af udviklingsplanen m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter en aftale af 10. februar 2023 mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderater-
ne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale
Venstre og Dansk Folkeparti om forlængelse af de udvidede
frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2023/24 og
skoler med bekymrende kvalitet.
I indeværende og foregående skoleår har kommuner og sko-
ler midlertidig frihed til at afkorte skoleugens længde ved at
konvertere al understøttende undervisning (UUV) til andre
aktiviteter i undervisningen, der udløser et tilsvarende perso-
naleforbrug, fx to-voksenordninger, undervisning i små hold
eller turboforløb. Herudover har kommunerne mulighed for
at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning. Fuld
kompetencedækning indebærer, at 95 pct. af alle timer skal
varetages af en lærer med undervisningskompetence i de
fag, de underviser i. Fravigelsen af målsætningen om fuld
kompetencedækning giver mulighed for, at klasserne i høje-
re grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen. De
nævnte muligheder bortfalder med udgangen af skoleåret
2022/23.
Skolerne og kommunerne har i de forgangne skoleår sat stor
pris på friheden til at tilrettelægge undervisningen ud fra,
hvad der giver mest faglig mening for eleverne. Regeringen
og forligspartierne mener på den baggrund, at der er god
grund til at forlænge de udvidede frihedsgrader, så de også
gælder i det kommende skoleår.
Med aftale af 29. oktober 2021 om det fremtidige evaluer-
ings- og bedømmelsessystem i folkeskolen indgået af den
daværende regering og partierne i folkeskoleforligskredsen
blev det aftalt, at folkeskoler med bekymrende kvalitet årligt
skal udtrækkes til en udviklingsliste, at kommunerne skal
udarbejde en udviklingsplan for de skoler, som er omfattet
af listen, og endelig at Børne- og Undervisningsministeri-
et skal fastsætte indikatorerne på baggrund af dialog med
parterne i "Sammen om Skolen", som udviklingslisten skal
udtrækkes på baggrund af. "Sammen om Skolen" er et na-
tionalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen, og
bag samarbejdet står regeringen, folkeskoleforligskredsen,
Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Dan-
ske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og
Kulturchefforeningen. De regler, som blev gennemført i fol-
keskoleloven for at udmønte aftalen, har været gældende
fra den 1. august 2022. Formålet med udviklingslisten er at
opdage skoler med kvalitetsudfordringer hurtigt, så der kan
sættes ind med relevante tiltag for tidligt at vende udviklin-
gen.
Regeringen og forligspartierne har den 10. februar 2023
indgået aftale om at fjerne kravet om, at kommunerne skal
udarbejde en udviklingsplan for skoler, der er omfattet af
udviklingslisten. Der er endvidere enighed om, at Børne-
og Undervisningsministeriet i stedet skal meddele kommu-
nalbestyrelserne i de kommuner, som har skoler med en
bekymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus
på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågælden-
de skoler. Justeringen skal være med til at undgå unødigt
bureaukrati og hermed være et første skridt i forhold til at
understøtte ambitionen om at frisætte folkeskolen. Regerin-
gen og forligspartierne er endelig enige om, at betegnelsen
”udviklingslisten” udgår, da formålet med initiativet ikke
er at lave en samlet oversigt, men derimod at kommunalbe-
styrelsen skal sætte ind over for de konkrete skoler med
bekymrende kvalitet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af muligheden for afkortning af skoleugens
længde
2.1.1. Gældende ret
Den samlede årlige undervisningstid i børnehaveklassen og
i 1.-9. klasse – mellem 1.110 og 1.400 timer – er fastsat
2
i folkeskolelovens § 14 b, og det samlede antal årlige un-
dervisningstimer – mellem 600 og 990 timer – er fastsat i
folkeskolelovens § 16 og bilag 1. Differencen mellem disse
timetal udfyldes af understøttende undervisning og pauser,
som er en del af elevernes samlede årlige undervisningstid.
Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, suppleres undervisnin-
gen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske
emner, jf. § 7, således af understøttende undervisning. Den
understøttende undervisning skal efter loven anvendes til at
understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsfor-
løb og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med
undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner,
eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, soci-
ale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.
Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 16 a, stk.
1, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L
226 som fremsat, side 19, at formålet med den understøtten-
de undervisning er at fungere som fleksibel undervisnings-
tid, som skolerne ud fra lokale behov og udfordringer vil
skulle anvende til at skabe variation i hele skoledagen. Det
fremgår endvidere af forarbejderne, side 20, at klassens tid
fortsat vil skulle indgå i den understøttende undervisning.
Det bemærkes, at der efter praksis skal afsættes ca. en time
til klassens tid i den ugentlige undervisning.
Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende under-
visning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste
varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på
1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår
med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdif-
ferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i
klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra sko-
lebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbesty-
relsen under samme betingelser som i stk. 1 godkende at
fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningsti-
den på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for
specialklasser eller specialskoler.
Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommu-
nalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klasse-
vis. Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunal-
bestyrelsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en
mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde ele-
verne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller
i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mind-
ste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. §
14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af
andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug
i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op
til to ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter
indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunal-
bestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anven-
delse.
Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbesty-
relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning,
godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af un-
dervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr.
3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse
på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kom-
munalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes
med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der
på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den
understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt
undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke delta-
ger i konfirmationsforberedelse.
Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i
folkeskolelovens § 16 e, indført.
Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i folke-
skolelovens § 16 e, forlænget til også at gælde i skoleåret
2022/23.
Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbesty-
relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning,
godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af
undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2021/22, jf.
§ 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af
andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug
i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den
rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Sko-
lens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen
ansøge kommunalbestyrelsen herom.
I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens god-
kendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.
Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelser-
ne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisnings-
tiden fraviges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne
plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i
et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende be-
stemmelser i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d. Det er der-
for op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel
til afkortning af skoleugens længde der ønskes benyttet.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og
frihed for de enkelte skoler, således at der skabes rammer til
at løfte fagligheden og sikres en fortsat god trivsel for både
elever og ansatte i folkeskolen.
Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har der-
3
for den 10. februar 2023 indgået aftale om at forlænge mu-
ligheden for at konvertere al understøttende undervisning
med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der ud-
løser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, skal
forlænges, sådan at denne mulighed også gælder for skole-
året 2023/24. Det kan give mulighed for tolærer- og tovok-
senordninger, flere fagtimer, holddannelse eller turboløb i
udvalgte fag, hvis skolen vurderer, at det er et egnet red-
skab til at understøtte elevernes faglige udvikling. Konver-
teringen af understøttende undervisning forudsætter således
fortsat, at de frigivne personaleressourcer fortsat bliver på
skolen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det
omfattede skoleår fra 2022/23 til 2023/24 i bestemmelsen i
folkeskolelovens § 16 e, stk. 1.
Med dette forslag vil kommunerne fortsat i skoleåret
2023/24 have mulighed for at afkorte skoleugens længde
med al tiden til understøttende undervisning, så det bliver
muligt for skolerne at prioritere andre aktiviteter, der udlø-
ser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis
skolen vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre
klassens faglige udvikling.
Det kunne f.eks. være til tolærer- og andre tovoksenordnin-
ger, flere fagtimer, holddannelse eller turboforløb i udvalgte
fag. Det betyder, at skolen vil skulle finde tid til de aktivi-
teter, der normalt indgår i klassens tid, i den fagopdelte
undervisning.
Derudover vil der – ligesom ved andre beslutninger om
afkortning af skoleugens længde – skulle tilbydes eleverne
plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant
fritidstilbud i de timer, som fravigelsen af den samlede un-
dervisningstid vedrører, uden særskilt betaling fra forældre-
ne.
Konverteringen af understøttende undervisning vil forudsæt-
te, at de frigivne personaleressourcer bliver på skolen og
bruges i undervisningen. De frigivne ressourcer vil således
ikke kunne overføres til et eventuelt fritidstilbud, som eleve-
rne måtte være indskrevet i, og medgå til finansiering af den
øgede åbningstid.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning
om at afkorte skoleugens længde efter ansøgning fra sko-
lens leder, som forinden har indhentet en udtalelse fra sko-
lebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil i denne forbindelse
samtidig skulle tage stilling til finansieringen af den øgede
åbningstid i elevernes fritidstilbud. Kommunalbestyrelsen
vil kunne delegere beslutningen inden for de sædvanlige
rammer herfor.
For nærmere om fuld afkortning af skoleugens længde hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.2. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld
kompetencedækning
2.2.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., skal kommunal-
bestyrelsen sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har
undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsva-
rende faglig kompetence i de obligatoriske fag, som de un-
derviser i (kompetencedækning).
Herudover kan kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens
§ 40, stk. 7, 2. pkt., i helt særlige tilfælde med godkendelse
af børne- og undervisningsministeren beslutte at fravige kra-
vet om undervisningskompetence i 1. pkt.
Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen
i § 40, stk. 7, 3. pkt., indført. Bestemmelsen indebar, at
kommunerne i skoleåret 2021/22 fik mulighed for generelt
at fravige kompetencedækningsmålsætningen.
Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i §
40, stk. 7, 3. pkt., forlænget til også at gælde i skoleåret
2022/23.
Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunal-
bestyrelsen endvidere beslutte at fravige kravet om under-
visningskompetence i 1. pkt. i skoleåret 2022/23.
Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev indført ved § 1, nr. 79, i
lov nr. 1640 af 26. december 2013 samt ændret ved § 1, nr.
9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019, ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2047
af 14. november 2021 og senest ved lov nr. 881. af 21. juni
2022.
Det fremgår af forarbejderne til ændringen af bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226
som fremsat, side 26 f, at der ved fuld kompetencedækning
forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af
lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere
linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, el-
ler har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres
efteruddannelse mv. Det fremgår endvidere, at kompetence-
dækningskravet omfatter alle fag i grundskolens fagrække,
jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obligatoriske prak-
tiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9,
stk. 8, samt 10. klasse. Kompetencedækningskravet omfatter
ikke grundskoleelevernes andre valgfag efter folkeskolelo-
vens § 9, stk. 1 og 6.
Det fremgår herudover af forarbejderne til den oprindelige
bestemmelse, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51
som fremsat, side 58, at fuld kompetencedækning gælder på
kommuneniveau. Det følger endvidere af forarbejderne til
folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingstidende
2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunal-
bestyrelsen i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne-
og undervisningsministeren kan beslutte at fravige kravet
om undervisningskompetence i forhold til en eller flere be-
stemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat
4
i lovens forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen
også gælder på skoleniveau.
Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompeten-
cedækning efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som
ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 være
nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal sikre,
at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedæk-
ningen er mindst 90 pct. i 2021.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og
frihed for de enkelte skoler, således at der skabes rammer til
at løfte fagligheden og sikre den gode trivsel for både elever
og ansatte i folkeskolen.
Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har der-
for den 10. februar 2023 indgået aftale om at forlænge mu-
ligheden for at fravige kravet om fuld kompetencedækning,
sådan at den også gælder for skoleåret 2023/24. Det vil be-
tyde, at skolerne får mulighed igen i det kommende skoleår
for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have under-
visningskompetence i de fag, de underviser i (målsætningen
om fuld kompetencedækning). Det vil fortsat give skolerne
en større grad af frihed til at prioritere andre pædagogiske
hensyn, fx ”få-lærere princippet”, så klasserne i højere grad
kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det
omfattede skoleår fra 2022/23 til 2023/24 i bestemmelsen i
folkeskolelovens § 40, stk. 7.
Med forslaget får kommunerne i skoleåret 2023/24 fortsat
mulighed for at fravige kompetencedækningsmålsætningen,
så skolerne kan fortsætte med at prioritere pædagogiske hen-
syn, f.eks. ”få-lærere-princippet”, hvor klasserne i højere
grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslut-
ning om at fravige kompetencedækningsmålsætningen, da
målsætningen som udgangspunkt gælder på kommuneni-
veau. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere beslutnin-
gen inden for de sædvanlige rammer herfor.
For nærmere om målsætningen om fuld kompetencedæk-
ning henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
2.3. Afskaffelse af udviklingsplanen m.v.
2.3.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, gennemfører kommu-
nalbestyrelsen årligt en skoleudviklingssamtale med skolens
leder. Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at samta-
len inddrager resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a,
status på eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og
handlingsplaner, jf. 57 d, stk. 4, og opfølgning på tidligere
udviklingssamtaler.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side
33, at skoleudviklingssamtalerne vil skulle gennemføres
årligt. Den nærmere tilrettelæggelse vil skulle fastlægges
lokalt. Det fremgår endelig, at det vil være op til kommu-
nalbestyrelsen at beslutte, hvornår på året samtalerne gen-
nemføres. Dette vil ifølge bestemmelsens forarbejder f.eks.
afhænge af, hvornår i skolernes og skolevæsenets årsplan-
lægning det giver bedst mening at have en samtale om
skolernes udviklings- og indsatsområder. I forarbejderne be-
mærkes det endvidere, at der ikke vil være noget til hinder
for, at kommunalbestyrelsen planlægger at gennemføre sko-
leudviklingssamtaler hyppigere end en gang om året.
Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, udtrækker børne- og
undervisningsministeren årligt en udviklingsliste over de
folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på
deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet. Her-
udover kan børne- og undervisningsministeren efter folke-
skolelovens § 57 d, stk. 7, fastsætte nærmere regler om ud-
viklingslisten, herunder om tidspunktet for udtræk af listen,
om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager i
forbindelse med udtræk af listen.
Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, skal kommunalbesty-
relsen for skoler omfattet af stk. 2, udarbejde en udviklings-
plan med initiativer med henblik på forbedring af skolens
kvalitet.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 17
f, at det vil være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage stil-
ling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og på
den baggrund sikre den fornødne forbedring af de pågælden-
de skolers resultater. Det fremgår endvidere, at kommunal-
bestyrelserne derfor vil skulle udarbejde en udviklingsplan
for hver enkelt skole på listen, som kan indgå i kommende
skoleudviklingssamtaler, jf. ovenfor. En udviklingsplan vil
ifølge forarbejderne kunne indeholde en redegørelse for de
forhold, der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag,
som skal tages for at forbedre kvaliteten, hvem der er an-
svarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en tidsplan
for forbedringerne.
Det fremgår herudover af forarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, si-
de 17 f, at skoler, der over flere år har haft behov for styrket
opmærksomhed på deres udvikling, for at undgå vedvarende
dårlig kvalitet, ud fra en konkret vurdering af kvaliteten kan
udtages til kvalitetstilsyn. Skoler i kvalitetstilsyn tilbydes i
denne forbindelse rådgivning og understøttelse fra Børne-
og Undervisningsministeriets læringskonsulenter til at løfte
kvaliteten.
Det fremgår videre af forarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat,
5
side 37 f, at udviklingsplanen vil skulle indeholde initia-
tiver med henblik på forbedring af skolens kvalitet, jf.
kommunalbestyrelsens beslutning om niveauet herfor. En
udviklingsplan vil således kunne indeholde en redegørelse
for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af planen, de
tiltag, som skal tages for at forbedre kvaliteten, hvem der
er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en tids-
plan for forbedringerne. Udviklingsplanen kan omfatte tiltag
både i og uden for den udtagne skole, herunder om f.eks.
forpligtende samarbejder på skolelederniveau, partnerskaber
mellem skoler, ændringer af skolens rammevilkår m.v.
Reglerne har været gældende fra den 1. august 2022.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Med aftale af 29. oktober 2021 om det fremtidige evaluer-
ings- og bedømmelsessystem i folkeskolen indgået i folke-
skoleforligskredsen blev det besluttet, at folkeskoler med
bekymrende kvalitet årligt udtrækkes til en udviklingsliste,
at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for de sko-
ler, som er omfattet af listen, og endelig at Børne- og Under-
visningsministeriet skal fastsætte indikatorerne i samarbejde
med parterne i "Sammen om Skolen", som udviklingslisten
vil skulle udtrækkes på baggrund af.
"Sammen om Skolen" er et nationalt samtale- og udvik-
lingsprogram for folkeskolen, og bag samarbejdet står rege-
ringen, folkeskoleforligskredsen, Danmarks Lærerforening,
Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og
Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen. For-
målet med udviklingslisten er at opdage skoler med kvali-
tetsudfordringer hurtigt, så der kan sættes ind med relevante
tiltag for tidligt at vende udviklingen.
Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har den
10. februar 2023 indgået aftale om, at betegnelsen ”udvik-
lingslisten” skal udgå af folkeskoleloven, da formålet med
initiativet ikke har været at lave en samlet oversigt, men
derimod at kommunalbestyrelsen skal sætte ind over for de
konkrete skoler med bekymrende kvalitet.
Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen er herud-
over enige om at fjerne kravet om, at kommunerne skal
udarbejde en udviklingsplan for skoler, der er omfattet af
udviklingslisten. Der er endvidere enighed om, at Børne-
og Undervisningsministeriet i stedet skal meddele kommu-
nalbestyrelserne i de kommuner, som har skoler med en
bekymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på
arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende
skoler. Justeringen skal være med til at undgå unødigt bu-
reaukrati og hermed være et første skridt for at understøtte
ambitionen om at frisætte folkeskolen. Det afgørende er, at
kommunerne er sit ansvar bevidst og selv sætter de nødven-
dige initiativer i gang.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund at ændre folkeskolelovens
§ 57 d, stk. 2, således at børne- og undervisningsministeren
i stedet meddeler kommunalbestyrelsen om de folkeskoler
i kommunen, som har en bekymrende kvalitet, og at det
forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og
udviklingen af de pågældende skoler.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsmi-
nisteren årligt oplyser kommunalbestyrelsen om, hvilke fol-
keskoler i kommunen, der har behov for styrket opmærk-
somhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig
kvalitet.
Formålet med at give meddelelse til kommunalbestyrelsen
vil være at sikre, at der tidligt kommer fokus på de skoler
i de enkelte kommuner, der har bekymrende kvalitet. Det
vil således være hensigten, at oplysningerne skal være et
arbejdsredskab for de enkelte kommuner, som dermed kan
etablere en åben og tillidsfuld dialog med de omfattede sko-
ler med henblik på at understøtte en positiv udvikling på
skolen.
Det forventes, at kommunalbestyrelsen som modtager med-
delelse om, at der er folkeskoler i kommunen, som har en
bekymrende kvalitet sætter fokus på arbejdet med kvaliteten
og udviklingen af de pågældende skoler.
De konkrete datakilder og grænseværdier for bekymrende
kvalitet udvikles løbende af Børne- og Undervisningsmini-
steriet, blandt andet med udgangspunkt i så vidt muligt at
identificere folkeskoler og afdelinger af folkeskoler, der er
i risiko for at blive udtaget i kvalitetstilsynet på folkeskole-
området, jf. § 57 d, stk. 1. Dermed sættes der netop fokus
på folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed om
deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.
Det foreslås herudover at ophæve bestemmelsen i folkesko-
lelovens § 57 d, stk. 3, om udarbejdelse af en udviklings-
plan.
Ophævelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen for sko-
ler omfattet af stk. 2 ikke vil have pligt til at udarbejde en
udviklingsplan med initiativer med henblik på forbedring af
skolens kvalitet.
Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at beslutte,
hvilke skridt en meddelelse fra børne- og undervisningsmi-
nisteren efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, som denne
ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, skal give anledning til.
Antallet af skoler med bekymrende kvalitet forventes at om-
fatte op til ca. 10 pct. af landets skoler, herunder også skoler,
der allerede er i kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d,
stk. 1.
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen i § 57 d, stk. 7,
ophæves.
Ophævelsen vil indebære, at børne- og undervisningsmini-
steren ikke kan fastsætte nærmere regler om meddelelsen af
kommunalbestyrelserne, herunder om tidspunktet herfor, om
udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager m.v.
6
Ophævelsen skyldes, at det ikke vil være nødvendigt at fast-
sætte nærmere regler om meddelelsen af kommunalbestyrel-
sen og om sagsbehandling i denne forbindelse. Det skyldes,
at meddelelserne efter den foreslåede § 57 d, stk. 2, ikke vil
have karakter af afgørelser i forvaltningslovens forstand, og
at de derfor ikke vil være omfattet af de forvaltningsretlige
regler om f.eks. partshøring m.v. Der er alene tale om med-
delelser, og kommunalbestyrelser omfattet af en meddelelse
vil ikke have pligt til f.eks. at udarbejde en udviklingsplan.
For nærmere om afskaffelse af udviklingsplanen m.v. henvi-
ses til lovforslagets § 1, nr. 2 og 4-9, og bemærkningerne
hertil.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
De muligheder, som gives med lovforslaget, og skal give
skoler og kommuner frihed til at prioritere deres ressourcer,
så de bedst muligt understøtter elevernes faglige og person-
lige udvikling, vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter
det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennem-
fører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ung-
domsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige for så vidt angår
de dele, som vedrører fuld afkortning af skoleugens længde
og målsætningen om fuld kompetencedækning.
Det bemærkes, at kommunerne selv vil skulle tilvejebringe
den nødvendige finansiering, hvis der lokalt træffes beslut-
ning om at afkorte skoleugens længde efter lovforslagets §
1, nr. 1, og der derved opstår et øget pasningsbehov. Kom-
munerne vil på tilsvarende vis selv skulle finansiere eventu-
elle øvrige omkostninger forbundet med anvendelsen af de
muligheder, som lovforslaget vil medføre, ligesom kommu-
nerne inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser vil
kunne disponere over de ressourcer, der frigøres ved brug af
de muligheder, som lovforslaget vil give.
Lovforslaget medfører kommunale mindreopgaver som føl-
ge af afskaffelse af krav om udarbejdelse af udviklingspla-
ner. På dette punkt vurderes lovforslaget at frigøre 8 mio.
kr. årligt i kommunerne. Det forudsættes, at de kommunale
budgetter ikke tilpasses i 2023, men at mindreudgifterne
indtræder fra 2024 og frem.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser implemen-
teringskonsekvenser for staten på dette punkt.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne
skal DUT-forhandles med KL.
Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar
lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er den 23. februar 2023 sendt i hø-
ring med frist den 16. marts 2023. Baggrunden herfor er, at
den politiske aftale, som lovforslaget udmønter, blev indgået
den 10. februar 2023, og at bestemmelserne vedrørende ud-
viklingsplanen skal træde i kraft den 2. juni 2023. Perioden
for den eksterne høring er på denne baggrund afkortet med
en uge. Følgende myndigheder og organisationer m.v. er
blevet hørt:
Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsfor-
bund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsfor-
bund (BUPL) – Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),
CEPOS, Cevea, Danmarks Lærerforening, Danmarks Priva-
te Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejleder-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for
Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Syd-
slesvig, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsaka-
demier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrel-
serne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymna-
sier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC,
Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugs-
skoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professi-
onshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Dan-
ske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler –Bestyrelserne,
Danske Underviserorganisationers Samråd, DEA, Den uvil-
dige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det
Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Er-
hvervsskolelederne, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Folkeligt Oplysnings
7
Forbund, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af katolske sko-
ler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen
for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen
Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fo-
bu), Foreningsfællesskabet, Ligeværd, Forhandlingsfælles-
skabet, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Gymnasier-
nes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening,
HK/Kommunal, HK/Stat, HvorErDerEnVoksen, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kraka, LandboUngdom,
Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det
pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-
foreningen for førtidspensionister, Landsforeningen for So-
cialpædagoger, Landsorganisationen Danske Daginstitutio-
ner (LDD), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS),
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssam-
råd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskoler-
ne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Modstrøm - For-
eningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt
Center for kompetenceudvikling, Netværket for kostafde-
linger, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamilier-
nes Landsforening, Private Gymnasier og Studenterkurser,
Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rå-
det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Profes-
sionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Steinersko-
ler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap,
Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Sko-
le og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes
Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne,
Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsud-
dannelsernes Vejlederforening.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Kommunale mindreudgifter på 8 mio. kr. fra
2024 og frem.
Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Det forudsættes, at de kommunale budgetter i
2023 ikke tilpasses, men at mindreudgifterne
indtræder fra 2024 og frem.
Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/ Går vi-
dere end minimums-
krav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
x
8
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 16 e, stk. 1, i folkeskoleloven kan
kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste
varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret
2022/23, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på til-
rettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende
personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurde-
rer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige
udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
I henhold til folkeskolelovens § 16 e, stk. 2, kan kommunal-
bestyrelsens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller
klassevis.
Det følger af folkeskolelovens § 16 e, stk. 3, at fraviges
bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af
undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde ele-
verne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller
i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, 1. pkt., æn-
dres fra »2022/23« til: »2023/24«.
Det foreslåede vil indebære, at § 16 e, stk. 1-3, videreføres
i overensstemmelse med gældende ret, sådan at bestemmel-
sen forlænges til at gælde for skoleåret 2023/24.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 16 e,
foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2023/24, jf.
lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende § 40, stk. 5, i folkeskoleloven kan kom-
munalbestyrelsen, med undtagelse af de beføjelser, der føl-
ger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er
nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3, og §
57 d, stk. 5, helt eller delvis delegere sine beføjelser efter
folkeskoleloven til skolebestyrelserne.
Det foreslås, at henvisningen i § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres
fra »§ 57 d, stk. 5« til »§ 57 d, stk. 4«.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således
at bestemmelsens stk. 4-6 bliver stk. 3-5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbe-
styrelsen beslutte at fravige kravet om undervisningskom-
petence i henhold til bestemmelsens 1. pkt. i skoleåret
2022/23.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres
fra »2022/23« til: »2023/24«.
Den foreslåede ændring betyder, at § 40, stk. 7, 3. pkt.
videreføres i overensstemmelse med gældende ret, sådan at
bestemmelsen forlænges til at gælde for skoleåret 2023/24.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 40, stk.
7, 3. pkt., foreslås ophævet med udgangen af skoleåret
2023/24, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende § 40 a, stk. 1, i folkeskoleloven skal
kommunalbestyrelsen årligt gennemføre en skoleudviklings-
samtale med skolens leder.
Efter den gældende § 40 a, stk. 2, i folkeskoleloven inddra-
ges resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på
eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlings-
planer, jf. § 57 d, stk. 4, og opfølgning på tidligere skoleud-
viklingssamtaler, i samtalerne.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, ændres, så
»eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlings-
planer, jf. § 57 d, stk. 4« ændres til »eventuelle handlings-
planer, jf. § 57 d, stk. 3«.
Det foreslåede vil indebære, at en eventuel udviklingsplan,
jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, ikke vil skulle inddrages
i kommunalbestyrelsens årlige skoleudviklingssamtale med
skolens leder.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves. Der
vil således ikke længere være pligt til at udarbejde en ud-
viklingsliste, og der er derfor heller ikke anledning til at
inddrage den i skoleudviklingssamtalen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 44, stk. 1, 1. pkt., i folkeskoleloven udøver skole-
bestyrelsen sin virksomhed inden for de mål og rammer,
som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en
eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4, og fører i øvrigt
9
tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen
personale- og elevsager.
Det foreslås, at henvisningen i § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres
fra »§ 57 d, stk. 4« til »§ 57 d, stk. 3«.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således
at bestemmelsens stk. 4-6 bliver stk. 3-5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Efter den gældende § 57 d, stk. 2, i folkeskoleloven udtræk-
ker børne- og undervisningsministeren årligt en udviklings-
liste over de folkeskoler, der har behov for styrket opmærk-
somhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig
kvalitet.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, ændres,
således at »udtrækker årligt en udviklingsliste over de folke-
skoler« ændres til »oplyser årligt kommunalbestyrelsen om
de folkeskoler i kommunen«.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsmi-
nisteren årligt oplyser kommunalbestyrelsen om de folke-
skoler i kommunen, der har behov for styrket opmærksom-
hed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvali-
tet.
Hvor børne- og undervisningsministeren efter de gældende
regler skal udtrække en samlet liste over folkeskoler med
bekymrende kvalitet, vil børne- og undervisningsministeren
efter lovforslaget i stedet meddele de enkelte kommunalbe-
styrelser i de kommuner, som måtte have folkeskoler med
bekymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på
arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende
skoler i kommunen.
Formålet med at give meddelelse til kommunalbestyrelsen
vil være at sikre, at der tidligt kommer fokus på de skoler i
de enkelte kommuner, der har bekymrende kvalitet. Det vil
således være hensigten, at meddelelsen skal være et arbejds-
redskab for de enkelte kommuner, som dermed kan etablere
en åben og tillidsfuld dialog med de omfattede skoler med
henblik på at understøtte en positiv udvikling på skolen.
De folkeskoler, der vil skulle gives meddelelse til kommu-
nalbestyrelsen om, vil skulle identificeres på baggrund af
objektive kriterier eller indikatorer, der viser, om skolen er i
risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten. Ved
identifikationen kan der lægges vægt på, hvorvidt den enkel-
te skole er i risiko for at blive udtaget til kvalitetstilsyn efter
folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, således at meddelelsen også
giver skoler og kommuner anledning til at arbejde med at
forbedre kvaliteten, før den bliver vedvarende dårlig.
Det bemærkes i denne forbindelse, at der kan blive behov
for at bruge eksisterende, mindre målrettede indikatorer, da
det kan vise sig nødvendigt at udvikle de nødvendige indi-
katorer, før det bliver muligt at anvende mere målrettede
indikatorer. Det gælder også specialskoler, hvor der ikke
aktuelt er udviklet særskilte indikatorer, der er målrettede til
at identificere specialskoler, som ikke løfter eleverne som
forventet.
Endvidere bemærkes, at der aktuelt ikke er mulighed for
at adskille elever i specialtilbud fra elever i almentilbud i
alle opgørelser. Det er hensigten, at det skal være muligt
at adskille elever i specialklasse fra elever i almenklasser i
flere opgørelser, hvor det ikke på nuværende tidspunkt er
muligt, f.eks. i opgørelsen af resultater fra de nationale test.
Det bemærkes herudover, at det i perioden frem til skoleåret
2026/27, hvor Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil
skulle gennemføres første gang, jf. folkeskolelovens § 13
a, kun vil være muligt at anvende resultater fra test i over-
gangsperioden, dvs. i perioden fra skoleåret 2022/23 til og
med skoleåret 2025/26,og at der med hensyn til anvendelsen
af testresultater vil blive tale om tidsseriebrud i data både
ved overgangen til test i overgangsperioden fra og med sko-
leåret 2022/23 og ved overgangen til Folkeskolens Nationale
Færdighedstest fra og med skoleåret 2026/27, hvilket bety-
der, at resultaterne af de respektive test derfor ikke nødven-
digvis er direkte sammenlignelige. De konkrete datakilder
og grænseværdier for bekymrende kvalitet udvikles løbende
af Børne- og Undervisningsministeriet, blandt andet med
udgangspunkt i så vidt muligt at identificere folkeskoler og
afdelinger af folkeskoler, der er i risiko for at blive udtaget i
kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet, jf. § 57 d, stk. 1. Der-
med sættes der netop fokus på folkeskoler, der har behov
for styrket opmærksomhed om deres udvikling for at undgå
vedvarende dårlig kvalitet.
Det bemærkes, at meddelelser til kommunalbestyrelser om
folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på
deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, ikke
vil have karakter af afgørelser i forvaltningslovens forstand,
og at de derfor ikke vil være omfattet af de forvaltningsret-
lige regler om f.eks. partshøring m.v. Der er alene tale om
meddelelser, og kommunalbestyrelser omfattet af en medde-
lelse vil ikke have pligt til f.eks. at udarbejde en udviklings-
plan.
Det forventes, at de kommunalbestyrelser, som modtager
meddelelse om, at der er folkeskoler i kommunen, som
haren bekymrende kvalitet, sætter fokus på arbejdet med
kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler.
Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet fort-
sat har mulighed for at tilbyde udpegede folkeskoler at del-
tage i understøttende aktiviteter. De understøttende aktivite-
ter vil bl.a. kunne omfatte faciliterende netværk på tværs af
skoler, webinarer, temadage m.v.
Det eksisterende kvalitetstilsyn på folkeskoleområdet, jf. §
57 d, stk. 1, varetages af Styrelsen for Undervisning og Kva-
litet, som også forventes at varetage meddelelser af kom-
10
munalbestyrelser om folkeskoler, der har behov for styrket
opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende
dårlig kvalitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Efter den gældende § 57 d, stk. 3, i folkeskoleloven skal
kommunalbestyrelsen, for skoler omfattet af stk. 2, udarbej-
de en udviklingsplan med initiativer med henblik på forbed-
ring af skolens kvalitet.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, ophæves.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen for
skoler omfattet af stk. 2 ikke vil have pligt til at udarbejde
en udviklingsplan med initiativer med henblik på forbedring
af skolens kvalitet.
Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at beslutte,
hvilke skridt en meddelelse fra børne- og undervisningsmi-
nisteren efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, som denne
ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, skal give anledning til.
Det forventes, at en kommunalbestyrelse, som modtager en
meddelelse efter bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d,
stk. 2, som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, sæt-
ter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de
pågældende skoler.
Det vil således være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage
stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og
på den baggrund sikre den fornødne forbedring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Efter den gældende § 57 d, stk. 5, 1. pkt., i folkeskolelo-
ven skal handlingsplanen efter stk. 4 drøftes på et møde i
kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen,
herunder opfølgning herpå.
Efter den gældende § 57 d, stk. 6, 1. pkt., i folkeskoleloven
kan ministeren træffe beslutning om at nedlægge en folke-
skole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de
fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan,
jf. stk. 4.
Det foreslås, at henvisningerne i § 57 d, stk. 5, som bliver
stk. 4, og § 57 d, stk. 6, som bliver stk. 5, ændres fra »stk. 4«
til »stk. 3«.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således
at bestemmelsens stk. 4-6 bliver stk. 3-5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Efter den gældende § 57 d, stk. 7, i folkeskoleloven kan
børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler
om udviklingslisten, herunder om tidspunktet for udtræk af
listen, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og
klager i forbindelse med udtræk af listen. Bemyndigelsen er
ikke udnyttet.
Det foreslås, at § 57 d, stk. 7, ophæves.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsmi-
nisteren ikke fastsætter nærmere regler om meddelelsen af
kommunalbestyrelserne, herunder om tidspunktet herfor, om
udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, i lov
nr. 881 af 21. juni 2021 om ændring af lov om folkeskolen,
lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efter-
skoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationa-
le grundskoler (Forlængelse af frihedsgrader til håndtering
af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret
2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning), at
§ 16 e og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 1, nr. 3, ophæves den
1. august 2023.
Solnedgangsklausulen betyder, at loven alene finder anven-
delse i skoleåret 2022/23, medmindre Folketinget vurderer,
at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og at de da
vedtager dette ved lov.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 vil medføre, at bestem-
melsen i § 6, stk. 2, i lov nr. 881 af 21. juni 2022 om
ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov
om kommunale internationale grundskoler ophæves.
Folkeskolelovens § 16 e og § 40, stk. 7, 3 pkt., vil således
ikke med lovforslaget automatisk blive ophævet den 1. au-
gust 2023.
Den foreslåede bestemmelsen er en konsekvens af dette lov-
forslags § 1, nr. 1 og 3, hvorefter § 16 e og § 40, stk. 7, 3.,
pkt. foreslås videreført i skoleåret 2023/24.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 2. juni
2023, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at lo-
ven træder i kraft i løbet af skoleåret 2022/23, og dermed
før fristen for at udtrække udviklingslisten efter folkeskole-
lovens § 57 d, stk. 2, udløber. Det foreslåede ikrafttrædelses-
tidspunkt vil dermed tillige indebære, at loven træder i kraft
før pligten til at udarbejde en udviklingsplan efter folkesko-
11
lelovens § 57 d, stk. 3, indtræder. Hvilket betyder, at der
ikke skal udarbejdes en udviklingsplan.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, træder i
kraft den 1. august 2023.
Det foreslås i stk. 3, at folkeskolelovens § 16 e, som ændret
ved denne lovs § 1, nr. 1, og folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3.
pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1.
august 2024.
Det foreslåede vil indebære, at de bestemmelser i folkesko-
leloven, der ændres med lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, au-
tomatisk ophæves, medmindre Folketinget vurderer, at de
foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og inden da ved-
tager dette ved lov. Herved understreges det, at loven alene
vil finde anvendelse i skoleåret 2023/24.
Ophævelsen af de foreslåede bestemmelser vil således inde-
bære, at retstilstanden forud for de tre midlertidige lovæn-
dringer genindtræder fra og med skoleåret 2024/25. Det be-
tyder, at kommunerne vil skulle sikre opfyldelse af kompe-
tencedækningsmålsætningen, og at skoleugens længde alene
vil kunne afkortes i overensstemmelse med bestemmelserne
i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d.
Den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, gælder ikke
for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft
ved kgl. Anordning. Loven gælder derfor ikke for Færøerne
og Grønland.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5.
oktober 2022, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og § 1 i
lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 16 e. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den un-
derstøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om
en mindstevarighed af undervisningstiden på alle klassetrin i
skoleåret 2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik
på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsva-
rende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder
vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens
faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse
fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
Stk. 2-3. ---
1. I § 16 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »2022/23« til: »2023/24«.
§ 40. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiver-
kompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2,
nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3, og § 57 d, stk.
5, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine
beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne. Kommunal-
bestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til
at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens
forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7, 1. pkt., og
at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejr-
skoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe
beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner,
lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.
Stk. 6-7. ---
2. I § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 57 d, stk. 5« til: »§ 57 d,
stk. 4«
§ 40. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kom-
munens skolevæsen har undervisningskompetence fra læ-
reruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de
obligatoriske fag, som de underviser i (kompetencedæk-
ning). Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med
godkendelse af børne- og undervisningsministeren beslutte
at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.
3. I § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres »2022/23« til: »2023/24«.
13
Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at fravige
kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. i skoleåret
2022/23.
§ 40 a. ---
Stk. 2. I samtalen inddrages resultaterne fra obligatoriske
test, jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57
d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, og opfølgning
på tidligere skoleudviklingssamtaler.
4. I § 40 a, stk. 2, ændres » udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk.
3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4« til: » handlingspla-
ner, jf. § 57 d, stk. 3«.
§ 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de
mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. §
40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk.
4, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksom-
hed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen
kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens
virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.
Stk. 2-13. ---
5. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 57 d, stk. 4« til: »§ 57 d,
stk. 3«.
§ 57 d. ---
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren udtrækker årligt
en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov for
styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå ved-
varende dårlig kvalitet.
Stk. 3-7. ---
6. I § 57 d, stk. 2, ændres »udtrækker årligt en udviklingsli-
ste over de folkeskoler« til: »oplyser årligt kommunalbesty-
relsen om de folkeskoler i kommunen«.
§ 57 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal for skoler omfattet af stk.
2 udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik
på forbedring af skolens kvalitet.
Stk. 2-4. ---
7. § 57 d, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver stk. 3-5.
§ 57 d. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Handlingsplanen efter stk. 4 skal drøftes på et møde i
kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen,
herunder opfølgning herpå. Forinden mødet i kommunalbe-
styrelsen indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om
handlingsplanen. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre
handlingsplanen og skolebestyrelsernes udtalelser herom på
internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke
offentliggøres.
Stk. 6. Ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge en
folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet
de fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlings-
plan, jf. stk. 4. Ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør
8. I § 57 d, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og stk. 6,
1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
14
af denne bestemmelse udøver ministeren på kommunalbe-
styrelsens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen
har i medfør af § 24, stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer
med ministerens godkendelse beslutning om tilpasning af
kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar for-
længelse af ministerens beslutning om at nedlægge skolen.
§ 57 d. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om udviklingslisten, herunder om tidspunktet
for udtræk af listen, om udvælgelseskriterier og om sagsbe-
handling og klager i forbindelse med udtræk af listen.
9. § 57 d, stk. 7, ophæves.
§ 2
I lov nr. 881 af 21. juni 2022 om ændring af lov om
folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale
internationale grundskoler (Forlængelse af frihedsgrader til
håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i
skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernunder-
visning) foretages følgende ændring:
§ 6. ---
Stk. 2. § 16 e i lov om folkeskolen som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august
2023.
1. § 6, stk. 2, ophæves.
15