Skriftlig fremsættelse (19. april 2023)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE9519

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l110/20222_l110_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (19. april 2023)
    Beskæftigelsesministeren (Ane Hasboe-Jørgensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
    beskæftigelsesindsats (Genindførelse af ret til uddannelse
    for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller
    følgeerhverv, inden for en pulje i 2023)
    (Lovforslag nr. L 110)
    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
    ønsker på baggrund af en aftale mellem den tidligere re-
    gering (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre,
    Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance, som er aftale-
    kredsen bag Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og
    følgeerhverv berørt af COVID-19 af 25. januar 2021, at gen-
    indføre retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i
    minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje i 2023.
    Lovforslaget udmønter genindførelse af ordningen med
    ret til uddannelse for personer fra mink- og følgeerhverv,
    som fremgår af § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
    sats.
    Med lovforslaget sker der dermed en genindførelse af
    retten til tilbud om uddannelse for ledige, der har arbejdet
    i mink- eller følgeerhvervet, inden for en pulje, så retten
    gælder i perioden fra og med den 1. juni 2023 og i resten
    af 2023. Som noget nyt indføres der dog et prisloft for
    uddannelser under ordningen, så kursusprisen for en uddan-
    nelse ikke må overstige et prisloft på 600.000 kr. eksklusive
    moms.
    Samlet set skønnes forslaget at medføre statslige merud-
    gifter på 10 mio. kr. i 2023.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2023.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 110 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 22/11606
    BE009519